Videreuddannelsen. Tema:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videreuddannelsen. Tema:"

Transkript

1 MARTS årgang Medlemsblad for Dansk Selskab For Almen Medicin debat, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling 190 Tema: Videreuddannelsen Side 45 Side 53 Side 62 Side 64 Side 68 Der er fortsat betydelige problemer med blokstillingens sygehustid kan mere tid eventuelt tilbringes i praksis? Læs lederen Blokstillinger på sygehusene nogle afdelinger gør det bare Om rationelt tempo og arbejdsgange for turnuslæger i almen praksis Overvejelser over mulighederne ved at have fastansatte læger i almen praksis I Sønderborg Kommune har man fundet en model for samarbejde mellem kommune og almen praksis

2 Benetor olmesartan Hypertensionsbehandling med ny A-II antagonist Produktinformation: Benetor filmovertrukne tabletter, (olmesartanmedoxomil 10 mg, 20 mg og 40 mg) Præparatbeskrivelse: De med (*) markerede afsnit er omskrevne og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra Berlin Chemie ApS, Sdr. Jernbanevej 4C, 3400 Hillerød. Tlf.: Fax: Terapeutiske indikationer: Behandling af essentiel hypertension. (*) Dosering og indgivelsesmåde: Den anbefalede startdosis er 10 mg en gang daglig. Hvis blodtrykket ikke kontrolleres tilstrækkeligt ved denne dosis, kan dosis øges til 20 mg en gang daglig, som er den optimale dosis. Hvis yderligere blodtryksreduktion er påkrævet, kan dosis øges til maksimalt 40 mg daglig eller behandlingen suppleres med hydrochlorthiazid. Den antihypertensive effekt er tydelig inden for 2 uger fra behandlingsstart og når maksimum cirka 8 uger efter start af behandling. Det anbefales, at Benetor tabletter tages omtrent på samme tid hver dag, med eller uden fødeindtagelse, for eksempel om morgenen. Dosisjustering er normalt ikke nødvendig hos ældre patienter med undtagelse af patienter med nedsat nyrefunktion. Blodtrykket skal følges nøje ved optitrering til 40 mg. Til patienter med let til moderat nyreinsufficens (kreatininclearance ml/min) er den maksimale dosis 20 mg olmesartanmedoxomil en gang daglig. Olmesartanmedoxomil anbefales ikke til patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 20 ml/min). Hos patienter med let nedsat leverfunktion er dosisjustering ikke nødvendig. Hos patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse anbefales en initialdosis på 10 mg en gang daglig, og der bør højst gives 20 mg en gang daglig. Af patienter med leverinsufficiens, som er i behandling med diuretika og / eller andre hypertensiva, anbefales nøje monitorering, hvad angår blodtryk og nyrefunktion. Sikkerhed og virkning af olmesartanmedoxomil er ikke undersøgt hos børn og unge under 18 år. (*) Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller et eller flere af hjælpestofferne. Patienter i 2. og 3. trimester af graviditet. Amning. Biliær obstruktion. (*) Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Symptomatisk hypotension, specielt efter første dosis, kan forekomme hos patienter, der er volumen- og /eller natriumdepleterede efter kraftig diuretisk behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres inden indgivelse af olmesartanmedoxomil. Der er øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral nyrearteriostenose eller arteriestenose til en enkelt fungerende nyre behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet. Til patienter med nyre- og/eller hjerteinsufficiens i behandling med olmesartanmedoxomil anbefales periodisk monitorering af serumkalium- og kreatininniveauerne. Der er ingen erfaringer med brug af olmesartanmedoxomil til patienter med nylig nyretransplantation eller ved terminal nyreinsufficiens (kreatininclearance < 12 ml/min). Kombination af lithium og olmesartanmedoxomil frarådes. Særlig forsigtighed er nødvendig hos patienter, der lider af aorta- eller mitralklapstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati. Behandling med olmesartanmedoxomil anbefales ikke til patienter med primær aldosteronisme. Den blodtrykssænkende virkning af olmesartanmedoxomil er mindre hos negroide patienter end hos ikke-negroide patienter. Et for kraftigt blodtryksfald hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk cerebrovaskulær sygdom kan medføre myokardioinfarkt eller apopleksi. Dette lægemiddel indeholder laktose, hvorfor patienter med sjældne, arvelige problemer med galaktoseintolerans, Lapp laktasemangel eller glucose-galaktose malabsorption ikke bør tage dette lægemiddel. (*) Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Andre lægemidlers virkning på olmesartanmedoxomil: Samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, salterstatninger, der indeholder kalium, eller andre lægemidler, der kan forhøje serumkalium (f.eks. heparin) frarådes. Samtidig brug af antihypentensiva kan forøge olmesartanmedoxomil s blodtryksænkende effekt. Nonsteroide antiinflammatoriske midler (inklusive acetylsalicylsyre i døgndoser > 3 g og COX-2-hæmmere) og angiotensin II-receptorantagonister, som olmesartanmedoxomil kan reagere synergistisk ved at nedsætte den glomerulære filtration med risiko for akut nyreinsufficiens. Monitorering af nyrefunktion i begyndelsen af behandlingen anbefales så vel som regelmæssig hydrering af patienten. Samtidig behandling med NSAIDs kan reducere den blodtrykssænkende effekt af angiotensin II-receptorantagonister. Der er set beskeden reduktion i olmesartans biotilgæn- gelighed efter behandling med et antacidum (aluminiummagnesiumhydroxid). Olmesartanmedoxomil s virkning på andre lægemidler: Reversible stigninger i serumkoncentrationen af lithium og toksicitet er indberettet ved samtidig indgivelse af lithium og angiotensin I-konverteringshæmmere og angiotensin II-receptorantagonister, hvorfor samtidig anvendelse frarådes. (*) Graviditet og amning: Må ikke anvendes under graviditet og ved amning. Hvis patienten bliver gravid under behandlingen, skal olmesartanmedoxomil seponeres hurtigst muligt. (*) Trafikfarlighed: Der bør tages højde for, at der af og til kan opstå svimmelhed eller træthed hos patienter, der er i antihypertensiv behandling. (*) Bivirkninger: Meget sjælden (< 1/10.000, inklusive enkeltstående rapporter): Trombocytopeni, svimmelhed, hovedpine, hoste, abdominalsmerter, kvalme, opkastning, pruritus, eksantem, udslæt, allergiske tilstande såsom angioneurotisk ødem, allergisk dermatit, ansigtsødem, urticaria, muskelkramper, myalgi, akut nyresvigt, nyreinsifficiens, asteni, apati, træthed, utilpashed, forhøjede værdier af kreatinin og karbamid samt leverenzymer. (*) Overdosering: Der foreligger kun begrænsede informationer vedrørende overdosering hos mennesker. Den mest sandsynlige effekt af overdosering er hypotension. Lægemiddelform: Filmovertrukne tabletter a 10 mg, 20 mg og 40 mg. Pakninger og priser (november 2007): Olmesartanmedoxomil 10 mg: 28 stk, Vnr 35233, kr. 165,15; 98 stk, Vnr 35242, kr. 516,65 (ekskl. recepturgebyr). Olmesartanmedoxomil 20 mg: 28 stk, Vnr 35251, kr. 203,15; 98 stk, Vnr 35260, kr. 606,55 (ekskl. recepturgebyr). Olmesartanmedoxomil 40 mg: 28 stk, Vnr 35269, kr. 239,95; 98 stk, Vnr 35278, kr. 733,50 (ekskl. recepturgebyr). Udlevering: B. Tilskudsstatus: Berettiget til generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Menarini International Operations Luxembourg, S.A. 1, Avenue de la Gare, L-1611 Luxembourg. November 2007

3 Redaktionssekretær Chefredaktør FYAM-redaktør Indholdsfortegnelse Udgivet af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning. Leder Navigare necesse est om uddannelsen til speciallæge i almen medicin Redaktion: Claus Rendtorff / CR (DSAM) (ansvarshavende) Karen Kjær Larsen / KKL (FYAM) Redaktionssekretær: Tina M. Peder sen Manuskripter fremsendes til: DSAM Øster Farimagsgade 5 Postboks København K Tlf Fax Dokumenter/filer indsendt til optagelse i bladet bedes venligst bragt i en version, som er kompatibel med Office Pakken. Frist for manuskripter samt planlagte udgivelsesuger for Practicus Nr. 191 Planlagt udgivelsesuge 25 Frist for manus 5. maj 2008 Nr. 192 Planlagt udgivelsesuge 40 Frist for manus 18. august 2008 ISSN Oplagstal: Citat: Tilladt med kildeangivelse. Annoncer: Lægeforeningens Forlag Tina Sperling Tlf eller Kontingent 2008: Ordinære medlemmer kr ,- FYAM (YL under udd. i almen medicin kr ,- Pensionister kr. 550,- Ekstraordinære medlemmer kr. 450,- SAMS (medicinstuderende) kr. 100,- Lay-out/tryk: Johnsen Offset A/S Bakkehegnet Grenaa Forsidefoto: Claus Rendtorff Tema: Videreuddannelse Rekruttering til almen medicin Logbogen for hvem? Er den god nok? Uddannelse af læger i almen medicin fra skepsis til kan ikke leve uden en succeshistorie Ny udvælgelsesprocedure til ansættelsessamtaler for almenmedicinske uddannelsesstillinger Faglig profil Et nyt begreb Det gode tutorkursus min. konsultation er det for kort tid for vores praksisreservelæger? Artikler Ansat som praktiserende læge hvorfor ikke? Har du styr på kørekortsattesten! Samarbejdet mellem praktiserende læger og Sønderborg Kommune Uddannelsesdag for læger og praksispersonale i Fredensborg kommune.. 71 Det nordiske samarbeidet fra løse forbindelser til slagkraftig union FYAM Global Health Primary Care Initiative FYAM Årsmøde Debat Den almenmedicinske selvforståelse Kritik af TERM-metoden TERM The Extended Reattribution and Management Model Referat Supervision med ny inspiration! Anmeldelse af seminar Opslag WONCA Medlemsstruktur PLU-fonden Lægefaglig konsulent til DSAM s kliniske vejledninger DSAM Årsmøde Mødekalender Honorar for indsamling af data Det Almenmedicinske Seniorforskernetværk Sara Kirstine Dalby Krabbes Legat Boganmeldelser ADHD opmærksomhedssygdommen hos børn og unge Angst en bog til patientbiblioteket

4 Opslag Medlemsstruktur og kontingent 2008 På DSAM s repræsentantskabsmøde i september 2007 blev det besluttet følgende omkring kontingentstruktur: Et FYAM-medlem har pligt til hurtigst muligt at meddele sekretariatet at pågældende har erhvervet speciallægeanerkendelse. Der kan ikke længere søges om ekstraordinært medlemskab. Ikke-læger kan med bestyrelsens godkendelse optages som ordinære medlemmer. Medicinstuderende optages som SAMS-medlemmer. Der kræves medlemskab for at deltage på årsmødet til reduceret pris. Ind- og udmeldelser skal ske skrifligt til DSAM f.eks. via formularerne på hjemmesiden (http://dsam.dk/flx/organisation/medlemskab/) Repræsentantskabet har besluttet følgende kontingentsatser for 2008: Ordinære medlemmer 2200 kr. FYAM-medlemmer (under uddannelse til speciallæger) 1100 kr. SAMS-medlemmer (medicinstuderende) 100 kr. Pensionister 550 kr. Kontingent opkræves via Lægeforeningen i maj måned. Pensionerede læger kan være medlem til særpris og stadig modtage Practicus samt deltage i årsmøderne til medlemspris. 44

5 Leder Navigare necesse est - om uddannelsen til speciallæge i almen medicin Af CR Ja, det er nødvendigt at sejle, men der er for stor forskel på, hvorledes man kommer frem til målet. Uddannelsen til almen medicin er ved at have sin endelige udformning. Det er i dag muligt at se konturerne af den moderne speciallægeuddannelse. En del uddannelseslæger har da også glimrende og in spirerende uddannelsesforløb. Når det er sagt, vil jeg pege på nogle felter, som der positivt formuleret vil blive betegnet som udviklingsområder for den almenmedicinske speciallægeuddannelse. Det er uomgængeligt vigtigt, at der løbende rekrutteres uddannelseslæger efter introduktionsuddannelsen. Det er her, man med de nye udvælgelseskriterier skal udvælge de læger, der virker dedikerede til almen praksis. Faget vil ikke kunne bære yderligere tilgang af læger, der har valgt at sejle under bekvemmelighedsflag. Det vil sige læger, der primært vælger faget på grund af muligheden for deltid og en lav vagtbelastning. Lad os forestille os en løbende professionalisering af uddannelsen. En vigtig brik er en kontinuerlig tu torlæge uddannelse. Den praktiserende læge er ikke nødvendigvis via sin uddannelse kvalificeret til at være tutorlæge. Her er det centralt, at tutorlægerne via en pædagogisk uddannelse lærer at arbejde med supervision, individuel vejledning, samtaleteknik, evaluering og videosupervision. Der er væsentlige redskaber, der skal tilegnes, for at man som tutorlæge kan uddanne de kommende speciallæger optimalt. Hvorledes udvikler man en kultur for mentoring i uddannelsespraksis? Nogle tutorer har måske brug for coach ing, andre vil trives i en tutor-12-mandsforening. Tilbud, der ikke findes mange af i dag. bør tilføres ressourcer til en uddannelsesmæssig og pædagogisk gennemgang af alle uddannelsesstillinger, således at uddannelsen kan få den styrke, som er nødvendig for at sikre den fremtidige faglighed i almen praksis. Kan man ikke indenfor en kort tidsramme styrke hospitalsdelen, bør man overveje om ikke en større del af uddannelsen bør lægges ud i almen praksis. Man kunne forestille sig, at visse praksis i kraft af erfaring og pædagogisk uddannelse bliver opklassificerede som A-praksis, dvs. at de tager ansvaret for fase 2 + noget af hospitalsdelen eventuelt med et ekstra økonomisk tilskud. Som hovedevalueringsredskab anvendes en elektronisk logbog og portefølje. Et redskab, som bruges til at arbejde med uddannelseslægens mål på stedet. Porteføljen siger blot ikke meget om det faglige niveau, som uddannelseslægen opfylder på det pågældende tidspunkt. Hertil egner de summative evalueringstyper sig bedre. I Holland har man en summativ evalueringsform, der går ud på, at uddannelseslægen besvarer en multiple choice opgave på 250 spørgsmål i starten af sin uddannelse. Han bliver så med jævne mellemrum bedt om at udfylde den samme opgaveserie igen, således at man kan kortlægge hvilke områder, han udvikler sig på, og hvilke han skal styrke ved selvstudier. Et redskab der styrker den løbende evaluering og vejledning af uddannelseslægen. Den løbende vejledning og evaluering af den uddannelsessøgende bør styrkes ligeledes bør evalueringen af uddannelsesstederne bedres. En sammenhængende evaluering, dvs. rækkende fra uddannelsessted til uddannelsessted i forløbet, er nødvendig for at opnå et optimalt uddannelsesforløb. Akilleshælen i hoveduddannelsen er dog hospitals de len. Der er talrige hospitalsafdelinger, hvor amb i ti onsniveauet er rystende lavt og den nødvendige vejledning fra ud dannelsesansvarlig læge er for svag og uprofessionel. Der er fortsat for mange læger, der gennemgår uddannelsesforløb, hvor de ikke har haft mulighed for selv at passe specialepatienter, således at de er blevet fortrolige med de kliniske beslutningsprocesser. Der Man kan sammenligne den almenmedicinske hoveduddannelse med et skib, der er løbet af stablen. Man er nu i gang med de nødvendige justeringer og korrektioner. Men der er fortsat svære problemer i maskinrummet, hvor maskineriet kun kan arbejde på halv kraft, og ledelsen endnu ikke magter at gøre noget ved problemerne. Practicus 45

6 Tema: Videreuddannelse Ejvind Mouritsen Rekruttering til Almen Medicin Vi ved ret sikkert, at der fremover ikke er nye læger nok til at fylde alle tomme stillinger op, uanset speciale, så hvordan beholder almen medicin førertrøjen på i riften om de nye kandidater og hvordan sikrer vi en jævn fordeling af de færdige speciallæger? Tekst Ejvind Mouritsen, almenmedicinsk uddannelseskoordinator og postgraduat lektor / Nye læger gennem vores praksis Indtil 2009 er samtlige nyuddannede læger forbi almen praksis og herefter 80 % af lægerne ifølge den nye uddannelsesreform. Vi er privilegerede som speciale og skal udnytte denne chance for at rekruttere dygtige kolleger til faget. Oplevelsen i praksis under turnus og studentertiden er af stor betydning for det fremtidige specialevalg til almen praksis. Det ved vi bl.a. fra PLO s rapport om rekruttering og fastholdelse fra Vi skal være særligt opmærksomme på at vise netop denne unge kollega alle fagets facetter og lade vores eget engagement smitte den yngre kollega. Turnuslægerne bliver ofte positivt overraskede over praksis. De er glade for ikke alene de familievenlige arbejdstider, men også den opmærksomhed og interesse for dem som person. Dette signalerer et respektfuldt forhold fra starten. De føler sig velkomne. Uddannelseslægerne er i en læringssituation og har brug for meget ros og feedback både fagligt og personligt. De har også brug for at mærke, at de flytter og udvikler sig at almen praksis giver dem noget med i rygsækken og tegner til at fortsætte med denne udvikling. Beslutningen om almen praksis som ståsted rykker nærmere. Vi har heller ikke, under de lokale temadage, forsømt chancen til at fortælle praksisreservelægerne om uddannelsen i almen medicin, ansøgningstidspunkter for introduktionsuddannelsen og karrie re valg generelt. Ligeledes har det på grund af antallet af turnuslæger været muligt at holde enkelte temadage ude i de praksis, der i forvejen havde praksisreservelæge. Disse praksis har taget godt imod tilbuddet om præsentation af deres klinik, og det kan varmt anbefales, hvis man har mulighed for det. Travlhed og rekruttering? Praksislivet de næste år stiller krav om overblik, lederskab og masser af patienter, hvis vi skal tro prognosen. Hvordan kan vi rekruttere til en sektor, der klager over travlhed, stigende arbejdspres, lange arbejdsdage og pålagt vagtbyrde? De nye kolleger efterspørger jo fleksible arbejdstider og økonomi. Muligheden for delepraksis udjævner arbejdsbyrden og øger fleksibiliteten, men det er jo ikke alle praksis, der har den mulighed blandt andet på grund af for få læger generelt. Er det en del af fagidentiteten, at vi skal have travlt? Hvor gode er vi til at vise vores uddannelseslæger, at der er noget der hedder beskyttet tid i praksis, hvor man ikke forstyrres hele tiden af telefoner og andre presserende ting, der ikke kan vente 10 minutter, nu hvor man er midt i en god diskussion eller superviserer en ung kollega? Vi bør vise uddannelseslægen, at man rent faktisk SELV bestemmer og prioriterer sin tid i praksis. Vi skal som faggruppe kende balancen mellem at råbe politikere og embedsmænd op om øget arbejdspres og samtidig sikre egen og uddannelseslægers trivsel gennem en afstresset og planlagt hverdag. Det er det, de unge vil ha og vi andre har godt af. Vi kan godt vise, vi har travlt men også har styr på det gennem en struktureret hverdag, vi selv er herre over at det kræver ledelse, er noget, som de også skal have blik for. Hvordan skal en praktiserende læge så være? Men hvordan fanger vi interessen hos de rigtige? Mon ikke vi hurtigt fornemmer, hvem der har flair for praksis, men vi har reelt ikke en definition udover: nogen der måske er som os selv eller måske 46

7 190 marts 08 lidt bedre? Hvordan finder vi så de bedst egnede til praksis, når de nu søger ind i hoveduddannelsen? Vi har som et af de få specialer, om ikke det eneste, i mange år holdt ansættelsessamtaler forud for hoveduddannelsesstillingen og her vurderet ansøgeren i et bredt sammensat ansættelsesudvalg. Vi tror, det er den rigtige måde at vurdere dem på, men ved det reelt ikke. Indgangsbilletten til samtalen har indtil nu været antal point ud fra helt specifikke kriterier. Sådan bliver det ikke fremover. Det tager for lang tid at samle point lyder det politiske budskab nu. Fra 2009 skal tutor i stedet bedømme Intro-lægen på dennes faglige kompetencer og ud fra et sæt vejledende retningslinjer pointgive ansøgeren på en simpel skala. Skudsmålet hedder Faglig Profil og fortæller, hvor dygtig Intro-lægen er eller gør den? Har tutor erfaring nok med Intro-læger til at kunne bedømme vedkommende som for eksempel god eller meget god? Når de kommer til samtale, er det så det rigtige grundlag at bedømme dem på? Hvilken profil søger vi egentlig til almen praksis? Vi trænger til at få besluttet, hvilke kvaliteter vi som fag mener, vores ansøgere skal have og ikke mindst få det meldt ud. Er det lederprofilen vi søger og kan vi være det alle sammen? Skal vi skele mere til erhvervslivet og deres persontests eller udlandet som f.eks. England, hvor man som yngre læge er gennem en flere dage lang og omfattende test, der går på bl.a. paratviden, personlighed og kommunikative evner. Herefter får deltagerne så det endelige udsagn, om man overhovedet kan søge Vi skal som faggruppe kende balancen mellem at råbe politikere og embedsmænd op om øget arbejdspres og samtidig sikre egen og uddannelseslægers trivsel gennem en afstresset og planlagt hverdag. ind i en hoveduddannelsesstilling i specialet og meldt ud én gang for alle? Bør en sådan test erstatte vores et halvt år lange introstilling? Helt ud på landet? Rekruttering til praksis i geografiske yderområder er nok det største problem. Og vi snakker ikke MEGET langt væk fra byen. Som uddannelseskoordinator puffer og trækker vi blidt for at få uddannelsespladserne på landet besat i intro- og hoveduddannelsen og dermed eksponeret landpraksis, men virker det? Har de yngre læger bestemt sig for byen på forhånd, måske hjulpet på vej af de politiske vinde? Vi oplever, som andre specialer det paradoks, at ikke alle vores uddannelsesstillinger og ej heller ydernumre kan fyldes op, selv om der overordnet set er kandidater nok. I Vestjylland er man i gang med at nedlægge det sidste af de tre mindre sygehuse og dermed også muligheden for at få turnuslæger til yderområdet. Det lille syge hus var livsnerven for lægerekruttering til de stedlige praksis. Den æra er forbi. Hvordan erstatter vi denne rekrutteringsfaktor og får synliggjort praksis udenfor sygehusbyerne? Personligt savner jeg FYAM s stemme i denne debat. Livet i praksis er ikke læn- Practicus 47

8 Fremtiden Tema: Videreuddannelse Almen Medicin gere hele familiens liv for unge læger, men et arbejde. Yngre læger ofrer ikke længere sociale goder eller ægtefællens job for at hellige sig et arbejde i praksis. Vi ser det for eksempel i Århus, hvor en større gruppe færdige nedsætningsklare kolleger venter på en praksis, mens lukningstruede praksis i nærheden, og mere perifert, ikke kan besættes. Vi så det med Lemvig-modellen, hvor et millionstort tilskud fra Regionen til en 0-praksis ikke trak yngre læger fra byen. Det blev en lokal læge, som tilmed fik en hurtigt voksende praksis. Penge store penge duer altså ikke som rekrutteringsfaktor. Landlægetilskud? Næppe men måske kan det fastholde de, der allerede bor der. Vi har problemet med udvidelse af antallet af H-stillinger i specialet. Skal de af rekrutteringshensyn placeres perifert i regionen med risiko for, at de slet ikke bliver søgt af yngre læger, eller skal de placeres centralt og fyldes op med risiko for endnu større overproduktion centralt? Et ægte dilemma. Hvad tror vi, der virker? I Region Midtjylland har vi etableret 12- mandsforeninger eller præ-plo-grupper for læger i hoveduddannelse med sam - me status og tilskudsregler som for PLOmedlemmer. Det skal facilitere sociale netværk, fagidentitet og lette overgangen til praksiskøb. Der er ligeledes ansat fore løbig én praksiskonsulent i Århusområdet med hovedansvar for ikke-nedsatte læger på vej i praksis, som hjælper kandidaterne og fungerer som moderator/underviser til praksisrele vante møder/ kurser og formidler vikariater til praksis og købere til ledige ydernumre. Yngre læger har også ekstra økonomisk bonus i deres aftale med Regionen, hvis de fuldfører en introduktionsuddannelse i den vestlige del af regionen efter endt turnus i samme distrikt, måske holder det på nogen? Vi ved det ikke, men det tiltrækker næppe. De almenmedicinske uddannelseskoordinatorer gør deres for at holde gryden i kog med temadage, møder og 48

9 190 marts 08 PLU (Praktiserende Lægers Uddannelsesog Udviklingsfond) Fra Praktiserende Lægers Uddan nelses- og Udviklingsfond vil et beløb være til uddeling i maj Det er fondens formål at virke til fremme af alment praktise rende lægers funktion i sundhedstjenesten til gavn for fol kesundheden, herunder primært ved at yde støtte til videnskabelige og forsk nings mæssige opgaver i almen praksis, projekter indenfor uddannelse og efteruddannelse, praksisudviklingsprojekter, sundhedspædagogiske og tilsvarende foranstaltninger. Kun ansøgninger fra alment praktiserende læger samt deres ama nuenser, eller yngre læger med tilknytning til almen praksis kan komme i betragtning. Der kan primært ydes støtte til egen løn, vikarløn og/eller kontor hold i mindre omfang. Støtten kan gives såvel i forberedelsesfasen som under gennemførelse og i skrivefasen. Oversættelse af manu skripter, deltagelse i videnskabe lige møder, forskningsmetodologiske kurser og kongresser, hvor man fremlægger originalarbejde støttes i begrænset omfang. Der kan ikke søges om støtte til indkøb af apparatur eller edb. praksisbesøg. Ved de tre universiteter er der karrierevalgsdag, hvor også almen medicin er repræsenteret og synlig. Vi har i Vestjylland i flere år holdt reception for de færdige kandidater i speciallægeuddannelsen og med deltagelse af alle læger i hoveduddannelsen, praksisudvalget, AMU er og Sygesikringschefen, gaver fra Praksis-udvalget, taler og sange hyggeligt og godt har det været. Og det styrker sammenholdet om ikke andet! De tre postgraduate kliniske lektorer i almen medicin og praksiskonsulenten for yngre almenmedicinere har holdt rekrutteringsmøde med Primær Sundhed i region Midtjylland for bordenden, og vi har lagt hovederne i blød. Heraf genopstod bl.a. det økonomiske tilskud til 12-mandsgrupperne/præ-PLO-grupperne for uddannelseslæger. Alt i alt gør vi rigtig meget rundt omkring i landet med det fælles formål at øge interessen for specialet blandt yngre læger og fastholde dem i denne interesse. Vi ved desværre alt for lidt om, hvad der virker. Det skal nu ikke blive en sovepude. Vi er nødt til at fortsætte ufortrødent med vores gode initiativer rundt omkring, holde fokus på rekrutteringsproblemet både i praksis og som fagligt selskab. Vi skal holde dampen oppe og vise almen medicin som det rent faktisk er: et godt speciale i rivende udvikling! Ansøgningsskema kræves og udfyldes via DSAM s hjemmeside Ansøgninger udfyldes on-line og info-side (underskriftsside) samt eventuelle underbilag fremsendes til: PLU s sekretariat Stockholmsgade 55, st., 2100 København Ø Ansøgningsfrist for uddeling maj 2008: Onsdag den 23. april Nærmere oplysninger kan indhentes hos PLU s sekretariat på tlf Practicus 49

10 Tema: Videreuddannelse Logbogen for hvem? Er den god nok? Tekst Henrik Idriss Kise, uddannelseslæge i almen medicin / I hoveduddannelsens fase I hvor uddannelseslægen allerede har arbejdet i almen praksis i mindst ét år skal lægen ifølge logbogen bl.a. kunne mestre almindelige undersøgelser og behandlinger såsom at otoskopere, fjerne ørevoks og udføre tympanometri. Fungerer logbogen som et kvalitetssikringsredskab eller sigter den mod laveste fællesnævner? Redaktionen har bedt Henrik Kise redegøre for hans erfaringer med logbogen. Som uddannelseslæge, midtvejs i forløbet til specialist i almen medicin, er jeg blevet opfordret til at komme med en vurdering af vores elektroniske portefølje, specielt den del som har fået navnet logbogen. Alle speciallægeuddannelser er nu mål styrede, dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål har Sundhedsstyrelsen vedtaget, at der skal bruges en såkaldt portefølje. Porteføljen for almen medicin er elektronisk og findes på Internettet. Den elektroniske portefølje er en samling uddannelsesdokumenter, som skal følge den uddannelsessøgende gennem fem års specialeuddannelse. Formålet med porteføljen er: at sikre at opnåede kompetencer bliver registreret at blive anvendt som et redskab til træning af selvstyret og reflekterende læring. I introduktionen til den almenmedicinske portefølje (findes på står følgende: Porteføljen er et søkort ikke en detaljeret sejlplan, der skal hjælpe med at få overblik over målbeskrivelsen og give en uddannelsesgaranti. Porteføljen er et pædagogisk hjælpemiddel. Porteføljen er et evalueringsinstrument. Det er som nævnt Sundhedsstyrelsen, som har fastsat, at alle specialer skal have denne portefølje. Man må formode, at der har været meget grundige overvejelser forud for sådan en indførelse med store cost-benefit-beregninger med det endelige formål at få mere velkvalificerede specialister i alle specialer samt generelt at højne kvaliteten indenfor specialerne. I almen medicin har man så valgt at lave denne portefølje elektronisk. På kan man læse et udmær ket indlæg om evaluering af kompetencer, skrevet af Niels Kristian Kjær, post graduat klinisk lektor, Region Syd. I dette står bl.a.: Hvad er formålet med at evaluere? Vi må gøre os klart, hvilket formål evalueringen primært har. Ønsker vi at styrke og stimulere uddannelseslægens faglighed såkaldt formativ evaluering, eller ønsker vi at vurdere om en minimums kompetence er opfyldt såkaldt summativ evaluering? Den formative evaluering er umiddelbart at foretrække, da den vil styrke alle 50

11 Henrik Idriss Kise 190 marts 08 lægers faglighed, men der er situationer, hvor en primær summativ evaluering er nødvendig. Den elektroniske portefølje må man anse som en evalueringsmetode til brug ideelt set for formativ evaluering, men bliver den ikke mest anvendt til den summative evaluering af uddannelseslægen? Og hvis dette er tilfældet, er de enkelte punkter i logbogen konkrete/ kvantitative nok til at blive anvendt til summativ evaluering? Niels Kristian Kjær skriver ydermere: Logbogen(/porteføljen) er et redskab som uddannelseslægen kan anvende i sin egen vurdering. Lægen gør sig notater om kliniske situationer, herunder kliniske forløb, personlige styrker og svagheder samt behov for ny viden og færdigheder. Med til de nedskrevne notater hører også refleksive overvejelser, over de tilbagemeldinger man får fra patienter, andet personale og kollegaer, det være sig formelle som ikke formelle vejledere. Dette lyder jo rigtig godt, hvis porteføljen altså bliver brugt sådan. Niels Kristian Kjær stiller her nogle forudsætninger op: Beskyttet tid der tillader logbogsføring i dagtiden, formentlig min. dagligt. Træning i logbogsføring. Metakognitive egenskaber, der tillader refleksion, opmærksomhed på tilbagemeldinger, behovsanalyse og monitorering af egen klinisk adfærd. Feedback fra vejleder med udgangspunkt i ansvar for egen professionalisme og faglighed. Jeg mener på ingen måde, at porteføljen eller logbogen, som den benyttes i øjeblikket, er nogen som helst hjælp til den formative evaluering, som i det hele taget er mere end savnet i vores uddannelse. Dette virker måske ikke som helt urealistiske forudsætninger, men efter min erfaring er disse forudsætninger langt fra til stede i den pulserende kliniske hverdag. Mit indtryk er, at der i praksisdelene af vores uddannelse i bedste fald er afsat minutter dagligt til samtale og feedback fra tutorlægen, men at der ud - over dette ikke er afsat yderligere minutter dagligt alene til logbogsføring i dagtiden (ikke fritiden!), dvs. 30 minutter af en daglig arbejdsdag til evalue ring! Træning i logbogsføring ved jeg ikke rigtigt, hvor vi skulle have fået fra. Mig bekendt er der ikke noget kursus/træning i dette. Metakognitive egenskaber kan vi håbe uddannelseslægerne besidder, disse egenskaber trænes ydermere på det obligatoriske læringskursus, som nu er indført i turnusuddannelsen. Feedback fra vejleder har jeg også indtryk af fungerer rimelig godt i almen prak sis i forbindelse med de daglige/ ugentlige møder. I sygehusdelen er ovenstående punkter dog en helt anden historie. At der skulle afsættes beskyttet tid til logbogsføring er en by i Rusland, og feedback fra vej leder er stort set ikke eksisterende; det er mange steder vanskeligt blot at få gennemført de tre obligatoriske samtaler pr. halvår. Med andre ord er forudsætningerne for porteføljen og logbogen langt fra opfyldt, og så kan man stille spørgsmålstegn ved, om logbogen egentlig fungerer efter hensigten. Logbogen i sig selv skulle i bedste fald Practicus 51

12 Tema: Videreuddannelse Signifikant hændelse Indbakke Læringskontrakt Logbog Læringsdagbog Læringsforløb fungere som et hjælpemiddel/evalueringsmetode til formativ evaluering af den uddannelsessøgende læge, og hvis dette ikke fungerer, så i det mindste som hjælpemiddel til summativ evaluering. Jeg mener på ingen måde, at porteføljen eller logbogen, som den benyttes i øjeblikket, er nogen som helst hjælp til den formative evaluering, som i det hele taget er mere end savnet i vores uddannelse. Så står vi tilbage med logbogen som hjælpemiddel til den summative evaluering. - Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. - Kunne diagnosticere, visitere ketoacidose og henvise. - Kunne behandle hyper- og hypoglykæmi. - Osv. Alle disse kompetencer kunne de fleste turnuslæger formentligt få godkendt i løbet af deres halve år på medicinsk afdeling. Jeg er af den mening, at vi skal strække den meget længere, da vi nu er i hoveduddannelsesforløb til specialister i almen medicin. Kompetencerne skal være meget mere konkrete og kvantitative, så konkrete at man skal kunne bruge dem overfor sig selv, så man er sikker på at have set tilstrækkelig mange tilfælde indenfor de forskellige sygdomsgrupper, men også så konkrete, at man kan komme til sin sygehusafdeling med disse krav i hånden, så man kan sikre sig et tilstrækkeligt antal sygdoms-cases. have stået for anamnese, behandling samt lagt videre plan i samarbejde med speciallæge indenfor specialet. Skal vi have en portefølje til formativ evaluering, skal der virkelig til at ske noget med holdningen til vores uddannelse på de forskellige sygehusafdelinger. Kan dette af forskellige årsager ikke lade sig gøre, og vi som nu, kun bruger logbogdelen af porteføljen til godkendelse af vores kompetencer, altså alene til summativ evaluering, er jeg af den mening, at de enkelte punkter i logbogen skal ændres og konkretiseres. Kun således kan vi højne kvaliteten af vores uddannelse og ikke blot spilde tid og energi på et bureaukratisk system uden uddannelsesmæssig værdi. det er uhørt, som undertegnede, at have været et halvt år på en større intern medicinsk afdeling, indeholdende alle specialer, uden at have siddet med egne patienter i diabetesog thyreoideaambulatoriet. Men skal logbogen alene bruges til hjælpemiddel til den summative evaluering, dvs. med godkendelse af vores såkaldte kompetencer, mener jeg ikke, den er konkret nok. Eksempelvis under vores intern medi cinske ansættelse må man sige, at en vigtig del af dette halvår er at højne vores viden om og kvalitet af behandlingen af diabetes mellitus, og så mener jeg ikke, det er nok, at man får godkendt følgende punkt: Jeg mener, at det er uhørt, som undertegnede, at have været et halvt år på en større intern medicinsk afdeling, indeholdende alle specialer, uden at have siddet med egne patienter i diabetesog thyreoideaambulatoriet. Dette ville jeg angiveligt have fået, hvis der i mine krav til kompetencer eksempelvis stod: Skal selvstændigt have haft minimum 15 patienter med diabetes mellitus i reservelægeambulatoriet og selvstændigt 52

13 Tema: Videreuddannelse 190 marts 08 Gitte Eriksen Uddannelse af læger i almen medicin - fra skepsis til kan ikke leve uden en succeshistorie Tekst Gitte Eriksen, uddannelsesansvarlig overlæge Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital Skejby For mange hoveduddannelseslæger i almen medicin føles de halvårlige ansættelser på forskellige sygehusafdelinger som en ørkenvandring, hvor de fungerer som ren arbejdskraft og ikke får praksisrelevant uddannelse til gengæld. På forbilledlig vis får Afdeling Y, Skejby Sygehus, produktion og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Redaktionen har bedt Gitte Eriksen beskrive hvordan I begyndelsen af 2003 stod det klart, at Afdeling Y en stor universitetsafdeling med både basis og sub-specialiserede funktioner indenfor gy nækologi og ob stetrik stod overfor udfordringen om at skulle bidrage til speciallægeuddannelsen i almen medicin. Fra starten to læger af gangen, men med planer om oprettelse af fire årsværk dvs. otte læger pr. år, som er det antal vi har nu. Uddannelse af yngre læger har altid været højt prioriteret på Afdeling Y, men spørgsmålet var, om der var plads til at yde endnu mere på uddannelsessiden. Afdelingsledelsen og de uddannelsesansvarlige var positive overfor opgaven, men blev mødt af modstand fra de fleste faste speciallæger, læger i uddannelsesstillinger og plejepersonalet: det vil aldrig gå godt AP-lægerne vil stjæle uddannelse fra egne yngre læger det vil kræve al for megen supervision osv. Jeg fik opgaven med at strukturere uddannelsen i praksis dengang som uddannelseskoordinerende yngre læge sammen med de to første AP-læger, fik vi udviklet det uddannelsesprogram, som vi stadig bruger. Netop dimensionen med at bruge det samme forløbsdiagram for introduktion, uddannelsesuger og indhold hver gang, er en af nøglerne til succes. Uddannelsen i praksis at gøre det samme hver gang Afdelingens tidligere uddannelsesansvarlige overlæge, nu professor Niels Uldbjerg, har etableret en tradition for, at vi på Afdeling Y ser meget operationelt på uddannelse dvs. som et projekt: hvad er målene (hvilke kompetencer skal tilegnes), hvordan nås målene, hvornår og hvor skal kompetencerne nås, hvem har ansvaret for, at målene opnås, hvem gør konkret hvad osv. En model, der blev anvendt på de gynækologiske/obstetriske kompetencer i målbeskrivelsen for almen medicin. udtalelser Helle Moesgaard (Jan. 2007) Afdelingens prioritering af almenbloklægers uddannelse er forbilledlig. Uddannelsesplanen er lagt med fokus på vores behov, hvilket giver os en stor uddannelsesværdi. Vores uddannelsesdage bliver prioriteret højt selv på dage, hvor der mangler folk, hvilket betyder at jeg kun har måttet undvære en enkelt planlagt dag. Practicus 53

14 udtalelser rikke obel (Nov. 2007) Afdelingen har en eksemplarisk ind stilling til at ville uddanne i et godt uddannelsesmiljø. Den kollegiale gode omgangstone er prisværdig!!! Der er høj faglighed og åben faglig dialog! Der er i introduktionen afsat dage til at følge en speciallæge i ambulatorierne. Der tilstræbes introduktion til subspecialer med relevans for almen praksis. Der er i det meste af uddannelsen en specialerelevant udnyttelse af min arbejdskraft. Gynækologisk afdeling har et fantastisk gennemarbejdet og velstruktureret uddannelsesprogram! Før ansættelsesstart fik jeg i opdateret udgave tilsendt præsentation af afdeling og detaljeret uddannelsesplan. Introduktionssamtale med vejleder blev på initiativ af vejleder gennemført før ansættelsesstart! Afdelingen udviser på denne måde tidligt og tydeligt prioritering af uddannelse. Der var desuden grundig introduktion og oplæring i specialerelevante områder. Eksempelvis var hele dage afsat til at følge specialist i gynækologiske subspecialer med stor relevans for almen praksis! I næsten hele uddannelsesforløbet har der været en hensigtsmæssig og specialeorienteret udnyttelse af min arbejdskraft. Arbejdsmiljøet, med stort menneskeligt og fagligt engagement samt eksemplarisk omgangstone, har især præget det store uddannelsesudbytte! Alt i alt et mønstereksempel på hvordan man optimerer et samarbejde - med henblik på såvel uddannelse, personlig vejledning og arbejdsudbytte samt ikke mindst fremtidigt fagligt samarbejde! Afdelingen bør i uddannelsen af bl.a. almenmedicinere anvendes som model for, hvordan man på gensidig fordelagtig vis giver den bedste uddannelse! Alle yngre læger ved fra dag minus 50, at der en plan for deres uddannelse, og at vi forventer at planen overholdes. Afdelingen er søjleopdelt i gynækologi og i obstetrik, og AP-lægerne er tre måneder i hver søjle. AP-lægerne indgår i et 8-skift forvagtslag med en aftenvagt kl hver 8. dag og en weekend i dagarbejde på 8 uger. Dvs. AP-lægerne er meget til stede i dagtiden, hvilket giver gode muligheder for krydspunkter med de forskellige speciallæger. I gynækologien er fokus på den akutte gynækologiske patient, der ses på afdelingens akutstue. AP-lægen ser på én dag ca patienter og stiller sammen med supervisoren på akutstuen diagnose og iværksætter behandling. Fokuserede uddannelsesuger og -dage indenfor fertilitet, urogynækologi, dysplasi, metoragi, endometriose og onkologi sikrer, at alle AP-læger kommer rundt i hele gynækologien. I disse uger/ dage er AP-lægen surnummeræret og følger speciallægerne. AP-læger bruges endvidere ikke som assistenter på OP, hvorved der er skabt en vind-vindsituation i forhold til specialets egne yngre læger. På det obstetriske område stod det meget tidligt klart, at AP-læger ikke skulle passe fødegangen, men i stedet skulle have funktion i svangreambulatoriet samt foretage barselsstuegangen. Konkret deler to AP-læger en ambulatorielinie med tre skift samtidig med, at de går barselsstuegang. I ambulatoriet er der en fast supervisor til gennemgang af patienter samt en ultralydssygeplejerske på stuen. Der er afsat tre dage som surnummeræret til at følge jordemødrenes arbejde på fødegang mm. At ville uddannelse et aktivt valg Prioritering af uddannelse Afdelingsledelsen på Afdeling Y prioriterer i det daglige uddannelsen af yngre læger, bl.a. medfører sygemeldinger kun i meget sjældne tilfælde, at uddannelsesaktiviteter aflyses. Den uddannelsesansvarlige overlæge er den første i skemalægningsprocessen og kan derfor styre alle yngre lægers uddannelsesaktiviteter en rolle der accepteres af alle. En stram planlægning er nødvendig for, at afdelingen skal kunne opfylde sin uddannelsesforpligtigelse overfor alle 18 yngre læger en styring, der af nogle AP-læger kan opleves diktatorisk og kontrollerende. At føle sig værdsat og velkommen Ca. tre måneder før AP-lægen begynder på Afdeling Y sender den uddannelsesansvarlige overlæge en velkomstfil, der bl.a. indeholder oplysninger om skemalægger og vejleders , planlagt in troduktion, uddannelsesuger og dage, links til afdelingens hjemmeside med alle instrukser, rulleskema og en miniudgave af uddannelsesprogrammet for opholdet. Vi beder den nye kollega om umiddelbart at kontakte skemalæggeren med ønsker til frihed, og kontakte vejlederen med henblik på at aftale en forventningssamtale inden opstart i afdelingen. At vi mener det alvorligt, kommer bag på mange AP-læger og det giver desværre en del besvær for alle parter. At bruge de samme vejledere For at skabe kontinuitet og erfaring omkring AP-lægernes uddannelse bruger vi et fast korps på fire vejledere, der sam men med de to uddannelseskoordinerende yngre læger har ansvaret for, at AP-lægernes uddannelse gennemføres som planlagt, og at kompetencevurdering og attestering foretages i den elektroniske logbog. 54

15 Tema: Videreuddannelse 190 marts 08 At skabe forventning om gensidig forpligtigelse og ansvar Alle yngre læger ved, at der en plan for deres uddannelse, og at vi forventer, at planen overholdes. Ved forventningssamtalen sætter vi fokus på de gensidige forventninger er der særlige ønsker f.eks. om at lave sectio forsøger vi at indpasse det i den individuelle plan. Samtidig er vi meget klare omkring det, vi ikke kan tilbyde f.eks. egne patienter i blødningsambulatorier og fødegangsarbejde. Resultatet heraf er, at der er en udbredt accept af, at ikke alle dage har samme høje/intensive uddannelsesniveau dvs. en accept af også at være en del af produktionen. Samtidig siger vi direkte, at vi stiller høje krav til yngre læger om at være i stand til at tage ansvar for egen læ ring dvs. at sørge for at planlægge melde ønsker om returdage mm. i meget god tid altså noget for noget princippet. Så derfor: et lille opråb til alle AP-læger om at tage ansvar for egen uddannelse ved at have overblik over placeringen af returdage, kurser, feriedage, barselsorlov m.m. og om at give os, der planlægger, besked i meget god tid. Hvordan fungerer uddannelsen i almen medicin på Afdeling Y På fire et halvt år har 28 læger på vej mod almen medicin gennemført seks måneders uddannelse på Afdeling Y. Afdelingen er med tiden blevet meget afhængige af AP-lægernes bidrag og ser gruppen som en ressource, som afdelingen faktisk ikke kan fungere uden. APlægerne bidrager konstruktivt og effektivt ved løsning af en lang række almenmedicinske problemstillinger, hvor vi som gynækologiske/obstetriske speciallæger ofte kommer til kort med vores ikke helt opdaterede viden. I den skriftlige evaluering af afdelingen udtrykker AP-lægerne generelt en stor begejstring for vores uddannelsespakke. Den samlede vurdering af afdelingens uddannelsesmiljø og indsats er på 8.3, og uddannelsesudbyttet angives til 8.1 (maks. 9). Perspektiver for uddannelse af almenmedicinske læger på Afdeling Y Afdeling Y håber fremover at kunne blive ved med at bidrage til, at fremtidens læger i almen praksis har et godt og solidt kendskab til specialet, og at vi derigennem kan være med til at udbygge samarbejdet omkring den enkelte patient. Uddannelsen af yngre læger er aktuelt under pres pga. øget krav om meget pressede forhold. En sådan værdisætning er nødvendig for, at vi som uddannelsesansvarlige kan blive ved at motivere speciallægerne til igen og igen at levere uddannelse af høj kvalitet og med stor sandsynlig til endnu flere yngre læger i de kommende år. Ved at investere 2-3 uger i oplæring af de basale kompetencer under tæt supervision af speciallæger er det lykkedes for afdelingen at få produktion ud af uddannelse. At få arbejdskraft ud af at uddanne Fundamentet for at kunne varetage en selvstændig funktion rationelt er en god og målrettet introduktion i dublerede eller tæt superviserede funktioner. Ved at investere to til tre uger i oplæring af de basale kompetencer under tæt supervision af speciallæger, er det lykkedes for afdelingen at få produktion ud af uddannelse. Derudover vil AP-læger, der er veluddannede inden for gyn/obst betyde, at flere problemstillinger vil kunne løses i almen praksis. DRG-relateret aktivitet på hospitalerne, og i den forbindelse kan det blive svært at opretholde prioriteringen af uddannelsen af AP-læger. Afdeling Y vil hermed gerne komme med en opfordring til alle om at begynde at sætte en værdi på uddannelse og at dokumentere både omfang og kvalitet af den uddannelse, vi faktisk formår at levere under til tider Practicus 55

16 Tema: Videreuddannelse Ny udvælgelsesprocedure til ansættelsessamtaler for almenmedicinske uddannelsesstillinger Faglig profil Et nyt begreb Tekst Gunver Lillevang, Jesper Isaksen, Niels Kristian Kjær postgraduate kliniske lektorer. F ra efteråret 2008 falder pointsystemet bort, og udvælgelsen til ansættelsessamtaler skal herefter foretages på basis af et såkaldt vurderingsskema, et CV samt en motiveret ansøgning. Indstillingen til ansættelse skal stadig foretages på basis af en ansættelsessamtale. Denne artikel vil først kort beskrive de nye elementer i ansættelsesproceduren, som vi forventer, de bliver. Vi vil dernæst beskrive den politiske baggrund og de overvejelser, DSAM har haft i denne forbindelse. Vurderingsskemaet Vurderingsskemaet bliver en struktureret opstilling af de mål, der skal godkendes i introduktionsstillingen. Vurderingsskemaet kommer til af fremstå som en slags avanceret, systematisk anbefaling. Hvert mål afkrydses af tutorlægen, som enten kan ikke vurderes, forventes godkendt, godkendt eller godkendt på et ekstraordinært højt niveau. Ved alle punkter bør der anføres en personlig bemærkning især fra tutorlægen, men også gerne fra uddannelseslægen. Målene kan afkrydses før afsluttet introduktionsstilling, dog sædvanligvis tidligst først efter tre måneders ansættelse. Dette muliggør, at uddannelseslægen kan ansøge hoveduddannelsesstilling, der starter umiddelbart efter afsluttet introduktionsstilling. Såfremt der er begrundet tvivl om, hvorvidt et mål vil kunne godkendes, bør der tages kontakt til den lokale almenmedicinske uddannelseskoordinator mhp. optimering af læringsrammer og evalueringsstrategi. DSAM vil udarbejde en evalueringsvejledning til brug for tutorlægerne, eftersom ensartethed i bedømmelserne tilstræbes. CV I forbindelse med vurdering af den faglige profil foretages ikke længere en kvantitativ vurdering af de i et CV anførte delelementer (point). Derimod foretages en kvalitativ vurdering af erfaringsgrundlaget med udgangspunkt i de syv lægeroller. Da vurderingen er kvalitativ, kan én erfaring godt tælle ved flere roller. F.eks. en ansøger der har en godkendt introduktionsstilling i pædiatri: Såfremt der i denne stilling er foretaget en positiv 360 graders evaluering i relation til samarbejde og evne til kommunikation, vil ansøgeren kunne tilskrives en kvalitativ relevant erfaring indenfor samarbejde og kommunikation. Talrige ansættelser eller kurser vil ikke øge antal point, da vurderingen som anført er kvalitativ. Erfaringer opnået før afsluttet embedseksamen vil kunne indgå i vurderingen, hvis ansøgeren kan argumentere overbevisende herfor. Motiveret ansøgning DSAM vil udarbejde en vejledning til ansøgning, både til ansøger og bedømmer. Ansøger anmodes om at beskrive sine erfaringer og relatere dem til de syv lægeroller; gerne med en refleksion over deres relevans for den fremtidige speciallægeuddannelse. Ansøgers evne til refleksion vil om muligt indgå i udvælgelsen. Kvalificeret ansættelsessamtale Stillingtagen til ansættelse foregår stadig 56

17 190 marts 08 Jesper Isaksen Niels Kristian Kjær Det primære fokus er, at der skal være et samspil mellem specialets kernekompetencer og potentialet hos de uddannelseslæger, der ansættes. på basis af ansættelsessamtalen. Der pågår blandt andet i Region Syd forsøg med at kvalificere disse ansættelsessamtaler. Baggrund Danske Regioner har udmeldt, at ansættelser i hoveduddannelsesforløb med start fra 1. januar 2009 og fremefter skal foregå efter vurdering i forhold til specialernes Faglige Profil, og derfor skal også almenmedicinske hoveduddannelsesstillinger opslået i efteråret 2008 besættes i henhold til dette nye fænomen. Men hvad går det egentlig ud på? Med indførelsen af Faglig Profil ønsker Danske Regioner at få etableret et system, hvor man ikke som udgangspunkt bruger samme vurderingsredskab i alle specialer, men hvor man målretter vurderingen i relation til det relevante speciale. Det primære fokus er, at der skal være et samspil mellem specialets kernekompetencer og potentialet hos de uddannelseslæger, der ansættes. Det er ikke meningen med Faglig Profil, at man skal kigge på, om de ansøgende læger allerede mestrer kompetencerne i målbeskrivelsen for specialet, men om lægerne har det bedst mulige potentiale i forhold til at kunne opnå de relevante kompetencer i løbet af hoveduddannelsen. Samtidig er indførelsen af Faglig Profil et led i de forskellige tiltag til at effektivisere speciallægeuddannelserne, herunder at afkorte uddannelsestiden. Hensigten har været at gå fra en ansættelsesprocedure, hvor tidsforbrug blev præmieret, til en procedure, hvor målrettethed betaler sig. Danske Regioner har således bedt alle specialeselskaber udfærdige grundlaget for en fremtidig ansættelsesprocedure, der tager udgangspunkt i, at man kan rekruttere de læger, der har det bedste potentiale i forhold til det specifikke speciale. Specialerne har hver især udarbejdet profiler for hvilke læger, man i specialet gerne vil have ind i hoveduddannelsesforløbene, og man har anvist måder, hvorpå man kan se, om de ansøgende læger lever op til den pågældende profil. Der i den forbindelse inddraget forskellige typer af vurderingsredskaber: skriftlig dokumentation, udtalelser fra tutorlæger/vejledere og samtaler. En første konsekvens er, at det hidtil gældende pointsystem falder bort. DSAM s overvejelser I lyset af at vores hidtidige pointsystem ikke stod til forhandling, har DSAM s uddannelsesudvalg valgt at gå konstruktivt ind i processen. Man har udarbejdet et i vores øjne brugbart instrument til brug ved fremtidige ansættelser. Det første oplæg fra Danske Regioner fokuserede primært på et såkaldt vurderingsskema med en gradueret evaluering af en række mål fordelt på de syv lægeroller. Dette evalueringsskema skulle udfyldes under introduktionsstillingen. En for ensidig fokusering på et vurderingsskema, udfyldt af én tutorlæge, fandt DSAM s uddannelsesudvalg problematisk. Dette kunne opfattes som en skudsmålsbog og give anledning til en ubalance i tutor/uddannelseslæge-relationen. Det ville også medføre uoverskuelige inter-rater reliability problemer. Man har derfor arbejdet med en tre trins model, der både indeholder et vurderingsskema, et CV og en motiveret Practicus 57

18 Tema: Videreuddannelse ansøgning. Ved en sådan tre trins vurdering kan objektivitet øges. Den ultimative objektivitet er en illusion, men ved at applicere tre kriterier i stedet for et, styrker man ansættelsesudvalgenes evne til at finde de bedst egnede og ikke blot dem med længst anciennitet. Første trin et vurderingsskema I virkeligheden er vurderingsskemaet blot målene fra målbeskrivelsen. De nuværende mål fungerer fint som en screening til at finde de meget få uegnede ansøgere. Men målene er ikke optimale til at identificere de bedste blandt ansøgerne. Vi har derfor måttet revidere målene, der skal bruges i introduktionsstillingen fremover. De reviderede nye mål dækker stadig alle syv lægeroller, men vil styrke medicinsk ekspertrollen. Det er den rolle, det har været vanskeligst at vurdere ved ansættelsessamtalerne. Alle syv roller er vigtige, men den medicinske kernefaglighed er det centrale fundament i lægegerningen, og det er derfor vigtigt, det indgår i udvælgelsen af nye kollegaer. Et andet problem er gradueringen. Hidtil har vi kun skulle forholde os til bestået/ ikke bestået. En øget graduering vil betyde, at vi skal vurdere bestået på flere niveauer. Dette er svært problematisk, vi kan f.eks. ikke være sikre på, at tutorlægens brug af ordene ikke ringe har den samme betydning i Vestjylland som København. Vejledning i almen praksis foregår oftest i en én til én relation med tutorlæger, der har meget forskellig erfaring. Jo flere trin der findes på gradueringsskalaen, jo mere kompliceret og upålidelig vil karaktergivningen derfor blive. DSAM s uddannelsesudvalg har derfor foreslået, at man kun har tre gradueringstrin; kan ikke vurderes, bestået og bestået på ekstraordinært højt niveau, hvor det sidstnævnte trin kan anvendes til de uddannelseslæger, tutorlægen skønner tilhører de 20 % kvikkeste. Derudover kommer der en vurderingsmulighed, der hedder forventes bestået. Den kan bruges til de uproblematiske læger, der søger et hoveduddannelsesforløb før afsluttet introduktionsstilling. Ved hvert af disse mål anmodes både tutorlægen og uddannelseslægen om at skrive en kommentar. Det udfyldte vurderingsskema kommer således til at fremstå som en slags kvalificeret og struktureret anbefaling. Andet trin CV Det hidtidige pointsystem falder bort, men de kvalificerende erfaringer, som lægen har med, vil stadig indgå i vurderingen. Det nye CV tænkes struktureret omkring de syv lægeroller. Erfaringer opnået både før og efter embedseksamen kan tælle med, hvis de er relevante. En erfaring, der giver et kvalifikationsløft i flere af lægerollerne, vil kunne tælle med alle relevante steder. DSAM har udarbejdet en vejledning til, hvad ansøger f.eks. kan tage med i sit CV. Tredje trin Motiveret ansøgning DSAM lægger vægt på, at ansøgerne stadig skriver motiverede ansøgninger. I fremtiden tænkes disse ansøgninger struktureret omkring de syv lægeroller. Ansøgningerne forventes at kunne danne udgangspunkt for ansættelsessamtalen. DSAM vil udarbejde en vejledning til ansøgere og bedømmere. Det er forsat selve ansættelsessamtalen, der afgør evt. ansættelse. Det er dog vores opfattelse, at den nye ansættelsesprocedure styrker og kvalificerer ansættelsesprocessen. forslag til vejledning i udformning af curriculum vitae Personlige oplysninger Navn, adresse, cpr.nr, kandidateksamen (universitet, år, resultat), og personlige oplysninger vedrørende ægteskabelig status og børn. Opdeling af curriculum vitae Opdeles i 7 afsnit med følgende overskrifter: Rollen som professionel Rollen som kommunikator Rollen som leder/administrator Rollen som samarbejder Rollen som sundhedsfremmer Rollen som akademiker Rollen som medicinsk ekspert I hvert afsnit anføres aktivitet, som har bidraget til kompetence indenfor denne lægelige rolle. Det er muligt at anføre samme aktivitet i flere afsnit. Aktiviteter skal tidsfæstes og anføres kronologisk. Under hver aktivitet reflekteres kortfattet over, hvorfor placering i dette afsnit er valgt. Eksempler på aktiviteter som kan medtages Ansættelser i kronologisk rækkefølge inkl. klassificerede, ikkeklassificerede, prægraduate og postgraduate Bijobs herunder korttidsvikariater, undervisning eller frivilligt socialt-lægeligt arbejde Arbejde i udlandet Forskningsrelaterede aktiviteter så som posters, symposier, artikler, ph.d. og lignende. Fagpolitiske aktiviteter Foreningsrelaterede aktiviteter faglige f.eks. FYAM-medlemskab eller ikke-faglige mere fritidsbetonede Kursusdeltagelse af mindst 1 dags varighed Kongresdeltagelse Deltagelse i smågruppebaseret efteruddannelse/supervision Anden tidl. relevant uddannelse 58

19 Tema: Videreuddannelse Niels Kristian Kjær Det gode tutorkursus Tekst Niels Kristian Kjær, praktiserende læge, postgraduat klinisk lektor og formand for uddannelsesudvalget i DSAM / Et godt tutorkursus bør lære tutorlægen at individualisere vejledning, tilrettelægge klinisk træning hensigtsmæssigt, give konstruktiv feedback, evaluere uddannelseslægens niveau samt agere relevant ved problematiske uddannelsesforløb. Det lyder af meget, og man kan da heller ikke lære at blive en god tutorlæge på et kursus. Det lærer man i det gentagne møde med uddannelseslægerne. Men det har vist sig, at tutorlæger kan forbedre kvaliteten af deres vejledning ved hjælp af tutorundervisning, især hvis det kombineres med deres praktiske erfaring. Det har også vist sig, at selv tutorer med stor interesse for undervisning har områder, hvor en opkvalificering er både mulig og ønskelig. Et kursus er kun succesfuldt, hvis deltagerne efterfølgende aktivt implementerer konklusionerne i hverdagen. Derfor er tiden efter kurset også nødvendig at forholde sig til. Denne artikel vil prøve at beskrive rammerne for det gode tutorkursus. Pædagogik er ingen eksakt videnskab, og ting kan ofte gøres på flere måder. Den kommende beskrivelse er derfor ikke den endegyldige sandhed, men et bud baseret på praktiske erfaringer med adskillige tutorkurser og understøttet af medicinsk pædagogisk litteratur. Ønskes en mere dybdegående information om de beskrevne begreber henvises til tutorhåndbogen og DSAM s hjemmeside. Hvad er behovet? Baseret på iagttagelser fra yngre læger og tutorlæger i Danmark ses et behov for: Bedre målretning af vejledningen dvs. i forhold til det kompetenceniveau den enkelte uddannelseslæge har. Bedre teknikker til vejledning og supervision. Bedre overblik over den nye uddannelse. Bedre pædagogiske redskaber til evaluering og evne til håndtere uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. I litteraturen betones vigtigheden af tutorlægens aktive engagement i systematisering af læringssituationer samt kendskab til evalueringsredskaber. Der er andre vigtige forhold for god kli nisk vejledning, f.eks. et godt psykisk læringsmiljø, selvstændig patientkontakt med let adgang til supervision og fagligt engagement. Men det kan almen praksis faktisk allerede langt hen ad vejen. Tutorlægens uddannelsesfunktion kan opdeles i fem elementer: Organisation, pædagogiske kompetencer, fysiske rammer, miljø/kultur i praksis og engagement. Det gode kursus bør principielt adressere alle fem elementer, men naturligvis med størst fokus der, hvor man i lokalområdet skønner behovet er størst. Det er dog ikke muligt indenfor en realistisk tidsramme at komme i dybden med alle fem elementer. Derfor bør der foretages en lokal prioritering. Et godt psykisk læringsmiljø, gensidigt engagement og en god rollemodel er potente uddannelsesfremmende forhold. Practicus 59

20 Tema: Videreuddannelse 60 Uddannelsesfunktionens fem elementer Denne artikels format tillader ikke en udtømmende gennemgang af de forskellige elementer af uddannelsesfunktionen i almen praksis, men jeg nævner et par stikord og eksempler. Kursustilrettelæggerne må vælge, hvilke områder de vil dække. Organisation Organisation af klinisk træning er vigtig, og sikring af relevant og dækkende pa tientkontakt kan undertiden være en udfordring. Sikring af beskyttet tid til vejledningen og f.eks. brug af porteføljen kræver aktiv handling. Ad hoc-vejledning dvs. hen ad vejen midt i den travle hverdag er fint, men næppe tilstrækkeligt. Spørgsmål der trænger sig på er, hvor meget og hvor tæt supervision skal der til? Hvor meget tid skal der afsættes? Hvordan skal introduktion til praksis være? Et kursus kan med fordel bruges til at diskutere, hvad der er nødvendigt, og hvordan det implementeres. Pædagogik Træning i konstruktiv feedback og evnen til at vurdere en uddannelseskollegas faglige niveau fra starten af ansættelsen er meget central. Det gælder samme gælder for en holdningsdiskussion om, hvordan vi evaluerer uddannelsesmål. Man kan næppe på et kursus træne evalueringsmetoder, så tutorlæger med ro i sindet vil kunne dumpe en suboptimal fungerende kollega. Men kurset kan skærpe opmærksomheden, så praksis vil kunne agere mere relevant og hensigtsmæssigt ved problemer. Et minimum af teori er en god idé, da det kan styrke tutorlægens forståelse for og accept af læringssituationerne og begrebet konstruktiv feedback. Rammer De fysiske rammer skal muliggøre læring, men hvad skal der egentligt til? Hvad fremmer og hvad hæmmer lægens kliniske udvikling? Det er emner man med fordel kunne tage op på et kursus. Miljøkultur Miljøet i praksis beskrives ofte af uddannelseslæger som godt. Et miljø med positive og trygge rammer, fremmer faktisk læring meget. Hvad kan vi gøre bedre i vores egen praksis? Engagement Styrkelse af både uddannelseslægens og tutorlægens engagement gavner læring. Hvordan kan man fastholde og styrke engagementet i læringssituationerne? Diskussion af disse emner kan styrke tutorlægens holdning og forståelse. Hensigtsmæssigt format Et tutorkursus der primært fokuserer på en vidensopdatering af tutorlægerne, vil ikke have en nogen synderlig effekt på den efterfølgende kliniske vejledning. Men en form for praktisk træning/erkendelse er ofte nødvendig, hvis man ønsker en konkret ændring af vejlederfunktionen ud i praksis efter kurset. Sådan er det bare! Et format der tillader gruppediskussioner med erfaringsudveksling og forventningsafstemning, vil aktivere deltagerne og styrke den efterfølgende implementering. Brug af rollespil og f.eks. reflektive teams/balint-diskussioner, opleves af nogle tutorlæger som uvante og Boks 1 eks. på en målbeskrivelse for et tutorkursus kunne være: Konkrete læringsmål Efter kurset forventes tutorlægerne at have følgende kompetencer: A. Videns- og forståelseskompetencer Kende læringsteorier, forskellige typer af viden og hvordan viden anvendes Forstå hvordan kliniske færdigheder udvikles Kende forskellige evalueringsmetoder, herunder kunne skelne mellem formativ og summativ evaluering. B. Anvendelsesorienterede kompetencer Kunne identificere og anvende muligheder for læring i kliniske situationer Kunne tilpasse vejledningen og feedback til den enkelte uddannelsessøgende læges faglige behov og forventning Kunne bruge refleksion som pædagogisk hjælpemiddel i udviklingen af egen tutorrolle, eksempelvis reflekterende team/ Balint-diskussioner Kunne anvende uddannelsessamtaler konstruktivt i tilrettelæggelsen af den enkelte uddannelseslæges uddannelsesforløb Kunne anvende den almenmedicinske målbeskrivelse og logbog til at skabe overblik Kunne give relevant formativ evaluering Kunne erkende, når og hvorfor en uddannelsessøgende læge har vanskeligheder med at opnå kompetencerne Kunne tilrettelægge egen organisation, så den styrker et godt miljø og sikrer gode fysiske rammer. C. Holdningskompetence Opfatte uddannelsesforløb som en proces, som uddannelseslæge og tutorlæge har fælles ansvar for Erkende værdien af tutorlægenetværk i udveksling af uddannelseserfaringer.

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

Dagsorden Velkomst, præsentation af nye ansigter Ny ansættelsesprocedure for uddannelseslæger i H-stilling Rekruttering til praksis i vest Fordeling af yngre læger til praksis Uddannelsesprogrammer Evaluering

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder.

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. Referat af møde i UDDU 1/5 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. 2.0 Godkendelse af referat. Referatet godkendes uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Inspektorordning i almen praksis. Gunver Lillevang Praktiserende læge, uddannelseskoordinator og PKL

Inspektorordning i almen praksis. Gunver Lillevang Praktiserende læge, uddannelseskoordinator og PKL Inspektorordning i almen praksis Gunver Lillevang Praktiserende læge, uddannelseskoordinator og PKL Hvorfor inspektorordning i almen praksis? Speciallægeuddannelsen i almen medicin er på linje med de øvrige

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator

Temadag 16. februar 2009. Jesper Thorøe, uddannelseskoordinator Temadag 16. februar 2009 Formiddagens program Kaffe og præsentation. Om uddannelseskoordinatoren. Lidt om arbejdet i almen praksis. Erfaringer og udfordringer. Målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002322 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Køge Sygehus Besøgsdato 27-10-2014 Temaer Introduktion

Læs mere

Info om KBU og 4 års reglen

Info om KBU og 4 års reglen Info om KBU og 4 års reglen Læge Mads Skipper Tovholder for Yngre Lægers Team Uddannelse Yngre Læge dagen 2011, Roskilde Fra Turnus til KBU At sammenligne æbler og pærer nu før Måske var æblet klart til

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001769 Afdelingsnavn Karkirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 01-10-2014 Temaer

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Infektionsmedicin I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningen til hoveduddannelsesforløb speciallægeuddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS

VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002344 Afdelingsnavn Geriatrisk Afdeling Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 26-03-2015

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sydvestjysk

Læs mere

Vejledning om ansøgning til introduktionsstilling i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Vejledning om ansøgning til introduktionsstilling i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Vejledning om ansøgning til introduktionsstilling i speciallægeuddannelsen i Almen Medicin I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningen til introduktionsstillinger i speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion

Læs mere

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord Bilag 4.2 Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord 1. Indledning Indstillingen er udfærdiget af Postgraduat klinisk lektor Michael

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

Generel vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Dermatologi

Generel vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Dermatologi Generel vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Dermatologi I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningen til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001825 Afdelingsnavn Endokrinologisk afd. M Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Oftalmologi Specialet Faglig profil

Oftalmologi Specialet Faglig profil Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001933 Afdelingsnavn Børneafdelingen Hospitalsnavn Sygehus Lillebælt, Kolding Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Fredericia

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Pædiatri

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Pædiatri Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Pædiatri I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningen til hoveduddannelsesforløb speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

FYAM s medlemsundersøgelse 2016

FYAM s medlemsundersøgelse 2016 FYAM s medlemsundersøgelse 2016 Forum for Yngre almenmedicinere (FYAM) er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og således en videnskabelig almenmedicinsk forening for de yngre læger, som er

Læs mere

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse God uddannelse skaber gode læger og høj kvalitet for patienterne Et højt uddannelsesniveau blandt læger i sundhedsvæsenet

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002394 Afdelingsnavn NAE Klin. Onkologi - Overafdeling Hospitalsnavn Næstved sygehus Besøgsdato

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002306 Afdelingsnavn Øjenafdelingen Hospitalsnavn Roskilde Sygehus Besøgsdato 13-05-2015 Temaer

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse REFERAT FU 08/10 Emne Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 10. november kl. 13.30-16.00 Sted Deltagere Ikke til stede, lokale B Cheflæge, dr.med.

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Velkommen NORD 10. Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord

Velkommen NORD 10. Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord Velkommen NORD 10 Til Teoretisk kursus på Specialeuddannelsen i Videreuddannelsesregion Nord Fra Novice til Ekspert Program 01-06-2016 Undervisere: Kursusleder, alment praktiserende læge Marianne Vedsted

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Inspektorrapport Temaer

Inspektorrapport Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000906 Afdelingsnavn Klinisk Biokemisk Afdeling Viborg Hospitalsnavn Hospitalsenhed Midt Besøgsdato

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave Til Uddannelseslægen Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Uddannelseslægens udgave Velkommen til den elektroniske portefølje. Porteføljen bygger på målbeskrivelserne der udgør et søkort

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002200 Afdelingsnavn Klinisk Farmakologisk afsnit Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling:

Dagsorden. Dagsordenspunkt 1: Dagsorden. Sagsfremstilling: Dagsorden Dagsordenspunkt 1: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse d. 27. juni 2011 3. Oplæg ved Uddannelseskoordinerende

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Skive Medicinsk

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god

Inspektorrapport. Temaer. Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby Besøgsdato Særdeles god Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001260 Afdelingsnavn Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling Hospitalsnavn Århus Universitetshospital Skejby

Læs mere

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling

Læs mere

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi I denne vejledning uddybes og præciseres ansøgningen til hoveduddannelsesforløb speciallægeuddannelsen i Videreuddannelsesregion

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Inspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000340 Afdelingsnavn Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital

Læs mere

Merit i specialet Almen Medicin

Merit i specialet Almen Medicin Merit i specialet Almen Medicin Med målbeskrivelse 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen praksis. På Sekretariatets hjemmeside www.laegeuddannelsen.dk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg ålborg kirurgisk afdeling A 28.

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Herlev Hospital Anæstesiologisk

Læs mere