December Juletur til Gisselfeld. Side 6-7. Seminar om kommunikation og klog energi. Side 4-5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "December 2010. Juletur til Gisselfeld. Side 6-7. Seminar om kommunikation og klog energi. Side 4-5"

Transkript

1 December 2010 Juletur til Gisselfeld Side 6-7 Seminar om kommunikation og klog energi Side 4-5

2 Nu er det sket igen! Af Palle Hegelund, medlem af organisationsbestyrelsen Landsbyggefondens opsparede midler skal igen bruges til at redde regeringens image. Finanslovsaftalen på boligområdet skal se ud, som om de almene boliger får en bunke penge for at løfte og løse problemer i udvalgte boligområder. Men der er ingen i den almene boligsektor, der får penge. Landsbyggefonden er de penge, som vi beboere i de almene boliger har sparet op til brug for større vedligeholdelsesarbejder. I VK-regeringens tid sker det hele tiden. Først skulle vi finansiere opførelsen af samfundets ældreboliger. Så skulle vi finansiere skattelettelser, da staten tvangskonverterede nogle af vores dyre boliglån og selv tjente provenuet. Det er ganske urimeligt, at vi beboere i almene boliger, som jo ikke er dem, der fik de største skattelettelser, ikke kan høste fordel af omkonverteringerne af vores lån. Og nu står vi for at skule finansiere samfundets integrationsopgave og være med til at løfte en samfundsmæssig social opgave. Regeringen har pustet sig op med en ghettoplan, så må den da finde pengene der, hvor der er flest penge, ikke hos os, der virkelig har behov for de penge til vedligeholdelse af vores bygninger. De penge som vi har sparet op i Landsbyggefonden. Regeringen og Dansk Folkeparti slår plat på, at de fleste borgere ikke ved, hvordan de økonomiske strukturer hænger sammen for den almene boligsektor. Vi kan slå fast, at Landsbyggefonden ikke var tænkt som fælleseje for det ganske land. Pengene i Landsbyggefonden er opsparinger, som beboerne i almene boliger har betalt via deres huslejer, og som vi solidarisk selv fordeler gennem Boligselskabernes Landsforening. Når VK-regeringen stjæler dem, er det det samme som at give lejerne en helt særlig skatteforhøjelse. Det kan simpelt hen ikke fortsætte. Bestyrelsen i SYD BO: Formand: Sophus Vørsing Bøgehegnet 67, 1.tv Greve Tlf.: Næstformand: Henrik Hugger Enebærhegnet Greve Evy Beck Andersen Lundehusene Greve Helle Hansen Fyrrehegnet Greve Palle Hegelund Granhegnet Greve John Nierfeldt Snebærhegnet Greve Bente Møgelhøj, Thors Kvarter Greve. 2 SYD BO Nyt December 2010

3 Generalforsamling i SYD BO's Fiskeklub Af Palle Hegelund, medlem af Fiskeklubben Torsdag den 15. april 2010 var der indkaldt til den årlige generalforsamling i fiskeklubben. Denne gang blev den afholdt i Enebærhegnets fælleshus. Formanden, Henrik Hugger, kunne byde velkommen til de fremmødte, der udgjorde ca. 25% af medlemsskaren, hvilket må siges at være ganske godt. Generalforsamlingen valgte Palle Hegelund til dirigent. Han konstaterede, at indkaldelsen til generalforsamlingen var sket efter gældende regler og var derfor lovlig. Derefter fik formanden ordet for at aflægge beretning. Beretning og kommende fisketure Han kunne berette, at det havde været et forrygende år, og han regnede med, at næste år ville blive endnu mere forrygende. Formanden fortalte meget gribende, om de ture, der var gennemført i den forløbne sæson og løftede lidt af sløret for, hvad der ville ske i den kommende sæson. Blandt andet arbejdede bestyrelsen på, om der var en mulighed for en weekendtur til Varde, og mulighed for en tur til Sverige. Men det lå fast, at der bliver en tur til Mosede fortet, den 17. juni kl og en tur til Tryggevælde Å, hvor man kan fiske ørreder, laks og ålekvabber. Det lå også fast, at der bliver en Øresundstur den 30. oktober. Men det vil blive meddelt til medlemmerne, når tiden nærmer sig. Så opfordrede formanden til, at man tog fat i naboen og meldte vedkommende ind i fiskeklubben, som gerne ville have mange nye medlemmer. Beretningen blev godkendt med et bragende bifald. Regnskab Så var det tid, hvor det reviderede regnskab skulle fremlægges og godkendes. Fiskeklubbens kasserer, Jesper Vingum, var helt klar i mælet, da han redegjorde for den økonomiske stilling i klubben. Han kunne oplyse, at der p.t. var 3000,00 kr. i kassebeholdning. Der var ingen spørgsmål og kommentarer til regnskabet og dette blev godkendt med samtlige stemmer for. Man vedtog, at det samme kontingent skulle gælde for det kommende år. Da der ingen forslag var indløbet, gik man straks over til valget. På valg var kassereren Jesper Vingum - og han modtog genvalg og blev genvalgt. Suppleanten, Lars Haugaard blev ligeledes genvalgt. Dirigenten takkede herefter for god ro og orden på generalforsamlingen. Formanden Henrik Hugger afsluttede mødet med at takke for det store fremmøde og sagde, at han glædede sig til arbejdet med fiskeklubben. SYD BO Nyt December

4 Seminar om kommunikation og klog energi Deltagerne i forårets seminar kom hjem med masser af inspiration og viden om god kommunikation og fremtidens energiløsninger Af Annie van der Klein, medlem af afdelingsbestyrelsen i Fyrrehegnet En weekend midt i april 2010 drog bestyrelsesmedlemmer i SYD BO på seminar på Hotel Maribo Søpark. Jeg vil her i SYD BO Nyt komme med et lille referat fra seminaret i håb om, at flere beboerrepræsentanter får lyst til at tilmelde sig, når der igen afholdes SYD BO seminar. Vi er jo 15 afdelinger i SYD BO, men desværre var kun syv afdelinger repræsenteret. Om dette skyldes manglende interesse eller manglende information fra afdelingsbestyrelserne, må vi lade henstå i det uvisse. Det er en skam for udover at være særdeles lærerigt og interessant, så skaber seminarerne også rigtig god kontakt afdelingerne imellem og ikke mindst et hyggeligt samvær. Gruppearbejde om kommunikation Temaet på dette års seminar var kommunikation. Deltagerne var delt op i grupper, hvor hver gruppe havde deres eget tema om emnet. Der blev fremlagt, og hver gruppe havde arbejdet seriøst med emnet, hvorfor der kom mange rigtig gode forslag på bordet, og der var da også et par indslag, som gav anledning til en frisk latter. Grupperne arbejdede seriøst med kommunikation, og der kom mange gode forslag på bordet. Maribo Søpark ligger utrolig smukt ned til en sø, så i pauserne spadserede vi rundt i området og nød det dejlige vejr. Om aftenen var der middag og hyggeligt samvær, og snakken gik til langt ud på natten. Rundtur til spændende energiprojekter Næste dag skulle vi spise morgenmad allerede kl. 7.30, da vi blev afhentet af en bus kl Vi skulle på rundtur i Maribo og Nakskov for at se på vindmøller og høre om Klog energi. Vi besøgte en landsby, hvor flere af husene får deres el og varme fra CO 2 neutrale energikilder. Ved at omdanne vindmøllernes strøm til brint er det muligt at lagre energien i tanke for efter behov at distribuere brinten til de enkelte boliger. Her om- 4 SYD BO Nyt December 2010

5 sætter brændselsceller brinten til strøm og varme i boligen. Vi besøgte et såkaldt H2-interaction, hvor især brintens historie og seneste udvikling kan opleves. Man kan selv afprøve de kemiske processer via leg, fysisk aktivitet og indlæring. Man kan også få information om fremtidens energiteknologier, som er på vej til at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Det var utroligt spændende og gav en masse stof til eftertanke. Vi var også henne og stå helt op af en vindmølle. Man gør sig ikke begreb om, hvor kolossal den er. Så hvis I har fået lyst til at høre nærmere om dette spændende projekt, kan I gå ind på hjemmesiden energytours. Kom og vær med Jeg vil her til slut sige en varm tak til Seminarudvalget for en hyggelig og interessant weekend. Super godt tilrettelagt i skønne omgivelser. Også tak til alle jer, der var med, det var som sædvanligt inspirerende at opleve det gode sammenhold og den afslappede stemning, der altid præger vores arrangementer. Så jeg håber med min lille beretning, at flere af vores afdelinger får lyst til at deltage, når der igen er seminar. På turen besøgte deltagerne en interaktiv udstilling om fremtidens energiteknologier. SYD BO Nyt December

6 Juletur til Gisselfeld Otte friske beboere trodsede sne og kulde, da Greve Nord Projektet inviterede beboerne fra Gudekvartererne og Klyngen til julemarked på Gisselfeld Kloster Af Stine Hartmann, projektmedarbejder Greve Nord projektet Deltagerantallet var beskedent men stemningen høj. Nisser, julelys, gløgg og godter fik deltagerne til at trodse vintervejret. Årets første snestorm havde gjort vejene usikre, så der var tvivl til det sidste, om turen blev gennemført. Efter en hyggelig bustur med lidt forsinkelse nåede selskabet frem til julemarkedet på Gisselfeld Kloster. Det meste af turen gik med at ose i de fantastiske omgivelser og smage på de lækre fristelser, som standene på Gis- selfeld lokkede med. Der blev dog tid til en kop fælles gløgg, hvor der blev smagt på og beundret diverse indkøb. Tiden gik alt for hurtigt, som den jo gør i godt selskab. Så i bussen hjem var der enighed om, at der var skabt en tradition. Næste vinter skal turen igen gå til Gisselfeld Kloster. Mere på vej Turen til Gisselfeld var startskuddet til en række af fælles aktiviteter, som Greve Nord Projektet har sat i gang i fællesskab med beboerne. Den 25. oktober var der informationsmøde for beboerne i Gudekvartererne og Klyngen. Formålet med mødet var at få samlet alle beboerne til en snak om, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig. Inden mødet havde Stine og Hanne fra Greve Nord Projektet været ude at dele invitationer ud og få sig en snak med beboerne. Gisselfeld Kloster dækket i sne. Indenfor i varmen ventede julemarkedet med et væld af smukke juleting og lækre fristelser. 6 SYD BO Nyt December 2010

7 Et udpluk af deltagerne i turen til Gisselfeld Kloster. Til mødet dukkede der 22 engagerede og idérige beboere op, som havde masser af forslag til aktiviteter. Heldigvis var der frivillige, som havde lyst til at hjælpe med at sætte det hele i gang. Blandt de mange idéer, der blev bragt på bane, var banko en klar topscorer. De frivillige i bankogruppen har holdt møde, og der blev sat en dato i januar for første omgang banko. starten af det nye år. Alle beboerne får besked i god tid, så de kan få muligheden for at deltage. I Greve Nord Projektet er der glæde. Det er rart at møde alle de engagerede En julepony og Hanne fra Greve Nord Projektet mennesker, som ønsker at være med til at gøre en forskel for sammenholdet og fællesskabet på tværs af afdelingerne, og vi glæder os til at møde endnu flere, siger Hanne og Stine fra Greve Nord Projektet. Syd Bo afdelingerne har mange firbenede beboere, og for at de kan lære hinanden at kende er en fælles hundelufter-klub så småt under opsejling. Med tiden vil der også komme besøg af en hundetræner. Hygge kan man ikke få nok af. Det var flere beboere enige om, da de foreslog at åbne en hyggecafé. Det skal være et sted, hvor beboerne kan komme hen og få en kop kaffe, spille kort, gætte krydsord eller få sig en sludder. Fremtiden Der er masser af andre idéer på tegnebrættet. Blandt andet et loppemarked i SYD BO Nyt December

8 Introkursus for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Af Palle Hegelund, seminarudvalgsmedlem Som et led i boligselskabets bestræbelser på hele tiden at effektivisere og forbedre vores kommunikation på tværs af organisationen, har vi også i år arrangeret INTROkursus. Det er anden gang arrangementet foregår. Tirsdag, den 9. november mødte 9 ud af 11 nyvalgte beboerdemokrater op til en god og interessant aften. SYD BO s formand Sophus Vørsing bød velkommen til deltagerne og sagde, at han var glad for det store fremmøde. Det gav lyse forhåbninger for fremtiden Henrik Hugger anbefalede deltagelse i KAB-kurser i budgetlægning og regnskab. i Sydkystens Boligselskab. Han fortalte, at den almene boligsektor var dækket meget ind af lovgivning. Alt hvad man som beboerdemokrat skulle beskæftige sig med, var dækket ind af love. Han orienterede om repræsentantskabet, som var boligselskabets højeste myndighed, og det var der, man valgte bestyrelse, og der man kunne uddelegere opgaverne. Han sagde, at KAB var antaget til at være forretningsfører. Han afsluttede med at byde de nye beboerdemokrater velkommen til arbejdet med beboerdemokratiet. Den lydhøre forsamling. Gode råd om bestyrelsesarbejdet Så blev det Henrik Huggers tur til at fortælle om pligter og rettigheder som beboerdemokrat. Han oplyste, at man skal være åben og ærlig i arbejdet. Man sidder jo på beboernes nåde, og afdelingsbestyrelsen fungerer som bindeled mellem selskabet, funktionærerne og administrationen, som jo er KAB. Der er lovgivning bag alt. Boligselskabets vedtægter er grundlaget for arbejdsmåder og forpligtelser i de forskellige afdelinger. Man skal respektere de beslutninger, der bliver taget i fællesskabet, man skal have tillid til omgivelserne. Afdelingsmødet er den højeste myndighed i afdelingen, det er her, man vedtager budgettet og vælger afdelingsbestyrelse. Han rådede til, at man kontaktede KAB med hensyn til budgetlægning. Han anbefalede deltagelse i KAB-kurser i budgetlægning og regnskab. Afdelingsbestyrelsen skal holde øje med, at beslutninger vedtaget på afdelingsmødet bliver udført, helst inden næste afdelingsmøde. Og så skal man huske på, at afdelingsbestyrelsen kun har de beføjelser, som afdelingsmødet har tilladt. Det undrede Henrik Hugger, at repræsentantskabsmedlemmer ikke møder op til møderne i repræsentantskabet, der jo er selskabets højeste myndighed. Henrik afsluttede med at gøre det klart, at arbejdet i en afdelingsbesty- 8 SYD BO Nyt December 2010

9 " Du siger ikke det, du siger du siger det, der bliver hørt Du skriver ikke det, du skriver du skriver det, der bliver læst Du viser ikke det, du viser du viser det, der bliver set " relse var omfattet af tavshedspligt. Og, tal ikke til beboerne men tal med beboerne. Fordelingen af opgaver Derefter holdt driftschef Flemming Skovgaard Eliasen et indlæg med emnet: Samarbejdet med driftskontor og administration. Driftschef Flemming Eliasen i gang med sit indlæg. Et spændende indlæg, hvor det blandt andet blev fastslået, at afdelingsbestyrelserne ikke er arbejdsledere men en uundværlig samarbejdspartner. Han fortalte, at afdelingsbestyrelsens opgaver er at fremlægge budgettet for afdelingsmødet, forelægge arbejder og aktiviteter for afdelingsmødet inden de iværksættes og påse, at der er god orden i afdelingen. Desuden skal afdelingsbestyrelsen orienteres om ansættelser og afskedigelser. Driftslederens opgaver er, at være leder for medarbejderne på ejendommen, at have det overordnede ansvar for drift KAB s ekstranet Fællesskabet er et redskab, der vil blive meget aktuelt i den nærmeste fremtid og gøre det lettere for afdelingsbestyrelserne. og vedligehold, føre tilsyn med og godkende fremmede håndværkeres arbejde på ejendommen samt være afdelingsbestyrelsens vigtigste samarbejdspartner og indgang til KAB. Fællesskabet et redskab for bestyrelsen Som et sidste punkt demonstrerede næstformand Henrik Hugger, hvordan man kunne anvende KAB s ekstranet Fællesskabet. Et redskab der vil blive meget aktuelt i den nærmeste fremtid, og gøre det lettere for afdelingsbestyrelserne at se nærmere på deres afdelings budget, forbrug, husorden, vedligeholdelsesreglementer osv. Henrik Hugger sluttede sit indlæg med at oplyse følgende: Uanset om vi taler om skriftlig eller mundtlig kommunikation så tænk over følgende: Du siger ikke det, du siger du siger det, der bliver hørt Du skriver ikke det, du skriver du skriver det, der bliver læst Du viser ikke det, du viser du viser det, der bliver set Så nu går seminarudvalget i gang med planlægningen af næste introkursus for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, så vi er klar, når afdelingsmøderne er overstået. SYD BO Nyt December

10 Historisk stort boligforlig Regeringen såkaldte ghettoplan led af en afgørende mangel: Der fulgte ingen penge med de gode intentioner. I det nye boligforlig er der afsat ekstra midler men udelukkende fra Landsbyggefonden Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Regeringen lancerede den 26. oktober 2010 en ghettostrategi under overskriften Ghettoen tilbage til samfundet. Strategien blev imødeset med spænding i den almene boligbranche ikke mindst i KAB, hvor der arbejdes intenst med de daglige udfordringer i de udsatte boligområder. Stor var forundringen i branchen da også, da strategien blev lanceret stort set uden finansiering. ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark Et problem der skabte øget fokus på de efterfølgende forhandlinger om et nyt boligforlig. Boligforliget er bl.a. det forum, hvor der indgås aftaler om bl.a. Landsbyggefondens rammer for at yde støtte til fysiske og sociale projekter. RegeRingen Oktober 2010 Boligforliget Den 8. november 2010 faldt forhandlingerne mellem regeringen, Dansk Folke- Ghettoen tilbage til samfundet Regeringens ghettostrategi indeholder 32 punkter samlet under fem overskrifter: 1) Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen For at bryde den fysiske og sociale isolering og udviklingen af parallelsamfund vil regeringen bl.a. indlede et strategisk samarbejde med de kommuner, hvor ghettoerne er beliggende og afsætte landsbyggefondsmidler til nedrivning, infrastrukturændringer, renovering og boligsociale indsatser. 2) Bedre balance i beboersammensætningen Regeringen vil skabe en mere balanceret beboersammensætning ved at stoppe for anvisning af boliger i ghettoområderne til beboere uden for arbejdsmarkedet og flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Gruppen af boligsøgende, der kan afvises, udvides med førtidspensionister og dagpengemodtagere. 3) Styrket indsats for børn og unge Regeringen vil styrke indsatsen for børn og unge i udsatte boligområder bl.a. ved at indføre obligatoriske dagtilbud til to-sprogede børn på baggrund af en sprogvurdering, heldagsskoler i udsatte boligområder, øget praktikpladstilskud til erhvervsskoler, hvor der er mange elever fra ghettoområder. 4) Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser Regeringen vil sikre, at flere beboere i de udsatte områder kommer i beskæftigelse bl.a. ved at etablere jobcentre i ghettoer og stramme kravene til kontanthjælpsmodtagere. 5) Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet Regeringen vil arbejde for, at det er trygt at bo i alle boligområder bl.a. gennem en national plan for politiindsatsen i ghettoområderne, hurtigere behandling af sager mod unge uromagere og udvidet adgang til tvovervågning. 10 SYD BO Nyt December 2010

11 parti og de Radikale på plads, og parterne kunne indgå aftale om et nyt boligforlig. Den overordnede målsætning er, at antallet af ghettoområder skal være halveret indenfor 10 år, og der er i forliget afsat historisk mange penge til projektet. En ekstra investeringsramme i Landsbyggefonden på 5 mia. kr. har som mål at nedbringe den lange kø af boligafdelinger, der har behov for støtte til renovering. Under forhandlingerne blev det oprindelige udspil på 8 mia. kr. reduceret til 5 mia. kr., ligesom ønsket om statslig medfinansiering heller ikke blev imødekommet. Regeringens ghettostrategi Ghettoen tilbage til samfundet og boligforliget er tilgængelige på Socialministeriets hjemmeside Boligaftalen 2010 Landsbyggefondens investeringsramme til renovering i udsatte boligområder videreføres med 2,64 mia. kr. årligt i perioden Landsbyggefondens investeringsramme forhøjes med 5 mia. kr. fordelt på 2,5 mia. kr. i 2011, 1,5 mia. kr. i 2012 og 1 mia. kr. i 2013 Landsbyggefonden kan anvende en ramme på i alt 500 mio. kr. i perioden som støtte til nedrivning i udsatte boligområder En pulje i Landsbyggefonden på 150 mio. kr. årligt i kan anvendes til støtte til infrastrukturændringer i udsatte boligområder Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser videreføres med 440 mio. kr. årligt i perioden , heraf kan 220 mio. kr. årligt anvendes til nedsættelse af lejen i problemramte boligområder I forbindelse med nybyggeri skal Landsbyggefonden fortsat bidrage med 25 % af den statslige ydelsesstøtte i En ny salgsordning der bl.a. gør det muligt at anvende salg som et offensivt bypolitisk instrument Yderligere indeholder forliget mindre ændringer i udlejningsreglerne, en udfordringsret, som kan fremme dispensationsansøgninger, regler om hurtigere udsættelse af lejere ved overtrædelse af husorden og en energi-garantiordning i Landsbyggefondens regi Alle beboere i Sydkystens Boligselskab ønskes en glædelig jul og et godt nytår! Adresseliste over formænd i Sydkystens Boligselskab Greveflex...Linda Larsen... Havehusene 37 Klyngen...Edith Gavnholt... Klyngen 29 Bøgehegnet I...Marianne Bentsen... Bøgehegnet 167, 1.tv. Bøgehegnet II...Gerda Fabild... Bøgehegnet 56,st.tv. Skriverhusene...Frida Straarup... Dønnergårds Allé 2A Enebærhegnet...Henrik Hugger... Enebærhegnet 50 Snebærhegnet...Søren Juul-Hansen... Snebærhegnet 43 Kirsebærhegnet...Jesper Jespersen... Kirsebærhegnet 36 Heimdals Kvarter...Bente Nielsen... Heimdals Kvarter 90 Ægirs Kvarter...Jan Danielsen... Ægirs Kvarter 52 Valhals Kvarter...Kent Hansen... Valhals Kvarter 30 Thors Kvarter...Bente Møgelhøj... Thors Kvarter 42 Granhegnet...Palle Hegelund... Granhegnet 89 Fyrrehegnet...Jesper Vingum... Fyrrehegnet 45 Birkehegnet...Käthe Hald... Birkehegnet 44 SYD BO Nyt udgives af Sydkystens Boligselskab Adresse: SYD BO, c/o KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København V Telefon: Telefax: (Forvaltningsområde B) Redaktion: Palle Hegelund (ansv.), Flemming Skovgaard Eliasen og Henrik Hugger. Redigering: Annette Sadolin. Layout: Tine Christoffersen. Forsidefoto: Stine Hartmann - Tryk: Litotryk København A/S - Oplag: SYD BO Nyt deles rundt til alle beboere og ejendomskontorer. Alle er velkomne til at kopiere artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og illustrationer er beskyttet af normal ophavsret. SYD BO Nyt December

12 Riddere og prinsesser til sommerfest Gårdlauget Hegnet holdt en vellykket sommerfest med både loppemarked og en lidt speciel udgave af ringridning Af Annie van der Klein, medlem af festudvalget Lørdag den 7. august holdt gårdlauget Hegnet, (Birke-Gran-Fyrre samt Lindehegnet) sommerfest, hvor temaet var ringridning/loppemarked. En rigtig prinsesse står ikke tilbage for en omgang ringridning! 55 personer havde tilmeldt sig. Der var loppemarked fra kl og det var glædeligt at se, at udover de tilmeldte var der mange, der dukkede op med deres loppeting. Rigtig mange kiggede forbi, og der var pænt gang i salget. Vejret var perfekt, sol fra en skyfri himmel. Ringridning på cykel Efter loppemarkedet skulle børnene konkurrere om ringridning på cykel, og det var glædeligt at se, hvor kreative børn og voksne havde været med at dekorere cykler, blomsterpyntede, ja selv en lille prinsesse var der, og det var herligt at se ungerne udfolde sig. Der var selvfølgelig præmie til vinderen. Under hele arrangementet var der gang i baren (man bliver jo så tørstig i sådan en varme), men hittet hos både børn og voksne var en rigtig popcornvogn, som selvfølgelig blev flittigt besøgt. Så blev det tid til lidt godt at mætte sig med, der blev serveret pølser, ribben, kyllingelår fra grill, og lækker salat og kartoffelsalat. Til kaffen var der nogle flittige personer, der havde bagt dejlige kager, og snakken gik lystigt. Vikingerne kommer Det var en rigtig dejlig dag og så stor en succes, at vi gentager den til næste år. Datoen er fastsat det bliver den 20. august, så er de fleste kommet hjem fra ferie. Temaet bliver vikinger, og det bliver spændende at se, hvad de kreative deltagere vil få ud af dette tema. Så reserver allerede nu dagen. Vi håber, at rigtig mange får lyst til at deltage. Næste års tema for sommerfesten i "Hegnet" er allerede valgt og pas på: Vikingerne kommer! 12 SYD BO Nyt December 2010