Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0."

Transkript

1 Udkast til projektskitser Ny forebyggelseshandleplan. Version 2.0. Revideret 21. maj

2 Naturen som social løftestang Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0 Staben for Sundhed og Ældre Arbejde og helbred er tæt forbundet. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013 udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland viser, at borgere, der ikke er i arbejde, har et langt dårligere selvvurderet helbred, trivsel og livskvalitet sammenholdt med de, der er i arbejde. Ligeledes er der store forskelle i sundhedsvaner mellem gruppen af borgere i arbejde og gruppen, der ikke er i arbejde. Eksempelvis er der: I arbejde Ikke i arbejde Dagrygere 15% 28% Højt risikoforbrug af alkohol (>14/21) 6% 10% Fysisk inaktive 17% 21% Ingen idræt/motion i fritiden 41% 53% Stillesiddende i fritiden 12% 20% Usundt kostmønster 11% 17% Svær overvægt 14% 20% Projekt: Naturen som social løftestang er et tværgående samarbejdsprojekt mellem Naturstyrelsen og Herning Kommune. Fra Herning Kommune deltager Projektenheden, Teknik og Miljø og Sundhed og Ældre. I maj 2013 indgik Regeringen og Enhedslisten en aftale om at yde en særlig indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Aftalen tog afsæt i de positive effekter, der foreligger ved brugen af naturen i mange sammenhænge. Det er således dokumenteret via undersøgelser og praktiske erfaringer, at naturnære aktiviteter har en positiv betydning for menneskers sundhed og velvære. 2

3 Formål Miljøministeriet fik derfor tildelt opgaven med at gennemføre indsatser målrettet denne målgruppe. Naturstyrelsen, som er en del af Miljøministeriet, har positive erfaringer med at kombinere naturoplevelser med arbejdsopgaver i naturen. Naturstyrelsen ønsker med sine skov- og naturarealer at bidrage til en indsats målrettet borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Arbejdsopgaverne er kendetegnet ved, at de er: Meningsfulde Afgrænsede og overskuelige Synlige for omverdenen Uden deadline Differentierbare i forhold til den enkelte Oplevelsesorienterede. Knytter an til fortællinger om stedet, naturen, årstiden, sundhed og velvære m.m. Naturstyrelsen stiller endvidere en skovarbejder til rådighed til at igangsætte og følge op på arbejdsopgaverne. Hvis nødvendigt etablerer og finansierer Naturstyrelsen toiletfaciliteter på stedet. Ifølge de seneste nøgletal på beskæftigelsesområdet er der i Herning Kommune borgere på kontanthjælp. Heraf er 325 jobparate og 908 aktivitetsparate. I Projektenheden, som er en del af den samlede beskæftigelsesindsats i Herning Kommune, er der fokus på at få kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse så hurtigt som muligt ved hjælp af en vifte af tilbud. I Projektenheden er der et ønske om at supplere de nuværende tilbud med et aktiveringstilbud, som gør brug af Naturstyrelsens arealer. Tilbuddet vil være rettet mod den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Målgruppen er ligeledes kendetegnet ved, at en ordinær virksomhedspraktik ikke umiddelbart er en realistisk mulighed. I valg af Naturstyrelsens arealer lægges der vægt på, at disse grænser op mod naturarealer, som varetages af Natur og Grønne Områder, Herning Kommune. Dette med henblik på at understøtte et samarbejde og et partnerskab mellem Naturstyrelsen og Natur og Grønne Områder om indsatsen målrettet kontanthjælpsmodtagere og naturpleje. At bruge naturen som en social løftestang i en helhedsorienteret indsats målrettet de kontanthjælpsmodtagere, der har brug for særlig støtte til at finde mening og motivation for at komme videre i livet med arbejdstilknytning i sigte. Via oplevelser og arbejdsfællesskaber i naturen at styrke borgerens fysiske og mentale sundhed. Ligeledes at afdække og udvikle borgerens sociale, personlige og faglige kompetencer og mestringsevne, med henblik på at øge borgerens sundhed og arbejdsmarkedsparathed. 3

4 Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster At borgeren efterfølgende kan deltage i virksomhedspraktik. At nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate. At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder. Projektperiode: 1. september marts Målgruppe: Voksne kontanthjælpsmodtagere der er aktivitetsparate og har sammensatte og komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Beskrivelse af indsatsen i Naturen som social løftestang: Tre dage om ugen vil en projektmedarbejder og en gruppe på 8-10 personer tage ud til et nærmere bestemt naturområde. Udover at løse specifikke arbejdsopgaver såsom naturpleje, stable brænde, rengøre skilte m.m. vil der være fokus på naturoplevelser og fortællinger, der knytter an til stedets historie og natur, årstiden m.m. Ligeledes sætter projektet fokus på naturen som ramme for fx samtale, sociale fællesskaber, bevægelse, sund mad og naturen som spisekammer, rygestop og hvordan ophold i naturen påvirker den fysiske og mentale sundhed. Borgeren henvises til forløbet på baggrund af en afklarende samtale med koordinerende sagsbehandler i Projektenheden. Den enkelte borger vil få tilbud om at deltage i 13 uger med mulighed for forlængelse. Ved behov vil der ligeledes være mulighed for at differentiere tilbuddet i forhold til den enkelte borger. Borgeren kan således deltage fra en til tre dage om ugen. Projektenheden, Godsbanevej 1B, 7400 Herning er base og udgangspunkt for projekt: Naturen som social løftestang. Estimeret ressourceforbrug: Ansættelse af fuldtids projektmedarbejder i Projektenheden. 1. september marts kr Naturfaglig person, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune timer årligt. I alt 280 timer. kr Sundhedsfaglige medarbejdere, Herning Kommune timer årligt. I alt 350 timer. kr PR og kommunikation, Kommunikation, Herning Kommune. - I alt 150 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Projektledelse og administration, Projektenheden, Herning Kommune timer årligt. I alt 425 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. 4

5 Evaluering og afrapportering. - I alt 80 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Udgifter i forbindelse med kørsel mellem Projektenheden og naturområde Drift af biler inklusiv brændstof kr Events fx familieskovtur, friluftskoncert kr Miljøministeriet har i 2015 afsat 5 mio. kr. til en tilskudsrunde, der skal skabe flere og bedre muligheder for natur- og friluftsoplevelser for de svageste i samfundet og give flere socialt udsatte mulighed for at have et aktivt friluftsliv. Ansøgningsfristen til Den Sociale Naturpulje er den 25. maj Forventet svar medio juni Udgifterne til naturfaglig person (naturvejleder) og sundhedsfaglige medarbejdere samt udgifterne i forbindelse med kørsel søges dækket via Den Sociale Naturpulje. Udgifterne til indkøb af redskaber og vedligehold afholdes af Naturstyrelsen. Følgende udgifter søges dækket af Forebyggelsesudvalget. Projektmedarbejder I alt Events I alt Estimerede gevinster: På individniveau: At borgeren får succesoplevelser. Styrket sit selvværd og sin tiltro til egen formåen (mestringsevne). At borgeren får styrket sin fysiske og mentale sundhed. Oplever en forbedret trivsel og livskvalitet. At borgeren bliver motiveret til at ændre sundhedsvaner. At borgeren finder mening og motivation for at komme videre i livet med arbejdstilknytning i sigte. At borgeren via udvikling af sociale, personlige og faglige kompetencer vil være i stand til at deltage i virksomhedspraktik. At borgeren via øget mestringsevne kan mindske de komplekse problemstillinger, og derved komme tættere på arbejdsmarkedet, herunder at borgeren skifter kategori fra aktivitetsparat til uddannelsesparat eller jobparat. At borgeren bliver motiveret til også fremadrettet at gøre brug af de muligheder, som naturen og friluftslivet tilbyder. 5

6 Risikovurdering Tidsplan Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Beskæftigelse: I Projektenheden er der primært fokus på indsatser for de årige og sekundært eller slet ingen indsats for borgere over 30 år. Med dette projekt kan der tilbydes en indsats for borgere over 30 år, som har komplekse helbredsmæssige og/eller sociale problemstillinger ud over ledighed. Det forventes, at projektet kan bringe en del af de deltagende borgere videre mod en virksomhedspraktik eller selvforsørgelse. At borgeren får en øget tilknytning til arbejdsmarkedet og via selvforsørgelse er med til at nedbringe udgiften til overførselsindkomster. Teknik og Miljø: Via projektet får Natur og Grønne Områder udført naturpleje enten på kommunale arealer eller private fredede arealer, hvor Herning Kommune er plejemyndighed. Naturplejen er med til at holde tilgroningen af vores natur- og kulturarealer nede, og dermed øges naturværdien, de landskabelige udtryk og lignende på flere arealer i Herning Kommune. Ikke relevant Ultimo august nedsættelse af styregruppe. 1. september 2015 ansættelse af projektmedarbejder i Projektenheden. Indtag af deltagere i projektet: 1. oktober december Opsamling og evaluering: Februar og marts Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget, Teknik og Miljøudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift. Indsatsen beskrives på Projektenhedens hjemmeside. Indsatsen skal highlightes på hjemmesiden Herning.dk og på facebook, hvor man jævnligt vil kunne følge arbejdet og de planlagte events i naturen. Pressemeddelelser i forbindelse med nye tiltag. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke. Den mentale sundhed skal styrkes. Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Nærværende projekt tilgodeser anbefalinger i Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Overvægt og Tobak. Beskæftigelsesområdet: Projektet og dets tværfaglighed kan i samarbejde med borgeren og den koordinerende sagsbehandler yde en ekstra indsats for borgere med komplekse helbredsmæssige problemstillinger. Disse borgere har ofte været på langvarig forsørgelse. Det forventes, at projektets målrettede indsats flytter 6

7 Projektevaluering borgeren mod selvforsørgelse, og der vil dermed være besparelser i sigte både på forsørgelse og på sundhedsfaglige indsatser. For at sikre et fortsat tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, er det nødvendigt at få en større del af gruppen af udsatte ledige væk fra offentlig forsørgelse og i uddannelse eller arbejde. Nærværende projekt kan bidrage til at flytte de aktivitetsparate borgere over til at være uddannelsesparate/jobparate eller selvforsørgende og dermed tættere på arbejdsmarkedet eller helt ud på arbejdsmarkedet. Friluftsstrategi for Herning Kommune: I Herning Kommune pågår et arbejde med at udfærdige en ny friluftslivsstrategi, som sætter fokus på at styrke friluftslivet bredt i Herning Kommune - både i byen og i det åbne land. Der sættes fokus på fire temaer i friluftslivet; bevægelse, læring, fællesskab og oplevelser, i arbejdet for at styrke friluftslivet. Nærværende projekt løfter alle fire temaer og er med til at udbygge muligheden for at være aktiv i fritiden. OBS (Strategien er endnu ikke endeligt godkendt) I projektperioden vil projektet løbende blive evalueret og tilpasset den enkelte deltager og gruppen. Ved projektets afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver projektets resultater ved hjælp af relevante kvantitative og kvalitative data. Metode: Progressionsmåling. En systematisk måling af borgerens egen oplevelse af progression. Udfyldes ved opstart på forløb, i uge 10 i forløbet og ved afslutning af et forløb. Målinger af borgerens egen vurdering af progression kan vise: Om borgeren oplever en reel udvikling, eller om hans eller hendes forløb trænger til justering. Om et tilbud har den effekt, som vi forventer, både for den enkelte borger og for gruppen. Registrering af antal deltagere (henviste gennemførte forløb) Ovenstående kan evt. suppleres med effektmålinger i form af fx SF12 og/eller Antonovskys spørgsmål: Oplevelsen af sammenhæng. 7

8 Familierettet indsats - ressourceforløb Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0. Staben for Sundhed og Ældre. Alle børn og unge uanset social baggrund har ret til et trygt og meningsfuldt liv. Et liv, hvor de kan udfolde deres fulde potentialer og få så mange gode leveår som muligt. Social ulighed i sundhed starter allerede ved fødslen. Undersøgelser viser, at børn af forældre med ingen eller en kort uddannelse, har en større risiko for at blive genindlagt ved fødslen og en mindre sandsynlighed for at få deres børneundersøgelser og børnevaccinationer. Ligeledes har denne gruppe af børn en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet som følge af usundere kostmønstre, overvægt, rygning og fysisk inaktivitet end børn af forældre med en lang uddannelse. Fx er andelen af børn og unge i alderen år, der er overvægtige næsten fire gange højere i den laveste socialgruppe sammenholdt med den højeste socialgruppe. Børn med overvægt har oftere en lavere livskvalitet og er ekstra udsatte for mobning og stigmatisering end børn med normalvægt. Overvægt øger risikoen for at udvikle fx type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, kræft og fysiske og psykiske problemer. Forekomsten af dårlig mental sundhed og trivsel blandt børn stiger, jo dårligere børnene er stillet socioøkonomisk. Når børn mistrives, går det ud over deres indlæring, overskud i dagligdagen og muligheder for at indgå i sociale relationer. I dette projekt sættes fokus på en proaktiv indsats målrettet familier med hjemmeboende børn, og en forældre der efter længere tids sygemelding eller kontanthjælp får tilkendt et ressourceforløb. Et ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig helhedsorienteret indsats. Målet er, at 8

9 Formål Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster ressourceforløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Formålet med projektet er, at etablere en proaktiv indsats målrettet sårbare familier med forældre der på grund af fx langvarig sygdom, dårlig trivsel, ledighed, dårlig økonomi, skilsmisse eller sygdom og død i den nærmeste familie har svært ved at finde overskud og ressourcer til at håndtere dagligdagens gøremål og udfordringer. Hensigten med indsatsen er: At støtte op om familiens sundhed og trivsel. At børn og unge i familier med sygdomsramt forælder, kan vokse op i sunde og trygge rammer og få udviklingsmuligheder på lige fod med andre børn og unge. Gennem en indsats der tager hånd om hele familien, at fremme den ramte forældres sundhed og trivsel og dermed også mulighederne for at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Projektperiode: 1. september marts Målgruppe: Familier med hjemmeboende børn og en forældre der er tilkendt et ressourceforløb. Indsatsen skal indgå som et led i den vifte af tilbud og aktiviteter rehabiliteringsteamet kan anbefale i forbindelse med en indstilling til et ressourceforløb. Beskrivelse af indsatsen: Der ansættes en trivselskoordinator, som kan tilknyttes familier med særlige behov. Trivselskoordinatoren skal med udgangspunkt i familiens ressourcer og behov yde hjælp og støtte til fx: At skabe struktur og sikre en overskuelig og sammenhængende hverdag for hele familien og familiens medlemmer. At etablere, fremme og/eller fastholde kontakten til fx sundhedsplejen, daginstitution, skolen, den praktiserende læge, fritidstilbud, PPR og frivillige organisationer og ressourcepersoner m.m. At yde støtte til forældrerollen. At yde støtte i forbindelse med fx indkøb, mad og måltider i familien. At afdække og aktivere familiens netværk. Fælles for forløbene er, at de bliver skræddersyet i forhold til familiens og børnenes behov. Estimeret ressourceforbrug: Fuldtidsansat projektmedarbejder med base i??, Herning Kommune fra 1. november marts Projektledelse. 9

10 - 100 timer årligt i alt 350 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Evaluering og afrapportering. - i alt 80 timer. Driften afholdes af driftsmidler. Transportudgifter i forbindelse opsøgende besøg. Følgende udgifter søges dækket af Forebyggelsesudvalget: Trivselskoordinator I alt Kørsel I alt Risikovurdering Tidsplan Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Estimerede gevinster: Via en proaktiv indsats og tidlig opsporing at forebygge mistrivsel bos børn og unge i familier hvor en eller begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarkedet grundet komplekse problemer ud over ledighed. At flere borgere i ressourceforløb kommer tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Ikke relevant Ultimo august nedsættelse af styregruppe 1. november 2015 ansættelse af en trivselskoordinator. Indtag af deltagere i projektet: 1. november marts Opsamling og evaluering: Februar og marts Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift. Indsatsen beskrives på Center for Erhvervsafklaring og Beskæftigelses (CEB) hjemmeside og i folder til borgere om ressourceforløb. Skriftligt og mundtlig information til rehabiliteringsteamet og de koordinerende sagsbehandlere. Mundtlig og skriftlig information til alle interessenter og relevante samarbejdspartnere. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sundhed og trivsel blandt børn og unge Den mentale sundhed skal styrkes Sunde arbejdspladser og en sund arbejdsstyrke Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelses. Nærværende projekt 10

11 Projektevaluering tager bl.a. afsæt i anbefalingerne i Mental Sundhed Tidlig indsats for sårbare familier fx familier med forældre med langvarig eller livstruende sygdom. Ved projektets afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver projektets resultater. Metode til dataindsamling skal nærmere afklares. 11

12 Fremskudt sundhedsindsats Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune.? Projektet er en del af den samlede Forebyggelseshandleplan, version 2.0 Staben for Sundhed og Ældre Borgere med psykisk sygdom er mere syge og dør langt tidligere end gennemsnitsdanskeren. Den forventede levetid er cirka 20 år kortere for mænd og 15 år kortere for kvinder med bipolar sygdom og skizofreni, mens antallet af tabte leveår er lidt mindre ved depression. I litteraturen angives flere forskellige årsager. For det første at mennesker med psykiske sygdomme har en mere usund livsstil end gennemsnitsdanskeren. For det andet at visse psykofarmaka er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme og diabetes. For det tredje at somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske sygdomme. For det fjerde at der er en fælles genetisk disposition til visse psykiske og somatiske sygdomme. Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen, 2013 viser bl.a. at: 29,5 pct. at borgere med længerevarende psykiske lidelser ryger dagligt (mod 15,6 pct. i resten af befolkningen) 10,4 pct. overskrider Sundhedsstyrelsen højrisikogrænse for alkohol (mod 8,3 pct. i resten af befolkningen) 22,1 pct. er svært overvægtige (mod 13,2 pct. i resten af befolkningen) 27,1 pct. har stillesiddende fritidsaktiviteter (mod 14,4 pct. i resten af befolkningen) Samtidig peger forskningen på, at mennesker med psykiske sygdomme er mindst ligeså motiveret for at ændre sundhedsvaner som den øvrige del af befolkningen. 12

13 Formål For nogle mennesker med psykiske sygdomme gælder, at de lever et liv som socialt udsat. Betegnelsen socialt udsat dækker over mange forskellige livssituationer og sociale problemer. Rådet for Socialt Udsatte beskriver social udsathed som det at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv. Centralt for forståelsen af socialt udsathed er, at det handler om ophobning af dårlige levevilkår og mangel på deltagelse på en række centrale områder i samfundet, fx økonomiske fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed, manglende faglig eller politisk deltagelse, få sociale aktiviteter og få fritidsaktiviteter. Der er behov for en særlig sundhedsmæssig indsats over for socialt udsatte borgere. Undersøgelser viser at social udsatte borgere har en meget dårlig sundhedstilstand og i gennemsnit lever 22 år kortere end en gennemsnitsdansker. Analyser af socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet tegner et broget billede. Overordnet set og sammenlignet med den generelle danske befolkning har socialt udsatte et markant merforbrug af sundhedsydelser. Socialt udsatte har fx hyppigere kontakt til almen praktiserende læge, er oftere indlagt, oftere på skadestuen og modtagere oftere ambulant behandling. Andre undersøgelser viser at nogle udsatte borgere udskyder eller undlader at tage kontakt til sundhedsvæsenet på grund af dårlige erfaringer og en grundlæggende mistillid til systemet. Herning Kommune deltog i perioden i projekt Sundere liv i socialpsykiatrien et udviklingsprojekt i regi af CFK- Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Aarhus. I projektet deltog regionale og kommunale socialpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud samt kommunale bostøtteordninger. Nærværende projekt tager afsæt i viden og erfaring fra projektet samt de eksisterende indsatser og tilbud, på det sundhedsfaglige og socialpsykiatriske område. Projektets overordnede og langsigtede mål: At forebygge udviklingen af somatiske sygdomme og fremme af sundhed og trivsel for mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte. Projektets delmål: Via en fremskudt indsats at sikre mennesker, som er psykisk sårbare og socialt udsatte, en tidlig opsporing af sygdom og en hurtig adgang til det etablerede sundhedssystem (undersøgelse, behandling og forebyggelse). Via en sammenhængende, koordineret og tilpasset indsats at sikre mennesker, som er psykisk sårbare og udsatte, den samme udbytte af ydelserne som den øvrige del af befolkningen. At sikre mennesker som er psykisk sårbare og socialt udsatte en bedre adgang til kultur- og fritidstilbud. At fremme tilgængelighed og adgang til det etablerede sundhedssystem. 13

14 Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? Projektperiode: 1. september marts Målgruppen for indsatsen: Mennesker som har en psykisk sygdom/er psykisk sårbare. Er 18 år eller derover. Ikke kan gøre brug af de ordinære tilbud (Sundhedstilbud, fritidstilbud, kulturtilbud). +/- et misbrug (alkohol/stoffer). Er motiveret for at iværksætte forandringer med fokus på sundhed og trivsel. Projektets mål søges indfriet gennem etablering af et opsøgende sundhedsteam bestående af en sygeplejerske og en socialpædagog, begge med erfaringer og speciale i psykiatri. Det opsøgende sundhedsteam skal møde målgruppen, der hvor de primært opholder sig fx på væresteder, i aktivitetstilbud og i eget hjem. Deltagere i projektet kan således også rekrutteres via henvendelser fra medarbejdere i bostøtten, hjemmeplejen o.l. I projektet lægges vægt på, at det opsøgende sundhedsteam også kommer ud i kommunens yderområder. Borgerne skal ikke henvises eller visitere til tilbuddet. Det opsøgende sundhedsteam skal primært gennemføre afklarende sundhedssamtaler, sundhedstjek, mindre akutte sygeplejeopgaver, social støtte og omsorg. Ligeledes med afsæt i borgerens ønsker og behov at hjælpe og støtte borgeren videre i det etablerede system. Målet er at skabe en sammenhængende indsats og en hurtig kontakt til de relevante myndigheder og behandlingstilbud fx: Visitationen. SKP-medarbejder i Herning Kommune (Støtte og kontaktperson til misbrugere og hjemløse, Misbrugscenter Herning). Socialpsykiatrisk Center, Nada-behandlinger i hjemmet. Misbrugscenter Herning. LivsStils Huset, Skovlyset, Herning. Sundhedstilbud i Herning Kommune. Hjemmesygeplejen. Den praktiserende læge Idrætsforeningen FIFS (Foreningen Idræt for Sundhed) som er et tilbud til psykisk sårbare. Har tilbud om idrætsmentor eller en idrætsven. Foreningen SIND. Frivillige sundhedscoaches. 14

15 For at imødekomme og tilgodese målgruppens særlige behov, skal de eksisterende tilbud i Socialpsykiatrisk Center, Herning, Misbrugscenter Herning, Hjemløseteamet og LivsStils Huset tilpasses målgruppen. Eksempelvis skal der være mulighed for Nada-behandlinger i hjemmet og særlige tilrettede forløb med fokus på fx sundhedsvaner, medicinhåndtering, alkohol og stoffer. I samarbejde med Herning Frivilligcenter og de frivillige organisationer etableres et korps af frivillige sundhedscoaches, som fx har til opgave at støtte den enkelte i kontakten til myndighederne og det etablerede sundhedssystem. Ligeledes at støtte borgerens deltagelse i sundheds- kulturog fritidstilbud, gennemførelsen af ændringer af sundhedsvaner og fastholdelse af disse m.m. Rekruttering og uddannelsen af frivillige foregår i et samarbejde mellem Herning Frivilligcenter, de frivillige organisationer og det det fremskudte sundhedsteam. Styregruppen I forbindelse med projektet nedsættes en styregruppe, som udover at følge projektet har til opgave, at indgå i dialog med de relevante samarbejdspartnere om udarbejdelse af anbefalinger i forhold til: - Hvordan kan det etablerede sundhedssystem gøres mere tilgængelig for mennesker, der er psykisk sårbare og udsatte? Forventede investeringer, ressourcetræk og gevinster Estimeret ressourceforbrug: To fuldtidsansatte projektmedarbejder til det opsøgende sundhedsteam fra 1. november marts (OST) Det forventes at det opsøgende sundhedsteam vil have kontakt til borgere årligt. Heraf vil ca. ¾ tage mod et tilbud i LivsstilsHuset, Misbrugscenter Herning eller Nada-behandling i eget hjem. Nada-behandlinger i eget hjem ved medarbejder i Socialpsykiatrisk Center, Herning. (SPC) timer årligt. I alt ca timer. - Materialer til behandling: kr ,00 Øget kapacitet og tilpassede forløb i LivsStils Huset, (LSH) Skovlyset, Herning. - medarbejder i Livsstils Huset 50 timer årligt. I alt 160 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. - materialer, honorar eksterne rådgivere, undervisere m.m. kr ,00 Øget kapacitet og tilpassede forløb i Misbrugscenter, Herning. (MC) timer årligt. I alt ca. 800 timer Projektledelse og administration timer årligt. I alt ca. 425 timer. Udgiften afholdes af driftsmidler. Evaluering og afrapportering. Udgiften afholdes af driftsmidler. - I alt 100 timer 15

16 Kørselsudgifter i forbindelse det opsøgende sundhedsteam og Nada-behandlinger i hjemmet: Indkøb af materiale til det opsøgende sundhedsteam. (Fx apparatur til måling af blodtryk, blodsukker, lungefunktion m.m.) PR og trykning af infomateriale. IT-udstyr (PC og mobil telefoner). De samlede udgifter der søges dækkes af Forebyggelsesudvalget: I alt OST SPC MC LSH Kørsel IT/ mobil App I alt Estimerede gevinster: Ved at lave en fremskudt sundhedsmæssig indsats, er der en forventning om, at forebygge eller mindske den specialiserede indsats efter serviceloven. Borgerens udfordringer, vil være mindre og indsatsen vil være mindre indgribende/ikke nødvendig. Den håndholdte/opsøgende indsats vil have stor betydning for at nå borgeren og borgeren vil komme i gang med rehabiliteringsprocessen på et tidligere tidspunkt. At bedre udsatte borgeres sundhedstilstand og livskvalitet - i forhold til at de i gennemsnit lever 22 år kortere. Risikovurdering Ikke relevant Tidsplan Projektperiode: 1. september marts 2019 Ultimo august: Projektorganisering projektbemanding. Nedsættelse af styregruppe. Ansættelse af to projektmedarbejdere pr. 1. november november marts 2019: Gennemførelse af indsatser og aktiviteter i projektet. Februar marts 2019: Evaluering og afrapportering. 16

17 Driftsoverdragelse Kommunikation Sammenhænge Hvilke forbindelser er der til kommunens øvrige strategier. Ved projektets afslutning forelægges projektets resultater for Forebyggelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Det besluttes her, om projektet skal overgå til drift i Handicap og Psykiatri. Tilbuddet annonceres via opslag på bo- og væresteder, boligforeninger, i de lokale butikker osv. Ligeledes udarbejdes informationsmateriale til alle relevante interessenter fx bostøtten, hjemmeplejen, praktiserende læger, Udsatterådet og SIND. I henhold til Herning Kommunes sundhedspolitik understøtter indsatsen følgende mål: Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere. Forebyggelseshandleplanen tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker, som beskriver evidens, vidensgrundlag og anbefalinger i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Nærværende projekt understøtter anbefalingerne i Mental Sundhed Støtte til udsatte borgere. Indsatsen er også i tråd med strategien på udsatteområdet i Herning Kommune, hvor der blandt andet står: Det overordnede mål er, at den socialt udsatte borger får et værdigt liv, et liv som de magter. Så vidt det er muligt et liv, hvor borgeren er selvhjulpen og uafhængig af offentlig hjælp Udviklingen ud af social isolation er betinget af et samspil mellem flere indsatsområder, der hver især rummer flere individuelt tilrettelagte aktiviteter. Det afspejles i de opstillede målsætninger, der retter sig mod både hjemløshed, sundhed, misbrug og beskæftigelse. Tilsammen skal målsætningerne og de indsatser der knytter sig til målene skabe værdi, i form af løsrivelse fra social isolation, fastholdelse af bolig, forbedring af sundhedstilstanden, reduktion af misbrug og i bedste fald beskæftigelse Arbejdsgrundlag i Handicap og Psykiatri: Missionen: Handicap og Psykiatri arbejder for, at borgere med funktionsnedsættelse så vidt muligt er selvhjulpne og selvbestemmende, så de kan leve et godt og aktivt liv, i et forpligtende socialt fællesskab. Visionen: Vi er i dialog med borgeren Vi møder borgeren med forventninger Vi ser og afprøver muligheder Vi understøtter omsorgsfulde fællesskaber Projektevaluering Ved projektet afslutning udarbejdes en skriftlig evaluering, som beskriver relevante kvantitative og kvalitative data. Valg af metoder til dataindsamling skal afklares. 17

18 Sundhed og trivsel på dansk Projektkommissorium Projektejer Navn og organisatorisk tilhørsforhold Projektleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Programleder Navn og organisatorisk tilhørsforhold Revideret Dato, navn og versionsnummer Baggrund Baggrundsbeskrivelse for projektet Forebyggelsesudvalget, Herning Kommune? Projektet er en del af Forebyggelseshandleplanen, version 2.0. Staben for Sundhed og Ældre. Projektet gennemføres i samarbejde med Lærdansk, Herning Lærdansk Herning har pr. 1. april kursister fra ca. 80 lande. Det største antal kursister i mange år. Ca. 80 % af kursisterne er i Danmark for at arbejde eller studere. De resterende er ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. Lærdansk har kursister fra Herning og Ikast-Brande Kommuner. I 2015 modtager Herning Kommune 196 flygtninge og Ikast-Brande Kommune modtager 89 flygtninge. Det er svært at spå om fremtiden, udviklingen i de uroprægede områder og den danske flygtninge- og integrationspolitik fremadrettet. Det formodes, at Herning Kommune også i de kommende år vil modtage ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte. Sproget er midlet til kommunikation og en forudsætning for god integration. Men god integration handler ikke kun om at lære det danske sprog. Det er i ligeså høj grad vigtigt at få indblik i skikke, regler og normer, dansk humor og danske samfundsforhold. Disse faktorer er også afgørende for at få eller fastholde et job, og derfor undervises der på Lærdansk i mere end blot det danske sprog. Medborgerklassen på Lærdansk, Herning. Medborgerklassen er et "vejledende og opkvalificerende integrationsforløb med et stærkt arbejdsmarkedsrettet sigte". Forløbet er foranstaltet efter In- 18

19 tegrationslovens 23a. Forløbet henvender sig til ikke-vestlige udlændinge, herunder primært flygtninge og familiesammenførte jf. INL 2, stk. 2 og 3. Det helt centrale formål med forløbet knytter sig til Integrationslovens formålsbestemmelse og er således at medvirke til, at udlændinge bliver deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund jf. INL 1. Et fuldt medborgerskab indebærer deltagelse i forskellige sammenhænge, herunder i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv jf. INL 1, stk. 2, nr. 2. Medborgerklassens indhold faciliterer deltagelse i disse sammenhænge dog med et stærkt fokus på deltagelse i det arbejdsmæssige liv. De øvrige sammenhænge indgår således som et understøttende element ud fra en præmis om, at de alle er gensidige afhængige. Forløbet et inddelt i tre trin, der fører kursisten fra afdækning af medbragte kvalifikationer over praksisnær opkvalificering til selvstændig formulering af egne kompetencer og job-/praktiksøgning. Forløbet iværksættes forud for og med henblik på virksomhedspraktik jf. INL 23b, der således bliver trin 4 på kursistens vej til ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse. En afdækning af hvilke forhold der for denne målgruppe har en positiv betydning for overgangen til ordinær beskæftigelse og selvforsørgelse, viser at: - en dansk uddannelse (både erhvervsfaglige og videregående). - erhvervserfaring - historisk/medbragt samt dansk erhvervserfaring. - et godt fysisk og psykisk helbred har en afgørende betydning. Medborgerklassen faciliterer kursistens motivation og forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en dansk uddannelse. De medbragte kvalifikationer afdækkes og vigtigheden af praktikforløb fremhæves, da praktik giver dansk erhvervserfaring. Når det vedrører et godt fysisk og psykisk helbred, søger Medborgerklassen at styrke dette ved dels at have fokus på trivsel og uddannelsesmiljø og dels ved at have motion som et fast element på skemaet. Med det formål at sætte et øget fokus på sundhed og trivsel har Lærdansk rettet henvendelse til Staben, Sundhed og Ældre, Herning Kommune vedrørende et samarbejde om undervisningen i relevante emner. Undersøgelser af sundhed og trivsel blandt af etniske minoritetsgrupper i Danmark viser, at helbredstilstanden ofte er dårligere end blandt etniske danskere. Årsagerne hertil er mange, og ofte er der tale om komplekse pro- 19

20 Formål Afgrænsninger Hvad er med i og ikke mindst, hvad er ikke en del af projektet? blemstillinger, hvor en række faktorer spiller sammen. Udover ringere levevilkår nævnes en række andre forhold, som afhængigt af de konkrete omstændigheder antages at påvirke helbredet i en negativ retning. Blandt andet belastninger i forbindelse med eller forud for immigrationen, kulturelt betingede adfærdsformer, genetiske faktorer, diskrimination samt adgangen til og brugen af sundhedsvæsenet. At deltagerne i Medborgerklassen: - Får kendskab til det danske sundhedssystem. - Får indsigt og forståelse for væsentlige emner med betydning for egen og familiens fysiske og psykiske sundhed. Hensigten med indsatsen er at fremme sundhed og trivsel blandt herboende ikke-vestlige udlændinge og dermed også fremme mulighederne for tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektperiode: 1. september december Målgruppe: Ikke-vestlige udlændinge - primært flygtninge og familiesammenførte, som deltager i undervisningen i Medborgerklassen på Lærdansk, Herning. Forløbet i Medborgerklassen er inddelt i tre trin: Trin 1: Forudsætninger for beskæftigelse. Trin 2: De 6 indsatsområder: Det arbejdsmæssige liv, det politiske liv, det sociale liv, det kulturelle liv, det økonomiske og det religiøse liv dog med særlig vægt på deltagelse i det arbejdsmæssige liv. Trin 3: På vej til jobkonsulent. (Trin 4: Virksomhedspraktik). Undervinsingen i sundhed og trivsel ved medarbejdere fra Herning Kommune, skal indgå på trin 2. Varigheden af et undervisningsforløb er tre uger med undervisning tirsdag kl og fredag fra kl Begge dage inklusiv pauser. Forslag til emner på kursusforløb i sundhed og trivsel: - Det danske sundhedsvæsen opbygning og struktur. - Familiens sundhed. - Kost og motion. - Rygning, alkohol og misbrug. - Psykisk sundhed psykiske problemstillinger. - Seksualitet. 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien).

- Tidlig indsats (kontakt inden for de første tre måneder efter kommunen har fået kendskab til familien). Ansøgning Terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap Kommune Københavns Kommune Puljens formål: Formålet med puljen er at styrke kommunernes mulighed for at iværksætte, udbrede og afprøve længerevarende

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune

Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Tema Tidlig opsporing af alkoholoverforbrug vha. frontpersonale på jobcenteret i Svendborg Kommune Baggrund Dansk alkoholkultur og dens konsekvenser De fleste unge og voksne i Danmark drikker alkohol og

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE Lungeforeningens Årsmøde 12. juni 2014 Marlene Lindharth Thykjær (Andersen ) Sundhedsfaglig konsulent Sundhedscenter Vollsmose i Odense Kommune KOL INDSATS

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere