Når generne tændes i fiskens hud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når generne tændes i fiskens hud"

Transkript

1 Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut for Veterinær Patobiologi Sektion for Fiskesygdomme 38 Fiskens immunreaktioner mod hudparasitter omfatter et kompliceret netværk af processer. Flere gener spiller til tider sammen som i et veritabelt symfoniorkester, alt med det formål at sikre fiskens overlevelse. Den nyeste forskning sigter på at lade fisken producere sin egen vaccine ved at indpode DNA fra snylteren i fiskens hud. Men fiskens hud kan også selv. Den fremtidige forskning vil fokusere på de mange immunstoffer som fiskens hud er i stand til at frembringe selvstændigt. Denne basale forskning producerer et arsenal af redskaber som siden kan bruges til udvikling af effektive kontrolmetoder. Fisk er ofte udsat for angreb fra infektive mikroorganismer som ganske naturligt findes i vort miljø i større eller mindre udstrækning. Det går dog ofte ganske fint for fiskene alligevel, idet de er i stand til at bekæmpe mange af de ubehagelige angreb ved hjælp af deres medfødte beskyttelsesmekanismer. Man ved således at en hel del af de elementer der er beskrevet i pattedyrenes immunsystem, også forekommer hos fisk. Der eksisterer på vor klode langt over arter af benfisk, så det er naturligvis ikke overraskende at man endnu ikke har undersøgt immunsystemet i detaljer hos dem alle. Flere fiskearter har imidlertid i de seneste år været yndede forskningsobjekter for immunologer, hvilket har givet os en overraskende stor indsigt i fiskenes immunsystem. Tag nu blot regnbueørreden Oncorhynchus mykiss, der ikke alene på verdensplan er en af de vigtigste produktionsfisk, men som også har status som et vigtigt forsøgsdyr inden for adskillige videnskaber. Denne art er rigt udstyret med mange af de velkendte immunitetsaktører som også kendes fra mennesker. Begreber som MHC-system (vævstypesystem), antistofdannelse, komplementsystem, makrofager og lymfocytpopulationer (immunceller), der bruges i pattedyrimmunologien, har således også en fremtrædende plads i forsvarssystemet hos disse benfisk. Man finder f.eks. i fiskene en god evne til at producere antistoffer. Disse proteiner binder sig specifikt til indtrængende fremmedelementer, som efterfølgende elimineres. Antistofferne dannes i fisk, som i andre hvirveldyr, i de såkaldte B-celler, der tilmed i mange tilfælde får hjælp af en særlig gruppe T-celler i processen. Andre typer af T-celler kan også selv dræbe eller fjerne uønskede celler. Det såkaldte komplementsystem, der er et konsortium af en mængde proteiner, tager også hos fisken aktivt del i den evige kamp imod parasitter, bakterier og virus ved simpelthen at binde sig til de angribende sygdomskim og gennemhulle dem. Alle de succesfulde forsvar mod infektive organismer er imidlertid koordinerede, og

2 FISK & HAV 2005 NR. 59 A B Figur 1 FISKEDRÆBER foto: buchmann & bresciani Scanning-elektronmikroskopisk optagelse (A) af fiskedræberen Ichthyophthirius multifiliis (Ich). Hvis en regnbueørred inficeres med Ich i stor stil vil fisken dø (B). Hvis infektionen derimod er svag eller fisken behandles for infektionen, vil fisken overleve og udvikle en beskyttende immunitet mod et nyt angreb. Baggrunden for dette såkaldte værtsrespons er netop blevet karakteriseret ved molekylærbiologiske teknikker. Boks 1 LIVSCYKLUS FOR FISKEDRÆBEREN Ichthyophthirius multifiliis, populært kaldet Ich. Skematisk stregtegning. Fimredyrets trofontstadium æder af fiskens hud og vokser til en størrelse på ca. 0,5 mm, hvorefter det forlader huden og encysterer sig som en såkaldt tomocyste på faste overflader i miljøet. I cysten foregår en række celledelinger som resulterer i at op til 1000 infektive theronter (parasittens spredningsstadium) forlader cysten for at bore sig ind i andre fisks hud og der udvikle sig til nye trofontstadier, der æder løs af fiskens hud indefra. Illustration fra Buchmann & Bresciani

3 TIL FORSVAR Figur 2 HUDSNYLTER Scanning-elektronmikroskopisk optagelse af den snyltende fladorm Gyrodactylus derjavini. Denne parasit forekommer i stort tal på de danske ørreder i vore åer og regnbueørreder i dambrugene. Reaktioner i fiskens hud er også i stand til at holde visse typer af Gyrodactylus-parasitter i ave. En regnbueørred som ikke tidligere har været inficeret, vil opleve at parasitterne formerer sig livligt på huden. Der udvikles imidlertid efter nogle få uger et respons i huden som er med til at holde Gyrodactylus-populationen i skak. 40 det ser ud til at de mange faktorer i fiskene kontrolleres og styres med sikker præcision gennem et sandt netværk af signalstoffer. De sidste års forskning har vist at der selv i et isoleret organ som fiskens hud efter et sygdomsangreb foregår en aktivering af immungener. Først tændes et sæt gener, som siden dæmpes og afløses af andre gener der tager del i det sene respons. Flere gener spiller til tider sammen som i et veritabelt symfoniorkester, alt med det formål at sikre fiskens overlevelse. Snylterne På mange af de omtalte områder står fisken ikke meget tilbage for hvad der sker i den menneskelige organisme, der som bekendt også til daglig bombarderes med en lang række sygdomskim, og dog alligevel i mange tilfælde slipper ud af problemerne med livet i behold. Godt nok synes immunsystemet i fisk at være mere primitivt og mindre varieret, men det er alligevel effektivt. I de seneste år er regnbueørredens reaktioner på infektioner med to typer af ubehagelige parasitter blevet indgående studeret. Det drejer sig først og fremmest om fimredyret Ichthyophthirius multifiliis, også kaldet fiskedræberen eller blot Ich (Figur 1), der borer sig ind i fiskens hud og æder denne indefra. Enhver akvarist eller fiskeopdrætter med respekt for sig selv frygter denne særdeles skadelige snylter, der har utallige fiskeliv på samvittigheden. Og så er der hudsnylterne inden for slægten Gyrodactylus. De mest kendte repræsentanter for gruppen er uden tvivl G. salaris og G. derjavini (Figur 2), som er 0,5-1,0 mm lange fladorme der kravler rundt på laksefiskenes hud og æder fiskens overhud udefra. Gyro- foto: buchmann & bresciani

4 FISK & HAV 2005 NR. 59 A Figur 3 VACCINERING Man kan i princippet godt vaccinere ørreder (A) mod fiskerdræber, men i praksis er vaccinen for dyr at fremstille. DNA-vacciner (B) er billigere fordi man bare indsprøjter genet for vaccinen og så lader fisken selv producere vaccinen. Dette har vist sig meget effektivt mod Egtved-sygen, men er desværre endnu ikke en effektiv metode mod fiskedræber. foto: kvl B foto: thomas lindenstrøm 41

5 TIL FORSVAR 42 dactylus-parasitterne har tillige i bagenden 16 små kroge, der bores ind i epitelcellerne og skaber perforeringer i huden. G. derjavini florerer i stort tal på ørrederne (bæk- og havørredyngel) i de danske åer og G. salaris er specielt kendt fra Norge, hvor 45 elve siden 1970 erne er blevet inficeret med snylteren, der som oftest decimerer bestanden af laks katastrofalt. Fisken producerer selv vaccinen Man har nu i ganske mange år vidst at overlevende fisk efter succesfuld behandling af fiskedræber-infektion vil være modstandsdygtige overfor fremtidige angreb fra denne snylter. Der er derfor ikke tvivl om at fisken opnår immunitet mod fiskedræberparasitten. Denne viden har forskere forsøgt at udnytte til at fremstille en vaccine til brug i akvakulturerhvervet, da denne sektor er særligt hårdt ramt af snylteren. Traditionelle vacciner består som oftest af f.eks. døde sygdomsorganismer som sprøjtes ind i værtsdyret for at starte immunsvaret. Men det går ikke med fiskedræberparasitten. Man har nemlig endnu ikke haft held med at dyrke parasitten tilfredsstillende i diverse vævsmedier og cellekulturer, og det har umuliggjort fremstillingen af en traditionel vaccine bestående af svækkede levende eller døde parasitter. Der har derfor de seneste år været foretaget forsøg med en nyere vaccine-type, en såkaldt DNA-vaccine, hvor man udnytter arvemateriale fra snylteren til at lade fisken producere sin egen vaccine (Figur 3). Processen bygger på at gener der koder for snylterens egne molekyler, føres ind i fiskens hud. Fiskecellerne vil, efter at have fået en indsprøjtning med DNA-vaccinen, udnytte deres eget cellulære maskineri til at fremstille snylterens overfladeproteiner på deres egne celler. Det er blevet vist at fiskens immunforsvar efterfølgende genkender disse snylterproteiner, optager dem og udvikler immunreaktioner imod snylteren. Metoden har tidligere vist sig særdeles effektiv mod VHS-virus (virus der giver den såkaldte Egtved-syge) i regnbueørreder i flere forsøg udført på Danmarks Fødevareforskning i Aarhus. Fiskene kan opnå en meget høj grad af beskyttelse mod VHSvirus, men de første studier med en DNAvaccine som skulle gøre fiskene modstandsdygtige over for fiskedræberparasitten, har imidlertid vist sig mindre succesrige. Godt nok reagerede ørreden mod parasitmolekylerne, men det var tilsyneladende ikke nok til at beskytte den mod parasitten. Reaktionerne mod Ichthyopthirius multifiliis er i ørreden åbenbart mere komplicerede end immunsvaret mod VHS-virus. Man vil derfor i fremtiden også satse på andre antigener i parasitten og andre mekanismer i fisken, når der skal fremstilles nye vacciner mod fiskedræber. Det samme gælder også hvis man skal fremstille vacciner mod parasitter i slægten Gyrodactylus. Godt nok ved man at fisken reagerer mod parasitterne, men de vacciner mod monogener som indtil nu har været afprøvet, har endnu ikke givet fuld beskyttelse. Aktivering af gener ved angreb Undersøgelserne af fiskehud har vist at der hurtigt efter infektionerne sker en aktivering af immunforsvarets gener. Specielt ser man at gener for signalstofferne interleukin 1 beta og tumor necrosis factor alpha aktiveres efter infektionen.

6 FISK & HAV 2005 NR. 59 Boks 2 LIVSCYKLUS FOR FISKEDRÆBEREN Gyrodactylus en parasitisk fladorm. Skematisk stregtegning. Denne parasit er hermafrodit og kan altså optræde både som han og hun. Den føder levende unger, som udvikles i dyrets uterus. Afkommet er lige så stort som moderindividet og har selv anlæg til et afkom i uterus. Man ser således tre generationer i en orm. Der findes mere end 400 arter indenfor slægten Gyrodactylus. Illustration fra Buchmann & Bresciani Disse signalstoffer kendes ligeledes fra pattedyrene, og er meget potente stoffer som blandt andet er involveret i betændelsesreaktioner og tiltrækning af immunforsvarets celler. Det er det første led i en række reaktioner, der omfatter aktivering af andre vigtige komponenter i immunsystemet. Siden udtrykkes gener for stoffer med modererende effekt for at reaktionen ikke skal tage overhånd. Ved angreb af Ich ser man efterfølgende aktivering af gener for antistofproduktion og komplement-reaktioner, ikke alene i huden, men også i fiskens milt og hovednyre, som deltager aktivt i immunreaktionerne. Dette er overordentlig væsentligt da antistofferne direkte binder sig til den indtrængende parasit og efterfølgende kan få komplementfaktorerne til at gennemhulle den uønskede snylter. Selvstyrende hud Tidligere var man af den opfattelse at huden primært gav en mekanisk beskyttelse mod indtrængende patogener, men forskning hos blandt andet mennesker har vist at huden er et særdeles aktivt immunologisk organ. Undersøgelserne med de to føromtalte hudparasitter har vist at dette også gør sig gældende for fiskens hud. Der er dog visse væsentlige forskelle, idet de yderste epitelceller i menneskets hud fyldes med keratin og dermed forhorner. Disse celler dør og er således ikke metabolisk aktive, men danner et veludviklet hornlag, der yder god mekanisk beskyttelse. Huden hos fisk forhorner derimod aldrig og forbliver et levende væv, der på mange måder minder om slimhinder hos pattedyr. Fiskens hud besidder f.eks. en mængde slimproducerende celler de såkaldte bægerceller der har en vigtig funktion mod parasitterne. Parasitternes stimulering af produktionen af interleukin 1 beta får bl.a. bægercellerne til at afgive deres indhold af slim. Desuden aktiveres genet for et enzym der kaldes inos. Herved dannes de såkaldte reaktive radikaler, som direkte kan skade parasitten. Det er tydeligt at fiskehudens reaktion også omfatter produktion af signalstoffer 43

7 Figur 4 TIL FORSVAR Scanning elektronmikroskopisk optagelse af immuncelle, en såkaldt makrofag, fra regnbueørreden. Cellen har en afgørende funktion ved fiskens forsvar mod indtrængende mikroorganismer, hvad enten det drejer sig om parasitter, bakterier eller virus. TIL FORSVAR 44 foto: buchmann & bresciani

8 FISK & HAV 2005 NR. 59 der tilkalder reaktive celler, såsom makrofager (Figur 4), der efterfølgende kan optage spise fremmedelementerne og frembringe kampstoffer. Komplement-faktorerne, der er proteiner med dræbende effekt over for parasitter, kan således produceres af de tilkaldte immun-forsvarsceller. Det er desuden blevet påvist at en særlig gruppe af proteiner der med forkærlighed binder sig til kulhydrater, forekommer i fiskens hud. Disse sukkerbindende proteiner benævnes lektiner og kan tænkes at spille en væsentlig rolle på denne kampscene, idet parasitterne er beklædt med sukkerstoffer som let binder lektiner. Sådanne sukkerstof-lektin-bindinger kan være væsentlige for genkendelsen mellem parasit og vært. Samtidig kan komplementsystemet aktiveres alene ved hjælp af lektinerne, hvorfor lektin-parasitbindingen kan føre til skader på snylteren, som herefter opgiver sit forehavende på fisken. Lys derude Den fremtidige forskning vil fokusere på de mange immunstoffer som fiskens hud er i stand til at frembringe selvstændigt. Helt uafhængigt af de indre immunorganer synes huden således at besidde et autonomt system, der er en effektiv barriere mod omverdenens mange angreb. Der kan dog afgives signaler til fiskens immun-central i hovednyre og milt, hvorfra reaktive celler kan rekrutteres. Genorkestret i fiskens hud synes således at udveksle både noder og musikere med gen-orkestret i fiskens centrale immun-organer. Den basale forskning producerer et arsenal af redskaber som siden kan bruges til udvikling af effektive kontrolmetoder. Vaccination er et tiltag der ligger lige for. En generel aktivering af fiskens mange respons-elementer på strategisk udvalgte tidspunkter vil være en anden vej som bliver betrådt med henblik på at holde snylterne i skak fremover. Det kan sikre sundhed hos ikke bare opdrættede fisk, men også vilde fisk, dels gennem mindre smitterisiko fra opdrættede fisk, dels gennem vaccinationer af udsatte fisk. LITTERATUR Buchmann, K. & J. Bresciani, An introduction to parasitic diseases of freshwater trout. Frederiksberg: DSR-Publishers. Websted for Institut for Veterinær Patobiologi: 45

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse Sundhedsstyring 2013 Immunitetsstyring og smittebeskyttelse IMMUNITETSSTYRING Immunitetsstyring Hvad forstår I ved immunitetsstyring? Organer i immunsystemet Lymfeknuder

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo)

Pigment, hvide skjolder (Vitiligo) Vitiligo og hvide ar Info. nr. 2.2 / QI 21.200-DERMA-62 rev. marts 2015 - næste rev. marts 2017 (behandling af hvide pletter og hvide ar på huden) Baggrund Vitiligo er en sygdom i huden, som giver hvide

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Cellers grundstruktur

Cellers grundstruktur Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Industrivirus og industrispionage. It-sikkerhed 2011

Industrivirus og industrispionage. It-sikkerhed 2011 CIOViewpoint 2011 Industrivirus og industrispionage It-sikkerhed 2011 Formålet med denne undersøgelse er at afdække i hvor stort omfang danske virksomheder oplever industrispionage samt angreb mod basis

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får

INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får INDLÆGSSEDDEL (oversættelse af engelsk indlægsseddel) Bravoxin 10, injektionsvæske, suspension, til kvæg og får 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE,

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015

Pas på din havedam. Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Nyhedsbrev d. 19. juni. 2015 Pas på din havedam Du som Koi holder har selv et ansvar over for dine koiér. Da en koi hverken kan tale eller på anden måde gøre dig opmærksom på et evt. problem, er det dig

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere

Læs mere

Faktorer med indflydelse på skrigeri

Faktorer med indflydelse på skrigeri Skrigeri Alle fugle kan være støjende store som små det er en naturlig del af deres adfærd. Fugle udtrykker sig gennem lyde. Alle større fugle larmer. Når vi taler om skrigeri er det vigtigt at skelne

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur

Fiskesygdomskurser. Rapport fra Dansk Akvakultur Rapport fra Dansk Akvakultur Afrapportering for projekt Fiskesygdomskurser under tilskudsordningen til fremme af kompetanceudviklende aktiviteter indenfor fiskeri- og akvakultursektoren DATABLAD Serietitel:

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

STRANDBYGAARD GRAFISK A/S

STRANDBYGAARD GRAFISK A/S DIN TRYKSAGSLEVERANDØR STRANDBYGAARD GRAFISK A/S 4 nøgleord ERFARING: Vort fundament er erfarne og engagerede medarbejdere på alle nøgleområder KVALITET: Vi søger at give kunden lidt mere, end der forventes

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Patientinformation. Lichen Planus

Patientinformation. Lichen Planus Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Naturfarm s Bio Protect Hand Gel, er lavet med særlig tanke på hænder og deres pleje. Vore hænder kommer dagligt i kontakt med alle slags materialer, og er

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

Hvorfor denne pjece? GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 indføres der nye regler på jordforureningsområdet. Der indføres et begreb, der kaldes områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at al jord i byzonen er

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2003 2003-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 11. august 2003 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Hvorfor skal hunden. vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

Nukleinsyrebaseret vaccine til fisk

Nukleinsyrebaseret vaccine til fisk Nukleinsyrebaseret vaccine til fisk»og hvad arbejder du så med?«- Udvikling af nukleinsyrebaseret vaccine mod en rabiesbeslægtet virus i fisk - er ikke det forventede svar. Princippet bag den molekylære

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.

Guide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova. Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6

Læs mere