Source:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Source: http://industrydocuments.library.ucsf.edu/tobacco/docs/ylgf0208"

Transkript

1 Dr P Madse n Skandinavisk Tobakskompagni A/ S Tobaksvelen 4 DE-2850 SOBOR O Denmark,.,. Dear Pete r Thank you for your letter and enclosures. We would be very happy t o receive from you anything that you think is interesting on smoking and health - as long as there is some English there! Scientific articles suc h as the ones you sent are helpful, as are information about conferences - anything along the lines of what appears in the Newsletter. Of course, i f there are developments in the public arena - government, medics etc. - w e would also like to be kept informed. With best wishe s Yours sincerel y Dr S Boyc e S8/AM 20th September 1988

2 .. [, 14. Salonen 17, Puke P, Tuomilehto 1, Homan K. Relation of bloo d pressure. serum lipids. and smoking to the risk of cerebral stroke. Stroke 1962 ; 13 ; Molgaard CA, Bartok A, Peddecord KM. Rothrock J. The association between cerebrovascular disease and smoking: a case-contro l study. Neuroepidemiology 1986 ;5: Rival 1, Riddle JM. Stein PD. Effects of chronic smoking on plate let function, Thromb Res 1981 ; 45: Wilhelmsen L. Svardsudd K. Korsan-Bengtsen K et al. Fibrinogen as a risk factor for stroke and myocardial infarction. N Engl J Med 1984 ;311 : Rogat E. Murray IL. Smoking and causes of death among U.S. veterans : 16 years of observation. Public Health Rep 1980; 95 : Camilli AE, Burrows B. Knudson RJ, Lyle SK. Lebowitz MD. 19. Longitudinal changes in forced expiratory volume in one second i n adults. Am Rev Respir Dis 1987; 135 : Lamson C. Natural history and life expectancy in sever e alpha.l-amitrypsin deficiency, Pi Z. Acts Med Scand 1978 ; 204 : 34S-S Rees PJ, Chowienczyk PJ, Clark THJ. Immediate response to cigarette smoke. Thorax 1982 ; 37 : Murray AB, Morrison B1. The effect of cigarette smoke from the mother on bronchial responsiveness and severity of symptoms i n children with asthma. 1 Allergy Clin lmmuaol 1986 ; 77 : Fennerty AG, Banks J, Ebden P, Bevan C. The effect of cigarette withdrawal on asthmatics who smoke. Eur 1 Respir Dis 1987; 71 : Kilburn KH, Lille R. Anderson HA. Miller A. Warshaw RH. Interaction of asbestos, age, and cigarette smoking in producing ra diographic evidence of diffuse pulmonary fibrosis. Am J Med 1986; 80 : Sclikoff 11. Cancer risk of asbestos exposure : Origins of huma n cancer. New York: Cold Springs, Harbor Laboratory, Stanciu C, Bennett JR. Smoking and gasuo-oesophagal reflux. B r Med ; III : Kikcndall JW, Evaul J, Johnson LF. Effect of cigarette smoking on gastrointestinal physiology and non-neoplastic digestive disease. J Clin Gutrocnterol 1984 ; 6 : Boyko EJ, Koepsell TD, Perera DR, Inui IS. Risk of ulcerative colitis among former and current cigarette smokers. N Engi J Me d 1987; 316: Roberts Cl, Diggle R. Non-smoking. A feature of ulcerative colitis. Br Med J 1982 ; 285 : 440. ORIGINAL MEDDELELSE Medforer helbredsprobleme r rygeophar? AJ Peter Lange, Peter Schoohr, Steffen Grotty, Jana Mortensen, foreknlogslabonot Merete Appleysrd & Goren Jense n Tobaksrygning er of WHO udna vot til en of de vigtigste sundhedsskadelige faktorer i de vestlige lande (1). Til trods for omfattende opiysningskampagner er der alligevel mange storrygere, der fortsatter med at ryge. Det er en almindelig iagttagelse, at rygere angiver pludselige mndr)nger i helbredet som e n vigrig irsag til rygeopher (2. 3, 4). Hvis der virkelig er tilfaldet. at rygere er alerlig modtagelige for rid om rygeophar i tilslutning til nyopstiet alvorlig sygdom, er det noget, man ber cag e hensyn til ved tilrettelmggelse of Individuel ridg{vning. Hensigten med dette arbejde var at foretage en systematis k undersegelse af, om rygere, som fir nydiagnosticeret sygdom, Jagger tobakken pi hyiden hyppigere end make rygere. Undersegelsen blev udfart ved. at man som led i en helbredsundersegelse udspurgte orn tobaksrygning i en befolkningsreprasentativ stikprave of personer, som 2 gange deltog i en cpidemiologiak undersegelse med 5 its meliemrum. Rgeopher blev relatefr. Rlpbospkalet. Kobenhavn, 0werbro-underseteten/medkinsk sideline a. aldellaa.a foe labia Kr. ott Bispeblas Moniker. Kobenhavn, medickak afdeling P/Iungekanikken , l n,'r,.s. ret til debut of sygdomme, hvis forleb og prognose i vascntli g grad of srnger of tobaksrygning: Akut myokardieinfark t (AMI), asthma bronchiale, claudicatio intermittens og diabete s mellitus (DM). Endvidere blev rygeopher relateret om der havde valet tegn pi kronisk bronchitis allerede ved ferste undersegelse. Da deltagerne ikke modtog rid om opher med rygning ved den ferste undersegelse, rah et rygeopher formodes at afspejle tilsvarende andringer i befolkningen. EGNE UNDERSOGELSER MATERIALE OG METODE R I Irene 1976 Iii 1978 gennemfortes en prospektiv kardiovaskulmr befolkningsundersegelse (0sterbro-undersegelsen) pi Rigs hospitalet, medicinsk afdeling B. Af de ca personer mellem 20 og 90 ir, som boede pi 0sterbro pi davmrende tidspunkt, blev udvalgt og inviteret til at deltage i undersegelsen. 1 alt log persons imod tilbudet. I Irene blev befolkningsundersegelsen gentaget. Blandt de , som deltog i den 2. undersegelse, var de r personer, som ogsi havde deltaget i den I. undersegelse S Ir tidligere. Ved begge undersegelser blev personerne udspurgt om tobaksrygning og besvarede et spergeskema om tidligere AMI o g tilatedevterelse of asthma bronchiale og DM. Diagnosen claudicatio intermittens blev stiller, hvis der i underekstremitetcrnc rapporteredes tilstedevaerelse of gangsmerter, som svandt indc n for 10 min efter standsning. Diagnosen bronchitis chronica ble v stiller ved tilstcdevzcrelse at hoste og opspyt nmsten daglig i mindst 3 mineder af fret. Proceduren ved stikpreveudtagelsen er beskrevet og en detaljeret beskrivclse of der samlede undersagclsesprogram givet andetsteds (5). I der felgende omtales kun personer, som var 40 it elkr aeldre vcd den ferste 0sterbro-undersegelse, og som ogsi del tog i den anden. Personcr blev deflneret som rygere, hvis de oplyste, at de daglig mg cigarettes, cerutter, cigarer eller pibe. Til at skenne over, hvorvidt hyppigheden of rygeopher var signifikant forskellig i de cnkelte subgrupper, har vi brugt Xi. test. 1 analyserne of de enkelte nyopstiede sygdommes betydning for frekvensen of rygeopher indgik kun de personer, som ikke havde den pageeldende sygdom ved fence undersegelse. RESULTATE R Blandt materialets rygere var der 677 (11.601), som var holdt op rued at ryge i lebet of den femirige observationsperiode. Frekvensen of rygeopher var 7,2 Ja blandt personer mellem 40 og 50 ir, 100s blandt 50.60Irige og 13,8 04 blandt personer, som var over 60 it gamte ved den ferste undersegelse. I label I har vi angivct hyppigheden of rygeophar hos personer, som i observationsperioden fik AMI, asthma bronchiale. DM eller claudicatio intermittens. Resultaterne er givet for begg e ken samlet, do der i ingen of subgrupperne kunne observer s signiftkante forskelle i rygeophersfrekvensen mellem kennene. Den hejeste frekvens of rygeopher blev observeret bland t personerne, torn fik AM{ under opfelgningsperioden (Tabel I). Dares rygcophersfrekvens var ntesten 4 gange si hej som i gruppen uden AMI (p<0,001). Blandt personer med nyopstiet claudicatio intermittens og asthma bronchiale vat frekvensen o f rygeopher noget hojere end blandt personer uden disc sygdommc. Blandt personer med nyopstiet DM vat frekvensen o f rygeopher ikke signifikant hejere end blandt persona ude n DM. Rygere, som vcd ferste undersegelse havde kronisk bronchitis, forisatte med at ryge i noget hejere grad end de symptom lose rygere (label 2). Heller ikke i denne gruppe var der nogc n signifikant forakel i rygeophersfrekvensen mellem kennene. Under den femirige observationsperiode var der 226 persons, som ved den farste undersegelse var aldrig-rygere eller eks-rygere, der pibegyndte eller genoptog tobaksrygning. Iauu.0 uoen,sass. see Auouat,w.. vorasw 00 Puma

3 Tibet I. Hyppighedrn af rygeophar hos personer need en sygdom opstdet i obrervarionsperioden sammenlignet med hyppigheden of rygeopha r bland/ personer odes trfrvorendesygdom. 8esegnaiser: AM! (okur myokardieinfarkt), Asthma (asthma bronchiole), DM (diabera mellitus). Cloudicerio lrlaudicatio intermittens). RMI MI Sf rdon Anal Ophert med rygning Hyppighed of opher Signifikans p< ,44. 10,97. 0,001 Tabel 2. Hyppigheden of rygeophar i lobes of en femdrig observmionsperiode hos personer med og uden kronisk bronchitis ved observations. periodens start. Monist Womble. Anti! Ophert med rygning Hyppighed of ophor Signifikans p< , % DISKUSSIO N Resultater of vor undersegelse visa, at akut indsnttende sygdom kan have signifikant indflydelse pa rygevanerne. Da do t ismr var patienter med AMI, sour opherte med tobaksrygning, ma man konstatere, at Jo mere dramatisk sygdomsdebuten er, desto starre er effekten. AMI-frekvensen stiger med alderen, men alderen kan ikke alene forklare den heje ophersfrekvens, idet den observerede hyppighed pi 37,4% i AMI-gruppen e r nnsten 3 gangs hojere end rygeophersfrekvensen i sely de n midste aldersgruppe (13,8 01o). Sons undersegelsen blev gennemfort, kan vi ikke udelukke, at voce resultater kan were pavirket af, at nogle af personerne har haft AMI kort forinden de n anden undersegelse, og at rygeopheret kun havde vaeret of kort varighed. PA grund of observationsperioden pi 5 Ar er de angivne hyppigheder dog formentlig i overvejende grad udtry k for en aendring, som har staet pa i betydelig tid, dvs. ikke kun den umiddelbare relktion after sygdomsudbrud. I betragtning at, at den gevinst, man opnar ved et rygeopher, bade hvad Iangtidsoverlevelsen og sandsynligheden for et reinfarkt angiir, er vmsentlig (6), er den observerede hyppighed of rygeophar p a 37,4% alligevel skuffende!ay. Den observerede rygeophersfrekvens er ikke vasentligi torskellig fra den rygeophersfrekvcns pa 33%, som man for nylig har rapporeeret i en dansk underse gelse blandt patienter 20 til 44 minder efter faestegangs-am I (7). PA danske sygehusc far formentlig alle infarkepatienter in formation om. at fortsat rygning stzrkt eger deres risiko fo r igen at fa et infarkt. Men ridgivningen er ikke standardiscret, og genindkaldelse of personerne, som i observationsperioden fik AMI, mhp. udredning of betydningen of den givne radgivning kan derfor ikke forventes at afklare dette. isar da der fo r nogle of personerne er girt mere end 10 Ar, siden de fib AMI. SeIv om hyppighedm of rygeophar pi 17,7%s er signifikan t bejere i asthmagruppen end i gruppen uden asthma, cr den ikk e nor to hej som i AMI-gruppen (Tabel I). Deter muligt, at dicta patienter ikke blev rider lige aa kraftigt tit at holde op med a t ryge som AMI-patienterne. Arsagen in den forholdsvis lave hyppighed of rygeopher kan dog lige si godt vare, at nyopstic t asthma ikke har haft lige si stor atskrmkkende virkning som AMI, ogsi sely om dot enkelte asthma-anfald kan vase nok s i akut. Bade claudicatio intermittens og DM er alvorlige sygdomme, hvis prognose hanger sammen med tobaksforbruget (6). Alligevel synes personer med claudicatio intermittens i nogen gra d og personer med diabetes mellitus i alt for hej grad at accepter e den egede risiko, som deres fortsatte tobaksrygning begger ii i deres sygdomsrisiko i evrigt. Eksemplet med personer med krommvmrnoen,fra, Ct.Wkra DM ' V Aoun,w..aa4Maoanwenl ,7% 11,34. 0, ,29. NS % ,01 nub bronchitis (Tabel 2) viser, at man udmrerket kan accepter e betydeige symptomer fra lungerne og alligevel fottstette med a t ryge. Arsagerne til lavere ophersfrekvens hos patienter me d claudicatio intermittens og DM end i AMI-gruppen kan ige n vare en ikke-effektiv ridgivning, otter at fomuftige argumente r uden den forskrakkende effekt at en akut indinggelse er utilstrmkkelige. Det er tidligere vist, at rygeopher til trods for individuel vejledning er wart at gennemfere hos patienter me d claudicatio intermittens (8, 9). Lageme bet were opmaerksomme pi. at patienter. sour fir diagnosticeret nye sygdomme, kan vtere mere motiverede for e t rygeophar end raske rygere, og bar udnytte dote i radgivninge n of paticnterne. En svensk undersogelse pager p6, at et akut o g fuldstandigt opher med rygning i tat tidsmassig relation ti l den nyopstaede sygdom har en starre chance for succes end e n gradvis aftrapning (10). Man er nu klar over, at nikotin giver anledning tit bade psykick og fysisk athangighed. I den forbindelse kan des mask e ikke synes si dirligt, at 677 (11,6) of rygerne trods alt holds o p med at ryge i observationsperioden. PA den anden side var der 226 personer, sour ved den ferste undersogelse havde erklaere t sig sown aldrig-rygere ellcr eks-rygere, der ved den anden under segelse var begyndt at ryge. Nettogevinsten of eks-rygere er. nor man betragter den samlede befolkningsstikprove over de 5 at, derfor tinge og soarer tit ca. 1,5% om Arm. RESUM E Man undersogte trekvensen at rygeophar i en stikprove o f rygere over en 5-Arig periode. Opharsfrekvensen blandt personer med nyopstiet myokardieinfarkt (AMI), asthm a bronchiale og claudicatio intermittens var signifikant hojer e end i grupperne uden disse sygdomme og 1A pi 37,4% for AMI-gruppen, 17,70le for asthmagruppen og 15,7% for claudicatiogruppen. Nyopstiet diabetes mellitus og vedvarende kronisk bronchitis medforte ikke en stone rygeophorsfrekvens en d den, som blev observeret bland( raske personer (11,6%.). Der varingen forskel i rygeophersfrekvensen bland/ maend og kvin der. Da motivationen for rygeophar ofte er suture i forbindels e med debut of en ny sygdom, hvis forleb afbaenger of rygning, bar Unger i forbindelse med informationen om sygdomme n Iagge vmgt pi betydningen of rygeophar for sygdomsforlebet. euerbloamdersoselsen rr sennemfon med some Sr. Hjeneforeninaen. SUMMAR Y Peter Lange, Peter Schnohr, Steffen Grotb, Jinn Mortensen, Metric Appleyard & Germ Jensen: Do bealtb problems mal t In cessation of smoking? Ugeskr Leger 1988; 150: The frequency of cessation of smoking was investigated in a random sample of 5,825 smokers during a five-year period. The frequency of cessation of smoking was greater among person s with recent myocardial infarction (AMU), bronchial asthma and intermittent claudication than in the groups without these diseases. The frequencies found were 37.4% for the AMI group. 17.7% for the asthma group and 15.7% for the claudication group. Recently-developed diabetes mellitus and persisten t chronic bronchitis did not result in any greater frequency-o f cessation of smoking than that observed among healthy indivi 202 5

4 duals (I 1.69x). No differences were observed in the frequencies of cessation of smoking in men and women. As motivation fo r cessation of smoking is frequently greater in connection with commencement of a new illness, the course of which is connec ted with smoking, doctors should emphasize the significance o f stopping smoking for the course of the disease in connectio n with information about the disease. Send reprint requests in Peter Lange, medicinsk afdeling Riphospsralet, 8kgdamsvei 9. OK-2100 Kabenbasn 0. LITTERATU R I. WHO. Smoking and its effects on health. Report of a WHO Expert Committee. Techn Rep Set 568. WHO : Geneve Rosenberg A. Forsag pa tobaksafvenning. Ugeskr Linger 1959; 121 : Tannesen P, Fryd V. Hansen M et at. lndisiduel tobaksafvannin g med nikotintyggegummi. Ugeskr Lager 1984; 146 : Jensen EJ. Rygeafvernningsfonog og Onager tit inning. Uaesk r Linger 1986; 148: Jensen G. Epidemiology of chest pain and angina pectoris. Acts Med Scand 1984: Suppl Lange P. Groth 5, Mortensen J. Rygeophor som sekunda:r pravention ved ikke-maligne lidelser. Ugeskr Lager (i trykken). 7. Marckmann P, Svendsen J. Petersen P Mosborg. Rygevaner hos patienter efter forstegangs hjeneinfarkt. Ugeskr Lager 1988 ; 150: Jacobsen UK. Gyntelberg F, Svendsen UG. Claudicatia intermit tens - en interventionsstudie. Ugeskr Lager 1985 ; 147 : Jacobsen U. Dip-Petersen H. Gyntelberg F. Svendsen UG. dris k factors and manifestations of uteriosckrosis in patients with intermittent claudication compared to normal persons. Dan Me d Bull 1984 ; 31 : Wilhelmsen L. Hjslmarsson A. Smoking cessation experience i n Sweden. Can Fam Physician 1980 ; 26 : ORIGINAL MEDDELELSE Metotrexatudskillelse i spyt og sved En arbejdshyglejalsk vurderla g Aj Henrik Schrader, Kaj Bjorn Jensen & Margretbe Brandsborg Metotrexat (MIX) er et cytostatikum, der anvendes i behandiingen af en tang rmkke maligne samt enkelte ikke-maligne lidelser som svar psoriasis og reumatoid arthritis (i). Inden for de seneste Ar har Arbejdstilsyaet udgivet retningslinier for, hvorledes penonak og pirorende skal omgis patiente r i cytostatisk behandling (2, 3). Disse retningsllnier hviler mer e pi generelle farmakologiske betragtninger end pa egentlige undersegelser of de enkelte cytostatikaa metabolisme og farmaka kinetik. Dette skyldes i hej grad, at man savner tilsumkkeli g faisomme m*lemetoder for de hate cytostauka og deres metabolitter. Det wider imidlertid ikke for MIX (4, 5). Hovcdparten of MTX-udskilies uorndannet i urinen i lobe' of de farste 24 timer efter medicinindgiften (6). lmidlertid fmdes der kun fa mindre undersegelser over MTX-udskilklsen i spy ( og firer (7, 8), mens MTX-udskillelsen I sved ikke tidligere er beskrevet. Vi har derfor fundet der of vaerdi at undersoge, hvor meget MTX der udskilles I spyt og sved i forbindelse med 24 timers MTX-infusioner (0,5-6,0 g/m') saint i spyt ved ugentlig perora l MTX-indtagelse (15.20 mg/m ') hos born med akut lymfoblut Fra Arhus Kommunshapitaf, prediatrisk adding A. theist kemisk afdeiine og radiumnationne. og Arktu Amesggehu, medldnsk-iuematologhk afdeunn leuktemi (ALL) i vedligeholdelsesbehandling. Undersegelse n kan tisane grundlag for en mere differentieret arbejdshygiejnisk vejledning for plejepersonales og parerendes omgang mc d patienter i MTX-behandling. EGNE UNDERSOGELSER MATERIALE OG METODE R Patienter Fjorten patienter indgik i undersagelsen (4 born. 1 0 voksne). Syv patienter havde ALL, heraf 3 voksne, 6 havde non Hodgkin lymfom og I patient Hodgkin's lymfom. MIX-dosis var 0,5.6,0 g/m'. t/s al dosis bleu givet intravenost over'/ time, resten som kontinuerlig infusion over 23½ time ved hjtelp a( peristaltisk pumpe. Under MTX-infusionen og de felgende t o dage fik patlenterne tilfart 2,0-2,5 I vaskc/m'. Ved urin-p H <6,5 bleu der giver bikarbonattilskud. Etter MTX-infusione n gav man 5-formyltetrahydrofolat (Leukovorin) i 1-2 dagn, tiler indtil serum-mtx-koncentrationen var under 100 nmoi/1, for at imedegi toksiske symptomer. Serum-, spyt- og svedundersegelserne bleu foretaget 3 gauge hos hoer patient : 1) efter timers MTX-infusion, 2) ca. 20 timer (18-22 timer) efter afsluttet MTX-infusion og 3) yderligere 24 timer sencre. Spyt-MTX-undersegelser bier foretaget i forbindelse med 19 MTX-infusioner. Alle 14 patienter fik foretaget en sved-mtx-undersagelse. I forbindelse med Idle undersogelserne var intervallet meliem blodpravetagningen, sued- og spytopsamlingen hejst 30 min, svarende tit den rid svedopsamlingen Lager. Svedopsamling : Sved bier opsamlet ved samme iontoforeseteknik, sour anvendes til svedopsarnling i diagnosen af cystisk fibrose (9). Ved dobbelt stimulation og svedopsamling opnaedes mg sved i to stykker filtrerpapir (svedmmngden bestemtes ved vejning). Papiret klippedes i smistykker og nelueredesa i 1-2 ml MTX-analysebuffer, hvilket gav en fortynding of svedpreven pi ca. 15. Fortyndingen og analysens folsomhe d pi I nmol/1 gav en detektionsgranse pi 15 nmol/l sved. Efter elueringen centrifugeredes filtrerpapiret tii bunds, og supernatanten bier frosset ved - 20 C indtil MTX-koncentrationsmalingen. Denne metode gav ha gcnfinding of p i MTX-oplaming tiisat filtrerpapir og velueretn pi samme mad e som patientpraverne. Spylopsamling: 1-2 ml blander, fastende ikke-stimuleret spyt bleu opsamlet. Spyttet blev fortyndet med MTX-analysebuffer 2-i0gange, og efser brug atseraclear bleu supernatanten frosset. Metoden gav s genfinding of MTX-oplesninger tiisat Here forskellige personers spyt. Hos II born i peroral vedligeholdelsesbehandling for AL L med daglig 6-merkaptopurin 75 mg/m' og ugentllg MTX mg/m' opsamledes blandet spyt i hjemmet for MTX-indtagels e same 2, 12og 24 tinier herefter. Spyttet bleu frosset ned og medbragt ved narste ambulante kontrol, form der bfev fortyndet 1 : 2 med MIX-buffer og frosset ved -20 C indtil MTX-analysen. MTX-koncentrationsbesremmeLmer: MTX-koncentrationer i serum > 50nmol/l bleu milt med en enzymatisk analyse med en folsomhed pi nmoi/i. Serum-MTX-konccntrationer <50 nmol/1 saint MTX i spyt og sved bleu milt vol hjalp of en kompetitiv proteinbindingsanalyse med en felsomhed pi I nmoi/i (5). Intra- og intcranalysevariation ved 2 nmol/i va r henholdsvis 6't, og By.. MTX-konccntrationer under I nrnol/ l bctragtedes som 0. RESULTATE R 116 of 19 undersagelser flinches der en normal renal MIX clearance bedamt ved faldet i serum-mtx-koncentrationen. I dine 16 undersagelser var S-MTX 44 timer efter afsluttet kur nmoi/1. Hos 1 patient var MTX-udskillelsen marginal t forsinket (S-MIX 155 nmoi/i 44 timer efter MTX-infusionen ) og hos 2 patienter secs en starkt forsinket udskillelse (Fig. IA). MTX-koncentrationen i spyt var betydelig lavere end i se rum. Spyt-MTX faith med tiden efter MTX-infusionen hos ali t unataea LIMP,atns. n AUGUST,PIS 00 MIMI*

5 \.Lc 22. Bechgaard P. Serum fosfatase in thyrotosicose and mysoedema. Acts Med Stand 1943 ; 114 : Nanji AA. Decreased serum alkaline fosfatase activity in hypothy roidism : Possible relationship to low serum zinc and magnesium. Clin Chem 1982 : 28 : Tajiri J. Higashi K, Morita M, Sato T. Lactate dehydrogenase isoenzyme and hypothyroidism. Arch Intern Med 1983 ; 143: Klein I, Levey GS. Hypothyroidism and isoenzyme elevations. Arch Intern Med 1984; 144 : Doran OR. Serum enzyme disturbances in thyrotosicosis an d mysoedema. 1 R Sot Med 1978; 71 : de Silva LVK. Enzyme activities and hypothyroidism. Clia Che m 1984; 30: 1890-I. 28. Zweig MU. Robertson EA. Why we need better tat evaluations. Cnn Chem 1982; 28: Klein E. Levey GS. Unusual maniratatlons of hypothyroidism. Arch Intern Med 1984 ; 144 : Faber 0, Engelbrecht N. En dlagnostisk nod. Ugeskr Lager 1987; 149 : Ovenalende oversigt Miler pa en stoma annsurgenntmaans end Duo our6 men,. fn fall erne. I0 nunue. Optyrnlaan can dams ba urundsatlaaur It OVERSIGTSARTIKEL Rygeophor som sekundaer praevention ved ikke-maligne lidelse r AJ Peter Lange, Steffen Groth & lion Mortense n Det er velkendt, at en raekke sygdomme optrteder med en som e hyppighed blandt rygere end blandt ikke-rygere, og at tobaksrygning lean spine en retiologisk toile for disc sygdomme. D e betegnes saedvanugvis som rygeasiocierede. Den enkelte persons modtagellghed for skadeuge virkninge r of tobaksnag er stterkt varierende. Deter i de fterreste tilfsetde muligt pi forhind at identillcere de persona, som vii fa rygeassocierede sygdomme, men det har vist sig, at rygeopher oft e kin bedre eller halt stoppe symptomer ved nogle at dime sygdomme. Vi finder dot derfor relevant at give en oversigt ove r vmrdien of rygeophor for forlebet of en rsekke kroniske rygeassocierede lidelser. Effekten of rygeopher som recidivprofylaksc hos patienter med malign sygdomme vii ikke blive omtalt. ISKAMISK HJERTESYGDOM (IHS) Tobaksrygning har i flue store epidemiologiske undersegelse r vist sig at vaere stmrkt positivt korreleret til forekomsten of IHS (1). Vaerdien of rygeopher som sekundser pravention ved IHS er blevet studeret i Here prospektive undersogelser (1.4). I en svensk undersagelse of 231 midaldrende Intend, som OP h ode med at ryge efter akut myokardieinfarkt (AMI), observerede s halvt sc. mange re-infarkter i!abet of en 2-irlg periode som ( en tilsvuende gruppe of 174 mend, der fortsatte med at ryge (I). 1 en amerikanak undersagdae, hvor man fulgte 56 individer, som opherte med tobaksrygning efter et AMI, kunne man efte r 6 its observation vise en sign(fikant Were dodclighed en d gruppen of 131 individer, som fortaatte med at ryge (2). I dennc undersegelse vu der dog en nedsat hyppighed of re-infarkt i ophersgruppen. Daly et dl har fundet, at patienter med ustabil angina pectori s forbedrer dies prognose betydeiigt mht. AMI og dedelighed. hvis de holder op med at ryge (3). I en multicenterundersogeise, som omfattede rygere med angiografisk verificeret IHS, fandt man i Iebet of en 5-$rig obsmationsperiode en ca. dabbelt si hej dodelighed som falge at AMI blandt de rygcre, so m Fra alspeb)ere Hospital. Kabrnhwn. medicinal adding P. lump:hindikm, o g afphorpdam. Xabenhava, Watt stalks KF ~r,~+ t fonsatte med rygning, end blandt rygere som opherte med a t ryge (4). Det her vaeret fremfart, at risikoen for forvrerring i IHS allerede mindskes vitamins' I lobe( of de ferste 2 hr efter rygeopher (1.4), men en nylig offentliggjort undersegelse of Cook e t al har sat spergsm$lstegn ved, at den gavnlige effekt of rygeopher er phviselig efter si kort lid (5). Det synes dog alt i alt a t amen veldokumentuct, at rygeopher har en gunstig og ret huetlgt indsmttende virkning pi forlebet of IHS. De ovenomtalt e undersegelser pegs desuden pi, at gcvinsten er sterre i d e yngre aldersklasser. PERIFERE KARLIDELSE R Dot er velbeskrevet, at arteriel inaufficiens i de perifere has e r starkt associeret til tobaksrygning (6) ; men der findes kun f $ undersegelser, som beskriver effekten of rygeophor ph sygdomsprognosen. I en retrospektiv undersogelse, som omfatted e en 5-irig observationsperiode, har effekten of rygeophor p i forlebet vist sig at were sl$ende (7). Frekvensen of amputatio n i en gruppe of 88 rygere med underekstremitetsarteriosklerose, som fortsatte med at ryge, var 11,41s, mens ingen blandt 71 patienter, som holdt op med ryge, file foretaget amputation (7). I en anden retrospektiv undersegelse of 60 patienter med claudicatio intermittens, som bleu fulgt i 5 hr, fandt man, at fonsa t rygning var den vigtigste faktor, sons vat associeret til progression of sygdommen (8). I en star prospektiv epidemiologisk undersege(se var der dog ingen sikker forskel i forekomsten af anstrcngelscsprovokerede lmgsmerter blandt personer. so m holdt op med at ryge, sammenllgnet med rygere som fortsatte med tobaksrygning (9). Observationsperioden i denne undersegelse var dog kun halvandet ir. Lmngerevarendc prospcktive undersegelser synes ikke at were gennemfert. Til trods fo r den usikkerhed, der er forbundet med retrospektive undersegelser, angtves det a)ligevel systematisk i medicinske og kirurgi ske standardvarker, at rygeophor er hjernestenen I behandlingen of perifer arteriosklerose. Opher med tobak er at afgorende betydning for prognose n ved den sjmldne sygdom thromboangiitis obliterans, idet sygdommen. som tilers altid fairer til multiple amputationer, oftes t sir i ro efter tobaksophor (10). Hnjden of dot arterielle blodtryk sync. ikke at pivirkes of rygeopher (9), men da tobaksrygning og hypertension begg e fremmer aterosklerose, lean man ikke udelukke en additiv virkfling of hypertension og tobaksreg p$ udvikling of ateroskkrose. Tilsvarende betragtninger gmlder individer med diabetes mel litus. Rygende diabetikere har en storm forekomst at perifer aterosklerose cnd ikke-rygende diabetikere (12). 1 en case-control undersegelse fandtes signiflkant hejere forekomst of diabetisk mikroangiopati (bedamt ved lilstedevarelsen of proliferativ retinopati og makroproteinuri) blandt patienter med insulinkrmvende diabetes mellitus, der var cigaretrygere, end bland t diabetikere som var ikke-rygere (12). CEREBROVASKULIERE LIDELSER Tromboembobsk og hmmoragisk apoplexia cerebri optrlteder i epidemiologiske undersegelser 2-3 gange hyppigere blandt rygere end bland( ikke-rygere (13, 14). Denne association er ogs i rapporteret I case-control undersegelser (15). Foragelse at risikoen er isaer udtalt i aldersgrupperne fra ir. Den ogcde risiko har vist sig at (aide hunigt otter rygeopher til aldrig-rygeres niveau (13). Dette tyder pi. at en anden mekanisme end en hmmning of atcrosklerosedannelsen er involveret. Tobaksrygning lean fremme trombocytaggregationen (16) og lean fore il l forhejelse of fibrinogenniveauet (17). Man har der for toresliet, at en reduktlon of disse trombogene mekanismer Cr irsagen ti l den gavnlige effekt of rygeophar. Af aamme $rsag ma man forvente, at patienter med anfald at transitorisk cerebral iskaem i vil have gavn of rygeopher. Vi har dog ikke kendskab til undersegelser, der belyser denne problemstilling. umo,ntuoen ran.. ra wu0u0t1w. varnmn00 NW

6 LUNGESYGDOMM E Rygere har en ca. 30 gange storre risiko for at fa kronisk obstruktiv ventilatorisk insufficiens end ikke-rygere. Rygeophe r nedsatter risikoen for at do som felge of ventdatorisk insufficiens (I81. Etter rygeophor (alder define risiko dog kun langsomt, og set 20 Ar efter rygeophor har eks-rygere en ca. 2 gange storre risiko end aldrig-rygere. Rygeophor medforer, a t dot aldersbetingede tab of (ungefunktionen (bedemt ved del Ai n lie tab) rorcere( eksspiratorisk volumen i des forme sekund (FEV,)) nedsattes og i Ieber of nogle it narmer sig aldrig-rygeres (19). Dette galder se)v ved ophor si sent som i ars alderen. I yngre aldersgrupper (personer under 35 AO, hvor tobakkens skadelige effekt s ;edvanligvis endnu ikke har medfor t blivende forandringer i lungernes elasticita, kan man endo g undertiden se let forogelse of lungefunktionen cftcr rygeophe r (19). Den hajeste dodelighed som falge af emfysem optrade r bland' patienter med den sjaeldoe arvelige mangel pi a1fa, antitrypsin. Dose patienters Ieselid forkenges beiydeligl at tobaksabstinens (20). Tobaksrygning er den vigtigste Arsag til bronkial hypersekretion. Allerede fi ugcr efter rygeophor reduccres hosten og sckretma;ngden saint risikoen for infektiesc komplikalioner (9). Tobaksreg kan fremkalde akut bronkospasme (21). Passi v rygning kan fore til en forvaerring of asthma bronchiale ho s born (22). Det vii derfor ikke va re overraskende, hvis patienter med asthma bronchiale far faerre symplomer, hvis de holder o p med at ryge. Der findes dog kun enkelte prospektive undersegelser, sons har belyst denne problemstilling. 1 en ny undersegelse of 14 astmatikere, som holds op med at ryge, kunne ma n after fa dage regiscrere en signifikant forbedring i lungefunktionsvariablerne, mens lulivejssymptomerne ikke var signifikant pivirket (23). Der synes at vaere en synergisme mellem lobaksrog og asbest stav mht at fremkalde rantgenologiske forandringer forenelig e med diffus interstitiel lungefibrose (DIL). DIL forekommer ca. 3 gange hyppigerc bland[ rygende end bland[ ikke-rygende tidli gere asbestudsatte personer (24). Man har i dyreeksperimentelle modeller kunnet vise, at pulmonal fagocytose of asbestftbre e r ubetydelig langsommere under indvirkning of lobaksrog. Nerved fir asbest fibre en langere rid til at udove fibrogenetisk og karcinogen effekt, og dot er derfor ikke overraskende, at tobaksreg og asbeststav udaver en synergistisk karcinogen effek t pi iungerne. 1 tilfalde of massiv udsaettelse for asbeststev age s risikoen for at fa bronkogent karcinom ca. 15 gange, hvis de n asbestudsatte person samtidig er ryger (25). Rygeopher er det eneste kendte preevcntive middel mod udvikling af (ungekra-ft hos individer, som har vaeret udsat for asbeststev. Incidcnse n of pteuralt mesoteliom hos tidligere asbestudsatte pivirkes derimod ikke of rygning (25). Allergisk bronkopulmonal aspergillose, ekstrinsisk allergist alveolitis og muligvis ogle sarkoidose synes of uafklared e grunde at forekomme sjaldnere bland' rygere end bland[ ikke rygere. Det er ogsi uvist, hvordan tobaksrygning pivirker selv c forlobet of disse sygdomme. GASTROINTESTI NA LE LIDELSE R Tobaksrygning menes at vaere en vigtig atiologisk Wain for opstielsen of gastro-tasofagealt refluks (26). Generell anbefales ophor med tobaksrygning som en vigtig del of den medicinsk e terapi (27), seiv om der Keller ikke her findes prospektive undersegelser- der belyser yardien of rygeopher for symptomerne. Ulcussygdommen op,rader ca. 2 gange hyppigere bland[ rygere end bland[ ikke-rygere. Flere undersegelser har vist, at fre kvensen of recidiv of bide ulcus ventriculi og duodeni er storr e blandt rygere end bland[ ikke-rygere (27). Data fra tairige undersegelser of effektiviteten of ulcusmedicin viler efter en sekundter opdeling of patienterne mht. rygning, at ulcushelingen aors~e l*g(m 'SOON. R N)VS,,ter vmers..a OGrn~eS,S er signifikant langsommere blandt rygere end blandt ikke-rygere (27). Colitis ulcerosa er en of de fa sygdomme, hvis forekomst et negativt korreleret til tobaksrygning (28). Patienter med sygdommen kan muligvis have gavn of at ryge, og des er i kasuisti ske meddelelser rapporteret, at symptomerne kan lindres of nt. kotinholdigt tyggegummi (29). Mckanismen cr ukendt. RESUM E Tobaksreg er des vigtigste karcinogen, vi ken der, og er desude n at betydning for opstielsen og forlobet of talrige kroniske lideiscr. Det er veldokumenteret, at forlobet of iskamisk hjertelidelse, tromboangiitis obliterans, kronisk obstruktiv lungelidelsc og bronkial hypersekretion pivirkes i gunstig retning o f tobaksophar. Rygerc med asthma bronchiale. cerebrovaskulare lidelser, perifer arteriosklerose, diabetes mellitus, gastroe,ofagealt refluks, ulcussygdommen og hypertensio arteriali s vil sandsynligvis have en bedre prognose after rygeopher. Dett e kan dog indtil videre kun fremfares med et Lille forbehold, d a velgennemfarte prospektive undersegelser heraf ikke findes. SUMMAR Y Peter Lange, Steffen Groth & Janis Mortensen ; Cessation o f smoking as secondary prophylaxis In non-malignant conditions. Ugeskr Lager 1988 ; 150: Tobacco smoke is the most important carcinogen we know and, in addition, it is of significance for the development and cours e of numerous chronic conditions. It is well documented that the courses of ischaemic heart disease, thromboangiitis obliterans. chronic obstructive pulmonary disease and bronchial hypersecretion are influenced favourably by cessation of smoking. Smokers with bronchial asthma, cerebrovascular conditions, peripheral arteriosclerosis, diabetes mellitus, gastro-oesophageal reflux, peptic ulceration and arterial hypertension wil i probably have improved prognoses after stopping smoking. This cannot, however, be stated with certainty as properly con ducted prospective investigations have not hitherto been con dueled. LITTERATU R 1. wilhelmsson C, Vedin JA, Elmfeldt D, Tibblin G, Wilhetmsen L. Smoking and myocardial infarction. Lancet 1975; I : Sparrow U. Dawber TR. Colton R. The influence of cigarett e smoking on prognosis after a first myocardial infarction. J Chro n Dis 1978; 31 : :i. Daly LE, Mulcahy R, Graham 1M, Hickey N. Long term effect o n mortality of stopping smoking after unstable angina and myocar dial infarction. Br Med ; 287, Vliesira RE, Kronmal RA, Oberman A. Frye RL, Killip T. Effect of cigarette smoking on survival of patients with angiographically documented coronary artery disease. 'AMA 1986 ; 255 : S. Cook DG, Shaper AG. Pocock S1, Kussick S1. Giving up smokin g and the risk of heart attacks. Lancet 1986 ; II : Kannel WB, Shurtleff D. The Framingham Study : Cigarettes an d the development of intermittent claudication. Geriatrics 1973; 28: Juergen JL, Barker NW, Hines EA. Arteriosclerosis obliterans : Review of 520 cases with special reference to pathogenic an d prognostic factors. Circulation 1960 ; 21 : It. Mann JI, Hugbson WG. lmermhtens claudiation - A preventable condition? Am Heart ; 98 : Friedman 0, Siegelaub AB. Changes after quitting cigarette smoking. Circulation 1980; 61 : Spinell 1A. Thromboangiitis obliterans - an autoimmunc disorders. N Engl J Med 1983 ; 308: 1157-B. I I. Weinroth LA, Herzstein 1. Relation of tobacco smoking to arte. riosclerosis obliterans in diabetes mellitus. JAMA 1946; 131 : 20S Muhlhauser 1. Sawicki P, Berger M. Cigarette-smoking as a risk factor for macroproteinuria and proliferative retinopathy in type I (insulin-dependent) diabetes. Diabetologia 1986 :. 29: Abbott RD. Yin Y. Reed DM, Yano K. Risk of stroke in male ciga rette smokers. N Engl J Med 1986 ; 315 :

7 14. Selman JT. Puska P. Tuomilehto J, Homan K. Relation of blood pressure. serum lipids. and smoking to the risk of cerebral stroke. Stroke 1982 ; 13 : Molgaud CA. Banok A. Peddecord KM, Rothrock J. The associa tion between cerebrovascular disease and smoking : s case-control study. Ncuroepidemiology 1986 ; 5 : Rival J. Riddle 1M, Stein PD. Effects of chronic smoking on plate let function. Thromb Res 1987; 45: , Wilhelmsen L. Svudsudd K. Korean-Bengtsen K et al. Fibrinoge n as a risk factor for stroke and myocardial infarction. N Engi 1 Me d 1984 ; 311 : Rogot E, Murray JL. Smoking and causes of death among U.S. veterans : 16 years of observation. Public Health Rep 1910; 95 : Camillf AE, Burrows B. Knudson RJ, Lyle SK, Lebowitz MD. Longitudinal changes in forced expiratory volume in one second i n adults. Ann Rev Respir Dis 1987; 135 : Larson C. Natural history and life expectancy in severe alpha-i-antitrypsin deficiency, Pi Z. Acts Med Stand 1978 ; 204: Rees PI, Chowienczyk Pl. Clark THJ. Immediate response to cigarette smoke. Thorax 1982 ; 37 : Murray AB, Morrison M. The effect of cigarette smoke from th e mother on bronchial responsiveness and severity of symptoms in children with asthma. 1 Allergy Gin Immunol 1986 ; 77: Fenneny AG. Banks J. Ebden P. Bevan C. The effect of cigarett e withdrawal on asthmatics who smoke. Eur J Respir Dli 1987 ; 71 : Kilburn KH, Lilis R. Anderson HA, Miller A, Warshaw RH. Interaction of asbestos, age, and cigarette smoking in producing radiographic evidence of diffuse pulmonary fibrosis. Am 1 Med 1986; 80: Selikoff IJ. Cancer risk of asbestos exposure : Origins of human cancer. New York : Cold Springs. Harbor Laboratory, Stanciu C, Bennett JR. Smoking and gastro-oesophagal relein. B r Med ; III : Kikendall JW, Evan!). Johnson LF. Effect of cigarette smokin g on gastrointestinal physiology and non-neoplutic digestive disease. 1 Clin Gastroentetol 1984 ; 6 : Boyko EJ, Koepsell TD, Perera DR, Inui IS. Risk of ulcerative colitis among former and current cigarette smokers. N Engl 1 Me d 1987; 316: Robens CI, Digale R. Non-smoking. A feature of ulcerative colitis. Br Med ; 285: 440. ORIGINAL MEDDELELSE Medforer helbredsprobleme r rygeopher? Af Peter Lange, Peter Scbaobr, Steffen Groth, Jean Mortensen. forskdngslsbonnt Matte Appleysrd & Corm Jense n Tobaksrygning er of WHO udnaevnt tic en of de vigtigste sundhedsskadelige faktorer i de vestlige lande (1). Til'rods for omfattende oplysningskampagner er der alligevel mange stony sere, der fortsaetter med at ryge. Det er en almindelig iagttageise, at rygere angivet plutiselige aendringer i helbredet som en vigil ; area ; til rygeopher (2, 3, 4). Hvis des virkelig er tilfmldet, at rygere er smelig modtagelige for rid om rygeopher i tilslutning til nyopstaet aivorlig sygdom, er des noget, man bar cage hensyn til ved tilrettelmggelse of individuel radgivning. Hensigten med dette arbejde var at foretage en systematisk undersegelse af, om rygere, som fir nydiagnosticeret sygdom, logger tobakken pa hylden hyppigere end rake rygere. Under blev udfert ved, at man som led i en helbredsundersegelse udspurgte om tobaksrygning i en befolkningsreprmsentativ stikpreve of personer, som 2 gange deltog i en epidemiologisk undersegelse med 5 errs mellemrum. Rygeopher bleu relat e. Fra ltigehnepitnn, Kabeehave. ewerbro-undersaaehan/ntedk:guk afdeling B. afde8nres tee Minot KF. Btrpebiag Horrid, manna *Mang 2024 ret til debut of sygdomme, hvis forleb og prognose i vmsendi g grad afhanger of tobaksrygning: Akut myokardieinfark t (AMI), asthma bronchiale, claudicatio intermittens og diabetes mellitus (DM). Endvidere blev rygeopher relateret til. om de r havde vmret tegn pi kronisk bronchitis allerede ved ferste undersegelse. Da deltagerne ikke modtog rid om cipher med rygning ve d den ferste undersegelse, mi et rygeopher formodes at afspejie tilsvarende aendringer i befolkningen. EGNE UNDERSeGEISE R MATERIALE OG METODER I arena 1976 tit 1978 gennemfertes en prospektiv kardiovaskular befolkningsundersegelse(0sterbro-undersegelsen) pi Rigshospitalet, rnedicinsk afdeling B. Af de ca personer mellem 20 og 90 ix, sons boede pi 0sterbro pi davarende tidspunkt, bleu udvalgt og Inviteret til at deltage i undersegelsen. I alt tog personer imod tilbudet. I crane blev befolkningsundersegelsen gentaget. Blandt de , som deltog i den 2. undersegelse, var de r personer, som ogsi havde deluges i den 1. undersegelse 5 it tidligere. Ved begge undersegelser blev personerne udspurgt om tobaksrygning og besvarede et spergeskema om tidligere AMI og tilstedeva:relse at asthma bronchiale og DM. Diagnosen claudicatio intermittens bkv stillet, hvis der i underekstremitetern e rapporteredes tilstedeva-relse of gangsmerter, som svandt leaden for 10 min efter standsning. Diagnosen bronchitis chronica ble v stillet ved tilstedevaerelse of poste og opspyt na sten daglig i mindst 3 maneder of are'. Proceduren ved stikpreveudtagelsen er beskrevet og en detaljeret beskrivelse of des sanslede undersagelsesprogram giver andetsteds (5). I des folgende omtales kun personer, som var 40 it elle r aeldre ved den for ge 0aterbro-undersegelse, og som ogsi deltog i den anden. Personer bleu defincret som rygere, hvis de oplyste, at de daglig rug cigaretter. cerutter, cigarer eller pibe. Til at skenne over, hvorvidt hyppigheden at rygeophor var signifikant forskellig i de enkelte subgrupptr, har vi brugt 1C' test. I analyserne of de enkelte nyopstaede sygdommes betydning for frekvensen of rygeopher indgik kun dc personer, so m ikke havde den pagaldende sygdom ved forme undersegelse. RESULTATE R Blandt materialets rygere var der 677 (I l,601.), som va r holds op mcd at ryge i lobe' of den femirige observationsperiode. Frekvensen of rygeophor var 7,2 eta blandt personer melkm 40 og 50 ir, 109a blandt arise og 13,8 le bland' personer, som var over 60 err gamic ved den forme undersegelse. I label 1 har vi angivet hyppigheden of rygeopher hoe personer, som i observationsperioden Ilk AMt, asthma bronchiale. D M cller claudicatio intermittens. Resultaterne er givct for begg e ken samlet, ds der i ingest of subgrupperne kunne observere s signifikante forskelle i rygeopharsfrekvensen mellem konnene. Den hejeste frekvens of rygeopher blev observeret bland' personerne, som flit AMI under opfelgningsperioden (label I). Deres rygeophersfrekvens var n esten 4 gange sec hej som i gruppen uden AMI (p<0,001). Blandt personer med nyopstaet claudicatio intermittens og asthma bronchiale var frekvensen o f rygeopher noget hejere end bland' personer uden than syg. dornme. Blandt personer med nyopstaet DM var frekvensen o f rygeopher ikke signifikant hejere end blandt personer uden DM. Rgere, sons ved ferste undersegelse havde kronisk bronchitis, fortsatte med at ryge i noget hejere grad end de symptomlose rygere (label 2). Heller ikke i denne gruppe var der noge n signifikant fonkel I rygeopharsfrekvensen mellem konnene. Under den femirige observationsperiode var dcr 226 personer, som ved den ferste undersegelse var aldrig-rygere elle r eks-rygere, der pibegyndte eller genoptog tobaksrygning. ammo ramie,t»r. a,wous,,em. valar se.is masts

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsagsteori Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011 Årsager The cause of a disease event is an event, condition or characteristic that preceeded the

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire.

We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. Dear holiday-maker We hope you have enjoyed your holiday and that you are willing to help us improve our holiday support programme by completing this questionnaire. The information and answers you provide

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Infertilitet sygdomme der ikke forebygges. Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Infertilitet sygdomme der ikke forebygges Søren Ziebe Klinikchef Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Politikkens prognose PS. Der er heldigvis en regnefejl på faktor 10 fødselstallet er 55.000 hvilket

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps

Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Lovkrav vs. udvikling af sundhedsapps Health apps give patients better control User Data Social media Pharma Products User behaviour Relatives www Self monitoring (app) data extract Healthcare specialists

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere