Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 11. april 2016 Mødetidspunkt: Kl. 18:15 Sluttidspunkt: Kl. 20:50 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Gitte Kondrup (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Skolernes ferieplan for 2017/2018 og 2018/ Beslutningssag: Godkendelse af lukkedage i institutioner Beslutningssag: Budget servicetjek af inklusion i folkeskolerne Beslutningssag: Børnehuset Stauninggården - udsættelse af frist for udbedring af skimmelsvamp Beslutningssag: Forslag til HH-strategi Beslutningssag: Høring - Udbuds- og Indkøbspolitik Beslutningssag: Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale Beslutningssag: Privatinstitutionen Skorpebørnehaven søger opnormering mv Beslutningssag: Undersøgelse af mulighederne for et større samarbejde om UU i Nordsjælland Orienteringssag: Ny organisering af modtagelsestilbud Orienteringssag: Magtanvendelser i dagtilbud og skoler Orienteringssag: Evaluering af fritidspas Orienteringssag: Status på omstilling af folkeskolen Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser Eventuelt...46 Bilagsliste...47

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Godkendt.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Skolernes ferieplan for 2017/2018 og 2018/2019 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6279 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Jf. delegationsplanen forelægges forslag til ferieplan for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget. Retsgrundlag Folkeskoleloven 14 a. Skoleåret begynder den 1. august. Stk. 2. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Folkeskoleloven 14 b. Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af 1) mindst timer i børnehaveklassen og på klassetrin, 2) mindst timer på klassetrin og 3) timer på klassetrin. Det er den 6. december 2013 politisk besluttet i Helsingør Kommune, at skoleåret skal være på 200 dage. Det betyder, at der i ferieplanen skal placeres 200 skoledage i perioden fra den 1. august til den sidste lørdag i juni. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet forskellige forslag til ferieplaner for de to skoleår. I de forskellige forslag er der lagt op til, at eleverne enten skal have en længere sommerferie mod en kortere juleferie, eller omvendt. De nævnte dage er inklusive i ferierne med udtagelse af den første skoledag efter sommerferien. 1. Ferieplan for skoleåret 2017/2018 Forslag 1 Skoleåret begynder torsdag 10. august Sommerferie 6 uger og 3 dage Efterårsferie lørdag 14. oktober søndag 22. oktober Juleferie fredag 22. december søndag 7. januar 17 dage Vinterferie lørdag 10. februar søndag 18. februar

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 Påskeferie lørdag 24. marts mandag 2. april Store Bededag fredag 27. april Kristi Himmelfartsferie torsdag 10. maj søndag 13. maj Pinseferien lørdag 19. maj mandag 21. maj Grundlovsdag Tirsdag 5. juni Sommerferien begynder lørdag 30. juni Lovpligtigt Forslag 2 Skoleåret begynder Mandag 7. august Sommerferie 6 uger Efterårsferie lørdag 14. oktober søndag 22. oktober Juleferie Tirsdag 19. december søndag 7. januar 20 dage Vinterferie lørdag 10. februar søndag 18. februar Påskeferie lørdag 24. marts mandag 2. april Store Bededag fredag 27. april Kristi Himmelfartsferie torsdag 10. maj søndag 13. maj Pinseferien lørdag 19. maj mandag 21. maj Grundlovsdag Tirsdag 5. juni Sommerferien begynder lørdag 30. juni Lovpligtigt 2. Ferieplan for 2018/2019 Forslag 1 Skoleåret begynder mandag 13. august Sommerferie 6 uger Efterårsferie lørdag 13. oktober søndag 21. oktober Juleferie lørdag 22. december torsdag 3. januar 13 dage Vinterferie lørdag 9. februar søndag 17. februar Påskeferie lørdag 13. april mandag 22. april Store Bededag fredag 17. maj Kristi Himmelfartsferie torsdag 30. maj søndag 2. juni Grundlovsdag onsdag 5. juni Pinseferien lørdag 8. juni mandag 10. juni Sommerferien begynder lørdag 29. juni Lovpligtigt Forslag 2 Skoleåret begynder onsdag 15. august Sommerferie 6 uger og 2 dage Efterårsferie lørdag 13. oktober søndag 21. oktober Juleferie lørdag 22. december tirsdag 1. januar 11 dage Vinterferie lørdag 9. februar søndag 17. februar Påskeferie lørdag 13. april mandag 22. april Store Bededag fredag 17. maj Kristi Himmelfartsferie torsdag 30. maj søndag 2. juni Grundlovsdag onsdag 5. juni Pinseferien lørdag 8. juni mandag 10. juni Sommerferien begynder lørdag 29. juni Lovpligtigt Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 5 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen sendes i høring i skolebestyrelserne. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at udvalget beslutter, hvilket af de to forslag for henholdsvis skoleåret 2017/18 og 2018/19 der skal sendes i høring i skolebestyrelserne. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den For skoleåret 2017/2018 blev forslag 1 vedtaget med følgende ændringer: Skolestart mandag den 14. august og start efter juleferien torsdag den 4. januar. For skoleåret 2018/2019 blev forslag 1 vedtaget.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af lukkedage i institutioner 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6223 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I 1999 blev det politisk besluttet, at juleaften og nytårsaften skulle være lukkedage. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 blev det besluttet, at samtlige dagtilbud skulle holde lukket i de tre dage op til påske. I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet den 11. oktober 2010, at dagtilbud fra 2011 skulle holde lukket yderligere én uge årligt og SFO/klubber 2 uger årligt. SFO og klubber holder lukket i uge 29 som den ene af lukkeugerne samt på Grundlovsdag. I forbindelse med vedtagelsen af budget besluttede Byrådet, at Grundlovsdag ikke længere er lukkedag i dagtilbuddene. På Børne- og Uddannelsesmødet den 9. november 2015 blev det besluttet, at sagen vedrørende lukkeuger fremadrettet er fast punkt på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet i foråret. Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til placering af lukkeuger/-dage. Retsgrundlag Jf. Dagtilbudsloven 23 har kommunen pligt til at sikre pasning for alle børn fra 26 uger til skolestart. Jf. Vejledning om Dagtilbud mv. gældende pr. 1. marts 2015, er kommunen forpligtet til stille et alternativt dagtilbud efter dagtilbudsloven til rådighed for børnene, hvis der holdes lukkedage. Denne forpligtelse er dog ikke gældende på Grundlovsdag og juleaften. Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tiltrække flere familier til Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. I SFO og klubber er der følgende faste lukkedage De tre dage før påske Grundlovsdag Jule- og nytårsaftensdag Uge I dagtilbuddene er der følgende faste lukkedage De tre dage før påske Jule- og nytårsaftensdag Ud over disse dage er det besluttet, at der skal være lukket én uge i dagtilbud, SFO og

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 7 klubber. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler at placere lukkedagene i skolernes juleferie og præsenterer nedenfor to forslag til placering af lukkedage. For forældre, der både har barn/børn i et dagtilbud og i skole/sfo, er det vigtigt, at lukkedagene falder ens, så forældrene ikke skal bruge unødigt mange feriedage på lukkedage i institutionerne. 3. Alternativ pasning i dagtilbud I forbindelse med lukkedagene i juleferien 2017/2018 vil der som de foregående år blive udpeget ét dagtilbud og én SFO, som skal holde åbent for behov for pasning. Disse to institutioner dækker hele kommunen. Kommunen er ikke forpligtet til at stille alternativ pasning til rådighed Grundlovsdag og den 24. december. Forpligtelsen til at skulle holde åbent for behov for pasning gælder ikke på klubområdet. 4. Forslag til lukkeuger Uanset hvilket forslag der vedtages omkring skolernes ferieplan kan begge af de nedenstående forslag for lukkedage afvikles i skolernes juleferie. Forslag 1: Der afholdes 5 lukkedage i dagtilbud, SFO og klubber i skolernes juleferie fra fredag den 22. december 2017 til den 2. januar 2018 (Begge dage inkl.). I dette forslag er der lagt én lukkedag i ugen op til juleaften, altså fredag den 22. december Det betyder, at dagtilbud, SFO og klubber har første åbningsdag efter nytår onsdag den 3. januar Forslag 2: Der afholdes 5 lukkedage i dagtilbud, SFO og klubber i skolernes juleferie fra onsdag den 27. december 2017 til den 3. januar 2018 (begge dage inkl.). I dette forslag holder dagtilbud, SFO og klubber åbent hele ugen op til juleaften. Til gengæld kommer der en ekstra lukkedag efter nytår. Det betyder, at dagtilbud, SFO og klubber har første åbningsdag efter nytår torsdag den 4. januar Efter dialog med dagtilbudslederne anbefaler Center for Dagtilbud og Skoler forslag 1. Økonomi/Personaleforhold Sagen er afledt af beslutningen i forbindelse med vedtagelse af budget samt beslutningen om vedtagelse af budget Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Dagtilbud, SFO og klubber skal orienteres om placering af lukkedage i 2017 og skal efterfølgende sørge for, at alle forældre bliver orienteret om dette på institutionernes hjemmesider og intrasystem. Der skal desuden orienteres om lukkedagenes placering på Helsingør Kommunes hjemmeside. Center for Dagtilbud og Skoler er ansvarlig for at dette sker. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller,

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 at udvalget beslutter placeringen af lukkedage i dagtilbud, SFO og klubber ud fra forslag 1 eller forslag 2. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Udvalget besluttede at placere lukkedagene ud fra forslag 1 fra fredag den 22. december til den 2. januar 2018 (begge dage inkl.).

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budget servicetjek af inklusion i folkeskolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6126 Børne- og Uddannelsesudvalget kommissorium Indledning/Baggrund I 2012 medførte en ændring af folkeskoleloven, at så mange elever som muligt skal inkluderes i almenmiljøet i folkeskolerne, samtidig med at det tilstræbes, at det faglige niveau løftes og trivslen fastholdes. Den landspolitiske målsætning er, at 96 % af alle skolebørn skal være i et alment skoletilbud. I Helsingør Kommune betød dette, at Inklusion2016 med 11 indsatsområder blev vedtaget i 2013 for at sikre de bedst mulige betingelser for arbejdet med øget inklusion. Disse faktorer har betydet en stor ændring i rammerne og tilgangen til arbejdet med børn med særlige behov samt kommunens måde at tænke læringsfællesskaber på. Med budgetforliget for blev det besluttet at igangsætte et servicetjek af inklusionsindsatsen i Helsingør Kommune. I budgetforligsteksten hedder det: Parterne anerkender, at skolerne står overfor store udfordringer med at skulle udvikle nye tilbud og aktiviteter indenfor skolereformens rammer. Samtidig skal skolerne løfte inklusionsopgaven, sikre efteruddannelse af personalet og tænke nye fritidstilbud ind i den længere skoledag. Derfor er der behov for at foretage et servicetjek af inklusionsområdet. Servicetjekket har til formål at give en status på implementering af Inklusion2016, herunder at afdække, hvilken betydning indsatserne har for børnenes trivsel og læring og de fagprofessionelles opgaveløsning i tilknytning til dette. Børne- og Uddannelsesudvalget skal tage stilling til kommissoriet samt model for og finansiering af servicetjek af inklusion. Retsgrundlag Folkeskoleloven kap. 2, 3. Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a. Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. 16, stk. 4. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til målet om livslang læring. Alle skal opleve gode muligheder for læring og uddannelse. Desuden har sagen relation til Center for Dagtilbud og Skolers fokusområde om tidlig indsats og en inkluderende kultur, hvor det bl.a. hedder, at vi sikrer, at alle børn trives og er en del af meningsfulde fællesskaber. Helsingør Kommunes sammenhængende børne- ungepolitik Deltagelse for alle har ligeledes direkte sammenhæng med arbejdet med inklusion i folkeskolerne.

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 Sagsfremstilling Da arbejdet med inklusion vedrører hele børne- ungeområdet, vil Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier fremlægge forslag om, at servicetjekket indeholder en vurdering af den faglige og pædagogiske indsats holdt op imod intentionerne i Inklusion2016 herunder status på måltallene i Inklusion Formålet med servicetjekket er at afdække implementeringen af inklusionsindsatsen. at undersøge de væsentlige interessenters oplevelse af kvaliteten af inklusionsindsatsen. at identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering at undersøge effekten af inklusionsindsatsen for alle børn og unge med fokus på læring og trivsel. 2. Målet er 1. at få beskrevet interessenternes oplevelse af kvaliteten af inklusionsindsatsen 2. at få en analyse af effekten af indsatserne: hvad er lykkedes og hvilke udfordringer er der? 3. ud fra analysen at få en status på arbejdet med inklusion og evt. anbefalinger til justering af indsatser. Servicetjekket opdeles i to spor det primære spor omhandlende læring og trivsel og det sekundære spor handler om måltal og data. Dette er uddybet i kommissoriet, som er vedlagt sagen. 3. Modeller for gennemførelse af servicetjek Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier har udarbejdet fire modeller for gennemførelse af servicetjekket og har indhentet tilbud på hjælp til gennemførelse af servicetjek, bearbejdning af data og udarbejdelse af rapport hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). SFI er et uafhængigt forskningscenter, som samarbejder tæt med forskellige universiteter i forbindelse med velfærdsforskning og viden om udvikling af velfærdsfremmende indsatser, ofte med fokus på den kommunale praksis. SFI gennemfører i øjeblikket lignende undersøgelser af inklusionsindsatsen i en række andre kommuner i landet. SFI har afgivet tilbud på tre modeller hhv. to store og en lille model. Den første af de to store modeller rummer et servicetjek af både dag- og skoleområdet, mens de tre øvrige modellen kun beskæftiger sig med skoleområdet. Herudover præsenteres en minimumsmodel, hvor analysen foretages af medarbejdere i de to centre.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 11 I alle fire modeller vil Center for Dagtilbud og Skoler supplere analysen af læring og trivsel med en analyse af måltal og data fra Inklusion2016 samt nøgletal fra Skoleanalysen. De tre tilbud fra SFI vil kræve et ressourcetræk i de to centre svarende til samlet ca. 40 arbejdstimer. Oversigt over modeller: Model Område Leverancer pris 3.1 Den store model Dagtilbud og skoler Kvalitativ analyse, kr. spørgeskema, SFI-notat 3.2 Den store model skoler Kvalitativ analyse, kr. spørgeskema, SFI-notat 3.3 Den lille model skoler Workshop, ét interview, kr. sparring, kort notat 3.4 Minimumsmodel skoler Måltal, enkelt spørgeskema 100 arbejdstimer 3.1 Den store model dækker både dagtilbud og skoler kr. SFI gennemfører servicetjek. Denne model indeholder følgende elementer: 1. Forberedelse: indledende møde med Helsingør Kommunes Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier og evt. andre relevante interessenter. Konteksten for inklusion i Helsingør Kommune og for den foranstående analyse diskuteres. 2. Interviews med fokus på forskellige aktørers rolle i og vurdering af inklusionsindsatsen. De kvalitative interviews vil gå i dybden med, hvordan inklusionsindsatserne virker i praksis i daginstitutionerne og på skolerne for klasserne som helhed, for børn og elever med særlige behov og for deres kammerater. Følgende interviews vil blive gennemført: Målgruppe Antal interviews Elever med særlige behov 4 Forældre til børn med særlige behov 4 Forældre til andre børn 2 fokusgrupper Lærere/pædagoger på skolerne 2 fokusgrupper Skoleledere 2 Leder i dagtilbud 1 Pædagogisk personale i dagtilbud 1 fokusgruppe Medarbejdere i BUR (Børne- og Ungerådgivningen) 1 fokusgruppe Inklusionsvejledere 1 fokusgruppe 3. Spørgeskema til skolelederne og daglederne. 4. Afrapportering. Analysen munder ud i en kort rapport, kaldet et SFI-notat på ca. 50 sider (herunder en kort sammenfatning) med resultaterne af analysen.

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 SFI kan præsentere resultaterne for kommunens interessenter i form af 1-2 oplæg af minutters varighed. 3.2 Den store model - kun skoleområdet kr. Denne model rummer samme elementer som model 1.1 men dækker kun skoleområdet. Der gennemføres følgende interviews: Målgruppe Antal interviews Elever med særlige behov 6 Forældre til børn med særlige behov 6 Forældre til andre børn (fx kontaktforældre) 2 fokusgrupper Lærere/pædagoger 2 fokusgrupper Skoleledere 2 Medarbejdere i BUR 1 fokusgruppe Inklusionsvejledere 1 fokusgruppe 3.3 Den lille model kr. Helsingør Kommune gennemfører selv servicetjekket med hjælp fra SFI. SFI bistår med følgende: 1. Halvdags workshop med centrale personer med det formål at sætte nogle rammer for evalueringen 2. Et fokusgruppeinterview med lærere/pædagoger på en af kommunens skoler 3. På baggrund af den indledende workshop og fokusgruppeinterviewet vil vi lave et kort internt notat (ca. 5 sider) til Helsingør Kommune 4. Sparring på metode 3.4 Minimumsmodel Minimumsmodellen er en intern analyse. Denne model vil kræve et ressourcetræk i de to centre svarende til samlet ca. 100 arbejdstimer. Denne model består af følgende elementer: 1. Analyse af måltal i Inklusion Enkelt spørgeskema til skoleledere, medarbejdere og få udvalgte familier 3. Opsummering i rapport på ca. 10 sider 4. Anbefaling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier anbefaler, at SFI gennemfører det primære spor omhandlende læring og trivsel i det store tilbud model 1.1 for både dag- og skoleområdet til kr. Det anbefales at undersøge både dag- og skoleområdet, da indsatserne på dagområdet har indflydelse på børnenes trivsel, når de starter i skole. Samtidig er arbejdet med overgangen fra dagtilbud til skole et væsentligt indsatsområde i inklusionsindsatsen.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 13 Den evaluering af Inklusion2016, som servicetjekket rummer, er central i forhold til det videre arbejde med inklusion og den fortsatte forståelse og identificering af udfordringerne i dette arbejde. I den store model vil SFI foretage kvalitative interviews, som vil give et indblik i den oplevede effekt af inklusion. SFI vil kunne levere en forskningsbaseret og evident vurdering af de udsagn og tilkendegivelser, som vil fremkomme i interviews og spørgeskemaer, så Helsingør Kommune kan arbejde videre med området på et solidt og oplyst grundlag. Økonomi/Personaleforhold Afhængigt af, hvilken model der vælges, vil der være en udgift på kr. for den lille model kr. for den store model Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier forventer, at finansieringen kan ske indenfor de økonomiske rammer i de to centre. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget I den videre proces vil relevante medarbejdere, ledere og familier skulle orienteres og involveres i forbindelse med gennemførsel af interviews. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier indstiller, 1. at kommissoriet godkendes. 2. at det Nationale Forskningscenter for Velfærd bestilles til at gennemføre servicetjek efter 3.1 den store model på både dagtilbud- og skoleområdet til kr. i efteråret at der bevilges midler til at gennemføre servicetjekket, og at finansiering findes indenfor de økonomiske rammer i de to centre. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad.1 Indstillingen blev godkendt. Ad.2. Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) vedtog indstillingen. Imod indstillingen stemte Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø), som foretrækker forslag 3.4, da der ikke er afsat midler i budgettet til undersøgelsen. Ad. 3. Et flertal, Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 14 Læssøe (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O) vedtog indstillingen. Imod indstillingen stemte Mette Lene Jensen (V) og Allan Berg Mortensen (Ø).

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Børnehuset Stauninggården - udsættelse af frist for udbedring af skimmelsvamp Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/6654 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 6. oktober 2015, at fristen for udbedring af skimmelsvampen i privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården blev forlænget fra 1. november 2015 til 1. juni 2016 under forudsætning af, at bestyrelsen for Børnehuset Stauninggården dokumenterer at skimmelforekomsterne i de lokaler børn og personale opholder sig i, ikke er sundskadelige. at udgiften for dokumentationen afholdes af Børnehuset Stauninggården og skal foreligge senest ved udgangen december måned Center for Økonomi og Ejendomme har derfor den 6. januar 2016 modtaget en skimmelsvamp-undersøgelse på ejendommen. Dansk Bygningsanalyse, der har udført analysen, konkluderer, at forekomsterne, i forhold til de tidligere analyser (af henholdsvis 1. juli 2014 og 7. april 2015) ikke er forværret væsentligt, og enkelte målinger, i specifikke lokaler, viser fortsat forhøjede værdier udover det acceptable. Center for Økonomi og Ejendomme vurderer dog, at den oprindelige frist bør udsættes til 1. september 2016 for at give mulighed for, at udbedringen af skimmelsvampen kan ske hen over sommerferien. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Dansk Bygningsanalyse skriver i rapporten af 6. december 2015, at: skimmelforekomsten er stadig aktuel i institutionen, og det er sandsynligt at noget af den kommer fra de skjulte konstruktioner. der skal fortsat opretholdes et højt rengøringsniveau indtil renoveringen påbegyndes. skimmelsvampen vil forsat være i konstruktionerne og vil langsomt blive ved med at udvikle sig, såfremt de i svamperapporternes anbefalede tiltag ikke udføres. Center for Økonomi og Ejendomme fastholder derfor, at DUI Leg & Virke fremlægger en handlingsplan til fjernelse af skimmelsvampen i konstruktionerne senest 1. juni 2016.

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 16 Renoveringen skal være afsluttet, så Børnehuset Stauninggården kan ibrugtages senest den 1. september Økonomi/Personaleforhold Der vil ikke være økonomi forbundet med en udsættelse til 1. september Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at fristen for udbedring af skimmelsvampen i privatinstitutionen Børnehuset Stauninggården forlænges til 1. september Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forslag til HH-strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/5411 Børne- og Uddannelsesudvalget En sammanbunden stad - forslag til ny HH-strategi Indledning/Baggrund I 1995 indgik Helsingør Kommune og Helsingborgs Stad den første samarbejdsaftale. Der har siden løbende været udarbejdet rammeprogrammer for HH-samarbejdet, hvoraf den nuværende udløber med udgangen af Forslaget til den nye strategi for Helsingør-Helsingborg samarbejdet En sammanbunden stad 2035 for perioden har været forelagt Økonomiudvalget på mødet den 17. marts 2016, hvor et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Jens Bertram (C), Per Tærsbøl (C), Bente Borg Donkin (F), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Jan Ryberg (L) og Johannes Hecht-Nielsen (V) godkendte, at HH-strategi for sendes i høring i alle fagudvalgene. Haldis Glerfoss (Ø) kunne ikke godkende indstillingen med bemærkning om, at hun ikke kan anbefale de to mål i fokusområdet Infrastruktur. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020, vedtaget i Byrådet den 26. juni 2012 Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune, vedtaget i Byrådet den 26. november 2012 Kommuneplan 2013, vedtaget i Byrådet den 27. maj 2013 Mobilitetsplan , vedtaget i Byrådet den 27. april 2015 Fælles HH-Planstrategi, vedtaget i Byrådet den 31. august 2015 Erhvervs- og Vækstpolitik for Helsingør Kommune , vedtaget i Byrådet den 31. august 2015 Kulturpolitik for Helsingør Kommune, vedtaget i Byrådet den 26. oktober 2015 Planstrategi , vedtaget i Byrådet den 25. januar 2016 Sagsfremstilling Forslaget til strategien for HH-samarbejdet En sammanbunden stad (se bilag) er igangsat af HH-samarbejdets styregruppe og udarbejdet i HH-tjenestemandsstyregruppen på baggrund af materiale og inputs fra workshops med politikere, embedsmænd og eksterne samarbejdspartnere i Strategien indeholder en vision, et overordnet mål og fem fokusområder. 1. Vision Vi skal udvikle HH-området i forhold til områdets attraktivitet og vækst i forhold til arbejdspladser, virksomhedsetableringer, uddannelse, bosætning, oplevelser og infrastruktur. Ved at tale med én stemme sikrer vi en stærk udvikling af en sammenhængende Øresundsregion. 2. Overordnet mål

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 18 Det overordnede mål for HH-samarbejdet er, at antallet af personrejser mellem byerne skal øges med 1 % pr. år frem til I antal handler det om, at vi skal gå fra en årlig reduktion til en forøgelse med ca personrejser pr. år. Dette betyder at vi i 2020 for første gang siden 2011 når over 8 millioner passagerer. 3. Fokusområder Indenfor HH-samarbejdet i perioden har styregruppen valgt fem fokusområder: Turisme- og destinationssamarbejde Arbejdsmarked Byudvikling Videregående uddannelse Infrastruktur Økonomi/Personaleforhold HH-samarbejdet har en samlet dansk/svensk pulje på kr. til projekter og strategiske indsatser. Heraf biddrager Helsingør Kommune med kr. og Helsingborgs Stad med kr. Fordeling af budgettet på 1,6 millioner danske kroner til projekter besluttes af styregruppen på efterårsmødet. Herudover har Økonomiudvalget i Helsingør afsat et budget på kr. til driftsudgifter såsom møde- og transportudgifter, konferencer og workshops, annoncering, diverse medlemsskaber i forskellige Øresundsfora og lignende. Helsingborg har et budget på kr. til afholdelse af driftsudgifter. Økonomiudvalgets samlede budget til HH-samarbejdet er i år 2016 på kr. efter seneste budgetforlig, hvor budgettet blev reduceret med kr. Organisering Styregruppe: Helsingør: Benedikte Kiær, Henrik Møller, Stine Johansen og Randi Sveistrup Helsingborg: Peter Danielsson, Ingela Andersson, Palle Lundberg og Renée Mohlkert Tjenestemandsstyregruppe: Helsingør: Stine Johansen, Randi Sveistrup, Regin Nordentoft, Morten Jepsen, Kristjan Gundsø Jensen, Susanne Arnholtz Docherty og Annette Sørensen (VisitNordsjælland) Helsingborg: Palle Lundberg, Peter Averbro, Kristina Magnusson, Angelica Nilsson, Jesper Thelander, Michael Fransson, Emma Håkansson og Renée Mohlkert Sekretariat: Christina Høegh-Guldberg (Helsingør) og Sofie Qvarfordt (Helsingborg) Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Step 1 Økonomiudvalget sender forslaget i høring 17. marts Økonomiudvalget tager stilling til at sende forslaget i HH-strategien i høring hos udvalgte fagudvalg Step 2 høring i relevante fagudvalg 5. april Høring i Socialudvalget

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side april Høring i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget 11. april Høring i Kultur- og Turismeudvalget (fagudvalg for Turisme) 11. april Høring i Børne- og uddannelsesudvalget 12. april Høring i Teknik, Miljø og Klimaudvalget (fagudvalg for byudvikling) 13. april Høring i Beskæftigelsesudvalget (fagudvalg for arbejdsmarked) 18. april Høring i Økonomiudvalget (fagudvalg for overordnet planlægning/infrastruktur og HH-samarbejdet) Step 3 opsamling af høringssvar 2. maj Opsamling i HH-samarbejdets tjenestemandsstyregruppe 7. juni Godkendelse i HH-samarbejdets politiske styregruppe Step 4 vedtagelse 29. august Godkendelse i Økonomiudvalget 5. september Vedtagelse i Byrådet Strategien bliver efter vedtagelsen trykt i et mindre oplag til brug for samarbejdspartnere og interessenter, samt publiceret på Helsingør Kommune og Helsingborgs Stads hjemmesider i en udskriftvenlig version. Der vil blive udarbejdet præsentationsmateriale på henholdsvis svensk, dansk og engelsk, som kan anvendes i forskellige sammenhænge. I Helsingborg vil strategien blive fremlagt for kommunfullmäktige til vedtagelse i september Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget drøfter den foreliggende strategi for HH-samarbejdet med henblik på at komme med eventuelle bemærkninger. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) foreslog, at alt om en fast forbindelse skrives ud af strategien. På den måde kan det blive et enigt Byråd, der anbefaler strategien. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø) Imod stemte forslaget stemte Gitte Kondrup A), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev således forkastet Udvalget mener, at HH-samarbejdet på skole- og daginstitutionsområdet skal indskrives som en del af strategien. Det er i de tidligste år, at fundamentet for en fælles HH-identitet bliver lagt.

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Høring - Udbuds- og Indkøbspolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20556 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1 Udbuds- og Indkøbspolitik Bilag 2 Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver Indledning/Baggrund Økonomiudvalget har sendt 1) Udbuds- og Indkøbspolitik samt handleplan for Helsingør Kommune og 2) Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver, valg af entrepriseform samt krav om sikkerhedsstillelse i høring. Retsgrundlag Lov nr af 15/12/2015 (Udbudsloven) og Lovbekendtgørelse nr af 7/12/2007 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen for Helsingør Kommune, hvor kommunen skal være kendt, som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Sagsfremstilling Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 17. marts 2016 at sende forslag til ny Udbudsog Indkøbspolitik samt handleplan for Helsingør Kommune i høring. I forslaget til ny Udbuds- og Indkøbspolitik sættes pejlemærkerne for arbejdet med udbud og indkøb i de kommende år. Fokus vil særligt være på 5 tværgående fokusområder: 1. Effektivisering 2. Markedsdialog 3. Brugbare aftaler i hele aftalens løbetid 4. Nytænkning og vækst 5. Samfundsansvar, bæredygtige indkøb og etiske krav Politikken indeholder på side 15 et afsnit om arbejdsklausuler. Byrådet traf på møde den 22. juni 2015 beslutning om anvendelse af arbejdsklausuler. Politikken indeholder endvidere et afsnit om partnerskabsaftaler for så vidt angår uddannelses- og praktikpladser på side 14. Byrådet traf på møde den 21. september 2015 beslutning om anvendelse af partnerskabsaftaler. Politikken indeholder herudover på side 22 et afsnit om retningslinjer for udvælgelse af håndværkere til udførelse af bygge- og anlægsopgaver i Helsingør Kommune, herunder også retningslinjer for valg mellem forskellige entrepriseformer. Økonomiudvalget anbefalede på møde den 14. september 2015 retningslinjerne, men sagen blev udsat på Byrådets møde den 28. september. Der er afholdt et antal møder med det lokale erhvervsliv, senest den 21. januar Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Aktivitet Mødedato

21 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 21 Høring i alle udvalg og råd (ca. 7 uger) Høringsperiode fra d Beskæftigelsesudvalget Børne- og Uddannelsesudvalget Kultur- og Turismeudvalget Socialudvalget Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Ældrerådet Handicaprådet Onsdag den kl. 17:00 Mandag den kl. 18:15 Mandag den kl. 16:00 Tirsdag den kl. 14:00 Torsdag den kl. 16:00 Tirsdag den kl. 17:00 Mandag den kl. 9:00 Fredag den kl. 8:00 Erhvervsorganisationer: Udvikling Nord Erhvervs- og Industriforeningen Detailhandelsforeningen Brev til formanden Høringsperiode fra d Økonomiudvalget Mandag den kl. 16:00 Byrådet Mandag den kl. 17:00 Økonomiudvalget behandler de indkomne høringssvar på sit møde den 23. maj 2016 og fremsender herefter materialet til godkendelse i Byrådet. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget kommer med bemærkninger til: 1) Udbuds- og Indkøbspolitik samt handleplan for Helsingør Kommune, og 2) Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver, valg af entrepriseform samt krav om sikkerhedsstillelse. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte forslag om følgende bemærkning: "Hele afsnit 4 er dybt bekymrende. Enhedslisten frygter, at det borgerlige flertal i Byrådet vil eksperimentere med konkurrenceudsættelse af velfærdsopgaver. Allan Berg Mortensen (Ø) foreslog, at afsnit 4 skrives om, så det garanteres, at omsorg ikke konkurrenceudsættes". For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø). Imod forslaget stemte Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Mette Lene Jensen (V) Gitte Kondrup (A), Henrik Møller (A) og Katrine Vendelbo Dencker (O) undlod at stemme. Forslaget blev således forkastet Udvalget har ingen bemærkninger til indstillingens pkt. 1 og 2.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/4168 Børne- og Uddannelsesudvalget Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale Indledning/Baggrund Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet anlægsregnskab for Personalecomputere til pædagogisk personale. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for Økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling Regnskabet ser således ud: Anlægsbevilling Regnskabsresultat Mindreforbrug Personalecomputere til pædagogisk personale Der er indkøbt notebooks til pædagogisk personale, til erstatning for nedslidte og utidssvarende notebooks. Fremadrettet skal der i budgetvedtagelsen tages højde for afsætning af midler til genanskaffelse af personalecomputere. Mindreforbruget på kr. tilfalder kommunekassen. Økonomi/Personaleforhold Jævnfør sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at anlægsregnskabet godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Forslaget blev godkendt.

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Privatinstitutionen Skorpebørnehaven søger opnormering mv. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/7467 Børne- og Uddannelsesudvalget Ansøgning fra Skorpebørnehaven Indledning/Baggrund Privatinstitutionen Skorpebørnehaven, Nordre Strandvej 129, 3150 Hellebæk, er normeret til 23 børn og modtager børn i alderen 3 år til skolestart. Privatinstitutionen Skorpebørnehaven ansøger i brev af 4. april 2016 om en permanent opnormering af børnehaven fra 23 til 24 børn, så de får tilladelse til at modtage 24 børn frem for de 23 børn, de har tilladelse til at modtage i dag. Endvidere ansøger børnehaven om tilladelse til at modtage børn fra 2,6 år frem for som nu, hvor de modtager børn fra 3 år. Centeret vil gå i dialog med Skorpebørnehaven og undersøge forholdene nærmere, førend udvalget tager stilling til ansøgningen. Udvalget vil herefter blive forelagt en ny sag med vurdering. I sagen skal udvalget tage stilling til en opnormering fra 23 til 24 børn. Retsgrundlag Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. for børn og unge (dagtilbudsloven). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Opnormering fra 23 til 24 børn Børnehaven begrunder deres ansøgning om opnormering pædagogisk, idet de ønsker at værne om det enkelte barn og det nære fællesskab. Opnormeringen vil betyde en optimering af fællesskabet og muligheden for kammeratskab, fordi det vil styrke mulighederne for opdeling af børnene i aldersopdelte aktiviteter såsom samling, skolegruppe, sproggruppe, Læselegs grupper, leg med IT, længere ture m.m. Samtidig skriver børnehaven, at en opnormering vil give mulighed for tilførsel af personalekvalifikationer og ressourcer til børnehaven, samt en øget pædagogisk sparring. Dette vil betyde øget mulighed for udvikling af børnehaven. Samtidig bliver personalegruppen mindre sårbar i forhold til sygdom, afvikling af afspadsering mv. Center for Dagtilbud og Skoler ser fagligt intet til hinder for, at børnehaven opnormeres fra 23 til 24 børn. Såfremt udvalget ikke vælger at godkende ansøgningen, kan barnet henvises til distriktets andre institutioner, der p.t. har ca. 30 ledige pladser. 2. Modtagelse af børn fra 2,6 år Børnehavens begrundelse for at ansøge om tilladelse til optagelse af børn fra 2,6 år er, at de ønsker at optimere deres optagelsesmuligheder.

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 Modtagelse af børn fra 2,6 år vil kræve, at institutionen er alderssvarende, og dermed også være målrettet børn i alderen fra 2,6 år til 3 år. Endvidere skal de leve op til lovgivningens krav om bl.a. pædagogiske læreplaner, sprogvurdering og sprogstimulering mv. og generelt have kompetencer til at understøtte børn fra 2,6 års trivsel, udvikling og læring. Med henblik på at sikre at Skorpebørnehaven lever op til disse forhold, vil forvaltningen gå i dialog med institutionen samt undersøge forholdene nærmere. Udvalget vil herefter blive forelagt særskilt sag med vurdering og indstilling om, hvorvidt institutionen kan få tilladelse til at modtage børn fra 2,6 år. Økonomi/Personaleforhold 1. Opnormering fra 23 til 24 børn Kommunen skal betale et driftstilskud pr. barn afhængig af barnets alder. Tilskuddet fastsættes svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) i et alderssvarende dagtilbud i den enkelte kommune. Privatinstitutionen modtager derfor et tilskud, svarende til den udgift kommunen kunne påregne, at barnet i gennemsnit ville have kostet i et kommunalt tilbud. (Evt. udgift til støttepædagog mv. bevilges efter kommunens beslutning i den konkrete situation). Tilskuddet fastsættes for et budgetår ad gangen. I beregningsgrundlaget kan kommunerne tage højde for institutionernes åbningstid. Kommunerne kan hermed nedsætte tilskuddet i forhold til privatinstitutioner med deltidsplader eller begrænset åbningstid m.v. Kommunen er desuden forpligtet til at betale et bygningstilskud, som fastsættes svarende til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende institutioner. Ved ejendomsrelaterede udgifter forstås bl.a. nyanskaffelser af inventar (når anskaffelsen ikke sker ift. ny- eller ombygning), løbende driftsudgifter vedr. fast ejendom, bygningsforsikring, huslejeudgifter og ejendomsskat. Endelig skal kommunen betale et administrationsbidrag pr. barn optaget i institutionen, hvis institutionen ønsker at varetage administrationen. Administrationsbidraget udgør 2,1 % af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i samme aldersgruppe og dækker løn (0,5 %), bogføring (0,5 %), regnskabsafslutning (0,5 %), revision (0,5 %) og personalejuridisk bistand (0,1 %). Tabel 1: Driftstilskud til private børnehaver (2016 priser) ved min. 51,5 timer/uge Kr. pr. barn Tilskud pr. barn = gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn (ekskl. støttepædagoger) Bygningstilskud = bl.a. bygningsforsikring, ejendomsskatter og huslejeudgifter Administrationsbidrag = 2,1% af budgetterede bruttodriftsudgifter Tilskud i alt kr kr kr kr. En opnormering fra 23 til 24 børn vil betyde en merbevilling til Skorpebørnehaven på kr. 2. Modtagelse af børn fra 2,6 år

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 25 Økonomien afklares og forelægges på kommende sag vedr. institutionens ansøgning om modtagelse af børn fra 2,6 år. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at en opnormering af privatinstitutionen Skorpebørnehaven fra 23 til 24 børn godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Undersøgelse af mulighederne for et større samarbejde om UU i Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/7486 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Halsnæs og Hillerød kommuner har henvendt sig med ønske om at igangsætte et arbejde, der skal undersøge muligheden for at etablere et større samarbejde i Nordsjælland omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Henvendelsen er sendt til de øvrige kommuner i 6-kommunesamarbejdet, dvs. til Fredensborg, Frederikssund, Gribskov og Helsingør Kommuner. I dag er der et fælles UU for Halsnæs og Hillerød kommuner og et tilsvarende mellem Fredensborg og Helsingør kommuner UU Øresund. Frederikssund Kommune indgår i et samarbejde med Egedal Kommune om UU Vest. Gribskov Kommune har deres eget UU. Der skal på nuværende tidspunkt tages stilling til, om Helsingør Kommune skal deltage i et arbejde, der skal se på mulige modeller for at skabe et beslutningsgrundlag om et evt. tættere samarbejde. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Visionsmålene om livslang læring samt tidlig indsats Sagsfremstilling Halsnæs og Hillerød ønsker at undersøge, om der kan opnås øget kvalitet i vejledningen og UU s øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde blandt de seks kommuner. Halsnæs og Hillerød angiver, at forslaget blandt andet bunder i reformerne på uddannelsesområdet, som har reduceret det økonomiske grundlag for UU-centrene. Halsnæs og Hillerød ønsker om muligt at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til børn og unge indenfor de nuværende budgetter, og ønsker derfor at invitere de øvrige kommuner i 6-kommune-samarbejdet til at undersøge, om en alternativ organisationsform kan understøtte en kvalitetsudvikling i vejledningsopgaven. Målet er at danne et grundlag for en politisk beslutning om et evt. tættere samarbejde. I belysningen af mulige alternative organisationsformer vil blandt andet indgå vejledningsfaglighed, ressourceeffektivitet, logistik og transport samt ledelse og administration. Arbejdet forankres på direktørniveau i de respektive kommuner. Halsnæs og Hillerød har på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en tidsplan for det videre arbejde. Det er imidlertid ambitionen, at der skal være grundlag for en politisk beslutning i god tid inden skoleåret 2017/2018, så en evt. ændret organisering kan træde i kraft umiddelbart efter sommerferien Center for Job og Uddannelse vurderer, at det vil være relevant at undersøge, om der kan opnås større kvalitet i uddannelsesvejledningen ved et tættere samarbejde mellem de seks kommuner. Centeret bemærker dog også, at det vil være vigtigt at få belyst fordele og

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 ulemper ved forskellige modeller for et evt. tættere samarbejde, og at centeret på nuværende tidspunkt ikke har noget grundlag for at vurdere, om der kan skabes et kvalitetsløft i vejledningsarbejde ved en ændret organisering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har på nuværende tidspunkt ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Der vil dog skulle bruges ressourcer på det videre, undersøgende arbejde, hvis Helsingør Kommune skal deltage heri. Kommunikation/Høring Sagen sendes til høring i Beskæftigelsesudvalget. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Helsingør Kommune deltager i det undersøgende arbejde med henblik på at skabe et politisk beslutningsgrundlag for et evt. tættere samarbejde på UU-området mellem de seks kommuner. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales.

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Ny organisering af modtagelsestilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/5208 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I Helsingør Kommune er andelen af flygtninge steget markant det seneste år. I 2015 modtog Helsingør Kommune 119 nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For 2016 er kommunens flygtningekvote sat til 172 flygtninge. Det betyder, at indsatser på skole-og dagområdet, der for øjeblikket er rettet mod i alt 167 flygtningebørn- og unge i 2016, kan se frem mod en øget tilgang. Det stigende antal børn i modtagelsestilbud har, sammen med udfordringerne i den nuværende organisering af modtagelsestilbuddene, afstedkommet et behov for at se på, hvordan kommunen bedre kan organisere sig og få givet børnene et endnu bedre afsæt for deres integration og videre uddannelsesforløb. Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres hermed om proces for arbejdet med en ny organisering af området. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 690 under Folkeskoleloven og dagtilbudsloven 11. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til vision 2020, herunder målene om livslang læring og tidlig indsats, hvor det er formuleret, at alle skal opleve: at der er høj faglighed i dagtilbud og skoler at der er gode muligheder for læring at der er attraktive og kreative læringsmiljøer at kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder Sagen skal desuden ses i relation til Helsingør Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik og Medborgerskabspolitik. Sagsfremstilling Den nuværende organisering af modtageklasser og undervisning af flersprogede elever er kendetegnet ved at være opdelt i forskellige modtagelsestilbud på de forskellige alderstrin hhv; - Sprogstøtte i dagtilbud - 15 timers sprogstøtte i indskolingen (ingen modtageklasser) - Modtageklasser på mellemtrin og udskoling Området er ledelsesmæssigt fordelt på tre ledere (leder af sprogstøttekorps, leder af modtageklasser på mellemtrin, leder af international ungdomsklasse under ungdomsskolen). Center for Dagtilbud og Skoler har nedsat en arbejdsgruppe, der skal kvalificere forskellige modeller for organisering af modtagelsestilbud for nyankomne børn og unge i alderen 3-18 år.

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 29 Følgende er medlemmer af arbejdsgruppen: Margit Staugaard, leder af Sprogstøttekorpset og Jordkloden Mette Hultgren, leder, De Internationale Ungdomsklasser Helle Josefsen, leder, Ungdomsskolen Kari Jørgensen, skoleleder, Helsingør Skole Tanja Steffe Nøhr, skoleleder, Snekkersten skole Peter Arhnung, områdeleder, Center for Dagtilbud og Skoler Helle Binderkrantz, leder, Troldehøj Jeanette Kjærgård Christiansen, leder, Uddannelseshuset Anna Viola Hammer, områdeleder, Center for Dagtilbud og Skoler Arbejdsgruppen skal se på forskellige organiseringsmodellers indvirkning på modtagelsestilbuddenes varighed, placering og overgang til almentilbud, herunder visitation til modtagelsestilbud, lærerkvalifikationer, støttefunktioner, forældresamarbejde og økonomi. Arbejdsgruppen indstiller i efteråret 2016 forslag til en ny organisering af modtagelsestilbud i Helsingør Kommune for Børne- og Uddannelsesudvalget. Fra januar 2017 forberedes implementeringen af den nye organisering. I den forbindelse opstiller arbejdsgruppen mål for modtagelsestilbuddenes virke. Udmøntning af beslutning vil være fuldt implementeret fra skoleåret 2017/2018. Arbejdsgruppen indhenter viden og erfaringer fra organisering af modtagelsestilbud i andre kommuner og inddrager Undervisningsministeriets læringskonsulenter i udformning af konkrete modeller. Center for Dagtilbud og Skoler afventer svar fra Undervisningsministeriet vedr. ansøgning om brug af læringskonsulenter i processen. Interessenter og C-MED i blandt andre Center for Børn, Unge og Familier, Center for Job og Uddannelse og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering inddrages løbende til kvalificering af arbejdsgruppens drøftelser. Arbejdsgruppen vil løbende vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at igangsætte delelementer til forbedring af modtagelsestilbuddene inden januar Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres herom. Opgaven med at se på modtagelsestilbuddenes pædagogiske og didaktiske indhold løber parallelt i et andet spor. Måned Marts April April maj Maj juni Juni september August - oktober Oktober Aktivitet DS udarbejder oplæg til modeller for organisering af modtagelsestilbud Kvalificering af modeller v/ arbejdsgruppen Besøg - andre kommuner DS= Center for Dagtilbud og Skoler ØE= Center for Økonomi og Ejendomme Valg og kvalificering af modeller v/ arbejdsgruppen og læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet DS og ØE opstiller økonomi for valgte modeller Kvalificering af modeller ved interessenter og Børne- og Uddannelsesudvalget DS udarbejder indstilling til Børne- og Uddannelsesudvalget

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 30 Økonomi/Personaleforhold En ny organisering af modtagelsestilbud indbefatter, at der ses på fordelingen af midler til modtagelsestilbuddene. Dette vil være en del af beslutningsoplægget til Børne- og Uddannelsesudvalget i efteråret. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Arbejdsgruppen vil løbende inddrage skoleledere, dagledere, nøglemedarbejdere og relevante centre i arbejdet med kvalificeringen af en ny organisering af modtagelsestilbud. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Magtanvendelser i dagtilbud og skoler 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/94 Børne- og Uddannelsesudvalget Retningslinjer for magtanvendelse - Dagtilbud og Skoler 2014.DOCX Indledning/Baggrund Børne- og Ungeudvalget besluttede på sit møde den 8. december 1999, at skoler og daginstitutioner skal foretage en indberetning til udvalget om magtanvendelse (nødværge) i dagtilbuddet/skolen. Den 11. marts 2002 besluttede udvalget endvidere, at orienteringen foretages årligt. Dette er en orientering, der dækker magtanvendelse i alle institutioner under Børne- og Uddannelsesudvalget i Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier i Retsgrundlag Servicelovens 123, 123a, 123b, 123c og 123d. Bekendtgørelse nr. 419 af 29. april 2014 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Interne retningslinjer for daginstitutioner, skoler, SFO er, klubber og andre pædagogiske tilbud. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Center for Børn, Unge og Familier Der er i 2015 ikke registreret magtanvendelser på Center for Børn, Unge og Familiers område. Dette er positivt og er et fald fra 2014, hvor der var 5 indberetninger. 2. Center for Dagtilbud og Skoler Center for Dagtilbud og Skoler opdaterede i efteråret 2014 retningslinjerne for magtanvendelser i dagtilbud og skoler. I 2015 har Center for Dagtilbud og Skoler været i dialog med dagtilbud og skoler for at sikre, at alle decentrale enheder er bekendt med retningslinjerne. Centret har deltaget på personalemøder og gennemgået de nye retningslinjer for de enheder, der har ønsket det. Der planlægges desuden med en fælles information til alle ledere under Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier i Magtanvendelserne falder i to kategorier Magtanvendelserne kan overordnet defineres i to typer. Én type af magtanvendelse sker i de situationer, hvor personalet skal skærme i konflikter mellem eleverne. Her kan det være nødvendigt, at personalet fysisk går imellem to elever i en igangværende eller potentiel konflikt.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 32 En anden type af magtanvendelse sker i forbindelse med, at der sker en grænsesætning for eleverne. Det kan være ved skift fra én aktivitet til en anden (f.eks. at medarbejderen beder et barn om at slukke Playstation for at slutte frikvarteret) eller i igangværende aktiviteter. Kendetegnende for disse situationer er, at eleverne reagerer truende eller direkte fysisk voldeligt mod medarbejderen i den konkrete situation, og medarbejderen i den konkrete situation vurderer, at det er nødvendigt at gøre brug af magt for at hindre, at barnet gør skade på sig selv eller andre. På ovenstående baggrund forelægges de indberetninger, som Center for Dagtilbud og Skoler har modtaget i Indberetningerne i 2015 Der er i alt modtaget 89 indberetninger i 2015 fra skoler og dagtilbud under Center for Dagtilbud og Skoler. I 2014 blev der indsendt 25 indberetninger. Indberetningerne i 2014 og 2015 er, inklusiv Margarethagården, fordelt som følger: Sted Underretninger i 2014 Underretninger i 2015 Underretninger, som ligger uden for retningslinjerne i 2015 Margarethargården ADHD-klassen Familiecenter Løvdal Bregnehøj Borupgårdskolen SFO Gurrevej Skolen ved Gurrevej Børnehuset Abildvænget Helsingør klub Skolen ved Rønnebær allé Fritidsklubben Bølgen Tibberupskolen Tikøb skole Hornbæk skole Børnehuset Rosenkilden Byskolen SFO Mørdråben Villa Fem I alt Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at udarbejdelsen og præsentationen af de opdaterede retningslinjer - har bevirket, at der er kommet et større kendskab til reglerne om indberetning af magtanvendelser i dagtilbud og skoler, og at det har medført en stigning i antallet af indberetninger, der er blevet registreret. I retningslinjerne er det præciseret, at der skal sendes en indberetning om magtanvendelse i de situationer, hvor medarbejdere/ledere er i tvivl om, hvorvidt der reelt har været tale om en magtanvendelse.

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 33 Desuden formoder Center for Dagtilbud og Skoler, at der de tidligere år ikke har været indberettet i tilstrækkeligt omfang, og at der derfor har været mørketal på området. Center for Dagtilbud og Skoler kender naturligvis ikke omfanget af disse mørketal og det er derfor ikke muligt at vurdere, om der reelt er tale om en stigning i antallet af magtanvendelser fra 2014 til 2015, eller om stigningen i antallet skyldes, at alle magtanvendelser nu registreres. Det fremgår dog af tabellen ovenfor, at antallet af magtanvendelser der registreres er steget markant fra 2014 til Center for Dagtilbud og Skoler vil arbejde for, at antallet af magtanvendelser generelt reduceres, da antallet er højt. Magtanvendelser skal bruges i sjældne tilfælde og kun i situationer, hvor der ikke er anden pædagogisk handlemulighed for medarbejderne. Centeret vil derfor støtte lederne i arbejdet med at reducere antallet af magtanvendelser, der hvor det vurderes nødvendigt. Centeret vil blandt andet gøre brug af erfaringer fra Margarethegården, hvor antallet af magtanvendelser er reduceret fra 2014 til 2015, og sikre at der sker videndeling i og på tværs af skoler og dagtilbud. Antallet af magtanvendelser på Familiecenter Løvdal har foranlediget, at Center for Dagtilbud og Skoler i samarbejde med Familiecenter Løvdal har indgået en aftale med Socialtilsynet Hovedstaden. Socialtilsynet skal hjælpe med en praksisændring og udvikling af følgende områder: 1. Løbende læring og udvikling i forhold til den pædagogiske indsats som skal forebygge magtanvendelser 2. Håndtering af magtanvendelse hos det pædagogiske personale Erfaringer fra dette udviklingsforløb vil efterfølgende, sammen med videndeling af de gode eksempler, blive anvendt i arbejdet på hele området, så alle dagtilbud og skoler bliver inspireret til at arbejde med konfliktnedtrapning og på den måde undgå magtanvendelser i den pædagogiske praksis Vurdering af magtanvendelserne Alle magtanvendelser bliver ved modtagelsen vurderet af Center for Dagtilbud og Skoler med juridisk bistand fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. Efter vurderingen gives der en tilbagemelding til lederen, som efterfølgende er ansvarlig for at drøfte magtanvendelsen og tilbagemeldingen med medarbejderne. Denne drøftelse har til formål at vurdere hvor vidt den pædagogiske praksis skal ændres. Ud af de i alt 89 indberetninger er der 15 magtanvendelser, som Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, ligger udenfor retningslinjerne. Det vil sige, at 83 % af de magtanvendelser, der finder sted i dagtilbud og skoler, vurderes til at være foretaget i situationer, hvor der ikke var andre pædagogiske handlemuligheder for personalet, og at deres magtanvendelse dermed levede op retningslinjerne Hvornår ligger en magtanvendelse udenfor retningslinjerne? I retningslinjerne står der: Alle handlinger skal ske under hensyn til mindsteindgrebsprincippet. Det er et princip, der indebærer, at man altid skal benytte det mindst indgribende altså det tilstrækkelige middel. Det indebærer en vurdering af de forskellige hensyn i den enkelte situation. Magtanvendelser ligger udenfor retningslinjerne, hvis det vurderes, at der i situationen er brugt unødig magt. Det kan f.eks. være i en situation, hvor en medarbejder vil forhindre en konflikt mellem to elever. Hvis medarbejderen fra start holder fast i den ene elevs arme for at afværge slag,

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 34 der måske kommer, uden først at have forsøgt at stille sig fysisk imellem for at forhindre konflikten (uden magtanvendelse), kan situationen blive vurderet til at ligge udenfor retningslinjerne. I alle situationer, hvor der gøres brug af magt, bliver forældremyndighedsindehaveren informeret, inden indberetningen sendes af sted til Center for Dagtilbud og Skoler. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

35 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Evaluering af fritidspas Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/5843 Børne- og Uddannelsesudvalget ansøgningsskema til fritidspas marts 2016 Evaluering af Fritidspas - mail Indledning/Baggrund Helsingør Kommune tilbyder Fritidspas til sårbare/udsatte børn og unge bosiddende i kommunen. Fritidspas gives primært i alderen år, hvor økonomisk støtte kan have enforebyggende effekt. Fritidspas bevilges i SSPK (kriminalitetsforebyggende arbejde mellem socialområdet, skoleområdet og politiet). Efter ansøgning fik Center for Børn, Unge og Familier bevilget kr. af Særtilskudspuljen til evaluering af ordningen. Denne sag er en orientering om evalueringen og opfølgning på denne. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Tidlig indsats samt børne- og ungepolitikken Sagsfremstilling Fritidspas er et tilbud til ikke-foreningsaktive børn og unge, hvis trivsel antages at ville stige, hvis de får mulighed for gratis at deltage i en klub eller forening. Er der behov for det, tilbydes endvidere pædagogisk bistand til at støtte barnet i at møde op og deltage aktivt. Endvidere arbejdes der med at motivere forældrene til at overtage rollen, som dem, der støtter barnet i den valgte aktivitet. SSPK kender ikke de børn og unge, som får bevilget fritidspas. Det er derfor den person, som indstiller, der skal være opmærksom på, om børnene er indenfor målgruppen, og om børnene og forældrene overhovedet ønsker at benytte sig af et fritidspas, eller om de bare siger ja tak af høflighed. Af evalueringen fremgår det, at de børn/unge og forældre, som er blevet interviewet, oplever, at barnet /den unge har haft glæde af deres fritidspas. Derudover bl.a.: at antallet af fritidspas er steget fra 118 i 2013 til 145 i 2015 at fodbold er den mest valgte aktivitet, mens svømning også er et hyppigt og stigende valg at ca. 20 % af de tildelte fritidspas aldrig bliver taget i brug (tallene for 2015 kendes endnu ikke) at knapt 70 % af de tildelte fritidspas er givet til drenge at ca. 80 % har anden etnisk baggrund end dansk at meget få har ønsket pædagogisk støtte

36 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 36 Evalueringsrapporten anbefaler: 1. at der rettes fokus på, hvordan SSPK følger op på tildelte fritidspas. 2. at der på indstillingsblanketten informeres tydeligt om krav, procedure, varighed samt om at fritidspas som udgangspunkt ikke er tiltænkt i forvejen foreningsaktive børn 3. at det overvejes, at fritidspas kan bevilges for mere end 2 år, evt. mod delvis egenbetaling 4. at det overvejes, om i forvejen foreningsaktive børn kan bevilges fritidspas i særlige situationer 5. at personen, der indstiller, opfordres til at vejlede forældrene i, hvordan de motiverer og støtter op om deres børn, så disse i højere grad vedbliver at være foreningsaktive. 6. at der følges op på bevilget fritidspas hver måned, og at bevillingen afsluttes, hvis barnet/den unge ikke benytter det 7. at der etableres tættere samarbejde med trænerne, så de har fokus på, om barnet møder stabilt 8. at der tages en snak med foreninger om at gøre kontingentet mere fleksibelt, f.eks. at der indføres 3 måneders prøvetid. 9. at der rettes fokus på om børnene/de unge kommer på et hold med jævnaldrene og på et niveau (f.eks. begynderhold), hvor de kan følge med. Der er fulgt op på anbefalingerne: 1. det er præciseret i indstillingsskemaet, at der vil blive fulgt op ca. hver 6. måned 2. er indskrevet i indstillingsskemaet 3. det er indskrevet i indstillingsskemaet, at det er muligt at få forlænget udover 2 år. 4. Det er indskrevet i indstillingsskemaet, at i forvejen foreningsaktive børn i særlige situationer vil kunne få fritidspas. F.eks. grundet indtægtsnedgang hos forældrene 5. er indskrevet i indstillingsskemaet 6. jf. pkt er ikke implementeret, da trænerne ikke ved, hvem der får fritidspas med mindre børn eller forældre selv fortæller det. Opfølgning vil derfor alene ske med forældre og børn 8. der er ikke taget initiativ til dette 9. er indskrevet på indstillingsblanketten Det er endvidere besluttet i Børne- og Uddannelsesudvalget, at flygtninge mellem ca. 6 og ca. 25 år kan få fritidspas med det formål at opnå hurtigere og bedre integration. Også dette er indføjet i skemaet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sendes til orientering i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller,

37 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 37 at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

38 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på omstilling af folkeskolen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1420 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med at omstille skolen i Helsingør Kommune fra 1. august Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. OK 15 Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Folkeskolerne i Helsingør Kommune arbejder målrettet i forhold til børneog ungepolitikkens temaer. Sagsfremstilling 1. Trivselsmåling Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Årets trivselsmåling foregår i perioden fra den 11. januar til den 8. april På mellemtrinnet og i udskolingen er eleverne blevet stillet 40 spørgsmål, mens eleverne i indskolingen har fået stillet 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene er de samme som ved målingen i Indholdet i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe om elevers trivsel. Ekspertgruppen var sammensat af forskere fra forskellige forskningsinstitutioner. Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive forelagt resultaterne af trivselsmålingen, så snart de bliver offentliggjort af Undervisningsministeriet. 2. Boost Grundkurset afsluttes den 11. maj. I alt 831 lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere med selvstændigt ansvar for understøttende undervisning har deltaget. I skoleåret 2015/2016 gennemføres et udvidet kursus, som er udviklet af Professionshøjskolen Metropol i samarbejde med Index: Design to Improve Life. I

39 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 39 forbindelse med udviklingen af kurset har lærere, pædagoger, skoleledere og konsulenter fra Uddannelseshuset været inddraget. Det udvidede kursus består af kursusdage centralt og en dag, der foregår på egen skole. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

40 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/18 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder kvartalsvis Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Orientering om elevfravær på skolerne, herunder skolernes arbejde med at nedbringe dette. Boost innovativ Skole Helsingør, Udfordring og Battle 2016 Klassestørrelse genoptagelse efter høring Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler 9. maj 9. maj 9. maj Kvalitetsrapport for skolerne Dagtilbud og Skoler 9. maj Forslag til nye anlægsopgaver Økonomi og Ejendomme, Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier 9. maj Status på Skolen i Bymidten Dagtilbud og Skoler 9. maj Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Budget Økonomi og Ejendomme Børn, Unge og Familier, Dagtilbud og Skoler 6. juni 6. juni Skolernes arbejde med trivselsundersøgelsen for eleverne Evaluering af Gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget ift. den tidligere dagpleje for sårbare børn Dagtilbud og Skoler 2. kvartal 16 Dagtilbud og Skoler 2. kvartal 16

41 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Orientering om budget Status på omstilling af folkeskolen (sag 16/1420) Økonomi og Ejendomme Økonomi og Ejendomme Dagtilbud og Skoler 10. oktober 5. december Hvert møde 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Evaluering af skolestruktur: Scenarier for skoletilbud Tikøb samt Hellebæk/Hornbæk Status på inklusion orientering Dagtilbud og skoler Dagtilbud og Skoler, Børn, Unge og Familier Ikke fastsat Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Børne- og Uddannelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Prognoser for daginstitutioner og skoler skal på en kommende dagsorden.

42 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ingen bemærkninger.

43 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/19 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) melder afbud til juni mødet.

44 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 44 Bilagsliste 4. Beslutningssag: Budget servicetjek af inklusion i folkeskolerne 1. kommissorium (75849/16) 6. Beslutningssag: Forslag til HH-strategi En sammanbunden stad - forslag til ny HH-strategi (59059/16) 7. Beslutningssag: Høring - Udbuds- og Indkøbspolitik 1. Bilag 1 Udbuds- og Indkøbspolitik (95289/16) 2. Bilag 2 Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver (95292/16) 8. Beslutningssag: Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale 1. Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale (64401/16) 9. Beslutningssag: Privatinstitutionen Skorpebørnehaven søger opnormering mv. 1. Ansøgning fra Skorpebørnehaven (98997/16) 12. Orienteringssag: Magtanvendelser i dagtilbud og skoler Retningslinjer for magtanvendelse - Dagtilbud og Skoler 2014.DOCX (97700/16) 13. Orienteringssag: Evaluering af fritidspas 1. ansøgningsskema til fritidspas marts 2016 (75831/16) 2. Evaluering af Fritidspas - mail (60569/16)

45 Bilag: 4.1. kommissorium Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75849/16

46 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. Karin Petersen Servicetjek inklusion Baggrund Med budgetforliget for blev det besluttet at igangsætte et servicetjek af inklusionsindsatsen. I 2012 medførte en ændring af folkeskoleloven, at flere elever skal inkluderes i almenundervisningen, samtidig med at det tilstræbes, at det faglige niveau løftes og trivslen fastholdes. Den landspolitiske målsætning er, at 96 pct. af alle skolebørn skulle være i et alment skoletilbud i I Helsingør Kommune betød dette, at Inklusion2016 med 11 indsatsområder blev vedtaget i af indsatserne skulle bidrage direkte til en styrkelse af det faglige og pædagogiske arbejde med inklusion i skoler og dagtilbud, samtidig blev en stor del af økonomien på specialområdet udlagt til skolerne i De fire sidste indsatser handlede om mindre organisatoriske ændringer, som er fuldt indarbejdet. Disse faktorer har betydet en stor ændring i rammerne og tilgangen til arbejdet med elever med særlige behov samt vores måde at tænke læringsfællesskaber på. Der er derfor behov for en status samt et eftersyn af, hvilken betydning tiltag har for børnenes trivsel og læring og de fagprofessionelles opgaveløsning i tilknytning til dette. Formål Servicetjekket skal afdække implementeringen af inklusionsindsatsen. undersøge de væsentlige interessenters oplevelse af kvaliteten af inklusionsindsatsen. identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering. undersøge effekten af inklusionsindsatsen for alle børn og unge med fokus på læring og trivsel.

47 Målet Målet med servicetjekket er: 1. At få beskrevet interessenternes oplevelse af kvaliteten af inklusionsindsatsen. 2. At få en analyse af effekten af indsatserne: hvad er lykkedes og hvilke udfordringer er der? 3. Ud fra analysen at få en status på arbejdet med Inklusion og evt. anbefalinger til justering af indsatser. Metode Da arbejdet med inklusion vedrører hele børne- ungeområdet, vil Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familie fremlægge forslag om, at undersøgelsen indeholder en vurdering af den faglige og pædagogiske indsats holdt op imod intentionerne i Inklusion2016 herunder status på måltallene i Inklusion2016. Servicetjekket opdeles i derfor to spor: Hovedsporet Læring og trivsel og det sekundære spor Måltal og data. Spor 1: Læring og trivsel: Analyse af institutioner og skolers arbejde med inklusionsskabende indsatser og effekten af indsatserne set i forhold til børnenes læring og trivsel. Sporet rummer følgende: Analyse af følgende indsatser fra Inklusion2016: o o o o Arbejdet med løsningsfokuseret metode og sprog i det tværfaglige arbejde herunder Familiedialog Overgangene i børns liv Kompetencecentrenes faglige indsatser og anvendelse Inklusionsskabende indsatser i almenskolerne herunder: Tværfagligt Forum Inklusionsvejledernes arbejde Skolernes organisering i forhold til visitation og ressourcecentre herunder deres arbejde med specialundervisning og specialpædagogisk bistand Materialet til analysen indhentes via fokusgruppeinterview af og spørgeskemaer til følgende interesserenter:

48 Brugere: o o elever forældre Fagprofessionelle: o o o o o o lærere/pædagoger, inklusionsvejledere, medarbejdere i BUR, Fællesvisitationsudvalget ledere i institutioner og almenskolerne faglige organisationer Analyse af elevernes trivselsundersøgelse. Spor 2 måltal og data: Rummer en opgørelse over tilgængelig data på området: andelen af ekskluderede børn og unge skal reduceres med 10 %. Kvalitetsmålet følges i årene 2013 til 2017 Udviklingen i det nationale mål om, at 95 % af de 40 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. regeringens målsætning om, at 96 % af alle elever skal modtage undervisning i den almene undervisning Udviklingen i antallet af elever som modtager enkeltmandsundervisning Resultater fra skoleanalysen og evalueringen af tildelingsmodellen vil indgå på det område, hvor det giver mening i forhold til forståelsen af resultaterne måltallene. Konklusion Sammenfattende vil de to spor danne et overblik over, hvad der har vist sig at have en positiv effekt på alle elevers læring og trivsel. Samtidig vil de medfølgende risikofaktorer blive trukket frem. Konklusionen vil indbefatte en status på arbejdet med implementeringen af indsatserne, værdierne og intensionerne med Inklusion2016 samt evt. anbefalinger i forhold til justering af organisering og prioriteringer. Tidsplan Kommissoriet godkendes i Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet i april 2016 Analysearbejdet påbegyndes august 2016 Den færdige analyse fremlægges for BU i december 2016

49 Ekstern samarbejdspartner: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) anbefales som ekstern samarbejdspartner. SFI vil kunne foretage kvalitative interviews, som vil give et indblik i den oplevede effekt af inklusion. SFI vil levere en forskningsbaseret og evident vurdering af de udsagn og tilkendegivelser, som vil fremkommer i interviews og spørgeskemaer, så Helsingør Kommune kan arbejde videre med området på et solidt og oplyst grundlag. Organisering af projektet Styregruppe Projektejer: Centerchefer Rikke Reiter (DS), Øvrige deltagere: Centerchef Birgitte Wittendorf (BUF)Anna Viola Hammer (DS) Projektledelse Projektleder: Karin Petersen Spor 1 Læring og trivsel Spor 2 Data

50 Bilag: 6.1. En sammanbunden stad - forslag til ny HH-strategi Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 59059/16

51 En sammanbunden stad 2035 Strategi för samarbetet mellan Helsingör och Helsingborg

52

53 Förord 3

54 4

55 Vision Helsingör och Helsingborg en sammanbunden stad 2035 Vi ska udvikle HH-området i forhold til områdets attraktivitet og vækst i forhold til arbejdspladser, virksomhedsetableringer, uddannelser, bosætning, oplevelser og infrastruktur. Ved at tale med en stemme sikrer vi en stærk udvikling af en sammenhængende Øresundsregion i den nordlige del. Övergripande mål Det övergripande målet för HH-samarbetet är att antal person resor mellan städerna ska öka med minst 1 procent per år fram till I antal handlar det om att vi ska gå från en årlig minskning till en årlig ökning på ca personer per år. Det skulle betyda att vi år 2020 för första gången sedan 2011 når över 8 miljoner passagerare. (En grafisk bild över resandet tillkommer.) Fokusområden Under har vi inom HH-samarbetet valt att fokusera på fem områden: Turism- och destinationssamarbete Arbetsmarknad Stadsbyggnad Högre utbildning Infrastruktur 5

56 Turism- och destinationssamarbete 6

57 Ett stärkt samarbete inom turism- och destinationssamarbete ökar regionens synlighet, integrationen mellan städerna och bidrar till bilden av en sammanhängande stad. Vi ska utveckla tematiserade produkter och paket som sträcker sig på tvärs över sundet. Vi ska marknadsföra paket, upplevelser och evenemang i våra kanaler på respektive sida sundet för att öka resandet över sundet för invånare i våra städer och tillresande besökare. Vi ska samarbeta i internationella sammanhang för att locka internationella arrangörer och besökare som t ex kryssningar genom konceptet two countries one destination. Genom en bättre kännedom om varandra och ett stärkt samarbete ska vårt gemensamma arbete leda till att öka integrationen mellan Helsingborg och Helsingör, öka trafiken över sundet och locka tillresande. Mål Öka antalet övernattningar av gäster från Danmark i Helsingborg och antalet övernattningar av gäster från Sverige i Helsingör. STRATEGI: Ömsesidig synlighet och marknadsföring av lokala aktiviteter och evenemang samt utarbeta paket med övernattning och upplevelser som säljs i Sverige, Danmark och internationellt. Öka antalet kryssningsanlöp i båda hamnarna. STRATEGI: Samarbete kring marknadsföring, försäljning och service mellan hamnar och destinationer. 7

58 Arbejdsmarked 8

59 Et samarbejde på beskæftigelsesområdet er afgørende for at skabe En sammanbunden stad 2035 og sikre en stærk sammenhængende Øresundsregion. Der er god synergi mellem vores arbejdsmarkeder, og med en koordineret og fælles indsats vil vi have adgang til et større udbud af arbejdskraft og opnå større viden om erhvervslivet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Begge kommuner har behov for at opkvalificere sin arbejdskraft og bringe flere ledige ud på arbejdsmarkedet. Det har vi gode eksempler på kan gøres i fællesskab. Det fremtidige samarbejde på beskæftigelsesområdet har primært fokus på konkrete opkvalificeringsforløb, der har sigte på at bibringe virksomhederne den arbejdskraft, som efterspørges. Der er allerede arbejdskraft, der pendler over sundet. I 2013 var der 650 borgere, der pendlede fra Helsingbor til Helsingør for at arbejde, mens der var 41, der pendlede fra Helsingør til Helsingborg. Mål At øge arbejdskraftpendlingen over sundet gennem en fordobling af antallet af pendlere fra Helsingør til Helsingborg og ved at øge antallet af pendlere fra Helsingborg til Helsingør med en fjerdedel frem mod STRATEGI: At understøtte fælles opkvalificeringsforløb indenfor udvalgte brancher. At udbrede viden om hinandens arbejdsmarkeder. STRATEGI: At opnå systematisk udveksling af information om arbejdsmarkedet målrettet virksomheder og medarbejdere på begge sider af sundet samt at arrangere fælles rekrutteringsmesser. 9

60 Byudvikling 10

61 For både Helsingør og Helsingborg gælder det, at man med færgen ankommer til hjertet af byen og en mangfoldighed af oplevelser. Afstandene mellem oplevelserne er korte, og man kan nå meget til fods og på cykel. Når man, særligt som besøgende, ankommer til byerne med færgen såvel som toget eller bussen, skal man opleve, at stedet straks tager imod én. Både i Helsingør og Helsingborg skal det det visuelle miljø ved ankomstpunkterne skabe en genkendelig sammenhæng mellem byerne, vække ens nysgerrighed om byerne og gøre det nemt at finde vej til oplevelserne. Mål Styrke bymiljøet ved vores stationer og færge terminaler så det er et indbydende miljø, der møder borgere og besøgende. STRATEGI: Samarbejde med interessenter og aktører ved ankomstpunkter for at, fjerne hindringer, tydeliggøre og forenkle overgangen fra færgen til byen og tilpasse miljøet for fodgængere og cyklister Flere borgere og turister rejser rundt til vores unikke byer, strande, skove og parker. STRATEGI: Øge borgeres og turisters kendskab til transport- og oplevelsesmulighederne både på cykel og med offentlig transport på begge sider af sundet. 11

62 Vidaregående uddanelser 12

63 Flere videregående uddannelser i HH-området skal understøtte og udbygge de uddannelsesmæssige styrker der allerede i dag findes i området. Et øget udbud af og kendskabet til de lokale videregående uddannelser vil øge mulighederne for vækst og udvikling af de lokale virksomheder samt skabe et godt grundlag for tiltrækning af nye virksomheder og iværksætteri. En øget mobilitet på tværs af Øresund i forhold til uddannelse understøtter den langsigtede integration af regionen. En udvikling af de lokale videregående uddannelser og uddannelsesforløb under universiteter, högskola, yrkeshögskolea og yrkesakademi skal fastholde og tiltrække flere unge til vores del af det nordlige Øresund. Flere videregående uddannelser er også en vigtig brik i at højne den lokale befolknings generelle uddannelsesniveau. Mål studerende på videregående uddannelser i hele HH-området i 2020, svarende til en stigning på 33 %. STRATEGI: Samarbejde om informationskampagner i forhold til HH-områdets videregående uddannelsestilbud og uddannelsesforløb skal øge kendskabet til områdets videregående uddannelser og uddannelsesforløb. At tiltrække minimum 3 5 nye uddannelser eller forløb inden STRATEGI: Lobbyarbejde med henblik på at tiltrække flere uddannelser og/eller uddannelsesforløb. 13

64 Infrastruktur 14

65 Mobilitet skapar förutsättningar för tillväxt. För att skapa tillväxt och bättre tillgång till sysselsättning och arbetskraft arbetar vi aktivt med att utveckla trafiken och förstärka infrastrukturen i norra Öresund. Vi vill underlätta för ett ökat resande mellan våra städer. Människors behov och vilja att resa skapas genom en kombination av åtgärder, där de flesta inte är kopplade till infrastruktur. Helsingborg och Helsingör förbinds idag med en effektiv färjeförbindelse. Länken är viktig i ett större sammanhang och har nationell betydelse för både Sverige och Danmark. För att området ska nå sin fulla tillväxtpotential krävs en fast HH-förbindelse. Tills den fasta förbindelsen är på plats behöver vi arbeta aktivt för att säkra en god mobilitet för invånare och besökare i den sammanbundna staden. Mål Regeringsbeslut i Sverige och Danmark om att genomföra en statligt finansierad förunderökning av en fast HH-förbindelse med avsikt att ta beslut om att bygga en sådan förbindelse. STRATEGI: Bedriva aktivt påverkansarbete/lobbyarbete för en fast HH-förbindelse på båda sidor sundet framför allt genom nätverket HH-gruppen. Öka kunskapen bland allmänheten i Helsingborg och Helsingör för att skapa engagemang och bred lokal förankring för en fast HH-förbindelse. STRATEGI: Fakta och statistik kring en fast HH-förbindelse ska spridas genom kommunikationskanaler riktade till invånarna i våra städer. 15

66 16

67 Bilag: 7.2. Bilag 2 Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 95292/16

68 Bilag 2: Retningslinjer for konkurrenceudsættelse af byggeopgaver, valg af entrepriseform samt krav om sikkerhedsstillelse Beslutninger Vedlagte oplæg indeholder en kort beskrivelse af reglerne for udvælgelse af tilbudsgivere ved nedenstående tærskler, fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder for indhentelse af tilbud samt indstilling til retningslinjer for, hvordan tilbudsindhentning fremadrettet bør gribes an (punkt 1 7). Oplægget indeholder endvidere retningslinjer for valg mellem forskellige entrepriseformer samt retningslinjer for sikkerhedsstillelse i entrepriseopgaver. 1. Byggeri fra kr. 2. Byggeri fra kr. 3. Byggeri fra kr. 4. Byggeri fra mio. kr. 5. Fælles bestemmelser byggeri fra 0 3 mio. kr. 6. Byggeri fra 3 mio. kr mio. kr. 7. Byggeri over 38 mio. kr. 8. Retningslinjer for valg mellem forskellige entrepriseformer 9. Retningslinjer for sikkerhedsstillelse Side 1 af 15

69 Ad 1) Byggeri fra 0 kr. til kr. Regler: Ingen Fremgangsmåder: I dag må det antages, at kommunen som oftest kun henvender sig til én leverandør ved disse mindre opgaver, idet der ikke er regler på området, og idet det er mest praktisk for administrationen. Ordningen er administrativ enkel, ligesom den må antages at begunstige de lokale erhvervsdrivende, idet der typisk alene indhentes et tilbud fra en lokal leverandør. Herudover vurderes administrationen at være proportional med mange mindre indkøb. Det vil være forbundet med et uhensigtsmæssigt ressourceforbrug for både tilbudsgivere og kommunen at bede flere tilbudsgivere om at afgive tilbud på ydelser under kr Ordningen indebærer dog en risiko for, at der ikke altid er det fornødne overblik over markedet, og at der dermed ikke altid sker den fornødne afprøvning af markedet, hvilket kan medføre højere priser. Ordningen giver endvidere ikke markedet et gennemsigtigt billede af de opgaver, som kommunen får udført eller et overblik over de leverandører, som kommunen anvender. De enkelte leverandører kan derfor være i tvivl om, hvorvidt kommunen er opmærksom på deres potentielle ydelser. Forslag til retningslinjer: For opgaver under kr sker udvælgelsen af leverandører ud fra en konkret faglig vurdering, der foretages af kommunens ansvarlige projektleder uden forudgående indhentelse af tilbud. Kommunen kan undtagelsesvist beslutte at indhente flere tilbud på opgavens udførelse. Side 2 af 15

70 Ad 2) Byggeri fra kr kr. Regler: Indkøbspolitik: Der skal p.t. indhentes 2-3 tilbud ved køb over kr. Fremgangsmåder: Rammeaftale Leverandørliste Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering Rammeaftale: En rammeaftale med direkte tildeling kombineret med en kaskademodel, der sikrer forsyningssikkerheden, er nem at administrere og sikrer overblik og afprøvning af markedet samt gode priser. Rammeaftaler sikrer gennemsigtighed, men der er i sagens natur ingen sikkerhed for, at rammeaftalen vindes af lokale leverandører. Der kan indgås flere rammeaftaler fordelt på distrikter (områder), eksempelvis en rammeaftale for Hornbæk, Snekkersten osv. En sådan opdeling vil sikre flere mulige vindere af den samlede opgave. En opdeling af rammeaftalen kan dog modsat mindske interessen for tilbudsgivere, idet opgavevolumen derved formindskes. Leverandørliste: Leverandørlister sikrer overblik over leverandører på markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme i 4 år, hvilket er tilfældet på en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Til gengæld er listerne administrativt tungere at anvende end en rammeaftale. Priser, der opnås via leverandørlister, er endvidere muligvis dyrere end priser, der kan opnås på en rammeaftale, idet den forventede opgavevolumen på en rammeaftale er større end de enkelte aftaler en leverandør kan opnå via leverandørlister. Lokale leverandører skal konkurrere med ikke lokale leverandører på listen, og der er således ingen sikkerhed for, at vinderen af den enkelte opgave vil være en lokal leverandør. Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering: Ordningen vil forekomme brugerne i kommunen at være administrativ enkel, ligesom den må antages at begunstige de lokale erhvervsdrivende, idet der typisk indhentes tilbud fra lokale leverandører. Ordningen indebærer dog en risiko for, at der ikke altid er det fornødne overblik over markedet, og at der dermed ikke altid sker den fornødne afprøvning af markedet, hvilket kan medføre højere priser. Ordningen giver endvidere ikke markedet et gennemsigtigt billede af de opgaver, som kommunen får udført eller et overblik over de leverandører, som kommunen anvender. De enkelte leverandører kan derfor være i tvivl om, hvorvidt kommunen er opmærksom på deres potentielle ydelser. Hertil kommer at der kan være en risiko for, at regler i skyndingen ikke følges ( kr. reglen i Indkøbspolitikken). Side 3 af 15

71 Forslag til retningslinjer: Der anvendes leverandørlister. For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 2 leverandører til at afgive tilbud. Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering. Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale og ikke lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste. Leverandørlister sikrer overblik over markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme i 4 år, hvilket typisk er tilfældet med en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Side 4 af 15

72 Ad 3) Byggeri fra kr. til kr. Regler: Indkøbspolitik: Der skal p.t. indhentes 2-3 tilbud ved køb over kr. Fremgangsmåder: Rammeaftale Leverandørliste Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering Rammeaftale: En rammeaftale er nem at administrere og sikrer overblik og afprøvning af markedet samt gode priser. Rammeaftaler sikrer gennemsigtighed, men der er i sagens natur ingen sikkerhed for, at rammeaftalen vindes af lokale leverandører. Mindre opgaver kunne håndteres som direkte tildeling med kaskademodel, der sikrer forsyningssikkerhed. Større opgaver kunne håndteres som mini udbud på rammeaftalen. Der kan indgås flere rammeaftaler fordelt på distrikter (områder), eksempelvis en rammeaftale for Hornbæk, Snekkersten osv. En sådan opdeling vil sikre flere mulige vindere af den samlede opgave. En opdeling af rammeaftalen kan dog modsat mindske interessen for tilbudsgivere, idet opgavevolumen derved formindskes. Leverandørliste: Leverandørlister sikrer overblik over leverandører på markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme i 4 år, hvilket er tilfældet på en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Til gengæld er listerne administrativt tungere at anvende end en rammeaftale. Priser, der opnås via leverandørlister, er endvidere muligvis dyrere end priser, der kan opnås på en rammeaftale, idet den forventede opgavevolumen på en rammeaftale er større end de enkelte aftaler en leverandør kan opnå via leverandørlister. Lokale leverandører skal konkurrere med ikke lokale leverandører på listen, og der er således ingen sikkerhed for, at vinderen af den enkelte opgave vil være en lokal leverandør. Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering: Ordningen vil forekomme brugerne i kommunen at være administrativ enkel, ligesom den må antages at begunstige de lokale erhvervsdrivende, idet der typisk vil indhentes tilbud fra lokale leverandører. Ordningen indebærer dog en risiko for, at der ikke altid er det fornødne overblik over markedet, og at der dermed ikke altid sker den fornødne afprøvning af markedet, hvilket kan medføre højere priser. Ordningen giver endvidere ikke markedet et gennemsigtigt billede af de opgaver, som kommunen får udført eller et overblik over de leverandører, som kommunen anvender. De enkelte leverandører kan derfor være i tvivl om, hvorvidt kommunen er opmærksom på deres potentielle ydelser. Hertil kommer at der kan være en risiko for, at regler i skyndingen ikke følges ( kr. reglen i Indkøbspolitikken samt Tilbudsloven). Side 5 af 15

73 Forslag til retningslinjer: Der anvendes leverandørlister. For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 3 leverandører til at afgive tilbud. Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering. Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste. Den tredje leverandør udvælges tilfældigt blandt de ikke lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste Leverandørlister sikrer overblik over markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme år i 4 år, hvilket typisk er tilfældet med en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Side 6 af 15

74 Ad 4) Byggeri fra kr. til 3 mio. kr. Regler: Indkøbspolitik: Der skal p.t. indhentes 2-3 tilbud ved køb over kr. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tidligere Tilbudslov): Overstiger opgaven kr. skal der indhentes mindst to underhåndsbud. Der kan indhentes op til tre underhåndsbud fra lokale leverandører. Såfremt kommunen ønsker at indhente et fjerde underhåndsbud, skal dette underhåndsbud afgives af en ikke lokal leverandør. Tilbudsloven forudsætter, at den samme kreds af tilbudsgivere ikke benyttes ved underhåndsbud. Fremgangsmåder: Rammeaftale Leverandørliste Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering Rammeaftale: En rammeaftale er nem at administrere og sikrer overblik og afprøvning af markedet samt gode priser. Rammeaftaler sikrer gennemsigtighed, men der er i sagens natur ingen sikkerhed for, at rammeaftalen vindes af lokale leverandører. Mindre opgaver kunne håndteres som direkte tildeling med kaskademodel, der sikrer forsyningssikkerhed. Større opgaver kunne håndteres som mini udbud på rammeaftalen. Der kan indgås flere rammeaftaler fordelt på distrikter (områder), eksempelvis en rammeaftale for Hornbæk, Snekkersten osv. En sådan opdeling vil sikre flere mulige vindere af den samlede opgave. En opdeling af rammeaftalen kan dog modsat mindske interessen for tilbudsgivere, idet opgavevolumen derved formindskes. Leverandørliste: Leverandørlister sikrer overblik over leverandører på markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme i 4 år, hvilket er tilfældet på en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Til gengæld er listerne administrativt tungere at anvende end en rammeaftale. Priser, der opnås via leverandørlister, er endvidere muligvis dyrere end priser, der kan opnås på en rammeaftale, idet den forventede opgavevolumen på en rammeaftale er større end de enkelte aftaler en leverandør kan opnå via leverandørlister. Lokale leverandører skal konkurrere med ikke lokale leverandører på listen, og der er således ingen sikkerhed for, at vinderen af den enkelte opgave vil være en lokal leverandør. Indhente tilbud på håndværkerydelser fra gang til gang uden leverandørliste ud fra en faglig vurdering: Ordningen vil forekomme brugerne i kommunen at være administrativ enkel, ligesom den må antages at begunstige de lokale erhvervsdrivende, idet der typisk vil indhentes tilbud fra lokale leverandører. Ordningen indebærer dog en risiko for, at der ikke altid er det fornødne overblik over markedet, og at der dermed ikke altid sker den fornødne afprøvning af markedet, hvilket kan medføre højere priser. Ordningen Side 7 af 15

75 giver endvidere ikke markedet et gennemsigtigt billede af de opgaver, som kommunen får udført eller et overblik over de leverandører, som kommunen anvender. De enkelte leverandører kan derfor være i tvivl om, hvorvidt kommunen er opmærksom på deres potentielle ydelser. Hertil kommer at der kan være en risiko for, at regler i skyndingen ikke følges ( kr. reglen i Indkøbspolitikken samt Tilbudsloven). Forslag til retningslinjer: Der anvendes leverandørlister. For opgaver i denne prisklasse udvælges i alt 4 leverandører til at afgive tilbud. Den ene leverandør udvælges af kommunen på baggrund af en faglig vurdering. Den anden leverandør udvælges tilfældigt blandt de lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste. Den tredje leverandør udvælges tilfældigt blandt de ikke lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste. Den fjerde leverandør udvælges tilfældigt blandt lokale og ikke lokale leverandører, der er godkendt til kommunens leverandørliste. Leverandørlister sikrer overblik over markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme år i 4 år, hvilket typisk er tilfældet med en rammeaftale. Dette kan få særlig fokus, såfremt leverandørerne på rammeaftalen helt eller fortrinsvist er ikke lokale leverandører. Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Side 8 af 15

76 Ad 5) Fælles bestemmelser - byggeri fra 0 kr. til 3 mio. kr. Der forventes undtagelsesvist at være opgaver, der beløbsmæssigt ikke overstiger 3 mio. kr., hvor det konkret kan være hensigtsmæssigt at gennemføre en frivillig licitation. Dette kunne eksempelvist være tilfældet, hvor udførelsen kræver særlig specialviden, og hvor udvælgelsen via leverandørlister vil afstedkomme, at ikke-egnede tilbudsgivere inviteres til at byde på opgavens udførelse. I dette tilfælde indstiller administrationen, at kommunens projektleder i samråd med centerets områdeleder udbyder opgaven som frivillig licitation, og hvor udvælgelsen f.eks. kan ske ved gennemførelse af prækvalifikation. Side 9 af 15

77 Ad 6) Byggeri fra 3 mio. kr. til 38 mio. kr. Regelgrundlag: Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tidligere Tilbudslov) Offentlig licitation Begrænset licitation uden prækvalifikation (indbudt licitation) Begrænset licitation med prækvalifikation Fremgangsmåder: Offentlig licitation: Der er tale om en licitationsform, hvor alle interesserede kan tilkendegive interesse for at afgive tilbud på udførelsen. Licitationsformen anvendes dog i mindre omfang indenfor byggeri, da licitationsformen er bedst egnet til standardydelser og gennemprojekterede opgaver. Begrænset licitation uden prækval (indbudt licitation): Licitationsformen er anvendelig i de tilfælde, hvor kommunen har et godt kendskab til virksomheder, som forventes at kunne løfte opgaven og som derfor kan indbydes til at afgive tilbud. Licitationsformen giver endvidere mulighed for, at kommunen selv udvælger de virksomheder, der skal afgive tilbud samt en tidsmæssig kortere udbudsproces, da processen ikke er opdelt i to faser. Loven forudsætter, at det ikke er den samme kreds af tilbudsgivere, der indbydes. Licitationsformen indebærer dog en risiko for, at der ikke altid er det fornødne overblik over markedet, og at der dermed ikke altid sker den fornødne afprøvning af markedet, hvilket kan medføre højere priser og dårligere kvalitet. Licitationsformen giver endvidere ikke markedet et gennemsigtigt billede af de opgaver, som kommunen får udført eller et overblik over de leverandører, som kommunen anvender. De enkelte leverandører kan derfor være i tvivl om, hvorvidt kommunen er opmærksom på deres potentielle ydelser. Gennemsigtighed kan dog sikres ved at annoncere på hjemmesiden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Leverandørlister forventes ikke at kunne anvendes, idet kravene til leverandørerne forventes at blive mere komplekse end listen kan afspejle. Begrænset licitation med prækvalifikation: Licitationsformen finder anvendelse i de tilfælde, hvor kommunen ikke har det fornødne forhåndskendskab til tilbudsgivere, som vurderes egnede til at afgive tilbud på opgaven. Licitationsformen sikrer en screening af egnede leverandører og en udvælgelse af de leverandører, der har de bedste forudsætninger for at løfte opgaven. Licitationsformen sikrer endvidere gennemsigtighed i kommunens konkurrenceudsættelse. Licitationsformen indebærer dog en tungere, længere og mere ressourcekrævende proces, idet processen er delt i to faser. Forslag til retningslinjer: I hver licitation foretages en konkret afvejning af, om kommunen anvender offentlig licitation, indbudt licitation eller begrænset licitation med prækvalifikation. Side 10 af 15

78 Kommunen vil prioritere at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne), såfremt der anvendes begrænset licitation uden prækvalifikation. Dette kan fx ske via annoncering på hjemmesiden. Side 11 af 15

79 Ad 7) Byggeri over 38 mio. kr. Regler: Udbudsloven Fremgangsmåder: Udbud gennemføres i henhold til udbudslovens detaljerede regler. Side 12 af 15

80 Ad 8) Retningslinjer for valg ml fagentrepriser, storentrepriser m.m. Beslutninger: Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget anbefalede ved Byrådets møde den , at flere opgaver udbydes i fagentrepriser i stedet for totalentrepriser indenfor de gældende anlægsrammer. Byrådet vedtog indstillingen med den tilføjelse, at initiativet skulle være udgiftsneutralt. Fagentreprise: I fagentrepriser entrerer bygherren selv med hver enkelt håndværker, eksempelvis murer, tømrer, vvs, elektriker m.v. Bygherren påtager sig dels risikoen for det koordinerende arbejde mellem entreprenørerne tillige med ansvaret for at sikre (kontrol) med, at de enkelte entreprenører udfører og afleverer deres arbejde i håndværksmæssig korrekt stand. Som hovedregel indgår bygherren derfor aftale med en eller flere tekniske rådgivere, ofte en arkitektvirksomhed eller ingeniørvirksomhed, om at varetage dette arbejde (fagtilsyn og byggeledelse). Ved anvendelse af fagentrepriser i komplekse aftaler, herunder i aftaler med mange faggrupper, påtager kommunen sig dels risikoen for det koordinerende arbejde mellem entreprenørerne tillige med ansvaret for at sikre (kontrol) med, at de enkelte entreprenører udfører og afleverer deres arbejde i håndværksmæssig korrekt stand. Dette arbejde vil medføre forøgede udgifter til de tekniske rådgivere, som fører fagtilsyn og byggeledelse med byggesagen, og dermed gøre anlægssagerne dyrere. Storentreprise: Storentreprise kendetegnes ved, at én storentreprenør påtager sig flere fag. Ved storentreprise har bygherren fortsat den koordinerende rolle, men modsat fagentreprisemodellen sikres færre kontrakter og dermed færre snitflader og en mindre byrde forbundet med tilsyn og administration af byggesagen. Som ved fagentreprise er det bygherren, som udarbejder projektet og fører tilsyn med udførelsen. Også ved denne entrepriseform kontraheres med en eller flere tekniske rådgivere. Kommunens lokale leverandører forventes at kunne byde ind på storentrepriser, såfremt leverandørerne samarbejder på konkrete projekter. Hovedentreprise: Ved denne entrepriseform indgår bygherren alene én entreprisekontrakt nemlig med hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren påtager sig ansvaret for alle fagentrepriserne og koordineringsrollen. Fordelen ved, at der alene indgås aftale med én hovedentreprenør er, at det er hovedentreprenørens ansvar og opgave at sikre, at de enkelte fagentrepriser afsluttes til tiden og uden væsentlige mangler, ligesom snitflade udfordringer i kontrakter minimeres. Hovedentreprenøren honoreres for ansvaret ved et dækningsbidrag såkaldt hovedentreprenørbidrag ofte pct. af kontraktsummen Projektet udarbejdes dog fortsat af bygherren, og ansvaret for tilsyn og byggeledelse påhviler også her bygherren. Derfor kontraherer bygherren også ved denne entrepriseform som oftest med en teknisk rådgiver. Side 13 af 15

81 Totalentreprise: I denne entrepriseform påtager totalentreprenøren sig at udarbejde projektet og udførelsen heraf. Fordelen for bygherren er, at der for bygherren er færre snitflader dels mellem fagentrepriserne og dels mellem udførelsesdelen og projektet. Dette medfører færre ressourcer til administration. Totalentreprenøren og ikke bygherren har ved denne model en stor beslutningskompetence omkring byggeriets udseende og materialer på bekostning af bygherren. Selvom der er tale om totalentreprise, vil bygherren dog fortsat forventes at have en meget aktiv rolle i byggesagen, og beslutninger træffes som ofte i samarbejde med en ekstern bygherrerådgiver. Forslag til retningslinjer: Fagentreprise anvendes som udgangspunkt. Ved meget store og/eller komplekse opgaver kan der blive taget konkret stilling til valg af entrepriseform, herunder fag-, stor-, hoved- og totalentreprise. Side 14 af 15

82 Ad 9) Sikkerhedsstillelse i entreprisesager Regler og beslutninger: Reglerne om sikkerhedsstillelse i byggesager reguleres af AB Det fremgår af denne bestemmelse, at entreprenøren i entrepriseforhold kan pålægges at stille sikkerhed svarende til 15 pct. af entreprisesummen. Denne sikkerhed nedskrives ved afleveringen af byggeriet til 10 pct., og sikkerheden nedskrives yderligere til 2 pct. ved 1. års eftersynet, hvorefter sikkerheden forbliver på 1 pct. frem til 5 årseftersynet, hvor sikkerhedsstillelsen så frigives. AB 92 foreskriver ikke en tærskel for, hvornår sikkerheden skal afkræves men overlader dette til forhandling. Center for Økonomi og Ejendomme benytter skabelon benævnt Entreprisekontrakt for mindre byggeopgaver Det fremgår blandt andet af kontraktens pkt. 5.1, at entreprenøren ved opgaver, der beløbsmæssigt overskrider kr , skal stille sikkerhed i henhold til AB Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget anbefalede ved møde den , at Byrådet besluttede at fastsætte en tærskel på kr for krav om sikkerhedsstillelse i entreprisesager. Byrådet vedtog denne indstilling på Byrådsmødet den Fremgangsmåder: Sikkerheden kan i henhold til AB systemet stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, eller på anden betryggende måde. Traditionelt set stilles sikkerhed som garanti afgivet af entreprenørens bank eller kautionsforsikring. Sikkerheden tjener, inden for de foreskrevne rammer i AB 92, som fyldestgørelse mod alle krav kommunen måtte have mod entreprenøren i tilfælde af dennes misligholdelse af en aftale. Misligholdelse kan eksempelvis være ved entreprenørens vægring mod afhjælpning af mangler eller i tilfælde af entreprenørens konkurs. Fordelen ved at kræve sikkerhed er, at kommunen derved sikrer sig mulighed for at begrænse et eventuelt tab i tilfælde af entreprenørens misligholdelse mv. Stilles der ikke krav om sikkerhedsstillelse, vil kommunen som udgangspunkt være tvunget til at indbringe sagen for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed eller alternativt domstolene. Denne proces indebærer dels forøgede udgifter til advokat, retsafgift/depot, evt. syn- og skøn samt endelig allokering af interne ressourcer til behandling af klagesagen/retssagen. Ulempen ved at stille krav om at entreprenøren skal stille sikkerhed er, at entreprenøren derved påføres udgifter - dels udgifter til betaling af garantiprovision og dels udgifter til deponering af det garanterede beløb. Denne udgift nedskrives i takt med, at sikkerheden ligeledes nedskrives, men den endelige frigivelse sker først ved 5 års afleveringen. Der er dermed tale om en udgift, som kan medføre, at de tilbud, kommunen får, bliver dyrere, end de ellers ville have været. Forslag til retningslinjer: Tærsklen for hvornår kommunen skal stille krav om sikkerhedsstillelse til entrepriser forøges fra kr. til 1. mio. kr. eksklusive moms. Herved påføres leverandører til kommunen færre udgifter, hvilket bør resultere i billigere priser. Side 15 af 15

83 Bilag: 7.1. Bilag 1 Udbuds- og Indkøbspolitik Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 95289/16

84 UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK SAMT HANDLEPLAN FOR HELSINGØR KOMMUNE // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 1

85 UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK SAMT HANDLEPLAN FOR HELSINGØR KOMMUNE INDHOLD Indledning... 3 Forord... 4 Udbuds- og Indkøbspolitikken 5 tværgående fokusområder ) Effektivisering ) Markedsdialog ) Brugbare aftaler i hele aftalens løbetid ) Nytænkning og vækst ) Samfundsansvar, bæredygtige indkøb og etiske krav Samarbejdspartnere Varer og tjenesteydelser Bygge og anlæg Leasing SIDE 2 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

86 INDLEDNING Med denne Udbuds- og Indkøbspolitik fastsætter Byrådet i Helsingør Kommune fælles hensyn, mål, rammer og retningslinjer for Helsingør Kommunes udbud og indkøb for de kommende år. Udbuds- og Indkøbspolitikken opstiller de overordnede rammer for indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver samt for leasing-aftaler i Helsingør Kommune. Politikken gælder for samtlige udbud og indkøb, og alle kommunens centre og institutioner er forpligtet til at leve op til og rette sig efter Udbuds- og Indkøbspolitikken. Udover kommunens egne enheder gælder Udbuds- og Indkøbspolitikken også for selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen, når der er truffet aftale herom. Budskaber og hovedpointer i Udbuds- og Indkøbspolitikken vil blive formidlet til centre, institutioner, leverandører og offentligheden i øvrigt. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 3

87 FORORD Med den nye politik for udbud og indkøb sætter Helsingør Kommune en klar linje op for ambitionerne på området. De overordnede ambitioner for Helsingør Kommunes nye Udbuds- og Indkøbspolitik er følgende fem fokusområder: Effektivisering, markedsdialog, brugbare aftaler i hele aftalens løbetid, nytænkning og vækst samt samfundsansvar, bæredygtige indkøb og etiske krav. Helt overordnet handler det selvfølgelig om, at de gældende regler skal følges. Under hensyntagen til reglerne på området ønsker Helsingør Kommune et samarbejde med lokale leverandører. Det giver på mange måder god mening, at varer, tjenesteydelser samt bygge og anlægsydelser indkøbes lokalt. Men der er også en balance. Kommunen er forpligtet til at få det bedst mulige ud af skatteborgernes penge vi må og skal tage hensyn til, om leverandører er konkurrencedygtige på kvalitet og pris. Erhvervslivet i Helsingør Kommune oplever vækst i disse år. I 2015 har vi ikke mindre end 10 virksomheder på Børsens Gazelle-liste. Vi oplever, at flere åbner virksomhed inden for kommunegrænsen, og vi mærker da også væksten i form af stigende skatteindtægter. I årets måling af det lokale erhvervsklima blev Helsingør Kommune flot belønnet for en målrettet indsats over for virksomhederne ikke mindst m.h.t. dialog og information. Erhvervslivet har bl.a. været inddraget i arbejdet med dele af politikken. Den udvikling ønsker vi at fortsætte de kommende år. Jeg forventer, at den nye Udbuds- og Indkøbspolitik - der fokuserer på markedsdialog og gennemsigtighed - yderligere vil styrke dialogen med virksomhederne og skabe endnu mere gennemsigtighed for potentielle leverandører til Helsingør Kommune. Borgmester Benedikte Kiær SIDE 4 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

88 UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIKKENS TVÆRGÅENDE FOKUSOMRÅDER De tværgående fokusområder er: 1) Effektivisering Helsingør Kommune effektiviserer sine indkøb gennem fokus på pris, driftsomkostninger, kvalitet, samarbejde, styring og controlling. 2) Markedsdialog Helsingør Kommune fokuserer på at indgå i dialog med kommunens eksisterende og potentielle leverandører med henblik på at sikre velfungerende aftaler og et optimalt samarbejde med markedet. 3) Brugbare aftaler i hele aftalens løbetid Helsingør Kommunes indkøbsaftaler skal være brugervenlige, understøtte kommunens opgaveløsning samt være balancerede. 4) Nytænkning og vækst Helsingør Kommune vil arbejde på at afprøve nye metoder for konkurrenceudsættelse, indgå i nye samarbejdsrelationer med private leverandører og offentlige aktører samt udfordre leverandørmarkedet med nye udbudsområder med henblik på at skabe vækst i kommunen. 5) Samfundsansvar, bæredygtige indkøb og etiske krav Helsingør Kommune har som modelarbejdsgiver fokus på at sikre uddannelses- og praktikpladser, ordentlige løn- og arbejdsforhold, at opnå mindst mulig belastning af miljø og klima samt at overholde etiske krav. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 5

89 1 Kommunen Effektivisering: Helsingør Kommune effektiviserer sine indkøb gennem fokus på pris, driftsomkostninger, kvalitet, samarbejde, styring og controlling. fokuserer på at sikre, at kommunens udbud og indkøb bidrager til effektivisering. Det er en afgørende forudsætning for at kunne effektivisere via udbud og indkøb, at det kontrolleres i hvilket omfang kommunens centre og institutioner køber ind på kommunens indgåede aftaler (controlling). MÅL > RETTET INTERNT MOD KOMMUNEN MÅL > RETTET BÅDE INTERNT MOD KOMMUNEN OG RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL 1: Kommunen koordinerer i videst muligt omfang indkøb på tværs af alle centre og institutioner med henblik på at sikre volumen og dermed konkurrencedygtige priser. Initiativer og og redskaber til at nå målet Der udarbejdes hvert år et årshjul for udbud. Årshjulet koordinerer indkøb på tværs af kommunen fra kommunens centre og institutioner. MÅL 2: Omfanget af kommunens fælles indkøbsaftaler stiger løbende over perioden med en optimal anvendelse af kommunens udbudsressourcer. Initiativer og og redskaber til at nå målet Samarbejdet med SKI, Indkøbsfællesskabet Nordsjælland (IN), øvrige indkøbsfællesskaber, udvalgte kommuner, regioner, private leverandører m.fl. sikrer en effektiv udnyttelse af kommunens udbudsretlige kompetencer og opbygning af en støt stigende aftaleportefølje. Kommunen opbygger skabeloner for udbudsmateriale med henblik på at sikre effektive arbejdsgange og kvalitet i udbudsmaterialet. Kommunen indgår i et samarbejde med Indkøbsfællesskabet Nordsjælland og om muligt med øvrige kommuner om at opbygge skabeloner for udbudsmateriale. MÅL 3: Kommunens fælles indkøbsaftaler ligger i kommunens e-handelssystem, således at kommunens indkøbere kan få et samlet overblik og information om kommunens aftaler ét sted. Initiativer og og redskaber til at nå målet En større del af kommunens aftaler er allerede blevet kortlagt, og aftalerne er lagt ind i kommunens e-handelssystem. E-handelssystemet opdateres løbende med nye aftaler. Helsingør Kommune arbejder målrettet på at øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver. SIDE 6 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

90 Besparelsen på udbud af elevatorservice svarer til over færgerejser over Helsingør/Helsingborg. MÅL 4: Alle kommunens indkøbere anvender kommunens e-handelssystem til indkøb på kommunens fælles aftaler. Initiativer og og redskaber til at nå målet Der afholdes løbende kurser i brugen af kommunens e-handelssystem for kommunens indkøbere, hvilket skal gøre det muligt for alle indkøbere at købe ind i kommunens e-handelssystem. Herudover kan kommunens indkøbere finde hjælp i en vejledning samt få support, herunder fjernsupport, hvor supporteren overtager indkøberens computer med henblik på at løse konkrete problemer. MÅL 5: Compliance, det vil sige i hvor høj grad centre og institutioner køber ind på kommunens aftaler, stiger løbende. Den øgede compliance gør det muligt at foretage en reel udmøntning af de besparelser, som udbuddene medfører og giver leverandørerne sikkerhed for, at kommunen køber ind på de indgåede aftaler. Initiativer og og redskaber til at nå målet Overførsel af data fra kommunens e-handelssystem til kommunens dataanalysesystem gør det muligt at vurdere de enkelte centres og institutioners compliance. Det bliver vurderet, om ydelsen bliver indkøbt hos den leverandør, der er indgået aftale med (compliance 1), og om det er den rigtige ydelse, der indkøbes dvs. om den konkrete ydelse indgår i aftalen. (compliance 2). MÅL 6: Der foretages en løbende måling af centrenes og institutionernes compliance. Dataoverblikket gøres tilgængeligt i kommunens ledelsesinformationssystem. Initiativer og og redskaber til at nå målet Der opbygges compliance-rapporter, der gøres tilgængelige i kommunens ledelsesinformationssystem. Compliance bliver et punkt på dagsordenen i dialogen med centerchefer og institutionsledere om økonomi. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 7

91 2 og Markedsdialog: Helsingør Kommune fokuserer på at indgå i dialog med kommunens eksisterende og potentielle leverandører med henblik på at sikre velfungerende aftaler et optimalt samarbejde med markedet. Det er vigtigt, at Helsingør Kommune går i dialog med leverandører i forbindelse med gennemførelse af udbud, idet dialogen giver Helsingør Kommune mulighed for at få et detaljeret indblik i, hvad markedet kan tilbyde og på hvilke vilkår. Dialogen er hermed en vigtig forudsætning for at sikre velfungerende aftaler og reducerede transaktionsomkostninger samt for at forhindre, at udbud går om. Markedsdialogen begrænses ikke til gennemførelse af konkrete udbud men udbredes til alle relevante områder, herunder eksempelvis møder med leverandører, hvor kommunen orienterer om kommende udbud. Nogle små og mellemstore virksomheder giver udtryk for, at det kan være vanskeligt dels at få adgang til at afgive tilbud på kommunens opgaver, og dels at få et indblik i kommunens konkurrenceudsættelser. Det vil være et fokusområde for kommunen at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at afgive tilbud på en række af kommunens opgaver samt at skabe gennemsigtighed i kommunens konkurrenceudsættelser. MÅL > RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL 1: Markedsdialogen øges ved hjælp af en bred vifte af initiativer. Initiativer og og redskaber til at nå målet Kommunen går i dialog med markedet forud for gennemførelse af udbud. Omfanget af dialogen afhænger af hvor godt kendskab kommunen har til de enkelte markeder. Høring foretages af udkast til færdige udbudsmaterialer, således at relevante leverandører har mulighed for at kommentere på materialet, før materialet endeligt annonceres. Kommunen indbyder til leverandørmøder hvert år. Leverandørmøderne kan blandt andet omhandle orientering om kommende udbud, vejledning i udbudsregler, gode råd til at udarbejde tilbud samt dialog i øvrigt mellem leverandører og kommune. Markedet vil få mulighed for at kommentere og spørge til diverse aspekter af udbud og indkøb i Helsingør Kommune via en postkasse på kommunens hjemmeside. På baggrund af spørgsmål til postkassen vil der blive oprettet en FAQ på kommunens hjemmeside, der løbende vil blive opdateret. Du kan altid kontakte udbudsafdelingen. Vi vil gerne i dialog med markedet. SIDE 8 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

92 Helsingør Kommune afholder leverandørmøder. Her kan du bl.a. få nyttige råd til at udarbejde det gode tilbud. MÅL 2: Gennemsigtigheden i kommunens konkurrenceudsættelser øges. Initiativer og og redskaber til at nå målet Flere oplysninger om kommunens konkurrenceudsættelser offentliggøres, herunder blandt andet oplysninger om kommunens opgaver, hvilke leverandører der afgiver tilbud på de enkelte opgaver samt hvilke leverandører der udfører de enkelte opgaver. Offentliggørelse kan blandt andet ske på kommunens hjemmeside. MÅL 3: Helsingør Kommune tilrettelægger sine udbud på en sådan måde, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at afgive tilbud på en række af kommunens opgaver. Initiativer og redskaber til at nå målet Udbud tilrettelægges, så der opstår maksimal konkurrence på pris og kvalitet. Det kan for eksempel ske ved opdeling af aftaler, hvor det er hensigtsmæssigt, så flere virksomheder herunder små og mellemstore virksomheder - reelt har mulighed for at byde på opgaven. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 9

93 3 Det Brugbare aftaler i hele aftalens løbetid: Helsingør Kommunes indkøbsaftaler skal være brugervenlige, understøtte kommunens opgaveløsning samt være balancerede er vigtigt at fokusere på, at kommunens aftaler skal være brugbare for begge aftaleparter. I relation til kommunens medarbejdere er det vigtigt at sikre brugernes inddragelse med henblik på at prioritere at indgå de rigtige aftaler og opstille de rigtige krav til ydelsen i de enkelte aftaler. Det er endvidere vigtigt, at kommunens medarbejdere har kendskab og tager ejerskab til aftalerne, herunder at der foretages en løbende opfølgning på den enkelte aftale i aftaleperioden. I relation til kommunens aftalepartnere er det vigtigt, at udbudsmateriale og aftaler bygger på standardiserede skabeloner. Standardiserede skabeloner vil gøre det mindre ressourcekrævende for leverandører at udarbejde tilbud samt sikre at en større kvalitet i de afgivne tilbud. Det er endvidere vigtigt, at aftalerne er balancerede. Balancerede aftaler sikrer konkurrencedygtige priser og et positivt samarbejde i aftaleperioden. MÅL > RETTET INTERNT MOD KOMMUNEN MÅL > RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL > RETTET BÅDE INTERNT MOD KOMMUNEN OG RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL 1: Brugerne af de enkelte ydelser i kommunen inddrages i at prioritere aftaler og beskrive de konkrete ydelser i aftalerne. Initiativer og og redskaber til at nå målet Kommunens centre har ansvaret for at gennemføre konkurrenceudsættelser på centrenes områder. Centrene kan fremsætte ønsker til hvilke udbud, centrene ønsker gennemført i samarbejde med Udbud og Indkøb i Center for Erhverv, Politik og Organisation. Ønskerne prioriteres og indsættes i et årshjul. Årshjulet redigeres i løbet af året i takt med, at behov og prioriteringer ændrer sig. Det fagområdeansvarlige center for den enkelte aftale er ansvarlig for at stille med fagpersoner, der kan sikre, at der opstilles de rigtige krav til ydelsen. Helsingør Kommune har fokus på at indgå win win aftaler for kommunen og for kommunens leverandører SIDE 10 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

94 MÅL 2: Kommunen tager hånd om medarbejderne, hvis et udbud omfatter virksomhedsoverdragelse af kommunalt personale. Initiativer og og redskaber til at nå målet Berørte medarbejdere og MED-udvalg holdes orienteret om drøftelser og beslutninger og inddrages i overensstemmelse med: Kommunens MED-aftale og procedureretningslinjen vedtaget i henhold hertil Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg mellem KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte bilag 5: Protokollat om medarbejdernes inddragelse og medvirken ved omstilling, udbud og udlicitering Lov om lønmodtagerens retsstilling ved virksomhedsoverdragelse MÅL 3: Kommunen fokuserer på at gøre det mindre ressourcekrævende for leverandører at udarbejde tilbud samt at sikre en større kvalitet i de afgivne tilbud. Initiativer og og redskaber til at nå målet Kommunens udbudsmateriale og aftaler bygger i videst muligt omfang på standardiserede skabeloner. Kommunen indgår i et samarbejde med Indkøbsfællesskabet Nordsjælland og om muligt - med øvrige kommuner om at opbygge skabeloner for udbudsmateriale. MÅL 4: Kommunen sætter fokus på at igangsætte initiativer, der skal sikre en systematisk og løbende opfølgning på de enkelte aftaler (kontraktstyring) med henblik på at få den optimale værdi ud af aftalerne samt at sikre den fornødne tilpasning af den enkelte aftale. Initiativer og og redskaber til at nå målet Kommunen vil sætte fokus på at opbygge de fornødne kompetencer og procedurer i kommunen til at foretage en opfølgning på den enkelte aftale Kommunen vil indgå i en positiv og konstruktiv dialog med leverandøren/leverandørerne på den enkelte aftale i hele aftalens løbetid MÅL 5: Kommunen vil arbejde på at indgå balancerede aftaler med henblik på at opnå konkurrencedygtige priser og et positivt samarbejde i aftaleperioden. Initiativer og og redskaber til at nå målet I forbindelse med udarbejdelse af materiale til konkurrenceudsættelse af opgaver vil kommunen fokusere på at opstille balancerede krav. Det kan fx indebære en hensigtsmæssig balance mellem pris og kvalitet og en hensigtsmæssig balance mellem krav og kutymer på markedet. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 11

95 4 Nytænkning og vækst: Helsingør Kommune vil arbejde på at afprøve nye metoder for konkurrenceudsættelse, indgå i nye samarbejdsrelationer med private leverandører og offentlige aktører samt udfordre leverandørmarkedet med nye udbudsområder med henblik på at skabe vækst i kommunen. Kommunen anvender traditionelle udbud primært til køb af standardiserede ydelser. Kommunen sætter endvidere fokus på at udnytte det store potentiale for vækst i kommunen, der er forbundet med dels at afprøve nye metoder for konkurrenceudsættelse, dels at indgå i nye samarbejdsrelationer med private leverandører og offentlige aktører og dels at udfordre leverandørmarkedet med nye udbudsområder. MÅL > RETTET INTERNT MOD KOMMUNEN MÅL > RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL > RETTET BÅDE INTERNT MOD KOMMUNEN OG RETTET MOD ERHVERVSLIVET MÅL 1: Kommunen vil løbende være opmærksom på at anvende nye metoder for konkurrenceudsættelse. Initiativer og og redskaber til at nå målet Den nye udbudslov har åbnet op for en lettere adgang til en række udbudsformer, herunder bl.a. dynamiske indkøbsprocesser, udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Kommunen vil løbende undersøge mulighederne for at bruge forskellige indkøbsmetoder/-processer. Kommunen vil afprøve leverandørlister på såvel konkurrenceudsættelse af bygge- og anlægsopgaver som på udvalgte varer og tjenesteydelser. På leverandørlister angiver lokale og ikke lokale leverandører interesse for udførelse af fremtidige opgaver/levering af varer indenfor et nærmere bestemt område. Helsingør Kommune har leverandørlister, som du kan tilmelde dig via kommunens hjemmeside. SIDE 12 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

96 Har du forslag til nye udbudsområder? Så kontakt udbudsafdelingen i Helsingør Kommune. MÅL 2: Kommunen er åben over for at indgå i nye samarbejdsrelationer både i relation til private leverandører og i relation til offentlige aktører. Initiativer og og redskaber til at nå målet Kommunen har fokus på et øget samarbejde med private aktører, herunder Offentlig Privat Partnerskab (OPP), In-house aftaler m.m. Kommunen vil løbende overveje at invitere virksomheder til et aktivt samspil om nytænkning og forbedring af kommunens opgaveløsning. Kommunen har fokus på et øget samarbejde med offentlige aktører, herunder bl.a. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), kommunale indkøbsfællesskaber og regioner. MÅL 3: Kommunen vil løbende overveje at konkurrenceudsætte nye områder af kommunens opgaveløsning. Initiativer og og redskaber til at nå målet Nye tiltag vil løbende blive evalueret med henblik på at optimere den fremtidige strategi for udbud og indkøb i kommunen. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 13

97 5 og Samfundsansvar, bæredygtige indkøb og etiske krav: Helsingør Kommune har som modelarbejdsgiver fokus på at sikre uddannelses- og praktikpladser, ordentlige løn- og arbejdsforhold, at opnå mindst mulig belastning af miljø klima samt at overholde etiske krav. MÅL > RETTET MOD ERHVERVSLIVET PARTNERSKABSAFTALER OM UDDANNELSES- OG PRAKTIKPLADSER Helsingør Kommune anvender partnerskabsaftaler med henblik på at skaffe uddannelses- og praktikpladser til elever på Erhvervsskolen Nordsjælland, der er bosat i Helsingør Kommune. Partnerskabet danner grundlag for en dynamisk model, som kontinuerligt kan tilpasses det aktuelle behov for uddannelses- og praktikpladser i kommunen. Partnerskabsaftalerne har til formål at: Skabe praktikpladser til praktiksøgende elever med henblik på at fastholde elever i uddannelse på erhvervsuddannelser og forebygge frafald Sikre fremtidig kvalificeret arbejdskraft gennem en tidlig indsats for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne hos folkeskoleelever, forældre, lærere og vejledere. Partnerskabsaftalerne kan udvides til at omfatte flere formål. Partnerskabsaftaler indgås som udgangspunkt mellem Helsingør Kommune, Erhvervsskolen Nordsjælland, UU-Øresund og relevante erhvervsorganisationer. Praktikpladserne skabes hos virksomheder i kommunen, som er medlem af de erhvervsorganisationer, der er en del af partnerskabsaftalen. Partnerskabsaftalen kan læses i sin helhed i på kommunens hjemmeside. Partnerskabsaftale: Med en partnerskabsaftale kan Helsingør Kommune og erhvervslivet bedre samarbejde om praktikpladser, der matcher det aktuelle behov. SIDE 14 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

98 Arbejdsklausuler: Lige vilkår sikrer lige konkurrence. Derfor anvender Helsingør Kommune arbejdsklausuler i vores aftaler. ARBEJDSKLAUSUL Helsingør Kommune anvender samme arbejdsklausul i alle bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelsesaftaler. Den anbefalede model påtænkes indledningsvist anvendt i de aftaler, der ikke bliver udbudt i samarbejde med andre kommuner. Formålet er at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold, samt at alle leverandører reelt konkurrerer på lige vilkår, når de byder på opgaver hos kommunen. Udsnit af arbejdsklausulen: Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Leverandøren skal sikre, at leverandøren og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. Kontrol foretages af dokumentation (skrivebordskontrol). Der foretages endvidere en udgående kontrol med såvel anmeldte som uanmeldte besøg på arbejdspladsen. Arbejdsklausulen kan læses i sin helhed i på kommunens hjemmeside. På hjemmesiden kan leverandører endvidere finde vejledning i brugen af arbejdsklausulen, herunder fx hvilken konkret dokumentation kommunen typisk efterspørger. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 15

99 BÆREDYGTIGE INDKØB Helsingør Kommune ønsker at påtage sig et medansvar for en bæredygtig udvikling ved at stille relevante krav til miljø og energiforbrug i udbud og indkøb. Hensynet til miljøet inddrages på lige fod med andre hensyn, når Helsingør Kommunes udbud og indkøb planlægges og gennemføres. I praksis vil Helsingør Kommune: Fokusere på at vælge varer og tjenesteydelser, der under produktion, brug og bortskaffelse har en mindst mulig belastning på miljø, klima og arbejdsmiljø. Øge andelen af indkøb af bæredygtige varer og tjenesteydelser ved at følge de anbefalinger og vejledninger, der kommer fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og andre myndigheder om bæredygtige indkøb. Gøre det så enkelt som muligt at foretage bæredygtige indkøb ved at bruge eksisterende standarder, fx det nordiske miljømærke Svanen og EU s miljømærke EU-Blomsten. Kræve relevant dokumentation, fx i form af licens til Svanemærket eller EU-Blomsten, for at sikre at kravene til de bæredygtige varer og tjenesteydelser overholdes. For yderligere information henvises til Helsingør Kommunes Klimaplan fra 2009 udarbejdet af Center for Teknik, Miljø og Klima. Bæredygtige indkøb: Fra er CO2-udledningen for Helsingør Kommune som virksomhed reduceret med tons CO2. Det svarer til CO2-udledningen fra en gennemsnitlig benzinbil, der har kørt mere end én gang rundt om jorden SIDE 16 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

100 ETISKE KRAV Helsingør Kommune stiller i ethvert udbud krav om og forudsætter, at leverandøren og dennes underleverandører overholder konventioner tiltrådt af Danmark inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder blandt andet følgende grundlæggende ILO-konventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155). Det forudsættes endvidere, at leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I visse situationer, hvor leverandører i sit virke for Helsingør Kommune har direkte kontakt med børn og unge i kommunen, skal leverandøren kunne dokumentere, at de involverede medarbejdere ikke er straffet for sædelighedsforbrydelser eller lignende forhold, som gør dem uegnede til opgaven. Manglende overholdelse af sådanne bestemmelser anses som væsentlig misligholdelse af kontrakten. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 17

101 SAMARBEJDSPARTNERE Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen Selvejende institutioner kan beskrives som frivillige organisationer, der indgår et tæt samarbejde med en kommune. Ofte vil den selvejende institution indgå en driftsoverenskomst med en kommune, hvori rammer, opgaver, drift og økonomi er beskrevet. Helsingør Kommune vil arbejde på at indgå aftaler med kommunens selvejende institutioner om fremadrettet at tilslutte sig kommunens indkøbsaftaler. Herved sikres størst mulig volumen på aftalerne og konkurrencedygtige priser til både kommunens institutioner og til de selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunen. Nordsjællands Park & Vej (NSPV) Nordsjællands Park & Vej er et fællesskab mellem Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune, som har overtaget løsningen af en række anlægs-, driftsog vedligeholdelsesopgaver på Park og Vej-området. NSPV er et 60 selskab i henhold til den kommunale styrelseslov og er underlagt de udbudsretslige regler, som gælder for kommunerne. Det betyder, at NSPV løbende udbyder varer og tjenesteydelser. Helsingør Kommune assisterer NSPV med at gennemføre udvalgte udbud. Udbudte ydelser fremgår af NSPV s hjemmeside og af kommunens hjemmeside. Forsyning Helsingør A/S Forsyning Helsingør A/S er et aktieselskab ejet af Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør servicerer private husstande og det private erhvervsliv i Helsingør Kommune med el, vand og varme. Forsyning Helsingør bortskaffer endvidere affald og varetager opgaver med spildevand. Forsyning Helsingør A/S er undergivet reglerne i Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Udbudte ydelser fremgår af Forsyning Helsingør A/S hjemmeside og af kommunens hjemmeside. SIDE 18 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

102 Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN) og samarbejde med øvrige indkøbsfællesskaber Helsingør Kommune deltager i Indkøbsfællesskabet Nordsjælland (IN), der består af 12 kommuner, der deler viden og ressourcer primært med sigte på at gennemføre udbud. Samarbejdet sikrer de deltagende kommuner et forøget antal gennemførte udbud og en større markedskraft gennem fælles volumen. Statens- og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) Statens og Kommunernes Indkøbs Service er en indkøbscentral, der har til formål at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb i Danmark blandt andet ved at indgå rammeaftaler, der er med til at sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser i den offentlige sektor. Helsingør Kommune tilslutter sig som udgangspunkt såvel forpligtende som uforpligtende SKI aftaler dels med henblik på at opnå konkurrencedygtige priser og dels med henblik på at sikre, at antallet af kommunens indkøbsaftaler stiger med en optimal anvendelse af kommunens ressourcer. Statens Indkøbsaftaler Statens Indkøb, der ligger under Moderniseringsstyrelsen, gennemfører udbud primært beregnet på statslige institutioner, men kommunerne kan også benytte sig af en del af aftalerne. Helsingør Kommune har fokus på at øge samarbejdet med private aktører. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 19

103 VARER OG TJENESTEYDELSER Når Helsingør Kommune køber ind, er det vigtigt at sikre, at borgernes penge forvaltes bedst muligt. Offentlige myndigheders indkøb reguleres af forskellige regelsæt afhængig af hvilke ydelser, der købes, og ydelsens værdi. For løbende kontrakter beregnes værdien som udgangspunkt over 48 måneder. Eventuelle optioner indregnes i kontraktsummen. 1) Alle ydelser, der ikke er undtaget fra udbudsloven, og som ikke er en del af light-regimet Denne kategori omfatter en lang række af varer og tjenesteydelser, herunder bl.a. it-ydelser, arkitektvirksomhed, konsulentydelser og bygningsrengøring. Ydelser i denne kategori reguleres af regler i Udbudslovens afsnit 2, såfremt den samlede ydelse overstiger en anslået kontraktværdi på ca. 1,5 mio. kr. eksklusive moms. Tærskelværdien reguleres hvert andet år. Ydelserne skal annonceres i en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende. 2) Light-regimet Denne kategori omfatter en række tjenesteydelser, herunder bl.a. hotel- og restaurationsydelser og administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kulturelle område. Ydelser i denne kategori reguleres af Udbudslovens afsnit 3, såfremt den samlede ydelse overstiger en omkostning på ca. 5,5 mio. kr. Tærskelværdien reguleres hvert andet år. Reglerne i Udbudslovens afsnit 3 er mere lempelige end reglerne i afsnit 2. Ydelserne skal annonceres i Den Europæiske Unions Tidende. 3) Indkøb under tærskelværdierne i punkt 1 og 2 ovenfor med klar grænseoverskridende interesse Denne kategori omfatter varer og tjenesteydelser, der ligger under tærskelværdierne i punkt 1 og 2, og hvor kommunen konkret vurderer, at virksomheder i andre medlemsstater kan have en interesse i at byde på kontrakten. Ved vurderingen om klar grænseoverskridende interesse lægges vægt på kontraktens genstand, kontraktens anslåede værdi, kontraktens varighed, forholdene i den pågældende branche - herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis - samt det geografiske sted, hvor kontrakten skal udføres. Ydelser i denne kategori reguleres af Udbudslovens afsnit 4. Ydelserne skal annonceres på Udbud.dk. 4) Ydelser, der ikke er omfattet af punkt 1 3, og som har en anslået værdi over kr. Kommunen skal sikre sig, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår. Det kan eksempelvis ske ved, at kommunen: Gennemfører en markedsafdækning og på grundlag af denne indhenter ét tilbud Indhenter to eller flere tilbud, (krav om begrundelse ved indhentning af mere end 3 tilbud af hensyn til transaktionsomkostningerne) Annoncerer på udbud.dk eller på kommunens hjemmeside Kommunen skal handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed i for- SIDE 20 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

104 valtningen, herunder forbuddet mod varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincippet. Der er ikke et krav om, at ydelser i denne kategori skal annonceres. Kommunen har fokus på at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). Ydelser i denne kategori reguleres af Udbudslovens afsnit 5. 5) Ydelser over kr. men under kr. Kommunen har truffet beslutning om, at retningslinjerne under punkt 4 finder anvendelse. 6) Ydelser fra 0 kr. til kr. Kommunen skal handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om saglighed i forvaltningen, herunder forbuddet mod varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincippet. Der et ikke et krav om, at ydelser i denne kategori skal annonceres. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 21

105 BYGGE OG ANLÆG Helsingør Kommune har vedtaget følgende retningslinjer for udvælgelse af håndværkere til udførelse af bygge- og anlægsopgaver i Helsingør Kommune, herunder også retningslinjer for valg mellem forskellige entrepriseformer. 1) Byggeri fra 0 kr. til kr. Udvælgelsen af leverandører sker ud fra en konkret faglig vurdering, der foretages af kommunens ansvarlige projektleder uden forudgående indhentelse af flere tilbud. Kommunen kan undtagelsesvist beslutte at indhente flere tilbud på en opgaves udførelse, fx hvis den indhentede pris ikke vurderes at være konkurrencedygtig. 2) Byggeri fra kr. til 3 mio. kr. Kommunen anvender som udgangspunkt leverandørlister. Alle leverandører, der ønsker at levere ydelser til Helsingør Kommune, kan komme på en leverandørliste, såfremt de opfylder fastsatte krav. Når kommunen skal have udført bygge- og anlægsarbejde, udvælges leverandørerne som udgangspunkt fra denne liste. Leverandørlister forventes bl.a. at sikre overblik over markedet, afprøvning af markedet samt at de leverandører, der anvendes, ikke er de samme over en årrække. Der vil formentlig være opgaver under 3 mio. kr., hvor anvendelsen af leverandørlister ikke vil være hensigtsmæssig. Det kan fx være i situationer, hvor udførelsen af en opgave kræver særlig specialviden, som ikke er på leverandørlisten, eller hvor der ikke vil være nok konkurrence på leverandørlisten. I disse situationer gennemføres i stedet en offentlig eller begrænset licitation. Kommunen har fokus på at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne). 3) Byggeri fra 3. mio. kr. 38. mio. kr. Området reguleres af Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, der foreskriver, at der skal gennemføres en licitation, herunder: Offentlig licitation Begrænset licitation uden prækvalifikation (indbudt licitation) eller Begrænset licitation med prækvalifikation. I forbindelse med hver licitation foretages en konkret afvejning af, om kommunen anvender indbudt licitation eller begrænset licitation med prækvalifikation. Kommunen har fokus på at sikre gennemsigtigheden (hvilke opgaver kommunen konkurrenceudsætter, hvilke leverandører inviteres til at byde på en opgave, hvilke leverandører udfører opgaverne), såfremt der anvendes begrænset licitation uden prækvalifikation. 4) Byggeri over 38. mio. kr. Udbud gennemføres i henhold til direktivets detaljerede regler. 5) Retningslinjer for valg ml. fagentrepriser, storentrepriser mm. Fagentrepriser anvendes som udgangspunkt. Ved meget store og/eller komplekse opgaver kan der blive taget konkret stilling til valg af entrepriseform, herunder fag-, stor-, hoved- og totalentreprise. SIDE 22 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

106 LEASING Alle leasingaftaler skal følge Helsingør Kommunes principper for økonomistyring. Før en leasingaftale kan indgås, skal leasinggivers indkøb af leasingaktivet have været konkurrenceudsat efter de gældende udbudsregler og den gældende indkøbspolitik. Konkurrenceudsættelsen kan evt. være foretaget på forhånd af Udbud og Indkøb i form af en rammeaftale, som kan anvendes til den efterfølgende leasing. Da indgåelse af leasingaftaler binder de følgende års driftsbudgetter, og dermed har betydning for Kommunens samlede likviditet, skal en beslutning om indgåelse af en leasingaftale godkendes af Økonomiudvalget såfremt: 1. Kontantprisen overstiger 1 mio. kr., eller 2. Aftalens løbetid er længere end 5 år. Alle leasingaftaler skal godkendes af enhedens centerchef og Udbud og Indkøb, og efterfølgende underskrives af Centerchefen for Økonomi og Ejendomme og centerchefen for det center, der indgår aftalen. Ønsker din enhed at indgå en leasingaftale, henvises du til at kontakte Udbud og Indkøb så tidligt i processen som muligt med henblik på rådgivning i forbindelse med den konkrete leasingaftale. Finansiel leasing Ved finansiel leasing opnår kommunen finansiering af og ejendomsret til det leasede ved leasingaftalens udløb. Leasinggiver køber aktivet og leaser det til kommunen. Kommunen forpligter sig til at købe eller sørge for en køber til aktivet efter leasingaftalens ophør. Leasingaftalen svarer derfor til afbetaling på et køb. Leasingaftalen løber normalt i en længere periode med uopsigelighed. Der indgås ikke finansielle leasingaftaler for aktiver under kr. Restværdien må ikke være under kr. ved leasingaftalens udløb. Denne regel fraviges kun for aktiver omfattet af rammeaftaler. Ophør af kontrakten skal foregå via Center for Økonomi og Ejendomme, der aftaler med det pågældende center, hvorvidt centeret ønsker at overtage aktivet til kontraktens aftalte restværdi, eller om aktivet ønskes videresolgt til tredjemand. Der findes som udgangspunkt to typer af leasing operationel leasing og finansiel leasing. Operationel leasing Ved operationel leasing opnår kommunen finansiering af og brugsret til det leasede. Leasinggiver køber aktivet og leaser det til kommunen. Leasingydelsen er udtryk for aktivets brugsværdi. Kommunen forpligter sig ikke til at købe aktivet efter leasingaftalens ophør, og kommunen får derfor ikke ejendomsret til aktivet. Leasingaftalen vil derfor stort set svare til at leje en genstand. Alle person- og varebiler under 3500 kg. anskaffes i Helsingør Kommune gennem operationel leasing. Udbud og Indkøb kan dog i særlige tilfælde godkende anden anskaffelsesform. // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune // SIDE 23

107 UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK SAMT HANDLEPLAN FOR HELSINGØR KOMMUNE UDGIVELSESÅR 2015 SIDE 24 // Udbuds- og Indkøbspolitik for Helsingør Kommune //

108 Bilag: 8.1. Anlægsregnskab - Personalecomputere til pædagogisk personale Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 64401/16

109

110

111 Bilag: 9.1. Ansøgning fra Skorpebørnehaven Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 98997/16

112 Helsingør Kommune Ålsgårde d. 2/ Birkedalsvej Helsingør Att. Peter Arhnung Ansøgning om opnormering og optagelse af yngre børn i Skorpebørnehaven, Ndr. Strandvej 129, 3150 Hellebæk På baggrund af telefonsamtale den 1. april 2016 anmoder vi hermed om en opnormering på 1 barn, således at Skorpebørnehave fremover har en normering på max. 24 børn. Hertil påtænkes at udvide personalegruppen fra 25 medhjælpertimer til 37 pædagogtimer. Skorpebørnehaven er en privat børnehave under dagtilbudsloven. Børnehaven er i dag normeret til 23 børn. Børnehaven har åbent mandag til fredag fra kl :00. Hverdagen i Skorpebørnehaven bygger på et tæt forældresamarbejde, som udmønter sig i en meget engageret forældregruppe, der tager del i arbejdsdage, sociale arrangementer, og som giver en hjælpende hånd i forhold til praktiske gøremål og lignende. Skorpebørnehaven er en integreret del af Skorpeskolen, og vi har 146 km2 i enden af længen til hovedhuset. Vi har glæde af skolens faciliteter, såsom gymnastiksal, musiklokale og dejlige udeområder. Ved overgang fra børnehave til skole, har vi et tæt og givende samarbejde, som viser sig ved, at de kommende skolebørn får en tryg start i skolen. De kender allerede området, klasselæreren og lokalerne. Vi holder fællesarrangementer med skolen som fx Julebazar, bålfest og fødselsdagsfest. I skolen og i Skorpebørnehaven har vi madordning. Hver dag bliver der serveret lækkert og sundt økologisk mad. Vores pædagogiske hverdag Helt grundlæggende ønsker vi en hverdag med børnene, som er baseret på varme og glæde, samt gode og sjove oplevelser sammen. Det hele barn, med den brede almene viden, er vores pejlemærke. Børnene skal hver dag hentes af forældrene, mættet af nærvær, indtryk, leg og viden. Vores succesrate er glade og afbalancerede børn hver dag.

113 Den pædagogiske hverdag bærer præg af høj faglighed. På baggrund af de pædagogiske læreplaner tilrettelægges en stimulerende og udviklende hverdag for børnene med fokus på læring og leg. Vi sætter fokus på det enkelte barns interesser og kunnen. Vi understøtter motivationen for at lære og højne troen på sig selv. Vi vil motivere børnene til at se og opdage egne evner. Alle er gode til noget og kan noget særligt. Det skal øves. Alle har mulighed for at udvikle nye kompetencer, det skal prøves. Vi veksler mellem at øve det trygge og udfordre det ukendte eller svære. Vi er observatører og er opmærksomme på, hvordan hvert enkelt barn synes, det er sjovt at lære. Samtidig vil vi lære dem, at forskelligheder værdsættes og anerkendes. Kort sagt vil vi gerne samle på succeshistorier. Det vi tror på, kan blive til virkelighed Da vi har sø, skov og strand lige i baghaven, bruger vi ofte naturen som legeplads og læringsplatform. Vi benytter os endvidere af lokalmiljøets mange tilbud om aktiviteter, så som Strandlegepladser, Kulturværftet, Kronborg, Søfartsmuseet og mange andre. Personale gruppen i Skorpebørnehaven består af: Camilla Burin Ratzlaff Leder 37 t. Mette Becher Scott Pædagog 37 t. Peter Dannemand Petersen Pædagogmedhjælper 37 t. Ny medarbejder Pædagog 37 t. Begrundelse for ansøgning om opnormering Vi ønsker fortsat at værne om det enkelte barn og det nære fællesskab, som Skorpebørnehaven repræsenterer. Vores opmærksomhed er rettet mod, at alle børn skal have mulighed for at danne kammeratskabsrelationer og blive en del af et meningsfyldt børnefælleskab. Vi vil gerne optimere fællesskabet og muligheden for kammeratskab, ved at søge om opnormering på 1 barn. I forhold til den pædagogiske hverdag i børnehaven, øges mulighederne for opdeling af børnene i aldersopdelte aktiviteter såsom samling, skolegruppe, sproggruppe, Læselegs grupper, leg med IT, længere ture m.m. Samtidig ses også muligheden for tilførsel af personalekvalifikationer og ressourcer til børnehaven, samt en øget pædagogisk sparring. Dette giver en større mulighed for udvikling af børnehaven og derfor også en større mulighed for at skabe et nærværende, inspirerende og fagligt miljø for børnene. Det vil højne det psykiske arbejdsmiljø og bidrage til, at Skorpebørnehaven vil være en

114 mere attraktiv arbejdsplads for nuværende og fremtidige medarbejdere, i et hus med en i øvrigt lille kontaktflade udadtil. Endvidere vil vores lille personalegruppe være mindre sårbar i forhold til sygdom og afvikling af afspadsering. Forøgelsen af timer, vil mindske de nuværende krav til den enkelte medarbejder og skabe flere ledelsestimer. Begrundelse for ansøgning om optagelse af børn fra 2,6 år. Vi ønsker ligeledes at ansøge om muligheden for at kunne optage børn i Skorpebørnehaven, fra de er 2,6 år. På Skorpeskolen har vi søskendeprioritet både i skolen og i børnehaven. Vi ønsker at kunne samle familier, for at skabe en rød tråd i børnenes- og familiernes hverdag. Da vi er en lille børnehave, er vi økonomisk sårbare overfor tomme pladser. Det er derfor nødvendigt for os, at få fyldt samtlige pladserne op, så snart de kommende skolebørn overgår til førskoleforløb med udgangen af april. Det medfører, at hvis et søskendebarn fylder 3 år efter maj, så kan vi først tilbyde dem en plads året efter. Tilmed ønsker vi en homogen børnehavegruppe med optimalt lige mange, så vidt muligt, drenge og piger i hver aldersgruppe. Samtidig har vi en meget lang venteliste, som vi også gerne vil tage hensyn til, da vi har børn, som har været opskrevet siden de blev født. At kunne optage børn fra 2,6 vil optimere vores optagelsesmulighederne, både for kommende søskende børn og venteliste, men også for at i møde komme homogene børnegrupper. Vores optagelsesgrundlag bliver simpelthen for spinkelt, når vi kun kan optage børn, som fylder eller er fyldt 3 år i maj. Skulle du have spørgsmål til ansøgningen, er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf eller pr. på bornehaven@skorpeskolen.dk Med venlig hilsen Camilla Burin Ratzlaff Leder af Skorpebørnehaven

115 Bilag: Retningslinjer for magtanvendelse - Dagtilbud og Skoler 2014.DOC X Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 97700/16 Fusion ID: Bilag Retningslinjer for magtanvendelse - Dagtilbud og Skoler 2014.DOCX kunne desværre ikke findes.

116 Bilag: ansøgningsskema til fritidspas marts 2016 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 75831/16

117 Helsingør Kommune SSPK-organisationen Rønnebær Allé Helsingør Tlf.: INDSTILLING TIL FRITIDSPAS sendes til SSPK inden start på fritidsaktivitet Kriterier for indstilling og tildeling af et Fritidspas Information og vejledning til indstiller og forældre/værge Målgruppen for Fritidspas er sårbare og udsatte børn og unge 1 i Helsingør Kommune, primært i alderen år, hvor økonomisk støtte kan have en forebyggende effekt, i forhold til at det skønnes, at børnene og de unge er i risiko for at få større sociale problemer. I 2016 kan flygtninge børn og unge mellem ca. 6 og 25 år få fritidspas med henblik på integration Målet for barnets deltagelse er at sikre en højere grad af mulighed for tilknytning til sociale fællesskaber og derved styrke barnets sociale netværk samt øge trivslen. Det er vigtigt, at barnet/den unge tilmeldes et hold med jævnaldrene samt et hold, som nogenlunde svarer til barnets/den unges gældende niveau. Tilbuddet er som udgangspunkt aktuelt for ikke-foreningsaktive børn. Dog kan det ud fra det enkelte barn/den enkelte unge begrundes, hvorfor tildeling af et fritidspas til et i forvejen foreningsaktivt barn/ung bør være aktuelt. Fritidspas kan som udgangspunkt tildeles i op til 2 år. I enkelte tilfælde kan perioden dog forlænges, hvis det skønnes, at fortsat deltagelse er afgørende for barnets fortsatte trivsel og udvikling. Ca. hver 6. måned vil der finde et opfølgningsmøde sted mellem forældre og en SSPK-vejleder Træneren er velkommen, hvis forældrene/den unge ønsker det. Formålet vil være at drøfte status for Fritidspasforløbet, hvor der vil være mulighed for at drøfte udvikling og forløb samt tage en snak, om alt forløber som det skal, eller om der evt. er noget, som familien har brug for hjælp til, spørgsmål m.m. Det er en forudsætning, at familien skal kunne kontaktes gennem perioden for Fritidspas. Er der udskiftning i telefonnumre, skal forældrene meddele dette til SSPK. Kan SSPK ikke komme i kontakt med familien, ophæves fritidspasset. Anvender barnet/den unge ikke længere sit Fritidspas, skal dette ligeledes straks meddeles til SSPK. Skemaet næste side udfyldes og underskrives af indstiller/forældre og indsendes til SSPK som behandler ansøgningen. SSPK giver svar til indstiller inden for én uge, hvorefter indstilleren henvender sig til forældrene. Det er indstilleren og familien, som skal sørge for at få barnet meldt ind i klubben/foreningen. Ansøgningsskemaet sendes til SSPK sekretariatet, Anja Enggaard, aen35@helsingor.dk, tlf Udsatte børn og unge befinder sig på Børnelinealen i det gule felt og er kendetegnet ved: Børn med specifikke behov af kronisk/længerevarende karakter, samt truede børn i Servicelovens forstand dvs. børn med væsentlige behov for støtte.

118 Ansøgning Oplysninger om den person, der ansøges om fritidspas til Navn: Adresse: Cpr.nr.: Navn på skole: Oplysninger om den aktivitet, der søges tilskud til Aktivitet: Forening: Hvornår (ugedag og tidsrum): Hvad koster det årligt (kontingent): Behov for udstyr (hvilket udstyr og pris): Behov for enkelarrangement, stævner e.l.: Hvorfor søges der om fritidspas (Fritidspas kan som udgangspunkt tildeles et ikke-foreningsaktivt barn, når det skønnes, at deltagelse i fritidsaktiviteter vil kunne være afgørende for barnets fysiske, psykiske eller sociale udvikling) Er barnet/den unge i forvejen foreningsaktiv? Ja Nej

119 Hvis ja, begrund hvorfor tildeling af Fritidspas vurderes nødvendigt/aktuelt i forhold til barnets/den unges fortsatte trivsel. (f.eks. indtægtsnedgang hos forældrene) Vurderinger (foretages af indstiller) Ja Nej Bemærkninger Behov for pædagogisk støtte 2 : Forældreinddragelse: Flygtning indenfor integrationsperioden* Ca. 6 år til ca. 25 år Der ydes ikke pædagogisk bistand fra SSPK Forældreoplysninger Mors navn: tlf.nr Mail: Fars navn: tlf.nr. Mail: Indstillet af Navn Stilling Tlf.nr. Mail: Underskrifter: Indstillingsperson: Forældre/værge: 2 Hvis det enkelte barn eller dets familie ikke i forvejen har kendskab til foreningslivet, kan den økonomiske bevilling suppleres med pædagogisk støtte af en kontaktperson eller SSPK Fritidsvejlederen, og dermed sikre en god og tryg start i foreningslivet. Pædagogisk støtte af SSPK Fritidsvejlederen er en integreret funktion i SSPK Teamet og koordineres af SSPK sekretariatet.

120 Udfyldes af SSPK Bevilget tilskud til kontingent (beløb): Bevilget tilskud til udstyr (hvilket og beløb): Bevilget tilskud til andet (hvad og beløb): Periode for bevilling: Opfølgning skal ske (tidspunkt): SSPK-Fritidsvejleder: Afslag på ansøgning: Behandlet af, den

121 Bilag: Evaluering af Fritidspas - mail Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 11. april Kl. 18:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 60569/16

122 Center for Børn Unge og Familier Birkedalsvej Helsingør Mob Dato 29. januar 2016 Sagsbeh. Kristine Skyhøj Evaluering af Fritidspas Formidling af effekt og effektivitet - samt anbefalinger og opmærksomhedspunkter til fremadrettet målretning af tilbuddet Evaluering og rapport udarbejdet af Kristine Skyhøj Nielsen, cand.mag Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier Januar 2015

123 Indhold Opsummering... 3 Indledning... 4 Baggrund... 4 Formål med evaluering... 4 Metode og datagrundlag... 4 Indledende opmærksomhedspunkter omkring interviewundersøgelsen... 5 Faktuelle oplysninger... 6 Evalueringskriterier... 9 Resultater Baggrund Fastholdelse i aktiviteten Stabilt fremmøde Etablering af nye venskaber Tegn på øget trivsel Betydningen af fortsat deltagelse Kontakt til indstillere Udtalelser fra Job og Uddannelse Yderligere opmærksomhedspunkter Konklusion og perspektivering

124 Opsummering Evalueringen af Fritidspas peger på, at brugerne af Fritidspas i meget høj grad har draget et positivt udbytte ud af den tid, de har været i deres aktivitet. Særligt fremgår det, at børnene/de unge gennem deres aktivitet har opnået større selvværd og selvtillid og tilmed fået skabt et bredere netværk. Data omkring kvantitative fakta indsamles meget systematisk i SSPK, hvilket har muliggjort mange af de statistikker, som løbende fremgår i rapporten. Det er dog uklart, om tilbuddet anvendes optimalt i forhold til den tænkte målgruppe. I projektbeskrivelsen er der lagt vægt på, at Fritidspas skal være målrettet sårbare og udsatte børn. Undersøgelsen peger i retning af, at Fritidspas i høj grad tildeles børn og unge med anden etnisk baggrund grundet forældres lave indkomst og hvor udbyttet i høj grad er integration, sprogtilegnelse og det at lære sociale spilleregler. Endvidere tyder undersøgelsen på, at mange af de børn og unge, som får tildelt et Fritidspas, i forvejen er foreningsaktive, hvilket angiveligt rækker ud over den tænkte målgruppe. Der synes generelt at være behov for en strammere procedure omkring indstillinger og mere opfølgning på selve brugen af tilbuddet, således at tilbuddet anvendes mere målrettet og effektivt, hvilket fremgår af afsnittet omkring fremadrettede anbefalinger. Til trods for den brede målgruppe, synes der at være tale om et tilbud, som kommer rigtig mange familier til gavn. Blot opfordres der til, at det præciseres over for de fagfolk, der kan indstille til et Fritidspas, hvilken målgruppe man præcis ønsker at tilbyde ordningen. 3

125 Indledning Center for Børn, Unge og Familier fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af ordningen Fritidspas. Baggrund SSPK i Helsingør Kommune tilbyder Fritidspas til sårbare, udsatte børn og unge bosiddende i kommunen, primært i alderen år, og hvor økonomisk støtte kan have en forebyggende effekt i forhold til at det skønnes, at de (børnene og de unge, red.) er i risiko for at få større sociale problemer 1. Der er ikke et krav, at barnet/den unge er sårbare eller udsatte i Servicelovens forstand. (dvs. sårbarheden/udsatheden behøver ikke at være så alvorlig, at der er behov for en foranstaltning) 2. Fritidspas er en forebyggende ordning, der giver målgruppen mulighed for, gratis at deltage i en fritidsaktivitet i en af Helsingør Kommunes foreninger eller kommunale tilbud i op til 2 år, hvorefter familien selv må betale. Tilbuddet er aktuelt for ikke-foreningsaktive børn. Indsatsen differentierer mellem pædagogisk råd og vejledning og økonomisk støtte sammensat i forhold til barnets/den unges behov. Målet for barnets deltagelse er at sikre en højere grad af mulighed for tilknytning til sociale fællesskaber og derved styrke barnets sociale netværk og øge trivslen. I dag foregår proceduren omkring tildeling af et Fritidspas ved, at en kommunalt ansat fagperson (herefter benævnt indstiller ) udfylder et skema, som sendes til SSPK. På baggrund af det udfyldte skema, vurderer SSPK, om indstillingen til et Fritidspas kan godkendes. Det er den enkelte indstiller, som har ansvaret for at vurdere samt sikre sig, at kravene for tildeling opfyldes. Der er dermed tale om en relativ let procedure for tildeling af Fritidspas, hvor godkendelse sker med udgangspunkt i et udfyldt skema og på baggrund af indstillers vurdering for opfyldelse af kriterier. Formål med evaluering Ordningen Fritidspas har fået tildelt ekstra midler fra politisk side, under forudsætning af, at der udarbejdes en evaluering af projektets effekt for de brugere, der anvender eller har anvendt et Fritidspas. Udgangspunkt for evalueringen er at undersøge relevansen, effektiviteten og effekten, og har til formål at fungere som: 1. Et redskab for kontrol/dokumentation - har Fritidspas den ønskede effekt hvordan bliver det brugt? 2. Et redskab for læring hvordan kan vi fremadrettet sikre os, at Fritidspas opnår den ønskede effekt/anvendes optimalt i forhold til påtænkte målgruppe? På baggrund af det indsamlede datagrundlag, er der sidst i rapporten samlet en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til at målrette tilbuddet fremadrettet. Metode og datagrundlag Rapporten bygger på følgende datagrundlag: 39 semistrukturerede, kvalitative interviews (20 forældre og 19 børn 3 ), understøttet af skaleringsspørgsmål for at kunne rapportere understøttende i procent- og grafform. Kvantitative oplysninger om brugerne af Fritidspas (fra årene ), indhentet fra SSPK, der godkender indstillingerne af Fritidspas. Oplysninger fra samtaler med udvalgte indstillere. Dette for at få afdækket proceduren omkring tildeling af Fritidspas samt eventuelle opmærksomhedspunkter fra personer, der til dagligt har med Fritidspas at gøre. 1 Projektbeskrivelsen Fritidspas til børn og unge, Ibid, Et enkelt barn med autisme har ikke ønsket at deltage i et interview, men har i stedet afgivet en skriftlig besvarelse af interviewspørgsmålene. 4

126 Der har i undersøgelsen har været spredning på følgende aspekter: Fritidspasbrugere: 10 nuværende brugere og 10 tidligere brugere. Etnicitet: 10 familier med dansk etnicitet og 10 familier med anden etnisk baggrund end dansk. Alder: 19 børn og unge i alderen 8-19 år herunder 7 børn på 12 år og derunder samt 13 børn/unge på 13 år og derover 4. Køn: 13 drenge og 7 piger. Indledende opmærksomhedspunkter omkring interviewundersøgelsen Kontakt til respondenter Der har i evalueringsperioden været taget kontakt til mere end 100 familier i forbindelse med 2 forskellige undersøgelsesformål svarende til ca. 25 % af samtlige Fritidspas-indstillinger fra årene I forbindelse med indsamling af data til den primære interviewundersøgelse, blev mere end 60 familier forsøgt kontaktet. Heraf blev der etableret kontakt til 37 familier, hvoraf de 20 har afgivet interview. I forbindelse med en anden undersøgelse at få afdækket årsagen til manglende ibrugtagen af Fritidspas - blev 40 familier forsøgt kontaktet, hvoraf der blev etableret kontakt til 20. Kontakt til familier af anden etnisk baggrund Som det fremgår af tabellen omkring etnicitet s.6, udgør ca. 80 % af brugerne børn og unge med anden etnisk baggrund. Det har i undersøgelsen været en række udfordringer i forhold til at få etableret en kontakt til mange af disse familier, herunder: At mange af de kontaktede familier var sprogligt svære at forstå. At mange af de oplyste telefonnumre ikke længere var i brug. For at løse udfordring omkring de sproglige (og kulturelle) barrierer, engagerede evaluator sig i et samarbejde med etnisk konsulent, Belal Adwan (SSPK), som kunne agere som både bindeled til at etablere en kontakt samt som tolk. På baggrund af dette samarbejde, blev der gennemført 6 interview med tolkebistand. Endvidere blev det erfaret relativt hurtigt i undersøgelsen, at der omkring familier med anden etnisk baggrund synes at være tale om et delvist andet udbytte ved at have fået tildelt et Fritidspas, end hvad angår brugere med dansk baggrund, hvilket vil fremgå senere i rapporten. Af samme årsag har der, for at få et repræsentativt udsnit af begge målgrupper (dansk og anden etnisk baggrund), været interviewet 10 familier fra hver gruppe. Interview af børn/unge Afhængigt af alder, har der været stor variation i dybden på interviewene foretaget af børnene og de unge. Dette understøtter kommentaren tidligere omkring børns kognitive udviklingsstadier og deres evne til at reflektere. De unge over 13, har i langt højere grad været i stand til at udtrykke sig omkring eget udbytte af at deltage i en aktivitet, hvorimod børnene under 13 hovedsageligt kom med faktuelle og altså ikke følelsesbetonede ytringer. Hovedparten af de citater, der er anvendt i rapporten, er derfor primært uddrag af interview fra de unge i alderen Ifølge notat Børneperspektiver fra Danmarks Evalueringsinstitut (2009), sker der en ændring i barnets kognitive udvikling omkring 12 års alderen, hvilket har indflydelse på barnets/den unges evne til at reflektere over spørgsmål af denne årsag, har der i undersøgelsen været fokus på at få repræsenteret en gruppe over og under 12 år. 5

127 Faktuelle oplysninger Alle faktuelle oplysninger er beregnet og vurderet på baggrund af opgivne data fra SSPK. Kønsfordeling Kønsfordeling Antal Procent Antal Procent Antal indstillinger Procent indstillinger indstillinger Drenge % % % Piger % % % I alt % % % Fordeling af etnicitet Fordeling af etnicitet Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal % % % Dansk Antal % % % anden etnisk I alt % % % Indstillinger med pædagogisk støtte Af de indstillinger, der er lavet i årene , ser tallene for pædagogisk støtte ud som følgende: Pædagogisk støtte Pædagogisk støtte fra SSPK Antal Procent Antal Procent Antal Procent 14 11,8 % 4 3,1 % 3 2 % Indstillinger, der vedrører børn/unge fra Baserne Derudover udgør andelen af børn/unge fra Baserne 5 følgende: Børn/unge fra Baserne Antal Procent Antal Procent Antal Procent Børn/unge 9 7,6 % 5 3,9 % 2 1,4 % fra Baserne Samlet set udgør de synligt sårbare/udsatte børn og unge ca. 5 % af Fritidspasbrugerne i perioden Foranstaltning for udsatte unge i Helsingør Kommune i alderen år. 6

128 Bevillinger, som ikke er taget i brug Som det fremgår af tabellen forneden, er der bevilget en række Fritidspas, som aldrig er taget i brug. Antal bevillinger til kontingent og udstyr, som ikke er benyttet. Heraf antal betalte udstyrsregninger, uden efterfølgende kontingentopkrævning. Ikke-anvendte bevillinger Antal Procent Antal Procent Antal Procent % 25 20,3 % % 8 6,8 % 5 4 % 12 8,3 % Dermed udgør det faktiske antal brugere af Fritidspas følgende: Faktiske antal Fritidspasbrugere År Antal (90+) 6 Opfølgning på ikke-anvendte bevillinger I dagene d , blev 40 af de pågældende familier fra år ringet op, med henblik på at følge op på, hvilke årsager der kan være til, at ca. 20 % af bevillingerne ikke tages i brug 20 familier lykkedes det at komme i kontakt med. En stikprøve fra bevillinger givet i 2015 viste hurtigt, at en del af børnene og de unge er startet op i deres aktivitet, men at der blot ikke er registreret nogen opkrævning endnu, hvilket angivelig forklarer den høje procentsats sammenlignet med de andre år. Hvad angår tallene fra 2013 og 2014, svarer 85 % af de adspurgte forældre, at der har manglet en interesse fra børnenes side, enten i den tildelte aktivitet, eller deltagelse i en aktivitet i det hele taget. Derudover er et par unge flyttet hjemmefra (til en anden by), og en enkelt har valgt at prioritere skole og lektier i stedet. Aldersfordeling Som det fremgår af tabellen aldersfordeling næste side, ligger gennemsnitligt 65,5 % af de indstillinger, der er lavet inden for den tænkte målgruppe, som er år. Dermed falder sammenlagt ca. 34,5 % af indstillingerne fra årene uden for den primære målgruppe. 6 Det endelige tal for 2015 kendes endnu ikke, da alle kontingentopkrævninger endnu ikke er registreret jf. undersøgelsen foroven. 7

129 Alder (på oplyste tidspunkt) Årgang Antal Procent Årgang Antal Procent Årgang Antal Procent Aldersfordeling på indstillinger til og med år år % til og med % % % til og med % % % % % Under 10 år % % % Indstillinger i alt Valg af aktivitet fordeler sig som følgende: % % % Valg af aktivitet I alt Procent Fodbold % Svømning ,3 % Boksning % Gymnastik ,1 % Karate ,1 % Tennis ,8 % Musik ,3 % Ridning ,3 % Badminton ,5 % Basket ,3 % Håndbold ,3 % Judo ,3 % Weng Chung ,3 % Billedskole % Jump4fun % Spejder % Drama 2 2 0,5 % Klatring ,5 % Parkour 2 2 0,5 % Amr. Fodbold 1 0,3 % Pigegarde 1 1 0,3 % Skydning 1 1 0,3 % Bordtennis 1 1 0,3 % Cheerleading 1 1 0,3 % I alt % Som det fremgår af tabellen, er fodbold det absolut mest populære valg af aktivitet. Dernæst kommer svømning og boksning som populære valg. 8

130 Evalueringskriterier Med udgangspunkt i evalueringens formål og sigte, er der nedfældet en række evalueringskriterier, som har udgjort grundlaget for udarbejdelsen af interviewguides og undersøgelsen i det hele taget. 9

131 Resultater Indledning Der gøres opmærksom på, at 7 af de adspurgte børn/unge har været foreningsaktive allerede inden de fik tildelt et Fritidspas, hvilket svarer til 35 % af respondenterne. Da det i disse tilfælde ikke har været muligt, specifikt at koble børnenes/de unges udbytte af en aktivitet til Fritidspas, refereres i stedet til deres generelle udbytte af at dyrke en aktivitet. Der gøres endvidere opmærksom på, at resultaterne skal ses i lyset af målbeskrivelsen for ordningen, som retter sig mod sårbare og udsatte børn og unge. Resultaterne vil blive fremlagt med udgangspunkt i de opstillede evalueringskriterier. 1. Baggrund 2. Fastholde i aktivitet 3. Stabilt fremmøde 4. Etablering af venskaber 5. Tegn på øget trivsel 6. Betydningen af fortsat deltagelse 1. Baggrund Hvad håbede forældrene, at deres barn ville få ud af et Fritidspas? For familier med anden etnisk baggrund, handler børnenes deltagelse i en aktivitet i høj grad om integration 8 ud af 10 forældre med anden etnisk baggrund, vægter det integrationsmæssige aspekt utroligt højt. For dem handler børnenes deltagelse i en aktivitet i høj grad om, at børnene/de unge kommer ud og etablerer et nyt netværk, og herigennem lærer danske, sociale spilleregler, kultur og sprog. For danske familier handler Fritidspas i høj grad om at styrke barnets sociale netværk 7 ud af 10 forældre med dansk afstamning, har med deres barns deltagelse i en aktivitet håbet på, at det sociale ville blive styrket, og at deres børn ville få skabt nogle nye relationer. Særligt har der været et par børn med diagnoser, hvor det for forældrene har været vigtigt, at børnene har haft mulighed for at blive gode til noget og blive accepteret på lige fod med andre børn og unge. Gældende for begge målgrupper Samlet set vægter både familier med dansk og anden etnisk baggrund det sociale aspekt højest, dog med nuanceforskelle, som det fremgår overfor. Derudover bliver betydningen af følgende elementer prioriteret højt blandt alle adspurgte familier: Sundhed- alle adspurgte forældre har generelt vægtet sundhed som et parameter. I de fleste tilfælde dog ikke som det afgørende (3 vægtede sundhed som det primære: ønske om at bevare vægttab, forebyggelse mod diabetes samt styrkelse af balance efter hjerneskade). Trivsel generelt. Forbedrede sociale kompetencer og øget netværk. Forebyggelse mod at hænge ud i gademiljøet og boligkvarterer, og i stedet søge mod sunde relationer og aktiviteter. At lære at sætte sig nogle personlige mål. At bruge mindre tid foran computerskærmen, og i stedet komme ud blandt andre børn og unge. 10

132 Er forældrenes forhåbninger om udbytte indfriet? I meget høj grad ud fra de forhåbninger forældre har gjort sig, svarer alle på nær en enkelt, at de alle har kunnet se positive effekter af deres børns forløb. Dog er en del af de tidligere brugere stoppet i deres aktivitet før tid, hvilket fremgår senere af rapporten. Alligevel vurderer forældrene, at forløbet har bibragt noget positivt. En overvejende del af forældrene beretter om, at aktiviteten har med medført et gladere barn. Hvad siger børnene/de unge? Blandt børnene og de unges synes den overordnede begejstring for at deltage i en aktivitet lavere end deres forældres. Dette kan blandt andet skyldes at, ca. 1/3 af børnene fortæller, at de er startet til en aktivitet som følge af et ønske fra deres forældres side. Det var min far, der gerne ville have at jeg gik til noget så jeg ikke bare sad foran computeren (Dreng 15 år). Jeg skulle gå til noget så jeg valgte at gå til badminton med en ven (Dreng 13 år). Dermed har en del af de adspurgte ikke haft en indledende motivation for deltagelse (Til trods for dette, svarer alle de adspurgte børn og unge, at det er, eller har været sjovt at gå til deres aktivitet). Andre er startet fordi deres venner gik til noget. Vennerne betød mest - det var min motivation for at starte (Dreng 15 år). Nogle har håbet på at få nye venskaber, mens andre har håbet på at blive god til noget/lære noget nyt. Jeg kan godt lide at lære noget nyt (Pige 8 år). 35 % har som nævnt været aktive forinden, og har dermed haft en interesse i aktiviteten inden tildeling af Fritidspas. Ikke alle har fået indfriet deres ønsker - det gælder særligt ønsket om at få nogle nye venner. 2. Fastholdelse i aktiviteten Gældende bevillinger Tidligere bevillinger Fortsat aktiv Stoppet i deres aktivitet Betaler selv til anden aktivitet Data beror på forældrenes udsagn Som det fremgår af grafen foroven, er ingen af de 10 børn/unge, som tidligere har fået bevilget et Fritidspas, fortsat i deres aktivitet efter at Fritidspasset er udløbet. Heraf stoppede 9 før tid, primært grundet manglende interesse - blandt andet som følge af: et for stort aldersspænd på holdet (3 nævner denne faktor). et for stort niveauforskel på holdet. manglende interesse for gældende aktivitet (i et par tilfælde grundet udskiftning af træner). heraf ville 3 evt. gerne have fortsat i en anden aktivitet. 11

133 1 ville gerne have fortsat i anden aktivitet. 1 ville gerne have fortsat. 2 er i stedet fortsat med at spille fodbold i deres klub. 1 har valgt at prioritere skole og lektier i stedet (men ville gerne have fortsat). Af de børn og unge, som gerne ville eller evt. gerne ville have fortsat, har forældrenes indtægtsniveau dog været en hindring i 4 ud af 5 tilfælde. Af de gældende Fritidspasbevillinger, er 8 børn og unge aktive i deres sport. En enkelt er stoppet grundet manglende interesse og betaler i stedet selv til styrketræning. En anden er stoppet i foreningen, men spiller nu fodbold i fritidsklub i stedet. Økonomi har generelt været et meget højt vægtet aspekt blandt alle de adspurgte forældre i undersøgelsen. For en stor del har det økonomiske aspekt været afgørende for barnets deltagelse, hvorimod det i andre tilfælde har været en god hjælp for forældrene med økonomisk støtte, som nogle af forældrene udtrykte det. 3. Stabilt fremmøde De børn, der for nuværende er aktive i deres sport, har et stabilt fremmøde Jeg kommer næsten hver gang Jeg kommer ofte Jeg kommer sjældent Er stoppet i deres aktivitet Forældre Børn/unge Både børn/unge og forældre er adspurgt, 20 forældre og 19 børn/unge Som det fremgår af resultatet foroven, er fremmødet meget stabilt blandt de børn, der for nuværende er aktive. Blandt de børn og unge der er stoppet, har der været stor variation i den tid de har gjort brug af deres Fritidspas, lige fra 3 mdr. til næsten 2 fulde sæsoner. Dog svarer de fleste af de tidligere brugere, at de har haft et stabilt fremmøde til deres aktivitet, og at det først var de sidste par måneder før de valgte at stoppe, at de blev mere ustabile i deres fremmøde for til sidst helt at stoppe Jeg støtter/støttede som forældre op om mit barns aktivitet 4 Meget enig Enig Delvis enig/uenig 0 0 Uenig Meget uenig Ved ikke Antal Kommentarer til resultaterne Forældrene udtrykker generelt en stor opbakning omkring deres barns deltagelse i aktiviteten, hvilket ses af grafen foroven. 12

134 På baggrund af interviewene, synes forældrenes ambitionsniveau i en del tilfælde at være højere end børnenes, og i mange tilfælde fortæller forældrene, at de i en periode har forsøgt at fastholde børnene i deres aktivitet til trods for, at interessen ikke længere var der. To forældre fortæller, at det faktisk er lykkes dem at motivere deres barn til at fortsætte i en aktivitet, trods interessen var forsvundet - og at børnene nu er så glade for deres sport, at forældrene ikke længere behøver at motivere (der er her tale om i forvejen foreningsaktive børn). 4. Etablering af nye venskaber Forældrene blev i undersøgelsen spurgt til, om deres barn har etableret nogle gode venskaber gennem deres aktivitet Mit barn har fået gode venner gennem Fritidspas/deres aktivitet 7 7 Meget enig Enig Delvis enig/uenig 4 2 Uenig Meget uenig Ved ikke Antal Kommentarer til resultat I det kvalitative interview svarer 14 forældre (svarende til 70%), at deres barn har fået etableret nogle nye venskaber. Derudover fremgår det af interview, at en at en del af Fritidsbrugerne ikke har fået etableret nye venskaber, men at de følges til aktiviteten med venner de i forvejen kender eller får bygget videre på gamle bekendtskaber. Et par stykker fortæller, at aldersspredningen på holdet har været for stor til, at det har dannet grundlag for etablering af nye venskaber. Hvad siger børnene/de unge? Over halvdelen af børnene fortæller, at de gennem deres aktivitet har fået nye venner. Dog er det ikke alle, der fortsat ses med deres nye venner, efter de er stoppet i deres aktivitet. Nogle fortæller, at det er sjovt at komme afsted og møde nye børn, men at de endnu ikke har fået nogen nye venskaber. Det er sjovt at komme ud og møde nogle nye børn (Pige 8 år). 3 fortæller, at de havde håbet på at få nye venner, men at det ikke blev eller endnu ikke er blevet indfriet. 5. Tegn på øget trivsel Forældrene peger på følgende punkter, som de har bemærket omkring deres barns deltagelse i en aktivitet: 50 % af de adspurgte forældre fremhæver, at deres barn har fået øget selvværd og selvtillid gennem deres aktivitet. Derudover fremhæver omkring 35 % af forældrene, at deres barn har fået skabt et bedre socialt netværk, hvilket har haft en betydning for deres generelle trivsel. Fysisk trivsel nævnes også blandt de positive effekter, herunder styrket balanceevne, vægttab samt, i et par tilfælde, et mere dæmpet aktivitetsniveau. 13

135 Et par forældre nævner desuden, at deres barns deltagelse i en aktivitet har haft effekt på deres barns evne til at fokusere - hvilket ifølge forældrene har givet resultater i skolen i forhold til børnenes evne til at lytte efter og koncentrere sig i timerne. Derudover peges der generelt på øgede sociale kompetencer så som: Større åbenhed. Mindre generthed. Mere social. Endvidere tegn på: Større selvstændighed. Hun er blevet mere åben både i skolen og hjemme (Mor til pige på 12 år). Stolthed over at kunne noget. Mere glad og harmonisk. Af de børn og unge, som er stoppet grundet manglende interesse, fortæller forældrene, at de har set positive effekter omkring forløbet, men at de accepterer deres barns manglende interesse. Resultatet af tegn på øget trivsel fremgår af grafen forneden. Fritidspas/deltagelse i en aktivitet har/har haft en betydning for mit barns trivsel Antal besvarelser: 20 Besvarelse baseret på forældrenes udsagn Hvad siger børnene/de unge? De interviewede børn og unge blev bedt om, på en skala fra 1-10, hvor 1 er slet ingen betydning og 10 er rigtig stor betydning, at vurdere betydningen af følgende: Hvor stor en betydning har/havde det for dig at gå til X i forhold til at have nogle gode venskaber? Hvor stor en betydning har/havde det for dig at gå til X i forhold til at have det godt? Resultatet blev som følgende: Betydningen af at gå til en aktivitet i forhold til: Gode venskaber At have det godt Gennemsnitlig karakter på en skala fra ,4 7,6 7,8 8 8,2 8,4 Børn og unge adspurgt. 14

136 Kommentarer til resultat Den lavere rangering af betydningen af venskaber kan tolkes som et resultat af, at et par børn og unge selv håbede på nye venskaber, men ikke fik nogen grundet en høj aldersspredning (eksempelvis gav en dreng betydningen af venskaber bedømmelsen 1). Det bedste ved at gå til en aktivitet er overvejende vennerne De adspurgte børn og unge peger alle på, at venner, og det at møde andre børn, har eller har haft en stor betydning. Mere end halvdelen giver udtryk for, at det bedste ved at gå til deres aktivitet, er eller har været vennerne. Derudover viser de kvalitative interviews at: Det bedste ved at gå til fodbold var et godt fællesskab (Dreng 19 år). Mange er startet til en aktivitet, enten fordi vennerne i forvejen gik der, eller fordi de startede sammen med en ven. Det bedste ved at gå til håndbold var at gå sammen med dem, jeg kendte. Mine venner støttede mig (Dreng 15 år). De, der er startet i en aktivitet uden forinden at kende nogen, giver udtryk for, at det at komme afsted til nogle venner har stor betydning, og er/har været med til at gøre aktiviteten sjov og dermed motivationen stor. Det ville være kedeligt, hvis vennerne ikke var der (Pige 12 år). Selve aktiviteten har også stor betydning Alle børnene og de unge giver ligeledes udtryk for, at selve det at lære noget, også har høj prioritet. Dog vælger mange, som ovenfor nævnt, primært aktivitet ud fra dét deres venner går til, hvilket nok er typisk for alle valg af fritidsaktiviteter. Motion er vigtigt for de unge Særligt de unge nævner motion som en vigtig faktor. Træner har en betydning Ifølge de adspurgte børn og unge, har træneren en stor betydning for deres motivation det gælder positivt som negativt. Børnene/de unge giver blandt andet udtryk for, at trænerforholdet har været medvirkende til følgende: At over halvdelen af børnene/de unge har følt sig mere motiveret og forpligtet i deres aktivitet. Jeg havde en rigtig god træner han var rigtig god til at bakke op og det havde en betydning for min motivation (Dreng 15 år). At 3 er stoppet i deres aktivitet. Jeg stoppede før tid der kom en ny træner, jeg ikke kom så godt ud af det med (Dreng 19 år). Aldersspredning og niveau har en betydning For stor aldersspredning og forskel i niveau på holddeltagerne, har ifølge ca. 15 % af de tidligere brugere betydet, at de har mistet interessen eller motivationen for at gå til deres aktivitet. Jeg valgte at stoppe til håndbold, fordi det blev kedeligt dem jeg gik sammen med var ældre og bedre, så det blev for hårdt og ikke sjovt længere (Dreng 15 år). Generelt et positivt udbytte De adspurgte børn og unge peger overordet set på at have fået et positivt udbytte. På næste side er listet et par cita- 15

137 ter, som giver udtryk for dette: Jeg har haft en svær opvækst i forhold til at få venner. Jeg har ikke den bedste selvtillid. At gå til håndbold fik mig til at føle bedre. Efter jeg er stoppet kan jeg mærke, at jeg ikke længere er i lige så godt humør. Jeg har følt mig ensom har manglet fællesskabet (Pige 15 år). det (aktiviteten, red.) har givet mig chancen for at finde ud af, at jeg godt kan tabe mig, og at jeg selv kan gøre noget ved det. Og så ville jeg gerne være god til noget og det blev jeg (Dreng 15 år). 6. Betydningen af fortsat deltagelse Både børn og forældre blev spurgt til, om det har/ville have haft en betydning for børnene at kunne fortsætte i en aktivitet. Grafen forneden viser resultatet af forældrenes besvarelse. Det har/havde haft en betydning for mit barns trivsel at kunne fortsætte til sin aktivitet Meget enig Enig Delvis enig/uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Antal Kommentarer til resultat Som det fremgår tidligere i rapporten, har forældrene generelt givet udtryk for, at deltagelse i en aktivitet har haft en positiv betydning for deres barn men at de samtidig respekterer at deres barn har mistet interessen, hvilket angivelit afspejles i resultatet. Nogle forældre beretter i interviewene om at kunne se en tilbagegang i deres børns generelle trivsel og sundhed som følge af stop. Hvad siger børnene/de unge? Omkring 45 % giver udtryk for, gerne at ville fortsætte/kunne have fortsat. Det ville være rigtig trist, ikke at kunne komme afsted mere (Pige 14 år). Jeg har svært ved at sætte ord på jeg tror ikke, jeg ville være lige så glad (Dreng 15 år). Omkring 20 % af børnene/de unge prioriterer enten skolen, eller giver udtryk for, at det ingen betydning har for dem, om de har kunnet fortsætte i deres aktivitet eller ej. Omkring 15 % er fortsat aktive i ny aktivitet (uden om Fritidspas). Omkring 20 % giver udtryk for, at de gerne eller eventuelt gerne ville have fortsat i en ny aktivitet. 16

138 Kontakt til indstillere Der er i evalueringsperioden taget kontakt til en række indstillere, med det formål at få afdækket den primære baggrund for de indstillinger, de laver. 9% 18% 3% 3% 3% Indstillinger % 5% 20% 2% 2% 10% 19% Basen Boliggården Familiehuset Familierådgivningen Skole SSPK-aktivitetsmedarbejder SSPK-team Job og Uddannelse SFO og Klub Sundhedsplejen Træner Andet SSPK-aktivitetsmedarbejder Ud fra oversigten næste side fremgår det, at 20 % af indstillingerne kommer fra en SSPK-aktivitetsmedarbejder. Af samme årsag har der været taget kontakt til denne medarbejder både for at få afdækket hvilket grundlag, han foretager sine indstillinger på, og desuden for at få afdækket, hvilke erfaringer han har gjort sig omkring brugen af Fritidspas. Indstillinger fra Samlet svarende til procent for Basen % Boliggården % Familiehuset % Familierådgivningen % SSPKaktivitetsmedarbejder % SSPK-team % Job og Uddannelse % SFO og Klub % Skole % Sundhedsplejen % Træner % Andet % I alt % Ca. fordelingstal af henvisninger ud fra de dataoplysninger, der er givet. Baggrund for indstillinger Primært indstiller medarbejderen til et Fritidspas ud fra følgende målsætning: At holde de unge fast i: en aktivitet, noget at lave, gode venskaber i stedet for alternativet. 17

139 Han fortæller, at mange af de indstillinger han har lavet, har vedrørt unge, som var foreningsaktive, men som var ved at falde ud af foreningslivet - eksempelvis fordi forældrene ikke støtter op økonomisk. Med tildeling af et Fritidspas har man forsøgt at fastholde de unge i deres aktivitet og ikke mindst i det sociale. Medarbejderen erfarer, at det er vigtigt at holde fokus på aldersgruppen 12-16, da det er i denne alder man kan gøre en forskel, og at det netop i denne alder er vigtigt at redde dem, inden de falder ud af en forening. Han fortæller om episoder, hvor unge, der ikke længere har Fritidspas, begynder at hænge ud med de forkerte både i skole og i boligområder. Medarbejderen har generelt en meget tæt kontakt med de børn og unge han indstiller, og det har et klart forebyggende formål - han følger dem og kan se deres udvikling. Fleksibilitet efter udløb af Fritidspas Medarbejderen mener, at muligheden for 2 år med et Fritidspas er fint, men at der burde være en løsning efter de 2 år han mener, at man bør kigge på, hvor meget personen har udviklet sig, og på baggrund heraf vurdere, om vedkommende bør have mulighed for at fortsætte (og hvad et stop evt. kan have af konsekvenser ). Indfører man eksempelvis delvis egenbetaling, siger han, viser det, hvem af forældrene, der virkelig støtter op. Forældre støtter op om opfordring Interviewundersøgelsen af forældrene viser, at flertallet af forældrene støtter op om de anbefalinger/opfordringer, medarbejderen fremlægger. Faktisk mener en overvejende del af forældrene, at det blot er rimeligt, at får man noget som familie, så må man også yde noget forstået på den måde, at forældrene ser det rimeligt, at der finder en form for opfølgning sted, således at man sikrer sig, at Fritidspas anvendes optimalt. Udtalelser fra Job og Uddannelse Der er endvidere taget kontakt til medarbejdere i Job og Uddannelse, som ligeledes står for en stor procentdel af de indstillinger der er lavet. Data beror på spørgsmål stillet ved et fællesmøde i Team Integration samt samtale med en medarbejder fra Team Aktivitetsparat. Team Integration svarer, at Fritidspas bruges som et led i at fremme de unges integration de vægter betydningen af at komme ud blandt andre unge i en aktivitet meget højt. Hertil ser de en udfordring i, at Fritidspas som udgangspunkt ikke bevilges til unge på 18+, da der her er tale om unge mennesker (primært flygtninge), som ofte bor alene og dermed har en lav indkomst - men som stadig har brug for at komme ud og integrere sig. Hvad angår Team Aktivitetsparat, udtaler den adspurgte medarbejder, at hun primært indstiller til Fritidspas i de tilfælde, hvor hun ved, der er børn, og med det udgangspunkt, at alle børn skal have lige vilkår og mulighed for at have tilgang til en aktivitet, trods deres forældres begrænsede ressourcer. Yderligere opmærksomhedspunkter I undersøgelsens forløb er der opstået en række opmærksomhedspunkter, som vurderes vigtige for den samlede evaluering af ordningen: 6 familier gør opmærksom på, at de ikke er eller har været bekendt med, at Fritidspas kan tildeles 2 år. Andelen af børn og unge, som får tildelt pædagogisk støtte, vurderes relativt lav (gennemsnitligt 5,6 %), tilbuddets målsætning taget i betragtning. Over 20 % af bevillingerne bliver ikke taget i brug -bør der rettes fokus mod disse familier? Bør der ligeledes rettes fokus mod de familier, som det ikke har været muligt at komme i kontakt med? 18

140 Der synes at være en tendens til, at forældres lave indkomst i en del tilfælde udgør det primære grundlag for at indstille til et Fritidspas, og altså ikke med udgangspunkt i, om vi har med et sårbart eller udsat barn at gøre. Længere skoledage bliver i et vist omfang nævnt som en udfordring for børnenes/de unges deltagelse i en aktivitet, særligt blandt de unge. Konklusion og perspektivering Evalueringen af Fritidspas har bragt mange aspekter frem i lyset, og der vil i det følgende blive samlet op og vurderet på de overordnede resultater i forhold til tilbuddets samlede effekt, relevans og effektivitet. Indledningsvis kan det konkluderes, at kvalitative fakta indsamles meget systematisk i SSPK, hvor der registreres data vedr. dato for bevilling, navn, bopæl, indstiller, aktivitet + forening, SSPK-vejleder, kontaktoplysning på forældre samt oplysninger om betaling for kontingent samt udstyr. I denne henseende vurderes Fritidspas at fungere meget effektivt og ensrettet i sin tilgang. Har Fritidspas en positiv effekt? Ud fra brugernes perspektiv ja. Alle adspurgte forældre, på nær en enkelt, vurderer, at forløbet har givet et positivt udbytte, og at Fritidspas i den henseende har en positiv effekt. Særligt har forældrene set, at deres børn har fået øget selvtillid og selvværd, og desuden peges der blandt mange forældre på etablering af nye venskaber som en af de positive effekter. Derudover beretter forældrene om, i perioden for deres barns aktive deltagelse, at have fået et gladere barn som gavner/har gavnet af indgåelse af nye venskaber. Særligt beretter forældre af anden etnisk baggrund, at en af de største gevinster ved deres barns deltagelse i en fritidsaktivitet, vedrører et integrationsmæssigt aspekt. I et par tilfælde har Fritidspas haft så stor betydning for brugerne, at der fysisk og sundhedsmæssigt er sket en tilbagegang efter stop i aktiviteten. Børnene/de unges udtalelser er ligeledes overvejende positiv i forhold til at have fået et godt og positivt udbytte ud af deres forløb, særligt har venskaber haft en stor betydning. Størstedelen af de forældre hvis børn p.t er aktive i en sportsgren, vil gøre hvad de kan, for at deres børn fortsat kan være aktive efter Fritidspassets udløb. Og omkring 70 % af de tidligere brugere er enten fortsat i en anden aktivitet på egen hånd, eller de har haft et ønske om at kunne have fortsat eller evt. være fortsat i ny aktivitet. Det er dog uklart, om Fritidspas anvendes optimalt i forhold til den tænkte målgruppe. Ud fra tilbuddets beskrevne formål, synes målsætningerne kun delvist at være indfriet i og med: 1. at 35 % af de adspurgte børn og unge har været foreningsaktive inden Fritidspas 7. Eksempelvis fortæller en forælder, at træner gjorde familien opmærksom på, at de kunne få fri kontingent et par år, grundet faderens økonomiske situation. 2. at der, ud fra undersøgelsens resultater, nærmere synes at være tale om et integrationsfremmende tilbud, end et tilbud for sårbare og udsatte børn og unge, som målsat i projektbeskrivelsen. 3. at en del forældre samt indstiller i Job og Uddannelse taler om et tilbud med udgangspunkt i forældres indtægt, og hvor børn af forældre med lav indkomst har mulighed for at gå til en aktivitet på lige fod med andre børn. 4. at der kun ved gennemsnitligt 5,6 % af samtlige indstillinger er vurderet et behov for pædagogisk støtte. 7 Der henvises til afsnittet omkring aktivitetsmedarbejderen, hvor det fremgår, at tildeling af et Fritidspas til et i forvejen foreningsaktivt barn kan have en stærk forebyggende effekt, og at man bør kigge på hvert enkelt barn/ung for at vurdere behovet for et Fritidspas. 19

141 Dermed vurderes det også uklart, om man opnår den form for trivsel med tilbuddet som målsat. For hvordan måler vi trivsel? Er det trivsel, at alle børn og unge har lige adgang til at kunne dyrke en sportsgren? Er det trivsel at fremme integration? Eller skal der være tale om børn og unge som er i risiko for mistrivsel? Hovedkonklusionen lyder på, at man med Fritidspas har et meget relevant tilbud, som har en positiv og gavnlig effekt for brugerne - men at der er behov for en skarpere præcisering af målgruppe og indstillingsgrundlag. Både for at effektivisere tilbuddet, og for sikre sig, at det rammer den rette/tiltænkte målgruppe. Fremadrettede anbefalinger Undersøgelsens resultater og de tvivlsspørgsmål samt opmærksomhedspunkter som rapporten løbende har bibragt, danner grundlag for en række anbefalinger, som gennemgås i det følgende. Endnu engang må det understreges, at der har været etableret kontakt til de familier, der ønskede det. I respondentudvælgelsen tyder kontakt med en række familier på (som ikke har afgivet interview), at en andel af bevillingerne ikke anvendes optimalt. Af samme årsag anbefales det fremadrettet at have mere opfølgning på brugen af tilbuddet. Hidtil har anonymitet forhindret dette men måske bør anonymiteten ophæves? Det anbefales, at der generelt strammes op på proceduren for samt beskrivelse af målsætningen for tildeling af Fritidspas dette på baggrund af, at den faktiske målgruppe i en vis udstrækning vurderes at være relativt bred i forhold til projektbeskrivelsens formål og målsætning. I det hele taget anbefales det at målgruppebeskrivelsen eftergås, således at målsætningen omkring og brugen af Fritidspas fremadrettet bliver mere tydelig. Dog skal det fremadrettet fortsat være let at få Fritidspas men det skal sikres, at det virker efter hensigten. Og hvordan sikrer vi os det? Blandt andet vurderes det, med udgangspunkt i undersøgelsen, at der er 2 målgrupper af brugere, hvis primære udbytte af et Fritidspas har vist sig at være af forskellig karakter. Af samme årsag anbefales det, at man fremadrettet, for at sikre sig at begge målgrupper får optimalt udbytte af deres tildelte Fritidspas, retter fokus på begge målgruppers behov. Mere specifikt anbefales følgende punkter: Angiveligt er hovedproblematikken for størstedelen af brugerne et ønske om bedre integration, herunder netværk, sprogtilegnelse, kulturforståelse og uddannelsesmuligheder. Undersøgelsen tyder midlertidigt på, at denne målgruppe kan være svær at komme i kontakt med, ikke kun som følge af sproglige barrierer, men også grundet grundlæggende forskelle i kultur. Det anbefales derfor, at der fremadrettet rettes fokus mod, hvordan disse familier løbende og bedst muligt støttes. at der tydeligt på selve indstillingsblanketten formidles omkring procedure, krav m.m. omkring tildeling af et Fritidspas. Det vil skærpe sikkerheden for ensrettet og fyldestgørende information til både indstillere og forældrene. herunder, at der specifikt formidles om mulighed for Fritidspas i 2 år (og at dette i øvrigt ændres til, at 2 år er et udgangspunkt se næste punkt). herunder, at Fritidspas er tiltænkt ikke-foreningsaktive børn. herunder, at der på indstillingsblanketten anføres et oplysningspunkt, hvor det afdækkes, om der er tale om et i forvejen foreningsaktivt barn. at der kigges på muligheden for at forlænge perioden for Fritidspas ud over de 2 år, evt. mod delvis egenbetaling, for de familier, hvor det vurderes, at fortsat deltagelse har en betydning for den fortsatte trivsel. at der endvidere kigges på muligheden for at kunne tildele i forvejen foreningsaktive børn og unge et Fritidspas, i tilfælde hvor det skønnes, at det vil have en afgørende betydning for barnets/den unges fortsatte trivsel. 20

142 at indstillere opfordres til at vejlede i forhold til forældrenes egen rolle omkring det at motivere og engagere deres barn (dette, som følge af, at et par af de adspurgte forældre har haft succes med at motivere deres barn til at fastholdes i deres aktivitet). at der løbende finder SSPK-vejledning og opfølgning sted. Evt. hver 3-6 måned, hvor den enkelte familie bliver kontaktet med henblik på at få afdækket status omkring den gældende aktivitet. Er barnet/den unge aktiv, er der noget familien er i tvivl om, noget de har brug for hjælp til, evt. ønske om ny aktivitet m.v. herunder at indføre et krav om, at der løbende skal kunne etableres kontakt til familien gennem perioden for Fritidspasset. Kan familien ikke kontaktes, ophæves kontingentet efter x antal uger. at der etableres et tættere samarbejde med de gældende foreninger og sportsklubber, og at træner har fokus på, om et barn stopper til en aktivitet, så SSPK på den måde kan være opdateret på, hvilke kontingenter der ikke bliver benyttet. at tage en snak med foreninger og sportsklubber om at gøre kontingentet fleksibelt: både for at børnene kan få en prøvetid på eks. 3 mdr. for at prøve deres interesse for gældende aktivitet af (OBS ifølge udsagn fra et par forældre, er det i sådan en situation vigtigt, at det ikke fremgår, at børnene/de unge er der på andre vilkår). ligeledes for at kunne opsige et kontingent, i tilfælde af et barn/en ung mister deres interesse i at gå til aktiviteten - således at andre børn kan få glæde af den økonomiske besparelse dette måtte give. at der rettes fokus mod aldersspredning og niveau på et hold, således at børnene bliver placeret på et hold, der lever op til deres behov på disse punkter. Vedlagt som bilag, er forslag til en revideret indstillingsblanket. 21