Regnskab 2010 Lægeforeningen Læge- og repræsentantskabsmødet april 2011

Transkript

1 Regnskab 2010 Lægeforeningen Læge- og repræsentantskabsmødet april 2011

2 Lægeforeningen Kristianiagade 12, 2100 København Ø CVR-nr Årsregnskab for 2010 Godkendt på Lægeforeningens repræsentantskabsmøde den / dirigent

3 Indholdsfortegnelse Oplysninger om foreningen 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 De lægelige revisorers kommentarer 4 Ledelsesberetning for Lægeforeningen 6 Kommentarer til årets resultat 11 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 12 Resultatopgørelse 16 Balance 17 Noter til resultatopgørelsen 19 Noter til balancen 23

4 Oplysninger om foreningen Lægeforeningen Kristianiagade København Ø Telefon: Bestyrelse Mads Koch Hansen, formand Yves Sales, næstformand Michael Dall Poul Palisz Jaszczak Erik Kristensen Niels Siebuhr Lisbeth B. Lintz Christensen Jette Dam-Hansen Henrik Dibbern Lars Riber Direktion Bente Hyldahl Fogh Revision Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Gyngemose Parkvej 50, Søborg Bankforbindelse Danske Bank Danske Forvaltning 1

5 Ledelsespåtegning Direktionen og bestyrelsen har aflagt årsregnskab for Årsregnskabet er behandlet og vedtaget dags dato. Årsregnskabet er aflagt i henhold til foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsregnskabet efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme foreningens økonomiske forhold. Det er derfor vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret København, den 13. april 2011 Direktionen:..... Bente Hyldahl Fogh København, den 13. april 2011 Bestyrelsen: Mads Koch Hansen Yves Michel Sales Michael Dall formand næstformand Poul Palisz Jaszczak Erik Kristensen Niels Siebuhr Lisbeth B. Lintz Christensen Jette Dam-Hansen Henrik Dibbern..... Lars Riber 2

6 Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Lægeforeningen Vi har revideret årsregnskabet for Lægeforeningen for regnskabsåret 1. januar december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Revisionen omfatter ikke de i årsregnskabet anførte budgettal. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 13. april 2011 Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab Svend Duelund Jensen statsautoriseret revisor 3

7 De lægelige revisorers kommentarer De lægelige revisorer har gennemgået Lægeforeningens regnskab for 2010, og foretaget en kritisk revision med det formål at påse, at Lægeforeningens samlede økonomiske aktiviteter og dispositioner er udført på en økonomisk forsvarlig måde og i overensstemmelse med repræsentantskabets beslutninger. Vi har stillet forespørgsler til afvigelser mellem budget og realiseret resultat, ligesom vi har haft spørgsmål til procedurer og politikker, som kan sikre politisk kontrolmulighed, hensigtsmæssig sagsbehandling og synlige beslutninger. Den nye formålsopdelte regnskabsopstilling, der blev introduceret med 2009 regnskabet, er fortsat i år. Det gør regnskabet mere overskueligt og transparent. Ulempen ved færre detailinformationer er søgt løst ved et fyldigt noteapparat, men det er fortsat lidt vanskeligt at sammenholde aktiviteter med ressourceforbrug, og specielt er det ikke muligt at gennemskue de enkelte delforeningers andele. Regnskabet udviser for første gang i 8 år et underskud på 1,5 mio.kr. mod et budgetteret overskud på 100 t.kr. Foreningen har haft en pæn øgning af sine indtægter med 10,5 mio.kr. (fra 145,4 til 156 mio.kr, mod budgetteret 146,9 mio.kr.), medens omkostningerne er øget med knapt 13,8 mio.kr. (fra 143,2 til 157 mio. kr. mod budgetteret 146,8 mio.kr). De øgede indtægter skyldes flere faktorer: Øgede kontingentindtægter fra 83,9 til 88,5 mio.kr, hvilket svarer til det budgetterede Øgede driftsindtægter fra 58,9 til 65,2 mio.kr., hvilket er 8,6 mio.kr. mere end budgetteret De øgede omkostninger skyldes: Øgede produktionsomkostninger til UfL er steget med 2,4 mio.kr. fra 4,6 til 7,0 mio.kr. Øgede omkostninger i forbindelse med indførelsen af SAP (det fælles administrations system), fra 6,2 til 8,8 mio.kr. Øget skat på 0,5 mio.kr. i forbindelse med ændrede skatteregler. De lægelige revisorer har især bemærket sig følgende: Medlemmernes samlede udgifter til Ugeskrift for Læger er steget med 2,1 mio.kr. (fra 13,5 til 15,6 mio.kr.), hvilket især skyldes øgede produktionsomkostninger. (Note 6) Ugeskrift for Lægers underskud er imidlertid større, idet Publikationsfonden hidtil har finansieret en del af underskuddet. I år har fonden således bidraget med 3,1 mio.kr. Publikationsfondens egenkapital er nu opbrugt, og fonden er derfor under likvidation. Ugeskrift for lægers evt. fremtidige underskud vil derfor fremover fuldt ud belaste Lægeforeningens økonomi. I betragtning af at der ikke er udsigt til at Ugeskrift for Lægers underskud vil mindskes fremover, bør bestyrelsen og repræsentantskabet derfor ikke tøve med at iværksætte tiltag, der kan mindske underskuddet. Det skal tilføjes, at der i den disponerede egenkapital henstår 5 mio.kr. til dækning af driftstab på publikationer. Dette beløb er foreslået overført til næste år. (Note 22) Alt i alt betaler hver enkelte medlem omkring 625 kr. til driften, eller ca. 15 kr. pr nummer, hvilket er en stigning på 2 kr. pr. nummer. 4

8 Indførelsen af SAP har været vanskeligere og mere kompliceret end forventet, og de øgede omkostninger er navnlig forårsaget af nødvendig ekstern assistance, en post der forventes reduceret væsentligt i 2011 og (Note 14) En væsentlig opgave for Lægeforeningen er formidling af kurser og efteruddannelse. Det er meget tilfredsstillende at konstatere, at der alt i alt har der været en betydelig øget aktivitet. Det gælder især for ledelseskurser. Indtægterne er steget med 4,7 mio.kr. (fra 26,4 til 31,1 mio.kr.) og udgifterne er steget med 2,3 mio.kr. (fra 26,6 til 28,9 mio.kr). (Note 5) Lægeforeningens udestående tilgodehavender er øget fra 54,9 til 60,9 mio.kr. Da beløbet bliver forrentet med samme %, som Lægeforeningen opnår via sine bankforbindelser, lider foreningen ingen tab i denne sammenhæng. (Note 20) Opdelingen af egenkapitalen fremgår af note 22. Den samlede egenkapital er mindsket svarende til årets underskud på 1,5 mio.kr. og bestyrelsen foreslår, at 386 t.kr. debiteres den frie egenkapital, medens 1,1 mio.kr. debiteres den disponerede egenkapital. Som følge af ændret skattelovgivning fra 2010, hvor det såkaldte konsolideringsfradrag bortfalder for perioden , må Lægeforeningen nu imødese, at der skal betales skat af såkaldte erhvervsindtægter, indtægter der hovedsagelig stammer fra udlejning af Domus Medica, samt skat af renteindtægter, i alt skat af ca. 2 mio.kr. for 2010 De lægelige revisorer har intet fundet som giver anledning til påtale og kan godkende årsregnskabet for Jill Rachel Mains, Jens Christian Hedemann Sørensen, Jørgen Meibom 5

9 Ledelsesberetning for Lægeforeningen 1. Præsentation af foreningen Lægeforeningen er danske lægers faglige interesseorganisation. Det er Lægeforeningens formål: At være en forening for alle læger Fremme kollegialitet og faglighed Varetage lægestandens interesser i samfundet Medvirke til fortsat dygtiggørelse af læger Medvirke til forskning og udvikling i sundhedsvæsenent Søge indflydelse på samfundsspørgsmål, der har betydning for sygdom og sundhed samt lægers arbejde Medvirke til koordinering og fremme af fælles opgaver for de forhandlingsberettigede foreninger og deres medlemmer. Lægeforeningen er en hovedforening, der omfatter erhvervsaktive medlemmer af de forhandlingsberettigede foreninger, pensionister og andre ikke-erhvervsaktive medlemmer af Lægeforeningen samt medlemmer, som har deres hovedbeskæftigelse i udlandet. Medlemsfordelingen var pr. 1. januar M K I alt YL FAS PLO Pensionister Udlandsboende I alt % 97% 96% 95% 94% 93% 92% Organisationsgrad (24-64 årige) Note: Organisationsprocenten er beregnet på data fra Sundhedsstyrelsen på antallet af læger med eksamen fra et dansk universitet og som er i aldersgruppen år sammenholdt med antallet af medlemmer i den pågældende aldersgruppe. 2. Hovedaktiviteter i 2010 Lægeforeningen udgiver en Årsberetning i forbindelse med Læge- og repræsentantskabsmødet i 2011, som omtaler foreningens forskellige aktiviteter i 2010 og frem til mødet. Beretningen omhandler især en gennemgang af foreningens sundheds- og standspolitiske arbejde indenfor bl.a. følgende emner: Forbedret kvalitet og kliniske retningslinjer En handlingsplan for psykiatrien Udokumenterede migranters rettigheder til sundhedsydelser Akutbehandling og lægebiler Den økonomiske udfordring i sundhedsvæsenet Ny aftale om Klinisk forskning Et nyt patientklagesystem Det fælles arbejde med Lægemiddelindustriforeningen om selvjustits og lægemiddelinformation er stoppet Lægeforeningens internationale arbejde 6

10 Uddannelses- og forskningspolitik Efteruddannelse, karriere og kurser Lægeforeningens medier, herunder Ugeskriftets udfordringer Ti gode grunde til at være medlem Beretningen omfatter også en beskrivelse af Lægeforeningens bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper og eksterne repræsentation samt administrative organisation. Der henvises til Årsberetningen for en nærmere gennemgang. 3. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Lægeforeningen har i marts 2011 opsagt aftalen med Lægeforeningens Publikationsfond, der forestår udgivelsen af Ugeskrift for Læger for foreningen. Publikationsfonden søges afviklet ved likvidation, hvilket kræver tilladelse af Erhvervsog Selskabsstyrelsen. Aftalen er opsagt på baggrund af den væsentlige fordyrelse af udgifterne til fremstilling af bladet, som er en konsekvens af bl.a. faldende annonceindtægter. Lægeforeningens ledelse arbejder på at finde en løsning for Ugeskriftets fremtid, der sikrer et moderne netbaseret tidsskrift med en billigere udgivelsesform. Lægeforeningen arbejder som led heri på at overtage ansvaret for den samlede produktion af Ugeskriftet. 4. De væsentligste opgaver og udfordringer i 2011 Foreningen står i 2010 overfor at skulle navigere i et sundhedsvæsen, der vil blive præget af fortsat lægevidenskabelig udvikling og dermed forbedrede diagnosticerings og behandlingsmuligheder. En af de største udfordringer er fortsat de knappe ressourcemæssige rammer. Indenfor en stærkt begrænset vækst skal rummes den medicinsk-teknologiske udvikling og imødekommes befolkningens ønske om bedre muligheder for sundhed og livskvalitet. Vi står samtidig overfor en demografisk udvikling med stadig flere ældre og flere med kroniske sygdomme, hvorfor forebyggelsesindsatsen skal intensiveres. Lægeforeningen vil fortsat blande sig i debatten og påvirke de ydre og indre rammevilkår for patienternes vilkår og lægers arbejde. Lægeforeningen har en sund økonomi og en stabil medlemsudvikling med en meget høj organisationspct. Men vi skal fortsat i samarbejde med de forhandlingsberettigede foreninger sikre, at de nyuddannede læger ønsker at blive medlem af foreningen. Medlemsbetjening og medlemsservice er derfor hele tiden et centralt tema. Også i 2010 kan vi dog konstatere en medlemsfremgang. Foreningen er herudover langt med at gennemføre en langsigtet plan for omlægning af mange mindre og forældede ITsystemer. Omlægningen er dog endnu ikke færdig, og vil skulle fortsætte i de kommende år bl.a. med tilpasning af medlemssystem og udvikling af et netbaseret Ugeskrift. Lægeforeningens Publikationer er under forandring, og i 2011 skal der gennemføres ændringer i driftsorganisationen, der skal sikre en billiggørelse af udgivelsen, jfr. afsnit 3. Lægeforeningens negative regnskabsresultat i 2010 har især sammenhæng med større udgifter til sats, trykning og distribution end budgetteret. I 2009 er påbegyndt en 10- årig vedligeholdelsesplan for Domus Medica, hvor hovedvægten på vedligeholdelsen ligger i perioden Hovedparten af planen er således gennemført inden sommerferien Planen udgør samtidig et væsentligt element i Den Grønne Lægeforening. 7

11 5. Det grønne regnskab Sammenfattende har der været en meget positiv udvikling i miljøregnskabet fra 2009 til I 2010 er elforbruget faldet fra ton i 2009 til ton i Det er et fald på ca. tre procent, hvilket er en positiv udvikling set i lyset af de foregående år. Faldet skyldes bl.a. udskiftningen af almindelige pærer til sparepærer, indsættelsen af lavenergiarmaturer, brugen af energispareskinner, og den nye politik i huset, hvor lyset slukkes og computeren lukkes ned, når rummet forlades. Målet er at reducere Lægeforeningens CO2 udledning fra el i 2012 med 30 procent. Vandforbruget er faldet med næsten 20 procent fra m3 i 2009 til 908 m3 i Det markante fald i vandforbruget skyldes bl.a. nye toiletter. Der forventes en årlig vandbesparelse på 300 m3 ved udskiftningen af alle gamle toiletter, der ikke har spareskyl, til nye toiletter med spareskyl. Reduktionen vil få fuld effekt i I 2010 har der været et fald i papirforbruget fra ark i 2009 til ark i Det er et fald på ca. 30 procent, hvilket bl.a. skyldes en ændring i computernes standardopsætning fra enkelttryk til dobbelttryk på alle udskrifter og den stigende brug af e-post. Et fortsat nedbringelse af papirforbruget pr. ansat frem mod 2013 afhænger af fortsat opbakning til handlingsplanens aktiviteter. I 2010 er genanvendelsesprocenten steget fra 5,4 procent i 2009 til 7,1 procent i 2010, dvs. en stigning på 30 procent. Udviklingen i genanvendelsen af affald skyldes i høj grad den nye politik, hvor alt papir smides ud i særlige skraldebøtter og efterfølgende samles ind i papircontainere. Et fortsat øgning af genanvendelsesprocenten for Lægeforeningens affald, frem mod 2013, afhænger af den fortsatte opbakning til handlingsplanens aktiviteter. Varmeforbruget er som den eneste miljøpræstation steget i Det skyldes særligt den hårde vinter kombineret med det igangværende renoveringsprojekt, der har gjort huset mere utæt end normalt. Renoveringsprojektet er efter planen færdig 1. juni 2011, hvor der vil være nye rør og radiatorer i hele huset, og resultaterne vil derfor først slå endelig igennem i regnskabet for Målet er at sænke CO2 udledningen af varme i 2012 med 45 procent. Elforbrug, Elforbruget er faldet fra tons i 2009 til tons i 2010, dvs. et fald på ca. tre procent Elforbrug, kwt Elforbrug, År Læger.dk Vandforbrug, Vandforbruget er faldet fra m3 i 2009 til 908 m3 i 2010 dvs. et fald på ca. 20 procent Vandforbrug, Vandforbrug, 800 m År Læger.dk 8

12 Ledelsesberetning for Lægeforeningen - fortsat Papirforbrug, Papirforbruget er faldet fra i 2009 til i 2010, dvs. et fald på ca. 30 procent Papirforbrug, ark Papirforbrug, År Læger.dk Affald og genanvendelse, Genanvendelse af affald er steget fra 5,4 procent i 2009 til 7,1 procent i 2010, dvs. en stigning på ca. 30 procent Genanvendelse, ton Affald og genanvendelse, År Læger.dk Der er udarbejdet et særskilt miljøregnskab med mere detaljerede oplysninger, herunder om effekten på CO2 udledning. 6. Udviklingen i økonomiske aktiviteter og forhold Samlet resultat Lægeforeningens årsregnskab udviser et samlet underskud på t.kr mod et budgetteret overskud på t.kr. 101, svarende til en afvigelse på t.kr Afvigelsen i årets resultat set i forhold til budget består i hovedgrupper af: - Kontingentindtægter på t.kr mod budgetteret t.kr Driftsindtægter på t.kr mod budgetteret t.kr Driftsudgifter på t.kr mod budgetteret t.kr Nettorenteindtægter samt kursværdiændringer på tilsammen t.kr mod budgetteret t.kr Skat vedrørende erhvervsmæssig indkomst på t.kr. 500 mod budgetteret t.kr. 0 Årets afvigelse på t.kr i forhold til budget skyldes: t.kr Kontingentindtægter, mindre indtægt -536 Sundheds- og standspolitisk virksomhed, mindre forbrug Uddannelsesvirksomhed, merindtægter og mindre forbrug Særlig medlemsrettet virksomhed, merforbrug Fælles administration, merforbrug Finansielle poster, merindtægt 987 Skat, meromkostning Årets resultat foreslås af bestyrelsen disponeret således: t.kr. Regulering af reserve for sikringstransaktioner -26 Udvikling af efteruddannelsesvirksomhed -511 Regionale aktiviteter -584 Overført til fri egenkapital

13 Ledelsesberetning for Lægeforeningen - fortsat 7. Hoved- og nøgletal (1.000 kr.) Resultatopgørelse Indtægter: Kontingentindtægter Øvrige driftsindtægter Finansielle indtægter, netto Ekstraordinære indtægter Indtægter i alt Omkostninger: Sundheds- og standspolitisk virksomhed Uddannelsesvirksomhed Særlig medlemsrettet virksomhed Fælles administration Omkostninger i alt Årets resultat før skat Skat Årets resultat Balance Immaterielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Øvrige materielle anlægsaktiver Tilgodehavender Værdipapirer og likvide beholdninger Aktiver i alt Egenkapital Gæld Passiver i alt Nøgletal: Antal medlemmer primo Gennemsnitligt antal heltidsansatte 114,1 114,0 114,9 115,6 Egenkapital i procent af balancen 66,3 52,0 62,0 64,9 Samlede omkostninger i procent af egenkapitalen 100,4 90,8 104,8 110,7 10

14 Kommentarer til årets resultat i forhold til budget Indtægterne Kontingentindtægterne for 2010 udviser en mindre indtægt på t.kr. 536 i forhold til budget, men en stigning i forhold til 2009 på t.kr Øvrige driftsindtægter udviser samlet en stigning på t.kr i forhold til det budgetterede, hvilket dækker over merindtægter på uddannelsesområdet på knapt 11 mio. kr. og mindre indtægter på især regionale aktiviteter. For så vidt angår de regionale aktiviteter skyldes forskellen bl.a. en ændret praksis for udbetaling af mødegodtgørelser fra de forhandlingsberettigede organisationer, som tidligere blev afregnet af de regionale sekretariater. Herudover er der andre forskydninger på bl.a. salg af møder etc. på grund af ombygningsaktiviteten. Øvrige driftsindtægter er i resultatopgørelsen henført til Lægeforeningens 4 hovedområder. Omkostningerne Omkostninger til sundhedspolitiske aktiviteter har været t.kr mindre end budgetteret, hvilket især kan tilskrives, at der har været behov for færre arbejdsgrupper end budgetteret. Uddannelsesvirksomheden udviser samlet et negativt resultat, der er t.kr. bedre end budgetteret, hvilket altovervejende ligger på efteruddannelsesområdet og skyldes væsentligt større kursusaktivitet og nye aktivitetsområder. Efteruddannelsesaktiviteten forventes set over en årrække at gå i nul. Den medlemsrettede virksomhed har haft væsentligt større nettoomkostninger end budgetteret, nemlig t.kr. Dette skyldes altovervejende, at ugeskrift for Læger har haft væsentligt forøgede omkostninger, en stigning på t.kr. i forhold til budget. Denne stigning har givet anledning til, at Lægeforeningen som omtalt i årsberetningen i 2011 har iværksat initiativer til nedbringelse af omkostningerne. De regionale medlemsrettede aktiviteter er støttet med 584 t.kr. hvilket dækkes af den disponerede egenkapital, hvor der er reserveret t.kr. pr. 1. januar 2010 til dette formål. Disse midler vedrører de tidligere Lægekredsforeninger. Da støtten gives via de særlige hensættelser til regionale formål, er omkostningen ikke budgetteret, men dækkes via disponeringen af årets resultat. Den fælles administration har haft et merforbrug på t.kr. i forhold til budget. Afvigelsen vedrører hovedsageligt økonomiområdet, som har haft en større stigning i omkostningerne, hvilket skyldes øgede omkostninger i forbindelse med indførelse af virksomhedssystem, samt øgede omkostninger til regnskabsmæssig assistance og rådgivning. Omkostningerne på området forventes normaliseret i De finansielle poster har en merindtægt på 987 t.kr. i forhold til budget. Dette skyldes hovedsageligt, at omkostningerne til finansiering af de vedtagne investeringer endnu ikke er slået igennem. Der vil således komme forøgede renteomkostninger i de kommende år. Som følge af en ændring i skattereglerne skal Lægeforeningen fremadrettet betale en højere skat, idet fradragsreglerne er ændret, således at der ikke længere gives fradrag til forrentning af foreningers formue ( konsolideringsfradrag ). Dette har allerede for 2010 den effekt, at Lægeforeningen skal betale en selskabsskat på 500 t.kr. vedrørende foreningens erhvervsmæssige aktiviteter. Det forhold, at Lægeforeningen samlet set har et regnskabsmæssigt underskud, reducerer ikke skattebetalingen. Der må således også i de kommende år forventes at skulle betales skat. 11

15 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet for Lægeforeningen er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og god regnskabsskik. Lægeforeningens regnskab er fra og med 2009 opbygget som et formålsregnskab med fokus 4 hovedaktivitetsområder: Sundheds- og standspolitisk virksomhed Uddannelsesvirksomhed Særlig medlemsrettet virksomhed Fælles administration Sammensætningen af driftsindtægter og driftsomkostninger er yderligere belyst i noterne til resultatopgørelsen. Ændringer i anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til forrige år. Resultatopgørelsens struktur blev i 2009 ændret væsentligt i forhold til tidligere år ud fra et ønske om at give et mere forståeligt, gennemskueligt og entydigt billede af foreningens hovedaktiviteter og målopfyldelse. De gennemførte ændringer blev foretaget samtidig med implementeringen af foreningens nye interne virksomhedssystem. Dette har muliggjort en række hensigtsmæssige omlægninger af regnskabssystemets konteringsstruktur og måden at fordele omkostningerne på. Hoved- og nøgletalsoversigt for på side 9 indeholder af samme årsag alene totalbeløb for omkostningerne i Balancens struktur er uændret i forhold til forrige år. Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens valutakurser. Realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab indgår i resultatopgørelsen under finansielle poster. 12

16 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Afledte finansielle instrumenter Foreningen har finansieret ombygning af sin domicilejendom med et variabelt forrentet banklån og har indgået en rentesikringsaftale (renteswap). Dette afledte finansielle instrument indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes i andre tilgodehavender eller anden gæld samt på egenkapitalen under Reserve for sikringstransaktioner. Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Indtægter vedrørende kontingenter indgår i nettoomsætningen på faktureringstidspunktet. Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter. Andre driftsindtægter Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til foreningens hovedaktiviteter. Andre indtægter indgår i resultatopgørelsen på faktureringstidspunktet. Driftsomkostninger Driftsomkostninger omfatter omkostninger til uddannelsessekretariatet, lønninger, lokaler m.v. Af- og nedskrivninger Af- og nedskrivninger omfatter af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver. Anlægsaktiverne afskrives lineært på grundlag af kostprisen, baseret på følgende vurdering af brugstiderne og scrapværdierne: Brugstid Scrapværdi Software 3-10 år 0 Indretning af lejede lokaler 20 år 0 Grunde og bygninger 50 år 90 % Ombygning af ejendom 50 år 0 Driftsmidler og inventar 3-5 år 0 Fortjeneste eller tab ved afhændelse af anlægsaktiver indregnes i samme post i resultatopgørelsen, som afskrivningerne på de pågældende aktiver. Anskaffelser af mindre aktiver omkostningsføres i købsåret. Igangværende investeringer afskrives først fra ibrugtagningen. 13

17 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, deklarerede aktieudbytter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer. Skat Skat af årets resultat omfatter aktuel skat af årets forventede skattepligtige indkomst. Balancen Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter software. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver omfatter grunde og bygninger, indretning af lejede lokaler samt driftsmateriel og inventar samt. Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Større anskaffelser af driftsmateriel og inventar afskrives over den forventede levetid. Småanskaffelser omkostningsføres i købsåret. Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg mv. måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer måles til kursværdien på balancedagen. Andre værdipapirer måles til anslået dagsværdi. Egenkapital Egenkapitalen opdeles i en bunden, en disponeret og en fri egenkapital. Opdelingen er ikke vedtægtsbestemt. Den bundne kapital svarer til ejendommen Domus Medica a offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2008 med tillæg af den bogførte værdi pr. 31. december 2008 for ejendommen Fredens Torv 3 B, Århus. Den disponerede egenkapital svarer til, hvor stor en del af egenkapitalen, der på statustidspunktet er disponeret til bestemte formål. 14

18 Anvendt regnskabspraksis - fortsat Skat Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som beregnet skat af årets forventede skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt betalte acontoskatter. Udskudt skat medtages ikke i resultatopgørelsen og balancen, men oplyses alene i noten om eventualforpligtelser. Udskudt skat er den skat, som vil blive udløst, såfremt foreningens aktiver sælges til den regnskabsmæssige værdi. Udskudt skat beregnes med 25% af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier bortset fra midlertidige forskelle, som opstår på anskaffelsestidspunktet for aktiver og forpligtelser, og som hverken påvirker resultat eller den skattepligtige indkomst. Finansielle gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris svarende til den nominelle restgæld. 15

19 Resultatopgørelse 1. januar december Regnskab Budget Regnskab Note t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Kontingenter fra medlemmer Nettoomkostninger: Sundheds- og standspolitisk virksomhed Demokratiske aktiviteter Standspolitiske aktiviteter Sundhedspolitiske aktiviteter Uddannelsesvirksomhed Uddannelse og forskningspolitik Efteruddannelsesvirksomhed Særlig medlemsrettet virksomhed Publikationer Sekretariatsbistand videnskabelige selskaber Regionale aktiviteter Medlemsstøtte og rådgivning Fælles administration Møde- og arrangementsservice Reception og dokumentation Ejendoms- og teknisk service Ledelse, økonomi og Human Ressource It-service Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat som af bestyrelsen foreslås disponeret således: Vedligeholdelse og forbedring ejendom Regulering af reserve for sikringstransaktioner Udvikling af efteruddannelsesvirksomheden Driftstab på Publikationer Regionale aktiviteter Overført til fri egenkapital

20 Balance pr. 31. december Aktiver Note t.kr. t.kr. Anlægsaktiver Software Immaterielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Indretning af lejede lokaler Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer Aktier Informatum, nom. t.kr Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

21 Balance pr. 31. december Passiver Note t.kr. t.kr. Egenkapital Bunden kapital Reserve for sikringstransaktioner Disponeret egenkapital Fri kapital Egenkapital i alt Bankgæld Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld Bankgæld Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser 24 18

22 Noter til resultatopgørelsen Regnskab Budget Regnskab t.kr. t.kr. t.kr. Note 1. Demokratiske aktiviteter Bestyrelsen Repræsentantskabet Vedtægtsrelaterede demokratiske aktiviteter Bestyrelsesmedlemmerne har følgende årsvederlag i t.kr. pr. medlem: Formand 472 Næstformand 319 Almindelige bestyrelsesmedlemmer: Bopæl mindre end 45 km fra København 219 Bopæl mere end 45 km fra København 226 Bopæl Vest for Storebælt 248 Note 2. Standspolitiske aktiviteter Indtægter Administrative omkostninger Aktiviteter og arbejdsgrupper Eksterne samarbejdsrelationer Note 3. Sundhedspolitiske aktiviteter Administrative omkostninger International aktivitet Aktiviteter og arbejdsgrupper Note 4. Uddannelse og forskningspolitik Administrative omkostninger Aktiviteter og arbejdsgrupper

23 Noter til resultatopgørelsen Regnskab Budget Regnskab t.kr. t.kr. t.kr. Note 5. Efteruddannelsesvirksomhed Indtægter Administrative omkostninger Efteruddannelsesaktiviteter Note 6. Publikationer Danmarks Læger Danish Medical Bulletin Bibliotek for Læger Ugeskrift for Lægers redaktion Note 7. Sekretariatsbistand videnskabelige selskaber Indtægter Omkostninger til fællessekretariatet Note 8. Regionale aktiviteter Indtægter Omkostninger til regioner Note 9. Medlemsstøtte og rådgivning Indtægter Omkostninger til medlemsstøtte Medlemsrådgivning Medlemsservice Kandidatfester

24 Noter til resultatopgørelsen Regnskab Budget Regnskab t.kr. t.kr. t.kr. Note 10. Møde- og arrangementsservice Indtægter Omkostninger til møde- og arrangementsservice Note 11. Reception og dokumentation Omkostninger Note 12. Ejendoms- og teknisk service Indtægter Ejendomsservice Teknisk service Note 13. Ledelse, økonomi og Human Ressource Indtægter Omkostninger økonomi Ledelse og Human Ressource Note 14. It-service Indtægter Omkostninger til It-administration It-drift og support It-metode og leverancestyring It-udvikling Note 15. Finansielle poster Renteindtægter Renteomkostninger Kursregulering værdipapirer

25 Noter til resultatopgørelsen Regnskab Budget Regnskab t.kr. t.kr. t.kr. Note 16. Skat af årets resultat Beregnet skat Note 17. Årets resultat Kontingentindtægter Driftsindtægter i alt Indtægter i alt Driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter, netto Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Noter til balancen Note 18. Immaterielle anlægsaktiver (kr ) Software Kostpris Saldo pr. 1/ Tilgang i årets løb Afgang i årets løb 0 Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger Saldo pr. 1/ Årets afskrivninger Af- og nedskrivninger pr. 31/ Regnskabsmæssige værdier pr. 31/

26 Noter til balancen Note 19. Materielle anlægsaktiver Andre anlæg, Indretning drifts- Grunde og af lejede materiel (kr ) bygninger lokaler og inventar I alt Kostpris Saldo pr. 1/ Tilgang i årets løb Afgang i årets løb Kostpris pr. 31/ Af- og nedskrivninger Saldo pr. 1/ Årets afskrivninger Af- og nedskrivninger pr. 31/ Regnskabsmæssig værdi pr. 31/ t.kr. t.kr. Note 20. Tilgodehavender Kontingentrestancer Annonce- og kursusdebitorer Mellemregning med tilknyttede foreninger Deposita Betalt a conto skat Øvrige debitorer og forudbetalinger Hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer Note 21. Likvide midler Faldet i de likvide beholdninger fra t.kr i 2009 til t.kr i 2010 skal ses i sammenhæng med ikke afregnet gruppelivspræmie på t.kr i 2009 jfr. note

27 Noter til balancen t.kr. t.kr. Note 22. Egenkapital Bunden egenkapital Saldo pr. 1/ Tilgang vedrørende lægekredsforeninger pr. 1/ (ejendom) Saldo pr. 31/ Reserve for sikringstransaktioner Disponeret egenkapital Vedligeholdelse og forbedring ejendom: Disponeret pr. 1/ Resultatdisponering Disponeret pr. 31/ Modernisering og udvikling af it: Disponeret pr. 1/ Resultatdisponering 0 0 Disponeret pr. 31/ Udvikling af efteruddannelsesvirksomheden: Disponeret pr. 1/ Resultatdisponering Disponeret pr. 31/ Driftstab på Publikationer: Disponeret pr. 1/ Resultatdisponering Disponeret pr. 31/ Regionale aktiviteter: Lægekredsforeninger, tilgang ved fusion pr. 1/ Resultatdisponering Disponeret pr. 31/ Disponeret egenkapital i alt pr. 31/ Fri egenkapital Saldo pr. 1/ Resultatdisponering Egenkapital i alt

28 Noter til balancen Regnskab Regnskab t.kr. t.kr. Note 23. Kortfristet gæld Mellemregning med tilknyttede foreninger Kreditorer og skyldige omkostninger Feriepengeforpligtelse Ikke afregnet gruppelivspræmie Skyldig A-skat, ATP m.v Afsat fratrædelsesgodtgørelse Skyldig skat Skyldig moms Note 24. Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser Til sikkerhed for bankgæld er deponeret obligationer til en samlet kursværdi af t.kr. t.kr. Der er i Domus Medica tinglyst ejerpantebreve med en værdi på Der er i Fredens Torv tinglyst ejerpantebreve med en værdi på Til sikkerhed for lån ydet af Lægernes Pensionskasse til finansiering af lægepraksis med en samlet restgæld på t.kr pr. 31. december 2010 er deponerede/båndlagte obligationer til en samlet kursværdi på t.kr pr. 31. december Foreningen har tegnet garantiforsikring til dækning af eventuelle tab. Til sikring af renten på variabelt forrentet banklån har foreningen indgået renteswap med hovedstol på kr. 10 mio. Dagsværdien af denne renteswap er indregnet i balancen. Eventualskatteforpligtelse vedrørende ejendomme udgør pr. 31. december 2010 t.kr