Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 21-08-2008 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3"

Transkript

1 Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Knud Albertsen, Mogens Johansen, Niels Høite Hansen, Jens Munk, Jesper Kiel, Hanne Klit Afbud: Medhat Khattab Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering ved formanden Orientering ved direktøren Budget Høringssvar Budgetoplæg Service og økonomi Forslag om ændret brug af fleksjobspuljer Orientering om analyse af årige kontanthjælpsmodtagere Orientering om evaluering af beskæftigelsesområdet Orientering om regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Orientering om status på sygedagpengeområdet Opfølgningsrapport Juni Redegørelse om den specialiserede revalideringsindsats i Svendborg Kommune Orientering om status på det forpligtende samarbejde med Ærø og Langeland Kommune Eventuelt...11

2 Erhvervsudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt. 2. Orientering ved formanden Beslutning i Erhvervsudvalget den : * status på integrationsarbejdet på september-mødet * spørgsmål om besigtigelse af "Gården" afventer temamøde i Byrådet, planlagt til november 3. Orientering ved direktøren Beslutning i Erhvervsudvalget den : * status på strukturovervejelser * status på Svendborg Filmdage * SUS-projekter vedr. erhvervsområdet 4. Budget Høringssvar 08/9687 Beslutningstema: Orientering om indkomne høringssvar vedrørende budget reduktionsforslag. Sagsfremstilling: Som opfølgning på Byrådets prioriteringsseminar den 27. maj 2008 har de kategoriserede reduktionsforslag været i høring i perioden 4. juni til 5. august Materialet til høring omfatter 60 forslag, som på baggrund af Byrådets prioritering er opdelt i 3 kategorier, alt efter hvor vanskelige og indgribende forslagene vurderes at være. Som resultatet af høringsrunden er der indkommet i alt 65 svar. På Erhvervsudvalgets område er der indkommet 1 svar, der er vedlagt som bilag. Materialet indgår i Direktionens videre arbejde med at udarbejde et budgetforslag til 1. behandling. Indstilling: I henhold til budgetproceduren for 2009 skal fagudvalgene orienteres om høringssvarene inde de indgår i det videre budgetarbejde. Pa baggrund heraf indstilles, at de indkomne høringssvar drøftes. Bilag: 1

3 Erhvervsudvalget s møde den Høringssvar SMED-Erhverv vedr. budget 2009 og overslagsår Beslutning i Erhvervsudvalget den : Drøftedes. 5. Budgetoplæg Service og økonomi 08/9687 Beslutningstema: Udkast til Erhvervsudvalgets bidrag til budgetpublikationen "Service og Økonomi 2009" fremlægges til godkendelse, samt orientering om udkast til Service og Økonomi 2009 vedrørende økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte m.v. der henhører under økonomiudvalgets budgetområde. Sagsfremstilling: I henhold til budgetproceduren for 2009 skal fagudvalgene behandle budgetmaterialet inden byrådes 1. behandling af budgetforslaget. Udkastet til "Service og økonomi 2009" indeholder beskrivelser af politikområdernes serviceniveau og indsatsområder, bl.a. med baggrund i "Strategiske aftaler" samt en foreløbig økonomioversigt, aktivitets og nøgletal. Aktivitets og nøgletal ajourføres dog først efter budgetvedtagelsen. Lovgrundlag: Kommunens egen procedure samt Styrelseslovens 37 stk.1. Indstilling: Direktionen indstiller at det tekstmæssige bidrag til "Service og Økonomi 2009" godkendes. det tekstmæssige bidrag til "Service og Økonomi 2009" vedrørende økonomisk sikring m.v. tages til efterretning. Bilag: Service og Økonomi samlet - Erhvervsudvalget - forslag Service og økonomi - Øko.udv. - budget Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstillingen godkendt. Det tekstmæssige bidrag revideres i overensstemmelse med indholdet af driftsaftalerne for Forslag om ændret brug af fleksjobspuljer 08/24206 Beslutningstema: Forslag om ændret brug af fleksjobspuljer i Svendborg kommune for at undgå refusionstab. Sagsfremstilling: 2

4 Erhvervsudvalget s møde den Baggrunden for forslaget er, at refusionsreglerne på ledighedsydelsesområdet blev ændret pr. 1. juli Ændringen betyder, at kommunen mister sin ret til refusion såfremt en person, der er godkendt til et fleksjob, fortsat er ledig efter 18 måneder. Retten til refusion generhverves først, når den pågældende borger har været ansat i et fleksjob i 9 mdr. I Svendborg Kommune var der ved udgangen af maj måned 167 personer, der er visiteret til fleksjob men ledige. Heraf modtager 140 ledighedsydelse og 27 kontanthjælp. I denne gruppe eksisterer et efterslæb af personer, der har været ledige i lang tid. Der er pt. en sagsgennemgang og oprydning i gang i forhold til disse sager, hvor der sker en revurdering i forhold til påbegyndelse af førtidspensionssager. For den del af den resterende gruppe, der fortsat vurderes at opfylde betingelserne for et fleksjob, stilles der forslag om at de eksisterende fleksjobspuljer anvendes til 100 pct. finansiering af kommunale fleksjob de første 12 mdr. af ansættelsen. For at nedbringe ledigheden tilbydes målgruppen forskellige former for deltagelse i tilbud med henblik på at opnå ansættelse i fleksjob. Bilag 1 viser forløbet for en nyvisiteret. Elementerne er bl.a.; henvisning til jobkonsulent for etablering af virksomhedspraktik, jobsøgningskurser og forløb hos anden aktør. Hvis en person fortsat er ledig efter 12 mdr. revurderes sagen, for at se om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt. Der skal i denne revurdering redegøres for hvilke tilbud, der har været anvendt, hvilke ressourcer og arbejdsevne, den ledige besidder samt overvejelser om der er grundlag for påbegyndelse af en førtidspensionssag. Såfremt det vurderes, at den ledige fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob skal denne efter 12 mdr. henvises til en anden aktør med henblik på etablering af fleksjob. Der er en forventning om, at hovedparten af de nyvisterede, på baggrund af den beskrevne indsats, kommer i beskæftigelse indenfor de første 18 mdr. Da målgruppen forud for visitation til fleksjob ofte har været igennem et længerevarende sygdoms- og afklaringsforløb, vil der være personer, for hvilke, denne intensiverede indsats ikke har været tilstrækkelig. Det forelås, at der som en særlig indsats for at få denne gruppe i beskæftigelse, etableres en kommunal lønpulje til finansiering af arbejdspladsernes nettolønudgifter. Der eksisterer i Svendborg Kommune efter kommunesammenlægningen 2 fleksjobspuljer ( fra gl. Gudme og Egebjerg), hvorfra der er ydet tilskud til kommunale institutioner. Puljerne er begge historisk finansieret af forventede besparelser på overførselsindkomstområdet. Tilskudsordningerne har været meget forskellige. Samlet set er der et budget på 1,9 mio. kr. samt budget på 1,3 mio. kr., svarende til 13 stillinger, der er budgetlagt på tidligere Egebjerg institutioner. For sidstnævnte gælder, at budgettet tilbageføres når fleksjobbet ophører. Det foreslår, at disse puljer nedlægges successivt, således at midlerne i takt med at de allerede etablerede fleksjob ophører, overføres til én ny kommunal fleksjobspulje. I 2008 forventes et mindreforbrug på disse puljer svarende til 0,8 mio.kr. Den nye harmoniserede pulje skal være forbeholdt ansættelse af personer i fleksjob med mere end 15 mdrs. ledighed bag sig. En fleksjobansættelse af denne art skal være udgiftsneutral for arbejdsgiveren i det første år. Det kommunale ekstratilskud fra puljen foreslås ydet i 12 mdr., hvorefter ansættelsen ophører såfremt, der er indgået aftale om tidsbegrænset ansættelse, eller fleksjobsansættelsen overgår til den den ordinære fleksjob-ordning, hvor jobcenteret yder 1/2 eller 2/3 tilskud, som der opnås 65 pct. refusion for. 3

5 Erhvervsudvalget s møde den Ved at etablere en lønpulje, der finansierer udgiften det første år, får den ledige og de kommunale arbejdsgivere en mulighed for at afprøve fleksjobsmuligheden uden omkostninger, og den ledige opnår enten et fast fleksjob eller kommer tættere på arbejdsmarkedet. Udover det direkte økonomiske incitament i form af der ikke opnås refusionstab, vil det have beskæftigelsesfremmende konsekvenser for den enkelte ledige og for de arbejdgivere der ansætter den ledige. Økonomiske konsekvenser: Såfremt personer, der er godkendt til et fleksjob ikke kommer i arbejde indenfor de første 18 mdr. bortfalder kommunens refusionsret og udgifterne til forsørgelsesudgifterne, ledighedsydelse eller kontanthjælp bliver fuldt kommunale. En kontanthjælpsmodtager med forsørgerpligt får kr. om måneden, en modtager af ledighedsydelse får op til kr. om ugen, eller svarende til en årlig udgift på hhv kr. og kr. Der er i vedlagte bilag 2 lavet 2 forskellige eksempler, hvor den ledige enten bliver i det oprettede fleksjob eller overgår til ledighedsydelse med refusion. Hvis fleksjobbet ikke etableres inden 18 mdr., vil refusionsindtægten udgå af regnestykket i 9 mdr. og det økonomiske incitament forsvinder. I de 2 gamle puljer er der i dag fri kapacitet svarende til 0,9 mio. kr., der umiddelbart kan anvendes til det nye formål.. Indstilling: Administrationen indstiller at Erhvervsudvalget godkender, at de 2 eksisterende fleksjobspuljer gradvis overføres til en lønpulje til finanisering af kommunale arbejdsgiveres merudgifter til fleksjob de første 12 mdr., hvis der ansættes en person, der har været godkendt til fleksjob og ledig i mellem 15 og 18 mdr. Erhvervsudvalget godkender, at den eksisterende frikapacitet med øjeblikkelig virkning anvendes til det beskrevne formål. Bilag: Bilag 1 : Strategi fleksjob bilag.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indstillingen godkendt. Administrationen udarbejder modeller for konvertering af udgifter til ledighedsydelse til kommunale fleksjobs. 7. Orientering om analyse af årige kontanthjælpsmodtagere 08/29211 Sagsfremstilling: COWI har for Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejdet en analyse af årige med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp og 4

6 Erhvervsudvalget s møde den introduktionsydelse, som har været ledige i mere end 13 uger. Beskæftigelsesministeren har i 2009 sat særlig fokus på denne målgruppe, idet ungdomsledigheden ligesom i 2007 og 2008 er udpeget som et af tre særlige indsatsområder. Formålet med analysen er at redegøre for årsagerne til, at denne målgruppe i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse. Den fulde rapport kan downloades på mens en pixiudgave af rapporten er vedlagt som bilag. Analysen er baseret på gennemgang af i alt 340 sager fra 5 jobcentre, spørgeskemaundersøgelse blandt 13 jobcentre, interview med 17 virksomheder, 2 projekter og 3 UU-centre, fokusgruppeinterview med sagsbehandlere og unge i 3 jobcentre (herunder Jobcenter Svendborg) samt data fra DREAM og Danmarks Statistik. I forhold til unge mellem år i beskæftigelsesregionen genrelt adskiller målgruppen sig bl.a. ved at bestå af forholdsvis flere kvinder, indvandrere og efterkommere samt unge med et eller flere børn. Særligt adskiller målgruppen sig dog ved uddannelsesniveauet, idet hele 83 pct. af målgruppen højst har en 10. klasse. For samtlige årige i beskæftigelsesregionen er denne andel 40 pct. Målgruppen er i løbet af de sidste 2 år blevet reduceret med 22 pct. til at udgøre personer. Samtidig er målgruppen blevet svagere. Mere end 60 pct. af målgruppen er ikke arbejdsmarkedsparate (matchgruppe 4 + 5) og kun 4 pct. matcher umiddelbart arbejdsmarkedet (matchgruppe 1). På trods af at målgruppen er blevet svagere er der dog sket et fald i andelen af de unge, som har været langtidsledige. Analysen kigger også på, hvem fra målgruppen der i løbet af de sidste to år har klaret sig bedst i forhold til at blive selvforsørgende. De unge, der har klaret sig bedst, er personer fra matchgruppe 1, 2 og 3, personer med uddannelse udover grundskoleniveau, personer med relativ kort ledighed bag sig, mænd, de årige, indvandrere og efterkommere samt unge uden børn. Analysen indeholder også en gennemgang af de væsentligste barrierer for job eller uddannelse. Udover manglende erhverserfaring fremhæves psykiske sygdom, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer som de væsentligste barrierer. Det bemærkes i øvrigt, at kun et fåtal fra målgruppen har misbrugsproblemer og/eller plettet straffeattest. Set med virksomhedernes øjne er den væsentligste barriere, at de unge ikke er tilstrækkeligt stabile. Generelt er virksomhederne ikke så optaget af hvad de unges problem er, men mere hvordan det giver sig udslag, f.eks. at de ikke møder op. Det betyder også, at virksomhederne ofte kan rumme unge med meget forskellige typer af problemer. Jobcentrene sender dog ikke de svageste unge ud til virksomhederne, medmindre målet er at afprøve deres arbejdsevne. Endelig peges der i rapporten på en række institutionelle barrierer. Blandt andet nævnes, at folkeskolen ikke i tilstrækkeligt omfang formår at bidrage til at afbøde målgruppens problemer, at jobcentret som regel ikke er med til at sikre beskæftigelsesperspektivet for de unge, der er i kontakt med kommunen før de bliver 18 år, at kommunen mister refusion ved at bevilge tilbud i henhold til Serviceloven fremfor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kompetencen til at bevilge tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen samt at samarbejdet mellem jobcenter og UU-center ikke alle steder er tæt nok. 5

7 Erhvervsudvalget s møde den For at øge målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet anbefaler rapporten at unge uden barrierer får en hurtig og intensiv indsats med fokus på job og uddannelse, mens unge med barrierer får en parrallel indsats med både sociale og beskæftigelsesrettede tilbud. Uanset hvor langt den den enkelte står fra arbejdsmarkedet er det et krav, at indsatsen er håndholdt, helhelhedsorienteret og individuel. Endelig anbefaler rapporten konkret, at der i højere grad gives tilbud om ordinær uddannelse og ansættelse med løntilskud. Indstilling: Erhvervsudvalget : Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. LBR: Administrationen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning Bilag: Pixi-udgave.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. Administrationen udarbejder oplæg vedr. eventuelle barrierer i den kommunale organisation med henblik på at efterleve anbefalingerne. 8. Orientering om evaluering af beskæftigelsesområdet 08/28137 Sagsfremstilling: I den politiske aftale om strukturreformen er beskrevet at det nye beskæftigelsessystem skal evalueres. I vedlagte notat af 28. maj 2008 redegør Arbejdsmarkedsstyrelsen for programmet for denne evaluering. Fagligt set kan der ikke gennemføres én samlet evaluering, der kan danne grundlag for politiske beslutninger om det fremtidige beskæftigelsessystem. Evalueringen vil foregå som en række løbende delevalueringer i perioden Valget af delevalueringer sikrer fleksibiltet i forhold til løbende justeringer af indsats samt fleksibilitet i forhold til evalueringsprogrammet. Der evalueres indefor 3 hovedtemaer: 1. Resultater og indsats 2. Organisering 3. Styring 1. Resultater og indsats er planlagt evalueret gennem en årlig kvantitativ evaluering af resultater og indsats samt en brugerevaluering af jobcentrene (borger og virksomhed). 2. Under overskriften organisering evalueres de 3 specialfunktioner; den etniske specialfunktion, specialfunktionen for ligestilling, specialfunktionen for job og handicap. Derudover evalueres indsatsen rettet mod mangelområder og endelig evalueres jobcentrenes organisatoriske rammer. 3. Under temaet styring evalueres bl.a. styringsmodellen, herunder resultatrevison, beskæftigelsesplan, resultatoversigt og dialog med beskæftigelsesregionerne.desuden evalueres anvendelsen af LBR s midler. 6

8 Erhvervsudvalget s møde den Den overordnede plan og foreløbige tidsplan fremgår af Arbejdsmarkedstyrelsens notat. Indstilling: Erhvervsudvalget : Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. LBR: Administrationen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning. Bilag: Program for evaluering af kommunalreformen på beskæftigelsesområdeet Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 9. Orientering om regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. 08/28126 Sagsfremstilling: Beskæftigelsesministeren fremlagde 10. juni en handlingsplan med 30 forslag til, hvordan sygefraværet kan nedbringes både i den offentlige og i den private sektor. I det følgende vil der redegøres kort for hovedlinierne i handlingsplanen med hovedfokus på planens betydning for dels Jobcenteret samt Svendborg Kommune som arbejdsgiver. Som bilag er vedlagt en samlet oversigt over forslagene i handlingsplanen. Den samlede plan kan downloades på Handlingsplanen er inddelt i 4 hovedområder, hvor der kan sættes ind. - forebyggelse af sygefravær - tidlig indsats - aktiv under sygemelding - samspil mellem beskæftigelses- og sundhedsvæsenet. Forebyggelse: Regeringen vil lancere en kampagne med fokus på at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Hensigten er at få virksomheder, læger, kommuner og sygemeldte til at arbejde bedre sammen om arbejdsfastholdelse. Arbejdstilsynet får en større rolle i forhold til vejledning og information om fastholdelse. Viden omkring sygefravær optimeres i form af en omlægning af sygefraværsstatistik. Tidlig indsats Som arbejdsgiver skal man afholde samtale med sygemeldt medarbejder inden 4 uger, samt efter behov udarbejde fastholdelsesplan, der kan anvendes af jobcentret. Ministeriet udarbejder vejledninger og kurser til virksomhederne om sygesamtaler og håndtering af sygefravær. Ministeriet udarbejder guide til jobcenteret om sygefravær, og de 7

9 Erhvervsudvalget s møde den kommunale medarbejdere skal kompetenceudvikles. Kommunerne kan selv bestemme sagsgangen omkring modtagelse af oplysningsskemaet. Desuden lempes sanktionerne overfor sygemeldte der overskrider tidsfristen, så der kun mistes ret til sygedagpenge i perioden, der er overskredet, ikke hele perioden. Samspillet mellem kommunerne, arbejdsskadestyrelsen og forsikringsselskaberne skal optimeres, evt. gennem en fast kommunal kontaktperson, samt hurtigere sagsbehandling i forsikringsselskaberne. For syge forsikrede ledige skal opfølgningssamtalen foregå i A-kasserne inden 4. uge, og ved risiko for langvarigt sygefravær skal kommunen orienteres. Der lægges op til at kontanthjælpsmodtagere mv. skal sygemelde sig, så der med det samme kan sættes fokus på sygeopfølgning, og omfanget af sygefravær i denne målgruppe synliggøres. Ministeriet vil, i samarbejde med KL, arbejde for, at der udarbejdes bedre IT-understøttelse på området. Aktiv under sygemelding: I sær temaet omkring aktivitet under sygemeldingen berører jobcentrene. Jobcentrene skal have fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen allerede ved første samtale indenfor de første 8 uger. Jobcentrene skal give de sygemeldte aktive tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. For at fremme kommunernes incitament omlægges statsrefusionen således, at aktive tilbud medfører en højere refusion og passivitet medfører tab af refusion. Der foreslås en forenkling af kontaktforløbet, således at risikosager (kategori 2) følges op hver fjerde uge, hvorimod de øvrige sager (kategori 1 og 3) følges op hver 3. måned. Dette giver jobcentrene mulighed for at koncentrere indsatsen om de sager, hvor der er størst behov. Der lægges op til, at andre aktører får mulighed for at udføre myndighedsopgaver. Samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen: Den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed erstattes af en todelt mulighedserklæring, hvor arbejdsgiver og medarbejder beskriver begrænsninger i arbejdsevnen og mulige tilpasninger herfor. Dernæst vurderer lægen på dette og udarbejder skøn over varighed. Der udarbejdes kurser for de praktiserende læger om håndtering og forebyggelse af stress. Regeringen vil udarbejde guide til læger og jobcentre med eksempler på godt samarbejde. Regeringen vil endvidere analysere hvordan der opnås en bedre koordinering mellem sundhedssystemet og beskæftigelsesområdet, herunder den kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsats. Handlingsplanen er regeringens bud på, hvorledes sygefraværet kan nedbringes. Indstilling: Erhvervsudvalget : Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. LBR: Administrationen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning Bilag: oversigt over tiltag i regeringens handleplan.pdf Beslutning i Erhvervsudvalget den : 8

10 Erhvervsudvalget s møde den Til efterretning. 10. Orientering om status på sygedagpengeområdet 08/20159 Sagsfremstilling: Jobcenterchef Birgit Bagge orienterer kort om status på sygedagpengeområdet, herunder Rigsrevisonens besøg jf. materiale af d. 3. juli 2008, der tidligere er udsendt til udvalgsmedlemmerne pr. . Indstilling: Erhvervsudvalget: Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning. LBR: Administrationen indstiller, at LBR tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 11. Opfølgningsrapport Juni /48394 Beslutningstema: Orientering om opfølgningsrapport fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesregion Syddanmark har udsendt opfølgningsrapport udarbejdet i juni Opfølgningsrapporten indeholder målinger og resultater på udvalgte områder for Jobcenter Svendborg sammenlignet med resultater fra sammenlignelige jobcentre. Rapporten er et led i dialogen mellem Jobcenter Svendborg, Beskæftigelsesregion Syddanmark samt Langeland og Ærø kommune. I modsætning til tidligere rapporter, er der i den seneste rapport arbejdet med at synliggøre resultaterne fordelt på de tre kommuner. Der har været afholdt møde mellem de tre kommuner, Beskæftigelsesregion Syddanmark og Jobcenter Svendborg, hvor de væsentligste målinger og resultater blev gennemgået. Ministermål Mål 1 :Reduktion af arbejdskraftreserven: Jobcenter Svendborg har haft en pæn reduktion af arbejdskraftsreserven på 47 % i forhold til sidste år. Der er enkelte afvigelser på de 3 kommuner, men samlet set placeres jobcenteret over gennemsnittet for Syddanmark Mål 2 : En "ny chance til alle" - målene. Især Langeland har haft gode resultater i forhold til målgruppen, men samlet set er Jobcenter Svendborgs resultater over gennemsnittet for Syddanmark. Mål 3 : Reduktion af antallet af unge. Jobcenter Svendborg har oplevet en pæn reduktion af unge fuldtidsledige, i sær på dagpengeområdet. 9

11 Erhvervsudvalget s møde den Andre målinger: Rettidighed - Jobcenter Svendborg har haft en positiv udvikling i rettidighedsprocenterne i det forløbne år, og er på dagpengeområdet pænt placeret i sammenligning med sammenlignelige jobcentre. På kontanthjælpsområdet er der potentiale for forbedring af rettidigheden. Sygedagpengeområdet - den positive tendens Jobcenter Svendborg begynder at kunne se på sygedagpengeområdet slår endnu ikke igennem på Beskæftigelsesregionens tal. Forklaringen herpå er, at Beskæftigelsesregion Syddanmark på området ikke har nyere tal end januar Det forventes, at den seneste udvikling slår igennem i den næste opfølgningsrapport. Ledighedsydelse - der ses en stigning i antallet af personer, der modtager ledighedsydelse. Der er øget fokus på området, og der arbejdes med tiltag for at bremse denne udvikling. Indstilling: Erhvervsudvalget: Det indstilles, at Erhvervsudvalget tager opfølgningsrapporten til efterretning. LBR: Det indstilles, at LBR tager opfølgningsrapporten til efterretning. Bilag: Kvartalsrapport Svendborg-Langeland-Ærø juni 2008.doc Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 12. Redegørelse om den specialiserede revalideringsindsats i Svendborg Kommune 08/20834 Beslutningstema: Godkendelse af redegørelse om den specialiserede revalideringsindsats i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Som følge af kommunalreformen overtog Svendborg Kommune ansvaret for den specialiserede revalideringsindsats, hvilket tidligere var placeret i amtskommunerne. I følge bekendtgørelse 59 af 2. februar 2006 skal kommunen i årene senest 1. september fremsende en redegørelse over indsatsen til Beskæftigelsesregion Syddanmark. Redegørelsen i 2008 skal indeholde: - Kommunens benyttelse af tilbud i Kommunens benyttelse og forventede benyttelse af tilbud i Kommunens forventede benyttelse af tilbud i 2009 Redegørelsen skal styrke grundlaget for at Beskæftigelsesregionen kan overvåge, om der er de fornødne tilbud til revalidender. I Svendborg Kommune var det tidligere amtslige tilbud Reva Syd, som 10

12 Erhvervsudvalget s møde den lukkede, i det Svendborg Kommune ikke ønskede, at overtage driften af institutionen. Der er udarbejdet en redegørelse for, og beskrivelse af den indsats, der i dag varetages i Jobcenteret. Redegørelsen er sendt i høring hos LBR - høringssvaret behandles på LBR møde 27/8. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2006 om årlig redegørelse til beskæftigelsesregionerne om de revalideringstilbud, som amtskommunerne har drevet indtil 1. januar Indstilling: Erhvervsudvalget: Administrationen indstiller, at Erhvervsudvalget godkender redegørelsen LBR: Administrationen indstiller, at LBR godkender redegørelsen Bilag: Notat om Svendborg kommunes specialiserede revalideringsindsats Bilag :Redegørelse til beskæftigelsesregionen om tidligere amtskommunale revalideringstilbud2008.doc Beslutning i Erhvervsudvalget den : Godkendt med forbehold af LBR s høringssvar. 13. Orientering om status på det forpligtende samarbejde med Ærø og Langeland Kommune Beslutning i Erhvervsudvalget den : Til efterretning. 14. Eventuelt Beslutning i Erhvervsudvalget den : Indbydelse til konference "Ny chance til alle" Tilmelding på mail til Helle Dyrlund. 11

13 Erhvervsudvalget s møde den Underskriftsblad: Knud Albertsen Niels Høite Hansen Jens Munk Mogens Johansen Medhat Khattab Jesper Kiel Hanne Klit 12

14 Bilag: 4.1. Høringssvar SMED-Erhverv vedr. budget 2009 og overslagsår Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

15 Høringssvar til budget 2009 og overslagsår. Fra SMED- Erhverv I forbindelse med høringen til budget 2009 har vi flg. høringssvar Området Erhverv er et område hvor der stort set kun er lønudgifter og ganske få driftudgifter, idet at overførselsudgifterne ikke ligger indenfor området. Det er et område hvor der mange steder vil være mulighed for at skaffe et ekstraprovenu eller sikre at overførselsudgifterne stiger forholdsvis mindre. I princippet kan det siges at man kan investere sig ud af de økonomiske problemer og få et overskud. De fleste besparelsesforslag er af personalemæssig karakter. Reducere/nedlægge helhedsorienteret sagsbehandling Forslaget lægger op til en reduktion af området. Vi mener at vi skulle fastholde ressourceanvendelsen som i princippet ikke har været anvendt i 2007, og derved sikre kommunen/staten et større provenu. I 2007 sikrede området en samlet besparelse på området med uretmæssig modtagelse af sociale ydelser på i alt kr. heraf tilfaldt de kr. kommunen. Hovedparten af de kontrolopgaver der løses i helhedsorienteret sagsbehandling er lovbundne. Hvis man reducerer gruppen vil de øvrige afdelinger i Borgerservice der opleve at sager som tidligere blev løst, ikke længere vil blive løst. Beskæftigelsesministeren har været ude efter kommuner som ikke tog kontanthjælpen fra personer som arbejdede sort. I et notat fra Beskæftigelsesministeriet er det kun 43 kommuner af 97 kommuner som gør dette. Den ene er Svendborg hvor man i 2007 tog kontanthjælpen fra 62 personer på grund af sort arbejde. Udvalget kan med baggrund i ovennævnte anbefale Erhvervs ledelses udvidelsesforslag om at fastholde ressourceanvendelsen på dette område, idet det vil kunne give kommunen en sparet udgift på de sociale områder. Generel personalereduktion Jobcentret Normeringen som Jobcenter Svendborg havde pr er fremkommet på et meget usikkert grundlag og ikke fra en beregning af om der var overensstemmelse mellem opgaverne i jobcentret og ressourcerne. I det første år har der været en del personaleudskiftning, hvilket har givet et kompetenceefterslæb som i høj grad påvirker kvantitet og kvalitet i opgaveløsningen. Det betyder at der udover de ressourcer som skal sikre daglig drift også skal anvendes ressourcer på kompetenceudvikling af de nye medarbejdere. Samtlige sagsområder er underlagt krav om rettidighed i sagsopfølgningen, med refusionsmæssige tab til følge, hvis rettidigheden ikke overholdes.

16 Udvalget kan med baggrund i ovenstående bemærkninger ikke anbefale en generel personalereduktion i jobcentret. Midler til kompetenceudvikling af personalet Udvalget skal ikke tage stilling til udvidelser af budgettet. Personalesiden ønsker dog at tilkendegive at de er enige med ledelsen på Erhvervs område om at der skal tilføres flere midler til kompetenceudvikling af personalet. Personalesiden er dog ikke enig med ledelsen i beløbets størrelse men mener at beløbet skal være det dobbelte. Begrundelsen for dette er at Jobcenter og Borgerservice har haft en ekstraordinær stor personaleudskiftning i 2007, som har efterladt et stort kompetenceslip, som ikke kan hentes ind med de nuværende uddannelsesmidler. Endvidere er der en generel mangel på efteruddannelse på grund af ny lovgivning, ændrede opgaver m.v.

17 Bilag: 5.2. Service og Økonomi samlet - Erhvervsudvalget - forslag Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

18 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets budgetområde omhandler følgende politikområder SERVICEUDGIFTER Erhverv Svendborg Erhvervskontor er erhvervslivets direkte indgang til erhvervsservice. Erhvervskontoret er ikke rådgivende, men skal henvise til relevante rådgivere. Svendborg Erhvervsråd (SER) er rådgiver over for kommunen i erhvervspolitiske anliggender. Borgerservice Borgerservice er etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen på rådhuset i Svendborg og to mindre filialer i Gudme og Egebjerg. Afdelingerne varetager et bredt udsnit af kommunens administrative betjening af borgere og erhvervsliv. På sigt skal 80% af borgerhenvendelserne håndteres i borgerservice. Sekretariatet Sekretariatet varetager opgaver i forhold til Erhvervsudvalget, Integrationsrådet og erhvervsdirektøren samt tværgående opgaver på erhvervsdirektørens område. Herudover varetager sekretariatet opgaver omkring EU-programmer, fx Film Fyn og Forskerparken. Jobcenteret Det fælles kommunale/statslige jobcenter Svendborg varetager den samlede beskæftigelsesindsats i Svendborg Kommune. Hertil kommer, at der er indgået forpligtende samarbejder om varetagelse af beskæftigelsesindsatsen i Langeland og Ærø kommuner. Der er oprettet jobcenterfilialer i Rudkøbing og i Ærøskøbing. OVERFØRSELSINDKOMSTER Aktivering Aktivering dækker over aktive tilbud, der benyttes for at skaffe ledige i arbejde eller uddannelse, med henblik på at opnå de beskæftigelsespolitiske mål. Herudover dækker området udgifter til produktionshøjskoler. Sociale ydelser Sociale ydelser dækker over udgifter til forsørgelse af borgere, som ikke er forsikrede og som midlertidigt er uden beskæftigelse. Sygedagpenge Området dækker over udgifter til forsørgelse af borgere, der er sygemeldte og som modtager dagpenge. Tværgående indsatsområder Direktionen har valgt nedenstående indsatsområder, som går på tværs af organisationen. Efterfølgende er beskrevet direktionens motivation for, at området er udvalgt som tværgående indsatsområde. Under beskrivelsen af de enkelte politikområder, er der efterfølgende redegjort for, hvorledes området vil arbejde med at implementere indsatsområdet. Acadre sagsnr. 08/9687

19 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Sundhed og trivsel/reduktion af sygefravær Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Rekruttering og fastholdelse Befolkningsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedsområdet indebærer, at der i de kommende år må forudses betydelige rekrutteringsproblemer. Direktionen ønsker derfor at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse i hele organisationen og dermed sikre, at der tages de nødvendige initiativer, således at kommunen også fremover er i stand til at løse opgaverne. Digitalisering: Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor _ Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen _ Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes _ Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger _ Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Direktionen ønsker derfor, at alle områder i den kommunale organisation sætter fokus på udnyttelse af de eksisterende/videreudvikling af nye it-systemer, herunder: _ at der udarbejdes og implementeres en kanalstrategi _ at der skabes en fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder _ at brugernes behov og ønsker inddrages i udviklingen af serviceydelser _ at gevinster og effekter ved de iværksatte tiltag dokumenteres Økonomi - budgetoverholdelse: Som et led i opfyldelse af kommunens vision som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, er der i budgettet for de kommende år afsat betydelige midler til fastholdelse og udbygning af serviceniveauet. Samtidig er der afsat store beløb til investering i kommunens infrastruktur bl.a. til havneområdet og færdiggørelse af Svendborgmotorvejen. For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor, at de udmeldte budgetter for 2009 overholdes, og at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Acadre sagsnr. 08/9687

20 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for Erhvervsudvalget Budgetoversigt (1.000kr.) Erhvervsudvalget Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Serviceudgifter: Erhverv Borgerservice Sekretariat Jobcenter Indkomstoverførsler: Aktivering Sociale ydelser Sygedagpenge Drift i alt Erhvervsudvalget i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

21 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Erhverv Generelt om området Byrådet vedtog juni 08 Erhvervsstrategi for Svendborg Kommune Strategien har de innovative erhverv som særligt fokus: Dels rummer kommunen allerede en række innovative erhverv inden for flere brancher, dels sandsynliggør forskning fra CBS, at Svendborg (og Sydfyn) har et stort uudnyttet potentiale inden for de kreative/innovative erhverv. Strategien kredser blandt andet om den direkte erhvervsservice over for enkeltvirksomheder og de bredere rammevilkår for erhverv og bosætning, som kommunen som helhed bør kunne sikre. Den kommunale erhvervsservice (i hverdagen Erhvervskontoret) har et tæt samarbejde med det regionale Væksthus Syddanmark. Der er indgået en basisaftale mellem parterne suppleret med en mere detaljeret aftale, således at Væksthuset principielt vil stå for alt, der ikke lettere kan løses lokalt og med lokalkendskab. Internt i direktørområdet har Erhvervskontoret tæt samarbejde med Jobcentret navnlig deres virksomhedskonsulenter. Erhvervskontoret samarbejder endvidere med andre direktørområder enten bilateralt eller gennem den etablerede Kommunale erhvervsgruppe. Eksternt samarbejder Erhvervskontoret med Svendborg Erhvervsråd, med en række brancher samt med formelle og uformelle netværk. Målsætning De detaljerede mål er beskrevet i den årlige handleplan, hvor den første revideres inden udgangen af 2008 således, at der til stadighed vil foreligge en årlig, målbar handleplan. Endvidere intensiveres samarbejdet med de øvrige sydfynske kommuner typisk kanaliseret gennem det sydfynske udviklingssamarbejde (SUS), således at stadig flere erhvervsrettede initiativer løses i fællesskab med deraf følgende udsigt til større gennemslagskraft. Herudover sætter Erhvervskontoret yderligere fokus på at etablere et bredere samarbejde med de øvrige erhvervskontorer på Sydfyn. Resultatkrav Kommunens erhvervsservice bedømmes i alt væsentlighed via den årlige handleplan samt gennem tilfredshedsundersøgelser, indhentet af eksternt konsulentfirma. Succeskriterierne er derfor opfyldelse af handleplanens mål samt konstatering af stigende brugertilfredshed. Acadre sagsnr. 08/9687

22 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Erhverv Budgetoversigt (1.000kr.) Erhverv Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Erhverv Drift i alt Anlæg: Anlæg i alt Erhverv i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

23 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Borgerservice Generelt om området Borgerservice blev etableret samtidig med den nye Svendborg Kommune. Organiseringen af Borgerservice, herunder de opgaver der varetages, tager afsæt i Lov om kommunale borgerservicecentre, erfaringer fra andre kommuner og de bærende værdier i Svendborg Kommune. Afdelingen varetager et bredt udsnit af kommunens administrative borgerbetjening som ydes for kommunens borgere og erhvervsliv. Aktuelt varetages størsteparten af opgaverne på rådhuset i Svendborg. Herudover er der etableret to mindre filialer på bibliotekerne i Gudme og Vester Skerninge. Målgruppen er primært Svendborg Kommunes borgere og erhvervsliv - sekundært andre kommuners borgere. Opgaver Hovedopgave Team Sociale Ydelser: Team Folkeregister: Team Skat/Pas/Kørekøre/Teknik: Delopgave Social pension, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse og fleksydelse. Folkeregister, dele af valgopgaven, Forældrebetaling og friplads, pladsanvisningen. Sygesikring, Børnetilskud, Vielser, Helbredstillæg og Helhedsorienteret Sagsbehandling. Pas, Kørekort, Telefonomstilling, opkrævning, forskudsregistring, ejendomsskatter, Salg af renovation sække, lokalplaner, BBR, planer generelt, dagrenovation, rotter/skadedyr, hæk/hegn, renholdelse, udstedelse af P-tilladelser, aflevering af ansøgning om byggetilladelse, byggesagsbehandling, del af vejlovsadministration herunder opgravningstilladelser, tømningsordning, miljø ansøgning til scenepodier, hegn, scenen boligstøtte. Serviceniveau Åbningstider for personlige henvendelser Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag , Telefontider , Acadre sagsnr. 08/9687

24 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Indledning Svendborg Kommune har igangsat projekt om udvikling og implementering af strategisk aftalestyring og digital ledelsesinformation med afsæt i tre pilotområder, hvoraf det ene er Borgerservice. I styringsmodellen for borgerserviceområdet indgår også tre fælles tværgående indsatsområder for hele Svendborg Kommune, nemlig økonomi, digitalisering og sundhed/trivsel. Dette dokument udgør aftalen om strategiske indsatsområder for borgerservice mellem Erhvervsudvalget, Erhvervsdirektøren og Borgerservicechefen. Aftalen beskriver baggrund og indhold for de strategiske indsatsområder, herunder mål, indikatorer og styringsrum. Styringsmodellen skal sikre: Sammenhæng mellem lederskab, kultur og implementering af en fælles model for strategisk aftalestyring, hvor styringen baseres på konkrete aftaler, klart formulerede mål og gensidige forventninger Få relevante målepunkter Strategisk dialog om indsatsområder Bedre kommunikation om indsatsområder, mål og strategier Borgerservicecentrene er oprettet på baggrund af Kommunalreformen, og har til formål at sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Målsætningerne er understøttet af Svendborg Kommunes værdier: Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel, som er retningsgivende for styringsmodellen på borgerserviceområdet. Desuden har Svendborg Kommune opstillet følgende vision for borgerservice: Samt følgende mission for borgerservice: Helhed for borgeren Borgerservice skal give en helhedsorienteret service med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og ønske Vision og strategier på borgerserviceområdet er centrale i forhold til, hvad der ønskes at styre på. For at leve op til målsætningerne på borgerserviceområdet, er der behov for delstrategier og indsatser der angår: _ Omkostningsanalyser (Benchmarking) _ Arbejdsgangsoptimering og ensartethed i opgaveløsningen _ Kendskab til aktuelle henvendelsesmønster _ Kanalstrategi/Digitalisering _ Styringskoncept og værktøj til at gå i dialog med interessenter (f.eks. brugerundersøgelse, henvendelsesanalyse og kanalstrategi) _ Servicedeklaration/fastlæggelse af servicemål _ Fælles kultur- og kompetenceudvikling Acadre sagsnr. 08/9687

25 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: _ Brugerdreven serviceudvikling, kommunikation og forventningsafstemning med målgrupper 2.1 Tværgående strategisk indsatsområde - økonomisk politik Som et led i opfyldelse af kommunens vision som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, er der i budgettet for de kommende år afsat betydelige midler til fastholdelse og udbygning af serviceniveauet, og samtidig er der afsat store beløb til investering i kommunens infrastruktur bl.a. til havneområdet og færdiggørelse af Svendborgmotorvejen. For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2009 overholdes, at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Hvad vil vi opnå? Da Borgerserviceopgaven er en ny selvstændig opgave for kommunerne, med nye kommunale opgaver og ny opgavesammenhæng i forhold til de tidligere kommuner, er der ikke på nuværende tidspunkt den fornødne indsigt i omkostningsstruktur, ressourceanvendelse og procesoptimering. Derfor er der et særligt behov for at fokusere på økonomi, ressourceforbrug og udvikling af borgerserviceopgaven. Dvs. at det er styrings- og ledelsesmæssigt interessant at fokusere på omkostning pr. produceret serviceydelse (f.eks. omkostning pr. produceret pas; omk. pr. produceret boligstøttesag), herunder omkostninger af nye opgaver, samt give plads til vækst gennem effektiviseringer og procesoptimeringer i arbejdsgange og borgerbetjeningen. Hvordan kan det måles? 1. Ved benchmark af omkostninger pr. produceret serviceenhed i borgerservice, skal Svendborg Kommune ligge i den bedste tredjedel i forhold til andre deltagende benchmarking kommuner. 2. Sagsudvikling ift. lønudgift Grøn: Stigning på 2 % Gul: Mellem en stigning på 2 % og fald på 2 % Rød: Fald på over 2 % 3. Sagsudvikling ift. antal medarbejdere Grøn: Stigning på 2 % Gul: Mellem stigning på 2 % og fald på 2 % Rød: fald på over 2 % Acadre sagsnr. 08/9687

26 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Udvikling i antallet af bevillinger de seneste 12 mdr. fordelt på sagstyper Grøn: Fald på 5 % Gul: Fald på 0-5 % Rød: Stigning på over 0 %. 5. Fremskrevet forbrug i indeværende år Grøn: Fremskrevet forbrug ligger under budgettet med 1 % Gul: Fremskrevet forbrug ligger mellem 1 % under budgettet eller 1 % over budgettet Rød: Fremskrevet forbrug ligger mere end 1 % over budgettet 6. Der disponeres i løbet af % af løn- og driftsbugettet til kompetenceudvikling, svarende til kr. Grøn: Ligger over 2% af løn- og driftsbudgettet Gul: Mellem 1% - 2% af løn- og driftsbudgettet Rød: Ligger under 1 % af løn- og driftsbudgettet 2.2 Tværgående strategisk indsatsområde - Digitalisering Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Det betyder bl.a. at kommunerne skal: Udarbejde og implementere en kanalstrategi Skabe fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder I højere grad inddrage brugeres behov og ønsker i udviklingen af serviceydelser Dokumentere gevinster og effekter Digitaliseringsstrategien har dermed stor indflydelse på borgerserviceområdet. Acadre sagsnr. 08/9687

27 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Hvad vil vi opnå? Udarbejde kanalstrategi der optimerer organisering, kompetencer og teknologi i forhold til de forretningsmæssige mål (økonomi, service) Udnytte de teknologiske muligheder Flytte henvendelser til digitale medier Effektivitet, forbedret service, forbedret tilgængelig Målrettede og styrkede kommunikationskanaler mellem borgere og kommunen Medvirke proaktivt til at leve op til den nationale digitaliseringsstrategi Hvordan kan det måles? I første generation af styringsmodellen måles på følgende områder: _ Forøgelse af antallet af digitale løsninger Forøgelse af antallet af IT understøttede arbejdsgange Stigende antal digitale henvendelser Digitale løsninger er hjemmesideinformation, web teknologi, telefoni, selvbetjening og medbetjening. Præcise mål og styringsintervaller vedr. digitalisering, afventer henvendelsesanalyse og kanalstrategi. 2.3 Tværgående strategisk indsatsområde - Sundhed/Trivsel Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Hvad vil vi opnå? Den offentlige sektor står overfor store udfordringer i forhold til bedst muligt at udnytte og værne om medarbejderressourcerne, og at sikre kompetencebehovet fremover, fordi: _ der er en stigende efterspørgsel efter velfærdsydelser _ hver tredje ansatte i BCS går på pension inden for 10 år _ der er behov for at standardisere og digitalisere administrationen mest muligt, så der kan frigives ressourcer til de borgernære opgaver Acadre sagsnr. 08/9687

28 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Desuden er trivsel en værdi i Svendborg Kommune, og der er udarbejdet en sundhedspolitik som borgerservicecenteret vil sætte fokus på. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Hvordan kan det måles? I første generation af styringsmodellen vurderes indsatsområdet ud fra sygefravær og personaleomsætning. Sygefravær max 4,5% Grøn: Fravær under 4,5 % Gul: Fraværs 4,5 % - 5,5 % Rød: Fravær over 5,5 % Personaleomsætning under 12 pct. Grøn: personaleomsætning under 12 % Gul: personaleomsætning % Rød: personaleomsætning over 16 % 3 Strategiske indsatsområder for Borgerservice 3.1 Tilgængelighed Borgerservicecentrene skal sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Tilgængelighed (geografisk, personlig, telefonisk og digital) er afgørende for målsætningerne og for borgerserviceleverancen. Svendborg Kommune har truffet valg om den geografiske tilgængelighed, ved at etablere et borgerservicecenter i Svendborg, og to filialer på de lokale biblioteksafdelinger i hhv. Egebjerg og Gudme. Der er ikke truffet aktive valg eller opstillet målsætninger om øvrig tilgængelighed for borgere i Svendborg Kommune. Der er stor sammenhæng mellem det tværgående indsatsområde digitalisering og tilgængelighed, som strategisk indsatsområde for borgerservice. Hvad vil vi opnå? _ Øge borgerens tilgængelighed til borgerservicecenteret, primært ved at sikre gode digitale kanaler, dvs. hjemmeside, selvbetjening og medbetjeningsløsninger _ Stigende antal henvendelser på digitale kanaler Hvordan kan det måles? Der udarbejdes en henvendelsesanalyse mhp. at afdække henvendelsesmønsteret til borgerservicecenteret. Derefter udarbejdes en kanalstrategi, som er en plan for, hvordan henvendelsesmønster skal være i fremtiden, fordelt på de forskellige kanaler og sagområder. Kanalstrategien sikrer optimal anvendelse og organisering af de tilgængelige kanaler i overensstemmelse med de forretningsmæssige mål. Acadre sagsnr. 08/9687

29 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Først når kanalstrategien er udarbejdet, med tilhørende mål pr. sagområde, kan der måles på tilgængeligheden. Implementering af kanalstrategi Grøn: Milepælsplan følges (projektopstart pr. 1/8, kanalstrategi pr 1/9, handleplaner pr. 15/9 implementering pr 15/10, styrings- og ledelsesinformation vedr. tilgængelighed pr. 15/11) Gul: = Milepælsplan overskrides med dato + en uge Rød: Milepælsplan overskrides med dato + tre uger Når kanalstrategien er implementeret, udarbejdes præcise mål og intervaller (trafiklys) for tilgængelighed. 3.2 Oplevet service Borgerservicecentrene er oprettet på baggrund af Kommunalreformen, og har til formål at sætte borgeren i centrum, sikre helhed i opgaveløsningen, og skabe én indgang til det offentlige. Det er vigtigt at kende borgerens opfattelse af borgerservicecentret, både i forhold til de opstillede målsætninger og borgerens oplevelse af service, med henblik på at kunne tilbyde og udvikle de rette og hensigtsmæssige servicetilbud, og med henblik på at kunne gå i dialog med interessenter og målgrupper om serviceudvikling i forhold til de forretningsmæssige mål. Da borgerservice på mange måder er kommunens ansigt udadtil er borgertilfredshed desuden væsentlig, i forhold til at Svendborg Kommune opfattes som en attraktiv arbejdsplads, og for nye borgere og potentielle tilflytteres opfattelse af Svendborg by. Hvad vil vi opnå? Kende borgerens opfattelse af borgerservicen. Der gennemføres borgerundersøgelse, hvor følgende elementer indgår: _ Fik løst opgaven Tilfreds med betjeningen Tema/livssituation fik vejledning efter behov Desuden får borgeren mulighed for at vægte betydningen af elementer i undersøgelsen. Endelig metode og spørgsmål skal udarbejdes, men undersøgelsen vil gennemføres på baggrund af såvel spotinterviews som fokusgruppeinterview, via forskellige medier som hjemmeside, telefon, mail og personligt møde. Hvordan kan det måles? Andelen af borgere, der har en positiv opfattelse af betjeningen i borgerservicecenteret, er >75% Grøn: Over 75% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Gul: Mellem 66% 75% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Rød: Under 66% af borgerne har en positiv opfattelse af betjeningen i BSC Måling afventer endeligt design og gennemførelse af borgertilfredshedsundersøgelsen, ud fra et repræsentativt udsnit af borgere. Acadre sagsnr. 08/9687

30 BUDGET ERHVERVSUDVALGET 3.3 Effektivitet i opgaveløsningen Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Fordringerne til borgerservicecentrene er yderligere forstærket ved den forestående kvalitetsreform. Det kræver effektivitet i opgaveløsningen dvs. ensartethed i serviceydelsen, overholdelse af servicemål samt kompetent sagsbehandling og rådgivning. Effektivitet handler altså om at levere den rigtige service på den rigtige måde, og løbende forventningsafstemme med borgeren; dels for at undgå tilbageløb og dels i forhold til at kunne inddrage borgeren i serviceudviklingen. Hvad vil vi opnå? Dokumentation og evaluering af borgerserviceopgaven i Svendborg Kommune, i forhold til: _ Faglig kvalitet i opgaveløsningen og borgerbetjeningen Effektiv og klar borgerkommunikation Forventningsafstemning med interessenter (borgere, medarbejdere, ledelse og politikere) Hvordan kan det måles? I første generation af styringmodellen på borgerserviceområdet måles på: _ Placeret i bedste tredjedel i benchmarking, for alle de sagsområder der indgår _ Antal sager pr. medarbejder ligger i bedste tredjedel af bechmarkingområder Svendborg er placeret i bedste tredjedel af borgerservice benchmarking Grøn: Bedste tredjedel Gul: < øvre tredjedel og = gennemsnit Rød: < gennemsnit Efter gennemførelsen af arbejdsgangsanalyser og procesoptimering, benchmarkes ift. eget oprindelige benchmark, med nye mål og intervaller. 4. Dialogpligt Hvis der er behov for at justere det strategiske indsatsområde eller der sker væsentlig ændringer i forudsætningerne for aftalen, har aftaleparterne pligt til at indgå en dialog herom. Økonomisk oversigt for Borgerserviceområdet Budgetoversigt (1.000kr.) Acadre sagsnr. 08/9687

31 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Borgerservice Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Øvrige sociale formål Administration og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Borgerservice i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Takster Takster inkl. moms (kr.) Borgerservice Budget Budget Sygesikringsbevis Pas - voksen Kørekort - nyt/fornyelse Folkeregisteroplysning De samlede takster fremgår af Svendborg kommunes takstbilag. Politikområde Sekretariatet Generelt om området Acadre sagsnr. 08/9687

32 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Sekretariatets funktion er at servicere direktøren samt løse tværgående opgaver for de øvrige afdelinger under direktørområdet. Sekretariatet betjener Erhvervsudvalget og Integrationsrådet. Under sekretariatet ligger blandt andet administration af: Koordinering af budget- og personaleforhold på tværs af direktørområdet. Sparringspartner for Direktøren. Projekter og opgaver, som ligger på tværs i direktørområdet. Ad hoc opgaver for direktørområdets øvrige afdelinger Tværgående kommunale opgaver, som forankres i direktørområdet. Indgå i tværgående projektgrupper. Sekretariatsbetjening og drift af Forskerparken. Medansvar for implementering af ledelsespolitik, kulturprojekt i direktørområdet. EU-programmer, Film Fyn, nye/eksisterende erhvervsuddannelser. Andre opgaver, som ikke kan placeres naturligt i afdelingerne. Målsætning Drive en afdeling, der kan levere de forventede ydelser som omgivelserne forventer, samt kan være med til at implementere kommunens værdier og være med til at udvikle området og kommunen videre. Resultatkrav Sekretariatet leverer ydelser overfor områdets interessenter. Disse ydelser vil være afhængige af de ressourcer afdelingen har til rådighed. Økonomisk oversigt for Sekretariatsområdet Budgetoversigt (1.000kr.) Sekretariatet Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Administratrion og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Konto 7 - Renter og Finansiering Konto 9 - Balanceforskydninger Sekretariatet i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Politikområde Jobcenter Acadre sagsnr. 08/9687

33 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Jobcentret danner rammen om den fælles kommunale og statslige beskæftigelsesindsats over for virksomheder og borgere. Indsatsen skal målrettes de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet og bygger på såvel lovpligtige mål, som mål udmeldt af ministeren samt lokalt fastsatte mål. Ledelsen af de 119 medarbejdere (heraf 25 statslige) varetages af såvel en statslig som en kommunal chef. Arbejdsopgaverne er organiseret i følgende teams: Team Team 1-3 og Jobbutik Team Job- og virksomhedsservice Team 4-5 Team Sygemeldte Team fleksjob og revalidering Jobcenter Svendborg, Danmarksvej Opgaver Beskæftigelsesindsats for arbejdsmarkedsparate ledige og div. vejledningsopgaver i Jobbutikken. Servicere virksomheder, som mangler arbejdskraft og udføre bestilling fra øvrige teams i Jobcentret, som har brug for afklaring af borgere i virksomhederne Beskæftigelsesindsatser for borgere med andre problemer end ledighed afklaring af arbejdsevne. Opfølgning og vejledning af sygemeldte borgere afklaring af arbejdsevne. Opfølgning af borgere i fleksjob og revalidering. Kommunale beskræftigelses- og afklaringstilbud I Team 1-3, Jobbutik og Team Job- og virksomhedsservice arbejder de statslige og kommunale medarbejdere sammen om løsning af opgaverne. I øvrige teams arbejder udelukkende de kommunalt ansatte med de kommunale beskæftigelsesopgaver. Strategisk aftalestyring: Svendborg Kommune har igangsat et projekt om strategisk aftalestyring med afsæt i tre pilotområder, hvor Jobcenter Svendborg er valgt som det ene pilotområde. Aftalestyring skal ses som et effektivt dialogværktøj, som sætter fokus på de politisk fastsatte mål. Den strategiske ledelsesinformation understøttes af automatiseret ledelsesinformation. Hvert område aftaler et antal strategisk indsatsområder indenfor eget område og derudover er der centralt udmeldt 3 tværgående indsatsområder: Tværgående indsatsområder Byrådet har besluttet at følgende indsatområder skal indarbejdes i alle områders aftaler for 2008: - Sundhed og trivsel/reduktion af sygefravær - Økonomisk politik budgetoverholdelse - Digitalisering Strategiske indsatsområder: Acadre sagsnr. 08/9687

34 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Jobcenterets indsats formuleres i den lovpligtige beskæftigelsesplan, der udarbejdes hvert år. Beskæftigelsesplanen tager afsæt i de mål beskæftigelsesministeren udmelder og har fokus på lokale indsatser på området. Jobcenterets valg af strategiske indsatsområder tager udgangspunkt i de centrale målsætninger fra ministeren. - Styrket indsats for at få unge i arbejde eller uddannelse - Styrket indsats for øget tilknytning til arbejdsmarked for de svageste ledige - Styrket indsats for at realisere fleksjob - Styrket indsats for at reducere varigheden af sygedagpengesager. Disse indsatsområder er beskrevet under de enkelte politikområder. Tværgående strategisk indsatsområde - Sundhed/Trivsel Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Hvad vil vi opnå? I 2007 har der i Jobcenter Svendborg været en stor personaleomsætning og perioder med ubesatte stillinger. Det vurderes, at det har været et udtryk for den usikkerhed der har været på området som følge af ændringerne, der skete med kommunalreformen. På grund af den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft og det demografisk betingede fald i udbuddet af denne, er der i årene fremover behov for en øget grad at tiltrække, udvikle og fastholde medarbejderne. Jobcenteret ønsker at begrænse sygefraværet og personaleomsætningen ved at gøre jobcenteret til en attraktiv arbejdsplads. En uhensigtsmæssig høj personaleomsætning kan generere videnstab, samtidig vurderer jobcenteret dog, at en lav personaleomsætning i sig selv ikke er noget mål, da det kan være udtryk for passivitet og manglende udvikling. Sygefraværet i 2007 er af HRafdelingen blevet oplyst til 4,2 %. Det er på nuværende tidspunkt ikke været muligt at opgøre personaleomsætningen for Hvordan kan det måles? Som udgangspunkt fokuseres på måling af sygefravær og personaleomsætning, da det kan være udemærkede indikatorer på sundhed og trivsel. Der følges op på sygefraværet kvartalsvis og personaleomsætningen halvårligt. Sygefravær på max 4,0 % Grøn : Fravær under 4,0 % Gul : Fravær mellem 4,0 og 4,5 % Rød : Fravær over 4,5 % Personaleomsætning Grøn : personaleomsætning mellem 7-12 % Acadre sagsnr. 08/9687

35 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Gul : personaleomsætning mellem 12 og 16 % eller mellem 5-7 % Rød : personaleomsætning over 16 % eller under 5% Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Tværgående strategisk indsatsområde - økonomisk politik Som et led i opfyldelse af kommunens vision som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune, er der i budgettet for de kommende år afsat betydelige midler til fastholdelse og udbygning af serviceniveauet, og samtidig er der afsat store beløb til investering i kommunens infrastruktur bl.a. til havneområdet og færdiggørelse af Svendborgmotorvejen. For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2008 overholdes, at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Hvad vil vi opnå? Jobcenterets indsats påvirker ikke alene jobcenterets budget, men hænger nøje sammen med den del af udgifterne til overførselsindkomstområdet, der er placeret under økonomiudvalget. De strategiske indsatsområder, der er valgt i denne aftale på jobcenterets område forventes at have en afsmittende effekt på udgifterne til kontanthjælp, aktivering og sygedagpenge. I 2007 oplevedes især stigende udgifter til sygedagpengeområdet og faldende udgifter til kontanthjælp. Som strategisk indsatsområde på sygedagpengeområdet er der i denne aftale valgt, at have fokus på at reducere antallet af sager over 26 uger. En reduktion af antallet af sager vil betyde en reduktion af udgifterne. Økonomisk betragtet er det sager over 52 uger, der er interessante, da statsrefusionen her bortfalder. Derfor er der i forhold til det tværgående strategiske indsatsområde økonomisk politik valgt at sætte fokus på udgiften til sager over 52 uger. Hvordan kan det måles? Udgifterne til sygedagpengesager uden refusion (over 52 uger) skal reduceres Grøn : Udgifterne til sager uden refusion falder med min. 25 % i forhold til ultimo 2007 Gul : Udgifterne til sager uden refusion falder mellem 5 og 25 % i forhold til ultimo 2007 Rød : Udgifterne til sager uden refusion falder med under 5 % eller stiger i forhold til 2007 Der skal følges op på området kvartalsvis. Det samlede mål for 2008 er et fald på 25 %. I forbindelse med opfølgningerne omregnes indikatorerne i forhold til den opgjorte periode. Acadre sagsnr. 08/9687

36 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Tværgående strategisk indsatsområde - Digitalisering Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Direktionen ønsker derfor, at alle områder i den kommunale organisation sætter fokus på udnyttelse af de eksisterende/videreudvikling af nye it-systemer, herunder: _ at der udarbejdes og implementeres en kanalstrategi _ at der skabes en fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder at brugernes behov og ønsker inddrages i udviklingen af serviceydelser at gevinster og effekter ved de iværksatte tiltag dokumenteres Hvad vil vi opnå? Beskæftigelsesområdet er præget af digitale systemer; elektronisk bekræftelse af CV, eletroniske indberetninger i sagsbehandlersystemer, indberetninger til arbejdmarkedsportalen mv. Der arbejdes med forståelse og tolkning af de forskellige indberetninger og højere grad af samspil mellem de forskellige systemer _ Udnyttelse af de teknologiske muligheder _ Højere grad af udnyttelse af elektronisk LIS Målrettede og styrkede kommunikationskanaler mellem borgere og Jobcenteret Medvirke proaktivt til at leve op til den nationale digitaliseringsstrategi Hvordan kan det måles? Da området allerede er præget af massiv digitalisering ønskes der ikke på nuværende tidspunkt at opstille indikatorer på området. Acadre sagsnr. 08/9687

37 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Økonomisk oversigt for Jobcenter Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Budgetoversigt (1.000kr.) Jobcenter Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Administration og planlægning Drift i alt Anlæg i alt Konto 7 - Renter og Finansiering Konto 9 - Balanceforskydninger Jobcenter i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Acadre sagsnr. 08/9687

38 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Politikområde - Aktivering Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Aktivering dækker over de aktive tilbud, som kan anvendes for at få de ledige i arbejde eller uddannelse. Aktivering bidrager til at opnå de beskæftigelsespolitiske mål. Det er formålet at give den enkelte borger et individuelt tilpasset tilbud, som bringer den ledige i beskæftigelse eller alternativt bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Der er i løbet af 2008 indført en ny beskæftigelsesstrategi på området. Hovedlinierne i den nye beskæftigelsesstrategi Ordinært arbejde i virksomhed Løntilskud/ virksomhedspraktik Enkeltplads uddannelse/ opkvalificering Eksterne aktører - holdforløb Visitation i Jobcenteret Straksaktivering Jobtræning/ løbebaner Én Indgang - Projekterne Coaching/ motivation/tovholder Misbrugsprojekt Gården Afklaring af arbejdsevne Hvis en borger ikke umiddelbart forlader jobcenteret til fordel for ordinær beskæftigelse, har jobcenteret mulighed for at give et tilbud jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats(lab) 22 : Staten og kommunen i jobcenteret kan give tilbud om følgende: 1) vejledning og opkvalificering, 2) virksomhedspraktik, og 3) ansættelse med løntilskud. Stk. 2. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination. For vejledning og opkvalificering gælder jf. LAB 32, stk. 3: Tilbuddet skal udvikle eller afdække personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Acadre sagsnr. 08/9687

39 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: For umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der blot skal aktiveres til at søge job anvendes straksaktivering inkl. jobsøgning. Straksaktiveringen er organiseret under Jobcenterets projekter. Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang foregå i virksomhederne, der er den naturlige samarbejdspartner. Derfor opprioriteres antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudspladser i virksomheder. Løntilskudspladser og virksomhedspraktikker etableres i samarbejde med jobcenterets jobkonsulenter. Borgere, hvor der er en klar jobplan med et beskæftigelsesrettet sigte, og hvor der klart kan defineres et opkvalificerings-/uddannelsesbehov kan henvises til enkeltpladser. For nogle målgrupper, f.eks. flygtninge/indvandrere, kan der i perioder været indgået aftale med eksterne aktører om tilrettelæggelse af særlige holdforløb for en bestemt type. Der kan efter behov henvises til disse. Borgere, der ikke direkte henvises til enkeltpladser i virksomheder, enkeltpladser i uddannelses-/opkvalificerende forløb eller særlige tilrettelagte holdforløb henvises til projekterne. Ved henvisning til projekterne arbejdes med én indgang, hvorfra borgerne kan gå 4 veje. 1. Straksaktivering, der anvendes til umiddelbart arbejdsmarkedsparate borgere, der skal motiveres i forhold til jobsøgning. 2. Jobtræning/løbebaner, som er partnerskabsaftaler med virksomheder om opkvalificering af en større eller mindre gruppe af ledige. 3. Coaching/motivation/tovholder, som er et forløb, for borgere med komplekse barrierer i forhold til de øvrige beskæftigelsesrettede tilbud. Det er borgere, der i højere grad har brug for coaching og motivation, borgere, der kan have brug for en tovholder, for at bringe borgeren nærmere arbejdsmarkedet eller tættere på et af de andre beskæftigelsesrettede tilbud. Afklaring af arbejdsevne. Et afklaringstilbud, der har REVA-kvalitet uanset forsørgelsesgrundlag. For ledige med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der fokus på samarbejde med Direktørområde Social og Sundhed så der ydes en parallelindsats i forhold til behandling og beskæftigelsesrettede tilbud. Områdets egne indsatsområder I den indgåede aftale for Jobcenter Svendborg om strategisk aftalestyring fremgår de vedtagne egne indsatsområder. Indsatsområderne i aftalen omhandler på nuværende tidspunkt emner, der hører under politikområderne Sociale ydelser og Sygedagpenge, hvorfor der ikke beskrives indsatsområder under politikområdet Aktivering Acadre sagsnr. 08/9687

40 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Aktivering Budgetoversigt (1.000 kr.) Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Introduktionsprogram Jobtræningsordningen Beskæftigelsesordn Øvrige sociale formål Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt OBS OBS - OBS Nedenstående afsnit er ikke ajourført men indeholder oplysninger, der lå til grund for det vedtagne budget 2008 Aktivitetsforudsætninger Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Antal personer under Integrationsloven Prisforudsætninger Aktivering Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift til beskæftigelsesordnin ger og aktiv kontanthjælp pr. modtager af aktiv forsørgelse Årlig nettodriftsindtægt fra integrationsprogrammet pr. person under Integrationsloven Acadre sagsnr. 08/9687

41 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Politikområde Sociale ydelser Generelt om området Sociale ydelser dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som ikke er forsikrede mod ledighed og som midlertidigt er uden beskæftigelse. Konkret dækker området ydelser og indsatser for borgere i følgende grupper: Borgere som er arbejdsløse og modtager offentlig forsørgelse, f.eks. kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Borgere som er godkendt til fleksjob og i venteperioden modtager ledighedsydelse Borgere som er i jobtræning enten som fleksjob eller skånejob Den beskæftigelsesrettede indsats, som varetages i Jobcentret, er beskrevet i den beskæftigelsesplan, som årligt udarbejdes i Jobcentret og efterfølgende godkendes politisk. Områdets egne indsatsområder Styrket indsats for at få unge kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse Undersøgelser viser, at unge, som ikke gennemfører en uddannelse har væsentlig større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. I Svendborg viser de seneste tal, at 12 pct. af de, der afslutter deres grundskole, 3 år herefter enten har afbrudt eller slet ikke påbegyndt en uddannelse. Ved at styrke indsatsen over for de unge mindskes risikoen for, at de på sigt ikke vil kunne leve op til arbejdsmarkedets krav. Hvad vil vi opnå? Jobcenteret ønsker at nedbringe antallet af unge kontanthjælpsmodtagere (mellem år) i forhold til antallet ultimo Hvordan kan det opnås? Antallet af unge kontanthjælpsmodtager var i december jf. kvartalsrapporten fra BR-Syddanmark. Jobcenteret ønsker at nedbringe dette antal Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år Grøn : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er under 320 Gul : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er mellem Rød : Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er over 360 Der følges op kvartalsvis. Styrket indsats for øget tilknytning til arbejdsmarkedet for de svageste ledige Den største udfordring for jobcenteret er at sikre, at arbejdsudbuddet er så stort så muligt. Den stadig faldende ledighed og udsigten til en demografisk betinget faldende arbejdsstyrke betyder, at erhvervsfrekvensen for alle grupper skal øges. Personer på kanten af arbejdsmarkedet skal således bringes tættere på arbejdsmarkedet. Acadre sagsnr. 08/9687

42 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Hvad vil vi opnå? Jobcenteret ønsker at styrke indsatsen for øget tilknytning til arbejdsmarkedet for de svageste ledige, defineret som matchgruppe 4-5. Hvordan kan det opnås? Det samlede antal af ledige i matchgruppe 4-5 skal være lavere end tilsvarende tidspunkt året før, altså antallet af personer i juni 2008 skal være lavere end juni I februar 2008 var der 825 personer i matchgruppe 4-5. Grøn : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er min. 2% mindre end sidste år Gul : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er 0-2 % mindre i forhold til sidste år Rød : Antallet af personer i matchgruppe 4-5 er større end sidste år. Der følges op kvartalsvis. Styrket indsats for at realisere fleksjob til personer visiteret dertil Jobcenter Svendborg har oplevet en stigende ledighedsprocent for personer visiteret til fleksjob (modtagere af ledighedsydelse). I og med at ledigheden på det ordinære arbejdsmarked er faldet markant bør der være potentiale for også at nedbringe ledigheden for denne gruppe personer. Når efterspørgslen efter arbejdskraft er stigende skal der arbejdes for, at denne stigning også kommer personer med begrænsninger i arbejdsevne til gode. Der er stor forskel på, hvor længe borgere venter på et fleksjob. Undersøgelser viser at jo længere ventetiden på et fleksjob er, jo højere risiko er der for at ende på førtidspension. Hvad vil vi opnå? Jobcenter Svendborg ønsker, at ventetiden på fleksjob reduceres, så chancerne for at komme tilbage til arbejdsmarkedet øges. Den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse skal nedbringes. Ved i øget grad at anvende Jobcenterets virksomhedskontakter skal de nødvendige job tilvejebringes. Hvordan kan det opnås? Den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelsessager skal reduceres. Ifølge jobindsats.dk var den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse i ,7 uger i Svendborg Kommune. Gennemsnitlig varighed på ledighedsydelse Grøn : Gennemsnitlig varighed er mindre end 20 uger Gul : Gennemsnitlig varighed er uger Rød : Gennemsnitlig varighed er over 25 uger Der følges op kvartalsvis Acadre sagsnr. 08/9687

43 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Økonomisk oversigt for området Sociale ydelser Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Budgetoversigt (1.000kr.) Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Introduktionsydelse Kontanthjælp Aktiverede kont.hjælp Revalidering Løntilskud til fleksjob Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt OBS OBS - OBS Nedenstående afsnit er ikke ajourført men indeholder oplysninger, der lå til grund for det vedtagne budget 2008 Aktivitetsforudsætninger Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Modtagere af kontanthjælp i årsværk Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i årsværk Kontanthjælpsmodta gere i alt Modtagere af revalidering i årsværk Antal fleksjob Antal personer op ledighedsydelse Antal personer under Integrations-loven Antal personer på introduktionsydelse Prisforudsætninger Acadre sagsnr. 08/9687

44 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Sociale ydelser Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift pr. kontanthjælpsmodta ger Årlig nettoudgift pr. revalidend Årlig nettoudgift pr. fleksjob Årlig nettoudgift pr. person på ledighedsydelse Årlig nettoudgift pr. person på introduktionsydelse Politikområde - Sygedagpenge Acadre sagsnr. 08/9687

45 BUDGET Afsnit: ERHVERVSUDVALGET Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Sygedagpenge dækker udgifter til forsørgelse af borgere, som er sygemeldte og modtager sygedagpenge. Lov om sygedagpenge beskriver serviceniveau for opfølgende samtaler med de sygemeldte borgere. Siden starten af 2007 er der på landsplan sket en voldsom stigning i antallet af sygemeldte, som vurderes at være i tæt sammenhæng med den høje beskæftigelse. I løbet af 2008 er iværksat en række tiltag for at nedbringe udgifterne til sygedagpenge. Flere af tiltagene er permanente tiltag, der fortsættes i Af de væsentligste tiltag kan nævnes: - Ansættelse af faglig konsulent - Ansættelse af fuldtidslægekonsulent - Arrangementer for hhv. faglige organisationer og praktiserende læger. - Øget brug af rundbordssamtale tidlig indsats. - Informationspjece til borgerne. Områdets egne indsatsområder Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Der har gennem 2007 været et stigende pres på sygedagpengeområdet, såvel økonomisk som sagsbehandlingsmæssigt. De mange personer på sygedagpenge udgør en potentiel arbejdskraftreserve. Undersøgelser viser, at den tidlige indsats er vigtig. Hvad vil vi opnå? Jobcenteret ønsker at styrke den tidlige indsats på sygedagpengeområdet for dermed at nedbringe varigheden af sagerne og de økonomiske udgifter. Den tidlige indsats opprioriteres i form af øget brug af rundbordssamtaler, 1. opfølgningssamtale mellem 4. og 6. uge (lovkrav er efter 8. uge), brug af anden aktør, ansættelse af faglig leder og fuldtids lægekonsulent. Hvordan kan det opnås? Beskæftigelsesministeren har for 2009 udmeldt et ministermål, der betyder, at jobcenteret skal mindske antallet af sager over 26 uger i forhold til året før. Jobcenteret vælger allerede i 2008, at sætte fokus på området, og målepunktet for indsatsområdet er derfor en reduktion af antallet af sager over 26 uger. Det samlede antal af sager over 26 uger skal nedbringes i forhold til ultimo 2007, hvor der var ca. 500 sager med en varighed på over 26 uger. Grøn : Antallet af sager over 26 uger er min. 10% mindre end dec Gul : Antallet af sager over 26 uger er 0-10% mindre end dec Rød : Antallet af sager over 26 uger er større end dec Der følges op kvartalsvis. I jobcenteret følges udviklingen månedsvis. Acadre sagsnr. 08/9687

46 BUDGET ERHVERVSUDVALGET Økonomisk oversigt for Sygedagpenge Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Budgetoversigt (1.000kr.) Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Sygedagpenge Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt OBS OBS - OBS Nedenstående afsnit er ikke ajourført men indeholder oplysninger, der lå til grund for det vedtagne budget 2008 Aktivitetsforudsætninger Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Sygedagpengemodtagere ml. 0-4 ugers varighed Sygedagpengemodtagere ml ugers varighed Sygedagpengemodtagere over 52 ugers varighed Prisforudsætninger Sygedagpenge Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Årlig nettoudgift pr. sygedagpengemodta ger 5-52 ugers varighed Årlig nettoudgift pr. sygedagpengemodta ger over 52 ugers varighed Acadre sagsnr. 08/9687

47 Bilag: 5.3. Service og økonomi - Øko.udv. - budget Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

48 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Generelt om området Politikområdet dækker Sundhedsudgifter Personlige tillæg Sociale pensioner Boligstøtte Familieydelser Sundhedsudgifter Begravelseshjælp omfatter lovbestemt offentlige tilskud til begravelser Befordringsgodtgørelse omfatter lovbestemt transport af personer, som modtager social pension, til og fra læge og speciallægebehandling. Personlige tillæg Personlige tillæg spænder over en bred vifte af områder, men kan opdeles i fire hovedgrupper: Helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til diverse sygesikringstilskudsberettigede udgifter, medicin, tandlægeudgifter, fodpleje, fysioterapi, kiropraktor og psykolog Udvidet helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til tandproteser, briller og almindelig fodpleje. Varmetillæg. Øvrige personlige tillæg efter individuel afgørelse. Folkepension Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år, hvis de almindelige betingelser om indfødsret og bopæl er opfyldt. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til folkepension. Førtidspension Førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler udbetales til personer i alderen 18 til 65 år, enten som en helbredsbetinget eller behovsbestemt førtidspension. I forbindelse med den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2003, ændredes ydelsesstrukturen for nybehandlede sager. Hovedformålet med reformen er at fokusere på, hvilken arbejdsevne folk har, i stedet for på hvor syge de er. Derigennem sikres, at personer, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde, herunder ved evt. etablering af fleksjob. Boligydelse Boligydelse er til folkepensionister, personer der modtager invaliditetsydelse samt førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar Ydelsen kan søges af pensionister uanset om de bor i egen eller lejet bolig og udregnes efter samme kriterier som boligsikringen. Boligsikring Boligsikring ydes til lejere af udlejningsboliger, der ikke er folkepensionister, herunder Acadre sagsnr. 08/27973 Dok nr

49 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende pensionsregler. For førtidspensionister kan boligsikring tillige søges til egen bolig. Boligsikringen udregnes på grundlag af husstandens indkomst og størrelse samt huslejen og boligens størrelse. Beboerindskudslån Opgaven omfatter bevilling af indskud til almennyttigt boligbyggeri til en særligt afgrænset personkreds, som er udmålt ud fra lov fastsatte kriterier. Familieydelser: Børnefamilieydelsen Børnefamilieydelsen, der udbetales til alle børn under 18 år, hører under Skatteministeriets lovgivning. Børnetilskud Børnetilskud udbetales af kommunerne efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som et supplement til børnefamilieydelsen til særlige grupper af børn. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnetilskud. Børnebidrag Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har barnet boende, betale børnebidrag til den anden. Hvis man ikke betaler børnebidraget, træder kommunen til. I første omgang ved at lægge ud for det, der svarer til normalbidrag og eventuelle særlige bidrag og derefter inddrive beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnebidrag. Målsætning Enkeltydelsernes og pensionens omfang og målgruppe er i vid udstrækning lovbestemte, og Svendborg kommunes mulighed for at påvirke serviceniveauet er derfor begrænsede. Resultatkrav Rådgivning, vejledning og smidig sagsbehandling skal prioriteres højt for at forebygge, at mindre økonomiske problemer hos klienter bliver større. Sagsbehandlingstiden skal gøres så kort som muligt. Acadre sagsnr. 08/27973 Dok nr

50 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for området Økonomisk sikring, pensioner Budgetoversigt (1.000kr.) Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøt- Budget te 2008 Drift: Sundhedsudgifter Personlige tillæg Førtidspen. 50% Førtidspen. 35% Førtidspen. 35% nye Boligydelse Boligsikring Øvrige sociale formål Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte m.v. i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Ved budgetlægning af udgifterne til førtidspensioner i 2009 og overslagsårene er der taget udgangspunkt i budget I forbindelse med budgetlægningen i blev budgettet reduceret på førtidspensioner med 35 % refusion, da der var et markant fald i antallet af nye tilkendelser i Det viser sig nu, at det var et atypisk år på grund af kommunalreformen. I det første kvartal i 2008 har der på landsplan været en stigning på 84 % i forhold til det første kvartal i Der blev i budget indregnet en stigning i antallet af nye førtidspensioner med 35 % refusion med 204 personer pr. år. Da der i første halvår af 2008 har været nye tilkendelser på ca. 24 pensioner pr. md. indregnes der i budget en stigning med 264 personer pr. år. Det forventes herefter, at antallet af sager fra 2007 er blevet behandlet. I overslagsårene fastholdes stigningen i antallet af nye tilkendelser med 204 personer pr. år. Stigningen skyldes en fortsat vækst i antallet af borgere, der tilkendes førtidspension. På førtidspensioner med 50 % refusion blev der i budget indregnet et fald på ca. 20 personer pr. år, det viser sig nu, at det falder mere, der indregnes derfor i budget med et fald med 36 personer pr. år. Førtidspension med 50 % refusion falder bort med tiden, da der ikke vil komme nye tilkendelser med 50 % refusion. Acadre sagsnr. 08/27973 Dok nr

51 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Acadre sagsnr. 08/27973 Dok nr

52 BUDGET ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER BOLIGSTØTTE M.V. Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: Aktivitetsforudsætninger Økonomisk sikring, Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøtte Budget Antal førtidspensionister med 35% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 50% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 100% refusion opgjort i årsværk Førtidspensionister i alt Antal folkepensionister opgjort i årsværk Modtagere af boligydelse opgjort i årsværk Modtagere af boligsikring opgjort i årsværk Prisforudsætninger Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøttebudget Årlig nettoudgift pr. motager af boligydelse Årlig nettoudgift pr. motager af boligsikring Acadre sagsnr. 08/27973 Dok nr

53 Bilag: 7.4. Bilag 1 : Strategi Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

54 Bilag 1 : Strategi på ledighedsydelsesområdet 0 mdr. 3 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 12 mdr. 15 mdr. 18 mdr. Visitation Samtale fleksjobsbevis Jobkonsulentjobsøgning Henvisning til Ramsdal vejledning og opkvalificering Borger vælger mellem anden aktør (TUC/AOF) eller kommunen (Danmarksvej 1 Coaching) Kontaktforløb indhentelse af evt. supplerende informationer Revurdering, ajourføring af ressourceprofil SKAL til anden aktør Forslag: henvisning via jobkonsulent til puljefinansieret kommunalt fleksjob Der en forventning om, at hovedparten af de nyvisiterede kommer i job indenfor de første 18 mdr. på baggrund af de aktuelle tilbud. Forslaget om puljefinansierede fleksjob skal udelukkende komme i betragtning såfremt den visiterede efter 15 mdr. ikke har opnået beskæftigelse.

55 Bilag: 7.5. fleksjob bilag.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

56 Bilag 2 : Økonomiske konsekvenser ved oprettelse af kommunal lønpulje til fleksjob Ved oprettelse af et fleksjob fastsættes tilskudssatsen til enten 1/2 eller 2/3 af lønnen. Ud fra eksisterende kommunale fleksjob antages gennemsnitslønnen at udgøre kr. Kontanthjælp til ledig med forsørgerpligt kr/mdr kr./år Ledighedsydelse kr./uge kr./år Beregningseksempler Hvis en borger der er godkendt til fleksjob ikke har et job efter 18 mdr. mister kommunen refusionen K-hjælp Ledighedsyd. Ydelser i 1 år Ydelser i 2 år Eksempel 1: En borger visiteres til puljefinanseret fleksjob og fastholder ansættelsen efter at det supplerende tilskud bortfader efter 1 å Udgift 1. år Ved 2/3 Ved 1/2 Brutto lønudgift Ordinært kommunalt tilskud Refusion af tilskud Nettoudgift tilskud (35%) Netto løn for arbejdsgiver Nettoløn arbejdsgiver + netto udgift til tilskud Udgift 2. år Ved 2/3 Ved 1/2 Brutto lønudgift Ordinært kommunalt tilskud Refusion af tilskud Nettoudgift tilskud (35%) Udgift for 2 år Eksempel 2 : En borger visiteres til puljefinansieret fleksjob, men fastansættes ikke på ordinære fleksjobsvilkår efter 1 år Udgift 1. år Ved 2/3 Ved 1/2 Brutto lønudgift Ordinært kommunalt tilskud Refusion af tilskud Nettoudgift tilskud (35%) Netto løn for arbejdsgiver Nettoløn arbejdsgiver + netto udgift til tilskud Udgift 2. år ved 2/3 Ved 1/2 Ved ledighedsydelse m. 35 % refusion Udgift for 2 år

57 lønpulje til fleksjob

58 Bilag: 7.6. Pixi-udgave.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

59 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008

60 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 Dokument nr. 1 Version nr. b Udgivelsesdato 26. juni 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Hle Hle

61 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Indhold 3 2 Hvad kendetegner gruppen? Hvor mange og hvem er de? Hvem bliver selvforsørgende? Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? 6 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? De væsentligste barrierer hos de unge selv Barriererne set med virksomhedernes øjne Institutionelle barrierer Hovedtyper af ledige 9 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Hvad kendetegner indsatsen i dag? Hvad kan der gøres fremadrettet? 12 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

62 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder hovedresultaterne af analysen af ledige årige i Syddanmark. Analysens øvrige resultater er dokumenteret i hovedrapporten af samme titel. Fokus i rapporten er på de ledige årige, som modtager enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger. Baggrund 1.1 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft. Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode. Det gælder bl.a. en del af gruppen af unge mellem år, som er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. De har af forskellige grunde ikke formået at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En af grundene er øjensynlig, at den hidtidige beskæftigelsesindsats ikke har været tilstrækkelig. Derfor har Beskæftigelsesministeren sat særskilt fokus på gruppen, og udpeget ungdomsledigheden som et af indsatsområderne i 2007, 2008 og Konkret har Ministeren udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før". På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3. Som et led i Analyseplanen for 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd derfor besluttet, at der skal gennemføres en analyse af målgruppen. Formål Analysen af ledige årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse. Analysen skal mere konkret redegøre for målgruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

63 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 3 beskrive et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job for hver hovedtype skitsere forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse. Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til årige modtagere af kontant- /starthjælp og introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger. 1.2 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel følgende kapitler. Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af målgruppen og af, hvad der adskiller den fra samtlige unge i aldersgruppen år generelt, og fra de ledige årige der kommer i beskæftigelse. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job. Endelig indeholder Kapitel 4 en redegørelse for den hidtidige beskæftigelsesindsats, samt konkrete forslag til aktiviteter, som kan bringe de forskellige hovedtyper af unge nærmere ordinær beskæftigelse eller uddannelse. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

64 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 4 2 Hvad kendetegner gruppen? unge i målgruppen 2.1 Hvor mange og hvem er de? I uge 48 i 2007 var der i alt unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger 1. Det svarer til 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen. Gruppen benævnes i det følgende ungegruppen. Hvad angår gruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnicitet, civilstand mv., ser gruppen således ud: 62 procent er kvinder 86 procent er mellem 20 og 29 år, - 44 procent er mellem 20 og 24 år og 42 procent mellem år 83 procent har kun en grundskole uddannelse 19 procent er indvandrere eller efterkommere 88 procent er ugifte 32 procent har et eller flere børn 49 procent befinder sig i matchgruppe 4, mens 12 procent befinder sig i matchgruppe 5 51 procent har været ledige mindst 75 procent af tiden de sidste 2 år. Ungegruppen har typisk en langt svagere uddannelsesbaggrund end årige generelt Sammenlignet med samtlige unge mellem år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, så adskiller ungegruppen sig ved at bestå af forholdsmæssig flere kvinder unge i aldersgruppen år unge med kun en grundskole uddannelse indvandrere og efterkommere unge med et eller flere børn Det forhold, at der er langt flere kvinder end mænd blandt ungegruppen kan skyldes, at gruppen omfatter en del kvinder på barsel. Det har imidlertid ikke været muligt at identificere præcist, hvor mange der er tale om. 1 Kilde: Register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

65 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 5 Den enkeltstående faktor, som springer mest i øjnene, er ungegruppens svage uddannelsesbaggrund. Konkret har hele 83 procent af ungegruppen - og dermed størstedelen - højest en 10. klasse, mod 40 procent af samtlige unge i aldersgruppen i Syddanmark, jf. tabellen nedenfor. I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet på en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet på en uddannelse mere end en gang 2. Tabel 2.1 Ungegruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, civilstatus og børn. Ungegruppen Samtlige unge mellem år Køn: - Kvinder 62 % 48 % 3 - Mænd 38 % 52 % Alder år 14 % 19 % år 44 % 40 % år 42 % 40 % Uddannelsesbaggrund - Grundskole 83 % 40 % - Almen gymnasial 4 % 14 % - Erhvervsgymnasial 1 % 7 % - Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 24 % - Videregående uddannelse 0 % 11 % - Uoplyst 8 % 5 % Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 81 % 88 % - Indvandrere/efterkommere 19 % 12 % Civilstatus: - Gift/samboende 12 % 10 % - Enlig/skilt 88 % 90 % Børn - Ingen børn 68 % 77 % - En eller flere børn 32 % 23 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og særkørsler fra Danmarks Statistik, samt Statistikbanken 2 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg 3 Kilde: Statistikbanken, Folketal pr. 1. januar 2008 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

66 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 6 Jo yngre, jo kortere ledighedserfaring, samt jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for at blive selvforsørgede 2.2 Hvem bliver selvforsørgende? Selvom ungegruppen således gennemsnitligt betragtet er langt mere ressourcesvag end unge generelt, så formår en del af de unge i gruppen at blive selvforsørgende. Set over en toårig periode ( ) er de grupper, så de grupper, der klarer sig bedst i denne henseende: mænd unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i nævnte rækkefølge) unge med relativ kort ledighedserfaring i 2005 de årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande unge uden børn. Ikke overraskende så har de unge i matchgruppe 1,2 og 3, unge uden børn, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge, der har afsluttet en uddannelses ud over grundskoleniveau, tilsyneladende haft større succes med at blive selvforsørgende de sidste to år end de øvrige inden for gruppen. Alt andet lige ser det således ud til, at det primært er de mest ressourcestærke blandt ungegruppen, som har formået at lægge deres ledighed bag sig. Det kan i denne sammenhæng samtidigt konstateres, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i ungegruppen med dansk baggrund. Det er især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien. Der er blevet færre ledige unge i målgruppen, men gruppen er blevet svagere 2.3 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? Gennem de sidste to år er antallet af unge på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse faldet - men gruppen er blevet svagere. Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %). Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %). C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

67 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 7 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 3.1 De væsentligste barrierer hos de unge selv En gennemgang af 340 sager/personer - blandt ledige årige på enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og med mere end 13 ugers ledighed viser, at de væsentligste barrierer for job og uddannelse er manglende erhvervserfaring psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer Tabel 3.1 Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 340 ledige mellem år, som indgår i sagsgennemgangen. Opgjort maj N= 340 I alt Antal Andel af de unge i sagsgennemgangen i alt Manglende erhvervserfaring ,1 % Psykisk sygdom 91 26,8 % Dårlig skolebaggrund 71 20,9 % Fysiske helbredsproblemer 56 16,5 % Social belastet opvækst 45 13,2 % Ingen barrierer 44 12,9 % Læse og staveproblemer 38 11,2 % Traumatiseret 25 7,4 % Mangel på danskkundskaber 25 7,4 % Blandingsmisbrug 16 4,7 % Børnepasningsproblem 16 4,7 % Manglende forældre-/voksenopbakning 14 4,1 % Plettet straffeattest 11 3,2 % Hashmisbruger 5 1,5 % Handicap 5 1,5 % Narkoman 3 0,9 % Alkoholiker 2 0,6 % Kilde: Gennemgangen af 340 sager blandt ledige årige med mere end 13 ugers ledighed C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

68 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 8 Væsentligste barrierer er psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Manglende erhvervserfaring er den barriere, der nævnes oftest. Manglende erhvervserfaring er dog snarere et resultat af de øvrige barrierer end en barriere i sig selv. De tre hyppigste barrierer for job eller uddannelse er herefter psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer. Omvendt er der kun et fåtal af de unge, der har misbrugsproblemer og/eller en plettet straffeattest. I sammenhæng hermed skal det nævnes, at det antal, der her er opgjort, som enten har psykiske - og/eller misbrugs- og/eller fysiske helbredsproblemer, kun omfatter de tilfælde, som sagsbehandlerne kender til. Der kan således sagtens være flere unge, som har andre problemer end manglende beskæftigelse end tallene her indikerer. 13 procent af de unge som ingen barrierer har Mændene, de årige og de enlige er de grupper, der har de tungest vejende problemer Ifølge sagsbehandlerne er der 13 procent, som ingen barrierer har i forhold til job eller uddannelse. Denne gruppe består typisk af kvinder på barsel eller unge, der er i gang med en konkret aktivitet, f.eks. aktivering. Men der er også nogle af dem uden barrierer, der ikke er i nogen form for aktivitet. Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel på, hvilke barrierer ungegruppen står overfor alt efter køn, alder og civilstatus mv.: Kvinderne har oftere end mændene ingen barrierer og de har oftere børnepasningsproblemer. Mændene derimod har oftere læse- og staveproblemer, mangel på danskkundskaber og plettet straffeattest. De årige har oftere læse- og stavevanskeligheder, mangel på danskkundskaber og blandingsmisbrug end aldersgrupperne år og år. De årige har oftere plettet straffeattest, socialt belastet opvækst, traumer og manglende voksenopbakning end de to øvrige aldersgrupper De årige er derimod oftest dem, der ingen barrierer har. De enlige har ofte psykiske problemer, læse- og staveproblemer, blandingsmisbrug og plettet straffeattest, mens de gifte/samboende oftere har fysiske helbredsproblemer. Set med virksomhederne øjne er den væsentligst barriere, at de unge ikke er tilstrækkelige stabile 3.2 Barriererne set med virksomhedernes øjne Set med virksomhedernes øjne er den væsentligste barriere hos ungegruppen, at de ofte ikke er tilstrækkelige stabile og/eller har den fornødne kendskab til, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads i dag. Forudsat at den unge kan "møde om morgenen og passe et arbejde" er virksomhederne imidlertid villige til at strække sig langt. Af andre væsentlige barrierer peger virksomhederne på, at de unge ofte mangler selvtillid. De oplever de unge, som usikre i en sådan grad, at det gør det vanskeligt for dem at løse opgaverne i virksomhederne. Virksomhederne er dog generelt ikke er så optaget af, hvad de unges problem er, men mere af, hvordan de giver sig udslag, f.eks. at de ikke møder op og/eller ikke kan indgå i en normal arbejdssammenhæng. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

69 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Institutionelle barrierer De interviewede sagsbehandlere, UU-Centrene og de unge selv fremhæver, at der eksisterer følgende institutionelle barrierer, som har betydning for ungegruppens muligheder for at opnå et job eller en uddannelse. Folkeskolen formår ikke i tilstrækkelig grad at gøre noget ved og/eller medvirke til at afbøde de problemer ungegruppen har i forhold til at opnå et job eller starte på en uddannelse Jobcentret bliver som hovedregel ikke taget med på råd i forhold til at sikre beskæftigelsesperspektivet for de unge, der er i kontakt med kommunen før de bliver 18 år. Jobcentret møder typisk først disse unge, når de fylder 18 år. Kompetencen til at bevillige tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen, og dermed også "retten" til at afgøre, hvem der har adgang til de midler, der er afsat til aktiviteter i henhold til denne lov, og hvilke aktiviteter, der kan igangsættes Unge der er i tilbud i henhold til Serviceloven tæller ikke med i jobcentres aktiveringsmåltal og udløser samtidigt mindre refusion på kontanthjælpen til jobcentret Sagsbehandlerne har ofte ikke de fornødne kompetencer til at screene i hvilket omfang de unge har andre problemer end manglende beskæftigelse Samarbejdet mellem jobcentrene og UU-Centrene er meget varieret i regionen, men der er behov for et tæt samarbejde Ikke alle jobcentre/kommuner har afsat midler til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), hvilket begrænser anvendelsen af EGU, som kan være et effektivt redskab i forhold til ungegruppen Der kan identificeres fem hovedtyper af ledige 3.4 Hovedtyper af ledige På baggrund af analysen af de væsentligste barrierer for job og uddannelse er der identificeret fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år, jf. tabellen nedenfor Tabel 3.2 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

70 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 10 Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca unge). Herefter følger først de ressourcesvage, (ca unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca. 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca. 450 unge) 4. 4 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

71 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 11 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Opkvalificering og vejledning samt virksomhedspraktik er de mest anvendte aktiveringsredskaber 4.1 Hvad kendetegner indsatsen i dag? Ifølge Bekendtgørelse af Lov om aktiv Beskæftigelse kapitel 8 22 har jobcentrene i dag mulighed for at give tilbud om følgende: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud. Gennemgangen af 340 sager/personer viser, at jobcentrene i forhold til ungegruppen primært anvender redskaberne "Opkvalificering og vejledning" og "Virksomhedspraktik". Konkret har godt halvdelen af de unge i målgruppen været i et Opkvalificerings- eller vejledningsforløb de sidste to år, mens 40 procent har været i virksomhedspraktik. Meget få har imidlertid været i job med løntilskud (6 procent), eller i ordinær uddannelse med tilskud (3 procent). Aktiveringsprojekter og friholdelse for rådighedsforpligtelse er to andre hyppigt anvendte redskaber I forhold til de unge, der har andre problemer end beskæftigelse anvendes ofte aktiveringsprojekter. Formålet med aktiveringsprojekterne er bl.a. at afklare de unges arbejdsevne og kompetencer og/eller sikre større fremmøde stabilitet og/eller øge de unges motivation og selvtillid. Herudover er der endvidere konkrete eksempler på behandlingsprojekter målrettet unge med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer. I forhold til de unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der samtidigt mange eksempler på, at de friholdes for deres rådighedsforpligtelse. Friholdelsen sker typisk, fordi den pågældende unge er i en eller anden form for udredningsproces. Friholdelsen anvendes primært i de tilfælde, hvor den unge befinder sig i gråzonen mellem Socialforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I relation hertil skal nævnes, at flere jobcentre enten har eller forbereder organisatoriske ændringer med henblik på dels at fokusere indsatsen overfor de unge, dels at øge samarbejdet med de relevante afdelinger i Socialforvaltningen. Konkret har enkelte jobcentre ansat/udpeget en ungekoordinator, mens enkelte andre har etableret egentlige ungeteams. Og endelig flere jobcentre etableret tilbud, der også C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

72 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 12 rummer sociale og behandlingsmæssige interventioner, for at sikre at de unge kommer i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Flere jobcentre har desuden intensiveret samarbejdet med UU-centrene og/eller med de regionale uddannelsesinstitutioner. I flere jobcentre er der således lavet aftaler med UU-centrene om, at en af deres medarbejdere sidder en eller flere dage i jobcentret. 4.2 Hvad kan der gøres fremadrettet? Det centrale spørgsmål er, hvad der kan gøres fremadrettet for at øge de enkelte hovedtyper af ledige åriges tilknytning til arbejdsmarkedet? Vi har som nævnt identificeret fem hovedtyper af ledige: Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer. Det anbefales, at der for de unge uden barrierer tages fat hurtigt, f.eks. med intensive kontaktforløb med fokus på job og uddannelse. Det er en gruppe, som det alt andet lige, er relativt nemt at få videre enten i beskæftigelse eller uddannelse. For de fire andre hovedtyper kan vejen til arbejdsmarkedet dog være en mere langvarig proces og kan for enkelte ende med en pension. Men sigtet i indsatsen er hele tiden beskæftigelse eller uddannelse også i situationer, hvor de sociale tilbud fylder mere end de beskæftigelsesrettede. Hvad enten de sociale eller det beskæftigelsesrettede tilbud fylder mest, er det imidlertid afgørende, at indsatsen foregår parallelt. Indsatsen skal være håndholdt, helhedsorienteret og individuel Men uanset hvor langt eller hvor nær den enkelte står fra arbejdsmarkedet er det vigtigt, at den fremtidige indsats opfylder følgende tre krav: Indsatsen skal være håndholdt Indsatsen skal være helhedsorienteret Indsatsen skal være individuel Håndholdt - handler om, at de unge ofte har behov for hjælp til at kunne håndtere de udfordringer, som hverdagen byder på, hvad enten det er på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen eller i forhold til de sociale relationer. Konkret kan jobcentrene overveje at knytte en fast kontaktperson til de dårligst stillede unge. Kontaktpersonen skal være tilgængelig stort set døgnet rundt, og fungerer som den unges faste holdepunkt. En stor del af ungegruppen vil endvidere have glæde af, at der i forbindelse med virksomhedspraktik, løntilskudsjob, ordinær uddannelse med tilskud mv. tilknyttes en mentor på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

73 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 13 Helhedsorienteret - handler om, at de unge ofte har flere problemer, som de skal have hjælp til at løse. Og ofte hænger problemerne sammen og skal løses samlet. F.eks. kan psykiske problemer medføre misbrug og omvendt. Misbrug kan igen føre til kriminalitet. Det er vigtigt, at der tages hånd om samtlige problemer for at hjælpe den unge. Den helhedsorienterede indsats betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre. Udpegningen af en fast kontaktperson kan være en stor hjælp i forhold til at sikre, at der sættes fokus på samtlige problemer, som den unge står med. Skal den helhedsorienterede indsats blive en succes er det endvidere nødvendigt, at der iværksættes organisatoriske tiltag i form af etablering af ungeteams eller en ungekoordinator, som har ansvaret for, at indsatsen koordineres såvel internt i kommunen som eksternt i forhold til virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og UU-Centrene. Der kan i denne henseende med fordel tænkes i at etablere samarbejder på tværs af forvaltningerne, som tager fat i de unge allerede, når de er 15 år eller eventuelt tidligere. Det helt centrale er, at indsatsen foregår parallelt og at den koordineres. Individuel - handler om, at de unges problemer er særlige for hver unge og skal håndteres individuelt, hvis de unge skal indgå konstruktivt i en dialog. Der kan således blive brug for, at der iværksættes individuelle behandlingsforløb i regi af Serviceloven og/eller aktiveringsprojekter med forskellige tilbud og længde. Unge med tunge psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer vil eventuelt have størst glæde af et målrettet og intensivt behandlingsforløb. Det samme gælder unge med fysiske helbredsproblemer, som kan have brug for individuel behandling og genoptræning. Behandlingsforløbene kan følges op af afklaringsforløb i regi af enten konkret aktiveringsprojekter og/eller virksomhedspraktik. For de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer, men snarere har lavt selvværd og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller manglende sociale kompetencer, kan der med fordel iværksættes målrettede aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur Det vil ofte kunne ske i regi af virksomheder. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

74 Analyse af ledige årige - med fokus på modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse 14 De skitserede forslag til indsatser vil variere alt efter hvilke hovedtyper af ledige, der er tale om. I figuren nedenfor er vist, hvilke indsatser der med fordel kan iværksættes overfor de enkelte hovedtyper af ledige. Tabel 4.1 Indsatser for hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Foruden de ovennævnte aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt at anvende ordinær uddannelse med tilskud og løntilskud i større udstrækning. Sagsgennemgangen har vist, at det anvendes i beskeden udstrækning, men interviewene har peget på, at det er gode redskaber. Ordinær uddannelse med tilskud kan anvendes blandt alle hovedgrupperne, men løntilskud vil være mest relevant for dem med kort vej til arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne kan hjælpe med at få dem til at leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Endelig er det vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler og formidler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen. Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen. Årsagen er, at det er svært for de enkelte jobcentre at udvikle tilbud til alle de målgrupper, de skal håndtere. C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi final.DOC.

75 Bilag: 8.7. Program for evaluering af kommunalreformen på beskæftigelsesområdeet Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

76 NOTAT 28. maj 2008 Program for evaluering af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet J.nr. 1. kt./per Baggrund Intentionerne med kommunalreformen på beskæftigelsesområdet fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Helt overordnet skal der ske en bedre udnyttelse af arbejdskraftpotentialet - og følgende fremhæves som centrale forudsætninger herfor: Øget fokus på resultater og effekter af indsatsen Én indgang til beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder: o En mere sammenhængende indsats for virksomhederne - mere målrettet og effektiv servicering og indsats over for virksomhederne o Sammenhængende beskæftigelsesindsats, uafhængig af borgernes forsørgelsesgrundlag o En indsats, der bygger på det bedste fra kommunerne og arbejdsformidlingen. En lokal indsats tæt på den enkelte borger og virksomhed Professionalisering og større faglig og økonomisk bæredygtighed i indsatsen som konsekvens af øget kommunestørrelse Beskæftigelsesindsatsen altid i fokus, blandt andet ved en opsplitning mellem beskæftigelsesindsats og den sociale indsats samt adskillelse af beskæftigelsesindsatsen og beslutninger omkring økonomiske forhold Mulighed for national beskæftigelsespolitik (ministerens mål). Disse intentioner er udgangspunktet for den evaluering af reformen, der ligeledes er omfattet af den politiske aftale om strukturreformen. Evalueringens formål Jf. den politiske aftale om strukturreformen og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er det overordnede formål med evalueringen: At dokumentere erfaringer og effekter fra de forskellige typer jobcentre, at sikre effektiv udnyttelse af ressourcer, kompetencer og metoder og redskaber samt styrke fokus på resultater og effekter. Gennemførelse Evalueringsprogrammet skal gennemføres løbende i perioden Fagligt set kan der ikke gennemføres én samlet evaluering, som skal danne afsæt for politiske beslutninger om det fremtidige beskæftigelsessystem. Dels er

77 beskæftigelsessystemet komplekst og resultater og effekter påvirkes af en lnag række andre forhold end kommunalreformen. Derfor gennemføres en række evalueringer, der sætter fokus på de enkelte elementer i reformen og som dels skal danne afsæt for løbende justering og videreudvikling af indsatsen, dels skal understøtte beslutninger om ændring af organisering og styringmodel. Evalueringsprogrammet består således af flere delevalueringer, og dermed sikres fleksibilitet på 2 måder: Både i forhold til at foretage løbende justeringer af indsatsen på baggrund af delevalueringer - og i forhold til at kunne ændre i evalueringsprogrammet, hvis dette viser sig nødvendigt. Evalueringsprogram og tidsperspektiv Præmisserne for udformning af evalueringsprogrammet er: Evalueringen skal have fokus på resultater og indsats Strukturreformen var dels en organisatorisk reform, dels en styringsreform. Evalueringen skal have fokus på begge aspekter. Evalueringen skal have et fremadrettet perspektiv, dvs. fokus skal være på at styrke det, der fungerer og forbedre det, der ikke gør. Der skal ikke være tale om én stor evaluering, men om særskilte evalueringer, der hver sætter lup på udvalgte dele af strukturreformen og/eller specifikke indsatser efter reformen. Der evalueres indenfor tre overordnede evalueringstemaer: 1. Resultater og indsats 2. Organisering 3. Styring For hvert tema gennemføres en række evalueringer, hvor nogle har til formål at bidrage til løbende justering og videreudvikling af indsatsen, mens andre mere overordnet skal samle op og understøtte beslutninger om større ændringer af organisation og styring. Figuren nedenfor giver en oversigt over forslag til evalueringsprogram. De enkelte evalueringer er indplaceret i en meget overordnet og foreløbig tidsplan for perioden

78 Figur 1: Forslag til evalueringsprogram Resultater og indsats Evaluering af resultater og indsats (inkl. baseline) Brugerevaluering af jobcentre Evaluering af resultater og indsats Brugerevaluering af jobcentre Evaluering af resultater og indsats Brugerevaluering af jobcentre Organisering Evaluering af indsatsen Evaluering af jobcentrenes rettet mod mangelområder organisatoriske rammer Evaluering af Evaluering af den etniske specialfunktion specialfunktion for Ligestilling Evaluering af specialfunktion for Job & Handicap Styring Evaluering af udbud (anden aktør) Fase I Evaluering af resultatrevisionen (er igangsat) Evaluering af koncept for resultatbaseret styring Evaluering af udbud (anden aktør) Fase II Evaluering af økonomiske incitamenter i modellen Evaluering af styringsmodellen, herunder parternes og regionernes rolle Evaluering af anvendelsen af LBRs midler Under temaet Resultater og indsats gennemføres en årlig kvantitativ evaluering af jobcentrenes resultater og indsats frem til Den første omfatter dels en analyse af udgangspunktet for jobcentrene ved reformens ikrafttrædelse, dels en analyse af resultater og indsats i Efterfølgende gennemføres denne evaluering én gang årligt med henblik på at følge udviklingen i resultater og indsats i jobcentrene. Der opdeles på følgende baggrundsvariable: Opdelt på jobcentre/kommuner Opdelt på regioner Opdelt på klynger Opdelt efter størrelse Opdelt på by- og landkommuner Opdelt efter pilotjobcenter/ikke-pilotjobcenter. Desuden gennemføres der årlige brugerevalueringer blandt virksomheder og ledige, dog med gennemførelse af den første i Under temaet Organisering gennemføres: En brugerevaluering af hver af specialfunktionerne. En evaluering af indsatsen rettet mod mangelområder, hvori brugerne i jobcentrene bør indtænkes 3

79 En evaluering af jobcentrenes lovbestemte organisatoriske rammebetingelser, med fokus på muligheder/barrierer for en joborienteret sammenhængende indsats (aktiv indsats, virksomhedsindsats m.v.) fx: o Opdeling mellem job og ydelse o Opdeling mellem beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats o Ydelse og rådighed for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige o Todelt ledelse i jobcentrene. Under temaet Styring gennemføres følgende evalueringer: En evaluering i to faser af de to rammeudbud for andre aktører (LVU udbuddet og Service udbuddet), som er i planlægningsfasen En evaluering af resultatrevisionen, som er i gang og forventes afsluttet medio 2008 En evaluering af anvendelsen af resultatoversigten og retningslinier for dialogen mellem jobcentre og beskæftigelsesregionerne, som er i planlægningsfasen Evaluering af de økonomiske incitamenter i styringsmodellen En evaluering af styringsmodellen, inkl. Jobindsats, resultatrevision, beskæftigelsesplan, resultatoversigten og regionernes dialog med jobcentrene med udgangspunkt i konkret viden om arbejdsmarkedet (fra arbejdsmarkedsbalancemodellen og Jobindsats). Derudover evalueres parternes inddragelse igennem RBR og LBR med fokus på, hvordan styringsmodellen understøtter fokus på resultater i form af job og en sammenhængende indsats En evaluering af anvendelsen af LBRs midler. Partsinddragelse Partsinddragelse i det nye system belyses under evalueringen af styringsmodellen, med fokus på, hvad inddragelse af partnerne lokalt og regionalt betyder for resultater og indsats. Dette tema belyses endvidere gennem et selvstændigt forskningsprojekt - foretaget af eksterne forskere tilknyttet Center for Demokratisk Netværksstyring - omhandlende partsinddragelse i det nye system, støttet af Beskæftigelsesministeriets forskningsmidler og BER. 4

80 Bilag: 9.8. oversigt over tiltag i regeringens handleplan.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

81 Sygefravær en fælles udfordring Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Pressemøde 10. juni 2008 Oversigt over forslagene i handlingsplanen Kapitel 2: Sygefravær skal forebygges 01 Kampagne: Fokus på, at syge bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 02 Styrket vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede brancher. 03 Sygefravær inddrages mere i Arbejdstilsynets vejlednings- og informationsmaterialer. 04 Bedre viden om sygefravær på virksomhederne. 05 Bedre viden om sygefravær blandt flygtninge og indvandrere. Kapitel 3: En tidlig indsats er afgørende 06 Arbejdsgiverne skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan. 07 Vejledning til arbejdsgivere og medarbejdere om, hvordan de kan tale om sygdom og tilbagevenden til job. 08 Guide til virksomheder om, hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere sygefravær. 09 Kursus til chefer om sygefravær. 10 Guide til jobcentrene om, hvordan de bedst kan håndtere indsatsen for at nedbringe sygefravær. 11 Kommunale medarbejdere skal kompetenceudvikles. 12 Kommunerne kan selv bestemme, om ydelses- eller jobcenteret modtager oplysningsskemaet. 13 Arbejdsskadestyrelsen skal hurtigere kunne indhente oplysninger fra kommunerne til sager om arbejdsskader. 14 Samspillet mellem forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen skal effektiviseres. 15 A-kasser skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge ledige. 16 Modtagere af kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal sygemelde sig. 17 Lempeligere konsekvenser, når sygemeldte afleverer oplysningsskemaet for sent. 18 Bedre og mere effektive it-systemer på sygeområdet. Kapitel 4: Aktiv under sygemeldingen 19 Jobcenteret vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter otte ugers sygdom. 20 Jobcenteret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte. 21 Statens refusion lægges om, så jobcenteret får større incitament til at give sygemeldte aktive tilbud. 22 Jobcenterets kontakt med sygemeldte skal forenkles, så kommunerne kan koncentrere sig om de mest udsatte sygemeldte. 23 Jobcenteret får større mulighed for at benytte andre aktører i sygeopfølgningen. 24 Jobcenterets brug af arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles. 25 Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn til syge stopper, når ansættelsen slutter.

82 Kapitel 5: Bedre samspil mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen 26 Ny lægeerklæring om arbejdsfastholdelse. 27 Praktiserende læger tilbydes kurser om stress. 28 Større forsøg med tidlig, målrettet og tværfaglig indsats. 29 Guide til bedre samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger. 30 Et analysearbejde om, hvordan indsatserne i beskæftigelses- og sundhedsvæsenet kan koordineres bedre. Kontaktpersoner: Forslag 2 og 3: Vicedirektør Lis Gamborg i Arbejdstilsynet, tlf eller mobil Forslag 13 og 14: Pressechef Birgitte Lyhne Broksø i Arbejdsskadestyrelsen, tlf eller mobil Forslag 27 og 30: Kontorchef Helle Schnedler i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, tlf.: Øvrige forslag: Vicedirektør Helle Rasmussen i Arbejdsmarkedsstyrelsen, tlf.:

83 Bilag: Kvartalsrapport Svendborg-Langeland-Ærø juni 2008.doc Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

84 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Opfølgningsrapport Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 23

85 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Generelt om situationen på arbejdsmarkedet Hovedkonklusioner for Svendborg, Langeland og Ærø Resultater af indsatsen i Svendborg, Langeland og Ærø...7 A. Centrale målinger...7 Mål Mål 2:...9 Mål B. Øvrige målinger...15 Rettidighed...15 Sygedagpenge...18 Fleksjob og ledighedsydelse...19 Bilag: Resultatoversigter for Svendborg, Langeland og Ærø...21 Side 2 af 23

86 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø 1. Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd i Syddanmark (RBR) har i henhold til lovgivningen til opgave at følge jobcentrenes resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats. Dette udmøntes bl.a. i denne opfølgningsrapport, som Beskæftigelsesregion Syddanmark udarbejder for hvert jobcenter i Syddanmark. Opfølgningsrapporten skal ses som en videreførelse af den igangværende dialog med Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø. Herudover skal rapporten sikre, at Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø får et opdateret overblik over resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats. Dermed kan Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø på et kvalificeret grundlag træffe beslutninger om evt. justeringer af indsatsen. Samtidig er opfølgningsrapporten et værktøj til at formidle resultater og effekter over for andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen, herunder bl.a. det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), politiske udvalg, a-kasser, andre aktører, mv. Opfølgningsrapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø sammenlignet med resultater for sammenlignelige jobcentre 1 og hele Syddanmark. For hver måling er der desuden tilknyttet resultater for hele Syddanmark og udvalgte nabojobcentre. Det fremgår af nedenstående prøvefigur: Jobcentre i klyngen Nabojobcentre Andel i % Esbjerg Helsingør Herlev Horsens Hvidovre Rødovre Syddanmark Varde Vejen For uddybende målinger henvises til den fælles bilagsrapport, som udarbejdes i tilknytning til denne opfølgningsrapport. Opfølgningsrapporten med tilhørende bilagsrapport offentliggøres på Beskæftigelsesregion Syddanmarks hjemmeside 1 Sammenlignelige jobcentre: Klynger af jobcentre, der har sammenlignelige rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Klyngerne er konstrueret på baggrund af et forskningsprojekt gennemført af SFI og AKF, der afdækkede, hvilke kommuner og jobcentre der kan siges at have samme ramme/strukturelle vilkår (sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer). Side 3 af 23

87 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet I Beskæftigelsesregionens seneste prognose for 2008 forventes beskæftigelsen at stige inden for servicefagene. Inden for landbrug mv. forventes den at falde. Tabel 2.1: Ledighedsudviklingen i Svendborg, Langeland og Ærø Antal ledige Ændring Ledighedsprocent April 2007 April 2008 Antal % April 2007 April 2008 Svendborg Ledige i alt ,4 - forsikrede ,7 - ikke-forsikrede ,1 Langeland Ledige i alt ,7 - forsikrede ,2 - ikke-forsikrede ,9 Ærø Ledige i alt ,7 - forsikrede ,2 4,0 1,7 4,3 2,1 3,2 1,5 - ikke-forsikrede ,4 Syddanmark Ledige i alt ,5 - forsikrede ,8 2,7 1,4 - ikke-forsikrede ,1 Hele landet Ledige i alt ,8 - forsikrede ,0 3,0 1,7 - ikke-forsikrede ,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Ledighedsprocenten er i forhold til arbejdsstyrken. Bemærk, at aktiverede ikke tæller med i ledighedsopgørelserne. Ledigheden forventes at falde i 2008, dog med aftagende styrke. Både i Svendborg, Langeland og Ærø er ledigheden faldet for såvel forsikrede som for ikke-forsikrede, som det fremgår af tabel 2.1. Samtidig er faldet kraftigere end gennemsnittet i Syddanmark og resten af landet. Yderligere oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet kan hentes på regionens hjemmeside. For løbende opdatering kan man tilmelde sig regionens nyhedsbrev. På regionens hjemmeside er der også mulighed for at indhente yderligere oplysninger om arbejdsmarkedet i Svendborg, Langeland og Ærø i regionens kommuneprofiler. Side 4 af 23

88 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Resultatoversigten - Sv.borg/Langel./Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Udvikling sidste måned Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Arbejdskraftreserve i alt mar % -47% -9% -6% A-dagpenge mar % -48% -20% -9% Kontant- og starthjælp mar % -46% -6% 0% Ny Chance for alle -- procent -- Andel i beskæftigelse 4. kvt ,1 1,6 16,8 8,7 0,3 Selvforsørgelse 4. kvt ,6 1,9 11 2,9 1,5 Aktiveringsgrad 4. kvt ,5 2,3 14,4 3,4 1,9 Unge under 30 år i alt mar % -20% -5% -2% A-dagpenge mar % -32% -16% -6% Kontant- og starthjælp mv. mar % -15% -4% 0% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Forsørgede i alt - fuldtidspersoner % -8% -6% -4% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner apr % -44% -17% -14% A-dagpenge - berørte personer apr % -47% -19% -16% Kontanthjælp - berørte personer apr % -35% -9% -5% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner apr % -1% -4% -1% Kontanthjælp - berørte personer apr % 0% -3% -1% Sygedagpenge - fuldtidspersoner mar % 2% -14% -8% Antal forløb (26-52 uger) feb % 40% -9% 2% Antal forløb (over 52 uger) feb % 81% -5% 3% Revalidering - fuldtidspersoner apr % -17% -8% -3% Antal berørte personer apr % -17% -10% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner apr % 15% 3% 1% Nytilgang - berørte personer apr % 15% 86% 3% Antal berørte personer apr % 14% 3% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner apr % 20% -14% -5% Antal berørte personer apr % 17% -19% -4% Antal forløb (over 13 uger) mar % 29% -10% -3% Førtidspension - fuldtidspersoner apr % -2% 0% 0% Nytilgang - berørte personer apr % 78% -58% -14% Indsatsen Periode Niveau Aktiveringsgrad i alt Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen A-dagpenge apr-08 35,1 5,3 13,6 39,5 33,1 Kontanthjælp, match 1-3 apr-08 55,9 1,0 26,1 56,6 43,8 Kontanthjælp, match 4-5 apr-08 29,0-1,1 4,7 39,0 28,2 Rettidighed -- procentpoint procentpoint -- Udvikling Udvikling (procentpoint) Sammenligning Udvikling sidste måned Sammenligning Niveau Jobsamtaler - forsikrede mar-08 91,3-1,3 29,2 98,7 92,2 Jobsamtaler - ikke-forsikrede apr-08 81,9 9,1 44,3 90,6 73,5 Første tilbud - forsikrede mar-08 78,9-10,4-1,6 100,0 86,2 Første tilbud - ikke-forsikrede mar-08 71,7-8,9 17,4 88,1 68,7 Gentagne tilbud - forsikrede mar-08 98,2 0,0 24,2 98,2 90,3 Gentagne tilbud - ikke-forsikrede mar-08 76,9 10,9 3,7 83,3 71,5 Side 5 af 23

89 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø 3. Hovedkonklusioner for Svendborg, Langeland og Ærø Arbejdskraftreserven Både på dagpenge- og kontanthjælpssiden har Svendborg haft en pæn reduktion i arbejdskraftreserven (46,3 % for dagpenge og 26,6 % for kontanthjælp). I forhold til arbejdskraftreserven kan følgende bemærkes: - Svendborg kan fortsat have et potentiale i forhold til at nedbringe andelen af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven. - Både blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere er der en lille overvægt af kvinder i arbejdskraftreserven. Mænd på dagpenge har dog en højere andel. - Der er enkelte forskelle på resultaterne i de enkelte kommuner i jobcenterområdet. Ny chance og match 4 og 5 I forhold til at få ny chance målgruppen i job eller uddannelse og at øge målgruppens selvforsørgelsesgrad ligger Svendborg i den bedste halvdel af sammenlignelige jobcentre. Målgruppen har været i aktivitet i 23,5 % af tiden, hvilket placerer Svendborg i midten af klyngen. Især Langeland har gode resultater på de 2 første delmål, hvor Ærø har meget lave resultater. Aktiveringsprocenten afviger kun lidt de enkelte kommuner imellem. For hele gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate har Svendborg haft et lille fald i antallet af fuldtidspersoner på 0,6 %. Unge Svendborg har reduceret på 20 % i antallet af fuldtidsledige blandt unge årige på dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp. Reduktionen er særlig markant blandt dagpengemodtagerne. Rettidighed og aktiveringsgrad Jobcentret har en fornuftig rettidighed for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3. Det er primært ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke får samtaler og tilbud til tiden. Svendborg har haft en positiv udvikling i rettidigheden gennem hele 2007 og er fortsat ind i Et fortsat højt aktiveringsomfang, hyppig kontakt og indsats til tiden kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Sygedagpenge Svendborg har haft en ugunstig udvikling på især de lange forløb over 1 år, som er næsten fordoblet i antal fra januar 2007 til januar Samtidig ses der kun beskedne fald i de korte forløb, hvilket ellers kan bidrage til færre langvarige sygdomsforløb på lang sigt. Fleksjob og ledighedsydelse Svendborg har både haft stigninger i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, hvilket kan ses på ledighedsprocenten, som er steget gennem Ledighedsprocenten er dog lavere end gennemsnittet af klyngen, men højere end gennemsnittet for Syddanmark. Side 6 af 23

90 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø 4. Resultater af indsatsen i Svendborg, Langeland og Ærø A. Centrale målinger Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Figur 4.1a: Reduktion i arbejdskraftreserven, april 2007 april 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre Udvikling i % ,3-50, ,6-47,5-45,8-43,8-44, ,4-40, ,3-5 0 Svendborg Svendborg (dp) Svendborg (kthj) Langeland Langeland (dp) Langeland (kont) Ærø Ærø (dp) Ærø (kont) Figur 4.1b: Udvikling i arbejdskraftreserve, marts 2007 marts 2008, Svendborg, Langeland og Ærø, indeks mar = Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Indeks Kilde: Jobindsats.dk mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 Svendborg Langeland Ærø Side 7 af 23

91 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Bemærkninger: Dagpengemodtagere: Fra marts 2007 til marts 2008 er arbejdskraftreserven reduceret med 373 personer svarende til 48 % i hele jobcenterområdet. Reduktionen er højere end gennemsnittet i Syddanmark og er tæt på gennemsnittet i klyngen. Reduktionen fordeler sig med 275 personer i Svendborg (47,5 %), 81 personer på Langeland (52,3 %) og 17 personer på Ærø (40,5 %). I marts 2008 var der 304 personer i arbejdskraftreserven i Svendborg, 74 personer på Langeland og 25 personer på Ærø. - 36,2 % af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i perioden har 13 ugers sammenhængende ledighed og er dermed i arbejdskraftreserven. Andelen er faldet fra 37,5 % i marts Andelen ligger en anelse over gennemsnittet i klyngen (32,2 %) og Syddanmark (32,7 %). Den laveste andel i klyngen er 25,9 %. Langeland har den laveste andel på 34,1 %, efterfulgt af Ærø med 34,7 % og Svendborg med 36,9 %. - Der er en lille overvægt af kvinder i arbejdskraftreserven (53,3 %), men en større andel af de ledighedsberørte mænd kommer i arbejdskraftreserven (39,4 % for mænd, 33,9 % for kvinder). Især på Ærø er denne tendens udtalt (48,4 % for mænd, 24,4 % for kvinder). På Ærø er 15 ud af 25 personer i arbejdskraftreserven mænd. - 77,4 % af arbejdskraftreserven er personer over 34 år. På Ærø er 64 % over 50 år. - 3F har det største antal ledige i arbejdskraftreserven (104). Af a-kasser med mere end 10 ledighedsberørte har Metalarbejdernes A-kasse den højeste andel af ledighedsberørte, der opnår 13 ugers ledighed, og dermed kommer i arbejdskraftreserven (54,1 %). - Der er i arbejdskraftreserven personer, som kan tage arbejde inden for mangelområder. Fx har 51 personer jobmål som pædagogmedhjælper og 65 personer jobmål som fabriksarbejder. Svendborg har en fornuftig rettidighed og aktiveringsgrad for dagpengemodtagere. En fastholdelse af niveauet kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Kontanthjælpsmodtagere: For kontanthjælpsmodtagere er arbejdskraftreserven reduceret med 169 personer, svarende til 46 % i hele jobcenterområdet. Dette er en højere reduktion end gennemsnittet i klyngen og Syddanmark (hhv. 36,7 % og 30,6 %). Reduktionen fordeler sig med 154 personer i Svendborg (50,8 %), 4 personer på Langeland (10,3 %) og 11 personer på Ærø (45,8 %). Der var i marts kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven, hvoraf 149 bor i Svendborg, 35 på Langeland og 13 på Ærø. - 56,1 % af de ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere i perioden har 13 ugers sammenhængende ledighed og er dermed i arbejdskraftreserven. Andelen er faldet fra 76,6 % i marts Reduktionen er især trukket af Svendborg (fra 78,5 % til 55,4 %). Det svarer nogenlunde til gennemsnittet for Syddanmark (54 %) og gennemsnittet for klyngen (56,9 %). Langeland har den højeste andel med 60,3 % og Ærø den laveste andel med 54,2 %) - 56 % af arbejdskraftreserven er kvinder. 63 % af de ledighedsberørte kvinder kommer i arbejdskraftreserven mod 49 % af de ledighedsberørte mænd. Denne tendens gør sig gældende i alle 3 kommuner % af personer i arbejdskraftreserven er under 35 år. Svendborg har en fornuftig rettidighed for kontanthjælpsmodtagere. En fastholdelse af niveauet kan medvirke til at skabe yderligere resultater. I forhold til aktivering kan Svendborg have et yderligere potentiale. Side 8 af 23

92 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Mål 2: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle Figur 4.2a: Andel af ny chance målgruppen i job eller uddannelse, 4. kvt. 2007, Svendborg, Langeland og Ærø, klynge og nabojobcentre 40 36,4 Kampagnemål ,0 15, ,3 0 Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Andel i % 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2008 Langeland 2,0 4,4 35,6 38,6 38,4 36,4 Antal personer i job/udd Antal personer i målgrp Svendborg 3,8 5,9 10,2 11,7 15,0 18,0 Antal personer i job/udd Antal personer i målgrp Ærø 7,7 0,0 5,3 4,8 7,7 4,3 Antal personer i job/udd Antal personer i målgrp Side 9 af 23

93 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Figur 4.2b: Selvforsørgelsesgrad for ny chance målgruppen, 4. kvt. 2007, Svendborg, Langeland og Ærø, klynge og nabojobcentre ,6 Kampagnemål ,1 11, ,8 2 0 Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Andel i % 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2008 Langeland 1,4 2,5 11,7 18,7 22,2 25,6 Antal uger i selvforsørg Antal uger i målgrp Svendborg 2,8 4,1 6,2 7,9 9,4 11,1 Antal uger i selvforsørg Antal uger i målgrp Ærø 1,2 1,5 3,4 3,1 4,4 3,8 Antal uger i selvforsørg Antal uger i målgrp Side 10 af 23

94 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Figur 4.2c: Aktiveringsgrad for ny chance målgruppen, 4. kvt. 2007, Svendborg, Langeland og Ærø, klynge og nabojobcentre 80 Kampagnemål Andel i % ,5 25,7 23,2 22, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2008 Langeland 5,5 9,5 16,9 20,3 23,1 23,2 Antal uger i aktivering Antal uger i målgrp Svendborg 5,2 8,8 11,7 18,7 20,9 23,5 Antal uger i aktivering Antal uger i målgrp Ærø 9,9 14,4 12,8 13,5 15,0 25,7 Antal uger i aktivering Antal uger i målgrp Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Bemærkninger: Ny chance målgruppen: Svendborg har som helhed haft en positiv udvikling i forhold til andelen af ny chance målgruppen i job eller uddannelse og i forhold til målgruppens selvforsørgelsesgrad. Jobcenterområdet ligger for begge mål midt i klyngen og over gennemsnittet i Syddanmark. Især Langeland har haft gode resultater på de 2 første delmål, til trods for at resultaterne er faldet fra 3. til 4. kvartal Ærø har derimod haft meget lave effekter af indsatsen i Ny chance. Målgruppen på Ærø er dog kun på 23 personer. Et højt aktivitetsniveau for målgruppen kan medvirke til at øge selvforsørgelsesgraden og andelen i job eller uddannelse. Efter 4. kvartal 2007 var målgruppen i Svendborg i aktivitet i 23,5 % af tiden, hvilket placerer Svendborg midt i klyngen og lidt over gennemsnittet i Syddanmark. Side 11 af 23

95 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Målgruppen var ved indsatsperiodens begyndelse på 529 personer og er efter 4. kvartal 2007 på 657 personer i hele jobcenterområdet. Match 4-5: For gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate er der fra april 2007 til april 2008 sket et lille fald fra 831 til 826 fuldtidspersoner, svarende til 0,6 %. Syddanmark har i samme periode haft et fald på 4,8 %. En reduktion af antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 10 % vil på årsbasis spare kommunale udgifter i størrelsesordenen 2,6 mio. kr. (Beregnet i forhold til perioden 1. kvt kvt. 2007, hvor der var ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere). Side 12 af 23

96 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Figur 4.3a: Reduktion i antal fuldtidsledige år, der modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge, marts 2007 marts 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre , Udvikling i % ,5-28,0-28,6-21, ,7-11,8-7,1-5,3-14,9 0 Svendborg Svendborg (dp) Svendborg (kthj) Langeland Langeland (dp) Langeland (kthj) Ærø Ærø (dp) Ærø (kthj) Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Figur 4.3b: Udvikling i antal fuldtidsledige år, der modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge, marts 2007 marts 2008, indeks marts 2007 = 100. Side 13 af 23

97 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Indeks mar-07 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 Svendborg Langeland Ærø mar-08 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger, Dp: Dagpengemodtagere, Kthj: Kontanthjælpsmodtagere Bemærkninger: Fra marts 2007 til marts 2008 har Svendborg haft en pæn reduktion i antallet af fuldtidsledige under 30 år på 20 %. Svendborg ligger i klyngens øverste del og over gennemsnittet i Syddanmark. Der var i marts fuldtidsledige under 30 år i Svendborg, 97 på Langeland og 20 på Ærø. Dagpengemodtagere: Særligt for dagpengemodtagere har Svendborg en høj procentuel reduktion i antal fuldtidsledige blandt årige i klyngen. Antallet af fuldstidsledige er reduceret fra 185 til 125 i hele jobcenterområdet. Især Ærø har reduceret kraftigt i antallet af unge dagpengemodtagere med 78 %. Reduktionen dækker dog kun over 7 fuldtidsledige. Størstedelen af de unge dagpengemodtagere er kvinder (54 %). 15 % af dagpengemodtagerne under 30 år er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande. Kontanthjælpsmodtagere: For kontant- og starthjælpsmodtagere har Svendborg haft en reduktion fra 500 til 423 fuldtidsledige. Størstedelen af de unge kontanthjælpsmodtagere er kvinder (56 %). 15 % af kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år er faldet med 2,4 %. Side 14 af 23

98 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø B. Øvrige målinger Rettidighed Figur 4.4a: Rettidighed: jobsamtaler, dagpengemodtagere (mar 2008) og kontanthjælpsmodtagere (apr 2008), Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre Andel i % 100, ,1 90,7 91, ,2 80, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg 88,7 81,6 Syddanmark Faaborg- Midtfyn Dagpenge Kontanthjælp Figur 4.4b: Rettidighed: CV-samtaler, dagpengemodtagere, februar 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre ,2 88,9 100,0 92,9 Andel i % Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Side 15 af 23

99 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Figur 4.4c: Rettidighed: 1. tilbud, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere marts 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre Andel i % ,8 Svendborg 100,0 66,7 Langeland 87,5 80,0 50,0 Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg 84,4 59,3 Syddanmark Faaborg- Midtfyn Dagpenge Kontanthjælp Figur 4.4d: Rettidighed: gentagne tilbud, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere marts 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre ,6 100,0 100, , ,0 88,5 Andel i % ,0 61, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rettidighedsopgørelserne for første og gentagen aktivering for kontanthjælp er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering, fx som følge af sygdom eller barsel, da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har data herom. Side 16 af 23

100 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Bemærkninger: Bemærk, at CV-samtaler er a-kassernes ansvar. Bemærk, at rettidighedsprocenterne for første og gentagen aktivering i december måned baserer sig på relativt få aktiveringstilbud (for dagpengemodtagere hhv. 38 og 57 aktiveringstilbud og for kontanthjælpsmodtagere hhv. 46 og 39 aktiveringstilbud). Især på Langeland og Ærø er der meget få tilbud, hvorfor et enkelt tilbud kan rykke meget på rettidigheden. Svendborg har for dagpengemodtagere en høj rettidighed. For kontanthjælpsmodtagere er rettidigheden noget lavere. Der har gennem hele året været en stigning i rettidigheden for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så rettidigheden i marts 2008 var højere end eller på niveau med marts Et fortsat højt aktiveringsomfang, hyppig kontakt og indsats til tiden kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Dagpengemodtagere: Rettidighedsprocenterne for de første måneder af 2008 er for dagpengemodtagere: - Jobsamtaler: (jan. mar.) 89,9 % (Sv.borg 90 %, Langeland 90 %, Ærø 91 %) - 1. aktiveringstilbud: (jan. mar.) 79 % (Sv.borg 80 %, Langeland 94 %, Ærø 29 %) - Gentagen aktivering: 97,7 % (Sv.borg 98 %, Langeland 98 %, Ærø 93 %) - CV-samtaler (jan. feb.): 93,6 % (Sv.borg 95 %, Langeland 90 %, Ærø 88 %) Svendborg (inkl. Langeland og Ærø) ligger tæt på gennemsnittet for Syddanmark mht. rettidighed. Set i forhold til klyngen ligger Svendborg midt i klyngen mht. jobsamtaler og 1. tilbud. På CV-samtaler og gentagne tilbud ligger Svendborg i den øverste halvdel af klyngen. Kontanthjælpsmodtagere: Rettidighedsprocenterne for de første måneder af 2008 er for kontanthjælpsmodtagere: - Jobsamtaler: (jan. apr.) 77,7 % (Sv.borg 78 %, Langeland 75 %, Ærø 89 %) - 1. aktiveringstilbud: jan. mar.) 70,2 % (Sv.borg 71 %, Langeland 67 %, Ærø 75 %) - Gent. aktivering: (jan. mar.) 73,9 %. (Sv.borg 76 %, Langeland 70 %, Ærø 33 %) For kontanthjælpsmodtagere kan Svendborg have et yderligere potentiale. Svendborgs egne opgørelser i februar 2008 (ekskl. Langeland og Ærø) viser, at 73 af 328 kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 er fritaget for rådighed, primært på grund af barsel og sygdom. Samtidig er 39 ud af 827 i matchkategori 4-5 fritaget for rådighed. Baseret på denne opgørelse vil en tilfredsstillende målopfyldelse på rettidighed for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og 4-5 ligge på hhv. 78 % og 95 %. Det er derfor primært de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke modtager samtaler og tilbud til tiden. Side 17 af 23

101 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Sygedagpenge Figur 4.5a: Udvikling i sygedagpengeforløb, januar 2007 og 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre ,6 94,6 Udvikling i % ,2 46, ,8 43,8 30,7 19,4 20-1, ,0-7,3-18,8 Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg-Midtfyn 0-26 uger uger Over 1 år Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Bemærkninger: Svendborg (inkl. Langeland og Ærø) har haft stigninger i de mellemlange og lange forløb på hhv. 42,9 % og 94,2 %. Der har omvendt været fald i de korte forløb, dog kun i de helt korte forløb fra 0-13 uger, som til dels kan forklares med manglende indberetninger fra arbejdsgiverne. I forløbene fra uger har der været stigninger i antallet af forløb. I længden kan en reduktion af korte forløb være med til at reducere de lange forløb. De mellemlange forløb er steget mest på Langeland og mindst i Svendborg, hvorimod de lange forløb over 1 år er steget mest i Svendborg og mindst på Ærø. I januar 2008 var der 330 mellemlange forløb og 303 lange forløb. Heraf var hhv. 236 og 225 af forløbene i Svendborg. I de mellemlange og lange forløb har Svendborg haft en ugunstig udvikling i forhold til klyngen. I Slagelse og Haderslev har man haft reduktioner i lange forløb over 52 uger. Samtidig er der stort set ingen langvarige forløb over 2 år. I Svendborg er antallet af langvarige sygdomsforløb over 2 år steget fra 8 til 38 på et år. Heraf hører de 26 af forløbene til Svendborg og de 7 til Ærø. Side 18 af 23

102 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Fleksjob og ledighedsydelse Figur 4.6a: Ændring i antal fuldtidspersoner i fleksjob, april 2007 april 2008, Svendborg, Langeland, Ærø, klynge og nabojobcentre ,5 Udvikling i % ,8 15,0 14,0 9,8-12,5 15,5-13, Svendborg Langeland Ærø Bornholm Frederikshavn Guldborgsund Haderslev Kalundborg Lolland Norddjurs Nyborg Randers Slagelse Vordingborg Syddanmark Faaborg- Midtfyn Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Figur 4.6b: Udvikling i ledighedsprocent, december 2006 december 2007, Svendborg, klynge og nabojobcentre 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 apr-07 maj-07 jun-07 jul-07 aug-07 sep-07 okt-07 nov-07 dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Svendborg Langeland Ærø Side 19 af 23

103 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Bemærkninger: Svendborg (inkl. Langeland og Ærø) har i perioden april 2007 til april 2008 haft en stigning i fleksjob på 14,7 % fra 734 fuldtidspersoner til 842 fuldtidspersoner. Samtidig har der været en stigning i ledighedsydelse på 20,2 % fra 168 fuldtidspersoner til 202 fuldtidspersoner. Der var i april fuldtidspersoner i fleksjob i Svendborg, 153 på Langeland og 45 på Ærø. Stigningen i antal fuldtidspersoner på fleksjob er blandt de højeste i klyngen, hvor især Haderslev har haft en stor stigning på 35 %. Samtidig har de fleste jobcentre i klyngen haft et fald i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Her har Svendborg samlet set haft en stigning. Stigningen er dog primært fundet sted i Svendborg kommune, hvor der blevet 28 flere fuldtidspersoner på 1 år, svarende til 25,5 % stigning. På Ærø er der sket et fald i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse på 12,5 %. Der var i april fuldtidspersoner på ledighedsydelse i Svendborg, 57 på Langeland og 7 på Ærø. Svendborgs ledighedsprocent er over perioden steget, men den ligger dog fortsat lavere end gennemsnittet i klyngen. Stigningen i ledighedsprocenten er primært sket i anden halvdel af 2007, hvor udviklingen herfra har været anderledes end i resten af Syddanmark. Stigningen i ledighedsydelsen er primært sket fordi antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget. På Langeland er ledighedsprocenten uændret i forhold til året før, men ledighedsprocenten er dog noget større end hele jobcenterområdet. Ærø har omvendt en lavere ledighedsprocent end resten af jobcenterområdet. Side 20 af 23

104 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Bilag: Resultatoversigter for Svendborg, Langeland og Ærø Resultatoversigten - Svendborg Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Udvikling sidste måned Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Arbejdskraftreserve i alt mar % -49% -9% -6% A-dagpenge mar % -47% -14% -11% Kontant- og starthjælp mar % -51% -5% 1% Ny Chance for alle -- procent -- Andel i beskæftigelse 4. kvt % 3% 12% 3% 1% Selvforsørgelse 4. kvt % 2% 7% 2% 1% Aktiveringsgrad 4. kvt % 3% 15% 3% 2% Unge under 30 år i alt mar % -21% -4% 0% A-dagpenge mar % -30% -7% -1% Kontant- og starthjælp mv. mar % -18% -4% 0% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Forsørgede i alt - fuldtidspersoner % -8% -4% -4% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner apr % -44% -15% -11% A-dagpenge - berørte personer apr % -47% -17% -15% Kontanthjælp - berørte personer apr % -37% -9% -4% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner apr % 0% -3% -1% Kontanthjælp - berørte personer apr % 0% -2% -1% Sygedagpenge - fuldtidspersoner mar % 3% -11% -9% Antal forløb (26-52 uger) feb % 31% -3% 4% Antal forløb (over 52 uger) feb % 98% -11% 0% Revalidering - fuldtidspersoner apr % -19% -5% -3% Antal berørte personer apr % -18% -13% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner apr % 15% 8% 0% Nytilgang - berørte personer apr % 10% 250% -14% Antal berørte personer apr % 15% 8% 0% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner apr % 25% -6% -3% Antal berørte personer apr % 21% -10% -5% Antal forløb (over 13 uger) mar % 18% -14% -3% Førtidspension - fuldtidspersoner apr % -1% 0% 0% Nytilgang - berørte personer apr % 133% -38% -7% Indsatsen Periode Niveau Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Aktiveringsgrad i alt apr-08 35% 1% 12% 36% 27% A-dagpenge apr-08 36% 5% 15% 38% 30% Kontanthjælp, match 1-3 apr-08 56% 1% 28% 56% 37% Kontanthjælp, match 4-5 apr-08 27% -2% 5% 36% 21% Rettidighed -- procentpoint procentpoint -- Udvikling Udvikling (procentpoint) Sammenligning Udvikling sidste måned Sammenligning Niveau Jobsamtaler - forsikrede mar-08 91% -2% 30% 95% 88% Jobsamtaler - ikke-forsikrede apr-08 80% 9% 41% 93% 75% Første tilbud - forsikrede mar-08 78% -17% -1% 100% 80% Første tilbud - ikke-forsikrede mar-08 67% -13% 25% 83% 56% Gentagne tilbud - forsikrede mar-08 98% 0% 22% 98% 85% Gentagne tilbud - ikke-forsikrede mar-08 75% 4% 4% 83% 64% Side 21 af 23

105 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Resultatoversigten - Langeland Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Udvikling sidste måned Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Arbejdskraftreserve i alt mar % -44% -9% -5% A-dagpenge mar % -52% -20% -9% Kontant- og starthjælp mar % -10% -6% 1% Ny Chance for alle -- procent -- Andel i beskæftigelse 4. kvt % -2% 32% 9% 0% Selvforsørgelse 4. kvt % 3% 23% 3% 2% Aktiveringsgrad 4. kvt % 0% 14% 3% 2% Unge under 30 år i alt mar % -12% -7% -1% A-dagpenge mar % -28% -16% -7% Kontant- og starthjælp mv. mar % -7% -5% 0% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Forsørgede i alt - fuldtidspersoner % -9% -6% -4% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner apr % -41% -19% -14% A-dagpenge - berørte personer apr % -48% -23% -16% Kontanthjælp - berørte personer apr % -11% -9% -5% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner apr % -7% -3% -1% Kontanthjælp - berørte personer apr % -6% -3% 0% Sygedagpenge - fuldtidspersoner mar % 0% -14% -8% Antal forløb (26-52 uger) feb % 87% -9% 2% Antal forløb (over 52 uger) feb % 35% -5% 3% Revalidering - fuldtidspersoner apr % -13% -10% -3% Antal berørte personer apr % -13% -13% -2% Fleksjob - fuldtidspersoner apr % 15% 3% 1% Nytilgang - berørte personer apr % 50% 86% 7% Antal berørte personer apr % 14% 3% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner apr % 14% -14% -5% Antal berørte personer apr % 13% -19% -4% Antal forløb (over 13 uger) mar % 79% -10% -2% Førtidspension - fuldtidspersoner apr % -4% -1% 0% Nytilgang - berørte personer apr % 0% -70% -18% Indsatsen Periode Niveau Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Aktiveringsgrad i alt apr-08 37% 5% 9% 40% 33% A-dagpenge apr-08 32% 9% 11% 40% 33% Kontanthjælp, match 1-3 apr-08 56% 2% 10% 57% 43% Kontanthjælp, match 4-5 apr-08 36% 3% 5% 39% 28% Rettidighed -- procentpoint procentpoint -- Udvikling Udvikling (procentpoint) Sammenligning Udvikling sidste måned Sammenligning Niveau Jobsamtaler - forsikrede mar-08 92% 2% 40% 99% 92% Jobsamtaler - ikke-forsikrede apr-08 86% 10% 59% 91% 71% Første tilbud - forsikrede mar % 0% 0% 100% 87% Første tilbud - ikke-forsikrede mar-08 88% 8% -13% 88% 68% Gentagne tilbud - forsikrede mar % 0% 36% 100% 90% Gentagne tilbud - ikke-forsikrede mar-08 89% 39% 3% 89% 70% Side 22 af 23

106 Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Svendborg, Langeland og Ærø Resultatoversigten - Ærø Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Udvikling sidste måned Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Arbejdskraftreserve i alt mar % -42% -16% -6% A-dagpenge mar % -40% -26% -10% Kontant- og starthjælp mar % -46% -11% 1% Ny Chance for alle -- procent -- Andel i beskæftigelse 4. kvt % -3% 4% 6% 1% Selvforsørgelse 4. kvt % -1% 2% 3% 2% Aktiveringsgrad 4. kvt % 11% 11% 11% 2% Unge under 30 år i alt mar % -29% -11% -4% A-dagpenge mar % -78% -23% -15% Kontant- og starthjælp mv. mar % -5% -10% -1% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Forsørgede i alt - fuldtidspersoner 663-4% -10% -6% -4% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner apr % -47% -27% -17% A-dagpenge - berørte personer apr % -50% -27% -18% Kontanthjælp - berørte personer apr % -43% -23% -10% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner apr % 14% -8% -2% Kontanthjælp - berørte personer apr % 7% -9% -2% Sygedagpenge - fuldtidspersoner mar % -6% -12% -9% Antal forløb (26-52 uger) feb % 32% -7% 0% Antal forløb (over 52 uger) feb % 79% -13% 0% Revalidering - fuldtidspersoner apr % 0% -9% -3% Antal berørte personer apr % 0% -9% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner apr % 10% 5% 1% Nytilgang - berørte personer apr % 0% 67% -21% Antal berørte personer apr % 10% 4% 1% Ledighedsydelse - fuldtidspersoner apr % -13% -30% -5% Antal berørte personer apr % -10% -18% -5% Antal forløb (over 13 uger) mar % -100% -100% -7% Førtidspension - fuldtidspersoner apr % -2% -1% 0% Nytilgang - berørte personer apr % -40% -75% -17% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Aktiveringsgrad i alt apr-08 33% 1% 11% 40% 30% A-dagpenge apr-08 28% 3% 5% 41% 31% Kontanthjælp, match 1-3 apr-08 48% 0% 29% 53% 38% Kontanthjælp, match 4-5 apr-08 34% -2% 10% 47% 27% Rettidighed -- procentpoint procentpoint -- (procentpoint) Udvikling sidste måned Niveau Jobsamtaler - forsikrede mar-08 91% -3% -1% 98% 89% Jobsamtaler - ikke-forsikrede apr % 21% 57% 100% 75% Første tilbud - forsikrede mar-08 50% 50% -50% 100% 73% Første tilbud - ikke-forsikrede mar-08 80% -20% 30% 80% 61% Gentagne tilbud - forsikrede mar % 0% 22% 100% 82% Gentagne tilbud - ikke-forsikrede mar-08 50% 50% -17% 75% 60% Note: Sammenligningsgrundlaget for de enkelte kommuner afviger fra sammenligningsgrundlaget for hele jobcenterområdet Svendborg-Langeland-Ærø. Det hænger sammen med, at de 3 kommuner enkeltvis har så forskellige rammevilkår, at de ikke tilhører samme klynge med sammenlignelige rammevilkår. Derfor sammenlignes Svendborg med klynge 2, Langeland med klynge 1 og Ærø med klynge 7. Det samlede jobcenterområde hører til klynge 1. Side 23 af 23

107 Bilag: Notat om Svendborg kommunes specialiserede revalideringsindsats Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /08

108 Jobcenter Svendborg Ramsherred 12, 5700 Svendborg Tlf.nr.: Fax: Svendborg den 8. Juli 2008 Notat: Den specialiserede revalideringsindsats i Jobcenter Svendborg. Den specialiserede revalideringsindsats i Jobcenter Svendborg er tilrettelagt således, at indsatsen medvirker til at opfylde målsætningerne som er beskrevet i Beskæftigelsesplanen. Det er jobrådgiveren i jobcentret som er tovholder og dermed har den koordinerende opgave i forhold til behov for indsats i forhold til den enkelte borgers behov. Den koordinerende rolle indebærer behov for samarbejde og indsats fra eksempelvis: Sundhedsområdet ved feks. Behov for genoptræning, afklaring/afprøvning af hjælpemidler Undervisning/uddannelsesinstitutioner ved f.eks. behov for ordblindetest VISO (videns- og specialrådgivningscenter) i forhold til personer med særlige handicap Jobrådgiveren udarbejder i samarbejde med den enkelte borger en plan for et individuelt tilrettelagt indsats i forhold til det behov, den enkelte borger har. Der udarbejdes i samarbejde med borgeren dokumentation (ved brug af arbejdsevnemetoden) for de muligheder, der er for udvikling af borgerens ressourcer samtidig med, at der sker en afklaring af de skånehensyn, der er, og som der skal tages hensyn til ved en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. I forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofilen vil der efter behov blive indhentet relevante oplysninger i form af f.eks. speciallægeerklæringer. Der samarbejdes med jobcentrets lægekonsulent i forhold til behov for vurdering af helbredsmæssige oplysninger. På baggrund af den udarbejdede dokumentation fastlægges der plan for den videre indsats med henblik på, at der kan ske afklaring/fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytningen. Plan for indsats kan eksempelvis være Iværksættelse af behandlingstilbud i forhold til såvel psykiske som fysiske lidelser Behov for beskæftigelsesrettet indsats som. f.eks. mentor, hjælpemidler, vejledning- og opkvalificering, virksomhedspraktik, personlig assistance, revalidering og fleksjob Såfremt der er behov for yderligere afklaring/udredning af borgerens ressourcer, inden der kan fastlægges endelig plan for indsats, kan der iværksættes et afklarende forløb. Jobcenter Svendborg arbejder ud fra troen på, at den største effekt af afklarende forløb sker i virksomhederne. Derfor er indsatsen i forhold til den specialiserede revalideringsindsats tilrettelagt således, at det er jobkonsulenterne, som efter bestilling fra jobrådgiver finder virksomheder, som matcher til borgernes behov. Jobkonsulenterne er kontaktperson i forhold til den enkelte virksomhed. På baggrund af forløbet vil jobkonsulenten udarbejde en rapport/evaluering af forløbet. Jobrådgiveren vil under hele forløbet have opfølgningspligten, tovholderfunktionen samt den koordinerende rolle. Den specialiserede revalideringsindsats på Danmarksvej i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes interne projekter på Danmarksvej varetager Svendborg Kommunes aktiverings- og afklaringsindsats for borgere, som har behov for afklaring/vejledning inden udslusning til afprøvning i en privat virksomhed. I 2008 er projekterne i gang med at tilpasse sig kommunens nye beskæftigelsesstrategi. Fremadrettet vil tilbuddene i forhold til afklaring være følgende: Acadre sagsnr. 08/20834

109 Jobcenter Svendborg Ramsherred 12, 5700 Svendborg Tlf.nr.: Fax: Navn Målgruppe Indhold Beskrivelse Arbejdsprøvning på værksted Afklaringstilbud Jobtræning Svendborg Match 4-5, sygedagpengemodtagere og visiterede til fleksjob, der skal revurderes. Borgere, hvor de aktuelle helbredsmæssige begrænsninger er dokumenteret og tilstanden stationær/varig, hvor der er brug for en samlet indsats til at beskrive arbejdsevnen, der umiddelbart vurderes nedsat i væsentlig grad. Primært match 3-4, der har svært ved at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgere, der ikke kan benytte et individuelt tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud Arbejde på værksted med beskrevne skånehensyn coachende samtaler, evt. kombineret med tilbud om motion. Individuel varighed Områder: Køkken/rengøring Pedelteam Montagen Fælles kursusforløb med forskellige emner (evt. lovgivning, arbejdsevnemetode/ressou rceprofil, eget arbejdsmarkedsperspektiv, kommunikation mm.) Individuelle samtaler Aktiviteter, der fremmer borgerens arbejdsevne (evt. motion, smertehåndtering mm.), Etablering af arbejdsprøvning i virksomheder eller egne værksteder (se ovenfor) Borgeren bliver i samarbejde med Jobtræning Svendborg anvist jobtræning i privat eller offentlig virksomhed. Gennem jobtræningen afklares f.eks.: mødestabilitet, fysiske og psykiske problemstillinger i forhold til arbejdsmarkedskrav. Værkstedscoachen beskriver de enkelte arbejdsopgaver, borgeren fører logbog og de udarbejdes en afsluttende beskrivelse til jobrådgiver Aktiviteter indskrives løbende i jobplan. Ressourceprofil udarbejdes i Workbase. Trepartssamtale mellem coach, borger og jobrådgiver samt evt. jobkonsulent. Mentor i virksomheden og borgeren har månedlig opfølgning med vurderingsnøglen som redskab. Virksomheden laver tilbagemelding på træningsforløbet til en jobkonsulent. Jobrådgiver har myndighed pba. tilbagemeldinger at ændre/forlænge tilbuddet efter behov. Acadre sagsnr. 08/20834

Budget 2014 Erhvervsudvalget

Budget 2014 Erhvervsudvalget 2014 Generelt Udvalgets ansvarsområde s ansvarsområde omfatter Erhverv og Turisme, herunder salg af erhvervsarealer, Borgerservice og IT og Telefoni. Den væsentligste del er Erhverv og Turisme er overdraget

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 27.11.2012 Tirsdag 27.11.2012 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Status på Akutpakken. 3 Kvalitetsstandard

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Dagsorden. Det Lokale Beskæftigelsesråd Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 12:00 Sted: Scandic Hotel Aalborg Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 17 Resultatrevision 2013 3 18 Tilbud på virksomhedsanalyse 2014 5

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs Til LBR Syddjurs Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21. maj 2008 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753 5131 E-mail: hd@syddjurs.dk Referat af møde i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af

Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Torsdag 06.12.2012 kl. 16:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Dialogmøde mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og det Lokale Beskæftigelsesråd.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 21. september 2009 Lokale: Jobcenterchefens kontor, Jobcentret Tidspunkt: Kl. 14:00-15:35 Carsten Jespersgaard, Formand (V) Steen Christensen (A) Kim Toft

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 23. april 2014 Mødedato: 23. april 2014 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 17:10 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Grethe Grønfeldt, Hans L. Hansen,

Læs mere

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte

Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00. mødte Referat af møde i LBR-Ballerup mandag d. 16. maj kl. 16.30-18.00 Medlem Suppleant Kommunalbestyrelsen Formand Borgmester Ove E. Dalsgaard, afbud LO Næstformand Karen G. Nielsen, Dansk EL, afbud Kjeld Egebjerg,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Udvalgets ansvarsområde

Udvalgets ansvarsområde Generelt Udvalgets ansvarsområde s område omfatter driften af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomstområderne, Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Tirsdag den 26-06-2007 Mødested: Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Jan Christensen Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe Mødedato 31. marts 2008 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:00 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - byrådssalen Afbud: Thyge Pind, Lars Juul Andersen, Jan Nielsen, Bent Larsen Fraværende: Jobcenterchef

Læs mere

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.

SKIVE KOMMUNE MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14. MØDESTED: MØDEDATO: Mødelokale 2. 3. sal 14-04-2008 REFERAT MØDETIDSPUNKT: MØDET HÆVET: Arbejdsmarkedsudvalget Kl. 14.00 - Deltagere: Bente Østergaard, Jørgen Haugaard, Peter Østergaard, Aage Dahl Fraværende:

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Byrådssalen, Støvring Møde slut: 16.00 Fraværende: Axel Rene Aubertin, Anna-Birthe Lang Andersen 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Temadrøftelse

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.00 i F 7 Mødet slut kl. 17.55 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 7. JUNI 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 54 Budgetopfølgning pr. 30.04.2007 55 Basisbudget

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd

Egedal Kommune Det lokale Beskæftigelsesråd Den 14. november 2013 kl. 12.30 i mødelokale M 260 på Stenløse Rådhus Referat 1. Godkendelse af dagsorden.... 1 2. Driftssituationen i Jobcenteret.... 2 3. Resultatmål for projekt: Ekstraordinære initiativer

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 8. maj 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017 2018

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts 2011 - Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland Fokus på indsats og resultater Beskæftigelsesregion Nordjyllands tilgang til jobcentrene

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd.

Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd. Dagsorden til møde i det lokale beskæftigelsesråd. Mødedato 19. februar 2007 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:20 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - kantinen Afbud: Klaus Rønholt. Ingrid Nielsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

UDVIDELSESBLOKKE Oprettet: 25.06.07 Rev.: 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 1. Pas/kørekort 1320 1320 1320 1320

UDVIDELSESBLOKKE Oprettet: 25.06.07 Rev.: 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 1. Pas/kørekort 1320 1320 1320 1320 Politikområde 1.01.02 Borgerservice 1. Pas/kørekort 1320 1320 1320 1320 I alt 1320 1320 1320 1320 1: PAS/KØREKORT administrationen personaleressourcer. Normering af Borgerservice i den ny kommune blev

Læs mere

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Lejre 23.april 2013 Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Tirsdag den 23. april 2013, Kl. 15.00 17.00 Rådhuset i Hvalsø (kantinen), Møllebjergvej 4, 4430 Hvalsø. Deltagere: Christian

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Tilbage til fremtiden Projektperiode : 1. februar 2009 31. maj 2009

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3).

DAGSORDEN. G:\Dagsordener\Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)\2008\Møde nr. 04 den 16. april 2008\45687-08_v1_Dagsorden til LBR møde den 16 04 2008(3). Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) DAGSORDEN Møde nr. : 04/2008 Sted : Mødelokale 2 Dato : 16. april 2008 Start kl. : 12.00 Slut kl. : 14.00 Lokalt beskæftigelsesråd (LBR) Torben Nielsen, DA Tom Levi Larsen,

Læs mere

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 03. april 2008 kl. 15:30 i Jobcenter Indholdsfortegnelse 107. Udmøntning af budgetaftale 2008 for Vesthimmerlands Daghøjskole 3 108. Udmøntning af budgetaftale

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: Mandag den 04-02-2008 Mødested: Mødelokale 1, Kløvervænget Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:10 Afbud: Fraværende: Bemærkninger: Arbejdsmarkedsudvalget,

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd

LBR Lokalt Beskæftigelses Råd LBR Lokalt Beskæftigelses Råd Onsdag den 16. juni 2010, kl. 16.00 18.00 Mødet afholdes i mødelokalet 1, Rådhuset, Torvegade 10, 7800 Skive Preben Andersen, Bent Møller Winther, Gert Ringgaard, Jørgen Knudsen,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed

Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed AFTALE Maj, 2010 Stærkere ud af krisen - Bekæmpelse af langtidsledighed Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Per Ørum Jørgensen er enige om at bekæmpe

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP

Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Referat for Det Lokale Beskæftigelsesråds møde den 17. august 2010 kl. 14:30 i Lokale SDP Indholdsfortegnelse 041. Godkendelse af dagsorden 58 042. Godkendelse af referat 59 043. Opfølgning på brugen af

Læs mere

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud

Mål og Midler Beskæftigelsestilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014 30. januar 2014 Rådssalen Kl. 13.00-15.00 Introduktion til AU for alle politikere Mødelokale 2 1 Konstituering af arbejdsmarkedsudvalget 2 Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsform og indholdet af arbejdsplanen

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere