ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. Noget nyt spirer frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2012-13. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C. Noget nyt spirer frem"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT Noget nyt spirer frem Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C

2 Indholdsfortegnelse Forord s Historisk overblik over Psykologordningen s Beskrivelse af psykologordningen s Psykologernes erfaringsgrundlag og efteruddannelse s Statistik og bemærkninger hertil s Overblik over de forskellige problemfelter s Eksterne samarbejdspartnere s Psykologordningens strategi: status og fremtid s.23 Bilag A: Økonomi s.32 Bilag B: Årsplan & Årshjul for skoleåret 2013/14 s.33 Bilag C: Henvisningsskema s.34 Bilag D: Oversigt over vejledere og skoler s.35 Bilag E: Sygesikringstilskud til privatpraktiserende psykolog s.36 1

3 Forord Til trods for at ungdomsårgangene i disse år bliver mindre, fortsætter den store søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser, ikke mindst i Region Syddanmark. Dette stiller De Fynske Gymnasier og HF over for en krævende faglig, men også psykosocial udfordring, idet der med en betydelig udvidet ansøgerskare også følger stadig flere sårbare unge belastet af komplekse psykosociale problemstillinger og deraf følgende behov for særlig støtte undervejs i deres ungdomsuddannelse. Siden opstarten af Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF i 1992 har der alene pga. skolernes voksende elevindtag ikke overraskende også været en kontinuerlig stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen. De første mange år lå henvisningsmængden på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport var antallet af henvisninger steget til det dobbelte, og de sidste 5 år er det samlede antal henvisninger steget med ca. 50%, idet der i skoleåret har været i alt 305 henvisninger. Som uddybet i denne Årsrapports kap. 7 Psykologordningens strategi: status og fremtid stod det derfor også i løbet af forrige skoleår klart, at Psykologordningen var nødt til at formulere og påbegynde implementeringen af en fremadrettet strategi med fokus på at opnå en mere effektiv udnyttelse af Psykologordningens eksisterende ressourcer til gavn for både elever, vejledere og skoler. Strategiens sigte er at optimere udnyttelsen af de eksisterende ressourcer i Psykologordningen ved bevidst at stile mod en ligeværdig 50:50- fordeling heraf til de to hovedopgaver; elevkontakt og vejlederopkvalificering. Dette for via lettilgængelig sparring, supervision og undervisning kontinuerligt at kvalificere vejlederne til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. En kontakt som fordrer skærpet professionel evne til at observere, vurdere, håndtere og prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andet steds. Takket være et konstruktivt samarbejde med følgegruppe, rektorkreds og ikke mindst vejledere er Psykologordningens nye strategi allerede her i skoleåret lykkedes over al forventning, og det samlede pres på Psykologordningens ressourcer er reduceret betydeligt på trods af et stort set uforandret antal elevhenvisninger. Kan denne udvikling fastholdes og endog forstærkes fremadrettet, vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne varetage en tilsvarende mængde elevkontakter samtidig med, at der vil kunne videreudvikles på Psykologordningens opkvalificeringstilbud m.m.. Tak for i år. Vi glæder os til samarbejdet i det nye skoleår! Gunhild Warming, sekretær José Jaspers, psykolog Tina Malchow-Møller, psykolog 2

4 1. Historisk overblik over Psykologordningen Inspireret af erfaringerne fra det tidligere Viborg Amt, hvor man allerede i 1987 oprettede en halvtids psykologstilling til betjening af amtets seks gymnasier, afholdt man i 1991 en temadag på Odense Katedralskole om emnet: Psykologisk rådgivning af gymnasium og HF elever. Konklusionen på temadagen blev, at der var bred opbakning til etablering af en fælles Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. I efteråret 1991 blev en fuldtidsstilling som psykolog derfor oprettet som led i et 2-årigt forsøg med Psykologordning ved De Fynske Gymnasier og HF. Til støtte for udformningen og udviklingen af Psykologordningen blev der nedsat en følgegruppe bestående af vejleder Annelise Frederiksen, Odense Katedralskole, vejleder Hans Nissen, Middelfart Gymnasium og rektor Lene Pind, Tornbjerg Gymnasium. Psykologordningens primære formål var dels at hindre egnede elever i at droppe ud af deres ungdomsuddannelse og dels at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen. Stillingen blev besat 1. april 1992, da cand.psych. Lene Iversen blev ansat i stillingen som psykolog ved De Fynske Gymnasier og HF, hvor arbejdsopgaverne blev at: tilbyde konsulent- og supervisionsbistand til vejlederne vedr. elever rådgive om henvisning til andre relevante støtte- og behandlingstilbud tilbyde korterevarende samtaleforløb til elever med problemer eller i krise undervise og arrangere kurser for vejledere, uddannelsesledere og rektorer Efter en evaluering af Psykologordningen besluttede amtsrådet den 6. december 1993 at gøre ordningen permanent med virkning fra 1. januar Organisatorisk blev Psykologordningen herefter placeret i Amtets Kultur- og Specialundervisningsafdeling (Amtets PPR) og finansieret via gymnasiernes vikarmidler. Følgegruppen mødtes fortsat to gange årligt med den hensigt at fungere som sparringspartner for gymnasiepsykologen og dermed bidrage til ordningens fortsatte udvikling i overensstemmelse med intentionerne. Det primære formål med psykologordningen var fortsat dels at mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse i form af rådgivning, supervision og undervisning. I august 1998 blev psykologordningen opnormeret med 15 timer ugentlig, hvorefter cand. psych. Bette Andersen blev ansat i en fuldtidsstilling, mens Lene Iversen fortsatte i en deltidsstilling på 15 timer, indtil hun i forbindelse med amternes nedlæggelse ved udgangen af 2006 forlod Psykologordningen. Deltidsstillingen på 15 timer var herefter ledig en periode, ind til cand.psych. José Jaspers den 1. oktober 2007 blev ansat med 18½ time pr. uge frem til 1. august 2008, hvor hendes stilling blev opnormeret til fuld tid som daglig leder af Psykologordningen, mens Bette Andersen blev deltidsansat med 15 timer ugentlig. I årene herefter blev det imidlertid pga. det stigende antal elevhenvisninger stadig tydeligere, at der var behov for to fuldtidsansatte psykologer til at varetage opgaverne i Psykologordningen, og da Bette Andersen ikke ønskede en opnormering, valgte man i slutningen af 2010 at slå stillingen op. Den 1. marts 2011 blev cand.psych. Tina Malchow- Møller ansat i ordningen. Med det stigende antal elevhenvisninger voksede også det administrative arbejde og sekretær Gunhild Warming blev derfor i foråret 2009 tilknyttet Psykologordningen. 3

5 Efter Amternes nedlæggelse blev Psykologordningen på Fyn forankret ved Odense Katedralskole, og pr. 1. september 2007 blev der etableret et midlertidigt kontor på Odense Katedralskole, før ordningen pr. 1. maj 2009 flyttede ind i sine nuværende lokaler i Sct. Knud Gymnasiums tidligere rektorbolig på Læssøegade 152,1. 4

6 2. Beskrivelse af psykologordningen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og HF har eksisteret siden 1992 og er i dag fast forankret hos Odense Katedralskole, der har bilaterale kontrakter med de 11 andre fynske gymnasier og Fyns HF omkring finansiering af ordningen. Regnskabet for ordningen er et internt regnskab, som er en del af Odense Katedralskoles regnskab (se bilag A). Følgende 12 skoler har andel i Psykologordningen: Faaborg Gymnasium, Fyns HF, Middelfart Gymnasium, Midtfyns Gymnasium, Mulernes Legatskole, Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium inkl. kostafdeling, Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Svendborg Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium. Tilsammen har de 12 skoler jf. tælledagen i oktober 2012 i alt 8303 elever. Psykologordningen hviler i dag på to notater udfærdiget i forbindelse med, at ordningen organisatorisk blev forankret på Odense Katedralskole i 2007: 1. Forventninger til psykologordningen fra d. 8. maj Videreførelse af psykologordningen fra d. 27. maj Psykologordningen beskæftiger aktuelt to fuldtidsansatte psykologer, cand. psych. aut. José Jaspers og cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller, samt sekretær Gunhild Warming, der som administrativ medarbejder bruger gennemsnitlig 5-6 timer om ugen på det administrative arbejde vedr. elevhenvisninger, tilbagemelding til vejledere, statistik osv. Psykologordningens primære opgaver er fortsat dels at hjælpe unge med begyndende psykiske problemer og dermed i sidste ende mindske elevers frafald og dels løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen i kontakten med frafaldstruede elever. Opgaven i forhold til de unge søges løst via rådgivning og korte problemfokuserede samtaleforløb, som enten har til formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. Dette er med til at forebygge, at begyndende eller lettere psykiske vanskeligheder udvikler sig, fx til kroniske, behandlingskrævende lidelser, som ville øge den unges frafaldsrisiko. Opgaven med løbende at udvikle og opkvalificere vejlederfunktionen vha. efteruddannelse søges løst vha. lettilgængelig sparring og rådgivning, fastlagte supervisionsforløb, ERFAmøder med erfaringsudveksling og undervisning samt enkeltstående temadage og to-dages internatkurser hvert skoleår. Psykologordningen forsøger at være tilgængelig i to ugentlige træffetider, men der ud over opfordres vejlederne også til løbende at kontakte psykologerne pr tlf eller mail, hvis de har brug for sparring eller råd omkring elever. Der laves så vidt muligt faste gruppesupervisionsaftaler med hver enkelt skole for et år ad gangen, ligesom ERFA-møder, Temadage og Internatkursus fastlægges for hvert skoleår i et Årshjul med faste uger for de forskellige aktiviteter, så planlægning heraf og deltagelse heri lettes betydeligt for alle parter (se bilag B). Henvendelser/henvisninger til Psykologordningen kan enten ende med en direkte eller indirekte kontakt eller en kombination heraf. Direkte kontakt betyder i denne sammenhæng, at en af psykologerne har (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon. Indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, 5

7 rektorer, forældre, egen læge eller sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision live, pr. tlf. eller mail. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter, der ud over samtaler med eleven også ofte dækker over en til flere indirekte kontakter omkring eleven, men også udelukkende indirekte kontakter kan være omfattende og tidskrævende. Psykologordningen er derfor begyndt at synliggøre de indirekte kontakter som en del af arbejdsopgaverne, idet helt korte kontakter om og/eller med elever én face, pr tlf., sms eller mail dog ikke registreres. Psykologordningen tilbyder ikke længerevarende samtaleforløb, idet der som tommelfingerregel tilbydes max. 5 samtaler pr. elev. Nogle få elever (ca. 6 %) får dog flere samtaler, mens andre straks håndteres via indirekte kontakt med vejleder eller kun får tilbudt en enkelt eller to samtaler. Skønnes det, at der er brug for længerevarende behandlingsforløb søges eleven nemlig hurtigst muligt viderehenvist til relevant behandling, så eleven ikke skal bruge sine ofte begrænsede psykiske ressourcer på at indgå i flere på hinanden følgende professionelle relationer. Psykologordningen fungerer som en åben anonym rådgivning, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle elever, og at de, der måtte ønske det, kan forblive anonyme. Det betyder endvidere, at psykologerne ikke har journalpligt, men kun benytter sig af anonymiserede håndskrevne notater som arbejdsredskab. Notaterne opbevares i et aflåst skab. Samtalerne er underlagt tavshedspligt jvf. Psykologloven fra 1. januar 1994, som gælder for alle offentligt autoriserede psykologer og administreres af Psykolognævnet under Socialministeriet. I forbindelse med første samtale indhenter psykologen derfor elevens samtykke til evt. drøftelser med for eksempel vejleder, uddannelsesleder, rektor, forældre, egen læge eller andre, hvis psykologen anser dette for at være til gavn for eleven. Der kan i sjældne tilfælde ske det, at psykologen får kendskab til forhold af en sådan karakter, at psykologens skærpede underretningspligt eller afværgepligt som offentlig ansat træder i kraft og dermed tilsidesætter tavshedspligten. Dette sker fx, hvis psykologen i mødet med en elev får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år mistrives i en sådan grad, at deres fysiske og/eller psykiske velfærd er truet, eller hvis psykologen vurderer, at en elev er til fare for sig selv eller andre. Det ses helst, at elever under 18 år har informeret samtykke fra forældre for det tilfælde, at der er behov for mere end, hvad der kan tilbydes inden for ordningens rammer. Desværre medfører det af og til, at eleven vælger kontakten med Psykologordningen fra, og elever under 18 år tilbydes derfor også kortvarig rådgivning uden forældres viden med det formål at hjælpe den unge til selv at kunne håndtere sine problemer og/eller få kontakt med andre relevante aktører. For at sikre netværket omkring den hjælpsøgende elev ses det helst, at eleverne henvises af vejlederne via et formaliseret henvisningsskema (se bilag C), som er udsendt til alle skoler (se bilag D). Henvisningsskemaet kan også benyttes af lærere, uddannelsesledere og rektorer, der har mulighed for at rekvirere skemaet hos Psykologordningens sekretær. Elever kan dog også selv henvende sig. Retningslinjer for Pressekontakt Psykologordningen bliver ind i mellem kontaktet af pressen, som ønsker at vide mere om arbejdet med de unge og deres problemer, og retningslinjerne herfor er, at al kontakt med pressen skal gå via den ledende rektor for Psykologordningen, pt. Jens Thodberg Bertelsen, Odense Katedralskole. 6

8 2.1. Gymnasiepsykologernes arbejdsopgaver Kortere individuelle samtaleforløb med elever med rådgivende og terapeutisk sigte Vejledere, uddannelsesledere og rektorer m.fl. har i perioden august 2012 til juli 2013 henvist i alt 305 elever til Psykologordningen. Heraf er 172 registreret som udelukkende indirekte kontakter, mens 133 er registreret som direkte kontakter med i gennemsnit 3,44 samtaler pr. elev. I tillæg til de direkte kontakter med eleven har der også ofte være en eller flere indirekte kontakter med vejleder eller andre aktører omkring eleven. Ingen henvisninger er i år blevet aflyst, før der er blevet etableret kontakt. Som hovedregel finder samtaler sted på elevens skole, idet kun elever fra Sct. Knuds Gymnasium, Fyns HF, Odense Katedralskole og Nordfyns Gymnasium møder til samtale i psykologernes lokaler. Mange elever har haft det svært i en længere periode, før de søger hjælp, og de fleste elever udtrykker da også stor lettelse over den hjælp de får, idet de her kan tale om de tanker og følelser, som belaster dem. Supervision af vejledere Samtlige skolers vejledere tilbydes fast gruppesupervision minimum 4 gang årligt og i skoleåret har Psykologordningen haft regelmæssig kontakt med alle 12 skoler og langt de fleste vejledere. Skolerne har typisk modtaget fast gruppesupervision mellem 4 og 6 gange i løbet af skoleåret og gennemsnitlig 4,5 gange. Derudover har flere skoler også haft ad hoc supervision enten individuelt eller i mindre grupper omkring helt særlige problemstillinger (gn.snitl. 0,5 gang). Det har stor betydning både for opkvalificeringen af vejlederne og for kontakten med det enkelte gymnasium, at vi på den måde kommer ud og møder vejledergruppen på deres hjemmebane. Supervisionens indhold har været meget forskelligt fra skole til skole og gang til gang. Eksempelvis kan nævnes: Konsultativ bistand, sparring, råd og vejledning omkring konkrete elevsager mht. fx diagnoser, funktionsudfordringer, vurdering og håndtering. Supervision på vejledernes personlig-professionelle virkelighed i arbejdet med elever (med emner som fx ansvar, konsekvens, grænser og skyld). Fokus på specifikke temaer (fx fastholdelsesstrategier, klasserumsinterventioner, forskellige psykiske lidelser, motivationsarbejde, vejlederrollen). Information om henvisningsmuligheder til andre støtte- og behandlingstilbud Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe Den september 2012 blev der afholdt Internatkursus på Thaisen Hus, Ringe, med temaet Ungdomsliv i senmoderniteten hvordan står det til?. Oplægsholder var Søren Østergaard, ph.d., Leder af Center for Ungdomsstudier, forfatter og foredragsholder. Han har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier og har på baggrund heraf skrevet en lang række bøger omkring børn og unge, som fx Generation Happy? (2005), Årgang 1992 hvad har de gang i? (2007), Jeg har brug for et break! (2010), Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder måske! (2010) og Problemet med venner er, at de jo altid giver en ret! (2012). Vejledere fra Nyborg Gymnasium var med til at planlægge og afholde internatkurset, hvor i alt 33 vejledere fra alle 12 gymnasier og HF deltog. ERFA-møder for vejledere Der har i skoleåret været afholdt tre ERFA-møder i erfaringsudvekslingsgruppen for vejledere: 7

9 Ved ERFA-møde 14. november 2012 holdt cand. pæd. psych. Kirsten Opsal Bertelsen fra NetOpNu i Sønderjylland oplæg om Klasserumsintervention. Der deltog i alt 24 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Ved ERFA-møde 16. januar 2013 holdt vejleder Birgit Arildsen fra Fåborg Gymnasium oplæg om sine erfaringer med Gruppevejledning og Kursus for stille elever. Der deltog i alt 20 vejledere fra 9 gymnasier og HF. Ved ERFA-møde 8. maj 2013 holdt cand. psych. aut. Tina Malchow-Møller oplæg om Motivationsskabende samtale. Der deltog i alt 26 vejledere fra 10 gymnasier og HF. Temadag på Sct. Knuds Gymnasium Psykologordningen inviterede 6. marts 2013 til en Temadag med psykolog Ida Koch, kendt bl.a. som Tine Brylds afløser i P3 s ungdomsprogram Tværs. Dagens emne var Konfliktløsning i klasserummet og formålet hermed var at klæde vejlederne bedre på til at hjælpe med at løse konflikter i klasserummet mellem elever, men også mellem elever og lærer/skolen. Forud for Temadagen havde flere vejledere beskrevet forskellige cases særlige udfordringer og interventionsforsøg, som var med til at forme dagen, så den blev så relevant og anvendelsesorienteret som muligt. Der deltog i alt 29 vejledere fra 12 gymnasier og HF Planlagte aktiviteter i skoleåret For skoleåret er følgende aktiviteter ind til videre planlagt: Minimum fire gange fast gruppe-supervision pr. skole 3. september 2013 Følgegruppemøde med præsentation af Årsrapport september 2013 Internatkursus om Psykiske lidelse og diagnoser ved Christian Møller Pedersen, cand. psych. aut., specialpsykolog i psykiatri, ledende psykolog på Klinik for Selvmordsforebyggelse, Århus Universitetshospital 13. september 2013 Rektormøde med præsentation af Årsrapport 13. november 2013 ERFA-møde om Diagnosticerede unge vejlederudfordringer og inklusionsorienterede praksisredskaber. v./specialkonsulent Jens Wilbrandt 5. februar 2014 Temadag om Unge med anden etnisk baggrund en særlig psykosocial udfordring? v./autoriseret Psykolog Shamshiri Hansen 30.april 2014 afsluttende ERFA-møde v./psykologordningen 2.3. Følgegruppen for psykologordningen. Lige siden Psykologordningens start har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra både psykologordningen, gymnasiernes ledelser og vejlederkredsen fulgt ordningen. Følgegruppen mødes to gange årligt på Odense Katedralskole og skal følge med i både psykologordningens økonomi (se bilag A) og udvikling generelt. Aktuelt består følgegruppen af: Rektor Jens Thodberg Bertelsen - Odense Katedralskole Rektor Søren Hvarregaard - Midtfyns Gymnasium Vejleder Kristian Bahr - Vestfyns Gymnasium 8

10 Vejleder Ulla Lundberg - Fyns HF-kursus Ved følgegruppens møder deltager i øvrigt: Gymnasiepsykolog José Jaspers Gymnasiepsykolog Tina Malchow-Møller Sekretær Gunhild Warming Økonomichef Steffen Bruhn Petersen 2.4. Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne Netværket for psykologer ved ungdomsuddannelserne har eksisteret siden den 22. maj 2000, hvor 17 psykologer fra store dele af Danmark mødtes til det første møde i gruppen. Siden er Netværket vokset støt og har nu næsten et halvt hundrede medlemmer, som ca. to gange årligt mødes rundt omkring i landet til erfaringsudveksling og drøftelse af relevante emner som fx klasserumsintervention, eksamensangst, unge og stress samt fremtidige udfordringer for arbejdsfeltet. Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF deltager aktivt i dette Netværk så ofte, som det er muligt. Møde i Netværk for psykologer ved ungdomsuddannelserne Psykologordningen ved de Fynske Gymnasier og Fyns HF afholdt den 10. oktober 2012 Netværksmøde for psykologer ved ungdomsuddannelserne, hvor cand. psych. aut. José Jaspers holdt et oplæg om Unge og Depression. Der deltog i alt 27 psykologer fra hele Danmark. 9

11 3. Psykologernes erfaringsgrundlag og uddannelse Psykologordningens psykologer har begge mange års erfaring som kliniske psykologer og i anvendelsen af kognitiv terapi. De er begge autoriserede af Psykolognævnet under Socialministeriet og i gang med Dansk Psykolog Forenings Specialistuddannelse i Psykoterapi. De sørger løbende for at vedligeholde og opkvalificere deres faglige niveau og viden ved at deltage i relevante kurser og konferencer, ligesom de også løbende tilstræber at modtage supervision på både elevsamtaler og supervisionsopgaver. De sidste par år er begge begyndt at interessere sig for Compassion Focused Therapy (CFT), som er en videreudvikling inden for kognitiv terapi inspireret af Paul Gilbert og kollegaer, England. Psykolog José Jaspers har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for psykiatri og revalidering. Hun er pr. juni 2010 uddannet kognitiv terapeut fra Kognitiv Terapi Center, Århus, og har derudover specialiseret sig i Integreret Medicin. Integreret Medicin (IM) står for anvendelsen af en kombination af den bedste traditionelle medicin sammen med evidensbaserede komplementære og alternative behandlinger (KAB), som f.eks. massage, zoneterapi, akupunktur, meditation, ernæring, kosttilskud, motion, afspænding og mindfulness. Der kommer flere og flere beviser for, at bestemte former for KAB virker. The European Parlament (EP, 1997) og the World Health Organisation (WHO, 2003) står bag Integreret Medicin. En af de mest indflydelsesrige institutioner indenfor integreret medicin er Consortium of Integrative Medicine som 56 akademiske centre i USA er medlem af ( I Europa er der også et netværk, som arbejder med IM ( I forhold til gymnasieelever bliver Integreret Medicin brugt til at finde ud af, hvad eleven selv kan gøre for at aktivere sine selvhelbredende kræfter. Det kan for eksempel være: dyrke motion, spise sundt og regelmæssigt, dyrke yoga eller lave afspændingsøvelser. Psykolog Tina Malchow-Møller har mange års erfaring som klinisk psykolog inden for områder som psykiatri, misbrugsbehandling, seksuelle overgreb, sorg og krise. Derudover har hun omfattende erfaring med supervision og undervisning af andre faggrupper fra disse mange forskellige regi er samt som kursusarrangør i Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer. Hun er i gang med sin specialistuddannelse i psykoterapi og følger som led heri den to-årige videreuddannelse i Kognitiv Terapi på Psykiatrisk Hospital Risskov, Århus fra efteråret foråret Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk retning, der opstod i USA og England i midten af 1960 erne, og som siden har udviklet sig så meget både teoretisk og mht. terapeutiske anvendelsesmuligheder, at man i dag taler om 3. generations kognitive terapiformer også kaldet den 3. bølge. Kognitiv terapi er således i dag en af de mest udbredte og effektive behandlingsformer med dokumenteret effekt i forhold til behandling af en lang række psykiske lidelser, som fx angst, depression, stress, PTSD, misbrug, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykoser. Rationalet bag kognitiv terapi er, at vores tænkning, dvs. vores fortolkninger af virkeligheden og de skiftende situationer vi konstant befinder os i, spiller en afgørende rolle for de følelser, der vækkes i relation hertil, og den adfærd vi reagerer med. Ved at identificere, udforske, udfordre og forandre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre åbnes mulighed for at udvikle mere hensigtsmæssige tænke- og handlemåder med positiv konsekvens for vores følelsesmæssige oplevelser. Man opnår ved denne 10

12 omstruktureringsproces en erkendelse af, at tanker om en selv, andre og verden alle blot er fortolkninger heraf, som ikke nødvendigvis repræsenterer virkeligheden. Derved opnås samtidig en oplevelse af, at man ved at forholde sig realistisk og udfordrende til egen tænkning og adfærd har mulighed for at finde og afprøve alternative tanker og handlinger, som afføder andre følelser hos en selv og andre reaktioner fra andre. Herved mindskes problemerne i dagligdagen ofte. Compassion Focused Therapy (CFT) er en del af den såkaldte 3. bølge inden for kognitiv terapi og har sit ophav i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, mindfulnesstræning, neuropsykologi og evolutionsteori, men finder også inspiration i psykodynamisk tilknytningsteori og humanistisk psykologi samt buddhistisk filosofi. CFT har fokus på at skabe balance mellem menneskets tre følelsesreguleringssystemer; trusselssystemet (kamp/flugt); drivesystemet (sult/sex/sociale relationer) og selvomsorgssystemet (medfølelse/beroligelse/fred), som er i ubalance, når man oplever psykiske problemer. I arbejdet med eleverne på ungdomsuddannelserne giver det meget mening at lade sig inspirere af den kognitive terapeutiske tilgang og CFT med fokus på både tanker, følelser og adfærd. I modsætning til mange andre former for psykoterapi er kognitiv terapi nemlig typisk tidsbegrænset med afgrænsede mål for terapien, som løbende evalueres. Samtidig arbejdes der primært problemløsningsfokuseret med aktuelle her-og-nu problemstillinger. Hjemmeopgaver og øvelser er en vigtig del af terapien. Endvidere lærer man i mødet med den kognitive tilgang og CFT specifikke færdigheder, som man kan bruge i sit liv fremover. Disse færdigheder kan fx være at identificere og forandre urealistiske tanker og uhensigtsmæssig adfærd, så man bliver i stand til at være til stede i verden på en mere tilfredsstillende måde både for en selv og andre mennesker, eller at træne sin egen selvomsorg, så man bliver bedre i stand til at genskabe balancen mellem ens egne følelsesreguleringssystemer. 11

13 4. Statistik og bemærkninger hertil Grundet voksende elevindtag på De Fynske Gymnasier og HF gennem årene har der ikke overraskende også været en stigning i antallet af elevhenvisninger til Psykologordningen siden opstarten i De første mange år lå antallet af elevhenvisninger på ca. 100 om året, men omkring udgivelsen af Psykologordningens første Årsrapport var antallet af henvisninger steget til det dobbelte, og de sidste 5 år er det samlede antal henvisninger steget med ca. 50%. I skoleåret toppede antallet af henvisninger med i alt 328, og i skoleåret har niveauet været nogenlunde det samme, idet der har været i alt 305 henvisninger. En af grundene til en lidt lavere henvisningsmængde i skoleåret er formodentlig, at der fra starten af skoleåret og frem til den rektorale opbakning til Psykologordningens fremadrettede strategi (se kap. 7) i oktober 2012 var en vis usikkerhed og tilbageholdenhed blandt vejlederne i forhold til betydningen af den nye strategi for det fremtidige samarbejde med Psykologordningen. Fra efterårsferien 2012 syntes vejlederne dog at have taget den nye strategi så meget til sig, at henvisningsmængden fandt tilbage til tidligere års niveau. En anden grund til en lidt lavere henvisningsmængde i skoleåret er formodentlig også, at vejlederne i kraft af Psykologordningens nye strategi er blevet bedre i stand til at observere, vurdere og prioritere, hvilke elever de selv kan klare, hvem der skal henvises til Psykologordningen, og hvem der skal henvises til helt andre instanser. Henvisninger fordelt på skoler gennem 5 skoleår Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv. Elevtal Henv Gymnasium: Fåborg Fyns HF Midtfyn Middelfart Mulerne Nordfyn Nyborg Odense Kat Sct. Knud Svendborg Tornbjerg Vestfyn Andre 2 2 I alt Med undtagelse af et par skoler er alle skolers elevtal enten det samme eller steget i skoleåret , og alligevel ligger henvisningsmængden til Psykologordningen på nogenlunde samme niveau som året før om end fordelt lidt anderledes skolerne i mellem. 12

14 Hvad angår den samlede henvisningsmængde i skoleåret , er det dog meget vigtigt at bemærke, at selvom den samlet set ligger på nogenlunde samme niveau som året før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter, at det samlede pres på Psykologordningens ressourcer alligevel er reduceret betydeligt. Henvisninger fordelt på direkte og indirekte kontakter gennem 5 skoleår Direkte kontakt m. elev Indirekte kontakt omkring elev Aflyste henvisninger Henvisninger i alt I takt med, at den samlede henvisningsmængde til Psykologordningen er steget voldsomt gennem årene, er både indirekte og direkte kontakter med elever selvsagt også steget. Som tidligere nævnt betyder direkte kontakt, at der har været (planlagt) samtale med eleven enten ansigt til ansigt eller pr telefon, mens indirekte kontakt refererer til kontakt med andre (fx vejledere, uddannelsesledere, forældre, egen læge, sagsbehandler) omkring eleven i form af rådgivning, konsulentbistand eller supervision, live eller pr. tlf. og mail. Helt i overensstemmelse med Psykologordningens nye strategi er der i skoleåret sket det, at forholdet mellem indirekte og direkte kontakter har ændret sig så markant i forhold til tidligere, at de indirekte nu udgør mere end ½-delen af kontakterne, hvor de altid tidligere har udgjort under 1/3-del. Set over de sidste fem år er antallet af indirekte kontakter omkring elever således steget med mere end 250%, mens antallet af direkte kontakter med elever efter en voldsom stigning de foregående år for første gang i skoleåret er faldet, så det nu ligger under niveauet fra Set alene i forhold til sidste skoleår er dette skoleårs indirekte kontakter steget med knap 80%, mens de direkte kontakter er faldet med godt 40%. Kan denne udvikling fastholdes fremadrettet, vil det betyde, at Psykologordningen med de nuværende ressourcer også fremover vil kunne servicere mindst lige så mange henvisninger som nu forudsat, at henvisningerne kommer nogenlunde jævnt fordelt over skoleåret. Der kan nemlig afholdes mange gange flere indirekte kontakter på den tid en direkte kontakt kræver. Antal direkte samtaler med elever gennem 5 skoleår Samtaler i alt Samtaler pr. elev i snit 2,68 2,76 2,97 2,90 3,44 Faldet i direkte kontakter med elever betyder også, at det samlede antal direkte samtaler med elever er faldet med ca. 31% i forhold til året før. Det gennemsnitlige antal direkte samtaler pr. elev er dog steget til knap 3,5 samtaler pr elev, hvilket skyldes, at netop de elever, der nu tilbydes direkte kontakt med psykologerne også i højere grad end tidligere er præcis de elever, der faktisk kan profitere betydeligt af et begrænset tilbud på max. 5 samtaler. Elever, hvis behov tydeligvis ikke vil kunne imødekommes inden for 13

15 Psykologordningens rammer, hjælpes i stedet hurtigst muligt videre til andre relevante instanser via indirekte kontakter med vejleder eller andre omkring eleven, hvorved mange - for psykologerne tidskrævende og for eleven selvudleverende - førstegangssamtaler undgås. Henvisninger, kontakt og samtaler fordelt på skoler Elevtal Henvisn. i alt Henvisninger fordelt på kontakt Antal samtaler med elev Gymnasium: Indirekte Direkte Aflyst Samtaler pr. elev Fåborg Gym ,00 Fyns HF ,80 Midtfyns Gym ,69 Middelfart Gym ,88 Mulerne ,15 Nordfyns Gym ,00 Nyborg Gym ,36 Odense Kat ,00 Sct. Knuds Gym ,70 Svendborg Gym ,36 Tornbjerg Gym ,44 Vestfyns Gym ,80 Andre I alt ,44 Af de 305 henviste elever i skoleåret har 133 elever haft direkte kontakt med ordningens psykologer, mens psykologerne har været i indirekte kontakt med forskellige personer omkring 172 elever. Tidsforbruget er typisk størst i forbindelse med direkte kontakter med eleven, men også udelukkende indirekte kontakter omkring elever kan være omfattende og tidskrævende. Vi har siden skoleåret arbejdet på en bedre registrering af de indirekte kontakter så de bliver mere synlige som en del af arbejdsopgaverne. For skoleåret finder Psykologordningen således, at der for ca. 1/3-del af de 133 elever, som vi har haft direkte kontakt med, også enten forud for, under eller efter samtalerne hos os i gennemsnit har været ca. 1,70 indirekte kontakter omkring eleven. Til sammenligning har der i forbindelse med de 172 udelukkende indirekte kontakter gennemsnitlig været 1,45 kontakter omkring eleven. Diverse korte kontakter både med elev og andre om fx aftaler, afbud, udeblivelser, orienteringer, tilbagemelding til vejleder omkring afsluttede elevforløb osv. registres ikke særskilt, men tager selvfølgelig også tid som en del af forberedelsen til og efterbearbejdelsen af elevsamtaler. Psykologordningens nye strategi har således fra skoleåret bevirket, at vejlederne er blevet langt mere bevidste om at gøre brug af indirekte kontakt med Psykologordningen for at få kvalificeret deres egne observationer og vurderinger af vanskelige elevsager i stedet for blot at sende en henvisning til direkte kontakt med Psykologordningen. Herved er vejlederne også selv blevet bedre i stand til at håndtere de vanskelige elevsager ved at holde fokus på deres vejlederopgave og viderehenvise til andre relevante instanser, hvor det er påkrævet for, at skolen kan koncentrere sig om sin opgave. Ligeledes er 14

16 psykologerne i visitationen af henvisningerne til direkte kontakt blevet langt mere bevidste om hurtigt at håndtere henvisninger via indirekte kontakt med vejleder i alle de tilfælde, hvor en direkte kontakt med Psykologordningen blot synes at være en om- eller direkte vildvej til anden relevant hjælp. Herved undgår psykologerne en del ressourcekrævende direkte kontakter i form af førstegangssamtaler, som alligevel ender i viderehenvisning til andre instanser, samtidig med at den henviste elev undgår at skulle blotte sig i flere professionelle relationer end nødvendigt. Det er dog værd at bemærke, at fordelingen mellem indirekte og direkte kontakter stadig varierer meget fra skole til skole, idet nogle skoler mere end andre gør konstruktiv brug af Psykologordningens lettere tilgængelige sparring og mulighed for indirekte kontakt omkring elever mhp. selv at kunne håndtere eleverne eller hurtigst mulig få eleverne videre til relevant hjælp uden direkte kontakt med Psykologordningen. Der synes i skoleåret at være tendens til en smule flere forældrehenvisninger end tidligere, hvilket er en udvikling vi formodentlig kan forvente vil fortsætte i årene fremover, idet det at opsøge psykologisk bistand i det hele taget er blevet langt mere almindeligt i dagens Danmark. I de tilfælde, hvor det synes helt relevant at se den forældrehenviste elev i Psykologordningens regi opfordres til kontakt også med studievejleder for at få etableret en sammenhængende indsats omkring den unge og dermed øge sandsynligheden for, at ungdomsuddannelsen gennemføres. I de tilfælde, hvor der er behov for andet og/eller mere, end hvad Psykologordningen kan tilbyde, håndteres forældrehenvisningen som en indirekte kontakt, idet forældrene så i stedet rådgives om, hvor de kan finde relevant hjælp til den unge uden for Psykologordningens regi. Kønsfordeling gennem 5 skoleår Hun Han Ved ikke I alt Aldersfordeling gennem 5 skoleår Under 18 år år og over Ukendt alder I alt Igen i skoleåret er kønsfordelingen som tidligere, idet ca. ¾ af henvisningerne drejer sig om kvinder, mens ca. ¼ drejer sig om mænd. Ligeledes omhandler størstedelen af henvisningerne også som tidligere unge på 18 år eller derover (146), men vi oplever dog også en del elever under 18 år (87) med behov for psykologhjælp. Ikke alle henvisninger er registeret med køn og alder, da Psykologordningen som Åben Rådgivning også har helt eller delvist anonyme kontakter og indirekte kontakter, der drejer sig om større grupper eller hele klasser med både drenge og piger i forskellige aldre. Større grupper og klasser registreres typisk som én samlet henvisning og ikke pr. elev. Antallet af henvisninger 15

17 registreret uden alder vil forventeligt vokse med et stigende antal indirekte henvisninger, hvor information om alder ikke altid kan indhentes. Oversigt over elevernes problemstillinger, direkte kontakter Problemfelt Primær Sekundær 1. Forældre/familieproblematikker Psykiatrinære problemer Sorg, krise og traumer Skolerelaterede problemer Identitetsproblemer Misbrugsproblemer Andet 5 1 Intet anført I alt Selvom andelen af skolerelaterede problemstillinger, som fx stress, eksamensangst, mobning og trivsel i skolen, som både primær og sekundær problemstilling er steget over de senere år, er det i dette regi alligevel påfaldende, at sådanne problemer alene relativt sjældent er henvisningsgrund. Sorg, kriser og traumer, psykosociale problemer i form af familiære problemer samt især psykiatrinære problemstillinger udgør fortsat langt hovedparten af de problemer som eleverne henvises til Psykologordningen med. Således viser dette års statistik desværre igen med al tydelighed, at rigtig mange unge på de gymnasiale ungdomsuddannelser har brug for hjælp til at håndtere psykiatrinære problemstillinger, som fx angst, depressive symptomer og selvskade, men også egentlige psykiatriske problemstillinger, som fx skizofreniforme tilstande, selvmordsadfærd og spiseforstyrrelser. De psykiatrinære problemstillinger har gennem de senere år udgjort omkring halvdelen af de primære problemstillinger ved de direkte kontakter og udgør i skoleåret igen knap 50% af de primære problemstillinger. Et lille fald i forhold til året før, hvilket formodentlig skyldes Psykologordningens nye strategi, som har skærpet vejledernes fokus på at undgå, at henvisning til Psykologordningen bliver en unødvendig om- eller vildvej for den enkelte elev, og i stedet bruge muligheden for indirekte kontakt med Psykologordningen til hurtigst muligt at få hjulpet elever med egentlige psykiatriske diagnoser videre til andre mere relevante instanser. Oplysninger fra vejleder om eleven, direkte kontakter Ja Nej Ved ikke I alt Er eleven frafaldstruet Hvordan klarer eleven sig Dårligt Middel Godt Ej oplyst I alt Fremmøde Fagligt Socialt Af de 133 henvisninger, som er blevet tilbudt direkte kontakt i Psykologordningen, er igen kun godt 1/3-del (49) af eleverne vurderet som frafaldstruede af den henvisende vejleder på 16

18 henvisningstidspunktet. Af de 49 elever som på henvisningstidspunktet blev vurderet frafaldstruede var godt 80% (40) stadig i gang med deres uddannelse ved afslutningen af psykologkontakten. Resten startede enten anden uddannelse (2), stoppede uddannelse (5) eller uoplyste (2). At hovedparten af eleverne på henvisningstidspunktet ikke vurderes akut frafaldstruede af vejleder udelukker selvfølgelig på ingen måde, at de kan have brug for hjælp med psykologiske problemstillinger for ikke på sigt at blive frafaldstruede. Og faktisk vil Psykologordningens mulighed for at hjælpe også ofte være større, når frafaldstruslen ikke er helt akut og problemerne dermed måske endnu ikke har vokset sig alt for komplekse til at kunne afhjælpes i Psykologordningens begrænsede tilbud. Ventetider på direkte kontakt og samtale Antal elever med 1. samtale før 2/efter 6 uger Dage regnes som arbejdsdage (5 pr. uge) 1.samtale <= 2 uger Ventedage samtale >= 6 uger 29 0 Middel ventedage 19,2 10,5 På trods af, at den samlede henvisningsmængde i skoleåret ligger på nogenlunde samme niveau som året før, så er der pga. Psykologordningens nye strategi sket en så kraftig omfordeling af forholdet mellem direkte og indirekte kontakter, at både det totale og det gennemsnitlige antal ventedage på direkte kontakt og samtale med psykologerne er faldet drastisk. Det er således lykkedes næsten at halvere antal middelventedage fra 19,2 sidste år til kun 10,5 i skoleåret og tilbyde over ½-delen af eleverne direkte kontakt i form af tid til samtale inden for mindre end 2 uger. Ingen elever venter længere over 6 uger og kun i alt 7 elever har ventet ca. en måned på første samtale. I forhold hertil varetages de indirekte kontakter med vejleder omkring elever oftest samme dag pr. tlf eller mail, med mindre vejleder har sendt en henvisning til direkte kontakt, som Psykologordningen efterfølgende vurderer varetages bedst via indirekte kontakt. I disse tilfælde vil der typisk gå nogle dage, før henvisningen visiteres af psykologerne og der etableres kontakt. Formodentlig derfor har der i år heller ikke været nogen deciderede aflyste henvisninger, før Psykologordningen har nået at tilbyde enten indirekte eller direkte kontakt. Det sker dog en sjælden gang i mellem, at elever sammenfaldende med tilbud om kontakt med Psykologordningen stopper på uddannelsen, eller at elever selv vurderer deres behov så akut og omfattende, at de samtidig med vejleders henvisning til Psykologordningen selv finder relevant behandling andet steds. Denne sidste form for henvisninger vil formodentlig næsten kunne undgås helt, hvis vejlederne konsekvent benyttede muligheden for indirekte kontakt med Psykologordningen til at kvalificere deres observationer og vurderinger forud for evt. henvisning. Opkvalificeringsaktivitet fordelt på skoler Som led i den rektorale aftale om opbakning til Psykologordningens fremadrettede strategi fra skoleåret har rektorerne forpligtiget sig til, at hver enkelt skole prioriterer et minimum af vejlederopkvalificering i form af deltagelse i ERFA-møder, Temadage og Internatkursus samt minimum fire supervisioner pr. år. Dette for kontinuerligt, at (op-) kvalificere vejlederne til at mestre den stadig mere komplekse og krævende kontakt med de sårbare elever. Kun herved bliver de nemlig i stand til at observere, vurdere, håndtere og 17

19 prioritere de unges problemstillinger effektivt uden, at vejlederne selv eller Psykologordningen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på elever, som er bedre hjulpet andet steds. Som noget nyt vil Psykologordningen derfor fremover også opgøre de enkelte skolers deltagelse i den udbudte opkvalificering. Skoleåret Planlagt+ad hoc Supervision Internatkursus -deltagelse Temadagsdeltagelse ERFA-deltagelse Gymnasium: Fåborg Gym Fyns HF Midtfyns Gym Middelfart Gym Mulerne Nordfyns Gym Nyborg Gym Odense Kat Sct. Knuds Gym Svendborg Gym Tornbjerg Gym Vestfyns Gym I alt Gn.snit. 4,5+0,5 2,75 2,42 2,00 1,67 2,17 Alle skoler deltager således nu i supervisionsforløb med minimum 4x supervision pr skoleår samt i Internatkursus, ERFA-møder og Temadage. Visse skoler dog med så få vejledere i forhold til skolens samlede vejledergruppe, at det er usikkert, om opkvalificeringen når ud til alle vejledere. Samlet set viser tallene vedr. fordelingen af hhv. direkte og indirekte elevkontakter samt opkvalificering desværre, at selvom alle skoler i teorien bakker op om 50:50-strategien, så halter enkelte skoler endnu i praksis lidt bagefter fx mht. brug af den lettilgængelige sparring, supervision og undervisningstilbud. De samme skoler trækker måske derfor også lidt flere direkte kontakter set i forhold til indirekte kontakter. Lykkes det fremover for alle skoler også i praksis at støtte mere aktivt op om strategien, kunne dette formodentlig være med til at sikre, at der på sigt også bliver tid til udvikling af nye tilbud i Psykologordningen. 18

20 5. Overblik over de forskellige problemfelter Der kan være mange tegn på, at en elev har det dårligt og kunne have gavn af en henvisning til Psykologordningen eller andre regi er ud over vejledningen på skolen. Nogle unge oplever presset i forbindelse med studierne generelt, eksaminerne i særdeleshed, kravene fra den unges sociale relationer og samfundets krav i det hele taget som både stort og uoverstigeligt. For disse unge kan det meget nemt føre til en oplevelse af ikke at kunne leve op til alle de mange krav, ikke at være god nok og ikke at være noget værd. Derudover kan der være oplevelser eller hændelser i den unges liv, der med ungdomslivets stigende krav bliver tiltagende problematiske for vedkommende at håndtere. Det kan fx være vanskelige familieforhold præget af skilsmisse eller andre psykosociale belastninger, kritiske oplevelser som fx mobning, overgreb af seksuel eller voldelig karakter, livstruende sygdom, ulykker og dødsfald. Det kan også dreje sig om lavt selvværd, angsteller depressive symptomer, spiseforstyrrelser, misbrugsproblemer, selvmordstanker eller andre mere alvorlige psykiatriske problemstillinger. Desværre er det ikke alle elever, der selv er i stand til at bede om hjælp hos enten forældre, lærer, vejleder eller Psykologordningen. I stedet begynder de måske at føle sig ensomme eller trække sig, være fysisk fraværende fra undervisningen eller får problemer med at koncentrere sig, følge med og deltage i undervisning og aflevere opgaver. Nogle får også fysiske symptomer i form af fx hovedpine, mavesmerter og søvnforstyrrelse og/eller psykiske symptomer i form af tristhed, ængstelse og vanskeligheder med at få hold på tanker eller adfærd. Det kan være tilfældet både for de vanskelige unge, der er åbenlyst forstyrrende for undervisningen, men også for de stille unge, som ikke siger noget, men blot langsomt falder ud af undervisningen. Eksempler på reaktioner/udtryksformer hos de unge, som man bør være opmærksom på er fx: Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter m.m. Nervøsitet Tristhed Manglende overblik Mentalt fravær Begyndende isolation Fravær fra skolen Kammeraters bekymring Hvis eleven selv henvender sig til en lærer eller vejleder pga. manglende trivsel kan en henvendelse til gymnasiepsykolog være relevant at overveje. De mange forskellige problemstillinger eleverne kommer med kan opdeles i en række adskilte problemfelter, som Psykologordningen siden 2010 er begyndt at registrere i forhold til og i 2011 har justeret en smule indholdsmæssigt. Alt sammen for kontinuerligt at kunne indsamle et statistisk materiale, der i årene fremover vil kunne dokumentere, hvilke problemstillinger vi møder hos de unge samt evt. udviklinger heri. Nedenfor forefindes et overblik over de forskellige problemkategorier: 19

21 1. Forældre/familieproblematikker Skilsmisse Socialt belastede familier Børn af alkoholikere Børn af psykisk syge forældre 2. Psykiatrinære problemer Angst Depression/tristhed Kontaktproblemer Søvnforstyrrelser Tvangstanker/-handlinger Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Selvmordstanker/-forsøg Personlighedsforstyrrelser Psykosenære symptomer 3. Sorg, krise og traumer Abort Dødsfald Livstruende sygdom Incest Seksuelle overgreb Voldtægt/-sforsøg Voldsepisoder Kærestesorger Trafikuheld 4. Skolerelaterede problemer Eksamensangst Fravær Mobning Stress mæssige problemer Trivsel i skolen 5. Identitetsproblemer Ensomhed Selvværdsproblemer Usikkerhed om kønsidentitet Kulturelle vanskeligheder 6. Misbrugsproblemer (eleven) Misbrug af alkohol/narko/medicin Anden afhængighed (fx ludomani, PC) 7. Andet De problemer vi oftest møder befinder sig indenfor kategorien psykiatrinære problemer. Især tristhed/depression og angstsymptomer ses ofte, men også spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd bliver stadig mere almindeligt forekommende. Vi ser dog også stadigt oftere unge med deciderede psykiatriske problemstillinger, som fx angst, depression, selvmordstanker/-adfærd og psykotiske lidelser, som fx skizofreni. Mange unge synes også belastede af vanskelige familieforhold præget af konfliktfyldte skilsmisser eller stressede forældre eller andre psykosociale belastninger med misbrug eller psykisk syge forældre. Sorg og krise forbundet med en nærtståendes død eller livstruende sygdom samt forskellige former for seksuelle overgreb er også problemer vi jævnligt møder. Endelig møder vi også mange elever med stresssymptomer, hvor en kombination af forskellige faktorer ender ud i, at en elev bliver stresset. Elevens egen sårbarhed, familiære problemer og de krav, der stilles i gymnasiet og HF gør ofte tilsammen, at en elev begynder at miste overblikket over sin situation og ender med at blive stresset. Da langvarig stress kan udløse både angst og depression, er det meget vigtigt, at man griber ind tidligt for at forebygge både alvorligere psykiske lidelser og fysiske følgevirkninger. 20

ÅRSRAPPORT 2013-14. At udvikle uden at miste balance. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF

ÅRSRAPPORT 2013-14. At udvikle uden at miste balance. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF ÅRSRAPPORT 2013-14 At udvikle uden at miste balance Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Historisk

Læs mere

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C.

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. ÅRSRAPPORT 2011-12 At finde balancen Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Historisk overblik over

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. Hjælp til selvhjælp

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. Hjælp til selvhjælp ÅRSRAPPORT 2014-15 Hjælp til selvhjælp Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Del I: Psykologordningens

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Årsberetning 2013. Redaktionsgruppen Anna Lütken Annie Karen Petersen Kirsten Pedersen, kasserer Kirsten Pedersen, sekretær

Årsberetning 2013. Redaktionsgruppen Anna Lütken Annie Karen Petersen Kirsten Pedersen, kasserer Kirsten Pedersen, sekretær Årsberetning 2013 Redaktionsgruppen Anna Lütken Annie Karen Petersen Kirsten Pedersen, kasserer Kirsten Pedersen, sekretær Opsætning og tryk Selvhjælp Fredericia-Middelfart Årsberetning 2013 Selvhjælp

Læs mere

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. Omsorg med omtanke

ÅRSRAPPORT Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF. Odense Katedralskole - Jernbanegade Odense C. Omsorg med omtanke ÅRSRAPPORT 2015-16 Omsorg med omtanke Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Del I: Psykologordningens

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Samarbejde med kommuner

Samarbejde med kommuner Psykiatrisk Informationscenter Samarbejde med kommuner PsykInfo - et fyrtårn i psykiatrien...! Psykiatrisk Informationscenter Formål med Psykiatrisk Informationscenter Region Syddanmark har i 2007 besluttet,

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Familiecenter Lolland Ydelseskatalog Side 2

Indholdsfortegnelse. Familiecenter Lolland Ydelseskatalog Side 2 Familiecenter Lolland Ydelseskatalog December 2007 (jan. 2011) Familiecenter Lolland Ydelseskatalog Side 1 Indholdsfortegnelse Familiecenter Lolland... 3 Faggrupper... 4 Psykologer... 4 Familiekonsulenter...

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i

Læs mere

Stadig krig indeni? SUF SYD

Stadig krig indeni? SUF SYD Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner

Læs mere

ÅRSRAPPORT At holde hjertet varmt og hovedet koldt. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF

ÅRSRAPPORT At holde hjertet varmt og hovedet koldt. Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF ÅRSRAPPORT 2017-18 At holde hjertet varmt og hovedet koldt Psykologordningen ved De Fynske Gymnasier og Fyns HF Odense Katedralskole - Jernbanegade 34-5100 Odense C Indholdsfortegnelse Forord s. 1 Del

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

Statusnotat for Mosaikken 2013

Statusnotat for Mosaikken 2013 Statusnotat for Mosaikken 20 . Indledning: Mosaikken er et multietnisk aktivitetshus for borgere i Esbjerg Kommune med anden etnisk baggrund end dansk, fortrinsvis over 0 år, samt yngre førtidspensionister.

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år

Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Entreprenøraftale mellem de fynske kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark om drift af Klinik for selvmordstruede børn og unge under 18 år Aftale Om benyttelse af ydelser fra Klinik for selvmordstruede

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Uddannelsesforum og samarbejdspartneres aftale vedrørende FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE Jævnlig hashrygning svækker unges muligheder for uddannelse og fremtidige karriere. Det

Læs mere

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...

Trivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F... Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2011 (målskema 8) PPR 2011-2012 Nr. 1 Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer Inklusion: Fokus på børn med særlige forudsætninger Der

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær.

I nedenstående er der gennemført en analyse af sygefravær, samt en beskrivelse af de tiltag Holstebro Kommune gør for at nedbringe sygefravær. Analyse og aktiviteter i relation til sygefravær Byrådet har på budgetseminaret i august 2012 fokus på sygefravær og mulighederne for at nedbringe sygefraværet til gavn for de sygemeldte og arbejdspladserne.

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016 Rapport over undersøgelse af lægehenviste s ventetid at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Ventetidsundersøgelse I udsendte Dansk Psykolog Forening en undersøgelse om ventetider til alle

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 I denne handleplan beskrives, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de målsætninger, der er nedfældet i psykiatriplan

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

Ressourcepædagoger. i Kolding

Ressourcepædagoger. i Kolding Ressourcepædagoger i Kolding Kolding Kommune og UdviklingsForum november 2004 Ressourcepædagoger i Kolding er udarbejdet af UdviklingsForum v/john Andersen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen UdviklingsForum

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015

Oplæg til Centerledermøde. Sisimiut, den 20. november 2015 Oplæg til Centerledermøde Sisimiut, den 20. november 2015 Disposition: 1. Kort om hvad Social- og Psykologisk Rådgivning er. 2. Hvilke klienter med hvilke problemer kan henvende sig til rådgivningen. 3.

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere