ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE"

Transkript

1 ORDINATION AF INJICERBAR HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2007

2 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Heroin; Stofmisbrugere Sprog: Dansk Kategori: Udredning Version: 1,0 Versionsdato: 22. oktober 2007 Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, oktober 2007 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

3 Forord Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 1. maj 2007 anmodet Sundhedsstyrelsen om en samlet sundhedsfaglig udredning af den aktuelle viden om lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere. Formålet med denne udredning er at vurdere, hvorvidt der er holdepunkter for, om der er grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin med et tilbud om substitutionsbehandling med injicerbar heroin til udvalgte grupper. Sundhedsstyrelsen har til brug for udarbejdelse af udredningen nedsat en ekspertgruppe bestående af sagkyndig, socialoverlæge Peter Ege, professor Morten Grønbæk og forskningsassistent Anders Blædel Gottlieb fra Statens Institut for Folkesundhed, centerleder Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, formand for Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, overlæge Thomas Fuglsang og overlæge Christian Hvidt fra Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Til brug for udredningen har Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed ved professor Morten Grønbæk og forskningsassistent Anders Blædel Gottlieb udarbejdet en systematisk litteraturgennemgang af den eksisterende forskning om lægelige ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere. Enhed for Tilsyn Sundhedsstyrelsen, 22. oktober 2007 Anne Mette Dons Kontorchef, overlæge Helle Petersen Projektleder, læge Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

4 Indhold 1 Resume 1 2 Baggrund 3 3 Besvarelse af spørgsmål stillet af departementet 5 Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt. 2007

5 1 Resumé Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at den foreliggende evidens omkring lægelig ordination af injicerbar (inj.) heroin til stofmisbrugere der ikke profiterer af en regelret metadonbehandling viser, at der er grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med buprenorphin og oral metadon med inj. heroin og /eller inj. metadon (i kombination med oral metadon) som 2. valgs behandling. Evidensen fra det hollandske og tyske forsøg underbygger dette. Evidensen fra det spanske og schweiziske heroinforsøg indikerer noget lignende, men er ikke af en kvalitet, der tillader en sådan konklusion. De foreløbige erfaringer fra det igangværende britiske RIOTT forsøg af inj. heroin/metadon vs. oral optimeret metadonbehandling tyder på, at optimeret oral metadon vedligeholdelsesbehandling skal tilbydes langt hovedparten af opioidafhængige stofmisbrugere og at behandling med inj. heroin og/eller inj. metadon skal forbeholdes de ganske få opioidafhængige, der trods en optimeret oral metadon vedligeholdelsesbehandling ikke profiterer af denne behandling. Sammenfattende konkluderer Sundhedsstyrelsen følgende: Den foreliggende evidens omkring lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere, der ikke profiterer af 1. valgs behandling med regelret metadon viser, at der kan være grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med oral metadon med inj. heroin og /eller inj. metadon (i kombination med oral metadon) som 2. valgs behandling At behandling med inj. heroin kombineret med oral metadon skal tilbydes som en højt specialiseret, intensiv behandling til de relativ få patienter, der trods langvarig substitutionsbehandling med metadon og/eller buprenorphin ikke profiterer af behandlingen (fortsat massiv intravenøs brug af ordinerede eller illegale stoffer og som har eller er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer som følge heraf) Målgruppen for behandling med inj. heroin er de svært belastede stofmisbrugere, der trods behandling med oral metadon fortsat har et næsten dagligt intravenøst misbrug af opioider, som er fysisk og psykisk meget belastede og som har høj forekomst af illegale aktiviteter. Gruppen der således ikke har profiteret af behandling med oral metadon, skønnes at være på ca. 600 personer svarende til ca. 10 % af personerne i metadonbehandling. Hvor mange heraf, der reelt ønsker og/eller magter at indgå i behandling med inj. heroin, vides ikke. Sundhedsstyrelsen skønner, at målgruppen reelt vil være på personer. En yderligere kvalificering af skønnet på målgruppens størrelse vil kræve en gennemgang af en nogenlunde repræsentativ gruppe, der ikke profiterer af oral buprenorphin eller metadon Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

6 De allerhårdest belastede stofmisbrugere i behandling, der udgør 2-3 % af personerne i metadonbehandling, de såkaldte hard to treat, er så dårligt fungerende på grund af svære medicinske, psykiatriske og sociale problemstillinger, at man ikke kan forvente, at de kan overholde de grundlæggende krav, der er forbundet med behandling med lægeordineret heroin De allerhårdest belastede stofmisbrugere udenfor behandlingssystemet, de såkaldte hard to reach, er umiddelbart ikke en målgruppe for behandling med inj. heroin Heroinbehandling vil kun have ganske lille betydning på den samlede stofmisbrugssituation Behandling med inj. heroin vil umiddelbart ikke reducere antallet af narkorelaterede dødsfald i Danmark. Dog må det anføres, at hvis man med et tilbud om heroinbehandling kan tiltrække og fastholde personer, som enten ikke har profiteret af den hidtidige behandling eller som ikke aktuelt er i behandling, kan det reducere dødeligheden i denne målgruppe Behandling med intravenøst administreret heroin er dyrere, mere kompleks og risikofyldt, hvorfor det altid vil være en 2. valgs behandling Behandling med inj. heroin er en ressourcekrævende sundhedsfaglig specialistopgave, som skal foregå protokolleret. Dette faktum skal medinddrages ved implementeringen i dansk sammenhæng, hvor substitutionsbehandlingen af opioidafhængige i dag er forankret i socialt regi Det er problematisk ikke at sikre kvaliteten af 1. valgs behandling før man fokuserer på 2. valgs behandlingen. Erfaringerne fra udlandet peger mod, at der bør prioriteres både på en sikring af kvaliteten af den orale buprenorphin- og metadonvedligeholdelsesbehandling til hovedparten af de opioidafhængige, og på iværksættelse af tilbud om behandling med inj. heroin til en relativ lille gruppe af opioidafhængige, der ikke profiterer af optimeret behandling med buprenorphin og oral metadon. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

7 2 Baggrund Antallet af stofmisbrugere i Danmark er estimeret til ca personer, heraf ca opioidmisbrugere (heroinmisbrugere). Ca af disse karakteriseres som hårdt belastede stofmisbrugere. Det er denne hårdt belastede gruppe af misbrugere, som har været målgruppen for overvejelserne om behandling med lægeordineret heroin. De hårdest belastede stofmisbrugere er ikke er en fast afgrænset gruppe. Der er meget bevægelse ind og ud af gruppen hvortil kommer, at begrebet hårdest belastede stofmisbrugere er relativt, både i forhold til den aktuelle situation og i forhold til livsforløbet. Sundhedsstyrelsen har tidligere redegjort for området: Sundhedsstyrelsen lavede i 1998 en udtalelse om de schweiziske heroinforsøg. På baggrund af det schweiziske forsøg vurderede styrelsen, at det ikke var muligt at fastslå, at heroinbehandling skulle være anden substitutionsbehandling overlegen. I 2001 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der udtalte sig om Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere. Flertallet i ekspertgruppen vurderede, at der stadig var store, uudnyttede muligheder for at forbedre de eksisterende behandlingstilbud, herunder den sociale og psykosociale indsats i såvel den stoffri behandling som i metadonbehandlingen. I 2002 foretog Sundhedsstyrelsen en vurdering af de hollandske forsøg med lægelig ordination af heroin til stofmisbrugere i Styrelsen vurderede på baggrund heraf, at heroinbehandling havde en positiv effekt i forhold til den valgte målgruppe. Den samlede konklusion blev imidlertid, at man skulle prioritere en optimering af det nuværende behandlingssystem frem for at iværksætte undersøgelser med tildeling af heroin, som led i stofmisbrugsbehandlingen. I 2006 indgik regeringen en aftale med satspulje-partierne om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet. På baggrund heraf blev der i juli 2006 indført injicerbar metadon som behandlingsmulighed til opiodafhængige stofmisbrugere. Behandlingen kan efter lægeligt skøn benyttes til patienter, der trods langvarig substitutions-behandling og psykosocial støtte fortsat har et massiv intravenøs brug af ordinerede og illegale opioider og som samtidig er truet af alvorlige helbredsmæssige komplikationer, som følge heraf. Formålet med behandlingen er i første omgang at forebygge en forværring af patientens helbredstilstand, og på sigt at opnå en forbedring af livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt. Til behandlingen er koblet en løbende indberetning til Sundhedsstyrelsen med henblik på evaluering af behandlingsformen. Indtil nu har styrelsen kun modtaget ganske få indberetninger. Styrelsen har netop forespurgt landets kommu- Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

8 ner om, hvorvidt behandlingen er taget i brug eller ej. Sundhedsstyrelsen har indtil nu fået 3 indberetninger på 3 iværksatte behandlinger via monitorering. Videre har 1 kommune svaret på vores forespørgsel, hvor man ikke havde nogen stofmisbrugere i inj. metadonbehandling. Forskning tyder på, at stofafhængighed i mange tilfælde kan udvikle sig til kronisk sygdom, der har fællestræk med andre kroniske sygdomme, såsom type-2 diabetes og hypertension. Behandling tilbudt heroinmisbrugere skal være baseret på den bedst tilgængelige videnskabelig evidens omkring behandlingens effekt, og skal ikke være influeret af hverken fordomme eller ideologi. Til brug for udredningen er der fokuseret på de lande, der har indført heroinordination. Tyskland og Spanien har indført det som forsøgsordning mens England, Holland og Schweiz har indført det som permanent ordning. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed har ved professor Morten Grønbæk udarbejdet en systematisk litteraturgennemgang af den eksisterende forskning om lægelige ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere. I nærværende udredning vil Sundhedsstyrelsen vurdere, om der er tilstrækkelig viden om lægelig ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere til at kvalificere beslutning om iværksættelse af behandling med inj. heroin som supplement til den i øjeblikket foretrukne substitutionsbehandling med buprenorphin og oral metadon i Danmark. Efter det hollandske heroinforsøg er gennemført et større tysk forsøg og et mindre spansk forsøg, hvorfor regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at gennemføre en fornyet samlet vurdering. Sundhedsstyrelsen afventer fortsat de endelige resultater af det igangværende forsøg i England, som først vil være tilgængelige i Fokus i udredningen vil være på behandlingens gennemførlighed og effekt af heroinordination. Effektiviteten af heroinordination vil blive vurderet på et individuelt niveau, mens effektivitet på et samfundsmæssigt niveau, f.eks. omkostningseffektivitetsanalyser og cost-benefit analyser, kun kort refereres. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

9 3 Besvarelse af spørgsmål stillet af departementet Indgår de hårdest belastede stofmisbrugere med svært fysisk og psykisk nedsat funktion i forsøget/ordningen? Der skønnes at være en gruppe på ca personer, der kan karakteriseres som hårdt belastede stofmisbrugere. Gruppen af hårdt belastede stofmisbrugere består både af opioidafhængige stofmisbrugere, der ikke er i behandling (de såkaldte hard to reach ) og opioidafhængige stofmisbrugere, der ikke er velfungerende i behandling (de såkaldte hard to treat ). Der er ca personer i substitutionsbehandling med oral metadon eller buprenorphin i Danmark. De allerhårdest belastede stofmisbrugere i behandling, der udgør 2-3 % af personerne i metadonbehandling, er så dårligt fungerende på grund af svære medicinske, psykiatriske fx psykotiske og sociale problemstillinger, at man ikke kan forvente, at de kan overholde de grundlæggende krav der er forbundet med behandling med lægeordineret heroin. Det kan oplyses, at de således allerhårdest belastede misbrugere med svær fysisk nedsat funktion og psykiske sygdomme heller ikke indgår ikke de britiske, schweiziske, hollandske, tyske og spanske heroinforsøg. Svært belastede stofmisbrugere, der udgør 10 % af personerne i metadonbehandling, med mangeårigt misbrug samt psykiske og somatiske lidelser indgår i de udenlandske undersøgelser. Dog skal man være opmærksom på, at psykisk meget dårlige (psykotiske) stofmisbrugere med en kaotisk adfærd ikke kan leve op til de krav, der er forbundet med fremmøde flere gange dagligt i en behandlingsinstitution og overvåget indtagelse. Hvis disse stofmisbrugere defineres som de hårdest belastede, indgår de hårdest belastede stofmisbrugere ikke i de udenlandske undersøgelser. Indikationen for heroinbehandling er ikke primært graden af belastning, men manglende udbytte af en normal substitutionsbehandling. I mange internationale studier findes, at ca. 25 % af personer i traditionel (standard) oral metadonbehandling ikke profiterer af behandlingen vurderet ud fra bl.a. uændret misbrug af heroin, uændret andet misbrug (benzodiazepiner, kokain, alkohol) og risikoadfærd. Det har ikke vist sig muligt forud for indskrivning i oral metadonbehandling at afgøre, hvem der vil profitere eller ikke profitere af behandlingen, kun forløbet kan afgøre det. Nedenstående figur er et skøn over antallet af opioidmisbrugere i Danmark samt andelen heraf i iværksat substitutionsbehandling med buprenorphin eller metadon samt et skøn over, hvor mange der eventuelt vil kunne profiterer af behandling med inj. heroin. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

10 Skøn over samlet antal opioidmisbrugere - ca. Skøn over antal af opioidmisbrugere - ca og andelene heraf, der hhv. profitererer og der ikke profiteterer af iværksat oral substitutionsbehandling og andelen heraf - ca. 400 personer - ikke profiterer af iværksat substitutionsbehandling som vil være målgruppe for injicerbar heroin ca ca. 200 ca. 400 ca ca ca. 900 Ikke i substitutionsbehandling: a) endnu ikke følt behov for behandling, b) tidligere været i behandling, men ønsker/magter aktuelt ikke behandling eller c) stoffri behandling efter udtrapning af substitutionsbehandling Profiterer af allerede iværksat oral substitutionsbehandling Profiterer ikke af allerede iværksat oral substititionsbehandling Ikke målgruppe for inj. heroin pga. massiv blandningsmisbrug af ikke-opioider eller ønsker ikke behandling med inj.heroin Kan ikke medvirke til behandling med injicerbar heroin pga. omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemstillinger Målgruppe for behandling med injicerbar heroin Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

11 I hvilken udstrækning kan det antages, at positive resultater kan henføres til intensiveret psykosocial indsats snarere end selve heroinen? I den forbindelse bedes det oplyst, hvorledes indholdet i og kvaliteten af den psykosociale indsats defineres? Og hvorvidt der findes en entydig forståelse af henholdsvis standard og intensiveret psykosocial behandling? Ved en psykosocial behandlingsindsats forstås generelt den socialfaglige del af stofmisbrugsbehandlingen, som typisk omfatter støttende, rådgivende eller psykoterapeutiske samtaler, både relateret til misbrugsproblematikken og til de sociale problemstillinger. I et helhedsorienteret behandlingsmiljø vil den psykosociale behandling være koblet sammen med den medikamentelle og øvrige lægelige behandling. Målene for den samlede stofmisbrugsbehandling er en reduktion af illegal misbrug og risikoadfærd, forbedring i psykisk og fysisk helbredsfunktioner, forbedring af den sociale funktion (fx bolig, arbejde), reduktion i kriminalitet og en reduktion af samfundsbelastninger (fx spredning af misbrugsrelaterede infektioner, ulykker, gadeuorden, kriminalitet mm.). På baggrund af litteraturgennemgangen må det i højere grad antages, at de positive resultater kan henføres til en intensiveret psykosocial indsats i et struktureret behandlingsmiljø, end det kan antages, at den dokumenterede effekt af heroinstøttet behandling er et udtryk for heroinens farmakologiske virkninger. Det er således ikke alene den farmakologisk virkning af heroin i sig selv, men i høj grad også den højt strukturerede, intensive og specialiserede behandling, hvori medicineringen med heroinen foregår. Heroinen gør det muligt at yde en særdeles udvidet behandlingsindsats, hvor patienten møder mindst 2 gange i døgnet 7/7 dage året rundt og har kontakt med professionelle, sundhedsfaglige personer, som umiddelbart kan vurdere og handle på diverse problemstillinger i relation til misbrug, fysisk og psykisk helbred, sociale problemer mm., som den hårdt belastede stofmisbrugere måtte præsentere. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den omfattende sundhedsfaglige behandling og socialfaglige støtte i så intensiv form ikke vil kunne leveres til målgruppen uden samtidigt tilbud om inj. heroin. Indholdet i og kvaliteten af den psykosociale indsats er ikke ens i de i litteraturgennemgangen beskrevne forsøg. Der optræder således ikke i de beskrevne forsøg en entydig forståelse af standard hhv. intensiveret psykosocial behandling. Konsekvenserne af dette for fortolkningen af forsøgenes resultater er ikke store, da resultaterne peger i samme retning. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

12 Foreligger der en nærmere beskrivelse af indholdet i hhv. den sundhedsfaglige og socialfaglige indsats og hvordan dette er integreret i den tværfaglige behandlingsindsats? Det kliniske billede ved stofmisbrug er ofte komplekst og behandlingen er tværfaglig, omfattende både en sundhedsfaglig og socialfaglig del. I den sundhedsfaglige del indgår en lægelige vurdering/udredning af misbrugsproblematikken samt en udredning af evt. ledsagende somatiske og psykiatriske sygdomme i forbindelse med den egentlige medikamentelle behandling af misbruget. I tilslutning hertil vil der ofte foregå en almen forebyggende og rådgivende sundhedsfaglig indsats, fx i forbindelse med hepatitis og hiv. I den socialfaglige del indgår diverse støttende og rådgivende samtaler, fx bolig, forsørgelsesgrundlag samt diverse omsorgstilbud. Den lægelige/sundhedsfaglige behandling er ofte en integreret del af det samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Gruppen af opioidafhængige stofmisbrugere er karakteriseret ved særdeles høj forekomst af psykiatrisk sygdom, dårligt fysisk helbred, social belastning med sparsom uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, høj kriminalitet, sparsom netværk mm. Det er veldokumenteret, at behandlingsresultaterne afhænger af ydelser supplerende til metadon. De bedste behandlingsresultater opnås, når man kan yde flere forskellige professionelle behandlingsydelser (sundhedsfaglige, socialfaglige og psykoterapeutiske) målrettet efter de problemer, som stofmisbrugeren præsenterer sig med. Med andre ord, hvorvidt man vil være i stand til at yde en helhedsorienteret og individuel differentieret behandlingsindsats. Stofmisbrugsbehandling er ligeledes forskellig både indholdsmæssigt og organisatorisk afhængigt af de overordnede mål for behandlingen. Der kan således være tale om behandlingsmål i form af opnåelse af stoffrihed eller kortere eller længerevarende, evt. livslang substitutionsbehandling. Formålet med substitutionsbehandling er i første omgang ikke at afvænne stofmisbrugeren, men derimod at stabilisere stofmisbrugeren farmakologisk, socialt og psykisk I de tidligere heroinforsøg (England og Schweiz) foreligger der ikke en nærmere beskrivelse af indholdet i den sundhedsfaglig (sundhedsfaglig forstås her som medicinsk/lægelig hjælp) og den socialfaglige indsats, herunder den psykosociale indsats og dennes integration i den tværfaglige behandlingsindsats. I de senere heroinforsøg (Holland, Spanien og Tyskland) er den psykosociale indsats en del af en organiseret behandlingskontekst, hvor der tilbydes både sundheds- og socialfaglig bistand. Sundhedsfaglige ydelser blev givet på individuel basis sammen med den psykosociale støtte og er ikke nærmere beskrevet i de pågældende forsøg. I det hollandske forsøg er indholdet i den socialfaglig indsats ikke beskrevet nærmere, i det spanske forsøg er den socialfaglige indsats kort beskrevet og i det tyske forsøg er den socialfaglig indsats grundigt beskrevet. Det kan således konkluderes, at forsøgene ikke er fuldstændig overensstemmende for så vidt angående psykosocial indsats, men der er ikke tvivl om, at den psykosociale indsats spiller en stor rolle i samtlige forsøg. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

13 Foreligger der nogen sammenligning med en kontrolgruppe, der udelukkende har modtaget metadonbehandling? I bekræftende fald: Har denne kontrolgruppe bortset fra heroinen modtaget helt den samme behandling i form af økonomiske ressourcer, personale, psykosocial indsats, fysiske rammer mv.? I det hollandske og det tyske forsøg foreligger der sammenligning med en kontrolgruppe der har modtaget metadon og samme psykosociale indsats som heroingruppen. Er der i opgørelsen af resultaterne taget højde for kendte fejlkilder (regression mod gennemsnit o. lign.) og for den bias, der erfaringsmæssigt knytter sig til ethvert forsøg/nyt initiativ, som er genstand for offentlig opmærksomhed, får tildelt øgede ressourcer og bedre fysiske rammer, er bemandet med særligt engageret personale m.v.? Der er i det hollandske og tyske forsøg taget højde for kendte fejlkilder. Dog tages der i formidlingen af forsøgsresultaterne ikke højde for det generelle forhold, at behandlingseffekten højst sandsynligt vil være mindre i en efterfølgende daglig praksis, end i et videnskabeligt forsøg. Gennemsnitlig hvor mange ud af 1000 stofmisbrugere har klaret sig bedre/uændret eller dårligere med heroinordination sammenlignet med stofmisbrugere, der har fået sædvanlige substitutionsstoffer (metadon og buprenorphin)? I det hollandske forsøg har gennemsnitligt 240 ud af 1000 misbrugere klaret sig bedre med heroinstøttet behandling. Tallet er fremkommet ved at trække andelen der havde gavn af metadonbehandlingen (29 %) fra andelen der havde gavn af heroinbehandlingen (53 %). I det tyske forsøg har gennemsnitligt 120 ud af 1000 misbrugere klaret sig bedre med heroinstøttet behandling, end med metadonbehandling. Tallet er fremkommet ved at trække andelen der havde gavn af metadonbehandlingen (45 %) fra andelen der havde gavn af heroinbehandlingen (57 %). Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

14 Kan det ved en sammenligning af resultaterne udledes, hvorvidt heroinordination alene eller heroinordination i kombination med metadonbehandling giver de bedste resultater? Nej, det er ikke undersøgt. Metadon har en relativ lang virkningstid og behøver kun doseres en gang i døgnet. Heroin har en relativ kort virkningstid, og hvis man udelukkende skal behandle med inj. heroin, vil det kræve medicinering hermed 3-4 gange i døgnet. Behandling med inj. heroin er kompleks og risikofyldt. Ligeledes vil der være risiko for spredning til det illegale marked. Derfor vurderes selvadministration af inj. heroin udenfor behandlingsinstitutionen, i en såkaldt tag-hjem ordning, ikke forsvarligt. For at sikre den nødvendige opioiddækning med substitutionsmedicin gennem hele døgnet, så administreres behandlingen med inj. heroin ved fremmøde i behandlingsinstitution mindst 2 gange daglig, som dækker ca timer, og suppleres med oral metadon til selvadministration til dækning af de resterende timer i døgnet. Det synes urealistisk at forestille sig en behandlingsform med udelukkende anvendelse af inj. heroin, både af hensyn til ressourcekravene i forbindelse med et døgnåbent, højt specialiseret sundhedsfagligt behandlingstilbud, men også af hensyn til at patienterne, som i givet fald skulle møde frem til behandling 3-4 gange i døgnet. Både i de schweiziske, hollandske og tyske heroinforsøg blev heroin kombineret med metadon. Ingen af de beskrevne heroinforsøg har anvendt heroin i tag-hjem ordning. Ved behov for tag-hjem medicinering, fx i forbindelse med ferie eller lignende, har en omlægning til døgndækning med oral metadon været påkrævet. Imidlertid kan det af resultaterne af de beskrevne forsøg udledes, at heroinordination i kombination med metadonbehandling (en natlig dosis) for en del af de patienter der indgik i undersøgelserne er traditionel substitutionsbehandling overlegen. I hvilken udstrækning er der foretaget en uafhængig, kritisk vurdering af resultaterne fra eksternt/internationalt hold? Det hollandske, britiske og schweiziske heroinforsøg har været underkastet en uafhængig, kritisk vurdering fra internationalt/eksternt hold. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens aktuelle udredning om lægeordineret heroin er foretaget en litteraturgennemgang, hvori også det spanske og det tyske heroinforsøg er blevet underkastet en sådan ekstern vurdering. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

15 Er der forhold, som vanskeliggør eller umuliggør en overførelse af resultaterne til danske forhold, f.eks. forskelle mellem landene mht. stofmisbrugernes sociale funktion, stofindtagelsesmåder og -doser samt behandlingsdækningsgrad? Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke kan være helt sikker på, at heroinbehandling i Danmark ville give de samme resultater som i Schweiz, Holland og Tyskland. På den anden side er der store ligheder mellem de tre nævnte lande og Danmark, når det gælder socioøkonomiske forhold, behandlingstilbud og stofscenen. Der er tale om lande med relativt veludbyggede behandlingsinstitutioner, og hvor substitutionsbehandling, primært med metadon, er den dominerende behandlingsmodalitet. Behandlingsdækningsgraden er formentlig noget større i Holland end i Danmark, men eventuelle forskelle i behandlingsdækningsgrad er ret underordnede, fordi man i alle lande har mulighed for at komme i substitutionsbehandling, hvis man opfylder kriterier svarende til de danske. For samtlige 4 lande er der tale om, at heroinmisbrugerne har en høj gennemsnitsalder, er marginaliserede og social udstødte. Stofindtagelsesmåden varierer markant i Holland sammenlignet med de øvrige lande, i det majoriteten indtager heroin ved rygning eller snifning. Men de hollandske undersøgelser viste samtidigt, at heroinrygerne havde samme udbytte af heroinbehandlingen som den mindre gruppe der indtog heroin intra venøst. Derimod ser det ud, som om at de metadondoser der anvendes i behandlingen er større i Danmark end i Holland, og måske også noget større end i Tyskland og Schweiz, hvilket ikke kan udelukkes at have haft en betydning for de ringere behandlingsresultater, specielt i Holland, i den metadonbehandlede kontrolgruppe. Det er veldokumenteret, at den individuelt justerede og tilstrækkelige, evt. høje, metadondosis er positivt forbundet med et positivt behandlingsresultat. Konkluderende må det dog anføres, at der er så store ligheder mellem de nævnte lande, disse landes behandlingsindsats og de heroinmisbrugende populationer, at det må forventes, at de ret ensartede erfaringer man har gjort sig med heroinbehandling i disse lande kan overføres til Danmark. Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at der er store, uudnyt- tede muligheder for at forbedre de eksisterende behandlingstilbud. Er de eksisterende behandlingstilbud efter styrelsens opfattelse i dag kvantitativt og kvalitativt udbygget i en sådan grad, at det nævnte argument ikke længere har nogen vægt? Selvom behandlingstilbudene til stofmisbrugerne i nogen grad er udbygget kvantitativt og kvalitativt siden 2002, er der stadig meget store uudnyttede muligheder for at forbedre det eksisterende behandlingstilbud. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

16 For at sikre stofmisbrugere den bedst mulige behandling og kontinuitet i behandlingsforløbene, på lige for med andre kroniske tilstande/sygdomme med behov for længerevarende, eventuelt kontinuerlig indsats, er der behov for en udbygning af det tværsektorielle samarbejde med en nærmere beskrivelse af opgavefordeling mellem de forskellige sektorer. Stofmisbrugsbehandlingen i Danmark er præget af en generel mangel på standardiserede og evidensbaserede faglige procedurer indenfor både den sundhedsfaglige og socialfaglige del af behandlingen og en manglende kvalitetssikring. Der er heller ikke konsensus om mål for behandlingen. Tidligere har målet for behandling været helbredelse i form af stoffrihed. Men for en stor dels vedkommende er stofmisbrug en længevarende, evt. kronisk, tilstand præget af hyppige recidiv. Stofmisbrugsbehandling skal ses som en længerevarende, til tider kontinuerlig behandlingsform, hvor effekten af behandling er betinget af graden af fastholdelse i behandling. Derfor skal behandlingseffekten vurderes under behandlingen i forhold til reduktion af sidemisbrug, forbedret fysisk og psykisk helbred, forbedret social funktion, reduktion i kriminalitet og reduktion af samfundsbelastninger. Hidtil har der været store forskelle i kvalitet og indhold i stofmisbrugs behandlingen. Sundhedsstyrelsens kommende Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, som forventes publiceret ultimo 2007, skal være med til at sikre en ensartet kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser. Vejledningen vil på sigt kunne udgøre basis for en nødvendig kvalitetssikring af den sundhedsfaglige del af substitutionsbehandlingen og være sigtelinie for den organisatoriske tilrettelæggelse af behandlingen i kommunerne. Der er ligeledes behov for en overordnet monitorering af behandlingen med etablering af kliniske databaser som vil kunne give et tiltrængt og nødvendigt grundlag for indberetning af udvalgte indikatorer og dermed en kvalitetssikring af indsatsen En udbygning af behandlingssystemet udelukker ikke, at der etableres nye tiltag og forsøg rettet mod patientgrupper, som ikke har profiteret af den behandling de hidtil har modtaget. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

17 Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at det ud fra et medicinsk synspunkt vil være irrationelt at anvende heroin i behandlingen frem for andre tilgængelige lægemidler. Siden er der åbnet op for muligheden af at ordinere injicerbar metadon. Er der forskelle imellem den gruppe af stofmisbrugere, som allerede i dag ville kunne få tilbudt ordination af injicer- bar metadon, og den gruppe, som i givet fald ville skulle ha- ve tilbudt heroinordination? Hvilke komparative fordele og ulemper ville der sundhedsfagligt set være ved heroinordination set i forhold til ordination af injicerbar metadon? Overordnet er målgruppen for inj. metadon og inj. heroin den samme. Det er ikke muligt at forudsige, hvem der vil profitere af behandling med henholdsvis inj. metadon eller inj. heroin. Erfaringerne fra de udenlandske forsøg viser, at de fleste patienter foretrækker behandling med inj. heroin. En del patienter i behandling med inj. metadon giver udtryk for, at de vil foretrække heroinbehandling, og behandling med inj. heroin kan formentlig tiltrække og fastholde en del personer, som ikke opfatter inj. metadon, som et attraktivt alternativ til den orale metadonbehandling. Ud fra et medicinsk synspunkt er det mere hensigtsmæssigt at anvende præparater, der kan indtages oralt og som har lang virkningstid, end at anvende et præparat som skal indtages intravenøst eller som skal ryges/sniffes, og som desuden har kort virkningstid. Begrundelserne for anvendelse af såvel inj. heroin, som inj. metadon, som substitutionspræparat er derfor heller ikke kun sundhedsfaglige, men også skadesreducerende i forhold til den sociale og kriminelle belastning. Behandling med inj. heroin er dyrere, ikke primært fordi selve præparatet er dyrere, men fordi de nødvendige kontrolforanstaltninger er mere personalekrævende. Heroins korte virkningstid nødvendiggør flere patientbesøg dagligt og kræver en længere åbningstid for den institution, der administrerer behandlingen. Substitutionsbehandling med heroin vil derfor altid være 2. valgs behandling, som kun kan komme i anvendelse i de tilfælde, hvor behandling med oral metadon eller inj. metadon har vist sig at være udsigtsløs. Behandling med inj. metadon er på grund af metadons længere virkningstid nemmere at administrere end inj. heroin, og skal kun gives en gang i døgnet, hvorimod inj. heroin skal gives mindst to gange. Behandling med inj. metadon er billigere, dels fordi præparatet er et billigere præparat og dels fordi det er mindre ressourcekrævende at udlevere medicinen. Hertil kommer, at det er ukompliceret at skifte mellem inj. metadon og oralt administreret metadon. Inj. metadon kan medføre vævsirritation og beskadigelse af de anvendte vener. Muligvis derfor opfattes behandling med inj. metadon ikke så attraktivt af de intravenøse heroinmisbrugere. Heroin er meget lidt vævsirriterende, og mere velegnet til intravenøs administration end metadon. Risikoen for utilsigtede hændelser (overdoser mm.) er større ved heroin- end ved metadonbehandling. Det skal dog understreges, at der ikke i hverken Schweiz, Holland eller Tyskland har været dødelige hændelser i forbindelse Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

18 med den overvågede indgift af heroin, men i alle forsøgene er forekommet tilfælde af overdoser. Begge behandlingsformer kan kun udføres af et specielt uddannet sundhedsfagligt personale i et særlig intensivt behandlingsregi, som vil være i stand til at varetage behandling af akutte livstruende tilstande i forbindelse opstået i forbindelse med medicineringen. Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at man på sigt må forudse store vanskeligheder med at fastholde afgrænsningen af den gruppe, der skal tilbydes heroinbehandling. I hvilken udstrækning vil det efter Sundhedsstyrelsens opfattelse være muligt at afgrænse den omhandlede gruppe og dernæst fastholde afgrænsningen? Flertallet i ekspertgruppen fandt i 2002, at man på sigt måtte forudse store vanskeligheder med at fastholde den afgrænsning af gruppen og dermed det antal stofmisbrugere, der skal tilbydes heroinordination. Heroinbehandling skal forbeholdes personer, der ikke profiterer af 1. valgs behandling i form af buprenorphin eller oral metadonbehandling. Behandling med inj. heroin skal således afgrænses til personer, som, trods langvarig substitutionsbehandling med buprenorphin eller metadon og psykosocial støtte, fortsat har et intravenøst brug af ordinerede eller illegale opioider, og som har, eller er truet af, alvorlige helbredsmæssige og sociale komplikationer på grund af dette. På baggrund af de seneste erfaringer fra Schweiz og vores egen erfaringer med inj. metadon vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er muligt at fastlægge en arbitrær afgrænsning af den gruppe. Ordination af inj. heroin til stofmisbrugere skal afgrænses til en speciel gruppe af læger. Sundhedsstyrelsen kan ikke på forhånd vurdere, om det vil være problematisk at fastholde denne afgrænsning, men en monitorering af behandlingen svarende til monitoreringen af behandling med inj. metadon, vil kunne svare på dette og samtidig give mulighed for at justere indsatsen. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

19 Som argument imod heroinordination har det tidligere været anført bl.a. af det ekspertgruppeflertal, som i 2002 afviste denne behandlingsmulighed at indførelse af heroinordination vil medvirke til at skabe signalforvirring i indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug ikke mindst i forhold til de unge. Vil indførelsen af denne behandlingsmulighed ter Sundhedsstyrelsens opfattelse indebærer en risiko for sådan signalforvirring? Det forekommer ikke sandsynligt. På baggrund af erfaringerne i Schweiz har man registreret og beregnet prævalens og incidensraten for heroinmisbrug. Incidensraten toppede i 1990, og er siden faldet ganske markant. efen Vil heroinordination efter Sundhedsstyrelsens opfattelse kunne forventes at nedsætte antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark og i givet fald hvor meget? Vil der kunne være en risiko for dødsfald som følge af indtagelse af lægeordineret heroin? Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at man ikke umiddelbart vil kunne forvente, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald i Danmark vil blive mindre. Både de hollandske og de tyske forsøg viste samme dødelighed blandt de heroinbehandlede og i kontrolgruppen. Det kan dog anføres, at hvis man med et tilbud om heroinbehandling kan tiltrække og fastholde personer, som enten ikke har profiteret af den hidtidige behandling, eller som ikke aktuelt er i behandling, kan det reducere dødeligheden i denne målgruppe. Indflydelsen på den samlede dødelighed vil dog være helt marginal. På baggrund af de samme forsøg, og de schweiziske erfaringer, er der ikke grund til at forvente dødsfald i tilslutning til indtagelsen af heroin, men hyppigheden af utilsigtede hændelser er, som tidligere anført, større. Hvad kan den aktuelle årlige bruttoudgift til heroinbehandling af en stofmisbruger anslås at være? Hollænderne angiver udgiften per patient/år til og tyskerne har beregnet udgiften til Det er under forsøgsomstændigheder, men afhængig af hvordan behandlingen tilrettelægges skal man regne med en årlig udgift på kr. per patient/år. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

20 Står den anslåede, samlede årlige bruttoudgift efter Sundhedsstyrelsens opfattelse mål med de forventelige behandlingsresultater isoleret set og set i forhold til en mulig anden anvendelse af midler i en tilsvarende størrelsesorden på stofmisbrugsområdet, f.eks. til udvidelse af behandlingsdækningsgraden, forbedring af behandlingen med sædvanlige substitutionsstoffer (metadon og buprenorphin) og styrkelse af den psykosociale behandling, som skal ledsage substitutionsbehandlingen? Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er vanskeligt at overføre de ovenstående resultater i en dansk sammenhæng. Sundhedsstyrelsen kan ikke fastslå, hvorvidt merudgifterne til iværksættelse af behandlingen med inj. heroin står mål med de forventede behandlingsresultater. Det må således være en politisk beslutning, hvorvidt man i Danmark vil indføre behandling med inj. heroin som supplement til den eksisterende substitutionsbehandling med buprenorphin og metadon. I en cost utility (udgifter/nytteværdi) analyse af de hollandske heroinforsøg er konklusionen, at metadon + heroin fra et samfundsmæssigt synspunkt er mindre omkostningskrævende end traditionel metadonbehandling. Behandling med heroin var ledsaget af en noget større livskvalitet (vurderet ved Quality Adjusted Life Years per patient per år), sammenlignet med metadonbehandling. De højere behandlingsudgifter blev mere end kompenseret ved reducerede udgifter til retsforfølgelse og reducerede udgifter til skader for så vidt angående kriminalitet. Nettoudbyttet for behandling var /år/patient. I det tyske forsøg er effekten mindre, men i 2. delrapport om forsøget anføres, at begge typer af behandling (dvs. metadon + heroin og metadon alene) kan svare sig økonomisk (cost-effektive) pga. en forøgelse af livskvaliteten (vurderet ved Quality Adjusted Life Years per patient per år). Udgiften til heroinbehandling var /år/patient og for metadonbehandlingen. I heroingruppen fandtes økonomiske besparelser på kriminalitetsrelaterede udgifter på 6.000, mens der i metadongruppen var øgede udgifter på Heroinbehandlingen var således noget dyrere end metadonbehandling, men til gengæld mere effektiv større helbredseffekter, større reduktion i illegalt misbrug. Er der behov for at iværksætte en dansk klinisk kontrolleret undersøgelse af behandling med injicerbar heroin eller kunne man på baggrund af de internationale erfaringer iværksætte behandling med injicerbar heroin svarende til retningslinierne for behandling med injicerbar metadon? Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der behov for at iværksætte et kontrolleret forsøg med behandling med inj. heroin, idet der dels allerede er udført betydelige undersøgelser i europæisk regi, og dels fordi inj. heroin er et velkendt stof. Ved iværksættelse af behandling med inj. heroin som 2. valgs behandling i Danmark, skal dette foregå protokolleret med mulighed for overordnet monitorering og justering af indsatsen. Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere okt

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

Det er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.

Det er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed. Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres

Læs mere

HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform

HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform HEROINBEHANDLING alternativer til injektion som administrationsform 2012 Heroinbehandling alternativer til injektion som administrationsform Sundhedsstyrelsen, 2012. Udgivelsen kan frit gengives med tydelig

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM

LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM LITTERATURGENNEMGANG TIL REDEGØRELSE OM HEROINORDINATION Af Forskningsassistent, cand.techn.soc Anders Blædel Gottlieb Hansen & Forskningchef, cand.med., ph.d., dr.med. Morten Grønbæk Statens Institut

Læs mere

Social behandling og heroin

Social behandling og heroin STOF nr. 18, 2011 Social behandling og heroin - Myndigheder, brugere, behandlere og offentligheden har det med at fokusere på stoffet heroin. Den ledsagende sociale behandling ser imidlertid ud til at

Læs mere

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN sat en ambivalens hos personalet om, hvor langt man kan gå for at hjælpe brugerne med at gennemføre deres behandling. Heroin er ikke bare en medicin, som er ordineret, og som patienterne skal have. Heroin

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013

Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige

Læs mere

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune.

Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Bilag 1 Beskrivelse af sundhedsfagligt tilbud til de hårdest belastede stofmisbrugere i Københavns Kommune. Skrevet af speciallæge i almen medicin, leder af Sundhedsteam i København, Henrik Thiesen, oktober

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013 1 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med

Statusrapport for perioden 2009-2011. Evaluering af ordning med Statusrapport for perioden 2009-2011 2012 Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere e Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Dilemmaer i heroin behandling

Dilemmaer i heroin behandling heroin personalets erfaringer Dilemmaer i heroin behandling En beskrivelse af nogle af de områder og dilemmaer, hvor heroinbehandlingen bliver svær. Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN & KIRSTINE BIRK Da Folketinget

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Det hollandske heroinforsøg

Det hollandske heroinforsøg DANSK SELSKAB FOR ADDIKTIV MEDICIN 3-4-2002 Det hollandske heroinforsøg Udtalelsen er rekvireret af Sundhedsstyrelsen og udarbejdet af embedslæge, Ph.D. Henrik Sælan, adm. overlæge Knud Christensensen

Læs mere

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat.

narkomaner. Forud for vedtagelsen af lovgrundlaget for Behandlingen med lægeordineret heroin havde der været en årelang politisk og faglig debat. Hvad har vi opnået med lægeordineret heroin? Hvordan ser behandlingen med lægeordineret heroin ud set fra en læges synspunkt? Vel at mærke en læge, der har været med på området, lige siden de første skridt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C (Sundhedsstyrelsen).

KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C (Sundhedsstyrelsen). Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i Myndighed KvalHep-Hep C Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 855 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 855 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 855 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPGST Sags nr.: 1403330 Dok. Nr.:

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen for 2004. ÅRSOPGØRELSE 2004 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere

Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Evaluering af Herointilbuddet i Aarhus Kommune Psykosocial behandling og lægeordineret heroin til svært belastede stofmisbrugere Oktober 2012 Kathrine Bang Laursen & Ane Feldskov Resumé og hovedkonklusioner

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003.

I det følgende præsenteres årsopgørelsen 2003. ÅRSOPGØRELSE 2003 SUNDHEDSSTYRELSENS EKSPERTPANEL VEDR. EKSPERIMENTEL BEHANDLING I UDLANDET (SECOND OPINION-ORDNINGEN) nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel vedrørende eksperimentel behandling. Panelet

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed

Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin) ved opioidafhængighed 2010 Vejledning nr. 9083 af 1. januar 2010 om ordination af injicerbar diacetylmorphin (heroin)

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & SUNDHED September 2014 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag Servicelovens 101: Enhver borger

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug Januar 2012 BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C.

KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale handleplan til forebyggelse af hepatitis C. Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Sundhedsfaglig i myndighed KvalHep Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling og den nationale

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012

Evaluering af ordning med lægeordineret heroin til stofmisbrugere 2010 2012 EVALUERING AF ORDNING MED LÆGEORDINERET HEROIN TIL STOFMISBRUGERE 2010 2012 2013 2010 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens

Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens OPDATERET KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af en national klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsforstyrrelser hos personer med demens Baggrund og formål Undersøgelser

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Klinikken Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December 2012 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere