SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.
|
|
- Andrea Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan ser de nye magtstrukturer ud? Partnerskab? SCENARIE2025 RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE NOGLE HOVEDUDFORDRINGER FOR UDVIKLINGSAKTØRER
2 1. De globale magtstrukturer ændrer sig 1.1. NYE AKTØRER NYE ALLIEREDE OG MODSTANDERE I 2025 er verden multipolær med en blanding af gamle og nye aktører regeringer, privatsektor og sociale og/eller religiøse bevægelser. Det kræver konstant undersøgelse og revurdering af, hvem der er aktører og beslutningstagere i de relevante dagsordener (nationale, regionale og globale), og hvordan vi får adgang til og påvirker dem på forskellige niveauer RIVALISERING OM POSITIONERING I KONKURRERENDE DAGSORDENER Civilsamfundet vil finde det stadigt vanskeligere at adressere og opnå strukturelle ændringer i forhold til global økonomi, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Der hvor civilsamfundet arbejder med disse store emner, vil det tage lang tid at opnå resultater. Derfor må disse aktører finde nye veje for deres fortalervirksomhed og hvordan den finansieres. At standse klimaændringerne, udligne uligheder eller bekæmpe kvindeundertrykkelse er eksempler på problemer, som vil fortsætte i årtier. Hurtige, målbare resultater vil være sjældne og spredte KAMPEN OM RESSOURCER Kampen om naturressourcer vil øges, også kampen om ejerskab og adgang til god landbrugsjord og vand, som er nødvendige i fødevareproduktionen til en voksende global befolkning, hvis forbrugsmønster vil være en stadig øget byrde på Jorden. Kan udviklingsaktører forholde sig til disse problemer på en måde, der vil gøre en reel forskel for de mest sårbare befolkningsgrupper? 2. Promovering af nye teknologier 2.1. DECENTRAL, BÆREDYGTIG ENERGIPRODUKTION I 2025 er verden markedsorienteret og konkurrerende, og det vil resultere i produktion af energi på den umiddelbart billigste måde. Det åbner imidlertid også mulighed for en decentral, miljøvenlig energiproduktion, som nogle steder og under bestemte forhold kan føre til en mærkbar vækst i lokalt landbrug og småindustri. Den udvikling kan fremme nogle forbrugsmønstre, som kommer nogle af verdens fattigste befolkningsgrupper til gode. Mens markedsmekanismerne vil være den største drivkraft, vil der åbnes muligheder for udviklingsorganisationerne til at spille en målrettet rolle i at støtte potentialet i denne tendens. I dag er der kun relativt få udviklingsaktører, som fokuserer på støtte til bæredygtig, decentraliseret energiproduktion for de fattigste og mest marginaliserede INFORMATIONSTEKNOLOGI OG KOMMUNIKATION NETVÆRK (BLØDT OG HÅRDT) Et multi-polært konkurrencemiljø vil i en vis udstrækning være frugtbart for mere anvendelse af ny teknologi - ikke mindst når det gælder kommunikation og informationsteknologi. Regeringer vil pålægge området en betydelig monitorering og en række begrænsninger. Der vil dog være plads og frihed nok til borgerne og civilsamfundet til at bruge og udvikle ny og gammel teknologi især når det ikke umiddelbart udfordrer magtfulde interesser. Dette kan udnyttes til at komme de fattige og marginaliserede til gode som et middel til adgang til information på vitale områder så som uddannelse, sundhed, markeder, bankvæsen etc. Fattige og marginaliserede samfundsgrupper har behov for støtte for at få adgang til hardware og software og således få fuldt udbytte af disse nye teknologier TRANSFORMATIVT INDHOLD Ny teknologi kan bruges til mange formål, og de fleste vil være markedsstyret. Hvor den politiske magt er centraliseret eller autoritær, vil teknologien være politisk reguleret og kontrolleret. Aktive civilsamfundsaktører er udfordret til at bruge rum og teknologi til omstilling. Kreativ og innovativ brug af teknologier sammen med øget kompetence og kapacitetsopbygning er områder, hvor civilsamfundet kan hjælpe med at styrke potentialet i den nye teknologi til fordel for de fattige ved at gøre dem bedre informeret og dermed til mere aktive samfundsborgere borgere, som kan kræve deres rettigheder og aktivt forbedre deres levevilkår. I adskillige sammenhænge må civilsamfundsaktører forberede sig på at operere helt eller delvist i et miljø, hvor (bl.a. den digitale) kommunikation er kraftigt monitoreret, begrænset eller besværliggjort og i nogle tilfælde overveje at operere, i alt fald delvist, i den digitale undergrund. 2
3 ALDERS- OG KØNSDIMENSIONER Kvinder vil spille en stadig mere fremtrædende rolle på alle områder i det sociale og økonomiske liv i de fleste lande og regioner i Verden. Vi vil se en betydeligt vækst især i Afrika, Latinamerika og Mellemøsten i antallet af samfundsaktive unge, som repræsenterer et potentiale for vækst, samtidig med at de udgør en alvorlig trussel for social uro, hvis de ikke inkluderes tilstrækkeligt. Der ligger også en særlig udfordring i at forsøge at engagere ungdommen i muligheder og aktiviteter, som effektivt kan adressere latente konflikter og uligheder i deres lokalsamfund og samfundet generelt og på den måde forebygge, at de engagerer sig i yderliggående voldshandlinger, uro og terror. Det voksende antal ældre medborgere og den deraf følgende ændring i aldersfordelingen i et voksende antal lande vil være en stor udfordring i lande og områder, som er dårligt udrustet til at håndtere dramatiske forandringer i aldersprofil og demografi. Ved anvendelse af ny teknologi og kommunikationsmetoder skal man være meget omhyggelig med at inkludere og adressere alders- og kønsdimensionerne. 3. Humanitære indsatser under ekstreme og komplekse forhold 3.1. TABTE TERRITORIER De mange tabte territorier (stater eller blot mindre områder) med ingen eller en dårligt fungerende regering vil blive en stor udfordring for alle humanitære aktører. Katastrofer af uhørt omfang fremkaldt af klimaændringer, udbredt konflikt, pludselige og nogle gange meget langvarige folkevandringer mellem by- og landområder vil være en del af denne udfordring. Behovene vil vokse, men mere end nogensinde vil mulighed for finansiering afhænge af donorers og mediers interesse i en given situation. Nye risici og komplekse forhold er del af den humanitære indsats i de tabte territorier. I nogle territorier vil det ikke være muligt, eller i hvert fald meget svært, for internationale organisationer at operere på grund af sikkerhedssituationen og/eller de siddende magthaveres modvilje mod at give adgang til området KLIMARELATEREDE KATASTROFER I BÅDE FUNGERENDE OG SKRØBELIGE STATER En fremtid med fortsat global vækst, og hvor bæredygtighed ikke prioriteres tilsvarende rummer kimen til sin egen ødelæggelse. En sådan ukontrolleret vækst vil føre til værre klimarelaterede katastrofer (tørke, oversvømmelse, uberegneligt vejr) i alle dele af Verden. Tilpasning, beredskab, tab og skade interventioner og risiko-reduktion, der bygger på lokale ressourcer og prioriteringer vil være centrale udfordringer for at mildne nogle af de værste virkninger af disse katastrofer, hvor mange mennesker vil være tvunget til at forlade deres hjem og vil miste investeringer og livsgrundlag. Klimaforandringer har endnu ikke forårsaget en væsentlig ændring i folks holdninger og adfærd. De voksende uligheder i og mellem lande understeger behovet for troværdige alternative stemmer og handling. Skulle civilsamfundsaktører (inklusiv NGOer) i større omfang forsøge at øge bevidstheden og promovere adfærdsændringer i forhold til specifikke problemer relateret til klimaændringer, f.eks. vedrørende forbrug? 3.3. KONFLIKTFOREBYGGELSE OG TRANSFORMERINGEN Økonomisk og politisk kamp om ressourcer vil føre til lokale og regionale konflikter konflikter som vil få lov til at trives, så længe de ikke direkte påvirker de siddende magthaveres interesser. Globale institutioner så som FN vil kun sjældent kunne gå effektivt og rettidigt ind i konfliktløsning. Konflikt- forebyggelse og transformering samt fredsskabende indsatser af civilsamfundsaktører må fokusere på at opbygge individuel og lokal kapacitet inden for konflikthåndtering som supplement til stater og mellemstatlige institutioner UDFORDRINGER VED ØGET URBANISERING I 2025 vil et betydeligt flertal af verdens befolkning leve i by- eller by-agtige områder såsom hastigt voksende slumområder. Ligesom de fattige på landet, vil disse fattige byboere blive påvirket af arbejdsløshed, katastrofer, konstant uro og usikkerhed. Men deres behov og socio-økonomiske strukturer og realiteter er meget forskellige fra den fattige landbefolknings, og det kræver nye metoder at arbejde med dem. Fattige og udstødte byboere får nok mere medieopmærksomhed, men da mange humanitære og udviklingsorganisationer selv her i 2013 tøver med at engagere sig i byområderne, vil det være udfordrende for mange traditionelle (I)NGOer at få finansielle midler fra de traditionelle kilder til meget nødvendige aktiviteter i byområder. I nogle tilfælde vil der også være modstand fra stater og lokale myndigheder mod at få deres byområder klassificeret som krisezoner med behov for udvikling og humanitære indsatser. 3
4 4. Ny kvalitet i partnerskaber og interessefællesskaber og større vægt på fortalervirksomhed Lokale ressourcer og idéer parret med brug af sociale medier vil blive vigtigere i arbejdet med at adressere fattige og marginaliserede menneskers behov. Sydlige partnere er mere og mere kompetente og selvstændige, og de vil kræve partnerskaber baseret mindre på penge og mere på lokalt ejerskab, gensidige interesser og værdier, udveksling af viden og erfaringer, bæredygtighed samt lokale og globale netværk til fortalervirksomhed passende til en ny kontekst og tilpasset et miljø, som i stigende grad er karakteriseret af at være post old aid. I en verden med svagere globale institutioner (fx FN), bliver det stadig vigtigere at have stærke, globale civilsamfundsalliancer til at implementere og koordinere formel og uformel fortalervirksomhed som en integreret del af alle aktiviteter. At sætte især fattige, undertrykte og marginaliserede grupper i stand til at udtrykke deres bekymringer og prioriteringer og have indflydelse på lokale, nationale og globale beslutninger enten gennem globale alliancer og netværk eller mere lokalt, eller direkte syd-syd organiserede initiativer. Det vil især blive en udfordring at udvikle meningsfulde og langvarige partnerskaber i lande som Kina, og ligeledes at styrke samarbejdet med civilsamfundsaktører i udviklings-økonomier så som Brasilien, Indonesien, Ghana eller Sydafrika. I sammenhænge hvor autoritære tendenser øges, må partnerskaber med lokale organisationer og bevægelser bygge på andre måder at samarbejde på - måder som i vid udstrækning finder sted under radaren, samtidig med at de stadigvæk er effektive. 5. Blive mere fleksible i en stadigt skiftende kontekst At arbejde med fremtidsscenarier illustrerer, hvor hurtigt den globale kontekst, og ikke mindst udviklingsscenarierne, forandrer sig. Hermed understreges behovet for at se både på langsigtet udvikling og behovet for at være fleksibel i sin response på forandring. Ligesom i den private sektor er det måske relevant at sætte spørgsmålstegn ved 5-årsplaner og introducere nye planlægningsværktøjer og tidsrammer, som kan kombinere 8-10 års visioner og overordnede strategiske mål (f.eks. baseret på scenarier) med en kort- til mediumtids planlægning på 1-2 år. Det ville give rum til fleksibilitet og rettidighed i responsen på en hurtigt skiftende kontekst, mens man stadig holder sig den langsigtede mission og vision for øje. En sådan tilgang skal måske understøttes af periodisk kontekstanalyse og opbygning af scenario. 6. Regionale/nationale strategier baseret på langsigtet global vision Arbejdet med 2025 scenarier i et antal regionale workshops har vist, at der selvfølgelig ikke findes nogen en størrelse passer alle måde at analyse virkningen af globale tendenser på specifikke lokale, nationale og regionale udviklingstiltag. Opfattelser af og forventninger til fremtiden varierer fra region til region, og det samme gælder opfattelser af trusler og muligheder. Globale tendenser og magtstrukturer påvirker altid den lokale kontekst, og scenarie-øvelser hjælper med at se disse i et langsigtet perspektiv. Der er et behov og potentiale for yderligere strategiske overvejelser og planlægning på regionalt og nationalt niveau indenfor bredere og mere langsigtede global scenarier. 7. Fundraising 7.1. HVORDAN SER EN FORRETNINGSMODEL FOR INGOER UD I 2025? Hvis det nuværende niveau for traditionelle regerings- og private donorers bidrag i det gamle Vesten er væsentligt reduceret i 2025, må internationale og nationale NGOer enten reducere (lukke) deres aktiviteter eller udvikle alternative/supplerende ydelser og forretningsmodeller. Hvordan skulle de så se ud? Hvad kunne traditionelle (I)NGOer gøre for at stimulere og opmuntre til kreativitet og start-op initiativer inden for eller i umiddelbar tilknytning til deres eksisterende strukturer? 7.2. HVORDAN OG HVOR FUNDRAISER MAN I EN RIGERE VERDEN, MEN I ET RELATIVT FATTIGERE VESTEN MED SKIFTENDE PRIORITERINGER OG INTERESSER? Ude fra kommende offentlige midler fra Vestlige donorer til udvikling vil sandsynligvis være reduceret til trods for globalt voksende økonomier. Et ændret og mere nuanceret billede af udviklingslandene (som rigere ) vil også påvirke donormønstrene i Vesten både i privatsektoren og blandt individuelle donorer. 4
5 7.3. LOKAL FUNDRAISING I UDVIKLINGSØKONOMIER Den voksende middelklasse i Syd og Øst udgør også et voksende grundlag for fundraising og støtte til de fattigere befolkningsgrupper i deres egne samfund enten via direkte overførsel til fattige slægtninge eller gennem sydlige NGOer/CSOer. For at gøre dette, må de udvikle kompetencer og økonomisk ansvarlighed i fundraising. Hvilken rolle, om nogen, kan/skal nordlige INGOer spille i den situation? 7.4. POTENTIALER OG TRUSLER VED DIREKTE STØTTE Traditionelle mekanismer og strukturer i støtte og hjælp vil blive udfordret af bl.a. mange nye former for direkte støtte, der dukker op og promoverer sig selv som mere udgifts-effektive og med mulighed for en mere direkte tovejskommunikation mellem donor og modtager. Traditionelle INGOer og gamle syd-ngoer risikerer at blive forbigået i denne udvikling. Det kan blive sværere at skaffe penge til mere generel fortalervirksomhed og rettighedsbaserede aktiviteter i et sådant fundraising miljø. Mange traditionelle NGOer bliver tvunget til for alvor at gentænke - måske genopfinde - deres roller og de fundraising mekanismer, de hidtil har benyttet sig af STØTTE TIL LIGESINDEDE BASERET PÅ SAMMENFALD AF INTERESSER OG/ELLER VÆRDIER Bredere anvendelse af billig og mobil kommunikation vil forbinde ligesindede NGOer/CBOer ( Syd-Syd såvel som Nord- Syd ) mere direkte og forbinde dem mere direkte til visse donorer. Dette vil udfordre traditionelle bistandsorganisationer til at udvikle og demonstrere ekstra værdi på nye måder. 8. Partnerskab med og monitorering af den private sektor I 2025 vil den private sektor være en central aktør i udvikling og vil også i mange tilfælde bidrage til socialt velfærd gennem under-entreprise og betaling for serviceydelser. Partnerskaber mellem (I)NGOer, CBOer og den private sektor for at få adgang til energi, kommunikation og produktion vil i stigende omfang ses som en vigtig måde at bekæmpe fattigdom på. Partnerskab med den private sektor baseret på gensidig interesse må afbalanceres med (I)NGOer/NGOer/CBOers rolle som vagthund over for private virksomheder for at sikre, at de ikke udbytter natur- og menneskelige ressourcer gennem uetiske metoder. INGOer/NGOer kunne overveje at outsource undersøgelser og fortalervirksomhed om følsomme emner til specialiserede organisationer på området. 9. Rum for civilsamfund i en situation med stigende økonomisk rivalisering både globalt, regionalt, nationalt og lokalt Globale mekanismer for politisk dialog og udviklingsaktiviteter FN, VB etc. vil miste indflydelse og muligheder for handling, mens politisk og økonomisk rivalisering kunne give relativt mere plads for civilsamfundets handling og mobilisering lokalt og national, så længe de grundlæggende magtforhold ikke ændres fundamentalt. Opfindsomme og nyskabende tilgange er nødvendige for at fastholde et stærkt lokalt fokus på rettigheder og for at kunne nå ud til de fattigste og mest marginaliserede. Økonomisk vækst i mange områder har et potentiale for øgede skatteindtægter og regeringernes dækning af basale serviceydelser. NGOer/CSOer må presse regeringer for at udarbejde en socialpolitik og fremlægge planer for omfordeling af ressourcer og stå til regnskab for brug af offentlige midler. Mange CSOer vil have som mål at have kendskab til og indflydelse på allokering af ressourcer i deres egne lande (da de har fordel af økonomisk udvikling) snarere end jagte nye midler fra internationale donorer/kilder. For at bevare deres troværdighed, må (I)NGOer/CBOer sikre en reel og troværdig direkte regnskabsaflæggelse helt ned til deres respektive bagland. 10. Merværdi af trosbaserede organisationer Et scenario med økonomisk rivalisering og ideologisk pragmatisme vil lægge pres på globale værdier som bæredygtighed, bevarelse af Jorden til kommende generationer, lige adgang til ressourcer etc. Mens statslige og mellem- 5
6 statslige institutioner er stadig mere optaget af økonomisk vækst og rivalisering, bliver civilsamfundet inklusiv trosbaserede organisationer de vigtigste garanter for værdier og en fortsat værdibaseret dialog, hvorved de udfordrer magthaverne på væsentlige værdier og en bæredygtig adfærd. I mange dele af verden er trosbaserede organisationer godt forankrede og i tæt kontakt med befolkning og lokalsamfund, og de er godt placeret til at være en stemme og et aktiv for mange værdibaserede emner. Men de trosbaserede organisationer kan også selv være en kilde eller redskab til konflikter og en hindring for en kultur med tolerance, dialog og forandring. Trosbaserede organisationer vil også fremover blive konfronteret med (politiske/økonomiske) magthavere, som ønsker at bruge og misbruge dem i bredere konflikter og således til stadighed udfordre og teste deres etiske, religiøse og politiske legitimitet. 6
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG
PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereKomparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor
Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"
DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for
Læs mereLedelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL
Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed
Læs merePersonale- og Ledelsespolitik
Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af
Læs merePositionspapir: Creating Shared Value (CSV)
20. november 2014 Positionspapir: Creating Shared Value (CSV) Corporate Social Responsibility (CSR) eller samfundsansvar - er et begreb i konstant udvikling. Oprindeligt var CSR et frivilligt engagement
Læs mereJeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.
Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om
Læs mereAnsøgningsskema til CISUs Oplysningspulje
J.nr. (udfyldes af CISU) Ansøgningsskema til CISUs Oplysningspulje A. Basale informationer om ansøger og aktivitet Navn på den ansøgende organisation Assist-Denmark Glenstrup Søvej 12 Holmgaard 8990 Faarup
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereRegionsmøder efterår 2015
Regionsmøder efterår 2015 Først skal vi tale om vores ståsted, - dernæst strategi Ståsted Ståstedet, definerer organisationens personlighed Hvordan vil Sundhedsvæsenet udvikle sig?»det er svært at
Læs mereAktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED
Aktiviteter på klassen Et dokument til lærere og frivillige SÅDAN STARTER DU DIN SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHED På hvilket trin i konkurrencen er dette dokument nyttigt? Her vil du finde en række aktiviteter,
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereStatus for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15
Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereantal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012
Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for
Læs mereFrivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.
Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har
Læs mereRed Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018
Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereFRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER
FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereSTRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP
STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP INTRODUKTION Har du taget dig selv i at tale højere og tydeligere til en person, der sidder i kørestol? Vil du være forbeholden over for en ny kollega med ADHD? Sætter
Læs mereFÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF
FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUdviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016
Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs merefor helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi
Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereGLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate
GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereInternational Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41
UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereDynamiske ejendomme i en dynamisk kommune
Ejendomsstrategi Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereSEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020
SEX & SAMFUND STRATEGI 2016-2020 11. februar 2016 INDLEDNING Kampen for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er kampen for at sikre alle menneskers rettigheder og deres adgang til sundhed i forhold
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mere15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereHøringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator
Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mere