SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

Transkript

1 langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan ser de nye magtstrukturer ud? Partnerskab? SCENARIE2025 RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE NOGLE HOVEDUDFORDRINGER FOR UDVIKLINGSAKTØRER

2 1. De globale magtstrukturer ændrer sig 1.1. NYE AKTØRER NYE ALLIEREDE OG MODSTANDERE I 2025 er verden multipolær med en blanding af gamle og nye aktører regeringer, privatsektor og sociale og/eller religiøse bevægelser. Det kræver konstant undersøgelse og revurdering af, hvem der er aktører og beslutningstagere i de relevante dagsordener (nationale, regionale og globale), og hvordan vi får adgang til og påvirker dem på forskellige niveauer RIVALISERING OM POSITIONERING I KONKURRERENDE DAGSORDENER Civilsamfundet vil finde det stadigt vanskeligere at adressere og opnå strukturelle ændringer i forhold til global økonomi, bæredygtig udvikling, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Der hvor civilsamfundet arbejder med disse store emner, vil det tage lang tid at opnå resultater. Derfor må disse aktører finde nye veje for deres fortalervirksomhed og hvordan den finansieres. At standse klimaændringerne, udligne uligheder eller bekæmpe kvindeundertrykkelse er eksempler på problemer, som vil fortsætte i årtier. Hurtige, målbare resultater vil være sjældne og spredte KAMPEN OM RESSOURCER Kampen om naturressourcer vil øges, også kampen om ejerskab og adgang til god landbrugsjord og vand, som er nødvendige i fødevareproduktionen til en voksende global befolkning, hvis forbrugsmønster vil være en stadig øget byrde på Jorden. Kan udviklingsaktører forholde sig til disse problemer på en måde, der vil gøre en reel forskel for de mest sårbare befolkningsgrupper? 2. Promovering af nye teknologier 2.1. DECENTRAL, BÆREDYGTIG ENERGIPRODUKTION I 2025 er verden markedsorienteret og konkurrerende, og det vil resultere i produktion af energi på den umiddelbart billigste måde. Det åbner imidlertid også mulighed for en decentral, miljøvenlig energiproduktion, som nogle steder og under bestemte forhold kan føre til en mærkbar vækst i lokalt landbrug og småindustri. Den udvikling kan fremme nogle forbrugsmønstre, som kommer nogle af verdens fattigste befolkningsgrupper til gode. Mens markedsmekanismerne vil være den største drivkraft, vil der åbnes muligheder for udviklingsorganisationerne til at spille en målrettet rolle i at støtte potentialet i denne tendens. I dag er der kun relativt få udviklingsaktører, som fokuserer på støtte til bæredygtig, decentraliseret energiproduktion for de fattigste og mest marginaliserede INFORMATIONSTEKNOLOGI OG KOMMUNIKATION NETVÆRK (BLØDT OG HÅRDT) Et multi-polært konkurrencemiljø vil i en vis udstrækning være frugtbart for mere anvendelse af ny teknologi - ikke mindst når det gælder kommunikation og informationsteknologi. Regeringer vil pålægge området en betydelig monitorering og en række begrænsninger. Der vil dog være plads og frihed nok til borgerne og civilsamfundet til at bruge og udvikle ny og gammel teknologi især når det ikke umiddelbart udfordrer magtfulde interesser. Dette kan udnyttes til at komme de fattige og marginaliserede til gode som et middel til adgang til information på vitale områder så som uddannelse, sundhed, markeder, bankvæsen etc. Fattige og marginaliserede samfundsgrupper har behov for støtte for at få adgang til hardware og software og således få fuldt udbytte af disse nye teknologier TRANSFORMATIVT INDHOLD Ny teknologi kan bruges til mange formål, og de fleste vil være markedsstyret. Hvor den politiske magt er centraliseret eller autoritær, vil teknologien være politisk reguleret og kontrolleret. Aktive civilsamfundsaktører er udfordret til at bruge rum og teknologi til omstilling. Kreativ og innovativ brug af teknologier sammen med øget kompetence og kapacitetsopbygning er områder, hvor civilsamfundet kan hjælpe med at styrke potentialet i den nye teknologi til fordel for de fattige ved at gøre dem bedre informeret og dermed til mere aktive samfundsborgere borgere, som kan kræve deres rettigheder og aktivt forbedre deres levevilkår. I adskillige sammenhænge må civilsamfundsaktører forberede sig på at operere helt eller delvist i et miljø, hvor (bl.a. den digitale) kommunikation er kraftigt monitoreret, begrænset eller besværliggjort og i nogle tilfælde overveje at operere, i alt fald delvist, i den digitale undergrund. 2

3 ALDERS- OG KØNSDIMENSIONER Kvinder vil spille en stadig mere fremtrædende rolle på alle områder i det sociale og økonomiske liv i de fleste lande og regioner i Verden. Vi vil se en betydeligt vækst især i Afrika, Latinamerika og Mellemøsten i antallet af samfundsaktive unge, som repræsenterer et potentiale for vækst, samtidig med at de udgør en alvorlig trussel for social uro, hvis de ikke inkluderes tilstrækkeligt. Der ligger også en særlig udfordring i at forsøge at engagere ungdommen i muligheder og aktiviteter, som effektivt kan adressere latente konflikter og uligheder i deres lokalsamfund og samfundet generelt og på den måde forebygge, at de engagerer sig i yderliggående voldshandlinger, uro og terror. Det voksende antal ældre medborgere og den deraf følgende ændring i aldersfordelingen i et voksende antal lande vil være en stor udfordring i lande og områder, som er dårligt udrustet til at håndtere dramatiske forandringer i aldersprofil og demografi. Ved anvendelse af ny teknologi og kommunikationsmetoder skal man være meget omhyggelig med at inkludere og adressere alders- og kønsdimensionerne. 3. Humanitære indsatser under ekstreme og komplekse forhold 3.1. TABTE TERRITORIER De mange tabte territorier (stater eller blot mindre områder) med ingen eller en dårligt fungerende regering vil blive en stor udfordring for alle humanitære aktører. Katastrofer af uhørt omfang fremkaldt af klimaændringer, udbredt konflikt, pludselige og nogle gange meget langvarige folkevandringer mellem by- og landområder vil være en del af denne udfordring. Behovene vil vokse, men mere end nogensinde vil mulighed for finansiering afhænge af donorers og mediers interesse i en given situation. Nye risici og komplekse forhold er del af den humanitære indsats i de tabte territorier. I nogle territorier vil det ikke være muligt, eller i hvert fald meget svært, for internationale organisationer at operere på grund af sikkerhedssituationen og/eller de siddende magthaveres modvilje mod at give adgang til området KLIMARELATEREDE KATASTROFER I BÅDE FUNGERENDE OG SKRØBELIGE STATER En fremtid med fortsat global vækst, og hvor bæredygtighed ikke prioriteres tilsvarende rummer kimen til sin egen ødelæggelse. En sådan ukontrolleret vækst vil føre til værre klimarelaterede katastrofer (tørke, oversvømmelse, uberegneligt vejr) i alle dele af Verden. Tilpasning, beredskab, tab og skade interventioner og risiko-reduktion, der bygger på lokale ressourcer og prioriteringer vil være centrale udfordringer for at mildne nogle af de værste virkninger af disse katastrofer, hvor mange mennesker vil være tvunget til at forlade deres hjem og vil miste investeringer og livsgrundlag. Klimaforandringer har endnu ikke forårsaget en væsentlig ændring i folks holdninger og adfærd. De voksende uligheder i og mellem lande understeger behovet for troværdige alternative stemmer og handling. Skulle civilsamfundsaktører (inklusiv NGOer) i større omfang forsøge at øge bevidstheden og promovere adfærdsændringer i forhold til specifikke problemer relateret til klimaændringer, f.eks. vedrørende forbrug? 3.3. KONFLIKTFOREBYGGELSE OG TRANSFORMERINGEN Økonomisk og politisk kamp om ressourcer vil føre til lokale og regionale konflikter konflikter som vil få lov til at trives, så længe de ikke direkte påvirker de siddende magthaveres interesser. Globale institutioner så som FN vil kun sjældent kunne gå effektivt og rettidigt ind i konfliktløsning. Konflikt- forebyggelse og transformering samt fredsskabende indsatser af civilsamfundsaktører må fokusere på at opbygge individuel og lokal kapacitet inden for konflikthåndtering som supplement til stater og mellemstatlige institutioner UDFORDRINGER VED ØGET URBANISERING I 2025 vil et betydeligt flertal af verdens befolkning leve i by- eller by-agtige områder såsom hastigt voksende slumområder. Ligesom de fattige på landet, vil disse fattige byboere blive påvirket af arbejdsløshed, katastrofer, konstant uro og usikkerhed. Men deres behov og socio-økonomiske strukturer og realiteter er meget forskellige fra den fattige landbefolknings, og det kræver nye metoder at arbejde med dem. Fattige og udstødte byboere får nok mere medieopmærksomhed, men da mange humanitære og udviklingsorganisationer selv her i 2013 tøver med at engagere sig i byområderne, vil det være udfordrende for mange traditionelle (I)NGOer at få finansielle midler fra de traditionelle kilder til meget nødvendige aktiviteter i byområder. I nogle tilfælde vil der også være modstand fra stater og lokale myndigheder mod at få deres byområder klassificeret som krisezoner med behov for udvikling og humanitære indsatser. 3

4 4. Ny kvalitet i partnerskaber og interessefællesskaber og større vægt på fortalervirksomhed Lokale ressourcer og idéer parret med brug af sociale medier vil blive vigtigere i arbejdet med at adressere fattige og marginaliserede menneskers behov. Sydlige partnere er mere og mere kompetente og selvstændige, og de vil kræve partnerskaber baseret mindre på penge og mere på lokalt ejerskab, gensidige interesser og værdier, udveksling af viden og erfaringer, bæredygtighed samt lokale og globale netværk til fortalervirksomhed passende til en ny kontekst og tilpasset et miljø, som i stigende grad er karakteriseret af at være post old aid. I en verden med svagere globale institutioner (fx FN), bliver det stadig vigtigere at have stærke, globale civilsamfundsalliancer til at implementere og koordinere formel og uformel fortalervirksomhed som en integreret del af alle aktiviteter. At sætte især fattige, undertrykte og marginaliserede grupper i stand til at udtrykke deres bekymringer og prioriteringer og have indflydelse på lokale, nationale og globale beslutninger enten gennem globale alliancer og netværk eller mere lokalt, eller direkte syd-syd organiserede initiativer. Det vil især blive en udfordring at udvikle meningsfulde og langvarige partnerskaber i lande som Kina, og ligeledes at styrke samarbejdet med civilsamfundsaktører i udviklings-økonomier så som Brasilien, Indonesien, Ghana eller Sydafrika. I sammenhænge hvor autoritære tendenser øges, må partnerskaber med lokale organisationer og bevægelser bygge på andre måder at samarbejde på - måder som i vid udstrækning finder sted under radaren, samtidig med at de stadigvæk er effektive. 5. Blive mere fleksible i en stadigt skiftende kontekst At arbejde med fremtidsscenarier illustrerer, hvor hurtigt den globale kontekst, og ikke mindst udviklingsscenarierne, forandrer sig. Hermed understreges behovet for at se både på langsigtet udvikling og behovet for at være fleksibel i sin response på forandring. Ligesom i den private sektor er det måske relevant at sætte spørgsmålstegn ved 5-årsplaner og introducere nye planlægningsværktøjer og tidsrammer, som kan kombinere 8-10 års visioner og overordnede strategiske mål (f.eks. baseret på scenarier) med en kort- til mediumtids planlægning på 1-2 år. Det ville give rum til fleksibilitet og rettidighed i responsen på en hurtigt skiftende kontekst, mens man stadig holder sig den langsigtede mission og vision for øje. En sådan tilgang skal måske understøttes af periodisk kontekstanalyse og opbygning af scenario. 6. Regionale/nationale strategier baseret på langsigtet global vision Arbejdet med 2025 scenarier i et antal regionale workshops har vist, at der selvfølgelig ikke findes nogen en størrelse passer alle måde at analyse virkningen af globale tendenser på specifikke lokale, nationale og regionale udviklingstiltag. Opfattelser af og forventninger til fremtiden varierer fra region til region, og det samme gælder opfattelser af trusler og muligheder. Globale tendenser og magtstrukturer påvirker altid den lokale kontekst, og scenarie-øvelser hjælper med at se disse i et langsigtet perspektiv. Der er et behov og potentiale for yderligere strategiske overvejelser og planlægning på regionalt og nationalt niveau indenfor bredere og mere langsigtede global scenarier. 7. Fundraising 7.1. HVORDAN SER EN FORRETNINGSMODEL FOR INGOER UD I 2025? Hvis det nuværende niveau for traditionelle regerings- og private donorers bidrag i det gamle Vesten er væsentligt reduceret i 2025, må internationale og nationale NGOer enten reducere (lukke) deres aktiviteter eller udvikle alternative/supplerende ydelser og forretningsmodeller. Hvordan skulle de så se ud? Hvad kunne traditionelle (I)NGOer gøre for at stimulere og opmuntre til kreativitet og start-op initiativer inden for eller i umiddelbar tilknytning til deres eksisterende strukturer? 7.2. HVORDAN OG HVOR FUNDRAISER MAN I EN RIGERE VERDEN, MEN I ET RELATIVT FATTIGERE VESTEN MED SKIFTENDE PRIORITERINGER OG INTERESSER? Ude fra kommende offentlige midler fra Vestlige donorer til udvikling vil sandsynligvis være reduceret til trods for globalt voksende økonomier. Et ændret og mere nuanceret billede af udviklingslandene (som rigere ) vil også påvirke donormønstrene i Vesten både i privatsektoren og blandt individuelle donorer. 4

5 7.3. LOKAL FUNDRAISING I UDVIKLINGSØKONOMIER Den voksende middelklasse i Syd og Øst udgør også et voksende grundlag for fundraising og støtte til de fattigere befolkningsgrupper i deres egne samfund enten via direkte overførsel til fattige slægtninge eller gennem sydlige NGOer/CSOer. For at gøre dette, må de udvikle kompetencer og økonomisk ansvarlighed i fundraising. Hvilken rolle, om nogen, kan/skal nordlige INGOer spille i den situation? 7.4. POTENTIALER OG TRUSLER VED DIREKTE STØTTE Traditionelle mekanismer og strukturer i støtte og hjælp vil blive udfordret af bl.a. mange nye former for direkte støtte, der dukker op og promoverer sig selv som mere udgifts-effektive og med mulighed for en mere direkte tovejskommunikation mellem donor og modtager. Traditionelle INGOer og gamle syd-ngoer risikerer at blive forbigået i denne udvikling. Det kan blive sværere at skaffe penge til mere generel fortalervirksomhed og rettighedsbaserede aktiviteter i et sådant fundraising miljø. Mange traditionelle NGOer bliver tvunget til for alvor at gentænke - måske genopfinde - deres roller og de fundraising mekanismer, de hidtil har benyttet sig af STØTTE TIL LIGESINDEDE BASERET PÅ SAMMENFALD AF INTERESSER OG/ELLER VÆRDIER Bredere anvendelse af billig og mobil kommunikation vil forbinde ligesindede NGOer/CBOer ( Syd-Syd såvel som Nord- Syd ) mere direkte og forbinde dem mere direkte til visse donorer. Dette vil udfordre traditionelle bistandsorganisationer til at udvikle og demonstrere ekstra værdi på nye måder. 8. Partnerskab med og monitorering af den private sektor I 2025 vil den private sektor være en central aktør i udvikling og vil også i mange tilfælde bidrage til socialt velfærd gennem under-entreprise og betaling for serviceydelser. Partnerskaber mellem (I)NGOer, CBOer og den private sektor for at få adgang til energi, kommunikation og produktion vil i stigende omfang ses som en vigtig måde at bekæmpe fattigdom på. Partnerskab med den private sektor baseret på gensidig interesse må afbalanceres med (I)NGOer/NGOer/CBOers rolle som vagthund over for private virksomheder for at sikre, at de ikke udbytter natur- og menneskelige ressourcer gennem uetiske metoder. INGOer/NGOer kunne overveje at outsource undersøgelser og fortalervirksomhed om følsomme emner til specialiserede organisationer på området. 9. Rum for civilsamfund i en situation med stigende økonomisk rivalisering både globalt, regionalt, nationalt og lokalt Globale mekanismer for politisk dialog og udviklingsaktiviteter FN, VB etc. vil miste indflydelse og muligheder for handling, mens politisk og økonomisk rivalisering kunne give relativt mere plads for civilsamfundets handling og mobilisering lokalt og national, så længe de grundlæggende magtforhold ikke ændres fundamentalt. Opfindsomme og nyskabende tilgange er nødvendige for at fastholde et stærkt lokalt fokus på rettigheder og for at kunne nå ud til de fattigste og mest marginaliserede. Økonomisk vækst i mange områder har et potentiale for øgede skatteindtægter og regeringernes dækning af basale serviceydelser. NGOer/CSOer må presse regeringer for at udarbejde en socialpolitik og fremlægge planer for omfordeling af ressourcer og stå til regnskab for brug af offentlige midler. Mange CSOer vil have som mål at have kendskab til og indflydelse på allokering af ressourcer i deres egne lande (da de har fordel af økonomisk udvikling) snarere end jagte nye midler fra internationale donorer/kilder. For at bevare deres troværdighed, må (I)NGOer/CBOer sikre en reel og troværdig direkte regnskabsaflæggelse helt ned til deres respektive bagland. 10. Merværdi af trosbaserede organisationer Et scenario med økonomisk rivalisering og ideologisk pragmatisme vil lægge pres på globale værdier som bæredygtighed, bevarelse af Jorden til kommende generationer, lige adgang til ressourcer etc. Mens statslige og mellem- 5

6 statslige institutioner er stadig mere optaget af økonomisk vækst og rivalisering, bliver civilsamfundet inklusiv trosbaserede organisationer de vigtigste garanter for værdier og en fortsat værdibaseret dialog, hvorved de udfordrer magthaverne på væsentlige værdier og en bæredygtig adfærd. I mange dele af verden er trosbaserede organisationer godt forankrede og i tæt kontakt med befolkning og lokalsamfund, og de er godt placeret til at være en stemme og et aktiv for mange værdibaserede emner. Men de trosbaserede organisationer kan også selv være en kilde eller redskab til konflikter og en hindring for en kultur med tolerance, dialog og forandring. Trosbaserede organisationer vil også fremover blive konfronteret med (politiske/økonomiske) magthavere, som ønsker at bruge og misbruge dem i bredere konflikter og således til stadighed udfordre og teste deres etiske, religiøse og politiske legitimitet. 6