Referat. Børne- og Undervisningsudvalget. Møde nr.: 6/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 18:30-20:30

Transkript

1 Referat Børne- og Undervisningsudvalget Møde nr.: 6/2011 Mødedato: mandag den Mødetidspunkt: 18:30-20:30 Mødested: Hækkerupsvej Medlemmer Sadik Topcu (ST) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Daniel Nørhave (DN) O Britta Nielsen (BN) F Lisbeth Andersen (LA) A Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Klaus Hansen (KH) V Fraværende Bemærkninger

2 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - maj Orientering om skolernes økonomi Status på kvalitetsmål Orientering om økonomirapport marts Forslag til mål for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringsted for Forslag til delegationsplaner for ungeydelse og uddannelsespligt for årige Modtagede puljemidler Fra Den Nationale Ungeenhed til et projekt for unge med ondt i livet Budgetrapport marts Børne- og Undervisningsudvalget Overførsel af uforbrugte bevillinger Regnskab Orientering fra formand og forvaltning - maj

3 1. Godkendelse af dagsorden - maj 2011 Sagsid: 10/14850 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Dagsordenen blev godkendt. 2. Orientering om skolernes økonomi Sagsid: 11/2471 Åben sag Sagen afgøres i: Børne- og Undervisningsudvalget Bilag: - Åben: Notat om skolernes økonomiske udfordringer pr doc.doc - Notat om skolernes økonomiske udfordringer pr doc.doc Indledning I forbindelse med skolestrukturdebatten har Økonomisk Afdeling udarbejdet vedlagte notat, der giver en grundig beskrivelse af skolernes økonomiske situation. Notatet beskriver bl.a. den nuværende tildelingsmodel, pensionsudfordringen samt gældssituationen Notatet kan danne grundlag for Børne- og Undervisningsudvalgets og Byrådets videre drøftelser omkring skolestruktur og skoleøkonomi. Notatet fremlægges hermed til orientering. Beskrivelse af sagen Det vedlagte notat beskriver en række forhold omkring skolernes økonomiske situation. Der bliver i forbindelse med skolestrukturdebatten brug for, at der tages stilling til bl.a. to forhold, nemlig håndtering af pensionsforpligtigelsen og håndteringen af skolernes gæld. Der fremlægges her til orientering forskellige modeller for, hvordan disse udfordringer kan håndteres med henblik på at skabe et godt grundlag for Børne- og Undervisningsudvalgets og Byrådets drøftelser i junimåned. Pensionsforpligtigelse Lærerne var indtil 1993 statstjenestemænd, hvorfor der ikke er knyttet en kommunal pensionsudgift til denne personalegruppe, idet pensionsforpligtelsen påhviler staten. Pr. 1. april 2011 er der fortsat 114 tjenestemandsansatte lærere i kommunens skolevæsen herunder specialskoler, UPPR og forvaltning. I takt med at tjenestemandsansatte lærere bliver pensioneret, bliver de afløst af overenskomstansatte lærere hvor pensionsudgifter påhviler kommunen. For så vidt angår lærere har kommunen ikke sparet op til fremtidige pensions-forpligtigelser. Størstedelen af de resterende tjenestemandsansatte lærere forventes at blive pensioneret indenfor de næste 10 år, og det forudsættes, at disse erstattes af relativt nyuddannede lærere

4 på begyndelsesløn. Der går således typisk nogle år før udskiftningen belaster en skoles økonomi. Der er dog ingen tvivl om, at pensionsforpligtigelsen vil blive en stadig større økonomisk belastning for skolerne de kommende år, svarende til ca. 6 mio. kr. Set i lyset af den lange årrække som forpligtigelsen strækker sig over er det Økonomisk afdelings vurdering, at det er muligt fra budget 2013 at inkorporere pensionsbelastningen i den tekniske budgetlægning. Modellen tager udgangspunkt i, at der allerede fra 2012 er en fuld effekt svarende til afgangen fra 2011 og tilsvarende i årene herefter. Med udgangspunkt i denne model udgør udgifterne ca. 0,5 mio i 2012 stigende til ca. 6 mio. kr. i Som følge af kommunens økonomiske situation er det ikke muligt, at håndtere problemstillingen via den tekniske budgetlægning i Derfor foreslås det, at situationen i 2012 håndteres via frigjorte midler fra skolestrukturprocessen. Skolernes gæld Byrådet har på mødet den tilkendegivet at en evt. gældssaneringsmodel bør være ensartet for alle skoler. På nuværende tidspunkt foreligger der forskellige gældsafviklings modeller for henholdsvis Kværkeby Skole, Sdr. Parkskolen og Vetterslev Skole og de øvrige skoler. Gældsafviklingen på de 3 skoler er midlertidig stoppet, indtil der er taget stilling til en samlet model i forlængelse af strukturdrøftelserne. Skolerne er meget differentieret belastet af gæld, hvor Kværkeby og Sdr. Park er hårdest belastet, svarende til % af det almindelige skolebudget. Samlet set har skolevæsnet en forholdsvis stor gæld på godt 20 mio. kr. Økonomisk set belaster en gældssanering kommunen på 2 måder. Et merforbrug medfører et likviditetstræk fra kommunens kasse i budgetåret. En gældsanering vil betyde, at kassen ikke genopbygges i de efterfølgende år. Herudover finansierer negative overførsler (gældsafvikling) positive overførsler alle steder i kommunens budget. En gældssanering på skolerne medfører at positive overførsler må reduceres, afhængigt af den model man vælger. Derfor skal der vælges en model for gældsafvikling, som tager hensyn til både skolerne og kommunens økonomiske situation. På baggrund af ovenstående bemærkninger og forslagene vedrørende ny skolestruktur kan der foreslås en af nedenstående to modeller for afvikling af skolernes gæld. Fælles for modellerne er, at de alle vil medføre gældssanering. En stor del af denne gældssanering vil i praksis udgøres af gæld vedrørende nedlukkende skoler. Af den resterende gæld forudsættes en del afviklet inden den nye skolestruktur implementeres, hvorefter der resterer en gæld, som skal afvikles i den nye struktur. Nedenstående modeller fastholder det af byrådet ønskede princip om, at alle behandles ensartet. I alle modeller forudsættes en maksimal gældsafviklings periode på 6 år og som starter fra det år, hvor institutionen begynder at afdrage gælden. Endvidere tager modellerne udgangspunkt i at der realistisk og forsvarligt kan afdrages med minimum 2 % af budgettet. Økonomisk Afdeling vil i den efterfølgende tid søge, at beregne de nærmere økonomiske konsekvenser af hver af nedenstående modeller. Der er tale om relativt vanskelige beregninger idet både antallet og typen af elever samt den faktiske etniske og sociale sammensætning af eleverne spiller ind i forhold til de fremtidige budgetters størrelse. Der kan peges på en af følgende modeller 1. Nuværende gæld følger institutionen - afdrag fastfryses i forhold til nuværende budget. Modellen betyder, at der afbetales gæld svarende til 2 % af skolens nuværende budget. Gæld følger institutionen uanset hvilket budget skolen måtte få efter implementeringen af en ny

5 struktur. Skoler som ophører med at være folkeskoler og således lukkes gældssaneres 100 % fra det tidspunkt, hvor den faktiske lukning finder sted. Reelt vil modellen medføre der gældsaneres på Sdr. Park /campusskolen med en forholdsvis stor del af skolens budget. Der kan argumenteres for at dette er rimeligt, når skolen med indførelsen af campusmodellen udskifter en stor del af sine elever. Den samlede gældssanering i denne model forventes at udgøre godt mio. kr. Der tages udgangspunkt i et afdrag svarende til 2 % af det nuværende budget og med maksimal afdrag i 6 år. Er der fortsat gæld herefter afskrives det. Skoler som ikke har gæld i dag, vil ikke blive berørt af gældsafviklingen. Afdrag fastfryses således uanset budgettets størrelse efter en omstrukturering. Modellen vil blive opfattet varieret positivt/negativt afhængig af de mere præcise økonomiske konsekvenser for den enkelte skole. Der flyttes med campusskolen et stort antal elever mellem skolerne og man vil derfor kunne argumentere for, at modellen ikke er retfærdig fordi de aktuelle børn på skolen, ikke gik på skolen da gælden blev oparbejdet. Valdemarskolen vil formentlig blive negativt berørt, idet de får reduceret deres budget ved indførelsen af en campusmodel, mens Sdr. Park/campusskolen bliver positivt berørt med modellen, idet deres budget forventes at blive øget i kraft af indførelsen af en campusmodel. 2. Nuværende gæld følger institutionen og fastlægges i henhold til faktisk budget. Modellen forudsætter, at gæld fra de skoler, der nedlægges afskrives 100 %. Skoler med underskud skal afvikle dette med 2 % af deres faktiske budget i maksimalt 6 år. Såfremt der er en restgæld efter 6 år afskrives denne gæld. Virkningen af denne model vil være, at det er de skoler der har oparbejdet gælden, der også kommer til at afvikle den, dog med varierende afdrag idet afdragende vil afhænge af det faktiske budget. Sdr. Parkskolen vil i den foreslåede nye struktur få forøget elevtallet for de ældste elever og dermed budgettet væsentligt. Skolen vil dermed komme til at afvikle en større del af gælden i denne model. Omvendt vil Valdemarskolen formentligt få et mindre budget og således vanskeligere ved at afdrage gæld og dermed få en delvis gældssanering i sidste ende. Samlet set vil der i denne model være en mindre gældssanering end i model 1. Modellen kan blive opfattet som mere retfærdig i forhold til de reelle muligheder for gældsafvikling. Også denne model kan imidlertid blive opfattet som uretfærdig, fordi der med campusmodellen flyttes et stort antal elever mellem skolerne, hvorved de aktuelle børn ikke gik på skolen, da gælden blev oparbejdet. Høring Der foregår i øjeblikket en høring vedr. forslaget til ny skolestruktur. Når Byrådet i juni har vedtaget den ønskede model for skolestrukturen, skal der gennemføres endnu en lovpligtig høring på 8 uger efterfulgt af mindst 4 ugers behandling af høringssvar. Økonomi Såfremt Byrådet i forbindelse med beslutning om skolestruktur og budget 2012 tilslutter sig de foreslåede modeller vedrørende gældsafvikling og pensionsforpligtigelser, vil det få betydning for kommunens økonomi svarende til det skitserede. Vurdering Det er administrationens vurdering, at de foreslåede modeller for gældsafvikling giver en rimelig balance mellem hensynet til kommunens økonomi og den økonomiske situation på skolerne. Samtidig er vurderingen at notatet giver et godt overblik over skolernes økonomiske

6 situation. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen og Økonomidirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Udvalget tog orienteringen til efterretning. 3. Status på kvalitetsmål Sagsid: 11/11938 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget - Åben: Opfølgningsredegørelse vedr. kvalitetsmål Indledning Byrådet godkendte på mødet den 28. juni 2010 mål for kvalitetskontakten. Nærværende sag med bilag belyser målopfyldelsen på Børne- og Undervisningsudvalgets område og præsenterer forslag til mål for 2011/2012. Beskrivelse af sagen Jf. bekendtgørelse om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse, skal der årligt udarbejdes en opfølgningsredegørelse der senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet, redegør for hvordan der følges op på kvalitetskontrakten. Opfølgningsredegørelsen skal første gang vedtages senest samtidig med budget Opfølgningsredegørelsen skal indeholde oplysninger om: 1. Hvor langt kommunen er kommet med opfyldelsen af de opstillede mål. 2. Hvordan kommunen følger op i forhold til eventuelle ikke realiserede mål Det skal desuden sikres, at kvalitetskontrakten er ajourført med mål for udviklingen af kvaliteten i den kommunale opgavevaretagelse, hvorfor der ligeledes er medsendt forslag til mål for 2011/2012. De opstillede mål udtrykker forslag til indsatsområder, som har en særlig politisk prioritet. Der foreslås et nyt kvalitetsmål vedrørende læseudvikling hos skolebørn, fordi dette bl.a. indgår som mål i udvalgets kommissorium for den nye skolestruktur. Desuden foreslås at to af de nuværende mål - om kompetenceudvikling og om brugertilfredshedsundersøgelser udgår. Målet om kompetenceudvikling er ikke kvantitativt sådan lovgivningen om kvalitetsmål kræver. Målet om brugertilfredsundersøgelser udgår, da det endnu ikke er besluttet, om der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse i Opfølgningsredegørelse og forslag til nye mål 2011/2012 medsendes som bilag. Opfølgningsredegørelsen, skal ligesom kvalitetskontrakten, offentliggøres, så den er tilgængelig for borgerne på it-portalen, senest en måned efter Byrådets vedtagelse.

7 Høring Ingen. Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser. Vurdering Det er forvaltningens vurdering, at målene er opfyldt på tilfredsstillende vis, og at der er lavet nye mål, der giver en god retning for forvaltningens videre arbejde. Indstilling Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at 1. Udvalget tager opfølgningen til efterretning, og 2. Vedtager de beskrevne nye mål for Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Indstillingens to punkter blev godkendt. 4. Orientering om økonomirapport marts Sagsid: 10/32661 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Månedlig afrapportering fra Børne- og familieafdelingen om status på budgetoverholdelse. Tallene afspejler dels forbrug, forventet forbrug og fokus på særlige måltal. Som det fremgår forventes det, at budgettet på området vil blive overholdt. Beskrivelse af sagen Det samlede budget er efter udskillelse til Ungeenhedens budget på 70, 5 mio. kr. årligt, heri er indeholdt forventede refusioner på 6,3 mio. kr. og 0 til demografipuljen. Overordnede budget og forbrugstal I tabellens højre kolonne er opgjort tallene for forbruget i marts måned. der ser det umiddelbart ud til, at der kan forventes overskud. Men det forholder sig sådan, at der i gennem længere tid har været et meget højt sagstal hos den enkelte medarbejder, hvorfor der har hobet sig opgaver op, der venter på at bliver effektueret. Det kan man se i tabellen til venstre, hvor der er tilføjet forventet forbrug, da vi er vidende om flere dyre sager på vej. Dog ser det endelige tal kr. i overskud fornuftigt ud, men det kan flytte sig hurtigt blot ved en tilflytter eller nyopdaget sag.

8 Måltal Som i 2010 forfølger Børne- og familieafdelingen fortsat målene om at nedbringe antallet af anbringelser på døgninstitution og på opholdssteder og i stedet anvende plejefamilier. Nedenfor ses måltallene for Fra januar til og med marts er der tale om det registrede bevillinger. Fra april og frem er forbruget estimeret. Af måltallene ses, at denne udvikling forsat er værd at forfølge. Det går langsomt i den rigtige retning hvad angår antal, 3 mindre på døgninstitutioner, men ifht. kronebeløbet går det rigtig godt med et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. (Ses i skemaet nederst. I skemaet aflæses antal på højre akse og i søjler, mens kronebeløbet aflæses på venstre akse og i grafen med de sorte dots)

9 Vedrørende tabt arbejdsfortjeneste er børne- og familieafdelingen meget tæt på et serviceniveau, der ikke kan sænkes yderligere, jævnfør de afgørelser vi får fra det sociale nævn.

10 Høring Ingen Økonomi Ingen budgetmæssige konsekvenser. Vurdering Det vurderes, at budget holdes og at måltallene er de rigtige. Indstilling Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller at afrapporteringen tages til efterretning Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Udvalget tog orienteringen til efterretning. 5. Forslag til mål for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringsted for 2011 Sagsid: 11/11848 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet - Åben: Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

11 Indledning Samarbejdsaftalen om UU Vestsjælland forpligter UU Vestsjælland til i samarbejde med alle involverede aktører herunder kommunerne at understøtte målopfyldelsen af de nationale målsætninger om mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 procent i Endvidere understøtter UU Vestsjælland også målet om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Nærværende sag fremsætter i forlængelse heraf forslag til lokale mål for filial i Ringsted Kommune for Beskrivelse af sagen For at understøtte målopfyldelsen af de nationale mål, har UU Vestsjælland udarbejdet fælles målsætninger for de 3 kommuner i samarbejdet: Frafaldet fra ungdomsuddannelserne skal samlet set for de tre kommuner mindskes år for år. Andelen af unge, der er i uddannelse skal samlet set for de tre kommuner være stadigt stigende. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter uddannelsens start skal være stigende år for år. Der arbejdes systematisk med anvendelse af brugertilfredsmålingerne, og besvarelsesprocenten på de nationale målinger skal være høj og stabil. Normalt vil der i 4. kvartal skulle udarbejdes lokale mål for UU for det efterfølgende år. Da 2010 imidlertid var det første år med filialmodellen for UU og også det første år med Ungeenheden - blev fokus i første omgang sat på henholdsvis fælles mål for UU Vestsjælland og de mål for den samlede ungeindsatsen for 2011, som Byrådet vedtog på mødet den 6. december Nu er der i tillæg til de fælles målsætninger udarbejdet forslag til lokale mål for Ringsted filialen af UU for 2011: 1. Mål for grundskoleindsatsen: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse eller en aktivitet aftalt med UU der peger mod uddannelse eller beskæftigelse. 2. Mål for vejledningen af de årige: o 95 % af de årige skal være i gang med en ungdomsuddannelse, er i beskæftigelse eller er i gang med en aktivitet der peger hen mod uddannelse eller beskæftigelse. o UU skal kontakte unge i målgruppen, der ikke er i gang med uddannelse eller beskæftigelse senest 5 arbejdsdage efter UU er gjort bekendt med, at de ikke er i tilfredsstillende aktivitet. o UU skal senest 32 dage efter, at man er gjort bekendt med, at de ikke er i tilfredsstillende aktivitet sammen med den unge have udarbejdet en uddannelsesplan, der peger hen mod uddannelse eller beskæftigelse. 3. Mål for vejledningen af de årige: o Andelen af de årige, der kommer i gang med og gennemfører en o ungdomsuddannelse skal stige. UU s vejledning af de 18 og 19 årige skal sikre, at andelen der bliver tilmeldt og påbegynder en uddannelse indenfor 6 måneder stiger. 4. Mål for vejledningen i forhold til EGU: UU indgår aktivt i samarbejdet om at få etableret minimum 8 EGU-pladser i Mål for vejledningen i forhold til STU

12 o UU indgår aktivt i samarbejdet om, at der etableres yderligere højtkvalificerede STU - tilbud i Ringsted Kommune. Herunder også botilbud. o UU indgår aktivt i samarbejdet om at udvikle vurderinger og indstillinger i forhold til STU, sådan at procedurerne fortsat bygger på et professionelt, fagligt højt og objektivt niveau. Vedlagte bilag beskriver forslag til indsatser i forhold til hvert enkelt af de lokale mål. Bilaget indeholder også en gennemgang af yderligere minimumsmålepunkter som følge af vejledningslovgivningen. Høring Sagen har været til høring i Ungeenheden, på skoleledermøde og i Børne- og Kulturforvaltningen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Forvaltningen og UU vurderer, at målsætningerne tydeliggør UU s indsats i kommunen og styrker samarbejdet om at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vurderes endvidere, at målene fuldt ud harmonerer med de mål for Ungeindsatsen for 2011, som Byrådet vedtog. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at de lokale mål for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringsted anbefales til Byrådets godkendelse. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde Beslutning i Socialudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Hanne Hyldgaard, Kim Bonde Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Anbefales godkendt. 6. Forslag til delegationsplaner for ungeydelse og uddannelsespligt for årige Sagsid: 11/11851 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget Indledning Folketinget vedtog før sommerferien en samlet ungepakke Flere unge i uddannelse og job, der består af en række initiativer for både årige (Ungepakke 1) og årige (Ungepakke 2).

13 Med omlægningen af børneydelse til ungeydelse følger muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan stoppe udbetaling af ungeydelsen for årige, hvis den unge eller forældremyndigheden nægter at følge pligten til uddannelse. Nærværende sag fremsætter i forlængelse heraf forslag til delegation til Ungeenheden i sager vedr. ungeydelse og uddannelsespligt for årige. Beskrivelse af sagen Lovgivningen i forbindelse med Ungepakke 2, uddyber kommunal-bestyrelsens pligt til at føre tilsyn med, at den unge følger sin uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen kan - med inddragelse af forældremyndighedens indehaver.- fritage den unge fra uddannelsespligten midlertidigt eller permanent, på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale probleme. Derudover kan kommunalbestyrelsen fratage den unge eller forældremyndigheden ungeydelsen i situationer hvor den unge eller forældremyndigheden nægter at opfylde uddannelsespligten. Ungeydelsen er den ydelse som udbetales familier med børn i alderen år. Den udgør ca kr. pr. år. Det foreslås, at Byrådets kompetence i sager vedr. ungeydelser og uddannelsespligt delegeres således: 1. At kompetencen til at føre tilsyn med, at den unge årige overholder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, overføres til Ungeenheden. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som i forvejen har forpligtigelsen, jf. bekendtgørelse om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, står for den opsøgende og opfølgende kontakt i forhold til målgruppen. 2. At kompetencen til at træffe afgørelse om midlertidig og permanent fritagelse for uddannelsespligt overføres til Ungeenheden. 3. At kompetencen til at beslutte at inddrage udbetalingen af ungeydelsen til den unge og/eller forældrene overføres til Ungeenheden. UU indstiller hertil og begrunder indstillingen. Leder af Ungeenheden orienterer jvnf. 15 c. stk. 3 i LBK nr 671 af 21/06/2010 undervisningsministeriet om fratagelse af ungeydelsen. Forvaltningen orienterer to gange om året - i april og november - Socialudvalget om status på brugen af fritagelse for uddannelsespligten og fratagelse af Ungeydelsen. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Forvaltningen og UU vurderer, at det på årsplan vil dreje sig om meget få familier, der vil være i risiko for at miste ungeydelsen Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at: 1. Tilsynspligten i forhold til at de årige overholder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge

14 gennemfører en uddannelse, delegeres til Ungeenheden. 2. Kompetence til at træffe afgørelse om midlertidig og permanent fritagelse for uddannelsespligt delegeres til Ungeenheden. 3. Kompetence til at beslutte at inddrage udbetalingen af ungeydelsen til den unge og/eller forældrene delegeres til Ungeenheden. 4. Der to gange årligt orienteres politisk om status på brugen af fritagelse for uddannelsespligten og fratagelse af Ungeydelsen. Beslutning i Socialudvalget den Godkendt. Ej til stede: Hanne Hyldgaard, Kim Bonde Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. 7. Modtagede puljemidler Fra Den Nationale Ungeenhed til et projekt for unge med ondt i livet Sagsid: 11/2667 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Byrådet Indledning Ungeenheden har den 8. april 2011 fået tilsagn om kr. fra Den Nationale Ungeenhed. Midlerne tildeles på baggrund af en ansøgning om et projekt for unge, der har brug for støtte til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Målgruppen er karakteriseret ved personlige og sociale barrierer. Samtidig er de unge i målgruppen dog heller ikke så belastede, at de ikke med den rette hjælp kan tage en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår. Projektet udspringer af Ungeenhedens arbejde med forandringsteori, som der er orienteret om på Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 23. februar Beskrivelse af sagen Den Nationale Ungeenhed administrerer en pulje på 10 mio. kr., som støtter forsøg, der fremmer samspillet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), jobcentrene og øvrige dele af den kommunale forvaltning i indsatsen over for unge mellem år. Til brug for projekter er der i mio. kr. Ungeenheden har ansøgt Den nationale Ungeenhed om midler til et projekt målrettet en gruppe unge, som der i dag ikke er et tilbud til. Det er unge, der ikke har massive problemer som misbrug eller lign., men som på den anden side heller ikke trives. Gruppen er en stor gruppe, der har ondt i livet, selvværdsproblemer, mangler robusthed og ikke mindst voksenkontakt til at tackle personlige og sociale problemer. UU, der typisk er dem der møder disse unge, skønner, at der er ca. 350 i målgruppen for projektet. Hovedelementet i projektet er oprettelsen af et korps af frivillige mentorer, der kan understøtte såvel den unges uddannelsesaktivitet, som den unges personlige og sociale udvikling. Voksenkontakt og nogen at tale med, efterspørges i høj grad af målgruppen. Af ressourcemæssige årsager er der få muligheder for dette i det traditionelle system. Tanken er,

15 at de frivillige mentorer skal følge den unge i højere grad end i dag, hvor mentoren i høj grad følger det system, den unge befinder sig i. Projektmidlerne skal finansiere ansættelsen af en projektleder til at stå for etablering og vedligeholdelse af mentorkorpset. Derudover skal midlerne anvendes til et samarbejde med en psykoterapeut, der kan gå ind i nogle af disse sager og give den unge kvalificeret råd og vejledning til de personlige og sociale problemer, de står i. Tids- og handleplan 1. Fase: 1. maj juli 2011: Projektetablering 2. fase: 1. juli september: Opstart af frivilligt mentorkorps. 3. fase: 1. oktober august 2012: Driftsfase 4. fase: 1. august oktober 2012: Evaluering og formidling. Høring Projektet gennemføres i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i Ringsted Kommune, der har været medansøgere på projektansøgningen. Økonomi Ungeenheden har fået tilsagn om kr. fra Den Nationale Ungeenhed, til et projekt for unge med ondt i livet. Projektgennemførelsen vil ikke i øvrigt belaste Ungeenhedens budget bortset fra, at Den Nationale Ungeenhed først udbetaler projektmidlerne i januar det efterfølgende år altså første gang i januar Det vurderes, at udgifterne kan rummes indenfor Ungeenhedens samlede budget frem til udbetalingen af projektmidlerne. Vurdering Det vurderes, at projektet giver Ringsted Kommune et tilbud til en række unge, som der i dag ikke er et tilbud til. Målgruppen er ikke den tungeste, men har på den anden side en række personlige og sociale problemer, der gør, at de kan have svært ved at blive fastholdt i uddannelse uden støtte. Projektet er derfor en vigtig brik i en styrket ungeindsats i Ringsted Kommune fra såvel kommunens som uddannelsesinstitutionernes side. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller: 1. At Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler, at der gives en udgiftsbevilling på kr. til Ungeenheden for de næste 2 år. Udgiftsbevillingen indstilles finansieret af indtægtsbevilling fra Den Nationale Ungeenhed 2. At Børne- og undervisningsudvalget og Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Kim Bonde Beslutning i Socialudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Hanne Hyldgaard, Kim Bonde Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning.

16 8. Budgetrapport marts Børne- og Undervisningsudvalget Sagsid: 11/11845 Åben sag Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: - Åben: Bilag 2 - Budgetrapport specifikation ultimo marts Åben: Bilag 3 - Anlægsspecifikationer ultimo marts Åben: Bilag 4 - Indberetning på specialiseret socialområde 1. kvartal Åben: Bilag 1 - Budgetrapport ultimo marts Beskrivelse af sagen Med udgangspunkt i udviklingen i årets første kvartal er der udarbejdet en Budgetrapport ultimo marts Prognosen er i altovervejende grad baseret på de 3 første måneders forbrug. Budgetrapporten omfatter alle bevillinger og dermed både drift og anlæg, samt finansielle poster såsom renter, afdrag og likvide aktiver. Der er ikke taget højde for eventuelle budgetoverførsler fra 2010 i indeværende budgetrapport. Der er vedlagt 4 bilag til sagen. Bilag 1 er budgetrapporten ultimo marts 2011, bilag 2 er en specifikation af talmaterialet på et mere detaljeret niveau, bilag 3 viser alle anlægsprojekter, mens bilag 4 viser den lovpligtige afrapportering på det specialiserede socialområde til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vurdering Nedenfor er vist et sammendrag af budgetrapporten ultimo marts 2011

17 Note: Negative tal angiver udgifter eller merforbrug/mindreindtægter. Positive tal angiver indtægter eller mindreforbrug/merindtægter Budgetårets ordinære drift viser et samlet merforbrug på 3,8 mio. kr. Dette skyldes primært merudgifter på Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. På Socialudvalgets område forventes der merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 4,0 mio. kr. Prognosen er baseret på to måneders forbrug og derfor forbundet med en vis usikkerhed. Afvigelsen giver dog anledning til bekymring og vil blive undersøgt nærmere i samarbejde mellem Økonomisk afdeling og Sundhedsforvaltningen. Herunder skal prognoseværktøjerne vurderes nærmere, samt mulighederne for alternativ finansiering. Demografipåvirkningen vil endvidere blive inddraget i undersøgelsen. Udgifterne til boligsikring og boligydelse forventes 1,6 mio. kr. højere end budgetlagt, primært som følge af konjunkturudviklingen der har resulteret i flere sager på området. Fra 3. kvartal 2009 til 1. kvartal 2011 har antallet af sager haft en stigende tendens og er steget fra til Det er primært den økonomiske krise der har betydning for stigningen. Derudover er der en række mindre overskridelser, bl.a. på hjælpemidler. Generelt skal det på området undersøges, hvilke initiativer og tiltag der kan iværksættes for at forhindre eller begrænse de forventede merforbrug.

18 På Børne- og Undervisningsudvalgets område udgør de forventede merudgifter 2,2 mio. kr. De største afvigelser her er Ådalskolen, som forventer et merforbrug på 1,8 mio. kr. Selvom dette er indenfor de 5% som takstfinansierede tilbud må overføre, vil der blive taget initiativ til at søge merforbruget nedbragt. Merforbruget drejer sig primært om en ikke tilstrækkelig hurtig reaktion på ændret aktivitet. På Handicapkørsler indikerer forbruget for 1. kvartal et merforbrug i 2011 på 2,0 mio. kr. Det giver anledning til stor bekymring og skyldes at omegnskommuner der har børn i institutioner i Ringsted trækker deres børn ud af kørselsordningen. Det må anses for nødvendigt, at der meget hurtigt arbejdes på at etablere en ny kørselsmodel for at imødegå et fortsat merforbrug. Arbejdet med dette er igangsat. Arbejdsmarkedsudvalgets område viser en samlet merudgift på 6,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsreformen som blev vedtaget i slutningen af 2010 har vist sig at have større økonomisk betydning end først antaget. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat er stor budgetmæssig usikkerhed for beskæftigelsesområdet grundet den førnævnte politiske reform af aktiverings- og refusionsreglerne. Dette skyldes bl.a. de komplekse beregninger af kommunens beskæftigelsestilskud. Når midtvejsregulering af tilskuddet, faktiske refusioner for første kvartal samt halvårsregnskabet for 2011 foreligger i august 2011, vil det være muligt at give et mere detaljeret og kvalificeret bud på reformens budgetmæssige konsekvenser for kommunen, herunder indstille en eventuel ændring af budgetrammerne. Det skal bemærkes, at der i henhold til tidligere beslutning er arbejdet med præsentationen af Arbejdsmarkedsområdet. I denne budgetrapport er der således indarbejdet en udvidet rapportering i forhold til området i selve budgetrapporten. Under Ældreområdet er der indmeldt et mindreforbrug på 7,8 mio. kr. og heraf 4,2 mio. kr. under udvalgsbevillingen. I budget 2011 er der indarbejdet en budgetforøgelse begrundet i den demografiske udvikling på 4,2 mio. kr. I forlængelse af den seneste befolkningsprognose er der udarbejdet en ny demografimodel på Ældreområdet. Den nye model er mere nuanceret og sikrer i større omfang en demografibetinget budgetregulering der fastholder det politisk bestemte serviceniveau (ØU ). Den hidtidige demografimodel tager ikke i tilstrækkeligt omfang højde for, at det primært er antallet af de yngre ældre der stiger, mens hovedparten af udgifterne på ældreområder anvendes til de ældste årgange. Der er således tildelt et højere budget end der reelt har været behov for. Dette foreslås nu korrigeret i budget 2011 ved demografibudgettet på Ældreområder reduceres med 2,5 mio. kr. som tilbageføres til kassebeholdningen. Indstilling Direktionen indstiller, at 1. Budgetrapporteringen ultimo marts 2011 tages til efterretning 2. Demografibudgettet på Ældreudvalget reduceres med 2,5 mio. kr. i 2011 som tilbageføres til kassebeholdningen. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Taget til efterretning.

19 9. Overførsel af uforbrugte bevillinger Sagsid: 10/13539 Åben sag Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: - Åben: Overførsel af uforbrugte bevillinger i 2010 Indledning Overførsel af budgetbeløb fra et budgetår til et efterfølgende har tidligere udelukkende været et forhold i den enkelte kommune. Det har primært haft en likviditetsmæssig virkning. Overførsel af budgetbeløb er imidlertid blevet problematiseret fra 2011 idet regeringen fra 2011 har indført sanktionslovgivning, som bevirker, at kommunen bliver målt på de faktiske udgifter i forhold til det vedtagne budget til service i det enkelte regnskabsår. Der bliver ikke nogen forøgelse af serviceudgiftsrammen, uanset om en kommune har et samlet mindreforbrug et givent år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på mellem 60 og 100 % af budgetoverskridelsen, afhængigt af, om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne som helhed ikke har overholdt den aftalte serviceudgiftsramme i 2009 og Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 15,9 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til Såfremt de overførte beløb på 15,9 mio. kr. samt hele det vedtagne budget bliver forbrugt i 2011, er der således en risiko for, at kommunen vil blive omfattet af sanktionslovgivningen. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negativer budgetbeløb forbruge mindre end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Med herværende forslag overskrides den dog positivt med 15,9 mio. kr. Det er således vigtigt, at der er realiseret et mindreforbrug på minimum 15,9 mio. kr. når årets resultat foreligger. Med en stram økonomistyring er det dog direktionens vurdering, at det er muligt at finansiere overførselen. Økonomien følges under alle omstændigheder tæt, og i forbindelse med aflæggelse af halvårsregnskab i august 2011 vil det blive vurderet, om der er behov for initiativer der begrænser forbruget i 2011, med henblik på overholdelse af serviceudgiftsrammen. Beskrivelse af sagen På baggrund af regnskabsresultatet kan der opstilles følgende oversigt over bevillinger der overføres til 2011 eller senere.

20 Byrådets tidligere beslutning om overførselsadgang fastholdes i Det vil sige, at institutioner får overført op til 10 % af et mindreforbrug. Mindreforbrug derover overføres ikke. For så vidt angår udvalgsbevillinger kan der kun ske overførsel på baggrund af specifikke og konkrete sager. Der er flere institutioner, der har oparbejdet så stor gæld, at det ikke er realistisk, at denne vil kunne

21 udlignes på et år. Der er på den baggrund indgået aftale om at det opsamlede merforbrug kan afdrages i en periode på op til 6 år. Med henblik på at gøre kommunens budgetter mere realistiske og således kunne danne et bedre grundlag for økonomistyring vil overførslerne i de tilfælde hvor der er indgået aftale om tilbagebetaling over flere år blive fordelt ligeligt i tilbagebetalingsperioden. De enkelte poster og overførsler er gennemgået med de respektive fagforvaltninger. Beskæftigelsesområdet bliver udover kommunale skatter finansieret af statsrefusioner, budgetgaranti og beskæftigelsestilskud. Budgetgaranti og beskæftigelsestilskud bliver reguleret efterfølgende når regnskaberne for alle kommuner er opgjort. Efterreguleringernes omfang bliver udmeldt fra staten i løbet af Et væsentligt mer- eller mindreforbrug på området vil derfor ikke nødvendigvis påvirke kommunens økonomi på sigt. I regnskabet for 2010 viser udvalgsbevillingen et mindreforbrug på området på 6,1 mio. kr. Herudover har kommunen modtaget en foreløbig regulering af beskæftigelsestilskuddet på 1,0 mio. kr., således at der er et samlet mindreforbrug i 2010 på 7,1 mio. kr. Til imødegåelse af en forventet efterregulering at budgetgaranti og beskæftigelsestilskud overføres mindreforbruget. Mindreforbruget placeres budgetmæssigt under Økonomiudvalget til imødegåelse af den budgetusikkerhed der er for området jf. den vedtagne økonomiske politik. Høring Ingen. Økonomi Der henvises til bilag. Vurdering Ingen. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at uforbrugte bevillinger i 2010 genbevilges som anført. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. 10. Regnskab 2010 Sagsid: 10/13539 Åben sag Sagen afgøres i: Byrådet

22 Bilag: - Åben: Generelle bemærkninger til regnskab Åben: Specielle bemærkninger til regnskab Åben: Bilag 1 til regnskab Åben: Bilag 2 til regnskab for Åben: Bilag 3 til regnskab for 2010 Indledning Ringsted kommunes regnskab for 2010 foreligger som følgende 5 bilag til dagsordenen: Generelle bemærkninger. Specielle bemærkninger (regnskabsbemærkninger for de stående udvalgs politikområder samt afsluttede anlægsarbejder). Bilag: Oversigt over igangværende og afsluttede anlægsarbejder samt regnskaber for afsluttede anlægsarbejder Bilag: Regnskabsoversigt, som viser det budget Byrådet vedtog i oktober 2009 samt givne tillægsbevillinger Bilag: Øvrige oversigter og redegørelser bestående af: o Personaleoversigt o Arbejder udført for andre offentlige myndigheder o Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand o Garantiforpligtelser Beskrivelse af sagen Kommunens regnskab for 2010 i sammendrag: Det detaljerede regnskab fremgår af vedhæftede bilag. Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 100 mio. kr., hvilket er 26 mio. kr. bedre end det oprindeligt vedtagne budget og 23 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Resultat skyldes, at der er anvendt færre penge til områderne Trafik, vej og park, Ældreliv samt beskæftigelse end forudsat i budgettet. Til gengæld har skolerne brugt mere end forudsat i budgettet. I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det

23 samlede resultatet viser et overskud på 60 mio. kr. eller 77 mio. kr. mere end det korrigerede budget. Resultatet skuldes dels det bedre driftsresultat på 23 mio. kr. og dels færre udgifter til anlæg på 55 mio. kr. En væsentlig del af mindreforbruget på anlæg skyldes, at anlægsprojekter er blevet forsinket og budgettet vil derfor blive overført til Resultatet af de brugerfinansierede områder Renovation og Varmeforsyning er en nettoindtægt på 10 mio. kr. Som en del af de skattefinansierede driftsudgifter har serviceudgifterne udgjort mio. kr. hvilket er 14 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens tekniske serviceramme er beregnet til mio. kr. hvorfor kommunen netop har overholdt den udmeldte serviceramme for Det skal anføres, at der ikke i 2010 er sanktioner såfremt rammen ikke overholdes, men det vil der være i Kommunens likvide aktiver viste ved udgangen af mio. kr. hvilket er 56 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. Den bedre likviditet skyldes at anlægsprojekter er blevet forsinket. Den anførte likviditetsforbedring har således kun midlertidig karakter. Regnskabsresultatet dækker over merforbrug på nogle områder, eksempelvis skolerne, og mindreforbrug på andre områder, eksempelvis ældreområdet. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforburg bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug. Det skal bemærkes, at Byrådet i separat sag vedrørende overførelse af uforbrugte bevillinger i 2010 tager stilling til gældsafvikling og overførsel af positive budgetoverførsler til 2011 forhold til mer- og mindreforbrug i regnskabsår Høring Ingen. Økonomi Der henvises til bilag. Vurdering Ingen. Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Godkendt. 11. Orientering fra formand og forvaltning - maj 2011 Sagsid: 09/34063 Åben sag Sagen afgøres i: Bilag: Børne- og Undervisningsudvalget

24 Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ingen orienteringspunkter.

25 Underskriftsside Sadik Topcu (ST) A Lisbeth Andersen (LA) A Kisser Franciska Lehnert (KFL) I Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V Daniel Nørhave (DN) O Klaus Hansen (KH) V Britta Nielsen (BN) F