Vestegnsprojektet. Sårbare borgere og patienter med Type 2DM og KOL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vestegnsprojektet. Sårbare borgere og patienter med Type 2DM og KOL"

Transkript

1 Vestegnsprojektet Sårbare borgere og patienter med Type 2DM og KOL - indsamling og kortlægning af området med henblik på at optimere den sundhedsprofessionelle indsats ved implementering af forløbsprogrammerne Rapporten er udarbejdet af Morten Finnemann, Christine Wex og Lise Dyhr for Vestegnsprojektet, november 2010 Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Vallensbæk

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens baggrund og rammer Sårbarhedsbegrebet Sårbarhedsbegrebet og Vestegnsprojektet Projekt Kortlægning af sårbarhedsområdet Formål Problemformulering Tidsplanen Materiale og metode Grounded theory Materiale Metode Validering Resultater Udvalgte eksempler Psykosocial(kulturel) sårbarhed Den sociale situation og forskelle i patient og behandler perspektivet Patienter med psykiatrisk diagnose og eller psykiske problemstillinger Det sårbare sundhedsvæsen - hvem har bolden? Hvad siger litteraturen? Forslag til indsatsområder Konklusion og perspektivering Litteraturliste Bilag

3 1. Rapportens baggrund og rammer Sårbargruppen under Vestegnsprojektet 1 har fået til opgave at indsamle baggrundsviden om sårbare patienter på Vestegnen. Målet er at belyse problematikken sårbar og etablere et overblik over om og på hvilke måder feltet udfordrer den sundhedsprofessionelle indsats ved implementering af forløbsprogrammerne for Type 2 DM og KOL. Overblikket skal bidrage til en systematik i Vestegnsprojektets tilgang til at arbejde med sårbare borgere og patienter, og derved gøre udfordringen håndterbar. Derudover er rapporten skrevet, således at andre projektmagere og interessenter kan drage nytte heraf. Ud over at etablere en systematik i tilgangen til udfordringerne med sårbare borgere og patienter, er der behov for at skabe et dynamisk værktøj til løbende opsamling af viden og erfaringer. Det skal sikre at tiltag og indsatser hele tiden målrettes aktuelle udfordringer på Vestegnen Sårbarhedsbegrebet Sårbarhedsbegrebet anvendes i flere betydninger. Sundhedsstyrelsen introducerede blandt andre begrebet i 2005 i publikationen Kronisk sygdom, patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode patientforløb. En publikation, hvor Kronikermodellen, som er udgangspunktet for Forløbsprogrammerne, blev introduceret. I denne model fremhæves bl.a. betydningen af et sammenhængende sundhedsvæsen (samarbejde mellem sygehus, kommune og almen praksis) og at patienten får et medansvar for eget helbred, idet det forventes at patienten yder en såkaldt egenomsorg. Egenomsorg defineres i denne publikation som: individets evne til at håndtere symptomer, behandling, fysiske og sociale konsekvenser og adfærdsændringer, som følger med at leve med en kronisk sygdom (s.61). Ifølge Sundhedsstyrelsen indebærer det, at sundhedssystemet må være gearet til at inddrage borgerne/patienterne og give dem medbestemmelse og ansvar i fht den behandling de får og der bør skabes muligheder også for sårbare patienter som pga personlige, sociale eller etniske forhold ikke skønnes i stand til at fastholde behandling og gennemføre adfærdsændring(udøve egenomsorg). (s.61) Egenomsorgsbegrebet udfoldes i senere publikationer, hvor der påpeges flere udfordringer ved dets anvendelse, idet det i praksis anvendes i forskellige betydninger. Fra individ-rettet med fokus på patientens indsats i forhold til adfærdsændring, hvor sundhedsvæsenet anses at være motiverende faktor, til et partnerskab mellem individ og sundheds/socialvæsen, til et styringsredskab, hvor væsenet/det politiske niveau bestemmer, hvad som er sundt samtidig med, at det forventes at væsenet mindsker sygelighed og død (SST, 2006). Vedr. egenomsorg og social ulighed bemærkes, at: der er behov for en differentieret indsats, - sundhedsvæsenet skal blive bedre til at nå dem, der har sværest ved at udøve egenomsorg og fokusere bevidst og socialt og allokere ressourcer, til dem der har behov og ikke bruge på dem, der egentlig kan selv (s.18). 1 Se 3

4 Der er således en opmærksomhed på behovet for en evt. særlig indsats i forhold til gruppen af sårbare patienter med kronisk sygdom (= borgere der af diverse forskelligartede årsager ikke skønnes i stand til at fastholde behandling og gennemføre relevant adfærdsændring). En opmærksomhed, som også kommer til udtryk i de regionale Forløbsprogrammer for KOL og især Type 2 DM 2. Man beskæftiger sig mindre med hvorledes denne indsats skal iværksættes og overfor hvem. Sundhedsstyrelsen (2005, s.60) peger da også på, at der er behov for metodeudvikling for at sikre indsatsen i forhold til sårbare patienter. Set fra et sundhedsfagligt synspunkt giver det god mening at fokusere på sårbare patienter, fordi der er dokumenteret viden som viser, at visse borgere - især socialt udsatte og med indvandrerbaggrund - på gruppeniveau har en høj sygelighed og dødelighed af fx KOL og Type 2DM. Endvidere at samme har en relativ høj sundhedsskadelig adfærd (se litteratur til sidst i denne rapport) Sårbarhedsbegrebet og Vestegnsprojektet Vestegnsprojektet har som et af sine formål, at have et særligt fokus på såkaldte sårbare borgere og borgere med anden etnisk baggrund end dansk med hhv. Type 2 DM og KOL. Målet er at de også kan profiterer af de tilbudte forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Dette er bl.a. begrundet i, at der er en relativ høj sygelighed af Type 2DM og KOL, samt sundhedsskadelig adfærd blandt borgere på Vestegnen (Bilag 1). I Praksisplanen for Region Hovedstaden 3 er Vestegnen samtidig udnævnt til at udgøre et sårbart område, idet der er relativ mangel på praktiserende læger. Der foreligger os bekendt ikke håndterbare definitioner af sårbarhedsbegrebet til brug for projekter, som ønsker at iværksætte målrettede aktiviteter i en geografisk afgrænset befolkningsgruppe - her de 7 kommuner, som indgår i Vestegnsprojektet. Sårbarhedsgruppen under Vestegnsprojektet har med bevillinger i 2010 nu fået midler til at arbejde videre med dette store og vigtige område. Emnet er som omtalt i afsnit 2.1 primært beskrevet på et teoretisk og generaliseret niveau. Denne tilgang lader sig vanskeligt overføre direkte til en klinisk praksis, hvor vi taler om enkeltindivider, som hhv. er borgere/patienter og/eller ansat i en af de 7 kommuner, på Hvidovre eller Glostrup hospital, samt almen praksis. Vestegnsprojektet har derfor i dette projekt valgt en bred definition af sårbare patienter/borgere således: Sårbare patienter er patienter med Type 2DM og eller KOL, der er dysregulerede og/ eller ikke sundhedsfagligt optimalt behandlede. Denne brede definition er valgt for at kunne indfange alle relevante borgere og relationer mellem patient/borger, almen praksis, sygehus og kommune på Vestegnen. Definitionen har således været skrivegruppens udgangspunkt for arbejdet med rapporten og emnet htm 4

5 Vi har valgt at anskue borgeren/patienten i konteksten, det samarbejdende sundhedsvæsen (fig 1), som er en vigtig forudsætning for implementering af Forløbsprogrammerne. Figur 1. Det samarbejdende sundhedsvæsen Netop samarbejde er helt centralt for vores tilgang. Som udgangspunkt fylder behandlersynsvinklen dermed hele billedet, og det praktiske i samarbejdet har stort fokus. Dette udgangspunkt vil vi gerne udfordre og nuancere, blandt andet ved i højere grad at inddrage patientens perspektiv. Dette er ikke genstand for vores første vidensindsamling, som præsenteres i denne rapport. Denne rapport har fokus på behandlerperspektivet, og de aktører i sundhedstrekanten, der skal handle. For ikke at glemme patientperspektivet i det videre forløb, har vi i fig. 2 tilført Sundhedstrekanten en ekstra dimension. Figur 2. Det samarbejdende sundhedsvæsen og patienten 5

6 2. Projekt Kortlægning af sårbarhedsområdet Vi skal i det følgende beskrive, hvorledes skrivegruppen har grebet sit arbejde an. Vi har tilstræbt en systematisk og reflektorisk tilgang og valgt at beskrive denne, således at læseren får mulighed for at vurdere vore resultater. Skrivegruppens hensigt har været at give de professionelle aktører i Sundhedstrekanten på Vestegnen praktiske redskaber til at handle i forhold til sårbarhed. Målet er at så få borgere og patienter som muligt på Vestegnen er dysregulerede og ikke optimalt behandlede. Vi har derfor valgt en metodologisk tilgang, som tilgodeser ønsket om at udarbejde forslag til aktiviteter på baggrund af en praksisnær systematisk indsamlet viden. Overordnet har vi været inspireret af et aktionsforskningsperspektiv. Det skal samtidig bemærkes, at skrivegruppen har haft begrænsede ressourcer til rådighed og en snæver tidsramme Formål At identificere området sårbare borgere og patienter med Type 2DM og eller KOL på Vestegnen og skabe et systematisk overblik, som kan danne grundlag for udarbejdelse af forslag til tiltag overfor gruppen af sårbare borgere og patienter på Vestegnen i regi af Vestegnsprojektet 2.2. Problemformulering Hvad karakteriserer borgere/ patienter på Vestegnen, som er sårbare? Hvad karakteriserer de tre aktørers kontakt med sårbare borgere/patienter på Vestegnen? 2.3. Tidsplanen Opgave/Arbejdspakke 1. Udarbejdelse af projektforslag og indstilling til styregruppen 2. Indsamling af data Deadline 5. maj Juni til september 3. Analyser August og oktober 4. Fremlæggelse af foreløbige resultater a. Sårbargruppen b. Styregruppen 2. september 9. september 5. Indledende planlægning af indsatser 6. September 7. Fremlæggelse af foreløbige resultater på fællesmøde for almen praksis og kommuner 20. september udkast til rapport 12. oktober 9. Afsluttende analyse og review af rapportudkast 10. Konklusion og perspektivering 11. Udsendelse af rapport til Styregruppe og Sårbargruppen 12. Drøftelse af rapport og konklusioner Styregruppemøde 21. oktober 3. november 4. november 10. november 6

7 2.4. Materiale og metode Grounded theory Som antydet i fig.1 og 2, bevæger vi os i et kompleks felt, som ikke kan forklares i enkle kausale årsagssammenhænge. Vi har derfor ladet os inspirere af Grounded Theory, som er en metodologisk tilgang til at indsamle såkaldte kvalitative 4 data. Grounded Theory blev beskrevet af sociologerne Glaser og Strauss. Tilgangen har siden været anvendt flittigt og udviklet i såvel forskning som mere kvalitetsudviklende tiltag og projekter til ikke alene at skabe mening i komplekse data af kvalitativ natur, men også om at generere nye teoretiske forklaringsmodeller. Grounded theory udgår fra antagelsen om, at menneskelig adfærd udformes i en sammenhæng og derfor ikke kan forstås uden for denne kontekst I Grounded theory er formålet at begrebsliggøre generelle hændelsesforløb, ikke at beskrive enkelte menneskers oplevelser. Metoden indeholder en analysemodel, som systematisk uddrager signifikante og gennemgående udsagn fra data. Disse udsagn kan herefter kategoriseres og sammenlignes. Herved får vi nogle kategorier, som vi kan handle ud fra og anvende som grundlag for udvikling af tiltag og indsatser. Fig. 3 beskriver denne model, her i en lettere modificeret udgave fra Ålborg Universitet. Figur 3 Model til analyse af interview og erfaringer [Kilde: Oplæg om Grounded Theory - Ålborg Universitet - HA] Trin 1 Identificere og benævne indikatorer på sociale hændelsesforløb Trin 2 Formulere dynamiske begreber ud fra kategorisering af indikatorer Trin 3 Identificere, kortlægge og forstå mønstre, der består af interaktive, komplekse sammenhænge mellem dynamiske begreber Trin 4 Integrere mønstre og identificere en kerneproces, hvormed man kan forstå og forklare de fund, man har gjort. Mikroanalyse linje-for-linje analyse af et interview Analysen skal afsløre væsentlige/interessante ord og begreber i et transskriberet interview Åben kodning Udpegning og markering af de væsentlige/interessante ord/begreber der udtrykker interessante hændelser. Udpegningen bør ske med åbent sind og uden relatering til forskellige teorier Kategorisering De væsentlige/interessante ord samles i fælles begreber Teoretisk sampling/komparation Dannelse af teoretiske begreber Aksialkodning/ konceptualisering Skabelse af sammensatte begreber og kategorier der kan danne grundlag for udvikling af en teori Teoretisering Opstilling af handleteorier til de fundne kategorier 4 Data, der beskriver følelser, holdninger oplevelser, erfaringer m.v. 7

8 Materiale Data er indsamlet blandt Vestegnsprojektets tre aktører i Sundhedstrekanten (fig. 1) i form af interviewdata. Vi har foretaget en strategisk udvælgelse af interviewpersoner, således at disse dels havde en viden om og erfaring med emnet, dels afspejlede en så stor variation som muligt under hensyntagen til projektets snævre tidsramme. Vi har tilstræbt at indsamle et datamateriale, som indfanger emnets komplekse natur og variationer fra forskellige faggrupper og aktører. Den overordnede spørgeguide(bilag 2) til disse interviews blev udfærdiget af projektgruppen ud fra erfaringer og litteratur. Interview Interview med personale fra endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital den 23. juni 2010 af en times varighed. De interviewede har alle daglig kontakt med type 2 diabetes patienter. Der deltog i alt 10 personer fra ambulatorium, daghospital og sengeafsnit fordelt på professionerne sygeplejersker og sosuassistenter. Interview med personale fra diabetesambulatorium på medicinsk afdeling på Glostrup Hospital den 9. juni 2010 af en times varighed. De interviewede har alle daglig kontakt med type 2 diabetes patienter. Der deltog i alt 5 personer fordelt på professionerne sygeplejersker, en sosu-assistent og en klinisk diætist. Interview med sygeplejerske fra KOL rehabiliteringen på Glostrup hospital den 7. juni 2010 af en times varighed. KOL rehabiliteringen varetages af en sygeplejerske og en fysioterapeut, men det er kun sygeplejersken der er interviewet. Interview med kommunegruppen den 7. juni. Vestegnsprojektets kommunegruppe består af repræsentanter fra de 7 kommuner og en repræsentant fra Vestegnssamarbejdet + Vestegnsprojektets projektleder. Kommunerepræsentanterne i kommunegruppen har alle borgerkontakt. Gruppen blev interviewet i 40 minutter. Interview med deltagerne på den tyrkiske diabetesskole. Deltagerne blev interviewet efter afslutning af den sidste undervisningsgang den 14. juni. Der var 5 deltagere. Interviewet foregik med tolk og varede 30 minutter. Interview med en kommunal ansat projektsygeplejerske fra Vallensbæk den 31. august den 2010 i 1½ time. Projektet i Vallensbæk er et samarbejde med Type 2 dialog om sundhedstjek og sundhedsmotivation for kontanthjælpsmodtagere. Interview i 2 lægelaug (i alt 14 læger), som ud fra egne nedskrevne erfaringer diskuterede karakteristika ved sårbare patienter og sundhedstrekantens kontakt hermed med særlig fokus på egen praksis. Data fra netværksgruppen. Netværksgruppen består af de 7 kommunale praksiskonsulenter i Vestegnsprojektets kommuner. De har givet input og kommentarer på møder i maj og november Data fra almen praksis, hvor 3 praksis (hhv. solopraksis, kompagniskabspraksis og delepraksis med såvel mandlige, som kvindelige læger) på Vestegnen blev bedt om at karakterisere de 10 dårligste regulerede patienter 5 med Type 2 DM, deres samspil med sundhedsvæsenet, inkl. dem selv som patientens praktiserende læge. Samme forløb for patienter med KOL med de laveste lungefunktionsmål. Data fra to praksis indsamlet som case forløb med særligt fokus på patientens kontakt med sundhedsvæsenet over tid. Udover de nævnte empiriske data bygger rapportens fund på et omfattende litteraturstudie, hvor de væsentligste er omtalt til sidst i denne rapport. 5 Højeste HgbA1 ved hjælp af data over patientpopulationen fra datafangstmodul 8

9 Metode Skrivegruppen har bearbejdet data ud fra aflytning af båndoptagelser og delvis transskriberet materiale, fra notater undervejs i interviewet, samt interviewpersonernes skriftlige tilbagemelding. Den enkelte dataindsamler har herefter foretaget åben kodning, som anført i fig. 3 trin1, samt påbegyndt kategorisering af de fundne indikatorer vedr. det sociale hændelsesforløb. Kategoriseringen er knyttet til hvad det vil sige at det være sårbar i betydningen dysreguleret/ikke fagligt optimalt behandlet (Trin 2). Herefter har arbejdsgruppen holdt møder, hvor vi dels har udfordret hinandens kategorisering, dels påbegyndt identifikation og kortlægning af eventuelt mønstre og sammenhænge mellem dynamiske begreber (aksialkodning). Vi har inddraget eksisterende undersøgelser og litteratur til at nuancere og udfordre vores egne resultater. (Trin 3) Trin 4 har konkret haft fokus på at beskrive, det vi har kaldt handleteorier, dvs forslag til indsatser, som kan leve op til dette projekts formål: at iværksætte målrettede og velargumenterede indsatser overfor gruppen af sårbare borgere og patienter på Vestegnen i regi af Vestegnsprojektet. Kapitel 3 præsenterer resultaterne af den aksiale kodning (Trin 3), ligesom der præsenteres enkelte konstruerede cases. Casene har afsæt i virkelighedsnære data og skal illustrere emnets kompleksitet og ikke mindst dynamiske karakter: den sårbare patient, ændrer karakteristika over tid og hører måske ikke under kategorien sårbar, næste gang vi i væsenet møder ham eller hende! God læselyst! Validering Vi har ved vor metode forsøgt at sikre at vore resultater har afsæt i virkeligheden og giver mening for aktørerne i Sundhedstrekanten, som skal handle (pragmatisk validitet). De fundne kategorier og resultaterne af analyserne er endvidere belyst gennem forskellige datakilder suppleret med litteraturstudier, hvilket styrker deres validitet (data- og metodetriangulering). Resultaterne og kategoriseringer er endvidere blevet fremlagt nøglepersoner fra de tre sektorer 6 med henblik på relevans. Ved at beskrive arbejdsmetoden, bliver den synlig for læseren, som hermed også kan tage stilling, samtidig med at den kan blive et dynamisk redskab som kan rumme fremtidige erfaringer. 6 Almen praksis baggrundsgruppen, bestående af kommunale praksiskonsulenter i de 6 kommuner, Vestegnsprojektets styregruppe, hvor alle kommuner er repræsenteret, samt repræsentanter for hospital med særlig viden og praktisk erfaring med hhv Type 2 DM og KOL, Fællesmøde for Sundhedstrekanten i de 7 kommuner d. 20/ (obs dette arbejde ikke helt afsluttet) 9

10 3. Resultater Ved analyse af de indsamlede data har vi fundet 4 overordnede kategorier, som kan besvare vor problemformulering. Samtidig mener vi også, at de kan være med til at besvare vort formål ved at pege på indsatser, der kan være relevante at iværksætte på Vestegnen. Sidstnævnte belyses i kapitel 4. De 4 kategorier, hvoraf de 3 førstnævnte er patient/ borgerrelaterede er: 1. Medicinsk sårbarhed 2. Psykosocial(kulturel) sårbarhed 3. Sygdomsspecifik sårbarhed og 4. Det sårbare sundhedsvæsen De samlede analyseresultater præsenteres i bilag 3 i tabelform, hvor vi har valgt at præsentere eksempler på konkrete forhold, der kan være medvirkende til, at en patient er eller bliver sårbar i en af de 4 kategorier. Alle eksemplerne er fra vort empiriske materiale, hvor de har præsenteret sig med en vis tyngde, fordi de er gået igen hos flere af vore interviewpersoner. Vi er opmærksomme på, at kategorierne visse steder er overlappende, f.eks. hvad angår køn og alder. Vi er også opmærksomme på, at der indenfor de forskellige kategorier er overlap og at tabellen giver mulighed for at tilføje flere eksempler (et dynamisk redskab) Udvalgte eksempler I det følgende har vi forsøgt at gøre nogle af resultaterne nærværende og levende med citater og case-beskrivelser. Samtidig antyder de også ganske godt, den komplekse virkelighed, vi som sundhedsprofessionelle skal agere i. Nogle af casene er beskrevet i prosa, mens andre er de rå data. Flere af casene kan udfoldes yderligere ved behov. I det følgende beskæftiger vi os ikke med sygdomsspecifik sårbarhed, da det ofte forudsætter konkret faglig medicinsk viden og vurdering Psykosocial(kulturel) sårbarhed Det mest interessante er ikke om de (patienterne) på et givet tidspunkt er dysregulerede eller ej Det mest interessante er ikke om de (patienterne) på et givet tidspunkt er dysregulerede eller ej. Det er at de har deres liv og er undervejs i et sygdomsforløb, hvor de ind i mellem møder aktører i Sundhedstrekanten! Ovenstående udsagn blev fremhævet flere gange af en af interviewpersonerne, som har været praktiserende læge i ca. 25 år. Et forhold, som i øvrigt blev bemærket af de fleste af interviewpersonerne, nemlig dette at en patient, som på et givet tidspunkt er sårbar, ikke nødvendigvis bliver ved med at være det eller tidligere har været det. Den ændrede sårbarhed kan skyldes sundhedstrekantens manglende indsats og samarbejde i samspil med helt andre forhold. Det kunne være akutte kriser som arbejdsløshed, pludselig tab af ægtefælle, og andet som skitseret i Bilag 3. I det følgende har vi valgt at præsentere dette fund ud fra indsamlede case forløb. Det skal bemærkes, at de er udtryk for et udpluk, og at de kan udfoldes og systematiseres mere end det aktuelt har været muligt at gøre. 10

11 Case X X, ufaglært mand. Mangeårig KOL. Hustru ( som har klaret ærterne ) dør indenfor kort tid. X taber i vægt, han tipper sygdomsmæssigt, dvs. får akut bronkitis, indlægges akut af vagtlæge, udskrives efter 1 døgns behandling. Om X efter sin udskrivelse fortsat bliver optimalt behandlet, afhænger også af, hvorledes sundhedstrekanten samarbejder og følger op. Der er eksempler på, at dette kan gøres bedre. Case Y Y, mand fra Mellemøsten med Type 2 DM. Indgik for 3 år siden i andet projekt (*Feasibilitystudie), hvor han blev beskrevet som sårbar: han har ikke flere REM på harddisken : arbejdsløs, ryger for ikke at blive stresset, økonomiske problemer. To år efter er han i arbejde, som buschauffør, er ophørt rygning, diabetes velreguleret, Han er velmotiveret for egenomsorg, bl.a. kan han ikke fortsætte som buschauffør, hvis han får insulin Den sociale situation og forskelle i patient og behandler perspektivet Alle interviewpersonerne er stort set enige om, at patienter med en kronisk sygdom, der samtidig har sociale problemer, er i stor risiko for dysregulation. Når man har sociale problemer oven i en kronisk sygdom, skal man måske arbejde med de sociale problemer før man kan arbejde med sygdommen. Det der fylder for patienten, er jo ikke nødvendigvis det der fylder for os som behandlere. Eksempelvis - hvis en diabetiker skal forsørge sine mange børn, så kommer diabetes måske nederst i rækken. Boligforhold og parforhold kan også komme før diabetes - hvis resten af livet gør ondt - så bliver diabetes prioriteret nederst på listen. (Hospitalspersonale) Økonomi er en væsentlig faktor for mange. Selvom et kontingent på 700 kr. til en idrætsforening ikke virker som mange penge, så kan det faktisk være deres rådighedsbeløb om måneden, og så er det jo mange penge. (Kommunalt personale) Psykosociale årsager, livssituation, skoleniveau og kognitive kompetencer, har svært ved at tage hånd om egen sygdom. (Kommunalt personale) De svage borgere har generelt et lavt sundhedsniveau, det har overrasket mig hvor få måltider borgerne egentlig spiser mange spiser kun aftensmad. Jeg er begyndt at prædike morgenmad, mellemmåltider er jeg ikke nået til endnu. Og de har egentlig mange gener fra de piller de spiser. (Kommunalt personale) De er karakteriseret ved dårlig egenomsorg, der er en masse ydre faktorer, der gør at de ikke har overskud til at tænke på sig selv: økonomi gør folk passive og så dårlig uddannelse. (Kommunalt personale) De sundhedsprofessionelle oplever altså i deres daglige arbejde, at psykosociale faktorer påvirker patienternes sundhedsniveau og evne til at tage hånd om egen sygdom. Gennemgående for dataindsamlingen er også, at en psykosocial faktor som fraværende/ikke sundhedsunderstøttende netværk og støtte har indflydelse på en person med type 2 diabetes og KOL: 11

12 Noget af det der også gør sårbare borger sårbare er. at netværket er så småt, så de er ofte ensomme og har derfor brug for at komme ud og møde mennesker så handler det måske ikke så meget om diabetes, men at møde andre mennesker. Grupper er godt for de sårbare for de er ofte ensomme. (Hospitalspersonale) Det er altså ikke kun den ufaglærte, arbejdsløse, alkoholiker, eller indvandrerkvinden, som er analfabet, der er sårbar Flere af interviewpersonerne fremhævede, at det at være sårbar kan ramme enhver. Det var de flestes erfaring at social udsathed, lav socioøkonomisk status og indvandrerbaggrund fra ikke vestligt præget land udgjorde en risiko for sårbarhed, men det var ikke ensbetydende med sårbarhed. Case N N, mand i 50`erne hvis kone er overlæge på en medicinsk afdeling, ryger for meget og har KOL og haft flere exacerbationer. Det er da mærkeligt!. Case M M analfabet, født og opvokset i landdistrikt i Tyrkiet (* Feasibilitystudie). M måler selv sit blodsukker og doserer sin insulin herefter. Det gælder om at komme i dialog - at tale sig ind på hinanden, at opnå tillid Mange af interviewpersonerne talte om, at den tilgang man havde til patienterne, var vigtig. At man udviste respekt og forståelse for patientens perspektiv, selvom adfærden ikke var optimal. Det blev understreget, at man skal søge en fælles forståelse og et fælles afsæt for sundhedsfremmende indsatser, som tager udgangspunkt i de muligheder, patienten har og ser. Case En ægte vestegner?. Efterløn, besværlig opvækst, alkohol i perioder, motion: ja: (fra lænestil til at hente remotekontrol, golfklubben, linedance x 2/uge, være husmor, gøre rent) Patienter med psykiatrisk diagnose og eller psykiske problemstillinger Patienter med en psykiatrisk diagnose dukkede op i næsten alle interviewene og var fremtrædende blandt dysregulerede patienter hos læger, der havde datafangst. Rå case: Køn: mand Alder: 39 Etnisk baggrund: dansk. Socio-økonomi: FP pga. depression. IQ:? Psykiatri: Depression. Netværk:? Diabetesvarighed:?. Komplikationer: ja Ryger: Samarbejde med øvrige sektorer: nej o vægt 107 kg o compliance rimelig god, hvad angår diabetesmedicin o er afhængig af depressive tilstand/sygerolle o massiv antipsykotika, bl.a. efexor, øget appetit og han spiser meget. 12

13 Rå case: Køn: Mand, Alder: 55 år, Etnisk baggrund: Dansk. Socio-økonomi:?. IQ:?. Psykiatri: Skizofren (paranoid). Netværk:? Diabetesvarighed: 2-3 år (medicinudløst). Komplikationer: Nej. Ryger: ja. Samarbejde med øvrige sektorer: Socialpsykiatri (kommune) o Fanget ved datagennemgang af dysregulerede i praksis (hgb A1), man finder udeblivelser. Kontaktes pr brev, via socialpsykiatri, som skal følge patienten til læge, tager vist sin medicin, men udebliver ofte alligevel til kontroller. Således vanskeligt at styre medicinering/monitorere o Han er - situationen er - umulig! man har en fornemmelse af at de generelt ikke kan kapere eget liv, på samme måde som andre. Og personer med psykiske diagnoser/lidelser spiser ofte meget usundt (Kommunalt personale) Har patienterne en psykisk overbygning, som man i virkeligheden først burde behandle. Altså tag først hånd om den psykiske problemstilling og herefter kan patienten deltage i KOL rehabilitering. Det er også en sårbar gruppe. (Hospitalspersonale) De praktiserende læger vi har interviewet, fremhæver psykiske problemstillinger som meget centrale for sårbarhed. Det er et område hvor handlemulighederne for den praktiserende læge kan opleves som begrænsede Det sårbare sundhedsvæsen - hvem har bolden? Sårbarhedspunkter i samarbejdet mellem de tre sektorer blev også nævnt som en vigtig faktor, som kunne medvirke til at en patient ikke blev fagligt optimalt behandlet, f.eks. mellem almen praksis og kommune Case Sygebesøg hos fremmed patient (egen læge ferie), bliver indlagt på aflastningsplads. Der har været lægevagt ( ung læge, vikar, lægevagt) har diagnosticeret rosen (betændelse i huden) og behandlet dette. Men patienten er også overvægtig, har KOL og NIDDM. Alle disse forhold kræver indsigt og tid og opfølgning. Rammerne for akutte sygebesøg er ikke hertil. Det ville være godt at der forelå en medicinsk status. Mellem almen praksis, sygehus og kommune Case Mand. Tidl alkoholmisbrug. Arbejdet på Tobakskompagniet, Rygning: pakkeår. Sygdomme: ulcus perf./mavesår, Makroskopisk hæmaturi (prostatacancer) Sparsom kontakt til egen læge. Flere hospitalsindlæggelser pga. andre sygdomme. En af gangene udskrevet efter infektion i benet. Hjemmesygeplejerske herefter nogle dage mhp. støttestrømper og sår-skift. Her er det svært at være tovholder siger egen læge, da indlæggelser på forskellige afdelinger, som ser på hver deres organområde, incl. medicinsk afdeling, hvor kortvarigt indlagt pga. exacerbation i KOL. 13

14 Datamaterialet viser at sundhedsvæsnet nogle gange har svært ved at håndtere de sårbare borgere. Materialet viser at kontakten kan være en personlig udfordring for personalet og at sundhedsvæsnet er et komplekst system for en patient at navigere i. Ambulatorierne på hospitalerne oplever at Nogle af de henvisninger vi får fra almen praksis, står der bare: Patient udebliver fra alle konsultationer. HJÆLP MIG. Men et eller andet sted, gør vi jo lidt det samme som praktiserende læge, så vi har behov for flere tråde at trække i. Hvem kan vi ringe til i nærområdet og i kommunen? (Hospitalspersonale) Personalet føler sig ikke i alle tilfælde rustet til at håndtere de borgere der fylder, og det kan være faglig og personlig udfordring at undervise velfungerende kursister sammen med sårbare borgere: Underviserne oplever det som et problem, at den sårbare borger, har svært ved at lytte til de andre, fylder og taler meget om egen situation. Det er svært at håndtere for os undervisere. Sådan en kursist virker forstyrrende på underviser og kursist, og det betyder, at hele holdet kommer ud i en meget personlig beretning. Det betyder, at det faglige indhold om diabetes forstyrres af det personlige. (Hospitalspersonale) Det er et sårbart sundhedsvæsen, der indimellem kan have svært ved at vurdere patienternes behov og motivation til at deltage i rehabilitering: Jeg kan også opleve, at en patient bliver henvist/tilmeldt til rehab. Men at patienten ikke informeres godt nok om hvad og hvor rehab er godt hvad de går ind til. Hvor gode er vi til at vurdere patienten når de bliver henvist? (Hospitalspersonale) I forlængelse heraf har flere informanter understreget vigtigheden af at: det godt kan betale sig at bruge mere tid at tale med patienten og få alle relevante oplysninger med på henvisningen, eller holde et formøde/samtale, så man kan arbejde med motivation. ((Hospitalspersonale) Som et konkret redskab nævnes: Den profesionalisering den motiverende samtale der er på vej ind i systemet, er meget vigtig for at borgerne kan klare sig selv med den tryghed at de har en kontaktperson. (Kommunalt personale) Sundhedsvæsnet er et komplekst system, og sårbare borgere har ofte en dårlig forståelse af systemet - både social- og sundhedssystemet. Eksempelvis har jeg oplevet borgere, der har fået en henvisning til speciallæger, og har troet at de selv skulle betale for undersøgelsen, og så har de ikke benyttet henvisningen. Og dem der ikke forstår sproget er endnu dårligere stillet. (Kommunalt personale) 3.2. Hvad siger litteraturen? Det indsamlede datamateriale har som nævnt ovenfor, peget på 4 kategorier for sårbarhed: 1. Medicinsk (overvejende biologiske faktorer) sårbarhed 2. Psykosocial(kulturel) sårbarhed 3. Sygdomsspecifik sårbarhed 4. Det sårbare sundhedsvæsen. Litteraturen underbygger at de enkelte kategorier er relevante, når vi taler sårbarhed som dysregulation og manglende optimal behandling. Da vore resultater først er fremkommet sent 14

15 i aktuelle skriveproces, har vi ikke haft mulighed for at indsamle og beskrive litteraturen systematisk i forhold til disse resultater. Her blot nogle få statements Medicinsk (overvejende biologiske faktorer) sårbarhed Det vides at f. eks psykiatriske patienter har en overdødelighed af somatisk sygdom og relativ høj hyppighed af KOL /rygning som selvmedicinering?) og Type 2 DM ( bla. medicinudløst) Psykosocial(kulturel) sårbarhed Se f.eks. Bilag 1 Bjørn Holstein (2007) sætter i en artikel fokus på at... psykosociale forhold ser på psykologiske og sociale forskelle mellem forskellige grupper. Mennesker i den laveste del af det sociale spektrum har mindre fornemmelse for og kontrol over tilværelsen og mere hostilitet og stress. Flere er socialt isoleret og med svage sociale relationer. Psykosociale forhold kan også bidrage til at forklare social ulighed i sundhed. Den såkaldte SUSY undersøgelse fra 2008 har analyseret sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere - analyse af data om arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under revalidering. Datamaterialet viser at Overordnet er de undersøgte grupper dårligere stillet inden for alle de områder, der beskrives i sundhedsprofilen, sammenlignet med den voksne befolkning som helhed (herefter den voksne befolkning ). Den gruppe, der har de største problemer, hvad angår sundhed og sygelighed, er førtidspensionister. At uddannelse har betydning for levevilkår, er beskrevet flere steder i litteraturen. En artikel fra Ugeskrift for læger(annette Hagerup, Ugeskr Læger 2007;169(46): Tillæg Ulighed i sundhed) beskriver det kort og præcist: Højtuddannede danskere lever i gennemsnit seks år længere end kortuddannede. De kortuddannede har ikke bare et kortere liv; de må også bruge flere år af deres liv på sygdom. Eller med andre ord: Jo længere uddannelse, jo bedre helbred og jo længere levetid. Alle informanter i undersøgelsen tilkendegiver, at der kan være særlige udfordringer i mødet med patienter med anden etnisk oprindelse end dansk. Denne udfordring går igen i litteraturen Region Midtjylland har undersøgt etniske minoriteters sundhed (John Singhammer, Undersøgelse af etniske minoriteters sundhed, 2008): Undersøgelsen peger blandt andet på, at de samme langvarige sygdomme, som er hyppige blandt danskerne, også optræder blandt etniske minoriteter, blot i langt større omfang. Hos alle indvandrergrupper, bortset fra indvandrere fra Iran, forekommer diabetes 6 til 8,5 gange så hyppigt som blandt etniske danskere, hvor 2 har diabetes. 15

16 Undersøgelsen viser desuden, at mange indvandrere har en mere risikobetonet livsstil end etniske danskere med hensyn til rygning og mængden af fysisk aktivitet, ligesom andelen af svært overvægtige er væsentlig højere i nogle af indvandrergrupperne end blandt etniske danskerne. Debatbog fra Dagens Medicin Bøger 2010: Diabetes inspiration til almen praksis, kapitel 5, Lise Dyhr Sygdomsspecifik sårbarhed Debatbog fra Dagens Medicin Bøger (2008 Den Tunge Ende - Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed). 2. Kapitel: Ulighed i behandling: De lavest uddannede er mere syge og tager mere medicin end de højt uddannede, men har tilsyneladende ikke et fuldt modsvarende merforbrug af læge. Meget tyder derfor på, at de kortest uddannede har et underforbrug af relevant udredning, diagnostik og behandling. Debatbog fra Dagens Medicin Bøger 2010: Diabetes almen praksis Det sårbare sundhedsvæsen Vores undersøgelse viser at kategorien det sårbare sundhedsvæsen er aktørerne i sundhedstrekantens oplevelse af, at det samlede sundhedsvæsen ikke altid er sammenhængende eller koordineret, og at det både kan være en faglig og personlig udfordring at håndtere sårbare borgere/patienter med kronisk sygdom. Litteraturen giver ligeledes flere eksempler på et sårbart sundhedsvæsen, der for patienten kan være svært at navigere i. Praktiserende læger råber vagt i gevær. De mangler kommunale tovholdere. En gang havde patienten én kommunal sagsbehandler. Nu er der flere. De resursesvage patienter har svært ved at finde rundt i systemet og går i stedet ofte til lægen med problemer, der mere hører hjemme hos socialrådgiveren. Kurt Balle Jensen (2009) Praktiserende læger opfatter deres opgaver bredt i forhold til patienterne. Udover at konstatere sygdom og anvise behandlingsmuligheder, vejleder lægen patienten i mange facetter af livet og er støtteperson i forhold til de kommunale myndigheder. Lægen har socialmedicinske tilgange til patientarbejdet.( Kenneth Kibsgård et al.,region Midtjylland) Thune Jacobsen, Karise og Dyhr. Mødet mellem 1. generationsindvandrerkvinder & det danske sundhedsvæsen. Rapport fra et pilotprojekt. Dansk Sundhedsinstitut. En ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut har interviewet patienter i en bred forstand, og har ikke haft særlig fokus på sårbare patienters oplevelse, hvorfor vi må formode at oplevelsen af sammenhæng opleves endnu mindre for de patienter og borgere der kan kategoriseers som sårbare: Patienter oplever ikke nødvendigvis sammenhæng i deres forløb, selv om enheder i sundhedsvæsenet samarbejder på tværs. Samarbejde og koordinering er en forudsætning for den organisatoriske tilrettelæggelse af det enkelte forløb, men spørger man patienterne selv, handler oplevelsen af sammenhæng også om noget andet. Sammenhæng findes i det nære i mødet med læger og sygeplejersker, i samtalen, i hverdagen og i de arbejdsgange, der bidrager til at forme forløbet. (Max Martin, Helle 2010) 16

17 4. Forslag til indsatsområder I dette kapitel vil vi præsentere nogle svar på, hvorledes formålet med denne rapport kan besvares. Kapitlet skal udvikles i samarbejde med styregruppen og sårbargruppen i Vestegnsprojektet. Vi har med afsæt i de indsamlede data og vort foreløbige analyseresultat skitseret forslag til indsatsområder (Trin 4, handlemetoder). Feltet af mulige indsatsområder er stort. De valgte områder er valgt ud fra graden af opmærksomhed, som de enkelte områder havde hos interviewpersonerne og ud fra et ønske om realiserbarhed (med dette mener vi at de så vidt muligt skal tage afsæt i eksisterende initiativer og strukturer). Arbejdet med rapporten har også givet anledning til at høre de tre sektorers forslag til aktiviteter der kan inddrage de sårbare borgere i højere grad. Nedenstående er forslag til aktiviteter, mens Vestegnsprojektets egne tiltag beskrives i særskilt bilag. Forslag til aktiviteter Psykosociale-kulturelle sårbarhed o inddragelse af netværk og pårørende i undervisningstilbud o støtte og vejledning til pårørende o diabetesskole version 2 med individuel tilgang o opsøgende aktiviteter - åben vejledning, udgående team ex Brøndby Strand projektgruppe vedr. udsatte kvinder med indvandrerbaggrund genvejssygeplejerske o sygdomsspecifik patientuddannelse for KOL + rygestop på andre sprog end dansk Psykiatri o samarbejde med psykiatrisk center Glostrup, socialpsykiatri i kommuner, distriktspsykiatri om f.eks. opsporing, medicinering, håndtering af flere diagnoser. o samarbejde med Psykiatriens Samordningsudvalg om fælles indsatser o samarbejde med interesseorganisationer som Psykisk sårbar Det sårbare væsen o kompetenceudvikling af personale; hjemmeplejen, jobcentret o deltagelse i andre aktiviteter (ex fælles skolebænk, osv). at udvikle samarbejdsmodellen o afprøvning af påmindelses sms`er o afprøvning af husk at komme til kontrol breve eller s hos alment praktiserende læger 17

18 5. Konklusion og perspektivering Der skrives og tales meget om sårbarhed, socialt udsathed, ulighed i sundhed. Men ikke meget om, hvordan man gør og hvorfor. Vi håber at vi med denne rapport kan bidrage til at udvikle et fælles sprog omkring sårbarhed, nuancere begrebet og se nye veje til at håndtere den sårbare patient det sårbare og sundhedsvæsen i virkelighedens verden. Rapporten skal betragtes som et dynamisk værktøj, vi kan fylde på og udvide. Dette er første skridt i en proces, hvor vi som aktører i Sundhedstrekanten forholder os til, hvordan vi kan arbejde mod mere lighed i sundhed. Næste skridt er at spørge patienterne direkte om, hvad de mener der skal til. Det er vores opfattelse, at patientperspektivet naturligt skal indgå ved planlægning og evaluering af de påtænkte indsatser, for at sikre, at vore indsatser også kommer patienten til gode. 18

19 6. Litteraturliste Breinholdt, Mette, Paldam Folker, Anna, Finke, Katrine & Rygaard Bennedsen, Anne (2008) Stigmatisering debatoplæg om et dilemma i forebyggelsen. Sundhedsstyrelsen Christensen, Anne Illemann & Hesse, Ulrik (2008) Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere - analyse af data om arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under revalidering Undersøgelse som led i projekt LIGHED I SUNDHED, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Dagens medicin (2008) Den Tunge Ende - Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed. Debatbog fra Dagens Medicin Bøger Dagens medicin (2010) Diabetes inspiration til almen praksis. Om behandling af patienter med type 2-diabetes. Debatbog fra Dagens Medicin Bøger 2010: Dyhr, Lise & Vedsted, Peter (2008) Sårbare patienter i almen praksis II - Støtte til praksis i indsatsen for sårbare patienter og modeller for differentieret honorering Anden udredning for Fagligt Udvalg vedr. Almen Praksis Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn Dyhr, Lise & Vibe-Petersen, Jette (2007) Indvandrere og type 2-diabetes i Ugeskrift Læger 2007;169(25):2432. Københavns Universitet, Afdelingen for Almen Medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, København, og Københavns Kommune, Sundhedscenter for Kræftramte. Esholdt, Henriette Frees og Fuglsang, Marie (2009) Etniske forskelle i patienters oplevelser - En spørgeskema- og interviewundersøgelse om forskelle i indvandreres/efterkommeres og danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden. Foged, Lars (2008) ALMEN PRAKSIS: Ligeværdig tilgang forudsætter forskellige tilbud Nr. 1, Social ulighed i sundhed - Midt Liv Praktiserende læge, Skjern Hagerup, Annette (2009) En kroniker er ikke lig med sin sygdom. Artikel i Ugeskrift Læger 2009;171(50):3662 Hagerup, Annette (2007) Jo længere uddannelse jo bedre helbred. Ugeskr Læger 2007;169(46):3937 TILLÆG ULIGHED I SUNDHED 19

20 Hansen, Anne Rytter & Curtis, Tine (2008) Arbejdsnotat: Overblik over litteratur om etniske minoriteters sundhed i Danmark type litteratur, metoder, målgrupper og emner. Statens institut for folkesundhed og Syddansk universitet Holstein, Bjørn (2007) I gang igen efterblodprop i hjertet Socialt differentieret hjerterehabilitering Artikel er et redigeret uddrag af et foredrag professor Bjørn Holstein, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, holdt 11. december 2007 i Århus på konferencen: I gang igen efterblodprop i hjertet Socialt differentieret hjerterehabilitering. Jacobsen, Eva Thune, Karise, Sussi & Dyhr, Lise (2004): Mødet mellem 1. generationsindvandrerkvinder & det danske sundhedsvæsen. Rapport fra et pilotprojekt. Dansk Sundhedsinstitut. Jensen, Kurt Balle (2009) Patienter går til læge med sociale problemer. Artikel i Ugeskrift Læger 2009;171(46):3322. Kibsgård, Kenneth et al. (intet årstal): Klinisk socialmedicinsk rådgivning til almen praksis Klinisk Socialmedicin Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Københavns Kommune (2002) Etniske minoriteter på Nørrebro. Faktorer der influerer på etniske minoriteters sundhedsstatus samt forslag til valg af målgruppe og lokale sundhedsfremme indsatser. Larsen, Finn Breinholt (2003) Hvordan har du det? Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed Århus Amt, 2003 Max Martin, Helle (2010) Er der styr på mig? - Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv Dansk Sundhedsinstitut Region Hovedstaden (2009) Forløbsprogram for Type 2 Diabetes Region Hovedstaden Region Hovedstaden (2009) Forløbsprogram for KOL Region Hovedstaden Region Hovedstaden (2008) Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelses og Sundhed. Rådet for Socialt Udsatte 2007/SIF mfl. Vedsted, Dyhr, Fagligt Udvalg oplæg. Schrøder, Gitte Ejlskov (2008) Udsatte borgere tilbydes deltagerinvolverende samtaler i Livsstilscaféen Nr. 1, Social ulighed i sundhed - Midt Liv Center for Folkesundhed/Livsstilscaféen Holstebro, Region Midtjylland 20

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Vestegnsprojektet. Erfaring fra indsatser rettet mod sårbare borgere og patienter med type 2 diabetes og KOL - set i tværsektorielt perspektiv

Vestegnsprojektet. Erfaring fra indsatser rettet mod sårbare borgere og patienter med type 2 diabetes og KOL - set i tværsektorielt perspektiv Vestegnsprojektet Erfaring fra indsatser rettet mod sårbare borgere og patienter med type 2 diabetes og KOL - set i tværsektorielt perspektiv Sårbarrapport 2 Januar 2013 Rapporten er udarbejdet af Lise

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

ALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere