Nye læringsmål kræver nye eksamensformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye læringsmål kræver nye eksamensformer"

Transkript

1 Nye læringsmål kræver nye eksamensformer Signe Skov, specialkonsulent, RUC. Artiklen præsenterer og diskuterer et kvalitetsudviklingsprojekt på RUC som har haft til formål at udvikle eksamensformer så de bliver mere læringsunderstøttende og mere valide og relevante i forhold til de læringsmål uddannelserne opstiller. Artiklen præsenterer eksempler på eksamensformer som udprøver fx samarbejdskompetence og eksamensformer som, gennem problembasering, autenticitet og bevidste placering i det samlede læringsforløb, understøtter de studerendes læreprocesser. Indledning og problemfelt I denne artikel vil jeg præsentere og diskutere resultaterne af et kvalitetsudviklingsprojekt på RUC som har haft fokus på udvikling af eksamensformer. Målet har været at gøre de traditionelle kursuseksamener mere læringsunderstøttende og mere valide, det vil sige bedre egnede til at udprøve og dermed aligne de mere komplekse læringsmål mange af uddannelserne formulerer i disse år blandt andet på baggrund af Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2008). Hvor eksamener generelt og på RUC - hidtil har villet dokumentere kompetencer inden for akademia og har taget form primært som skriftlige opgaver og overhøring, skal eksamener i dag også dokumentere arbejdsmarkedsrelevante kompetencer som fx samarbejdskompetence, læringskompetence og færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for de pågældende fagomåder (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2008). Disse kompetencer har de nævnte eksamensformer vanskeligt ved at udprøve, og et af målene i udviklingsprojektet har været at supplere, opdatere og udvikle nogle mere autentiske eksamensformer. Et andet mål med eksamensudviklingsprojektet har været at understøtte de studerendes læring. De studerende orienterer sig i høj grad efter hvad de bliver bedømt på, den såkaldte backwash-effekt (se fx Biggs, 2007, s. 169). Og eksamen har som redskab til at regulere de studerendes adfærd således en enorm indflydelse på de studerendes læringsstrategier (Boud, 1999, s. 413). Målet i udviklingsprojektet har været at udvikle og bruge eksamensformer som fremmer de studerendes dybdestrategier i deres tilgang til læringsopgaver. Det vil sige understøtter at de går til stoffet med henblik på at forstå, se sammenhænge og strukturer, relatere og perspektivere i modsætning til overfladestrategier hvor de studerende går til opgaven med henblik at leve op til nogle ydre, lærerens, krav og ikke anspores til at se sammenhænge, me- 76

2 ning og relationer (se fx Ramsden, 1999, s ). Projekteksamen, som er RUC s varemærke, er ikke indgået direkte i udviklingsprojektet fordi den allerede i vid udstrækning rummer mange læringsfremmende elementer, som fx problemorientering, samarbejde og selvansvar samt understøtter udviklingen af de mere komplekse (sociale og affektive) kompetencer der efterspørges i dag (jf. senere i artiklen). Men projekteksamen er indgået som bagtæppe for diskussionerne af de traditionelle kursuseksamener. En del af øvelsen har nemlig samlet set været at få skabt en klar sammenhængende progression i opbygningen af de studerendes faglige, metodiske, sociale og affektive kompetencer udtrykt i klare læringsmål og bedømmelseskriterier samt relevante eksamensformer. Disse ting har traditionelt været mere lokalt og løst fastsat på RUC. Baggrund og forløb Særligt i Storbritannien og Australien er der i disse år fokus på at udvikle eksamen og eksamensformer i retning af at bedømme mere for læring og ikke kun af læring 1. Det implicerer blandt andet at man arbejder mod: Selvansvarlighed de studerende skal i højere grad inddrages i valg af eksamensform, i fastsættelse af bedømmelseskriterier, i egen- og peer-bedømmelsen. Feedback de studerende skal i højere grad give, modtage og bruge (peer-)- feedback så de kan overvåge og strukturere deres egen læring. Autenticitet de studerende skal i højere grad udprøves i anvendelse af viden i praktiske situationer og i forhold til arbejdsmarkedsrelevante problemstillinger. Også i udviklingsprojektet på RUC har selvansvarlighed, brug af feedback og autenticitet været nogle af nøgleordene som led i at tænke eksamen som en del af det samlede læringsforløb og livslang læring. Og måden at få sat fokus på disse ting har i projektet været at få dem indarbejdet og beskrevet i studieordningerne. Studieordningen er et meget centralt styringsinstrument for underviseres, studerendes og censorers beslutninger om hvad der skal prioriteres i undervisning, eksamen og bedømmelse. Konkret har projektet været tilrettelagt sådan at jeg har sparret med hver enkelt studieleder og andre relevante fagpersoner på uddannelserne i forbindelse med deres arbejde med at udforme nye studieordninger. Og det har ført til udvikling og brug af nye eksamensformer samt mere præcise beskrivelser af eksamensformerne i studieordningerne. 1 Se fx Assessment Standards Knowledge exchange ( og Assessment 2020: Seven propositions for assessment reform in higher education (Boud, 2010). 77

3 Krav til eksamen Eksamen er ikke en uddannelsesmæssig aktivitet som det er nemt uden videre at ændre på. Et centralt element ved eksamen er at kontrollere om og dokumentere, at færdige kandidater har de kompetencer som er tilstrækkelige og relevante i forhold til at opnå bestemte titler/grader og bestride bestemte jobfunktioner. Det indebærer blandt andet at reliabilitet og validitet er i orden, det vil sige at bedømmelsen af en eksamenspræstation ikke er afhængig af hvem der bedømmer den, og at det der bedømmes, rent faktisk også er det man ønsker at bedømme. Desuden skal eksamenerne leve op til lovgivningen på området. Det er dog sjældent lovgivningen der spænder ben for udvikling af eksamen fordi bekendtgørelserne kun fastsætter nogle overordnede rammer i forhold til tilrettelæggelse af eksamen. En undtagelse herfra er dog afskaffelsen af gruppeeksamen med Eksamensbekendtgørelsen i 2006 og siden genindførelsen af gruppeeksamen med Eksamensbekendtgørelsen fra Bestemmelser om antallet af eksaminander ved en eksamen er en meget konkret styring, ikke bare af uddannelsernes eksamenstilrettelæggelse, men også i tilrettelæggelsen af undervisnings- og arbejdsformer. De studerende orienterer sig som tidligere nævnt i vid udstrækning efter hvad de bliver bedømt på. Og skal eksamen afvikles som en individuel præstation, er det også den form for præstationer de studerende vil øve sig på frem mod eksamen. Eksamen er også forbundet med mange vaner og traditioner, og der kan være en vis inerti i forhold til at få ændret på mangeårig praksis (Lauvås, 2004, s. 14). Hvis eksamensformen ikke er valgt ud fra nogle bevidste kriterier, men blot er en gentagelse af sædvanlig praksis, er man heller ikke sporet ind på at der af hensyn til læring og validitet kunne være grund til at vælge nogle andre eksamensformer. Desuden kræver pædagogisk udvikling tid. Det tager tid at udvikle nye eksamensformater, kolleger skal inddrages og andre undervisningsformer skal tages i brug. Også fra de studerendes side kan man opleve forbehold over for ændringer af eksamen. Studerende kan have brug for at holde fast i velkendte formater i eksamenssituationer som i sig selv er situationer der har elementer af usikkerhed og utryghed over sig. Desuden skal eksamen tage hensyn til de studerendes retssikkerhed og undgå vilkårlighed i bedømmelsen. Og endelig spiller også økonomiske og praktiske hensyn ind i valget af eksamensform. Samlet set er disse forhold medvirkende til at eksamensformer kan være svære at ændre på. Ikke desto mindre er det en god ide at undersøge mulighederne for det fordi eksamen som nævnt er et væsentligt læringsredskab, og at man ved at vælge nogen bestemte eksamensformer kan understøtte mere effektiv læring. Og fordi nye og mere komplekse læringsmål er mål som de traditionelle eksamener kan have svært ved at måle, og at validiteten ved disse eksamener dermed ikke er ret høj. 78

4 Mod mere læringsunderstøttende og valide eksamensformer Helt grundlæggende har vi i udviklingsprojektet drøftet mulighederne for at tænke eksamener tidligere ind i kursusforløb og ikke altid placere dem til sidst. Af flere grunde. Dels afføder eksamener en række faglige produkter udformet af de studerende. Og i forhold til vidensdeling, peer-læring og autenticitet ville det være oplagt i samme semester, men efter eksamen, at arrangere faglige arrangementer hvor de studerende præsenterer egne og forholder sig til medstuderendes eksamensprodukter. Dels er eksamen en faglig aktivitet der, ligesom undervisning og vejledning, løbende bør evalueres/bliver evalueret, og det er mere oplagt for studerende og underviser at evaluere eksamen umiddelbart efter dens afvikling frem for at vente til det efterfølgende semester. Det konkrete arbejde med at gøre de traditionelle kursuseksamener mere valide og læringsunderstøttende er gået i retning af at øge fokus på: 1) Samarbejde, peer-læring og feedback; 2) Selvansvar og refleksion; 3) Problemorientering og vidensbrug; og 4) Autenticitet. Alle fire fokusområder er væsentlige faktorer i forhold til at fremme dybdelæringsstrategier (Ramsden, 1999; Boud, 1999; Biggs, 2007). Én eksamensform kan dog dårligt omfatte og udprøve alle opstillede læringsmål for et givent kursus. Og en indsats i udviklingsprojektet i forhold til at få skabt mere synlig alignment har også været at forsøge at opstille mindre omfattende læringsmål for givne kurser og i stedet bruge flere formative evalueringsformer undervejs i kurserne, evt. som indstillingsbetingelse for at aflægge eksamen i kurset eller ved krav om undervisningsdeltagelse (se eksempler senere i artiklen). 1. Feedback, samarbejde og peer-læring Feedback til de studerende på deres studieprodukter har afgørende indflydelse på deres læring (Dysthe, 2011, s. 135). Desuden er det at kunne vurdere andres (fagfællers) faglige præstationer en væsentlig arbejdsmarkedskompetence. Men det kræver brug af undervisningstid at opkvalificere de studerendes feedbackkompetence. Feedback-kompetence indebærer kompetence i at kunne opstille og begrunde feedback-kriterier, give og modtage feedback og endelig også at bruge den feedback man får. De studerende har svært ved at bruge den feedback de får, blandt andet fordi der i uddannelserne ikke afsættes tid til revisioner og forbedringer af skriftlige opgaver (Dysthe, 2011, s. 138). Derfor har det været en vigtig del af udviklingsarbejdet på RUC hvordan man kan lade de studerendes feedback-kompetencer indgå som en del af undervisningen, men også af eksamenen fordi studerende, som tidligere nævnt, prioriterer de ting i undervisningen som de bliver bedømt på til eksamen. Her et par forslag til hvordan feedback-kompetencer kan indgå i eksamen som en del af egen og medstuderendes mundtlige og skriftlige præstationer: 79

5 Vedlæg en skriftlig feedback givet til en anden (gruppe) studerende(-s) skriftlige produkt ud fra eksplicitte og begrundede feedback-kriterier. Aflever en skriftlig feedback givet til en anden (gruppe) studerende(-s) mundtlige præstation ud fra eksplicitte og begrundede feedback-kriterier. Vedlæg eksempler på, refleksioner over og begrundelser for egen brug af peer-feedback. At kunne indgå i samarbejde med medstuderende (fagfæller) er både en væsentlig slutkompetence (Jf. Ny dansk kvalifikationsramme, 2007), og en væsentlig arbejdsmarkedskompetence. Men interaktion, dialog og samarbejde med medstuderende er også væsentligt i forhold til læring ud fra det synspunkt at viden og læring grundlæggende er socialt (Dysthe, 2005). I de tilfælde hvor samarbejdskompetence hos de studerende har været ét af læringsmålene i et givent kursus, er det oplagt at vælge gruppeeksamen med en eller anden form for fælles produkt (opgave, projekt, formidlingsopgave e.l.). Eller at lade de studerende samarbejde og forberede sig i grupper forud for en eksamen. Men udfordringen i udviklingsprojektet har været at finde nogle måder at dokumentere opnåelsen af samarbejdskompetence på. Her følger nogle af de ideer til dokumentation af samarbejdskompetence fra udviklingsprojektet: Vedlæg de væsentligste pointer fra en gruppediskussion som har bidraget til produktets udvikling. Vedlæg en redegørelse for hvordan gruppemedlemmernes forskellige faglighed har bidraget til produktet. Vedlæg en oversigt over køreregler for gruppearbejdet (deadlines, feedback etc.). Vedlæg en redegørelse for hvilke faglige positioner som gruppemedlemmerne har repræsenteret, og hvordan det har indvirket på gruppearbejdet. Vedlæg skriftligt materiale med refleksion over gruppens samarbejde (fx arbejdsfordeling, arbejdsmåder, tidsplanlægning, procesdiskussioner, faglige diskussioner, gruppedynamik). Lige som i tilfældet med øget brug af feedback kræver det undervisnings- og vejledningstid brugt på at opkvalificere de studerendes samarbejdskompetence og give dem feedback på samme. Samarbejdskompetence indebærer blandt andet kompetence i at indgå i faglige diskussioner (argumentere fagligt) og kompetence i samarbejdende skrivning. Det handler ligeledes om at kunne tage ansvar for undersøgeprocesser, udvise fleksibilitet, håndtere forskellige faglige udgangspunkter og forudsætninger. Underviser-feedback og evt. også peer-feedback på ens samarbejdskompetence kræver tid afsat til individuel vejledning fordi samarbejdskompetence også knytter sig til nogle mere personligt funderede træk. 80

6 Her et eksempel fra udviklingsprojektet på hvordan en af uddannelserne på RUC har ændret og udviklet en konkret eksamensform så den i højere grad understøtter peer-feedback, samarbejde og peer-læring. På psykologi på RUC havde man gennem flere år anvendt en eksamensform på ét af fagkurserne som bestod af en 72 timers skriftlig hjemmeopgave på 3-5 sider ud fra bundne spørgsmål kombineret med de studerendes aktive undervisningsdeltagelse. I forbindelse med udarbejdelsen af nye læringsmål for det pågældende fagkursus syntes faget ikke længere at den brugte eksamensform matchede det de på faget gerne ville med kurset. Det medførte følgende ændringer af eksamensformen, her opstillet skematisk med læringsmålene for kurset i venstre kolonne, den hidtil brugte eksamensform i midterste kolonne og endelige den nye eksamensform i højre kolonne. Læringsmål (uddrag) Viden: - Viden om hvordan psykologiske teoridannelser - Kendskab til udvalgte overordnede linjer vedr. psykologien - Indsigt i identifikation af overordnede videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger Færdigheder: - Færdighed i at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger - Færdighed i at formidle analytiske perspektiver - Færdighed i at vurdere og kommentere andre fagfællers faglige formidling Gammel eksamensform En individuel 72 timers skriftlig hjemmeopgave på 3-5 sider ud fra bundne spørgsmål. Derudover er der krav om aktiv deltagelse i kurset. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået. Ny eksamensform For at bestå fagmodulkurset skal den studerende aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage i undervisningen. Det indebærer: - Gruppevis udarbejdelse af en poster og tilhørende handouts. - Deltagelse i en postersession. - Udarbejdelse af en skriftlig feedback til en opponentgruppes poster. Bedømmelse: Bestået/ikkebestået. Kompetencer: - Kompetence til at indgå i faglige og tværfaglige studiemæssige samarbejder - Kompetence til at diskutere og perspektivere teoretiske og praktiske problemstillinger... Tabel 1. Eksempel på sammenhæng mellem læringsmål og eksamensform. Udover at sætte fokus på samarbejde og peer-feedback har den valgte eksamensform også en stor grad af autenticitet over sig i indhold og i afvikling. 81

7 2. Selvansvar og refleksion Udviklingen af eksamensformer er også gået i retning af at gøre de studerende mere ansvarlige og aktive i valg af eksamensindhold, i udformningen af bedømmelseskriterier og i selve bedømmelsen egenbedømmelse og peer-bedømmelse. Der ligger stor faglig læring gemt i at skulle udforme eksamensspørgsmål, bedømmelseskriterier og foretage faglige bedømmelser. Det kræver at man kan identificere fagenes kerneindhold, centrale begreber, forståelser, udtryk og arbejdsmåder mv. I det omfang man kan indtænke nogle af disse elementer i sin tilrettelæggelse af eksamen på en måde så det ikke går ud over de studerendes retssikkerhed eller objektiviteten i eksamen, medvirker det til at gøre eksamen til ikke bare bedømmelse af læring, men også bedømmelse for læring. Her følger nogle ideer til hvordan man kan give de studerende mere ansvar i forbindelse med tilrettelæggelsen af eksamen: De(n) studerende udleder bedømmelseskriterier på baggrund af læringsmål og/eller modelopgaver og vedlægger dem i forbindelse med en opgaveaflevering. Bedømmelseskriterierne indgår i bedømmelsen. De(n) studerende bedømmer sig selv kriteriebaseret og vedlægger bedømmelsen i forbindelse med opgaveaflevering. Underviser bedømmer opgaven inkl. egenbedømmelsen som altså indgår i den samlede bedømmelse. Den studerende udformer xx antal eksamensspørgsmål. Underviser vælger hvilket eksamensspørgsmål som den studerende skal besvare (mundtligt eller skriftligt). De øvrige eksamensspørgsmål indgår i bedømmelsen. Aktiv undervisningsdeltagelse med kvalitative krav til deltagelse fulgt op af formativ (peer-) feedback (fx ansvar for undervisningsgang, skrive sammendrag af væsentlige pointer i undervisningen eller i udvalgte pensumtekster, deltage i feedback-seancer, deltage i midtvejsevaluering og slutevaluering, eksaminere underviser i et emne inden for pensum, praktiske øvelser). Kompetence til at tilrettelægge, evaluere og regulere egne læreprocesser og faglige udvikling er en kompleks kompetence som det er vanskeligt at dokumentere. I kurser som har læringskompetence som et læringsmål, er følgende velkendte og allerede velafprøvede formater og refleksionsgenrer blevet taget i brug: portfolie, læringslog, studieforløbsbeskrivelser. Refleksionsteksterne er i udviklingsprojektet blevet vedlagt eller afleveret sammen med traditionelle skriftlige opgaver og projekter indeholdende refleksioner over fx: egne læringsmål i relation til et givent kursus læringsmål, progression i egen faglige udvikling, 82

8 progression i tilrettelæggelsen af eget studieforløb/uddannelse, læringsmål fremadrettet i studiet og læringsbehov, brug af medstuderende (feedback og faglig sparring), arbejdsmåder og læringsstile. 3. Problemorientering og vidensbrug Problemorientering understøtter ligeledes de studerendes dybdestrategier. De studerende skal i problemorienterede opgaver transformere viden gennem analyser og diskussioner, i mødet mellem teori og empiri, og de skal strukturere sammenhængende, argumenterede svar eller bud på svar på en problemstilling. Ud over den problemorienterede projektarbejdsform, der som bekendt er en meget central arbejdsform på RUC, har vi i udviklingsprojektet også drøftet mulighederne for i forbindelse med kursuseksamenerne at udforme eksamensspørgsmål som er mere problemorienterede og efterspørger refleksion og handleanvisning. 4. Autenticitet I Kvalifikationsrammen betones det som tidligere nævnt, at de studerende når de er færdige med deres uddannelse, ikke bare er i besiddelse af et bestemt vidensindhold/-niveau, men også kan anvende og beherske generelle færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for det pågældende fagområde. Et fokus på hvordan teoretisk viden kan anvendes i mere autentiske situationer i undervisnings- og eksamenssammenhænge fremmer de studerendes dybdestrategier fordi stoffet har betydning og relevans for de studerende og fordrer at de relaterer, perspektiverer, reflekterer og ser sammenhænge i det stof og de problemstillinger de arbejder med. I den sammenhæng er blandt andre nedenstående eksamensformer relevante hvor bedømmelseskriterierne går på de studerendes kompetencer til at kunne forbinde teori og praksis: portfolieeksamener, case-baserede opgaver, praktikbaserede opgaver, aftagerstillede opgaver, autentiske genrer: konsulentrapport, briefing, ministertale, sagsnotat, projektdesign, foredrag, presentation, poster evt. med medstuderende som tilhører, kombinationer af skriftlige og mundtlige eksamensformer. Den fortsatte pædagogiske udvikling Der er flere måder at facilitere universitetspædagogisk udvikling: Kurser, lærerseminarer, team teaching, sparring, supervision, aflønning/tillæg, udviklingstimer etc. I dette udviklingsprojekt har jeg som universitetspædagogisk konsulent sparret med studieledere og undervisere lokalt på fagene i takt med deres aktuelle behov. I for- 83

9 bindelse med udformningen af nye studieordninger har der været stor interesse hos fagene for at drøfte alignment, læringsmål, bedømmelsekriterier og eksamensformer. Det har medvirket til en frugtbar og konstruktiv proces kombineret med at RUC i det hele taget prioriterer og understøtter pædagogisk udvikling som en vigtig del af universitetets samlede kvalitetsudviklingssystem. En af udfordringerne i projektet har været det forhold at ændringer af uddannelsernes slutprodukter, nemlig eksamenerne, har konsekvenser bagudrettet for undervisningens mål, indhold og tilrettelæggelse, og kræver dermed grundlæggende fagdidaktiske diskussioner på fagene forud. Det kræver genovervejelser over undervisningens hvad, hvorfor og hvordan når uddannelserne skal understøtte udviklingen af ikke alene kognitive kompetencer, men også sociale, affektive og metakognitive kompetencer. Og når uddannelserne i forlængelse heraf skal lægge øget vægt på praktisk anvendelse af viden. Derfor sker udvikling og ændring af eksamensformer heller ikke over night, men er en proces der involverer ændring af undervisningen og af hele læringsforløbet. Signe Skov er cand.mag. i Dansk og Pædagogik og specialkonsulent på RUC hvor hun blandt andet arbejder med udvikling af eksamensformer, bedømmelseskriterier og læringsmål samt disses sammenhæng med undervisnings- og vejledningsformer. Tidligere var Signe skrivekonsulent på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet hvor hun har undervist og vejledt i opgaveskrivning, specialeskrivning, projektstyring og skriveprocesser. Før da var hun dansklærer på det daværende Blaagaard Lærerseminarium (nu Professionshøjskolen UCC) hvor hun var med til at starte et skrivecenter. Signe er blandt andet medforfatter til Specielt om specialer en brugsbog (2011), og bidragsyder til Den gode opgave (2012). Hun har desuden skrevet bogen Bundne opgaver - hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser (2008) og står bag udviklingen af Specialebloggen ( og to internaktive test i godt akademisk sprog ( Referencer Andersen, H. L. & Tofteskov, J. (2008). Eksamen og eksamensformer betydning og bedømmelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Assessment Standards Knowledge exchange (2007/2009). (tilgået ). Bedømmelse og censur (2006). Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 1. Biggs, J. & Tang, C. (2007). Teaching for Quality Leaning at University. (3. oplag). England: Open University Press. Boud, D. & Associates (2010). Assessment 2020: Seven propositions for assessment reform in higher education. Sydney: Australian Learning and Teaching Council _propositions_final.pdf (tilgået ). Boud, D., Cohen, R. & Sampson, J. (1999). Peer learning and assessment. I: Assessment and Evaluation in Higher Education, 24, s

10 Boud, D. & Falchikov, N. (2006). Aligning assessment with long-term learning. I: Assessment and Evaluation in Higher Education, 31, s Dysthe, O. (2011). What is the Purpose of Feedback when Revision is not Expected? A Case Study Design in a First Year Master s Programme. I: Journal of Academic Writing, 1, s Dysthe, O. & Engelsen, K. S. (red.) (2005). Mapper som pædagogisk redskab. Perspektiver og erfaringer. Århus: Forlaget Klim. Gibbs, G. & Simpson, C. (2004): Does your assessment support your student s learning? I: Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 1, s Krogh, L. (2011). Validiteten af eksamener på videregående uddannelser. I: Andreasen, K., Friche, N., Rasmussen, A. (red.): Målt & Vejet. Uddannelsesforskning om evaluering. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, s Lauvås, P. & Jacobsen, A. (2004). Exit Examen eller?: former for summativ evaluering i høgre utdanning. Oslo: Cappelens Forlag. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012). Eksamensbekendtgørelsen af 24. juni Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2008). Dansk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. (tilgået ). Ramsden, P. (1999). Strategier for bedre undervisning. København: Gyldendal. Sadler, R. (1998). Formative assessment: Revisiting the territory. I: Assessment in Education, 5, s

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan?

Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Roskilde Universitet Sammenhæng mellem læringsmål og eksamensformer hvordan? Seminar på Københavns Universitet den 24. november 2014 Signe Skov, UniPæd, RUC. 04-12-2014 Signe Skov, UniPæd, RUC 1 Formål

Læs mere

Constructive alignment i studieordninger og i undervisningspraksis

Constructive alignment i studieordninger og i undervisningspraksis Constructive alignment i studieordninger og i undervisningspraksis Denne artikel handler om hvordan man som underviser og studieleder kan øge de studerendes motivation, deltagelse og læring gennem bevidst

Læs mere

Progression i de studerendes skrivekompetence

Progression i de studerendes skrivekompetence Progression i de studerendes skrivekompetence Af Signe Skov 1 Denne artikel er et oplæg til diskussion af, hvordan man kan etablere og beskrive en mere eksplicit progression i de studerendes projektskrivningskompetence,

Læs mere

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.

studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku. Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Læringsorienterede studieordninger En håndbog for studieledere. Af Signe Skov

Læringsorienterede studieordninger En håndbog for studieledere. Af Signe Skov Læringsorienterede studieordninger En håndbog for studieledere Af Signe Skov Læringsorienterede studieordninger. En håndbog for studieledere Signe Skov 1. udgave 2014 Roskilde Universitet Tryk: Kopicentralen,

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.

Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende. 3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET

IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Udviklingsprojekter om skriftlighed

Udviklingsprojekter om skriftlighed \\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsvalgsmøder... 3 Semester- og Uddannelsesevaluering... 3 Samlet status... 3 Hvem er din specialevejleder?...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS

1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS 1. Semester-ABC Opdateret 05/7 2018 Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS I dokumentet her er samlet en række relevante informationer specifikt omkring 1. semester PAS, som

Læs mere