At skabe læreprocesser i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At skabe læreprocesser i praksis"

Transkript

1 At skabe læreprocesser i praksis Projektrapport del 1 og del 2 Undervisningsministeriets Tværgående Udviklings pulje Projekt nr Projektperiode: August 2005 oktober 2006 Projektansvarlig: Sanne Goksøyr Projektleder: Ingrid-Margrethe Thrane Social- og Sundhedsskolen Frederiksborg Amt 1

2 DEL FORORD... 4 RESUME... 6 Metoder / redskaber der konkret er udviklet i projektforløbet... 7 PROJEKTPRÆSENTATION... 8 Kursisterne LÆRERROLLEN ARBEJDSGIVER MODTAGERNES UDBYTTE AF KURSERNE OVERVEJELSER OM KOMMENDE KURSER HVORDAN KAN VI FORESTILLE OS AT PROJEKTETS RESULTATER VIL KUNNE ANVENDES PÅ GRUNDUDDANNELSERNE Metoder udviklet i projektet, der vil kunne anvendes af andre AMU-udbydere KONKLUSION

3 DEL 1 3

4 FORORD På Social- og Sundhedsskolen i Frederiksborg Amt søgte kursusafdelingen i foråret 2005 midler til at arbejde med implementering af ny viden i praksis. Opmærksomheden var rettet mod, hvordan viden fra et kursus efterfølgende bliver internaliseret hos kursisterne. Dette Tværgående Udviklingsprojekt er tildelt midler fra Undervisningsministeriets pulje i 2005; HA1061 Tværgående Udviklingsprojekter Projektets titel var: Bæredygtig kompetenceudvikling i undervisning og virksomheder. Projektgruppen har bestået af lærerne i kursusafdelingen, projektleder og den projektansvarlige. Projektgruppe: Anne Voigt, underviser, Sosu-skolen / kursusafdelingen Frederiksborg Amt Jeanne Schrøder, underviser SoSu-skolen / kursusafdelingen Frederiksborg Amt Projektansvarlig: Sanne Goksøyr, leder af kursusafdelingen, SoSu-skolen Frederiksborg Amt Projektleder: Ingrid-Margrethe Thrane, underviser og projektleder SoSu-skolen / kursusafdelingen Frederiksborg Amt Gruppen var optaget af, hvilken betydning refleksion har for læring af nyt, og interessen blev skærpet omkring coaching som metode til refleksion. I forløbet har projektgruppen være samlet 6 hele dage, hvor gruppen dels har afdækket den tidligere praksis i forhold til kursisternes implementering af den formidlede nye viden og dels fordybet sig i udviklingen af den pædagogiske praksis. Projektgruppen har modtaget undervisning i 2 dage i coaching ved konsulent Gert Rosenkvist, som arbejder med coaching i organisationer, virksomheder og fagforbund. Pernille Bottrup fra Kubix, har været tilknyttet projektet som proceskonsulent. Hendes rolle har været at være den uvildige, der dels har fulgt processen og dels bidraget til at udvikle den. Styregruppen har bestået af en person fra EPOS, tre repræsentanter fra praksis, projektlederen og den projektansvarlige. Følgende AMU-kurser, som alle har været rekvirerede, er indgået i projektet: - et kursusforløb med dagplejere, AMU ramme: Samspil og relationer i pædagogisk arbejde, - 4 parallelle forløb på et plejecenter AMU-ramme Omsorgsarbejdet i leve-bo og Samspil og relationer i pædagogisk arbejde - to parallelle forløb på et plejecenter AMU-ramme Samspil og relationer i pædagogisk arbejde. Alle kurserne har været planlagt efter de i projektet udviklede metoder: 4

5 De kurser, der har indgået i projektet og hvis evalueringer, der er taget med i afsnittet om Hvad har modtagerne fået ud af det, er følgende hold fra vis-kvalitet. Holdnr: Rapporten er delt i to dele. Første del er erfaringsopsamling fra de kurser, der er indgået i projektet. Anden del indeholder metoder og konkrete redskaber, der kan tages ud og anvendes samt forskellige tekststykker, der har været brugt i projektgruppen til diskussion og inspiration i projektforløbet. Der vil i del 1 være henvisninger til del 2. Hvor intet andet er anført er sidehenvisningerne til del 2. Del 1 og del 2 kan læses uafhængigt af hinanden. 5

6 RESUME På Social- og Sundhedsskolen i Frederiksborg Amt, er der i forbindelse med et TUP projekt, bevilget af undervisningsministeriet, arbejdet med metoder til at implementere ny viden fra et kursus i praksis. Den styrende vision for projektet har været: Vi vil udvikle dynamiske læreprocesser der sikrer, at ny viden bliver implementeret i praksis. Dette skal være en proces både i projektgruppen og hos vores kursister. Samt en arbejdshypotese: Dynamisk praksisnær kompetenceudvikling sker gennem et læringsforløb med efterfølgende refleksion. Det er rekvirerede kurser, der har indgået i projektet. De gennemgående metoder i projektet har været : - At planlægge kurset i samarbejde med ledelse, medarbejderrepræsentant og kursusleder. Der har været nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens opgave har været at planlægge et kursus, hvis indhold har været relevant og skræddersyet til den enkelte arbejdsplads. I projektet er der udviklet en interviewguide, der har understøttet det formål. Arbejdsgruppen har holdt møde efter kurserne for at se på om arbejdspladsernes succeskriterier er blevet opfyldt.. - Planlægge kurserne i split-moduler, således at den nye viden fra undervisningen får tid til at bundfælde sig og blive afprøvet. - Der er udviklet handleplaner, der starter den første kursusdag, med det formål at kursisterne bliver opmærksomme på kursets sammenhæng med deres arbejdshverdag og deres eget læringsmål. Kursisten er hermed blevet mere opmærksom på sin egen aktive rolle i forhold til at lære. - Der er udviklet handleplaner, der udfyldes på sidste dag i et splitforløb og retter opmærksomheden mod den del af kursistens praksis, kursisten ønsker at udvikle. Kursisten formulerer selv den ændring eller opmærksomhed på egen praksis, som han / hun ønsker at arbejde med - Refleksion har været et centralt omdrejningspunkt i forhold til at lære. Der har på kurserne været arbejdet med refleksion i klasserummet og i praksis. Refleksion i klasserummet har arbejdet med en fokusperson og reflekterende team. Refleksion i praksis over praksis, har været forsøgt gennem udviklingen af faglige makkerpar. Kursisterne har i kursusforløbet, udviklet deres praksis og udviklet en større handlekompetence. At få vendt kursisternes læringssyn fra - at det er lærerne, der skal 6

7 sørge for, at man lærer noget til, at det er en selv, der skal være aktiv i læringsprocessen - betyder en ændring af kursistrollen. At arbejde refleksivt er en udfordring for kursernes målgruppe. Kursisterne har haft svært ved at se, at de har lært noget og de har i deres evalueringer af kurset efterlyst flere redskaber og værktøjer Arbejdsgiverne, der ikke har deltaget på kurserne, har givet udtryk for, at de har set en ændring i deres medarbejderes arbejdsmetoder og i deres måde at tænke på i det daglige arbejde. Underviserne har ligeledes bemærket at kursisterne har gennemgået en udvikling. Generelt er kurserne evalueret positivt, og selvom der fortsat kan udvikles på især makkerparrene og partnerskab, har projektet nået sin vision og arbejdshypotesen står til troende. Metoder / redskaber der konkret er udviklet i projektforløbet Brev vedr. etablering af en arbejdsgruppe Interviewguide Handleplanerne FART & SMART Refleksion med en fokusperson og reflekterende team Faglige makkerpar Beskrivelse af hvad er en situation? 7

8 PROJEKTPRÆSENTATION Projektgruppen var optaget af at udvikle kurser, der tilgodeså en praksisnær kompetenceudvikling. Dette med baggrund i den erfaring, både hos os selv og i litteraturen, at ny viden fra et kursus nemt ender som indkapslet viden hos kursisterne. I projektet ville man udforske muligheder for, hvordan kurser kan tilrettelægges pædagogisk, således at kursisterne får et større personligt udbytte, når de vender tilbage til deres dagligdag - samt at arbejdsgiveren havde en oplevelse af, at deres medarbejdere havde gennemgået en positiv udvikling i forhold til at varetage det daglige arbejde. Den første litterære inspiration i projektet er hentet fra Bente Jensens bog om implementering af ny viden (Jensen, 2005). Her skriver hun om refleksionens betydning for at ny viden kan medføre en ny praksis. Derfor blev refleksion i et efterforløb omdrejningspunkt i projektet. Projektet er gennemført som en dynamisk lærerproces, hvor udgangspunktet har været en vision frem for et afgrænset målbart mål. Ved at arbejde med en vision, er der opnået større mulighed for at udfolde forskellige muligheder i forhold til visionen, og flere metoder er afprøvet. I denne proces har der været udvikling i at skærpe projektgruppens pædagogiske refleksioner for, hvornår man med fordel vil kunne anvende forskellige metoder Projektet blev tænkt således, at der skulle foregå parallelle udviklingsprocesser hos projektgruppen og hos kursisterne. Projektets vision er formuleret således: Vi vil udvikle dynamiske læreprocesser, der sikrer at ny viden bliver implementeret i praksis. Dette skal være en proces både i projektgruppen og hos vores kursister. Med en dynamisk læreproces menes der en proces, hvor ny viden løbende kobles til gammel viden og projektgruppens /kursisternes handlemuligheder derved øges. Eller eksisterende viden i handlinger bliver i-tale-sat og der derfra foregår en udvikling af projektgruppens / kursistens handlekompetence. Refleksion er et centralt begreb, der førte videre til at projektgruppen formulerede følgende arbejdshypotese. Dynamisk praksisnær kompetenceudvikling sker gennem et læringsforløb med efterfølgende refleksion. Projektets succeskriterium - Projektet har opnået succes, hvis projektet har tilført ny viden og erkendelse hos deltagerne. - Projektet har opnået succes hvis den enkelte lærer har fået udviklet og afprøvet en ny arbejdsmetode. - Projektet har opnået succes hvis resultaterne medfører en ny og bedre praksis for kursusafdelingen 8

9 I projektperioden er der arbejdet med afdækning af eksisterende praksis i forhold til implementering af ny viden før, under og efter kursusforløbet. Hvad fungerer godt på nuværende tidspunkt og hvad er hensigtsmæssigt at bygge videre på? I projektperioden er der arbejdet med udviklingen af projektgruppedeltagernes egen udvikling med henblik på udvikling af kursisternes faglige udvikling. Det har ført til, at der er udviklet nye metoder, der vil blive beskrevet i det nedenstående. Blandt andet er der arbejdet med at udvikle kursisternes evne til at reflektere og med projektgruppens kompetencer i forhold til at skabe refleksive læreprocesser. Den primære inspiration blev, som tidligere nævnt, hentet fra Bente Jensen (Jensen, 2005). I den rapport fremhæves fire punkter, der understøtter implementeringen af ny viden i praksis. De fire punkter har fået en styrende ramme for projektgruppens metode udvikling. Opmærksomhed Sammenhæng, mening og ejerskab Arbejde med mening Transformativ læring. Opmærksomheden. Kursistens opmærksomhed er rettet mod noget, den enkelte gerne vil lære eller blive bedre til. Dette førte til udviklingen af handleplanen SMART.(s.31). En handleplan kursisten udfylder i slutningen af hvert modul. Således bliver kursisten bevidst om og opmærksom på, hvad han / hun vil arbejde med i den kommende splitperiode. Sammenhæng, mening og ejerskab er i førfasen etableret ved nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af arbejdsgiver, arbejdstager og kursusleder.(s.17-24) At kurset planlægges i tæt samarbejde med arbejdspladsen giver den største sammenhæng mellem kursisternes hverdag og kursets indhold. Arbejdsgruppens opgave har været at sikre, at kursets indhold blev så relevant og praksisnært som muligt. Projektgruppen udviklede en interviewguide ( s.19-24), der har tjent som arbejdsredskab til at indhente flest mulige relevante oplysninger om arbejdspladsen. Interviewguiden indeholder spørgsmål til arbejdets organisering, læringsmiljøet på arbejdspladsen samt afklaring på, om arbejdsgiverne har mulighed for og vil støtte op om makkerparrene og dermed kursets implementering. Endvidere blev der aftalt holdsammensætning og -fordeling. Ledernes deltagelse i arbejdsgruppen samt, at det var dem, der bød velkommen den første dag, har understøttet sammenhængen og det meningsgivende for kursisterne. De enkelte arbejdsgrupper har været samlet efter kurserne for at evaluere. Dette møde blev aftalt i planlægningsfasen. Sammenhæng, mening og ejerskab førte endvidere til udviklingen af Handleplanerne FART og SMART(s.28-31) der skulle medvirke til at kursisterne fra første dag blev 9

10 forberedt på, at det var deres egen indsats, der skulle være i fokus og siden en forpligtelse eller en aftale med dem selv, om hvad de skulle arbejde med i splitperioden. FART er den handleplan kursisterne udfylder den første kursusdag. Her skal de formulere deres eget læringsmål og formulere i hvilken sammenhæng kurset passer til deres arbejdsliv. Når kursisten formulerer SMART, bliver det han / hun vælger at arbejde med, det der giver mening og sammenhæng for lige netop ham / hende. Ejerskabet opnås ved at kursisten selv formulerer sit eget læringsmål i begyndelsen af kurset og formulerer sit handlemål i slutningen af hvert modul. Arbejde med mening er den tid, hvor kursisterne arbejder med at udvikle en anderledes praksis på de områder, der har givet sammenhæng og mening for dem. Kursisterne har arbejdet med de ovenfor nævnte handleplaner. Tiden til at arbejde med mening er konkret udmøntet ved, at kurserne er planlagt som splitforløb, dvs. AMU rammen er fordelt i moduler over en længere periode. (s.5,6,og 15). Således kommer læringen til at foregå over længere tid. Den nye viden får mulighed for at bundfælde sig og interessen for emnet fastholdes i en længere periode. Det er endvidere muligt i splitperioderne at afprøve en ny praksis og komme tilbage til kurset med nye erfaringer. De enkelte splitforføb er planlagt ud fra, hvordan det passer i forhold til den konkrete praksis. Det er forskellige vilkår, der gør sig gældende indenfor det pædagogiske område og indenfor det sundhedsfaglige. Transformativ læring er sket, når kursisten har fået nye handlemuligheder forankret. For at hjælpe kursisten på vej er der valgt at arbejde med refleksion. Refleksion i klasserummet og refleksion i praksis over praksis. I klasserummet er der arbejdet med en fokusperson og et reflekterende team.(s.40-44) I praksis er der arbejdet med at udvikle faglige makkerpar, hvis funktion har været at reflektere over praksis i praksis.(se nedenfor) Coaching er valgt som metode til refleksion. Underviserne har anvendt en fire-trinmodel ( s. 41) hvori der, blandt andet, indgår lineære, cirkulære og refleksive spørgsmålstyper. Refleksion i klasserummet er foregået således, at en kursist har meldt sig som fokusperson. Fokuspersonen har oplevet en situation(s.35), som hun har haft et ønske om at reflektere over. Seancen starter med at fokuspersonen fortæller situationen og gør sig klart, hvad det er, han/hun gerne vil opnå med refleksionen. Underviseren, der fungerer som interviewer/coach, er den der stiller spørgsmål til fokuspersonen. 12 kursister på holdet fungerer som reflekterende team (s.42). Deres opgave er at lytte til situationen og fokuspersonens svar med forskellige opmærksomhedspunkter, fx hvilke dilemmaer ser du i situationen? Eller hvad kan du genkende fra dig selv. På et tidspunkt i forløbet henvender intervieweren sig til det reflekterende team og både fokusperson og interviewer høre, hvad det reflekterende team har at fortælle. Herefter fortsætter refleksionesseancen med en refleksion over det, det reflekterende team har sagt til fokuspersonen. Refleksionen afsluttes med, at intervieweren har spørger fokuspersonen om han/hun har fået det udbytte, han/hun gerne ville have af refleksionen. I projektet er der endvidere arbejdet med transformation i form af refleksion i praksis over praksis. Konkret udmøntet i at kursisterne har dannet faglige makkerpar(s.32), enten med en på holdet eller med en derhjemme. Makkerparrets funktion har været, at to sammen skulle reflektere over en situation. Til den opgave er der udviklet en lille spørgeguide til 10

11 kursisterne (s.37). Makkerparrene skulle mødes i split-perioderne i praksis minimum 1 gang af ½ times varighed. Den ene skulle fortælle om en oplevet situation, den anden stille spørgsmål. Makkerparrene udmærker sig ved, at makkerne er ligeværdige overfor hinanden. Kursisterne vælger selv, hvem de vil være makker med. Det styrker tillidsforholdet imellem dem og makkerparrene kan danne udgangspunkt for, at der kommer en øget opmærksomhed på faglig udvikling i hverdagen. Ovenfor er beskrevet de metoder projektgruppen har udviklet og baggrunden for dem. Herefter fortsætter del 1 med resultaterne af den erfaringsopsamling (s.45-46), der har været i slutningen af projektkurserne. Erfaringsopsamlingen har været: Mundtlig evaluering med kursisterne Afsluttende møde i arbejdsgrupperne Vis kvalitet Interview af projektgruppen og den projektansvarlige. Der har i hele forløbet har været repræsentation af tre interessenter: kursist, lærer og arbejdsgiver. I det efterfølgende beskrives de 3 interessenters udbytte og udviklingsmuligheder set fra projektgruppens og projektlederens position. Kursisterne Før fasen: For at udvikle et kursustilbud, der var praksisnært og relevant for medarbejdergruppen, var medarbejderne repræsenteret i den nedsatte arbejdsgruppe. Erfaringen er nu, at medarbejderrepræsentanterne manglede forudsætninger og viden om, at de skulle repræsentere deres kollegaer og ikke kun dem selv eller deres egen boenhed / legestue. De havde svært ved at komme med ønsker, der var forankret i medarbejdergruppen, og de var ikke opmærksomme på eller blev gjort opmærksomme på, at deres opgave var at videreformidle drøftelserne fra arbejdsgruppens møde til deres kolleger udenfor deres egen boenhed / legestue. Det fik den konsekvens, at der var kursister, der ikke vidste, hvordan kurset var blevet planlagt og at nogle få følte sig sat på kursus. Andre mente, at indholdet var irrelevant og enkelte forstod ikke programmets indhold, da de modtog det eller havde ikke forstået, at kurset havde flere fokuspunkter. I planlægningsfasen blev holdene sammensat. Alle kursister har udtrykt glæde for at være af sted i samlet flok og glæde over, at de har lært kolleger at kende, som de ikke tidligere har kendt. Tid: Det er en erfaring, at kursisterne har haft glæde af, at kurserne har været delt i split. Tiden, hvor der er arbejdet med at implementere nye viden i hverdagens praksis, har strakt sig over flere måneder. Gryden er ligesom blevet holdt i kog og Der har været en lang periode, hvor opmærksomheden var rette imod den personlige handleplan og hvad det nu 11

12 var, vi havde lært på kurset, fortalte nogle medarbejderrepræsentanter til det afsluttende evalueringsmøde i arbejdsgruppen. De social- og sundhedsfaglige kurser var enten splittet op i dage eller dage, det pædagogiske kursus var delt i dage, hvor de 2 dage kom efter 6 uger. Det hold, der havde haft 6 uger imellem første og andet modul, havde nået målet for handleplanen og havde en klar succesfornemmelse. På de øvrige hold var der planlagt 7-10 dage mellem hver enkeltstående dag, hvilket blev for kort tid til at arbejde med handleplaner og makkerpar. Det var frustrerende for kursisterne at få følelsen af ikke at kunne nå det, de havde sat sig for. Det blev ofte den samme handleplan, der blev skrevet. De hold, der havde enkeltstående dage, gav samstemmende udtryk for, at det kunne være lidt svært at komme tilbage til kurset for bare en enkelt dag og at det ville være en fordel med to dage ad gangen. Handleplaner Kursisternes læringssyn har været præget af det traditionelle læringssyn, hvor det er underviseren, der skal lære kursisten noget og ikke kursisten, der skal sørge for sin egen læring. Et læringssyn, der er forståeligt, da det sandsynligvis er den måde undervisningen er foregået på i størstepartens af kursisternes folkeskole- og uddannelses tid. Den langstrakte kursusperiode har været præget af afholdelse af restferie og sygdom. Det har haft indflydelse på i hvilken grad handleplanerne er blevet effektueret. Alligevel har handleplanerne opfyldt rollen med at være det redskab, der kunne hjælpe kursisterne til at holde opmærksomheden på det, de gerne ville ændre i deres praksis. De har følt sig forpligtet af handleplanerne og har arbejdet målrettet med dem. Refleksion Refleksion i klasserummet med en fokusperson og et reflekterende team har været givtigt for kursisterne. Der har været 2 refleksionsseancer på hver splitdag. Der har blandt kursisterne været glæde over at høre om kendte udfordringer og dilemmaer. Udfordringer og dilemmaer, som de ellers troede sig alene med. Det refleksive teams spørgsmål og svar samt fokuspersonens refleksioner, har understøttet refleksionsprocessen både hos fokuspersonen og de øvrige deltagere. Gennem refleksionen har kursisterne fået i-tale-sat egen viden, øget bevidsthed om viden i handlinger eller udtrykt deres overvejelser i et dilemma. Dette har givet et nyt udgangspunkt for udvikling. Mange kursister har udtrykt sig positivt om refleksionsseancerne. Det er de her refleksions-seancer, der har rørt mig mest herinde og Det er dejligt at høre at andre står med de samme problemer som en selv angav nogle af kursisterne. Refleksionen har bevidstgjort dem om en viden, som de havde i forvejen. Der har været nogle, der har haft oplevelsen af, at de ikke havde lært noget nyt ikke fået nok nye redskaber og værktøjer. 12

13 Makkerpar: Makkerparrenes opgave var at reflektere i praksis over praksis. Refleksionen skulle tage afsæt i en situation, der var knyttet til kursistens handleplan. Som en hjælp blev der udleveret en spørgeguide, med lette refleksive spørgsmål. Kursisterne modtog undervisning i hvad makkerpar er. Underviserne lavede rollespil, for at illustrere hvordan et møde mellem makkerparrene kunne foregå og kursisterne fik mulighed for i klasserummet at øve sig i at være makkere. Dvs. de øvede sig i at stille spørgsmål til hinanden og lytte til svar. Kursisterne syntes, det virkede kunstigt, at der ikke skulle være dialog om emnet. Kursisterne var vant til enten at være i dialog, diskussion eller at rådgive hinanden, hvis de var i tvivl om noget. Men her var pointen, at den der fik stillet spørgsmål selv skulle finde en løsning eller blive afklaret med sin tvivl. Den der skulle stille spørgsmålene havde svært ved kun at lytte og stille spørgsmål. Refleksion fordrer en sproglighed omkring egen praksis - en sproglighed, der er uvant for kursernes målgruppe. Kursisterne har megen tavs viden og deres handlinger er ikke sprogliggjort. At det ikke er lykkedes, for alle kursister at praktisere makkerparrene, kan ses som et resultat af flere sammenfaldende faktorer; Forståelsen for den refleksive proces har ikke været helt tydelig. Faktorer som sygdom, ferie mm. har haft indflydelse på, hvordan det praktisk kunne passes ind i hverdagen, og for nogen har den korte tid i splitperioderne besværliggjort det at mødes. LÆRERROLLEN Der er i projektgruppen enighed om, at der i projektet er arbejdet med at udvikle dynamiske læreprocesser, hvor refleksion har været et centralt begreb. De refleksive processer var i begyndelsen tænkt ind i splitperioderne. Dvs på de enkeltstående dage, hvor kursisterne kom tilbage til kurset efter at have afprøvet handleplaner og makkerpar i praksis. Undervejs er det blevet tydeligt, at hvis der skulle tænkes refleksive læreprocesser i splitperioderne og på splitdagene, ville det få indflydelse på måden teoriformidlingen blev planlagt på. (s.14) Når der tænkes i at skabe processer, bliver det en naturlig nødvendighed at tænke den traditionelle teoriformidling anderledes det bør også være en proces. Det fordrer, at underviseren mestrer at formidle refleksion som redskab til kursisterne, mestrer at lave refleksionsseancer med kursisterne og mestrer at teoriformidling i samspil med kursisterne bliver procesorienteret. At tænke i og arbejde med refleksive læreprocesser har betydning for lærerrollen. Fokus har tidligere været det faglige indhold med læreren som eksperten, der skulle formidle teoretisk viden. Underviserens rolle vil fremover være at facilitere processer og i større udstrækning lade kursisterne selv komme på banen med deres viden, samtidig med at underviseren formidler ny viden. I forhold til lærerrollen er dette en del af det paradigmeskift, der har været undervejs i mange år, hvor tankpasserpædagogikken har været på vej ud. I forbindelse med projektet, har lærerne udviklet sig i forhold til at bruge coaching som metode til refleksion i klasserummet. Metoden har i projektperioden primært været anvendt med en fokusperson og reflekterende team - en metode der kan udvikles. 13

14 Førfasen Det er af væsentlig betydning, at der er etableret et samarbejde med praksis, den tidligere nævnte arbejdsgruppe, inden kursets start. Arbejdspladsens ejerskab i forhold til kurset etableres ved deltagelse i planlægningen, hvilket er væsentligt for kursets gennemførelse og den efterfølgende implementering. Arbejdsgruppen fungerer som et skridt på vejen til at etablere et partnerskab. Partnerskabet giver mulighed for at kombinere de forskellige muligheder og vilkår hos interessenterne. Medarbejderne har behov for at kurset er praksisnært og umiddelbart kan anvendes enten på arbejdet eller i privatsfæren. Hverdagen for medarbejderne er, at der er mange opgaver der skal løses, hvilket får indflydelse på hvor meget tid og rum, der kan etableres i hverdagen til refleksion. Skolen kan tilbyde at kombinere praksis vilkår med en viden om læreprocesser og hvordan de vil kunne etableres. Kursuslederen har en distance til de problematikker, der er aktive i praksis, hvilket kan ses som en styrke i forhold til at sammensætte et tilbud med faglig viden, der matcher arbejdspladsens behov. Den udviklede interviewguide er brugt på det første møde i arbejdsgruppen. Interviewguiden hjælper kursuslederen til at få afdækket hvilke læreprocesser, der tidligere er foregået på arbejdspladsen, således at denne erfaring tages med ind i kursets planlægning. På samme tid sikrer interviewguiden, at der i tilrettelæggelsen af kurser taget højde for tidligere undervisning. Lederne har behov for, at medarbejderne udvikler sig fagligt, samtidig med at de er underlagt nogle økonomiske vilkår. Når medarbejderne skal arbejde i makkerparrene, er det vigtigt, at lederne bakker op om makkerparrene og understøtter at der i arbejdstiden bruges den nødvendige tid og at det kan planlægges. Tid I projektgruppen er der enighed om at splitkurserne skal fortsætte. Splitdagene skal planlægges således, at indholdet løbende tager udgangspunkt i kursisternes behov. Det stiller visse krav til underviseren. Det er f.eks. langt fra sikkert, at det underviseren har planlagt, bliver det, der kommer til at foregå. Det fordrer en stor fleksibilitet og indstilling til at nye temaer udvikles og forarbejdes, mens kursusforløbet er i gang. Ulempen og udfordringen for underviseren ved splitforløb har været, at mange kurser har været i gang samtidig og underviseren har kunnet have op til 3 forskellige hold på en uge. Handleplaner Handleplanerne starter den første kursusdag og bliver færdiggjort den sidste dag i hvert splitmodul. Der har i kursusforløbene været et fremadrettet fokus. Hver dag er afsluttet med at kursisterne er blevet spurgt om, hvad der har gjort indtryk på dem, hvad de har lært og hvordan de har oplevet samspillet på holdet. At kursisterne fra starten formulerer deres eget læringsmål understøtter også den fremadrettede proces. 14

15 Handleplanerne har haft betydning i forhold til at kursisterne er blevet aktive og ansvarlige for deres læring. Underviserens rolle har i begyndelsen af kurset været at guide kursisterne til at kunne formulere deres eget læringsmål og hjælpe dem til at formulere, hvordan de så kursets sammenhæng og mening i forhold til deres arbejdsliv. Det kan fx være at kursisterne arbejder i en institution, der arbejder ud fra leve-bo konceptet. Her kan sammenhængen være at kurset handler om tankegangen bag levebo. Når kursisterne har set og fået gennemgået programmet, kan deres læringsmål fx være, at de vil blive bedre til at kommunikere med deres borgere. Formuleringen af handleplanerne i slutningen af hvert modul betyder, at kursisterne oplever, at de har indgået en aftale med sig selv. Underviseren har en vigtig opgave med at hjælpe kursisterne til at være meget konkrete og specifikke. Et eksempel på en handleplan kunne være: inden jeg skal på kursus igen, vil jeg have lavet et livshistorie-interview med min borger. Der har været en positiv erfaring fra det pædagogiske kursus, idet kursisterne nåede deres handlemål, på trods af, at mange ikke var guidet til at lave handleplanen konkret og specifikt. At de nåede deres mål kan enten skyldes, at tiden var den væsentligste faktor, når handleplanen skulle iværksættes eller at dagplejegruppen generelt var bedre uddannet end sundhedshjælperne. Der kan derfor være usikkerhed om, hvor stor betydning det har, om handleplanerne bliver konkrete. Ideen har været at handleplanerne skulle kunne anvendes som et dialogisk evalueringsredskab. Nogle kursister har formået at udvikle handleplanen løbende. Det fremadrettede fokus har været fastholdt ved afslutningen af modulerne og ved kursets afslutning. Kursisterne blev ved afslutningerne spurgt om, hvad de havde lært, hvad der havde gjort indtryk på dem og hvordan de havde oplevet samspillet på holdet. På denne vis er der taget udgangspunkt i kursisternes egen udvikling og fokus på kursisternes egen læringsaktivitet er fastholdt. Hvordan det er gået med handleplaner har været et selvstændigt tema på refleksion- /splitdagene (s.38). Her har det været muligt at tematisere evt. barrierer og nyt vidensbehov og dermed planlægge ny teoriformidling ud fra det behov, kursisterne har udtrykt. Refleksion Formålet med coaching er at udvikle og udfolde den enkeltes potentialer. Coaching er på kurserne brugt som metode til refleksion. Coachingen er teoretisk funderet i den systemiske teori. Det kræver øvelse at stille refleksive spørgsmål, men Øvelse gør mester hvilket underviserne har erfaret. Det er en metode, der skal øves og det ville have understøttet processen, hvis der for projektgruppen havde været planlagt mere undervisning om systemisk teori før undervisningen i at arbejde coachende. Refleksion er valgt som en metode eller et redskab, vi gerne ville lære kursisterne, fordi vi ser det som et redskab, der er anvendeligt i mange situationer i kursisternes hverdag. At skabe refleksive læreprocesser har vist sig at være bæredygtigt i forhold til at ny viden skulle implementeres i praksis. Kursisterne, især hjælpergruppen, har haft svært ved at reflektere og svært ved at se refleksion som et læringsredskab. Mange hjælperuddannede er meget praktiske og har megen viden i deres handlinger. Refleksion retter tænkningen imod den viden, der er i handlingen og at i-tale-sætte den, kan være en svær opgave. At 15

16 hjælpe hjælpergruppen til at reflektere fordrer, at formidlingen af refleksive læreprocesser tydeligere bliver tematiseret og tydeliggjort som et redskab, den enkelte kursist får i forhold til at lære eller i forhold til at blive klar på egen forholdemåde, handlingsmuligheder og læring. Nogle kursister har givet udtryk for, at de ikke synes de har lært noget nyt. Men i løbet af kurset har det været tydeligt, at kursisternes tilgang til flere arbejdsmetoder har været anderledes end før kursusstart. Et eksempel var en gruppe, der trods sygdom, ferie og besparelser ville nå de samme opgaver, som når der var fuld bemanding. De begyndte at prioritere deres opgaver og blive klar på hvilke opgaver, der kunne lægges ud til evt. vikarer. De blev bevidste om, hvad de kunne gøre ud fra de vilkår, der var i praksis. Et resultat af en proces, der var foregået under kurset. Refleksionen har startet en proces hos kursisterne, der har haft betydning for hvordan kursisterne har forholdt sig til deres arbejdsliv og den viden, der har været knyttet til deres arbejdsliv. Tavs viden er blevet i-tale-sat eller kursisterne er blevet bevidste om og har skabt et fælles mål for, hvordan de vil arbejde. På alle kurserne har AMU-rammen Samspil og relationer været brugt. Mange kursister har fået en større indsigt i egen andel i samarbejdsrelationer. Det kan formodes, at refleksionerne har haft en medvirkende årsag til dette. Der har i projektet været arbejdet med refleksion på 2 planer; I klasserummet med en fokusperson og reflekterende team og faglige makkerpar. De faglige makkerpars opgave var at reflektere i praksis over praksis. I klasserummet Refleksion med en fokusperson og reflekterende team har vist sig at være en god metode. Opgaven for underviseren har været, at få skabt en stemning på holdet, således, at der var nogen, der turde melde sig som fokusperson. Det reflekterende team har haft 6 forskellige opgaver, der er anerkendende i spørgeformen. De 6 opgaver har været delt ud blandt kursister i det reflekterende team. At arbejde med og skabe refleksive læreprocesser i klasserummet er en metode, der kan udvikles yderligere i forhold til at anvende spørgsmålene i dialogen mellem underviser og kursister. Makkerpar: Makkerparrenes funktion har været at sætte ramme om refleksion i praksis over praksis. Makkerparrene skulle reflektere over situationer knyttet til handleplaner. Mange kursister har haft svært ved at reflektere og det har haft betydning for hvor godt, det er lykkedes. Kursisterne har haft svært ved at skelne mellem dialog, rådgivning og refleksion. Der kan arbejdes videre med, hvordan refleksion og makkerpar kan øves og formidles i klasserummet, således at det kan understøtte makkerparrene i praksis. Projektet har i forhold til makkerparrene bevæget sig ind i arbejdspladsens læringsrum, opgaver og rutiner. Derfor har det etablerede samarbejde/partnerskab fra før-fasen, og dermed den ledelsesmæssige opbakning, været nødvendig. 16

17 Underviserne har haft svært ved at understøtte processen, fordi det er en proces, der er flyttet fra klasserummet til praksis. Underviserne har givet plads til, at makkerparrene fik lavet konkrete aftaler om at mødes inden de forlod klasserummet. På refleksions-/splitdagene har makkerparrene være taget op som et selvstændigt tema. Der er reflekteret over evt. barrierer i forhold til at få makkerparrene til at fungere. På mange af holdene har splitperioderne været så kortvarige, at det ikke har været muligt for kursisterne at mødes i makkerparrene. ARBEJDSGIVER Førfase: Lederne har deltaget i den arbejdsgruppe, der har planlagt kursets indhold og struktur. Deres deltagelse har været væsentlig, specielt fordi deres opgave har været at bakke op om kursisternes udvikling og hjælpe kursisterne med at planlægge tiden og rummet til makkerparrene. Lederne har udtrykt, at de har været glade for den aktive rolle i forbindelse med planlægningen af kurserne, at få mulighed for at fremkomme med de ønsker og behov de skønnede var nødvendige for arbejdspladsen og drøfte det i arbejdsgruppen. Lederne har deltaget i kursernes start og slutning. I starten var deres opgave at byde velkommen samt fortælle baggrunden for, at lige netop dette kursus blev givet til medarbejderne og hvorfor de synes det var relevant for medarbejderne. Deres rolle i slutningen var, at høre kursisternes handleplaner samt bakke op om dem. Deres rolle har endvidere været at signalere, at dette kursus var vigtigt for dem og den tid kursisterne efterfølgende skulle bruge i praksis var blåstemplet af dem. Tid Arbejdsgiverne har generelt været positive overfor at kurserne har været langtrukne og været delt op i split. Dagplejen har en bekymring i forhold til, at kurserne bliver for splittede, fordi det berører deres brugere meget. En opdeling på 3+2 har været acceptabelt for dem. På sundhedsområdet har der ikke været nogen bekymring i forhold til de mange enkelte splitdage. 17

18 Handleplaner: Lederne har været glade for den nye metodik med at deres medarbejdere skulle formulere deres egne læringsmål og er blevet mere bevidste om, at de selv har et ansvar for læringen. På personalemøder har lederne hørt til medarbejdernes handleplaner og har støtte op om dem. Refleksion og Makkerpar Der har været en positiv stemning for brugen af denne metode. Lederne har oplevet at metoden er taget i brug på arbejdspladserne samt, at der er sket en ændring af kursisternes daglige praksis under kursusforløbet. Kursisterne har kun i et tilfælde spurgt en leder om hjælp til at tilrettelægge et møde i makkerparrene. Lederne har oplevet at kursisterne har taget makkerparrene alvorligt. Kursisterne har til en leder udtalt at de havde lektier for. MODTAGERNES UDBYTTE AF KURSERNE Til de afsluttende møder i arbejdsgrupperne har der været en positiv oplevelse af kurserne. Lederne har oplevet at kurserne har været anderledes og at medarbejderne har følt sig forpligtet af kombinationen af handleplaner og makkerpar. Der er sket en udvikling af praksis, både på handleplanet og i forhold til den holdningsmæssige tilgang til arbejdsopgaverne - enten det har været til børn, beboere eller hinanden. Kursisterne er blevet mere nuancerede i deres måde at opleve omgivelserne på. På arbejdspladserne er der sket en ændring i måden kollegaerne samarbejder med hinanden og i måden hvorpå de agerer overfor enten beboere eller børn. Personalemøderne er præget af at medarbejderne er mere opmærksomme på at spørge ind til hinanden eller at forklare sig, således at konflikt-mulighederne minimeres. Medarbejderne er blevet mere modige, når det drejer sig om at tage en svær samtale eller til at sætte grænser for sig selv. At der har været fokus på, at det er kursisterne, der skal sørge for en udvikling på arbejdspladsen indenfor de givne rammer, har bidraget positivt til arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Medarbejderne er blevet bedre til at selv at tage ansvar for deres arbejdsliv. Det har været positivt at kurserne har været delt i split-forløb. Alle har haft oplevelsen af at, det har været gavnligt for implementeringen af de anderledes handlinger. Og at handlingerne har fået mulighed for at blive udviklet undervejs, ved at der på splitdagene har været en passende forstyrrelse til at de anderledes handlemuligheder er blevet udviklet. Handleplanerne har været meget styrende for udviklingen. Handleplanerne har været individuelle, men har i løbet af kurset udviklet sig til fælles mål for mange bo-enheder. Således at det er blevet tydeligt hvad hele bo-enheden vil arbejde hen imod. Det har ikke været problematisk at få arbejdspladsens overordnende mål til at være styrende for bo-enhedens mål. Lederne ser gerne, at der bliver arbejdet mere med makkerparrene og den refleksive metode, da de kan se det som en metode for forandringsprocesser. Makkerparrene har gjort indtryk på kursisterne og de vil gerne, men mangler at få det præsenteret som et helt konkret redskab på samme måde, som hvis de f.eks. havde undervisning i medicinhåndtering eller kommunikation. 18

19 Lederne oplever, at kursisterne i deres hverdage er blevet bedre til at spørge og til at reflektere. Så selvom ikke alle kursister er enige om hvor stort et udbytte, de har haft af makkerparrene, er det et andet billede lederne ser, hvilket de gør medarbejderne opmærksomme på. Undervisernes oplevelse er at kursisterne har udviklet sig i forløbet. En del af udviklingen har afsæt i, at kursisterne er blevet mere klare på egen forholdemåde i deres praksis. Arbejdsgruppens deltagelse i planlægningsfasen anses for vigtig både af ledere og medarbejdere. Det har været godt at kurset er tilpasset den enkelte arbejdsplads, både i forhold til indhold og struktur. På en arbejdsplads var erfaringen, at det vil have været en fordel, hvis også de nærmeste ledere havde deltaget i planlægningen, for det havde styrket deres indsats og muligheder i forhold til at støtte op om kurset overfor medarbejderne. På spørgsmålet om hvordan de kunne ønske sig fremtidens kurser planlagt, fremhæves nedsættelse af en arbejdsgruppe til planlægning, splitforløb, handleplaner og en udvikling af makkerparrene. På Vis-kvalitet kan det konstateres, at kurserne ligger i niveauet 3,7-4,1. i samlet tilfredshed. Kursusafdelingens målsætning er at kurserne skal ligger på har et gennemsnit på min I forhold til kursusafdelingens målsætning, må det siges at kurserne ligger i den lave ende. At kurserne ligger lavere på vis-kvalitet end tidligere kurser, kan ses som et udtryk for kursisternes oplevelse af, at have manglet redskaber og værktøjer. Der er stadig en forventning om at på rigtige kurser, står læreren og underviser og kursisterne sidder og lytter og tager notater. En forventning der ikke 100 % er blevet indfriet på kurserne. Det vil tage lang tid at vende det læringssyn. Dette er forståeligt, da det er den måde mange er opdraget lige fra tiden i folkeskolen til afslutningen af uddannelsen. AMU målene har været sendt ud til kursisterne sammen med velkomstbrevet, målene er gennemgået på den første dag, men trods dette ligger besvarelsen på spørgsmålet om, hvorvidt kursisten kendte målet for kurset inden, meget lavt. 19

20 OVERVEJELSER OM KOMMENDE KURSER Før fasen: Udviklingen af samarbejdet med praksis skal fortsætte. Det kunne fx. være at dele AMU rammen med praksis, således at praksis i større udstrækning får mulighed for at følge op på refleksionen i praksis og makkerparrene. En del af kursusafdelingens bidrag til partnerskabet kan være, at den har opmærksomhed på en kontinuerlig erfaringsopsamling om egne og andres erfaringer i forhold til at være fleksible i AMU systemet eller måder at kombinere læreprocesser med praksis vilkår, således at kursusafdelingen kvalificeret kan byde ind med forskellige muligheder og metoder. Kursusafdelingen vil gerne bidrage med at skabe alternative læreprocesser i hverdagens praksis. En del af partnerskabets opgave kan være at understøtte medarbejderne i at repræsentere deres kollegaer. At repræsentere sine kollegaer betyder, at de har talt med dem og hørt deres ønsker for et kursusindhold, samt at de, efter indholdet er planlagt, formidler det til deres kollegaer og begrunder, hvorfor programmet er kommet til at se ud, som det er. Tid Der vil fortsat blive arbejdet med splitforløb. Nogle kurser kan gives en lang løbetid andre må være over et kortere tidsrum. Splitforløbene skal udvikles således, at de passer til den enkelte arbejdsplads vilkår. Der skal være min. 3-6 uger mellem split dagene, og der skal være min 2 dage samlet. Splitforløb i forårsperioden skal helst være aftalt og på plads i det foregående efterår af hensyn til restferieafholdelse. Handleplaner Handleplanen skal fortsætte i den nuværende form med FART og SMART. Handleplanen har vist sin styrke og berettigelse i forhold til at kursisterne får fastholdt opmærksomheden på et udviklingsmål og i forhold til at arbejde med læringssynet. Refleksion Læring og refleksion vil med fordel kunne tematiseres, således at det bliver tydeligt for kursisterne, at dette er et overordnet redskab til læring. Refleksion med fokusperson og reflekterende team vil fortsat indgå som en metode på kurserne. Metoden vil kunne udvikles således, at den refleksive metode kombineres med teoriformidling. Overordnet er opmærksomheden rettet på at skabe processer både i klasserummet og i praksis, der kan understøtte målgruppen i at håndtere den kompleksitet og foranderlighed, tiden er præget af. Makkerpar At flytte en reflekterende lærerproces væk fra klasserummet og ud i praksis er en proces, der kan udvikles. Udviklingen kan foregå på flere planer; i klasserummet og i praksis. I klasserummet kan formidlingen udvikles således, at det bliver tydeligt at dette er et læringsredskab for kursisterne. I praksis vil en udvikling fordre et øget partnerskab med praksis. 20

21 Makkerparrene formål, rolle og funktion kan gøres mere begribelige og der kan indlægges flere øvelser, således at kursisterne er fortrolige med henholdsvis at stille spørgsmål lytte og fortælle. AMU systemet er meget fleksibelt og kan bruges på mange måder det har projektet tydeliggjort for deltagerne. AMU rammen vil kunne deles, således at der f.eks. kan blive lagt timer ud til praksis, hvilket vil lette implementeringsprocessen. Resultaterne af projektet skal ud til praksis, således at det ikke bliver en lukket skoleviden og resultaterne vil kunne understøtte udviklingen af partnerskaber. Resultaterne fra projektet vil kunne implementeres og tilpasses på de åbne kurser. HVORDAN KAN VI FORESTILLE OS AT PROJEKTETS RESULTATER VIL KUNNE ANVENDES PÅ GRUNDUDDANNELSERNE Såvel i kursusafdelingerne som på de ordinære uddannelser vil det være godt at arbejde med refleksive læreprocesser. Det kunne være en ide at tematisere refleksion i grunduddannelserne og udvikle refleksion som en måde at lære på, hvilket kunne have en positiv afsmittende effekt i uddannelsen i praksis og på de praktikvejledere der er der. Det kunne tænkes, at der på grunduddannelserne kunne arbejdes med makkerpar i klasserne. Vi kunne forestille os at makkerparrene er en metode, der kan anvendes til at forbinde teori og praksis. Ligeledes kan handleplaner kunne være en metode. Vi kunne forestille os at coaching som metode bliver anvendt i lærergrupperne. Dermed kan rammen sættes for en åben dialog til en fremadrettet udvikling af lærer/vejlederrollen. Det vil være hensigtsmæssigt fortsat at udvikle partnerskaber med praksis, både i kursusafdelingen og på grunduddannelserne. De for arbejdspladsen specifikke kurser har bidraget til at ny viden er implementeret i praksis. Metoder udviklet i projektet, der vil kunne anvendes af andre AMU-udbydere Interviewguiden afdækker godt arbejdspladsens vilkår for ønsker i forhold til kursusplanlægning Handleplanerne FART & SMART Brev med anmodning om nedsættelse af arbejdsgruppe Velkomstbrev til kursister Kursusaftale Etablering af Makkerpar i praksis. Refleksion i klasserummet : Som en del af vidensformidlingen Med en fokusperson og et reflekterende team 21

22 KONKLUSION Formålet i projektet var, at der skulle være 2 parallelle læreprocesser, dels i projektgruppen og dels blandt kursisterne. I lærergruppen startede processen i efteråret 2005, hvor underviserne fik mulighed for sammen at reflektere over hverdagens praksis og at tilegne sig ny viden. Det har haft en stor betydning for projektet, at projektgruppen har haft mulighed for at være samlet og diskutere, hvordan kurserne kunne udvikles med den nye viden, der nu var tilstede. Undervisernes læringssyn og menneskesyn blev i-tale-sat, siden hen er der formuleret et værdigrundlag for hele skolen, der også skulle tænkes ind i forhold til kurserne. Selve processen, hvor underviserne har været sammen om at formulere udviklingsmål løbende for projekt-processen, har givet meget engagement og glæde i projektgruppen. At projektgruppen har lært coaching som metode, har medført en udvikling i projektgruppen, hvor der i større udstrækning bliver set på muligheder. Både i forhold til gruppen selv, i forhold til AMU, i forhold til gruppen indbyrdes og i forhold til rekvirenter. Projektgruppen er mere orienteret imod at reflektere med hinanden og arbejde målrettet med den kollegiale supervision, der har kørt sideløbende med projektet. Udviklingen i projektet har medført at projektdeltagerne har oplevet en faglig pædagogisk udvikling. Implementeringen af Social- og Sundhedsskolens nye værdisæt, sammenhæng udvikling og sundhed, er gennem projektet omsat til noget praktisk. Projektet har netop sammenhæng og udvikling som fokusområde. Sundhed på et kursus kan være mange ting fx trivsel, motion, mad. Dette har været tænkt ind i kurset. Endvidere er der kommet større sammenhæng mellem sundhedsområdet og det pædagogiske område, hvilket tillægges stor værdi i projektgruppen. Projektet har affødt nye spørgsmål, der kan arbejdes med og det har givet en opmærksomhed på at stoppe op og tage stilling igen - ikke bare gøre ligesom sidst. Projektet har givet mulighed for, at der på nogle kurser har været dobbelt-lærer dækning. Det har været nødvendigt i denne fase, som sparring og refleksion for at understøtte den enkeltes udvikling. Det er ikke en mulighed, der vil være fremover desværre. Projektgruppen havde opsat nogle succeskriterier for projektet, alle er blevet opfyldt. Projektet har tilført ny viden og erkendelse hos deltagerne, både lærere og kursister. Den enkelte lærer har fået udviklet og afprøvet en ny arbejdsmetode. Resultaterne medfører en ny og bedre praksis for kursusafdelingen. Projektet har tilført både projektgruppen og kursusdeltagerne ny viden. Projektgruppen: I arbejdet med implementering af ny viden i praksis, blev det meget tydeligt, at et samarbejde med praksis og et grundigt forarbejde var en forudsætning for at implementeringen skulle lykkes. Interviewguiden er afprøvet flere gange og har vist sin berettigelse som et hjælpe- og huske-redskab for kursuslederen for at komme godt omkring arbejdspladsens ønsker og vilkår. 22

23 Handleplanen FART er et godt redskab i forhold til at hjælpe kursisterne til at se sammenhængen med deres hverdag og hjælpe dem til at blive klar på, hvad de gerne vil have ud af kursusforløbet. Handleplanen SMART er i kombination med splitforløbene en effektiv måde til at kursisterne får sat sig et mål for, hvad de gerne vil udvikle eller afprøve i den mellemliggende periode. SMART betyder at kursisterne bliver opmærksomme og bevidste om en ønsket udvikling. Coaching som redskab til refleksion har haft en stor betydning for projektgruppen, hvor projektgruppen er blevet mere opmærksom på og bevidst om, hvilket stærkt redskab refleksion er i forhold til at lære. I starten af projektet blev refleksion tænkt på den vis, at der skulle være en fokusperson, en interviewer og et reflekterende team og det skulle foregå på splitdagene. I projektperioden er det blevet mere tydeligt, at refleksion er en metode kursisterne kan lære og se som et redskab på lige fod med de andre redskaber de efterlyser. Hvis den sidste del af et kursus skal være en proces så skal den første del også være det. Det er her gruppen er blevet mere opmærksomme på, at de refleksive lærerprocesser kan være en gennemgående pædagogisk metode. Alle i projektgruppen har afprøvet de metoder, der er udviklet i projektet og den viden, hver især er i besiddelse af nu, indgår som en del af den enkelte undervisers kursus-tilbud og -planlægning. Alle har afprøvet interviewguiden, handleplanerne, refleksion i klasserummet, etablering af makkerpar og samtlige kurser har været planlagt som splitforløb. Metoderne er gennemgående i de kurser, der er planlagt i den kommende sæson. Kursisterne: Kursisterne er blevet opmærksomme på deres egen andel i at få et fagligt udbytte af et kursus. Der er sået spæde frø til at udvikle deres læringssyn fra at være modtagere til at være aktive medspillere. Kursisterne har fået indsigt i, hvad det vil sige at reflektere, hvordan det kan bruges både i et klasserum og i praksis. Makkerparrene har stadig en udvikling foran sig, men kursisterne er blevet mere opmærksomme på at spørge ind til hinanden og ikke kun rådgive. Nogle har haft stort udbytte og kan se refleksion og makkerpar anvendt i mange situationer. Kursisterne har udviklet deres praksis på arbejdspladsen. Det har fx været, at mange har fået skabt mere ro og respekt om måltiderne i deres plejeenhed, de er blevet mere opmærksomme på den enkeltes egen selvbestemmelse. Der hvor samarbejdet har været i fokus, er der sket en ændring i deres indbyrdes måde at kommunikere på, og der er blevet en større plads til forskelligheder. Visionen var at udvikle dynamiske læreprocesser, hvilket fremtidigt er en fortløbende proces. En proces der allerede er godt i gang. Der ligger fortsat en opgave i at arbejde med paradigmeskiftet såvel hos kursister som undervisere. Tilrettelæggelse af kurser i samarbejde med den enkelte praksis, at afholde dem som splitforløb og arbejdet med handleplaner, makkerpar og refleksion er en metode, der tilgodeser implementering af ny viden i praksis. 23

At skabe læreprocesser i praksis

At skabe læreprocesser i praksis At skabe læreprocesser i praksis Projektrapport Del 1 og Del 2 Tværgående Udviklings Pulje under Undervisningsministeriet. Projekt 109443 Projektperiode August 2005 oktober 2006-09-21 Projektansvarlig

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Præsentation af Skab Dig Selv

Præsentation af Skab Dig Selv Præsentation af Skab Dig Selv Skab Dig Selv er et 12-16 ugers vejlednings- og afklaringsforløb for personer visiteret til fleksjob. Kurset blev iværksat i april 2006 af Huset Ventures Projekt og Uddannelsesafdeling.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

UDDANNELSES- KATALOG

UDDANNELSES- KATALOG 2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.

Information om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger. Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX

Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Bøgehøjen Dato:11. okt. 2012, kl. 11-14. Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB

DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB DEN NYE LEDER ET LEDERUDVIKLINGSFORLØB DEN NYE LEDER Kurset Den Nye Leder sikrer, at du bliver indført i de ledelsesmæssige værktøjer, der er nødvendige for et godt afsæt i dit lederskab. Du lærer det

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 40, Aarhus, Januar 2015 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Lighed & socialt ansvar

Lighed & socialt ansvar Lighed & socialt ansvar Lønpolitik I Møllehuset har vi altid arbejdet ud fra forskellighed og har haft stor åbenhed omkring dette. Vores interne lønpolitik har vi udarbejdet i fællesskab mellem ledelse

Læs mere

Kollegial supervision et væksthus for lærere

Kollegial supervision et væksthus for lærere Kollegial supervision et væksthus for lærere Denne artikel handler om at arbejde med kollegial supervision. Omdrejningspunktet er nogle konkrete erfaringer fra et forløb, vi har arbejdet med over et par

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere