Det behandlingsangste barn
|
|
- Helena Grethe Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det behandlingsangste barn Tandlægeforeningen Kursus for offentligt ansatte tandlæger Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 1
2 Indlægget vil omhandle Forebyggelse af frygt/angst reaktioner Formål med børnetandpleje Samarbejde barn, forældre, tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte Følelse af kontrol, tilvænningsteknikker Angst og angstreaktioner, angstdiagnoser Problemer hos barn, forældre, tandplejeteam Pia Svendsen 2
3 Indlægget vil omhandle Behandling Psykisk smerte- og angstkontrol Farmakologisk smertekontrol med generelle analgetika og lokalanalgesi Farmakologisk angstkontrol, sedering med N 2 O/O 2 og benzodiazepiner Farmakologisk angstkontrol med generel anæstesi Konklusion Pia Svendsen 3
4 Formålet med børnetandpleje Forebygge og behandle orale sygdomme i barndom og ungdom som basis for god oral sundhed gennem hele livet Dette sikres ved Holde mundhulen sund (profylakse) Gøre barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 4
5 Formålet med børnetandpleje Gøre barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje gennem kendskab til Børns udvikling og adfærd Samt anvendelse af Tilvænningsteknikker Farmakologiske teknikker (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 5
6 Børns udvikling og adfærd i forhold til alder 0-2 år Intet sprog men hukommelse, tænker ikke abstrakt Det sensomotoriske Visuelle og følelsesmæssige indtryk bruges stadie Forældrene påkrævet til beskyttelse og trøst 3-7 år Konkret tænkning Det præoperationelle stadie Ingen mulighed for at tænke abstrakt Tandbehandling og smerte er abstrakte begreber Forældrene påkrævet til at støtte, trøste og forklare 7-11 år Stadig konkret tænkning, men lyst til at lære og Konkret stadie år Abstrakt tænkning. Abstrakt stadie forstå Konkret information om behandlingen Barnet forstår stadig ikke begrebet smerte Mulighed for at bedømme alle former for abstrakte begreber og f.eks. selv vælge smertebehandling Pia Svendsen 6
7 Tilvænningsteknikker Tilvænningsstrategier Step by step metoden (eksponeringsmetoden) Fortælle - vise gøre metoden (Holst A. Sweed Dent J 1988) Se andre børn klare tandbehandling godt Instruktion og træning i positiv tankegang før tandbehandling Systematisk desensibilisering efter stressende eller angstfulde behandlinger f.eks. efter lokalanalgesi. Rekonstruktionsamtalen (Pickrell J E et al Int J of Paed Dent, 2007) 7
8 Farmakologiske teknikker Farmakologisk smerteterapi Generelle analgetika Lokalanalgesi Farmakologisk angstterapi Sedering med N 2 O/O 2 Sedering med benzodiazepiner Generel anæstesi Pia Svendsen 8
9 Barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje Gennem følelse af tryghed Godt forhold mellem barn, forældre og tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte Følelse af at have kontrol (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 9
10 Barn, forældre, tandplejeteam Forståelig kommunikation til forældrene tilpasset deres baggrund Grundig og forståelig information om, hvad der skal ske Kommunikation med barnet tilpasset dets modenhed og intelligens Små børn og børn med funktionshæmning bør aldrig adskilles fra deres forældre, da det øger angsten Barnet må aldrig behandles på en diktatorisk måde, men med indlevelse, venlighed, respekt og ligeværdighed 10
11 Barn, forældre, tandplejeteam Positiv forældreaccept muliggør kontakt til barnet Accept muliggør, at forældrene følger tandplejeteamets profylakseinstruktion Børster tænder på barnet Fjerner sutteflaske på rette tid Passer på kulhydrater og læskedrikke med færre orale sygdomme til følge Uden oral sygdom ingen tidlig behandling Få eller ingen problemer ved tandlægebesøg efter tilvænning af det normale barn over 3 år 11
12 Smertefrihed eller minimal smerte Tandlægeskræk er ofte forbundet med direkte traumatiske tandbehandlingsoplevelser i den tidlige barndom, specielt hvis smertefulde episoder kombineres med følelsen af at miste kontrollen Tandlægeskræk er en multifaktoriel tilstand med smerte som én af de største risikofaktorer (Skaret E.1992) 12
13 Smertefrihed eller minimal smerte Definition på smerte Smerte er en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse relateret til virkelig eller mulig vævsskade Eller til en oplevelse, der beskrives, som om vævsskade forelå Smerte er subjektiv Hvert individ lærer meningen med ordet gennem erfaring relateret til oplevelser i den tidlige barndom 13
14 Følelse af kontrol Tilvænning efter 3-års alderen i form af step by step og fortælle-vise-gøre metoden giver barnet en følelse af kontrol og øger barnets accept af tandlægebesøget Stop signal, bør altid anvendes, så magtesløshed undgås Empati, venlighed, opmuntring og positiv forstærkning af god adfærd er vejen til barnets tillid 14
15 Barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje Følelse af tryghed Bartnets alders- og udviklingstrin respekteres Tilvænnings- og farmakologiske teknikker anvendes Godt forhold mellem barn, forældre og tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte opnås Følelse af at have kontrol respekteres (Klingberg G. PhD 1995) Men hvad går så galt? Hvad er årsag til vægring, frygt og angst hos børn? Pia Svendsen 15
16 Behandlingsvanskeligheder (DBMP) Negativ adfærd observeret af tandplejeteamet Frygt (DF) Normal følelsesmæssig reaktion baseret på et eller flere truende stimuli i behandlingssituationen Angst (DA) Lidelse hvor der opstår en frygt-reaktion uden en reel trussel. Følelse af, at noget frygteligt vil ske Odontofobi Mental sygdom med panisk og irrationel angstreaktion ofte forbundet med langvarig undgåelse af det, der udløser angsten (Raadal M. 2006) Terminologi Pia Svendsen 16
17 Prevalens - børn og unge % Pia Svendsen Alder (år) Raadal 2006 Frykt BMP Angst Odontofobi 17
18 Prevalens DFA, DBMP DBMP = 10,5 % Dental Behaviour Management Problems DFA = 6,7 % Dental Fear and Anxiety DBMP 73 % ingen angst DFA+DBMP DFA 61% 39% DBMP+DFA ingen behand- 27 % lingsvanskeligheder (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 18
19 Faktorer som fører til problemer Barn DFA DBMP Forældre Tandplejeteam Pia Svendsen 19
20 Problemer hos barnet Det behandlingsumodne barn / DFA, DBMP Barnet før 3-års alderen er endnu ikke intellektuelt, følelsesmæssigt eller sprogligt udviklet til samarbejde Tandlægebesøget er nyt og angstfremkaldende Barnet forstår ikke, hvad der skal ske Barnet møder nye voksne i ukendte omgivelser Barnet er helt afhængigt af forældrenes tilstedeværelse, da separation fra forældrene er angstfremkaldende Barnet har i den alder ikke glæde af tilvænning Hvis tandbehandling er uundgåelig, bør sedering eller generel anæstesi anvendes 20
21 Problemer hos barnet Det funktionshæmmede barn / DFA, DBMP Visse børn og unge med psykisk udviklingshæmning eller vidtgående udviklingsforstyrrelse når senere eller aldrig en modenhed, hvor de kan samarbejde om tandbehandling Disse børn bør betragtes som behandlingsumodne Hvis tandbehandling er uundgåelig, bør sedering eller generel anæstesi anvendes 21
22 Problemer hos barnet Personlige faktorer efter 3-års alderen / DFA, DBMP Køn, piger mere angste end drenge Modenhed, over 3 år sent modnet Generel angst, opvækstbetingelser Temperament, genert, aggressivt Generelle opførselsproblemer, f.eks. neuropsykiatriske diagnoser Prævalens 9% (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 22
23 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Frygt (DF) normal reaktion på en reel trussel Smertevoldende eller ydmygende behandling tidligere Symptomerne er flugt eller kamp Antallet falder med alderen Sedering eller generel anæstesi kan være nødvendig Pia Svendsen 23
24 Opdragelse til selvstændighed og socialisering Første leveår, fundamental tryghed Derefter trygge, rimelige grænser indenfor hvilke barnet kan udvikle selvstændighed Grænserne, som består af nej, er frustrerende, men lærer barnet at klare frustrationer resten af livet Grænserne er den opdragelse, som giver barnet et over-jeg, en moral eller en lille mor, som fortæller barnet, hvordan det bør handle i alle situationer Barnet kan nu adskille sig fra forældrene og forlade småbarnsalderens egocentri, hvor samarbejde ikke er muligt og barnet er nu socialiseret Pia Svendsen 24
25 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Generel angst (DA) lidelse med frygtreaktion uden reel trussel ses bl.a. ved afvigende opdragelse Over-jegs angst, kuet barn Barnet tror ikke på sig selv Symptomerne er regression, projektion, benægtelse, hoste, opkastningsfornemmelser og kaos Kravene til barnet skal sænkes Sedering med lattergas er ofte nødvendig Pia Svendsen 25
26 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Generel angst (DA) lidelse med frygtreaktion uden reel trussel ses bl.a. ved afvigende opdragelse Impulsangst, svigtet barn Barnet kan ikke styre sine impulser Symptomer: aggression, vægring Impulsangst, overforkælet barn Barnet vil ikke miste magten Symptomer: aggression, vægring Barnet har behov for kontrol Sedering nødvendig mindst indtil skolealderen ofte med midazolam Pia Svendsen 26
27 Impulsangst Det svigtede, aggressive barn En stor dosis modgang tidligt i livet, som overgår barnets mestringsevne, gør barnet dårligt rustet til at klare også mindre problemer senere i livet Det overforkælede, aggressive barn En lille dosis modgang tidligt i livet, som aktiverer, men ikke overbelaster barnets stresshåndteringssystem, gør barnet bedre egnet til at håndtere større vanskeligheder senere i livet (Broberg A et al, Klinisk Børne Psykologi 2005) 27
28 Studie Studie Børnetyper 1. Børn der klarer alle former for behandling på trods af ubehag, smerte eller angstfremkaldende stimuli (Den kompetente, konsekvente mor) 2. Ekstremt ængstelige børn, som samarbejder, rummer deres angst og passivt overgive sig til behandling indtil kaos (Den ængstelige, dominerende mor) 3. Børn der ikke virker nervøse, men alligevel ikke accepterer nogen form for behandling (Den inkonsekvente mor) (Freeman R et al Int J of Paed Dent, 2007) 28
29 Problemer hos barnet Studie Psykoanalytiske faktorer / DFA, DBMP Hos det lille barn og det utrygge barn forbindes fantasi (narrativer - livshistorie) af hjælpeløshed, smerte og straf lettere med tandbehandlingssituationen Tandplejeteamet bør gøre alt for at gøre behandlingen så acceptabel som muligt, så der ikke opstår forbindelse mellem tandbehandlingssituationen og barnets fantasi (Freeman R et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 29
30 Problemer hos barnet Studie Temperament / DFA, DBMP To forskellige strategier for regulering af følelser Det normale barn udviser efter 3-års alderen en kontrolleret, overvejet reaktion på frustration Det impulsive, aggressive barn og barnet med negativ emotionalitet også det generte barn udviser en ukontrolleret, spontan reaktion på frustration Disse følelsesmæssig dysreguleringer kan sættes i forbindelse med opståen af DBMP (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 30
31 Problemer hos barnet Tandplejeteamets muligheder Studie Kendskab til strategier, som børn bruger til at regulere deres følelser med (kontrolleret, overvejet eller ukontrolleret, spontan reaktion) Tilpasse behandlingen efter denne viden, evt. sedere Lære børn der har brug for det og er klar til det, selvregulering af følelser ved at omdirigere opmærksomhed - Tænke rare tanker under en stressende eller angstfuld oplevelse - Fokusere på positive resultater (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) - Rekonstruktionssamtale (Pickrell JE et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 31
32 Problemer hos barnet Mangel på strategier for at kontrollere følelser i frustrerende situationer Barnets mangel på følelsesmæssig evne til at regulere og få kontrol over sit agiterede nervesystem 32
33 Problemer hos forældrene Studie Ydre faktorer / DFA, DBMP Socioøkonomiske faktorer Kultur, f.eks. etnisk baggrund Forældrenes evne til at interagere positivt og rumme barnets angst Forældrenes forventning Dental angst hos forældrene (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 33
34 Problemer hos forældrene Studie Socioøkonomisk baggrund / DFA, DBMP Signifikant lavere socioøkonomisk status, lav indkomst Signifikant flere enlige mødre Signifikant højere DF hos forældrene Højere cariesincidens Udeblivelser fra tandlægebesøg Dårlig forældrekontrol, hvor forældrene ikke kan hjælpe barnet til effektiv kooperation Tandplejeteamets muligheder Møde og behandle disse patienter og deres forældre med empati i stedet for irritation (Gustafsson A et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 34
35 Problemer hos forældrene Forældrenes manglende evne til at interagere positivt og rumme barnets angst 35
36 Problemer hos tandlægen Studie Dentale faktorer / DFA, DBMP Angst hos tandlægen Smerte, smerteblindhed Håndtering af barnet, ydmygelse (Berggren U et al. Dental fear and avoidance. A study of etiology, consequences and treatment. Thesis 1984) Smerte og negative oplevelser fra tidligere tandbehandlingsbesøg betragtes som de væsentligste faktorer i forbindelse med tandlægeskræk (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Interaktion barn-forældre-tandplejeteam (Klaassen MA et al Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 36
37 Problemer hos tandplejeteamet Studie Børn, der rapporterede - smerte ved sidste besøg, var 4,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end børn der ikke havde mærket smerte - smerte og mangel på kontrol, var 15,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end kontrolgruppen - voldsom angst for tandlægen, var 13,7 x mindre villig til at gå til tandlægen (Milgrom P et al 1992) Overordnede faktorer, som fører til tandlægeskræk Smerte - magtesløshed - angst for tandlægen Pia Svendsen 37
38 Smerte- og angstkontrol Behandling uundgåelig Bedømmelse af barnet Med psykisk omsorg og smertefrihed kan de fleste normale børn gennemføre en behandling, hvis kravene er tilpasset barnets alders- og udviklingstrins Det er vigtigt straks at diagnosticere børn med DFA/ DBMP, som kræver sedring eller narkose Det er en stor fordel for alle, at vælge den rigtige form for smerte- og angstkontrol fra starten Behandlingsumodne børn Henholdende behandling kan anvendes indtil tilstanden kræver egentlig behandling 38
39 Psykisk smerte- og angstkontrol Tandlægen kan påvirke smertetærskel og angstniveau Kognition Adfærd Emotion Introduktion Kontrol Distraktion Forståelse Medbestem- Suggesion melse Beroligelse -samtale -klare frustrationer -audio analgesi -brochurer -klare smerte -visuel analgesi -tilvænning -klare undgå stress -hypnose -information -uafbrudt tale (McGrathe PA. Evaluating a child s pain.1998) -empati Pia Svendsen 39
40 Farmakologisk smertekontrol Generelle analgetika Paracetamol 30 mg pr. kg som engangsdosis ½ time før behandling hæver smertetærsklen (Karolinska Sjukhuset 2007) Lokalanalgesi Initial dosering så smertebaner ikke dannes Øget dosis ved akutte infektioner, angst med hyperventilation og lav smertetærskel The Wand, Sleeper One kan varmt anbefales til børn Ud fra et etisk synspunkt er det ikke acceptabelt at undlade at anvende lokalanalgesi, da det er en dokumenteret måde at mindske eller undgå smerte på (Kock G, Modeér T, Poulsen S, Rasmussen P. Pedodontics 1991) Pia Svendsen 40
41 Farmakologisk angstkontrol Undersøgelser viser, at ca. 9 % af børn mellem 0 og 12 år har behov for en eller anden form for medicinsk beroligelse i forbindelse med tandbehandling (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Metoder Lattergassedering Sedering med benzodiazepiner Generel anæstesi Pia Svendsen 41
42 N 2 O/O 2 Angstdæmpende God modtagelighed for beroligelse Let analgeserende mest i slimhinder God og sikker sederingsform Virker efter få minutter og er ude af kroppen igen få minutter efter, at der er givet rent ilt Barnet skal kunne samarbejde om at snuse gennem lattergasmasken (Petersen JK, Hallonsten AL. Tandlægebladet 2003) Angstdæmpende effekt op til to år efter første behandlingsforløb hos initialt angste børn (Veerkamp JSJ. J Dent Child 1995) Pia Svendsen 42
43 Benzodiazepiner Midazolam, Dormicum Midazolam Diazepam, Stesolid Triazolam, Halcion (Jeries et al, Oral Surg, Oral Med, 2005, Ong & Seymour, Anaest Analg, 2004, Berthold et al, Oral Surg, Oral Med, 1997) Pia Svendsen 43
44 Benzodiazepiner Midazolam injektionsvæske anvendes oralt eller rektalt Godkendt af Sundhedsstyrelsen 1998 til anvendelse lokalt i tandlægepraksis Foretrukne sederingsmiddel pga. gode farmakologiske egenskaber Kort halveringstid med hurtig virkning (oralt 15 min, rektalt 5 min) og hurtigt ude af kroppen (1½-2 timer) God og sikker effekt Ingen risiko for anæstesi eller respirationsdepression ved korrekt dosering på raske patienter Pia Svendsen 44
45 Studie Studie Midazolam conscious sedation in a large Danish municipal dental service for children and adolents Konklusion Sedation med midazolam ved tandbehandling af børn med DFA er en rimelig, acceptabel og effektiv metode med lav grad af komplikationer Sedation med midazolam kan formodentlig reducere behovet for tandbehandling under generel anæstesi (Uldum B, Hallonsten AL, Poulsen S. Int J of Paed Dent, 2008) Pia Svendsen 45
46 Midazolam, diazepam Spredning i kroppen Midazolam har en T½ for spredning på 5-15 minutter Diazepam har en T½ for spredning på minutter Udskillelsen Midazolams metabolit har en T½ på kun én time, så udskillelsen sker meget hurtigt Diazepams metabolit er aktiv med lang opholdstid i organismen på op til 72 timer efter indtagelsen Pia Svendsen 46
47 Midazolam, diazepam Studie Benzodiazepine sedation in paediatric dentistry Der fandtes ingen forskel mellem diazepam og midazolam under behandlingen og med hensyn til amnesi De børn som var sederet med diazepam var mere agiterede og havde mere ubehag Jensen B, Sverige. Dokterdisputats 2002 Dette og den lange halveringstid gør diazepam uegnet til odontologiske behandlinger Pia Svendsen 47
48 Triazolam Halcion tabl. 0,125 mg 1 time før behandling Kan bruges til patientgrupper, som ønsker at indtage medicinen i tabletform Kan anvendes til sedering aftenen i forvejen Triazolam har samme effekt som midazolam men længere halveringstid Dosis 0,125 mg til børn som vejer mindre end 40 kg 0,250 mg til børn og unge som vejer mere end 40 kg Pia Svendsen 48
49 Midazolam, praktisk anvendelse Konsultation før behandling Grundig instruktion af barn og forældre Sederingsjournal udfyldes Fysisk funktionsbedømmelse (ASA klasse) Interaktioner Indikation Kontraindikationer Mundtlig information Let faste Transport, ledsagelse, overvågning Skriftlig vejledning med hjem Pia Svendsen 49
50 Dosering peroralt og rektalt Vægten på børn op til 25 kg skal være kendt Børn og unge som vejer over 25 kg, skal alle have samme dosis Dosis peroralt 0,5 mg/kg, konc. 5 mg/ml, max dosis 12,5 mg (2,5 ml) Dosis rektalt 0,3 mg/kg, konc. 1 mg/ml, max dosis 7,5 mg (7,5 ml) Doseringsmængden findes på doseringsskemaet Overvægtige patienter doseres lidt højere Undervægtige patienter doseres lidt lavere Pia Svendsen 50
51 Doseringsskema peroralt, midazolam injektionsvæske 5 mg/ml Vægt Konc. 5,0 mg/ml (dosis mg) Volumen i ml 10 kg 5,0 mg 1,0 ml 11 kg 5,5 mg 1,1 ml 12 kg 6,0 mg 1,2 ml 13 kg 6,5 mg 1,3 ml 14 kg 7,0 mg 1,4 ml 15 kg 7,5 mg 1,5 ml 16 kg 8,0 mg 1,6 ml 17 kg 8,5 mg 1,7 ml 18 kg 9,0 mg 1,8 ml 19 kg 9,5 mg 1,9 ml 20 kg 10,0 mg 2,0 ml 21 kg 10,5 mg 2,1 ml 22 kg 11,0 mg 2,2 ml 23 kg 11,5 mg 2,3 ml 24 kg 12,0 mg 2,4 ml 25 kg 12,5 mg 2,5 ml voksendosis 15,0 mg (max.dosis) 3,0 ml (max dosis) Pia Svendsen 51
52 Doseringsskema rektalt, midazolam injektionsvæske 1 mg/ml Vægt Konc. 1,0 mg/ml (dosis mg) Volumen i ml 10 kg 3,0 mg 3,0 ml 11 kg 3,3 mg 3,5 ml 12 kg 3,6 mg 3,5 ml 13 kg 3,9 mg 4,0 ml 14 kg 4,2 mg 4,0 ml 15 kg 4,5 mg 4,5 ml 16 kg 4,8 mg 5,0 ml 17 kg 5,1 mg 5,0 ml 18 kg 5,4 mg 5,5 ml 19 kg 5,7 mg 5,5 ml 20 kg 6,0 mg 6,0 ml 21 kg 6,3 mg 6,5 ml 22 kg 6,6 mg 6,5 ml 23 kg 6,9 mg 7,0 ml 24 kg 7,2 mg 7,0 ml 25 kg 7,5 mg 7,5 ml voksendosis 7,5 mg (max.dosis) 7,5 ml (max dosis) Pia Svendsen 52
53 Peroral administration Midazolam injektionsvæske 5 mg/ml i ampul indeholdende 3 ml Korrekt mængde midazolam trækkes op i engangssprøjte Injektionsvæsken blandes med aromatisk drik i medicinglas og drikkes Kan også gives med engangssprøjte Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Pia Svendsen 53
54 Rektal administration Midazolam injektionsvæske 1mg/ml i ampul indeholdende 5 ml Korrekt mængde midazolam trækkes op i engangssprøjte og rektal applikator påsættes Sprøjte og applikator må først fjernes én til to minutter efter administration Væsken lægges lige inden for lukkemusklen, så lægemidlet går uden om leverkredsløbet Gives af ledsager eller tandlægen Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Pia Svendsen 54
55 Generel anæstesi Generel anæstesi er en midlertidig ophævelse af bevidstheden og smertesansen med nedsatte reflekser og muskelafslappelse Patienten er uden bevidsthed og uden smerte Generel anæstesi kræver tilstedeværelse af narkoselæge Henvisning til generel anæstesi bør kunne finde sted Pia Svendsen 55
56 Retningslinier EAPD (European Academy of Peadiatric Dentistry) Børnetandlægen skal Opbygge god kontakt til forældre og få informeret samtykke fra forældre og evt. barn Forebygge procedurerelateret smerte ved anvendelse af tell-show-do teknik ved alle nye tiltag Trænes i basal og avanceret kommunikation så behandlingssituationen bliver forståelig og positiv for forældre og barn God tid, planlægning, struktur og aftaler om behandlingens forløb med forældre og barn 56
57 Retningslinier EAPD (European Academy of Peadiatric Dentistry) Børnetandlægen skal Grundig viden om udviklingspsykologi og neuropsykiatri Uddannelse i og anvendelse af eksponeringsbaserede tilvænningsmetoder så frygt kan forebygges og reduceres Overveje samarbejde med psykiater om behandling af børn med ekstreme fobiske reaktioner (Klingberg G, Freeman R, Berge M, Veerkamp J. TNT nr. 9) 57
58 Konklusion Studie Børn ønsker at samarbejde, men forhold kan gøre, at de ikke har kapacitet til det Det ikke koopererende barn er ikke et vanskeligt barn, men et barn med - En speciel personlighed - Særlige behov - En udviklingsforsyrrelse Tandplejeteamets muligheder Viden og speciel opmærksomhed Strategi for behandling af de enkelte børn og unge ud fra deres specifikke problemer (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Rolige og sikre tandplejeteams Pia Svendsen 58
59 Case Alexander, 5½ år, tandpine Alexander den Store, kejserlig, enebarn Ingen opdragelse, ikke behov, overgreb Aldrig modgang, det har forældrene sørget for Tandpinen er tandlægens skyld Tandplejeteamet synes også umiddelbart, at der er noget kejserligt over Alexander, som han står der og deklarerer, at tandbehandling kan der ikke blive tale om, selv om han har haft ondt hele natten Der er ingen hjælp at hente hverken fra Alexander eller hans forældre, som styres af deres søn Hvad er der galt med Alexander og hvordan får tandlægen ekstraheret -04, som er akut inficeret? Pia Svendsen 59
60 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ingen opdragelse, ingen hensigtsmæssig strategi for adfærd ved frustration (forældrene kan ikke interagere positivt og rumme hans angst) Han er impulsiv, aggressiv og udadreagerende ved krav om tandbehandling, et utrygt barn med DBMP (general angst og temperament med ukontrolleret spontanitet) Kun med sløvet bevidstheden kan Alexander behandles Tandlægen må overbevise forældrene om, at Alexander i den akutte situation har behov for sedering Da Alexander ikke vil snuse gennem lattergasmasken er midazolam rektalt det korrekte valg Ved positiv forældreaccept kan behandlingen begynde Pia Svendsen 60
61 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ved manglende forældreaccept eller ved manglende effekt af sedering er narkose den sidste udvej Men, heldigvis gik det godt! Alexander den Store går glad hjem med sit klistermærke og sin -04 i en skattekiste Pia Svendsen 61
62 Det behandlingsangste barn Når enden er god, er alting godt Tak for opmærksomheden Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 62
Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn?
Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn? Dansk Tandlægeforening Årskursus 2008 Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes
Læs mereVågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012
Vågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012 Pia Svendsen Tandlæge Københavns Kommunes Børne- og Ungetandpleje Pia Svendsen 1 Årsag
Læs mereBilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge
Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Formål At forebygge og behandle angst for tandbehandling (dental fear or anxiety (DFA) og
Læs mereAlle børn kan behandles
Alle børn kan behandles EA NIELSEN, redaktør, SIF MEINCKE, fotograf NR.6: JUni:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 4 Langt de fleste børn bliver hurtigt trygge ved at komme til tandlægen. For en gruppe af
Læs mereGUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn
GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the
Læs mereSedering og smertekontrol i pædodontien
Sedering og smertekontrol i pædodontien gro haukali Behovet for adækvat smertekontrol ved tandbehandling af børn stiller store krav til den behandlende tandlæge. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages
Læs merePræmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende
Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereProcedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer.
Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer. 1. Generel del 1.1 Indledning Sundhedsstyrelsen har, efter at
Læs mereVejledning. Vejledning
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs merePædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen
Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger
Læs mereEAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det
EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det til? Hanne Berthelsen 1, Gro Haukali 2,3, Birthe Høgsbro Østergaard 3, Birgitte Uldum 4, Ulla Kirkegaard 4, Pia Clemmensen 5, Pia Wogelius 5,
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereDosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med:
Speciallæge Brian Lerche, klinik.lerche@yahoo.dk 1 Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Børn Sedering til tandlægebehandling Peroral eller rektal administration Er en off label anvendelse og dermed
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereSMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS
SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS - En litteraturgennemgang Opgaven er udarbejdet af: Nana Wagner og Marian Allon Vejleder: Nuno Vibe Hermann August 2013 INTRODUKTION I Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereHvordan man omhyggeligt plejer
Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereEnheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.
Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereGenerel Anæstesi Københavns Kommune
Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs mereArbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at
Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning
28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.
Læs mereSmertehåndtering i odontologisk praksis
Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus
Læs mereDe Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge
De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag
Læs mereBryndum Skoles antimobbestrategi
Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mere12-04-2011. Sårbare børn i tandplejeregi. Oslo 2009. Formål
Sårbare børn i tandplejeregi A F D E L I N G S T A N D L Æ G E B I R G I T T E U L D U M 8. A P R I L 2 0 1 1 birgitte.uldum@mail.dk Oslo 2009 Formål At identificere danske tandlægers og tandplejeres opfattelse
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereBørns forståelse af døden
Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.
29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet
Læs mereFarmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00
Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: Case: Fru Nielsen på 56 år har lige gennemgået en tarmoperation. Postoperativt får hun pga. stærke smerter en kombination af morphin
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBørn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereINDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.
INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereNorddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje
Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereGodkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mere20-05-2016. Hvad er stress?
1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereDen kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing
Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn
Læs merePanodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol
OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereOrtodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge
Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereKursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge
Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas
Læs mereSådan håndterer du vanskelige forældre (København)
Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Underviser Arbejdet som pædagog byder på mange store og små glæder i hverdagen. Desværre har vi, de seneste år, oplevet en voldsom stigning af psykiske
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand
12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereBilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?
Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,
Læs mere