Vi deler vores viden, og vi deler vores oplevelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi deler vores viden, og vi deler vores oplevelser"

Transkript

1

2 Bjørnens Sportsfiskerforening er en meget aktiv lystfiskerforening med mange fisketure, og samtidig har vi et meget aktivt foreningsliv med to klubaftener hver uge, idet vi mødes hver mandag og torsdag aften i vores hyggelige og velindrettede klublokaler. Vi benytter desuden lokalerne til bl.a. fluebinding i dagtimerne. Året igennem har vi ture til de Sjællandske kyster. Vi har også havture og åture, ligesom vi arrangerer ture til de øvrige landsdele, hvor vi fisker på kysten eller i åerne. Vi har hvert år også ture til f.eks. den svenske å Lagan. Vi fisker både kyst, hav, vandløb, sø og Put & Take, og i vores klublokaler afholder vi kurser og har forskellige foredrag, ligesom vi både fremstiller og vedligeholder grej, og naturligvis hygger vi sammen. Gennem teoretiske og praktiske kurser videreudvikler vi medlemmernes viden og færdigheder. Med vores mentorordning sikrer vi, at hvert nyt medlem kommer hurtigt ind i vores sociale netværk, og er der behov for det, hjælper vi med at få det nye medlems grej fuldt optimeret, ligesom vi guider det nye medlem på de første ture. Vi arbejder også med vandløbs og fiskepleje ved Store Vejle Å, hvor vi gennem et naturskolekoncept involverer Albertslunds skoleelever. Bjørnen blev stiftet helt tilbage i I starten var vi en lokal forening i Bjørnens Kvarter i Albertslund. I dag har vi medlemmer også fra andre kommuner. Vi flyttede i januar 2012 til den gamle Roskilde Kro i Albertslund. Bjørnen har i alle årene været medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, og vi er desuden medlem af Vestegnens Sportsfisker Sammenslutning, hvilket giver os fiskeret i de to lokale søer Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. Du kan læse mere om Bjørnen her i bladet samt i vores informationsfolder og desuden på vores hjemmeside - På hjemmesiden kan du på delsiderne Kalenderen, Turplan og Aktivitetsplan se vores kommende aktiviteter, herunder også vores forskellige ture. På delsiden, der hedder Vejen til Bjørnen kan du på et kort se vejen til Roskilde Kro. Adressen har du herunder, og du er meget velkommen til at besøge os, så du kan få et indtryk af vores hyggelige klubliv. Kontingentsatser årligt 2015 Seniorer kr. 595 Juniorer kr. 300 Pensionister kr. 525 Familier kr. 845 Ved indmeldelse efter 31. juli får du resten af året til halv pris. Foreningens åbningstider og adresse Mandag og torsdag kl Bjørnens Sportsfiskerforening Roskilde Kro Egelundsvej 7-C - 1. sal 2620 Albertslund Vi deler vores viden, og vi deler vores oplevelser 2

3 Bjørnens bestyrelse m.m. Herunder har du Bjørnens bestyrelse, som den ser ud efter vores generalforsamling i februar Du kan sædvanligvis altid træffe et bestyrelsesmedlem på vores klubaftener. Formand Kasserer Erik Kjeld Willerslev Tel Lund-Thomsen Tel Hans Nielsen Tel Henrik Torp Tel Nick Lundahl Tel Poul Seiler Tel John Rasmussen Tel Kjeld: kwiller@webcontact.dk Erik: lundthomsen@live.dk Hans: hn@adr.dk Henrik: ht@enitek.dk Nick: famlundahl@webspeed.dk Poul: poul.s@hotmail.com John: ibrasm01@gmail.com Herover har du bestyrelsens mailadresser. Suppleant til bestyrelsen er Bruno Hansen Revisorer Henrik Møller og Helge Apollo Jönsson Revisorsuppleant Ole Pedersen Næste klubblad udkommer i september måned 2015 og sidste frist for rettidig indlevering af indlæg til bladet er mandag den 17. august Forsiden: Specialisten på Poppelsøen i Ballerup og stør, det er Glenn Theiltoft. Her præsenterer Glenn et nydeligt eksemplar på 6,0 kilo. Den blev naturligvis sat tilbage i søen, som den skal. Den Gamle Redaktør Ib Rasmussen vil som sædvanlig gøre opmærksom på, at indlæg til klubbladet fortsat kan fremsendes til: ibrasm01@gmail.com ( Ring evt. på ) Læs mere på 3

4 4

5 Mosens Dag Vi skal gerne samle medlemmer til dette hyggelige arrangement. Det er altid Mosens Dag den første søndag i september måned. En dag, hvor vi kan promovere vores forening, og samtidig også fortælle om vores lokale St. Vejleå og lade gæsterne prøve fiskeri og vores Fiskestikonkurrence. 5 Mosens flotte plakat viser årets dato, som altså er søndag d. 6. september. Vores indsats kræver, at vi stiller med 8-9 mand plus gerne vores juniorer, som kan hjælpe til med både vores gæstefiskeri og vores konkurrence. Der er igen i år også Vestegnens Kulturuge, og belært af sidste års større deltagelse af foreninger og organisationer har vi denne gang bestilt en bedre placering, og der vil også være taget højde for den helt nødvendige sikkerhedsafstand ved vores gæstefiskeri. Jeg går snart i gang med at opdatere vores udstyr og årets udgave af vores spørgekonkurrence. Tilmeldingsmailen kommer snart - Jeg sender snart en mail ud til foreningens mailgruppe, hvor jeg høfligst beder jer om, at I tilmelder jer til dagen. Opgaven på dagen bliver så at pakke vores pavillon og øvrigt udstyr ned i Jan Hansen trailer (tak til Jan), hvorefter vi kører til Mosen, stiller op og fordeler opgaverne og pauser mellem os. Vi får igen i år grillmad og drikkevarer, og Vestegnens Sportsfisker Sammenslutning og I/S Vallensbæk Mose bidrager med penge, som dækker vores udgifter til bl.a. præmier og tryk af de nødvendige spørgeskemaer til vores konkurrence. Jeg håber, at vi kan stille et stærkt hold medlemmer, som kan få en rigtig hyggelig dag sammen - Jeg takker på forhånd. - Kjeld

6 Formandens Hjørne Orientering fra formanden. Nu er vi på vej mod sommertiden, hvor kystvandet bliver lunt, og dagene er allerede så lange, at vi nærmer os årets længste dag, som bliver d. 21. juni. Bladet denne gang rummer gennemgang af fiskeriet i årets første måneder. Vi har fundet en vinder i Put & Take fiskeri og en vinder i Hornfiskekonkurrencen. Det fortæller Erik om her i bladet. Næste konkurrence er så vores Torskekonkurrence lørdag d. 13. juni, hvor tilmeldingen ser fin ud. Jeg vil i denne udgave fortælle lidt om Lidt af hvert først lokalt. Banebyggeriet i Mosen - Bygningen af Banedanmarks nye højhastighedsbane er nu også sat i gang i Vallensbæk Sø. Der bygges mange steder på Sjælland nu. Lige p.t. er man i gang med at forlænge kanalen mellem de to søer. Da man skærer 60 meter af søens bredde ind mod motorvejen, er der naturligvis behov for at forlænge kanalen, så den kan fortsætte igennem den kommende vold, hvorpå banen skal ligge. Så du vil møde bl.a. dette skilt og desuden et skilt som fortæller, at stien langs med kanalen er lukket frem til december Så vil du over til Vallensbæk Sø så følg de opsatte gule pile på Vejlegårdsvej. Du kan stadigvæk fiske i Vallensbæk Sø, men der skal naturligvis vises hensyn over for byggeriet. Sådan forventer vi, at det vil være under hele byggeriet. Så vis hensyn, så fiskeriet kan fortsætte. Stien er p.t. også oversvømmet - Der bygges på livet løs. 6

7 Der er også store byggekraner i gang, så der er god grund til at se sig grundigt for, hvis du vil fiske dernede. En af de spændende opgaver bliver opførelsen af sektioner af volde langs med motorvejen. Ved det byggeri kan der ske det, at vi får fisk spærret inde bag voldene. Dem har Banedanmark dog lovet vil blive sat ud i søen igen, men mon ikke de flygter forinden. Fisketegn i Mosen - Fiskeriet i Mosen administreres jo af VSS dvs. vores fælles lokale foreningsorganisation Vestegnens Sportsfisker Sammenslutning. Desværre konstaterer vores kontrollanter, at de ikke sjældent møder nogle dem helt ukendte lystfiskere, som ikke har købt dagkort. Det koster i øvrigt kun kroner 20. I en del tilfælde oplyser sådanne ikke-dagkortshavende lystfiskere, at de er medlem af en VSS-forening dvs. Ishøj, Albertslund Sportsfiskerklub, Vallensbæk eller Bjørnen, de kan bare ikke dokumentere det. Det skal de faktisk kunne, hvis de altså er medlem af en af nævnte foreninger. Bestyrelsen i VSS er derfor blevet bedt om at erindre deres medlemmer om, at alle er pligtige til at medbringe deres foreningsmedlemskort ved fiskeri i Mosen. Bjørnens medlemmer kan dokumentere medlemskabet ved at fremvise enten det kvitterede girokort fra seneste kontingentopkrævning eller eventuelt kvitteringen for kontingentbetalingen på netbank eller som sidste mulighed medlemskortet, som vi kan printe ud fra medlemssystemet hos Danmarks Sportsfiskerforbund. Medlemskortet fra Sportsfiskerforbundet kan du printe ud på Forbundets medlemssystem på nettet. Dertil skal du bruge dit medlemsnummer, som står bag på dit eksemplar af Sportsfiskeren, og desuden skal du bruge din adgangskode fra Forbundet. Har du brug for hjælp til det, så spørg vores flinke kasserer eller formanden, som kan hjælpe dig med det. Fiskeundersøgelse og flere fisk i Mosen - Vi har gennem I/S Vallensbæk Mose (ISVM) fået en biolog til at undersøge og bedømme fiskebestandene i Mosen. Resultatet viser, at fiskene i Mosen er typiske for søer i biologisk ubalance. Søerne er altså ikke optimale, og fiskene er derfor mindre i størrelse sammenlignet med fisk fra søer i balance. Lidt interessant for dem, der fisker dernede, er det vel, at gedderne primært opholder sig i Tueholm Sø og aborrerne primært i Vallensbæk Sø. Der er dog alt for mange skidtfisk, og der er for få rovfisk, altså gedder og aborrer. Det skal der nu gøre noget ved, og heldigvis ligger der hos ISVM nogle penge til opgaven. For øvrigt fangede biologens garn ved undersøgelsen en enkelt stør! 7

8 Vi har i VSS nedsat et foreløbigt fiskeplejeudvalg bestående af Steen Lyngsø og Bjørnens formand, men vi har også inviteret Arne Lie fra Albertslund til at være med, når vi nu skal arbejde videre på hvilke fisk, vi ønsker udsat i søerne. Meget taler selvfølgelig for gedder. I øvrigt har vi også involveret DTU Aqua i bedømmelsen af de muligheder, vi har mht. fiskeudsætninger. Der vil på længere sigt blive tale om en oprensning af søerne. Der ligger et meget tykt lag såkaldt sediment på bunden af søerne stammende fra blade og alt muligt snavs, som i tidens løb er sunket til bunds. Flere steder er laget op mod cm dybt, eller måske endnu mere. Sedimentet er fyldt med næringsstoffer og er således med til at holde søerne i den dårlige balance. Det menes, at der vil gå 5-7 år før en sådan oprensning kan komme på tale. Vi arbejder dog på, at den bliver fremrykket betydeligt. Desværre er det en meget omkostningstung opgave. Foreløbig er målet et bedre fiskeri. Bjørnen har fået ny Facebookprofil - Formanden lavede for nogle år siden en Facebook profil, men den har ikke fået den opmærksomhed, som den kunne. Den var nu heller ikke helt hensigtsmæssig opbygget. Formanden er desværre ingen ørn til Facebook. Derfor har vores bestyrelsesmedlem Henrik Torp påtaget sig opgaven med at starte en helt ny profil. Tak for det. Den hedder naturligvis hele vores foreningsnavn. Den gamle profil er væk nu, og jeg skal lære at bruge den nye. Hvad kan vi så bruge den profil til. Den kan bl.a. bruges til, at vi kan dele vores oplevelser i tekst og billeder, vi kan promovere foreningen til vores omgivelser, både private venner, facebookvenner og familier, og vi kan lave aftaler på den nye Facebookprofil. Den ser lige nu sådan her ud. 8

9 Vi kan også aftale ture på Facebookprofilen, private ture, hvor vi kan invitere klubkammerater til at deltage. Så besøg den nye profil og brug den. Der er et link til Facebookprofilen på vores hjemmeside, det står til højre på forsiden lige under besøgstælleren. FB står der, og klikker du på det link, og er du i forvejen logget ind på Facebook, så ryger du direkte ind på den nye profil. Er du ikke logget ind, skal du gøre det samtidig. Sms-turgrupper - Vi har en anden mulighed for at kommunikere om de mere private ture. Vi kan oprette en eller flere sms-grupper med de af foreningens medlemmer, der ønsker at være med. Vi kan så invitere medlemmerne i en sådan smsgruppe til at deltage i en privat tur. Jeg har lige sendt en mail rundt til Bjørnens mailgruppe, hvor alle inviteres til at tilmelde sig til sms-grupper. Det hele er beskrevet i den mail. Det er naturligvis helt frivilligt, om man vil på en sådan sms-gruppe, og man kan naturligvis til enhver tid framelde sig igen. 9 Ved at tilbyde ture kan man på den måde få fyldt sin bil op og få nogle at fiske sammen med. Er der flere, der melder sig til, end dem der kan være i den pågældendes bil, må de eventuelt overskydende, der tilmelder sig, selv arrangere deres transport. Den der lægger tilbuddet ud bliver altså ikke pr. automatik turleder for deltagere i flere biler. Vi skal dog have for øje, at sådanne sms-ture ikke lægges på et tidspunkt, hvor der i forvejen er en klubtur f.eks. i en weekend. Fisketure i bladet opdateret med 2. halvårs ture - Vi har nu fået 2. halvårs ture sat på her i bladet, både kystture og andre ture inklusive vores havture, så der er noget at tage fat på. Poul Seiler har nu påtaget sig rollen som turleder for Laganture, og dem kommer der en håndfuld af i løbet af året. Bruno brillerede med en flot 6 kilos laks sidste år, så lad os se om andre eller Bruno selv vil overgå den i år. Lad os drøfte Facebook og sms-tursystemet på en klubaften. God sommer til alle. Venlig hilsen Kjeld - Vi ses i Bjørnen

10 Februar 2015 Flemming Nielsen Torsk 2,700 kg. Marts 2015 Ole Pedersen Havørred 2,100 kg. April 2015 Glenn Theiltoft Stør kg. 10

11 11

12 Hvor i alverden skal vi holde årets put konkurrence? Spørgsmålet kommer op hvert eneste år, når vi skal planlægge årets fisketure. Spørgsmålet er vigtigt, og ikke kun fordi vi gerne vil finde en sø hvor vores medlemmer kan fange fisk, men også fordi vi hvert år får kritik af de elendige søer vi finder, hvor det er helt umuligt at fange fisk. Vi skal jo selvfølgelig nok vare os for blot at antyde, at de manglende fangster måske kunne skyldes, at vi selv mangler erfaring ud i kunsten at fange fisk i en put sø. Nå men, efter sidste års afstikker til Roskilde valgte så i år, at vende tilbage til Simons sø i Gundsømagle, for nu skulle det være, nu skulle der fanges fisk. Og jeg skal da lige love for, at det kunne få folk ud af sengen sådan en lørdag morgen den 2. maj. 7 mand stærk mødte vi ved 8-tiden på p-pladsen foran Roskilde Kro, og efter at vi havde fordelt os i bilerne, kørte vi mod Gundsømagle og de ventende regnbueørreder. Vi havde fået en særdeles fin vennepris af Simon, og den inkluderede 6 timers fiskeri, fri fangst af ørreder samt en øl og/eller vand til vores frokost. Samtidig var det lykkedes grill mesteren at sammensætte en menu bestående af frankfurtere, brød, stærk sennep, mild sennep, sur sennep, sød sennep, tomatketchup, remoulade, rå løg og ristede løg og alt sammen til den uhørte lave pris af kun 130 danske kroner. 12

13 Vel ankommet til Simons sø kunne vi konstatere, at der var masser af ledige pladser hele vejen rundt om søen, så det var bare med at få valgt plads, få grejet rigget til og komme i gang med at fiske. Simon havde i forvejen fortalt os, at vi ville komme til at fiske på 400 kg nyudsatte regnbueørreder, så der var noget at glæde sig til. Kl var halvdelen af fisketiden gået, og Simon kom med de lovede øl og vand, og da grill mesteren serverede de lækreste pølser med det lækreste tilbehør, ville bifaldet næsten ingen ende tage. Efter ca. 45 minutters intens nydelse kunne vi igen gå i gang med at fiske. Og det gjorde vi så, - vi fiskede og fiskede og fiskede ikke noget. 5 minutter i lukketid og der lyder et brøl fra Peter. Alle kunne høre det, men ingen forstod hvad han sagde, men vi var alle klare over, at det måtte være vigtigt. John, som stod nærmest smed hvad han havde i hænderne, fandt et fangstnet og styrtede til undsætning. Noget kunne tyde på, at John havde en anelse om, at Peter ikke var alt for sikker med et fangstnet. Sikker netning, på land med dyret, aflivning og efterfølgende vejning, regnbueørred på 1,5 kg. Tiden er gået, konkurrencen er slut og vi havde fået en vinder. Nu kommer problemet så med at finde ud af, hvor pokker vi skal tage hen næste år, - men vi kan jo lade Peter bestemme det. ELT 13

14 Onsdag den 22. april var for længst indskrevet i min kalender som dagen, hvor noget vigtigt skulle ske. Det vigtige var naturligvis afrejsen til Ærø hvor jeg og mine medfiskere kunne se frem til 3 hele fiskedage plus en sjat. Kl var 9 mand fordelt i 3 biler, som var lastet til bristepunktet med fiskegrej til 3 ugers fiskeri, og så var der afgang til Ærø, men først skulle vi til Svendborg og Ærøfærgen. Efter 5 kvarters sejlads gennem smukke Svendborg Sund og det sydfynske øhav ankom vi til Ærøskøbing, hvor vi efter at have provianteret i den lokale Netto, satte kursen mod Drejhuset, som ligger ca. 5 km sydvest for Marstal. Og så var der dømt fiskeri. Vi skulle naturligvis først lige have tømt bilerne og fundet vores sovepladser samt lavet et par andre småting, men når kysten venter, kan man jo godt arbejde hurtigt. Klokken var ikke meget over før de hurtigste var i vandet ved Drejet for at udfordre den ærøske havørred. To en halv time senere kom Jan hjem til Drejhuset med en smuk havørred på 45 cm og 0,9 kg, og den snakkede vi så meget om resten af dagen og aftenen. Næste morgen skulle der hurtigt vælges fiskepladser. Ole ville på hospitalet og vi andre ville til Urehoved, men det var nu ikke noget problem, - det var samme vej, så dem der ville fiske ved hospitalet blev sat af der, og resten fortsatte helt ud på Urehoved. I bogen, 117 Fine Fynske fiskepladser, beskrives Urehoved som nordkystens bedste plads med muligheder i stort 14

15 set alle vindretninger. Høje klinter med storstenet bund. Chancer året rundt, og det lyder jo godt. Desværre vidste havørrederne ikke noget om det, så de glimrede ved deres fravær. Hospitalet viste sig derimod at være et godt valg. Ole kom hjem med en hornfisk, og Aage kom med en havørred på 0,8 kg og 41 cm Næste dag blev fiskepladserne igen Hospitalet, Urehoved og som dagens sidste plads Drejet, så intet nyt under solen der. Hospitalet viste sig igen fra sin gode side, og gav fisk til både Ole og Aage, 40/41 cm og ca. 0,8 kg, og om aftenen efter solnedgang kom Jan hjem fra Drejet med en fin ørred på 46 cm og 0,9 kg. Sidste fiskedag. Første halvdel af dagen gik op i hårdt arbejde med, at forsøge at vriste endnu en eller flere havørreder fra de ærøske vande, uden at det dog lykkedes for os. 15 Sidste halvdel af dagen gik op i ren hygge, og det er en disciplin, vi efterhånden mestrer til noget nær fuldkommenhed. Og det var så den fisketur. Nu er der sket det lidt usædvanlige, at jeg har skrevet om en fisketur uden på noget tidspunkt at have nævnt ordet mad. Grunden til det er, at maden, som sædvanlig, var veltillavet, velsmagende, sund og nærende, og det var drikkevarerne også, så det er der ingen grund til at bruge mange ord på. Nævnes bør det dog, at vi fik nogle fantastisk velsmagende røgede havørreder, idet Peter havde medbragt sin store røgovn. De må gerne komme med igen til næste år, - både Peter og røgeriet. ELT

16 Ture til bl.a. Kyst, Sø og Å i 1. og 2. halvår 2015 Startsted og starttidspunkter - Turene starter sædvanligvis på parkeringspladsen foran Roskilde Kro, men check altid startsted og de endelige starttidspunkter på opslagene i klublokalerne og på Turplanen på hjemmesiden, eller spørg turlederen. Præmiefotografering - Turlederen har bl.a. opgaven med at fotografere på turen. Det omfatter således fisk med den glade fanger, men du må også meget gerne selv skaffe nogle billeder på turene. Aflever i klubben eller på mail til Kjeld. Grillmenu på turene - Vi kan altid aftale, om der skal grilles på en tur, og i så fald vil det være ønskeligt, at vi på skift tilbyder at stå for indkøb og tilberedning, hvor turlederen naturligvis også gerne hjælper til med gode råd etc. Turlederne fremgår af turopslagene og hjemmesiden Lørdag d. 6. juni - Lagan på Dagkort - Start tidlig morgen. Poul Seiler er jo sprunget ud som turleder for Laganturene, og dermed er det jo for alvor blevet laksetid med Poul, også for dem der kun vil købe sig til en dag af gangen, men det kan jo være aldeles nok til at få laks med hjem på aftenbordet. Det kræver, at du står tidligt op. Torsdag d. 18. juni - Lagan på Dagkort - Start tidlig morgen. Vi fortsætter med Laganture, og vi er nu inde i en god periode med fine fangstmuligheder. Bemærk den smukke laks Bruno præsenterer på billedet herover, den Bruno hentede sidste år. Den kan du forsøge at kopiere eller måske endda overgå med en eller flere laks. Lørdag d. 20. juni - Kysttur efter havørred - Start kl Første halvårs sidste klubkysttur, hvor starttidspunktet bekræfter, at vi skal fiske morgenfiskeri, hvornår vi slutter og hvordan, beslutter vi forinden. Er vi dygtige og har lidt held, så kan vi måske spise havørred undervejs. Der skal naturligvis være tale om friskfangede fisk. Udstyret til tilberedningen må du selv medbringe. 16

17 Torsdag d. 20. august - Lagan på Dagkort - Start tidlig morgen. Vi er nu inde i 2. halvår, og vi fortsætter med Lagan. Efterhånden har vi vel knækket årets kode til Lagan. Det vil jo være helt perfekt. Vi skal fortsat tidligt afsted, og du bestemmer selv sammen med det nødvendige held, om du får laksefisk med hjem. Turleder Poul taler også om Lagandagen, men datoen er endnu ukendt, den skal så vidt vides ligge i september måned. Lørdag d. 22. august - Kysttur efter havørred - Start kl Så er vi i gang med kystturene igen. Vi tager grillen med til noget styrkende. Fiskene er nu i god kondition, og nogle af dem kan allerede være på vej mod trækruterne, så det er måske nøglen, at møde fiskene der. Deres trang til at videreføre arten er jo nu ved at overtage trangen til at æde, og netop derfor er de også til at provokere til hug især med frisk turbofiskeri. Søndag d. 20. september - Kysttur efter havørred - Start kl Igen en kysttur. Starttidspunktet fortæller om, at vi skal meget tidligt op, eller slet ikke gå i seng, men det kan vise sig at være rigtig fornuftigt at tage morgenfiskeriet her i september måned. Det kan være den beslutning, som giver gode fisk. Vandringen mod gydevandløbene er nu i fuld gang, og fiskene er dejlig trinde. Frisk turbofiskeri kan fortsat anbefales. Lørdag d. 26. september - Brølerturen Put & Take - Starttid følger. Vi er nu kommet til årets konkurrence med og mod vores gode venner fra Stimen. Det er kampen om den fæle Brøler, som har boet hos Bjørnen i snart et år. Nu skal den retur til Stimen. Vi skal have noget at spise undervejs. Menuen arbejdes der på p.t. Det samme gælder hvilken sø vi denne gang skal besøge. Husk at vi også skal afgøre, hvilken forening der vinder håneretten på Brølerturen. Lørdag d. 17. oktober - Kysttur efter havørred - Start kl Vi skal nu på en eftermiddagstur, som skal vare til godt ud på aftenen, så vi får god tid til at finde de blanke havørred. Nu er der fuld knald på vandringen mod gydevandløbene, men der vil fortsat være overspringere, som slet ikke tænker på gydevandring. De har i nogle tilfælde størrelse, der virkelig vil noget, idet de også kan være sildeædere. Som overspringere gider de bare ikke det med leg i gydevandløbene. Lørdag d. 14. november - Konkurrencekystturen - Start kl Så er vi ved årets afsluttende kystkonkurrencetur som rummer alt, hvad du kan ønske dig som lystfisker. Vi spiser morgenmad i klublokalerne, vi tager grillen med ud til fiskevandet, og vi kan vinde point og ekstra point i vores konkurrence om årets kystfiskeri. Det er turen, hvor du kan hente mange point, og du må fiske med alle mulige lovlige remedier. Det omfatter altså ikke garn og dynamit. Konkurrencelederen Hr. Lund-Thomsen er som sædvanlig den suveræne enedommer i ethvert tvivlspørgsmål. Altså årets sidste klubkysttur, så den næste bliver i det nye år, som så hedder

18 Aktivitetskalender for sommeren 2015 Juni 2015 Juli Man Uge 23 1 Ons 2 Tir 2 Tor 3 Ons 3 Fre 4 Tor 4 Lør 5 Fre 5 Søn Familietur med Jaws 6 Lør Lagan (Dagkort) 6 Man Uge 28 7 Søn 7 Tir 8 Man Uge 24 8 Ons 9 Tir 9 Tor 10 Ons 10 Fre 11 Tor 11 Lør 12 Fre 12 Søn 13 Lør Torskekonkurrence 13 Man Uge Søn 14 Tir 15 Man Uge Ons 16 Tir 16 Tor 17 Ons 17 Fre 18 Tor Lagan (Dagkort) 18 Lør 19 Fre 19 Søn 20 Lør Kysttur 20 Man Uge Søn 21 Tir 22 Man Uge Ons 23 Tir 23 Tor 24 Ons 24 Fre 25 Tor 25 Lør 26 Fre 26 Søn 27 Lør 27 Man Uge Søn 28 Tir 29 Man Uge Ons 30 Tir 30 Tor 31 Fre 18

19 Se også kalenderen på : og husk så at tilmelding til havturene er bindende. August 2015 September Lør 1 Tir 2 Søn 2 Ons 3 Man Uge 32 3 Tor 4 Tir 4 Fre 5 Ons 5 Lør Havtur med Skjold 6 Tor 6 Søn Mosens Dag 7 Fre 7 Man Uge 37 8 Lør 8 Tir 9 Søn 9 Ons 10 Man Uge Tor 11 Tir 11 Fre 12 Ons 12 Lør 13 Tor 13 Søn 14 Fre 14 Man Uge Lør Havtur med SkjoldH 15 Tir 16 Søn 16 Ons 17 Man Uge Tor 18 Tir 18 Fre 19 Ons 19 Lør 20 Tor Lagan (Dagkort) 20 Søn Kysttur (Start kl. 5) 21 Fre 21 Man Uge Lør Kysttur (Start kl.16) 22 Tir 23 Søn 23 Ons 24 Man Uge Tor 25 Tir 25 Fre 26 Ons 26 Lør P&T - Brølerturen 27 Tor 27 Søn 28 Fre 28 Man Uge Lør 29 Tir 30 Søn 30 Ons 31 Man Uge 36 19

20 Lørdag den 13. juni 2015 Skjold fra Vedbæk Sejltid: 7-12 Pris kr. 175,00 excl. transport (Vore havfiskende juniorer kr. 90,00) Antal pladser: Håber at vi kan fylde hele båden. Men indtil videre har vi 15 pladser, men kan få flere efter behov. Lubben vil gerne aftage de resterende pladser, så båden kan blive fyldt op lige som i Det er vores årlige torskekonkurrence. Så sæt x i kalenderen ud for datoen. Søndag den 5. juli 2015 Jaws fra Vedbæk Sejltid: Jaws ligger ved Bro C ( Den bro der er lige ud for Provianten ) FAMILIETUREN Så er den der igen, Familieturen, hvor du til en fed pris kan invitere familie og venner med ud på det herlige Øresund. Turen er igen med Jaws. Vi sejler fra Vedbæk Havn. Jaws ligger ved Bro C (den bro der er lige ud for provianten). Se Jaws hjemmeside. Prisen for seniorer er sat til kr. 235, medens vores egne juniorer slipper med kr Prisen for gæstejuniorer er kun kr Priserne er excl. kørsel men incl. en pølse samt en vand. Vi har hele skibet, men satser på kun at benytte 20 pladser. Vi skal have alle 20 pladser besat. Tilmelding er bindende efter den 15. juni - Vi fisker drivfiskeri - Meld jer til nu, så vi når de 20 pladser. Turleder på Familieturen er som sædvanlig Søren Mathiesen. Tel

21 Lørdag den 15. august 2015 Skjold fra Vedbæk Sejltid: 7-12 Pris: Kr. 275,- excl. transport Antal pladser: 6 Lørdag den 5. september 2015 Skjold fra Vedbæk Sejltid: 7-12 Pris: Kr. 275,- excl. transport Antal pladser: 6 Lørdag den 3. oktober 2015 Skjold fra Vedbæk Sejltid: 7-12 Pris: Kr. 275,- excl. transport Antal pladser: 6 Lørdag den 7. november 2015 Skjold fra Vedbæk Sejltid: 7-12 Pris: Kr. 275,- excl. transport Antal pladser: 6 Søndag den 27. december 2015 Skjold fra Helsingør Sejltid: 7-12 Pris: Kr. 275,- excl. transport Antal pladser: 6 Turleder er Bruno Hansen Tlf.: og mail: kirstenlykke@dukamail.dk Vi fisker efter årstidens fisk, så medbring altid noget grej som gør det muligt for dig at fiske optimalt. Altså både let og lidt tungere grej. 21

22 WWW Skjold-Vedbaek.DK Sejler det meste af året fra Vedbæk, men i månederne Januar, februar og marts sejles der fra Helsingør. Rederiet SKJOLD Jupitervej Hornbæk Ring venligst på: Tlf eller Fax: mellem kl

23 Ifølge mere eller mindre pålidelige kilder, er makrellerne allerede ankommet til såvel sund og bælt og endda vore fjorde. 23

24 Hermed en lille rapport fra min årlige hyggetur til denne sydsvenske naturperle sammen med 2 tidligere Bjørne-medlemmer, Kaj og Morten. Det var i år 8. gang at vi tilbragte 4 dage sammen. Som altid var turen baseret på lige dele hygge og fiskeri, og i år havde vi valgt 3 hverdag som fiskedage og så starte med søndag som hyggedag. Så middagen blev med møre bøffer på 500 gram/stk.! Og vores 30 års portvin var god til desserten. Efter megen pral om vore fangster siden sidst, gik vi til køjs for at være friske (relativt) til næste dags fiskeri. 3 bøffer på 1,6 kg og en 6-stks. æggebakke :-) Søren med en gedde-selfie. Næste dag startede tidligt, i pragtfuldt blæsevejr. Op ad dagen forsvandt vinden - til gengæld kom myggene. Trods ihærdig søgen, så kom fiskene ikke rigtigt frem. Dog lykkedes det Morten at fange en lille regnbue på fluestangen mens jeg mistede en 2-kilos på spinderen. Dagens fiskeri sluttede med en gedde omkring mindstemålet. Den svømmer endnu... Tirsdag morgen væltede regnen ned, ikke særligt indbydende til hyggefiskeri men fiskes det skulle der, og så vi tog tidligt til søerne iklædt regntøj. 24

25 Det blev så dagen hvor vi lærte, at når det er stille silende regn i flere timer, så er selv de dyreste vadejakker kun vandskyende. Heldigvis stilnede regnen af ved middagstide og vi kunne nu igen nyde samværet med myggene. Fiskene var stadigvæk gået under jorden - i vandet. Men Haresjömåla er nu en gang en fantastisk natur at fiske i, og på hverdage har man faktisk søerne helt for sig selv. Dagen sluttede for mit vedkommende med en lille (meget!) ørred på næsten 300 gram. Ifølge brochurerne sættes der kun ørreder ud fra 0,5 til 2,0 kg, så åbenbart yngler regnbueørrederne i søen! Søren med en rigtig fighter! Sidstedagen smilede endelig til mig med fiskelykkens gudinde (myggene smilede også). Ud over skønt vejr fik jeg også 2 flotte regnbuer, en på 1,6 kg samt en rigtig lille hidsigprop på godt et kilo. Den gav mig den mest hidsige fight jeg mindes at have haft med en P&T-ørred. Morten og Kaj fangede også fisk begge to, men det er jeg venlig nok til at forbigå i stilhed. Mæt (!!) af oplevelser og træt efter mange timer i fri natur (og dressur) kørte vi de 3 timer retur til Albertslund. Turens største regnbue - 1,6 kg. Og vi er allerede begyndt at glæde os til næste år!! Søren Mathiesen 25

26 Forårsfiskeriet på kysten har altid været imødeset med spænding. Havørreden er sulten, og hugger villigt på blink og flue, hvis du kan finde den, og det er da heldigvis ikke helt umuligt. Men før vi går på jagt efter forårets sølvblanke havørreder, så lad os lige få afsluttet vinteren, dvs. januar og februar. Vinter er måske så meget sagt, for selv om vi naturligvis har haft kolde dage og nætter, så har det på intet tidspunkt været så koldt, at vi har måttet aflyse en fisketur på grund af is. Spændende er det dog, om de sidste par års milde vintre er det, der i fremtiden vil være det normale, eller om der blot har været tale om en meteorologisk tilfældighed. Skulle der være tale om, at et varmere klima er under vejs, kan vi blot håbe på, at det ikke får en negativ indflydelse på havørredens trivsel i vore kystnære vande. Indtil nu har vi heldigvis ikke kunnet konstatere nogen nedgang i antallet af fangne havørreder. I skrivende stund, 24. maj, har vi registreret fangst af 33 havørreder mod 25 på samme tid sidste år. Vi har naturligvis også i år, lige som sidste år, fanget mange havørreder, som ikke helt nåede mindstemålet, og dem ser vi frem til at møde igen til efteråret, eller måske næste år, som store flotte overmålsfisk. 26

27 De fleste af os havde dårligt nok fået nytårsaften helt ud af kroppen, før et hold hard core kystfiskere, Bruno, Jan og Mogens, den 2. januar tog op i den nordlige ende af fjorden, nærmere betegnet Unnerød, for at prøve, om de kunne få en blank nytårsraket på krogen. Det var naturligvis optimistisk at prøve så langt oppe i fjorden i januar måned, men som det senere skulle vise sig, så belønnes den, som tør tage et uortodokst valg, og fiske på en plads, som de fleste nok havde valgt fra. Det var en smuk dag, absolut vindstille og solskin, egentlig ikke optimale betingelser, men, men, men På fotoet på foregående side kan du se Bruno stå i januarkoldt og helt blankt vand, kun øjeblikke før en smuk blank overspringer på 44 cm inhalerer hans kobberbasse fisket efter bombardaflåd. - Og det var så årets første havørred. Næste januar havørred bliver fanget af vores dygtige junior Jonas, som den 25. januar fiskede på Langeland, en ø som vi i øvrigt har mange gode fiskeminder fra, og hvor han nu kunne lande en flot blank kilos havørred på kun 44 cm. - God fisk. Og så går vi ind i februar. Glenn lægger hårdt ud, og lander en 3,5 kg havørred i Ishøj den 4. februar, og resten af februar kan han slet ikke 27

28 lade være med at fange havørreder i Ishøj. 4 stk. bliver det til, i vægt fra 0,75 kg til 1,4 kg. Ind imellem Glenns hidsige fiskeri lykkes det dog også for andre at fange fisk. Den 8. februar kan Jan fluefange en fin havørred på 2,5 kg ved et andet af vore hot spots, nemlig Nakke Hage. Nogle få dage senere fik både Jan og Bruno fisk på en tur til Tryggevælde Å, og selv om det ikke er kystfiskeri, skal fiskene nævnes alligevel. Vægten viste ca. 1,5 og 2 kg, og begge fisk var slanke nedfaldsfisk, som blev behørigt genudsat. Og så går vi ind i foråret. Den første forårsfisk registreredes af Aage Simon, som på Sjællands nordkyst (7. Tangvej), fangede en god havørred på 1,4 kg. De næste 4 havørreder står der Ole Ishøj på. Den 5. marts får han en kilos ørred på 43 cm, den 16. marts får han en på 2,1 kg og 0,8 kg, - de to fisk kan du se på fotoet herunder, og den 28. marts fanger han den sidste forårsørred i Ishøj, en fisk på 42 cm og 0,8 kg. Det er dog ikke helt slut for Ole endnu, for et par dage senere er han en tur på Stevns, nærmere betegnet Bøgeskoven, og her lykkedes det for ham at fange endnu en blank fisk på 43 cm. Hvis du spørger en kystfisker, hvilken måned der er den hotteste, tror jeg at langt de fleste vil svare april. Det er måneden, hvor vandtemperaturen når op på ca. 10 grader, og det er måneden, hvor havørredens fødeemner, rejer, kutlinger og tobiser optræder i store mængder langs vore kyster. April er også måneden, hvor havørreden kan fanges både i fjordene og på den åbne kyst, og det er måneden, hvor de første legesyge hornfisk ankommer til vore kyster til glæde for nogen, og til irritation for andre. Det kunne lyde som om det nu er et stort ta selv bord for havørred, men det er det ikke helt. Du skal stadig væk være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og hvor og hvornår det er, kan du aldrig vide med 100% sikkerhed. Vores erfaring giver os dog en vis viden om, hvor det er sandsynligt, at vi kan træffe havørreden, men det kræver stadig mange timers fiskeri at fange en havørred. 28

29 Marts måned sluttede med Ole, og april måned begynder med Ole. Den 11. april var foreningen vært ved en gang super grill pølser ved Lommestenen, og 8 mand havde taget imod invitationen til at deltage i pølsegildet. Nogen af dem benyttede også lejligheden til at fiske lidt, når de nu alligevel var på stranden ved lommestenen, og her er det at Ole kommer ind i billedet, idet han som den eneste fangede en havørred over målet. 41 sølvfarvede cm lang var den. 29 Andre måtte nøjes med undermålere og en enkelt nøjedes med at vise sine klatre evner på Lommestenen, og så var der naturligvis også nogen, som var blevet så udmattede af at indtage den fine pølsemenu, at de måtte tage sig en ordentlig morfar. Både Apollo og Flemming vågnede da heldigvis inden vi kørte hjem.

30 Så når vi frem til den 16. april, hvor vi fisker på vores nok varmeste hot spot i fjorden, Unnerød. Vi havde fisket hele formiddagen uden at fange andet end undermålere, og vi havde nu fået sat vores fladtrykte madpakker til livs, og skulle i gang med at fiske igen. Jeg valgte at affiske revet lige nord for badebroen, mens de andre tre gik 500 meter længere mod syd ud på det store rev mellem Unnerød og Englandshusene. Jeg havde vel ikke fisket mere end 10 minutter, da det første hug faldt. En fisk over målet. En flok havørreder havde åbenbart placeret sig ved revets yderste spids ca. 30 meter fra mig. I løbet af ca. en halv times fiskeri lykkedes det mig at plukke 6 havørreder ud af denne flok, og kun to af dem var under målet. De andre hverken så eller mærkede fisk. Det kræver altså også noget held, at få sig placeret på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Dagen efter var vinden gået over i det nordlige hjørne, og det er ikke specielt godt på Unnerød kysten, så vi rykkede op til Nakke Hage, som giver godt med læ i en strid nordenvind. Der tilsmilede heldet mig endnu en gang. En god fisk på 42 cm kom med hjem til gryden. Så er det blevet tid til at tage til Ærø, men det må i læse om et andet sted i bladet. Her skal jeg blot nævne, at 9 mand fangede 5 havørreder og 1 hornfisk på fire fiskedage. Ikke noget imponerende gennemsnit. Mogens, som ikke var med på Ærø, besøgte i stedet for vores hot spot, og som han selv formulerer det var han.. alene og på farefuld færd til Unnerød fredag den 24. april.. Han kommer med en gribende beretning om ondskabsfulde hornfisk, der forsøger at stange ham og hidsige små havørreder, der stirrer på ham med onde øjne, før han til sidst vinder over uhyrerne og kan tage hjem med en smuk ørred på ca. 0,9 kg ifølge en tilbuds køkken vægt fra OBH. 30

31 Det er den sidste dag i april, og stedet er Unnerød. Ole får april måneds sidste havørred på 0,8 kg, og vi andre får sæsonens første hornfisk, - bortset fra det enlige horndyr fra Ærø. Og vi er nu i gang med årets sidste forårsmåned, og Emil, en anden af vores dygtige juniorer, begynder måneden med at fange en hornfisk på 74,5 cm, og det er indtil nu årets største hornfisk. Et par dage senere, den 7. maj, er vi ved Unnerød igen, igen, og her bliver det, som så ofte før, bekræftet at det sagtens kan lade sig gøre, at fange havørred mellem hornfiskene. Både Peter og jeg selv fangede såvel hornfisk som havørred. De andre, Mogens, Ole og Bruno viste, at det sagtens kan lade sig gøre at fange hornfisk uden også at fange havørred. Peter mistede for øvrigt en rigtig god fisk ved samme lejlighed. Da han nettede den, sprang den fra nettet op i luften og tilbage i sit rette element, hvor den triumferende svømmede bort, mens Peter stirrede måbende efter den, uden at forstå en disse af hvad der var sket. Han fandt ud af det, da han opdagede at han stadig stod og holdt både netpose og håndtag fast i hånden, således at fangstnettet faktisk virkede som en hårdt opspændt badmintonketsjer, og sådan netter man altså ikke en sur havørred. Jeg skal undlade at gentage Peters ordvalg da han opdagede det, men smukt var det ikke. 31 På fotoet her ved siden af kan du se Peter med både hornfisk og havørred i praleringen. Det var før han begyndte at spille badminton. Den 9. maj var der hornfiskekonkurrence. Ole var i Roskilde Fjord med Stimen, og der viste han, at det er muligt at fange havørred uden også at fange hornfisk. En rigtig tyksak fik han, 1 kg fordelt på 41 cm.

32 12 andre tog med på Bjørnens hornfiskekonkurrence. Det bedste der kan siges om den tur er, at vi fik en vinder, og at grill mesteren endnu en gang viste sine evner til at grille lækre pølser og brænde brød. Vinden drillede, og det gik ud over fluefiskerne, som havde det svært, bortset fra Jan, som var kommet langt ud i fjorden på spidsen at et rev, og derfra kunne han nå hornfiskene med sin flue. Det endte da også med, at jan vandt konkurrencen med et horn på 68 cm, og for den blev han behørigt belønnet med et gavekort og lidt til ganen og bliver belønnet med endnu et gavekort på generalforsamlingen. Første hornfisk blev fanget af sidste års vinder, Gert, som også blev belønnet med lidt sødt til ganen. Kun 9 hornfisk blev der fanget, og det er alt for lidt, men pølserne var gode. Resten af maj måned stod i hornfiskens tegn bortset lige fra den 13. maj, hvor jeg fik forårets indtil nu sidste havørred, naturligvis fanget i Unnerød. Inden vi slutter beretningen om forårets fiskeri, kan I lige få en side med fotos af glade fiskere og sikkert mindre glade fisk. 32

33 Der er stadig en uges tid tilbage af foråret, så mon ikke vi kan nå at få endnu et par havørreder på listen. ELT 33

34 Hvidovre Sport Hvidovrevej 158, 2650 Hvidovre Tlf , Fax

35 Kan jeg få fri resten af dagen? Jeg skal til lægen! Strømskalle - kvittevit! 35

36 En stor del af lykken ved at fange fisk er jo, at man kan dele fangerglæden med andre. Jonas har fanget både havørred og regnbueørred, gedder og aborrer i kiloklassen, men selv en lille aborre taget ved årets Put & Take konkurrence kan kalde glæden frem. Heldigvis har Jonas også humor, og derfor blev det til dette fangerbillede med smil.