University of Copenhagen. Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen. Published in: Maal & Maele. Publication date: 2014
|
|
- Aksel Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen Published in: Maal & Maele Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Farø, K. J. (2014). Le Schtroumpfais: Et glemt sprog?. Maal & Maele, [36d]. Download date: 22. Jun. 2016
2 Le Schtroumpfais smølfisk. Et glemt sprog? Af Ken Farø Mange har læst belgieren Peyos (Pierre Culliford ) tegneserier om de små blå gnomer med en hvid strømpelignende hue på hovedet deraf originalnavnet les Schtroumpfs, der jo umiskendeligt har et delvist tysk præg, og som på dansk oprindelig blev gengivet med Snøvserne. I starthalvfjerdserne nåede der at komme 3 Snøvse-bind, inden det lykkedes Benny Andersen at få standset denne åndelige kopiering af hans bogtitel Snøvsen, Eigil og katten i sækken fra Selv om Andersen ikke har opfundet ordet snøvs, der som bekendt er den sammensnørede top af en sæk (jf. Ordbog over det Danske Sprog), var han den første til at give ordet litterært liv i form af en lille etbenet træmand, som alle går fra (jf. også Jørgen Vestergaards filmatisering af stoffet fra 1992). Smølferne blev meget hurtigt populære i Danmark efter deres forsinkede introduktion (oversætter: Jens Peder Agger) i moderlandet havde de eksisteret siden 50 erne. Der udkom snesevis af albums, Johnny Reimar indspillede en håndfuld smølfeplader; der blev i en årrække langet store mængder smølfelegetøj og anden merchandise over disken, og så sent som i 2011 kunne man se den anden smølfespillefilm, nu i 3d. Det er derfor ikke utænkeligt, at en del læsere også er bevidste om det sproglige fænomen, der ledsager smølferne, nemlig smølfernes særlige måde at tale på. Det fiktive toponym Den glemte dal er navnet på smølfernes mikro-univers. Gemmer der sig tillige, blandt rødder og paddehatte, et glemt sprog hos smølfefolket? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Forinden bringer vi et par eksempler på smølfisk for at genopfriske hukommelsen hos nogle, mens andre læsere uden kendskab til smølfernes omgangsform kan få deres første smagsprøve på smølfesprog her: (1) Du milde smølf! (2) Jeg må jo smølfe her indtil han kommer igen (3) Du kan smølfe din elendige smølfenøgle skråt op, kan du! (alle eksempler stammer fra albummet Smølfe for og smølfe bag, som udkom på dansk i 1979). Jeg kalder denne sprogform for smølfisk. De enkelte forekomster af stammen smølfuden for selve den figurbetegnende funktion (fx en smølf, Smølferne, Smølfine, Gammelsmølf) kan vi kalde smølfisme. Ovenstående eksempler på smølfisk indeholder i alt fire smølfismer. Browser man efter smølfisk på internettet, foreslår Google-søgemaskinen i skrivende stund (november 2013) i stedet ordet smørfisk, og det er da sikkert også et meget godt bud på, hvad man kunne have ment og været interesseret i. Men nogle gange er man jo klogere end Google, og kan både stave og ramme tastaturet: Det viser sig, at enkelte andre sprogbrugere faktisk allerede anvender denne ordform: Gargamel tryller sig selv om til en Smølf, men da han ikke kan tale smølfisk, går hans infiltrationsforsøg ikke alt for godt ; eller: Smølfer du smølfisk? Har ikke set den [= filmen], men den skal ses. Lyder som en munter omgang underholdning.
3 Når jeg foretrækker smølfisk frem for den mere udbredte smølfsk, er det af udtalehensyn: Kollisionen af fire konsonanter, -lfsk, er en hård nyser for taleorganerne. Formen smølfisme ser derimod ikke ud til at have været brugt tidligere på internettet, vel at mærke. Selv om nettet er stort, er det jo ikke sproget og sproghistorien en totale, der ligger derude. Formålet med denne artikel er at stille nogle spørgsmål til genstanden smølfisk, nemlig: Hvad er det, der foregår rent sprogligt, når der tales smølfisk? Er det danske smølfisk en direkte kopi af det originale franske system? Giver det mening at tale om ét smølfisk, eller er der et smølfisk pr. sprog, tegneserierne er oversat til? Kan alle ordklasser blive udsat for smølfisering? Er der kontekster, der lægger mere op til smølfisering end andre? Endelig vil jeg, som overskriften indikerer, diskutere, om smølfisk overhovedet er et sprog. Grundlaget for undersøgelsen er albummet Schtroumpf vert et vert schtroumpf (1972) og dens danske og tyske oversættelser: henholdsvis Smølfe for og smølfe bag (se ovenfor) og Rotschlümpfchen und Schlumpfkäppchen (1998). Når det overhovedet er interessant at se nærmere på dette fiktive fænomen, så skyldes det ikke mindst, at det faktisk er med til at fortælle og demonstrere noget centralt om sprog. Betegnelsen smølf på andre sprog En ejendommelighed ved smølfeuniverset er selve figurernes navn, smølfer eller hvad de enkelte sprogsamfund nu har valgt at kalde nisserne (valget har typisk været en oversætters eller et forlags). Navnene på figurerne er selvfølgelig i sidste ende også motivet for smølfesprogets navn. Jeg har undersøgt, hvad udvalgte, primært europæiske sprog bruger som betegnelse for et medlem af dette nissefolk: engelsk finsk italiensk nederlandsk portugisisk spansk svensk tyrkisk tysk vietnamesisk smurf smurffi puffo smurf smurf pitufo smurf şirin Schlumpf xì trum Som det fremgår af tabellen, er der mange forskellige måder at betegne disse fiktive væsener på. Mere interessant er det, at der ved nærmere granskning udkrystalliserer sig et
4 klart billede af to-tre sprogtyper: Der er smurf-sprog, schtroumpf-sprog og en restgruppe. Dansk placerer sig nogenlunde midt i denne typologi: Det er uden tvivl med inspiration fra oversættelsen smurf, at alternativet til snøvs er hentet: smølf har samme konsonantsekvens i forlyd som i den engelske udgave af ordet. Selv japansk er tilsyneladende et smurf-sprog: udtales med typiske japanske støttevokaler: sumafu. Ikke-smurf-sprogene fordeler sig på tre kategorier, nemlig: 1) lydefterligninger, 2) selvskabte former uden betydning, og 3) sådanne med et indholdsmæssigt motiv: Det tyrkiske ord şirin dækker over betydninger som sød, kær og nuttet, og det passer jo ganske fint til disse paddehatte-indbyggere: de små nuttede. Den vietnamesiske betegnelse er formentlig et forsøg på en gengivelse af den franske (Schtroumpf), tilpasset det vietnamesiske udtale- og skriftsystem. Xì trum (med hhv. dyb og neutral tone; vietnamesisk er et såkaldt tonesprog) med støttevokal og bortfald af lyde i slutningen af ordet, vidner om udtalemæssig modvilje mod kombination af s-t og m-p-f. Den entydiggørende kontekst Smølfisk er grundlæggende et system, der betjener sig af erstatning: Elementet smølf- er en erstatning for et oprindeligt element, som man i større eller mindre grad kan slutte sig til. Fx erstatter smølf i Du milde smølf! elementet Moses (uden dog at forpligte sig på det erstattede elements retskrivning, se også nedenfor om morfosyntaks). Der er fire afgørende kontekster, som har betydning for smølfismernes evne til at optræde som stedfortrædere: 1) den sproglige, 2) den billedmæssige, 3) den encyklopædiske, og 4) den narrative: 1. Sproglig entydiggørelse: I en hel del tilfælde er det uproblematisk for læseren at afkode smølfe-elementet, fordi det indgår i en orddannelse eller en flerordsforbindelse, der kun tillader netop ét element for at give mening. Først et par eksempler på entydige orddannelser: prop-smølfer og Smølfehætte volder ingen problemer: det kan næsten kun være proptrækker og Rødhætte. Derimod er Rødsmølf mere problematisk og kun entydig i kraft af oppositionen til Smølfehætte. Så er der flerordsforbindelserne: Kollokationen, der ligger bag Smølfer nogen sig frivilligt?, tillader umiddelbart kun verbet melde. Endnu mere tydeligt er et eksempel som: Og når hypotenusens kvadrat er lig med smølfen af de to andre siders kvadrat. Den faste matematiske formel udelukker alle andre muligheder end substantivet summen. 2. Visuel entydiggørelse: Sætningen Hvem smølfede den tomat?, er i sig selv mangetydig. Men tegningen forinden, der viser en smølf, der ryger bagover, mens en fartstribe ender i noget eksploderende rødt i smølfens ansigt, understreget af et lydmalende Svup, sikrer, at læseren afkoder smølfede hensigtsmæssigt som kastede eller synonymer dertil. På samme måde kan Smølf alt hvad I kan! i princippet betyde fx Spis alt hvad I kan eller noget andet. Men det foregående billede hjælper: her spurter en smølf afsted, på flugt fra troldmanden Gargamel. Smølf må derfor erstatte Løb eller lignende. At smølferne optræder i billedmedier (tegneserie og -film) er en væsentlig medforudsætning for, at systemet fungerer. I en del tilfælde ville man nemlig ikke kunne afkode budskabet uden denne billedkontekst, der er med til at indsnævre fortolkningsmulighederne kraftigt for læseren
5 3. Entydiggørelse pga. læserens viden om verden: På døren ind til Gammelsmølfs laboratorium står der Laboratorium. Smølfning forbudt. Her kunne i princippet stå alt muligt, men ud fra vores viden om verden (+ suffikset -ing) ræsonnerer vi, at der nok menes Rygning, for på laboratorier står der ofte brændbare væsker, der motiverer sådan et skilt. Viden om verden er en væsentlig kilde til vores afkodning af sprog og tekster. 4. Narrativ-tekstuel entydiggørelse: I Smølfe! Altid smølfe! Jeg er snart ved at være smølf, er jeg!, er der hverken sproglig, visuel eller encyklopædisk tilstrækkeligt med information til, at man kan afgøre, hvad der ligger til grund for erstatningen. Her må hele teksten tages til hjælp: De foregående og efterfølgende striber, som indeholder både hakker og skovle og et tableau med en byggeplads, gør det klart, at meningen nok er Arbejde! Altid arbejde! Jeg er snart ved at være træt, er jeg!. I langt de fleste tilfælde gør den ene eller den anden kontekst det altså muligt at regne ud, hvad smølfismen erstatter. Men ikke altid. Hvem vil have et stykke smølfekage? er godt nok illustreret, men kagen er så stiliseret, at den kan læses som skærekage, jordbærkage, flødeskumskage, fødselsdagskage og meget andet. Pointen er her, at det nok ikke er så vigtigt for indholdet, hvilken specifik kage det drejer sig om. Smølfisk grammatik? I den danske Wikipedia-artikel om Smølferne står der følgende korte passus om smølfernes sprog: De har deres eget sprog, smølfsk, som minder om vores, men hvor ordet smølf ofte erstatter både navneord og udsagnsord. Mennesker i smølfernes verden lader til at have vældige problemer med at forstå smølfsk. Denne opfattelse af smølfisk ser ud til at have en vis udbredelse, se fx også dette citat fra en anden kilde: når man taler smølfsk, så bliver alle navneord og udsagnsord erstattet med ordet smølf. Vi skal lige have lidt styr på smølfegrammatikken og ordklassespørgsmålet. Jeg gennemgik albummet Smølfe for og smølfe bag for smølfedialoger og -monologer (regibemærkninger samt menneske- og dyresprog indeholder ingen smølfismer): Det fremgik klart, at langtfra alle verber og substantiver erstattes af smølf-. Optællingen viser tværtimod, at kun et mindretal af alle verber og substantiver erstattes. Faktisk er det kun ca. hvert 6. verbum, der erstattes, mens ca. hvert 4. substantiv rammes af denne mekanisme. Til gengæld blev det klart, at også andre ordklasser smølfiseres: Både adjektiviske ( Det er smølft! Du kan passere ) og adverbielle ( unschlumpflich gut ) smølfismer forekommer. Meget ofte er smølfismerne første- og sidsteled i substantiviske komposita (fx: smølfekage og propsmølfer). Men smølfisering er slet ikke bundet til ordklasser, selv om det er et vigtigt delgrundlag. Smølfisering går ligefrem på tværs af morfemgrænser og orienterer sig også efter rent lydlige forhold som fx stavelser og fonemer. Fx bliver symfoni til smølfoni, olympiade til smølfiade og toreador til smølfeador. Også fransk og tysk skærer med smølfismerne morfemer over, fx med wir schlumpfestieren, hvor schlumpf erstatter prot-, dvs. et ikke eksisterende morfem (der mangler (-es)t). Vi kan altså med sindsro begrave en myte mere, nemlig at smølfismer erstatter alle verber og substantiver: det erstatter faktisk langt under halvdelen af dem, og det er ikke kun disse ordklasser, det drejer sig om. Smølfisk er slet ikke så regelbundent et fænomen. Kun på et mere alment plan kan man konstatere en grammatisk regularitet: smølfismer erstatter primært leksikalske ord (indholdsord), ikke grammatiske (funktionsord). Det er fuldverber, substantiver, adjektiver og adverbier, og ikke fx konjunktioner, præpositioner og pronominer, der smølfiseres. Hertil kommer så stavelser og ikke-morfematiske orddele.
6 Smølfisk rammer altså grammatisk bredt, men der er ingen grammatik i systemet i sig selv, og slet ingen automatik eller udtømmelighed i det. Smølfismens morfosyntaktiske orientering Et andet spørgsmål retter sig mod smølfismen selv. Det interessante er, at elementet smølf- som joker både er sig selv og samtidig repræsenterer et andet, ofte genkendeligt element. Men hvilken form har smølfismen, og hvad retter den sig efter? I en del tilfælde er der ingen komplikationer. I: At det skulle smølfe så galt for os kan man 1:1 erkende det tilgrundliggende verbums infinitivendelse, nemlig -e, hvis vi antager, at smølfe erstatter ende. At der er andre muligheder (fx gå), som selvfølgelig har andre bøjningsforhold, lader vi lige ligge et øjeblik. Derimod ser vi i eksemplet Smølfehætte, at det erstattende element, smølf-, også kan tilgodeses morfologisk: Det er ikke det tilgrundliggende adjektiv, rød, der bestemmer, at smølf og hætte skal kombineres med fugeelementet -e-; det er substantivet smølf (jf. analogier som smølfeparty, smølfelandsby, smølfesprog). Men hvad så med eksempler som propsmølfer? Her er det et andet princip for tildeling af morfologisk information, nemlig det erstattede element, sidsteleddet -trækker, der er referencen. Senere på samme side optræder imidlertid to gange varianten propsmølf, altså uden nomen agentis-formen -er. Der er også mange af den slags eksempler i de tyske smølfealbum: gleich der Schlumpfe der Quadrate : Her optræder Schlumpfe undercover, idet det både har Schlumpf-formen, men samtidig også en ny endelse, (-e), og genus er skiftet til femininum; på den måde trænger det erstattede led igennem (nemlig Summe). Det samme sker med In Schlumpfe (< in Ordnung) og Schlumpferwelsch, som har fået tilføjet -er ligesom udgangspunktet Kauderwelsch. Dvs. her har vi igen en indikation af, at den smølfiske grammatik hører til de meget lidt regelbunde: Smølfismen orienterer sig morfosyntaktisk både efter det erstattede og det erstattende ords grammatiske forhold. Smølfisk fransk og tysk Smølfisk er opstået på tegnerens modersmål, belgisk fransk. Hvilken rolle spiller det bærende sprog for smølfisk? Gælder det billede, vi ovenfor har konstateret, også for fransk og for andre sprog i det hele taget, fx tysk? Sammenligner man det danske album med den franske original og den tyske oversættelse, viser det sig hurtigt, at der langtfra er parallelitet mellem de enkelte smølfismer: For det første holder oversættelserne sig langtfra inden for ordklasserne: fr. Bon sang de bonschtroumpf! ty. Verschlumpft [ ]! da. Du milde smølf! Originalen har smølfismen som sidsteled i en sammensætning, og den tyske har den som hoveddelen af et præfigeret perfektum participium, mens dansk har smølfiseret den sidste komponent i en flerordsforbindelse. I næste eksempel: fr. car l union fait la schtroumpf ty. denn Einigkeit macht schlumpf da. for sammenhold smølfer smølferne stærke
7 er det på fransk substantivet, på tysk adjektivet, og på dansk verbet, der er smølfiseret. For det andet er der mange eksempler på, at en smølfisme helt mangler på et sted, hvor den i originalen optræder. Endelig er det problemløst at finde smølfismer, der er indsat, hvor udgangsteksten helt mangler dem: da. Hvem er det dog, der smølfer på alle de gåder? fr. On se demande, qui les inventa ty. Wer sich so was nur ausdenkt Hverken originalen eller den tyske oversættelse indeholder smølfismer. Alligevel har den danske oversætter indsat en. En mulig forklaring er, at den danske konstruktion indeholder både et fuldverbum og et ikke-pronominalt objekt. Det franske og tyske objekt er lette, pronominale objekter, som ikke nemt lader sig erstatte. Smølfisk bidrager således til at cementere, hvad oversættelsesforskningen allerede ved, nemlig at kompensation spiller en vigtig rolle i rækken af oversættelsesteknikker. Dvs. oversættere opretter kategorier i den oversatte tekst, som ikke var der i originalen, bl.a. for at kompensere for at kategorien andre steder ikke har kunnet oversættes inden for kategorien. Smølfisk er ikke som overordnet fænomen sprogspecifikt. Det er ikke bundet til fransk. Men i det øjeblik smølfiserede tekster skal oversættes til et andet sprog, er man bundet af sprogparrets gensidige relationer på det syntaktiske, morfologiske (orddannelsesmæssige), leksikalske (ordforrådet og dets betydninger) og fraseologiske (de faste flerordsforbindelser) plan. Albumtitlerne De tre nævnte albumtitler demonstrerer ganske godt flere centrale forhold, der gør sig gældende i den komplekse relation mellem koordinaterne enkeltsprog grammatik ordforråd tekst og oversættelse: Den franske originaltitel Stroumpf vert et vert Stroumpf tematiserer et grammatisk forhold ved fransk, nemlig at adjektiver under nærmere angivne betingelser kan stå både foran og efter deres kerne. Den tyske oversættelses titel, Rotschlümpfchen und Schlumpfkäppchen, går en anden vej: Her tages udgangspunkt i et teaterstykke, der opføres i historien, Rødhætte. På tysk hedder eventyret Rotkäppchen, og det indeholder, ligesom en lang række andre eventyr på dette sprog (jf. Mål og Mæle 2010, 3:7-11) en diminutiv. I historien overmales i alle tre versioner teaterplakaten fra hhv.: Den lille Rødsmølf > Smølfehætten Le petit Stroumpferon > Le petit Chaperon schtroumpf Rotschlümpfchen > Schlumpfkäppchen, og det er det, den tyske titel refererer til. Der er nemlig udbrudt en konflikt mellem nord- og sydsmølferne pga. deres forskellige måde at smølfisere komplekse faste udtryk på: nordsmølferne holder på at erstatte førsteleddet: Smølfehætten, mens sydsmølferne holder på andetleddet. Den danske titel Smølfe for og smølfe bag vælger en tredje tilgang: nemlig det bevingede ord fra Johann Herman Wessels Parodi: Pigerne i Magle-Ølse forstaaer at lave en god Pølse. Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen bevarer dog sin Smag (min kursivering af det relevante; kilde: Arkiv for Dansk Litteratur). Her er det
8 altså hverken noget i det danske sprogs grammatik, eller noget fra den oversatte teksthandling, der anvendes i titlen, men derimod et element fra en ekstern tekst, der i dansk har bevinget status, i hvert fald i den mere dannede del af befolkningen, dvs. Mål og Mæles kernelæsere. Tre titler altså med hver sit perspektiv på problemstillingen: - Fransk: sprogets egne grammatiske struktur med en indbygget variation. - Tysk: et element i teksten - Dansk: et element fra en fremmed tekst, som der kan refereres til via et konventionelt citat, som tematiserer de to principper for smølfisering, når genstanden er sammensætninger: første- eller sidsteleddet? Smølfisk som sprog? Lad det være smølfet fast med syvtommersøm én gang for alle: Smølfisk er intet sprog. Det skyldes ikke så meget dets fiktive karakter: Der er masser af fiktive sprog, der i princippet kunne være rigtige sprog. Sagen er bare, at smølfisk ikke lever op til nogen kriterier af kendte videnskabelige sprogdefinitioner. Hvad er det så? Det har nogle træk fra koder eller kryptografi, dvs. erstatningssystemer til bevidst sløring af et primært tegninventar: Ved hjælp af en på forhånd fastlagt udskiftningsnøgle gøres en oprindelig besked ulæselig for alle andre end dem, som har adgang til den nøgle, der sætter dem i stand til at oversætte det slørede budskab til det, afsenderen intenderede. Problemet ved smølfisk er imidlertid, at det ikke er sløret nok til at fungere kryptografisk: Ideen er jo, at læserne skal kunne følge med i, hvad gnomerne siger, og lige netop det må ingen andre end indviede kodelæsere kunne. Set fra brugernes eget perspektiv må smølfisk derfor betragtes som en både teoretisk og praktisk umulighed. Et sådant sprog ville aldrig kunne fungere i virkeligheden. Det er simpelthen for ufunktionelt. Det er kun som poplitterært virkemiddel, som illusion om en pudsig sprogform, at ideen om løbende udskiftning af sproglige indholdselementer med smølf- fungerer. De må netop aldrig erstattes så meget, at kommunikationen for alvor bringes i fare. Det er ren sprogleg, glæde ved at tematisere strukturer i sproget uden direkte at tale om dem. Sådan noget elsker børn (og nogle voksne), ligesom de elsker ShuBiDuas, Kaj og Andreas, Benny Andersens og en masse andre populær- og finkulturskaberes måde at gøre det på. Det er ikke mindst tydeligt der, hvor tematiseringen gøres ekstra synlig, som når den ene smølf fortæller den anden smølf en gåde (Smølfe for og smølfe bag): Hvad er det, der er smølf og har en grøn smølf, og som smølfer, når man smølfer på den?. Gådemodtageren gætter på en smølf, men det rigtige svar er to smølfer, hvad der er lige så lidt indlysende som det første svar. Netop derved sættes der fokus på betingelserne for smølfisk som kommunikationsform med flere adressater: den interne modtager i det fiktive univers og læseren. I det pågældende tilfælde har ingen af parterne informationer nok til at kunne forstå vittigheden. Jeg har her ydet et bidrag til at gøre smølfisk lidt mere kedeligt, idet jeg så at sige har forklaret smølfen. Smølf! Jeg smølfer aldrig at gøre det igen. Det var Umberto Eco, der smølfede. Ken Farø lektor i tysk sprog, ph.d. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
9 Københavns Universitet
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereLæsetræning 2B. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup
Læsetræning 2B - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereMed Jesus i båden -3
Med Jesus i båden -3 Jesus udfordrer Mål: Forklar børnene, at Jesus udfordrer dem, der vil leve med ham, så de kan lære at stole på ham. På denne måde kan Jesus gøre det umulige igennem os. Tekst: Matt.
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereFig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord
Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse 2015 2016
Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning
Læs mereBilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1
Bilag 6: Transskribering af interview med deltager nr. 1 Indledning INT: Okay, det er denne her brochure, det handler om. D: Mmm. INT: Og hvad tror du, den handler om? D: Den her brochure? Den handler
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereHjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver.
Hjælpemidler Nedenstående oversigt viser hvilke former for hjælpemidler, der må anvendes ved de enkelte prøver. Skriftlige prøver Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005, 14, bekendtgørelse nr. 863 af 5.
Læs mereUndervisningsmateriale - Rapport
Kom/IT Undervisningsmateriale - Rapport Klasse 1.7 Mathias Saxe H. Jensen 10-05-2011 Side 1 af 10 Indhold Forside... 1 Indledning... 3 Problemstilling... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 4 Kommunikationsplan...
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereEksempler på elevbesvarelser af gådedelen:
Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs mereOpsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht
Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereEt godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud
Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2015: I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER + PC behov Mandag 9.00 10.30 Dansk, retskrivning
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mere"Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen
university of copenhagen Københavns Universitet "Deutsch er blevet übergeil igen"; onlineudgave: "Tysk er blevet cool blandt storbyens intellektuelle". Farø, Ken Joensen Published in: Dagbladet Politiken
Læs mereWebsitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.
Statistikmodulet. Statistikmodulet er et grundlæggende værktøj til at forstå og analysere trafikken på dit website, og det kan du benytte til mange ting, lige fra at se hvor mange besøgende du har, til
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereSubstantivernes former
Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereVurdering af digitalt læringsmiddel:
Vurdering af digitalt læringsmiddel: Indholdsfortegnelse: 1) Beskrivelse af Photo Story 3.. 2 a. Trin 1.. 3 b. Trin 2.. 5 c. Trin 3.. 5 d. Trin 4.. 6 e. Trin 5.. 6 2) Konklusion. 7 Claus B. Jensen Side
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereTro og etik. Ærlighed
Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 4 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed,
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning
02092015AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning Indledning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereGrammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.
Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereGuide. Administration af FDF.dk/Nyborg. 1. Udgave 2008. Ide og layout Christoffer S. Rasmussen
Guide Administration af FDF.dk/Nyborg 1. Udgave 2008 Ide og layout Christoffer S. Rasmussen FDF.Dk/NyboRG Den nye hjemmeside for FDF Nyborg er baseret på et bloksystem. Det vil sige at det er super nemt
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereAfsluttende opgave Webdesign Den 24. maj 2007 Klasse 1.2
Side 1 af 1 Afsluttende opgave i Kom/IT Den afsluttende opgave har jeg valgt at lave alene. Jeg har valgt opgave 1. webdesign, på grund af min interesse for dette. Opgaven går ud på at designe et brugervenligt
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereFSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer
FSA - Folkeskolens afgangsprøver Regler og retningslinjer Praktiske og proceduremæssige forhold: 1. Prøveperiode og prøvetidspunkter. De skriftlige prøver afholdes: Onsdag den 2. maj kl. 09.00-10.00 Matematiske
Læs mereFredagsbrev uge 22. . Bestillingerne af DVD'er med musicalen er nu i gang. Tirsdag er sidste frist.
Fredagsbrev uge 22 Kære forældre Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan på Udefriskolen. Det viste sidste uges musical, som var et enestående projekt, hvor alles kompetencer og ressourcer kom i
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mere25282 Hæve/Sænke skammel Design synsvinkel: Bruger synsvinkel: Produktion, konstruktion: Andre overvejelser:
Hæve/Sænke skammel. Vi har valgt at tage fat i den problemstilling, som hedder Faldulykker i hjemmet. Langt de fleste ulykker sker i og omkring hjemmet. Stød og slagskader pga. fald, er på toppen af listen
Læs mere10 trin til en succesfuld Facebook side
10 trin til en succesfuld Facebook side Allerførst vil jeg gerne fortælle dig, hvor fedt jeg synes, det er, at du har downloadet denne E-bog. Det lyder måske lidt selvhøjtideligt, men jeg elsker at dele
Læs mereEn undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning
~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereUddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereRapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.
Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereForældres muligheder for at passe syge børn
19.9.2006 Notat 13007 MELA/kiak Forældres muligheder for at passe syge børn Der er store forskelle på forældres muligheder for at passe deres børn, når de bliver syge. Det viser en undersøgelse som FTF
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2016 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER D. 2. maj 9.00 12.30 (13.15 elever med samtalerunde/13.30
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereSag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013
1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereStrategi. Indsigt: Vi ved det godt, men vi får det ikke gjort
Bilag 1 - Kampagnestrategi Strategi Indsigt: Vi ved det godt, men vi får det ikke gjort Om det gælder cykelhjelm, lys på cyklen eller højresving ved vi det jo godt, men kendskab bliver sjældent til ændret
Læs mereOversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler.
Oversigt over prøverne i maj 2012 I nedenstående skema ses en oversigt over, hvornår prøverne foregår og i hvilke lokaler. DATO TID FAG KLASSER LOKALER 2. maj 9.00 13.00 Salen (14.00) Matematiske færdigheder
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereMatematik og magi. eller Næste stop Las Vegas. 14 Anvendt matematik. Rasmus Sylvester Bryder
14 Anvendt matematik Matematik og magi eller Næste stop Las Vegas Rasmus Sylvester Bryder Da jeg var mindre, morede jeg mig ofte når min halvfætter Casper viste mig korttricks. Det trick han viste mig
Læs mereGALLERIET Mikro Værkstedet A/S
Brugervejledning GALLERIET Mikro Værkstedet A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SØG I GALLERIET. s. 2 1.1 Fritekstsøgning... s. 3 Bladre. s. 4 Gode råd til fritekstsøgning.... s. 4 Avanceret søgning.. s. 4 Søgning
Læs mere