Girls in Airports & Jens Blendstrup

Transkript

1 Støttet af & Jens Blendstrup Skolekoncert for udskolingen Undervisningsmateriale til dansk - lyrik Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

2 Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet og Fælles Mål 7 LMS præsenterer Tilbud til dansklæreren: 8 Lyrik - et forløb om digte 18 Arbejd med Jens Blendstrups digte 19 Bilag med fire digte af Jens Blendstrup (indgår i koncerten) 2

3 Til kontaktlæreren KONCERTEN Bandet har indgået kunstnerisk samarbejde med digter og forfatter Jens Blendstrup. Blendstrups musikalske digtreciteringer tilfører gruppens musik en ny, eksperimenterende vokal dimension. På original vis og med glimt i øjet væver Jens Blendstrup sine ord ind i musikken og fornyer og udvider det kunstneriske udtryk. er som udgangspunkt et instrumentalt band, som blander jazz og world sammen til nye udtryk. Musikken er inspireret af folkemusik fra blandt andet Mali og Myanmar, blandet med et hav af forskellige genre-referencer. Til sammen skaber det en original og efterspurgt lyd. Dette musikalske univers glider Jens Blendstrup naturligt ind i med sin verbale farvelægning, lyriske finurligheder, humor og levende formidling. Sammen skaber de en koncert, der løfter og tryllebinder. Læs mere på MUSIKERNE ER Martin Stender - saxofon Lars Greve - saxofon og klarinet Mathias Holm - keyboards Mads Forsby - trommer Victor Dybbroe - percussion Jens Blendstrup - oplæser, digter TILBUD TIL DANSKLÆRERE Da koncerten har en lyrikdimension, er der i materialet oplæg til genreforløb om LYRIK. Pluk efter behov i afsnittet Lyrik - et forløb om digte s med henblik på læsning af fire digte af Jens Blendstrup. Digtene indgår i koncerten. Teksterne findes på bilag 1 og 2 bagerst i materialet. Afpas forløbet efter klassetrin og fagligt niveau. Erfaringsmæssigt får eleverne en større koncertoplevelse, hvis de ved, hvem der kommer, og er forberedt på mødet med musikken. Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede dansklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 3

4 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Udskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 45 minutter Nedtagningstid: Hjælpere: Lokale: Scene: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: 45 minutter En pedel / to store elever til at hjælpe med at bære ind og ud. Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang. Helst ikke idrætshal 5 x 3 m på gulv På stole 220 V Ja, tak Vand, kaffe, the m./ mælk. Evt. lidt frugt og brød. Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Lars Greve Mail: girlsinairports@gmail.com Telefon: EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtige for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 4

5 Støttet af Koncert med Foto: & Jens Blendstrup KLASSER STED TIDSPUNKT

6 LÆRERARK Undervisningsmaterialet og Fælles Mål F Ved brug af dette materiale tilgodeses væsentlige fælles mål for faget dansk. (LMS fremhævelser) FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevel- se og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. SLUTMÅL - EFTER 9. KLASSETRIN Det skrevne sprog læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier vurdere eget udbytte af det læste Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer 6

7 LMS præsenterer: & Jens Blendstrup Bandet og forfatteren Jens Blendstrup spiller koncerter hvor livets alvor og grotesker formidles musikalsk og humoristisk. De spiller sammen, fordi de ikke kan lade være. er et instrumentalt band, der blander jazz og world sammen til et originalt og efterspurgt udtryk. Gruppen har deres helt egen tone og stil, hvor tilføjelsen af en afrikansk rytmefornemmelse og farvelægningen af en i øvrigt kølig musik er noget af det, der giver gruppen deres unikke præg. Blandt andet er fraværet af en bas med til at få musikken til at svæve som en fin brise. har vundet en Danish Music Award og i de sidste to år turneret i Europa, Brasilien, USA og Kina. Lars Greve Saxofonist og klarinetist. Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og spiller i en lang række orkestre. Har medvirket på mange udgivelser og turneret i hele verden. LÆRER/ELEV Martin Stender Saxofonist. Bandets komponist og skaberen af Girls in Airports. Martin er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og har også stiftet Jeppe og Jazzhyænerne og WinterPalace. Victor Dybbroe Percussionist. Victor har rejst meget i Afrika og på Cuba og lært at spille af musikere, han har mødt. Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og spiller også i bands som Soffie Viemose og Traveling Tribes. Keyboards. Mathias er bandets musikalske styrmand, fordi han både styrer bas og akkorder. Han spiller i en lang række orkestre og er ligeledes uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Mathias Holm Mads Forsby Jens Blendstrup Trommeslager. Uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og medvirker i bands som Plants og Frisk Frugt med flere. Mads har samlet musikalske indtryk fra mange rejser til Afrika og skabt en personlig lyd på trommesættet. Forfatter, født i Debuterede i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk. Har siden skrevet romaner og radioskuespil, mest kendt er romanen om hans far Gud taler ud (2004). Jens Blendstrup har jævnligt arbejdet med musikere, men hans tragi-komiske stil har i samarbejdet med fået tilført en større grad af eftertænksomhed. Modtog april 2013 Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat. 7

8 Til dansklærer LYRIK - et forløb om digte 8

9 Lyrik LÆRERARK - et danskforløb om digte Indledning Gør eleverne klart, at de skal arbejde med lyrik, og forsøg i fællesskab at nå frem til en definition af begrebet. Lad derpå klassen brainstorme på spørgsmålet: Hvad kendetegner et digt? Skriv med på tavlen. Korriger misforståelser undervejs. Brug evt. nedenstående fakta: FAKTA OM DIGTE Et digt er en kort koncentreret tekst, der er opbygget af en eller flere strofer (afsnit). En strofe er det, man i daglig tale kalder et vers. Hver strofe er opbygget af et antal vers (linjer). I traditionelt opbyggede digte og i sange er der ofte det samme antal vers i hver strofe. Lyrik er fortættet sprog. Digte er karakteriseret ved brug af billedsprog (metaforer og sammenligninger) Der kan forekomme besjæling (dyr, planter og ting får menneskelige egenskaber) Titlen er central, en nøgle til digtet! Et digt kan være 1. traditionelt opbygget med et fast system: - ensartede strofer - faste rim - måske endda samme antal stavelser i verselinjerne, placeret ens i hver strofe. (Ses ofte i sange, der skal passe til en melodi). 2. utraditionelt opbygget: - modernistiske digte - metadigte (digte om digtet selv, om det at skrive digte, jf. digtet på næste side) - knækprosa = prosa, der er knækket (dvs. delt op i verselinjer) efter en bestemt idé og gjort til lyrik - figurdigte (eller billeddigte), hvor formen understøtter indholdet (jf. s. 12) - haikudigte med deres egen strenge form (jf. s. 13) Et digt indeholder som regel et brud - et overraskende skift i handlingen (jf. s. 11) De fleste digte hviler på forfatterens refleksioner over et særligt emne (jf. s. 11n.) Rytme, rim og remser: Mange digte er som musik. Man kan klappe en takt, mens man læser det. Man siger, at digtet har sin egen rytme, eller at det synger. Ofte rimer digtets vers på hinanden i et fint mønster. Man taler om enderim (se s. 14) og bogstavrim (se s. 15). NB! Rytme og rim er ikke en betingelse i moderne digtning. Typografi og tegnsætning er forfatterens eget frie valg - hvis der overhovedet er brugt tegn! Der opereres med realplan og billedplan. Der er altid et jeg i et digt (som dog også kan hedde du eller han!). 9

10 LÆRER/ELEV ET DIGT OM AT DIGTE ET DIGT... En vigtig pointe ved digte er, at de ikke nødvendigvis skal forstås 100 %, men derimod at de sætter spørgsmålstegn ved det, vi tror, vi forstår, og ved den måde, tingene sædvanligvis fungerer på. Altså stiller spørgsmål til vores liv. Det udtrykker Halfdan Rasmussen således: DIGTE SKAL IKKE FORKLARES Digte skal ikke forklares af digteren. Han er ikke en handelsmand der ringer på din dør for at lovprise og sælge anvendelig poesi. Han skriver ikke for at dække et behov eller skabe et. Han skriver for at begribe sig selv og sin tid. Poesi er en erkendelsesproces og ikke bare et konserveringsmiddel til henkogning af solnedgange og fuglefløjt. Digteren er ej heller opfinder. Det er ham ikke nok at finde ud af. Han må finde ind til. Derfor er hans digte spørgende. Ikke besvarende Digteren sender breve til sin samtid. Breve som ofte kommer uåbnede tilbage. Adressaten ubekendt. Men han bliver ved med at skrive og spørge. Og han bliver ved med at søge svar. Umættelig er hans nysgerrighed. Hvorfor? Hvorhen? Hvortil? Han spørger som et barn. At digte er at spørge. Hvem er jeg? Halfdan Rasmussen SPØRGSMÅL Hvad kalder man den type digte, som handler om digte eller om at digte? (SVAR: Se forrige side.) 10

11 LÆRER/ELEV BRUD I mange digte findes det, man kalder et brud. Bruddet er ofte der, hvor der sker et overraskende skift i handlingen, eller hvor spændingen og intensiteten stiger. Et eksempel på sådan et brud findes i Knud Sørensens digt: HUSET HVOR MANDEN Huset hvor manden hængte sig og først blev fundet et par måneder efter da postbudet kom med kvartalsregningen fra telefonselskabet står stadig tomt. Der er én der kører forbi hver dag. Han venter på at arvingerne skal indse at sådan et hus kan man ikke sælge til den pris. OPGAVE: Find bruddet i Knud Sørensens digt! REFLEKSIONER Noget af det vigtigste i en digtanalyse er at finde digterens refleksioner. Refleksion betyder, at fortælleren gør sig nogle overvejelser over et alment problem, fx liv, død, opdragelse, krig, kærlighed osv. Det er ikke i alle digte, at digterens refleksioner træder frem, men når man leder efter dem, lærer man meget om digtet. 11

12 LÆRER/ELEV FIGURDIGTE JAG VILL LYDA ORDER general bussi general bussi general bussi general bussi general bussi general bussi general bussi general bussi jag vill lyda order jag vill lyda order jag vill lyda order jag vill lyda order jag vill jag vill jag vill jag vill lyda lyda lyda lyda lyda lyda lyda order order order order order order order Åke Hodell OPGAVE Læs og se på digtet ovenover af svenskeren Åke Hodell. Digtet hører til gruppen af de såkaldte figurdigte, hvor den figur, ordene tilsammen danner, hænger sammen med digtets indhold. Snak om, hvad figuren forestiller, og hvorfor forfatteren har valgt denne figur til sit digt? (Figuren kan være nemmere at tyde, hvis papiret drejes 90 grader!) 12

13 LÆRER/ELEV HAIKUDIGTE Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 stavelser fordelt på tre grupper med henholdsvis fem, syv og fem stavelser, mere præcist mora. (Det overholdes dog ikke altid, især ikke i oversættelser eller i haikudigte skrevet på andet end japansk.) Haiku-digtningen opstod i 1600-tallet. En af de kendteste digtere fra denne tid er Matsuo Basho. Siden er digtformen undergået flere forandringer og fornyelser og har, især i det 20. århundrede, bredt sig til den vestlige verden, hvor mange forfattere benytter formen. Haiku skal 1. indeholde natur 2. foregå i nutid. Haikudigte beskriver dybe stemninger med få ord og beskriver lyde, syn eller følelser på en højst simpel måde ved brug af meget få ord. Det er disse forhold, der gør haiku-digte så dybe og på samme tid simple. Eksempel på et haikudigt: Sommerfuglene hvorfor bruge mange ord et kan gøre det Ole Bundgaard OPGAVE Tæl stavelserne i de enkelte vers. Overholder Ole Bundgaard haikudigtets stramme form? Tænk på naturen, og vælg et fænomen, som du er fascineret af. Prøv nu at skrive et haikudigt, der udtrykker din oplevelse af det. Husk reglerne! 13

14 LÆRER/ELEV RIM ENDERIM Vi bruger her tre sange (digte) af Kim Larsen til at finde rim. Der er tale om de mest almindelige typer rim, enderim. Der findes tre forskellige slags enderim: parrim (aabb) krydsrim (abab) omsluttende rim (abba) FRU SAUTERNE Klokken er slagen fem...a nu går de sidste hjem...a lægger sig lidt til ro...b en times tid eller to...b sammen og hver for sig...c jeg ville ønske, De skulle med mig...c parrim parrim parrim OM LIDT BLI R HER STILLE Om lidt bliver her stille...a om lidt er det forbi...b fik du set det du ville...a fik du hørt din melodi...b krydsrim rimer? stimer? kimer? VI ER DEM limer? timer? Lige siden vi var lille...a sa e vor moder at vi ville...a gå i hundene en dag...b men så sagde fader også...c lad dem te sig som en tosse...c det er deres egen sag...b sådan er det jo i dag...b parrim b = omsluttende rim parrim b = omsluttende rim 14

15 LÆRER/ELEV RIM (fortsat) BOGSTAVRIM En anden type rim er bogstavrim. Bogstavrim opstår, når forbogstavet er det samme til et eller flere ofte på hinanden følgende ord. Bogstavrim bruges almindeligvis til at understrege rytmen i digtet. Her er et eksempel på et digt med bogstavrim. Digtet er af Margaret Lindhardt. MAGTMIDLER Mange magtfulde mænd manipulerer menneskelige mennesker med menneskelig OPGAVEFORSLAG 1. Skriv et digt med bogstavrim. Det må gerne være et vrøvlevers. 2. Skriv et digt med rim i. Du må selv bestemme hvilke. 3. Skriv et digt under en af følgende tre overskrifter: FOR SENT NU DEN FØRSTE GANG HVORFOR? 15

16 LÆRER/ELEV DIGTØVELSE: DEN LANGE VEJ vejen er lang solen skinner langsomt træerne nyder det og lokker med deres frugt og lugt af frihed rækker op efter et æble men tynges til jorden af skoletasken der er lang vej før jeg kan nå og hvad er det jeg får - Poul-Erik Jeppesen (1983) OPGAVE - DEN LANGE VEJ 1. DIGTANALYSE Snak om digtet i klassen. Hvad får digtet jer til at tænke på? Hvad vil forfatteren sige med sit digt? Bemærk titlen. Fokus på typografi: Hvorfor har digteren valgt ikke at benytte nogen form for tegnsætning, på nær en tankestreg til sidst -? Bemærk, at der også kun er brugt små bogstaver. Hvordan spiller typografien sammen med digtets indhold? 2. OMSKABNING AF DIGTET Prøv nu at klippe digtet ud, vers for vers. NB. Husk, når vi taler om lyrik, betyder vers (verse)linje! Når du har hele rækken af vers liggende foran dig, kan du selv lave dit eget digt ved at sætte dem sammen på en ny måde. Skriv dine nye digte ned. 16

17 OPLÆG TIL DISKUSSION OM DET GODE DIGT DET GODE DIGT skal ramme læseren og få hende/ham til at tænke og føle med, ja gerne videre. skal give et poetisk løft - et budskab er ikke i sig selv nok. forfatteren skal have noget på hjerte og kunne formidle det i et poetisk sprog skal indeholde - sproglige, gerne sprogfornyende, billeder (sammenligninger og metaforer. Ikke klichéer!) - følelser - engagement skal blive bedre og bedre, for hver gang man læser det. MEN: To læsere er ikke nødvendigvis enige om, hvad der er god digtning, for individuelle forskelle spiller ind - vi oplever, føler og tænker forskelligt. Nogle gange kan et digt ved første gennemlæsning forekomme ligegyldigt, kedeligt eller selvhøjtideligt, men hvis man går dybere ind i det, kan det vise sig at indeholde noget interessant. Ofte er det gavnligt at drøfte et digt med andre, at høre om andres oplevelse ved at læse det. Selvfølgelig er der også digte, der ikke har nok at byde på, som er overfladiske, sentimentale eller klichéprægede. Tidligere krævede man af et digt, at der var enhed i form og indhold. Der var også strenge krav til rytme og rim. Her følger nogle eksempler på, hvad vi i dag tænker om digte: Et digt skal provokere eller berøre sin læser, og man skal kunne lede efter dets hemmelighed. Et digt skal læses således, at man smager på ordene, når man siger dem. At læse et digt op er at fortolke det. Man læser det på sin måde - som man selv forstår det. At digte er at beskrive stemninger. At læse - eller lytte til - digte er at opfange stemninger. DISKUSSION En dansk forfatter har engang sagt: Et digt skal ha de samme kvaliteter, som en snedker vil kræve af en stol. Det skal være smukt og holdbart. SPØRGSMÅL Hvad menes der med smukt og holdbart? Kan en stribe ord være smukke og holdbare? 17

18 LÆRER/ELEV ARBEJD MED... JENS BLENDSTRUPS DIGTE (bilag 1 og 2) Her følger forslag til åbningsspørgsmål til digtene: - Hvad får digtet dig til at tænke på? - Hvordan leder titlen læseren på vej? - Hvordan spiller titlen sammen med digtet? - Hvilke litterære virkemidler benytter Jens Blendstrup? - Er der et brud i digtet? - Beskriv digtets jeg-person i hvert digt. - Er digtet overvejende lyrisk, episk eller dramatisk? - Hvad vil Jens Blendstrup fortælle sin læser? Afsluttende: - Hvad er kendetegnende for Jens Blendstrups måde at skrive digte på? - Kender du til andre digtere, der skriver på samme måde? Jens Blendstrup - i selskab med Nilens gud Foto: Lars Gundersen Jens Blendstrup Forfatter, født i Debuterede i 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk. Har siden skrevet en række romaner og radioskuespil, mest kendt er romanen Gud taler ud (udkom i 2004), der handler om hans far. Er siden blevet dramatiseret på Husets Teater i København. Jens Blendstrup har været medlem af en gruppe af digtere, der går under navnet Øverste kirurgiske. Det er herfra han har sin særlige stil, som af mange beskrives som tragi-komisk. Han har altid været glad for at arbejde sammen med musikere, men nyder især sit nye samarbejde med, som han anser for dybt professionelle musikere. Deres musik har inspireret ham til at skrive i et helt andet eftertænksomt univers. Jens Blendstrup udtrykker det selv sådan: Det er dejligt at få nogle nye farver på paletten! 18

19 Bilag 1 JENS BLENDSTRUP De flyder hjemmefra Når menneskebørn når en vis alder tænder deres forældre for alle vandhanerne, indtil alle ruderne sprænges, indtil trykket bliver så stort, at der ikke længere er nogen hænder der kan holde fast i hinanden. Så flyder alle døtrene og sønnerne ud med deres lange ustyrlige lemmer og deres tvivl og deres nysgerrighed og deres gode opdragelse, som er pakket i bittesmå vandtætte balloner sammen med kodimagnylerne og drømmene de navigerer efter. Så flyder ungerne simpelthen hjemmefra og river-rafter sig gennem livet så godt de nu kan for vandet i deres ører. Og kulden i deres tøj. Og hastigheden hvormed de flyder. Link til en live-version af digtet De Flyder Hjemmefra med : Digtere er grimme. Digtere er grimme. Hvis digteren er smuk er det fordi digteren ingenting vil sige. Jo grimmere en digter er jo mere vil hun eller han sige. Hvis digteren har en vorte i panden er digteren utrolig begavet. Hvis digteren trækker vejret gennem en udhulet knogle hvilket overhovedet ikke er umuligt er digteren mageløs talentfuld. Hvis digteren er et dårligt menneske som samtidig ser grim ud får han nobel prisen før eller siden. Hvis digteren er afgået ved døden samtidig med at han er grim, vil digteren opnå den sjældne ære at blive besøgt af en talstærk fanskare. Hvis digteren samtidig hadede alle andre digtere, og slog sin kone, var digteren en bandsat dygtig forfatter, og en overset essayist. Hvis digteren havde hareskår, og horede, og drak og bedrog sin kone og udplyndrede dele af Indokina, og sodomiserede i nærheden af bornholmske rundkirker er han sin tids måske allerstørste. Kønne digtere uden dårlige træk kommer ingen vegne. 19

20 Bilag 2 Digtere er gamle Digtere er minimum 200 år. De fødes gamle. De træder ind i verden som midaldrende fostre. De kræver porter i modermælken: Giv mig så den skide porter. Straks. Ellers må jeg jo selv finde den frem!? Man kan se det på deres hænder, fra de kommer ud er de ru af taster. Deres gråd er en påkaldelse af guden medusa. Deres moderbinding er fundamental. De holder om moderen som det missil der skal få dem til at gå gennem mure. Modermælk skal presse dem frem, til torpedering. Deres alder kan ikke ses. Kun i øjnene kan det ses. Deres øjne vender bagud, deres syn er et tværsnit af middelalder og en pølsevogn. Alt hvad de hører skal ganges med tusind. Alt hvad de ser skal lukkes og åbnes før det får at sætte sig som et synsindtryk på en bænk i en park. Digtere er gamle. Deres hor er rubiner. Deres ord er sammenpresset tungetale der hele tiden er på nippet til at blive omdannet til olie. De klæber til alt hvad de siger, og alligevel må de gøre sig fri. Alle deres klæbrige ord. Det er ulideligt. Digtere er gamle. De er satans SATANS gamle. Digtere der ikke er gamle hedder Hanne Vibeke Holst. Koncentration Nu gik den Nu kom den igen Nu gik den Nu kom den igen Nu gik den Nu går jeg kraftedme i bad 20