3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse

Transkript

1 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000-områder EUs medlemslande, herunder Danmark, er forpligtet til indenfor de internationalt beskyttede naturområder, Natura 2000-områder, at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Heraf følger, at samtlige aktiviteter, der har en negativ indvirkning Kort 3.1 Vindmøllernes placering i forhold til internationalt beskyttede naturområder ved Lillebælt. på arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, ikke kan tillades. Udtrykket gunstig bevaringsstatus indebærer, at naturtyperne skal være stabile eller i fremgang, mens det for beskyttede arter gælder, at såvel bestandene som levestederne skal være stabile eller i fremgang [3.1]. Vindmøllerne på Barløse Mark placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde, men påvirkningen af Natura 2000-områder skal belyses. Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er Natura 2000-område nr. 112 Lillebælt med Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47 og Ramsarområde R15, se skraveringer på kort 3.1, ca. 4,3 km vest for opstillingsområdet. Lillebælt er således beskyttet under alle tre internationale konventioner. Karakteristisk for Lillebælt er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for den dertil knyttede flora og fauna, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter. Området er udpeget som levested for 10 arter af ynglefugle og særlig vigtigt for arterne havørn, rørhøg, fjordterne, havterne og dværgterne. Fem arter af trækkende vandfugle er endvidere med i udpegningsgrundlaget. Vigtigst er dykænderne edderfugl, bjergand og hvinand samt toppet skallesluger, som dog alle er gået tilbage i Lillebælt gennem de senere år. Edderfugl har i de seneste år været i tilbagegang på nationalt plan, mens de øvrige nævnte arter har haft en stabil bestandsudvikling på nationalt plan. Udpegningsgrundlaget for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområdet fremgår af tabel 3.1 [3.1]. Ramsarområder i Danmark ligger samtidig indenfor Fuglebeskyttelsesområder og indgår på den måde i Natura 2000-beskyttelsen. Ud over Lillebælt er der mere end 15 km fra projektområdet til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. 40 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

2 Vurdering af konsekvenser for Natura 2000-områder Vindmøllerne placeres i en afstand af 4,3 km fra nærmeste afgrænsning af et Natura 2000-område, Lillebælt. Naturtyperne, som udgør udpegningsgrundlaget i Habitatområde H96, findes ikke i projektområdet, og naturtyperne indenfor habitatområdet vurderes ikke at påvirkes af vindmøllerne udenfor Natura 2000-området, idet mølleanlægget ikke vil medføre fysiske ændringer indenfor Natura 2000-området. Dyrearterne i udpegningsgrundlaget, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl og marsvin, er alle specifikt knyttet til hav- og fjordområdet ved Lillebælt, og idet projektområdet både natur- og landskabsmæssigt adskiller sig markant fra de hav- og fjordnære arealer vurderes det, at vindmølleprojektet ikke vil ændre på dyrenes levevilkår og dermed påvirke de udpegede arter. Hovedparten af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F47, er snævert knyttet til fjordens vandflader, strandenge og rørskove. Arter som havørn, sangsvane, ænder, enkelte terner og mosehornugle kan opleves inde over land, enten som flyvende, rastende eller fouragerende. Områdets fugleliv behandles i et særskilt afsnit Opstillingsområdets fugleliv, hvor også fuglene i udpegningsgrundlaget vurderes nærmere. Vindmølleprojektets alternative forslag, hvor der rejses tre i stedet for fire vindmøller, ændrer ikke på ovenstående vurderinger. Placeringen i en afstand af 4,3 km fra nærmeste Natura 2000-område vurderes at være tilstrækkelig til at undgå påvirkning af de udpegede naturtyper og arter. En yderligere sammenligning af projektforslagenes konsekvens for fugle behandles i afsnittet Opstillingsområdets fugleliv. Bilag IV-arter EU s habitatdirektiv fra 21. maj 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) forpligter medlemslandene på at beskytte en række planter og dyr. Disse arter er opført i direktivets bilag IV, og myndighederne må ikke give tilladelse til projekter, der kan skade yngle- og rasteområder for de beskyttede arter, også udenfor habitatområder. Dyrearter beskyttet af habitatdirektivet indeholder arter af flagermus, padder, mus, odder, snæbel, malermusling og insekter tilknyttet vandige miljøer. De Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 96 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vandflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegeation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Kransnålealge-sø (3140) Arter: Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl (1016) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Fugle: Sangsvane (T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) arter fra Habitatdirektives bilag IV, der er registreret i nærheden af projektområdet, er listet i tabel 3.2. I beskrivelsen af de nævnte kilder fremgår det i hvilken nærhed til projektområdet oplysningerne er indsamlet i, da denne varierer mellem kilderne. Oplysningerne i tabel 3.2 er baseret på faglige rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), overvågningsdata fra kommuner, miljøcentre og nationale overvågningsprogrammer samt projektrapport fra flagermusundersøgelse i projektområdet [3.11], som er udarbejdet i forbindelse med miljøvurderingen. Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Nedbrudt højmose (7120) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Marsvin (1351) Plettet rørvagtel (Y) Klyde (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Tabel 3.1 Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for natura 2000 området Lillebælt. Tal i parentes henviser til talkoder i habitatdirektivets bilag 1 og 2. Ved fuglearter: T = trækfugl og Y = ynglefugl. VVM-redegørelse og miljørapport

3 Registreringer af bilag IV-arter i perioden er samlet i Faglig rapport fra DMU 2007 [3.2], hvor tilstedeværelsen opgives indenfor UTM-kvadrater på 10x10 km. I tabel 3.2 er inddraget de bilag IV arter der er fundet indenfor det kvadrat samt nabokvadrat, hvor projektområdet ligger. I disse kvadranter giver rapporten oplysninger om, at der tidligere er registreret brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse og tykskallet malermusling. DMU s seneste rapporter med samling af artsovervågning fra [3.3 og 3.4] er ligeledes konsulteret men har ikke bidraget med oplysninger, idet rapporterne enten ikke omfatter lokaliteter fra det vestlige Fyn eller aktuelle arter. Registreringen af flagermus, som er foretaget i forbindelse med miljørapporten for vindmøller på Barløse Mark, har bekræftet tilstedeværelsen af de tidligere nævnte flagermus i og ved projektområdet - med undtagelse af langøret flagermus, men tilføjelse af pipistrel flagermus (Pipistrellus pipistrellus). Flagermusundersøgelsens registreringer og anbefalinger [3.11] gennemgås særskilt i afsnittet Flagermus. Registeringerne er fortaget i området Baløse mark med afgrænsning af vejene Langstedgyden, Barløsevej, Blangstrupvej og Møllegårdsvej. Der er indhentet oplysninger fra [3.5], hvor tilgængelige overvågningsdata fra kommuner, miljøcentre og nationale overvågningsprogrammer findes. Der er søgt i tilgængelige besigtigelser i en afstand på ca. 2 km. Dette har bekræftet, at markfirben og stor vandsalamander er registeret i nærheden af projektområdet samt suppleret med oplysninger om løvfrø. Stor vandsalamander og løvfrø er registreret i en mindre sø nord for Barløsevej, og løvfrø desuden i en mindre sø syd for Barløsevej nær Barløse. Der findes ikke officielle besigtigelsesdata fra projektområdets øvrige vandhuller, og derfor er der ikke kendskab til, om der er padder, der benytter vandhullerne som yngle- eller fourageringssted. Markfirben er registeret på en sydvendt overdrevsskråning, der ligger forholdsvis uforstyrret nord for Barløse Tårup [3.5]. Markfirben yngler og raster på lokaliteter med sydvendte skråninger, diger eller stenbunker med sparsom bevoksning [3.2]. Foruden arterne nævnt i tabel 3.2 bør mulige påvirkninger af birkemus og odder også vurderes, da disse arter har været svære at registrere og dermed muligvis er mere udbredt end tidligere antaget. Der er ikke kendskab til, at birkemus er observeret på Fyn, men da der først indenfor de seneste år er fundet en mere sikker metode til indfangning og registrering af birkemus, skal projektområdet vurderes for egnede levesteder. Birkemus findes i forskellige habitater og findes hovedsagelig i lysåben, ældre skov med rig bundvegetation, kratbevoksede moser, enge og ekstensivt dyrkede marker. De befinder sig oftest i tilknytning til 3-beskyttede arealer [3.6]. Odder er tæt tilknyttet vandløb og søer og har behov for uforstyrrede områder til at yngle i. Der er behov for våde naturområder med højt naturindhold og en sammenhæng mellem naturområderne med både rastemuligheder og yngleforhold [3.2]. Naturstyrelsen har i marts måned 2012 besigtiget Pugemølle Å ved flere lokaliteter og har vurderet at den er et egnet levested for odder. Odder er dog ikke med sikkerhed registeret i Pugemølle Å; der er kun observeret mulige fodspor af odder ved Salbovad [3.5]. De øvrige arter fra habitatdirektivets bilag IV, der ikke er nævnt i tabel 3.2, er ikke nærmere behandlet her, da der ikke er registreringer eller kendskab til deres tilstedeværelse i eller i nærheden af projektområdet, og idet de opfattes som meget sjældne og/eller specifikt tilknyttet særlige lokaliteter, som ikke findes i projektområdet eller nabokvadranterne [3.2, 3.3, 3.4, 3.5]. Vurdering af konsekvenser for Bilag IV arter Når arter fra habitatdirektivets bilag IV er registreret i nærheden af projektområdet, er det relevant at vurdere, om der findes egnede leveforhold i eller i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet. Tilstanden af områdets vandhuller har betydning for, om padder kan leve i området. Tæt på de planlagte vindmøller findes en række vandhuller, som ligger isoleret på dyrkede markflader og skygget af omkringliggende træer. I en afstand af godt 100 meter fra møllerne findes fem mindre vandhuller. Ved besigtigelse i september 2010 var alle vandflader dækket af andemad, hvilket tyder på, at vandhullerne er næringsrige. Udover at vandkanterne er bevokset med træer og buske, er de også stejle. I en afstand af meter vest for de planlagte møller er der to større vandhuller, Kragehøj Sø (se foto 3.3) og sø øst for Midtergyden. Disse har større frie vandflader, og Kragehøj Sø har ligeledes en rørskov, som giver gode muligheder for skul for paddeæg og haletudser. Dog er der omkring disse vandhuller også en del træer, hvilket kan skygge og afkøle vandfladen. Spidssnudet frø kan yngle og leve i mange typer af vandhuller, hvorimod løvfrø, springfrø og stor vandsalamander er mere selektive i forhold til deres ynglested og kræver lavvandede solbeskinnede områder, hvor temperaturen bliver tilstrækkeligt høj til udvikling af deres æg [3.2]. De nævnte padder har foruden egnede ynglevandhuller også behov for egnede omkringliggende områder til rast og fødesøgning. Disse behov vurderes ikke opfyldt ved de 42 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

4 Tabel 3.2 Oversigt over registrerede Bilag IV-arter, herunder krav til ynglebiotop, fouragerings- og rastesteder, bevaringsstatus og særlige trusler. Det vurderes, om der findes relevante biotoper i mølleområdet, og om der kan forventes nogen negativ effekt af møller. Referencer: 1:[3.2], 2:[3.5], 3:[3.11]. Art Ynglebiotop Fouragerings- og rastesteder Brunflagermus 1,3 Hule træer Jager højt i agerland, Nyctalus noctula (Nnoc) søer og langs skovbryn og parker Sydflagermus 1,3 Eptesicus serotinus (Eser) Dværgflagermus 1,3 Pipistresllus pygmaeus (Ppyg) Pipistrel flagermus 3 Pipistrellus pipistrellus (Ppip) Troldflagermus 1,3 Pipistrellus nathusii (Pnath) Vandflagermus 1,3 Myotis daubentonii (myotis) Langøret flagermus 1 Plecotus auritus Markfirben 1,2 Lacerta agilis Stor vandsalamander 1,2 Triturus cristatus Løvfrø 2 Hyla arborea Spidssnudet frø 1 Rana arvalis Springfrø 1 Rana dalmatina Strandtudse 1 Bufo calamita Tykskallet malermusling 1 Unio crassus Huse Huse og hule træer Huse og træer Træer og huse Træer med hulhed Lader og kirkelofter (hule træer) Solvendte skråninger, kan både være natur eller msk. skabte Vandhul af forskellige størrelse med sol på vandfladen Lavvandede solbeskinnede vandhuller Moser og vandhuler Solbeskinnede vandhuller Lavvandede områder på strandenge el. lign., næringsfattige Stabil sandbund i vandløb Varieret landskab, med åbne marker, skov, læhegn m.m. Skov, parker, skovkanter Langs skovkanter, parklignende områder Skovkanter og vandløb og søer Især og søer og større vandløb, men også langs skovkanter Varieret kulturlandskab, med træer og bygninger. Veldrænede solvendte skråninger Generelt vandhuller og rastepladser på land ved uforstyrrede skjul. Brombærkrat i levende hegn, krat og skovbryn. Overlever nedgravet i jord. Fugtige områder omkring vandhuler. Lysåbne løvskov eller lignede. Uforstyrrede og åbne områder uden bevoksning Stabil sandbund i vandløb Biotop i mølleområdet? Ja, registreret flere steder, især de større søer Ja, registreret i få antal, men flere steder. Større antal ved Kragehøj sø. Registeret ved 18 ud af 19 observationer En registrering om efteråret, er ellers ikke registreret på Fyn. Registreret 6 ud af 19 steder om efteråret. Registeret ved Kragehøj Sø Ikke registeret i flagermus undersøgelsen Ingen, men er registreret vest for i bakket og upåvirket område. Ingen, men registreret i vandhul, nord for Barløsevej. Ingen, men registreret i vandhul syd og nord for Barløsevej, Bevaringsstatus 2000 Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Gunstig Usikker Usikker Usikker Særlige trusler Fældning af ældre træer Forringelse af bygninger Større ændringer af skovkanten, forløb og beskaffenhed Fjernelse eller forringelse af fødeområde, såsom vandhuller, vandløb m.m. Plantning af nåletræer i stedet for løvtræer Brud på ledelinjer Ødelæggelse af solvendte skråning, benyttet til yngel og rast Tilgroning og fisk i ynglevandhullet. Bebyggelse i tæt nærhed af vandhul. Tilgroning af vandhul og ødelæggelse af hegn. Et hvert vandhul er potentiel Usikker levested Ingen Gunstig Tilgroning og forurening af vandhuller. god til at kolonisere Ingen Usikker Vandstandssænkning og forstyrrelser Ingen Ukendt Forurening af vandløb og forringelse af fysiske forhold Negativ effekt af møller Evt. effekter vil afværges med ændring af læhegn, se nærmere i afsnittet om flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen VVM-redegørelse og miljørapport

5 vandhuller, der ligger tættest på de planlagte møller, idet de er omkranset af dyrkede marker, så kun selve vandhullet med en smal række træer ikke indgår i intensiv landbrugsdrift. Løvfrø og stor vandsalamander er registreret i mindre vandhuller i nærheden af Barløse, ca. 900 meter fra mølle 1, og derfor er der mulighed for, at de også benytter vandhullerne i nærheden af projektområdet til fødesøgning og rasteområde, selv om de ikke er optimale ynglebiotoper pga. deres skyggede vandflader, stejle skråninger og næringsrige tilstand. Spidssnudet frø er meget udbredt i Danmark, dog har den været i tilbagegang bl.a. på Fyn [3.2]. Det vurderes, at spidssnudet frø vil kunne findes i vandhullerne nær projektområdet, da den ikke er så kritisk i forhold til lysforholdene i sit ynglevandhul. Springfrø er ikke registeret i nærheden af projektområdet, og da de nærliggende vandhuller ikke er solbeskinnede, lavvandede eller omgivet af lysåben skov, forventes den ikke at findes i området. Under anlægsarbejdet til den nye vindmølle nr. 3 vil der komme tunge transporter ad den eksisterende markvej umiddelbart syd for Kragehøj Sø. Markvejen skal forstærkes og udvides med ca. 1,5 meter. Det vurderes, at truslen mod eventuelle padder ved denne større sø ikke vil øges markant, idet anlægsperioden er tidsbegrænset og markvejen i forvejen benyttes af tunge landbrugsmaskiner. Det anbefales generelt, at der tages hensyn til eventuelle padder i anlægsfasen ved at undgå færdsel og gravning på uforstyrrede områder omkring vandhullerne i vintersæsonen, hvor der kan være overvintrene padder i jorden [3.2]. Der er i dette projekt ikke nogen uforstyrrede områder omkring vandhullerne, hvor vindmøllerne og arbejdsarealet placeres og derfor ikke nogen potentielle overvintringsområder for padder, der påvirkes. Ved anlægsvejene tæt på søer og vandløb, vil det anbefales at det etableres udenfor vintersæsonen,for at undgå påvirkning af evt. overvintrene padder. Det vurderes, at padder ikke påvirkes af vindmøllerne i drift, da driften ikke har nogen effekt på vandhuller eller relevante terrestriske opholdssteder for padder. Markfirben lever og yngler på solbeskinnede skråninger, hvor livsbetingelserne er anderledes end på de dyrkede marker, hvor vindmøllerne får deres fundament. Opstilling af møller på Barløse Mark vurderes derfor ikke direkte at påvirke leve- og ynglelokaliteter for markfirben. Markfirben er registeret nord for Barløse Tårup og der kan ligeledes være egnede uforstyrrede åbne solbeskinnede steder i diger og lignende indenfor Barløse Mark. Der kan derfor lokalt ske forstyrrelse af markfirben i løbet af anlægsfasen, men derefter vil området ikke være mere forstyrret end af den markdrift, der opleves i dag. Af andre arter tæt knyttet til vandløbet er tykskallet malermusling, som er kendt for sin udbredelse på Fyn. Tykskallet malermusling er dog ikke fundet ved de seneste undersøgelser i Pugemølle Å [3.7]. Idet opstilling og drift af vindmøllerne ikke påvirker vandkvaliteten eller forløbet af Pugemølle Å, vurderes projektet ikke at have nogen effekt på en eventuel bestand af tykskallet malermusling. Der vurderes, at der ikke er egnede levesteder for birkemus i opstillingsområdet (lysåbne naturarealer, ekstensive enge og overdrev) idet projektområdet drives med intensiv markdrift. Det vurderes endvidere, at opstilling af vindmøller i nærheden af et eventuelt levested for birkemus ikke vil få konsekvenser for birkemusbestanden, idet arbejdsarealer og fundamenter til vindmøllerne har en begrænset arealmæssig udstrækning, på nuværende landbrugsjord. I selve driftsfasen, hvor aktiviteten omkring vindmøllerne ikke er væsentligt ændret i forhold til den almindelige drift af markerne, forventes møllerne ikke have nogen effekt på en eventuel bestand af birkemus. Odder er tæt knyttet til vandløb og større områder med stillestående vand og uforstyrrede omgivelser [ 3.2], og idet vindmøllerne på Barløse Mark vil opstilles på dyrket landbrugsjord er det vurderet, at odder selv om den skulle findes i Pugemølle Å ikke bliver påvirket af møllernes drift. Under anlægsarbejdet til den nye vindmølle nr. 4 (den sydligste mølle) vil der anlægges en ny vejstrækning og komme tunge transporter over og langs en strækning af Pugemølle Å. Der vil under anlægsarbejdet tages hensyn til det beskyttede vandløb ved at lave solide en vej og overkørsel indenfor dyrket mark og i passende afstand, så der ikke sker sammenskred af brinken samt en så kort anlæggelseperiode, som muligt. Dermed vurederes projektet ikke at udgøre nogen trussel for en eventuel tilstedeværelse af odder ud over den tidsbegrænsede forstyrrelse i anlægsfasen. Strandtudsen holder til på strandenge og der findes ingen strandenge ved Barløse mark og derfor påvirkes strandtudsen ikke af vindmølleprojektet. Samlet vurderes det, at vindmølleanlægget ikke vil ødelægge raste- eller ynglebiotoper for padder, markfirben, tykskallet malermusling, strandtudse, birkemus og odder, og at det dermed ikke vil udgøre nogen væsentlig påvirkning af disse Bilag IV-arters bestande. Hvis der er odder i området, kan forstyrrelser i anlægsperioden for især den sydligste mølle (mølle 4) skræmme den bort, men den vil langsomt indfinde sig igen, når der er ro i området [ 3.2]. Ved det alternative forslag vil forstyrrelsen i anlægsperioden være mindre, idet forstærkning og anlæggelse af tilkørselsvej over og langs Pugemølle Å undgås. I driftfasen vurderes det dog ikke, at hovedforslaget med den sydligste møller har en væsentligt anderledes effekt på de nævnte Bilag IV-arter end alternativet med 3 møller, da ingen af de nævnte bilag IV arter bliver forstyrrede af mølle 4 i driftfasen. 44 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

6 9 Flagermus Afsnittet redegør kort for flagermus adfærd og sårbarhed over for vindmøller samt giver et resumé af konklusioner og anbefalinger på baggrund af en supplerende undersøgelse til belysning af områdets betydning for flagermus. Undersøgelsen er gennemført af Leif Gjerde, Amphi Consult og har til formål at identificere landskabselementer og habitater, som er vigtige for flagermuspopulationer, vurdere om de planlagte vindmøller kan udgøre en trussel samt i så fald vurdere, om eventuelle afværgeforanstaltninger kan reducere eller eliminere de potentielle trusler tilstrækkeligt til at legitimere opførelse af vindmøllerne. Rapporten har titlen Kortlægning af flagermusfaunaen ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011, og refereres som [3.11]. Rapporten bygger på feltregistreringer ved Barløse i august-september 2010 samt april-juli 2011 og forventes derfor at omfatte både trækkende flagermus og lokale bestande igennem en hel sæson. Der er registreret 17 arter af flagermus i Danmark, hvoraf de 14 med sikkerhed kan betragtes som en fast del af den danske dyreverden. Nogle flagermusarter har sommer- og vinteropholdssted i samme område, mens andre flagermusarter trækker over lange afstande mellem sommer- og vinteropholdssted. Om vinteren går flagermus i dvale på deres vinteropholdssted, som kan være huse, hule træer, kældre eller gruber, hvor Mønsted og Daugbjerg kalkgruber i Midtjylland er kendt for at huse især damflagermus, og vandflagermus i store antal. Disse flagermus trækker over lange afstande mellem sommer- og vinteropholdssted sidst på foråret og hen på efteråret. Flagermus kræver et beskyttet dagsopholdssted om sommeren, f.eks. i hule træer og kældre eller på uforstyrrede lofter i huse. Unger bliver født fra midten af juni til starten af juli, og her lever hunnerne ofte i ynglekolonier. Flagermus er nataktive og søger føde i form af flyvende insekter ved søer, vandløb, skov, læhegn, åbent land eller blandede naturområder. De fleste flagermus trækker lavt langs lederlinjer i landskabet, men der er også enkelte, som for eksempel brunflagermus, som søger føde højere over trætoppene og over mere åbne landskaber. I sensommeren og først på efteråret tyder det på, at flagermus strejfer noget omkring og muligvis har et mellemkvarter, inden de søger til deres vinteropholdssted [3.2]. Viden om vindmøllers påvirkning af flagermus er opbygget over de sidste 10 år og er stadig begrænset. En svensk rapport har for nylig samlet viden om vindmøllers påvirkning på flagermus fra Europa og USA [3.8 ]. I rapporten bliver det konstateret, at flagermus kan dræbes eller på anden måde påvirkes af vindmøller ved forandringer i det omgivende miljø. De indirekte effekter, som ændringer i beplantninger, veje m.m., vurderes som mindre betydende for flagermusbestanden. Der er en meget stor variation i antallet af døde flagermus ved eksisterende vindmøller, som ofte kan forklares ved vindmøllernes placering i forhold til omgivende topografi og miljø. Flagermus bliver oftest dræbt ved vindmøller, når de er i færd med at søge flyvende insekter som føde. Der er stor forskel på, hvilke flagermusarter der dræbes af vindmøller. Udfra den svenske rapport er de mest udsatte arter brunflagermus, skimmelflagermus, Leislers flagermus og i mindre grad dværgflagermus, pipistrel flagermus og troldflagermus. Brunflagermus, skimmelflagermus og Leislers flagermus er kendt for at fouragere i stor højde. Dødsårsagen for flagermus er enten direkte kollision med rotorvingerne eller at de suges ind bag vingerne og dør af indre blødninger, som opstår på grund af trykfald i lungerne [3.8 og 3.10]. Der er fundet stor variation i antallet af døde flagermus på de forskellige observations dage og dette er sammenfaldene med at vejrforholdene er forskellige. Den største flyveaktivitet ses ved tion vurderet under strengere kriterier. Tabel V. observationerne defineret med følgende frekvenser. Art Forkortelse Frekvens vindhastigheder Nyctalus noctula mindre end 4 Nnoc m/s, og aktiviteten falder Eptesicus fra 4-8 serotinus m/s [3.8]. Der er konstateret, Eser at 25 de fleste 27 khz khz ulykker Pipistrellus (90 %) nathusii sker i varme nætter Pnat ved svag 36 vind 41 khz sidst Pipistrellus i juli til pipistrellus september og en mindre Ppip del om 42 foråret. 51 khz Det Pipistrellus tyder på, pygmaeus at der er øget risiko Ppyg ved migration mellem sommer- og vinteropholdsstedet, og især under khz parringsperioden i sensommeren/efteråret findes den største GRUNDLAGSKORT risiko for, at flagermus OG KORTREFERANCER kolliderer med vindmøller [3.8 og 3.9]. Det vigtigste middel til at minimere kollisionsrisikoen Alle kort som er for benyttet flagermus her ved er planlægning leveret af Amphi for Consult. vindmøller, er at identificere og holde afstand til risikoområder, Alle kortreferancer som især udgøres er opgivet af kystlinjer, i UTM 9 systemet højdedrag, WGS84 ledelinjer (World Geoedic som alléer, System skovbryn 1984). og Der stenmure er anvendt i en landskabet Garmin GPS samt 10 vandløb. model GPSmap På åbne marker 76CSx. og i Efter produktionsskove kortreferancerne er på der fladt opført terræn en vurderes referance risikoen i parantes for (WP=waypoint) fatale påvirkninger som refererer at være lille til [3.8 lagring ]. af data hos observatøren. Dette er kun gjort af praktiske grunde for Risikoen for uheld med flagermus og vindmøller er internt brug. Foto Figur Måleudstyret Leif Gjerde forbereder forberedes udstyret under ved forundersøgelsen vindmølle 1 forundersøgelsen. kortlægning Foto: af flagermusfaunaen Leif Gjerde. ved Barløse. En af de til eksisterende vindmøller ved Barløse ses i baggrunden Foto Leif Gjerde [3.11] d h B R f p i f D d v e g h o E t d i e f f m p t p n d s F d n f b t VVM-redegørelse og miljørapport

7 forudsigelige på baggrund af vejrforhold, tidspunkt på dagen og tidspunkt på året. Derfor vil det være muligt, ud fra viden om et områdes artsfordeling af flagermus, fortrukne fourageringsbiotoper og flyveruter, at vurdere risikoen ved etablering af vindmøller samt eventuelt at identificere relevante afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger kan f.eks. være ændring af omgivelserne, så tiltrækningen af flagermus nær mølleområdet reduceres, eller midlertidige driftsstop af møllerne i perioder, hvor risikoen er størst. Aktuelle problemstillinger ved opstilling af tre til fire vindmøller på Barløse Mark er identificeret til jagende flagermus i luftrummet omkring vindmøllerne, flagermus på træk igennem mølleområdet og flagermusflyvninger mellem lokale opholdssteder/kolonier og jagtområder/drikkevandsområder. Kortlægningen af flagermusbestanden på Barløse Mark i vurderes at dække forårsstræk samt sommerens og efterårets aktiviteter og træk og dermed populationen igennem en hel sæson. Der blev undersøgt for kolonier i området, men kun en enkelt koloni ved Maltebjerggyden/Barløsevej blev fundet. Optællingerne fra kortlægningen af flagermus viser, at dværgflagermus er den mest talrige og dominerende flagermusart i området ved Barløse Mark. Derudover er der i et vist omfang registreret brunflagermus, sydflagermus og meget få registreringer af pipistrel flagermus, vandflagermus (indholdende myotis sp) og troldflagermus. Alle flagermusarter er registreret ved Kragehøj Sø, som ligger lige ved de to eksisterende vindmøller, og derudover er mange også registreret ved et stort vandhul lige øst for Midtergyden (undersøgelsens logstation 5). Desuden er der lavet tællinger ved andre forventede nøglebiotoper, så som ved Pugemølle Å, Blangstrup Skov, anden bevoksning og småsøerne. Rapporten Kortlægning af flagermus ved Barløse i Assens kommune år 2010 og 2011 [3.11] konkluderer, at Kragehøj Sø og det store vandhul er gode jagtområder for flere flagermusarter. Brunflagermus og sydflagermus, som er de af de registrerede arter, der er mest udsat for vindmøller under deres fouragering, blev ikke registeret i de åbne områder, hvor møllerne skal stå. Der var antydning af træk-aktiviteter ved skoven ved Pugemølle Å (undersøgelsens logstation 4) om foråret. Derudover var der antydning af, at troldflagermus trækker igennem området. Vurdering af konsekvenser for flagermus og fremtidige anbefalinger Der er flagermus i området, og det kan være relevant at tage hensyn til træk-aktiviteter ved standsning af rotorbladene i særlige risikoperioder om foråret (april-maj) og især om efteråret fra midten af august til midten af september. Der er et program, Chirotech, under udvikling, som kan regulere vindmøllerne ud fra de faktorer, som bestemmer flagermusenes aktivitet; tidspunkt, vindhastighed, luftfugtighed og temperatur. Standsning af møllerne indenfor de mest risikofyldte perioder kan, såfremt funktionel software er tilgængelig, være en hensigtsmæssig afværgeforanstaltning. Rapporten fra Barløse [3.11] anbefaler at reducere eller fjerne alle hegn nærmere end 200 meter fra vindmøllerne samt at fjerne træer og buske omkring vandhullet ved mølle 3 og ved vandhullerne mellem mølle 1 og 2, således at området bliver mere åbent og dermed mindre attraktivt for flagermus. Det anbefales, at der efter opstilling af møllerne foretages en vurdering af, om vandhullerne kan blive liggende, eller om de eventuelt skal flyttes udenfor 200 meter grænsen. Det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis de eksisterende vandhuller skal fjernes og erstattes af nye vandhuller. Der er beskyttede diger under flere af de læhegn, som er forslået reduceret, og disse diger må ikke beskadiges eller fjernes. I rapporten fra Barløse [3.11] er der ved hver vindmølleplacering foretaget en vurdering af de forventede problemer i forhold til flagermus og givet forslag til mulige afværgeforanstaltninger, som mølleopstillerne forventer at følge: - Vindmølle 1: Møllen er placeret godt 144 meter fra nærmeste vandhul, men der er kun registreret en lille aktivitet af flagermus ved vandhullet. Eneste konflikt med vindmøllen er de nærmeste læhegn, som anbefales reduceret. - Vindmølle 2: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra vandhul mod nord. Der er kun registreret relativt lille aktivitet ved vandhullet. Der er registreret relativt høj aktivitet hvor mølle 2 skal placeres. Dette kan skyldes, at der findes et hegn her, som tiltrækker jagende dyr. Hegnet bør reduceres. - Vindmølle 3: Møllen er placeret mindre end 200 meter fra skov. Der er ikke fundet relevant aktivitet i skoven. Der er registreret nogen aktivitet ved opstillingsarealet, som ligger 86 meter fra nærmeste vandhul. Det antages at den store aktivitet skyldes jagende dyr ved vandhullet. Vandhullet bør derfor evt. flyttes til en lokalitet mere end 200 meter fra møllerne, eller træerne fjernes for at gøre vandhullet mindst muligt attraktivt for flagermus. - Vindmølle 4: Mølle 4 planlægges placeret mindre end 200 meter fra åen. Denne undersøgelse viser, at aktiviteten er relativt lille ved denne lokalitet. Afstand til hegnet mod nord er mindre end 200 meter, og hegnet bør derfor reduceres. Rapporten fra Barløse vurderer, at driften af møllerne i perioden april til september ikke er i konflikt med de lokale flagermuspopulationer forudsat, at de forslåede 46 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

8 afværgeforanstaltninger gennemførers. Det vurderes, at adgangs- og anlægsveje ikke vil påvirke nøglebiotoper og dermed komme i konflikt med flagermus, idet der benyttes eksisterende veje og landbrugsjord. Det anbefales, at der laves en efterundersøgelse af hele området for hele sæsonen og laves en optælling af døde flagermus ved vindmøllerne. Der bør være særlig fokus på vandhullerne ved vindmølle 1, 2 og 3 samt trækkende flagermus mellem skoven og mølle 3. Flagermusrapporten fra Barløse har vist at der er færrest påvirkninger af flagermus ved mølle 4 og derfor vil der ikke være væsentlig større påvirkninger ved opstilling af 4 møller frem for 3, som i det alternative forslag. Ved det alternative forslag med de tre nordligste møller vil det ikke være nødvendigt at reducere i læhegnet lige nord for mølle 4,men der vil stadig skulle laves afværgeforanstaltninger ved de tre møller, hvor aktiviteten af flagermus har vist sig større end ved mølle Nationale beskyttelsesinteresser Rødlisten Den danske Rødliste er en liste, som indeholder en aktuel vurdering af de danske dyre- og plantearters risiko for at forsvinde fra den danske natur. I nærområdet til vindmølleprojektet er der ikke kendskab til regelmæssige forekomster af arter opført som truede på Rødlisten. Projektområdet indeholder heller ikke biotoper som surt overdrev, overdrev, fattig og rig kær, strandenge, ferskeenge m.m., som kunne antyde en eventuel tilstedeværelse af sådanne arter. På markerne dyrkes fortrinsvis enårige afgrøder i omdrift, hvilket betyder, at arealerne årligt behandles intensivt maskinelt i form af pløjning, harvning, såning, gødskning, sprøjtning og høst. Møllefundamenter, arbejdsarealer og tilkørselsveje vil etableres på omdriftsarealer, som i forbindelse med møllerejsningen skal udtages af landbrugsdrift. Af kort 3.2 fremgår, at man i mølleområdets nærhed finder en række småsøer, moser, enge og vandløb, der er registreret som beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelseslovens 3. I 3-beskyttede naturområder må der ikke foretages indgreb, der kan ændre områdernes tilstand og dermed heller ikke udpumpes vand fra fundamentudgravningerne uden forudgående dispensation fra Naturbeskyttelses lovens 3. Ingen af de planlagte møller kommer til at få direkte berøring med de registrerede naturtyper. Der kan dog være relevante forbindelsesveje for trækkende dyr mellem naturområderne, som projektet Beskyttede naturtyper ( 3-områder) Opstillingsområdet ligger i et åbent landbrugsområde med bløde bakker, forholdsvis lave læhegn og bevoksninger af løvtræer, buske og enkelte nåletræer. Kort 3.2 Vindmøllernes placering i forhold til beskyttet natur og beskyttede vandløb nær opstillingsområdet. VVM-redegørelse og miljørapport

9 Foto 3.1 Landskab med marker og bevoksning omkring 3-beskyttet sø på Barløse Mark. September Foto 3.2 Pugemølle Å nær opstillingsområdet. September skal tage højde for. Under afsnittet om flagermus er der forslag om måske at flytte vandhuller lidt længere væk fra mølle 1, 2 og 3, hvilket vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 fra Assens kommune. Behovet for dette kan først afklares ved en efterundersøgelse, når møllerne er stillet op. De registrerede naturtyper er vurderet og opdelt i grupper med forskellige bevaringsmålsætninger af Assens kommune. Den målsatte natur er opdelt i fire katagorier, hvor A har den højeste målsætning og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne, mens D har den laveste målsætning, og indsatsen er mindre fokuseret, se tabel 3.2. Moserne og engområderne i umiddelbar nærhed af projektområdet er alle D-målsatte. Det betyder, at områderne er egnede som spredningskorridorer i landskabet eller blot levested for almindelige dyre- og plantearter. Syd for projektområdet gennemskæres landskabet af Pugemølle Å med eng og skovområder, hvor enkelte er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Pugemølle Å og dens omgivelser er udlagt som et biologisk interesseområde, idet ådalen fungerer som en vigtig økologisk forbindelse mellem naturområder i landskabet og bør tjene som god spredningsvej for dyre- og plantelivet i et ellers intensivt udnyttet landskab. Mølleplaceringerne står udenfor 3 området omkring Pugemølle Å og ligger i tilstrækkelig stor afstand til ikke at forstyrre tilførslen af regnvand fra oplandet i anlægsfasen. Overgangen over Pugemølle Å nærmest mølle 4 vil forstærkes, og der vil anlægges en adgangsvej videre langs markkanten og Pugemølle Å til mølle 4, og derfor vil Pugemølle Å på dette sted i en periode af 1-2 mdr. blive forstyrret. Forstyrrelsen består af lastbiltransport med grus til vej og arbejdsarealet ved mølle 4, transport af elementer til fundament og selve møller samt kran til rejsning af møllen. Det vil give uro og øget støj i området i anlægsperioden, men vil ikke direkte påvirke 3 områderne. Der findes, som beskrevet i afsnittet om Bilag IV-arter, to større søer samt en del småsøer og moseområder i nærheden af projektområdet. De små søer og moseområder ligger isoleret og omkranset af buske og træer (se foto 3.1). Træer og buske forhindrer til dels påvirkning af søerne med vindbårne sprøjte- eller gødningsprodukter fra markdriften, men markkanten ligger tæt på vandkanten, så overfladisk tilførsel vil stadig være en mulighed. Som tidligere beskrevet, forventes småsøernes tilstand med stejle skrænter, skyggede bredder og forholdsvis næringsrigt vand at begrænse vandhullernes kvalitet som ynglebiotop for eksempelvis padder. Pugemølle Å er ligeledes Foto 3.3 Kragehøj Sø nær de eksisterende møller ved Barløse. September Tabel 3.2 Kategorisering af naturmålsætninger i Assens Kommune. A målsætning Højeste prioritet m.h.t. pleje. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for dyre- og plantearter, herunder meget sjældne ater internationalt, nationalt eller regionalt set. B-målsætning Meget høj prioritet for pleje. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn. C-målsætning Pleje kun indenfor alm. tilskudsmuligheder. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for dyre- og plantearter, som er almindelig og karakteristiske for naturtypen. D-målsætning Pleje bliver ikke prioriteret. Målet er at områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for dyre- og plantearter, som er almindelig for naturtypen. 48 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

10 skygget og omgivet af bevoksning (se foto 3.2). Kragehøj Sø (se foto 3.3) har en rørsump langs dele af kanten og er ellers omgivet af pilekrat og anden bevoksning. Der er en rimelig åben vandflade. Rørsumpen og vandplanterne giver mulighed for skjul til vandinsekter samt æg af padder og haletudser. Der er registreret en del fouragerende flagermus, hvilket tyder på en del insekter i sommerhalvåret. Vurdering af påvirkningen af beskyttet natur De planlagte møller forventes ikke at få negativ effekt på beskyttet natur eller vandløb, da møllerne står udenfor beskyttet natur. Opstilling og servicering af møllerne vil ske over nuværende landbrugsarealer og derfor ikke påvirke den beskyttede natur. Vurderingen af påvirkningen af dyr tilknyttet beskyttede naturområder er behandlet i afsnittene om bilag IV arter, opstillingsområdets fugle og andre dyr. Ved hovedforslaget vil adgangsvejen til mølle 4 give en øget, men dog midlertidig, forstyrrelse i anlægsfasen ved Pugemølle Å i forhold til det alternative forslag. Da forstyrrelsen varer 1-2 måneder vurderes denne forskel mellem hovedforslaget og alternative forslag ikke at være væsentlig. Mølle 4 vil i driftfasen ikke have nogen direkte fysisk påvirkning på 3 områderne, derfor vurderes det at hovedforslaget ikke har en væsentlig ændret påvirkning på 3 frem for det alternative forslag med 3 møller. Opstillingsområdets fugleliv Fugle kan bevæge sig i samme luftrum som de roterende møllevinger, og derfor foretages en særskilt vurdering af projektets påvirkninger af fugle. Projektområdet på Barløse Mark er et udpræget landbrugsområde, som gennemskæres af Pugemølle Å og ligger i nærheden af en række mindre søer og Blangstrup Skov. Der er ikke kendskab til, at området er besøgt af fugle med særlig beskyttelse i større antal udfra registrerede observation fra DOF-basen. De nærmeste vigtigste fuglelokaliteter ligger mod vest og er Emtekær Nor, Aborg Minde, Helnæs og Bågø i Lillebælt [3.12]. Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer, DOF-basen [3.12], er en samling af observationer, der er registreret af frivillige fugleobservatører. Databasen indeholder såvel enkeltobservationer af særlige fugle som registreringer af alle fugle observeret ved udvalgte observationsposter. Fugletællinger i DOF-basen er sted- og personafhængige, og observationer på sjældne og internationalt beskyttede fugle er i overtal. Det omfattende antal registreringer i DOF-basen kan dog benyttes til at udtrække informationer om, hvor der er særlige fugleinteresser, og om der evt. er observationer i nærheden af projektområdet, som giver en indikation af områdets fugleliv. Observationer af sjældne og internationalt beskyttede fugle kan give informationer om, hvor de sjældne arter oftest findes, og hvor de endnu ikke er observeret. DOF-basens eneste registrering ved Barløse er fra 2011, hvor en rød glente er observeret. Rød glente, en rovfugl større end musvågen, er generelt fåtallig i Danmark men dog i fremgang. Der er registreringer af rød glente over hele Vestfyn, og næst nærmeste registrering er fra Turup i DOF-basen rummer en enkelt registrering fra Blangstrup, og derudover er de nærmeste observationsposter ved Barløseborg Skov, Barløseborg golfbane og Turup, hvor der mere intensivt er registreret fugle, se tabel 3.3. Områderne Tabel 3.3 DOF-basens registreringer af fugle på lokaliteter nær projektområdet [3.12]. Oberservationspost Barløseborg Skov Barløseborg Golfbane Blangstrup Turup Antal besøg Fugle 6 besøg i vinteren Ringdue Stor flagspætte Vindrossel Musvit Skovskade Gråkrage Borgfinke Dompap Gulspurv Musvåge Gærdesmutte Solsort Fuglekonge Spætmejse Skovspurv Rødhals Sjagger Sumpmejse Blåmejse Spruvehøg Husskade Bjergirisk Ravn 5 besøg i vinteren Spurvehøg Musvåge Knopsvane Gravand Blishøne Gulspurv Natugle Spurvehøg Fiskehejre Knopsvane 1 besøg d. 13/ Sangsvane Musvåge Sjagger Gråkrage 3 besøg i perioden Rød Glente Agerhøne Tårnfalk Hvid vipstjert Solsort Gransanger Musvit VVM-redegørelse og miljørapport

11 er præget af skov og mere åbne områder med bevoksninger, og registreringerne omfatter almene spurve- og sangfugle i vinterperioden. Musvåge er observeret ved både Barløseborg Skov, Barløseborg golfbane og Blangstrup. Sangsvane, som er observeret ved Blangstrup, flyver ofte i flok og raster gerne inde i landet på åbne og fugtige marker [3.12 og 3.13]. Fuglearterne udpeget til EF-fuglebeskyttelseområde F47 (Lillebælt) er alle tilknyttet vandområder og de tilknyttende enge, dog vil der udover sangsvane kunne opleves terner, havørn og måske mosehornugle længere inde over land. Havørn er bl.a. observeret i Aborg Minde, Assens, Helnæs, Brahesborg og Brahesborg Skov samt Emtekær Nor [3.5 og 3.12]. Havørn opholder sig typisk ved fjorde og større søer og fouragerer især på mellemstore fugle og fisk, men trækker også ind over land [3.12]. Der er både overvintrende og ynglende havørne i Danmark. Mosehornugle er især observeret på Helnæs Made, men også ved Feddet v/brydegård, Agernæs Havn, Agernæs og på Assens Sukkerfabriks jorder. Mosehornugle er tilknyttet åbne strandenge og overvintrer i Danmark, men der er også ynglende par [3.12]. De nationale fugleovervågninger har haft fokus på Lillebælt, og de seneste officielle vintertælllinger er fra 2004 [3.5]. I den nationale fugleovervågning er der hovedsagelig registeret edderfugl, måger, ænder, svaner samt andre vandfugle som bl.a. blishøne, ryle og toppet lappedykker. Disse fugle er kun tilknyttet vandområderne og de tilknyttede strandenge, men ænder vil trække til søer inde i landet, hvis forholdene er optimale. Andefugle fortrækker åbne søer, hvor rovdyr ikke har mulighed for skjul. Kragehøj Sø har en rimelig åben vandflade, og som det største vandhul i området kan søen være attraktiv for andefugle. Ved besigtigelse af de mindre vandhuller fandtes ingen tegn på, at vandhullerne benyttes af andefugle. Projektområdet vurderes på baggrund af sit indhold af agerjord, læhegn, vandhuller, å og skov at have et fugleliv bestående af almindelige spurvefugle, sangfugle, kragefugle og rovfugle, nævnt i tabel 3.3, som er typiske for områder med både landbrug, læhegn og mindre skovområder. Fuglene er mere talrige i foråret og om sommeren, hvor kommer flere ynglende fugle som f.eks. vipstjert, stær, sangdrossel, løv- og gransanger. Musvågebestanden har været i fremgang i de seneste år, og det er almindeligt at se den svæve over landskabet [3.12]. Derfor forventes det, at musvåge også vil findes i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at vindmølleområdet af og til vil fungere som fouragerings- og rastområde for især svaner i træk- og overvintringstiden. Svaner kan i denne periode træffes på dyrkede arealer, hvor de fouragerer på især raps, græs eller vintersæd. Dog er det især marker med vinterraps og kartofler tæt på kysten, som i tidligere undersøgelser har vist sig at udgøre raste- og fourageringspladser for store flokke af svaner [3.13]. Havørn og mosehornugle forventes at være sjældne gæster i projektområdet, idet de nærliggende arealer ikke udgør deres typisk foretrukne fourageringsteder. Der er i forbindelse med nærværende miljørapport ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle. Dette begrundes med projektområdets beliggenhed langt fra kysten, fra internationale fuglebeskyttelsesområder, hvorfor området som udgangspunkt er vurderet ikke at udgøre nogen særlig vigtig eller udsat fuglelokalitet. Det er heller ikke vurderet at vindmøllerne sammen med evt. andre høje tekniske anlæg vil udgøre nogen flyve barrierer for fugle. Vurdering af konsekvenser for fugle Vindmøllers påvirkning af fugle kan være ved direkte kollision, fortrængning fra området på grund af forstyrrelser, eller barrierer som der må flyves udenom [3.8, 3.14 og 3.15]. Flere opsamlingsrapporter om vindmøllers påvirkning på fugle har ud fra tilgængelige data vurderet, at kollisionsrisikoen mellem fugle og vindmøller er minimal, specielt set i forhold til andre tekniske anlæg som højspændingsledninger, radiomaster mv. [3.8, 3.14 og 3.15]. Det er mest måger, rovfugle og til dels ænder og gæs, der er udsat for kollision [3.8, 3.14 og 3.15]. Rovfugle benytter sig af opdriftsvinde og kan ved flyvning i vindmølleområder blive ramt af møllevingerne. Kollisionsrisikoen vurderes dog ikke at have et omfang, som kan påvirke rovfuglepopulationerne, da området ikke indeholder store antal af rovfugle [3.12]. Dog forventes det ofte at se musvåge, som gennem de seneste år er blevet meget udbredt i de åbne landskaber [3.12]. Projektområdets øvrige fugle forventes ikke at være påvirket af nogen større kollisionsrisiko, da det ud fra tidligere undersøgelser vurderes, at der i de åbne landbrugsområder ikke særlig ofte sker kollision mellem fugle og møller [3.8]. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) vurderer, at den største gene for fuglelivet er vindmøllernes forstyrrende effekt [3.14], dog bygger nuværende erfaringerne mest på undersøgelser fra kystnære egne. Det har vist sig, at vindmøllers forstyrrende effekt på fuglelivet er artsspecifik, og arter af gæs og viber er blandt de mest følsomme arter [3.15 og 3.17]. Afstanden fra projektområdet til kysten og et internationalt fuglebeskyttelsesområde er over 4 km, og idet de nærliggende søer ikke forventes at tiltrække ænder og øvrige vandfugle i større antal, samt vibens generelle tilbagegang i områder med ensartede markflader og monokultur, vurderes vindmølleområdet på Barløse Mark ikke at være et udpræget fugleområde i forhold til følsomme arter. Vindmølleanlægget vurderes dermed ikke at have nogen væsentlig 50 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

12 forstyrrende effekt på områdets fugleliv. Anlægsfasen vil kunne virke forstyrrende på jordrugende fugle som agerhøns og lærker, og det anbefales at undgå forstyrrelser i deres ynglesæson fra ca. 1. april til 15. juni. Møllefundamenter, arbejdsarealer og adgangsveje til projektet bliver placeret på intensivt dyrket mark, og dermed forventes vindmølleanlægget ikke at reducere adgangen til ynglebiotoper for de jordrugende fugle. Der er tegn på, at trækkende fugle ændrer den horisontale frem for den vertikale retning i deres trækrute, det vil sige flyver udenom eventuelle forhindringer. Der foreligger p.t. ingen studier, der viser, at vindmøllers totalhøjde har nogen betydning for trækkende fugle [3.14] og [3.16]. De fire eller alternativt tre planlagte møller samt de to eksisterende møller vil ikke udgøre nogen større barriere i forhold til trækkende fugle, da der i landskabet ikke er nogen hindring for at trække udenom. De anbefalinger, der kan hentes fra litteraturstudier på baggrund af både danske og internationale feltundersøgelser [3.8], [3.14] og [3.15] lyder, at det bør undgås at rejse store møller på internationalt vigtige fuglelokaliteter, i fugletætte områder samt i nærheden af væsentlige migrationsruter. Desuden bør det undgås at samle for mange tekniske anlæg, som kan virke som en større sammenhængende barriere for et vigtigt område. Det vurderes at der ved møllernes placering i projektområdet på Barløse Mark er taget højde for litteraturens generelle anbefalinger. Det vurderes dermed, på baggrund af kendskab til fuglelivet i projektområdet og tilgængelig viden, at de planlagte fire eller alternativt tre møller ikke vil få nogen væsentlig negativ effekt på fuglearter, som er internationalt beskyttet, eller på almindelige fuglearter på populationsniveau. Opstillingsområdets øvrige dyreliv Møllerne bliver placeret i et stort, forholdsvis åbent landbrugsområde med nogle mindre 3-naturområder, især i form af vandhuller tilgroet med pilekrat. Markerne er intensivt dyrket og bliver jævnligt behandlet maskinelt, gødsket og sprøjtet. Dyr i nærområdet vil fortrinsvis være at finde i diger, ved læhegn og i beskyttede 3-områder. Ved besigtigelse ved Pugemølle Å lige syd for placeringen af mølle nr. 4 den 1. september 2010, blev der observeret spor af rådyr. Der vurderes at være mulighed for skjul og føde for rådyr i Blangstrup Skov og de mindre skovområder. Træbevoksningen øst for mølle nr. 3 er meget varieret og giver med både gamle, nye selvsåede og plantede løv- og nåletræer gode forhold for blandt andet rådyr, ræv, grævling og gnavere. Hare er knyttet til det åbne agerland med diger og læhegn, hvor de kan finde skjul. Idet landbrugsarealerne er intensivt dyrket og med en høj andel vinterafgrøder, er fødegrundlaget og adgang til yngleskjul dog begrænset for hare. Rådyr, ræv, grævling, hare og smådyr, som færdes i projektområdet, vil blive forstyrret i anlægsfasen, som dog kun vil strække sig over få måneder. I anlægsfasen forventes dyrene at blive fortrængt til tilstødende områder. Når anlægsfasen er overstået, vil niveauet af forstyrrelser på jordniveau ikke være højere end ved den nuværende drift, og derfor forventes dyrene at returnere i fuldt omfang efter en kortere tilvænningsperiode [3.18]. I driftsfasen forventes ingen væsentlig forstyrrelse af jordlevende dyr. Ved det alternative forslag med tre møller undgås forstyrrelsen af området omkring mølle 4 i anlægsfasen, men da denne forstyrrelse kun strækker sig over 1-2 måneder, vurderes effekten på dyrelivet ved det alternative forslag ikke at være væsentligt mindre end for det samlede projekt. Opstillingsområdets flora Vindmøllerne opstilles på agerjord i omdrift, hvor der p.t. dyrkes enårige afgrøder eller græs i omdrift. Der findes derfor ingen sjælne og fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse. Læhegn mellem markerne er uden væsentlig biologisk variation botanisk set. Der er heller ikke i de nærmeste omgivelser fundet beskyttelseskrævende planter, og intet taler for, at sådanne skulle vokse i nærheden. Derfor vurderes projektet hverken i anlægs- eller driftsfasen at få nogen betydning for særlig beskyttet flora. 3.2 Miljømæssige forhold Luftforurening I Danmark blev ca. 71 % af elektricitetsproduktionen i 2009 genereret på grundlag af fossile brændsler, mens resten stammede fra vedvarende energianlæg, herunder vindmøller (ca. 20 %) og biomassebrændsler (ca. 9 %). Ved elproduktion fra fossile brændsler, som f.eks. kul, sker der en emission af luftforurenende stoffer og produktion af en mængde affald. En større vindmøllekapacitet vil medvirke til at fortrænge fossile brændsler fra konventionelle kraftværker, og dermed bidrage til at Danmark kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til reduktion af emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale. Det betyder, Tabel 3.4 Beregningsparametre for reduktion af luftforurenende stoffer og affald ved elproduktion med vindmøller Stof Emissioner til luft ved forbrænding af kul, g/kwh. Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 0,11 Kvælstofoxider NO x 0,23 Slagger/flyveaske 39 Baseret på miljødeklaration for kul ab værk, 125%- metoden [3.19] VVM-redegørelse og miljørapport

13 at ny vindmøllekapacitet kan være med til at reducere luftforureningen og affaldsproduktionen fra den samlede produktion af el. Energinet.dk opgør årligt en brændselsspecifik deklaration, der opgør emissioner ved produktion af el fra forskellige fossile brændstoffer (125% - metoden), som vises i tabel 3.4. I projektet på Barløse Mark opstilles 4 nye vindmøller med en produktion på ca. 34,556-35,215 millioner kwh om året i hovedforslaget og 26,397-26,511 millioner kwh om året ved det alternative forslag. Ved hjælp af oplysninger om den forventede produktion fra de planlagte vindmøller, kan projektets reduktion af luftforurenende stoffer beregnes som årlig besparelse og for en tidshorisont på 20 år, der definerer vindmøllers tekniske levetid. Den konkrete beregning for vindmøllerne på Barløse Mark er vist i tabel 3.5a og 3.5b på næste side. Samlet reducerer hovedforslaget med 4 stk. SWT- 3,0-113 emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 4 tons pr. år og 76 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 8 tons pr. år og 159 tons over møllernes levetid. Hovedforslaget med 4 stk. V112-3,075 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 4 tons pr. år og 77 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 8 tons pr. år og 162 tons over møllernes levetid. Tabel 3.5a Reduktion af drivhusgassen CO 2 og andre luftforurenende stoffer med mølletypen SWT-3,0-113 Stof Tabel 3.5b Reduktion af drivhusgassen CO 2 og andre luftforurenende stoffer med mølletypen V112-3,075 Stof Hovedforslag Produktion på 35,556 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Hovedforslag Produktion på 35,215 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Alternativt forslag Produktion på 26,397 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Alternativt forslag Produktion på 26,511 mio. kwh/år Reduceret emission pr år (tons) Reduceret emission i 20 år (tons) Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 3,8 76,0 2,9 58,1 Kvælstofoxider NO x 7,9 159,0 6,1 121,0 Partikler Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af tre eller fire nye SWT-3,0-113 vindmøller på Barløse Mark, baseret på emissioner præsenteret i tabel år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. Reduceret emission i 20 år (tons) Kuldioxid CO Svovldioxid SO 2 3,9 77,5 2,9 58,3 Kvælstofoxider NO x 8,1 162,0 6,1 122,0 Partikler Gennemsnitlig mindsket emission som følge af opsætning af tre eller fire nye V112-3,075 vindmøller på Barløse Mark, baseret på emissioner præsenteret i tabel år er defineret som vindmøllers tekniske levetid. Det alternative forslag med 3 stk. SWT-3,0-113 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 3 tons pr. år og 58 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 6 tons pr. år og 121 tons over møllernes levetid. Det alternative forslag med 3 stk. V112-3,075 reducerer samlet emissionen af kuldioxid med ca tons pr. år og tons over vindmøllernes tekniske levetid. Ydermere reducerer det emissionen af svovldioxid med ca. 3 tons pr. år og 58 tons over møllernes tekniske levetid, mens reduktionen af emissionen af kvælstofoxider vil blive på ca. 6 tons pr. år og 122 tons over møllernes levetid. Ved udgangen af 2010 var der opstillet ca vindmøller i Danmark med en samlet effekt på næsten MW. I et normalt vindår kan disse vindmøller dække cirka 20 % af elforbruget i Danmark, svarende til ca. 7 milliarder kwh. Denne energiproduktion fra vindmøller bidrager til den årlige reduktion af CO 2 med ca. 5,5 millioner tons [3.20]. Den del af Danmarks CO 2 -udledning, der skyldes elproduktion, udgjorde i 2009, ifølge Energistyrelsens 52 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

14 statistik 18,1 millioner tons. Uden vindkraften havde udledningen altså været 30% højere [3.20]. Geologi og grundvandsinteresser Vindmøllerne bliver opstillet i et område, hvor den nordligste mølle ligger i et område med drikkevandsinteresser, og de sydligste ligger i et område betegnet som særligt drikkevandsområde. Lige ved vindmølle 2 ligger der et mindre nitratfølsomt indvindingsområde. Der er derfor særlige planmæssige hensyn at tage i forhold til grundvandsbeskyttelsen i området, dog vurderes opsætning af en vindmølle ikke at påvirke nitratudvaskningen i området, da markdriften ikke ændres udover på det arbejdsareal, som udtages omkring hver mølle. Hvis der sker spild af olie under opsætning og drift af vindmøllerne, kan der være risiko for forurening af grund- og overfladevand alt afhængig af geologiske og topografiske forhold. Risikoen for forurening har betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Ifølge de nærmeste grundvandsboringer ligger grundvandsspejlet 0,3-2 meter under terræn, og undergrunden består af ler indtil 7 til 10 meter under terræn og herunder et lag af sand. Der er i området ikke dybere målinger end 15 meter, men en vandboring lidt udenfor området går ned til 50 meter, og de nederste lag består af ler fra ca. 25 meters dybde [3.21]. I anlægsfasen er risikoen for udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner meget lille. Risikoen for nedtrængning af olieholdige produkter til grundvandet anses for minimal, og der kan ved eventuelt udslip hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af eksempelvis afgravning af de øverste jordlag. Det vurderes, at områdets sårbarhed over for oliespild fra maskiner i forbindelse med anlægsarbejder eller vedligeholdelsesarbejder er beskeden. I driftsfasen løber olie i lukkede systemer, og oliespild forekommer ikke under normal drift. Afhængig af gearkasse-typen rummer de nye mølletyper typisk liter olie, som er fordelt på flere beholdere. Overskudsfedt i hovedlejer såvel som overskudsvæsker i hydraulik, 5 10 liter, opsamles i bakker, der tømmes ved hvert besøg. Ved olieskift suges olien op i lukkede beholdere, så risikoen for oliespild er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det oftest forekomme inde i selve møllen, hvor det kan samles op uden at skade miljøet. Skulle uheldet være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten afsættes på møllens hat og tårn. I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear, smøresystemer, hydrauliksystemer med videre at være begrænset pga. håndteringen i lukkede systemer og opsamlingsbakkerne til overskudsfedt og væske. Der er en beredskabsplan der beskriver håndteringen af olieudslip og alarmsystem. Ved nedtagning af møllerne vil olierester blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie Samlet vurderes der at være minimal risiko for forurening af jord og grundvand som følge af aktiviteter i forbindelse med anlægsfasen, drifts- og nedtagningsfasen. Det alternative forslag med tre møller vil også indebære en risiko for forurening med olie. Opstilling af tre møller i forhold til fire møller gør i sig selv potentialet for forurening mindre, men da risikoen generelt vurderes at være minimal på grund af håndteringen og opbygningen af systemet, vurderes forskellen ikke at være væsentlig. Ressourcer og affald En moderne stor vindmølle vil i løbet af 4-6 måneder producere en energimængde svarende til den energimængde, der er brugt til dens produktion, opførelse, vedligeholdelse og nedtagning [3.22]. Med en forventet levetid på ca. 20 år betyder det, at en mølle samlet vil producere ca. 35 gange mere energi, end der er brugt til produktionen. Af materialer indgår først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn samt beton, armeringsjern, sand og grus til fundamentet. Glasfiber brugt i vingerne forventes at kunne genanvendes [3.22]. Der forskes i at opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. Det er i dag teknisk muligt at genanvende 80% [3.24]. Det er dog endnu ikke økonomisk muligt at genanvende kompositmaterialer fra vindmøllernes vinger og kabine, som udgør ca. 20 % af affaldet. Indtil videre er kompositmaterialet deponeret, da der har været begrænsede mængder.det forventes, at der findes en løsning enten som genanvendelse eller til energiudnyttelser, inden de nye møller bliver nedtaget [3.25 og 3.26]. Når vindmøllerne er sat op og i drift vil alt materiale, som ikke er nødvendigt for møllens drift, blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter gældende regler, og området omkring møllerne vil blive reetableret. Når vindmøllerne tages ud af drift, vil de nedtages, og størsteparten af de anvendte materialer adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til mindst en meter under terræn, så planteavl kan genoptages. Produktion af vindmøllestrøm vil erstatte strøm som ellers skulle være produceret på basis af blandt andet kul, Derfor vil vindmøllerne mindske produktionen af slagger og aske, som ellers ville forekomme ved fremstilling af el på konventionelle kraftværker. På baggrund af fordelingen af el-produktionen på forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske vil blive reduceret med ca. 39 g pr. produceret kwh VVM-redegørelse og miljørapport

15 vindmøllestrøm [3.19]. Samlet sparer hovedforslaget med 4 stk. SWT-3,0-113 således en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år, mens hovedforslaget med 4 stk. V112-3,075 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid Alternativet med 3 stk. SWT-3,0-113 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år, mens 3 stk. V112-3,075 sparer en produktion af slagger og flyveaske på ca tons pr. år eller tons i vindmøllernes tekniske levetid. Der vil være en ca. 25% mindre reduktion af affaldsproduktionen fra kraftværkerne i det alternative forslag som følge af den 25% mindre elproduktion. Andre miljømæssige forhold Området anvendes hovedsageligt til planteavl, og der foregår ligeledes en anvendelse af området til jagt i tilknytning til de nærliggende vandhuller og læhegn. Det vurderes, at projektforslaget ikke i væsentlig grad forringer jagten i området. Vindmøllerne forventes at blive opstillet på et ankerboltfundament. Skulle nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig, kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der er ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt ville kunne tage skade af de rystelser, der vil opstå i den forbindelse. Samlet vurdering Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle, flagermus og andet dyreliv i området, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets bilag IV-arter udover flagermus. I nærområdet ligger en række småbiotoper, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. I enkelte af vandhullerne er der registreret fund af padder, som er oplistet på habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil ikke få nogen direkte indvirkning på 3-områder, da ingen af møllerne placeres direkte i disse områder. Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede eller truede, rød- eller gullistede plante- og dyrearter i opstillingsområdet. Det er væsentligt for beskyttelsen af områdets dyreliv, at anlægsfasen ikke beskadiger biotoper unødigt. Anlægsfasen bør i videst muligt omfang ligge udenfor de jordrugende fugles ynglesæson, som strækker sig fra ca. 1. april til 15. juni. Når der i anlægsfasen tages de nødvendige hensyn, vurderes det, at projektet ikke vil være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser. Der er en flagermusbestand i området, og derfor er der lavet en konkret registrering af områdets flagermusbestand af en flagermusspecialist. Rapporten fra undersøgelsen konkluderer, at drift af vindmøllerne ikke vil være i konflikt med de lokale flagermusbestande forudsat at de foreslåede afværgeforanstaltninger gennemføres. For at begrænse påvirkningen er der anbefalet afværgeforanstaltninger i form af reduktion af læhegn ved marker og vandhuler, eventuel flytning af vandhuller og en efterundersøgelse af flagermus efter vindmøllerne er stillet op. Desuden påpeges relevansen af et softwareprogram, som kan standse mølledriften i særlige risikoperioder. Softwareprogrammet er stadig under udvikling. Det vurderes, at risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts eller nedtagningsfasen vil være minimal. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes at være positiv i form af fortrængning af bl.a. CO 2 fra konventionelle kraftværker. Projektets hovedforslag vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning på ca ton CO 2, eller godt ton CO 2 om året. Det svarer til omkring 2 promille af den mængde, som Danmark ifølge Kyotoaftalen har forpligtiget sig til årligt at spare inden år Set i et bredere perspektiv er projektets bidrag værdifuldt og uundværligt i forhold klimaindsatsen, da en markant reduktion af CO 2 -udledningen kun kan opnås gennem mange mindre bidrag. Ved udgangen af 2010 bidrog vindmøller i Danmark med en reduktion på ca. 5,5 millioner ton CO 2. Uden vindkraften havde udledningen, der skyldes elproduktion, været 30% højere [3.20]. Sammenlagt bliver miljøet desuden sparet for en affaldsproduktion på ca tons slagger og flyveaske pr. år. Ved det alternative forslag vil der ikke laves en forstærkning af overgangen over Pugemølle Å og forlængelse af en vej nord for denne overkørsel. Læhegnet nord for placeringen af mølle nr. 4 behøver ikke at reduceres. Der er ganske få registreringer af flagermus ved placeringen af mølle nr. 4, og placeringen er ikke tættere på beskyttet natur end de andre møllers placeringer. Der er således ikke særlige naturmæssige forhold, der i taler for at undlade opstilling af mølle nr. 4. Ved det alternative forslag med tre møller vil forstyrrelsen reduceres i nærheden af placeringen af mølle nr. 4, men da der stadig sker en forstyrrelse ved de øvrige opstillingspladser, og anlægsfasen kun vil strække sig over 1-2 måneder, vurderes det ikke at være en væsentlig forskel på forstyrrelsen af områdets dyreliv, som højst vil blive fortrængt fra området i en kort periode. Der vil ikke etableres nogen barriere/fortrængning fra området, og dyrene vurderes ud fra tidligere erfaringer med anlægsforstyrrelser indfinde sig igen, når naturelementerne ikke påvirkes direkte. Samlet vurderes der ikke at være nogen væsentlig forskel i påvirkningen af flora og fauna mellem hovedforslaget og det alternative forslag. 54 Vindmøller på Barløse Mark - Natur og miljø

16 VVM-redegørelse og miljørapport