Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune - 2008"

Transkript

1 Struer Kommune Rapport om forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune Udarbejdet af: Sundhedskonsulent Henriette Haase Fischer Sundhedsmedarbejder Aino Skou Jensen & Sundhedsmedarbejder Mette Jaffke

2 Forord Der er et behov for yderligere viden om den målgruppe, der modtager tilbud om forebyggende hjemmebesøg, såfremt man ønsker at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre indsatsen rundt om i kommunerne. Struer Kommune har derfor valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere over 75 år, som er berettiget til et forebyggende hjemmebesøg. Undersøgelsen har til formål dels at indsamle viden om målgruppen, bl,a. i forhold til helbredstilstand, begrundelser for hhv. at tage imod og afvise tilbud om forebyggende hjemmebesøg og i forhold til en række baggrundsvariable. Dels at afprøve en række hypoteser omkring forebyggende hjemmebesøg. Denne rapport præsenterer resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er primært henvendt til fagprofessionelle, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg, man kan også læses af andre interesserede. For en hurtig gennemgang af rapporten, anbefales det at læse afsnit 1 om baggrunden og afsnit 7, der er en sammenfatning af resultaterne. December 2008 Aase Nielsen Sundhedschef SundhedscenterStruer Ølbyvej Struer Tlf

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Forebyggende hjemmebesøg Formål med undersøgelsen Metode og dataindsamling Undersøgelsesdesign Studiepopulation Dataindsamling Analyser SF Validitet, reproducerbarhed og datakvalitet Svarprocent Reproducerbarhed Validitet Resultater Frekvenser Alder Køn Netværk Uddannelse og erhverv Modtager kommunal hjælp Forebyggende hjemmebesøg Helbredstilstand alt i alt (selvvurderet) Helbred og funktionsniveau (SF-36) Sammenhæng mellem SF-36 og forskellige baggrundsvariable Alder Køn Bor alene Praktisk hjælp Kommunal hjælp Uddannelsesniveau og erhvervsmæssige stilling før pension Profil af borgere, der har taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg Den nye målgruppe Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Nye tiltag Sundhedssyn Sammenfatning Faktuelle oplysninger Forebyggende hjemmebesøg Målgruppens helbredstilstand Kønsforskelle i ønsket om et hjemmebesøg Vurdering af borgernes behov for forebyggende hjemmebesøg Den nye målgruppe Afslutning Referenceliste

4 1.0 Baggrund En gennemgang af tilbagemeldinger og manglende svar på tilbud om forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år viser, at der er en tendens til, at det primært er mænd, der afviser et besøg i hjemmet. Hvorvidt disse borgere har andre karakteristika til fælles, eller i hvilken grad de reelt har et behov for et forebyggende hjemmebesøg, vides ikke. Det kan være borgere, der er sunde og raske og som klarer hverdagen uden problemer. Men det kan også være, at der forekommer andre barrierer, som medvirker til, at tilbuddet om et besøg ikke imødekommes. Undersøgelser af forskelle mellem personer, der siger henholdsvis ja og nej til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg, viser, at funktionsniveauet blandt borgere, der siger nej til et besøg, er bedre end blandt borgere, der siger ja til et besøg (Bjerregaard D. & Pallesen E., 1997). Denne forskel er dog ikke signifikant, hvilket skyldes et for lille datamateriale. Dette giver anledning til at undersøge området nærmere ud fra videnskabelige principper om validitet og generaliserbarhed. Hovedidéen bag forestående undersøgelse er at forbedre indsatsen med de forebyggende hjemmebesøg i Struer Kommune på flere områder. Dels i forhold til at øge andelen af forebyggende hjemmebesøg hos de borgere, der reelt har et behov for råd og vejledning, og dermed øge den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Dels i forhold til at opkvalificere de medarbejdere, der foretager de forebyggende hjemmebesøg. Projektidé På baggrund af besvarelser om helbred, funktionsniveau, alder, køn og andre baggrundsvariable i det udsendte spørgeskema vil en samlet vurdering af borgernes behov for forebyggende hjemmebesøg, set ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv, finde sted. Denne vurdering samt oplysninger om barrierer for at modtage besøg vil efterfølgende danne grundlag for en udarbejdelse af kvalitetsstandarder samt en plan for yderligere kvalificering af sundhedsmedarbejderne. Et litteraturstudie af forebyggende hjemmebesøg danner baggrund for planlægningen af nærnærende undersøgelse (Den Sociale Ankestyrelse, 2007; Den Sociale Ankestyrelse, 1999; Evalueringsrapport Århus Kommune, 2006; Forebyggende hjemmebesøg Odense Kommune, 2005; Henriksen C., 1989; Søgaard J., 2007; Vass M. et al., 2007; Vass M et al., 2004). 4

5 Helbred og funktionsniveau Faktuelle oplysninger netværk, køn, alderskategorier Samlet vurdering Ingen eller mindre behov for forebyggende hjemmebesøg set ud fra et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv Stort behov for forebyggende hjemmebesøg set ud fra et sundhedsfremme- og forebyggelsesperspektiv Barrierer for at modtage Forebyggende hjemmebesøg Udarbejde kvalitetsstandarder Kvalificere medarbejdere 1. etape 2. etape Flere og bedre Forebyggende hjemmebesøg til borgere i Struer Kommune Figur 1: Projektidé 5

6 2.0 Forebyggende hjemmebesøg I 1995 vedtog Folketinget en lov om at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle, der er fyldt 75 år 1. De forebyggende hjemmebesøg skal tilbydes mindst 2 gange om året. Loven trådte i kraft juli I 2005 skete der en ændring af loven, således at Kommunalbestyrelsen nu kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, som både modtager personlig og praktisk hjælp efter Lov om social service 2. Hjemmebesøgslovens formål er at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre, ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. Forskning viser, at de forebyggende hjemmebesøg ikke alene har en sundhedsfremmende effekt, men at de samtidig er forebyggende i forhold til funktionsnedsættelse og sygdom (Vass M. et al., 2002). Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over den ældres og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser. Alle temaer kan tages op, og gerne temaer, der netop kendetegnes ved, at der ikke skal tages beslutninger. Under hjemmebesøget reflekteres og iagttages der uden fordring om at nå til konkrete beslutninger. Det er frivilligt, hvad den ældre ønsker at oplyse og tale om i besøget. Besøgene giver grundlag for en samtale om den aktuelle livssituation, den ældre befinder sig i. Der fokuseres ikke på den ældres helbredssituation i snæver forstand, men der antages en holistisk tilgang for at danne grundlag for en bedre udnyttelse af de ressourcer, der kan støtte den ældre i at bevare sin livskvalitet. Hjemmebesøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, som især koncentrerer sig om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse, frem for eventuelle lidelser og sygdomme. Samtalen kan dreje sig om dagligdagen, den ældres trivsel, socialt netværk, bolig og nærmiljø, sundhedstilstand, funktionsevne, aktiviteter og interesser, men samtalen kan også berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolation og død. Og ikke mindst livshistorien er et bærende tema i den forebyggende samtale. Den ovenstående tilgang til hjemmebesøgene beskriver sundhedsmedarbejdernes indgangsvinkel til samarbejdet med borgeren og afspejler det sundhedssyn, der arbejdes med i SundhedscenterStruer. På baggrund af samtalen kan der informeres om forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tilbud, og den ældre kan ydes råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder, som findes i 1 Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre (Lov nr af 20. december 1995) 2 Jf. Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Lov nr. 299 af 27. april 2005) 6

7 kommunen, tilrettelagt af frivillige, organisationer eller af kommunen selv. Man kan også sige, at hjemmebesøget skal støtte den ældre i at tage selvansvar gennem selviagttagelse, så den ældre bliver i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder. I Struer Kommune tilbydes forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år, med undtagelse af de, der enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp. Det betyder, at der pr. 31. december 2007 var 1255 borgere i Struer Kommune, som var berettiget til at modtage tilbud om besøg af en sundhedsmedarbejder fra SundhedscenterStruer. Heraf var 259 allerede indkørt med forebyggende hjemmebesøg (20,6 %). Som det står i loven, skal kommunalbestyrelsen sikre, at borgere over 75 år bliver bekendt med, hvad et forebyggende hjemmebesøg indebærer og at de er berettiget to årlige besøg 3. For at opfylde loven har Struer Kommunes Sundhedsudvalg besluttet at opprioritere området foreløbig for perioden okt til og med 2010, gennem ansættelse af en sundhedsmedarbejder yderligere, så der er to medarbejdere på 30 t./uge. Som følge af den ovenfornævnte opprioritering af sundhedsmedarbejdere blev der i 2008 foretaget 511 besøg 4 mod 335 besøg i Derudover har det været muligt at tilbyde samtlige borgere i målgruppen et besøg gennem udsendelse af breve med tilhørende pjece vedr. forebyggende hjemmebesøg. Den øgede indsats i 2008 har betydet, at væsentlig flere har taget imod et tilbud. Derudover kan det forventes, at der, som følge af det øgede fokus generelt på forebyggende hjemmebesøg, fremover vil være en større efterspørgsel på området. 3 Jf. Lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. (Lov nr. 299 af 27. april 2005) 4 I perioden 1. januar november 2008 (tidspunkt for opgørelsen). Det skal her nævnes at den ene sundhedsmedarbejder ikke udførte hjemmebesøg over en periode på 9 uger grundet sygeplejestrejken. 7

8 3.0 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at udarbejde en profil af de borgere over 75 år i Struer Kommune 5, som enten ikke har taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg eller ikke ønsker besøg, samt vurdere hvorvidt disse borgere kunne have et reelt behov for et forebyggende hjemmebesøg, set ud fra et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv. I undersøgelsen vil følgende emner desuden blive belyst: - Hvilke forskelle i selvvurderet helbred og funktionsniveau forekommer blandt borgere, der tog imod et tilbud om forebyggende hjemmebesøg og borgere, der ikke gjorde? - Hvilke forhold og eventuelle barrierer synes at være afgørende for ikke at tage imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg? Som sidegevinst er der en forhåbning om, at flere borgere gennem denne undersøgelse får vakt en interesse for at vide mere om forebyggende hjemmebesøg og dermed, at flere, med behov herfor, vil tage imod kommunens tilbud om besøg to gange årligt. 5 Som ikke i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp, bor på plejehjem eller bor i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem. 8

9 4.0 Metode og dataindsamling Spørgeskemaundersøgelser kan udarbejdes på mange forskellige måder og til mange forskellige formål. Ønsker man, at resultaterne skal bruges til at sige noget generelt om et fænomen, kræver det både et grundigt forarbejde og inddragelse af en række videnskabelige metoder. Forskningsprocessen kan således være noget kompliceret, når man skal følge de beskrevne procedurer for indsamling af data, analyser og fortolkning. Til denne undersøgelse er folkesundhedsvidenskabelige forskningsmetoder taget i brug og anbefalingerne hertil er blevet efterfulgt (Koch L. & Vallgårda S., 2003). For at gøre det gennemskueligt for læseren, hvilken proces der har været i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, vil forskningsmetoden og dataindsamlingen blive præsenteret i afsnit En stor del af spørgeskemaet udgøres af den danske version af det amerikanske standardiserede spørgeskema SF-36 (Bjørner J. et al., 1997). Det er et spørgeskema, der har vist sig at have en høj psykometrisk 6 kvalitet, i forhold til at måle svarpersonernes syn på deres helbred, sammenlignet med længere spørgeskemaer. SF-36 er valgt, fordi det er et standardiseret spørgeskema, hvor resultaterne dels kan give en pålidelig vurdering af svarpersonernes helbredstilstand, dels kan bruges til at sammenligne med andre lignende undersøgelser. SF-36 præsenteres i afsnit 4.4 og Undersøgelsesdesign Nærværende epidemiologiske undersøgelse er primært af deskriptiv karakter. Det vil sige, at der sættes fokus på, om der er befolkningsgrupper, som har et dårligere helbred og funktionsniveau end andre, eller om der er særlige grupper, som i højere grad benytter sig af tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg. Men der er også elementer af en analytisk undersøgelse i designet, eftersom enkelte hypoteser bliver efterprøvet. Denne form for interventionsundersøgelse giver mulighed for at gribe forebyggende ind, hvis resultaterne viser, at der er mulighed herfor. Det er ligeledes indtænkt i undersøgelsesdesignet, at der i løbet af en årrække vil være mulighed for at følge den samme population i en follow-up undersøgelse. Dette vil give mulighed for at følge befolkningen over en årrække og undersøge forskellige hypoteser angående årsagsfaktorer. 6 Psykometri er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodiske principper ved måling af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. 9

10 Kvalitative interviews I undersøgelsen er der benyttet såvel kvalitative som kvantitative metoder. Først blev der gennemført 4 kvalitative interviews med borgere, der mindst 1 gang har modtaget forebyggende hjemmebesøg, og 4 interviews med borgere, der i årets løb har afvist et besøg. Udpegning af borgere til interviews blev baseret på en strategisk (hensigtsbestemt) udvælgelse (Koch L. & Vallgårda S., 2003), eftersom målet var at støtte muligheden for at få et detaljeret kendskab til det studerede fænomen. Disse interviews blev efterfølgende benyttet dels i udarbejdelse af spørgeskemaet, dels som understøttende materiale i en vurdering af fremtidig udarbejdelse af kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg. Spørgeskemakonstruktion På baggrund af de kvalitative interviews blev der udarbejdet et spørgeskema efter principper for konstruktion af spørgeskemaer (Boolsen M.W., 2004; Fayers P.M. & Machin D., 2000; Koch L. & Vallgårda S., 2003). I spørgeskemaet indgår der dels spørgsmål af faktuel karakter, herunder alder, køn, netværk, uddannelse og forebyggende hjemmebesøg, dels er SF-36 inkorporeret i spørgeskemaet for at kunne estimere en sammenlignelig score for helbred og funktionsniveau. Spørgeskemaet kan ses i sin fulde længde i bilag 1. Det færdige spørgeskema blev pilottestet blandt 8 personer fra målgruppen. Det skete ved, at en projektmedarbejder bad testpersonen udfylde spørgeskemaet og samtidig sige sine tanker højt, så medarbejderne kunne følge med i, hvilke reaktioner der opstod ved de enkelte spørgsmål. Efter udfyldelse af spørgeskemaet blev de spurgt ind til, hvad testpersonerne havde syntes om spørgeskemaet generelt, herunder layout og længde, og om der var spørgsmål, der var svære, irrelevante eller uforståelige. Pilottesten resulterede i, at enkelte spørgsmål blev ændret. Bl.a. forstod testpersonerne ikke spørgsmål, hvori sætningen mit arbejde indgik. Dette skyldtes, at de ikke havde haft et arbejde i mange år. Derfor blev denne sætning slettet, eftersom der formentlig ikke er nogen af de 75+ årige i målgruppen, der har et arbejde og at der derfor var en risiko for misforståelser 7. Derudover blev det sidste spørgsmål i skemaet ændret i forhold til layout, eftersom det her var meningen, at svarpersonen skulle sætte ring om et tal, hvilket var anderledes end i resten af spørgeskemaet, hvor man skulle sætte kryds i en firkant. 7 Der angives i manualen til SF-36, at validiteten af spørgeskemaundersøgelsen forsvinder, såfremt der ændres i spørgsmålene. Som følge af at ingen af deltagerne i undersøgelsen har et arbejde, og at det var årsagen til misforståelse at det var nævnt, blev det besluttet at sætninger med ordet dit arbejde eller andre daglige aktiviteter blev ændret til kun at være dine daglige aktiviteter. Dermed vurderes det, at ændringen ikke har betydning for validiteten bag undersøgelsen. 10

11 4.2 Studiepopulation Studiepopulationen var borgere i Struer Kommune, som pr. 31. december 2007 var fyldt 75 år eller derover, og som ikke i forvejen enten modtog både personlig og praktisk hjælp, boede på plejehjem eller boede i ældrebolig i tilknytning til et plejehjem. Denne afgrænsning er identisk med den kommunalt vedtagne afgrænsning af målgruppen for den lovpligtige ydelse af forebyggende hjemmebesøg (Jf. afsnit 2.0). Studiepopulationen bestod af i alt 1182 borgere. Der er alene foretaget registrering af det årstal, deltagerne er født i, for at sikre en troværdig anonymitet i et forholdsvis lille samfund. Det vil sige, at personer født i eksempelvis 1932 vil fylde 76 år på et eller andet tidspunkt i 2008 (det år undersøgelsen er foretaget). Det er dog statistisk set kun halvdelen af alle født i 1932, der på tidspunktet for dataindsamlingen (juni måned) er fyldt 76 år, hvorfor det ikke er repræsentativt at kode alle født i 1932 som 76-årige. Alle personer i undersøgelsen er af denne grund kodet som hhv. 75,5 år, 76,5 år, 77,5 år og så fremdeles. 4.3 Dataindsamling I alt 1182 borgere modtog i maj 2008 et spørgeskema samt en frankeret svarkuvert med posten. To uger efter denne afsendelse blev en rykker udsendt, igen med et spørgeskema og en frankeret svarkuvert. Via et nummereringssystem på spørgeskemaerne kunne svarpersonerne identificeres, alene for at sende rykkere ud til de personer, der ikke inden for to uger havde besvaret spørgeskemaet. I spørgeskemaet blev det oplyst, at hvis borgeren ikke var i stand til selv at udfylde spørgeskemaet, som følge af eksempelvis synshandicap eller lignende, så ville det være muligt for borgeren at blive interviewet over telefonen ud fra spørgsmålene i spørgeskemaet. Ingen benyttede sig dog af dette tilbud. De returnerede spørgeskemaer blev indtastet i et Excel regneark. Skemaer, der enten ikke var udfyldt eller hvor kun få spørgsmål var besvaret, blev kasseret. Spørgeskemaer, der var blevet besvaret to gange af samme person, blev identificeret via nummereringssystemet, og rykkerudgaven blev kasseret (det drejede sig om 8 tilfælde). 4.4 Analyser De indtastede data blev overført til det statistiske program SPSS (version 17.0). Her blev data renset og gennemgået blandt andet i forhold til indtastningsfejl og logiske fejl (se afsnit 4.6.1). 11

12 For at kunne udarbejde forskellige profiler af studiepopulationen blev der foretaget en række deskriptive analyser. Derudover blev der gennemført analyser af sammenhænge og forskelle i datamaterialets variable, baseret primært på non-parametriske analyser 8, eftersom skalaerne for helbred og funktionsniveau ikke er normalfordelt. 4.5 SF-36 SF-36 er et spørgeskema til måling af helbredsstatus. Det er psykometrisk baseret og er i stand til effektivt at måle menneskers syn på eget helbred. Det gøres ved, at svarpersonerne besvarer 36 standardiserede spørgsmål ud fra standardiserede svarmuligheder (Bjørner J. et al., 1997). SF-36 er konstrueret til at repræsentere otte helbredsbegreber i form af multi-item skalaer, og hver af de otte skalaer bygger på mellem 2 og 10 items. Hver skala går fra 0 (dårligt helbred) til 100 (godt helbred). Ud fra de otte skalaer er det endvidere muligt at beregne to generelle helbredskomponenter 9 som mål for hhv. fysisk og psykisk helbred. De 8 skalaer og de to generelle helbredskomponenter er følgende: PF = Fysisk funktion RP = Begrænsninger fysisk betinget BP = Smerter GH = Generelt helbred VT = Energi SF = Social funktion RE = Begrænsninger socialt betinget MH = Mentalt helbred PCS = Fysisk helbred MCS = Psykisk helbred 4.6 Validitet, reproducerbarhed og datakvalitet Spørgeskemaundersøgelsen er tilrettelagt, så den information, der blev indsamlet, er både valid og reproducerbar. At informationen er valid betyder, at den rent faktisk også måler det, der er meningen, at den skal måle. At undersøgelsens resultater er reproducerbare betyder, at man ved 8 Non-parametriske analyser er analyser, der kan bruges til at teste forskellige hypoteser, uden at stille krav til normalfordeling i en variabel. 9 De to helbredskompenenter er konstrueret ud fra en vægtning af samtlige 8 skalaer. For yderligere information se Bjørner et al.,

13 en gentagelse af projektet kan reproducere resultaterne. Graden af reproducerbarhed omtales ofte som reliabilitet eller præcision. I de følgende afsnit vil resultaterne omkring undersøgelser af hhv. validitet, reliabilitet og datakvalitet blive gennemgået Svarprocent Efter første deadline for besvarelse af spørgeskemaet havde 579 af de 1182 personer sendt en besvarelse retur til Sundhedscentret, svarende til 49 %. Der blev således sendt rykkere ud til 603 borgere. Efter deadline for rykkerskrivelsen havde yderligere 349 personer besvaret spørgeskemaet. Heraf blev der identificeret 8 borgere, som havde besvaret skemaet to gange. Det medførte, at de 8 skemaer, som udgjorde rykkerudgaven, blev elimineret fra undersøgelsen. Endelig blev der under indtastning af spørgeskemaerne fundet 20 skemaer, som ikke var udfyldt. Det resulterede i en samlet svarprocent på 76,1 % Manglende svar Ved manglende svar (missing) vil man her forstå den situation, hvor en svarperson returnerer et spørgeskema, hvori visse spørgsmål er ubesvarede. Årsager til manglende svar kan fx være at spørgeskemaet er vanskeligt at forstå eller at spørgsmål ikke føles relevante. I nærværende datamaterialet blev der fundet 3 besvarelser, hvor alle de faktuelle oplysninger manglede. Disse spørgeskemaer blev udelukket fra datamaterialet. I undersøgelser af den danske befolkning, hvor SF-36 har været benyttet, ligger hyppigheden af manglende svar mellem 0,5 % og 7 % med et gennemsnit på 3,9 %. Manglende svar forekommer dog oftest blandt ældre og blandt personer med kort uddannelse (Bjørner et al., 1998a). Hvis mindst halvdelen af spørgsmålene i en skala er besvaret, kan man ud fra SF-36 standardprocedurer fortsat beregne en skalaværdi. I undersøgelsen fra Struer Kommune er hyppigheden af manglende svar 4 %, altså tæt på det gennemsnitlige for den danske befolkning, og acceptabelt for en studiepopulation med ældre over 75 år. Da der er 46 besvarelser, som har mere en 50 % manglende svar (missing), fjernes disse 46 besvarelser fra datasættet og indgår derfor ikke i analyserne. 13

14 Svarkonsistens Logiske fejl antyder, at en person fx har svaret ja til at kunne gå 1000 meter, men nej til at kunne gå 100 meter. En undersøgelse, af i hvor høj grad der forekommer logiske fejl i besvarelserne for nærværende undersøgelse, viser, at 10,7 % af populationen har haft 1 eller 2 logiske fejl. Det er flere end i danske og amerikanske data generelt. Til gengæld er den største andel heraf personer med kun 1 fejl (73,6 %). Det kan betyde, at en række personer har haft svært ved at forstå spørgsmålene i spørgeskemaet. En nærmere undersøgelse, af hvor de logiske fejl forekommer, viser, at det er i spørgsmål vedrørende fysiske begrænsninger, at fejlene primært forekommer. Samme tendens viser sig i analyser af forekomsten af de enkelte fejl i den danske SF-36 (Björner et al., 1998a). Standard for SF-36 er at opfatte mere end én fejl hos en svarperson som udtryk for generelt besvær med at forstå spørgeskemaet. Besvarelser med mere end én logisk fejl fjernes derfor fra datamaterialet. Der blev således fjernet 44 besvarelser som følge af logiske fejl. Det giver et datamateriale på i alt 827 besvarelser Reproducerbarhed Reproducerbarhed eller reliabilitet handler om en målings præcision, eller med andre ord om der er tale om usystematiske målefejl. I nærværende undersøgelse er det vigtigt at undersøge reliabiliteten for de forskellige skalaer i SF-36. Dette gøres blandt andet ved at se på de interne sammenhænge mellem items ud fra Cronbach s Alpha. Værdien af Cronbach s Alpha sidestilles ofte med værdien for skalaens reliabilitet. I nærværende undersøgelse er Cronbach s Alpha fine i forhold til sammenligninger med en stikprøve af den danske almenbefolkning (67+ årige) (Bjørner J. et al., 1997). I tabel 1 ses Cronbach s Alpha for de 8 skalaer i SF-36. Her ses det, at der for de 7 af skalaerne er en meget tilfredsstillende Cronbach s Alpha, hvis man benytter de normale minimumskrav for spørgeskemaskalaer på 0,7 (den maksimale værdi er 1,0). Der er dog en undtagelse for skalaen SF (social funktion), hvor Cronbach s Alpha kun er 0,59. Dette kan skyldes, at 64,2 % af undersøgelsespopulationen ikke har besvaret et af de to spørgsmål, der udgør skalaen SF. Dette kan forklares med, at netop dette spørgsmål har været svært at forstå, hvilket også ses i andre undersøgelser med brug af SF-36 (Bjørner J. et al., 1997). Analyser i forhold til denne skala vil derfor tages med forbehold. 14

15 Skala Cronbach s Alpha (reliabilitet) Fysisk funktion 0,94 Begrænsninger fysisk betinget 0,90 Smerter 0,87 Generelt helbred 0,82 Energi 0,91 Social funktion 0,59 Begrænsninger socialt betinget 0,83 Mentalt helbred 0,90 Tabel 1: Cronbach s Alpha for de 8 skalaer i SF-36 En anden måde at vurdere skalaernes reliabilitet på er ved at se på skalaernes skelneevne. Det vil sige dens evne til at inddele en population i grupper med forskelligt helbred. Dette gøres ved at se på hvor stor en del af populationen, der har scoret hhv. meget højt eller meget lavt indenfor de enkelte skalaer, når man fordeler populationen efter en række baggrundsvariable så som køn, alder, uddannelse og lign. Sammenlignet med den procentvise andel af svarpersoner med score 100 (ceiling) og score 0 (floor) i forskellige subgrupper i den danske befolkning forekommer der ikke store afvigelser i den præsente undersøgelse (Bjørner J. et al., 1997). Set i forhold til Cronbach s Alpha samt Ceiling og floor effekter vurderes det, at der er en høj reliabilitet i undersøgelsen i forhold til de 8 skalaer i SF-36, med undtagelse af skalaen SF. Endelig taler en undersøgelse af alders- og kønsfordelingen i de besvarede spørgeskemaer for, at de er repræsentative for målgruppen. Dette må forventes at mindske risikoen for bias og dermed øge graden af reproducerbarhed Validitet Validitet (gyldighed) vil sige, at en variabel (en skala eller et item) måler det, man forventer den måler og ikke noget som helst andet. I den danske SF-36 version er skalaerne blevet valideret gennem forskellige undersøgelser. For at se på, hvorvidt der også er en høj validitet i nærværende undersøgelse, præsenteres der i det følgende nogle refleksioner og undersøgelser af data vedrørende validitet. Indholdsvaliditet handler om, hvorvidt de spørgsmå, man stiller, er dækkende for den problemstilling, man ønsker at undersøge. Man kan også vurdere indholdsvaliditet ved at se på, 15

16 om de forskellige items i en skala er dækkende for det begreb, som skalaen angiver at måle. For SF-36 er indholdsvaliditeten blevet dokumenteret i forhold til konstruktion og udvælgelse af items, og vil derfor ikke blive omtalt yderligere i denne rapport. I forhold til om de spørgsmål, der stilles i SF-36, er dækkende for den aktuelle problemstilling, så er det forfatternes oplevelse, at dette netop er tilfældet. Der spørges nemlig ind til en række dagligdags forhold vedr. helbred og funktionsniveau, som netop den ældre del af befolkningen kan have konkrete problemer med, og som det er muligt at sætte fokus på gennem de forebyggende hjemmebesøg. Begrebsvaliditet forklarer den indbyrdes sammenhæng mellem items, og sammenhængen mellem items og andre variable. Eftersom der i datamaterialet er signifikante korrelationer mellem alle 8 skalaer (af høj styrke), tyder det på en høj begrebsvaliditet (diskriminativ validitet). Der er samtidig høj korrelation mellem item og summen af de øvrige items i skalaen (konvergent validitet). Endelig viser en Principal komponent analyser af SF-36 skalaerne i hhv. Danmark og Struer, at der tegner sig det samme billede, og indikerer dermed en høj begrebsvaliditet i undersøgelsen. 16

17 5.0 Resultater I de følgende afsnit vil resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blive præsenteret. Først vil en gennemgang af svarene for de enkelte spørgsmål blive gennemgået (afsnit 5.1). Derefter præsenteres resultaterne af forskellige analyser vedrørende sammenhænge mellem de 8 SF-36 skalaer og undersøgelsens baggrundsvariable (afsnit 5.2). I afsnit 5.3 er der udarbejdet en profil af de borgere, der i undersøgelsen har angivet, at de har taget imod tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, hvorefter en profil af borgere, der har afvist tilbuddet, præsenteres (afsnit 5.4). 5.1 Frekvenser Alder Gennemsnitsalderen for undersøgelsespopulationen er 80,5 år med en spredning på år. Der var dog en overvejende andel af borgere i alderen år, hvilket også stemmer overens med aldersfordelingen i befolkningen (Struer Kommunes Befolkningsprognose ) Køn Der er en overvægt af kvinder i datamaterialet (55,3 %). Dette ligger sig tæt op af aldersfordelingen for gruppen af borgere i Struer Kommune over 75 år optalt pr. 1. januar 2008, hvor 58,4 % udgøres af kvinder (Danmarks Statistik) Netværk Sygdomsårsager som levekår, livsstil og arvelig disposition kan forklare en del om, hvad der øger sandsynligheden for, at en sygdom opstår. Men denne bør ikke stå alene i en forståelse af sygdommenes udbredelse og karakter. Der bør man ligeledes iagttage forskellige modificerende faktorer. Det vil sige forhold, der kan opveje noget af den risiko, som forskellige risikofaktorer udgør (Holstein B. et al., 1997). Det drejer sig dels om nogle individuelle faktorer som fx mestringsevne og sårbarhed, dels om individets sociale netværk. I nærværende undersøgelse er der alene spurgt ind til, hvorvidt vedkommende bor alene eller ej. Der er således ikke spurgt uddybende ind til det sociale netværk, eftersom dette er forbundet med visse usikkerheder. I stedet er der spurgt ind til, hvorvidt vedkommende kan få hjælp i hverdagen eller ved akut behov, for at give et indtryk af, hvordan det praktisk behjælpelige netværk er, og hvorvidt det kan afspejles i de forebyggende hjemmebesøg. 17

18 I undersøgelsen angiver 48,6 %, at de bor alene. Heraf er der godt en fjerdedel mænd og trefjerdedele kvinder. I forhold til den praktiske hjælp spørges der i undersøgelsen, om svarpersonen har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe dig med praktiske gøremål i hverdagen (fx støvsuge, vaske tøj, handle ind, gøre rent eller lave mad) (Jf. spørgsmål 4, bilag 1). Hver tredje af svarpersonerne svarer ja til dette spørgsmål. Det betyder, at 65 % af informanterne ikke har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe med praktiske gøremål i hverdag. Der er en større andel mænd end kvinder, der angiver, at de kan få hjælp i hverdagen (forskellen er signifikant, p < 0,05 10 ). Derimod er der ingen sammenhæng mellem alder og det at have personer i nærheden, som kan hjælpe til i hverdagen. I spørgsmål 5 spørges der til, hvorvidt svarpersonen har familie, venner eller en nabo i nærheden, som kan hjælpe dig ved særlige behov eller hvis der opstår en akut situation (fx hjælpe dig til lægen eller hjælpe dig hvis strømmen går)?. Til dette svarer 70 %, at de kan få hjælp ved akut behov. I forhold til den praktiske hjælp ved akut behov er der hverken køns- eller aldersforskel Uddannelse og erhverv I undersøgelsen spørges der både til højest opnåede uddannelse og hvilken erhvervsmæssige stilling deltagerne besad, inden de forlod arbejdsmarkedet. Dette for dels at kunne undersøge hvorvidt der er bestemte grupper, som i højere grad end andre tager imod forebyggende hjemmebesøg, dels for at se på eventuelle sammenhænge mellem helbred og funktionsniveau i forhold til uddannelseslængde og tidligere erhverv. Blandt studiepopulationen oplyste 55,3 % at deres højest opnåede uddannelse var folkeskolen, 5,6 % havde suppleret med en ungdomsuddannelse (studentereksamen/realeksamen) og 19,5 % havde udover folkeskolen desuden gennemgået en erhvervsfaglig uddannelse (fx håndværker, kontor- eller salgsassistentuddannelse, landmand/husmand). Der var 15 %, som havde en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og 4,5 % som havde en lang videregående uddannelse (se figur 2). 10 Angivelsen af et p-niveau i rapporten hentyder til et statistisk sikkerhedsniveau. P < 0,05 betyder at der er mere end 95 % sikkerhed for at antagelsen er korrekt statistisk set. 18

19 Uddannelsesniveau 4% 15% Folkeskoleniveau 20% 55% Ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort eller mellemlang uddannelse Lang videregående uddannelse 6% Figur 2: Fordeling af svarpersonernes uddannelsesniveau. Ser man på, hvilken erhvervsmæssige stilling informanterne besad, umiddelbart inden de gik på pension, så har 19,5 % oplyst, at de var udenfor arbejdsmarkedet og 29,5 % havde ikke-faglært arbejde. Der var 14 %, som opgav, at de var husmand, underordnet funktionær eller faglært arbejder, inden de gik på pension, 23,1 % var mindre selvstændige eller mellemfunktionær og endelig var der 14 %, som opgav, at de var enten større eller stor selvstændig erhvervsdrivende eller topfunktionær (se figur 3). Erhvervsmæssige stilling før pension 12% 2% 19% Uden for arbejdsmarkedet Ikke-faglært arbejder 23% Husmand, underordnet funktionær eller faglært arbejder 14% 30% Mindre selvstændig eller mellemfunktionær Større selvstændig erhvervsdrivende eller højere funktionær Stor selvstændig erhvervsdrivende eller topfunktionær Figur 3: Fordelingen af svarpersonernes erhvervsmæssige stilling før pension. 19

20 Dette afspejler i nogen grad studiepopulationens generation, men afspejler måske i højere grad et samfund udenfor storbyerne, hvor erhvervet primært var karakteriseret af landbrug og fiskeri samt fabriksarbejde Modtager kommunal hjælp Blandt de besvarede spørgeskemaer var der samlet set 22,2 %, som oplyste, at de modtager enten hjælp til rengøring, hjælp til personlig pleje eller madservice Forebyggende hjemmebesøg Der er i spørgeskemaet spurgt til, hvorvidt borgeren har taget imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg, og ikke om de allerede har modtaget et besøg. Dette skyldes, at der i foråret 2008 har været en ekstraordinær indsats i forhold til at tilbyde samtlige borgere i målgruppen et besøg, en indsats der tidligere ikke har været mulig grundet en for lille normering på området. Derfor har alle i studiepopulationen ikke nødvendigvis haft mulighed for at have haft et besøg, men blot nået at få lavet en aftale med en sundhedsmedarbejder om et besøg i Dette anses dog ikke for et problem i undersøgelsen, da interessen primært ligger i at få viden om, hvorvidt de ønsker besøg eller ej og ikke om deres tilfredshed med besøget. I alt 36,4 % af de adspurgte borgere har på et eller andet tidspunkt sagt ja til et forebyggende hjemmebesøg. Af de der desuden allerede har modtaget et besøg, svarer 64,6 %, at de var meget tilfredse med besøget (jf. figur 4). Tilfredshed med forebyggende hjemmebesøg 70,0 64,6 60,0 50,0 Procent 40,0 30,0 20,0 22,7 10,0 6,5 0,0 Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 1,2 0,0 Lidt utilfreds Meget utilfreds Figur 4: Tilfredshed med gennemførte forebyggende hjemmebesøg (N=247) 20

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år

Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Eigil Boll Hansen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen over tid og med stigende alder fra til Publikationen Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år Udviklingen

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse

Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Vasketøjsprojekt i Varde Kommune ~ analyse Indholdsfortegnelse 1. Konklusion...1 2. Indledning...2 3. Brugerundersøgelsen...2...2 Resultater af brugerundersøgelsen...2 Hvordan håndteres vasketøj, hvis

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afdelingsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afdelingsrapport for ambulante patienter på Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-05-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere