Læseplan SSP og trivsel

Transkript

1 Læseplan SSP og trivsel 1

2 Forord Denne SSP- og trivselslæseplan er lavet for bl.a. at kunne give en håndsrækning til skolens pædagogiske medarbejdere i en travl og hektisk hverdag og for at videregive en masse gode ideer til, hvordan man kan arbejde med børnene og de unge. Hvorfor er det væsentligt med en SSP- og trivselslæseplan? Alle børn og unge går i skolen i en periode af deres liv, hvor de former deres grundlæggende opfattelse af livet, deres sociale relationer og deres sundhedsvaner. Børn skal møde skolen uden at være bange for at være der. Følelsen af tryghed bør være fundamental og indsatsen for at nå det, skal prioriteres gennem hele skoleforløbet. Konsekvensen af mistrivsel og nederlag kan resultere i uhensigtsmæssig adfærd, der kan bestå af kriminalitet, misbrug, radikalisering, aggressiv adfærd, isolation og dårligt selvværd. Derfor ønsker Trivsels- og SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune i samarbejde med folkeskolerne at arbejde med en læseplan med konkrete bud på at tilrettelægge en oplysende og forebyggende undervisning gennem hele skoleforløbet. Trivsels- og SSP-sekretariatet er gerne behjælpelige med mere information om læseplanen Læseplanen tager udgangspunkt i den faseopdelte skole og består af en række emner samt tilhørende relevant litteratur inden for emnet. Alle emner i læseplanen bør behandles indenfor den fastsatte fase, men der er naturligvis metodefrihed i forhold til at planlægge og gennemføre samt evaluere undervisningen. Det er dog trivsels- og SSP-sekretariatets hensigt og ønske, at undervisningen bevæges til en mere unge-involverende undervisning, hvor begreber som trivsel, selvværd, holdnings-bearbejdning, samt bearbejdning af unges sociale misforståelser, moral og sund fornuft er gennemgående. Et væsentligt omdrejningspunkt for arbejdet med trivsels- og SSP-læseplanen er det lokale trivselsforum og SSPsamarbejde på skolerne. Vi anbefaler, at I i forhold til det konkrete arbejde med læseplanen drøfter, hvilke emner I vil inddrage på hvilke klassetrin, samt hvilke konkrete redskaber I vil anvende. Vi håber, I vil tage godt imod trivsels- og SSP-læseplanen Trivsels- og SSP-sekretariatet 2

3 Undervisningens placering (generel forebyggelse i undervisningen) Et af de obligatoriske emner i folkeskoleloven er familiekundskab. Familiekundskab har til formål at give eleverne en forståelse for de grundlæggende værdier, der er centrale for familien som fundament i samfundet. I det emne vil det være relevant at arbejde med mange forskellige temaer, eksempelvis: Regler for samvær, trivsel og mobning bl.a. også på de sociale medier. Et godt liv Identitet, at vælge side Selvværd, selvtillid og samvær Puberteten, på vej og alligevel ikke Du og dit retssamfund Denne SSP/trivselsvejledning anbefaler blandt mange andre ovenstående emner. Det er åbenlyst, at det kriminalpræventive/trivsels arbejde i bredeste forstand også er en af folkeskolens opgaver. Folkeskolen er forpligtet til, som et obligatorisk emne i undervisningen, at behandle misbrugsområdet. Én af de mest kriminalitetsskabende faktorer i dag er netop misbruget. Undervisningen sigter på: at give eleverne indsigt i og forståelse for almene regler for social adfærd bl.a. også på de sociale medier at give eleverne indsigt i og forståelse af samfundets love og retssystem, samt mulige konsekvenser af norm, regel og lovbrud at bibringe den enkelte en forståelse af, hvad et misbrug kan medføre af fysiske, psykiske og sociale problemer at påvirke holdninger og adfærd hos den enkelte elev, således at eleven i en given situation kan træffe det rigtige valg Generelt om undervisningens tilrettelæggelse Det forebyggende arbejde må naturligvis - ligesom al anden pædagogisk virksomhed - tage udgangspunkt i eleverne, herunder at inddrage elevernes egne erfaringer, dvs vægte metoden erfaringsbaseret undervisning. Indholdsbeskrivelsen er derfor delt op i faser under hensyntagen til elevernes udviklingstrin. Forslagene til indhold under de enkelte faser skal betragtes som centrale minimumskrav og bør således ikke opfattes som en begrænsning af muligheder, men som forslag, der kan bygges videre på. Emne eller projektarbejde kan være med til at skabe helhed og sammenhæng. Der vil i praksis ske overlapninger fra fase til fase. I alle faser er det vigtigt, at forældrene inddrages mest muligt. Fase 1 (bhkl kl.) Der bør arbejdes på at skabe tryghed og trivsel, gode samværs og samarbejdsregler i klassen, da dette er en vigtig forudsætning for elevernes positive selvopfattelse og udvikling til gavn for fællesskabet. Tæt knyttet hertil er elevernes såvel individuelle som fælles ansvar. Indhold Regler for samvær, trivsel og mobning bl.a. også på de sociale medier. Dit og mit (og købmandens). Et godt liv. Samtale, diskussion samt rollespil og lege med udgangspunkt i elevernes hverdag bør spille en fremtrædende rolle. Det er et oplagt område at samarbejde med forældre på, f.eks. gennem diskussioner på forældremøder om fælles værdier og holdninger til gavn for børnene. Forslag til litteratur som findes på CFU, Center For Undervisningsmidler: Håndbog i skolestart : praksis i børnehøjde af Allice Rørvig, 2011 Lær børn at samarbejde : 0. og 1. klasse af Lone Gregersen, 2012 Trin for trin 1 og 2. Social og emotionel læring vha. dukker, musikbånd, fotoplancher og plakater. Af CESEL/ Foreningen til udvikling af sociale og emotionelle kompetencer Venskabsserien. Indeholder 10 Venskabsbøger af Linda Palm og Lisa Sollenberg, venskabskort, puslespil og tøjdyr. 3

4 Sociale spilleregler-serien: Jeg er høflig, Jeg er ærlig, Jeg tager ansvar, og Jeg viser respekt. Af Brian Moses, 2007 Sussis gode plan af Hans Christian Hansen, 2010 Undervisning i indskolingen af Stig Broström, Ulla Holm og Jette Schytte Henvisninger til undervisningsmateriale: Trafik-vi passer på hinanden. Gå-prøven. Mobning og drilleri. Mobbedrengen, Dig og Mig og Quick. Pigerne i 4.b. At færdes i trafikken til fods og på cykel. Den lille cyklistprøve. Tyveri. Dit og mit, butikstyveri og hæleri. Henvisninger til relevante netsider: På gåtur med Albert og Rosa Mobbedrengen, Dig og mig og Quick Børns Vilkårs undervisningsmateriale Spejlet En national antimobbeportal Fase 2 ( kl.) Vægten i den forebyggende indsats bør lægges på, at eleverne vænner sig til at være medbestemmende og tage medansvar for egne handlinger, samvær, arbejde og fælles beslutninger, og at de vænner sig til at løse problemer sammen med andre. Indhold Identitet, at vælge side Følelser Fritid Selvværd, selvtillid og samvær Ved hjælp af dialog skal klassen blive klar over, hvilke faktorer der påvirker det daglige samvær og samarbejde i klassen. Endvidere skal eleverne afprøve værktøjer til løsning af konflikter. Undervisningen skal tage udgangspunkt i enkle, konkrete situationer, som eleverne kender fra hverdagen. F.eks. forskellen mellem at sladre og hjælpe. Forslag til litteratur som finds på CFU, Center For Undervisningsmidler: Min selvbiografi af Helle Fisker og Anette Knudsen, 2003 Min selvbiografi lærerens bog af Helle Fisker og Anette Knudsen, 2003 Unge på dansk af Adil Erdem, 2007 Den åbne dagbog unges brug af nettet af Lonni Park Lynge og Rene Pedersen med artikelbidrag fra Medierådet for Børn og Unge samt SSP-samrådet Ella Bella af Helle Kloppenborg, 2013 Masser af medier af Lisa Marie Henderson, 2010 Puberteten krop, sex og følelser af Susan Meredith, 2005 Krop og følelser sådan er jeg! af Dagmar Geisler, 2006 God stil = motion + sund mad af Helle Frehr, 2008 Henvisninger til undervisningsmateriale: Tyveri. Dit og mit, butikstyveri og hæleri. Børn og sociale medier. Oplæg ved SSP-betjent. Cykelregler og forberedelse til cyklistprøven. Cyklistprøven. Alkohol- og rygeseminar for 6. årgang. Henvisninger til relevante netsider: flere muligheder - Fyrværkerikampagnen Tyveri. Dit og mit, butikstyveri go hæleri Rusmidler, alkohol og stoffer Hjemmeside vedrørende antimobning 4

5 - Børns Vilkårs undervisningsmateriale Spejlet En national antimobbeportal Hjemmeside lavet af Det Kriminalpræventive Råd Lavet af Sundhedsstyrelsen om unge og alkohol Lavet af Goda om gode alkoholvaner Hjemmeside om børn og stoffer Hjemmeside fra Det Kriminalpræventive Råd om sikker flirt Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om chat Et spil om god mobilstil Børns Vilkårs hjemmeside Fase 3 ( kl.) Elevernes modenhed tillader nu, at man i undervisningen kan bearbejde forhold vedrørende kriminalitet, misbrug og trivsel (et godt liv) mere generelt. Der kan arbejdes hen imod en erkendelse af, hvilke faktorer der indgår i det samlede kriminalitets og misbrugsbillede. Endvidere kan der arbejdes på at give et nuanceret syn på, hvordan kriminalitet, misbrug og et dårligt liv kan forebygges individuelt, i gruppen (klassen) og på samfundsplan. Indhold Samtale i stedet for vold Du og dit retssamfund Klassens sociale liv Rusmidler (Alkohol, tobak og stoffer) Seksuel kriminalitet. Projektformen kan med fordel anvendes. Stoffet åbner rig mulighed for, at eleverne selv fremskaffer oplysninger, f.eks gennem små undersøgelser (eleverne vælger selv emneområder). I videst muligt omfang bør gæstelærere inddrages i undervisningen. Forslag til litteratur som finds på CFU, Center For Undervisningsmidler: Tackling 1,2 og 3. Emnesæt om sundhed, selvværd og samvær til klassetrin. Af Gilbert Botvin, 2005, 2006 og Det kulturelle møde af Anne Skaarup Rasmussen og Georg Bank-Mikkelsen, 2005 Få dig et liv et godt liv er ikke en selvfølge af Søren Lynge, 2002 Det er godt at være mig!: styrk dit selvværd og find din indre helt af Louise Spilsbury, online kommunikation, sprog, læsning af Marie Bloch Jespersen og Maria Vestergaard Eriksen, 2012 Styr på dit liv det handler om at vælge. Om mad, motion, alkohol, rygning og narko. Af Frank Bornakke og Aase I Madsen, 2008 Unges livsstil og dagligdag aldersforskelle i sundhedsvaner og trivsel. MULD-rapport nr. 3 af Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse, 2004 Alkoholdialog af GODA, Se evt. Mere på alkoholdialog.dk Svigtet om børn, der svigtes i familien og af en omverden, der vender det blinde øje til af Red Barnet Min barndom i helvede. DVD indeholdende fem undervisningsfilm med tilhørende diskussionsmateriale samt dokumentarfilmen Min barndom i helvede. Seksualundervisning inspiration og metoder af Center for Sex & Sundhed, 2009 LoveSick. Kortspil om sexsygdomme. Designet af en seksualunderviser, en stand-up komiker og en læringsforsker. Puberteten krop, sex og følelser af Susan Meredith, 2005 Henvisninger til undervisningsmateriale: Rusmidler, herunder alkohol og stoffer. Alkohol og trafik. Fest, knallertkørsel og alkohol. Rusmiddelseminar for 8. årgang. Kend dine grænser. Kulturelle og religiøse forskelle, etik og moral. Besøg i Aalborg byret. Besøg i Aalborg arrest. Henvisninger til relevante netsider: Rusmidler, alkohol og stoffer 5

6 Alkohol og stoffer Kend din grænse! Etik og moral. En national antimobbeportal Hjemmeside lavet af Det Kriminalpræventive Råd Lavet af Sundhedsstyrelsen om unge og alkohol Lavet af Goda om gode alkoholvaner Hjemmeside om børn og stoffer Hjemmeside fra Det Kriminalpræventive Råd om sikker flirt Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om chat Et spil om god mobilstil Børns Vilkårs hjemmeside Sundhedsstyrelsen. Facts om stoffer Udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning - Flertalsmisforståelser Interaktivt filmspil med faktuel viden og dilemmasituationer Det Kriminalpræventive råd. Bl.a. pjecer og undervisningsmaterialer Bl.a. godt hæfte om pubertet Om doping Alt om alkohol og stoffer Til forældre og unge om alkoholvaner - Justitsministeriet Besøg i Aalborg arrest Besøg og overvær en retssag i Byretten i Aalborg. Pædagogiske redskaber Som nævnt i indledningen arbejdes der forskelligt fra område til område bl.a. fordi der er tale om forskellige problemstillinger. Derfor kan der gøres brug af mange forskellige pædagogiske redskaber, bl.a. kan nævnes: LP-modellen: som har til hensigt at reducere problemadfærd og dermed udvikle gode læringsmiljøer i skolen. PALS: Positiv Adfærd i Læring hvor målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forbygge adfærdsproblemer. SOS: Signs Of Safety redskab til i dialog med forældrene, at få fokus på bekymringen og udarbejdelse af handleplan. ICDP: ser barnets udvikling og læring som en funktion og et resultat af det samspil det indgår i. Gennem 8 samspilstemaer gives et bud på, hvordan der kan arbejdes på at udvikle relations- og vejledningskompetencer. Børnelinialen: er et redskab til at systematisere iagttagelser og overvejelser. Risikofaktorer og beskyttende faktorer sammenholdes med den indsats der ydes barnet/den unge og familien. Slutteligt vurderes hvilken indsats der skal tilbydes, og hvilke aktører der skal medvirke hertil. Ovenstående er ikke en udtømmende opremsning af pædagogiske redskaber! Eksempler på trivselsfremmende tiltag Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er en struktureret dialog for og mellem forældrene til en klasses elever. Den Gode Klasse introduceres på et forældremøde i 0. klasse og intentionen er, at den gode klasse fortsætter op gennem hele skoleforløbet i såvel forældregruppen som børnegruppen. Udgangspunktet for dialogen mellem forældrene er altid: Hvordan har mit barn det i klassen? Det er ikke altid, at en forældregruppe vil kunne nå til enighed. Men som regel vil der kunne opnås en gensidig respekt og forståelse, som igen vil have en positiv afsmitning i børnegruppen. 6

7 Kontaktperson i skoleforvaltningen: Bjarne Jensen. Mail; bjen-skole@aalborg.dk Hvad er Drop-out-teamet? Drop-out-teamet består af tre skolesocialrådgivere i PPR. Deres opgave er, at hjælpe skolerne med de drop-out-elever de har, at der sker handlinger i forhold til eleverne samt skaber et overblik over problemets omfang. Drop-out-teamets opgave er af rådgivende og konsultativ karakter, men kan i mindre omfang være direkte involvering i forhold til elev og familie. Kontaktperson i skoleforvaltningen: Per Sand. Mail; pesa-skole@aalborg.dk Hvad er mægling? Mægling er en metode til at løse konflikter. Mægling indebærer, at en neutral tredjeperson - elevmægleren eller voksenmægleren hjælper de involverede parter i en konflikt til selv at finde en løsning. Mægling er frivillig, og begge parter skal være indstillet på at gennemføre mæglingen. Ideen bag elevmægling er at skabe en kultur, hvor det er naturligt, at man taler om konflikter, og at man selv løser dem. Mægling foregår som en struktureret samtaleproces, hvor man af mægleren bliver ført gennem forskellige trin, der sikrer, at begge sider af en sag høres, og at mulige løsninger drøftes. Som afslutning på mæglingen udarbejder de involverede parter en skriftlig aftale om efterfølgende handlinger, som der senere følges op på. Kontaktperson i skoleforvaltningen: Bjarne Jensen. Mail; bjen-skole@aalborg.dk Hvad er Legekammerat korps? Et Legekammerat korps består af en gruppe frivillige elever fra de ældste klasser, som arrangerer lege og aktiviteter for de yngre elever i frikvartererne. Et legekammerat korps på skolen kan være med til at skabe bedre trivsel på skolen, for med god trivsel udvikler eleverne også venskaber. Det er vigtigt at have venner. Når man har venner, skabes der tryghed, og måske kan der udvikles nye og positive kontakter med jævnaldrende skolekammerater. Vi ved også, at trivsel, tryghed og en oplevelse af fællesskab er med til at mindske risikoen for mobning. Ud over bedre trivsel for alle på skolen er det også vigtigt, at legekammerat korpset er med til at skabe fysisk aktivitet for eleverne i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Kontaktperson i skoleforvaltningen: Bjarne Jensen. Mail; bjen-skole@aalborg.dk Af øvrige trivselsfremmende foranstaltninger kan bl.a. nævnes: Skilsmissegrupper Sorggrupper UngAalborgs forskellige tilbud Alternative tilbud ENKA - Afklaringsforløb ( kl.): ENKA er etableret som et tilbud under Ung-AUC, Enggårdsgade som et afklaringsforløb for årige undervisningspligtige elever. Målgruppen er elever, der ikke med udbytte frekventerer aktuelt skoletilbud eller som af forskellige årsager ikke har modtaget undervisning i kortere eller længere perioder. Der kan henvises til afklaringsforløb gennem PPR eller UU vejleder. Skoleforvaltningens tilbud til skolerne Undervisning Seminar om rygning og alkohol for alle 6. klasser 3 dages undervisning i folkeskolens 6. årgang af særligt uddannede ansatte i fritidscentrene. Forældrene deltager den sidste aften hvor oplægget HoldningsDanerne indgår. Målet er at give den enkelte elev en større kompetence i forhold til eksakt viden om rygning og alkohol, samt at gøre de unge i stand til at træffe kvalificeret valg. Når vi henvender os til 6. årgang, er det med begrundelsen, 7

8 dels at gøre en indsats før forbrug af rygning/alkohol og dels for at støtte forældrene i at få lavet fælles retningslinjer og aftaler på årgangen. Undervisning - Rusmiddelseminar for alle 8. klasser 4 dages undervisning i folkeskolens 8. årgang af særligt uddannede ansatte i fritidscentrene og af SSP-betjente. Forældrene deltager den sidste aften. Målet er at give den enkelte elev en større kompetence i forhold til eksakt viden om illegale rusmidler og handlemuligheder, samt at gøre de unge i stand til at træffe et mere kvalificeret valg senest på det tidspunkt, hvor de skifter status fra at være folkeskoleelever til at være studerende. Når vi henvender os til 8. årgang, er det med begrundelsen, at det er på det tidspunkt de fleste unge for alvor begynder at blive nysgerrige og eksperimenterende i forhold til rusmidler. Metoder til debatoplæg Teater som formidlingsform Erfaringer har vist, at teater i form af egne produktioner har effekt på både udøver og tilhørere. De teaterstykker, der har været anvendt i forebyggelsen, har bygget på tre metoder. Den ene er forumteater, hvor tilhørerne er aktive i forhold til at have en holdning og en mening, og dermed er med til at skabe udviklingen og handlingen i stykket. Den anden form har været, at stykket efterfølgende overgik til en debat med tilhørerne, og den tredje, hvor teaterstykket har fungeret som oplæg til f. eks. temauger. Ung til Ung En metode hvor unge formidler deres erfaringer til andre unge. Formålet er, at de unge udvikler en proces, hvor der diskuteres budskaber, som de unge selv finder vigtige, med andre unge, eksempelvis eget misbrug, tidlig debut eller pårørende til misbruger. Metoder til forældre/elevmøder Ung til Ung og forebyggelseskonsulent. Der skabes en dialog og debat mellem forældre og unge via oplæg fra forebyggelseskonsulenten og de unge. Forebyggelseskonsulenten og de unge udmelder klare budskaber i forhold til legale og illegale rusmidler samt flertalsmisforståelser, med udgangspunkt i Aalborg kommunes rusmiddelpolitik. Forældre og elever debatterer oplæggene hver for sig, og der afsluttes med fælles opsamling. Metoder til forældremøder Oplæg fra forebyggelseskonsulenterne med efterfølgende debat alt efter behov og ønske. Håndbogen På Tværs For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeområdet, er det nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Støttekorpset, Det to-kulturelle team, Børnefysio- og ergoterapeuterne samt skole og DUS. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. 8

9 Hvor kan man få hjælp af Aalborg Kommune? Har du et overforbrug eller misbrug af alkohol eller stoffer, kan du få hjælp af en misbrugsrådgiver. Du kan også få hjælp, hvis du er pårørende til en person med misbrug. Gratis rådgivning - du kan frit henvende dig Vores rådgivningstilbud er gratis, og du kan frit henvende dig enten pr. telefon eller personligt. Det samme gælder dine pårørende. Har du problemer eller spørgsmål om alkohol, kan du også få anonym mail-rådgivning. Nedenfor kan du se, hvilke tilbud, der passer til dig. For unge under 18 år Rusmiddelteamet - rådgivning og behandling Saxogade 2, 9000 Aalborg Tlf eller eller eller eller (sekretær) Åbningstider: Mandag, tirsdag, fredag kl Onsdag, torsdag kl Læs mere i pjece om Rusmiddelteamet Ungerådgivningen - et tilbud til dig og dine forældre Jernbanegade 23, 9000 Aalborg Tlf Åbningstider: Mandag, tirsdag, fredag kl Onsdag, torsdag kl Læs mere i pjece om Ungerådgivningen For unge over 18 år Åben Rådgivning i Misbrugsafsnittet Badehusvej 1, stuen, 9000 Aalborg Tlf Åbningstider: Mandag og onsdag kl Torsdag kl Forsorgshjemmet på Svenstrupgård Lejrevej 10, 9230 Svenstrup Tlf Åbningstider: Døgnåbent Anonym mailrådgivning (alkohol) Send en mail til misbrug@aalborg.dk. Du kan forvente svar inden for 1 uge Forløb - her skal du henvises Sammen med misbrugsrådgiveren kan du finde ud af, om du har behov for andre tilbud, end der kan gives i åben rådgivning. Du skal visiteres til en række længerevarende forløb. Det kan være: Afrusning Egentlig misbrugsbehandling Samtalegrupper for unge opvokset i familier med misbrug Samtalegrupper for børn og forældre fra familier med misbrug Boliger for udsatte og misbrugere Afrusningstilbud mv. 9

10 Hvor kan man få hjælp af andre? Headspace Headspace er et åbent anonymt tilbud til unge, som har brug for nogen at tale med. Unge kan henvende sig direkte fra gaden uden forudgående tidsbestilling. Deres problemer kan være alt fra konflikter med familien og venner, tristhed, ensomhed, boligsituation og meget andet. Unge, som har brug for mere hjælp, end vi kan give dem i Headspace, bliver fulgt på vej til den rigtige hjælp. Se evt. Headspace er gratis og åben for alle årige. Headspace findes i Aalborg i Borgergade 6, 9000 Aalborg. Åbningstiderne er tirsdag, onsdag, torsdag kl og søndag kl Barnets Blå Hus Barnets Blå Hus er et fristed for børn mellem 6 og 13 år. Her kan de slappe af og have det sjovt. Samtidig får de mulighed for at få nogle gode oplevelser med andre børn eller tale med husets voksne om det, der er svært. I Barnets Blå Hus vil vi gerne støtte børn og familier, som har udfordringer eller er i en særlig vanskelig livssituation. Det kan have betydning for børn, hvis deres forældre har det svært. Selvom forældre prøver at undgå, at deres egne vanskeligheder som fx overforbrug af rusmidler påvirker børnene, er det ofte svært for dem. Børnene kan blive bekymrede og tilsidesætte egne behov og følelser også selvom de ikke udadtil viser, at de har det svært. Se evt. Barnets Blå Hus finder du i Aalborg i Sønderbro 2, stuen, 9000 Aalborg. Åbningstiderne er tirsdag og torsdag , onsdag og fredag og søndag Kontakt SSP-sekretariatet SSP-Politiet, v. Benny Nielsen, tlf SSP-Skoleforvaltningen, v. Bjarne Jensen, tlf eller SSP-Center For Tværfaglig Forebyggelse, v Nuuradiin S. Hussein, tlf eller