Smarter Care. Transformation af sundhedssektoren. Det digitale hospital. IBM Watson. Shared Care. Big Data. Mobility. Sporbarhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smarter Care. Transformation af sundhedssektoren. Det digitale hospital. IBM Watson. Shared Care. Big Data. Mobility. Sporbarhed"

Transkript

1 Shared Care Større medansvar, højere patientsikkerhed og en bedre økonomi. Side 14 Det digitale hospital Hvordan ser det ud? Og hvordan favner det bedst den fremtidige kompleksitet? Side 10 IBM Watson Supercomputer sat ind i kampen mod kræft. Side 6 Smarter Care Big Data hjælper lægerne. Side 9 Mobility letter hverdagen for patienter og personale. Side 13 Sporbarhed og asset management øger sikkerhed og effektivitet. Side 12 Telemedicin skal hjælpe hjertepatienter. Side 16 Transformation af sundhedssektoren Det danske sundhedsvæsen står over for massive udfordringer. Vi bliver flere ældre, får i stigende grad livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser. Hvordan sikrer vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor borgerne får den bedste og mest effektive behandling? IT spiller en afgørende rolle. Side 3 Talegenkendelse fjerner flaskehalse. Side 13

2 Indhold Side IBM s Smarter Care koncept 2 Transformation af sundhedsektoren 3 Fra sygeleje til helbredspleje 4 Telemedicin 4 Viden skræddersyer fremtidens behandlinger 5 Nyt analyseredskab mod arvelige sygdomme 5 IBM Watson sat ind i kampen mod kræft 6 Vi dør af tørst i en sø af information 8 Big Data hjælper lægerne 9 Det digitale hospital 10 Fremtidens indlæggelser 11 Sporbarhed og asset management giver overblik 12 Mobility hjælper patienter og personale 13 Talegenkendelse fjerner flaskehalse 13 Shared Care styrker den moderne patient 14 Bedre behandlingsbeslutninger med Shared Care 15 Shared Care platform testes 15 HIT er et hit hos hjertepatienter 16 Forskning baner vej for Smarter Care 17 Til kamp mod HIV-patienters medicinintolerance 17 Et vigtigt skridt for sklerosepatienter 18 Hjælp til algoritmerne giver bedre medicinering 18 Nano-ninja bekæmper bakterier 18 Færre genindlæggelser 19 Monitorering af for tidligt fødte 19 Data forudser epidemier 19 Kontaktpersoner Henrik Wieland mobil: Digitale Hospitaler og Smarter Care Peter Lange mobil: Smarter Cities Anders Quitzau mobil: Forskning og Innovation Marie-Louise Arnfast mobil: Smarter Planet Ansvarlig udgiver IBM Danmark, Nymøllevej 91, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Læs mere om Smarter Care på ibm.com/smarterplanet/dk IBM s Smarter Care koncept Det danske sundhedsvæsen står over for udfordringer i form af flere ældre, flere kronikere og voksende udgifter. Samtidig sker der konstant store landvindinger i vores muligheder for at tilbyde behandling og indrette vores sundhedsvæsen, så både patienter og sundhedsfagligt personale tilgodeses. I disse år planlægges store investeringer i sundhed og hospitaler, som sætter rammen om vores sundhedssystem i mange år fremover. Det er derfor af største betydning, at investeringerne foretages med en langsigtet vision for øje. I IBM arbejder vi tæt sammen med sundhedsvæsenet i en lang række lande og oplever derfor, at værktøjer til avanceret analyse, koordinering og samarbejde i fremtiden vil få stor betydning. Med denne avis vil vi vise, hvordan det kan lade sig gøre. Vi har samlet en række eksempler, hvor IT understøtter den positive udvikling og løfter de udfordringer, vores samfund står over for på sundhedsområdet. Vi kalder det Smarter Care. Læs for eksempel om IBM s løsninger, hvor den enkelte patient får redskaber til at undgå indlæggelse og kan styre sin behandling hjemmefra. Få flere informationer om, hvordan fremtidens hospital kan optimere arbejdsgange via forskellige IT-løsninger, som vil give større fleksibilitet, højere kvalitet og lavere omkostninger. Sundhedspersonalet skal nemt og effektivt kunne give den bedste behandling, og her kan nye løsninger lette hverdagens opgaver og frigive tid til patienten. Der er store krav til fremtidens behandlinger, og en stor udfordring for læger Værktøjer til avanceret analyse, koordinering og samarbejde vil få stor betydning i fremtiden. og sygeplejersker er det at udnytte de enorme datamængder, som hele tiden genereres hvad enten det eksempelvis drejer sig om data fra patienterne eller ny forskningsbaseret viden. I flere artikler illustreres, hvordan IBM arbejder med at støtte forskere og klinikeres arbejde gennem analytiske værktøjer, så fremtidens patient kan få en skræddersyet, individuel og mere effektiv behandling. En anden vigtig faktor i tilgangen til Smarter Care er Shared Care tanken, som lægger vægt på samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets aktører. IT leverer fundamentet og sørger for en mere holistisk tilgang til den enkeltes behandling og pleje. Fremtiden rummer store muligheder, når vi tænker i Smarter Care. Med de rette værktøjer og løsninger kan vi også gribe dem. 2

3 Transformation af sundhedssektoren: IT er afgørende Det danske sundhedsvæsen står over for massive udfordringer. Vi bliver flere ældre, får i stigende grad livsstilssygdomme, og vores udgifter til sundhed vokser. Hvordan sikrer vi i fremtiden en sundhedssektor, hvor borgerne får den bedste og mest effektive behandling? Her spiller teknologien en afgørende rolle. Danskerne bliver sundere. Vi spiser sundere end for halvtreds år siden, vi bliver ældre og er mere fysisk aktive. Alligevel oplever den danske sundhedssektor store udfordringer. I kraft af at vi lever længere, får vi flere sygdomme med alderen, og tal viser, at de store folkesygdomme som diabetes, allergi og hjertekar-sygdomme er i hastig fremmarch trods oplysningskampagner og gode intentioner. Ifølge Danske Regioner er ni ud af ti danskere hvert år i kontakt med sundhedsvæsenet enten via sygehus, egen læge eller speciallæger, og 2,6 mio. danskere behandles hvert år På tolv år er udgifterne steget med 30 mia. kr. på de danske sygehuse. Samtidig vokser udgifterne. Det danske sundhedsvæsen koster årligt 100 mia. kroner, og de sidste tolv år Der skal tænkes nyt, hvis vi skal bevare et sundhedssystem, som fortsat leverer høj kvalitet til alle danskere. er udgifterne steget med 30 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 43 pct. Der skal tænkes nyt, hvis vi skal bevare et sundhedssystem, som fortsat leverer høj kvalitet til alle danskere. Danske Regioner præsenterede i januar 2013 deres oplæg til en ny sundhedspolitik. Her lægges vægt på, at der skal være et stærkt fokus på kvalitetsforbedringer, patientsikkerhed og videndeling. Områder, hvor den nye teknologi i løbet af de seneste år er kommet til at spille en afgørende rolle. For hvis der er noget IT kan og skal, er det at smidiggøre og lette hverdagen for patienter, pårørende og sundhedspersonale. IT er i dag et fundament under sundhedssektoren fra den elektroniske patientjournal og ned til små elektroniske enheder, som støtter patienten hjemme i stuen med at holde styr på sit blodsukker. IT er blevet en integreret del af hverdagen i den danske sundhedssektor, og hvis vi fortsat skal kunne levere et sundhedssystem i topklasse, er det afgørende, at sektoren forstår at tage imod de muligheder, som teknologien tilbyder. Det kan dreje sig om avancerede analyseværktøjer, som hjælper lægen med at udlede vigtige data til at skræddersy en bestemt behandling, eller det kan dreje sig om løsninger, som effektiviserer og smidiggør hospitalernes arbejdsgange. Vi kan hele tiden blive bedre, og der er stadig mange områder, hvor vi kan optimere arbejdsgange og rutiner og kontinuerligt forbedre kvaliteten af den behandling, patienterne modtager. I fremtiden skal der være et stærkt fokus på kvalitetsforbedringer, patientsikkerhed og videndeling. IBM har mange års erfaring med udvikling af løsninger inden for sundhedssektoren. Vi investerer massivt i forskning og innovation, teknologier og virksomheder. IBM s leverancer dækker hele viften fra software, hardware til services. Det giver mulighed for at tænke på tværs af vidt forskellige områder og i helheder, så én løsning passer sammen med en anden. Teknologien udvikler sig hele tiden, og vi udvikler os med den: Det er som at være på en rejse, hvor målet hele tiden flytter sig. En rejse, hvor der hele tiden opstår nye muligheder. I denne avis viser vi et udpluk af de mange muligheder, som teknologien er med til at åbne, når det gælder om at nå frem til Smarter Care. 3

4 Fra sygeleje til helbredspleje Fremtidens patient er ikke nødvendigvis indlagt på et sygehus, men kan ved hjælp af IT-løsninger og telemedicin deltage i sin behandling og pleje hjemmefra. Engang forbandt vi patienter med syge personer, som passive lå i en hospitalsseng. I dag er situationen en anden. Den moderne patient er oplyst, videbegærlig og tager i stigende grad aktivt del i egen pleje. Ikke alene er det en positiv udvikling. Det er også en nødvendig udvikling, hvis der i fremtiden skal være råd til at tilbyde optimale behandlingsformer og livskvalitet til personer, som bliver ramt af sygdom. En rapport fra Mandag Morgen viser, at ca. 80 pct. af de samlede udgifter i sundhedsvæsenet bruges til kroniske sygdomme. Rapporten vurderer, at antallet af kronikere vil stige med personer de næste år, så Danmark i 2016 vil have 2,2 mio. kronikere. Det betyder voksende udgifter til behandling, og det er derfor vigtigt, at tilgangen til kronikerområdet har fokus på de flader, hvor patienten er i berøring med sundhedsvæsenet. 80 % af de samlede udgifter......bruges til kroniske sygdomme. Her kan teknologien bi drage, fordi den kan hjælpe i forhold til de basale udfor dringer, som indgår i et kronisk plejeforløb. Det kan eksempelvis være monitorering af hjerterytmer ved hjertesygdomme eller blodsukkermålinger hos diabetikere samt automatisering af behandlingen af data herfra. IT giver patienten mulighed for at blive hjemme i vante rammer og fortsætte sin hverdag, mens lægen eller sygeplejersken udefra kan følge med i målingerne og vurdere, om behandlingen skal justeres. Hvor sygdomme og behandling tidligere har været forbundet med kliniske rammer, er fokus nu vendt til, at vi tænker på helbredspleje og forebyggelse på patientens præmisser. Det stiller nye krav til patienten, sundhedspersonalet og ikke mindst IT, som skal være brugervenligt og lettilgængeligt. Det skal understøtte behandlingen og motivere patienten til at tage hånd om egen situation. Teknologien er altså ikke kun et informationsled mellem patient og sundhedsvæsen, men et middel til at hjælpe os til at tænke i sundhed frem for sygdom. Telemedicin I et forsøg på at tænke ud af boksen om telemedicinske løsninger stillede IBM Danmark en række studerende på DTU/CBS/DIKU en opgave: Design en ny telemedicinsk løsning, der er både innovativ, skalerbar og salgbar. De studerendes bud på, hvordan patienter motiveres, tog tråden op fra mange af de digitale trends, som vi vil komme til at se mere af de kommende år. En idé baserede sig eksempelvis på Bring Your Own Device, hvor det offentlige giver tilskud til, at kronikere selv kan anskaffe sig tablets eller lignende udstyr, som kan bruges til at monitorere og opsamle data, der deles med sundhedspersonalet. En anden idé tog udgangspunkt i sociale netværk, der via analyseværktøjer kan foreslå kronikere nye venner fra Facebook med samme symptomer. En tredje idé var Gamification, der kan tilføre et konkurrenceelement til for eksempel den daglige selvkontrol af blodsukker og kost for diabetikere. En af de studerendes ideer var at tilføre et konkurrenceelement (gamification via mobile enheder) til den daglige selvkontrol af blodsukker og kost for diabetikere. 4

5 Sundhedssektoren sigter mod skræddersyede behandlinger, der tager højde for det enkelte menneskes unikke biologi. Viden skræddersyer fremtidens behandlinger Der sker store fremskridt inden for forskningen. Hver dag øges datamængden om sundhed, diagnosticering og behandling voldsomt. Hvordan holder vi os opdateret på de store mængder af informationer, som i dag vælter ind over sundhedssektoren? Svaret er ganske simpelt det kan vi ikke selv. Men med hjælp fra teknologien kan vi fra det massive informationsflow uddrage den rigtige viden, som er optimeret til den aktuelle situation. Forestil dig, at du er ude for at købe en ny jakke. Du er inde i et gigantisk stormagasin, hvor udvalget består af tusindvis af forskellige modeller. Du er ved at miste overblikket, men pludselig får du øje på et eksemplar, som har den rigtige farve, og den rette form samt mål, der passer perfekt til din krop. En jakke, der er som syet til dig. Med lidt god vilje kan billedet overføres til den situation, som opstår, når en bestemt behandling skal identificeres. Der findes masser af forskellige modeller, men hvordan finder man det rette eksemplar? I dag er der fastsat fælles standarder for diagnosticering og behandling baseret på større populationer. Behandlingen af den enkelte patient foretages derfor ud fra gennemsnitsbetragtninger tilsat den enkelte læges personlige erfaringer samt den viden, som er til stede for eksempel blandt lægens kolleger. Det er den eneste praktiske mulighed med de værktøjer, som typisk er til rådighed. Men det kan gøres bedre ved at udnytte mulighederne i IT. I dag bevæger sundhedssektoren sig i højere grad mod skræddersyede behandlinger, hvor der bliver taget højde for, at det enkelte menneskes biologi er unik. For at finde en målrettet behandling er vi imidlertid nødt til hurtigt at kunne behandle og overskue de enorme mængder af viden, som en optimal diagnosticering og valg af den rette behandling forudsætter. Informationen i sundhedssektoren fordobles hvert femte år, men i stedet for at lade os overvælde og forgæves lede efter et overblik, bør vi benytte os af de IT-løsninger, som kan skabe overblikket for os. Herved kan vi i fremtiden gøre turen gennem det gigantiske stormagasin en del kortere. Nyt analyseredskab sætter ind mod arvelige sygdomme IBM Research giver med sin nye analyseplatform det italienske hospital Rizzoli Orthopaedic Institute mulighed for at få indsigt i de genetiske årsager til arvelige sygdomme. Gennem de sidste årtier har molekylær- og biologisk forskning gjort os klogere på, hvordan menneskekroppen fungerer. Det har medført grundlag for helt nye videnskabelige forskningsresultater, og forskere kan se sammenhængen mellem specifikke gener og visse komplekse sygdomme. Det giver mulighed for at teste en patients gener og identificere, hvor høj risikoen er for at udvikle en specifik sygdom. Ved Rizzoli Orthopaedic Institute ønskede forskerne at finde et værktøj, der kunne hjælpe med at finde den genetiske baggrund for sjældne arvelige knoglesygdomme. IBM udviklede derfor en analyseplatform, som integrerer genomiske data, lægefaglige illustrationer og stamtavler. Løsningen betyder, at forskerne i højere grad kan bestemme risikoen for udvikling af arvelige sygdomme. Herudover er grundlaget for screeninger af patienterne forbedret, så de undgår en masse unødvendige tests. En anden fordel er muligheden for en mere målrettet behandling af hver enkelt patient rettet specifikt mod de gener, der er forbundet med sygdommen. 5

6 Supercomputeren Watson sat ind i kampen mod kræft Efter at have besejret de mest vindende stormestre nogensinde i en særudgave af det amerikanske quizprogram Jeopardy har IBM sat højere mål for supercomputeren Watson: Nu skal Watsons unikke evne til at læse, forstå og drage konklusioner fra millioner af siders tekst bruges til at forbedre behandlingen af kræftpatienter. Allerede for to år siden kunne IBM annoncere, at Watson havde tilegnet sig en medicinsk grundviden svarende til en andet-års medicinstuderende. Siden har teknikere og medicinske eksperter i fællesskab arbejdet på at lære Watson at forstå og anvende langt mere indviklet og specialiseret medicinsk viden om onkologi ved at give den millioner af sider af lærebøger, patientjournaler, cases og forskningsmateriale at læse. 160 timers ugentlig ajourføring med den nyeste publicerede forskning klarer Watson på blot et par sekunder. Memorial Sloan-Kettering Cancer Center (MSK) i New York er en de ældste og største klinikker, som arbejder på at bekæmpe kræftsygdomme. Kræfteksperterne på MSK fremhæver, at kun 20 pct. af den viden, en læge bruger til at vælge en behandling, er evidensbaseret. Samtidig ville det tage en læge 160 timer om ugen bare at holde sig ajour med den nyeste publicerede forskning. Watson, derimod, kan klare det på et par sekunder. Kræfteksperterne træner derfor Watson til at sammenligne en patients medicinske oplysninger med forskellige retningsliner for behandling og publiceret forskning, så den kan give lægen en række anbefalinger, der retter sig mod en individuel og evidensbaseret behandling. Anbefalingerne er alle fulgt op af dokumentation, så lægen får hjælp til sit valg af behandling. Kræfteksperterne håber med træningen af Watson, at personer, som ikke har så lang erfaring med bestemte sygdomme, nu hele tiden kan have en klog rådgiver ved deres side. Dermed kan alle læger få gavn af den store viden og ekspertise, som findes på feltet, når de skal træffe en beslutning. 6

7 Sådan virker Watson Vores viden inden for lægevidenskaben fordobles hvert femte år. Det lægger selvfølgelig et stort pres på forskere og læger, som skal holde sig ajour i forhold til at kunne diagnosticere og udskrive den rette behandling. Computere kan være en stor hjælp, men en stor begrænsning har hidtil været, at computerne ikke kan forstå det menneskelige sprog og udlede konklusioner af almindelig tekst på samme måde, som vi selv gør. Watson er imidlertid anderledes, idet den kan tilegne sig det menneskelige sprog. Det vil sige, at vi ikke behøver oversætte hverken almindelig tekster som lærebøger, artikler og manualer eller noter og s til den form for struktureret sprog, som computere hidtil har været afhængige af som input. Watson forstår det menneskelige sprog og kan udlede konklusioner på samme måde, som vi selv gør. Watson fungerer sådan, at en læge for eksempel stiller et spørgsmål til computeren, hvor hun beskriver en patients symptomer og andre relevante faktorer. Watson begynder med at analysere lægens input, så den kan identificere de vigtigste elementer i informationen. Herefter går Watson grundigt til værks med at trævle patientens data igennem for at finde relevante informationer om patientens arvelige historie, nuværende behandling og andre forhold. Den kombinerer alle disse informationer med de nyeste forskningsresultater og undersøger alle tilgængelige datakilder, så den til sidst kan forme hypoteser og efterprøve dem. Watson kan integrere en kæmpe mængde data, når den går i gang med sin analyse. Det gælder både retningslinjer for behandling, læger og sygeplejerskes noter, forskning, kliniske studier, videnskabelige artikler og patientjournaler. Når Watson er færdig, vil den komme med en liste af potentielle diagnoser sammen med et estimat, der viser hver enkelte hypoteses validitet. Det betyder, at Watson ikke kun giver lægen én løsning, men derimod lister en række muligheder op, hvor den har beregnet evidensen for hver enkelt. Herefter kan lægen orientere sig i de forskellige løsninger og finde den, der passer bedst til patienten. Hvis der er ændringer i patientens tilstand, kan lægen fx tilføje: min patient har blod i sit spyt, og inden for et halvt minut vil Watson svare tilbage med et nyt forslag til behandling, som passer til patienten. 7

8 Watson starter hver eneste diagnose forfra Det sikrer, at også mere sjældne diagnoser tages med i det samlede patientbillede. Watson-ekspert: Vi dør af tørst i en sø af information Målet med Smarter Care er at komme til at forstå patienten som et unikt individ, ikke en kategori, som for eksempel patient med højt blodtryk. Vi skal være i stand til at skabe bedre, mere præcise diagnoser og undgå behandling, som skader eller ingen effekt har. Så simpel, men samtidig så kompleks, er opgaven for Watson-teknologien i fremtidens patientpleje, ifølge Dr. Marty Kohn. Den mangeårige læge og specialist i data besøgte Danmark i forbindelse med Forskningens Døgn i maj 2013 og gav et oplæg om de mange muligheder, som bedre data- analyse og klinisk beslutningsstøtte vil skabe i sundhedssektoren inden for en kort årrække. Marty Kohn er den ledende medicinske forsker i IBM s Watsoncenter og har blandt andet været rådgiver for World Economic Forums styregruppe for bæredygtige hospitalssystemer. Han understregede, at han ikke ser teknologi som en løsning i sig selv, men som en understøttelse af klinikerens overblik, erfaring og indsigt, idet ingen læge har mulighed for at tilegne sig al den nye viden, der konstant bliver beskrevet om forskellige terapi-områder. Vi læger dør så at sige af tørst i en sø af information: 90 procent af den viden, vi baserer vores beslutninger på, er under to år gammel, pointerer han. Samtidig er læger mennesker, og mennesker har tendens til at træffe beslutninger på en måde, som er farvet af vores hidtidige erfaringer samtidig med, at vi ofte søger bekræftelse på den teori, vi først har besluttet os for. Watson arbejder ikke ved at huske tidligere spørgsmål og begynder altid forfra ved hver diagnose eller valg af behandling. På den måde sikres det, at også mere sjældne diagnoser og Supercomputeren Watson er et instrument til større indsigt og aktiv deltagelse i behandlingsforløbet for den enkelte patient. i første omgang oversete faktorer bliver taget med i det samlede patientbillede, som lægen skal forholde sig til i forbindelse med diagnose og behandling. For Marty Kohn er Watson ikke blot et værktøj, som skal gøre den evidensbaserede beslutningsproces lettere og mere effektiv for sundhedssektorens eksperter. Det er i høj grad et instrument til større indsigt og aktiv deltagelse i behandlingsforløbet for den enkelte patient. Sundhed og behandling er et økosystem med mange aktører, hvoraf den vigtigste er patienten og dennes familie. Patienten bør have ret til at deltage i og forstå de behandlingsbeslutninger, der bliver taget om vedkommendes helbred, sagde Marty Kohn. 8

9 Optimal udnyttelse af Big Data gavner patienter Med hjælp fra IBM s analytiske software har CRI s forskere bygget en model, der på baggrund af udvalgte data kan understøtte lægens valg af behandling. Medicinsk forskning er et af de mest innovative områder inden for moderne videnskab. Men hvordan sikrer sundhedssektoren, at patienterne rent faktisk drager nytte af de banebrydende resultater? Her spiller analyseværktøjer en stor rolle, når vi skal udnytte det fulde potentiale i Big Data på sundhedsområdet. Centerstone Research Institute (CRI), der er en uafhængig organisation inden for sundhedssektoren i USA, arbejder hele tiden på at finde nye måder at forene forskning med klinisk praksis. Målet er at forbedre behandlingerne og samtidig spare tid og penge ved at få ny viden og nye praksismodeller bragt ud af forskningslaboratorierne og ind på hospitalerne og klinikkerne. CRI er i gang med at etablere et nationalt data warehouse, som hjælper sundhedsorganisationer, læger og forskere over hele USA med at dele viden og nye teknikker. Indtil videre er patientjournaler samlet i dette data warehouse, som kan rumme op til 20 mio. journaler. Med hjælp fra IBM s analytiske software har CRI s forskere bygget en model, der på baggrund af udvalgte data kan understøtte lægens valg af behandling. Modellen tager samtidig højde for usikkerhedsparametre i patientens tilstand, forskellige stadier i sygdommen og giver konstant adgang til de nyeste data og forskningsresultater. Det er ikke forskernes intention, at modellen skal erstatte lægen, men derimod fungere som et vigtigt analyseværktøj, når den rette behandling skal findes. 9

10 Man kan opnå ny indsigt og bedre behandlinger ved at analysere data fra forskellige kilder. Det digitale hospital favner kompleksiteten for at få det fulde udbytte Hvis vi skal udnytte de digitale hospitalers fulde potentiale, skal vi turde se kompleksiteten i øjnene og bruge teknologien til at komme den i møde. Det mener Henrik Wieland, Healthcare Industry Leader hos IBM, som her giver sit bud på, hvordan en succesfuld implementering af intelligente IT-løsninger i sundhedssektoren kan se ud. Henrik Wieland Et sygehus er som en kompleks organisme: Der er et aktivt flow af patienter, læger og sygeplejersker og andet personale, når et behandlingsforløb gennemføres. Udstyr flyttes rundt, materialer bruges, og lagre genopfyldes. Der serveres mad, ordineres medicin, og sterile varer transporteres. Meget fungerer planlagt, men af gode grunde sker der også mange uforudsete hændelser. Samtidig udføres der forskning og innovation og ofte i samarbejde med eksterne parter. I denne verden skal organisationen fungere under et stigende effektivitetspres, stramme budgetter og voksende forventninger til kvalitet og kommunikation. Udfordringer, som teknologien kan løfte. Men hvordan sikrer vi, at det store potentiale udnyttes? Henrik Wieland fortæller i dette interview, hvordan en vellykket proces tager form. Det kan være hensigtsmæssigt at udskyde beslutningen om den konkrete teknologi. Først og fremmest nytter det ikke at have teknologien til rådighed, hvis vi ikke bruger den optimalt. Når vi for eksempel tager nye logistiksystemer i brug på sygehusene, skal vi gøre det struktureret. Vi skal sikre os, at personalet bruger det rigtigt, så de digitale løsninger kan hjælpe med at effektivisere rutiner og i højere grad sætte patienten i centrum, forklarer Henrik Wieland. Hvilke barrierer rummer integrationen af intelligente IT-løsninger? Det er som regel lange processer, som ligger bag, når en ny løsning skal tages i brug. I forbindelse med bygningen af de nye superhospitaler oplever jeg bekymring for, om teknologien bliver forældet, inden projektet er færdigt. Her kan det være hensigtsmæssigt, at man udskyder beslutningen om den konkrete teknologi. Opsæt i stedet fra begyndelsen en vision, en række målsætninger og en gennemtænkt arkitektur for den grundlæggende teknologi og data. Udarbejd en overordnet masterplan, så der altid er overblik over, om visionen bliver fulgt og målsætningerne nået. Herefter kan vi altid gå efter den rette IT-løsning. Det vigtigste er, at det hele hænger sammen. De kliniske løsninger skal for eksempel hænge sammen med logistikløsningerne. Den intelligente software skal hænge sammen med de rigtige enheder. Alt skal tænkes sammen, og folk skal have adgang til data overalt, fortæller Henrik Wieland. Hvordan sikrer man, at personalet tager IT-løsningerne til sig? Det er vigtigt at få planlagt forandringsledelse og gevinstrealisering helt fra begyndelsen. Hvordan skal organisationen mobiliseres, hvilken form og indhold skal kommunikation have, og hvilke uddannelsesaktiviteter skal gennemføres? En god ide er at sammenligne arbejdsprocesserne, før de nye systemer blev taget i brug og efter. Alt skal gennemgås for at se, om de ønskede resultater viser sig, og vi skal vide, hvorfor noget virker, og hvorfor noget ikke gør. Det kan være, at per- 10

11 sonalet skal efteruddannes eller løbende have kurser. Samtidig skal vi arbejde med en mentalitetsændring, som skal få os til at åbne op for nye løsninger. Vi skal sikre, at de mange gode ideer, som findes derude på forskellige afdelinger, bliver delt med andre afdelinger og kan være med til at inspirere og motivere. Det må ikke bare være op til en række ildsjæle at få integreret de nye IT-løsninger. Det er et fælles ansvar, siger Henrik Wieland. Hvordan ser fremtidens digitale hospitaler ud? Vi vil opleve en langt større brug af intelligente løsninger, som vil automatisere arbejdsgange og assistere klinikere og andet personale i både kliniske og administrative processer. De enkelte systemer og løsninger vil blive mindre relevante det bliver i højere grad data, som er omdrejningspunktet. Det interessante er, hvordan man kan opnå ny indsigt, bedre behandlinger Guide til implementering og smartere processer ved at analysere ofte store datamængder fra forskelligartede kilder. I fremtidens digitale hospital bliver denne analyseevne en integreret del af arbejdsprocessen og stillet til rådighed i realtid for den mobile bruger. Samtidig vil IT i højere grad understøtte effektivitet, logistik og patientflow på hospitalerne. Det betyder, at vi hurtigere kan danne os overblik over hospitalets kommandoveje. For eksempel hvilke patienter er på vej ind på akutafdelingen, hvilke behandlingsprocesser er i gang lige nu, hvad er næste trin, og hvem har ansvaret? IT kan give os det øjeblikkelige svar, så vi ikke skal lede efter informationerne. Vi vil også opleve fremskridt inden for intelligente sensorer, hvor vi kan få hjælp til at spore personer, udstyr og materiale og andet i relation til den aktuelle arbejdssituation og afledt af hændelser. Trænger en patient til at skifte stilling for at forebygge liggesår? Hvor er den nærmeste narkoselæge? Hvil- 1. Hvad er formålet? 2. Hvilke målsætninger understøtter formålet? 3. Hvilke processer knytter sig til disse mål, og hvordan hænger de sammen? 4. Hvilke data er der brug for? 5. Hvordan understøtter IT-arkitekturen dette? ket udstyr skal snart til tjek? Er blodproduktet opbevaret og transporteret korrekt? Fremtidens digitale hospital vil også række langt ud over hospitalets fysiske mure og understøtte behandling og pleje i eget hjem, og det digitale hospital vil indgå i et effektivt samspil med alle parter i sundhedsvæsenet og med patienten i centrum, siger Henrik Wieland. Hvordan kommer de digitale hospitaler godt i mål? Det digitale hospital er et netværk af relationer og integrerede komponenter, som hospitalet udbyder. Overalt oplever vi stigende kompleksitet. Der er pres på effektiviteten, vi er vidne til en data-eksplosion, og der er øgede forventninger til information af patienter og pårørende. Vi skal derfor blive bedre til at bruge teknologien til at komme kompleksiteten i møde. Den, som lykkes med det digitale hospital, er den, som kan finde hoved og hale i kompleksiteten. Bevar overblikket og udnyt det teknologiske potentiale optimalt. Spørg løbende: Det digitale hospital fremtidens indlæggelser I de kommende år investerer regionerne i de nye supersygehuse. Behandlinger, patientforløb og sundhedskompetencer skal løftes til et højere niveau, og en fjerde del af investeringerne skal gå til teknologi. En udvikling, som skaber fantastiske muligheder, men også rum mer store udfordringer. Over 40 milliarder kroner skal i de næste ti år skydes ind i en række større hospitalsbyggerier. Sygehuse over hele landet vil få del i de massive investeringer, som er regionernes forsøg på at fremtidssikre de danske sygehuse, så behandling af høj kvalitet kan leveres effektivt. Samtidig er initiativet den mest massive investering i sundheds- IT nogensinde i Danmark procent af hospitals bevillingerne skal afsættes til teknologi, og det betyder, at vi lige nu tager et stort skridt på vejen mod indførelsen af de digitale hospitaler. Hovedtanken bag de digitale hospitaler er, at det teknologiske potentiale i højere grad skal udnyttes. IT skal lette arbejdsgange, kommunikation og samarbejde, så der kan frigives ressourcer til behandling og pleje. Teknologien skal tænkes ind på alle niveauer i hospitalets hverdag. Det kan være lægen, som for eksempel via Smartphone eller Tablet konstant holdes opdateret på den enkelte patients udvikling og behov i form af medicin, operationstider eller blodprøver. Eller et intelligent skab, hvor software hjælper sundhedsperson alet med at holde overblik over forskelligt udstyrs placering, om det er desinficeret eller snart skal flyttes til en bestemt operationsstue. Eller Dashboards med realtidsoverblik over hospitalets arbejdsproces-ser, som er i stand til at varsle ledelsen, hvis der er ved at opstå flaskehalse på kristiske områder. Mulighederne er næsten ubegrænsede, når teknologien skal understøtte et effektivt behandlingsforløb, men den fører også nye udfordringer med sig. Patienters data skal deles med relevant sundhedspersonale, hvilket vil kræve ekstra stor beskyttelse af følsomme oplysninger. Ud over sikkerhed skal der også tænkes i hensigtsmæssig arkitektur, så bygningerne er rustet til at kunne opsamle og distribuere store datamængder, når et hospital skal integrere flere IT-løsninger. Regionerne påpeger, at de bygger til en fremtid, vi endnu ikke kender. En fremtid, hvor en indlæggelse forhåbentlig vil blive kortere og behandlingen mere fokuseret. Det er derfor vigtigt at turde gribe de udfordringer, som opstår, når det danske hospitalsvæsen bliver digitalt. 11

12 Sporbarhed og asset management skaffer overblik til sikker og effektiv behandling En vigtig målsætning med de nye super hospitaler er at få mere tid til den enkelte patient. Her kan sporbarhed og asset management være med til at sikre, at behandlingsforløbet er sikkert, hurtigt og ukompliceret. Hvad betyder sporbarhed og asset management, og hvilken rolle spiller koncepterne på det moderne hospital? Forestil dig følgende behandlingsforløb: En patient ankommer til skadestuen og bliver med det samme registreret. Patienten får sat en sensor på sig, som trådløst kommunikerer med patientens digitale journal. En læge tilser patienten, ordner indlæggelsen, og samtidig modtager sygeplejersken på akutmodtagelsen en elektronisk meddelelse, som hurtigt identificerer det udstyr, som skal bruges til patienten. Meddelelsen fortæller også, hvor sygeplejersken kan finde udstyret. Essensen af sporbarhed er, at alle elementer spiller sammen og altid kan findes. Idet sygeplejersken finder udstyret frem, bliver en af hjertepumperne markeret som uren, og sygeplejersken lægger den til rensning og vælger i stedet én, som markeres som ren. Imens beslutter lægen, hvilken medicin patienten skal have. Medicinen bliver øjeblikkeligt holdt op mod patientens data for at sikre, at patienten kan tåle medicinen, og at den kan fungere med de andre medicintyper, patienten tager. Samtidig går der besked til medicinlagret, som med det samme udleverer medicinen og får fyldt medicinlageret op, så det er klar til næste levering. Forløbet viser, hvordan et veltilrettelagt patientforløb er afhængigt af, at alle elementer spiller sammen og altid kan findes. Dét er essensen i sporbarhed og asset management, som har stor betydning i sundhedssektoren, fordi det sikrer den struktur, forudsigelighed og kontrol, der er afgørende for et effektivt behandlingsforløb med høj patientsikkerhed. IBM har i mange år arbejdet med forskellige løsninger, som kan understøtte et behandlingsforløb lige fra at danne overblik over udstyr og medicinering til teknologiske værktøjer og faciliteter. Sporbarhed og asset management på de moderne hospitaler kan være med til at højne kvalitet og patientsikkerhed, effektivisere arbejdsgange og nedbringe omkostninger. De intelligente IT-løsninger kan hjælpe med at spore, monitorere og holde styr på alt fra personer til materiale i form af udstyr til akutbehandling, apparater til hjertemonitorering, kørestole eller IT-udstyr i form af computere, tablets eller personlige digitale assistenter (PDA er), som kan bruges til at skabe overblik og lagre vigtig patientinfo. Det betyder, at der altid er overblik, og at udstyret er til rådighed, når der er brug for det. 12

13 Talegenkendelse fjerner flaskehalse På Sygehus Lillebælt er man langt i processen med at bruge talegenkendelse. Indtil videre har det sikret en effektiv videndeling og en mere smidig kommunikationen. I en travl hospitalshverdag er det afgørende, at sundhedspersonalet har nem adgang til de informationer, som deres kolleger opsamler i løbet af dagen. Dokumentationen skal være på plads med det samme, så overgangen mellem klinikere sker smidigt og forhindrer flaskehalse. På Sygehus Lillebælt har talegenken- skriver, så der skal ikke mange udregninger til at klarlægge, at talegenkendelse er tidsbesparende. Derudover minimerer talegenkendelsen risiko en for at lave fejl senere i forløbet, da lægen med det samme kontrollerer det dikterede. En ekstra gevinst er, at investeringen var tjent hjem på under 3 år. Mobility letter hverdagen for patienter og personale Peter Lange I løbet af de seneste ti år har vi været vidne til en revolution inden for mobility-området. Vi har via smartphones og andre elektroniske enheder konstant adgang til forskellige data, og vi har altid mulighed for at søge informationer eller tjekke bestemte oplysninger, uanset hvor vi befinder os. Via for eksempel vores smartphones kan vi altid få hjælp til at finde vej, søge den nærmeste cafe eller tjekke vejrudsigten for de næste timer. Uanset vores placering har vi en masse data til rådighed, og vi har hurtigt vænnet os til, at vores informationsbehov skal opfyldes hurtigt og uden besvær. Samme behov gør sig gældende i sundhedssektoren, hvor teknologien er med til at effektivisere arbejdsgange og optimere patientsikkerhed og kvalitet af behandlinger. I fremtiden vil der være en endnu større udnyttelse af normal forbrugerteknologi, som gør ting mere tilgængelige. Det kan for eksempel være lægen, som modtager et prøveresultat hjemme på sin tablet og bestiller ny undersøgelse direkte, eller patienten, som derhjemme via sin smartphone måler hjerterytmer og over telefonen sender oplysningerne til sin elektroniske journal. Fremtidens IT-sundhedsplatforme skal styrke kommunikationen mellem det sundhedsfaglige personale. Kommunikation er grundlaget for det samarbejde, der skal til for at give den bedste behandling. Det sker ikke ved skrivebordet, men ude ved patienterne og ude på stuerne, så fremtidens klinik er den mobile klinik, siger Peter Lange, Executive IT- Architect for Smarter Care. Samtidig giver den øgede mobility en række udfordringer i form af datasikkerhed. Når vi har data til rådighed på håndholdte enheder, er det vigtigt, at personlige oplysninger er beskyttede, så det kun er det relevante fagpersonale, der har adgang til oplysningerne. delse været et effektivt redskab. Sygehusets ledelse, som i forvejen har indført elektroniske patientjournaler og flere andre IT-hjælpemidler, valgte strategisk at indføre talegenkendelse for at sikre rettidig dokumentation og reducere antallet af personer, der håndterer dokumentationsarbejdet.undersøgelser viser, at vi taler syv gange hurtigere, end vi Udover i sundhedsvæsnet har talegenkendelse et stort potentiale de steder, hvor der bruges mere end én time om dagen på dokumentation. Det kan for eksempel være i de danske kommuner, hvor sagsbehandlere med talegenkendelsen har mulighed for at give borgeren en udskrift af dialogen med hjem. 13

14 De fleste behandlingsaktiviteter klarer patienten hjemmefra, og fagperso nale bliver holdt løbende opdateret. Shared Care styrker den moderne patient Større medansvar, højere patientsikkerhed og en bedre økonomi. Shared Care har mange fordele, og er i stigende grad i fokus i den danske sundhedssektor til glæde for patienter og sundhedsfagligt personale. Kort om... Shared Care styrker kommunikation og informationsdeling på tværs af sundhedssektoren. Shared Care hjælper sundhedspersonalet med hurtigt at opnå den nødvendige viden om patienterne, så de får et bedre grundlag for at træffe beslutninger om behandlingen. Ved hjælp af integration af data fra praktiserende læger, hosp italer, laboratorier og dataindsamling fra patienternes Fremtidens udfordringer i form af presset økonomi, en voksende ældre befolkning og flere kroniske syge kræver, at vi tænker i nye muligheder, når det gælder behandling. Shared Care betyder, at et behandlingsforløb bliver understøttet på tværs af sundhedssektoren, og fænomenet får stadigt mere fodfæste herhjemme. Den bærende filosofi bag Shared Care er, at patienten i stedet for passivt at modtage en behandling tager Shared Care et større medansvar for sin egen pleje og aktivt arbejder sammen med relevante fagfolk. Patienten er ikke kun tilknyttet én bestemt behandlingsenhed, men er centrum hjem kan sundhedspersonalet hurtigt orientere sig om patienternes udvikling og tilstand. Patienterne får samme adgang til data og dermed bedre mulig hed for at blive aktive deltagere i deres eget sygdomsforløb. Shared Care er en åben og fleksibel platform, som understøtter generiske forløbsprogrammer, der let kan tilpasses forskellige sygehusområder. for samarbejdet mellem forskellige instanser. Det kan for eksempel være den praktiserende læge, et ambulatorium på et sygehus, hjemmeplejen og en diætist. Størstedelen af aktiviteterne i behandlingen klarer patienten selv hjemmefra for eksempel understøttet af kontrolmålinger af blodsukker eller monitorering af hjerterytmer, og de tilknyttede fagpersoner bliver løbende holdt opdateret om målingerne. For mange patienter vil Shared Care føles som en fordel, fordi meget tid på hospitalet spares og den enkelte får en aktiv rolle i egen behandling. Men derudover rummer Shared Care økonomiske perspektiver, fordi samarbejdsmodellen kan forhindre dyre indlæggelser. For at Shared Care kan praktiseres, kræver det at de digitale platforme er rustet til at håndtere den nye samarbejdsform. Det kan være platformen, hvor patientens data deles med andre, eller hvor lægen kan holde sig opdateret på ny viden om forskellige sygdomsområder. Ofte har kronikere flere lidelser, som skal kunne vurderes i sammenhæng, når lægen kontrollerer data og justerer behandlingen. Samtidig skal kontrolmålingerne og data være lettilgængelige i sundhedspersonalets og patientens hverdag, så det bliver en naturlig del af de daglige rutiner. IBM opfatter Shared Care som en vigtig indgangsvinkel til fremtidens sundhedsvæsen, hvor samarbejde og koordinering er i fokus. Udviklingen på området viser en stigende erkendelse af, at vi skal være bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af sundhedvæsenet, og den nye teknologi på området kan understøtte dette, så der opstår nye og mere effektive arbejdsgange. Shared Care hjælper med at give et vigtigt overblik og højne patientsikkerheden til gavn for livskvaliteten og økonomien. 14

15 Bedre behandlingsbeslutninger med Shared Care Ud over at styrke patientens evne til selvpleje er Shared Care med til at klæde sundhedspersonalet på, når de skal træffe beslutninger om et behandlings forløb. Samtidig er der store besparelser at hente. ten pludselig taber sig, hvis blodtrykket stiger, eller andre faresignaler optræder, bliver sundhedsteamet øjeblikkeligt advaret og kan reagere hurtigt. Patienten met eller glemmer at tage deres medicin. Det betyder, at ældre har mulighed for at blive længere i hjemmet, så længe de følges af et sundhedsteam. Herudover Venteværelsernes tid er forbi. I hvert fald når det gælder venteværelser, som henvender sig til kroniske patienter, der selv er i stand til at løfte en stor del af deres behandling. I stedet kan patienten i ro og mag udføre de nødvendige pleje- og behandlingstiltag derhjemme og herefter fortsætte de daglige gøremål. Det sparer tid og ressourcer, men kræver også de rette digitale løsninger, som kan understøtte patientens og det tilknyttede sundhedsteams behov. For at optimere behandlingen kan det være nødvendigt at udstyre patienten med måleudstyr, som kan samle data om for eksempel blodtryk, vægt, glukoseniveau, temperatur og andre vigtige parametre, der viser kroppens tilstand. Målingerne registreres hjemme hos patienten i en personlig sundhedsportal, så patienten selv kan følge med i eventuelle udsving. Måledata og andre relevante informationer som for eksempel aftaler og aktiviteter i patientens behandlingsprogram bliver delt med det tilknyttede sundhedsteam, som kan holde øje med patientens status og tilstand. Dataene analyseres og monitoreres af sundhedsteamet og kan for eksempel automatisk optages i patientens elektroniske journal på sygehuset, så det kobles sammen med den øvrige information om patienten og sygdomsforløbet. Sundhedspersonalet får på den måde et samlet overblik over patientens tilstand, så de kan træffe de rette beslutninger om den optimale pleje. Hvis patien- og sundhedsteamet kan kommunikere direkte via den personlige sundhedsportal. De teknologiske muligheder åbner endvidere op for, at andre borgere end kronisk syge kan få glæde af det store potentiale. For eksempel kan IBM levere systemer, der registrerer, hvis ældre personer falder i hjem- er løsningerne velegnede til at understøtte borgerens personlige aktiviteter som for eksempel et motionsprogram. Puls og intensitet kan monitoreres under træning, og resultaterne kan gemmes, så de senere kan bruges til at justere motionsprogrammet. Region Syddanmark udvikler perspektiverne i Shared Care sammen med IBM Region Syddanmark og IBM har sammen udviklet en Shared Care-platform, som i øjeblikket testes. Platformen er udviklet i forbindelse med Sundhedsstyrelsens strategi for at forbedre behandlingens og plejens kvalitet og omfang for patienter med kroniske lidelser. Danmark har en plan for kroniske patienter, der skal sikre selvpleje, patientstøtte og registrering af tidlige sygdomstegn. Men en af udfordringerne er, at patienterne ofte møder mange forskellige fagfolk, som deltager i behandlingsforløbet, og det kan være svært at bevare overblikket for de involverede behandlere og for patienterne, som understøttes i deres sygdomsforløb af behandlerne på både sygehuse, i kommuner og i lægepraksis. Nu vil Region Syddanmark sikre, at patienter og fagfolk får hjælp til at navigere i den samlede information om den enkelte patient, så de sammen kan sikre et optimalt forløb og en fælles behandlingsplan for patienten. Målet er gennem en fælles platform at standardisere arbejdsgange på tværs af sundheds- og socialsektoren, så alle instanser, der omgiver patienten, nemt og effektivt kan kommunikere med hinanden og med patienten. Region Syddanmarks plan vil omfatte alle kroniske lidelser, men i øjeblikket fokuseres på hjerteområdet. Løsningen, som testes på Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, har dataintegration til de praktiserende lægers journalsystemer via Sentinel Datafangst og til EPJ-systemet i Region Syddanmark, Cosmic. Integrationen sker via en standardiseret snitflade, således at det også er muligt at skabe dataintegration med de kommunale journalsystemer. Shared Care platformen er generisk og kan let konfigureres til specifikke tværsektorielle forløb. Modellen har et forbillede i IBM s kronikerløsning Dialog, som blev taget i brug i Region Syddanmark i Dia- Log er en webbaseret diabetesløsning, som både behandlere og patienter har adgang til, og som i dag benyttes af cirka diabetespatienter på Fyn og i Fredericia-området. Shared Care platformen bygger på erfaringerne fra DiaLog, som viser en reduktion i antallet af følgesygdomme samt en årlig samfundsmæssig besparelse på diabetesbehandlingen på 75 mio kroner. 15

16 HIT er en forkortelse af Hjerte Insufficiens Telemedicin. HIT er hit hos hjertepatienter Et aktivt medansvar, mere effektiv kontrol og større livskvalitet. Hjertepatienter og sundhedspersonale er ikke i tvivl, når de skal evaluere demonstrationsprojektet HIT, som går ud på at give hjertepatienter en hurtigere og bedre behandling ved hjælp af IT. IBM deltager sammen med Herlev Hospital og en række andre hospitaler i demonstrationsprojektet HIT, der er en forkortelse af Hjerte Insufficiens Telemedicin. Projektets formål er at understøtte kroniske hjertepatienters behandling med telemedicin, så de opnår et hurtigere og mere effektivt forløb. Hjertepatienterne bliver udstyret med en computer og et webcam, og bliver grundigt uddannet i at måle deres puls, blodtryk og vægt. Data sendes via måleapparaterne til ambulatoriet, og hver fjortende dag er der telekonsultation, hvor sygeplejersken eller lægen har mulighed for at spørge ind til patienten. I gennemsnit modtager en hjertesvigtpatient to til fire forskellige slags medicin, hvilket kræver løbende justeringer i dosis i samråd med sygeplejerske eller læge. Det er derfor vigtigt, at hjertepatienter ofte kontrolleres. Med telemedicinen kan kontrollerne gennemføres hjemme hos patienten, og projektet skal blandt andet fokusere på, om patienterne hurtigere kommer frem til den rette dosis medicin. Allerede nu er der positive reaktioner på HIT. Patienterne opnår større indsigt i deres sygdom og behandling og kan bedre Med telemedicin kan kontrollerne gennemføres hjemme hos hjertepatienten. få en hverdag til at hænge sammen, hvor det er muligt at arbejde og have et aktivt liv, idet patienterne nu ikke skal bruge tid på transport og ventetid i forbindelse med kontrollen af deres kroniske sygdom. Hos sundhedspersonalet vender tommelfingeren også opad. Her lægges der vægt på, at telemedicinen giver en større frihed og dermed højere livskvalitet til patienterne, en bedre udnyttelse af hospitalets ressourcer og en mere effektiv behandling. Især de patienter, som ellers ville have svært ved at komme forbi til hyppige kontrolmålinger på hospitalernes ambulatorier har gavn af modellen. Projektet viser, at det tager femten minutter at læse data fra patienten og føre en dialog over webcam. Det betyder, at sundhedspersonalet kan tale med fire patienter i timen. Ved en fysisk kontrol kan der højst gennemføres to samtaler. Telemedicin kræver ikke, at patienterne er eksperter i IT, men de skal være fortrolige med NemID og håndteringen af en compu ter. Hospitalet sørger for en grundig instruktion i det brugervenlige udstyr, inden det bringes hjem til patienten. Målingerne er ikke kun relevante for hjertepatienter, men bruges også som standard i behandlingen af andre sygdomme. Det betyder, at telemedicin rummer et stort potentiale for andre sygdomsområder. 16

17 Forskning baner vej for Smarter Care Alle patienter har mulighed for individuel, skræddersyet behandling, hvor de oplever et større medansvar og frem for alt en højere livskvalitet. Anders Quitzau, Innovation Executive hos IBM, giver sit bud på, hvordan nutidens forskning kan sætte standarder for Smarter Care i fremtiden. Anders Quitzau Hvilken rolle spiller forskning for fremtidens sundhed? Forskningen er det fundament, der sørger for, at vi i fremtiden kan tilbyde en målrettet og skræddersyet indsats over for alle patienter. Ikke alene når det gælder medicinering men også generelle tilbud som genoptræning og velfærdsprogrammer. Tag for eksempel den forskning, som beskæftiger sig med menneskets biologi og segmentering. Hvis vi kan udnytte informationerne om segmentering af patienter i form af deres karakteristika, demografi og socioøkonomiske forhold, kan vi bedre målrette behandlingen. Har forskningen specielle fokusområder? Et vigtigt område er varetagelsen af data. I sundhedsvæsenet har vi en masse oplysninger til rådighed, og hvis vi har de rette redskaber til at håndtere dem, rummer de uvurderlig viden. De kan afdække vigtige mønstre, sammenhænge og tendenser, som er afgørende for en skræddersyet behandling. Har du et eksempel på, hvordan analyse af data kan hjælpe patienter? I IBM er vi lige nu i gang med et projekt inden for kræftbehandling, hvor vores supercomputer Watson får adgang til patientens sygehistorie, familiens sygehistorie og massiv faglitteratur på området. Når de mange faktorer kombineres, vil en behandling rumme en langt større hensyntagen til den enkelte patients særlige karakteristika. Udregninger kan nemlig vise, hvor store patientens bivirkninger vil være i forhold til medicinens effekt. Potentialet er så stort, at næste skridt sandsynligvis bliver diagnosticering og behandling af hjertepatienter. Hvordan ser fremtidens forskning ud? Fremtiden er fyldt med mu lig heder. Hvert år publiceres flere hundrede tusin - de videnskabelige artikler på verdensplan. En fag person har jo ikke en chance for at komme igen nem materialet, men Watson kan læse det på få sekunder. Herudover kan Watson læse ustruktureret materiale som patientjournaler, hvilket også rummer nye muligheder. Kan vi stille den viden til rådighed på sundhedsområdet, er der et stort potentiale. Hvordan ser sundhedsvæsenet ud om ti år? Vi har fået en behandling, som er tilpasset individet, og vi ser en langt højere effektivitet. Herudover vil telemedicin være med til at give os en højere livskvalitet, uden at omkostninger og ressourcer eksploderer. Men at vi får en højere livskvalitet, er det vigtigste så er vi godt på vej. EuResist til kamp mod HIV patienters medicinintolerance EuResist Network GEIE er en nonprofit interesseorganisation, som arbejder for at forhindre, at HIV-patienter udvikler resistens over for deres livsvigtige medicin. Her er IT blevet et uundværligt redskab. Medicin er altafgørende i behandlingen af HIV, og det er vigtigt, at patienter opnår den rette behandling og balance i deres medicinering, så de ikke udvikler intolerance over for lægemidlerne. Tidligere har en stor del af behandlingen været baseret på lægens person lige erfaringer og begrænsede analyseværktøjer. Men EuResist har i Etiopien arbejdet på at introducere en bedre løsning, som i højere grad kunne være gavnlig for den enkelte patient. EuResist har udviklet et system, hvor data fra en ny patient bliver holdt sammen med data fra andre patienter, som har opnået en særlig effektiv behandling, således at man kan opnå den behandling, der passer bedst. EuResist projektet trækker data fra syv store databaser til en IBM DB2 platform, hvor informationerne bliver analyseret. Databaserne rummer informationer fra patienter, og forbedrer forudsigelsen af patientens reaktion på behandlingen med 76 procent, hvilket udkonkurrerer andre værktøjer på området. Samtidig har projektet været med til at reducere forekomsten af bivirkninger af medicinen, fordi analysen af data rammer en mere præcis behandling. Teknologien og metoden bag EuResist rummer så stort et potentiale, at man nu ser på, hvorvidt projektet skal forsøges på astmabehandling i Europa. 17

18 Et vigtigt skridt for sklerosepatienter Hjælp til algoritmerne giver bedre medicinering Nano-ninja bekæmper dødelige bakterier I New York kan forskere for første gang få hjælp til at håndtere de mange data, der er vigtige byggesten i arbejdet med at løse gåden om sklerose. Ved The State University of New York i Buffalo har forskere for første gang mulighed for at nærstudere de mere end genetiske og miljømæssige faktorer, som kan føre til udviklingen af multiple sklerose. IBM står for de IT-baserede analyseværktøjer, som hjælper forskerne med at navigere rundt i de store datamængder. Disse data rummer oplysninger om sklerosepatienters køn, geografi, etnicitet, kost, fysiske aktivitet, soleksponering samt leve- og arbejdsvilkår. Datamængderne omfatter også medicinske journaler, laboratorieprøver, scanninger og patientstudier, og det har hidtil taget forskerne flere dage at organisere de relevante oplysninger, de skal bruge i deres forskning. Med IBM s analyseværktøjer kan forskerne nu på få minutter finde de informationer, som de skal bruge, og de kan i stedet bruge tiden på at analysere og forske i data i stedet for at skulle organisere dem. Forskningens resultater vil blive delt med andre forskere, så det med tiden kan føre til mere skræddersyede behandlinger og løse gåden om, hvorfor nogle får sklerose. Et større kendskab til medicinbivirkninger betyder større sikkerhed for patienterne. På Brigham and Women s Hospital ved Harvard Medical School i Boston har forskere i lang tid eftersøgt en løsning, som kan hjælpe med at håndtere den voksende mængde af komplekse data og give større viden om lægemidlers forskellige effekt. Hospitalet implementerede en særlig Big Data løsning, som let håndterer massive datamængder og leverer analyser hurtigt og effektivt. Forskerholdet oplevede, at de øjeblikkeligt kunne få fuldt udbytte af deres store datamængder. Herudover bidrager løsningen til, at forskerne kan udtænke, teste og tilføje helt nye algoritmer, der hjælper med at identificere bivirkninger ved medicin, og som hurtigt kan advare, hvis der optræder alvorlige komplikationer. Hospitalets intention er nu at bruge løsningen til at automatisere en proces for en løbende monitorering af medicinsikkerhed. Samtidig arbejdes der på at integrere løsningen i et større system. Formålet er, at man ved hjælp af tidligere resultater skal optimere evnen til at ramme med en større præcision i forhold til beregninger og forskning. Løsningen fremskynder evnen til at udtænke, teste og udgive nye beregningsteknisk tunge algoritmer, der kan anvendes sammen med store sundhedsdatabaser. Håbet er, at det bliver den gyldne standard for forskere over hele verden. De sniger sig ind, slår målrettet ihjel og forsvinder hurtigt igen. Nano-ninjaen, som IBM-forskere kalder deres nye opfindelse, kan vise sig at være et uvurderligt våben i kampen mod farlige multiresistente bakterier som stafylokokker. Nano-ninjaen så dagens lys, da en række forskere fra IBM identificerede nogle særlige plastpartikler, polymerer, som kan nedbryde membraner i celler, der er unormale. Partiklerne opsøger microber i de inficerede celler i kroppen, ødelægger skadelige og nedbrydes herefter biologisk uden at ødelægge de omgivende organer og raske celler. Metoden er stadig på forskningsstadiet, og det undersøges, om partiklerne kan gøre gavn andre steder som for eksempel i rengøringsartikler eller hospitalsudstyr. 18

19 Monitorering af for tidligt fødte Færre genindlæggelser med analyseprogrammer Data forudser dødelige vira og epidemier På University of Ontario Institute of Technology i Canada opsamles data fra for tidligt fødte børn ved hjælp af IBM software. Monitorering af for tidligt fødte børn er især vigtigt, fordi de små har større risiko for at blive ramt af infektioner. Børnene får blandt andet målt hjerterytmer, blodtryk og respiration, og det giver et væld af data, som sundhedspersonalet kan vurdere med henblik på at kunne sætte hurtigere ind med behandling i tilfælde af uregelmæssigheder. Men målingerne er ikke kun et øjebliksbillede på barnets tilstand. De er vigtige pejlemærker, der kan vise, hvis der er ved at opstå komplikationer. Analytisk software kan bruges til at behandle barnets mange data og registrere selv de mindste udsving og ikke mindst kombinationen heraf, som dermed kan varsle en infektion. IT kan altså identificere de afgørende mønstre, som er tegn på komplikationer og hjælpe sundhedspersonalet til at handle langt tidligere helt op til 24 timer - så de kan sætte ind med langt blidere behandling. Processen kendes også fra banksektoren, hvor den såkaldte stream computing overvåger uregelmæssigheder og udsving, som kan være tegn på misbrug og snyd. Metoden og teknologien er anvendelig på mange former for intensiv overvågning og testes allerede nu på overvågning af hjerneskadede, da den analytiske software kan hjælpe med at varsle, om der er risiko for opsvulmning eller andre kritiske komplikationer. Genindlæggelser er ubehagelige for patienterne og koster tid og kræfter på hospitalerne. Sammen med IBM har Seton Healthcare i USA imidlertid fundet en løsning, som har reduceret antallet af hjertepatienters genindlæggelse og samtidig har løftet kvaliteten af diagnosticering og behandling. Hvad sker der, hvis mange års dyrebar og kompleks viden kobles sammen med avancerede og lynhurtige analyseprogrammer? Seton Healthcare har sammen med IBM identificeret en metode, som via intelligent IT kan identificere hjertepatienter, der er i risikozonen for at blive genindlagt efter udskrivning. Løsningen gør det muligt at analysere strukturerede data som for eksempel laboratoriesvar og ustrukturerede data som notater og udskrivningspapirer. Sundhedspersonalet kan finde tendenser og mønstre i behandlingerne, hvilket giver en langt mere nuanceret og detaljeret indsigt, som tidligere ville være druknet i stakken af gamle journaler. Lægerne kan blive orienteret, hvis patienten har beskrevet sig selv som ikke-ryger, og det senere viser sig, at patienten blot har intention om at holde op med at ryge. Det meddeles, hvis patienten ind i mellem ophører med at tage sin medicin, eller hvis der opstår andre usikkerheds parametre og livsstilsfaktorer, der kan påvirke patientens udbytte af behandlingen. På den måde kan sundhedspersonalet bedre skræddersy og individualisere behandlingen af den enkelte patient, og i sidste instans reducere antallet af genindlæggelser. Det er en kompleks opgave at forudse, hvordan en potentielt farlig virus agerer. Vi lever i en global tid med stor mobilitet og et vælg af transportmuligheder, og det er komplekst at identificere mulige smitteveje. IBM har derfor udviklet IT-modellen STEM (The Spatiotemporal Epidemiological Modeler), som kan hjælpe forskere og sundhedsmyndigheder med at undersøge, hvordan smitsomme sygdomme spredes. Via avancerede IT-modeller kan forskere og sundhedsmyndigheder nu undersøge, hvordan smitsomme sygdomme spredes. Modellerne kan med forskellige input i form af data om population og interaktion mellem sygdomme give en bedre forståelse af, hvordan vira spredes. De mange data kan forudsige, hvordan og hvornår forskellige populationer rejser. Andre modeller, som bearbejdes på en supercomputer, kan vurdere, hvordan forskellige vira vil mutere, idet de kan simulere de virus-kombinationer, som har størst risiko for at udvikle sig til dødelige vira. Hvor det plejer forskere at tage flere år, kan en supercomputer på et par dage identificere flere hundrede vira, som potentielt kan smitte og udvikle sig til globale epidemier. På den måde kan sundhedsmyndigheder i tide nå at producere og distribuere vacciner, fordi forskerne kender de potentielt skadelige viras sammensætning. 19

20 Besøg IBM s udstilling om Smarter Care IBM Client Center Copenhagen inviterer dig til at opleve, hvordan IBM s intelligente og integrerede løsninger kan gøre sundhedssektoren mere effektiv. Supercomputeren Watson Ved hjælp af cognitive computing hjælper IBM s supercomputer Watson lægernes med at diagnosticere og behandle patienter bedre. Sundhedsvæsenet flytter hjem til dig Intelligente platforme som understøtter nye samarbejdsformer, effektiv kommunikation og patientinvolvering på tværs af sundhedssektoren og giver øget livskvalitet for kroniske patienter. Det digitale hospital Klinisk logistik, arbejdsgange, sensorer og elektroniske patientjournaler skaber smidigere patientforløb og optimal udnyttelse af personale såvel som udstyr. Den intelligente patientstue IBM SmartRoom er en ny digital løsning til hospitaler, som støtter personalet i de daglige rutiner og stiller information til rådighed helt inde ved patientsengen. Smarter Buildings På hospitaler skal alting virke altid. IBM s intelligente vedligeholdelsessystemer bidrager til større patientsikkerhed og og lavere omkostninger. Smarter Care administration IBM Talegenkendelse minimerer tiden til journalskrivning og administration i sundhedssektoren og giver personalet mere tid til den enkelte patient. Digital øjenstyring Virksomheden The Eye Tribe understøtter IBM s vision om Smarter Care for alle, idet styring af mobile enheder med øjnene hjælper både patienter, ældre og kirurger på operationsstuen med vigtig informationssøgning. Virusbekæmpelse IBM s modellerings- og analyseværktøjer medvirker til at forudsige resistens og til at bekæmpe pandemier, som fx fugleinfluenza. Datababyer Livstruende infektioner hos for tidligt fødte børn kan opdages op til 24 timer tidligere end før ved hjælp af avancerede analyse- og visualiseringsværktøjer. Nanomedicin Med IBM s biologisk nedbrydelige nanopartikel kan modstandsdygtige bakterier nedbrydes uden at raske celler beskadiges. Kom forbi få en visuel oplevelse, inspiration og viden om løsningerne bag Smarter Care Ring til din personlige kontakt hos IBM eller kontakt Rikke Grynderup Leder af IBM Client Center Copenhagen tlf IBM Danmark Nymøllevej Kgs. Lyngby IBM, the IBM logo, ibm.com, Smarter Planet and the planet icon are trademarks of International Business Machines Corp., registered in many jurisdictions worldwide. Other product and service names might be trademarks of IBM or other companies. A current list of IBM trademarks is available on the Web at International Business Machines Corporation 2013.

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Bring lys over driften af belysningen

Bring lys over driften af belysningen Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark ERFARINGER PLANER HVAD VIL VI HAVE ERFARINGER HAR VI MASSER AF DE ER BÅDE GODE OG DÅRLIGE Hvad har vi erfaringer

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden Strategi og vision for anskaffelsen Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden 2. December 2013 Hvordan er vores it-understøttelse i dag med reference til Accenture

Læs mere

Rowa Automatiseringssystemer. Innovation inden for medicinadministration. Rowa

Rowa Automatiseringssystemer. Innovation inden for medicinadministration. Rowa Rowa Automatiseringssystemer Innovation inden for medicinadministration Rowa R innova 68 03 09 14 OUR VISION OUR MISSION VORES VÆRDIER 03 VORES VISION Med hver enkelt teknologisk ti n ønsker vi at bidrage

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed

Kolding Kommunes strategi. for. Telesundhed Kolding Kommunes strategi for Telesundhed 14. juni 2013 1 Indledning... 3 Formål med KL s strategi... 3 Hvorfor en kommunal strategi... 3 Borgere efterspørger teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne...

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere