CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning

Transkript

1 CO₂ regnskab for Aarstidernes kasseforretning Denne udgave er opdateret: Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir

2 1. Indledning Som økologisk virksomhed holder vi i Aarstiderne løbende øje med vores påvirkning af omgivelserne. Vi har beregnet vores CO₂aftryk fra varerne hentes hos landmændene og gartnerne, til de lander ved vores kunders køkkendør. Da vi i bund og grund er en handelsvirksomhed omfatter sådan et regnskab en del transport for at få varerne fra Mariager, Odense, Nantes, Hamborg, Barcelona, Verona, et mindre antal oversøiske destinationer og mange flere steder fra. Når varerne kommer til vores pakkeri i Barrit, skal vi have alle de enkelte varer pakket ud og kommet dem i de rigtige kasser, sat dem sammen, til de enkelte landsdele og så kørt med lastbiler til 8 fordelingscentraler, kørt ud derfra med varebiler og helt hjem til køkkendøren hos alle vores kunder. Undervejs har vi lavet Nyhedsbreve og Opskrifter, så kunderne kan lykkes med maden derhjemme. Vi kører i bil og holder møder for at få det til at lykkes og bruger olie, gas, køleanlæg og træflis for at holde varmen og få udført diverse køle og pakkeprocesser undervejs. CO₂ regnskabet er samlet i 4 års overblik over Aarstidernes samlede udledning af CO₂ fra Alle data er indsamlet af Aarstiderne. For at sikre et fagligt solidt grundlag for beregningerne, der er benyttet, har vi et samarbejde med Den grønne Tænketank CONCITO, som har leveret de emissionfaktorer, der benyttes til beregning af CO₂udslippet fra de enkelte områder. Stor tak til Videnschef Torben Chrintz for denne uvurderlige bistand. Når omsætningen stiger indenfor udnyttelsen af en given produktionsramme, som det er sket i perioden , kan der ofte relativt let indkasseres en forbedret ressourceudnyttelse. De detaljerde analyser viser dog også, at flere bevidste tiltag for at tilrettelægge produktionen ressourceøkonomisk er lykkedes undervejs og har været stærkt medvirkende til forbedringerne. Det er både økonomisk og CO₂mæssigt et meget tilfredssstillende resultat. I de kommende år skal produktionsrammen udvides for at kunne honorere den stadig stigende efterspørgsel efter kasser fra Aarstiderne. Så de næste år bliver udfordringen at fastholde den gode udvikling i klimaaftrykket. 2

3 pr drop pr 1000 kr omsat 2. Nøgletal 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 pr drop +1,1 % +2,4 % +2,0 % pr 1000 kr omsat (2015kr) 12 9,9 % 11,3 % 14,4 % ,50 2 0,00 Indtransport Mellemtransport Sluttransport Firmarejser Pendling Energi Emballage Papir Kg CO₂ Kg CO₂ Kg CO₂ Kg CO₂ % % % % Indtransport ,6 33,6 35,6 35,5 Mellemtransport ,2 9,8 9,8 9,5 Sluttransport ,7 18,5 18,3 18,3 Firmarejser ,2 3,0 2,8 2,4 Pendling ,4 1,4 1,2 1,2 Energi ,9 21,9 20,6 22,8 Emballage ,6 10,4 10,4 9,2 Papir ,3 1,4 1,3 1,0 Et tal for udledningen af CO₂ fra Aarstiderne på mange tons er svært at forholde sig til. Derfor udtrykker vi emissionen som pr. drop samt pr kr omsat i 2015kr. Aarstidernes kassesammensætning har i perioden udviklet sig kraftigt fra en overvægt af Grønt og Frugtkasser i 2012 til en klar overvægt af Måltidskasser i Derfor stilles der væsentligt flere kasser af ved hver adresse nu, så angivelsen pr. drop, som tidligere er brugt, egner sig nu mindre til at blive brugt som måletal for udviklingen i CO₂udledningen. Den samlede udledning er i perioden steget knap 2 % målt pr. drop, men faldet 14,4 % målt på omsætning. Hver kategori ligger nogenlunde stabilt udtrykt i %fordeling over årene. Så den overordnede fordeling af klimaaftrykket er ikke ændret væsentligt i perioden. Indtransport er klart den største post i det samlede CO₂ regnskab og udgør omkring 1/3del af CO₂ emissionen. Samlet set udgør transport godt 60 % af den samlede udledning hos Aarstiderne. Efter transport er det posterne energi og emballage, der er størst. For at kunne tolke mere nøjagtigt på de her nævnte grupper, må vi længere ned i tallene, hviket er gjort område for område i det følgende. 3

4 2.1 Varetransport Indtransport Indtransport Europa lastbil Indtransport oversøisk Indtransport togrejser gods Mellemtransport Sluttransport Indtransport Indtransport omfatter transport af frugt, grønt, kolonial og kød og bidrog i 2012 til 33,6 % af den samlede CO₂ udledning, mens andelen i 2015 var steget til 35,5 %. Dette er den største post i CO₂ regnskabet. Fra 2015 er 32 vognlæs delvis transporteret med tog, en transportform, der har en noget lavere CO₂udledning. Mellem og sluttransport Mellemtransport omfatter transport af kasser fra pakkeri ud til én af de 8 fordelingsentraler, mens sluttransporten omfatter den sidste transport ud til forbrugerens fordør. Af den samlede CO₂udledning udgør mellemtransporten knap 10 %, sluttransporten 18 %, så indtransporten er den største del og bidrager med knap 2/3 af den samlede udledning fra varetransport. 4

5 pr 1000kr omsat pr drop Uddybning Indtransport bidrag til pr drop og pr 1000 kr omsat 1,200 fra indtransport pr. drop 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 Papir Indtransport Europa lastbil Indtransport oversøisk Indtransport togrejser gods 4,0 fra indtransport pr kr omsat (2015kr) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Når mængden af CO₂, der stammer fra indtransporten, justeres i forhold til antal drop, er udviklingen svagt stigende med en tendens til at stagnere i Når CO₂ fra indtransport udtrykkes per 1000 kr omsat, er udviklingen svagt faldende og formentlig stagneret i

6 Uddybning indtransport Beregning af CO₂ e for indtransporten pr ton indkøb for udvalgte lande Skib kg CO2e Lastbil kg CO2e Tog, kg CO2e Dansk andel Dansk frugt (ton) Dansk andel af frugt (%) 10,5 9,9 6,5 9,1 Nordeuropæisk (dansk og tysk) frugt (ton) Nordeuropæisk (dansk og tysk) andel frugt (%) 11,0 16,7 12,2 22,4 Dansk grønt (ton) Dansk andel af grønt (%) 55,5 47,0 40,7 41,4 Dansk kød (ton) 122,3 173,0 239,5 383,8 Dansk andel af kød (%) 80,0 71,2 67,2 70,0 Transportformer Der er stor forskel på CO₂aftryk af transport, hvilket afhænger af distance og transportform. Sammenligner man to distancer kørt med lastbil udleder transport fra Holland cirka 4 gange så meget CO₂ som transport fra Danmark. Lastbiltransport fra Italien udleder 17 gange så meget, mens transport med godstog kun udleder 10 gange så meget CO₂ som transport fra Danmark i lastbil. Lastbil og tog fra Bari i Italien udleder 61% af den tilsvarende tur udelukkende kørt med lastbil. Så her er en transportmulighed, der er relativt interessant i et klimaperspektiv. Skibstransport fra Argentina, Dominikanske republik eller New Zealand har, når produktionen sker tæt på havnen omtrent samme udledning som lastbiltransport fra Nantes i Frankrig. Flytransport har HELT VANVITTIG høj udledning, så det bruger vi aldrig i Aarstiderne. Dansk andel Dansk frugt udgør omkring 10 % af alt frugt, hvorimod andelen af dansk grønt er helt oppe på 40 %, et tal der dog er faldet fra 55 % i Ser man på andelen af Nordeuropæisk frugt (dvs. dansk og tysk) er der sket en forøgning fra 11 % i 2012 til 22 % i 2015, hvilket delvist skyldes et stort indkøb af tyske æbler i Ændringen i den danske andel af grønt skyldes dels begyndende mangel på danske grønsager grundet høj efterspørgsel på markedet, men muligvis også en anderledes sammensætning af grønsagsudvalget i den stigende andel af Måltidskasser.Dansk andel af kød var i 2012 på sit højeste med 80 %, men er i den sidste del af perioden faldet til omkring 70 %. Samtidig er den samlede mængde dansk kød steget dramatisk fra 122 ton i 2012 til 384 ton i 2015, pga. det øgede antal måltidskasser. 6

7 2.2 Persontransport Firmabiler Flyrejser Firmabiler diesel Firmabiler El Tesla Togrejser Overnatninger Firmarejser og pendling udgør hhv. 23 % og ~1 % af den samlede CO₂udledning. De største bidrag kommer fra kørsel i firmabiler og flyrejser. Firmarejser Den stigende aktivitet og stigende antal medarbejdere afspejles i et stigende forbrug af firmabiler, flyrejser og overnatninger. Det er dog kun overnatninger, der har en stigningstakt på højde med omsætningsfremgangen i perioden. Antallet af togrejser er samtidig stagneret. Der er i 2014 indkøbt en Tesla elbil. Den har været med til at reducere udledningen fra firmabiler, idet den giver en udledning på 60% af en tilsvarende dieselfirmabil. Pendling Pendling er anslået som en simpel multiplikation af medarbejderantal og følger derfor udviklingen i antal medarbejdere med den forudsætning, at transportmønsteret er det samme. Tallene er ikke vist separat her, 7

8 2.3 Energi Elforbrug Olieforbrug Gas til opvarmning Flaskegas (truck og køkken) Gas til køkken Gas til Truck Cirka 22 % af Aarstidernes samlede CO₂udledning kommer fra energi, hvor el til køl er den absolut største faktor. Elforbruget har været markant stigende i perioden. Derimode, bidrager olie med en faldende andel af CO₂udledningen, mens gas til opvarmning og flaskegas til køkken og trucks udgør en nærmest ubetydelig andel. 8

9 pr 1000 kr omsat pr drop Uddybning Energi bidrag til pr drop og pr 1000 kr omsat (2015kr) 0,800 fra energi pr. drop 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 Elforbrug Olieforbrug Gas til opvarmning Gas til køkken Gas til Truck 3,00 fra energi pr kr omsat (2015 kr) 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 Elforbrug Olieforbrug Gas til opvarmning Gas til køkken Gas til Truck Selvom det samlede energiforbrug stiger voldsomt i takt med udvidelser, afspejles dette ikke, når CO₂ udledningen udtrykkes pr drop eller pr 1000 kr omsat. Her er tendensen tværtimod, at CO₂ udledningen fra energi er faldende, idet bidraget fra det stigende elforbrug udjævnes af et markant nedsat olieforbrug og et fald i naturgas til opvarmning. 9

10 kwh Liter Uddybning energiforbrug Total olie (liter) Installation af flisfyr i efteråret Olie Barritskov (liter) Olie Krogerup (liter) Total el (kwh) El Barritskov (kwh) El Krogerup (kwh) El Hammerholmen (kwh) El Specialpakkeri (kwh) El Sverige (kwh) Olieforbrug Der er er sket en væsentlig reduktion i olieforbruget, hvilket skyldes installation af flisfyr i efteråret 2014 på Barritskov. Olieforbruget på Krogerup udgør kun en meget lille del og har været stabilt over de sidste 4 år. Elforbrug Elforbruget er vokset i Barrit og Humlebæk, samt på eksterne placeringer, hvor oprettelse af et større specialpakkeri (også kaldet stakladen) samt udvidelse i fordelingscentralen i Avedøre (Hammerholmen) bidrager væsentligt. Stigningen i Barritskov skyldes udbygning af pakkefaciliteter, mens stigningen på Krogerup skyldes opstilling af to kølecontainere. 10

11 2.4 Kølemiddel Kølemiddel HFC Freon R404A CO Kølemiddelforbrugets bidrag til CO₂ udledningen er væsentlig i de år, hvor der har været behov for påfyldninger på køleanlæggene. Især HFC er en kraftig klimagas og bidrager således væsentlig til CO₂udledningen i Forbruget i Aarstidernes køleanlæg er helt overvejende freon. En læk på køleanlægget i 2015 har givet en forholdsvis stor CO₂emission svarende til 2 gange årets olieforbrug eller mere end den samlede emissionen fra firmabiler og flyrejser samme år. 11

12 kg CO ₂ 2.5 Emballage og papir Emballage Diverse emballage Bæger plastik Inliner Flamingo Papir Papir tryksager Kopipapir Cirka 1013 % af CO₂ udledningen stammer fra emballage og papir, flamingo er her den største enkeltpost. Flamingokasser UVbelysning af flamingokasserne har gjort det muligt at genbruge flamingokasser, hvilket har givet en pæn reduktion i forbruget af nye flamingokasser. I 2012 brugte vi 1.29 flamingokasser pr. solgt måltidskasse i 2015 er dette tal faldet til 0.3 flamingokasse pr. solgt måltidskasse. Papir Med hensyn til papirforbrug, har et ændret format (fra 3 siders nyhedsbrev til flyer) betydet en mindre reduktion i den samlede mængde tryksager. Desuden er der skiftet til cradletocradle (C2C) papir, med forbedrede miljøegenskaber. Vi har dog idag ikke sikkerhed for, at C2C også udleder mindre CO₂. Inliner Forbruget af inliner er steget væsentligt i perioden og især fra 2014 til 2015, hvilket afspejler den forøgede kasseomsætning. 12

13 3. Metodebeskrivelse Systemafgrænsning I denne rapport har vi forsøgt tage temperaturen på Aarstidernes samlede CO₂udledning. Der er dog foretaget visse afgrænsninger undervejs, som kan have betydning for opgørelsen. I nogle tilfælde baserer tallene sig på en antagelse om stabilitet. Dette gælder for poster såsom sluttransport, hvor udgangspunktet er en stikprøve foretaget i 2015 og for pendlertransport, hvor et spørgeskema ligeledes blev uddelt i Papir til nyhedsbreve og opskriftsark er svære at angive et præcist CO₂tal på, idet selve papiret kan være produceret på nye eller genbrugte papirfibre fra mere eller mindre bæredygtige kilder og samtidig er maskinerne og blækket der bruges til tryk en meget væsentlig del af CO₂aftrykket. Opskriftsark er printet internt, men er ikke medtaget i forhold til blæk og maskineforbrug. det hele taget er der ikke foretaget en nøjagtig beregning af andre tryksager (f.eks. oplysningsmateriale) og hustandsomdelt reklamemateriale. Når vi regner på CO₂aftrykket har vi taget udgangspunkt i det aftryk, der efterlades fra varerne forlader leverandørens port til de ankommer til kundens fordør. Derfor er primærproduktionens og leverandørernes ressourceforbrug (f.eks. pakkemateriale) udeladt af beregningerne. Desuden er der et mindre antal kasser, der pakkes ude på gårdene (f.eks. Kiselkassen), hvorved der trækkes på disse eksterne ressourcer, som ikke medtages her. Der er ikke beregnet fragt af materiale, der indgår i produktionen. Der er desuden i mange tilfælde tale om grossister henter deres varer i hele verden, hvorved aftrykket af visse kolonialvarer formentlig er højere end beregnet. Vi har dog forsøgt at tage højde for dette ved at angive en anden destination på kolonialvarer såsom ris (Thailand), som udgør en betydelig del af indtransporten. Landbrugene omkring Barritkskov og Krogerup er ikke medtaget (e.g. agrodielsel og smagsmark), dermed er træk på medarbejdere og maskinel heller ikke justeret i dette regnskab. Opgørelsesmetoder Data til opgørelserne er trukket på forskellig vis, her følger et overblik for de forskellige grupper: Indtransport Aktuelt køb med standardafstand fra hvert land Mellemtransport Baseret på budgettal er mellemtransport beregnet Sluttransport 22 ruter målt i december 2015 som basis rutelængder Firmabiler Aflæst forbrug med standard dieselforbrug Flyrejser Rejserute med standard rejselængde Togrejser Kendte rejser opgjort + rest estimeret Overnatninger Antal optalt opgjort til standardtakst Pendling Spørgeskema nov. 15 som grundlag X fuldtidsmedarbejdere El Afregninger Olie Indkøb Gas Indkøb Flaskegas Indkøb Kølemidler Indkøb Emballage Lagerførte artikler Papir Nyhedsbrev og opskrifter gange papirforbrug For hver enkelt kategori er der beregnet et nøgletal (f.eks. antal ton*km for indtransport), hvilket gør det muligt at beregne den udledte mængde CO₂ i kg udfra CONCITOs CO₂faktorer. En mere detaljeret metodebeskrivelse for hver enkelt af de ovennævnte poster er udført i en seperat rapport. 13