Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

Transkript

1 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 1. Indledning I løbet af seneste to årtier er vindmøller blevet en udbredt investeringsform for danske investorer. Blandt andet de danske vindmøllelaug har medvirket til, at ejerskabet til vindmøller er blevet bredt forankret gennem udbud af ejerandele i interessentskabsform til møller opstillet i Danmark. I det seneste årti er også vindmøller i udlandet blevet en udbredt investeringsform. Udbredelsen er til dels primært sket gennem udbud af ejerandele fra en række danske projektudbydere, der har forestået kontakt til den udenlandske sælger og struktureret udbuddet i Danmark. Ofte er der tale om projekter med et begrænset antal møller beliggende i kendte udenlandske markeder. Projekterne udbydes ofte via danske kommanditselskaber med op til 10 deltagere. I investeringssituationen er der ofte stor fokus på det forventede afkast af en given investering. Forudsætningerne for beregningen heraf kan være vidt forskellige og dermed også potentielt vidt forskellige risikoprofiler. Artiklens formål er at belyse de særlige juridiske, økonomiske og skattemæssige forhold, som en investor og dennes rådgivere bør være opmærksomme på i forbindelse med vurderingen af en investering i vindmøller gennem køb af anparter i kommanditselskaber. En stor del af emnerne vil imidlertid have relevans uanset ejerskabsform og projektets beliggenhed. 2. Artiklens opbygning Af advokat og partner Thomas Bjørn Roldskov, Sauer Roldskov Advokatfirma og statsautoriseret revisor Per Laursen fra Nielsen & Christensen Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Aalborg samt advokat og partner Christian Halskov Sauer og statsautoriseret revisor Johnny V. Jensen, Sauer Roldskov Advokatfirma Artiklen er opbygget således, at der indledningsvis gennemgås de typiske faser i et vindmølleprojekt med henblik på at beskrive de risici, der er karakteristiske for de enkelte faser. Dernæst gennemgås generelle problemstillinger i forhold til ansvarsbegrænsning samt forsikring af projekter. Herefter gennemgås nærmere forhold ved vurdering af vindmølleprojekter, budgetter og forudsætninger. Sluttelig gennemgås de særlige skattemæssige forhold omkring vindmøller ejet via kommanditselskaber. 48 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

2 Vindmølleprojekter er forholdsvis komplekse investeringer, idet der er tale om investering i et driftsaktiv. Vindmøllens værdi reduceres i driftsperioden, hvorfor det er afgørende, at vindmøllen i form af driften indtjener tilstrækkeligt til at dække servicering af finansieringen (renter og afdrag) og de løbende driftsomkostninger samt giver investor et fornuftigt afkast af den investerede kapital. 3. Faserne i et vindmølleprojekt De relevante juridiske aspekter ved køb af en vindmølle, vindmøllepark eller en andel heri kan indledningsvis betragtes ud fra det stadie, hvorpå et givet projekt befinder sig. Almindelig betragtes projektfaserne som følger: (i) udviklingsfase, (ii) konstruktionsfase, (iii) drifts- og garantifase og (iv) driftsfase. Ud fra en investors perspektiv vil det generelt gælde, at jo tidligere projektet er i faseforløbet, jo flere risici vil der være, og tilsvarende vil der være et større forrentningspotentiale. Det er afgørende at have en vis forståelse for fasernes karakteristika for herigennem dels at kunne vurdere de væsentligste risici ved et vindmølleprojekt, dels kunne vurdere risikoen og mulighederne ved investering på forskellige stadier af et vindmølleprojekt. 3.1 Udviklingsfase I den indledende udviklingsfase indgås f.eks. (forhånds-)aftale om jordleje ligesom der foretages indledende produktionsberegninger baseret på enten offentliggjorte data, referencemøller i nærheden eller vindmålinger fra egen målemast på projektets lokation (site). I denne fase udestår således oftest en række tilladelser, ligesom der ikke er indgået aftaler om køb af produktionsudstyr og finansiering. Usikkerheden omkring projektets mulige gennemførelse er selvsagt størst i dette forløb, og det er almindeligvis professionelle investorer, der køber projekter i denne fase. Dertil kommer, at udviklingsfasen er ressourcekrævende og tidskrævende. Senere i udviklingsfasen indhentes nødvendige miljøtilladelser, tilladelser til opstilling og idrifttagelse af vindmøllen. Tilladelsesprocessen er forskellig fra land til land, men vil i reglen altid berøre gældende lovgivning indenfor naturbeskyttelses-, plan og byggelovgivning, samt støj- og skyggeregulering. De nævnte forhold kan undertiden føre til reduktion i den tid, som en mølle må producere, hvorfor sådanne restriktioner skal afklares til brug for produktionsberegninger. Udviklings- og planlægningsfasen afsluttes med, at projektudvikleren får projektfinansieringen på plads samt forhandler alle leverance- og entreprisekontrakter, herunder særligt vindmølleleverancen. Den valg- te vindmølleleverandør udarbejder herefter en rapport, som verificerer, at den pågældende type af vindmølle er egnet til vindforholdene på vindmøllelokationen, og samtidig indeholder rapporten en produktionsberegning, der angiver den potentielle, årlige gennemsnitlige produktion. 3.2 Konstruktionsfase Konstruktionsfasen inkluderer alle aktiviteter fra opstart af arbejdet på vindmøllelokationen til idriftsættelse af vindmøllerne og dermed opstart af el-produktion. Fra endelig aftale om vindmølleleverance og til levering er der i dagens marked mulighed for meget hurtige leverancer på 3-6 måneder. Vindmølleleverandøren skal forudgående gennemføre et transportstudie og verificere, at alle komponenterne kan transporteres til vindmøllelokationen. Inden vindmøllekomponenterne leveres på vindmøllelokationen bygges adgangsveje, kranpladser, vindmøllefundamenter og transformer og kabelarbejdet udføres. Forudsat at kran og installationsteam er klar til rejsning af vindmøllen, tager det normalt 1-3 dage at samle rotoren og rejse vindmøllen. Herefter tager det forventet 7-10 dage at færdiggøre installationen og klargøre vindmøllen til drift. Et vindmølleprojekt på 2-3 vindmøller bør kunne gennemføres på 3-4 måneder fra opstart af veje og fundamenter til vindmøllerne er i drift. Konstruktionsfasen afsluttes med forskellige test af vindmøllerne og det elektriske system. Testen skal demonstrere, at vindmøllerne lever op til leveringsforpligtelsen, og at vindmøllerne er klar til drift. Efter projektejerens overtagelse af vindmøllerne overgår risikoen for vindmøllerne til projektejeren, og garantiperioden på det leverede begynder. Vælger man som investor at indgå i et projekt, der er i eller på vej mod konstruktionsfasen, er der en række risici, der bør indgå i analysen. Der kan opstå en række komplikationer under konstruktionsfasen, som resulterer i forsinkelse af projektet og/eller øgede konstruktionsomkostninger og dermed en forringelse af projektets økonomi. Tidligere var forsinkelse på selve vindmølleleverancen en betydelig Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 49

3 Ved køb af en vindmølle fra én af de førende vindmølleproducenter anses risikoen på effektkurven som begrænset, men består investeringen i blot en enkelt mølle kan det have store konsekvenser for indtjeningen, såfremt møllen ikke kan producere svarende til effektkurven. Da møllerne er placeret i udlandet vil der opstå en dobbeltbeskatningsproblematik, idet såvel Danmark som det land møllen er placeret i, vil beskatte indkomsten. Investor skal derfor være opmærksom på de administrative byrder dette medfører. risiko, men i takt med at der pt. ikke er knap kapacitet af vindmøller på markedet, er denne risiko begrænset. Herudover kan en række forhold som eksempelvis høje vindhastigheder, der forhindrer hejsning af vindmøllen, mangler ved vindmøllerne og dårlig projektledelse medføre forsinkelse. Henset til de udbudte projekters forholdsvis begrænsede størrelse samtidig med, at det er markeder, hvori vindmølleproducenterne har lang erfaring, bør de fleste forhold kunne afklares uden vidtgående forsinkelse. Man bør som investor i forbindelse med et projekt, der ikke er sat i drift altid sikre viden om, hvilke konsekvenser en forsinkelse kan have i forhold til dagbøder til el-aftageren, forringelse af afregningspris eller forkortelse af den periode, hvori der evt. modtages pristillæg for produceret el. Samtidig bør investor undersøge, i hvilket omfang et sådant tab vil være dækket i forhold til leverandørerne på projektet, forudsat at forsinkelsen kan tilregnes disse. Som projektejer kan man ligeledes begrænse konstruktionsrisikoen og reducere behovet for egen projektledelse ved at indgå en turnkeyaftale (totalentreprise) med vindmølleproducenten indeholdende fundamenter, veje, kabler og vindmøller. Herved minimeres risikoen for huller og overlap i leveringsydelserne, og der er kun én aftalepart at pege på i tilfælde af forsinkelse. Vælger investor samtidig at indgå aftalen med én af førende producenter minimeres risikoen for mangler og fejl ved vindmøllerne. Ligeledes bør turnkey-aftalen indeholde en fast pris for den samlede totalentreprise, hvilket begrænser risikoen for øgede konstruktionsomkostninger. Selve aftaleindgåelsen er ganske kompleks og forudsætter sagkyndig bistand af såvel teknisk, juridisk og økonomisk karakter med henblik på at sikre sammenhæng i aftalen, korrekte specifikationer og dokumentation, tidsplaner, forsikring, garantier, betalingsvilkår, sikkerheder m.v. Kontrakterne er ofte forskellige fra land til land og fra leverandør til leverandør og kan spænde ganske vidt. Alligevel er der en række fællestræk. Således er der grundlæggende tale om produktionsudstyr med mekaniske sliddele, elektronisk styring af en række kritiske systemer samt it-systemer. De fleste kontrakter i markedet tager oprindeligt udgangspunkt i en entreprisekontrakt, f.eks. FIDIC, men er efterfølgende ofte tilrettet den enkelte leverandør, der ofte ses at have forhandlingsstyrke til at bringe sin egen kontrakt til bordet. Aftaleindgåelse og den efterfølgende kontrakt- og projektstyring vil have grundlæggende betydning for et projekts økonomiske potentiale grundet risikoen for forsinkelse eller øgede anlægsomkostninger. 3.3 Drifts- og garantifase Fra overtagelse af vindmøllerne er projektejeren som udgangspunkt ansvarlig for den daglige drift af vindmøllen, herunder afregningen af elproduktionen. I denne første del af driftsfasen har vindmølleproducenten oftest givet en række omfattende garantier på vindmøllen, herunder (i) fuld mekanisk garanti på det leverede udstyr med forpligtelse for producenten til at udbedre alle fejl og mangler i garantiperioden, og (ii) performance garantier i form af en rådighedsgaranti på vindmøllerne samt en garanti på at vindmøllerne lever op til effektkurven for den pågældende mølle. En nærmere beskrivelse af disse performance garantier følger nedenfor. Garantiperioden er i udgangspunktet 2 år, men vindmølleproducenterne er (mod betaling) indstillet på at give garantier på normalt op til år. Garantien fra vindmølleproducenterne betinges dog af, at producenterne samtidig udfører al service og vedligeholdelse på vindmøllerne. I garantiperioden er det således i vidt omfang vindmølleproducenten, der har ansvaret for, at vindmøllerne producerer som forventet. Alternativet hertil er en serviceaftale med mindre dækningsomfang med vindmølleproducenten eller en uafhængig servicevirksomhed. Vindmøllernes produktionsevne er særligt koblet op på to begreber: effektkurve ( power curve ) og rådighed ( availability ). En vindmølles effektkurve er en graf, der viser, hvor stor vindmøllens elektriske effekt vil være ved forskellige vindhastigheder. For at sikre indtægterne og opfylde produktionsestimaterne i investeringsbudgettet er det afgørende, at effektkurven lever op til vindmølleproducentens lovede effektkurve for den pågældende vindmølletype. De førende vindmøllefabrikanter har sjældent problemer med effektkurven på de forskellige vindmølletyper, men det kan naturligvis forekomme, at der er problemer med effektkurven for en enkelt vindmølle. Risikoen for problemer med effektkurven kan dækkes med en garanti, hvor vindmølleproducenten garanterer, at den leverede vindmølle lever op til effektkurven, og i tilfælde af afvigelse kompenseres køber for tabt produktion i en vis årrække. Ved køb af en vindmølle fra én af de førende vindmølleproducenter anses risikoen på effektkurven som begrænset, men består investeringen i blot en enkelt mølle kan det have store konsekvenser for indtjeningen, såfremt møllen ikke kan producere svarende til effektkurven. Den anden væsentlige faktor for vindmøllens performance og produktionsevne er vindmøllens rådighed til at producere. Ved rådighed (availability) forstås den tid, hvor vindmøllen er til rådighed for produktion og vinden. Produktionsestimater antager, at vindmøllen kan fungere hele tiden. I praksis har vindmøller brug for serviceeftersyn af sikkerhedsgrunde. Dertil kommer komponentfejl og uheld, som kan reducere rådigheden. Risikoen ved at købe en vindmølle med mange mekaniske problemer og dermed lav rådighed kan reduceres kraftigt ved at forlange en rådighedsgaranti fra vindmølleproducenten. De fleste vindmølleproducenter giver i dag en garanti på mellem %, og overholdes denne garanti ikke udbetales det tilsvarende produktionstab til vindmølleejeren. Ved konservative økonomiske investeringsbudgetter reduceres den forventede produktion ned til den garanterede rådighed fra producenten. Det anbefales endvidere, at investor er opmærksom på, hvorledes rådigheden beregnes. Således indeholder rådighedsberegningen ofte en række undtagelser, herunder almindelig service. Nye vindmøllertyper kræver i gennemsnit et serviceeftersyn 50 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

4 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 51

5 Et projekts forsikringsprogram bør altid nøje sammenholdes med mølleleverandørens garantier i forhold til leverancekontrakten og eventuelt efterfølgende serviceaftale. Blandt nogle leverandører ses bl.a. all-risk-forsikringen indeholdt i serviceaftalen. hvert andet år, og et eftersyn varer normalt mellem timer, der således ikke registreres som tid, der giver krav på kompensation. Udover de nævnte garantier for så vidt angår effektkurve og rådighed garanteres ligeledes møllens støjniveau. En anden faktor som ligeledes bør resultere i en mindre reduktion i den forventede produktion er nettabet, der kan udgøre op til 3%. Med nettab menes tab af produktion fra møllen og frem til det sted i nettet, hvorfra afregningen fastlægges. Sammenfattende kan det konkluderes, at vindmøllernes faktiske ydeevne er en af de større risici ved vindmølleinvestering. Men købes en vindmølle fra én af de førende vindmølleproducenter og kombineres dette med mangeårige og vidtgående garantier på mangler og fejl ved vindmøllen, effektkurve og rådighed begrænses denne risiko betydeligt. I tillæg til de vidtgående garantier, kan der tegnes forskellige forsikringer i driftsperioden, der beskytter vindmølleejeren mod pludseligt opståede problemer med vindmøllen, hvor forsikringen dækker reparation og i visse tilfælde produktionstab. Efter garantiens udløb bør der vælges et pålideligt servicefirma, der kan holde rådigheden på et højt niveau. 3.4 Driftsfase Efter garantiens udløb skal man som investor sikre, at der fortsat gennemføres skemalagt service, samt at eventuelle fejl på vindmøllerne udbedres hurtigst muligt for at begrænse produktionstabet. Ofte er vindmølleproducenterne meget interesserede i at fortsætte serviceopgaven. Alternativt kan projektejeren efter garantiperioden vælge at indgå aftale med et uafhængigt servicefirma. I den sammenhæng er det meget afgørende for det endelige afkast (vindmøllernes performance), at man som projektejer vælger et godt certificeret servicefirma, der er stabilt og har ekspertise inden for den pågældende mølletype. Det skal forventes, at vindmøllerne efter års drift skal gennem et mere omfattende eftersyn med rengøring af vinger, udskiftning af en række mindre komponenter som følge af slidtage samt udskiftning eller renovering af gearkasse. I det omfang der ikke er indgået en serviceaftale indeholdende hovedkomponenter anbefales det, at der indhentes oplysninger på forventede reparationsomkostninger for den konkrete mølletype i forbindelse med budgetudarbejdelsen. 4. Ansvarsbegrænsninger og forsikring Ofte betragtes projekter i lyset af de garantier, som projektet kan støtte ret på i forhold til dets leverandører, samt den forsikringsdækning, der oplyses i prospektet. Det er imidlertid vigtigt at erkende, at der er væsentlige begrænsninger i forhold til både leverandørgarantier og forsikringsdækning. 4.1 Ansvarsbegrænsninger Leverandørernes ansvarsbegrænsninger Stort set alle aftaler fra vindmølleleverandører indeholder bestemmelser, der begrænser leverandørens ansvar. Begrænsningerne kommer i forskellige sammenhænge og er ofte formuleret efter engelsk retstradition. Generelt vil der findes en klausul, der lægger et loft over det samlede ansvar for begge parter. Herved vil vindmølleleverandøren begrænse sit ansvar for de samlede krav hidrørende projektet til et beløb fastsat som en procentdel af den aftalte kontraktsum. Begrænsningen omfatter i reglen alt uanset om et sådant ansvar udspringer af misligholdelse af kontrakten, garantier eller andet ansvar. En tilsvarende bestemmelse begrænser også projektejerens ansvar, men denne er mindre praktisk relevant, idet leverandøren oftest vil være sikret gennem fastlæggelse af betalinger. Desuden er det almindeligt at begrænse det potentielle ansvar til direkte tab. Oftest fraskrives følgeskader f.eks. tab af faktisk eller forventet overskud, tab som følge af lukning eller stilstand, øget bekostning af drift, øgede omkostninger til lån eller finansiering. Ydermere ses ofte sole remedy bestemmelser, hvor det potentielle ansvar, som vindmølleleverandøren kan ifalde, er begrænset til, hvad der udtrykkeligt fremgår af kontrakten. Udover de generelle ansvarsbegrænsninger vil der ofte være begrænsninger i forhold til de misligholdelsesbeføjelser, som projektejeren vil kunne gøre gældende ved forsinkelse, fejl og mangler herunder vindmøllens egenskaber og ydeevne. Disse bør en potentiel investor også kende. Eksempelvis vil projektejeren reelt alene være henvist til afhjælpning og den kompensation, der er angivet i kontrakten. Kompensation er oftest standardiseret i form af en fastsat konventionalbod for så vidt angår effektkurve, rådighed og forsinkelse. Dertil kommer, at kompensationen ofte er beløbsmæssigt begrænset både individuelt og kollektivt. Er der således f.eks. udbetalt en betydelig kompensation fra vindmølleleverandøren for forsinkelse, vil dette i nogle tilfælde kunne reducere den samlede mulige kompensation for manglende rådighed. De nævnte ansvarsbegrænsninger bør indgå i overvejelserne om vindmølleparkens budget, således at det ikke lægges til grund, at investor har kompensationskrav udover, hvad der er belæg for i leverandøraftalerne. I tillæg til de garantier og ansvarsbegrænsninger, der skitseret i det forudgående skal man som investor være opmærksom på den selskabsretlige konstruktion for investeringen. Idet garantier fra leverandører i reglen vil være afgivet til et udenlandsk projektselskab, er det vigtigt, at investor har mulighed for at støtte ret på disse garantier i de tilfælde, hvor der foreligger en aktivoverdragelse efter, at leverancekontrakterne blev indgået. Som altid bør en køber forholde sig til en leverandørs økonomiske styrke i forhold til givne garantier, og særligt 52 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

6 være opmærksom på, hvilken juridisk enhed, der har påtaget sig forpligtelserne Sælgers/udbyders ansvarsbegrænsninger Investor bør gøre sig klart, om man i tilfælde af svigtende forudsætninger har mulighed for at rette et krav mod den part, der har virket som sælger af anparter og/eller den part, der har formidlet dette salg. Der er indledningsvis stor forskel på det ansvar, som en anpartssælger bærer i forhold til en formidlers ansvar. Derudover er der ofte stor forskel på, i hvilket omfang, der garanteres forhold overfor køber. Særligt skal man være opmærksom på garantikataloget på projektet fra den egentlige sælger af projektet (ofte forskellig fra formidler af projektet), herunder garantierne på alle projekttilladelser og miljøforhold. I øvrigt er nogle projektsælgere indstillet på at give garantier på elproduktionen og størrelsen af de samlede omkostninger i op til 5 år. Dette reducerer naturligvis investors risici betydeligt i opstartsperioden. 4.2 Forsikringer Prospektmateriale vil ofte indeholde en redegørelse for de forsikringer, der er påtænkt og dermed medtaget i driftsbudgettet. Det er ved en sammenligning af afkast vigtigt at sikre sig, at der er medtaget de fornødne forsikringer. Med forsikring menes i denne sammenhæng en forsikring udtaget i et forsikringsselskab baseret på en konkret skadesbegivenhed til forskel fra den kompensation, der måtte kunne på opnås gennem service- og eller garantiaftaler med vindmølleleverandøren eller uafhængige serviceudbydere. Forsikringsprodukterne er under stadig udvikling drevet af den efterspørgsel, der måtte være i de enkelte markeder. De almindeligt forekommende forsikringer er dog fortsat ansvarsforsikring, all-riskforsikring og driftstabsforsikring. Navnlig i forhold til en vurdering af budgettet er det vigtig for investor at gøre sig klart, hvad de konkrete forsikringer indeholder i forhold til dækning af skade på materiel og tabt produktion. Ansvarsforsikringen dækker på sædvanlig vis vindmølleejerens erstatningsansvar for skade forvoldt tredje person eller tredje persons ejendom gennem drift af vindmøllen. En all-risk-forsikring er en maskinkaskoforsikring på møllen og eventuelt tilhørende udstyr, herunder transformer. All-risk maskinkaskoforsikring dækker almindeligvis fysiske, pludselige og uforudsete skader på det forsikrede. Det vil sige, at der som udgangspunkt vil være en dækningsberettiget skade i tilfælde af havari i de mekaniske dele, kortslutning i de elektriske dele, brand og lynnedslag, stormskader, hærværk og tyveri, skader forvoldt af dyr, og skader, der opstår under service på vindmøllen. Der er imidlertid væsentlige undtagelser til forsikringsdækninger (udover selvrisikoen) og en indgående vurdering forudsætter således en gennemgang af policerne. Oftest vil gælde at slid, rust, tæring, pitting og anden gradvis forringelse er undtaget ( wear and tear ). Ligeledes er skade som følge af mangelfuld vedligeholdelse undtaget. Derudover og praktisk relevant er skade, der alene rammer dele, der fra tid til anden som følge af slid eller ælde, må forventes udskiftet, f.eks. pakninger, kileremme, bremseklodser m.m. undtaget. Der er således væsentlige begrænsninger i all-risk-forsikringsdækningen i forhold til typisk forekommende skader på vindmøller som følge af almindelig slid og sliddele. Opståede skader på grund af en nedslidt komponent medfører, at selve komponenten ikke vil være forsikringsdækket, men følgeskader heraf, f.eks. skade på andre dele som følge af defekten er som udgangspunkt dækket. Driftstabsforsikringen fremhæves ofte som et vigtigt element i afdækningen af projektets risiko. Driftstabsforsikringen dækker som udgangspunkt tab som følge af nedgang i vindmøllens produktion i kilowatttimer ved dækkede skadesbegivenheder. Driftstabsforsikringen skal betragtes som en tillægsforsikring til all-risk-forsikringen, idet det er en forudsætning for dækning under driftstabsforsikringen, at der foreligger en skade, som er dækningsberettiget under all-riskforsikringen. Således vil f.eks. gælde kravet om, at skaden skal være af fysisk karakter, og at skaden skal være opstået pludseligt og uforudset, ligesom wear and tear skader ikke vil berettige til driftstabsdækning. Nedetid som følge af slid-skader vil derfor ikke medføre dækning af produktionstab. Endvidere skal man være opmærksom på, at forsikringen ikke dækker, hvor skaden skyldes genstande, der ikke er medtaget i all-risk-forsikringens dækningsomfang. Endelig er driftstabsforsikringen oftest begrænset i opstarten gennem karensdage, ligesom der er fastsat en dækningsperiode i policen (ofte 3-12 måneder). I forhold til driftsbudgettet er en driftstabsforsikring således ikke at betragte som en fuldstændig afdækning af driftsrisici. Et projekts forsikringsprogram bør altid nøje sammenholdes med mølleleverandørens garantier i forhold til leverancekontrakten og eventuelt efterfølgende serviceaftale. Blandt nogle leverandører ses bl.a. all-risk-forsikringen indeholdt i serviceaftalen. Udover de nævnte garantier vil der i konstruktionsfaser skulle udtages sædvanlige forsikringer af bygherren, der skal afstemmes med entreprenørens forsikringsdækning og den aftale opgave- og risikofordeling. 5. Vurdering af vindmølleprojekter budgetter og forudsætninger Vindmølleprojekter er forholdsvis komplekse investeringer, idet der er tale om investering i et driftsaktiv. Vindmøllens værdi reduceres i driftsperioden, hvorfor det er afgørende, at vindmøllen i form af driften indtjener tilstrækkeligt til at dække servicering af finansieringen (renter og afdrag) og de løbende driftsomkostninger samt giver investor et fornuftigt afkast af den investerede kapital. Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 53

7 Et investeringsbudget for et vindmølleprojekt bygger på en række forudsætninger, og det gælder både i forhold til indtægterne og omkostningerne. De væsentligste risici ved et vindmølleprojekt er knyttet til de i budgettet anførte forudsætninger, hvorfor det er afgørende, at man som investor sikrer, at disse forudsætninger og forventninger er realistiske og samtidig tilstræber at afdække og minimere risikoen ved at én eller flere af forudsætningerne svigter. En gennemgang af de budgetmæssige forudsætninger er således central, da blot få justeringer i forudsætningerne kan få stor indflydelse på det samlede resultat af investeringen. Artiklen omfatter primært investering i vindmøller gennem anpartsprojekter. I disse foreligger der budgetter udarbejdet af sælger/udbyder, som kan danne udgangspunkt for den budgetmæssige gennemgang. Det er essentielt, at der foreligger følgende: Resultatbudget Balancebudget Likviditetsbudget Beskrivelse af de budgetmæssige forudsætninger Resultatbudgettet bør omfatte hele møllens levetid og alle tænkelige indtægter og udgifter i denne periode. Oftest er de foreliggende budgetter udarbejdet på overordnet niveau, hvorfor det kan være nødvendigt at få udleveret yderligere specifikationer til brug for analyse af indholdet grundlaget for de forskellige resultatposter. Indledningsvist bør investor sikre sig, at der foreligger en revisorerklæring på det foreliggende budget, idet denne sikrer, at der har været en ekstern gennemgang af budgettet. Dernæst bør der laves en nøje gennemgang af de indeholdte resultatposter, herunder en vurdering af hvorvidt de indeholdte poster er realistiske og tilstrækkeligt dækkende. En investering i en vindmølle skal ses over en lang årrække, hvorfor budgettet for en stor del af vindmøllens levetid er forbundet med en vis usikkerhed. Det endelige afkast kan først gøres op, når projektet er afsluttet, og møllen er taget ned igen eller solgt. Som følge af denne usikkerhed bør de foreliggende budgetter suppleres med en følsomhedsanalyse. Følsomhedsanalysen bør laves på baggrund af ændringer i de forhold og forudsætninger, der har størst indflydelse på det samlede afkast af investeringen: Vindforholdene på møllens placering, afregningsprisen for el, driftsudgifter herunder især vedligeholdelsesomkostninger, møllens samlede anskaffelsessum inklusiv etableringsomkostninger m.v., møllens levetid, finansieringsvilkår og skattemæssige forhold. 5.1 Forudsætninger og risici på indtægtssiden Som anført ovenfor har produktionsindtægterne afgørende betydning for økonomien i møllen. Der skal derfor være særligt fokus på dette område i budgetgennemgangen. Produktionsindtægterne afhænger dels af vindproduktionen og dels af afregningen for produceret el. Vindproduktionen er afhængig af vindforholdene på vindmøllens placering samt af møllens effektivitet. Den budgetterede produktion af el tager oftest udgangspunkt i en eller flere vindberegninger fratrukket en usikkerhedsmargin. Der findes forskellige vindberegninger der alt afhængig af typen kan variere i usikkerhed jo højere Pfaktor (sandsynlighed) vindberegningen har, jo større sikkerhed er der i beregningen. Det er derfor vigtigt ved sammenligning af budgetter at sikre, at disse er baseret på den samme P-faktor. Ofte ses at P50 anvendes til at beskrive projekter. En investor bør dog samtidig få opstillet scenarier med f.eks. P75-P81. Ligeledes skal en investor, der selv vil forestå projektfinansieringen, sikre sig, at den finansierende banks krav til P-faktor overholdes. På baggrund af vindberegningerne kan den forventede normale produktion beregnes ved et vindindeks på 100. Vinden varierer fra år til år. Erfaringsmæssigt er variationen på op til +/- 10 % i forhold til gennemsnittet. Erfaringer tyder dog på at, disse forskelle vil udjævnes over en 20-årig periode som oftest er den budgetterede levetid for en mølle. Der vil derfor komme udsving i forhold til det budgetterede. For at sikre at de foreliggende beregninger af møllens forventede produktion er så præcise som muligt er det vigtigt, at de foreliggende beregninger tager udgangspunkt i anerkendte vindberegningsmetoder/studier. Såfremt det er muligt, bør der laves en sammenligning til andre møller i området for på den måde at få en indikation af sikkerheden for møllens effektivitet i forhold til det budgetterede. I enkelte tilfælde er der også tale om investering i eksisterende møller, hvor der ligger en vis historik der kan bruges om udgangspunkt. Eksperter inden for beregning af produktionsestimater tilkendegiver ofte, at beregningerne over projektets levetid kommer tæt på de endelige realiserede produktionstal forudsat, at der ikke er problemer med vindmøllen. Usikkerheden ved vindberegningerne er ofte omkring 7-11 %. Derfor kan investor beregne et forholdsvis sikkert worst case scenario med en følsomhedsanalyse på 10 %, og vurdere betydningen af vindens usikkerhed for det budgetterede afkast. Det skal påpeges, at der ved tyske vindprojekter er lidt større usikkerhed forbundet med beregning af produktionsestimaterne, hvorfor vinden er en større risiko ved tyske projekter end ved danske projekter. De tyske vindberegninger har historisk set vist sig noget optimistiske, og der bør kraftigt overvejes at indhente kontrolberegninger. Sammenfattende kan det konkluderes, at vindforholdene er en meget afgørende faktor, der kan variere, men med verificerende vindberegninger fra eksperter kan investor indsætte et konservativt produktionsestimat i investeringsbudgettet, som med stor sandsynlighed realiseres over projektets levetid. Vælges et konservativt produktionsestimat vil vindforholdene samtidig udgøre en potentiel upside på indtægtssiden. Ud over produktionen af el er afregningsprisen herfor også afgørende for indtægterne. I Danmark er der forskellige regler for afregning af el. Hvilke regler der finder anvendelse afhænger af møllens opførelsesår. De møller, der udbydes via K/S-projekter, er primært beliggende 54 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

8 I forbindelse med gennemgangen af budgettet bør investor derudover sikre sig, at driftsudgifterne omfatter de sædvanlige poster samt, at der er afsat tilstrækkeligt til disse. Denne artikel vil ikke omfatte en fuldstændig gennemgang heraf, men alene fokusere på de væsentligste poster. i Tyskland. Dette skyldes primært at afregningspriserne i Tyskland er mere gunstige som følge af, at Tyskland har vedtaget en lov, Erneruerbare Energien Gesetz (EEG) med to hovedformål: 1) fremme udviklingen af bl.a. vindmølleprojekter ved attraktive og langtidssikrede afregningspriser. 2) sikre elnettets stabilitet og videreudvikling. Fordelen ved den omtalte lov, er at investorerne er sikret faste afregningspriser i op til 20 år, hvilket ofte er projektets samlede levetid. Dermed er usikkerheden omkring afregningsprisen for den producerede el meget begrænset. Afregningsprisen i aftalen afhænger af opførselsåret. Investor bør være opmærksom på driftsbudgetter, der går ud over den periode, hvor møllen måtte opnå et lovbestemt vederlag. Såfremt markedsprisen overstiger den anførte pris, er det med en måneds varsel muligt for vindmølleejerne at gå ud af aftalen med elselskabet og sælge den producerede el til markedspris. I det tilfælde at markedsprisen igen skulle falde er det muligt at skifte tilbage til den oprindelige fastprisaftale. Med baggrund i EEG, er der muligt at opnå et tillæg på afregningsprisen på EUR 0,005 pr. kwh, som udbetales i 20 år. Dette tillæg benævnes SDL-bonus og gives på betingelse af, at møllen opgraderes til en vis teknisk standard, der skal certificeres. Investor skal derfor være opmærksom på om der er taget hensyn hertil i budgetterne. Endelig er det vigtigt at vurdere, hvordan der i budgetterne er taget hensyn til rådighed og nettab. Der henvises til omtale tidligere i artiklen. 5.2 Forudsætninger og risici på omkostningssiden Følgende faktorer er afgørende for de løbende omkostningerne ved et vindmølleprojekt: Finansiering og renteniveau Service, vedligeholdelse og reparationer Jordleje, forsikring og administration Ved projektfinansiering af et vindmølleprojekt udgør renteomkostningerne én betydelig del af omkostningerne i driftsperioden. Renteomkostninger er ofte forbundet med stor usikkerhed, da projekterne ofte finansieres med variable renter. I det aktuelle marked finansieres solide vindmølleprojekter med en variabel rente på 4,5-6 %, men der er store udsving over tid. Den mest oplagte mulighed for at beskytte sig som investor mod variable og stigende renteomkostninger er, (mod betaling) at indgå en fastforrentet finansieringsaftale med banken. Idet en række projekter relateret til Tyskland ofte vil have en projektfinansiering baseret på kfw-ordningen, vil der ofte ses 10-årige, fastforrentede lån. Disse lån udbetales til kurs 98, og investor skal derfor være opmærksom på, at kurstabet er indregnet i de årlige omkostninger. Kfw-lånet er uden personlig hæftelse, og den långivende bank har således udelukkende pant i vindmøllen. Niveauet for lånestørrelsen forhandles individuelt, men svarer sædvanligvis til et niveau omkring 65-80% af investeringen. Det er vigtigt, at investor gør sig renterisikoen klar, ligesom investor naturligvis må være opmærksom herpå ved sammenligning af flere projekter. I forbindelse med gennemgangen af budgettet bør investor derudover sikre sig, at driftsudgifterne omfatter de sædvanlige poster samt, at der er afsat tilstrækkeligt til disse. Denne artikel vil ikke omfatte en fuldstændig gennemgang heraf, men alene fokusere på de væsentligste poster. Såfremt driftsudgifterne ikke er tilstrækkeligt specificerede, kan det være nødvendigt at rekvirere yderligere specifikationer for at kunne lave en tilstrækkelig gennemgang heraf. Ved gennemgangen af forskellige projekter kan det konstateres, at der kan være store udsving i driftsudgifternes størrelse. Omkostningsprocenten (omkostninger i alt i forhold til produktionsindtægter) varierer i gennemgangen fra 18 % til 21 %. Det vil dog være unuanceret alene at anvende dette nøgletal ved en vurdering af et specifikt projekt. Derfor bør det alene inddrages i en samlet vurdering af projektet. Et andet relevant nøgletal ved gennemgangen af driftsudgifter er omkostninger pr. kwh. Omkostninger til service- og vedligeholdelse er ligeledes en meget væsentlig omkostning i driftsperioden af et vindmølleprojekt. Afhængig af mølletype kan disse omkostninger variere betydeligt, da eksempelvis udskiftning af en gearkasse har en mærkbar indvirkning på omkostningen pr. produceret kwh. Det er en mulighed, at der i tilknytning til vindmøllekøbet indgås en længerevarende fuldserviceaftale med vindmølleproducenten, hvor producenten til en fast pris dækker alle omkostninger til service, vedligeholdelse og reparationer. I den sidste del af vindmølleprojektets levetid, hvor der ikke er fuldserviceaftaler, er det vigtigt, at der fortsat hensættes tilstrækkelige beløb i investeringsbudgettet til service og vedligeholdelse. Omkostningerne til service, vedligeholdelse og reparationer udgør som nævnt en væsentlig driftsomkostning, men risikoen for store udsving i omkostningsniveauet kan i en stor del af projektets levetid elimineres ved at indgå længerevarende fuldserviceaftaler. I forhold til en potentiel investering tilrådes det, at udgiftsposten med vedligeholdelsesomkostninger undersøges nærmere. Oftest er der afsat beløb til indgåelse af serviceaftaler med leverandøren af møllen. Indholdet af den konkrete serviceaftale varierer fra leverandør til leverandør og indeholder ofte også en garantiordning. Særligt bør det klarlægges, om aftalen indbefatter, at leverandøren bær risikoen for udskiftning af møllens hovedkomponenter. På budgetstadiet bør investor sikre sig, at der foreligger et tilbud fra leverandøren der er i overensstemmelse med budgettet ligesom det anbefales, at der foretages en juridisk gennemgang af aftalen. Jo længere periode der kan opnås, jo større sikkerhed er der for, at budgettet holder. Er der ikke indhentet tilbud på en serviceaftale, kan den afsatte udgift vurderes i forhold til sammenlignelige møller. Af andre møllespecifikke udgifter kan nævnes jordleje, forsikring og Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 55

9 udgifter til nedtagning og genopretning. Vedrørende jordleje skal det undersøges, hvor lang lejekontrakt der foreligger, samt hvorvidt der er mulighed for forlængelse såfremt møllens levetid overstiger det forudsatte. Endelig bør der undersøges om der er eventuelle reguleringsklausuler i lejeaftalen der kan påvirke resultatet. Vedrørende forsikringer bør det undersøges, hvad disse omfatter jf. tidligere herom i artiklen. I forbindelse med projektets ophør, vil investor som alt overvejende hovedregel være forpligtet til at bekoste nedtagning af møllen og eventuel retablering af området. Disse omkostninger bør medtages i budgettet, men ses ofte angivet svarende til møllens scrap-værdi. Et andet særligt forhold ved K/S-projekter er administrationsaftaler. De fleste udbydere tilbyder/kræver at administrere møllens drift. Administrationen omfatter typisk management af møllen, bogføring, korrespondance med bank, revisor og advokat for det pågældende projekt samt udarbejdelse af skattemæssige specifikationer m.v. Da der kan være stor forskel på honorarerne herfor er det vigtigt at gennemgå de underliggende aftaler herfor samt muligheden for at træde ud af disse aftaler. Undertiden ses, at f.eks. omkostninger til jordleje, service og/eller administration afregnes som en procentdel af det årlige elsalg. Herved opnås såvel et øget incitament hos samarbejdspartnere som reduktion af projektets risikoprofil. Afslutningsvis bør investor ved sin gennemgang undersøge hvorvidt der er taget højde for inflation i resultatbudgettet. Da der er tale om en lang budgetperiode kan manglende iagttagelse af inflationens indvirkning på resultaterne give et forkert billede af den samlede investering. Ovenstående er alene udvalgte budgetposter. Der bør selvfølgelig ske en gennemgang af samtlige poster i resultatbudgettet ved vurderingen af investeringen ligesom resultatbudgettet skal ses i sammenhæng med balancebudget og likviditetsbudget. 5.3 Balancebudget På aktivsiden vil balancebudgettet alene indeholde projektets anskaffelsessum samt eventuelle periodeafgrænsningsposter og likvider. Normalt vil anskaffelsessummen for møllen ud over selve møllen indeholde en lang række forskellige udgifter til eksempelvis fundament, tilslutning til el-net, infrastruktur samt evt. honorar til rådgivere. En af fordelene ved at købe et nøglefærdigt projekt gennem en udbyder af K/S'et er, at udbyderen har sørget for de fleste af disse og opgørelse/ budgettering af anskaffelsessummen er derfor meget simpel ved investering i disse projekter. Den budgetmæssige opgave er herefter at tage stilling til den fastsatte levetid for møllen. Typisk fastsættes levetiden til 20 år enkelte projekter har dog en levetid på op til 25 år. Levetiden for en mølle kan selvfølgelig variere mellem de forskellige typer og leverandører. Det anbefales at inddrage teknisk ekspertise til at yde rådgivning omkring det tekniske i projektet. Dermed kan de indlagte forudsætninger der bygger på de tekniske forhold verificeres. I forhold til den samlede anskaffelsessum er udgiften til en overordnet teknisk due diligence minimal. Når den samlede anskaffelsessum kendes, kan anlægsprisen pr. Kwh beregnes. Dette nøgletal kan bruges ved sammenligning med andre projekter. Som anført kan der være betydelige udsving heri. Dette betyder også, at dette nøgletal ikke kan anvendes uden at inddrage konklusionerne fra gennemgangen af resultatbudgettet samt de øvrige forhold nævnt i nærværende artikel. Erfaringsmæssigt kan der være store forskelle på anskaffelsessummen for vindmøller af samme type og årgang. Grundene hertil skal findes i forskellene i møllernes evne til at producere el afhængig af deres konkrete placering. Derfor kan det udledes, at der ved investering i en mølle købes adgang til et cash flow, hvis størrelse har indflydelse på møllens pris. Som følge heraf er der ikke de store udsving i afkastet på investeringer i møller udbudt gennem K/S-projekter. Investor skal være opmærksom på, at en række udbydere angiver afkastprocenter uden hensyntagen til afskrivning på møllen, hvor der blot fokuseres på det årlige resultat før afskrivninger i forhold til investeringen. En sådan beregning må ikke anvendes som sammenligningsgrundlag i forhold til eksempelvis investeringer i værdipapirer, idet aktivet ved investering i en vindmølle må forventes at være nedslidt efter års levetid, og afkastberegningen skal derfor tage hensyn til afskrivninger. På passivsiden vil der i budgettet være anlægslån og egenkapital, der består af investorindskud. Investorindskuddet varierer lidt, men ligger typisk omkring %. Udbyderne af projekterne har sørget for at indhente finansieringstilbud fra de pengeinstitutter som de samarbejder med. Alt afhængig af det enkelte projekt varierer løbetiden på finansieringen fra år. Der er ligeledes som nævnt forskel på, hvorvidt de medtagne lån har fast eller variabel rente eller en kombination heraf. Det er op til investor at vurdere, hvorvidt de medtagne lån er attraktive, eller om investor selv kan fremskaffe en mere attraktiv finansiering alternativt bidrage med en større egenfinansiering. Hvorvidt dette er muligt afhænger af hvor stor en investering, der er tale om nogle investorer køber alene en 10 % andel mens andre er interesserede i det samlede projekt. 5.4 Likviditetsbudget På baggrund af resultatbudgettet og balancebudgettet udarbejdes der også likviditetsbudget. Likviditetsbudgettet omfatter det likviditetsmæssige flow fra vindmøllens drift samt betalinger på lån m.v. Herudover er der indregnet 56 Nye anbefalinger for god selskabsledelse

10 Som nævnt flere steder i artiklen vil flere af de risici, der er forbundet med møllens drift udligne sig over møllens levetid. Problemstillingen er dog væsentlig anderledes ved likviditetsbudgettet, idet der her er tale om et øjebliksbillede. indbetalinger fra/til investorerne. Udbetalingerne til investorerne dækker deres betaling af skat hidrørende fra vindmøllens drift. Disse likviditetsbudgetter er som oftest udarbejdet ud fra en forudsætning om, at investor anvender virksomhedsskatteordningen. Er dette ikke tilfældet, vil det kræve tilpasninger for den enkelte til vurdering af projektet. Som nævnt flere steder i artiklen vil flere af de risici, der er forbundet med møllens drift udligne sig over møllens levetid. Problemstillingen er dog væsentlig anderledes ved likviditetsbudgettet, idet der her er tale om et øjebliksbillede. Det er således vigtigt at sikre en tilstrækkelig likviditetsramme igennem hele møllens levetid. Skulle der eksempelvis være et par år med lave vindtal i løbet af møllens levetid er der risiko for, at møllen/projektet kan opleve likviditetsmæssige problemer og det derfor kan blive nødvendigt med yderligere investorindskud. Derfor vil det være fornuftigt at sikre en vis form for luft i likviditetsbudgettet. 6. Skattemæssige problemstillinger 6.1 Skattemæssig behandling af vindmøller Investorerne i et vindmølleprojekt skal som udgangspunkt anvende skattelovgivningens almindelige regler ved opgørelsen af indkomsten fra vindmølledriften. Der findes dog en række særregler som kun omtales kort i denne artikel. Således har fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele adgang til at anvende en særlig ordning, hvor alene 60 %. af bruttoindkomsten indregnes i den skattepligtige indkomst. Vindmølleejeren vil i den situation ikke have mulighed for at fratrække driftsomkostningerne ved mølledriften og herunder heller ikke kunne foretage skattemæssige afskrivninger på møllen. Denne ordning vil typisk ikke være relevant for investorer som omhandlet i denne artikel. Hvis antallet af ejere af møllen overstiger 10, vil der for fysiske personer være særlige skattemæssige regler, der heller ikke beskrives nærmere i nærværende artikel. Udgangspunktet er således, at vindmølleaktiviteten anses som almindelig erhvervsmæssig virksomhed. For personer, der ikke i øvrigt driver erhvervsmæssig virksomhed, vil der være valgfrihed vedrørende anvendelse af virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen eller personskattelovens almindelige regler. Valget træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen. For personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed ud over vindmølleaktiviteten, er det et krav, at vindmølleaktiviteten behandles efter samme beskatningsform. For alle investorer gælder, at de bør søge konkret skattemæssig rådgivning omkring den skattemæssige behandling. Valg af beskatningsform vil indgå som en naturlig del af denne rådgivning. Hvis investeringen foretages via et kommanditselskab, der blandt andet er kendetegnet ved at investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud, vil der være særlige regler vedrørende fradrag af skattemæssigt underskud vedrørende virksomheden. Kommanditisten skal opgøre en særlig fradragskonto og underskud kan alene fratrækkes i det omfang fradragskontoen ikke er negativ. Reglerne for opgørelse af fradragskontoen falder uden for denne artikels formål og beskrives ikke nærmere. Den skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt efter skattelovgivningens almindelige regler. Da møllerne er placeret i udlandet vil der opstå en dobbeltbeskatningsproblematik, idet såvel Danmark som det land møllen er placeret i, vil beskatte indkomsten. Investor skal derfor være opmærksom på de administrative byrder dette medfører Særligt vedrørende afskrivninger Ved investeringen i en vindmølleandel skal den samlede anskaffelsessum for andelen fordeles på de aktiver mv. der indgår i andelen. Den del af anskaffelsessummen, der vedrører selve vindmøllen inklusiv fundament, elinstallationer, elledninger og transformatorstationer m.v. kan afskrives efter reglerne for afskrivning på driftsmidler med indtil 25 % saldoafskrivning. Afskrivningen kan påbegyndes på det tidspunkt, hvor vindmøllen er leveret, tilsluttet et forsyningsselskab og i stand til at fungere efter deres formål. Der har imidlertid vist sig en særlig problemstilling ved investering i færdige projekter, der udbydes af diverse projektudbydere. Det er ikke usædvanligt, at projektudbyderen beregner sig et honorar vedrørende selve projektets udvikling og etablering. Honoraret kan f.eks. vedrøre honorar for at finde egnede lokaliteter, etablering af selskab, rådgivning omkring diverse støtteordninger samt ikke mindst projektudbyderens avance. Det har tidligere været holdningen hos projektudbyderne, at et sådant honorar kunne sidestilles med et mæglerhonorar ved køb af fast ejendom og dermed kunne indgå i anskaffelsessummen for aktivet og dermed også indgå i afskrivningsgrundlaget. Højesteret har i 2008 og 2009 haft mulighed for at tage stilling til denne problemstilling i forbindelse med investering i ejendomsprojekter, men der er i denne sammenhæng reelt ingen forskel på investering i ejendomsprojekter og investering i vindmølleandele. I dommen SKM HR var situationen den, at en projektudbyder etablerede et K/S, der skulle erhverve og ombygge en ejendom i København. I forbindelse med etableringen betalte K/S et et rådgivningshonorar på kr til projektudbyderen, der skulle vedrøre omfattende undersøgelse af markedsforholdene i området, afholdelse af honorar til revisor samt afholdelse af honorar til advokat. For landsretten havde skatteyder nedlagt påstand om, at hans andel af honoraret var fradragsberettiget efter den dagældende ligningslovs 8 I og 8 J. Subsidiært nedlagde han påstand om, at hans andel af honoraret kunne tillægges afskrivningsgrundlaget for ejendommen. Landsretten nåede frem til, at honoraret ikke var fradragsberettiget efter ligningslovens 8 I, da markedsundersøgelserne ikke var bestilt af K/S et, men indgik som en del af grundlaget for det udarbejdede prospekt vedrørende ejendomsprojektet. Der var heller ikke fradrag Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 57

11 SKAT har udsendt et styresignal (SKM SKAT) vedrørende opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter. Styresignalet konkluderer ikke overraskende, at alene udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, kan tillægges afskrivningsgrundlaget. efter ligningslovens 8 J, da det ikke var dokumenteret, at der var afholdt udgifter til revisor. Endelig fastslog landsretten, at der efter fast ligningsmæssig praksis alene kan medregnes sædvanlige handelsomkostninger til den afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Det omhandlede honorar havde imidlertid ikke en sådan tilknytning til selve ejendomsoverdragelsen, at dette kunne medregnes til anskaffelsessummen. For Højesteret blev der alene nedlagt påstand om fradrag efter ligningsloven, henholdsvis 8 I og 8 J. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og begrundede dommen med, at beløbet på kr , som er opkrævet hos K/S et ligesom beløbet på kr. 6,8 mio. for byggeteknisk gennemgang af projektet mv. har karakter af honorar til projektudbyderen i dennes egenskab af projektudvikler og -udbyder. Uanset Højesteret ikke havde anledning til at udtale sig om afskrivningsgrundlaget, må præmisserne i dommen føre til, at skatteyder heller ikke ville have fået medhold i en påstand om, at honoraret kunne indgå i beregningen af afskrivningsgrundlaget. I Højesterets dom SKM HR fik Højesteret mulighed for konkret at tage stilling til opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. I denne sag var der afholdt et udgift til projektudbyderen på i alt Honoraret vedrørte stempelomkostninger vedr. Contract of transfer, omkostninger til Land Registry, solicitor, chartered surveyor, prospektudarbejdelse og formidlingshonorar m.v. Allerede i landsretten fik skatteyder medhold i, at kunne anses for udgifter, der utvivlsomt er knyttet til selve handlen med ejendommen og derfor kunne indgå i ejendommens anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Det var i den forbindelse uden betydning at udgifterne var afholdt som refusion af et af tredjemand på vegne kommanditselskabet udlagt beløb. Af det resterende honorar blev henført til formidling af ejendommen, fremskaffelse af finansiering og prospektudarbejdelse, mens ca vedrørte prioriteringsomkostninger. Højesteret fandt, at honoraret vedrørte den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet. Der var således tale om en udgift, som ikke kunne henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet, men som angik etablering af erhvervsvirksomheden K/S K. Udgiften kunne dermed ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Dommen SKM HR vedrørte en tilsvarende situation, men med den tilføjelse, at skatteyder også procederede på, at han havde købt brugte anparter og derfor alene købt ét aktiv, nemlig den faste ejendom. Skatteyder havde derfor ikke afholdt udgifter til etablering mv. af K/S et. Højesteret fandt imidlertid, at investorerne i overensstemmelse med beskrivelsen i prospektet havde købt sig ind i en erhvervsvirksomhed med tilbagevirkende kraft ved at erhverve ejendommen til den pris, som udbyder havde anskaffet den til, og ved at påtage sig at betale udgifterne ved dette købs berigtigelse og gennemførelse samt omkostninger og honorarer, som havde karakter af vederlag til udbyder for investeringsprojektets udvikling og udbud. Under de foreliggende omstændigheder var det således uden betydning, om kommanditselskabets køb af ejendommen er sket før eller efter investorernes anpartstegning. Honorar til udbyderen kunne derfor ikke indgå i afskrivningsgrundlaget for ejendommen. SKAT har på baggrund af blandt andet dommene SKM HR og SKM HR udsendt et styresignal (SKM SKAT) vedrørende opgørelse af afskrivningsgrundlaget for investorer i anpartsprojekter. Styresignalet konkluderer ikke overraskende, at alene udgifter, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede aktiver, kan tillægges afskrivningsgrundlaget. Derimod kan udgifter, der er afholdt til etablering af virksomheden, hverken fratrækkes i den skattepligtige indkomst eller indgå i afskrivningsgrundlaget. Hvis projektudbyderen har foretaget egentlige udlæg for investorerne og derefter søgt refusion for disse udlæg hos investorerne, kan disse udgifter dog indgå i afskrivningsgrundlaget på samme måde, som hvis investorerne selv havde betalt de pågældende udgifter direkte. Der kan f.eks. være tale om udgifter til tinglysning og stempel af skøde eller til teknisk bistand i forbindelse med gennemgang af ejendommen, samt advokatsalær og ejendomsmæglersalær i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen. I de tilfælde, hvor investor først indtræder i projektet efter aktivet er anskaffet og virksomheden er etableret, kan der argumenteres for, at investor alene køber aktivet og ikke betaler for den forudgående etablering af virksomheden. Det vil normalt af aftalen mellem parterne fremgå, hvorledes købesummen skal fordeles, og ved aftaler mellem uafhængige parter vil SKAT som hovedregel lægge parternes aftale til grund for fordelingen af købesummen/salgssummen. I de tilfælde, hvor handlen sker mellem projektudvikleren og investor vil der måske nok være tale om uafhængige parter, men parterne vil måske ikke have modstående interesser i relation til den konkrete problemstilling. For projektudvikleren vil hele salgssummen være skattepligtig uanset benævnelsen, mens det for investor kan have afgørende betydning, hvorledes købesummen er fordelt. Det er ikke overraskende, at SKAT vil have en interesse i at vurdere, om der i overdragelsen er sket en omkvalificering af honoraret for projektudvikling og etablering til en merpris for aktivet. Hvis dette er tilfældet vil SKAT have mulighed for at ændre fordelingen af salgssummen således at fordelingen bliver i overensstemmelse med de reelle forhold. I styresignalet går SKAT imidlertid et skridt videre. Det er SKATs opfattelse, at der også ved efterfølgende overdragelser mellem uafhængige investorer er grundlag for at vurdere, om fordelingen af salgssummen er korrekt. Det er SKATs opfattelse, at hvis en del af salgssummen kan henføres til en betaling for at indtræde i f.eks. en igangværende, veltilrettelagt ejendomsudlejningsvirksomhed, vil der være tale om en etableringsudgift, der ikke kan indgå i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. SKAT erkender dog, at det ikke kan afvises, 58 Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv

12 at der i hvert fald i visse grænsetilfælde kan opstå vanskeligheder med fordelingen af betalingen på købesummen på ejendommen og på værdien af adgangen til deltagelse i en igangværende erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejendom. Det kan måske tilføjes, at det efter forfatternes opfattelse må være hovedreglen, at det vil være nærmest umuligt for SKAT at vurdere værdien af at indtræde i en igangværende, veltilrettelagt ejendomsudlejningsvirksomhed i forhold til værdien af det pågældende aktiv. SKAT synes også at overse, at parterne i denne situation vil have reelt modstridende interesser. Køberens forøgede afskrivningsgrundlag modsvares direkte af sælgers forøgede avance, idet det naturligvis må lægges til grund, at SKAT vil anerkende, at en eventuel betaling for at indtræde i en igangværende, veltilrettelagt ejendomsudlejningsvirksomhed ellers ville være skattefri for overdrageren. Det vil derfor være vanskeligt at forestille sig, at styresignalet på dette område vil få nogen praktisk betydning. 7. Afsluttende bemærkninger om investering i vindmølleprojekter på forskellige stadier Vil man som investor gerne forbedre mulighederne for at opnå et højere afkast på et vindmølleprojekt, er man ofte nødsaget til at investere i et projekt under udviklings- og planlægningsfasen, idet prisen på et vindmølleprojekt stiger i takt med at tilladelserne udstedes, samt konstruktionen gennemføres. Ved at investere i et vindmølleprojekts første fase risikerer man samtidig, at projektet ikke gennemføres, og investeringen er tabt. Alternativt er det muligt, at begrænse investeringsrisikoen betydeligt ved at investere i et vindmølleprojekt under drift. Hermed elimineres og begrænses en række af de forskellige risici ved et vindmølleprojekt, herunder udviklingsfasen, konstruktionsfasen, større sikkerhed om vindforhold og større sikkerhed om vindmøllens performance. Investor bør gøre sig klart, hvilke risici, der er i de forskellige stadier, samt hvordan disse risici kan påvirke et projekts økonomi for derved at kunne tilvejebringe beslutningsgrundlag og/eller et relevant sammenligningsgrundlag. Hvordan vedligeholdes faglige standarder? Medlemssekretariat c/o statsautoriseret revisor Jørgen Steen Member of Kreston International - A global association of independent accountants Køb af vindmøller i udlandet fra et investorperspektiv 59