Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune - 2008"

Transkript

1 Struer Kommune Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune Udarbejdet af: Sundhedskonsulent Henriette Haase Fischer Sundhedsmedarbejder Aino Skou Jensen & Sundhedsmedarbejder Mette Jaffke

2 Forord Der er et behov for yderligere viden om den målgruppe, der modtager tilbud om forebyggende hjemmebesøg, såfremt man ønsker at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre indsatsen rundt om i kommunerne. Struer Kommune har derfor valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere over 75 år, som er berettiget til et forebyggende hjemmebesøg. Undersøgelsen har til formål dels at indsamle viden om målgruppen, bl,a. i forhold til helbredstilstand, begrundelser for hhv. at tage imod og afvise tilbud om forebyggende hjemmebesøg og i forhold til en række baggrundsvariable. Dels at afprøve en række hypoteser omkring forebyggende hjemmebesøg. Denne rapport præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er primært henvendt til fagprofessionelle, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg, man kan også læses af andre interesserede. For en hurtig gennemgang af rapporten, anbefales det at læse afsnit 1 om baggrunden og afsnit 7, der er en sammenfatning af resultaterne. December 2008 Aase Nielsen Sundhedschef SundhedscenterStruer Ølbyvej Struer Tlf sundhedsafd@struer.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Forebyggende hjemmebesøg Formål med undersøgelsen Metode og dataindsamling Undersøgelsesdesign Studiepopulation Dataindsamling Analyser SF Validitet, reproducerbarhed og datakvalitet Svarprocent Reproducerbarhed Validitet Resultater Frekvenser Alder Køn Netværk Uddannelse og erhverv Modtager kommunal hjælp Forebyggende hjemmebesøg Helbredstilstand alt i alt (selvvurderet) Helbred og funktionsniveau (SF-36) Sammenhæng mellem SF-36 og forskellige baggrundsvariable Alder Køn Bor alene Praktisk hjælp Kommunal hjælp Uddannelsesniveau og erhvervsmæssige stilling før pension Profil af borgere, der har taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg Den nye målgruppe Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Nye tiltag Sundhedssyn Sammenfatning Faktuelle oplysninger Forebyggende hjemmebesøg Målgruppens helbredstilstand Kønsforskelle i ønsket om et hjemmebesøg Vurdering af borgernes behov for forebyggende hjemmebesøg Den nye målgruppe Afslutning Referenceliste

4 1.0 Baggrund En gennemgang af tilbagemeldinger og manglende svar på tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år viser, at der er en tendens til, at det primært er mænd, der afviser et besøg i hjemmet. Hvorvidt disse borgere har andre karakteristika til fælles, eller i hvilken grad de reelt har et behov for et forebyggende hjemmebesøg, vides ikke. Det kan være borgere, der er sunde og raske og som klarer hverdagen uden problemer. Men det kan også være, at der forekommer andre barrierer, som medvirker til, at tilbuddet om et besøg ikke imødekommes. Undersøgelser af forskelle mellem personer, der siger henholdsvis ja og nej til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg, viser, at funktionsniveauet blandt borgere, der siger nej til et besøg, er bedre end blandt borgere, der siger ja til et besøg (Bjerregaard D. & Pallesen E., 1997). Denne forskel er dog ikke signifikant, hvilket skyldes et for lille datamateriale. Dette giver anledning til at undersøge området nærmere ud fra videnskabelige principper om validitet og generaliserbarhed. Hovedidéen bag forestående undersøgelse er at forbedre indsatsen med de forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune på flere områder. Dels i forhold til at øge andelen af forebyggende hjemmebesøg hos de borgere, der reelt har et behov for råd og vejledning, og dermed øge den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Dels i forhold til at opkvalificere de medarbejdere, der foretager de forebyggende hjemmebesøg. Projektidé På baggrund af besvarelser om helbred, funktionsniveau, alder, køn og andre baggrundsvariable i det udsendte spørgeskema vil en samlet vurdering af borgernes behov for forebyggende hjemmebesøg, set ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, finde sted. Denne vurdering samt oplysninger om barrierer for at modtage besøg vil efterfølgende danne grundlag for en udarbejdelse af kvalitetsstandarder samt en plan for yderligere kvalificering af sundhedsmedarbejderne. Et litteraturstudie af forebyggende hjemmebesøg danner baggrund for planlægningen af nærnærende undersøgelse (Den Sociale Ankestyrelse, 2007; Den Sociale Ankestyrelse, 1999; Evalueringsrapport Århus Kommune, 2006; Forebyggende hjemmebesøg Odense Kommune, 2005; Henriksen C., 1989; Søgaard J., 2007; Vass M. et al., 2007; Vass M et al., 2004). 4

5 Helbred og funktionsniveau Faktuelle oplysninger netværk, køn, alderskategorier Samlet vurdering Ingen eller mindre behov for forebyggende hjemmebesøg set ud fra et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv Stort behov for forebyggende hjemmebesøg set ud fra et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv Barrierer for at modtage Forebyggende hjemmebesøg Udarbejde kvalitetsstandarder Kvalificere medarbejdere 1. etape 2. etape Flere og bedre Forebyggende hjemmebesøg til borgere i Struer Kommune Figur 1: Projektidé 5

6 2.0 Forebyggende hjemmebesøg I 1995 vedtog Folketinget en lov om at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år 1. De forebyggende hjemmebesøg skal tilbydes mindst 2 gange om året. Loven trådte i kraft juli I 2005 skete der en ændring af loven, således at Kommunalbestyrelsen nu kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som både modtager personlig og praktisk hjælp efter Lov om social service 2. Hjemmebesøgslovens formål er at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre, ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. Forskning viser, at de forebyggende hjemmebesøg ikke alene har en sundhedsfremmende effekt, men at de samtidig er forebyggende i forhold til funktionsnedsættelse og sygdom (Vass M. et al., 2002). Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over den ældres og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser. Alle temaer kan tages op, og gerne temaer, der netop kendetegnes ved, at der ikke skal tages beslutninger. Under hjemmebesøget reflekteres og iagttages der uden fordring om at nå til konkrete beslutninger. Det er frivilligt, hvad den ældre ønsker at oplyse og tale om i besøget. Besøgene giver grundlag for en samtale om den aktuelle livssituation, den ældre befinder sig i. Der fokuseres ikke på den ældres helbredssituation i snæver forstand, men der antages en holistisk tilgang for at danne grundlag for en bedre udnyttelse af de ressourcer, der kan støtte den ældre i at bevare sin livskvalitet. Hjemmebesøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, som især koncentrerer sig om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse, frem for eventuelle lidelser og sygdomme. Samtalen kan dreje sig om dagligdagen, den ældres trivsel, socialt netværk, bolig og nærmiljø, sundhedstilstand, funktionsevne, aktiviteter og interesser, men samtalen kan også berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolation og død. Og ikke mindst livshistorien er et bærende tema i den forebyggende samtale. Den ovenstående tilgang til hjemmebesøgene beskriver sundhedsmedarbejdernes indgangsvinkel til samarbejdet med borgeren og afspejler det sundhedssyn, der arbejdes med i SundhedscenterStruer. På baggrund af samtalen kan der informeres om forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, og den ældre kan ydes råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder, som findes i 1 Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre (Lov nr af 20. december 1995) 2 Jf. Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Lov nr. 299 af 27. april 2005) 6

7 kommunen, tilrettelagt af frivillige, organisationer eller af kommunen selv. Man kan også sige, at hjemmebesøget skal støtte den ældre i at tage selvansvar gennem selviagttagelse, så den ældre bliver i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder. I Struer Kommune tilbydes forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, med undtagelse af de, der enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at der pr. 31. december 2007 var 1255 borgere i Struer Kommune, som var berettiget til at modtage tilbud om besøg af en sundhedsmedarbejder fra SundhedscenterStruer. Heraf var 259 allerede indkørt med forebyggende hjemmebesøg (20,6 %). Som det står i loven, skal kommunalbestyrelsen sikre, at borgere over 75 år bliver bekendt med, hvad et forebyggende hjemmebesøg indebærer og at de er berettiget to årlige besøg 3. For at opfylde loven har Struer Kommunes Sundhedsudvalg besluttet at opprioritere området foreløbig for perioden okt til og med 2010, gennem ansættelse af en sundhedsmedarbejder yderligere, så der er to medarbejdere på 30 t./uge. Som følge af den ovenfornævnte opprioritering af sundhedsmedarbejdere blev der i 2008 foretaget 511 besøg 4 mod 335 besøg i Derudover har det været muligt at tilbyde samtlige borgere i målgruppen et besøg gennem udsendelse af breve med tilhørende pjece vedr. forebyggende hjemmebesøg. Den øgede indsats i 2008 har betydet, at væsentlig flere har taget imod et tilbud. Derudover kan det forventes, at der, som følge af det øgede fokus generelt på forebyggende hjemmebesøg, fremover vil være en større efterspørgsel på området. 3 Jf. Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Lov nr. 299 af 27. april 2005) 4 I perioden 1. januar november 2008 (tidspunkt for opgørelsen). Det skal her nævnes at den ene sundhedsmedarbejder ikke udførte hjemmebesøg over en periode på 9 uger grundet sygeplejestrejken. 7

8 3.0 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at udarbejde en profil af de borgere over 75 år i Struer Kommune 5, som enten ikke har taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg eller ikke ønsker besøg, samt vurdere hvorvidt disse borgere kunne have et reelt behov for et forebyggende hjemmebesøg, set ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. I undersøgelsen vil følgende emner desuden blive belyst: - Hvilke forskelle i selvvurderet helbred og funktionsniveau forekommer blandt borgere, der tog imod et tilbud om forebyggende hjemmebesøg og borgere, der ikke gjorde? - Hvilke forhold og eventuelle barrierer synes at være afgørende for ikke at tage imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg? Som sidegevinst er der en forhåbning om, at flere borgere gennem denne undersøgelse får vakt en interesse for at vide mere om forebyggende hjemmebesøg og dermed, at flere, med behov herfor, vil tage imod kommunens tilbud om besøg to gange årligt. 5 Som ikke i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp, bor på plejehjem eller bor i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem. 8

9 4.0 Metode og dataindsamling Spørgeskemaundersøgelser kan udarbejdes på mange forskellige måder og til mange forskellige formål. Ønsker man, at resultaterne skal bruges til at sige noget generelt om et fænomen, kræver det både et grundigt forarbejde og inddragelse af en række videnskabelige metoder. Forskningsprocessen kan således være noget kompliceret, når man skal følge de beskrevne procedurer for indsamling af data, analyser og fortolkning. Til denne undersøgelse er folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder taget i brug og anbefalingerne hertil er blevet efterfulgt (Koch L. & Vallgårda S., 2003). For at gøre det gennemskueligt for læseren, hvilken proces der har været i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, vil forskningsmetoden og dataindsamlingen blive præsenteret i afsnit En stor del af spørgeskemaet udgøres af den danske version af det amerikanske standardiserede spørgeskema SF-36 (Bjørner J. et al., 1997). Det er et spørgeskema, der har vist sig at have en høj psykometrisk 6 kvalitet, i forhold til at måle svarpersonernes syn på deres helbred, sammenlignet med længere spørgeskemaer. SF-36 er valgt, fordi det er et standardiseret spørgeskema, hvor resultaterne dels kan give en pålidelig vurdering af svarpersonernes helbredstilstand, dels kan bruges til at sammenligne med andre lignende undersøgelser. SF-36 præsenteres i afsnit 4.4 og Undersøgelsesdesign Nærværende epidemiologiske undersøgelse er primært af deskriptiv karakter. Det vil sige, at der sættes fokus på, om der er befolkningsgrupper, som har et dårligere helbred og funktionsniveau end andre, eller om der er særlige grupper, som i højere grad benytter sig af tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Men der er også elementer af en analytisk undersøgelse i designet, eftersom enkelte hypoteser bliver efterprøvet. Denne form for interventionsundersøgelse giver mulighed for at gribe forebyggende ind, hvis resultaterne viser, at der er mulighed herfor. Det er ligeledes indtænkt i undersøgelsesdesignet, at der i løbet af en årrække vil være mulighed for at følge den samme population i en follow-up undersøgelse. Dette vil give mulighed for at følge befolkningen over en årrække og undersøge forskellige hypoteser angående årsagsfaktorer. 6 Psykometri er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodiske principper ved måling af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. 9

10 Kvalitative interviews I undersøgelsen er der benyttet såvel kvalitative som kvantitative metoder. Først blev der gennemført 4 kvalitative interviews med borgere, der mindst 1 gang har modtaget forebyggende hjemmebesøg, og 4 interviews med borgere, der i årets løb har afvist et besøg. Udpegning af borgere til interviews blev baseret på en strategisk (hensigtsbestemt) udvælgelse (Koch L. & Vallgårda S., 2003), eftersom målet var at støtte muligheden for at få et detaljeret kendskab til det studerede fænomen. Disse interviews blev efterfølgende benyttet dels i udarbejdelse af spørgeskemaet, dels som understøttende materiale i en vurdering af fremtidig udarbejdelse af kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg. Spørgeskemakonstruktion På baggrund af de kvalitative interviews blev der udarbejdet et spørgeskema efter principper for konstruktion af spørgeskemaer (Boolsen M.W., 2004; Fayers P.M. & Machin D., 2000; Koch L. & Vallgårda S., 2003). I spørgeskemaet indgår der dels spørgsmål af faktuel karakter, herunder alder, køn, netværk, uddannelse og forebyggende hjemmebesøg, dels er SF-36 inkorporeret i spørgeskemaet for at kunne estimere en sammenlignelig score for helbred og funktionsniveau. Spørgeskemaet kan ses i sin fulde længde i bilag 1. Det færdige spørgeskema blev pilottestet blandt 8 personer fra målgruppen. Det skete ved, at en projektmedarbejder bad testpersonen udfylde spørgeskemaet og samtidig sige sine tanker højt, så medarbejderne kunne følge med i, hvilke reaktioner der opstod ved de enkelte spørgsmål. Efter udfyldelse af spørgeskemaet blev de spurgt ind til, hvad testpersonerne havde syntes om spørgeskemaet generelt, herunder layout og længde, og om der var spørgsmål, der var svære, irrelevante eller uforståelige. Pilottesten resulterede i, at enkelte spørgsmål blev ændret. Bl.a. forstod testpersonerne ikke spørgsmål, hvori sætningen mit arbejde indgik. Dette skyldtes, at de ikke havde haft et arbejde i mange år. Derfor blev denne sætning slettet, eftersom der formentlig ikke er nogen af de 75+ årige i målgruppen, der har et arbejde og at der derfor var en risiko for misforståelser 7. Derudover blev det sidste spørgsmål i skemaet ændret i forhold til layout, eftersom det her var meningen, at svarpersonen skulle sætte ring om et tal, hvilket var anderledes end i resten af spørgeskemaet, hvor man skulle sætte kryds i en firkant. 7 Der angives i manualen til SF-36, at validiteten af spørgeskemaundersøgelsen forsvinder, såfremt der ændres i spørgsmålene. Som følge af at ingen af deltagerne i undersøgelsen har et arbejde, og at det var årsagen til misforståelse at det var nævnt, blev det besluttet at sætninger med ordet dit arbejde eller andre daglige aktiviteter blev ændret til kun at være dine daglige aktiviteter. Dermed vurderes det, at ændringen ikke har betydning for validiteten bag undersøgelsen. 10

11 4.2 Studiepopulation Studiepopulationen var borgere i Struer Kommune, som pr. 31. december 2007 var fyldt 75 år eller derover, og som ikke i forvejen enten modtog både personlig og praktisk hjælp, boede på plejehjem eller boede i ældrebolig i tilknytning til et plejehjem. Denne afgrænsning er identisk med den kommunalt vedtagne afgrænsning af målgruppen for den lovpligtige ydelse af forebyggende hjemmebesøg (Jf. afsnit 2.0). Studiepopulationen bestod af i alt 1182 borgere. Der er alene foretaget registrering af det årstal, deltagerne er født i, for at sikre en troværdig anonymitet i et forholdsvis lille samfund. Det vil sige, at personer født i eksempelvis 1932 vil fylde 76 år på et eller andet tidspunkt i 2008 (det år undersøgelsen er foretaget). Det er dog statistisk set kun halvdelen af alle født i 1932, der på tidspunktet for dataindsamlingen (juni måned) er fyldt 76 år, hvorfor det ikke er repræsentativt at kode alle født i 1932 som 76-årige. Alle personer i undersøgelsen er af denne grund kodet som hhv. 75,5 år, 76,5 år, 77,5 år og så fremdeles. 4.3 Dataindsamling I alt 1182 borgere modtog i maj 2008 et spørgeskema samt en frankeret svarkuvert med posten. To uger efter denne afsendelse blev en rykker udsendt, igen med et spørgeskema og en frankeret svarkuvert. Via et nummereringssystem på spørgeskemaerne kunne svarpersonerne identificeres, alene for at sende rykkere ud til de personer, der ikke inden for to uger havde besvaret spørgeskemaet. I spørgeskemaet blev det oplyst, at hvis borgeren ikke var i stand til selv at udfylde spørgeskemaet, som følge af eksempelvis synshandicap eller lignende, så ville det være muligt for borgeren at blive interviewet over telefonen ud fra spørgsmålene i spørgeskemaet. Ingen benyttede sig dog af dette tilbud. De returnerede spørgeskemaer blev indtastet i et Excel regneark. Skemaer, der enten ikke var udfyldt eller hvor kun få spørgsmål var besvaret, blev kasseret. Spørgeskemaer, der var blevet besvaret to gange af samme person, blev identificeret via nummereringssystemet, og rykkerudgaven blev kasseret (det drejede sig om 8 tilfælde). 4.4 Analyser De indtastede data blev overført til det statistiske program SPSS (version 17.0). Her blev data renset og gennemgået blandt andet i forhold til indtastningsfejl og logiske fejl (se afsnit 4.6.1). 11

12 For at kunne udarbejde forskellige profiler af studiepopulationen blev der foretaget en række deskriptive analyser. Derudover blev der gennemført analyser af sammenhænge og forskelle i datamaterialets variable, baseret primært på non-parametriske analyser 8, eftersom skalaerne for helbred og funktionsniveau ikke er normalfordelt. 4.5 SF-36 SF-36 er et spørgeskema til måling af helbredsstatus. Det er psykometrisk baseret og er i stand til effektivt at måle menneskers syn på eget helbred. Det gøres ved, at svarpersonerne besvarer 36 standardiserede spørgsmål ud fra standardiserede svarmuligheder (Bjørner J. et al., 1997). SF-36 er konstrueret til at repræsentere otte helbredsbegreber i form af multi-item skalaer, og hver af de otte skalaer bygger på mellem 2 og 10 items. Hver skala går fra 0 (dårligt helbred) til 100 (godt helbred). Ud fra de otte skalaer er det endvidere muligt at beregne to generelle helbredskomponenter 9 som mål for hhv. fysisk og psykisk helbred. De 8 skalaer og de to generelle helbredskomponenter er følgende: PF = Fysisk funktion RP = Begrænsninger fysisk betinget BP = Smerter GH = Generelt helbred VT = Energi SF = Social funktion RE = Begrænsninger socialt betinget MH = Mentalt helbred PCS = Fysisk helbred MCS = Psykisk helbred 4.6 Validitet, reproducerbarhed og datakvalitet Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt, så den information, der blev indsamlet, er både valid og reproducerbar. At informationen er valid betyder, at den rent faktisk også måler det, der er meningen, at den skal måle. At undersøgelsens resultater er reproducerbare betyder, at man ved 8 Non-parametriske analyser er analyser, der kan bruges til at teste forskellige hypoteser, uden at stille krav til normalfordeling i en variabel. 9 De to helbredskompenenter er konstrueret ud fra en vægtning af samtlige 8 skalaer. For yderligere information se Bjørner et al.,

13 en gentagelse af projektet kan reproducere resultaterne. Graden af reproducerbarhed omtales ofte som reliabilitet eller præcision. I de følgende afsnit vil resultaterne omkring undersøgelser af hhv. validitet, reliabilitet og datakvalitet blive gennemgået Svarprocent Efter første deadline for besvarelse af spørgeskemaet havde 579 af de 1182 personer sendt en besvarelse retur til Sundhedscentret, svarende til 49 %. Der blev således sendt rykkere ud til 603 borgere. Efter deadline for rykkerskrivelsen havde yderligere 349 personer besvaret spørgeskemaet. Heraf blev der identificeret 8 borgere, som havde besvaret skemaet to gange. Det medførte, at de 8 skemaer, som udgjorde rykkerudgaven, blev elimineret fra undersøgelsen. Endelig blev der under indtastning af spørgeskemaerne fundet 20 skemaer, som ikke var udfyldt. Det resulterede i en samlet svarprocent på 76,1 % Manglende svar Ved manglende svar (missing) vil man her forstå den situation, hvor en svarperson returnerer et spørgeskema, hvori visse spørgsmål er ubesvarede. Årsager til manglende svar kan fx være at spørgeskemaet er vanskeligt at forstå eller at spørgsmål ikke føles relevante. I nærværende datamaterialet blev der fundet 3 besvarelser, hvor alle de faktuelle oplysninger manglede. Disse spørgeskemaer blev udelukket fra datamaterialet. I undersøgelser af den danske befolkning, hvor SF-36 har været benyttet, ligger hyppigheden af manglende svar mellem 0,5 % og 7 % med et gennemsnit på 3,9 %. Manglende svar forekommer dog oftest blandt ældre og blandt personer med kort uddannelse (Bjørner et al., 1998a). Hvis mindst halvdelen af spørgsmålene i en skala er besvaret, kan man ud fra SF-36 standardprocedurer fortsat beregne en skalaværdi. I undersøgelsen fra Struer Kommune er hyppigheden af manglende svar 4 %, altså tæt på det gennemsnitlige for den danske befolkning, og acceptabelt for en studiepopulation med ældre over 75 år. Da der er 46 besvarelser, som har mere en 50 % manglende svar (missing), fjernes disse 46 besvarelser fra datasættet og indgår derfor ikke i analyserne. 13

14 Svarkonsistens Logiske fejl antyder, at en person fx har svaret ja til at kunne gå 1000 meter, men nej til at kunne gå 100 meter. En undersøgelse, af i hvor høj grad der forekommer logiske fejl i besvarelserne for nærværende undersøgelse, viser, at 10,7 % af populationen har haft 1 eller 2 logiske fejl. Det er flere end i danske og amerikanske data generelt. Til gengæld er den største andel heraf personer med kun 1 fejl (73,6 %). Det kan betyde, at en række personer har haft svært ved at forstå spørgsmålene i spørgeskemaet. En nærmere undersøgelse, af hvor de logiske fejl forekommer, viser, at det er i spørgsmål vedrørende fysiske begrænsninger, at fejlene primært forekommer. Samme tendens viser sig i analyser af forekomsten af de enkelte fejl i den danske SF-36 (Björner et al., 1998a). Standard for SF-36 er at opfatte mere end én fejl hos en svarperson som udtryk for generelt besvær med at forstå spørgeskemaet. Besvarelser med mere end én logisk fejl fjernes derfor fra datamaterialet. Der blev således fjernet 44 besvarelser som følge af logiske fejl. Det giver et datamateriale på i alt 827 besvarelser Reproducerbarhed Reproducerbarhed eller reliabilitet handler om en målings præcision, eller med andre ord om der er tale om usystematiske målefejl. I nærværende undersøgelse er det vigtigt at undersøge reliabiliteten for de forskellige skalaer i SF-36. Dette gøres blandt andet ved at se på de interne sammenhænge mellem items ud fra Cronbach s Alpha. Værdien af Cronbach s Alpha sidestilles ofte med værdien for skalaens reliabilitet. I nærværende undersøgelse er Cronbach s Alpha fine i forhold til sammenligninger med en stikprøve af den danske almenbefolkning (67+ årige) (Bjørner J. et al., 1997). I tabel 1 ses Cronbach s Alpha for de 8 skalaer i SF-36. Her ses det, at der for de 7 af skalaerne er en meget tilfredsstillende Cronbach s Alpha, hvis man benytter de normale minimumskrav for spørgeskemaskalaer på 0,7 (den maksimale værdi er 1,0). Der er dog en undtagelse for skalaen SF (social funktion), hvor Cronbach s Alpha kun er 0,59. Dette kan skyldes, at 64,2 % af undersøgelsespopulationen ikke har besvaret et af de to spørgsmål, der udgør skalaen SF. Dette kan forklares med, at netop dette spørgsmål har været svært at forstå, hvilket også ses i andre undersøgelser med brug af SF-36 (Bjørner J. et al., 1997). Analyser i forhold til denne skala vil derfor tages med forbehold. 14

15 Skala Cronbach s Alpha (reliabilitet) Fysisk funktion 0,94 Begrænsninger fysisk betinget 0,90 Smerter 0,87 Generelt helbred 0,82 Energi 0,91 Social funktion 0,59 Begrænsninger socialt betinget 0,83 Mentalt helbred 0,90 Tabel 1: Cronbach s Alpha for de 8 skalaer i SF-36 En anden måde at vurdere skalaernes reliabilitet på er ved at se på skalaernes skelneevne. Det vil sige dens evne til at inddele en population i grupper med forskelligt helbred. Dette gøres ved at se på hvor stor en del af populationen, der har scoret hhv. meget højt eller meget lavt indenfor de enkelte skalaer, når man fordeler populationen efter en række baggrundsvariable så som køn, alder, uddannelse og lign. Sammenlignet med den procentvise andel af svarpersoner med score 100 (ceiling) og score 0 (floor) i forskellige subgrupper i den danske befolkning forekommer der ikke store afvigelser i den præsente undersøgelse (Bjørner J. et al., 1997). Set i forhold til Cronbach s Alpha samt Ceiling og floor effekter vurderes det, at der er en høj reliabilitet i undersøgelsen i forhold til de 8 skalaer i SF-36, med undtagelse af skalaen SF. Endelig taler en undersøgelse af alders- og kønsfordelingen i de besvarede spørgeskemaer for, at de er repræsentative for målgruppen. Dette må forventes at mindske risikoen for bias og dermed øge graden af reproducerbarhed Validitet Validitet (gyldighed) vil sige, at en variabel (en skala eller et item) måler det, man forventer den måler og ikke noget som helst andet. I den danske SF-36 version er skalaerne blevet valideret gennem forskellige undersøgelser. For at se på, hvorvidt der også er en høj validitet i nærværende undersøgelse, præsenteres der i det følgende nogle refleksioner og undersøgelser af data vedrørende validitet. Indholdsvaliditet handler om, hvorvidt de spørgsmå, man stiller, er dækkende for den problemstilling, man ønsker at undersøge. Man kan også vurdere indholdsvaliditet ved at se på, 15

16 om de forskellige items i en skala er dækkende for det begreb, som skalaen angiver at måle. For SF-36 er indholdsvaliditeten blevet dokumenteret i forhold til konstruktion og udvælgelse af items, og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i denne rapport. I forhold til om de spørgsmål, der stilles i SF-36, er dækkende for den aktuelle problemstilling, så er det forfatternes oplevelse, at dette netop er tilfældet. Der spørges nemlig ind til en række dagligdags forhold vedr. helbred og funktionsniveau, som netop den ældre del af befolkningen kan have konkrete problemer med, og som det er muligt at sætte fokus på gennem de forebyggende hjemmebesøg. Begrebsvaliditet forklarer den indbyrdes sammenhæng mellem items, og sammenhængen mellem items og andre variable. Eftersom der i datamaterialet er signifikante korrelationer mellem alle 8 skalaer (af høj styrke), tyder det på en høj begrebsvaliditet (diskriminativ validitet). Der er samtidig høj korrelation mellem item og summen af de øvrige items i skalaen (konvergent validitet). Endelig viser en Principal komponent analyser af SF-36 skalaerne i hhv. Danmark og Struer, at der tegner sig det samme billede, og indikerer dermed en høj begrebsvaliditet i undersøgelsen. 16

17 5.0 Resultater I de følgende afsnit vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret. Først vil en gennemgang af svarene for de enkelte spørgsmål blive gennemgået (afsnit 5.1). Derefter præsenteres resultaterne af forskellige analyser vedrørende sammenhænge mellem de 8 SF-36 skalaer og undersøgelsens baggrundsvariable (afsnit 5.2). I afsnit 5.3 er der udarbejdet en profil af de borgere, der i undersøgelsen har angivet, at de har taget imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, hvorefter en profil af borgere, der har afvist tilbuddet, præsenteres (afsnit 5.4). 5.1 Frekvenser Alder Gennemsnitsalderen for undersøgelsespopulationen er 80,5 år med en spredning på år. Der var dog en overvejende andel af borgere i alderen år, hvilket også stemmer overens med aldersfordelingen i befolkningen (Struer Kommunes Befolkningsprognose ) Køn Der er en overvægt af kvinder i datamaterialet (55,3 %). Dette ligger sig tæt op af aldersfordelingen for gruppen af borgere i Struer Kommune over 75 år optalt pr. 1. januar 2008, hvor 58,4 % udgøres af kvinder (Danmarks Statistik) Netværk Sygdomsårsager som levekår, livsstil og arvelig disposition kan forklare en del om, hvad der øger sandsynligheden for, at en sygdom opstår. Men denne bør ikke stå alene i en forståelse af sygdommenes udbredelse og karakter. Der bør man ligeledes iagttage forskellige modificerende faktorer. Det vil sige forhold, der kan opveje noget af den risiko, som forskellige risikofaktorer udgør (Holstein B. et al., 1997). Det drejer sig dels om nogle individuelle faktorer som fx mestringsevne og sårbarhed, dels om individets sociale netværk. I nærværende undersøgelse er der alene spurgt ind til, hvorvidt vedkommende bor alene eller ej. Der er således ikke spurgt uddybende ind til det sociale netværk, eftersom dette er forbundet med visse usikkerheder. I stedet er der spurgt ind til, hvorvidt vedkommende kan få hjælp i hverdagen eller ved akut behov, for at give et indtryk af, hvordan det praktisk behjælpelige netværk er, og hvorvidt det kan afspejles i de forebyggende hjemmebesøg. 17

18 I undersøgelsen angiver 48,6 %, at de bor alene. Heraf er der godt en fjerdedel mænd og trefjerdedele kvinder. I forhold til den praktiske hjælp spørges der i undersøgelsen, om svarpersonen har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe dig med praktiske gøremål i hverdagen (fx støvsuge, vaske tøj, handle ind, gøre rent eller lave mad) (Jf. spørgsmål 4, bilag 1). Hver tredje af svarpersonerne svarer ja til dette spørgsmål. Det betyder, at 65 % af informanterne ikke har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe med praktiske gøremål i hverdag. Der er en større andel mænd end kvinder, der angiver, at de kan få hjælp i hverdagen (forskellen er signifikant, p < 0,05 10 ). Derimod er der ingen sammenhæng mellem alder og det at have personer i nærheden, som kan hjælpe til i hverdagen. I spørgsmål 5 spørges der til, hvorvidt svarpersonen har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe dig ved særlige behov eller hvis der opstår en akut situation (fx hjælpe dig til lægen eller hjælpe dig hvis strømmen går)?. Til dette svarer 70 %, at de kan få hjælp ved akut behov. I forhold til den praktiske hjælp ved akut behov er der hverken køns- eller aldersforskel Uddannelse og erhverv I undersøgelsen spørges der både til højest opnåede uddannelse og hvilken erhvervsmæssige stilling deltagerne besad, inden de forlod arbejdsmarkedet. Dette for dels at kunne undersøge hvorvidt der er bestemte grupper, som i højere grad end andre tager imod forebyggende hjemmebesøg, dels for at se på eventuelle sammenhænge mellem helbred og funktionsniveau i forhold til uddannelseslængde og tidligere erhverv. Blandt studiepopulationen oplyste 55,3 % at deres højest opnåede uddannelse var folkeskolen, 5,6 % havde suppleret med en ungdomsuddannelse (studentereksamen/realeksamen) og 19,5 % havde udover folkeskolen desuden gennemgået en erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, kontor- eller salgsassistentuddannelse, landmand/husmand). Der var 15 %, som havde en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og 4,5 % som havde en lang videregående uddannelse (se figur 2). 10 Angivelsen af et p-niveau i rapporten hentyder til et statistisk sikkerhedsniveau. P < 0,05 betyder at der er mere end 95 % sikkerhed for at antagelsen er korrekt statistisk set. 18

19 Uddannelsesniveau 4% 15% Folkeskoleniveau 20% 55% Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort eller mellemlang uddannelse Lang videregående uddannelse 6% Figur 2: Fordeling af svarpersonernes uddannelsesniveau. Ser man på, hvilken erhvervsmæssige stilling informanterne besad, umiddelbart inden de gik på pension, så har 19,5 % oplyst, at de var udenfor arbejdsmarkedet og 29,5 % havde ikke-faglært arbejde. Der var 14 %, som opgav, at de var husmand, underordnet funktionær eller faglært arbejder, inden de gik på pension, 23,1 % var mindre selvstændige eller mellemfunktionær og endelig var der 14 %, som opgav, at de var enten større eller stor selvstændig erhvervsdrivende eller topfunktionær (se figur 3). Erhvervsmæssige stilling før pension 12% 2% 19% Uden for arbejdsmarkedet Ikke-faglært arbejder 23% Husmand, underordnet funktionær eller faglært arbejder 14% 30% Mindre selvstændig eller mellemfunktionær Større selvstændig erhvervsdrivende eller højere funktionær Stor selvstændig erhvervsdrivende eller topfunktionær Figur 3: Fordelingen af svarpersonernes erhvervsmæssige stilling før pension. 19

20 Dette afspejler i nogen grad studiepopulationens generation, men afspejler måske i højere grad et samfund udenfor storbyerne, hvor erhvervet primært var karakteriseret af landbrug og fiskeri samt fabriksarbejde Modtager kommunal hjælp Blandt de besvarede spørgeskemaer var der samlet set 22,2 %, som oplyste, at de modtager enten hjælp til rengøring, hjælp til personlig pleje eller madservice Forebyggende hjemmebesøg Der er i spørgeskemaet spurgt til, hvorvidt borgeren har taget imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg, og ikke om de allerede har modtaget et besøg. Dette skyldes, at der i foråret 2008 har været en ekstraordinær indsats i forhold til at tilbyde samtlige borgere i målgruppen et besøg, en indsats der tidligere ikke har været mulig grundet en for lille normering på området. Derfor har alle i studiepopulationen ikke nødvendigvis haft mulighed for at have haft et besøg, men blot nået at få lavet en aftale med en sundhedsmedarbejder om et besøg i Dette anses dog ikke for et problem i undersøgelsen, da interessen primært ligger i at få viden om, hvorvidt de ønsker besøg eller ej og ikke om deres tilfredshed med besøget. I alt 36,4 % af de adspurgte borgere har på et eller andet tidspunkt sagt ja til et forebyggende hjemmebesøg. Af de der desuden allerede har modtaget et besøg, svarer 64,6 %, at de var meget tilfredse med besøget (jf. figur 4). Tilfredshed med forebyggende hjemmebesøg 70,0 64,6 60,0 50,0 Procent 40,0 30,0 20,0 22,7 10,0 6,5 0,0 Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 1,2 0,0 Lidt utilfreds Meget utilfreds Figur 4: Tilfredshed med gennemførte forebyggende hjemmebesøg (N=247) 20

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R

P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I R E S P O N D E N T E R HJEMMEPLEJEUNDERSØGELSE KØGE KOMMUNE P O S TA L U N D E R S Ø G E L S E J U N I 2 0 1 7 764 R E S P O N D E N T E R P R O J E K T K O N S U L E N T E R C O N N I E F : L A R S E N, K A R I N A N Y H O

Læs mere

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR AKUT- OG OPSØGENDE INDSATSER BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem -

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a

Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOOMRÅDET BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016

Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG AMAGER. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG GER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG BISPEBJERG/NØRREBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT BORGERCENTER NORD BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Skulh Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion AS og Afdeling for Data og Analyse, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune. Layout: KK design Forsidefoto:

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG INDRE BY/ØSTERBRO Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2013: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2014 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Indenrigs- & Socialministeriet og KL September 2009 RESULTATER Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem INDHOLDSFORTEGNELSE Kort om Capacent Research... 3 1 Indledning...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2012 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2012 side - 2 - Årsrapport 2012 Lovgrundlag Målsætning

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere