Det behandlingsangste barn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det behandlingsangste barn"

Transkript

1 Det behandlingsangste barn Tandlægeforeningen Kursus for offentligt ansatte tandlæger Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 1

2 Indlægget vil omhandle Forebyggelse af frygt/angst reaktioner Formål med børnetandpleje Samarbejde barn, forældre, tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte Følelse af kontrol, tilvænningsteknikker Angst og angstreaktioner, angstdiagnoser Problemer hos barn, forældre, tandplejeteam Pia Svendsen 2

3 Indlægget vil omhandle Behandling Psykisk smerte- og angstkontrol Farmakologisk smertekontrol med generelle analgetika og lokalanalgesi Farmakologisk angstkontrol, sedering med N 2 O/O 2 og benzodiazepiner Farmakologisk angstkontrol med generel anæstesi Konklusion Pia Svendsen 3

4 Formålet med børnetandpleje Forebygge og behandle orale sygdomme i barndom og ungdom som basis for god oral sundhed gennem hele livet Dette sikres ved Holde mundhulen sund (profylakse) Gøre barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 4

5 Formålet med børnetandpleje Gøre barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje gennem kendskab til Børns udvikling og adfærd Samt anvendelse af Tilvænningsteknikker Farmakologiske teknikker (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 5

6 Børns udvikling og adfærd i forhold til alder 0-2 år Intet sprog men hukommelse, tænker ikke abstrakt Det sensomotoriske Visuelle og følelsesmæssige indtryk bruges stadie Forældrene påkrævet til beskyttelse og trøst 3-7 år Konkret tænkning Det præoperationelle stadie Ingen mulighed for at tænke abstrakt Tandbehandling og smerte er abstrakte begreber Forældrene påkrævet til at støtte, trøste og forklare 7-11 år Stadig konkret tænkning, men lyst til at lære og Konkret stadie år Abstrakt tænkning. Abstrakt stadie forstå Konkret information om behandlingen Barnet forstår stadig ikke begrebet smerte Mulighed for at bedømme alle former for abstrakte begreber og f.eks. selv vælge smertebehandling Pia Svendsen 6

7 Tilvænningsteknikker Tilvænningsstrategier Step by step metoden (eksponeringsmetoden) Fortælle - vise gøre metoden (Holst A. Sweed Dent J 1988) Se andre børn klare tandbehandling godt Instruktion og træning i positiv tankegang før tandbehandling Systematisk desensibilisering efter stressende eller angstfulde behandlinger f.eks. efter lokalanalgesi. Rekonstruktionsamtalen (Pickrell J E et al Int J of Paed Dent, 2007) 7

8 Farmakologiske teknikker Farmakologisk smerteterapi Generelle analgetika Lokalanalgesi Farmakologisk angstterapi Sedering med N 2 O/O 2 Sedering med benzodiazepiner Generel anæstesi Pia Svendsen 8

9 Barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje Gennem følelse af tryghed Godt forhold mellem barn, forældre og tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte Følelse af at have kontrol (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 9

10 Barn, forældre, tandplejeteam Forståelig kommunikation til forældrene tilpasset deres baggrund Grundig og forståelig information om, hvad der skal ske Kommunikation med barnet tilpasset dets modenhed og intelligens Små børn og børn med funktionshæmning bør aldrig adskilles fra deres forældre, da det øger angsten Barnet må aldrig behandles på en diktatorisk måde, men med indlevelse, venlighed, respekt og ligeværdighed 10

11 Barn, forældre, tandplejeteam Positiv forældreaccept muliggør kontakt til barnet Accept muliggør, at forældrene følger tandplejeteamets profylakseinstruktion Børster tænder på barnet Fjerner sutteflaske på rette tid Passer på kulhydrater og læskedrikke med færre orale sygdomme til følge Uden oral sygdom ingen tidlig behandling Få eller ingen problemer ved tandlægebesøg efter tilvænning af det normale barn over 3 år 11

12 Smertefrihed eller minimal smerte Tandlægeskræk er ofte forbundet med direkte traumatiske tandbehandlingsoplevelser i den tidlige barndom, specielt hvis smertefulde episoder kombineres med følelsen af at miste kontrollen Tandlægeskræk er en multifaktoriel tilstand med smerte som én af de største risikofaktorer (Skaret E.1992) 12

13 Smertefrihed eller minimal smerte Definition på smerte Smerte er en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse relateret til virkelig eller mulig vævsskade Eller til en oplevelse, der beskrives, som om vævsskade forelå Smerte er subjektiv Hvert individ lærer meningen med ordet gennem erfaring relateret til oplevelser i den tidlige barndom 13

14 Følelse af kontrol Tilvænning efter 3-års alderen i form af step by step og fortælle-vise-gøre metoden giver barnet en følelse af kontrol og øger barnets accept af tandlægebesøget Stop signal, bør altid anvendes, så magtesløshed undgås Empati, venlighed, opmuntring og positiv forstærkning af god adfærd er vejen til barnets tillid 14

15 Barnet villigt og i stand til at modtage tandpleje Følelse af tryghed Bartnets alders- og udviklingstrin respekteres Tilvænnings- og farmakologiske teknikker anvendes Godt forhold mellem barn, forældre og tandplejeteam Smertefrihed eller minimal smerte opnås Følelse af at have kontrol respekteres (Klingberg G. PhD 1995) Men hvad går så galt? Hvad er årsag til vægring, frygt og angst hos børn? Pia Svendsen 15

16 Behandlingsvanskeligheder (DBMP) Negativ adfærd observeret af tandplejeteamet Frygt (DF) Normal følelsesmæssig reaktion baseret på et eller flere truende stimuli i behandlingssituationen Angst (DA) Lidelse hvor der opstår en frygt-reaktion uden en reel trussel. Følelse af, at noget frygteligt vil ske Odontofobi Mental sygdom med panisk og irrationel angstreaktion ofte forbundet med langvarig undgåelse af det, der udløser angsten (Raadal M. 2006) Terminologi Pia Svendsen 16

17 Prevalens - børn og unge % Pia Svendsen Alder (år) Raadal 2006 Frykt BMP Angst Odontofobi 17

18 Prevalens DFA, DBMP DBMP = 10,5 % Dental Behaviour Management Problems DFA = 6,7 % Dental Fear and Anxiety DBMP 73 % ingen angst DFA+DBMP DFA 61% 39% DBMP+DFA ingen behand- 27 % lingsvanskeligheder (Klingberg G. PhD 1995) Pia Svendsen 18

19 Faktorer som fører til problemer Barn DFA DBMP Forældre Tandplejeteam Pia Svendsen 19

20 Problemer hos barnet Det behandlingsumodne barn / DFA, DBMP Barnet før 3-års alderen er endnu ikke intellektuelt, følelsesmæssigt eller sprogligt udviklet til samarbejde Tandlægebesøget er nyt og angstfremkaldende Barnet forstår ikke, hvad der skal ske Barnet møder nye voksne i ukendte omgivelser Barnet er helt afhængigt af forældrenes tilstedeværelse, da separation fra forældrene er angstfremkaldende Barnet har i den alder ikke glæde af tilvænning Hvis tandbehandling er uundgåelig, bør sedering eller generel anæstesi anvendes 20

21 Problemer hos barnet Det funktionshæmmede barn / DFA, DBMP Visse børn og unge med psykisk udviklingshæmning eller vidtgående udviklingsforstyrrelse når senere eller aldrig en modenhed, hvor de kan samarbejde om tandbehandling Disse børn bør betragtes som behandlingsumodne Hvis tandbehandling er uundgåelig, bør sedering eller generel anæstesi anvendes 21

22 Problemer hos barnet Personlige faktorer efter 3-års alderen / DFA, DBMP Køn, piger mere angste end drenge Modenhed, over 3 år sent modnet Generel angst, opvækstbetingelser Temperament, genert, aggressivt Generelle opførselsproblemer, f.eks. neuropsykiatriske diagnoser Prævalens 9% (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 22

23 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Frygt (DF) normal reaktion på en reel trussel Smertevoldende eller ydmygende behandling tidligere Symptomerne er flugt eller kamp Antallet falder med alderen Sedering eller generel anæstesi kan være nødvendig Pia Svendsen 23

24 Opdragelse til selvstændighed og socialisering Første leveår, fundamental tryghed Derefter trygge, rimelige grænser indenfor hvilke barnet kan udvikle selvstændighed Grænserne, som består af nej, er frustrerende, men lærer barnet at klare frustrationer resten af livet Grænserne er den opdragelse, som giver barnet et over-jeg, en moral eller en lille mor, som fortæller barnet, hvordan det bør handle i alle situationer Barnet kan nu adskille sig fra forældrene og forlade småbarnsalderens egocentri, hvor samarbejde ikke er muligt og barnet er nu socialiseret Pia Svendsen 24

25 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Generel angst (DA) lidelse med frygtreaktion uden reel trussel ses bl.a. ved afvigende opdragelse Over-jegs angst, kuet barn Barnet tror ikke på sig selv Symptomerne er regression, projektion, benægtelse, hoste, opkastningsfornemmelser og kaos Kravene til barnet skal sænkes Sedering med lattergas er ofte nødvendig Pia Svendsen 25

26 Problemer hos barnet - angstdiagnoser Generel angst (DA) lidelse med frygtreaktion uden reel trussel ses bl.a. ved afvigende opdragelse Impulsangst, svigtet barn Barnet kan ikke styre sine impulser Symptomer: aggression, vægring Impulsangst, overforkælet barn Barnet vil ikke miste magten Symptomer: aggression, vægring Barnet har behov for kontrol Sedering nødvendig mindst indtil skolealderen ofte med midazolam Pia Svendsen 26

27 Impulsangst Det svigtede, aggressive barn En stor dosis modgang tidligt i livet, som overgår barnets mestringsevne, gør barnet dårligt rustet til at klare også mindre problemer senere i livet Det overforkælede, aggressive barn En lille dosis modgang tidligt i livet, som aktiverer, men ikke overbelaster barnets stresshåndteringssystem, gør barnet bedre egnet til at håndtere større vanskeligheder senere i livet (Broberg A et al, Klinisk Børne Psykologi 2005) 27

28 Studie Studie Børnetyper 1. Børn der klarer alle former for behandling på trods af ubehag, smerte eller angstfremkaldende stimuli (Den kompetente, konsekvente mor) 2. Ekstremt ængstelige børn, som samarbejder, rummer deres angst og passivt overgive sig til behandling indtil kaos (Den ængstelige, dominerende mor) 3. Børn der ikke virker nervøse, men alligevel ikke accepterer nogen form for behandling (Den inkonsekvente mor) (Freeman R et al Int J of Paed Dent, 2007) 28

29 Problemer hos barnet Studie Psykoanalytiske faktorer / DFA, DBMP Hos det lille barn og det utrygge barn forbindes fantasi (narrativer - livshistorie) af hjælpeløshed, smerte og straf lettere med tandbehandlingssituationen Tandplejeteamet bør gøre alt for at gøre behandlingen så acceptabel som muligt, så der ikke opstår forbindelse mellem tandbehandlingssituationen og barnets fantasi (Freeman R et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 29

30 Problemer hos barnet Studie Temperament / DFA, DBMP To forskellige strategier for regulering af følelser Det normale barn udviser efter 3-års alderen en kontrolleret, overvejet reaktion på frustration Det impulsive, aggressive barn og barnet med negativ emotionalitet også det generte barn udviser en ukontrolleret, spontan reaktion på frustration Disse følelsesmæssig dysreguleringer kan sættes i forbindelse med opståen af DBMP (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 30

31 Problemer hos barnet Tandplejeteamets muligheder Studie Kendskab til strategier, som børn bruger til at regulere deres følelser med (kontrolleret, overvejet eller ukontrolleret, spontan reaktion) Tilpasse behandlingen efter denne viden, evt. sedere Lære børn der har brug for det og er klar til det, selvregulering af følelser ved at omdirigere opmærksomhed - Tænke rare tanker under en stressende eller angstfuld oplevelse - Fokusere på positive resultater (Arnrup K et al Int J of Paed Dent, 2007) - Rekonstruktionssamtale (Pickrell JE et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 31

32 Problemer hos barnet Mangel på strategier for at kontrollere følelser i frustrerende situationer Barnets mangel på følelsesmæssig evne til at regulere og få kontrol over sit agiterede nervesystem 32

33 Problemer hos forældrene Studie Ydre faktorer / DFA, DBMP Socioøkonomiske faktorer Kultur, f.eks. etnisk baggrund Forældrenes evne til at interagere positivt og rumme barnets angst Forældrenes forventning Dental angst hos forældrene (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 33

34 Problemer hos forældrene Studie Socioøkonomisk baggrund / DFA, DBMP Signifikant lavere socioøkonomisk status, lav indkomst Signifikant flere enlige mødre Signifikant højere DF hos forældrene Højere cariesincidens Udeblivelser fra tandlægebesøg Dårlig forældrekontrol, hvor forældrene ikke kan hjælpe barnet til effektiv kooperation Tandplejeteamets muligheder Møde og behandle disse patienter og deres forældre med empati i stedet for irritation (Gustafsson A et al Int J of Paed Dent, 2007) Pia Svendsen 34

35 Problemer hos forældrene Forældrenes manglende evne til at interagere positivt og rumme barnets angst 35

36 Problemer hos tandlægen Studie Dentale faktorer / DFA, DBMP Angst hos tandlægen Smerte, smerteblindhed Håndtering af barnet, ydmygelse (Berggren U et al. Dental fear and avoidance. A study of etiology, consequences and treatment. Thesis 1984) Smerte og negative oplevelser fra tidligere tandbehandlingsbesøg betragtes som de væsentligste faktorer i forbindelse med tandlægeskræk (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Interaktion barn-forældre-tandplejeteam (Klaassen MA et al Int J of Paed Dent 2007) Pia Svendsen 36

37 Problemer hos tandplejeteamet Studie Børn, der rapporterede - smerte ved sidste besøg, var 4,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end børn der ikke havde mærket smerte - smerte og mangel på kontrol, var 15,9 x mindre villige til at gå til tandlægen end kontrolgruppen - voldsom angst for tandlægen, var 13,7 x mindre villig til at gå til tandlægen (Milgrom P et al 1992) Overordnede faktorer, som fører til tandlægeskræk Smerte - magtesløshed - angst for tandlægen Pia Svendsen 37

38 Smerte- og angstkontrol Behandling uundgåelig Bedømmelse af barnet Med psykisk omsorg og smertefrihed kan de fleste normale børn gennemføre en behandling, hvis kravene er tilpasset barnets alders- og udviklingstrins Det er vigtigt straks at diagnosticere børn med DFA/ DBMP, som kræver sedring eller narkose Det er en stor fordel for alle, at vælge den rigtige form for smerte- og angstkontrol fra starten Behandlingsumodne børn Henholdende behandling kan anvendes indtil tilstanden kræver egentlig behandling 38

39 Psykisk smerte- og angstkontrol Tandlægen kan påvirke smertetærskel og angstniveau Kognition Adfærd Emotion Introduktion Kontrol Distraktion Forståelse Medbestem- Suggesion melse Beroligelse -samtale -klare frustrationer -audio analgesi -brochurer -klare smerte -visuel analgesi -tilvænning -klare undgå stress -hypnose -information -uafbrudt tale (McGrathe PA. Evaluating a child s pain.1998) -empati Pia Svendsen 39

40 Farmakologisk smertekontrol Generelle analgetika Paracetamol 30 mg pr. kg som engangsdosis ½ time før behandling hæver smertetærsklen (Karolinska Sjukhuset 2007) Lokalanalgesi Initial dosering så smertebaner ikke dannes Øget dosis ved akutte infektioner, angst med hyperventilation og lav smertetærskel The Wand, Sleeper One kan varmt anbefales til børn Ud fra et etisk synspunkt er det ikke acceptabelt at undlade at anvende lokalanalgesi, da det er en dokumenteret måde at mindske eller undgå smerte på (Kock G, Modeér T, Poulsen S, Rasmussen P. Pedodontics 1991) Pia Svendsen 40

41 Farmakologisk angstkontrol Undersøgelser viser, at ca. 9 % af børn mellem 0 og 12 år har behov for en eller anden form for medicinsk beroligelse i forbindelse med tandbehandling (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Metoder Lattergassedering Sedering med benzodiazepiner Generel anæstesi Pia Svendsen 41

42 N 2 O/O 2 Angstdæmpende God modtagelighed for beroligelse Let analgeserende mest i slimhinder God og sikker sederingsform Virker efter få minutter og er ude af kroppen igen få minutter efter, at der er givet rent ilt Barnet skal kunne samarbejde om at snuse gennem lattergasmasken (Petersen JK, Hallonsten AL. Tandlægebladet 2003) Angstdæmpende effekt op til to år efter første behandlingsforløb hos initialt angste børn (Veerkamp JSJ. J Dent Child 1995) Pia Svendsen 42

43 Benzodiazepiner Midazolam, Dormicum Midazolam Diazepam, Stesolid Triazolam, Halcion (Jeries et al, Oral Surg, Oral Med, 2005, Ong & Seymour, Anaest Analg, 2004, Berthold et al, Oral Surg, Oral Med, 1997) Pia Svendsen 43

44 Benzodiazepiner Midazolam injektionsvæske anvendes oralt eller rektalt Godkendt af Sundhedsstyrelsen 1998 til anvendelse lokalt i tandlægepraksis Foretrukne sederingsmiddel pga. gode farmakologiske egenskaber Kort halveringstid med hurtig virkning (oralt 15 min, rektalt 5 min) og hurtigt ude af kroppen (1½-2 timer) God og sikker effekt Ingen risiko for anæstesi eller respirationsdepression ved korrekt dosering på raske patienter Pia Svendsen 44

45 Studie Studie Midazolam conscious sedation in a large Danish municipal dental service for children and adolents Konklusion Sedation med midazolam ved tandbehandling af børn med DFA er en rimelig, acceptabel og effektiv metode med lav grad af komplikationer Sedation med midazolam kan formodentlig reducere behovet for tandbehandling under generel anæstesi (Uldum B, Hallonsten AL, Poulsen S. Int J of Paed Dent, 2008) Pia Svendsen 45

46 Midazolam, diazepam Spredning i kroppen Midazolam har en T½ for spredning på 5-15 minutter Diazepam har en T½ for spredning på minutter Udskillelsen Midazolams metabolit har en T½ på kun én time, så udskillelsen sker meget hurtigt Diazepams metabolit er aktiv med lang opholdstid i organismen på op til 72 timer efter indtagelsen Pia Svendsen 46

47 Midazolam, diazepam Studie Benzodiazepine sedation in paediatric dentistry Der fandtes ingen forskel mellem diazepam og midazolam under behandlingen og med hensyn til amnesi De børn som var sederet med diazepam var mere agiterede og havde mere ubehag Jensen B, Sverige. Dokterdisputats 2002 Dette og den lange halveringstid gør diazepam uegnet til odontologiske behandlinger Pia Svendsen 47

48 Triazolam Halcion tabl. 0,125 mg 1 time før behandling Kan bruges til patientgrupper, som ønsker at indtage medicinen i tabletform Kan anvendes til sedering aftenen i forvejen Triazolam har samme effekt som midazolam men længere halveringstid Dosis 0,125 mg til børn som vejer mindre end 40 kg 0,250 mg til børn og unge som vejer mere end 40 kg Pia Svendsen 48

49 Midazolam, praktisk anvendelse Konsultation før behandling Grundig instruktion af barn og forældre Sederingsjournal udfyldes Fysisk funktionsbedømmelse (ASA klasse) Interaktioner Indikation Kontraindikationer Mundtlig information Let faste Transport, ledsagelse, overvågning Skriftlig vejledning med hjem Pia Svendsen 49

50 Dosering peroralt og rektalt Vægten på børn op til 25 kg skal være kendt Børn og unge som vejer over 25 kg, skal alle have samme dosis Dosis peroralt 0,5 mg/kg, konc. 5 mg/ml, max dosis 12,5 mg (2,5 ml) Dosis rektalt 0,3 mg/kg, konc. 1 mg/ml, max dosis 7,5 mg (7,5 ml) Doseringsmængden findes på doseringsskemaet Overvægtige patienter doseres lidt højere Undervægtige patienter doseres lidt lavere Pia Svendsen 50

51 Doseringsskema peroralt, midazolam injektionsvæske 5 mg/ml Vægt Konc. 5,0 mg/ml (dosis mg) Volumen i ml 10 kg 5,0 mg 1,0 ml 11 kg 5,5 mg 1,1 ml 12 kg 6,0 mg 1,2 ml 13 kg 6,5 mg 1,3 ml 14 kg 7,0 mg 1,4 ml 15 kg 7,5 mg 1,5 ml 16 kg 8,0 mg 1,6 ml 17 kg 8,5 mg 1,7 ml 18 kg 9,0 mg 1,8 ml 19 kg 9,5 mg 1,9 ml 20 kg 10,0 mg 2,0 ml 21 kg 10,5 mg 2,1 ml 22 kg 11,0 mg 2,2 ml 23 kg 11,5 mg 2,3 ml 24 kg 12,0 mg 2,4 ml 25 kg 12,5 mg 2,5 ml voksendosis 15,0 mg (max.dosis) 3,0 ml (max dosis) Pia Svendsen 51

52 Doseringsskema rektalt, midazolam injektionsvæske 1 mg/ml Vægt Konc. 1,0 mg/ml (dosis mg) Volumen i ml 10 kg 3,0 mg 3,0 ml 11 kg 3,3 mg 3,5 ml 12 kg 3,6 mg 3,5 ml 13 kg 3,9 mg 4,0 ml 14 kg 4,2 mg 4,0 ml 15 kg 4,5 mg 4,5 ml 16 kg 4,8 mg 5,0 ml 17 kg 5,1 mg 5,0 ml 18 kg 5,4 mg 5,5 ml 19 kg 5,7 mg 5,5 ml 20 kg 6,0 mg 6,0 ml 21 kg 6,3 mg 6,5 ml 22 kg 6,6 mg 6,5 ml 23 kg 6,9 mg 7,0 ml 24 kg 7,2 mg 7,0 ml 25 kg 7,5 mg 7,5 ml voksendosis 7,5 mg (max.dosis) 7,5 ml (max dosis) Pia Svendsen 52

53 Peroral administration Midazolam injektionsvæske 5 mg/ml i ampul indeholdende 3 ml Korrekt mængde midazolam trækkes op i engangssprøjte Injektionsvæsken blandes med aromatisk drik i medicinglas og drikkes Kan også gives med engangssprøjte Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Pia Svendsen 53

54 Rektal administration Midazolam injektionsvæske 1mg/ml i ampul indeholdende 5 ml Korrekt mængde midazolam trækkes op i engangssprøjte og rektal applikator påsættes Sprøjte og applikator må først fjernes én til to minutter efter administration Væsken lægges lige inden for lukkemusklen, så lægemidlet går uden om leverkredsløbet Gives af ledsager eller tandlægen Ved manglende effekt kan der suppleres med yderligere 1/3 dosis eller lattergas i lavere koncentration Pia Svendsen 54

55 Generel anæstesi Generel anæstesi er en midlertidig ophævelse af bevidstheden og smertesansen med nedsatte reflekser og muskelafslappelse Patienten er uden bevidsthed og uden smerte Generel anæstesi kræver tilstedeværelse af narkoselæge Henvisning til generel anæstesi bør kunne finde sted Pia Svendsen 55

56 Retningslinier EAPD (European Academy of Peadiatric Dentistry) Børnetandlægen skal Opbygge god kontakt til forældre og få informeret samtykke fra forældre og evt. barn Forebygge procedurerelateret smerte ved anvendelse af tell-show-do teknik ved alle nye tiltag Trænes i basal og avanceret kommunikation så behandlingssituationen bliver forståelig og positiv for forældre og barn God tid, planlægning, struktur og aftaler om behandlingens forløb med forældre og barn 56

57 Retningslinier EAPD (European Academy of Peadiatric Dentistry) Børnetandlægen skal Grundig viden om udviklingspsykologi og neuropsykiatri Uddannelse i og anvendelse af eksponeringsbaserede tilvænningsmetoder så frygt kan forebygges og reduceres Overveje samarbejde med psykiater om behandling af børn med ekstreme fobiske reaktioner (Klingberg G, Freeman R, Berge M, Veerkamp J. TNT nr. 9) 57

58 Konklusion Studie Børn ønsker at samarbejde, men forhold kan gøre, at de ikke har kapacitet til det Det ikke koopererende barn er ikke et vanskeligt barn, men et barn med - En speciel personlighed - Særlige behov - En udviklingsforsyrrelse Tandplejeteamets muligheder Viden og speciel opmærksomhed Strategi for behandling af de enkelte børn og unge ud fra deres specifikke problemer (Klingberg G, Broberg A. Int J of Paed Dent 2007) Rolige og sikre tandplejeteams Pia Svendsen 58

59 Case Alexander, 5½ år, tandpine Alexander den Store, kejserlig, enebarn Ingen opdragelse, ikke behov, overgreb Aldrig modgang, det har forældrene sørget for Tandpinen er tandlægens skyld Tandplejeteamet synes også umiddelbart, at der er noget kejserligt over Alexander, som han står der og deklarerer, at tandbehandling kan der ikke blive tale om, selv om han har haft ondt hele natten Der er ingen hjælp at hente hverken fra Alexander eller hans forældre, som styres af deres søn Hvad er der galt med Alexander og hvordan får tandlægen ekstraheret -04, som er akut inficeret? Pia Svendsen 59

60 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ingen opdragelse, ingen hensigtsmæssig strategi for adfærd ved frustration (forældrene kan ikke interagere positivt og rumme hans angst) Han er impulsiv, aggressiv og udadreagerende ved krav om tandbehandling, et utrygt barn med DBMP (general angst og temperament med ukontrolleret spontanitet) Kun med sløvet bevidstheden kan Alexander behandles Tandlægen må overbevise forældrene om, at Alexander i den akutte situation har behov for sedering Da Alexander ikke vil snuse gennem lattergasmasken er midazolam rektalt det korrekte valg Ved positiv forældreaccept kan behandlingen begynde Pia Svendsen 60

61 Case Alexander, 5½ år, tandpine Ved manglende forældreaccept eller ved manglende effekt af sedering er narkose den sidste udvej Men, heldigvis gik det godt! Alexander den Store går glad hjem med sit klistermærke og sin -04 i en skattekiste Pia Svendsen 61

62 Det behandlingsangste barn Når enden er god, er alting godt Tak for opmærksomheden Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes Tandpleje Pia Svendsen 62

Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn?

Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn? Er du bange for tandlægeskræk? Hvorfor bliver barnet behandlingsangst? Hvordan hjælper vi det behandlingsangste barn? Dansk Tandlægeforening Årskursus 2008 Afdelingstandlæge Pia Svendsen Københavns Kommunes

Læs mere

Vågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012

Vågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012 Vågen sedering i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Kursusdag for offentligt ansatte tandlæger 28-11-2012 Pia Svendsen Tandlæge Københavns Kommunes Børne- og Ungetandpleje Pia Svendsen 1 Årsag

Læs mere

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge

Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Bilag: Doseringsskema peroral og rektal Sedering med midazolam i forbindelse med tandbehandling af børn og unge Formål At forebygge og behandle angst for tandbehandling (dental fear or anxiety (DFA) og

Læs mere

Alle børn kan behandles

Alle børn kan behandles Alle børn kan behandles EA NIELSEN, redaktør, SIF MEINCKE, fotograf NR.6: JUni:2010 Tandlægernes nye tidsskrift 4 Langt de fleste børn bliver hurtigt trygge ved at komme til tandlægen. For en gruppe af

Læs mere

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the

Læs mere

Sedering og smertekontrol i pædodontien

Sedering og smertekontrol i pædodontien Sedering og smertekontrol i pædodontien gro haukali Behovet for adækvat smertekontrol ved tandbehandling af børn stiller store krav til den behandlende tandlæge. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages

Læs mere

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende

Præmedicinering Kirurgi i tandlægepraksis. Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Præmedicinering Hanna Aludden Uddannelsestandlæge, ph.d.-studerende Dagens oplæg Profylaktisk antibiotika Angstdæmpende Analgetika Konklusion Profylaktisk antibiotika Gives som engangsdosis Engangsdosis

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer.

Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer. Procedurebeskrivelse i relation til vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af børn- og unge med væsentlige kooperationsproblemer. 1. Generel del 1.1 Indledning Sundhedsstyrelsen har, efter at

Læs mere

Vejledning. Vejledning

Vejledning. Vejledning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse VEJ nr. 9310 af 26/6/2013 European Academy of Pediatric Dentistry Guidelines for sedation in pediatric dentistry Hvornår er et barn, et barn Omhu og samvittighedsfuldhed

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det

EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det EAPD-retningslinjer for Behaviour Management hvad blev det til? Hanne Berthelsen 1, Gro Haukali 2,3, Birthe Høgsbro Østergaard 3, Birgitte Uldum 4, Ulla Kirkegaard 4, Pia Clemmensen 5, Pia Wogelius 5,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Dosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med:

Dosering og administration Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Speciallæge Brian Lerche, klinik.lerche@yahoo.dk 1 Anvendelsen af Midazolam i forbindelse med: Børn Sedering til tandlægebehandling Peroral eller rektal administration Er en off label anvendelse og dermed

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS

SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS SMERTESKALAER MED BARNET I FOKUS - En litteraturgennemgang Opgaven er udarbejdet af: Nana Wagner og Marian Allon Vejleder: Nuno Vibe Hermann August 2013 INTRODUKTION I Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol.

Enheder - opgave 1. Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol. mg ml mmol. Enheder - opgave 1 Metronidazol suppositorier findes som 1 g Hvor mange mg metronidazol indeholder hvert suppositorie? g l mol x 1000 mg ml mmol x 1000 / 1000 / 1000 µg µl µmol 1 1 g x 1000 1000 mg Enheder

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

Generel Anæstesi Københavns Kommune

Generel Anæstesi Københavns Kommune Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.

Læs mere

Smertehåndtering i odontologisk praksis

Smertehåndtering i odontologisk praksis Smertehåndtering i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge i kæbekirurgi, afdelingstandlæge Afd. For Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Århus

Læs mere

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge De Offentlige Tandlæger afholder: Kursus i vågen sedation i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Mandag den 2. juni 2014 i Aalborg Torsdag den 12. juni 2014 i Odense Mandag

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

12-04-2011. Sårbare børn i tandplejeregi. Oslo 2009. Formål

12-04-2011. Sårbare børn i tandplejeregi. Oslo 2009. Formål Sårbare børn i tandplejeregi A F D E L I N G S T A N D L Æ G E B I R G I T T E U L D U M 8. A P R I L 2 0 1 1 birgitte.uldum@mail.dk Oslo 2009 Formål At identificere danske tandlægers og tandplejeres opfattelse

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Børns forståelse af døden

Børns forståelse af døden Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.

PRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer. 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 31. august 2007 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: Case: Fru Nielsen på 56 år har lige gennemgået en tarmoperation. Postoperativt får hun pga. stærke smerter en kombination af morphin

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

20-05-2016. Hvad er stress?

20-05-2016. Hvad er stress? 1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge Bilag 1 til Bekendtgørelse om tandpleje BEK nr 285 af 04/04/2006 Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr.

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge

Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Kursus i vågen sedation med lattergas i forbindelse med tandbehandling af kooperationsvanskelige børn og unge Tirsdag d. 11. november 2014 i Odense Velkommen til kursus i vågen sedation ved brug af lattergas

Læs mere

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København)

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Underviser Arbejdet som pædagog byder på mange store og små glæder i hverdagen. Desværre har vi, de seneste år, oplevet en voldsom stigning af psykiske

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere