Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010"

Transkript

1 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 regionsyddanmark.dk Grafisk Service - Region Syddanmark udgave

2 Indhold Side 4 Indledning Side 5 Metode Side 6 Transport til arbejde Side 1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Side 18 Fysisk aktivit et samlet dagsperspektiv Side 24 Refleksionspunkter Side 25 Afrunding Side 26 Bilag 1 Side 27 Referencer Titel Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 21 Udgivet af Region Syddanmark, Vejle Udarbejdet af Peter Lund Kristensen Region Syddanmark Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydeligt kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes sendt til Region Syddanmark, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Grafisk tilrettelæggelse Grafisk Service, Region Syddanmark Rapporten kan downloades på

3

4 Transport til arbejde transport til arbejde Tabel 1 beskriver andelen af borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted opgjort på tværs af en række udvalgte sociodemografiske faktorer køn, alder, uddannelsesniveau, samlivsstatus og etnicitet. Figurerne 1 og 2 viser fordelingerne af variablen på tværs af køn, alder og uddannelse. Det fremgår af tabel 1, at der er en væsentlig højere andel af mænd (34,8%) sammenlignet med kvinder (23,4%), som transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelsesinstitution. Dette kønsmønster er entydigt på tværs af alderskategorier, således at mænd i alle alderskategorier hyppigere lader sig transportere passivt til arbejde eller uddannelse end kvinder. For begge køn gælder det, at den laveste andel ses blandt de årige, og den højeste andel blandt de årige. Figur 1 På tværs af uddannelseskategorier viser opgørelsen ingen nævneværdige forskelle bortset fra, at der blandt borgere under uddannelse ses en væsentlig lavere hyppighed end for de øvrige kategorier. Dette kan givetvis forklares af, at andelen af unge i alderen år er langt større i denne gruppe sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. Hvad angår samlivsstatus ses, at samboende (34,%) hyppigere transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelse end enlige (19,6%) også efter justering for alder og køn. Og borgere af dansk (29,8%) eller anden vestlig herkomst (31,1%) benytter sig hyppigere af passiv transport til arbejde eller uddannelse end borgere af ikke-vestlig herkomst (21,3%). Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent MÆND KVINDER Tabel 1 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Regionsopgørelse foretaget på borgere i alderen år, som er erhvervsaktive eller under uddannelse. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år Alle mænd Kvinder år år år år år Alle kvinder Uddannelse Under uddannelse Ingen erhvervsuddannelse uddannelse uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 6 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 7

5 transport til arbejde transport til arbejde Tabel 2 beskriver andelen af borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted opgjort for de enkelte kommuner i Region Syddanmark. Opgørelsen viser betragtelige kommunale forskelle. Figur Under uddannelse Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Andelen af borgere, der transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelsesinstitution er lavest i Fanø (11,8%), Odense (19,5%) og Ærø kommuner (21,4%) og højest i Vejen (38,1%), Nordfyns (38%) og Assens kommuner (36,5%). Justering for køn, alder og uddannelse ændrer ikke på dette overordnede mønster. Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Mellemlang Lang Tabel 2 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Kommuneopgørelse foretaget på borgere i alderen år, som er erhvervsaktive eller under uddannelse. Kommune Procent Estimeret antal borgere OR 1 OR 2 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 8 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 9

6 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 3 beskriver andelen af borgere, som har stillesiddende arbejde mindst seks timer dagligt. Stillesiddende arbejde er næsten lige hyppigt forekommende blandt mænd (31,5%) og kvinder (29,%), og der er ikke et klart mønster henover aldersgrupper. Dog ses de laveste forekomster af borgere med stillesiddende arbejde blandt aldersgruppen af årige for både mænd og kvinder. Figur 3 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent På tværs af uddannelseskategorier ses en tydelige gradient. Den laveste andel findes hos borgere uden en erhvervsuddannelse (15,9%) og vokser gradvist med stigende uddannelsesniveau, dog med en enkelt afvigelse for kategorien mellemlang uddannelse. Blandt borgere med en lang uddannelse er andelen med stillesiddende arbejde 59,4%. MÆND KVINDER Tabel 3 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år Alle mænd Kvinder år år år år år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse uddannelse uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 1 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 11

7 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 4 beskriver andelen af borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer dagligt opgjort på kommunalt niveau. I Ærø (22,2%) og Tønder (22,6%) kommuner ses den laveste forekomst, hvorimod den højeste forekomst ses i Kolding (35,8%) og Odense kommuner (32,5%). Tabel 4 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret antal borgere OR 1 OR 2 Figur 4 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Mellemlang Lang Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark , 1, 2) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 13

8 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 5 beskriver andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen. En væsentlig højere andel af mænd (5,7%) sammenlignet med kvinder (36,%) er dagligt hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Der ses en tydelig uddannelsesgradient i andelen af borgere med hårdt fysisk aktivitet i arbejdstiden. Således er andelen størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (72,6%) og mindst blandt borgere med en lang videre - Figur gående uddannelse (14,2%). Blandt borgere med kort uddannelse er andelen 56,8%. Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Resultaterne viser endvidere tydelige forskelle på tværs af etnicitet. Andelen af borgere med fysisk hårdt arbejde mere end 3 minutter om dagen er mindst blandt borgere af dansk oprindelse (43,7%) og størst blandt borgere af ikke-vestlig oprindelse (59,3%). MÆND KVINDER Tabel 5 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år Alle mænd Kvinder år år år år år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse uddannelse uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hvordan har du det? Region Syddanmark Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 15

9 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 6 beskriver andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen opgjort på kommunalt niveau. I Ærø (58,5%) og Langeland (56,3%) kommuner ses den højeste forekomst, hvorimod den laveste forekomst ses i Kolding (38,1%) og Odense kommuner (38,5%). Tabel 6 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret antal borgere OR 1 OR 2 Figur 6 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Mellemlang Lang Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 17

10 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Kombineres informationen om fysisk aktivitet i arbejdstiden med oplysningerne fra Region Syddanmarks hoved rapport om fysisk aktivitet i fritiden, kan fysisk aktivitet studeres i et samlet dagsperspektiv. Opgørelserne i hovedrapporten baserer sig imidlertid på den totale stikprøve i Region Syddanmark, og ikke specifikt for den del af populationen, som er erhvervsaktive. Vi har derfor reproduceret tabel og i hovedrapporten om fysisk aktivitet i fritiden, så analysepopulationen nu kun omfatter erhvervsaktive borgere i alderen år i Region Syddanmark. Figur Tabel 7 og 8 beskriver andelen af borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen opgjort på borgere, som er erhvervsaktive og i alderen år. I figur 9 og 1 er samlet information om fysisk aktivitet i henholdsvis fritiden og arbejdstiden, således at forskellige mønstre for de to parametre på tværs af etnicitet og uddannelsesniveau visualiseres grafisk. Det fremgår af figur 7, at andelen af borgere som er moderat fysisk aktive i fritiden falder med stigende alder for begge køn. Andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde er ligeledes størst blandt den yngste del af befolkningen (Figur 5), men falder ikke i samme grad med stigende alder, som tilfældet er for fysisk aktivitet i fritiden. Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. MÆND KVINDER Tabel 7 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år Alle mænd Kvinder år år år år år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse uddannelse uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hvordan har du det? Region Syddanmark Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 19

11 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Figur 8 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Tabel 8 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret antal borgere OR 1 OR 2 4 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Mellemlang Lang Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 21 2 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 21

12 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv På figur 9 ses, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og uddannelsesniveau varierer betydeligt afhængig af, om der tages udgangspunkt i fysisk aktivitet i fritiden eller i arbejdstiden. I arbejdstiden falder andelen af borgere, som har hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen med stigende uddannelsesniveau. Andelen der er fysisk aktive med minimum moderat intensitet i fritiden vokser derimod med stigende uddannelsesniveau. Et lignende modsætningsforhold mellem fysisk aktivitet i fritiden og i arbejdstiden ses på tværs af etnisk oprindelse (figur 1). Blandt borgere af dansk oprindelse er der en relativt større andel, som er moderat fysisk aktive i fritiden, samt en mindre andel der er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden sammenlignet med borgere af anden vestlig oprindelse og borgere af ikke-vestlig oprindelse i særdeleshed. Dette billede ses også efter justering for alder, køn og uddannelse (data ikke vist). Resultaterne understøttes indirekte af en tysk sundhedsunder søgelse baseret på en repræsentativ stikprøve på 3323 erhvervsaktive borgere i alderen år 6. Undersøgelsen viste, at borgere med hårdt fysisk arbejde og hyppigt overarbejde var signifikant mindre tilbøjelige til at være fysisk aktive i fritiden. En potentiel forklaringsmulighed på dette mønster kunne være, at borgere med hårdt fysisk arbejde trættes i arbejdstiden og følgelig ikke i samme grad, som borgere med stillesiddende arbejde, har overskud til fysisk aktivitet i fritiden. Det er imidlertid tvivlsomt om denne forklaringsmulighed kan stå alene, hvilket bliver tydeligt, hvis sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelses niveau undersøges alene på erhvervsaktive borgere, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Figur 11 viser sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelsesniveau opgjort på erhvervsaktive borgere i alderen år, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Som det fremgår af figuren ses stadig en stigende andel af moderat fysisk aktive borgere med stigende uddannelsesniveau. De bagvedliggende årsager til sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelsesniveau skal således ikke alene søges i varierende krav til fysisk udfoldelse i arbejdstiden, men skal sandsynligvis forklares af et komplekst samspil mellem flere faktorer. Figur 1 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen samt andel af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Opgjort efter etnisk oprindelse. Procent Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hårdt fysisk arbejde Moderat fysisk aktivitet i fritiden Figur 11 Figur 9 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen samt andel af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 3 minutter om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Mellemlang Lang Hårdt fysisk arbejde Moderat fysisk aktivitet i fritiden Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden i forhold til uddannelsesniveau Opgjort på erhvervsaktive borgere i alderen år, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Odds ratio justeret for køn, alder og arbejdstid. Odds ratio 1,9,8,7,6,5,4,3,2,1 Ingen erhvervsuddannelse uddannelse Reference Mellemlang Lang 22 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 23

13 Refleksionspunkter Afrunding Er hård fysisk aktivitet i arbejdslivet sundt? Et centralt spørgsmål er, om fysisk aktivitet i arbejdstiden og fysisk aktivitet i fritiden har samme helbredsmæssige fordele? Kan man opnå samme sundhedseffekt ved at være fysisk aktiv på sit arbejde som i fritiden? Spørgsmålet er særligt aktuelt på grund af det modsætningsforhold, som resultaterne viste mellem fysisk aktivitet i fritiden og arbejdstiden, på tværs af uddannelsesniveau og etnisk oprindelse. Data fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse er ikke egnet til at besvare dette spørgsmål, men spørgsmålet behandles i flere videnskabelige studier. Det er veldokumenteret, at moderatet til hård fysisk aktivitet i fritiden er relateret til et fald i risikoen for en række sygdomstilstande herunder kardiovaskulære sygdomme 7, 8. Helbredseffekten af fysisk aktivitet i arbejdstiden er ikke i samme grad velundersøgt, og resultaterne er mere inkonsistente 9, 1. Fysisk aktivitet i arbejdslivet kan variere ganske betragteligt i type og varighed fra erhverv til erhverv, hvilket uvægerligt vil bidrage til kompleksiteten. For en række erhverv byder dagligdagen på tunge løft, ensidig gentaget arbejde og uhensigtsmæssige bevægelser i fysisk belastende stillinger. I modsætning hertil er fysisk aktivitet i fritiden ofte kendetegnet ved relativt korte men intensive perioder med konditionsfremmende fysisk aktivitet, hvor der opnås en sundhedsfremmende træningseffekt på hjerte og kredsløb 9. Fra et fysiologisk udgangspunkt er det således tænkeligt, at fysisk aktivitet i arbejdslivet i flere tilfælde ikke har samme gavnlige effekt, som fysisk aktivitet i fritiden, og endda kan være forbundet med en helbredsrisiko, som rapporteret i en række studier Der er imidlertid behov for mere forskning på området inden at der kan træffes endelige konklusioner. Eksempelvis er der behov for nuanceret at studere effekten af forskellige typer af fysisk udfoldelse i arbejdstiden, herunder gående aktivitet, tunge løft, arbejde med hænderne over hovedhøjde osv., samt kombinationer herimellem, hvor der tages højde for varighed og hyppighed af den fysiske aktivitet. Gør aktiv transport en forskel for sundheden? Aktiv transport til arbejde anerkendes i stigende grad som en adfærdsform, der kan bidrage betydeligt til at opfylde de daglige anbefalinger for fysisk aktivitet. Tidligere har opfattelsen været, at intensiteten og varigheden af fysisk aktivitet i forbindelse med aktiv transport ikke har været tilstrækkelig til at forbedre kondi tionen eller sundhed i øvrigt. En række nyere studier tyder imidlertid på, at dette ikke er tilfældet især ikke hvis man vælger cyklen som transportmiddel til arbejde, hvor intensiteten typisk er højere end ved gang Et nyligt dansk randomiseret kontrolleret studie viste eksempelvis, at der blandt borgere der ikke til dagligt er fysisk aktive kan opnås en signifikant og betydelig ændring i den maksimale iltoptagelse, når disse borgere begynder at cykle til arbejde fremfor at vælge en passiv transportform 14. Det samlede antal studier, som har beskæftiget sig med sammenhængen mellem aktiv transport til arbejde og helbredsmæssige forhold er endnu for beskedent til at træffe endelige konklusioner på området. Potentialet i aktiv transport er derimod åbenlyst og kan være et oplagt fokuspunkt i forebyggelsesøjemed. En af de mest hyppigt rapporterede barrierer for fysisk aktivitet i fritiden er en oplevelse af at mangle den nødvendige tid til aktivitet i en travl hverdag 17. For borgere hvor omstændighederne tillader det, kan det være en oplagt mulighed, at udnytte transporttiden til arbejde til fysisk aktivitet, hvorved fysisk aktivitet bliver en integreret del af hverdagen, som kun i begrænset omfang strækker sig ind i fritiden. Dette tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport fra 21 1 har til formål at belyse transportvaner til arbejde samt mængden af fysisk aktivitet i arbejdstiden. Af tillægget fremgår det blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd transporterer sig aktivt til arbejde; at en større andel af mænd end kvinder er moderat aktive i fritiden og har hårdt fysisk arbejde; og at andelen af moderat fysisk aktive borgere i fritiden falder med faldende uddannelsesniveau. Denne uddannelsesgradient ses også blandt borgere som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdslivet, og kan således ikke forklares af en potentiel udtrættende effekt af et fysisk hårdt arbejdsliv, som hyppigst forekommer blandt de lavest uddannede borgere. Den regionale sundhedsprofilundersøgelse kan anvendes som et værktøj for forebyggelse og sundhedsfremme både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Eksempelvis kan sundhedsprofildata bidrage til at lokalisere problemområder i kommunen og afdække sundhedsparametre, hvor en kommune adskiller sig fra nabokommunen eller beslægtede kommuner. Sundhedsprofildata giver imidlertid ikke et fyldestgørende beslutningsgrundlag for at prioritere og planlægge indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Eksempelvis vil der i arbejdet med fysisk aktivitetsfremmende tiltag typisk være behov for viden om hvilke indsatstyper, som har vist sig effektive i evidensbaserede undersøgelser; målgruppespecifikke barrierer for fysisk aktivitet; forhold af betydning for en succesfuld implementeringsproces samt eventuelle sundhedsøkonomiske cost-benefit betragtninger. Sundhedsprofilundersøgelsen har ikke til formål at bidrage med viden herom, hvorfor denne må søges andetsteds. Sundhedsstyrelsen har udgivet en forebyggelsespakke om fysisk aktivitet med det formål at understøtte kommunens arbejde for, at borgere får gode muligheder for at være fysisk aktive gennem hele livet og dermed forebygge sygdom, bevare funktionsevnen og understøtte god trivsel. Forebyggelsespakken kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Region Syddanmark tilbyder rådgivning om forebyggelse og sundhedsfremme til kommunerne i regi af sin rådgivningsforpligtigelse. Sundhedsprofilundersøgelsen er et væsentligt element i dette rådgivningstilbud, men regionen tilbyder samtidig mere vidtgående rådgivning indenfor emner som eksempelvis fysisk aktivitet samt formidling af kontakt til eksterne eksperter og samarbejdspartnere. 24 Tillæg til sundhedsprofilrapport 21 Region Syddanmark 25

14

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 www.regionsyddanmark.dk 1. udgave Indhold Side 4 Indledning Side 5 Metode Side 6 Transport

Læs mere

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan 2008-2020 for Region Syddanmark Kortbilag 3 med det samlede nye forslag Graveområder og interesseområder er vist på oversigtskort over kommuner eller

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Høring - praksisplan for fysioterapi

Høring - praksisplan for fysioterapi Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Sundhedsområdet Dette udkast sendes nu i høring hos de 22 kommuner, Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Kiropraktorkredsforeningen, Danske Patienter og samtlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto

Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014. Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Hvordan får vi flere campingturister til Region Syddanmark? 3. december 2014 Kristian Holmgaard Bernth Helle Nysted Andersen Manto Agenda 1. Velkomst Præsentationer bordet rundt 2. Nyeste viden Hvordan

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 5 Assens Kommune...

Læs mere

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser, Karl Schmidt jul-11 okt-11 Nytilgangen falder 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Organisering og sikring af lægedækningen

Organisering og sikring af lægedækningen DEL 2 Organisering og sikring af lægedækningen Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Organisering og sikring af lægedækningen Praksisplanudvalget i Region Syddanmark 30%

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Praksisplan for almen praksis

Praksisplan for almen praksis DEL 1 Praksisplan for almen praksis Gældende pr. xx.xx. 2015 Høringsudkast til praksisplan om almen praksis Udfordringer og indsatsområder Praksisplanudvalget i Region Syddanmark Region

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Implementeringsoversigt nye studieordninger 2016

Implementeringsoversigt nye studieordninger 2016 Implementeringsoversigt nye studieordninger 2016 2/1/2016 9/1/2016 2/1/2017 9/1/2017 2/1/2018 9/1/2018 2/1/2019 9/1/2019 Sept. 2014 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester Feb.2015 3. semester

Læs mere

Borgerpanelet i Region Syddanmark

Borgerpanelet i Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Baggrund Borgerpanelet i Region Syddanmark Tabel 1 Deltagernes køn, alder, uddannelse og indkomst Køn Alder Mand 49% Kvinde

Læs mere

1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 5 ANBEFALINGER... 4

1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 5 ANBEFALINGER... 4 1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 ARBEJDSOPGAVER... 1 2.3 DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN... 1 2.4 ARBEJDSGRUPPENS MØDER... 2 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 4.1 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Årsstatistik 2010 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

Årsstatistik 2010 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Årsstatistik 2010 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn Indhold Beskæftigelsesankenævnet 1 Det Sociale Nævn 7 Skemaoversigt Skema 1. Skema 2. Skema 3. Skema 4. Skema 5. Skema 6. Afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Det går tilbage for den tidlige jobindsats Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Pilgaard Afdeling: Sekretariatet E-mail: Mette.Pilgaard@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/10191 Telefon: 7663 1993 Dato: 28. maj 2009 Notat vedr. Den kollektive

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? - En undersøgelse over antallet af klager over nettillsluttede vindmøller i 2011 og 2012. September 2013. 1 Indhold Baggrund og perspektiv S. 3 Formål S.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Det gode liv som vækstskaber

Det gode liv som vækstskaber Det gode liv som vækstskaber Samfundets vækstdrivere Digital infrastruktur Innovation Ny teknologi Tilgængelighed til job Infrastruktur VÆKST Attraktivitet Uddannelse Kvalificeret arbejdskraft Iværksætteri

Læs mere

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

ESBJERG/FANØ JOBCENTER LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 ESBJERG/FANØ JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012

BORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.

Læs mere

1. Opsummering af analysens konklusioner

1. Opsummering af analysens konklusioner Første del af takstanalysen i forbindelse med Rammeaftale 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering af analysens konklusioner...1 2. Normeringsændringer...1 3. Samlet budgetvolumen i 2010 i forhold til 2009...3

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere