Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005"

Transkript

1 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version

2

3 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005

4 Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger Version Pharmakon, juli 2005 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Forord Denne evidensrapport om opportunistiske screeninger er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter), samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, som er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Denne evidensrapport indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser vedrørende opportunistiske screeninger i den primære sundhedssektor. Der er udarbejdet 10 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl 9. Compliance 10. Opportunistiske screeninger Denne evidensrapport om opportunistiske screeninger omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1995 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser, i det omfang redaktionen er bekendt med rapporterne. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablad kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside.

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Afgrænsning... 2 Resultater af litteratursøgningen... 5 Hovedresultater og samlet konklusion... 7 Diabetesscreeninger...11 Screening for hjerte-kar-sygdomme, herunder hyperkolesterolæmi screeninger...13 Osteoporose screeninger...15 Andre screeninger...16 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle...18 Bilag 1. Screeningsundersøgelser i Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse...21 Bilag 2. Søgestrategi...24 Datablade...25 Tabeloversigt Tabel 1: Oversigt over de inkluderede artiklers placering i hhv. sundhedssystem og geografisk placering... 3 Tabel 2: Oversigt over artikeltyper opgjort efter hvilke sygdomme, der er screenet for... 4 Tabel 3: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling på sygdomme samt hvilke effektmål, der er undersøgt i de enkelte undersøgelser... 6

8

9 Indledning Denne rapport handler om opportunistiske screeninger udført i den primære sundhedssektor. Rapporten er baseret på en systematisk litteratursøgning. Evidensen i rapporten er opgjort efter hvilke typer af sygdomme, der er screenet for. Dette har resulteret i 3 overordnede temaer opportunistiske screeninger for sygdommene: Type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme inklusiv screening for forhøjet kolesterol og osteoporose. Disse 3 overordnede temaer var naturlige at vælge, fordi hovedparten af undersøgelserne faldt herindunder. Udover disse undersøgelser blev der identificeret 3 artikler, der omhandlede screening for ernæringstilstand og Helicobactor Pylori. Disse blev medtaget pga. deres relevans for opportunistiske screeninger i primær sundhedssektor. Det blev valgt at præsentere den fundne evidens ud fra de sygdomme, der er screenet for. Dette er hensigtsmæssigt, fordi der dermed dannes et overblik over den samlede evidens for en given screeningsmetode, og dennes relevans og validitet kan således vurderes. Undersøgelser, der er medtaget i denne rapport, er publiceret i perioden Der er i rapporten gengivet forskellige typer for evidens: 1. Medicinske teknologivurderinger af screeninger baseret på litteraturreviews 2. Kontrollerede randomiserede undersøgelser af effekten af opportunistiske screeninger 3. Deskriptive studier og evalueringer af opportunistiske screeninger. Det har været prioriteret at inkludere danske undersøgelser i rapporten. Dette har resulteret i, at der dels er medtaget undersøgelser med stærk evidens for screeningsmetoderne, der bliver undersøgt, men også undersøgelser med svagere evidens er medtaget. Dette er gjort for at få et overblik over, hvilke erfaringer der er i Danmark vedrørende opportunistiske screeninger. I inklusionen af undersøgelserne har det været prioriteret at kortlægge evidensen for dels økonomiske analyser af opportunistiske screeninger og dels analyser af de forskellige screeningsmetoders validitet, fordi netop denne evidens er efterspurgt i offentligheden. Derfor er de eksisterende datablade blevet udbygget med en rubrik for sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi. Alle datablade er udført efter samme skabelon. Denne rapport indgår i en serie af evidensrapporter, hvor denne er nummer 10 i rækken. De første 6 evidensrapporter fokuserer på evidensen for apotekspraksis, hvor de sidste 3 evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse. Denne rapport omhandler evidens for opportunistiske screeningstiltag i forhold til sygdom i primærsektor, herunder apotekspraksis. Der er ikke inkluderet undersøgelser, hvis formål er at screene for problemer med lægemiddelanvendelse. Disse typer af undersøgelser findes i rapport 7 (Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer), rapport 8 (Patientsikkerhed og medicineringsfejl) og rapport 9 (Compliance og concordance). 1

10 Afgrænsning Evidensrapporten omhandler evidensen af opportunistiske screeninger i primærsektoren. Det er centralt at få samlet evidens omkring opportunistiske screeninger, fordi man i sundhedssektoren har til opgave at arbejde ud fra et evidensbaseret grundlag. Specielt har problemstillinger vedrørende kliniske og sundhedsøkonomiske parametre interesse. Den teoretiske platform for evidensrapporten er anvendelsen af begreberne primær-, sekundær-, og tertiærforebyggelse. Det er en generelt udbredt model, som også anvendes af WHO og i EuroPharm Forums programmer. Denne tænkning blev fx anvendt i EU projektet om Health Promotion in General Practice and Community Pharmacy, der blev afsluttet i Primær forebyggelse er indsatser over for raske personer (fx sundhedsoplysningskampagner) Sekundær forebyggelse er indsatser for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier (fx opportunistiske og systematiske screeninger af risikogrupper) Tertiær forebyggelse er indsatser med det formål at forhindre tilbagefald af sygdom og forhindre kroniske tilstande (fx disease management, farmaceutisk omsorg eller compliance-programmer til særlige grupper). Opportunistiske screeninger defineres i denne rapport som: Screening blandt personer der af anden grund er kommet i kontakt med sundhedsvæsenet, fx blodtryksmåling blandt patienter hos den praktiserende læge (klinisk ordbog, 2004). Dette vælges frem for mere generelle screeninger såsom fx større screeninger af kvinder for brystkræft. Dette er valgt, fordi nærværende rapport er begrænset til primær sektor, og de større screeningsprogrammer ofte er forankret i sekundær sektor. Denne evidensrapport vil være afgrænset til screeninger udført i lægepraksis, på apoteker og i sundhedscentre. Dette har betydning for hvilke typer af screeninger, der er medtaget i denne rapport. Screeninger for kønssygdomme, tuberkulose, cancersygdomme, HIV samt diverse immuniseringsprogrammer vil ikke være medtaget i denne rapport. Et af kritikpunkterne for diverse opportunistiske screeninger har været, at der ikke har været foretaget overordnede sundhedsøkonomiske beregninger, når screeninger er blevet vurderet. Derfor har det i inklusionen af undersøgelser til denne rapport været vigtigt at have specielt fokus på studier, der indeholder denne type data. Det har endvidere været vigtigt at inkludere studier, hvor de individuelle screeningstests er blevet vurderet. Når man skal vurdere en screeningstests validitet, opdeles den screenede population i følgende kategorier: Sandt positive, som er de personer, der får direkte gavn af en screening, fordi de vil blive diagnosticeret tidligere ved en screening, end de ville være blive diagnosticeret i klinikken. Sandt negative, som er de personer, der beroliges på et sandt grundlag. Falsk negative, som er de personer, der har sygdommen, men som ved screeningen findes raske og derfor får en falsk tryghed. Falsk positive er de personer, der ved screeningen testes positive, men som reelt er raske. Diagnose Test Syg Rask Prædiktiv værdi Syg A: sandt positive B: falsk positive PPV: A/A+B Rask C: falsk negative D: sandt negative NPV: D/C-D Sensitivitet/specificitet Sensitivitet: A/A+C Specificitet: D/B+D Figur 1: Kategorisering af personer ved screeningstests opgjort efter sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi. 2

11 Sensitiviteten er sandsynligheden for at blive testet positiv, når man er syg, dvs. hvor stor en andel af de syge der fanges ved en given test. Specificiteten er sandsynligheden for at blive testet negativ, givet man er rask. Sensitiviteten og specificiteten er mål, som anvendes til at vurdere validiteten af en given screeningstest. Disse størrelser er mål for, hvor gode den enkelte test er til at skelne mellem syge og raske personer (MTV diabetes). En positiv prædiktiv værdi (PPV) angiver sandsynligheden for, at personer er syge ved et positivt screeningsresultat, dvs. hvor sikkert er det, at en person er syg, hvis testen er positiv. En negativ prædiktiv værdi viser sandsynligheden for, at en person er rask ved et negativt testsvar. De prædiktive værdier er vigtige mål for patienter og behandlere. Ved en lav positiv prædiktiv værdi skal man tolke testresultaterne med omhu, det vil sige, at hvis svaret på en test er positiv, skal man gøre patienten opmærksom på, at det ikke er sikkert, vedkommende er syg. Sideløbende kan en høj negativ prædiktiv værdi bruges til at forsikre patient og behandler om, at patienten er rask (MTV). Geografi og placering i sundhedsvæsenet Fra Danmark er der medtaget undersøgelser, der beskriver opportunistiske screeninger foretaget på apotek og i almen praksis. Endvidere er der medtaget oversigtsartikler, hvor der er foretaget medicinske teknologivurderinger af screeninger. Disse teknologivurderinger indeholder sundhedsøkonomiske analyser. Fra Europa er der medtaget undersøgelser, der beskriver screeninger foretaget på apoteker og i almen praksis. Der er endvidere medtaget undersøgelser, hvor der gennem computermodeller er udført sundhedsøkonomiske analyser. Fra øvrige engelsktalende lande er der kun medtaget undersøgelser, der bidrager væsentligt i forhold til den fundne europæiske litteratur. Dette drejer sig specielt om sundhedsøkonomiske modeller. Geografi Placering Artikeltype Sygdomme Danmark Apotek Originalarbejder Diabetes Almen praksis Oversigtsartikler Osteoporose Medicinsk Rapporter Hjerte-kar-sygdomme teknologivurdering Ernæring Europa Apotek Almen praksis Originalarbejder Sundhedsøkonomiske moduleringer Diabetes Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Hyperkolesterolæmi Ernæring Øvrige engelsktalende verden Apotek Almen praksis Medicinsk teknologivurdering Originalarbejder Oversigtsartikler Sundhedsøkonomiske moduleringer Diabetes Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Hyperkolesterolæmi Tabel 1: Oversigt over de inkluderede artiklers placering i hhv. sundhedssystem og geografisk placering. Artikeltyper og undersøgelsesdesign Undersøgelser, der er medtaget i evidensrapporten, er primært beskrivende undersøgelser. Der er endvidere medtaget 4 medicinske teknologivurderinger. Det er i inklusionen af undersøgelser blevet prioriteret at identificere artikler, hvor screeningsmetodernes prædiktive værdi er vurderet samt artikler, hvor der er foretaget økonomiske vurderinger af screeningsmetoderne. 3

12 Artikeltype Sygdom Antal undersøgelser Kontrollerede randomiserede Hjerte-kar-sygdomme 2 (3 artikler) undersøgelser (2) Oversigtsartikler (4) Diabetes 3 (4 artikler) Deskriptive undersøgelser med sammenligningsgruppe (6) Deskriptive undersøgelser uden sammenligningsgruppe (14) Diabetes Hyperkolesterolæmi Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Ernæring Diabetes Hyperkolesterolæmi Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Helicobactor Ernæring Tabel 2: Oversigt over artikeltyper opgjort efter hvilke sygdomme, der er screenet for. Datablad Fokus i rapporten er dokumentation af fundne problemer såsom forekomsten af en given sygdom identificeret ved sygdom (fx forekomst af forhøjet kolesterol), samt fundne resultatmål: ændret adfærd, lægekontakt, evt. påbegyndelse/ændring i medicinsk behandling, klinisk effekt, effekt på tilfredshed, psykosocial effekt og sundhedsøkonomisk effekt. Sygdomme, der screenes for, vil blive anført i databladet. Nogle af undersøgelserne omhandler en intervention fx rådgivning om sundere livsstil. I disse tilfælde er der en kort beskrivelse af interventionen. Screeningens validitet vil blive vurderet, såfremt det indgår i de refererede arbejder. Med validitet forstås screeningens sensitivitet, specificitet samt prædiktive værdi. Hvor det er muligt foretages en vurdering af styrken af undersøgelsens evidens baseret på forsøgsdesignet (A: Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser; B: Kontrollerede undersøgelser; C: før-efter-undersøgelser uden kontrolgruppe og cohorte undersøgelser; D: Deskriptive undersøgelser og kvalitative undersøgelser)

13 Resultater af litteratursøgningen Litteratursøgningen Søgninger til denne rapport er udført med søgeordene screening* og opportunistisk screening*. Det viste sig ved søgningerne, at opportunistisk screening er et nyere koncept, som gennem de sidste 10 år har haft stigende interesse og relevans. Det blev derfor vedtaget at benytte opportunistisk screening som søgeord i denne evidensrapport. Der blev i efteråret 2004 foretaget to søgninger i Medline og IPA for perioden I maj og juni 2005 blev disse søgninger gentaget for at identificere den nyeste litteratur på området. Endvidere blev der søgt i Ugeskrift for Læger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning samt på hjemmesiden bibliotek.dk. Søgeperioden blev fastlagt til at være de seneste 10 år, altså Der er blevet håndsøgt i de nordiske og danske farmaceutiske tidsskrifter; Norges Apotekerforenings tidsskrift, Norsk farmaceutisk tidsskrift, Farmaceutisk revy Svensk farmacevtisk tidsskrift, Läkemedelsvärlden, Farmaci og Farmaceuten. Dette er gjort i perioden Endvidere er der søgt specifikt efter danske rapporter hos: DSI, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, i amterne, Amtsrådsforeningen, AKF, Embedslægerne og i WHO. En rapport blev identificeret. Endvidere er udvalgte artiklers referencelister blevet gennemgået for relevant litteratur. Der blev identificeret artikler ved søgningerne. Disse blev vurderet udfra abstrakts for relevans for denne rapport. Af disse blev 70 bestilt og vurderet ud fra inklusionskriterier. Af disse blev 21 artikler medtaget i denne evidensrapport. Dokumentationsdatabasens bidrag Der blev foretaget en søgning i den eksisterende dokumentationsdatabase. Ved denne søgning fremkom der 10 hits (en oversigt over disse er vedlagt). 9 af de 10 fundne artikler stammer fra Evidensrapport 5 om sundhedsfremme, den sidste stammer fra Evidensrapport 6 om Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationel lægemiddelforbrug. Af disse 10 artikler er de 5 kasseret pga., at de er publiceret før 1995, som er den tidsgrænse for litteratur medtaget i denne rapport. I de tidligere rapporter, og specielt rapport 1-6, har det været en prioritet at finde dokumentation for effekten af interventioner. Dette har betydet, at den type undersøgelser, der er blevet inkluderet, har været designet til at dokumentere en forskel mellem sædvanlig praksis og et givet tiltag. Det betyder, at kontrollerede undersøgelser har været prioriteret. I evidensrapport 10 søges evidens for opportunistiske screeninger. De undersøgelser, der er inkluderet, har indeholdt data vedrørende forekomst af sygdomstilfælde, økonomiske betragtninger samt kvaliteten af screeningen. Undersøgelserne har derfor ikke i samme grad været kontrollerede, men har i stedet givet beskrivende data, som i visse tilfælde har været benyttet i diverse økonomiske modeller. Artikler fordelt på sygdomme Tabel 3 giver en samlet oversigt over, hvordan identificerede undersøgelser fordeler sig inden for sygdommene: diabetes, hyperkolesterolæmi, osteoporose, hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme. Både undersøgelser fra denne rapport samt undersøgelser fra dokumentationsdatabasen er medtaget. Der foreligger danske screeningserfaringer inden for sygdommene diabetes, osteoporose og ernæring. 5

14 Sygdom Datablad Land Undersøgte parametre Diabetes 10.4 USA USA Sverige Irland England Danmark Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem og antal lægekontakter Forekomst af problem og screeningens styrke Forekomst af problem Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem og psykosocial effekt Hjerte-karsygdomme USA USA Danmark Danmark Danmark Sverige Norge Danmark Danmark USA England Forekomst af problem, klinisk effekt Medicinsk teknologivurdering * Medicinsk teknologivurdering Medicinsk teknologivurdering Medicinsk teknologivurdering Forekomst af problem og lægekontakter Patienttilfredshed og psykosociale effekter Forekomst af problem, klinisk effekt Forekomst af problemer, ændret adfærd, lægekontakter Forekomst af problem, ændret adfærd Forekomst af problem Hyperkolesterolæmi Osteoporose Andet: Helicobactor Pylori Ernæring USA USA England Sverige Danmark USA England Danmark Danmark Forekomst af problem, ændret adfærd, lægekontakt, medicin/behandlingsændring Forekomst af problem Forekomst af problem Forekomst af problem Forekomst af problem, lægekontakt, effekt på tilfredshed, sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem, ændret adfærd Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Lægekontakt og screeningens styrke Forekomst af problemer, klinisk effekt Tabel 3: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling på sygdomme samt hvilke effektmål, der er undersøgt i de enkelte undersøgelser. * Ved en medicinsk teknologivurdering adresseres emnerne: Sygdom, teknologi, patientperspektiv, sundhedsøkonomi, organisation. Disse er refereret i databladet under: Forekomst af problem, klinisk effekt, psykosocial effekt, sundhedsøkonomisk effekt. 6

15 Hovedresultater og samlet konklusion Her følger en sammenfatning af undersøgelserne opgjort efter sygdomme. Resultaterne bygger på alle inkluderede undersøgelser. Disse resultater uddybes i de efterfølgende afsnit. Endelig vil der være sammenfatning på tværs af alle undersøgelser. Diabetesscreeninger Screeningsmetoder De refererede screeningsmetoder, der er benyttet i undersøgelserne, er fastende blodglukose (FBG), HBA1c samt oral glukosetolerancetest (OGTT). I en enkelt undersøgelse er styrken af FBG opgjort og har en sensitivitet på 64 %, en specificitet på 92 % og en prædiktiv værdi på 12 %. Et litteraturreview har en evidensbaseret gennemgang af sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi Det konkluderes i flere undersøgelser, at styrken stiger markant, hvis flere forskellige screeningsmetoder kombineres. Deltagere I de fleste undersøgelser anbefales at screene fra 45 år og opefter, såfremt der er risikofaktorer anbefales evt. at starte ved 40 år. I undersøgelserne er der ikke evidens for, hvor mange med forhøjet kolesterol, der kan forventes identificeret ved screening. Risikofaktorer Flere af undersøgelserne har dokumenteret sammenhæng mellem diabetes og risikofaktorer. De mest signifikante risikofaktorer blandt diagnosticerede diabetikere er hypertension og overvægt, endvidere nævnes alder og arvelig disponering. Forekomsten af problemet Der blev i undersøgelserne fundet et varierende antal af diabetespatienter. Gennemsnitligt blev der fundet 2,0 % nye patienter med diabetes, disse værdier havde en spredning fra 0,5 % til 4,3 %. Der er evidens for, at screening for sen-komplikationer mht. retionpati og fodproblemer kan reducere disse. Der er ikke evidens for relevansen af tidlig screening for andre senkomplikationer. Sundhedsøkonomisk effekt En undersøgelse anbefaler ud fra en sundhedsøkonomisk analyse at screene patienter for diabetes fra 25 år og opefter. Denne anbefaling laves pga., at man ved tidlig screening og behandling kan udskyde tidspunktet, hvor sen-komplikationer indtræder. Ud fra de medicinske teknologivurderinger anbefales generelle screeninger for diabetes ikke, fordi de er økonomisk urentable. I stedet anbefales screening af patienter med risikofaktorer, evt. sammen med screening for andre livsstilssygdomme. 7

16 Screening for hjerte-kar-sygdomme herunder Hyperkolesterolæmi screeninger Screeningsmetoder I undersøgelserne benyttes diverse kardiovaskulære risikoprofiler samt uddybende spørgeskemaer. Endvidere benyttedes forhøjet blodtryk og total serumkolesterol som screeningsmetode. I en computermodel benyttes endvidere LDL. Deltagere Screeninger for hjerte-kar-sygdomme blev foretaget på såvel mænd som kvinder. Forekomst af problemet Screening for hjerte-kar-problemer viste, at mellem 11,4 % og 34 % blev klassificeret som havende middel til høj risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Risikoprofiler Der blev i undersøgelserne arbejdet med følgende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme: rygning, BMI>25, kolesterol og forhøjet blodtryk. Evidensen viste, at tilstedeværelsen af flere faktorer medførte øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Ændret adfærd En undersøgelse konkluderede, at 83 % af de 359 kunder, der var screenet, efter rådgivning i forbindelse med screening havde ændret livsstil mht. mindre fedtindtag, vægttab eller rygestop. En anden undersøgelse viste mht. livsstilsændringer, at mål for livsstilsændringer sat af patienterne selv krævede lang followup (mere end 5 år) for at kunne dokumentere en ændring Lægekontakter En undersøgelse viste at i forbindelse med screeninger for forhøjet kolesterol, så man, at 58 % af dem, der havde fået målt et for højt kolesterol, efterfølgende var i kontakt med egen læge. Medicin/behandlingsændring Antallet af recepter på lipidsænkende medicin steg med 80 % i løbet af en undersøgelse, hvor der blev screenet for forhøjet kolesterol. Patienttilfredshed En undersøgelse dokumenterede, at det ikke havde indvirkning på patienternes tilfredshed med livet at få at vide, at de havde forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Samme undersøgelse viste, at et øget patientansvar samt medbestemmelse hos patienten gav en øget tilfredshed med egen indsats. Det er evident, at screening for hjerte-kar-sygdomme gør en klinisk forskel, og at risikoprofilen for at få en hjerte-kar-sygdom kan reduceres ved kombinationen af screening, behandling og vejledning om hjerte-kar-sygdomme. 8

17 Osteoporose screening Screeningsmetoder Der blev i de fundne undersøgelser benyttet hælscanninger og hvirvelscanninger samt DEXA røntgenscanninger. Deltagere Deltagerne i undersøgelserne var både mænd og kvinder, dog primært kvinder. Forekomst af problemet Af de skannede personer havde gennemsnitligt 42 % [33-50 %] risiko for osteoporose, og 6,5 % [4-9 %] blev klassificeret som havende osteoporose. Det blev flere steder konkluderet, at screeninger kunne identificere personer med osteoporose, men der mangler evidens for fordelene ved disse screeninger. Risikoprofiler Der blev deskriptivt vist en sammenhæng mellem forekomsten af osteoporose og forskellige risikofaktorer: Tidligere knoglebrud, nuværende eller tidligere rygere, lavt kalciumindtag og lav østrogenstatus ofte forbundet med post menopausale kvinder. Sundhedsøkonomisk effekt Der blev ikke identificeret undersøgelser med overordnede sundhedsøkonomiske analyser. I stedet blev det analyseret, hvad kunder på apotek var villige til at betale for en osteoporose screening. I en dansk undersøgelse blev det konkluderet, at kunderne var villige til at betale 150 DKK for en hælscanning samt rådgivning om osteoporose. I en amerikansk undersøgelse ville kunderne betale gennemsnitligt USD [ USD]. Andre screeninger Helicobactor pylori Anvendelsen af observationsdata viser, at omkostningerne til screening og behandling hos alle personer i alderen år eller hos patienter, som præsenterer symptomer på dyspepsi, sandsynligvis ikke er attraktiv alene på basis af besparelser. Ernæringstilstand Der har været tiltag til screening for ernæringstilstand. De resultater, der foreligger, indikerer, at der kan screenes for dårlig ernæringstilstand. Konklusionerne er imidlertid truffet på et spinkelt grundlag. I opgørelsen af resultater i de efterfølgende afsnit vil der først være en kort opsummering af undersøgelserne baseret på den evidens, der forlægger på screeninger på de individuelle sygdomme. Derefter følger korte resuméer af de enkelte undersøgelser. 9

18 Samlet konklusion Der er fundet evidens mht. effekten af screeninger for type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme herunder forhøjet kolesterol, osteoporose, ernæringstilstand og helicobactor pylori. Evidensen er stærkest for hhv. type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. I flere studier vedrørende screening for type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme anbefales det, at der laves samlede screeninger for livsstilssygdomme. Dette bunder i en økonomisk betragtning samt i, at der er et stort overlap i risikofaktorer mellem de 2 sygdomme. Konklusionen mht. screening for type-2-diabetes i denne evidensrapport er, at det anbefales at screene patienter med risikofaktorer for type-2-diabetes. Generelle befolkningsscreeninger er ikke økonomisk rentable. Det anbefales endvidere at kombinere flere screeningsmetoder, fordi validiteten af den samlede screening derved stiger markant. Konklusionen af screening for hjerte-kar-sygdomme er, at man ved screening i primær sektor kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Konklusionen mht. screening for osteoporose er, at patienter med fare for osteoporose kan identificeres, men der er manglende evidens for fordelene ved disse screeninger. Konklusionen for screening af andre lidelser er, at der er mulighed for yderligere screeninger i primær sektor, men at evidens for effekt er sparsom. Generelt mangler der data vedrørende screeningsmetodernes validitet samt sundhedsøkonomiske betragtninger. Dog er evidensen for diabetesscreeninger godt dokumenteret. Der er kun fundet sparsom evidens for patientperspektiver på screeningsprogrammer. 10

19 Diabetesscreeninger Der er i litteraturen identificeret flest undersøgelser omhandlende screeninger for diabetes. Disse undersøgelser indeholder resultater vedrørende forekomsten af problemet, kliniske parametre, sundhedsøkonomiske analyser samt vurderinger af styrken af screeningsmetoderne. Der er medtaget analyser, hvor der udfra screeningsresultaterne udføres en samlet vurdering af hvilke risikofaktorer, der er signifikante blandt diabetikere, der er identificeret ved screeningerne. Der er medtaget 4 medicinske teknologivurderinger af hhv. screening for type-2-diabetes og screening for sen-komplikationer af diabetes. Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 en medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling af type-2-diabetes. Denne var baseret på en systematisk litteratursøgning, og konklusionerne i rapporten blev vægtet ud fra en standardiseret evidensgraduering. I denne evidensrapport er medtaget afsnittene om screeningsmetoder generelt og screeninger for sen-komplikationer (10.13, 10.14). I MTV af screeningsmetoder for type-2-diabetes blev det konkluderet, at en generel screening for type-2-diabetes ikke anbefales pga. de ledsagende omkostninger og usikkerheden om en behandlingseffekt. I stedet burde man fokusere på patienter med risikofaktorer, og disse burde systematisk screenes for diabetes (fx patienter med kendt hjertesygdom, hypertension, dyslipidæmi. Der blev ikke fundet evidens for effekten af tidlig opsporing/screening for type-2-diabetes, og det blev konkluderet, at der burde satses på at optimere og kvalitetssikre den eksisterende kliniske case-finding (10.13). Det blev estimeret, at en massescreeningsrunde af alle danskere mellem 40 og 70 år ville koste ca. 140 mio. kr. og identificere personer med type-2-diabetes. Omkostningerne pr. fundet type-2-diabetestilfælde ville være kr. i første screeningsrunde, men ville blive op til ca. 6 gange højere i senere screeningsrunder. En opportunistisk screening af samme aldersgruppe over en 3-årig periode ville koste mio. kr. og identificere et sted mellem og personer med type-2-diabetes. Omkostningerne pr. fundet type-2-diabetestilfælde vurderes at ligge i størrelsesordenen kr. i første 3-årige screeningsrunde. Det var ikke muligt at beregne tilsvarende tal for efterfølgende fortsat opportunistisk screening (10.13). I MTV af screening for sen-komplikationer ved type-2-diabetes blev der fundet evidens for, at screening for diabetisk retinopati (og efterfølgende behandling) reducerede forekomsten af synsnedsættelse og blindhed blandt type-2-diabetikere. Screening for diabetiske fodproblemer med identifikation af patienter med risikofaktorer for diabetiske fodsår og amputationer var der ligeledes evidens for relevansen af, mens der ikke var evidens for screening af andre sendiabetiske komplikationer isoleret. På grund af den store regionale variation i kvalitet og omfang af screeningsindsatsen blev det anbefalet at foretage en systematisk databaseregistrering og kvalitetsmonitorering af screeningsindsatsen ved diabetiske sen-komplikationer. Med hensyn til økonomiske analyser af screeninger for sen-komplikationer ved diabetes var dette svært at opgøre, idet det ikke vides, hvor meget der allerede foregår. Det konkluderes i rapporten, at der var manglende evidens på dette område (10.14). En anden dansk medicinsk teknologivurdering foretaget i 2002 blev udført på baggrund af systematiske søgninger tilbage til 1980 i: Medline, Embase, Biosis, Etisk råd, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, American Diabetes Association, CINAHL, Psyk. Info samt artikelbibliografier. Det blev konkluderet, at forudsætningerne for at indføre screeninger for type-2-diabetes var til stede. Der manglede imidlertid randomiserede undersøgelser på effekten af screeninger. Endvidere manglede der viden om en række sundhedsøkonomiske og organisatoriske aspekter. Det blev konkluderet, at eksisterende screeningstests burde optimeres. Eventuelt kunne en screening for type-2-diabetes integreres i en større kardiovaskulær screening. Dette ville være hensigtsmæssigt pga. stort overlap i risikofaktorer (10.12). I en beskrivende undersøgelse fra Danmark i 2004 blev der foretaget blodglukosemålinger på et apotek. Formålet var at bestemme nytteværdien af blodglukosemålinger på apotek. 865 tilfældigt udvalgte personer deltog i screeningen, og 0,5 % fik målt et blodsukker over 11 mmol/l, hvilket tyder på diabetes. 39 % fik målt en blodglukose, hvor diabetes ikke 11

20 kunne udelukkes. Alle, der fik målt et forhøjet blodtryk, blev henvist til egen læge for yderligere udredning. Forfatterne konkluderede, at apoteket kunne bidrage til tidlig opsporing af diabetes, idet mange risikopatienter i forvejen kommer på apoteket. Her kan man endvidere støtte op om screeningsresultatet med rådgivning og hjælp til egenomsorg (10.18). I en svensk undersøgelse fra 1998 blev der foretaget en screening for diabetes af 825 personer. WHO ændrede i 1998 guidelines, og i denne undersøgelse fandt man, hvordan patienter ville blive klassificeret efter henholdsvis de nye og de gamle guidelines. Resultatet af undersøgelsen var, at man med de nye guidelines (1,9 %) ville identificere flere diabetikere end med de gamle guidelines (0,8 %). Med de nye guidelines blev sensitiviteten 64 %, specificiteten blev 92 %, og den prædikative værdi blev 12 %. Styrken af screeningen kunne endvidere øges, hvis der blev foretaget endnu en test for diabetes i screeningen. Konklusionen på artiklen var, at man som udgangspunkt burde screene fra 45 år til 75 år, hvis der var risikofaktorer fra 40 år. Kendte risikofaktorer blandt patienterne var: hypertonikere, arvelig disponering, BMI>30 kg/m 2,dyslipidæmi og indvandrere fra ikkeeuropæiske lande (10.8). En Irsk undersøgelse fra 2003 beskrev en screening foretaget hos praktiserende læger patienter deltog i screeningen fordelt på 41 lægepraksis. Screeningen bestod af et spørgeskema, der afdækkede diabetesstatus samt risikofaktorer for diabetes. Hvis patienten havde 2 eller flere symptomer på diabetes og/eller 2 eller flere risikofaktorer, blev de tilbudt en måling af deres ikke-fastende venøs plasma glukose. Endvidere blev de patienter, hvor man ikke var sikre på resultatet, tilbudt en oral glukosetolerancetest. 9,2 % af patienterne viste sig at have diabetes, de 76,5 % af disse havde selv angivet, at de havde diabetes, mens de resterende 23,5 % (n=83) blev diagnosticeret i undersøgelsen. Dette svarede til 2,1 % af totalpopulationen. Hvis der ikke havde været foretaget glukosetolerancetest, var 12 af disse nye diabetikere ikke blevet identificeret, og 81 % af de med nedsat glukosetolerance, var ikke blevet identificeret. Statistiske tests viste, at der var en markant øget risiko for at udvikle diabetes, hvis patienten havde risikofaktorerne overvægt, alder over 50 og hypertension. Forfatterne konkluderede, at kombinationen af ikke fastende venøs plasmaglukose og oral glukosetolerancetest var en screening, der kunne gennemføres i praksis med høj deltagelse og stor sikkerhed (10.10). I en engelsk undersøgelse fra 2001 blev 876 patienter over 45 år uden kendt diabetes screenet i almen praksis. Screeningen bestod i måling af fastende blodglukose, blodtryk, højde og vægt. Endvidere blev der spurgt til risikofaktorer. I den screenede population havde 1,7 % diabetes. I gruppen af patienter med alder som eneste risikofaktor havde 0,2 % diabetes, og i gruppen med patienter med flere risikofaktorer udover alder havde 2,8 % diabetes. Forfatteren konkluderede, at screening i en lavrisikogruppe helst skal målrettes mod patienter med mange risikofaktorer (10.15). I en undersøgelse fra USA fra 1998 blev der på baggrund af kliniske data lavet en simulationsmodel, der dannede grundlag for en omkostningseffektanalyse. Her blev omkostningseffektiviteten estimeret for tidlig opfangning og behandling af type-2-diabetes. Modellen viste, at det er mest kosteffektivt at screene en population tidligt. Denne artikel anbefaler, at der screenes fra en alder på 25 år, ikke på grund af en markant øget levetid, men fordi man ved tidlig diagnosticering og behandling vil kunne udskyde tidspunktet for indtræf af komplikationer (10.4). En amerikansk undersøgelse fra 2004 beskrev et offentlig screeningsprogram for diabetes. Screeningen blev tilbudt på offentlige steder: I kirker, offentlige centre, ældrecentre, skoler, forretninger og på sundhedsmesser. I artiklen beskrives forekomsten af diabetes blandt de screenede patienter, endvidere vurderes potentielle risikofaktorer. Screeningen blev lavet på baggrund af blodglukose med efterfølgende oral glukosetolerancetest. 1,7 % (n=45) fik efter endt screening stillet diagnosen diabetes. Af disse 45 patienter søgte 37 efterfølgende læge. Forfatterne konkluderede, at offentlige tiltag til diabeteskontrol er bedre målrettet på andre 12

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003

Evidensrapport 4. Egenomsorg. Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Evidensrapport 4 Egenomsorg Version 2.1-2003 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg December 2003 Evidensrapport 4. Egenomsorg Version 2.1-2003

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark

Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Kortlægning og evaluering af diabetesskoler i Danmark Sundhedsstyrelsen August 2006 Indholdsfortegnelse FORORD...4 RESUMÉ...5 1 INDLEDNING...8 1.1 BAGGRUND...8 1.2 FORMÅLENE MED KORTLÆGNINGEN OG EVALUERINGEN...11

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Indledning. Faglig redaktør: Marianne Møller. Indledning Denne evidensrapport over effekten af apotekets aktiviteter i forbindelse med distribution og interventioner i forbindelse med receptekspedition er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere