Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005"

Transkript

1 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version

2

3 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005

4 Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger Version Pharmakon, juli 2005 ISBN Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

5 Forord Denne evidensrapport om opportunistiske screeninger er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i Apotekspraksis. Formålet med databasen er at sikre, at apotekssektoren til stadighed har adgang til opdateret viden om effekten af lægemiddelanvendelse og apotekspraksis. Dokumentationsdatabasen består af tematiske sammenfatninger af undersøgelser (evidensrapporter), samt en database, hvor det er muligt at søge på tværs i den litteratur, som er indeholdt i de tematiske evidensrapporter. Denne evidensrapport indeholder fagligt bearbejdede beskrivelser af undersøgelser vedrørende opportunistiske screeninger i den primære sundhedssektor. Der er udarbejdet 10 evidensrapporter inden for følgende områder: 1. Distribution og receptekspedition 2. Patientinformation om receptmedicin 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi (farmaceutisk omsorg) 4. Egenomsorg 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. 8. Patientsikkerhed og medicineringsfejl 9. Compliance 10. Opportunistiske screeninger Denne evidensrapport om opportunistiske screeninger omfatter undersøgelser, der er publiceret i internationalt anerkendte tidsskrifter eller i relevante danske tidsskrifter fra 1995 og fremefter. Endvidere medtages danske og nordiske rapporter over undersøgelser, i det omfang redaktionen er bekendt med rapporterne. Databasens primære brugere er Danmarks Apotekerforening, apotekerne og Pharmakon a/s. Den er udviklet og vedligeholdes af Pharmakon a/s. De enkelte datablad kan findes i den søgbare, elektroniske version af databasen på og via Danmarks Apotekerforenings hjemmeside.

6

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Afgrænsning... 2 Resultater af litteratursøgningen... 5 Hovedresultater og samlet konklusion... 7 Diabetesscreeninger...11 Screening for hjerte-kar-sygdomme, herunder hyperkolesterolæmi screeninger...13 Osteoporose screeninger...15 Andre screeninger...16 Perspektivering med særligt henblik på apotekets rolle...18 Bilag 1. Screeningsundersøgelser i Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse...21 Bilag 2. Søgestrategi...24 Datablade...25 Tabeloversigt Tabel 1: Oversigt over de inkluderede artiklers placering i hhv. sundhedssystem og geografisk placering... 3 Tabel 2: Oversigt over artikeltyper opgjort efter hvilke sygdomme, der er screenet for... 4 Tabel 3: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling på sygdomme samt hvilke effektmål, der er undersøgt i de enkelte undersøgelser... 6

8

9 Indledning Denne rapport handler om opportunistiske screeninger udført i den primære sundhedssektor. Rapporten er baseret på en systematisk litteratursøgning. Evidensen i rapporten er opgjort efter hvilke typer af sygdomme, der er screenet for. Dette har resulteret i 3 overordnede temaer opportunistiske screeninger for sygdommene: Type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme inklusiv screening for forhøjet kolesterol og osteoporose. Disse 3 overordnede temaer var naturlige at vælge, fordi hovedparten af undersøgelserne faldt herindunder. Udover disse undersøgelser blev der identificeret 3 artikler, der omhandlede screening for ernæringstilstand og Helicobactor Pylori. Disse blev medtaget pga. deres relevans for opportunistiske screeninger i primær sundhedssektor. Det blev valgt at præsentere den fundne evidens ud fra de sygdomme, der er screenet for. Dette er hensigtsmæssigt, fordi der dermed dannes et overblik over den samlede evidens for en given screeningsmetode, og dennes relevans og validitet kan således vurderes. Undersøgelser, der er medtaget i denne rapport, er publiceret i perioden Der er i rapporten gengivet forskellige typer for evidens: 1. Medicinske teknologivurderinger af screeninger baseret på litteraturreviews 2. Kontrollerede randomiserede undersøgelser af effekten af opportunistiske screeninger 3. Deskriptive studier og evalueringer af opportunistiske screeninger. Det har været prioriteret at inkludere danske undersøgelser i rapporten. Dette har resulteret i, at der dels er medtaget undersøgelser med stærk evidens for screeningsmetoderne, der bliver undersøgt, men også undersøgelser med svagere evidens er medtaget. Dette er gjort for at få et overblik over, hvilke erfaringer der er i Danmark vedrørende opportunistiske screeninger. I inklusionen af undersøgelserne har det været prioriteret at kortlægge evidensen for dels økonomiske analyser af opportunistiske screeninger og dels analyser af de forskellige screeningsmetoders validitet, fordi netop denne evidens er efterspurgt i offentligheden. Derfor er de eksisterende datablade blevet udbygget med en rubrik for sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi. Alle datablade er udført efter samme skabelon. Denne rapport indgår i en serie af evidensrapporter, hvor denne er nummer 10 i rækken. De første 6 evidensrapporter fokuserer på evidensen for apotekspraksis, hvor de sidste 3 evidensrapporter fokuserer mere på problemer i forbindelse med lægemiddelanvendelse. Denne rapport omhandler evidens for opportunistiske screeningstiltag i forhold til sygdom i primærsektor, herunder apotekspraksis. Der er ikke inkluderet undersøgelser, hvis formål er at screene for problemer med lægemiddelanvendelse. Disse typer af undersøgelser findes i rapport 7 (Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer), rapport 8 (Patientsikkerhed og medicineringsfejl) og rapport 9 (Compliance og concordance). 1

10 Afgrænsning Evidensrapporten omhandler evidensen af opportunistiske screeninger i primærsektoren. Det er centralt at få samlet evidens omkring opportunistiske screeninger, fordi man i sundhedssektoren har til opgave at arbejde ud fra et evidensbaseret grundlag. Specielt har problemstillinger vedrørende kliniske og sundhedsøkonomiske parametre interesse. Den teoretiske platform for evidensrapporten er anvendelsen af begreberne primær-, sekundær-, og tertiærforebyggelse. Det er en generelt udbredt model, som også anvendes af WHO og i EuroPharm Forums programmer. Denne tænkning blev fx anvendt i EU projektet om Health Promotion in General Practice and Community Pharmacy, der blev afsluttet i Primær forebyggelse er indsatser over for raske personer (fx sundhedsoplysningskampagner) Sekundær forebyggelse er indsatser for at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier (fx opportunistiske og systematiske screeninger af risikogrupper) Tertiær forebyggelse er indsatser med det formål at forhindre tilbagefald af sygdom og forhindre kroniske tilstande (fx disease management, farmaceutisk omsorg eller compliance-programmer til særlige grupper). Opportunistiske screeninger defineres i denne rapport som: Screening blandt personer der af anden grund er kommet i kontakt med sundhedsvæsenet, fx blodtryksmåling blandt patienter hos den praktiserende læge (klinisk ordbog, 2004). Dette vælges frem for mere generelle screeninger såsom fx større screeninger af kvinder for brystkræft. Dette er valgt, fordi nærværende rapport er begrænset til primær sektor, og de større screeningsprogrammer ofte er forankret i sekundær sektor. Denne evidensrapport vil være afgrænset til screeninger udført i lægepraksis, på apoteker og i sundhedscentre. Dette har betydning for hvilke typer af screeninger, der er medtaget i denne rapport. Screeninger for kønssygdomme, tuberkulose, cancersygdomme, HIV samt diverse immuniseringsprogrammer vil ikke være medtaget i denne rapport. Et af kritikpunkterne for diverse opportunistiske screeninger har været, at der ikke har været foretaget overordnede sundhedsøkonomiske beregninger, når screeninger er blevet vurderet. Derfor har det i inklusionen af undersøgelser til denne rapport været vigtigt at have specielt fokus på studier, der indeholder denne type data. Det har endvidere været vigtigt at inkludere studier, hvor de individuelle screeningstests er blevet vurderet. Når man skal vurdere en screeningstests validitet, opdeles den screenede population i følgende kategorier: Sandt positive, som er de personer, der får direkte gavn af en screening, fordi de vil blive diagnosticeret tidligere ved en screening, end de ville være blive diagnosticeret i klinikken. Sandt negative, som er de personer, der beroliges på et sandt grundlag. Falsk negative, som er de personer, der har sygdommen, men som ved screeningen findes raske og derfor får en falsk tryghed. Falsk positive er de personer, der ved screeningen testes positive, men som reelt er raske. Diagnose Test Syg Rask Prædiktiv værdi Syg A: sandt positive B: falsk positive PPV: A/A+B Rask C: falsk negative D: sandt negative NPV: D/C-D Sensitivitet/specificitet Sensitivitet: A/A+C Specificitet: D/B+D Figur 1: Kategorisering af personer ved screeningstests opgjort efter sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi. 2

11 Sensitiviteten er sandsynligheden for at blive testet positiv, når man er syg, dvs. hvor stor en andel af de syge der fanges ved en given test. Specificiteten er sandsynligheden for at blive testet negativ, givet man er rask. Sensitiviteten og specificiteten er mål, som anvendes til at vurdere validiteten af en given screeningstest. Disse størrelser er mål for, hvor gode den enkelte test er til at skelne mellem syge og raske personer (MTV diabetes). En positiv prædiktiv værdi (PPV) angiver sandsynligheden for, at personer er syge ved et positivt screeningsresultat, dvs. hvor sikkert er det, at en person er syg, hvis testen er positiv. En negativ prædiktiv værdi viser sandsynligheden for, at en person er rask ved et negativt testsvar. De prædiktive værdier er vigtige mål for patienter og behandlere. Ved en lav positiv prædiktiv værdi skal man tolke testresultaterne med omhu, det vil sige, at hvis svaret på en test er positiv, skal man gøre patienten opmærksom på, at det ikke er sikkert, vedkommende er syg. Sideløbende kan en høj negativ prædiktiv værdi bruges til at forsikre patient og behandler om, at patienten er rask (MTV). Geografi og placering i sundhedsvæsenet Fra Danmark er der medtaget undersøgelser, der beskriver opportunistiske screeninger foretaget på apotek og i almen praksis. Endvidere er der medtaget oversigtsartikler, hvor der er foretaget medicinske teknologivurderinger af screeninger. Disse teknologivurderinger indeholder sundhedsøkonomiske analyser. Fra Europa er der medtaget undersøgelser, der beskriver screeninger foretaget på apoteker og i almen praksis. Der er endvidere medtaget undersøgelser, hvor der gennem computermodeller er udført sundhedsøkonomiske analyser. Fra øvrige engelsktalende lande er der kun medtaget undersøgelser, der bidrager væsentligt i forhold til den fundne europæiske litteratur. Dette drejer sig specielt om sundhedsøkonomiske modeller. Geografi Placering Artikeltype Sygdomme Danmark Apotek Originalarbejder Diabetes Almen praksis Oversigtsartikler Osteoporose Medicinsk Rapporter Hjerte-kar-sygdomme teknologivurdering Ernæring Europa Apotek Almen praksis Originalarbejder Sundhedsøkonomiske moduleringer Diabetes Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Hyperkolesterolæmi Ernæring Øvrige engelsktalende verden Apotek Almen praksis Medicinsk teknologivurdering Originalarbejder Oversigtsartikler Sundhedsøkonomiske moduleringer Diabetes Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Hyperkolesterolæmi Tabel 1: Oversigt over de inkluderede artiklers placering i hhv. sundhedssystem og geografisk placering. Artikeltyper og undersøgelsesdesign Undersøgelser, der er medtaget i evidensrapporten, er primært beskrivende undersøgelser. Der er endvidere medtaget 4 medicinske teknologivurderinger. Det er i inklusionen af undersøgelser blevet prioriteret at identificere artikler, hvor screeningsmetodernes prædiktive værdi er vurderet samt artikler, hvor der er foretaget økonomiske vurderinger af screeningsmetoderne. 3

12 Artikeltype Sygdom Antal undersøgelser Kontrollerede randomiserede Hjerte-kar-sygdomme 2 (3 artikler) undersøgelser (2) Oversigtsartikler (4) Diabetes 3 (4 artikler) Deskriptive undersøgelser med sammenligningsgruppe (6) Deskriptive undersøgelser uden sammenligningsgruppe (14) Diabetes Hyperkolesterolæmi Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Ernæring Diabetes Hyperkolesterolæmi Osteoporose Hjerte-kar-sygdomme Helicobactor Ernæring Tabel 2: Oversigt over artikeltyper opgjort efter hvilke sygdomme, der er screenet for. Datablad Fokus i rapporten er dokumentation af fundne problemer såsom forekomsten af en given sygdom identificeret ved sygdom (fx forekomst af forhøjet kolesterol), samt fundne resultatmål: ændret adfærd, lægekontakt, evt. påbegyndelse/ændring i medicinsk behandling, klinisk effekt, effekt på tilfredshed, psykosocial effekt og sundhedsøkonomisk effekt. Sygdomme, der screenes for, vil blive anført i databladet. Nogle af undersøgelserne omhandler en intervention fx rådgivning om sundere livsstil. I disse tilfælde er der en kort beskrivelse af interventionen. Screeningens validitet vil blive vurderet, såfremt det indgår i de refererede arbejder. Med validitet forstås screeningens sensitivitet, specificitet samt prædiktive værdi. Hvor det er muligt foretages en vurdering af styrken af undersøgelsens evidens baseret på forsøgsdesignet (A: Metaanalyser og randomiserede, kontrollerede undersøgelser; B: Kontrollerede undersøgelser; C: før-efter-undersøgelser uden kontrolgruppe og cohorte undersøgelser; D: Deskriptive undersøgelser og kvalitative undersøgelser)

13 Resultater af litteratursøgningen Litteratursøgningen Søgninger til denne rapport er udført med søgeordene screening* og opportunistisk screening*. Det viste sig ved søgningerne, at opportunistisk screening er et nyere koncept, som gennem de sidste 10 år har haft stigende interesse og relevans. Det blev derfor vedtaget at benytte opportunistisk screening som søgeord i denne evidensrapport. Der blev i efteråret 2004 foretaget to søgninger i Medline og IPA for perioden I maj og juni 2005 blev disse søgninger gentaget for at identificere den nyeste litteratur på området. Endvidere blev der søgt i Ugeskrift for Læger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning samt på hjemmesiden bibliotek.dk. Søgeperioden blev fastlagt til at være de seneste 10 år, altså Der er blevet håndsøgt i de nordiske og danske farmaceutiske tidsskrifter; Norges Apotekerforenings tidsskrift, Norsk farmaceutisk tidsskrift, Farmaceutisk revy Svensk farmacevtisk tidsskrift, Läkemedelsvärlden, Farmaci og Farmaceuten. Dette er gjort i perioden Endvidere er der søgt specifikt efter danske rapporter hos: DSI, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, i amterne, Amtsrådsforeningen, AKF, Embedslægerne og i WHO. En rapport blev identificeret. Endvidere er udvalgte artiklers referencelister blevet gennemgået for relevant litteratur. Der blev identificeret artikler ved søgningerne. Disse blev vurderet udfra abstrakts for relevans for denne rapport. Af disse blev 70 bestilt og vurderet ud fra inklusionskriterier. Af disse blev 21 artikler medtaget i denne evidensrapport. Dokumentationsdatabasens bidrag Der blev foretaget en søgning i den eksisterende dokumentationsdatabase. Ved denne søgning fremkom der 10 hits (en oversigt over disse er vedlagt). 9 af de 10 fundne artikler stammer fra Evidensrapport 5 om sundhedsfremme, den sidste stammer fra Evidensrapport 6 om Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationel lægemiddelforbrug. Af disse 10 artikler er de 5 kasseret pga., at de er publiceret før 1995, som er den tidsgrænse for litteratur medtaget i denne rapport. I de tidligere rapporter, og specielt rapport 1-6, har det været en prioritet at finde dokumentation for effekten af interventioner. Dette har betydet, at den type undersøgelser, der er blevet inkluderet, har været designet til at dokumentere en forskel mellem sædvanlig praksis og et givet tiltag. Det betyder, at kontrollerede undersøgelser har været prioriteret. I evidensrapport 10 søges evidens for opportunistiske screeninger. De undersøgelser, der er inkluderet, har indeholdt data vedrørende forekomst af sygdomstilfælde, økonomiske betragtninger samt kvaliteten af screeningen. Undersøgelserne har derfor ikke i samme grad været kontrollerede, men har i stedet givet beskrivende data, som i visse tilfælde har været benyttet i diverse økonomiske modeller. Artikler fordelt på sygdomme Tabel 3 giver en samlet oversigt over, hvordan identificerede undersøgelser fordeler sig inden for sygdommene: diabetes, hyperkolesterolæmi, osteoporose, hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme. Både undersøgelser fra denne rapport samt undersøgelser fra dokumentationsdatabasen er medtaget. Der foreligger danske screeningserfaringer inden for sygdommene diabetes, osteoporose og ernæring. 5

14 Sygdom Datablad Land Undersøgte parametre Diabetes 10.4 USA USA Sverige Irland England Danmark Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem og antal lægekontakter Forekomst af problem og screeningens styrke Forekomst af problem Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem og psykosocial effekt Hjerte-karsygdomme USA USA Danmark Danmark Danmark Sverige Norge Danmark Danmark USA England Forekomst af problem, klinisk effekt Medicinsk teknologivurdering * Medicinsk teknologivurdering Medicinsk teknologivurdering Medicinsk teknologivurdering Forekomst af problem og lægekontakter Patienttilfredshed og psykosociale effekter Forekomst af problem, klinisk effekt Forekomst af problemer, ændret adfærd, lægekontakter Forekomst af problem, ændret adfærd Forekomst af problem Hyperkolesterolæmi Osteoporose Andet: Helicobactor Pylori Ernæring USA USA England Sverige Danmark USA England Danmark Danmark Forekomst af problem, ændret adfærd, lægekontakt, medicin/behandlingsændring Forekomst af problem Forekomst af problem Forekomst af problem Forekomst af problem, lægekontakt, effekt på tilfredshed, sundhedsøkonomisk effekt Forekomst af problem, ændret adfærd Forekomst af problem og sundhedsøkonomisk effekt Lægekontakt og screeningens styrke Forekomst af problemer, klinisk effekt Tabel 3: Oversigt over de fundne undersøgelsers fordeling på sygdomme samt hvilke effektmål, der er undersøgt i de enkelte undersøgelser. * Ved en medicinsk teknologivurdering adresseres emnerne: Sygdom, teknologi, patientperspektiv, sundhedsøkonomi, organisation. Disse er refereret i databladet under: Forekomst af problem, klinisk effekt, psykosocial effekt, sundhedsøkonomisk effekt. 6

15 Hovedresultater og samlet konklusion Her følger en sammenfatning af undersøgelserne opgjort efter sygdomme. Resultaterne bygger på alle inkluderede undersøgelser. Disse resultater uddybes i de efterfølgende afsnit. Endelig vil der være sammenfatning på tværs af alle undersøgelser. Diabetesscreeninger Screeningsmetoder De refererede screeningsmetoder, der er benyttet i undersøgelserne, er fastende blodglukose (FBG), HBA1c samt oral glukosetolerancetest (OGTT). I en enkelt undersøgelse er styrken af FBG opgjort og har en sensitivitet på 64 %, en specificitet på 92 % og en prædiktiv værdi på 12 %. Et litteraturreview har en evidensbaseret gennemgang af sensitivitet, specificitet og prædiktiv værdi Det konkluderes i flere undersøgelser, at styrken stiger markant, hvis flere forskellige screeningsmetoder kombineres. Deltagere I de fleste undersøgelser anbefales at screene fra 45 år og opefter, såfremt der er risikofaktorer anbefales evt. at starte ved 40 år. I undersøgelserne er der ikke evidens for, hvor mange med forhøjet kolesterol, der kan forventes identificeret ved screening. Risikofaktorer Flere af undersøgelserne har dokumenteret sammenhæng mellem diabetes og risikofaktorer. De mest signifikante risikofaktorer blandt diagnosticerede diabetikere er hypertension og overvægt, endvidere nævnes alder og arvelig disponering. Forekomsten af problemet Der blev i undersøgelserne fundet et varierende antal af diabetespatienter. Gennemsnitligt blev der fundet 2,0 % nye patienter med diabetes, disse værdier havde en spredning fra 0,5 % til 4,3 %. Der er evidens for, at screening for sen-komplikationer mht. retionpati og fodproblemer kan reducere disse. Der er ikke evidens for relevansen af tidlig screening for andre senkomplikationer. Sundhedsøkonomisk effekt En undersøgelse anbefaler ud fra en sundhedsøkonomisk analyse at screene patienter for diabetes fra 25 år og opefter. Denne anbefaling laves pga., at man ved tidlig screening og behandling kan udskyde tidspunktet, hvor sen-komplikationer indtræder. Ud fra de medicinske teknologivurderinger anbefales generelle screeninger for diabetes ikke, fordi de er økonomisk urentable. I stedet anbefales screening af patienter med risikofaktorer, evt. sammen med screening for andre livsstilssygdomme. 7

16 Screening for hjerte-kar-sygdomme herunder Hyperkolesterolæmi screeninger Screeningsmetoder I undersøgelserne benyttes diverse kardiovaskulære risikoprofiler samt uddybende spørgeskemaer. Endvidere benyttedes forhøjet blodtryk og total serumkolesterol som screeningsmetode. I en computermodel benyttes endvidere LDL. Deltagere Screeninger for hjerte-kar-sygdomme blev foretaget på såvel mænd som kvinder. Forekomst af problemet Screening for hjerte-kar-problemer viste, at mellem 11,4 % og 34 % blev klassificeret som havende middel til høj risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Risikoprofiler Der blev i undersøgelserne arbejdet med følgende risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme: rygning, BMI>25, kolesterol og forhøjet blodtryk. Evidensen viste, at tilstedeværelsen af flere faktorer medførte øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Ændret adfærd En undersøgelse konkluderede, at 83 % af de 359 kunder, der var screenet, efter rådgivning i forbindelse med screening havde ændret livsstil mht. mindre fedtindtag, vægttab eller rygestop. En anden undersøgelse viste mht. livsstilsændringer, at mål for livsstilsændringer sat af patienterne selv krævede lang followup (mere end 5 år) for at kunne dokumentere en ændring Lægekontakter En undersøgelse viste at i forbindelse med screeninger for forhøjet kolesterol, så man, at 58 % af dem, der havde fået målt et for højt kolesterol, efterfølgende var i kontakt med egen læge. Medicin/behandlingsændring Antallet af recepter på lipidsænkende medicin steg med 80 % i løbet af en undersøgelse, hvor der blev screenet for forhøjet kolesterol. Patienttilfredshed En undersøgelse dokumenterede, at det ikke havde indvirkning på patienternes tilfredshed med livet at få at vide, at de havde forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme. Samme undersøgelse viste, at et øget patientansvar samt medbestemmelse hos patienten gav en øget tilfredshed med egen indsats. Det er evident, at screening for hjerte-kar-sygdomme gør en klinisk forskel, og at risikoprofilen for at få en hjerte-kar-sygdom kan reduceres ved kombinationen af screening, behandling og vejledning om hjerte-kar-sygdomme. 8

17 Osteoporose screening Screeningsmetoder Der blev i de fundne undersøgelser benyttet hælscanninger og hvirvelscanninger samt DEXA røntgenscanninger. Deltagere Deltagerne i undersøgelserne var både mænd og kvinder, dog primært kvinder. Forekomst af problemet Af de skannede personer havde gennemsnitligt 42 % [33-50 %] risiko for osteoporose, og 6,5 % [4-9 %] blev klassificeret som havende osteoporose. Det blev flere steder konkluderet, at screeninger kunne identificere personer med osteoporose, men der mangler evidens for fordelene ved disse screeninger. Risikoprofiler Der blev deskriptivt vist en sammenhæng mellem forekomsten af osteoporose og forskellige risikofaktorer: Tidligere knoglebrud, nuværende eller tidligere rygere, lavt kalciumindtag og lav østrogenstatus ofte forbundet med post menopausale kvinder. Sundhedsøkonomisk effekt Der blev ikke identificeret undersøgelser med overordnede sundhedsøkonomiske analyser. I stedet blev det analyseret, hvad kunder på apotek var villige til at betale for en osteoporose screening. I en dansk undersøgelse blev det konkluderet, at kunderne var villige til at betale 150 DKK for en hælscanning samt rådgivning om osteoporose. I en amerikansk undersøgelse ville kunderne betale gennemsnitligt USD [ USD]. Andre screeninger Helicobactor pylori Anvendelsen af observationsdata viser, at omkostningerne til screening og behandling hos alle personer i alderen år eller hos patienter, som præsenterer symptomer på dyspepsi, sandsynligvis ikke er attraktiv alene på basis af besparelser. Ernæringstilstand Der har været tiltag til screening for ernæringstilstand. De resultater, der foreligger, indikerer, at der kan screenes for dårlig ernæringstilstand. Konklusionerne er imidlertid truffet på et spinkelt grundlag. I opgørelsen af resultater i de efterfølgende afsnit vil der først være en kort opsummering af undersøgelserne baseret på den evidens, der forlægger på screeninger på de individuelle sygdomme. Derefter følger korte resuméer af de enkelte undersøgelser. 9

18 Samlet konklusion Der er fundet evidens mht. effekten af screeninger for type-2-diabetes, hjerte-karsygdomme herunder forhøjet kolesterol, osteoporose, ernæringstilstand og helicobactor pylori. Evidensen er stærkest for hhv. type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. I flere studier vedrørende screening for type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme anbefales det, at der laves samlede screeninger for livsstilssygdomme. Dette bunder i en økonomisk betragtning samt i, at der er et stort overlap i risikofaktorer mellem de 2 sygdomme. Konklusionen mht. screening for type-2-diabetes i denne evidensrapport er, at det anbefales at screene patienter med risikofaktorer for type-2-diabetes. Generelle befolkningsscreeninger er ikke økonomisk rentable. Det anbefales endvidere at kombinere flere screeningsmetoder, fordi validiteten af den samlede screening derved stiger markant. Konklusionen af screening for hjerte-kar-sygdomme er, at man ved screening i primær sektor kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Konklusionen mht. screening for osteoporose er, at patienter med fare for osteoporose kan identificeres, men der er manglende evidens for fordelene ved disse screeninger. Konklusionen for screening af andre lidelser er, at der er mulighed for yderligere screeninger i primær sektor, men at evidens for effekt er sparsom. Generelt mangler der data vedrørende screeningsmetodernes validitet samt sundhedsøkonomiske betragtninger. Dog er evidensen for diabetesscreeninger godt dokumenteret. Der er kun fundet sparsom evidens for patientperspektiver på screeningsprogrammer. 10

19 Diabetesscreeninger Der er i litteraturen identificeret flest undersøgelser omhandlende screeninger for diabetes. Disse undersøgelser indeholder resultater vedrørende forekomsten af problemet, kliniske parametre, sundhedsøkonomiske analyser samt vurderinger af styrken af screeningsmetoderne. Der er medtaget analyser, hvor der udfra screeningsresultaterne udføres en samlet vurdering af hvilke risikofaktorer, der er signifikante blandt diabetikere, der er identificeret ved screeningerne. Der er medtaget 4 medicinske teknologivurderinger af hhv. screening for type-2-diabetes og screening for sen-komplikationer af diabetes. Sundhedsstyrelsen udgav i 2003 en medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling af type-2-diabetes. Denne var baseret på en systematisk litteratursøgning, og konklusionerne i rapporten blev vægtet ud fra en standardiseret evidensgraduering. I denne evidensrapport er medtaget afsnittene om screeningsmetoder generelt og screeninger for sen-komplikationer (10.13, 10.14). I MTV af screeningsmetoder for type-2-diabetes blev det konkluderet, at en generel screening for type-2-diabetes ikke anbefales pga. de ledsagende omkostninger og usikkerheden om en behandlingseffekt. I stedet burde man fokusere på patienter med risikofaktorer, og disse burde systematisk screenes for diabetes (fx patienter med kendt hjertesygdom, hypertension, dyslipidæmi. Der blev ikke fundet evidens for effekten af tidlig opsporing/screening for type-2-diabetes, og det blev konkluderet, at der burde satses på at optimere og kvalitetssikre den eksisterende kliniske case-finding (10.13). Det blev estimeret, at en massescreeningsrunde af alle danskere mellem 40 og 70 år ville koste ca. 140 mio. kr. og identificere personer med type-2-diabetes. Omkostningerne pr. fundet type-2-diabetestilfælde ville være kr. i første screeningsrunde, men ville blive op til ca. 6 gange højere i senere screeningsrunder. En opportunistisk screening af samme aldersgruppe over en 3-årig periode ville koste mio. kr. og identificere et sted mellem og personer med type-2-diabetes. Omkostningerne pr. fundet type-2-diabetestilfælde vurderes at ligge i størrelsesordenen kr. i første 3-årige screeningsrunde. Det var ikke muligt at beregne tilsvarende tal for efterfølgende fortsat opportunistisk screening (10.13). I MTV af screening for sen-komplikationer ved type-2-diabetes blev der fundet evidens for, at screening for diabetisk retinopati (og efterfølgende behandling) reducerede forekomsten af synsnedsættelse og blindhed blandt type-2-diabetikere. Screening for diabetiske fodproblemer med identifikation af patienter med risikofaktorer for diabetiske fodsår og amputationer var der ligeledes evidens for relevansen af, mens der ikke var evidens for screening af andre sendiabetiske komplikationer isoleret. På grund af den store regionale variation i kvalitet og omfang af screeningsindsatsen blev det anbefalet at foretage en systematisk databaseregistrering og kvalitetsmonitorering af screeningsindsatsen ved diabetiske sen-komplikationer. Med hensyn til økonomiske analyser af screeninger for sen-komplikationer ved diabetes var dette svært at opgøre, idet det ikke vides, hvor meget der allerede foregår. Det konkluderes i rapporten, at der var manglende evidens på dette område (10.14). En anden dansk medicinsk teknologivurdering foretaget i 2002 blev udført på baggrund af systematiske søgninger tilbage til 1980 i: Medline, Embase, Biosis, Etisk råd, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, American Diabetes Association, CINAHL, Psyk. Info samt artikelbibliografier. Det blev konkluderet, at forudsætningerne for at indføre screeninger for type-2-diabetes var til stede. Der manglede imidlertid randomiserede undersøgelser på effekten af screeninger. Endvidere manglede der viden om en række sundhedsøkonomiske og organisatoriske aspekter. Det blev konkluderet, at eksisterende screeningstests burde optimeres. Eventuelt kunne en screening for type-2-diabetes integreres i en større kardiovaskulær screening. Dette ville være hensigtsmæssigt pga. stort overlap i risikofaktorer (10.12). I en beskrivende undersøgelse fra Danmark i 2004 blev der foretaget blodglukosemålinger på et apotek. Formålet var at bestemme nytteværdien af blodglukosemålinger på apotek. 865 tilfældigt udvalgte personer deltog i screeningen, og 0,5 % fik målt et blodsukker over 11 mmol/l, hvilket tyder på diabetes. 39 % fik målt en blodglukose, hvor diabetes ikke 11

20 kunne udelukkes. Alle, der fik målt et forhøjet blodtryk, blev henvist til egen læge for yderligere udredning. Forfatterne konkluderede, at apoteket kunne bidrage til tidlig opsporing af diabetes, idet mange risikopatienter i forvejen kommer på apoteket. Her kan man endvidere støtte op om screeningsresultatet med rådgivning og hjælp til egenomsorg (10.18). I en svensk undersøgelse fra 1998 blev der foretaget en screening for diabetes af 825 personer. WHO ændrede i 1998 guidelines, og i denne undersøgelse fandt man, hvordan patienter ville blive klassificeret efter henholdsvis de nye og de gamle guidelines. Resultatet af undersøgelsen var, at man med de nye guidelines (1,9 %) ville identificere flere diabetikere end med de gamle guidelines (0,8 %). Med de nye guidelines blev sensitiviteten 64 %, specificiteten blev 92 %, og den prædikative værdi blev 12 %. Styrken af screeningen kunne endvidere øges, hvis der blev foretaget endnu en test for diabetes i screeningen. Konklusionen på artiklen var, at man som udgangspunkt burde screene fra 45 år til 75 år, hvis der var risikofaktorer fra 40 år. Kendte risikofaktorer blandt patienterne var: hypertonikere, arvelig disponering, BMI>30 kg/m 2,dyslipidæmi og indvandrere fra ikkeeuropæiske lande (10.8). En Irsk undersøgelse fra 2003 beskrev en screening foretaget hos praktiserende læger patienter deltog i screeningen fordelt på 41 lægepraksis. Screeningen bestod af et spørgeskema, der afdækkede diabetesstatus samt risikofaktorer for diabetes. Hvis patienten havde 2 eller flere symptomer på diabetes og/eller 2 eller flere risikofaktorer, blev de tilbudt en måling af deres ikke-fastende venøs plasma glukose. Endvidere blev de patienter, hvor man ikke var sikre på resultatet, tilbudt en oral glukosetolerancetest. 9,2 % af patienterne viste sig at have diabetes, de 76,5 % af disse havde selv angivet, at de havde diabetes, mens de resterende 23,5 % (n=83) blev diagnosticeret i undersøgelsen. Dette svarede til 2,1 % af totalpopulationen. Hvis der ikke havde været foretaget glukosetolerancetest, var 12 af disse nye diabetikere ikke blevet identificeret, og 81 % af de med nedsat glukosetolerance, var ikke blevet identificeret. Statistiske tests viste, at der var en markant øget risiko for at udvikle diabetes, hvis patienten havde risikofaktorerne overvægt, alder over 50 og hypertension. Forfatterne konkluderede, at kombinationen af ikke fastende venøs plasmaglukose og oral glukosetolerancetest var en screening, der kunne gennemføres i praksis med høj deltagelse og stor sikkerhed (10.10). I en engelsk undersøgelse fra 2001 blev 876 patienter over 45 år uden kendt diabetes screenet i almen praksis. Screeningen bestod i måling af fastende blodglukose, blodtryk, højde og vægt. Endvidere blev der spurgt til risikofaktorer. I den screenede population havde 1,7 % diabetes. I gruppen af patienter med alder som eneste risikofaktor havde 0,2 % diabetes, og i gruppen med patienter med flere risikofaktorer udover alder havde 2,8 % diabetes. Forfatteren konkluderede, at screening i en lavrisikogruppe helst skal målrettes mod patienter med mange risikofaktorer (10.15). I en undersøgelse fra USA fra 1998 blev der på baggrund af kliniske data lavet en simulationsmodel, der dannede grundlag for en omkostningseffektanalyse. Her blev omkostningseffektiviteten estimeret for tidlig opfangning og behandling af type-2-diabetes. Modellen viste, at det er mest kosteffektivt at screene en population tidligt. Denne artikel anbefaler, at der screenes fra en alder på 25 år, ikke på grund af en markant øget levetid, men fordi man ved tidlig diagnosticering og behandling vil kunne udskyde tidspunktet for indtræf af komplikationer (10.4). En amerikansk undersøgelse fra 2004 beskrev et offentlig screeningsprogram for diabetes. Screeningen blev tilbudt på offentlige steder: I kirker, offentlige centre, ældrecentre, skoler, forretninger og på sundhedsmesser. I artiklen beskrives forekomsten af diabetes blandt de screenede patienter, endvidere vurderes potentielle risikofaktorer. Screeningen blev lavet på baggrund af blodglukose med efterfølgende oral glukosetolerancetest. 1,7 % (n=45) fik efter endt screening stillet diagnosen diabetes. Af disse 45 patienter søgte 37 efterfølgende læge. Forfatterne konkluderede, at offentlige tiltag til diabeteskontrol er bedre målrettet på andre 12

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1 2007 7. juni 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme Version 1.1 2007 8. marts 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007

Dokumentationsdatabasenotat. Notat vedrørende diabetes. Version 1.1-2007 Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pia Knudsen og Charlotte Rossing Juni 2007 Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes Version 1.1-2007 Pharmakon, juni 2007 ISBN

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Evidensrapport 1 Distribution og receptekspedition Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2004 Evidensrapport

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006. 10 nov 2006 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi - Farmaceutisk omsorg Version 3.1-2006 10 nov 2006 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidensrapport

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Dokumentationsdatabasenotat

Dokumentationsdatabasenotat Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre Version 1.1 2007 19. Dec 2007 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Dokumentationsdatabasenotat Notat vedrørende ældre

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 1.1-2002 Marianne Møller, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg Maj

Læs mere

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller.

Forord. Faglig redaktør: Marianne Møller. Forord Denne Evidensrapport over effekten af apotekets rådgivning om sundhedsfremme, og hermed også selvmedicinering, er udarbejdet som en del af Danmarks Apotekerforenings Dokumentationsdatabase i apotekspraksis.

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December

Læs mere

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004

Evidensrapport 5. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Evidensrapport 5 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Version 2.2-2004 Marianne Møller, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg og Tove

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland

Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere