Mit mål er ikke at ændre jeres liv, men at overveje at det måske ville være en god ide
|
|
- Kirsten Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mit mål er ikke at ændre jeres liv, men at overveje at det måske ville være en god ide 1 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
2 2 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
3 Hvordan kommer recessions-stress til udtryk? 3 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
4 Symptomer på recessions-stress kan være: Manglende realisme. Det betyder, at fantasien får frit spil. Man bliver sortseer og føler sig truet Følelsesmæssig udmattelse. Det trigger meningsløshed, opgivenhed og manglede overblik og initiativ. Utryghed og indre pres. Dette projiceres ud i det offentlige rum med flere samarbejdsproblemer til følge. Depersonaliseringstendens over for borgere og brugere. Det betyder en kraftig forringelse af serviceniveauet og dermed flere klager. 4 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
5 Symptomer på recessions-stress kan være Nedsat arbejdspræstation. Hvor de negative konsekvenser viser sig som hårde facts på bundlinjen. Skyldfølelser over for dem, som eventuelt bliver fyret. Undersøgelser viser, at de medarbejdere, der er tilbage efter en fyringsrunde, er følelsesmæssigt påvirket og har en øget risiko for stress. En fyringsrunde indeholder tab også for dem, der er tilbage. Forholdet til kollegaer er en stærkt motiverende faktor i mange menneskers arbejde, og tab af en kollega, kan have stor betydning for ens hverdag. 5 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
6 Reaktioner på recessions-stress afspejler sig i medarbejdernes adfærd ved at: Medarbejderne ikke siger fra, når det er nødvendigt. Medarbejderne finder sig i mere. Den personlige integritet træder i baggrunden, og man bliver mere tolerant over for urimeligheder. Medarbejderne arbejder mere for at vise, at de er indstillede på at yde mere, hvorved de føler sig mere sikre i ansættelsen. Medarbejderne er mere bekymrede. Mange er i dag dybt afhængige af to indtægter for at få økonomien til at hænge sammen. Det er ikke kun jobbet, der står på spil - mange kan blive tvunget til at flytte fra hus og hjem. 6 Mikael Rasmussen og Thomas Milsted
7 Reaktioner på recessions-stress afspejler sig i medarbejdernes adfærd ved at: Medarbejderne har mindre fravær. De møder op, selvom de er syge. Medarbejderne giver ikke udtryk for stress, frustrationer eller uenighed. Man vil ikke fremstå svag eller som et brokkehoved. Medarbejderne er mere drevet af frygt og usikkerhed end af motivation og arbejdsglæde. De gør, hvad der bliver sagt, selvom det, de skal lave, ikke giver mening. 7
8 Center for Stress og Trivsel A/S Thomas Milsted Telefonnummer: Medlem af: International Society for the Investigation of Stress (ISIS) 8
9 9
10 10
11 Men hvad er egentlig stress?? 11
12 Stress har fire betydninger: Begrebet stress anvendes egentlig til at betegne fire forskellige fænomener: 12 selve stimuleringen, oplevelsen af stimuleringen, den fysiologiske og psykologiske reaktion, samt tilbagekobling og oplevelse af reaktionen.
13 Stress? Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer som kommer ude fra 13
14 Kamp Flugt - Chok - reaktionen 14
15 Glucose Fat Protein Water 20 Cortisol AUC Cortisol (nmol/l) Glucose Fat Protein Water Stress 6 G / F/ P / W Time (min) (Gonzalez-Bono et al., 2002) 15
16 Hvad er stress? Et urgammelt system, der gennem livets udvikling er opstået som en særlig evne, ved især organismer med udviklet nervesystem til at igangsætte en række psykofysiologiske aktiviteter med henblik på ikke at håndtere men reagere på en ydre trussel og mulig skadesvirkning. Stort set alle stressmodeller bygger på denne erkendelse. Som regel overses det, at systemet er ældre end de strukturer, der understøtter bevidsthed og tænkning. Systemet er optimeret med henblik på hurtige beslutninger og enkle handlinger. Systemet indebærer en voldsomt styrket fokusering på detaljer i al form for sansning og læring af rigide enkle reaktionsformer, der kan aktiveres ved genkendelse af situationsspecifikke nøgler. 16
17 17
18 European Commisions 2001 Stress er de følelsesmæssige, kognitive, adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på frastødende og farlige aspekter af arbejdet, arbejdets omgivelser og arbejds-organiseringen.det er en tilstand karakteriseret ved høj anspændthed og bekymring og ofte følelsen af ikke at kunne håndtere situationen 18
19 Stress kan mærkes, ses og måles!! 19
20 Stress kan måles 70 Cortisol ACTH ACTH (pg/ml) 12 STRESS Blodprøve Spytprøve Urinprøve Salivary Cortisol (nmol/l) Time(min) 20
21 21
22 Stress kan ses i søvnen 22 22
23 Det hurtige tjek Forandringer i De 4 S er : Søvn Sex Spisevaner Sociale vaner - men vær i det hele taget opmærksom på ændringer i adfærden 23
24 Symptomer på og konsekvenser af stress Adfærdsmæssigt Nedsat evne til at præstere Indelukkethed Ubeslutsomhed kan ikke afslutte opgaver/tage stilling Konflikter med andre Manglende engagement Øget brug af stimulanser General mistrivsel Manglende lyst til samvær med andre Kognitivt Dårlig koncentrationsevne Nedsat hukommelse Forvirring Overdreven opmærksomhed på detaljer Indlæringsvanskeligheder Fysisk Hovedpine. Kvalme, opkast og diarre Tørhed i hals og mund Spændinger. Ømme muskler i nakke og krop Hjertebanken. Svedture. Besvimelse Svimmelhed. Tics og rysten Fordøjelsesbesvær, Ondt i maven Søvnbesvær. Træthed Vægttab. Tab af appetit (øget appetit) Muskelsmerter Udbrud af sygdomme man er disponeret for Følelsesmæssigt Humørsvingninger Irritation Utålmodighed Rastløshed Vrede/aggression, kynisme Skyld. Skam Angst. Frygt Nedstemthed/depression Evindelige bekymringer Følelse af arbejdspres 24
25 Stress og helbred På længere sigt bl.a: Angst, depression, sukkersyge, sygdomme i bevægeapparatet, forhøjet blodtryk, hjerteflimmer, mavesår, hudsygdomme, impotens, paradentose, alvorlige hukommelsesproblemer, udbrændthed og invalidering. 25
26 Har det vi har været igennem indtil nu, ændret din opfattelse af stress? 26
27 Stresskilder 27
28 Objektive (omstændigheder) stressfaktorer Biologisk stress Påvirkning Subjektive (tanker/ vurderinger) stressfaktorer Emotionel stress Påvirkning Kognitiv proces Stress 28 Stress
29 Stresskilder Objektive stressfaktorer Subjektive stressfaktorer (omstændigheder): (tanker): 29 Påført smerte Sygdom Kulde Dynamiske miljøer Støj Tidspres Utrygge rammer Forstillet negativ konsekvens, som f.eks.: At være bagud At flyve Gå til at eksamen At være i tvivl uklarhed/uvished
30 30
31 Trivsel 31
32 Effekten af stress Summen af belastninger + Den menneskelige faktor (Personlighed, temperament, Mestringsstrategier forventninger, behov, opvækst) + = Effekten af stress 32
33 Effekten af stress Summen af belastninger + Den menneskelige faktor (Personlighed, temperament, Mestringsstrategier forventninger, behov, opvækst) + = Effekten af stress 33
34 Belastninger er også krænkelser af selvet Krænkelsen kredser om et integritetsdilemma, der handler om at medarbejderne sættets i et uløseligt dilemma som udfordrer deres integritet som mennesker og fagpersoner. Her handler stress om: At man ikke har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for Arbejdet giver ingen mening i forhold til den forståelse man har af det Den faglige eller personlige integritet bliver krænket i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne 34
35 Krænkelserne kan også handle om 35 En rå tone Tilbageholdelse eller mangelfuld information Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.) Dårligt fungerende it-systemer Forstyrrelser Urimelige dokumentationskrav Urimelige deadlines Uretfærdighed At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til Tidsregistrering
36 Stresshåndtering handler om balance Restitutionstiden afhænger af stressintensiteten Stress Balance Restitution 36
37 Respektér organismens behov Belastning/stress Kolaps Hvile 37 Tid
38 Afstressning Afstressning Afkobling Løbeture Fisketure Havearbejde Se film Lege 38 Afspænding Hvile Afspænding Yoga Meditation Åndedrætsøvelser
39 Hvordan vil du skaffe dig huller i hverdagen? Belastning/stress NP e s l e v Ø Hvile Hul? 39 Hul? Tid Hul?
40 Effekten af stress Summen af belastninger + Den menneskelige faktor (Personlighed, temperament, Mestringsstrategier forventninger, behov, opvækst) + = Effekten af stress 40
41 Stresshåndtering handler om Principper Valg Adfærd 41
42 Principper Principper gør det nemmere at træffe valg Jeg vil ikke have stress 42 Hvor meget vil/kan jeg arbejde? Hvornår vil jeg arbejde? Hvad vil jeg arbejde med Hvilke metoder/systemer vil jeg bruge? Hvad vil jeg være med til? Hvad er vigtigt for mig?
43 Stresshåndtering handler om Principper Valg Ændret adfærd 43
44 Valg Acceptér uanstrengt det, der stresser dig Eliminér det, der stresser dig Kom væk fra det, der stresser dig 44
45 Stresshåndtering handler om Valg Principper Adfærd 45
46 Stresshåndtering handler om: Ændret adfærd 46
47 Hvad og hvem giver mig energi? (indledning) Tidligere niveau Brug af reserver Udmattelse: Dråber på bunden Hvad og hvem tager min energi? 47
48 Øvelse: Hvert af disse områder er medvirkende til, at medarbejderne kan bevare livsglæden! : Arbejde Personligt Familie Kontakten til andre 1: 1: 1: 1: 2: 2: 2: 2: 3: 3: 3: 3: e s l e v Ø Hvordan sørger du, som leder for, eller vil du sørge for, at hver af disse værdier vedvarende er til stede i medarbejderens liv, som sikring af deres trivsel? 48
49 Der er tre ting vi må ændre på 49
50 Det grænseløse arbejde indflydelse kontrol fleksibilitet 50
51 Forandringsmanien
52 Vi må indføre værdien: Anstændighed 52
53 Gode arbejdsforhold er fraværet af: 53 Uklar rolle- og ansvarsfordeling Manglende kontinuerlig og direkte feedback fra ledelse (og kolleger) Manglende indflydelse på relevante forhold Manglende konfliktløsning Ubalance mellem stabilitet og udvikling i organisationen Upassende grad af forudsigelighed og sikkerhed om fremtiden Manglende samvær og tillid kollegerne imellem Upassende arbejdsmængde Manglende mening i arbejdet Manglende anerkendelse, værdsættelse og oplevelse af retfærdighed Forstyrrelser
54 Gode arbejdsforhold er fraværet af: 54 For lav grad af selvstændighed og indflydelse over eget arbejde Modstridende forhold mellem visioner og virkelighed For få muligheder for at opleve succes Ingen eller kun ringe accept og åbenhed omkring følelser og andre problematiske forhold Ikke synlig og engageret ledelse Manglende åbenhed og direkte information Ringe eller ingen mulighed for personlig/faglig udvikling Upræcis, ineffektiv og uklar kommunikation Manglende tjek, erkendelse og undersøgelse af stress og mistrivsel i organisationen Ingen eller ringe strategier for håndtering af ovenstående opgaver
55 55
56 Og så er der lige nogen ting du skal vide, når du arbejder med at ville forbedre det psykiske arbejdsmiljø og skabe trivsel 56
57 1. De langsomme forandringer er de hurtigste Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger. En kort indsats ændrer ikke noget. Vedvarende opmærksomhed og prioritering af trivsel bærer de bedste frugter. 2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal hele tiden genopfindes Der opstår hele tiden nye udfordringer og betingelser som kræver nye initiativer, handlinger og dialog. Arbejdspladsen er en levende organisme som løbende udvikler sig det samme er arbejdsmiljøet. 3. Mistillid til andres motiver lammer processen Arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø kræver at ledelse og medarbejdere gensidigt viser tillid og anerkender hinandens roller. Forandringer skabes ved at tage andre på ordet frem for fra starten at have mistillid til deres motiver. 4. Skab en professionel uenighedskultur Lyt til brokkehoveder og tvivlere der er som regel en kerne af sandhed i det, de siger. Tillid og kritik er ikke hinandens modsætninger. Respektfuld uenighed skaber udvikling og plads til forskellighed 57 57
58 5. Nej til kærlighed ja til anerkendelse og respekt Det er fællesskab om at udføre arbejdet som skaber trivsel ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden som skal anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres. 6. Lederen som sekretær for medarbejderne Meningsfulde arbejdsopgaver fordrer at ledelsen fjerner forhindringer og sikrer ressourcer og indflydelse. Så skal medarbejderne nok sørge for at udføre et godt stykke arbejde. 7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde Det giver arbejdsglæde at udføre et godt stykke arbejde. Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø giver først rigtig mening og fremdrift, når det øger muligheden for at løse de daglige arbejdsopgaver. 8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete og synlige resultater. Handlekraftige aktører må påtage sig ansvaret for at skabe rammerne og tage hånd om processen. 58
59 9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen men løser ikke problemerne En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet og opmærksomhed, men er svær at omsætte til direkte handlinger. Handling kræver dialog, prioritering og fokus på det konkrete arbejde. 10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og om at skabe udvikling og mening i arbejdet. Det er derfor nødvendigt både at kunne blæse og have mel i munden. 11. Det er svært at holde skruen i vandet, når bølgerne går højt Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø. 12. Ingenting kommer af ingenting Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig investering. 13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæggende for et godt psykisk arbejdsmiljø. 59
60 Hvad vil du gå hjem og gå i gang med nu? 60