Designmanual for lokalkomiteer

Transkript

1 Designmanual for lokalkomiteer Retningslinier og gode råd til tryksagsfremstilling Designmanual for lokalkomiteer 1

2 Indhold Indhold Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Formål 3 Logo 4 Format 5 Farver 6 Typografi 7 Gode regler for layout 8 Tryk og papir 9 Bilag Produktion af tryksager 10 Sprogmanual 11 Masnedøgade København Ø Tlf dn@dn.dk Designmanual for lokalkomiteer 2

3 Formål Når lokalkomiteerne laver egentlige trykte materialer bruges denne designmanual, så tryksagen får det grafiske udtryk, der signalere, at tryksagen kommer fra Danmarks Naturfredningsforening. Endvidere gives her en masse tips, som kan gøre, at tryksagen bliver let læselig. Lokalkomiteerne i Danmarks Naturfredningsforening laver for det meste simple foldere i små oplag. De laves på PC ud fra skabelonen for lokalkomitefoldere og fotokopieres eller printes. Hent skabeloner til Lokalkomitefoldere til præsentation og velkomst på under Skabeloner. I sjældne tilfælde kan der være gode grunde til, at lokalkomiteen laver en egentlig trykt publikation, altså hvor der skal produceres et stort antal eller hvor kravet til kvalitet er højt. I de tilfælde er der brug for en designmanual, så tryksagen får et grafisk udtryk, der signalerer, at den kommer fra Danmarks Naturfredningsforening. Hovedpunkterne i Danmarks Naturfredningsforenings grafiske udtryk: Logoet placeres på forsiden i den nederste højre hjørne. Kun det originale logo må bruges Oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, hjemmeside og skal placeres tydeligt. Farveholdningen er fastlagt. Typografien er fastlagt. Overskrifter på forsiden skal sættes på en hvid baggrund og indrammes med en fed streg. Designmanual for lokalkomiteer 3

4 Logo Det er vigtigt for Danmarks Naturfredningsforenings identitet, at reglerne med hensyn til logoet og dets placerings følges nøje. Danmarks Naturfredningsforenings logo er sammensat af tre elementer: Logotypografi: Thesis The Sans er en typografi, som er let læselig, elegant, karakteristisk og moderne med lang holdbarhed. G erne er specialtegnede for at øge æstetikken og genkendeligheden. Selve logoet: Organiske former med et let, imødekommende og venligt udtryk. Formerne sat sammen ligner mest af alt en citronsommerfugl, men kun fantasien sætter grænser. Der kan lige så godt ligge betydning i de forskellige flader, som fremstår alene eller overlapper hinanden. Farverne: Farverne er friske og positive. De signalerer håb og giver et markant blikfang. Farvekoderne ses på side 7XX under Farver Brugen af logoet Danmarks Naturfredningsforenings logo må kun gengives i den oprindelige form. Logoskriften må ikke erstattes af andre skrifter. Logoets form må ikke ændres. Logoets farver må ikke erstattes med andre farver. Hvor det er muligt, skal logoet gengives i farver. Hvis det ikke er muligt, gengives logoet i grå og sort. Beskyttelse af området omkring logoet For at sikre at logoet er let genkendeligt, skal logoet være omgivet af et rent område. Minimumstørrelsen på logoet Minimumstørrelsen på logoet er: Længde: 3,5 cm, højde: 2,0 cm. Logoet på baggrunde Hvid baggrund: Som hovedregel skal logoet placeres på hvid baggrund. Mørke baggrunde: Logoskriften sættes i negativ (hvid). Sommerfuglen må aldrig sættes i negativ og der må ikke sættes streger omkring hverken logoskrift eller sommerfuglen. Logoet som dekoration Sommerfuglen kan bruges som dekorativt element. Det er dog vigtigt at sommerfuglen bliver brugt på en måde, så det understøtter og respekterer logoets form. Placering af logo Logoet skal altid placeres på forsiden i nederste højre hjørne. Hent logoet Download logoet på: under Logo og Annoncerammer. Logoet findes i følgende formater: EPS i CMYK: 4-farvede tryksager. EPS i pantone: 3-farvede tryksager EPS i RGB: Elektroniske medier EPS i s/h: Sort/hvide tryksager. JPEG til andre formål, hvor kravet til kvaliteten ikke er så høj. Logoet kan også hentes her i en engelsk version. Tips Når logoet skal placeres på et fotografi, er det vigtigt, at fotoet ikke er for uroligt i farverne. Er fotoet mørkt, lav da logo skriften om til hvid. Designmanual for lokalkomiteer 4

5 Format Formatet er frit, men kan med fordel tilpasses eksisterende displays og brochureholdere. Format og form afhænger af formålet med tryksagen og er derfor ikke foruddefineret. Skal publikationen sendes i en kuvert, skal den kunne passe ned i en C4 eller C5 kuvert. Skal publikationen passe til Danmarks Naturfredningsforening s udstillingsdisplays, skal formatet tilpasses de eksisterende displays og brochureholdere. Borddisplays Opretstående trekantsdisplay eller stående borddisplay med hul til ophængning. Max. folderformat: 21 x 14,9 cm. Trekantsdisplay Trekantet papdisplay med folderholder. Max plakatformat: H: 83 x B: 59 cm. Max. folderformat: H: 29,7 x 21 cm, Min. folderformat: H: 21 x B: 14,8 cm. Papfoldevæg Trefløjet pap-foldevæg til plakater. Maksimum plakatformat: B: 84 x H: 200 cm. Aluminiumsfoldevæg Firefløjet aluminiums-foldevæg til 8 plakater. (Plakaterne skal lamineres og ophænges af et eksternt firma). Plakatformat: B: 70 x H: 100cm. Designmanual for lokalkomiteer 5

6 Farver For at opnå et ensartet grafisk udtryk i alle tryksager er farvevalget fastlagt. Farvevalget ligger fast. Der må kun bruges logofarver og udvalgte understøttende farver, når det gælder grafiske elementer, såsom baggrunde, bokse, vignetter, bjælker, splats, typografi med mere. Farver må gerne varieres i nuance og gennemsigtighed. Andre farver må ikke bruges. Logofarver CMYK RGB Mørk grøn Pantone: 382C/389U Lys grøn Pantone: 387C/387U C: 30, M: 0, Y: 90, K: 0 R: 190, G: 215, B: 75 C: 10, M: 0, Y: 80, K: 0 R: 230, G: 235, B: 95 Sort C: 0, M: 0, Y: 0, K: 100 R: 0, G: 0, B: 0 Understøttende farver CMYK RGB Petroliums blå C: 40, M: 0, Y: 0, K: 80 R: 51, G: 60, B: 69 Tips Brug CMYK farver til det, der skal trykkes på et trykkeri. Brug RGB farver det, som skal printes på en printer eller skal vises på en skærm. Brug pantonefarver til tre-farvede tryksager, der skal trykkes på et trykkeri Brug kun lyse farver som baggrund til sort tekst og kun mørke farver som baggrund til negativ skrift. Mørk blå C: 30, M: 0, Y: 0, K: 70 R: 78, G: 87, B: 96 Mellemblå C: 20, M: 0, Y: 0, K: 25 R: 174, G: 187, B: 199 Lys blå C: 10, M: 0, Y: 0, K: 10 R: 218, G: 225, B: 232 Mørk logogrøn C: 40, M: 0, Y: 100, K: 5 R: 163, G: 197, B: 52 Mørkegrøn C: 40, M: 0, Y: 100, K: 70 R: 66, G: 80, B: 21 Olivengrøn C: 5, M: 0, Y: 100, K: 60 R: 117, G: 117, B: 8 Lys grøn C: 20, M: 0, Y: 25, K: 0 R: 218, G: 232, B: 205 Mørk orange C: 0, M: 55, Y: 100, K: 0 R: 215, G: 145, B: 36 Lys orange C: 0, M: 35, Y: 100, K: 0 R: 228, G: 183, B: 32 Sand C: 20, M: 10, Y: 25, K: 0 R: 212, G: 215, B: 195 Designmanual for lokalkomiteer 6

7 «Ty ogra i Der er faste regler for, hvilken typografi der skal bruges, for layoutet af overskriften på forsiden og placering af navn og adresse på bagsiden. Typografien skal være Verdana, når det er lokalkomiteer, som fremstiller tryksager. Skriften er moderne, let læselig og er standard på næsten alle computere. Bemærk at Verdana er stor i forhold til andre skrifter. Verdana består af Verdana Verdana i kursiv Verdana i fed Verdana i fed og kursiv Overskrift på forside og brødtekst Til overskriften på forsiden og til brødteksten skal bruges: Overskrift: Verdana fed, meget stor. Brødtekst: Verdana. Den øvrige typografering er valgfri, sålænge det er verdana. Se gode råd i tipsboksen. Indrammede overskrifter på hvid baggrund Rubrikkerne (overskrifterne) på forsiden skal sættes på en hvid baggrund og indrammes med en fed streg. Rammen skal gå til venstre kant rundt om rubrikken - som et bladhoved. Og som skrevet skal tyopgrafien være Verdana fed meget stor. Det er en vigtig del af det genkendelige layoutprincip! Placering af navn, adresse, telefon, hjemmeside og pay off. Navn, adresse, telefon og hjemmesideadresse skal altid placeres tydeligt på bagsiden. Indsæt også gerne logoet og payoff (slogan). Payoff Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Tips Verdana kan bruges på følgende måde Brødtekst: Verdana Rubrik (overskrift): Verdana fed, meget stor Underrubrik (underoverskrift): Verdana fed og kursiv Mellemrubrik (afsnitsoverskrift): Verdana fed Byline (Forfatter): Scene Regular i kapitæler Manchet (indledning): Verdana fed Faktabokse: Verdana kursiv Paginering (sidetal): Verdana fed Billedtekst: Verdana kursiv Fotocredits: Verdana kursiv Designmanual for lokalkomiteer 7

8 Gode regler for layout Her er gode råd til, hvordan tryksagen bliver let læselig og hvordan tekst og illustration skal passe sammen. Ombrydning Brug aldrig mere end 65 tegn pr. linie inkl. mellemrum i hver spalte. I denne manual er der 35 tegn pr. linie i brødteksten. Undgå overdreven brug af store bogstaver, fed og kursiv. Brug indryk på 2 til 3 ved nyt afsnit i stedet for linieskift. I denne manual bruges indryk på 3. Brug linieafstand på mindst 2 til 3 ekstra i forhold til skriftstørrelsen. I denne manual er skriftstørrelsen 9 og linieafstanden 12. Hold register, d.v.s. linierne har samme placering på siden fra kolonne til kolonne og fra side til side. Undgå orddelinger, bindestreger, punktum og andre tegn i overskrifter. Marginer sættes som hovedregel således: Den mindste margin ind mod ryggen, lidt større topmargin, endnu større ydermargin, og bundmarginen skal være den største. I andre tilfælde er inder- og ydermarginen samme størrelse, men husk at bundmarginen altid skal være den største. I denne manual er marginerne: Top, højre og venstre: 12 mm. Bund: 20 mm. Spaltemellemrum: 6 mm. Lad spalterne stumpe, d.v.s. lad ikke alle spalterne ramme bundmarginen og lav spalterne i varierende længde. Illustrationer Illustrationer kan være fotos, tegninger eller grafik. Illustrationerne skal stå i direkte relation til teksten. Rubrik og illustration skal gøre, at læseren kender indholdet og budskabet ved første øjekast. Illustrationer til tryksager skal være på 300 dpi for ar være i god trykkvalitet. Husk at skrive foto/kunstner/ kilde credits. Kontraster Skab kontraster i de grafiske elementer, så som illustrationer, bokse, ramme m.m. D.v.s. sæt noget rundt til noget firkanter, langt til kort, hvidt til sort, stort til småt o.s.v. Fordel luft over, mest, og under, mindre, mellemrubrikkerne (afsnitsoverskrifterne). Brug fast forkant og fast bagkant i spalterne og orddeling. Kun ved smalle spalter kan løs bagkant bruges. I denne manual er brugt løs bagkant. Designmanual for lokalkomiteer 8

9 Papir og tryk Tryksagen skal fremstilles på den mest rationelle måde, både teknisk og økonomisk og med størst mulig hensyntagen til miljøet. Papirvalget afhænger af formålet med publikationen, men papiret skal være af en sådan art at tryksagen kan svanemærkes. Til store grafiske produktioner anbefaler vi Multiart silk eller Galleri silk, da de både er ISO og EMAS certifiseret, hvilket gør at tryksagen kan svanemærkes. Vi anbefaler ikke at bruge Cyclus, da farverne i tryksagen bliver for flade. Papirtykkelsen afhænger af formatet og formålet med tryksagen. Men husk at tilpasse tryksagens gramvægt, så det passer til Post Danmarks vægtgrænser, inklusiv vægten af kuvert og følgebrev. Trykkeri Trykkeriet skal som mindstekrav være certificeret til at trykke svanemærkede produkter. Husk at svanemærke tryksagen! Designmanual for lokalkomiteer 9

10 Bilag 1 Produktion af tryksager I det følgende er en kort liste over punkter, som skal gennemtænkes og styres for at skabe en tryksag. Planlægning af tryksagen Stil dig selv følgende spørgsmål og skriv svaret ned på spørgsmålene: Kommunikationsmål: Hvad vil DN opnå med tryksagen? Hvilke målbare mål kan opstilles, f.eks. antal indmeldelser, antal besøg, øget kendskab m.m. Målgruppe: Hvem skal reagere på tryksagen og hvor mange? Og hvilke behov har målgruppen? Mediaplan: Hvilken type tryksag skal fremstilles (folder, annonce, plakat m.m.) og hvordan skal den distribueres? Budskab: Hvad er hovedbudskabet og hvordan skal tonen være? Økonomi: Hvad er de økonomiske rammer? Respons: Hvordan kan modtageren respondere tilbage til Danmarks Naturfredningsfor-ening (svarkort, girokort, telefon, hjemmeside, mail, konkurrence m.m.) Udformning Du skal nu udforme tryksagen og finde indholdet til den: Tryksagens form Fastlæg tryksagen med hensyn til farver, sider, format, papir, falsning, bukkestreger, perforeringer, skæring, udstandsning, hæftning, limning, vandlakering m.m. Er det en tryksag, som skal distribueres med Post Danmark, så tilpas vægten efter posttaksterne, inklusiv følgebrev, andre bilag og kuvert. Kontakt et trykkeri Tag kontakt til to miljørigtige trykkerier, som er certifiseret til at trykke svanemærkede tryksager. Fortæl om tryksagens form og tag det tilbud med den laveste pris. Med det valgte trykkeri aftales, hvordan det endelige dokument skal leveres. Deadlines Fastlæg deadlines for tekster, illustrationer, design, trykning og distribution. Tekst Skriv teksten eller brug en anden forfatter. Husk at lave overskrifter, underoverskrifter, afsnitsoverskrifter, faktabokse og billedtekster. Som hovedregel kan der på en A4 side være ca tegn inklusiv mellemrum. Illustrationer Find illustrationerne, som står i direkte relation til teksten. Det kan være tegninger, fotos, grafer, kort m.m. Husk at de skal være i CMYKfarver og i 300 dpi. Layout Find en professionel layouter eller layout selv udfra retningslinierne i denne designmanual. Korrektur og aflevering Ved første korrekturgang tjekkes, at designmanualens regler er overholdt. Forbered dig på to til tre korrekturgange. Når alle fejl er rettet afleveres det færdige job på CD og print til trykkeriet. Trykning Trykkeriet bearbejder det endelige job, og du skal nu for sidste gang godkende prøver fra trykkeriet. Tryksagen trykkes, færdigbehandles og pakkes. Ved særligt store eller krævende produktioner kan det være en fordel at deltage i trykstart. Distribution Orienter alle involverede parter om distributionen (trykkeriet, Post Danmark, kuverteringsbureauet, fragtmand, lager m.fl.). Gennemtænk hvor og hvornår tryksagen skal leveres og hvornår skal den udsendes, til hvem og hvordan (tidspunkt, kuverttype, navnelables, følgebreve, bilag m.m.) Mål på responsen Har tryksagen været god, så har modtageren forstået informationen, og de vil komme med en reaktion, som i mange tilfælde kan måles i stk., f.eks. antal indmeldelser, indsendte kuponer, salg eller henvendelser. Der er også en mere passiv form for respons i form af øget kendskab eller ændrede holdninger, image og præferencer. Denne form for respons er svær at måle. Designmanual for lokalkomiteer 10

11 Bilag 2 Sprogmanual Sådan skriver vi i Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening følger retskrivningsordbogen, udgivet af Dansk Sprognævn Hvor ordbogen giver mulighed for mere end én stavemåde, bestemmer denne sprogmanual retningslinierne for, hvilken form der skal anvendes. Reglerne i sprogmanualen er de samme som benyttes af Danmarks Journalisthøjskole. Til kommatering anvendes grammatisk komma. Stavemåde Brug følgende stavemåde: Danmarks Naturfredningsforening. Skriv så vidt muligt navnet ud hver gang. Hvis navnet bruges mange gange i en tekst skrives Danmarks Naturfredningsforening (DN) første gang, hvorefter forkortelsen anvendes. Danmarks Naturfredningsforenings. Hvis forkortelsen DN s anvendes, skriv da DN s og ikke DNs. Lokalkomite (ikke lokalkomité). Skriv så vidt muligt navnet ud hver gang. Hvis navnet bruges mange gange i en tekst skrives lokalkomite (LK) første gang, hvorefter forkortelsen anvendes. Medlemsservice (ikke medlemservice). Skovsgaard (ikke Skovsgård) Stort Bogstav Egennavne staves med stort begyndelsesbogstav. Følgende praksis anvendes. Institutioner og udvalg: Miljøministeriet, Folketinget, Forretningsudvalget, Organisationsudvalget, Kommunikationsudvalget osv. Bemærk at regeringen, staten, miljøministeren, lokalkomiteer osv. staves med lille begyndelsesbogstav. Tre- og flerleddede navne: Det første, sidste og mellemliggende karakteriserende ord staves med stort. For eksempel Det Sydfynske Øhav, Knud den Store, Direktoratet for de Videregående Uddannelser. Tiltaleformer: I, De, Deres og ikke andre staves med stort begyndelsesbogstav. I Danmarks Naturfredningsforenings tekster anvendes som hovedregel tiltaleformerne du og din i stedet for De og Deres. Forkortelser Undgå i videst muligt omfang at bruge forkortelser for det almindelige ordstof. Læserne klarer bedst det fulde ordbillede. For eksempel: Skriv angående blandt andet cirka for eksempel på grund af Skriv ikke ang. bl.a. ca. f.eks./fx pga. Bemærk at det er i orden at bruge følgende forkortelser: Osv., dvs., fhv. og kr. Der anvendes ikke punktum ved internationale betegnelser for vægt og mål. For eksempel g, kg, km, ha og l. Der sættes heller ikke punktum efter: edb, tv og cd. Tal Tal under 10 skrives med bogstaver, mens tal fra 10 skrives med arabertal. Eksempelvis skrives 1 som ét/én og 10 som 10. Bemærk: Ved sammenstillinger af tal under og over 10 bruges kun tal. For eksempel: Fra 8 til 11 og de seks-niårige. Alle tal med decimaler skrives med arabertal. Datoer og klokkeslæt skrives med tal, ligeledes regnskabsopstillinger og budgetter. I tal med fem cifre og derover sættes punktum for at angive tusind (5000 og ). Geografiske Navne Stednavne staves principielt efter det lokale princip, dvs. som lokalbefolkningen ønsker dem stavet. Det betyder for danske stednavne, at vi skriver aa, når byerne selv har besluttet det. For eksempel Skovsgaard, Aabenraa, Aalborg. Århus staves med Å. Af samme grund skriver vi Skjern og ikke Skern. Kolon Efter kolon indledes altid med stort begyndelsesbogstav. Apostrof Apostrof ved ejefald bruges kun ved ord, der ender på s, x eller z. For eksempel Hans, Marx, Lorenz. Apostrof bruges foran endelser, der kobles på tal og forkortelser uden punktum: DN s, 90 erne, B 1909 s målmand, DSB s, wc et Tankestreg Tankestregen er længere end bindestregen og der anvendes luft omkring den. Du finder den ved at trykke på Ctrl-tasten samtidig med at du trykker på minus-tasten på det numeriske tastatur. Bindestreg Bindestreg anvendes ved sammensætninger af tal, symboler, forkortelser samt bogstaver og ord. For eksempel 90-årig, -tegn, tv-program, T-shirt. Bindestreg bruges også ved særligt lange og usædvanlige i sær hjemmelavede sammensætninger af ord. Brug også bindestreg ved usædvanlige sammenstød af bogstaver. For eksempel kilowatt-time. Citationstegn Brug ikke talestreg, men citationstegn. Dette er praksis i Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken. Bemærk at punktum og komma sættes før det sidste citationstegn: Der skal være flere boligbyggerier i skovene, siger miljøministeren. Som hovedregel rykkes citater ned, så de begynder på en ny linie. Designmanual for lokalkomiteer 11

12 Spørgsmål og meget mere Spørgsmål i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings grafiske udtryk kan rettes til: Lone Gudiksen Møller tlf.: LGM@dn.dk Denne designmanual kan løbende blive revideret. Sørg derfor altid for at have den nyeste udgave ved at tjekke Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Masnedøgade København Ø Tlf dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, udgave. Fotos: Lone Gudiksen Møller. Designmanual for lokalkomiteer 12