Roskilde Universitet 2. semester, juni 2013 Hus 19.2, Gruppe 16a Anslag: , 39 normalsider Af: Katja Buch Madsen Vejleder: Tore Vincent Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitet 2. semester, juni 2013 Hus 19.2, Gruppe 16a Anslag: 94.820, 39 normalsider Af: Katja Buch Madsen Vejleder: Tore Vincent Olsen"

Transkript

1 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Eksternaliseringen af EU s asylpolitik The Extraterritorialization of the European Union s Asylum Policy En undersøgelse af eksternaliseringens årsager og konsekvenser 2. semester, juni 2013 Hus 19.2, Gruppe 16a Anslag: , 39 normalsider Af: Katja Buch Madsen Vejleder: Tore Vincent Olsen

2 Resumé: Dette projekt undersøger, hvorfor EU har eksternaliseret deres asylpolitik og hvilke konsekvenser dette har. Projektet er etableret på en hypotese om, at eksternaliseringen er et brud på de gældende regler. Et sådant brud kan være et resultat af, at der er sket en sikkerhedsliggørelse af flygtninge og asylansøgere. For at politikerne kan etablere et brud på reglerne er det dog nødvendigt, at de først italesætter flygtninge og asylansøgere, som en trussel. For at undersøge om eksternaliseringen er et resultat af en sikkerhedsliggørelse analyseres diskursen og lovgivningen i forbindelse med eksternaliseringen. Analysen kommer frem til det umiddelbart modstridende resultat, at eksternaliseringen er et brud på de gældende regler, men at Rådet ikke har fremstillet asylansøgere og flygtninge som en trussel. Den kontekst asylansøgerne og flygtningene italesættes indenfor, kan dog udtrykke en diskurs hvormed objektet alligevel er blevet sikkerhedsliggjort. Derudover kan den manglende mediedækning af EU-politikerne betyde, at de kan føre en politik, der er i modstrid med deres italesættelser. Eksternaliseringen har en række konsekvenser, dels fordi retten til at søge asyl indskrænkes og dels fordi kvaliteten af flygtningebeskyttelsen forringes. Abstract: This project examines why the EU is developing an external dimension of their asylum policy and which humanitarian consequenses this cause. The project is build on a hypothesis that the external dimension of the asylum policy is a breach of the etablished rules. This breach can be a result of a securization of asylum seeker s and refugee s. To investigate whether the development of the externel dimension of EU s asylum policy is an expression of a securization, the discource and legislation is analysed. The analysis conclude the conflicting result that the external dimension is breaking the rules of the refugee convention, but that asylum seeker s and refugee s haven t been represented as a threat. In spite of this the context that asylum seeker s and refugee s are situated in can constitute a discource whereby the object is securized anyway. In addition to that the lacking media coverage of EU politician s can imply that they can lead a policy that is different to the one that was represented. The ekstraterritorialization lead to a number of consequenses, partly because the right to seek asylum is restricted and partly because the quality of protection that is provided towards refugee s is reduced. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract... 2 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring... 5 Afgrænsning... 7 Metode... 8 Projektdesign... 8 Besvarelsesstrategi... 9 Metodik... 9 Metodologi Tværfaglighed Teorivalg Empirivalg Gyldighed, pålidelighed og tilstrækkelighed Samlet kvalitetsvurdering Migration og globaliseringen Årsager til migration Globaliseringens påvirkning af migration Delkonklusion Sikkerhedsliggørelse Københavnerskolen Jef Huysmans Operationalisering af sikkerhedsanalysen Diskursanalyse Hvad er et brud på det etablerede regler? Sikkerhedsliggørelse af EU s asyl- og flygtningepolitik? Diskursen i programmerne fra 1999 til Realpolitiske tiltag i perioden 1999 til Årsager til det modstridende resultat Delkonklusion Eksternaliseringens menneskeretslige konsekvenser Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 Problemfelt Igennem de seneste 60 år har det generelle syn på immigranter og flygtninge ændret sig betydeligt. I efterkrigstiden var de vestlige lande i en økonomisk fremgang. Denne udvikling skabte en ny efterspørgsel på arbejdskraft og dette var medvirkende til, at man generelt så positivt på både immigranter og flygtninge. Endvidere medvirkede den kolde krig til, at de vestlige lande glædeligt tog imod flygtninge fra kommunistiske lande, da man så dette som et udtryk for kommunismens fallit. Den økonomiske fremgang var dog ikke vedvarende, og i 1970 ernes oliekrise forsvandt efterspørgselen efter udenlandsk arbejdskraft, og dermed også et væsentlig incitament for at modtage emigranter og flygtninge. Denne restriktive drejning blev yderligere forstærket efter den kolde krigs afslutning og asylpolitikken har siden været et centralt emne på den politiske dagsorden (Gibney:2004:1ff). Også herhjemme har debatten omkring udlændingepolitikken udgjort et væsentligt tema i den offentlige debat. Senest har sager om forholdene på de danske asylcentre sat asylpolitikken på den politiske dagsorden. Og spørgsmål omkring, hvor mange flygtninge vi skal tage imod, hvilke forhold vi skal stille til rådighed og hvilke krav vi skal stille har igen og igen været sat til diskussion. Den fremtrædende debat omkring den danske asylpolitik står i skarp kontrast til den udeblivende debat omkring den fælleseuropæiske asylpolitik. Sandheden er dog, at EU siden midten af 1980 erne har arbejdet for, at harmonisere og styrke Unionens asylpolitik og vigtige beslutninger bliver derfor truffet i dette forum. En del af denne fælleseuropæiske politik handler om, at Unionen eksternaliserer deres asylpolitik. Det vil sige, at de igennem forskellige politiske tiltag, flytter asylpolitikken udenfor egne grænser. Denne eksternalisering kommer til udtryk i en øget grænsekontrol på og udenfor Unionens grænser, et samarbejde med tredjelande om håndtering af flygtninge og et samarbejde med private firmaer om at yde sikkerhedsforanstaltninger (Gammeltoft-Hansen:2007:1). I 1948 blev flygtninge og asylansøgeres rettigheder institutionaliseret, da de blev indskrevet i menneskerettighedserklæringens artikel 14. Her står der, at: Enhver har ret til at søge og få tilstået asyl imod forfølgelse (Menneskerettighedserklæringen, 14, ikke juridisk bindende). Få år senere blev flygtninge og asylansøgeres rettigheder, samt staters ansvar overfor disse, yderligere fastlagt i Flygtningekonventionen fra Kernen i denne konvention blev Non- 4

5 refoulement princippet, der betyder at en stat (der har underskrevet flygtningekonventionen) ikke må sende en flygtninge tilbage til forfølgelse (Christensen:2000:23). Men spørgsmålet er nu om disse rettigheder stadig er sikret, i den eksterne dimension af EU s asylpolitik? Netop dette spørgsmål har fået Humanitære organisationer og Flygtningerets-eksperter til at påpege væsentlige problematikker. Spørgsmålet om hvorvidt retten til at søge asyl er sikret, når man standser migrationsstrømme inden de når til EU er i denne sammenhæng centralt. Endvidere kan stilles det spørgsmål, hvorvidt menneskerettighederne bliver overholdt, når man outsourcer håndteringen af flygtninge til stater, med problematiske menneskeretlige forhold, udenfor Europas grænser? Disse spørgsmål vidner om, at der synes at være et behov for større viden og debat omkring den fælleseuropæiske asylpolitik. Denne debat bør dog hvile på en forståelse af, hvilke følger eksternaliseringen har. Dette giver os en mulighed for selvstændigt, at vurdere om disse konsekvenser kan retfærdiggøres juridisk, såvel som etisk. Derudover bør debatten hvile på en forståelse af de mekanismer og årsager, der er til EU s eksternalisering af dele af asylpolitikken. Det sidste giver os en mulighed for at vurdere baggrunden for de beslutninger, der er truffet fra politisk side og om disse kan retfærdiggøre eksternaliseringens følger. Problemformulering Hvorfor eksternaliserer EU deres asylpolitik og hvilke menneskeretslige konsekvenser har dette? Begrebsafklaring Eksternalisering: Det at skubbe noget udenfor. I forbindelse med EU s asyl- og flygtningepolitik betyder dette: 1) at man flytter grænsekontrollen udenfor Unionens egne grænser, 2) at man samarbejder med tredjelande om at varetage asylproceduren og beskyttelsen af flygtninge og 3) at man samarbejder med private aktører og tredjelande omkring udførelsen af sikkerhedsforanstaltninger og grænsekontrol. 5

6 Menneskeretslige konsekvenser: Dette skal ses i forhold til, hvordan eksternaliseringen påvirker asylansøgere og flygtninges juridiske rettigheder. Der bliver således set på, hvordan eksternaliseringen overholder generelle principper indenfor menneskerettighedserklæringen og Geneve-konventionen (Flygtningekonventionen 1961). Vægten vil her især lægges på om man overholder retten til at søge og få tilstået asyl imod forfølgelse. De humanitære konsekvenser bliver ikke set ud fra de psykologiske og sociale følger eksternaliseringen måtte have. Asylansøgere: En asylansøger er en person, der udtrykker en frygt for at blive straffet i hjemlandet og derfor søger asyl og beskyttelse i udenfor dets hjemland. Asylansøgere udgør dog ikke den samlede mængde af flygtninge, eftersom det kun betegner den del af flygtninge, der har formået at flygte til et land, hvor de har mulighed for at søge asyl. Mange har ikke midlerne til at flygte over længere distancer og sidder derfor i stedet indlogeret i flygtningelejre tættere på deres hjemland (Gibney:2004:9). Det er vigtigt, at slå fast at asylansøgeren endnu ikke er blevet anerkendt som værende flygtning og der derfor blandt asylansøgerne også kan være migranter, der giver sig ud for at være flygtninge i håbet om en bedre tilværelse. Flygtninge: En flygtning er en person, der har en velbegrundet frygt for at blive straffet pga. hans/hendes race, religion, nationalitet, medlemskab af en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning. Derudover kan en person først defineres som værende flygtning, når det er lykkedes denne at slippe udenfor hjemlandets grænser og ikke kan eller vil vende tilbage hertil pga. en frygt for at blive straffet her. (Flygtningekonventionen, art. 1, stk. 2) Migranter: Fællesbetegnelse for alle der flytter for deres hjemland, af den ene eller anden grund. Økonomiske migranter bliver ofte betegnet som værende drevet af økonomiske push-pull faktorer. Det vil sige at enten dårlige forhold i hjemlandet eller gode forhold i modtagerlandet motiverer mennesker til at emigrere (Gibney:2004:11). 6

7 Afgrænsning Tid: Jeg har valgt, at afgrænse mig til perioden fra år 1999 til år Årsagen til dette er, at eksternaliseringen af EU s asyl- og flygtningepolitik er et nyere fænomen. Grundstenen til denne eksternalisering går dog helt tilbage til år 1985, hvor Schengen-aftalen blev indgået. Her gik Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg sammen i ønsket om, at ophæve de indre grænser og skabe et indre marked, for til gengæld at skærpe de ydre grænser og etablere et ens regler for at få visa og asyl. Men aftalen blev først implementeret i 1995 og først underskrevet som værende en del af Amsterdam-traktaten i 1999 (ecre: ). En anden årsag til afgrænsningen til denne periode er, at jeg ønsker at analysere Tampere- (1999), Hague- (2005) og Stockholm Programmet (2010) for, at undersøge om der, i denne periode, er sket en sikkerhedsliggørelse af EU s asyl- og flygtningepolitik. Eksternaliseringen: Eksternaliseringen er som tidligere nævnt, en fællesbetegnelse, der dækker over en række forskellige politiske tiltag. Disse tiltag har alle det tilfælles, at de på den ene eller anden måde, flytter asylpolitikken udenfor Unionens grænser. I dette projekt vil jeg koncentrere mig om de realpolitiske tiltag, der omhandler oprettelsen af et fælles europæisk grænseagentur og samarbejdet med tredjelande omkring håndteringen af flygtninge og asylansøgere. Jeg har derfor valgt, at afgrænse mig fra de dele af eksternaliseringen, der omhandler udliciteringen af sikkerhedsforanstaltninger til private aktører eller tredjelande udenfor EU. Globaliseringen: Globaliseringen er begreb og indeholder et hav af forskellige processer. Globaliseringen er ikke et nyt fænomen, men hastigheden af denne udvikling er accelereret igennem de sidste århundrede. Jeg refererer derfor i dette projekt til den moderne tids globalisering. Jeg fokuserer på, hvorledes de tekniske og politiske muligheder globaliseringen har skabt forandrer den enkeltes motivationer til at emigrerer og deres muligheder for dette. Derudover undersøger jeg om denne sammenpresning af det fysiske rum har forandret staters ageren af ekstraterritoriel karakter. Jeg afgrænser mig fra, at undersøge hvordan globaliseringen påvirker det identiteter og det sociale liv. 7

8 Metode Projektdesign Problematikken introduceres i problemfeltet, der leder frem til den valgte problemformulering. Baggrundsafsnittet har til formål, at klarlægge hvorfor folk vælger, at emigrere og diskuterer hvordan globaliseringen kan påvirke dette. Sikkerhedsafsnittet introducerer Københavnerskolens sikkerhedsteori, der udgør baggrunden for analysen. Desuden fremstilles Jef Huysmans sikkerhedst teori, som analysens resultat efterfølgende vil diskuteres ud fra. Operationaliseringsafsnittett klarlægger, hvordan sikkerhedsanalysen gribes an. Selve sikkerhedsanalysen består dels af en diskursanalyse og dels af en analyse af realpolitikken. Efterfølgende diskuteres analysens resultat. Diskussionen undersøger eksternaliseringens konsekvenser og diskuterer dens alternativer. Dette leder frem til en samlet konklusion, hvorefter der perspektiveres til, hvordan man ellers kunne have grebet projektet an. Problemfelt Hvor eksternaliserer EU deres asylpolitik og hvilke konsekvenser har dette? Baggrund Migration og globalisering Københavnerskolen Sikkerhedsteori Jef Huysmans Diskursanalyse Sikkerhedsanalyse Analyse af EU-love Diskussion af analysens resultat Eksternaliseringens konsekvenser Diskussion Eksternaliseringens alternativer Konklusion 8

9 Besvarelsesstrategi Hvorfor emigrerer folk og hvordan påvirker globaliseringen flygtninge, asylansøgere og staters vilkår? Dette arbejdsspørgsmål har til formål, at danne baggrunden for resten af projektet. I dette afsnit beskrives, hvorfor folk emigrerer ud fra Everett S. Lee s Push-pull teori. Ud fra denne teori kategoriseres forskellige typer af migranter. Herefter diskuteres det, hvordan den tekniske og rumlige forandring globaliseringen har skabt kan ændre asylansøgere og flygtninges muligheder og årsager til at emigrerer. Til sidst undersøges det, hvordan globaliseringen påvirker stater i forhold til deres magtudøvelse. Er der sket en sikkerhedsliggørelse af asylpolitikken? Jeg ønsker, at undersøge om der er sket en sikkerhedsliggørelse af asylpolitikken ud fra Københavnerskolens sikkerhedsteori. Det betyder, at jeg dels skal undersøge om der har været en diskurs, der har fremstillet asylansøgere og flygtninge som en trussel og om der er sket et brud på de gældende regler. Jeg undersøger diskursen i EU s programmer fastlagt indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed fra 1999 til Til vurderingen af, hvorvidt der er sket et brud på reglerne kigger jeg nærmere på de love og tiltag, der har muliggjort eksternaliseringen. Hvilke humanitære konsekvenser har eksternaliseringen? Jeg ønsker at besvare dette spørgsmål ved hjælp af empiri, skrevet omkring eksternaliseringen. Til sidst ønsker jeg dog at diskutere dette på et højere plan, i forhold til hvilke moralske forpligtigelser en stat har overfor flygtninge og hvor fremtidens asylpolitik står. Metodik Projektets empiri består dels af EU s fastlagte programmer indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed fra 1999 til 2010 og dels af de love og politiske tiltag, der har forbindelse til Unionens ydre grænsekontrol og samarbejdet med tredjelande. 9

10 Diskursanalyse Københavnerskolens teori fastslår, at forudsætningen for en sikkerhedsliggørelse og et brud på de gældende regler er, at objektet, der ønskes sikkerhedsliggjort, først er blevet fremstillet som en eksistentiel trussel. En analyse af, hvorvidt der er sket en sikkerhedsliggørelse kræver derfor en diskursanalyse. Kilden til denne diskursanalyse er EU s vedtagne programmer indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dokumenterne er udvalgt på baggrund af, at de fremstiller den officielt vedtagne diskurs på området. Diskursanalysen består af en undersøgelse af hvilke fænomener, der eksplicit bliver italesat som en trussel. Derudover består den af en mere dybdegående analyse af hvilke sammenhænge og modsætninger, der fremstilles og hvordan disse skildrer en underliggende konflikt. Den sidste del af analysen tager udgangspunkt i Laclau og Mouffe s begrebsapparat indenfor deres diskursteori. Analyse af love og politiske tiltag Love og politiske tiltag udgør den bedste empiri til, at vurdere om der er sket en ændring i praksis og om denne udgør et brud på de etablerede regler. Denne analyse tager dels udgangspunkt i en dokument analyse af disse love og dels en undersøgelse af, hvad forskere har problematiseret ved disse i forbindelse med eksternaliseringen. Hvad der udgør et brud på reglerne er uddybet i operationaliseringsafsnittet. Metodologi Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den abduktive metode. Det vil sige, at jeg først har undersøgt eksternaliseringen bredt igennem empiri, der er skrevet om fænomenet. Jeg har herigennem kunne observere, at eksternaliseringen er en væsentlig tendens indenfor den fælleseuropæiske asylpolitik og den har en række konsekvenser. Men præcis hvorfor EU fører denne politik har undret mig og jeg har derfor ønsket, at finde de mekanismer og årsager, der kan forklare dette. Derudover har jeg ønsket, at undersøge eksternaliseringens konsekvenser nærmere. 10

11 Tværfaglighed Jeg har valgt at gribe projektet an fra en politologisk og en PRR-vinkel. Jeg har arbejdet ud fra en tese om, at eksternaliseringen er et udtryk for en skærpelse af asylpolitikken. Ud fra dette perspektiv kunne man forestille sig at sociologien, økonomien og politologien alle er i stand til at opstille relevante årsagsforklaringer til dette. Mit perspektiv har dog været på det territoriale aspekt af asylpolitikken og jeg har derfor fundet det interessant at undersøge hvilke faktorer, der får personer til at emigrere og om globaliseringen har ændret forholdene for dette og om globaliseringen har nødvendiggjort en eksternalisering. Dette perspektiv ses ud fra en PRR-vinkel, fordi denne tilgang er den bedste til at undersøge det rumlige aspekt af migration og globaliseringen. Derudover har jeg arbejdet med en hypotese om, at eksternaliseringen bryder med de oprindelige forestillinger omkring asylpolitik og derfor ønsket at undersøge om, der er sket en sikkerhedsliggørelse fra en politologisk vinkel. Og i den forbindelse hvad der kan forklare, at politikerne tager andre metoder i brug i deres magtudøvelse. I diskussionen blandes de to fagdiscipliner, fordi eksternaliseringens rettighedsmæssige konsekvenser og dens retsmæssige alternativer undersøges. De fremsatte alternativer forholder sig til det faktum, at globaliseringen har ændret rummet. Teorivalg Everett S. Lee Everett Lee var sociolog og han etablerede en udvidet push-pull teori. Han mener at push- og pull-faktorer, knyttet til både hjemland og destinationsland, samt barrierene imellem dem indgår i beslutningsprocessen, når et individ skal beslutte om det ønsker at emigrerer eller ej. Teoriens simple udgangspunkt er en styrke, men det gør samtidig, at den kan komme til kort. Lee giver nemlig ikke nogle model for, hvilken vægt man skal tillægge forskellig motivationer og hvor stor en betydning barriererne imellem landene har for individets beslutning. Lee tager det teoretiske standpunkt, at individer er rationelt handlende væsener, der er i stand til, at beslutte hvad der er det mest nyttemaksimerende valg. At individet altid træffer den rigtige beslutning, kan dog problematiseres, eftersom dette krævede at individet kendte til alle de forhold der gør sig gældende i modtagerlandet, samt barriererne imellem hjemlandet og destinationslandets karakter. 11

12 Barry Buzan, Jaap de Wilde og Ole Wæver Jeg har haft en hypotese om, at eksternaliseringen er et brud på nogle ellers gældende regler i asylpolitikken. Københavnerskolen mener, at brud på de gældende regler er et udtryk for, at der er sket en sikkerhedsliggørelse. Jeg har derfor ønsket, at undersøge om der er sket en sikkerhedsliggørelse. Baggrunden for, at jeg har valgt at undersøge dette ud fra deres sikkerhedsteori er, at de har udvidet sikkerhedsbegrebet til ikke blot at dække den militære og politiske sektor, men også den miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske sektor. De mener at migranter kan udgøre en trussel på den samfundsmæssige sektor og dette er derfor også relevant i forhold til flygtninge. Københavnerskolens teori har dog også sine begrænsninger. Teorien er fra 1998 og dermed kan man diskutere, hvorvidt teorien er forældet. Mange anser terrorangrebene den 11. September 2001 som en begivenhed, der har ændret opfattelsen og orienteringen omkring sikkerhed. Derudover defineres det ikke, hvornår der er tale om et brud på reglerne og hvornår der blot er tale om en gradbøjning af disse. Jef Huysmans Jef Huysmans teori er relevant, fordi han har lavet nyere sikkerhedsteori, der på flere punkter strider imod Københavnerskolen teori. Den primære forskel ligger i, at mens Københavnerskolen mener, at et objekt skal fremstilles eksplicit som en trussel for at blive sikkerhedsliggjort, mener Huysmans at objektet blot skal sættes i forbindelse med andre trusler eller i en kontekst, der omhandler forsvar. Derudover mener han, at teknokrater spiller en stor rolle i en sikkerhedsliggørelse. Teorien styrke er, at den er dannet på baggrund af Huysmans forskning i netop asylpolitikken på EU-plan. Empirivalg Rådsdokumenter Som tidligere nævnt har jeg valgt at analysere EU s programmer indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed fra 1999 til Disse programmer forekommer ideelle, fordi de fastlægger strategien indenfor disse tre områder. Dokumenterne er fastlagt af Rådet og er således af officiel og formel karakter og må derfor anses som værende særdeles pålidelige. Dokumenternes formelle karakter kan dog udgøre en fejlkilde, når man skal lave en 12

13 diskursanalyse, eftersom retorikken i disse vil være nøje gennemtænkt (Torfing:2000:292). For at undgå denne fejlkilde kunne man have suppleret denne analyse med udtalelser fra EUpolitikere. Denne fejlkilde kan dog også udgøre en styrke for analysen. Grunden til dette er at, hvis noget bliver fremstillet som en trussel her vil det være EU s officielle linje at bekæmpe dette fænomen. Til undersøgelse af om der har været et brud på de gældende regler, tager jeg udgangspunkt i de lovgivningsmæssige og realpolitiske tiltag, der har været i forbindelse med eksternaliseringen. Eftersom de omtalte love er vedtaget af Europa-Parlamentet og Ministerrådet må pålideligheden af disse anses som værende høj. Lovene kommer på baggrund at aktører indenfor EU har haft et ønske om at ændre praksis eller i hvert fald at muliggøre en sådan ændring. Lovene kan dog, i sig selv, ikke sige noget om i hvor høj grad de bliver benyttet. Gyldighed, pålidelighed og tilstrækkelighed Kan globaliseringen være årsag til at EU har eksternaliseret deres asylpolitik? Til at undersøge dette har jeg brugt forskellig litteratur, dels om globaliseringen generelt og dels om globaliserings indflydelse på migration. Gyldigheden forekommer ideel, fordi litteraturen er udvalgt på baggrund af dens relevans i forhold til emigranter og flygtninge. Pålideligheden forekommer god, fordi den bygger på viden fra forskere og andre, der har sat sig grundigt ind i globaliseringens karakter. Dog skal man være opmærksom på, at der kan være bias i forhold til, hvilken holdning disse folk har i forhold til globaliseringen eller migration. Tilstrækkeligheden kan være problematisk, eftersom globaliseringen indbefatter mange forskellige processer, kan man forestille sig at andre aspekter kunne være inddraget i en større undersøgelse af dette. Er eksternaliseringen udtryk for at der er sket en sikkerhedsliggørelse? Til at undersøge dette har jeg valgt at analysere diskursen i EU s programmer indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed. Den tekniske gyldighed virker ideel, fordi disse dokumenter har til formål at fastlægge Unionens samlede strategi i forhold til de tre områder. Programmerne er således udtryk for den diskurs der har vundet størst genklang blandt forskellige holdninger. Dokumenternes formelle karakter medfører dog også at det kan være svært at spore en diskurs. Til vurderingen af, hvorvidt der er sket et brud på de gældende regler har jeg 13

14 undersøgt de realpolitiske tiltag, der er lavet i forbindelse med eksternaliseringen. I og med samfundets etablerede regler unægtelig knytter sig til dets love vurderer jeg den tekniske gyldighed som værende høj. Det skal dog understreges, at lovene ikke direkte siger noget om praksis, da man ikke ud fra lovene alene kan vurderer i hvor høj grad de rent faktisk benyttes. Den interne gyldighed må karakteriseres som værende høj, fordi jeg arbejder med to parametre, der hver især skal vise noget bestemt for, at der kan være tale om en sikkerhedsliggørelse. Pålideligheden vurderes som værende ideel, fordi jeg analyserer samtlige programmer, der har været fastlagt omkring frihed, sikkerhed og retfærdig. Det virker ideelt, at søge en udvikling i disse, eftersom de alle har til formål at sikre udviklingen af de tre områder. Tiltrækkeligheden forekommer god, fordi Unionens samlede strategi analyseres, samt de væsentligste tiltag i forbindelse med eksternaliseringen. Dog kunne man have udvidet denne analyse yderligere ved også at undersøge diskursen i den debat, der har været i forbindelse med udarbejdelsen af disse dokumenter. Hvilke menneskeretslige konsekvenser har eksternaliseringen? Besvarelsen af dette spørgsmål bygger primært på litteratur skrevet af Thomas Gammeltoft- Hansen. Han har forsket i netop dette og gyldigheden vurderes derfor som værende god. Pålideligheden forekommer ligeledes ideel på baggrund af hans baggrund som jurist. Tilstrækkeligheden er til gengæld problematisk, eftersom jeg kun ser dette fra en vinkel. Dette har resulteret i, at jeg til sidst i dette afsnit diskuterer prioriteringen af flygtninge på verdensplan og hvordan fremtiden indenfor asylpolitikken kan se ud. Samlet kvalitetsvurdering Projektet er delt op i to delelementer; først en undersøgelse af eksternaliseringens årsager og derefter en undersøgelse af eksternaliseringens konsekvenser. I den første del opstilles der to kvalificerede bud på, hvad der ligger bag eksternaliseringen. Jeg har valgt disse to tilgange ud fra hypoteser jeg har haft og ønsket at undersøge nærmere. Den første hypotese var at stater handler anerledes i deres asylpolitik, fordi globaliseringen har ændret asylansøgere og flygtninges vilkår. Den anden hypotese var, at eksternaliseringen var et brud på de ellers gældende regler og jeg har derfor ønsket at undersøge dette nærmere, samt om dette er et udtryk for en sikkerhedsliggørelse. På trods af, at jeg har kvalificeret disse to tilgange er det 14

15 dog klart at andre faktorer også kunne tænkes at have spillet en rolle. Eftersom eksternaliseringen er en politisk beslutning har jeg orienteret mig meget omkring, hvorfor politikere handler som de gør i asylpolitikken. Det er dog klart, at politikkere påvirkes af både sociologiske og økonomiske forhold og ikke mindst hvilke tendenser, der beror sig i befolkningen. I en større undersøgelse kunne det derfor være relevant at undersøge faktorer fra andre fagdiscipliner. Dette projekt knytter sig til den kvalitative metode, dels fordi jeg undersøger globaliseringen ud fra en række udvalgte forskere og dels fordi jeg undersøger diskursen i en slags dokumenter. Denne metodiske tilgang medfører et problem i forhold til gyldigheden af analysens resultat. Dette har jeg forsøgt at imødekomme ved udvælge forskellige forskeres holdninger til globaliseringen, der kan være et vidt begreb. Derudover har jeg valgt de fastlagte programmer indenfor frihed, sikkerhed og retfærdighed til en undersøgelse af diskursen. Det betyder, at selvom disse dokumenter blot udgør en del af Unionens diskurs, er det, så og sige, denne diskurs der officielt er vedtaget. Sidste del af projektet er ligeledes kvalitativt eftersom den ud fra en rets-forsker søger at finde frem til eksternaliseringens konsekvenser. Denne tilgang er dog også forsøgt imødekommet, eftersom som jeg til sidst diskuterer dette på et mere globalt plan. 15

16 Migration og globaliseringen I dette afsnit ønsker jeg først og fremmest at undersøge, hvorfor folk vælger at emigrere ud fra push-pull teorien. Herefter vil med afsæt i denne teori undersøge, hvordan den tekniske udvikling, i forbindelse med globaliseringen, har påvirket individers beslutning om at emigrere. Derudover vil jeg undersøge, hvordan globaliseringen har forandret individers tilknytning til staten og hvilken betydning dette har for flygtninge. Til sidst vil jeg undersøge om globaliseringen har ændret staters muligheder for at handle ekstraterritorielt og dermed påvirke migrationsstrømme. Årsager til migration Push-pull teorien går i sin enkelthed ud på, at der en række push- og pull-faktorer, der hver især påvirker folk til at emigrere. Push-faktorer relaterer sig til negative forhold i hjemlandet. Dette kan eksempelvis være fattigdom, arbejdsløshed, lav social status, politisk undertrykkelse og krig. Samtidig er der en række pull-faktorer, der relaterer sig til positive forhold i modtagerlandet. Eksempler på dette kan være højere løn, bedre uddannelse, bedre velfærd og politiske friheder (Richard:2012:13). Teorien bygger på en forudsætning om individer handler ud fra ønsker om nyttemaksimering. Det vil sige, at individet træffer sin beslutning om at emigrere ud fra en vurdering af netto balancen, efter at have taget både de negative og positive faktorer med i vurderingen (Bogue:2010:6). Everett Lee har udbyggede den simple push-pull teori. Han mente at positive og negative faktorer spiller ind, både i forhold til hjemlandet og destinationslandet. Det vil sige, at der i en beslutning om at emigrere, involverer sig to sæt af push-pull mekanismer; ét der relaterer sig til hjemlandet og ét der relaterer sig til modtagerlandet. Samtidig med at der er negative push-mekanismer i forhold til hjemlandet, kan der også være positive pull-mekanismer, der påvirker individet til at blive i hjemlandet. Eksempler på dette kan eksempelvis være kendskab til sproget og familiære bånd. Derudover mente han, at der er en række forhindringer imellem hjemlandet og destinationslandet. Eksempler på dette kan være rejsens omkostninger, tab af indkomst og destinationslandets immigrations restriktioner. 16

17 Valget om at emigrere bliver derfor truffet ud fra en forholdet mellem push-pull-faktorer i hjemlandet, push-pull-faktorer i modtagerlandet og de forhindringer, der står imellem hjemlandet og destinationslandet. Han nævner ikke hvordan forholdet mellem de forskellige faktorer opvejes og heller ikke hvilken vægt forhindringerne skal tillægges. Han fastslår dog, at individer er rationelle og derfor træffer det mest hensigtsmæssige valg. Ifølge Lee s model kan både økonomiske, sociale, miljømæssige, politiske og kulturelle faktorer spille ind på push-pull mekanismerne (Bouge:2010:7). Med udgangspunkt i push-pull teorien er det muligt, at karakteriserer forskellige typer af migranter. Tegnet skarpt op er økonomiske immigranter styret af at maksimere deres nytte ud fra økonomiske forhold, mens flygtninge er styret af at maksimere deres nytte ud fra politiske forhold. Dog vil der ofte være en hvis sammenblanding, eftersom beslutningen om at emigrere ofte besluttes ud fra flere forskellige faktorer. Globaliseringens påvirkning af migration I det nedenstående vil jeg på baggrund af Everett Lee s Push-pull model undersøge, hvordan globaliseringen har påvirket push- og pull-faktorerne, samt barriererne imellem hjemlandet og destinationslandet. Derudover vil jeg diskutere om globaliseringen har påvirket individets muligheder for at træffe en rationel beslutning i forhold valget om at emigrere. Lee s model har et mikroøkonomisk udgangspunkt og beskæftiger sig derfor med hvilke pushpull faktorer og barriere, der påvirker det enkeltes individs beslutning om at emigrere. Teorien kan derfor ikke direkte bruges til at beskrive migrationsstrømmes udvikling. Ud fra en forudsætning om at der er en række obkjektive push- og pull-faktorer og barrierer kan man dog udlede, at en forandring i disse med stor sandsynlighed også vil resultere i en forandring i migrationsstrømmene. Globaliseringen har medført at der er sket en revolution indenfor transport og kommunikation og derigennem er den fysiske og kommunikationsmæssige distance mellem rige og fattige lande er blevet komprimeret (Gibney:2004:4). Udviklingen af transportteknologier har medført, at rummet bliver komprimeret og folk er i kraft af disse teknologier blevet mere mobile end de har været tidligere. Dette betyder at migranter, asylansøgere og flygtninge i dag, rent praktisk, har lettere ved at forlade deres hjemland for, at søge ophold i lande, hvor forholdene er bedre, 17

18 eller hvor de kan være beskyttet imod forfølgelse. I forhold til Everett Lee s push-pull-model medfører dette, at transport ikke udgør en ligeså stor barriere som det har gjort tidligere. Ud fra dette kan man påstå at migrationsstrømmene stiger i takt med globaliseringen. Selvom man ikke dengang var navngivet som sådan, blev globaliseringens begyndende tendenser allerede observeret i år 1885 af Enerst G. Ravenstein. Han fastslog, at migration voksede i forbindelse med udviklingen af industri, handel og transport (Richard:2012:12f). Dette betyder dog ikke, at transporten og distancen, mellem hjemland og destinationsland, ikke udgør en barriere i dag; blot at denne er mindre end den har været tidligere. Udviklingen af kommunikationsteknologier har medført at informationer og kultur, der normalt har været knyttet til nærområdet, pludselig bliver globalt tilgængelige. Ydermere har den kolde krigs afslutning medført at mulighederne for at opnå kulturel indflydelse fra andre verdensdele er blevet styrket, fordi kulturelle og politiske grænser er blevet nedbrudt (Richmond:2002:708). I forhold til Lee s Push-pull teori har udviklingen af kommunikationsteknologier betydning, fordi migranter, asylansøgere og flygtninge bliver mere bevidste omkring forholdene i andre verdensdele og derved får en større indsigt i push- og pull-faktorerne i destinationslandet, samt de barriere der måtte have forbindelse til destinationslandet. Dette siger ikke i sig selv noget om migrationsstrømmenes udvikling, men betyder at migranter har større muligheder for at træffe den mest hensigtsmæssige beslutning. Globaliseringen har medført, at forandringer indenfor den økonomiske, politiske, sociale og miljømæssige sektor foregår i et hurtigere tempo end hidtil. Disse samfundsomvæltende forandringer kan etablere en stor usikkerhed og frygt, hvilket i sidste ende kan give grobund for konflikter (Richmond:2002:721). Sådanne konflikter er et udtryk for Push-faktorer i hjemlandet og kan derfor resultere i en stigning af antallet af reaktive flygtninge på verdensplan. Individet har traditionelt set været tæt knyttet til staten og denne har fungeret som objekt for individets krav. Globaliseringen har dog medført, at individet har en større rækkevidde end det har været tilfældet tidligere. Det betyder, at individet i dag har muligheder for at handle transnationalt og rette deres krav imod andre stater, overstatslige organisationer eller andre aktører, som firmaer eller Humanitære organisationer (Barnett:2008:129). Dette er af stor betydning for flygtninge, fordi de kan rette deres krav om beskyttelse imod en anden stat eller en humanitær organisation. 18

19 Globaliseringen har dog ikke alene ændret individernes vilkår. Staters muligheder lader også til at have ændret sig. Ligesom individernes rækkevidde er blevet udvidet er dette også gældende for staterne. Transport- og kommunikationsteknologierne har gjort det lettere og mere effektivt at opnå tilstedeværelse udenfor statens egne grænser (Barnett:2008:355). Dog vil der stadig være en stor forskel mellem forskellige staters muligheder for at udøve magt udenfor dets eget territorium. Den ekstraterritoriale dimension kræver nemlig, afhængig af situationen, tilstrækkelig kommunikationsudstyr, logistiske kapaciteter, beredskab og militært udstyr. Det kræver således en økonomisk kapacitet, at yde magtudøvelse udenfor sit eget territorium (Barnett:2008:355). Når statslige aktører vælger, at udøve magt udenfor dets eget territorium har dette forbindelse til statens eller magthavernes geopolitiske interesser (Barnett:2008:365). As political phenomena, the trend towards extraterritoialisation and involvement of private actors may both be seen as part of a globalisation process where migration control is simultaneously offshored and outsourced (Gammeltoft-Hansen:2011:2). Som det blev vidst tidligere kan globaliseringens tekniske udvikling være en medvirkende årsag til, at man har valgt at eksternaliserer EU s asylpolitik. Men som det ses i ovenstående citat er eksternaliseringen alene også en del af en globaliseringsproces, hvor migrationskontrollen rykkes udenfor Unionens grænser. Delkonklusion Push- og pull-faktorer og barrierer imellem hjemland og destinationsland spiller ind, når et individ skal træffe en beslutning om at emigrere. Hvilke faktorer individet er påvirket af kan til en hvis grænse determinere om der er tale om flygtninge eller immigranter. Globaliseringen har medført en accelerering af den tekniske udvikling. Transportteknologien har nedbrudt barrierer mellem hjemlandet og destinationslandet og kommunikationsteknologien har medført, at individer har bedre forudsætninger for, at træffe en rationel beslutning. Derudover har globaliseringen gjort, at omvæltninger af økonomisk, politisk, kulturel og social karakter i dag sker hurtigere end det har været tilfældet tidligere. Dette giver større grobund for konflikter, der kan udgøre en væsentlig push-faktor i beslutningen 19

20 om at emigrere eller flygte. Men samtidig med dette har individet fået større muligheder for at rette deres krav mod andre stater eller aktører. Globaliseringen har dog ikke kun påvirket individers, men også staternes muligheder. Stærke økonomiske stater har større muligheder for at udøve magt udenfor egne grænser. På baggrund af den tekniske udvikling betyder dette at EU har fået lettere ved at gøre deres asylpolitik ekstraterritorial. 20

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej

Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 150 Offentligt Tilvalgsordningen og fremtiden efter et ja og et nej Lektor, ph.d. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 26. november 2015 Dias 1 At

Læs mere

Er grindeloven ugyldig, fordi Danmark håndhæver suverænitet over Færøerne?

Er grindeloven ugyldig, fordi Danmark håndhæver suverænitet over Færøerne? Er grindeloven ugyldig, fordi Danmark håndhæver suverænitet over Færøerne? Foredrag i Færøudvalget på Christiansborg i forbindelse med høring om grindefangst 18. november 2015 Henrik Weihe Joensen Cand.jur.

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Politisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere