ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE"

Transkript

1 ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007

2 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Heroin; Stofmisbrugere Sprog: Dansk Kategori: Udredning Version: 1,0 Versionsdato: 22. oktober 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

3 Forord Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 1. maj 2007 anmodet Sundhedsstyrelsen om en samlet sundhedsfaglig udredning af den aktuelle viden om lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere. Formålet med denne udredning er at vurdere, hvorvidt der er holdepunkter for, om der er grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin med et tilbud om substitutionsbehandling med injicerbar heroin til udvalgte grupper. Sundhedsstyrelsen har til brug for udarbejdelse af udredningen nedsat en ekspertgruppe bestående af sagkyndig, socialoverlæge Peter Ege, professor Morten Grønbæk og forskningsassistent Anders Blædel Gottlieb fra Statens Institut for Folkesundhed, centerleder Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, formand for Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, overlæge Thomas Fuglsang og overlæge Christian Hvidt fra Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Til brug for udredningen har Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed ved professor Morten Grønbæk og forskningsassistent Anders Blædel Gottlieb udarbejdet en systematisk litteraturgennemgang af den eksisterende forskning om lægelige ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere. Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen, 22. oktober 2007 Anne Mette Dons Kontorchef, overlæge Helle Petersen Projektleder, læge Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

4 Indhold 1 Resume 1 2 Baggrund 3 3 Besvarelse af spørgsmål stillet af departementet 5 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

5 1 Resumé Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at den foreliggende evidens omkring lægelig ordination af injicerbar (inj.) heroin til stofmisbrugere der ikke profiterer af en regelret metadonbehandling viser, at der er grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med buprenorphin og oral metadon med inj. heroin og /eller inj. metadon (i kombination med oral metadon) som 2. valgs behandling. Evidensen fra det hollandske og tyske forsøg underbygger dette. Evidensen fra det spanske og schweiziske heroinforsøg indikerer noget lignende, men er ikke af en kvalitet, der tillader en sådan konklusion. De foreløbige erfaringer fra det igangværende britiske RIOTT forsøg af inj. heroin/metadon vs. oral optimeret metadonbehandling tyder på, at optimeret oral metadon vedligeholdelsesbehandling skal tilbydes langt hovedparten af opioidafhængige stofmisbrugere og at behandling med inj. heroin og/eller inj. metadon skal forbeholdes de ganske få opioidafhængige, der trods en optimeret oral metadon vedligeholdelsesbehandling ikke profiterer af denne behandling. Sammenfattende konkluderer Sundhedsstyrelsen følgende: Den foreliggende evidens omkring lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere, der ikke profiterer af 1. valgs behandling med regelret metadon viser, at der kan være grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med oral metadon med inj. heroin og /eller inj. metadon (i kombination med oral metadon) som 2. valgs behandling At behandling med inj. heroin kombineret med oral metadon skal tilbydes som en højt specialiseret, intensiv behandling til de relativ få patienter, der trods langvarig substitutionsbehandling med metadon og/eller buprenorphin ikke profiterer af behandlingen (fortsat massiv intravenøs brug af ordinerede eller illegale stoffer og som har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer som følge heraf) Målgruppen for behandling med inj. heroin er de svært belastede stofmisbrugere, der trods behandling med oral metadon fortsat har et næsten dagligt intravenøst misbrug af opioider, som er fysisk og psykisk meget belastede og som har høj forekomst af illegale aktiviteter. Gruppen der således ikke har profiteret af behandling med oral metadon, skønnes at være på ca. 600 personer svarende til ca. 10 % af personerne i metadonbehandling. Hvor mange heraf, der reelt ønsker og/eller magter at indgå i behandling med inj. heroin, vides ikke. Sundhedsstyrelsen skønner, at målgruppen reelt vil være på personer. En yderligere kvalificering af skønnet på målgruppens størrelse vil kræve en gennemgang af en nogenlunde repræsentativ gruppe, der ikke profiterer af oral buprenorphin eller metadon Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

6 De allerhårdest belastede stofmisbrugere i behandling, der udgør 2-3 % af personerne i metadonbehandling, de såkaldte hard to treat, er så dårligt fungerende på grund af svære medicinske, psykiatriske og sociale problemstillinger, at man ikke kan forvente, at de kan overholde de grundlæggende krav, der er forbundet med behandling med lægeordineret heroin De allerhårdest belastede stofmisbrugere udenfor behandlingssystemet, de såkaldte hard to reach, er umiddelbart ikke en målgruppe for behandling med inj. heroin Heroinbehandling vil kun have ganske lille betydning på den samlede stofmisbrugssituation Behandling med inj. heroin vil umiddelbart ikke reducere antallet af narkorelaterede dødsfald i Danmark. Dog må det anføres, at hvis man med et tilbud om heroinbehandling kan tiltrække og fastholde personer, som enten ikke har profiteret af den hidtidige behandling eller som ikke aktuelt er i behandling, kan det reducere dødeligheden i denne målgruppe Behandling med intravenøst administreret heroin er dyrere, mere kompleks og risikofyldt, hvorfor det altid vil være en 2. valgs behandling Behandling med inj. heroin er en ressourcekrævende sundhedsfaglig specialistopgave, som skal foregå protokolleret. Dette faktum skal medinddrages ved implementeringen i dansk sammenhæng, hvor substitutionsbehandlingen af opioidafhængige i dag er forankret i socialt regi Det er problematisk ikke at sikre kvaliteten af 1. valgs behandling før man fokuserer på 2. valgs behandlingen. Erfaringerne fra udlandet peger mod, at der bør prioriteres både på en sikring af kvaliteten af den orale buprenorphin- og metadonvedligeholdelsesbehandling til hovedparten af de opioidafhængige, og på iværksættelse af tilbud om behandling med inj. heroin til en relativ lille gruppe af opioidafhængige, der ikke profiterer af optimeret behandling med buprenorphin og oral metadon. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

7 2 Baggrund Antallet af stofmisbrugere i Danmark er estimeret til ca personer, heraf ca opioidmisbrugere (heroinmisbrugere). Ca af disse karakteriseres som hårdt belastede stofmisbrugere. Det er denne hårdt belastede gruppe af misbrugere, som har været målgruppen for overvejelserne om behandling med lægeordineret heroin. De hårdest belastede stofmisbrugere er ikke er en fast afgrænset gruppe. Der er meget bevægelse ind og ud af gruppen hvortil kommer, at begrebet hårdest belastede stofmisbrugere er relativt, både i forhold til den aktuelle situation og i forhold til livsforløbet. Sundhedsstyrelsen har tidligere redegjort for området: Sundhedsstyrelsen lavede i 1998 en udtalelse om de schweiziske heroinforsøg. På baggrund af det schweiziske forsøg vurderede styrelsen, at det ikke var muligt at fastslå, at heroinbehandling skulle være anden substitutionsbehandling overlegen. I 2001 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der udtalte sig om Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. Flertallet i ekspertgruppen vurderede, at der stadig var store, uudnyttede muligheder for at forbedre de eksisterende behandlingstilbud, herunder den sociale og psykosociale indsats i såvel den stoffri behandling som i metadonbehandlingen. I 2002 foretog Sundhedsstyrelsen en vurdering af de hollandske forsøg med lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere i Styrelsen vurderede på baggrund heraf, at heroinbehandling havde en positiv effekt i forhold til den valgte målgruppe. Den samlede konklusion blev imidlertid, at man skulle prioritere en optimering af det nuværende behandlingssystem frem for at iværksætte undersøgelser med tildeling af heroin, som led i stofmisbrugsbehandlingen. I 2006 indgik regeringen en aftale med satspulje-partierne om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet. På baggrund heraf blev der i juli 2006 indført injicerbar metadon som behandlingsmulighed til opiodafhængige stofmisbrugere. Behandlingen kan efter lægeligt skøn benyttes til patienter, der trods langvarig substitutions-behandling og psykosocial støtte fortsat har et massiv intravenøs brug af ordinerede og illegale opioider og som samtidig er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer, som følge heraf. Formålet med behandlingen er i første omgang at forebygge en forværring af patientens helbredstilstand, og på sigt at opnå en forbedring af livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt. Til behandlingen er koblet en løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen med henblik på evaluering af behandlingsformen. Indtil nu har styrelsen kun modtaget ganske få indberetninger. Styrelsen har netop forespurgt landets kommu- Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

8 ner om, hvorvidt behandlingen er taget i brug eller ej. Sundhedsstyrelsen har indtil nu fået 3 indberetninger på 3 iværksatte behandlinger via monitorering. Videre har 1 kommune svaret på vores forespørgsel, hvor man ikke havde nogen stofmisbrugere i inj. metadonbehandling. Forskning tyder på, at stofafhængighed i mange tilfælde kan udvikle sig til kronisk sygdom, der har fællestræk med andre kroniske sygdomme, såsom type-2 diabetes og hypertension. Behandling tilbudt heroinmisbrugere skal være baseret på den bedst tilgængelige videnskabelig evidens omkring behandlingens effekt, og skal ikke være influeret af hverken fordomme eller ideologi. Til brug for udredningen er der fokuseret på de lande, der har indført heroinordination. Tyskland og Spanien har indført det som forsøgsordning mens England, Holland og Schweiz har indført det som permanent ordning. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed har ved professor Morten Grønbæk udarbejdet en systematisk litteraturgennemgang af den eksisterende forskning om lægelige ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere. I nærværende udredning vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om der er tilstrækkelig viden om lægelig ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere til at kvalificere beslutning om iværksættelse af behandling med inj. heroin som supplement til den i øjeblikket foretrukne substitutionsbehandling med buprenorphin og oral metadon i Danmark. Efter det hollandske heroinforsøg er gennemført et større tysk forsøg og et mindre spansk forsøg, hvorfor regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at gennemføre en fornyet samlet vurdering. Sundhedsstyrelsen afventer fortsat de endelige resultater af det igangværende forsøg i England, som først vil være tilgængelige i Fokus i udredningen vil være på behandlingens gennemførlighed og effekt af heroinordination. Effektiviteten af heroinordination vil blive vurderet på et individuelt niveau, mens effektivitet på et samfundsmæssigt niveau, f.eks. omkostningseffektivitetsanalyser og cost-benefit analyser, kun kort refereres. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

9 3 Besvarelse af spørgsmål stillet af departementet Indgår de hårdest belastede stofmisbrugere med svært fysisk og psykisk nedsat funktion i forsøget/ordningen? Der skønnes at være en gruppe på ca personer, der kan karakteriseres som hårdt belastede stofmisbrugere. Gruppen af hårdt belastede stofmisbrugere består både af opioidafhængige stofmisbrugere, der ikke er i behandling (de såkaldte hard to reach ) og opioidafhængige stofmisbrugere, der ikke er velfungerende i behandling (de såkaldte hard to treat ). Der er ca personer i substitutionsbehandling med oral metadon eller buprenorphin i Danmark. De allerhårdest belastede stofmisbrugere i behandling, der udgør 2-3 % af personerne i metadonbehandling, er så dårligt fungerende på grund af svære medicinske, psykiatriske fx psykotiske og sociale problemstillinger, at man ikke kan forvente, at de kan overholde de grundlæggende krav der er forbundet med behandling med lægeordineret heroin. Det kan oplyses, at de således allerhårdest belastede misbrugere med svær fysisk nedsat funktion og psykiske sygdomme heller ikke indgår ikke de britiske, schweiziske, hollandske, tyske og spanske heroinforsøg. Svært belastede stofmisbrugere, der udgør 10 % af personerne i metadonbehandling, med mangeårigt misbrug samt psykiske og somatiske lidelser indgår i de udenlandske undersøgelser. Dog skal man være opmærksom på, at psykisk meget dårlige (psykotiske) stofmisbrugere med en kaotisk adfærd ikke kan leve op til de krav, der er forbundet med fremmøde flere gange dagligt i en behandlingsinstitution og overvåget indtagelse. Hvis disse stofmisbrugere defineres som de hårdest belastede, indgår de hårdest belastede stofmisbrugere ikke i de udenlandske undersøgelser. Indikationen for heroinbehandling er ikke primært graden af belastning, men manglende udbytte af en normal substitutionsbehandling. I mange internationale studier findes, at ca. 25 % af personer i traditionel (standard) oral metadonbehandling ikke profiterer af behandlingen vurderet ud fra bl.a. uændret misbrug af heroin, uændret andet misbrug (benzodiazepiner, kokain, alkohol) og risikoadfærd. Det har ikke vist sig muligt forud for indskrivning i oral metadonbehandling at afgøre, hvem der vil profitere eller ikke profitere af behandlingen, kun forløbet kan afgøre det. Nedenstående figur er et skøn over antallet af opioidmisbrugere i Danmark samt andelen heraf i iværksat substitutionsbehandling med buprenorphin eller metadon samt et skøn over, hvor mange der eventuelt vil kunne profiterer af behandling med inj. heroin. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

10 Skøn over samlet antal opioidmisbrugere - ca. Skøn over antal af opioidmisbrugere - ca og andelene heraf, der hhv. profitererer og der ikke profiteterer af iværksat oral substitutionsbehandling og andelen heraf - ca. 400 personer - ikke profiterer af iværksat substitutionsbehandling som vil være målgruppe for injicerbar heroin ca ca. 200 ca. 400 ca ca ca. 900 Ikke i substitutionsbehandling: a) endnu ikke følt behov for behandling, b) tidligere været i behandling, men ønsker/magter aktuelt ikke behandling eller c) stoffri behandling efter udtrapning af substitutionsbehandling Profiterer af allerede iværksat oral substitutionsbehandling Profiterer ikke af allerede iværksat oral substititionsbehandling Ikke målgruppe for inj. heroin pga. massiv blandningsmisbrug af ikke-opioider eller ønsker ikke behandling med inj.heroin Kan ikke medvirke til behandling med injicerbar heroin pga. omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemstillinger Målgruppe for behandling med injicerbar heroin Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

11 I hvilken udstrækning kan det antages, at positive resultater kan henføres til intensiveret psykosocial indsats snarere end selve heroinen? I den forbindelse bedes det oplyst, hvorledes indholdet i og kvaliteten af den psykosociale indsats defineres? Og hvorvidt der findes en entydig forståelse af henholdsvis standard og intensiveret psykosocial behandling? Ved en psykosocial behandlingsindsats forstås generelt den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen, som typisk omfatter støttende, rådgivende eller psykoterapeutiske samtaler, både relateret til misbrugsproblematikken og til de sociale problemstillinger. I et helhedsorienteret behandlingsmiljø vil den psykosociale behandling være koblet sammen med den medikamentelle og øvrige lægelige behandling. Målene for den samlede stofmisbrugsbehandling er en reduktion af illegal misbrug og risikoadfærd, forbedring i psykisk og fysisk helbredsfunktioner, forbedring af den sociale funktion (fx bolig, arbejde), reduktion i kriminalitet og en reduktion af samfundsbelastninger (fx spredning af misbrugsrelaterede infektioner, ulykker, gadeuorden, kriminalitet mm.). På baggrund af litteraturgennemgangen må det i højere grad antages, at de positive resultater kan henføres til en intensiveret psykosocial indsats i et struktureret behandlingsmiljø, end det kan antages, at den dokumenterede effekt af heroinstøttet behandling er et udtryk for heroinens farmakologiske virkninger. Det er således ikke alene den farmakologisk virkning af heroin i sig selv, men i høj grad også den højt strukturerede, intensive og specialiserede behandling, hvori medicineringen med heroinen foregår. Heroinen gør det muligt at yde en særdeles udvidet behandlingsindsats, hvor patienten møder mindst 2 gange i døgnet 7/7 dage året rundt og har kontakt med professionelle, sundhedsfaglige personer, som umiddelbart kan vurdere og handle på diverse problemstillinger i relation til misbrug, fysisk og psykisk helbred, sociale problemer mm., som den hårdt belastede stofmisbrugere måtte præsentere. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den omfattende sundhedsfaglige behandling og socialfaglige støtte i så intensiv form ikke vil kunne leveres til målgruppen uden samtidigt tilbud om inj. heroin. Indholdet i og kvaliteten af den psykosociale indsats er ikke ens i de i litteraturgennemgangen beskrevne forsøg. Der optræder således ikke i de beskrevne forsøg en entydig forståelse af standard hhv. intensiveret psykosocial behandling. Konsekvenserne af dette for fortolkningen af forsøgenes resultater er ikke store, da resultaterne peger i samme retning. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

12 Foreligger der en nærmere beskrivelse af indholdet i hhv. den sundhedsfaglige og socialfaglige indsats og hvordan dette er integreret i den tværfaglige behandlingsindsats? Det kliniske billede ved stofmisbrug er ofte komplekst og behandlingen er tværfaglig, omfattende både en sundhedsfaglig og socialfaglig del. I den sundhedsfaglige del indgår en lægelige vurdering/udredning af misbrugsproblematikken samt en udredning af evt. ledsagende somatiske og psykiatriske sygdomme i forbindelse med den egentlige medikamentelle behandling af misbruget. I tilslutning hertil vil der ofte foregå en almen forebyggende og rådgivende sundhedsfaglig indsats, fx i forbindelse med hepatitis og hiv. I den socialfaglige del indgår diverse støttende og rådgivende samtaler, fx bolig, forsørgelsesgrundlag samt diverse omsorgstilbud. Den lægelige/sundhedsfaglige behandling er ofte en integreret del af det samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Gruppen af opioidafhængige stofmisbrugere er karakteriseret ved særdeles høj forekomst af psykiatrisk sygdom, dårligt fysisk helbred, social belastning med sparsom uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, høj kriminalitet, sparsom netværk mm. Det er veldokumenteret, at behandlingsresultaterne afhænger af ydelser supplerende til metadon. De bedste behandlingsresultater opnås, når man kan yde flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet efter de problemer, som stofmisbrugeren præsenterer sig med. Med andre ord, hvorvidt man vil være i stand til at yde en helhedsorienteret og individuel differentieret behandlingsindsats. Stofmisbrugsbehandling er ligeledes forskellig både indholdsmæssigt og organisatorisk afhængigt af de overordnede mål for behandlingen. Der kan således være tale om behandlingsmål i form af opnåelse af stoffrihed eller kortere eller længerevarende, evt. livslang substitutionsbehandling. Formålet med substitutionsbehandling er i første omgang ikke at afvænne stofmisbrugeren, men derimod at stabilisere stofmisbrugeren farmakologisk, socialt og psykisk I de tidligere heroinforsøg (England og Schweiz) foreligger der ikke en nærmere beskrivelse af indholdet i den sundhedsfaglig (sundhedsfaglig forstås her som medicinsk/lægelig hjælp) og den socialfaglige indsats, herunder den psykosociale indsats og dennes integration i den tværfaglige behandlingsindsats. I de senere heroinforsøg (Holland, Spanien og Tyskland) er den psykosociale indsats en del af en organiseret behandlingskontekst, hvor der tilbydes både sundheds- og socialfaglig bistand. Sundhedsfaglige ydelser blev givet på individuel basis sammen med den psykosociale støtte og er ikke nærmere beskrevet i de pågældende forsøg. I det hollandske forsøg er indholdet i den socialfaglig indsats ikke beskrevet nærmere, i det spanske forsøg er den socialfaglige indsats kort beskrevet og i det tyske forsøg er den socialfaglig indsats grundigt beskrevet. Det kan således konkluderes, at forsøgene ikke er fuldstændig overensstemmende for så vidt angående psykosocial indsats, men der er ikke tvivl om, at den psykosociale indsats spiller en stor rolle i samtlige forsøg. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

13 Foreligger der nogen sammenligning med en kontrolgruppe, der udelukkende har modtaget metadonbehandling? I bekræftende fald: Har denne kontrolgruppe bortset fra heroinen modtaget helt den samme behandling i form af økonomiske ressourcer, personale, psykosocial indsats, fysiske rammer mv.? I det hollandske og det tyske forsøg foreligger der sammenligning med en kontrolgruppe der har modtaget metadon og samme psykosociale indsats som heroingruppen. Er der i opgørelsen af resultaterne taget højde for kendte fejlkilder (regression mod gennemsnit o. lign.) og for den bias, der erfaringsmæssigt knytter sig til ethvert forsøg/nyt initiativ, som er genstand for offentlig opmærksomhed, får tildelt øgede ressourcer og bedre fysiske rammer, er bemandet med særligt engageret personale m.v.? Der er i det hollandske og tyske forsøg taget højde for kendte fejlkilder. Dog tages der i formidlingen af forsøgsresultaterne ikke højde for det generelle forhold, at behandlingseffekten højst sandsynligt vil være mindre i en efterfølgende daglig praksis, end i et videnskabeligt forsøg. Gennemsnitlig hvor mange ud af 1000 stofmisbrugere har klaret sig bedre/uændret eller dårligere med heroinordination sammenlignet med stofmisbrugere, der har fået sædvanlige substitutionsstoffer (metadon og buprenorphin)? I det hollandske forsøg har gennemsnitligt 240 ud af 1000 misbrugere klaret sig bedre med heroinstøttet behandling. Tallet er fremkommet ved at trække andelen der havde gavn af metadonbehandlingen (29 %) fra andelen der havde gavn af heroinbehandlingen (53 %). I det tyske forsøg har gennemsnitligt 120 ud af 1000 misbrugere klaret sig bedre med heroinstøttet behandling, end med metadonbehandling. Tallet er fremkommet ved at trække andelen der havde gavn af metadonbehandlingen (45 %) fra andelen der havde gavn af heroinbehandlingen (57 %). Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

14 Kan det ved en sammenligning af resultaterne udledes, hvorvidt heroinordination alene eller heroinordination i kombination med metadonbehandling giver de bedste resultater? Nej, det er ikke undersøgt. Metadon har en relativ lang virkningstid og behøver kun doseres en gang i døgnet. Heroin har en relativ kort virkningstid, og hvis man udelukkende skal behandle med inj. heroin, vil det kræve medicinering hermed 3-4 gange i døgnet. Behandling med inj. heroin er kompleks og risikofyldt. Ligeledes vil der være risiko for spredning til det illegale marked. Derfor vurderes selvadministration af inj. heroin udenfor behandlingsinstitutionen, i en såkaldt tag-hjem ordning, ikke forsvarligt. For at sikre den nødvendige opioiddækning med substitutionsmedicin gennem hele døgnet, så administreres behandlingen med inj. heroin ved fremmøde i behandlingsinstitution mindst 2 gange daglig, som dækker ca timer, og suppleres med oral metadon til selvadministration til dækning af de resterende timer i døgnet. Det synes urealistisk at forestille sig en behandlingsform med udelukkende anvendelse af inj. heroin, både af hensyn til ressourcekravene i forbindelse med et døgnåbent, højt specialiseret sundhedsfagligt behandlingstilbud, men også af hensyn til at patienterne, som i givet fald skulle møde frem til behandling 3-4 gange i døgnet. Både i de schweiziske, hollandske og tyske heroinforsøg blev heroin kombineret med metadon. Ingen af de beskrevne heroinforsøg har anvendt heroin i tag-hjem ordning. Ved behov for tag-hjem medicinering, fx i forbindelse med ferie eller lignende, har en omlægning til døgndækning med oral metadon været påkrævet. Imidlertid kan det af resultaterne af de beskrevne forsøg udledes, at heroinordination i kombination med metadonbehandling (en natlig dosis) for en del af de patienter der indgik i undersøgelserne er traditionel substitutionsbehandling overlegen. I hvilken udstrækning er der foretaget en uafhængig, kritisk vurdering af resultaterne fra eksternt/internationalt hold? Det hollandske, britiske og schweiziske heroinforsøg har været underkastet en uafhængig, kritisk vurdering fra internationalt/eksternt hold. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens aktuelle udredning om lægeordineret heroin er foretaget en litteraturgennemgang, hvori også det spanske og det tyske heroinforsøg er blevet underkastet en sådan ekstern vurdering. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

15 Er der forhold, som vanskeliggør eller umuliggør en overførelse af resultaterne til danske forhold, f.eks. forskelle mellem landene mht. stofmisbrugernes sociale funktion, stofindtagelsesmåder og -doser samt behandlingsdækningsgrad? Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke kan være helt sikker på, at heroinbehandling i Danmark ville give de samme resultater som i Schweiz, Holland og Tyskland. På den anden side er der store ligheder mellem de tre nævnte lande og Danmark, når det gælder socioøkonomiske forhold, behandlingstilbud og stofscenen. Der er tale om lande med relativt veludbyggede behandlingsinstitutioner, og hvor substitutionsbehandling, primært med metadon, er den dominerende behandlingsmodalitet. Behandlingsdækningsgraden er formentlig noget større i Holland end i Danmark, men eventuelle forskelle i behandlingsdækningsgrad er ret underordnede, fordi man i alle lande har mulighed for at komme i substitutionsbehandling, hvis man opfylder kriterier svarende til de danske. For samtlige 4 lande er der tale om, at heroinmisbrugerne har en høj gennemsnitsalder, er marginaliserede og social udstødte. Stofindtagelsesmåden varierer markant i Holland sammenlignet med de øvrige lande, i det majoriteten indtager heroin ved rygning eller snifning. Men de hollandske undersøgelser viste samtidigt, at heroinrygerne havde samme udbytte af heroinbehandlingen som den mindre gruppe der indtog heroin intra venøst. Derimod ser det ud, som om at de metadondoser der anvendes i behandlingen er større i Danmark end i Holland, og måske også noget større end i Tyskland og Schweiz, hvilket ikke kan udelukkes at have haft en betydning for de ringere behandlingsresultater, specielt i Holland, i den metadonbehandlede kontrolgruppe. Det er veldokumenteret, at den individuelt justerede og tilstrækkelige, evt. høje, metadondosis er positivt forbundet med et positivt behandlingsresultat. Konkluderende må det dog anføres, at der er så store ligheder mellem de nævnte lande, disse landes behandlingsindsats og de heroinmisbrugende populationer, at det må forventes, at de ret ensartede erfaringer man har gjort sig med heroinbehandling i disse lande kan overføres til Danmark. Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at der er store, uudnyt- tede muligheder for at forbedre de eksisterende behandlingstilbud. Er de eksisterende behandlingstilbud efter styrelsens opfattelse i dag kvantitativt og kvalitativt udbygget i en sådan grad, at det nævnte argument ikke længere har nogen vægt? Selvom behandlingstilbudene til stofmisbrugerne i nogen grad er udbygget kvantitativt og kvalitativt siden 2002, er der stadig meget store uudnyttede muligheder for at forbedre det eksisterende behandlingstilbud. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

16 For at sikre stofmisbrugere den bedst mulige behandling og kontinuitet i behandlingsforløbene, på lige for med andre kroniske tilstande/sygdomme med behov for længerevarende, eventuelt kontinuerlig indsats, er der behov for en udbygning af det tværsektorielle samarbejde med en nærmere beskrivelse af opgavefordeling mellem de forskellige sektorer. Stofmisbrugsbehandlingen i Danmark er præget af en generel mangel på standardiserede og evidensbaserede faglige procedurer indenfor både den sundhedsfaglige og socialfaglige del af behandlingen og en manglende kvalitetssikring. Der er heller ikke konsensus om mål for behandlingen. Tidligere har målet for behandling været helbredelse i form af stoffrihed. Men for en stor dels vedkommende er stofmisbrug en længevarende, evt. kronisk, tilstand præget af hyppige recidiv. Stofmisbrugsbehandling skal ses som en længerevarende, til tider kontinuerlig behandlingsform, hvor effekten af behandling er betinget af graden af fastholdelse i behandling. Derfor skal behandlingseffekten vurderes under behandlingen i forhold til reduktion af sidemisbrug, forbedret fysisk og psykisk helbred, forbedret social funktion, reduktion i kriminalitet og reduktion af samfundsbelastninger. Hidtil har der været store forskelle i kvalitet og indhold i stofmisbrugs behandlingen. Sundhedsstyrelsens kommende Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, som forventes publiceret ultimo 2007, skal være med til at sikre en ensartet kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser. Vejledningen vil på sigt kunne udgøre basis for en nødvendig kvalitetssikring af den sundhedsfaglige del af substitutionsbehandlingen og være sigtelinie for den organisatoriske tilrettelæggelse af behandlingen i kommunerne. Der er ligeledes behov for en overordnet monitorering af behandlingen med etablering af kliniske databaser som vil kunne give et tiltrængt og nødvendigt grundlag for indberetning af udvalgte indikatorer og dermed en kvalitetssikring af indsatsen En udbygning af behandlingssystemet udelukker ikke, at der etableres nye tiltag og forsøg rettet mod patientgrupper, som ikke har profiteret af den behandling de hidtil har modtaget. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

17 Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at det ud fra et medicinsk synspunkt vil være irrationelt at anvende heroin i behandlingen frem for andre tilgængelige lægemidler. Siden er der åbnet op for muligheden af at ordinere injicerbar metadon. Er der forskelle imellem den gruppe af stofmisbrugere, som allerede i dag ville kunne få tilbudt ordination af injicer- bar metadon, og den gruppe, som i givet fald ville skulle ha- ve tilbudt heroinordination? Hvilke komparative fordele og ulemper ville der sundhedsfagligt set være ved heroinordination set i forhold til ordination af injicerbar metadon? Overordnet er målgruppen for inj. metadon og inj. heroin den samme. Det er ikke muligt at forudsige, hvem der vil profitere af behandling med henholdsvis inj. metadon eller inj. heroin. Erfaringerne fra de udenlandske forsøg viser, at de fleste patienter foretrækker behandling med inj. heroin. En del patienter i behandling med inj. metadon giver udtryk for, at de vil foretrække heroinbehandling, og behandling med inj. heroin kan formentlig tiltrække og fastholde en del personer, som ikke opfatter inj. metadon, som et attraktivt alternativ til den orale metadonbehandling. Ud fra et medicinsk synspunkt er det mere hensigtsmæssigt at anvende præparater, der kan indtages oralt og som har lang virkningstid, end at anvende et præparat som skal indtages intravenøst eller som skal ryges/sniffes, og som desuden har kort virkningstid. Begrundelserne for anvendelse af såvel inj. heroin, som inj. metadon, som substitutionspræparat er derfor heller ikke kun sundhedsfaglige, men også skadesreducerende i forhold til den sociale og kriminelle belastning. Behandling med inj. heroin er dyrere, ikke primært fordi selve præparatet er dyrere, men fordi de nødvendige kontrolforanstaltninger er mere personalekrævende. Heroins korte virkningstid nødvendiggør flere patientbesøg dagligt og kræver en længere åbningstid for den institution, der administrerer behandlingen. Substitutionsbehandling med heroin vil derfor altid være 2. valgs behandling, som kun kan komme i anvendelse i de tilfælde, hvor behandling med oral metadon eller inj. metadon har vist sig at være udsigtsløs. Behandling med inj. metadon er på grund af metadons længere virkningstid nemmere at administrere end inj. heroin, og skal kun gives en gang i døgnet, hvorimod inj. heroin skal gives mindst to gange. Behandling med inj. metadon er billigere, dels fordi præparatet er et billigere præparat og dels fordi det er mindre ressourcekrævende at udlevere medicinen. Hertil kommer, at det er ukompliceret at skifte mellem inj. metadon og oralt administreret metadon. Inj. metadon kan medføre vævsirritation og beskadigelse af de anvendte vener. Muligvis derfor opfattes behandling med inj. metadon ikke så attraktivt af de intravenøse heroinmisbrugere. Heroin er meget lidt vævsirriterende, og mere velegnet til intravenøs administration end metadon. Risikoen for utilsigtede hændelser (overdoser mm.) er større ved heroin- end ved metadonbehandling. Det skal dog understreges, at der ikke i hverken Schweiz, Holland eller Tyskland har været dødelige hændelser i forbindelse Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

18 med den overvågede indgift af heroin, men i alle forsøgene er forekommet tilfælde af overdoser. Begge behandlingsformer kan kun udføres af et specielt uddannet sundhedsfagligt personale i et særlig intensivt behandlingsregi, som vil være i stand til at varetage behandling af akutte livstruende tilstande i forbindelse opstået i forbindelse med medicineringen. Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at man på sigt må forudse store vanskeligheder med at fastholde afgrænsningen af den gruppe, der skal tilbydes heroinbehandling. I hvilken udstrækning vil det efter Sundhedsstyrelsens opfattelse være muligt at afgrænse den omhandlede gruppe og dernæst fastholde afgrænsningen? Flertallet i ekspertgruppen fandt i 2002, at man på sigt måtte forudse store vanskeligheder med at fastholde den afgrænsning af gruppen og dermed det antal stofmisbrugere, der skal tilbydes heroinordination. Heroinbehandling skal forbeholdes personer, der ikke profiterer af 1. valgs behandling i form af buprenorphin eller oral metadonbehandling. Behandling med inj. heroin skal således afgrænses til personer, som, trods langvarig substitutionsbehandling med buprenorphin eller metadon og psykosocial støtte, fortsat har et intravenøst brug af ordinerede eller illegale opioider, og som har, eller er truet af, alvorlige helbredsmæssige og sociale komplikationer på grund af dette. På baggrund af de seneste erfaringer fra Schweiz og vores egen erfaringer med inj. metadon vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er muligt at fastlægge en arbitrær afgrænsning af den gruppe. Ordination af inj. heroin til stofmisbrugere skal afgrænses til en speciel gruppe af læger. Sundhedsstyrelsen kan ikke på forhånd vurdere, om det vil være problematisk at fastholde denne afgrænsning, men en monitorering af behandlingen svarende til monitoreringen af behandling med inj. metadon, vil kunne svare på dette og samtidig give mulighed for at justere indsatsen. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

19 Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at indførelse af heroinordination vil medvirke til at skabe signalforvirring i indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug ikke mindst i forhold til de unge. Vil indførelsen af denne behandlingsmulighed ter Sundhedsstyrelsens opfattelse indebærer en risiko for sådan signalforvirring? Det forekommer ikke sandsynligt. På baggrund af erfaringerne i Schweiz har man registreret og beregnet prævalens og incidensraten for heroinmisbrug. Incidensraten toppede i 1990, og er siden faldet ganske markant. efen Vil heroinordination efter Sundhedsstyrelsens opfattelse kunne forventes at nedsætte antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark og i givet fald hvor meget? Vil der kunne være en risiko for dødsfald som følge af indtagelse af lægeordineret heroin? Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at man ikke umiddelbart vil kunne forvente, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark vil blive mindre. Både de hollandske og de tyske forsøg viste samme dødelighed blandt de heroinbehandlede og i kontrolgruppen. Det kan dog anføres, at hvis man med et tilbud om heroinbehandling kan tiltrække og fastholde personer, som enten ikke har profiteret af den hidtidige behandling, eller som ikke aktuelt er i behandling, kan det reducere dødeligheden i denne målgruppe. Indflydelsen på den samlede dødelighed vil dog være helt marginal. På baggrund af de samme forsøg, og de schweiziske erfaringer, er der ikke grund til at forvente dødsfald i tilslutning til indtagelsen af heroin, men hyppigheden af utilsigtede hændelser er, som tidligere anført, større. Hvad kan den aktuelle årlige bruttoudgift til heroinbehandling af en stofmisbruger anslås at være? Hollænderne angiver udgiften per patient/år til og tyskerne har beregnet udgiften til Det er under forsøgsomstændigheder, men afhængig af hvordan behandlingen tilrettelægges skal man regne med en årlig udgift på kr. per patient/år. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

20 Står den anslåede, samlede årlige bruttoudgift efter Sundhedsstyrelsens opfattelse mål med de forventelige behandlingsresultater isoleret set og set i forhold til en mulig anden anvendelse af midler i en tilsvarende størrelsesorden på stofmisbrugsområdet, f.eks. til udvidelse af behandlingsdækningsgraden, forbedring af behandlingen med sædvanlige substitutionsstoffer (metadon og buprenorphin) og styrkelse af den psykosociale behandling, som skal ledsage substitutionsbehandlingen? Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er vanskeligt at overføre de ovenstående resultater i en dansk sammenhæng. Sundhedsstyrelsen kan ikke fastslå, hvorvidt merudgifterne til iværksættelse af behandlingen med inj. heroin står mål med de forventede behandlingsresultater. Det må således være en politisk beslutning, hvorvidt man i Danmark vil indføre behandling med inj. heroin som supplement til den eksisterende substitutionsbehandling med buprenorphin og metadon. I en cost utility (udgifter/nytteværdi) analyse af de hollandske heroinforsøg er konklusionen, at metadon + heroin fra et samfundsmæssigt synspunkt er mindre omkostningskrævende end traditionel metadonbehandling. Behandling med heroin var ledsaget af en noget større livskvalitet (vurderet ved Quality Adjusted Life Years per patient per år), sammenlignet med metadonbehandling. De højere behandlingsudgifter blev mere end kompenseret ved reducerede udgifter til retsforfølgelse og reducerede udgifter til skader for så vidt angående kriminalitet. Nettoudbyttet for behandling var /år/patient. I det tyske forsøg er effekten mindre, men i 2. delrapport om forsøget anføres, at begge typer af behandling (dvs. metadon + heroin og metadon alene) kan svare sig økonomisk (cost-effektive) pga. en forøgelse af livskvaliteten (vurderet ved Quality Adjusted Life Years per patient per år). Udgiften til heroinbehandling var /år/patient og for metadonbehandlingen. I heroingruppen fandtes økonomiske besparelser på kriminalitetsrelaterede udgifter på 6.000, mens der i metadongruppen var øgede udgifter på Heroinbehandlingen var således noget dyrere end metadonbehandling, men til gengæld mere effektiv større helbredseffekter, større reduktion i illegalt misbrug. Er der behov for at iværksætte en dansk klinisk kontrolleret undersøgelse af behandling med injicerbar heroin eller kunne man på baggrund af de internationale erfaringer iværksætte behandling med injicerbar heroin svarende til retningslinierne for behandling med injicerbar metadon? Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der behov for at iværksætte et kontrolleret forsøg med behandling med inj. heroin, idet der dels allerede er udført betydelige undersøgelser i europæisk regi, og dels fordi inj. heroin er et velkendt stof. Ved iværksættelse af behandling med inj. heroin som 2. valgs behandling i Danmark, skal dette foregå protokolleret med mulighed for overordnet monitorering og justering af indsatsen. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM HEROINORDINATION Af Forskningsassistent, cand.techn.soc Anders Blædel Gottlieb Hansen & Forskningchef, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Statens Institut

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug Januar 2012 BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

HEROINBEHANDLING I DANMARK

HEROINBEHANDLING I DANMARK HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN KABS VIDEN HEROINBEHANDLING I DANMARK - en undersøgelse af brugere og behandling Katrine Schepelern Johansen

Læs mere

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed 2010 Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin)

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.

Heroinbehandling. Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation. Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1. Heroinbehandling Et tværfagligt behandlingstilbud med fokus på bedring af den samlede livssituation Christian Hvidt Kolle-Kolle 18.1.2010 1 Indhold (Varighed ca. 90 min (incl. pause 15 min.)) Baggrund

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Så lad os komme i gang!

Så lad os komme i gang! Så lad os komme i gang! Meningen med at give opiatafhængige adgang til lægeordineret heroin bør primært være at give dem en ny mulighed for at leve et liv med mere livskvalitet og ikke blot en kostbar,

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for Misbrugsbehandling (CfM) organiseret under

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101

KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter servicelovens 101 Social- og Sundhedsudvalget, den 27. oktober 2014 Jr. nr. 27.36.04P27-0001 Indledning... 3 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsområdet...

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Rapport fra Danmark. Landsrapporter. Vedrørende lovgivning Lovændringer. Offentlige debatter Lægeordineret heroin

Rapport fra Danmark. Landsrapporter. Vedrørende lovgivning Lovændringer. Offentlige debatter Lægeordineret heroin Landsrapporter Rapport fra Danmark Vedrørende lovgivning Lovændringer 1. juni 2007 vedtoges lovforslag nr. LF 201A Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (højere bøder i narkosager). Formålet med

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service

KVALITETSSTANDARD. For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service KVALITETSSTANDARD For social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Godkendt af Kommunalbestyrelsen 30-06-2011 Indholdsfortegnelse Indledning.... 4 1. Opgaver der udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet....

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Lyngby-Taarbæk Kommune. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lyngby-Taarbæk Kommune Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1 LOVGRUNDLAG FOR STOFMISBRUGSBEHANDLING...3 2. OPGAVER PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET...4

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug Lovgrundlag: 1. De opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlings-o mrådet. 101 og 139 i Lov om Social Service. Der tilbydes hjælp til, at klare

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere