Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0."

Transkript

1 Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0. Revideret 21. maj

2 Naturen som social løftestang Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0 Staben for Sundhed og Ældre Arbejde og helbred er tæt forbundet. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland viser, at borgere, der ikke er i arbejde, har et langt dårligere selvvurderet helbred, trivsel og livskvalitet sammenholdt med de, der er i arbejde. Ligeledes er der store forskelle i sundhedsvaner mellem gruppen af borgere i arbejde og gruppen, der ikke er i arbejde. Eksempelvis er der: I arbejde Ikke i arbejde Dagrygere 15% 28% Højt risikoforbrug af alkohol (>14/21) 6% 10% Fysisk inaktive 17% 21% Ingen idræt/motion i fritiden 41% 53% Stillesiddende i fritiden 12% 20% Usundt kostmønster 11% 17% Svær overvægt 14% 20% Projekt: Naturen som social løftestang er et tværgående samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen og Herning Kommune. Fra Herning Kommune deltager Projektenheden, Teknik og Miljø og Sundhed og Ældre. I maj 2013 indgik Regeringen og Enhedslisten en aftale om at yde en særlig indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Aftalen tog afsæt i de positive effekter, der foreligger ved brugen af naturen i mange sammenhænge. Det er således dokumenteret via undersøgelser og praktiske erfaringer, at naturnære aktiviteter har en positiv betydning for menneskers sundhed og velvære. 2

3 Formål Miljøministeriet fik derfor tildelt opgaven med at gennemføre indsatser målrettet denne målgruppe. Naturstyrelsen, som er en del af Miljøministeriet, har positive erfaringer med at kombinere naturoplevelser med arbejdsopgaver i naturen. Naturstyrelsen ønsker med sine skov- og naturarealer at bidrage til en indsats målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Arbejdsopgaverne er kendetegnet ved, at de er: Meningsfulde Afgrænsede og overskuelige Synlige for omverdenen Uden deadline Differentierbare i forhold til den enkelte Oplevelsesorienterede. Knytter an til fortællinger om stedet, naturen, årstiden, sundhed og velvære m.m. Naturstyrelsen stiller endvidere en skovarbejder til rådighed til at igangsætte og følge op på arbejdsopgaverne. Hvis nødvendigt etablerer og finansierer Naturstyrelsen toiletfaciliteter på stedet. Ifølge de seneste nøgletal på beskæftigelsesområdet er der i Herning Kommune borgere på kontanthjælp. Heraf er 325 jobparate og 908 aktivitetsparate. I Projektenheden, som er en del af den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, er der fokus på at få kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse så hurtigt som muligt ved hjælp af en vifte af tilbud. I Projektenheden er der et ønske om at supplere de nuværende tilbud med et aktiveringstilbud, som gør brug af Naturstyrelsens arealer. Tilbuddet vil være rettet mod den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Målgruppen er ligeledes kendetegnet ved, at en ordinær virksomhedspraktik ikke umiddelbart er en realistisk mulighed. I valg af Naturstyrelsens arealer lægges der vægt på, at disse grænser op mod naturarealer, som varetages af Natur og Grønne Områder, Herning Kommune. Dette med henblik på at understøtte et samarbejde og et partnerskab mellem Naturstyrelsen og Natur og Grønne Områder om indsatsen målrettet kontanthjælpsmodtagere og naturpleje. At bruge naturen som en social løftestang i en helhedsorienteret indsats målrettet de kontanthjælpsmodtagere, der har brug for særlig støtte til at finde mening og motivation for at komme videre i livet med arbejdstilknytning i sigte. Via oplevelser og arbejdsfællesskaber i naturen at styrke borgerens fysiske og mentale sundhed. Ligeledes at afdække og udvikle borgerens sociale, personlige og faglige kompetencer og mestringsevne, med henblik på at øge borgerens sundhed og arbejdsmarkedsparathed. 3

4 Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster At borgeren efterfølgende kan deltage i virksomhedspraktik. At nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder. Projektperiode: 1. september marts Målgruppe: Voksne kontanthjælpsmodtagere der er aktivitetsparate og har sammensatte og komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Beskrivelse af indsatsen i Naturen som social løftestang: Tre dage om ugen vil en projektmedarbejder og en gruppe på 8-10 personer tage ud til et nærmere bestemt naturområde. Udover at løse specifikke arbejdsopgaver såsom naturpleje, stable brænde, rengøre skilte m.m. vil der være fokus på naturoplevelser og fortællinger, der knytter an til stedets historie og natur, årstiden m.m. Ligeledes sætter projektet fokus på naturen som ramme for fx samtale, sociale fællesskaber, bevægelse, sund mad og naturen som spisekammer, rygestop og hvordan ophold i naturen påvirker den fysiske og mentale sundhed. Borgeren henvises til forløbet på baggrund af en afklarende samtale med koordinerende sagsbehandler i Projektenheden. Den enkelte borger vil få tilbud om at deltage i 13 uger med mulighed for forlængelse. Ved behov vil der ligeledes være mulighed for at differentiere tilbuddet i forhold til den enkelte borger. Borgeren kan således deltage fra en til tre dage om ugen. Projektenheden, Godsbanevej 1B, 7400 Herning er base og udgangspunkt for projekt: Naturen som social løftestang. Estimeret ressourceforbrug: Ansættelse af fuldtids projektmedarbejder i Projektenheden. 1. september marts kr Naturfaglig person, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune timer årligt. I alt 280 timer. kr Sundhedsfaglige medarbejdere, Herning Kommune timer årligt. I alt 350 timer. kr PR og kommunikation, Kommunikation, Herning Kommune. - I alt 150 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Projektledelse og administration, Projektenheden, Herning Kommune timer årligt. I alt 425 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. 4

5 Evaluering og afrapportering. - I alt 80 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Udgifter i forbindelse med kørsel mellem Projektenheden og naturområde Drift af biler inklusiv brændstof kr Events fx familieskovtur, friluftskoncert kr Miljøministeriet har i 2015 afsat 5 mio. kr. til en tilskudsrunde, der skal skabe flere og bedre muligheder for natur- og friluftsoplevelser for de svageste i samfundet og give flere socialt udsatte mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Ansøgningsfristen til Den Sociale Naturpulje er den 25. maj Forventet svar medio juni Udgifterne til naturfaglig person (naturvejleder) og sundhedsfaglige medarbejdere samt udgifterne i forbindelse med kørsel søges dækket via Den Sociale Naturpulje. Udgifterne til indkøb af redskaber og vedligehold afholdes af Naturstyrelsen. Følgende udgifter søges dækket af Forebyggelsesudvalget. Projektmedarbejder I alt Events I alt Estimerede gevinster: På individniveau: At borgeren får succesoplevelser. Styrket sit selvværd og sin tiltro til egen formåen (mestringsevne). At borgeren får styrket sin fysiske og mentale sundhed. Oplever en forbedret trivsel og livskvalitet. At borgeren bliver motiveret til at ændre sundhedsvaner. At borgeren finder mening og motivation for at komme videre i livet med arbejdstilknytning i sigte. At borgeren via udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer vil være i stand til at deltage i virksomhedspraktik. At borgeren via øget mestringsevne kan mindske de komplekse problemstillinger, og derved komme tættere på arbejdsmarkedet, herunder at borgeren skifter kategori fra aktivitetsparat til uddannelsesparat eller jobparat. At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder. 5

6 Risikovurdering Tidsplan Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Beskæftigelse: I Projektenheden er der primært fokus på indsatser for de årige og sekundært eller slet ingen indsats for borgere over 30 år. Med dette projekt kan der tilbydes en indsats for borgere over 30 år, som har komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Det forventes, at projektet kan bringe en del af de deltagende borgere videre mod en virksomhedspraktik eller selvforsørgelse. At borgeren får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet og via selvforsørgelse er med til at nedbringe udgiften til overførselsindkomster. Teknik og Miljø: Via projektet får Natur og Grønne Områder udført naturpleje enten på kommunale arealer eller private fredede arealer, hvor Herning Kommune er plejemyndighed. Naturplejen er med til at holde tilgroningen af vores natur- og kulturarealer nede, og dermed øges naturværdien, de landskabelige udtryk og lignende på flere arealer i Herning Kommune. Ikke relevant Ultimo august nedsættelse af styregruppe. 1. september 2015 ansættelse af projektmedarbejder i Projektenheden. Indtag af deltagere i projektet: 1. oktober december Opsamling og evaluering: Februar og marts Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget, Teknik og Miljøudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift. Indsatsen beskrives på Projektenhedens hjemmeside. Indsatsen skal highlightes på hjemmesiden Herning.dk og på facebook, hvor man jævnligt vil kunne følge arbejdet og de planlagte events i naturen. Pressemeddelelser i forbindelse med nye tiltag. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke. Den mentale sundhed skal styrkes. Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Nærværende projekt tilgodeser anbefalinger i Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Overvægt og Tobak. Beskæftigelsesområdet: Projektet og dets tværfaglighed kan i samarbejde med borgeren og den koordinerende sagsbehandler yde en ekstra indsats for borgere med komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Disse borgere har ofte været på langvarig forsørgelse. Det forventes, at projektets målrettede indsats flytter 6

7 Projektevaluering borgeren mod selvforsørgelse, og der vil dermed være besparelser i sigte både på forsørgelse og på sundhedsfaglige indsatser. For at sikre et fortsat tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, er det nødvendigt at få en større del af gruppen af udsatte ledige væk fra offentlig forsørgelse og i uddannelse eller arbejde. Nærværende projekt kan bidrage til at flytte de aktivitetsparate borgere over til at være uddannelsesparate/jobparate eller selvforsørgende og dermed tættere på arbejdsmarkedet eller helt ud på arbejdsmarkedet. Friluftsstrategi for Herning Kommune: I Herning Kommune pågår et arbejde med at udfærdige en ny friluftslivsstrategi, som sætter fokus på at styrke friluftslivet bredt i Herning Kommune - både i byen og i det åbne land. Der sættes fokus på fire temaer i friluftslivet; bevægelse, læring, fællesskab og oplevelser, i arbejdet for at styrke friluftslivet. Nærværende projekt løfter alle fire temaer og er med til at udbygge muligheden for at være aktiv i fritiden. OBS (Strategien er endnu ikke endeligt godkendt) I projektperioden vil projektet løbende blive evalueret og tilpasset den enkelte deltager og gruppen. Ved projektets afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver projektets resultater ved hjælp af relevante kvantitative og kvalitative data. Metode: Progressionsmåling. En systematisk måling af borgerens egen oplevelse af progression. Udfyldes ved opstart på forløb, i uge 10 i forløbet og ved afslutning af et forløb. Målinger af borgerens egen vurdering af progression kan vise: Om borgeren oplever en reel udvikling, eller om hans eller hendes forløb trænger til justering. Om et tilbud har den effekt, som vi forventer, både for den enkelte borger og for gruppen. Registrering af antal deltagere (henviste gennemførte forløb) Ovenstående kan evt. suppleres med effektmålinger i form af fx SF12 og/eller Antonovskys spørgsmål: Oplevelsen af sammenhæng. 7

8 Familierettet indsats - ressourceforløb Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0. Staben for Sundhed og Ældre. Alle børn og unge uanset social baggrund har ret til et trygt og meningsfuldt liv. Et liv, hvor de kan udfolde deres fulde potentialer og få så mange gode leveår som muligt. Social ulighed i sundhed starter allerede ved fødslen. Undersøgelser viser, at børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse, har en større risiko for at blive genindlagt ved fødslen og en mindre sandsynlighed for at få deres børneundersøgelser og børnevaccinationer. Ligeledes har denne gruppe af børn en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet som følge af usundere kostmønstre, overvægt, rygning og fysisk inaktivitet end børn af forældre med en lang uddannelse. Fx er andelen af børn og unge i alderen år, der er overvægtige næsten fire gange højere i den laveste socialgruppe sammenholdt med den højeste socialgruppe. Børn med overvægt har oftere en lavere livskvalitet og er ekstra udsatte for mobning og stigmatisering end børn med normalvægt. Overvægt øger risikoen for at udvikle fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og fysiske og psykiske problemer. Forekomsten af dårlig mental sundhed og trivsel blandt børn stiger, jo dårligere børnene er stillet socioøkonomisk. Når børn mistrives, går det ud over deres indlæring, overskud i dagligdagen og muligheder for at indgå i sociale relationer. I dette projekt sættes fokus på en proaktiv indsats målrettet familier med hjemmeboende børn, og en forældre der efter længere tids sygemelding eller kontanthjælp får tilkendt et ressourceforløb. Et ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig helhedsorienteret indsats. Målet er, at 8

9 Formål Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster ressourceforløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Formålet med projektet er, at etablere en proaktiv indsats målrettet sårbare familier med forældre der på grund af fx langvarig sygdom, dårlig trivsel, ledighed, dårlig økonomi, skilsmisse eller sygdom og død i den nærmeste familie har svært ved at finde overskud og ressourcer til at håndtere dagligdagens gøremål og udfordringer. Hensigten med indsatsen er: At støtte op om familiens sundhed og trivsel. At børn og unge i familier med sygdomsramt forælder, kan vokse op i sunde og trygge rammer og få udviklingsmuligheder på lige fod med andre børn og unge. Gennem en indsats der tager hånd om hele familien, at fremme den ramte forældres sundhed og trivsel og dermed også mulighederne for at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Projektperiode: 1. september marts Målgruppe: Familier med hjemmeboende børn og en forældre der er tilkendt et ressourceforløb. Indsatsen skal indgå som et led i den vifte af tilbud og aktiviteter rehabiliteringsteamet kan anbefale i forbindelse med en indstilling til et ressourceforløb. Beskrivelse af indsatsen: Der ansættes en trivselskoordinator, som kan tilknyttes familier med særlige behov. Trivselskoordinatoren skal med udgangspunkt i familiens ressourcer og behov yde hjælp og støtte til fx: At skabe struktur og sikre en overskuelig og sammenhængende hverdag for hele familien og familiens medlemmer. At etablere, fremme og/eller fastholde kontakten til fx sundhedsplejen, daginstitution, skolen, den praktiserende læge, fritidstilbud, PPR og frivillige organisationer og ressourcepersoner m.m. At yde støtte til forældrerollen. At yde støtte i forbindelse med fx indkøb, mad og måltider i familien. At afdække og aktivere familiens netværk. Fælles for forløbene er, at de bliver skræddersyet i forhold til familiens og børnenes behov. Estimeret ressourceforbrug: Fuldtidsansat projektmedarbejder med base i??, Herning Kommune fra 1. november marts Projektledelse. 9

10 - 100 timer årligt i alt 350 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Evaluering og afrapportering. - i alt 80 timer. Driften afholdes af driftsmidler. Transportudgifter i forbindelse opsøgende besøg. Følgende udgifter søges dækket af Forebyggelsesudvalget: Trivselskoordinator I alt Kørsel I alt Risikovurdering Tidsplan Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Estimerede gevinster: Via en proaktiv indsats og tidlig opsporing at forebygge mistrivsel bos børn og unge i familier hvor en eller begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarkedet grundet komplekse problemer ud over ledighed. At flere borgere i ressourceforløb kommer tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Ikke relevant Ultimo august nedsættelse af styregruppe 1. november 2015 ansættelse af en trivselskoordinator. Indtag af deltagere i projektet: 1. november marts Opsamling og evaluering: Februar og marts Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift. Indsatsen beskrives på Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelses (CEB) hjemmeside og i folder til borgere om ressourceforløb. Skriftligt og mundtlig information til rehabiliteringsteamet og de koordinerende sagsbehandlere. Mundtlig og skriftlig information til alle interessenter og relevante samarbejdspartnere. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sundhed og trivsel blandt børn og unge Den mentale sundhed skal styrkes Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelses. Nærværende projekt 10

11 Projektevaluering tager bl.a. afsæt i anbefalingerne i Mental Sundhed Tidlig indsats for sårbare familier fx familier med forældre med langvarig eller livstruende sygdom. Ved projektets afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver projektets resultater. Metode til dataindsamling skal nærmere afklares. 11

12 Fremskudt sundhedsindsats Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af den samlede Forebyggelseshandleplan, version 2.0 Staben for Sundhed og Ældre Borgere med psykisk sygdom er mere syge og dør langt tidligere end gennemsnitsdanskeren. Den forventede levetid er cirka 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression. I litteraturen angives flere forskellige årsager. For det første at mennesker med psykiske sygdomme har en mere usund livsstil end gennemsnitsdanskeren. For det andet at visse psykofarmaka er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme og diabetes. For det tredje at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske sygdomme. For det fjerde at der er en fælles genetisk disposition til visse psykiske og somatiske sygdomme. Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen, 2013 viser bl.a. at: 29,5 pct. at borgere med længerevarende psykiske lidelser ryger dagligt (mod 15,6 pct. i resten af befolkningen) 10,4 pct. overskrider Sundhedsstyrelsen højrisikogrænse for alkohol (mod 8,3 pct. i resten af befolkningen) 22,1 pct. er svært overvægtige (mod 13,2 pct. i resten af befolkningen) 27,1 pct. har stillesiddende fritidsaktiviteter (mod 14,4 pct. i resten af befolkningen) Samtidig peger forskningen på, at mennesker med psykiske sygdomme er mindst ligeså motiveret for at ændre sundhedsvaner som den øvrige del af befolkningen. 12

13 Formål For nogle mennesker med psykiske sygdomme gælder, at de lever et liv som socialt udsat. Betegnelsen socialt udsat dækker over mange forskellige livssituationer og sociale problemer. Rådet for Socialt Udsatte beskriver social udsathed som det at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv. Centralt for forståelsen af socialt udsathed er, at det handler om ophobning af dårlige levevilkår og mangel på deltagelse på en række centrale områder i samfundet, fx økonomiske fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed, manglende faglig eller politisk deltagelse, få sociale aktiviteter og få fritidsaktiviteter. Der er behov for en særlig sundhedsmæssig indsats over for socialt udsatte borgere. Undersøgelser viser at social udsatte borgere har en meget dårlig sundhedstilstand og i gennemsnit lever 22 år kortere end en gennemsnitsdansker. Analyser af socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet tegner et broget billede. Overordnet set og sammenlignet med den generelle danske befolkning har socialt udsatte et markant merforbrug af sundhedsydelser. Socialt udsatte har fx hyppigere kontakt til almen praktiserende læge, er oftere indlagt, oftere på skadestuen og modtagere oftere ambulant behandling. Andre undersøgelser viser at nogle udsatte borgere udskyder eller undlader at tage kontakt til sundhedsvæsenet på grund af dårlige erfaringer og en grundlæggende mistillid til systemet. Herning Kommune deltog i perioden i projekt Sundere liv i socialpsykiatrien et udviklingsprojekt i regi af CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Aarhus. I projektet deltog regionale og kommunale socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud samt kommunale bostøtteordninger. Nærværende projekt tager afsæt i viden og erfaring fra projektet samt de eksisterende indsatser og tilbud, på det sundhedsfaglige og socialpsykiatriske område. Projektets overordnede og langsigtede mål: At forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme af sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte. Projektets delmål: Via en fremskudt indsats at sikre mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte, en tidlig opsporing af sygdom og en hurtig adgang til det etablerede sundhedssystem (undersøgelse, behandling og forebyggelse). Via en sammenhængende, koordineret og tilpasset indsats at sikre mennesker, som er psykisk sårbare og udsatte, den samme udbytte af ydelserne som den øvrige del af befolkningen. At sikre mennesker som er psykisk sårbare og socialt udsatte en bedre adgang til kultur- og fritidstilbud. At fremme tilgængelighed og adgang til det etablerede sundhedssystem. 13

14 Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Projektperiode: 1. september marts Målgruppen for indsatsen: Mennesker som har en psykisk sygdom/er psykisk sårbare. Er 18 år eller derover. Ikke kan gøre brug af de ordinære tilbud (Sundhedstilbud, fritidstilbud, kulturtilbud). +/- et misbrug (alkohol/stoffer). Er motiveret for at iværksætte forandringer med fokus på sundhed og trivsel. Projektets mål søges indfriet gennem etablering af et opsøgende sundhedsteam bestående af en sygeplejerske og en socialpædagog, begge med erfaringer og speciale i psykiatri. Det opsøgende sundhedsteam skal møde målgruppen, der hvor de primært opholder sig fx på væresteder, i aktivitetstilbud og i eget hjem. Deltagere i projektet kan således også rekrutteres via henvendelser fra medarbejdere i bostøtten, hjemmeplejen o.l. I projektet lægges vægt på, at det opsøgende sundhedsteam også kommer ud i kommunens yderområder. Borgerne skal ikke henvises eller visitere til tilbuddet. Det opsøgende sundhedsteam skal primært gennemføre afklarende sundhedssamtaler, sundhedstjek, mindre akutte sygeplejeopgaver, social støtte og omsorg. Ligeledes med afsæt i borgerens ønsker og behov at hjælpe og støtte borgeren videre i det etablerede system. Målet er at skabe en sammenhængende indsats og en hurtig kontakt til de relevante myndigheder og behandlingstilbud fx: Visitationen. SKP-medarbejder i Herning Kommune (Støtte og kontaktperson til misbrugere og hjemløse, Misbrugscenter Herning). Socialpsykiatrisk Center, Nada-behandlinger i hjemmet. Misbrugscenter Herning. LivsStils Huset, Skovlyset, Herning. Sundhedstilbud i Herning Kommune. Hjemmesygeplejen. Den praktiserende læge Idrætsforeningen FIFS (Foreningen Idræt for Sundhed) som er et tilbud til psykisk sårbare. Har tilbud om idrætsmentor eller en idrætsven. Foreningen SIND. Frivillige sundhedscoaches. 14

15 For at imødekomme og tilgodese målgruppens særlige behov, skal de eksisterende tilbud i Socialpsykiatrisk Center, Herning, Misbrugscenter Herning, Hjemløseteamet og LivsStils Huset tilpasses målgruppen. Eksempelvis skal der være mulighed for Nada-behandlinger i hjemmet og særlige tilrettede forløb med fokus på fx sundhedsvaner, medicinhåndtering, alkohol og stoffer. I samarbejde med Herning Frivilligcenter og de frivillige organisationer etableres et korps af frivillige sundhedscoaches, som fx har til opgave at støtte den enkelte i kontakten til myndighederne og det etablerede sundhedssystem. Ligeledes at støtte borgerens deltagelse i sundheds- kulturog fritidstilbud, gennemførelsen af ændringer af sundhedsvaner og fastholdelse af disse m.m. Rekruttering og uddannelsen af frivillige foregår i et samarbejde mellem Herning Frivilligcenter, de frivillige organisationer og det det fremskudte sundhedsteam. Styregruppen I forbindelse med projektet nedsættes en styregruppe, som udover at følge projektet har til opgave, at indgå i dialog med de relevante samarbejdspartnere om udarbejdelse af anbefalinger i forhold til: - Hvordan kan det etablerede sundhedssystem gøres mere tilgængelig for mennesker, der er psykisk sårbare og udsatte? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster Estimeret ressourceforbrug: To fuldtidsansatte projektmedarbejder til det opsøgende sundhedsteam fra 1. november marts (OST) Det forventes at det opsøgende sundhedsteam vil have kontakt til borgere årligt. Heraf vil ca. ¾ tage mod et tilbud i LivsstilsHuset, Misbrugscenter Herning eller Nada-behandling i eget hjem. Nada-behandlinger i eget hjem ved medarbejder i Socialpsykiatrisk Center, Herning. (SPC) timer årligt. I alt ca timer. - Materialer til behandling: kr ,00 Øget kapacitet og tilpassede forløb i LivsStils Huset, (LSH) Skovlyset, Herning. - medarbejder i Livsstils Huset 50 timer årligt. I alt 160 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. - materialer, honorar eksterne rådgivere, undervisere m.m. kr ,00 Øget kapacitet og tilpassede forløb i Misbrugscenter, Herning. (MC) timer årligt. I alt ca. 800 timer Projektledelse og administration timer årligt. I alt ca. 425 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Evaluering og afrapportering. Udgiften afholdes af driftsmidler. - I alt 100 timer 15

16 Kørselsudgifter i forbindelse det opsøgende sundhedsteam og Nada-behandlinger i hjemmet: Indkøb af materiale til det opsøgende sundhedsteam. (Fx apparatur til måling af blodtryk, blodsukker, lungefunktion m.m.) PR og trykning af infomateriale. IT-udstyr (PC og mobil telefoner). De samlede udgifter der søges dækkes af Forebyggelsesudvalget: I alt OST SPC MC LSH Kørsel IT/ mobil App I alt Estimerede gevinster: Ved at lave en fremskudt sundhedsmæssig indsats, er der en forventning om, at forebygge eller mindske den specialiserede indsats efter serviceloven. Borgerens udfordringer, vil være mindre og indsatsen vil være mindre indgribende/ikke nødvendig. Den håndholdte/opsøgende indsats vil have stor betydning for at nå borgeren og borgeren vil komme i gang med rehabiliteringsprocessen på et tidligere tidspunkt. At bedre udsatte borgeres sundhedstilstand og livskvalitet - i forhold til at de i gennemsnit lever 22 år kortere. Risikovurdering Ikke relevant Tidsplan Projektperiode: 1. september marts 2019 Ultimo august: Projektorganisering projektbemanding. Nedsættelse af styregruppe. Ansættelse af to projektmedarbejdere pr. 1. november november marts 2019: Gennemførelse af indsatser og aktiviteter i projektet. Februar marts 2019: Evaluering og afrapportering. 16

17 Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift i Handicap og Psykiatri. Tilbuddet annonceres via opslag på bo- og væresteder, boligforeninger, i de lokale butikker osv. Ligeledes udarbejdes informationsmateriale til alle relevante interessenter fx bostøtten, hjemmeplejen, praktiserende læger, Udsatterådet og SIND. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere. Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Nærværende projekt understøtter anbefalingerne i Mental Sundhed Støtte til udsatte borgere. Indsatsen er også i tråd med strategien på udsatteområdet i Herning Kommune, hvor der blandt andet står: Det overordnede mål er, at den socialt udsatte borger får et værdigt liv, et liv som de magter. Så vidt det er muligt et liv, hvor borgeren er selvhjulpen og uafhængig af offentlig hjælp Udviklingen ud af social isolation er betinget af et samspil mellem flere indsatsområder, der hver især rummer flere individuelt tilrettelagte aktiviteter. Det afspejles i de opstillede målsætninger, der retter sig mod både hjemløshed, sundhed, misbrug og beskæftigelse. Tilsammen skal målsætningerne og de indsatser der knytter sig til målene skabe værdi, i form af løsrivelse fra social isolation, fastholdelse af bolig, forbedring af sundhedstilstanden, reduktion af misbrug og i bedste fald beskæftigelse Arbejdsgrundlag i Handicap og Psykiatri: Missionen: Handicap og Psykiatri arbejder for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab. Visionen: Vi er i dialog med borgeren Vi møder borgeren med forventninger Vi ser og afprøver muligheder Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Projektevaluering Ved projektet afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver relevante kvantitative og kvalitative data. Valg af metoder til dataindsamling skal afklares. 17

18 Sundhed og trivsel på dansk Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0. Staben for Sundhed og Ældre. Projektet gennemføres i samarbejde med Lærdansk, Herning Lærdansk Herning har pr. 1. april kursister fra ca. 80 lande. Det største antal kursister i mange år. Ca. 80 % af kursisterne er i Danmark for at arbejde eller studere. De resterende er ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. Lærdansk har kursister fra Herning og Ikast-Brande Kommuner. I 2015 modtager Herning Kommune 196 flygtninge og Ikast-Brande Kommune modtager 89 flygtninge. Det er svært at spå om fremtiden, udviklingen i de uroprægede områder og den danske flygtninge- og integrationspolitik fremadrettet. Det formodes, at Herning Kommune også i de kommende år vil modtage ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. Sproget er midlet til kommunikation og en forudsætning for god integration. Men god integration handler ikke kun om at lære det danske sprog. Det er i ligeså høj grad vigtigt at få indblik i skikke, regler og normer, dansk humor og danske samfundsforhold. Disse faktorer er også afgørende for at få eller fastholde et job, og derfor undervises der på Lærdansk i mere end blot det danske sprog. Medborgerklassen på Lærdansk, Herning. Medborgerklassen er et "vejledende og opkvalificerende integrationsforløb med et stærkt arbejdsmarkedsrettet sigte". Forløbet er foranstaltet efter In- 18

19 tegrationslovens 23a. Forløbet henvender sig til ikke-vestlige udlændinge, herunder primært flygtninge og familiesammenførte jf. INL 2, stk. 2 og 3. Det helt centrale formål med forløbet knytter sig til Integrationslovens formålsbestemmelse og er således at medvirke til, at udlændinge bliver deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund jf. INL 1. Et fuldt medborgerskab indebærer deltagelse i forskellige sammenhænge, herunder i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv jf. INL 1, stk. 2, nr. 2. Medborgerklassens indhold faciliterer deltagelse i disse sammenhænge dog med et stærkt fokus på deltagelse i det arbejdsmæssige liv. De øvrige sammenhænge indgår således som et understøttende element ud fra en præmis om, at de alle er gensidige afhængige. Forløbet et inddelt i tre trin, der fører kursisten fra afdækning af medbragte kvalifikationer over praksisnær opkvalificering til selvstændig formulering af egne kompetencer og job-/praktiksøgning. Forløbet iværksættes forud for og med henblik på virksomhedspraktik jf. INL 23b, der således bliver trin 4 på kursistens vej til ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse. En afdækning af hvilke forhold der for denne målgruppe har en positiv betydning for overgangen til ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse, viser at: - en dansk uddannelse (både erhvervsfaglige og videregående). - erhvervserfaring - historisk/medbragt samt dansk erhvervserfaring. - et godt fysisk og psykisk helbred har en afgørende betydning. Medborgerklassen faciliterer kursistens motivation og forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en dansk uddannelse. De medbragte kvalifikationer afdækkes og vigtigheden af praktikforløb fremhæves, da praktik giver dansk erhvervserfaring. Når det vedrører et godt fysisk og psykisk helbred, søger Medborgerklassen at styrke dette ved dels at have fokus på trivsel og uddannelsesmiljø og dels ved at have motion som et fast element på skemaet. Med det formål at sætte et øget fokus på sundhed og trivsel har Lærdansk rettet henvendelse til Staben, Sundhed og Ældre, Herning Kommune vedrørende et samarbejde om undervisningen i relevante emner. Undersøgelser af sundhed og trivsel blandt af etniske minoritetsgrupper i Danmark viser, at helbredstilstanden ofte er dårligere end blandt etniske danskere. Årsagerne hertil er mange, og ofte er der tale om komplekse pro- 19

20 Formål Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? blemstillinger, hvor en række faktorer spiller sammen. Udover ringere levevilkår nævnes en række andre forhold, som afhængigt af de konkrete omstændigheder antages at påvirke helbredet i en negativ retning. Blandt andet belastninger i forbindelse med eller forud for immigrationen, kulturelt betingede adfærdsformer, genetiske faktorer, diskrimination samt adgangen til og brugen af sundhedsvæsenet. At deltagerne i Medborgerklassen: - Får kendskab til det danske sundhedssystem. - Får indsigt og forståelse for væsentlige emner med betydning for egen og familiens fysiske og psykiske sundhed. Hensigten med indsatsen er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektperiode: 1. september december Målgruppe: Ikke-vestlige udlændinge - primært flygtninge og familiesammenførte, som deltager i undervisningen i Medborgerklassen på Lærdansk, Herning. Forløbet i Medborgerklassen er inddelt i tre trin: Trin 1: Forudsætninger for beskæftigelse. Trin 2: De 6 indsatsområder: Det arbejdsmæssige liv, det politiske liv, det sociale liv, det kulturelle liv, det økonomiske og det religiøse liv dog med særlig vægt på deltagelse i det arbejdsmæssige liv. Trin 3: På vej til jobkonsulent. (Trin 4: Virksomhedspraktik). Undervinsingen i sundhed og trivsel ved medarbejdere fra Herning Kommune, skal indgå på trin 2. Varigheden af et undervisningsforløb er tre uger med undervisning tirsdag kl og fredag fra kl Begge dage inklusiv pauser. Forslag til emner på kursusforløb i sundhed og trivsel: - Det danske sundhedsvæsen opbygning og struktur. - Familiens sundhed. - Kost og motion. - Rygning, alkohol og misbrug. - Psykisk sundhed psykiske problemstillinger. - Seksualitet. 20

Fremskudt sundhedsindsats

Fremskudt sundhedsindsats Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0.

Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0. Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0. Revideret 30. april 2015. 1 Naturen som social løftestang Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Fremskudt sundhedsindsats. Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/ Version: 2

Projektbeskrivelse. Fremskudt sundhedsindsats. Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/ Version: 2 Fremskudt sundhedsindsats Projektbeskrivelse Projektleder: Søren Thomsen Senest revideret: 10/12 2015 Version: 2 Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG Lighedsplan Hvad er ulighed i sundhed? Social ulighed i sundhed starter allerede før fødslen og nedarves fra én generation til den næste. Lighed i sundhed fremmes gennem tidlig og rettidig indsats i et

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter:

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2)

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere