Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge"

Transkript

1 Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Odinsvej 19, 2.sal DK-2600 Glostrup Telefon Telefax

2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2650 Glostrup Telefon Telefax Redaktion: Birgit Sommer Sandra Vinding Birk Nielsen Laila Andersen Layout: JP-Trykservice Oplag: Dkr. nr ISBN Kopiering tilladt med kildeangivelse Tak til Buddy Holly i Roskilde, hvor alle fotos er taget. Tak til arbejdsgruppen for den store indsats August 2002

3 Forord Arbejdet med den foreliggende rapport må i mange henseender ses som en udbygning af en række tanker i den rapport om Alkohol- og narkokontrol, som en arbejdsgruppe nedsat af Politimesterforeningen afgav i september 1998, og som vedrørte politiets indsats på beværterområdet. En del af de forslag, som Politimesterforeningens arbejdsgruppe fremkom med, synes nu efterhånden at have vundet gehør men alligevel har Det Kriminalpræventive Råds arbejdsgruppe i udbygget form gentaget nogle af disse forslag i det omfang, dette har været en del af arbejdsgruppens hovedtema - hvordan der bedst skabes et tættere samarbejde mellem politiet og udskænkningsstederne, således at både de utilpassede unge og de tilpassede unge kan gå i byen under trygge former. Hvordan man undgår problemer ved at blande forskellige grupper af unge på diskoteker uden at diskriminere nogle grupperinger, har været et hovedproblem for arbejdsgruppen. Snart indså gruppen, at problemstillingen ikke kunne blive relevant, hvis man ikke så mere bredt på forholdene og inddrog andre af de faktorer, der spiller en rolle i det meget brede spektrum af muligheder, som er en del af de unges gå-ud-kultur. Derfor spænder arbejdsgruppens beretning meget vidt også bredere end først forventet. Politimester H. J. Stæhr Formand for arbejdsgruppen Rapporten er formelt et led i den tidligere regerings rapport fra november 1999 om initiativer over for utilpassede unge, som Det Kriminalpræventive Råd fik til opgave at udmønte i praktiske forslag og ideer. Det har dog også været muligt at indarbejde de grundtanker, der ligger i Regeringens handlingsplan fra 8. marts 2002, Stop volden, hvorefter der skal sættes markant ind over for bl.a. unges alkoholog misbrugsrelaterede vold og hærværk. Baggrunden for dette er, at arbejdsgruppens ideer i meget vidt omfang har gået i den samme retning, som Regeringens handlingsplan. Som det fremgår af rapporten, falder denne i to dele. Første del er udarbejdet som en række forslag til regelændringer på området, og retter sig derfor til de besluttende organer Regering og Folketing. Målgruppen for anden del er meget bredere kommuner, politimyndigheder, festarrangører, idrætsforeninger, arrangører af større private fester og forældre. Denne del af beretningen er udformet som et idekatalog, som ikke på nogen måde foregiver at være udtømmende, men alene er begrænset af arbejdsgruppens fantasi. God læselyst! Sekretariatschef Arne Gram Det Kriminalpræventive Råd 1

4 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Kommissorium...4 Arbejdsgruppens sammensætning....4 Arbejdsgruppens generelle overvejelser...5 Del 1 Forslag til ændring af overordnede, landsdækkende regler Bevillingspolitik Krav om en kommunal udskænknings- og alkoholpolitik Videoovervågning af gadearealet foran restaurationer Politikken for forbud mod ophold på restaurationer Ændrede strafferegler Regler for unges adgang til diskoteker Del 2 Gode råd og vink der kan gennemføres indenfor de gældende regler Til kommunerne Til politiet Til restauratørerne Halfester/ungdomsfester/klubfester samt andre offentlige fester med lejlighedstilladelser Større private fester uden for private hjem med deltagelse af unge under 18 år Del 3 Bilag Forslag til ændret formulering af restaurationslovens 10, stk Debatoplæg til en festpolitik, som vedtaget i Lokalnævnet for Viborg Politikreds i Eksempel på alkoholpolitik fra idrætsforeninger i Tørring-Uldum Kommune 4. Eksempel på alkoholpolitik i 3 forskellige skoler i Nørre-Rangstrup Kommune Branderup skole med 120 elever Bevtoft skole med 147 elever og Toftlund skole med 474 elever 5. Eksempel på et tryghedskoncept på diskotek Buddy Holly, Holstebro... 32

5 Kommissorium Under henvisning til Regeringens rapport fra november 1999 om initiativer over for utilpassede unge anmodede Justitsministeriet ved skrivelse af 25. november 1999 Det Kriminalpræventive Råd om at varetage udmøntningen af flere initiativer vedrørende det forebyggende arbejde i forhold til disse unge. Et af punkterne i udmøntningsplanen var en anmodning til Det Kriminalpræventive Råd om at iværksætte initiativer, der kan resultere i forslag og ideer til, hvordan der kan skabes et tættere samarbejde mellem politiet og udskænkningsstederne. Hensigten var, at disse initiativer skal formidles som inspiration til politi og udskænkningssteder i hele landet. Arbejdsgruppens sammensætning På baggrund af justitsministerens skrivelse nedsatte Det Kriminalpræventive Råd ved skrivelse af 14. maj 2001 en arbejdsgruppe vedrørende politiet og udskænkningsstederne. Deltagerne i arbejdsgruppen blev udpeget alene ud fra de særlige initiativer landet over, som de har været involveret i. Arbejdsgruppen har bestået af: Politimester H. J. Stæhr, Viborg ( formand), Politiinspektør Jørgen Hoxer, Aalborg politi, Kriminalassistent Heine S. Madsen, Holstebro politi, Restauratør Jan Nonboe, diskotek Buddy Holly, Holstebro, Advokat Gry Asnæs, HORESTA, Konsulent Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelseskonsulent Nils Vinderslev, Århus, Politiassessor Birgit Sommer, Det Kriminalpræventive Råd, Fagkonsulent Birk Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd, Projektleder Ronni Abergel, Det Kriminalpræventive Råd. Socialfaglig konsulent Sandra Vinding har været arbejdsgruppens sekretær. 4

6 Arbejdsgruppens generelle overvejelser Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen fremkomme med ideer til fremtidige initiativer, som kan skabe et forbedret samarbejde mellem politiet og udskænkningsstederne. Dette skal ske med henblik på generelt at beskytte de unge og derved specielt modvirke, at gruppen af utilpassede unge befinder sig i et kriminalpræventivt ingenmandsland. Arbejdet sker som led i udmøntningen af regeringens initiativer over for de utilpassede unge på baggrund af en gennemgang af den hidtidige indsats og ud fra en vurdering af de aktuelle problemer. Der er i arbejdsgruppen et ønske om, at der sker såvel lovmæssige ændringer som ændringer af administrativ praksis med henblik på at begrænse mulighederne for at udskænke alkohol til unge. Rapporten består derfor både af en række forslag til ændring af de gældende regler på området (herunder både lovgivning og administrativt fastsatte regler), og gode råd og vink, der baserer sig på arbejdsgruppens medlemmers egne erfaringer, og som kan gennemføres inden for den bestående retstilstand. Spørgsmålet om, hvem de utilpassede unge er, har været drøftet. Der var i arbejdsgruppen et ønske om ikke at forstå afgrænsningen snævert, da det har været et hovedsynspunkt for drøftelserne, at misbrug af alkohol/narkotika erfaringsmæssigt ofte fører til kriminalitet. Det er derfor væsentligt at sætte ind med nye tiltag over for unge i risikoområdet på et tidspunkt, hvor der stadig er mulighed for at spore dem ind på en fornuftig livsstil. Hertil kommer, at gruppen de utilpassede unge under alle omstændigheder er vanskelig at afgrænse. Derved falder arbejdsgruppens arbejde indenfor Det Kriminalpræventive Råds (DKR s) arbejdsområde, idet man er opmærksom på, at der er en grænseflade til Sundhedsstyrelsens ansvarsområde, som arbejdsgruppen ikke bør overskride. Tr yghedskoncept Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i det faktum, at man bør forholde sig til de unges gå ud kulturer og prøve at tilpasse samfundets regler hertil på en sådan måde, at man forsøger at sikre et tryghedskoncept på de steder, hvor de unge går i byen. Herved imødegår man også, at utilpassede grupper kommer til at præge stederne til skade for andre unge - men man må heller ikke falde i den anden grøft, så unge, der umiddelbart kan synes at tilhøre sådanne grupper, på forhånd helt lukkes ude. Dette vil i sig selv kunne skabe grupper af unge utilpassede. Problemet er, hvordan dette koncept skabes i praksis. Hvordan forholder aktørerne inden for festmiljøet - bevillingsnævnene, politiet, restauratørerne, og de ansatte på restaurationerne, herunder særligt dørmændene sig til de marginaliserede grupper, som også har et behov for at gå ud i det miljø, der er almindeligt for unge at færdes i. Der tænkes her f.eks. på grupperinger af 2-generationsindvandrere, rockerreleaterede grupper o.l. Restauratører med praktisk kendskab til sådanne grupper, har over for arbejdsgruppen givet udtryk for, at deres erfaringer er, at der må udvises konsekvens i behandlingen af personer, der tilhører grupper af utilpassede unge. Det er væsentligt, at disse grupperinger ikke allerede ved deres andel af gæsterne får lov til at præge et gå ud -sted. Det er således en forudsætning for at skabe et godt koncept, der også giver mulighed for grupper af utilpassede unge at gå ud, at deres antal ikke er for stort set i forhold til det samlede antal gæster at der med andre ord er en fornuftig blanding af såvel mulige problemgæs-ter 5

7 som uproblematiske gæster. Ved altid at holde mulige problematiske gæster ude fra diskoteker o.l. skabes der under alle omstændigheder problemer for restaurationen, typisk omkring indgangspartiet. Det er mange gange bedre at lade grupperinger i et passende antal komme ind det pågældende sted mod samtidigt at have gjort dem bekendt med konsekvenserne, hvis deres opførsel ikke er i overensstemmelse med, hvad der er god tone på stedet. Det er væsentligt at gøre dem klart, at hvis reglerne brydes, vil der straks blive taget de nødvendige konsekvenser. Det er derimod klart, at en laissez fair-holdning over for sådanne gæster straks medfører, at stedet for alle gæster herved mister det tryghedskoncept, der efter arbejdsgruppens opfattelse er det væsentligste element i et godt gå ud-sted for alle unge. Dette indebærer også en ændret sammensætning af de organer, der arbejder på området, så de bliver oprustet til at påtage sig dette arbejde. Den opfattelse, som lokalsamfundet i hver enkelt del af landet har til problemstillingen, er afgørende for, hvordan forholdene bør være på området. Der kan stilles meget forskellige forventninger til forholdene, afhængig af de lokale forhold samfundet fungerer forskelligt på Vesterbro i København og i Vestjylland men det er de lokalpolitiske kræfter, der gerne skulle fastlægge niveauet for kravene til udskænkningsstederne. Det er derfor efter arbejdsgruppens opfattelse væsentligt at oprette bevillingsnævn i alle kommuner og samtidig styrke de kommunale bevillingsnævn. Dette kan ske i form af en ændret sammensætning af nævnene. Ud over den nuværende deltagelse af de lokale, politiske kræfter og politiet er der behov for en styrkelse af bevillingsnævnene i den økonomiske analyse af restaurationens forventede drift og kendskab til den daglige drift af restaurationer. Dette indebærer, at både branchekendte restauratører og personalerepræsentanter samt repræsentanter fra told/skat deltager i bevillingsnævnenes arbejde. Dette er nødvendigt, hvis bevillingsnævnene skal kunne foretage en kritisk analyse af, hvorvidt en ansøger til en alkoholbevilling må formodes at kunne blive en seriøs restauratør, der kan forventes at overholde de fastsatte regler for restaurationsvirksomhed. Myndighedernes rolle Arbejdsgruppen lægger vægt på, at det er nødvendigt at gøre de organer og myndigheder, der arbejder på området, bedre egnede til at varetage den meget vanskelige opgave. Der er mange organer/ myndigheder, der er aktører på området. Derfor er det nødvendigt med et tværsektorielt samarbejde, der er bredere end blot samarbejdet mellem politiet og restauratørerne. Et bredere samarbejde er udgangspunktet for at kunne skabe det gode miljø, som er nødvendigt, hvis udskænkningsstederne skal have en praktisk mulighed for at kunne håndtere problemgrupperne på en måde, der er adækvat for andre unge. 6

8 Der bør efter arbejdsgruppens opfattelse også opstilles en kommunal restaurationsplan som skal styre den udvikling på restaurationsområdet, der ønskes i lokalsamfundet. forholdene inden for den enkelte politikreds, der typisk omfatter flere kommuner, søges harmoniseret. Dette må dog alene være på et vejledende niveau. Den formelle kompetence bør fortsat være placeret hos de kommunale bevillingsnævn. Kravene til denne restaurationsplan må i hvert fald være: Obligatorisk oprettelse af bevillingsnævn i alle kommuner, i hvert fald hvis der i kommunen er et eller flere udskænkningssteder med dans/ diskotek. Krav om bevillingsnævnets godkendelse af restaurationens koncept inden alkoholbevilling gives, samtidig med et krav om, at dette koncept ikke må ændres væsentligt uden forudgående godkendelse af nævnet. I forbindelse med en rådgivende funktion ville politikredsens Lokalnævn naturligt kunne stå som en formidler af samarbejdet mellem politiet og borgmestrene som repræsentanter for lokalsamfundet. Lokalnævnet kan være en naturlig ramme for drøftelse af generelle spørgsmål inden for alkoholbevillingsområdet, ligesom der her kan skabes en ramme for de forhold, man i området ønsker, der skal være andre steder, hvor unge går ud som halballer, gymnasiefester m.v. Det er også nødvendigt at forsøge at harmonisere forholdene i lidt større enheder end de kommunale, da nutidens unge i høj grad pendler mellem diskoteker i forskellige områder, alt efter tidens trend. Da politiet har en væsentlig rolle på området, er det nærliggende, at SSP-U-Samarbejde Det foreslås også i hver politikreds at indføre SSP-U, hvor U står for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som et supplement til det normale SSP-samarbejde mellem Skolen, Socialvæsenet og Politiet (se side 8). 7

9 Model for samarbejdet Lokalnævnet Kommunerne (det beslutningsmæssige niveau) SSP-U Kriminalforsorgen Amtskommunen (misbrugsområdet) SSP Koordinator SSP i Kommunen Politiet Sportsforeninger (restauratører) Ungdomsuddannelsesinstitutionerne Restauratørforening (restauatører) Igennem et samarbejde i SSP-U vil man naturligt kunne aftale fælles regler for fester på ungdomsuddannelsesniveau, ligesom der kan opstilles krav/ønsker til restaurationsmiljøet og det øvrige gå-ud miljø i politikredsen. Sådanne ønsker vil kunne formidles via et samarbejde med restauratørerne helst igennem en restauratørforening, der vil kunne stå som det naturlige mellemled til de enkelte restauratører, der kan have en meget forskellig holdning til forholdene. Samarbejdet indebærer, at der afholdes regelmæssige møder mellem politiet og restauratørerne, hvori de øvrige deltagere i SSP-U direkte vil kunne inddrages. På dette område d.v.s. festområdet forholdet til restauratørerne vil SSP-U naturligt kunne referere til Lokalnævnet, der også ad denne vej vil kunne få en samlende rolle for den politik på området, som man gerne ser gennemført i (det lidt større) lokalområde. På grund af den nære sammenhæng mellem de forskellige myndigheders arbejde, når man ønsker et tryggere gå ud miljø, har arbejdsgruppen fundet det nødvendigt også at inddrage andre myndigheder end politiet i de forskellige forslag og ideer. Hvis de kommunale myndigheder ikke påvirker idrætsforeningerne (der som bekendt modtager stor økonomisk støtte fra kommunerne) og uddannelsesinstitutionerne (der står som arrangører af store fester, der af de unge opleves som en del af deres gå ud kultur ) til at gøre sig klart, hvilken alkoholpolitik, de skal anvende over for de unge, hjælper det ikke, at man stiller krav til restauratørerne. En modsat politik kan let opleves som dobbeltmoralsk. Forældreansvar Det er også nødvendigt at gøre sig klart, at forældrenes holdning til de unges gå ud kultur er af afgørende betydning 8

10 for, hvad der af de unge enten opfattes som naturlige krav eller som udtryk for en formynderisk holdning. Det er i bund og grund forældrenes ansvar, hvilke normer der også på dette område skal gælde for deres børn. Også forældrerollen som forbillede for de unge må fremhæves som væsentlig. Konsekvent politik Alt i alt finder arbejdsgruppen, at det er nødvendigt at se samfundsmæssigt meget bredt på forholdene, hvis der skal være nogen ide med at få etableret et gå ud miljø, der er trygt for alle grupper af unge. Pointen i at få grupper af utilpassede unge til i højere grad at tilpasse sig normaladfærden i forbindelse med gå ud kulturen er ikke at holde dem i særlige reservater, men derimod at indpasse dem sammen med almindelige unge på diskoteker o.l., således at problembørnene ikke får lov til at præge billedet, men så at sige opsuges blandt andre unge. Ansvarlige restauratører og ansvarlige ledere i foreninger må konsekvent og over for alle håndhæve den politik, der er gældende på stedet. Dette indebærer selvfølgeligt, at der også må stilles øgede krav til grupperne af problembørn. 9

11 Del 1 Forslag til ændring af overordnede, landsdækkende regler Som nævnt ovenfor i de generelle overvejelser indeholder rapporten både en række forslag til ændring af de overordnede, landsdækkende regler ( love, bekendtgørelser m.v.) på området og en række praktiske, gode råd og vink, der kan gennemføres inden for de gældende regler. I den første del af rapporten vil en række forslag til nye regler nærmere blive omtalt, mens de gode råd og vink vil blive omtalt i del Bevillingspolitik Hermed forstås den politik, der skal være gældende i den enkelte kommune i forbindelse med alkoholbevillinger Bevillingsnævn Arbejdsgruppen finder det væsentligt for at kunne gennemføre den kommunale bevillingspolitik, at restaurationslovens 10, stk. 3 ændres, så der skal nedsættes et bevillingsnævn i alle kommuner med blot et enkelt diskotek. Dette er altså en stramning i forhold til den nuværende regel om, at det er frivilligt for kommunerne at nedsætte et bevillingsnævn. HORESTA har oplyst, at en undersøgelse har vist, at i januar 2001 havde kun 112 af 275 kommuner et bevillingsnævn. I de 163 kommuner, der ikke havde et bevillingsnævn, blev den endelige beslutning om alkoholbevilling for det meste taget af kommunalbestyrelsen eller kommunens økonomiudvalg. Af hensyn til et bedre samspil med de myndigheder, der har en direkte interesse i, at restaurationsbranchen drives på en seriøs måde, så der ikke er mulighed for stråmandsordninger, økonomisk ustabile restauratører med hang til udskænkning for mindreårige og manglende afregning af skatter og afgifter, bør bevillingsnævnene styrkes. Dette kan ske ved, at en repræsentant fra Told/ Skat får mulighed for at deltage i bevillingsnævnet, eventuelt ad hoc, når der skønnes at være et væsentlig behov for dette. Muligheden herfor bør i givet fald fremgå af en ændring af restaurationslovens 10, stk. 3. En anden mulighed kunne være at indhente en udtalelse fra Told/Skat vedrørende ansøgerens samlede økonomiske forhold, eventuel ad hoc. En sådan udtalelse skulle kunne omfatte alle de økonomiske forhold og transaktioner, som Told/Skat har kendskab til. Det kunne også overvejes at lade den kommunale skattemyndighed samle alle de oplysninger, man er i besiddelse af om ansøgerens økonomiske forhold, og til brug for det kommunale bevillingsnævns behandling af alkoholbevillingsansøgningen lade skattemyndigheden komme med en begrundet udtalelse om ansøgerens muligheder for at kunne drive en økonomisk sund forretning, hvis der ikke skal betales beskyttelsespenge eller andre former for penge under bordet til økonomiske stråmænd eller en tidligere ejer. Det er klart, at udtalelsen skal indgå i sagens akter og derved også komme til ansøgerens kendskab, så han har mulighed for at gøre indsigelse imod den. Dette kunne i givet fald kombineres med en yderligere styrkelse af sagsbehandlingen, således at der kunne indhentes en sagkyndig udtalelse fra en revisor om ansøgerens økonomiske forhold. Dette kunne kombineres med, at udtalelsen blev gennemgået af revisoren under bevillingsnævnets møde. Med henblik på at styrke bevillingsnævnets ekspertise inden for branchen finder arbejdsgruppen, at restaurationslovens 10, stk. 3 også bør ændres, sådan at såvel en repræsentant fra restauratørerne og fra arbejdstagerne inden for branchen deltager i bevillingsnævnets behandling af ansøgningen. Det er i den forbindelse ikke af afgørende betydning, om disse 10

12 repræsentanter har stemmeret i bevillingsnævnet. Deres deltagelse skal alene ses som en styrkelse af bevillingsnævnets fagkundskab til restaurationsbranchens særlige forhold. Situationen er, at HORESTA`s undersøgelse fra januar 2001 viser, at der på dette tidspunkt alene var 51 bevillingsnævn, hvori restauratører havde sæde. Der henvises i øvrigt til bilag 1 med et forslag til en ændret formulering af restaurationslovens 10, stk Uddannelseskrav autorisationsordning Arbejdsgruppen finder, at det er nødvendigt at stille større krav til restauratørernes uddannelse, hvis tryghedskonceptet skal sikres. Forholdene i dag er i realiteten, at enhver kan nedsætte sig som restauratør, herunder drive diskoteksvirksomhed og derigennem have ansvar for, hvordan unge behandles. Arbejdsgruppen finder, at der bør strammes op på dette område, så der i restaurationsloven indføres en autorisationsordning. Denne ordning kan indebære et krav om uddannelse og branchekendskab til restauratører, der driver virksomheder, hvor der sker alkoholudskænkning for et ungt publikum. En autorisationsordning medfører større sikkerhed for de unge som forbrugere af virksomhedens ydelser, da der vil kunne stilles krav om en særlig uddannelse inden for førstehjælp, brandforebyggelse og fødevaresikkerhed. Et yderligere element er, at ordningen vil kunne virke som et middel til at få bekæmpet den sorte økonomi på området. Der tænkes i sidstnævnte henseende særligt på manglende momsindbetaling, A-skattebetaling og ikke-modregnede beløb i arbejdsløshedsunderstøttelse og andre overførselsindkomster. Efter arbejdsgruppens opfattelse bør der gælde tilsvarende krav til bestyrere af restaurationer, idet disse har det daglige ansvar for virksomhedens drift og derfor har den direkte kontakt til de unge brugere af disse restaurationer. Den nuværende mulighed i restaurationslovens 15, stk. 3, for bevillingsmyndighederne til at indføre en godkendelsesordning for ansatte i virksomheder som oftest benyttes over for dørmænd bør efter arbejdsgruppens opfattelse gøres obligatorisk. Der bør stilles samme krav til dørmandens straffeattest som til en ansat i et vagtfirma. Dørmanden er ejerens ansigt udadtil. Hans uddannelse og måde at tackle problemerne på er af væsentlig betydning for restaurationens profil, ligesom den kan være afgørende for, hvordan konkrete problemer på restaurationen løses. Der bør lægges større vægt på psykologisk kendskab end på muskler i forbindelse med dørmandserhvervet. Dørmanden er nok den person, der kan have det vanskeligst i en konfrontation med utilpassede unge. Arbejdsgruppen finder derfor også, at det bør være obligatorisk før godkendelsen, at dørmanden har gennemgået og bestået et særligt kursus, som omfatter psykologi, konflikthåndtering og konfliktløsning, retsregler på området, førstehjælp, brandbekæmpelse og brandforebyggelse m.v. Under alle omstændigheder bør der stilles krav om, at der på diskoteker med dørmænd, altid er en medarbejder til stede, der har kendskab til førstehjælp. Erfaringerne viser desværre, at dette vil være en hensigtsmæssig sikring af tryghedskonceptet. 1.3 Register over bevillingshavere Arbejdsgruppen foreslår, at der oprettes et centralt edb-register over samtlige bevillingshavere. Oprettelsen af dette vil have den virkning, at man lettere end nu vil være i stand til at luge de dårlige restauratører ud. Politiet og bevillingsnævnene skal have adgang til registeret. Oprettelsen af et register vil også medføre, at ansøgningsproceduren kunne blive hurtigere og enklere for de restauratører, der allerede har bevilling og opfylder alle almindelige betingelser for at få en ny bevilling til en anden restauration. På den måde kan det offentliges ressourcer bedre anvendes over for de 11

13 virksomhedsejere, hvor dette er mest relevant. Registeret vil kunne være egnet til at afsløre bagmandsvirksomhed inden for branchen, herunder den stråmandsvirksomhed, som findes i praksis. Finansieringen af dette register foreslås at ske ved et gebyr, som betales af bevillingsansøgerne. Arbejdsgruppen foreslår, at politiet allerede før den midlertidige bevilling udstedes, undersøger i registeret, om der måtte være betænkeligheder ved dette. En midlertidig bevilling bør også registreres. Det kunne overvejes at registrere godkendelsen af dørmænd i registeret. Herved ville man opnå den fordel, at flere politikredse ikke skulle godkende dørmænd, der arbejder flere steder, hvilket ofte er tilfældet. Problemet med erstatning af godkendte dørmænd for en enkelt aften ville herved også lettere kunne klares på en tilfredsstillende måde. En sådan registreringsordning ville også kunne finansieres af et gebyr, der betales af ansøgere. For god ordens skyld skal det bemærkes, at autorisationen godkendelsen af dørmanden fortsat tænkes at ske i én politikreds, men sådan, at denne politikreds afgørelse giver ret til at arbejde som dørmand i andre politikredse. Det er klart, at en registreringsordning også må omfatte godkendelse af bestyrere efter restaurationslovens 15, stk. 1. Herved ville problemerne i praksis med, at bestyrere ikke altid er godkendte, let kunne løses Udstedelse af alkoholbevilling Det fremgår allerede af pkt. 1.1., at arbejdsgruppen finder, at der må ske en kvalitetsmæssig styrkelse af arbejdet med udstedelse af alkoholbevillinger. Det skal ikke kun ske ved en forbedret kvalitet i sagsbehandlingen, men også ved, at der skabes en mulighed for bevillingsnævnet til at anmode ansøgeren om personligt fremmøde i nævnet i forbindelse med behandlingen af alkoholbevillingen. Det vil formindske muligheden for stråmandsvirksomhed, sleeping partners o.l. og kunne skabe grobund for en fremtidig positiv dialog mellem bevillingsmyndigheden og ansøgeren. Det ville også herved blive lettere at få klaret konkrete tvivlsspørgsmål, ligesom det ved en konkret mistanke om uregistrerede ansættelsesforhold kunne kræves, at der blev fremlagt ansættelsespapirer på de ansatte, som der nødvendigvis måtte være i en virksomhed af den pågældende karakter. I tilfælde, hvor den pågældende ikke møder op eller ikke fremlægger de ønskede bevisligheder, vil dette i sig selv kunne have en negativ virkning på overvejelserne om en godkendelse af ansøgningen. I forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling til diskoteker og lignende steder, hvor unge mennesker skal opholde sig, finder arbejdsgruppen, at der bør stilles krav om, at bevillingsansøgeren skriftligt giver udtryk for, hvad hans koncept for driften af restaurationen skal være. Det bør indgå som et vilkår for alkoholbevilling, hvilket koncept restaurationen skal drives efter. Hvis der sker væsentlige ændringer i konceptet, skal dette forinden godkendes af bevillingsnævnet. Hvis dette ikke sker, vil der foreligge en overtrædelse af et vilkår, der er knyttet til bevillingen, hvilket vil medføre, at bevillingen kan trækkes tilbage. Som et yderligere vilkår i alkoholbevillingen bør der være en henvisning til, at den kommunale udskænkningspolitik skal overholdes. (Se også pkt. 2). Dette vil typisk kunne indebære et vilkår om direkte forbud mod f.eks. hård udskænkning og aggressiv markedsføring over for unge. Herved opnår man at få sat en stopper for uheldige markedsføringstendenser i retning af en hård udskænkningspolitik, hvor det er et konkurrencemoment, hvem der først bliver beruset, dobbelt op (dvs. 2 drinks til 1 12

14 drinks pris) eller gratis transport af unge fra uddannelsesstederne efter skoletid direkte til restaurationer. 1.5 Forbud mod aggressiv markedsføring Arbejdsgruppen finder, at det er af afgørende betydning, at der indføres et egentligt forbud mod aggressiv markedsføring, uanset om det fastsættes som et vilkår for alkoholbevillingen. (Se også pkt. 1.4). Arbejdsgruppen forestiller sig en forbudsordning, der svarer til forbuddet mod reklamering for cigaretter. Det må dog erkendes, at det kan blive vanskeligt at udforme en direkte brugelig regel på området, idet begrebet aggressiv markedsføring indebærer et behov for en præcisering. Under alle omstændigheder må det søges eksemplificeret. Der tænkes f.eks. på markedsføring i form af gratis buskørsel direkte efter skoletid fra uddannelsesinstitutionen til restaurationen, eventuelt kombineret med billige tilbud på spiritus, forbud mod konkurrencer på restaurationer om, hvem der hurtigst kan drikke et bestemt antal drinks eller lignende type konkurrence, forbud mod dobbelt up, triple up, særlige slagtilbud på spiritus på bestemte tidspunkter af dagen eller om aftenen, happy hour -tilbud og lignende, hvor der typisk er tale om et ungt publikum. Ikke kun er sådanne tilbud alkoholpolitisk betænkelige, men de er også udtryk for en usund økonomisk konkurrence mellem restauratørerne, som ved restaurationslukninger i sidste ende kan betyde tab for det offentlige i form af manglende indbetaling af moms o.l. Et økonomisk usundt værtshusmiljø giver også grobund for et kriminelt miljø. Ved markedsføring forstås ikke kun offentlig annoncering i aviser, på opslagstavler på skoler o.l. mere traditionelle metoder, men også på restaurationernes hjemmesider på Internettet med beskrivelse af drikkekonkurrencer på restaurationen, alkoholbedøvede unge o.l Fornyelsespolitikken for alkoholbevillinger Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at bevillingsperioden for en alkoholbevilling, der som udgangspunkt efter restaurationslovens 10, stk. 2 er 8 år, er en for lang periode inden for diskoteksmiljøet. Selvom der ikke er foretaget nærmere undersøgelser heraf, er det arbejdsgruppens erfaringer, at der i praksis oftest er tale om en kortere bevillingsperiode, hvilket skyldes ansøgernes økonomiske situation samtidig med, at politiets holdning ofte vil være, at man ved en kortere bevillingsperiode, f. eks. 2 år, har bedre styr på, hvordan forholdene udvikler sig på restaurationen. Periodens længde må også ses i forhold til den nuværende, vanskelige procedure for fratagelse af bevilling. Forholdene inden for diskoteksmiljøet skifter ofte i overensstemmelse med tidens trend. Allerede forslaget om en godkendelse af væsentlige ændringer i restaurationens koncept inddrager bevillingsnævnet på et tidspunkt, der typisk vil være væsentligt kortere end 8 år efter restaurationens start. Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at det inden for diskoteksområdet ville være mere hensigtsmæssigt med en kortere bevillingsperiode, f. eks. 2 år. Arbejdsgruppen er dog også opmærksom på, at der ved fastsættelse af bevillingsperiodens længde må indgå det element, at en fornuftig finansiering af virksomheden kræver, at bevillingsperioden ikke må være for kort. Der er således tale om en afvejning af flere forskellige momenter ud fra det overordnede synspunkt, at der gerne skulle kunne skabes et tryghedskoncept, hvilket også kræver, at de nødvendige økonomiske midler kan skaffes til veje. I den forbindelse henvises til pkt vedrørende bevillingsnævnets undersøgelse af restaurationens økonomi. Hertil kommer, at en fornyelse af bevillingen ikke må blive en ren formssag, men må indebære en fornyet prøvelse af, hvorvidt restaurationen har opfyldt de krav, der må stilles til denne, hvilket som foreslået - bl.a. indebærer et 13

15 personligt fremmøde af restauratør for såvel politiet som (evt.) også for bevillingsnævnet Fratagelse af alkoholbevillinger De gældende regler i restaurationslovens 19 om inddragelse af bevilling på grund af bevillingshaverens forhold fungerer i praksis ikke hensigtsmæssigt. Baggrunden for dette er bestemmelsens stk. 3 om, at bevillingsmyndigheden skal anlægge sag mod den pågældende i civilrettens former kombineret med bestemmelsens stk. 4 om, at sagsanlæg i princippet har opsættende virkning. Denne procedure er ganske simpelt for langvarig. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at fratagelsen af alkoholbevillingen sker i strafferetsplejens former, således at politiet anlægger sag på bevillingsmyndighedens vegne. Af retssikkerhedsmæssige grunde bør indbringelse for retten af den administrative inddragelse som udgangspunkt ikke have opsættende virkning, medmindre retten på politiets begæring beslutter det. Tilsvarende bør en evt. anke af byrettens afgørelse om at opretholde den administrative afgørelse om at fratage alkoholbevillingen ikke medføre, at restaurationen kan fortsætte driften under ankesagen 1.8. Midlertidige bevillinger Bestemmelsen i restaurationslovens 17, stk. 2 om, at politimesteren (i København Politidirektøren) kan tillade, at stærke drikke serveres, når der er indgivet ansøgning om bevilling, dog længst indtil den endelige afgørelse om alkoholbevillingen er truffet, kan forekomme uhensigtsmæssig i praksis. Restauratørerne investerer i tillid til, at alkoholbevillingen gives, selvom det tydeligt fremgår af den midlertidige bevilling, at den kun har betydning, indtil bevillingsmyndighedens afgørelse foreligger. Bevillingsmyndigheden kan efterfølgende komme i en situation, hvor man føler sig tvunget til at give bevilling ud fra det synspunkt, at der er foretaget store investeringer selv om man f. eks. efter en nøgtern vurdering af driftsøkonomien ikke burde give alkoholbevilling-en. I princippet bør restauratører søge om alkoholbevilling i så god tid inden åbningen, at bevillingsmyndighederne ved sædvanlig sagsbehandlingstid kan nå at vurdere ansøgningen før restaurationens åbning, så en midlertidig bevilling ikke bliver aktuel. Under alle omstændigheder bør der kun udstedes en midlertidig bevilling, når politiet er af den opfattelse, at alkoholbevillingen forventes givet, og derfor bør bestemmelsen efter arbejdsgruppens opfattelse ændres i overensstemmelse hermed. Før en midlertidig bevilling udstedes, bør det kræves, at politiet sammen med ansøgeren gennemgår restaurationslovens forskellige krav til driften af virksomheden for at sikre, at ansøgeren er fuldt bekendt hermed. Herved sikres også en forbedret sagsbehandling, jf. i øvrigt kravet om en kommunal politik på området under pkt Krav om en kommunal restaurationsplan Det bør fremgå af restaurationsloven, at kommunerne har pligt til at lave en restaurationsplan, som skal omfatte en planlægning over, såvel hvor diskoteker må placeres i bybilledet som antallet af sådanne restaurationer. Det må være enhver kommunes opgave at fastlægge regelsæt for, hvorvidt man ønsker diskoteker placeret samlet i byens midte eller mere spredt i byen, om der ønskes udskænkningssteder direkte placeret omkring skolerne og lignende planlægning af, hvordan restaurationslivet i byen bør udvikles. Endvidere bør restaurationsplanen indeholde en politik for, hvor længe restaurationerne bør have åbent. Ønskes der en liberal ordning, hvor alle restaurationer kan forvente at få tilladelse til at holde åbent til kl , eller ønsker man, at særlige restaurationer som tiltrækker yngre, skal lukke kl eller kl Endelig bør restaurationsplanen opstille krav til præcisering af hvilket koncept, 14

16 diskoteker/restaurationer planlægges drevet under. Det er meget uheldigt, hvis en restauration starter som bodega, og undervejs finder bevillingshaveren ud af, at det er økonomisk mere fordelagtigt at gå over til diskoteksdrift. En sådan væsentlig ændring af restaurationens koncept bør forinden godkendes af bevillingsnævnet som et naturligt led i kommunens restaurationsplan (Se pkt. 1.4). 2. Krav om en kommunal udskænknings- og alkoholpolitik Arbejdsgruppen lægger afgørende vægt på, at kommunerne udarbejder en overordnet alkoholpolitik for sine uddannelsesinstitutioner. Samtidigt må kommunerne tage ansvaret for, at der i andre institutioner, der som idrætsforeninger o l. får offentlig støtte, også udarbejdes en alkoholpolitik. Det må være enhver kommunes opgave at tage stilling til, i hvilket omfang og form indtagelse af alkohol sker sådanne steder, der enten drives direkte af det offentlige eller er afhængige af støtte fra offentlige midler. Dette gælder også på private uddannelsesinstitutioner, der modtager offentlig støtte. Arbejdsgruppen finder det direkte stødende, at idrætsforeninger under fester udskænker alkohol til mindreårige med henblik på at få et økonomisk overskud, der skal gå til forbedring af de unges sundhed. Det må fremgå af lovgivningen, at der skal udarbejdes en kommunal alkoholpolitik som baggrund for kommunens krav om, at den enkelte institution udarbejder tilsvarende politikker. Det bør af disse politikker også fremgå, hvordan man under fester skal forholde sig til utilpassede grupper unge, som enten frekventerer institutioner/ foreninger eller som kommer udefra evt. som formelt inviterede gæster - og ønsker at deltage i festen. I den kommunale udskænkningspolitik og den afledede politik i de offentligt støttede foreninger - må der endvidere være forbud mod hård udskænkning og aggressiv markedsføring specielt over for børn og unge i det omfang, dette ikke allerede lovgivningsmæssigt måtte blive forbudt I bilag 2 der er vist et eksempel på en overordnet alkohol og festpolitik, der som et debatoplæg er drøftet i Lokalnævnet i Viborg Politikreds. I bilag 3 er der vist eksempler fra idrætsforeninger i Tørring-Uldum Kommune. 3. Videoovervågning af gadearealet foran restaurationer Erfaringerne viser, at der ofte opstår uro og ordensmæssige problemer foran restaurationer særligt diskoteker. Dette er let forståeligt. Når mange vil ind på diskoteket, men forinden må stå i kø udenfor, fordi der er fyldt på diskoteket - eller ejeren gerne vil give indtryk af dette og skal checkes ved indgangen af dørmænd, samtidig med at gæsterne for manges vedkommende er påvirkede af alkohol, kan der let opstå uro, slagsmål o.l. i køen. Derfor finder arbejdsgruppen, at lovgivningen om tv- overvågning bør ændres, så der efter behørig skiltning herom gives tilladelse af politiet til i det konkrete tilfælde at opstille videokameraer, der overvåger området uden for restaurationen, dvs. det typiske køområde. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at dette vil have en præventiv virkning og gøre det tryggere for gæsterne at opholde sig i køen. Arbejdsgruppen finder ikke, at der er tale om nogen væsentlig krænkelse af privatlivets fred. Det er også klart, at sådanne videooptagelser skal kunne gemmes i kortere tid for at sikre politiet mulighed for gennemsyn i tilfælde af, at der skal efterforskes i en konkret straffesag. 15

17 4. Politikken for forbud mod ophold på restaurationer. 4.1 Karantæne Udgangspunktet for ophold på restaurationer er, at det er restauratøren, der selv opstiller kravene til sine gæster og derfor bestemmer, hvem der kan være gæster i restaurationen Heraf følger, at det er restauratøren, der opstiller påklædningskrav, herunder f.eks. at det ikke er tilladt at bære rocker-veste på restaurationen, eller at gæster iført shorts ikke er velkomne. Det er lige så klart, at restauratøren i kraft af ansvaret for restaurationen kan give bestemte gæster karantæne for kortere eller længere perioder, uden at sådanne privatretlige beslutninger uden videre kan indbringes for domstolene. Mange gange vil restauratørerne finde det hensigtsmæssigt, at det er politiet, der i stedet forbyder, at en person opholder sig i restaurationen, da politiet derved bliver den myndighed, der træffer afgørelsen over for den uønskede gæst. Gæstens reaktioner går da ud over politiet, som er uddannet til at håndtere sådanne problemstillinger. 4.2 Forbud De gældende forbudsbestemmelser fremgår af restaurationslovens 31, hvorefter politiet under særlige forhold kan forbyde personer under 18 år eller gæster, der har gjort sig skyldig i strafbare handlinger, at opholde sig i restaurationen. Arbejdsgruppen finder, at disse regler ikke er tilstrækkeligt effektive til at holde uheldige elementer som rockergrupperinger og mulige narkotikaforhandlere ude fra det miljø, hvor unge færdes. Allerede en bestyrket mistanke om, at en gæst er af denne type, bør være tilstrækkeligt til selvom dette i princippet kan forekomme retssikkerhedsmæssig betænkeligt at forbyde gæsten at opholde sig i diskoteket, f.eks. hvis vedkommende ikke vil indordne sig under de krav, der almindeligvis stilles det pågældende sted. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der på diskoteket praktiseres kropsvisitering inden der gives adgang, og den pågældende ikke ønsker at medvirke til dette. Efter arbejdsgruppens opfattelse er det afgørende, hvorvidt der gives en begrundelse for afvisning, der hviler på et sagligt grundlag. Under alle omstændigheder må der ske en afvejning af baggrunden for nægtelsen af adgang set i forhold til, at der retligt set kun sker en uvæsentlig indskrænkning af den pågældendes ret til at opholde sig, hvor han ønsker det. Arbejdsgruppen lægger således afgørende vægt på, at en sådan ordning ikke har karakter af diskriminering af bestemte grupperinger eller umiddelbart kan ses som udtryk herfor. Det er i praksis ofte en meget vanskelig afvejning, der skal foretages i løbet af kort tid, og dørmandens optræden kan være af afgørende betydning for, hvordan situationen løses. Det er derfor af væsentlig betydning, at der kan stilles krav til dørmandens uddannelse (Se pkt. 1.2). Om en sådan ordning skal kunne underkastes domstolskontrol er af mindre praktisk betydning, hvis en sådan indbringelse ikke har opsættende virkning. En anden mulighed er, at der alene skulle gives mulighed for indbringelse af afgørelsen for justitsministeriet, hvis afgørelse i almindelighed skulle være endelig. Under alle omstændigheder bør der være mulighed for en graduering af tidsperioden for et sådant forbud, spændende fra nogle måneder og indtil videre. På denne måde vil forbudssystemet, hvorefter pågældende får tilhold om ikke at indfinde sig på diskoteket, kunne virke som et gult kort over for unge, der virker utilpassede. Det skal påny fremhæves, at forbudssystemet ikke må administreres på en sådan måde, at dette indebærer en diskriminering af f.eks. 2. generationsindvandrere. De foreliggende erfaringer viser, at der godt kan drives et diskotek udfra tryghedskonceptet med gæster, der kan karakteriseres som utilpassede unge, hvis disse ikke opholder sig i et så stort antal, at de ikke kan absorberes 16

18 blandt de øvrige gæster i restaurationen. I den forbindelse er det af betydning, at man gør sig klart, at det sædvanlige gå ud mønster kan være forskelligt for de enkelte etniske grupper, hvorfor det kan være af betydning at søge at tilpasse de forskellige mønstre til hinanden f.eks. at prøve på at få 2.generationsindvandrere til ikke at komme som en gruppe mænd til et diskotek, hvor det almindelige mønster er, at personer af forskelligt køn følges ad. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at politiet får mulighed for en yderligere graduering af forbudssystemet, så der kan udstedes forbud mod at opholde sig på en enkelt restauration og på en gruppe af restaurationer f. eks. diskoteker, der frekventeres at de samme grupper af unge. 4.3 Fotokartotek I den forbindelse skal arbejdsgruppen pege på det hensigtsmæssige i, at et karantænesystem hvad enten der er tale om private karantæner ( givet af restauratøren) eller offentlige forbud (givet af politiet) der er gældende for samme typer diskoteker er af væsentlig præventiv virkning, idet muligheden for at hindre pågældende i at omgås sin normale omgangskreds kan være af væsentlig præventiv karakter over for dennes adfærd. I praksis indebærer en privat karantæne, at restauratøren og de ansatte er klar over, hvem der har karantæne, og hvordan de ser ud. Det må være naturligt at oprette samlinger af fotos, optaget på restaurationen, af de personer, der har fået karantæne. Hvis virksomheden har mange dørmænd ansat, vil en foto samling uanset at den kan siges at indebære oprettelsen af et privat kartotek være en nødvendig forudsætning for konsekvent håndhævelse af karantænen. Også på dette punkt er konsekvensen af afgørende betydning. Tilsvarende gælder i forstærket form, hvis der er tale om fælles private karantæner på en række ensartede restaurationer ( f. eks. diskoteker). Hvis der er et fælles ønske fra politiet og restauratørerne om at holde uønskede grupperinger væk fra restaurationslivet, er det en afgjort mangel, at politiet ikke har mulighed for at distribuere fotos til restaurationerne af de pågældende, hvorfor arbejdsgruppen skal foreslå, at der skabes lovmæssig mulighed for dette. Der skulle i givet fald være mulighed for, at en overdragelse af politifotos til restauratører kunne indbringes for domstolene efter strafferetsplejens regler på samme måde, som egentlige forbud mod at opholde sig på restaurationen. (Se pkt. 4.2). Arbejdsgruppen er bekendt med, at det i dag er teknisk muligt at indkode fotos af personer med karantæne i restaurationens videoovervågningsudstyr, således at dette automatisk reagerer, når den pågældende ønsker at komme ind på stedet. En generel indførelse af et sådant system vil kunne effektivisere karantænesystemet væsentligt. 5. Ændrede strafferegler Ser vering af alkohol Det er i praksis vanskeligt at straffe serveringspersonale og restauratører for at servere alkohol for unge under 18 år efter det gældende regelsystem i restaurationslovens 29. Mange gange er problemet, at en person, der er fyldt 18 år, køber alkohol og derefter giver drinken til vennen, der er under 18 år. Arbejdsgruppen finder, at denne regel bør suppleres med, at det også er forbudt og strafbart for en person, der er fyldt 18 år, at overlade alkoholiske drikke på en restauration til en person, der er under 18 år. 5.2 Bøder Arbejdsgruppen skal også pege på, at de nuværende bødestørrelser for at unge drikker alkohol på restaurationer ikke er i trit med udviklingen i indtægtsniveauet i samfundet heller ikke hos de unge og derfor finder man, at der bør idømmes væsentligt højere bøder. I hvert fald har den unge under 18 år forsæt til at overtræde restaurationslovens forbud mod, at personer under 18 år indtager alkohol på restaurationer. 17

19 På tilsvarende måde finder arbejdsgruppen, at der - i hvert fald i gentagelsestilfælde - bør idømmes højere bøder til restauratører, der udskænker alkohol til unge under 18 år. Også selvom det kan være forbundet med bevismæssige vanskeligheder, skal man henledede opmærksomheden på muligheden for konfiskation af restauratørens ulovligt indtjente udbytte, jf. straffelovens 75, stk Personlig samtale I de situationer, hvor en restauratør har fået en bøde for ulovlig udskænkning for mindreårige, bør der indføres en ordning, hvor restauratørerne skal indfinde sig hos politiet til en personlig samtale om hans pligter som restauratør og orienteres om, at gentagne, tilsvarende overtrædelser vil medføre, at politiet vil tage skridt til at søge hans bevilling inddraget. Restauratørne skal med andre ord gøres bekendt med, at det er alvor at overtræde disse bestemmelser. 6. Regler for unges adgang til diskoteker 6.1 Legitimation En 18- års grænse kan i praksis kun virke, hvis den kan kontrolleres effektivt af restaurationspersonalet. Derfor er det nødvendigt, at der stilles krav om, at unge kan identificere sig med en billedlegitimation, hvis de vil have adgang til diskoteker. I praksis får mange unge kørekort, når de fylder 18 år. Hertil kommer, at en meget stor del af de unge går på ungdomsuddannelser, der har studiekort med foto, ligesom de fleste unge i dag har eget pas. Arbejdsgruppen finder derfor, at der kan opstilles et krav i restaurationsloven om, at unge, der ønsker at opholde sig i diskoteksmiljøet, skal medbringe et legitimationskort med foto. 6.2 "Gå-i-byen-tidspunkt" Arbejdsgruppen kan konstatere, at der har udviklet sig en tendens til, at de unges gå ud tidspunkt fortsat flytter sig til at blive senere på natten. Selvom det måske kan virke lidt formynderisk, finder arbejdsgruppen dog, at der via lovgivningen bør gives et incitament til, at dette tidspunkt søges flyttet frem til tidligere på aftenen, hvilket i særdeleshed gælder, når der er tale om hverdagsaftener. Derfor skal arbejdsgruppen foreslå, at det overvejes at indføre en regel om, at unge under 18 år ikke må opholde sig på steder, hvor der offentligt udskænkes alkohol, efter kl. 02,00. En sådan regel burde af hensyn til de unges uddannelse i hvert fald gælde uden for weekends. I givet fald kunne regler af denne karakter indføres på kommunalt initiativ, f. eks. i forbindelse med den kommunale restaurationsplan. En sådan regel vil gælde såvel diskoteker, som andre steder halballer, sommerfester o.l. hvor der offentligt udskænkes alkohol, og vil kunne kontrolleres via billedlegitimation. (Se pkt. 6.1). Arbejdsgruppen er klar over, at der er tale om en regel, der vil gribe ind i mange unges dagligliv, men man finder alligevel, at det er nødvendigt for samfundet at gribe ind over for de meget unges gå ud kultur. Synspunktet er, at samfundet har ændret sig i de senere år, således at det ikke altid kan sikres, at de meget unge kan opholde sig trygt i nattelivet. Arbejdsgruppen er ligeledes klar over, at det naturligt burde være forældrene, der bestemmer, hvor børnene under 18 år til enhver tid skal opholde sig men hvis de opholder sig i nattelivet sammen med meget ældre personer, der har en anden tilgang til at gå ud end de purunge, bør samfundet søge at beskytte børnene ved en sådan regel. I øvrigt vil reglen kunne medvirke til, at der bliver en bedre aldersmæssig fordeling i diskoteksmiljøet, hvis de meget unge er gået hjem, før de lidt ældre går i byen. 18

20 Del 2 Gode råd og vink der kan gennemføres inden for de gældende regler I det følgende skal arbejdsgruppen give en række gode råd og vink, der retter sig til de aktører, der er aktive eller burde være det inden for de unges gå ud-kultur. Forslagene indeholder arbejdsgruppens overvejelser over, hvordan man kan højne niveauet på området, så der skabes gode og trygge rammer for de unge. Der skabes også et billede for de unge, der måtte have adfærdsmæssige problemer med andre ord er utilpassede af, hvad der forventes af dem, hvis de vil have mulighed for at deltage i den almindelige ungdomskultur. Forslagene kan gennemføres inden for det gældende regelsystem, Til kommunerne 1. Opstilling af en restaurationsplan med hjemmel i planlovgivningen, herunder opstilling af lokalplaner, der skal indeholde: Hvor må restaurationen ligge, Antallet af restaurationer Hvornår må restaurationen have åbent (antal / krav til restaurationer med åbent til kl. 05). Krav til restaurationernes koncept. 2. Krav om kommunal udskænkningspolitik/ alkoholpolitik Over for foreninger m.v. med offentlig støtte, herunder idrætsforeninger. Over for kommunens uddannelsesinstitutioner. Den skal endvidere indeholde punkter om forbud mod hård udskænkning og aggressiv markedsføring specielt over for børn og unge. 3. Bevillinger Der skal laves regler for fratagelsespolitik. Der skal udformes en politik for fornyelse af bevillinger. Dette kan medvirke til at skabe et stabilt restaurationsmiljø. 4. Bevillingsnævn Bevillingsnævn nedsættes i alle kommuner med blot et enkelt diskotek under hensyn til den overordnede alkohol- og restaurationsplanlægning. Der bør være krav om, at bevillingshavere møder personligt frem i Nævnet i forbindelse med ansøgning om bevilling. Dette formindsker muligheden for stråmandsvirksomhed. Derudover skabes der grobund for en fremtidig dialog. I forbindelse med undersøgelse af ansøgerens økonomi kan der ske inddragelse af Told/ Skat, kommunale skattevæsen, eventuelt revisorer ad hoc. Restauratører og brancheorganisationer skal inddrages i bevillingsnævnene, evt. uden stemmeret. Bevillingsnævnene skal orienteres om bevillingsansøgerens koncept, og bevillingsnævnet skal følge op for at se, om der eventuelt sker væsentlige ændringer i konceptet, specielt vedrørende udskænkningspolitikken. Det skal fremgå som en betingelse for at alkoholbevilling udstedes, at væsentlige ændringer i konceptet forinden skal godkendes af bevillingsnævnet. Kommunens udskænkningspolitik indgår i bevillingen som et vilkår, der skal overholdes, hvis bevillingen ikke skal bortfalde. Kommunens overordnede alkoholpolitik sættes i relation til tildelingen af offentlige tilskud til foreninger og lignende. En opfordring til kommunerne om at bruge de eksisterende regler hvor åbningstiden kan være en regulerende faktor. 19

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge

Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Unge i byen Tryggere udskænkningssteder for unge Odinsvej 19, 2.sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 43 44 88 88 Telefax +45 33 43 01 39 E-mail dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej

Læs mere

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland

Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland Bevillingsstrategi 2014-2017 Kredsrådets strategi for Bevillinger i Syd- og Sønderjylland 1 Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 Forord 3 Udfordringer 4 Mission og Vision, / Overordende mål 5 1 / Mål for

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

Standardvilkår til alkoholbevillinger

Standardvilkår til alkoholbevillinger September 2011 Efter en drøftelse i bevillingsnævnene er der udarbejdet følgende vejledende Standardvilkår til alkoholbevillinger som herefter følges i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Der kan til alkoholbevillinger

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune

Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger. Jammerbugt Kommune Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse Side Formålet med planen...3 Næringsbrev...3 Bevillingsnævnet...3 Hvem kan få alkoholbevilling:...4 Midlertidig

Læs mere

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling.

Hvis man ønsker at servere stærke drikke, dvs. drikkevarer med 2,8 % volumen alkohol eller derover, er det et krav, at man har en alkoholbevilling. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at fremme et liv med muligheder gennem udfoldelse og oplevelser. Derfor skaber vi rammer, der skal være med til at give et aktivt, trygt og velfungerende liv for vores

Læs mere

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune

Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Udkast til restaurationsplan - Norddjurs Kommune Formål: Dato: 13.05.2015 Formålet med denne restaurationsplan er at: skabe gode planlægningsmæssige rammer omkring restaurationsvirksomhederne til glæde

Læs mere

Restaurationsplan for Sorø Kommune

Restaurationsplan for Sorø Kommune Restaurationsplan for Sorø Kommune - for et sundt, sjovt og trygt festmiljø og natteliv 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med Restaurationsplanen 3. Sådan arbejdet Bevillingsnævnet 4. Det

Læs mere

Notat Københavns Kommunes handlingsplan mod diskrimination i nattelivet

Notat Københavns Kommunes handlingsplan mod diskrimination i nattelivet 1 NOTAT APRIL 2011 HORESTA Notat Københavns Kommunes handlingsplan mod diskrimination i nattelivet HORESTA er generelt positivt indstillet overfor intentionerne i den fremlagte handlingsplan, som er at

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Vejledning om alkoholbevillinger 00.01.00-A23-18-10 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 1. Baggrund for udarbejdelse af en restaurationsplan

Læs mere

Restaurationsplan for Svendborg Kommune

Restaurationsplan for Svendborg Kommune Restaurationsplan for Svendborg Kommune Indhold Forord 3 Målsætning 3 Hvordan søger man en bevilling 4 Hvem behandler ansøgningen 5 Hvad lægger bevillingsnævnet vægt på 6 Hvornår skal man have bevilling

Læs mere

Restaurationsplan. for Slagelse Kommune

Restaurationsplan. for Slagelse Kommune Restaurationsplan for Slagelse Kommune dtaget af e v r e n e n la p s n Restauratio bruar 2013. fe. 5 2 n e d t e d Byrå 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord................................................

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Restaurations-virksomhed og alkoholbevilling mv.

Restaurations-virksomhed og alkoholbevilling mv. Restaurations-virksomhed og alkoholbevilling mv. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: erhvervsforhold; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 30.3.2016 Status: Gældende Udskrevet: 25.12.2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. august 2008 Forslag Restaurationsplan for Nordfyns Kommune

1. august 2008 Forslag Restaurationsplan for Nordfyns Kommune Nordfyns Kommune Ledelsessekretariatet 1. august 2008 Forslag Restaurationsplan for Nordfyns Kommune 1. Baggrund og formål. Baggrunden for restaurationsplanen er skabelsen af Nordfyns Kommune og omlægningen

Læs mere

Restaurationsplan for Nordfyns Kommune

Restaurationsplan for Nordfyns Kommune Restaurationsplan for Nordfyns Kommune Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21. august 2008 og revideret af Bevillingsnævnet den 16. januar 2013. Sagsnummer: 480-2012-108380 Dokumentnummer: 480-2012-288835

Læs mere

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds

Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Restaurationsplan for kommunerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen, Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Fanø Kommune Indholdsfortegnelse Side 2 1. FORORD... 3 1.1.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN SAMSØ KOMMUNE 1 1 MÅLSÆTNING... 3 2 BAGGRUND... 3 3 HVORNÅR SKAL MAN HAVE EN ALKOHOLBEVILLING?... 3 4 KAN DU FÅ BEVILLING?... 4 4.1 Lovens grundlæggende krav til ansøgeren... 4 4.2 Hvilke

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens

Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens Civil- og Politiafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1475 Dok.: THK40131 Vejledning om meddelelse af zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens 6, stk. 4 Efter 6, stk. 4,

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Indstilling. Ændring af Restaurationsplan for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Ændring af Restaurationsplan for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 28. maj 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Det indstilles, at byrådet godkender vedlagte forslag til revision af

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

Restaurationsplan. Trygt og sjovt natteliv for alle i Hillerød Kommune

Restaurationsplan. Trygt og sjovt natteliv for alle i Hillerød Kommune 2014 Restaurationsplan Trygt og sjovt natteliv for alle i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse Bagrund og formål med udarbejdelse af restaurationsplan... 2 Det lovmæssige grundlag... 2 Bevillingsmyndigheden...

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Læsø Kommune Frederikshavn Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012 Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Restaurationsplan for Kerteminde Kommune

Restaurationsplan for Kerteminde Kommune Side1/5 Restaurationsplan for Kerteminde Kommune Sekretariat Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 05 Fax: 65 15 15 25 fin@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 06-07-2009 Restaurationsplan for Kerteminde

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Siden sammenlægningen den 1. januar 2007 har Langeland Kommune ikke haft en restaurationsplan.

Siden sammenlægningen den 1. januar 2007 har Langeland Kommune ikke haft en restaurationsplan. Restaurationsplan INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrunden for udarbejdelse af en restaurationsplan... 1 2 Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevillinger... 1 2.1 Næringsbrev... 1 2.1.1 Næringsbasen...

Læs mere

Restaurationsplan for Holbæk Kommune

Restaurationsplan for Holbæk Kommune Restaurationsplan for Holbæk Kommune 2013 1 Indhold 1. Baggrund og målsætning for udarbejdelse af restaurationsplanen... 3 2. Alkoholbevillinger til personer og selskaber... 3 3. Det lovmæssige grundlag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed LBK nr 227 af 03/03/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-114-0148 Senere ændringer til forskriften LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

UDKAST. Restaurationsplan. for. Ringsted Kommune

UDKAST. Restaurationsplan. for. Ringsted Kommune UDKAST Restaurationsplan for Ringsted Kommune 1. Indledning For at kunne servere stærke drikke skal man have en alkoholbevilling. Denne Restaurationsplan fastsætter de overordnede vejledende retningslinjer

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013.

Dansk Flygtningehjælp har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag i høring den 22. august 2013 med frist for bemærkninger den 19. september 2013. Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret asyl.visumkontoret@jm.dk 19.09.2013 Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Dublin IIIforordningen) Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Skatteudvalget L 96 - O

Skatteudvalget L 96 - O Skatteudvalget L 96 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-231-0044 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 96- Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven,

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger: De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland. De har gjort gældende at ændringen i Deres

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2

Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Forbud efter restaurationslovens 31, stk. 2 Ombudsmanden udtalte over for politimesteren i Gladsaxe og justitsministeriet, at han måtte finde det beklageligt, at en gæst, der efter begæring af en restauratør

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Restaurationsplan for Faxe Kommune. for et trygt og sjovt festmiljø og natteliv

Restaurationsplan for Faxe Kommune. for et trygt og sjovt festmiljø og natteliv Restaurationsplan for Faxe Kommune for et trygt og sjovt festmiljø og natteliv 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med Restaurationsplanen 3. Alkoholbevillingsopgaven i Faxe Kommune 4. Det

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Indhold 1. Baggrund og formå 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 3. Næringsbrev 4. Bevillingsmyndigheden

Indhold 1. Baggrund og formå 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 3. Næringsbrev 4. Bevillingsmyndigheden Indhold Side 1. Baggrund og formål 1 2. Det lovmæssige grundlag for meddelelse af alkoholbevilling 1 2.1. Restaurationslovens område 1 2.2. Selvstændig erhvervsvirksomhed 1 2.3. Servering 1 2.4. Stærke

Læs mere

Notat Beskrivelse af bevillingsnævnets praksis gældende pr. 31. januar 2012

Notat Beskrivelse af bevillingsnævnets praksis gældende pr. 31. januar 2012 Notat Vedrørende: Beskrivelse af bevillingsnævnets praksis gældende pr. 31. januar 2012 Bevillingsnævnet i Egedal Kommune vedtog på sit møde den 25. januar 2012, at ansøgninger modtaget hos Nordsjællands

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN RANDERS KOMMUNE 1.VISION Randers Byråd fastlægger med denne restaurationsplan rammerne for et mangfoldigt og levende restaurationsliv i Randers Kommune. Byrådet ønsker, at Randers skal

Læs mere

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale

Justitsministeriet. Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale 19-11-04 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Udkast til tale Dato: 4. november 2004 Dok.: CMA20741 Politikontoret Til brug ved Sikkerhedsdagen 2004 den 9. november 2004 arrangeret af SikkerhedsBranchen

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By

Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Til Bevillingsnævnet Notat om mulighederne for at give afslag på ansøgninger om 05- tilladelser i især Indre By Bevillingsnævnet

Læs mere

L 17 Forslag 1 2 10. 3

L 17 Forslag 1 2 10. 3 Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Læs mere

Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling

Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling Vejledning og betingelser for opnåelse af alkoholbevilling 02-09-2016 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår skal du have alkoholbevilling og/eller nattilladelse?... 3 1.2. Sådan søger du en alkoholbevilling

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds.

Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds. ESBJERG KOMMUNE Restaurationsplan for Esbjerg Kommune Tillæg til Restaurationsplanen for Syd- og Sønderjyllands politikreds. Byrådet i Esbjerg Kommune Indhold 1. FORORD... 3 2. BEVILLINGSMYNDIGHEDEN...

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015. Natur og Udvikling

Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015. Natur og Udvikling Restaurationsplan vejledning til ansøgning om alkoholbevilling mv. Februar 2015 Natur og Udvikling Indhold Indledning... 3 Målsætning og baggrund... 3 Alkoholbevillinger til personer og selskaber... 5

Læs mere

Restaurationsplan For et trygt, sjovt festmiljø og natteliv

Restaurationsplan For et trygt, sjovt festmiljø og natteliv Restaurationsplan For et trygt, sjovt festmiljø og natteliv Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formålet med Restaurationsplanen... 3 3. Alkoholbevillingsopgaven i Faxe Kommune... 4 4. Det lovmæssige

Læs mere

Udvidet åbningstid for pølsevogne (natbevilling efter restaurationsloven)

Udvidet åbningstid for pølsevogne (natbevilling efter restaurationsloven) Udvidet åbningstid for pølsevogne (natbevilling efter restaurationsloven) Kritiseret, at industriministeriet, der fandt, at en politimesters afgørelse efter restaurationslovens 28, stk. 3, byggede på en

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 428 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Civil- og Politiafdelingen Dato: 24. oktober 2007 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du

Læs mere

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Information om anholdelse og varetægtsfængsling Information om anholdelse og varetægtsfængsling I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for anholdte og varetægtsfængslede. Hvis du vil vide mere, kan du låne regler og love hos personalet.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed

Forslag til folketingsbeslutning om revision af kravene til udøvelse af vagtvirksomhed 2008/1 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 18. november 2008 af Karen Hækkerup (S), Anne- Marie Meldgaard (S) og Flemming Møller Mortensen

Læs mere

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.

L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. L 41 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Af justitsministeren Lene Espersen (KF) Samling: 2006-07 Status: Stadfæstet Skriftlig fremsættelse (10.

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 13 Folketinget Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 13 Folketinget Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) til Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse

Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse Udtalelse vedrørende betydningen af en negativ tilbagemelding fra ansøgerens kommune i forbindelse med indhentelse af tilsagn om plejetilladelse (Til samtlige adoptionssamråd, samrådssekretariater, formidlende

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant

Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant Bekendtgørelse om godkendelse som adoptant I medfør af 25, 25 b, stk. 5, 25 c, stk. 3, og 30 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. XX af XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Godkendelse som

Læs mere

Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet

Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet BILAG 5 Automatisk kompetenceoverdraget myndighedsopgaver på beredskabsområdet Med henvisning til 1) 4.2 i vedtægten for Trekantområdets Brandvæsen og 2) lov nr. 634 af 8 juni 2016 om ændring af beredskabsloven,

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 2.oktober 2008 til en borger Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark, har modtaget Deres henvendelse af 29. marts 2006 vedrørende klage over aktindsigt i

Læs mere

Indhentning af straffeattester

Indhentning af straffeattester Indhentning af straffeattester - ved ansættelser på børne- og ungeområdet 1) Indledning Bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister trådte

Læs mere

Høringssvar revision af restaurationsplanen for Århus Kommune

Høringssvar revision af restaurationsplanen for Århus Kommune Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C København, den 22. maj 2009 ATT: Juridisk konsulent Anne Sofie Hedemann ansh@aarhus.dk fremsendt med e-mail og med alm. Post Høringssvar revision

Læs mere

Ansvarlig udskænkning

Ansvarlig udskænkning Ansvarlig udskænkning 2009 Ansvarlig udskænkning Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2009 1. udgave, 1. oplag. 2009 ISBN (trykt version): 978-87-7676-972-7 ISBN (elektronisk version): 978-87-7676-973-4

Læs mere

Vil du klage over politiet?

Vil du klage over politiet? Vil du klage over politiet? Den Uafhængige Politiklagemyndighed Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en selvstændig myndighed, der hverken hører under politiet eller anklagemyndigheden.

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I NORDDJURS KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I NORDDJURS KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I NORDDJURS KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse 1. Målsætning 3 2. Fødevarenæringsbrev 3 3. Bevillingsmyndigheden... 3 4. Alkoholbevillinger... 4 - Retningslinier

Læs mere

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I SYDDJURS KOMMUNE

RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I SYDDJURS KOMMUNE RESTAURATIONSPLAN FOR RESTAURATIONER MED ALKOHOLBEVILLING I SYDDJURS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Målsætning... 3 2. Fødevarenæringsbrev... 3 3. Bevillingsmyndigheden... 3 4. Alkoholbevillinger... 4

Læs mere

Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets bemærkninger

Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets bemærkninger KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Til Bevillingsnævnet 22-08-2012 Sagsnr. 2012-80552 Resumé af høringssvar til udkast til restaurationsplan med sekretariatets

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland

Restaurationsplan. Syd- og Sønderjylland. Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder. Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland Restaurationsplan 1 Syd- og Sønderjylland Guide til restauratører, arrangører og bevillingsmyndigheder Kredsrådet, Syd- og Sønderjylland 2 1. Forord 2 2. Restaurationsplanens formål 3 3. Restaurationsplanens

Læs mere

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2009 1. Indledning Med ikrafttræden den 1. januar 2007 blev både Danmarks politikredse og hele det kommunale område reformeret gennem etablering af større og mere

Læs mere

Restaurationsplan for Odsherred Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger

Restaurationsplan for Odsherred Kommune. Vejledning om alkoholbevillinger Restaurationsplan for Odsherred Kommune Vejledning om alkoholbevillinger 28. NOVEMBER 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND OG MÅLSÆTNING FOR UDARBEJDELSE AF RESTAURATIONSPLANEN.3 2. ALKOHOLBEVILLINGER

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere