GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)"

Transkript

1 Hospice Søholm 1. Version Dato Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard, Sussi Knop Madsen, Lis Lang Torben W. Jespersen Bodil A. Jespersen Godkendt af: Side 1 af 7 PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK) INDLEDNING: Hvis man skal prøve at forestille sig, hvordan det er at være i delir, er den nærmeste genkendelige tilstand nok udpræget stress. Hovedet er fyldt med alle de opgaver man skal nå, men ikke ved hvornår man skal få tid til at udføre. Hjertet banker af sted, man bliver fysisk utilpas, tankerne er usammenhængende, det er ikke muligt at få overblik, man snerrer evt. af de mennesker som er i nærheden, ved egentlig godt det er forkert, men orker ikke at ændre det. Man bliver irriteret over både store og små ting, skælder ud på upassende tidspunkter og måske over småting. Man kommer til at smække dørene hårdere end det var tiltænkt, og har måske endda lyst til at smadre ting, små opgaver bliver uoverskuelige. Forværring af ens følelse af stress kan nemt ske, hvis der er rodet, snavset og uoverskueligt i ens fysiske nærhed, man kan ikke finde tingene, man skal igennem en opvask før det er muligt at få noget at spise. Hvis der så hele tiden kommer nye opgaver til en, man bliver afbrudt hele tiden af små og store spørgsmål fra andre, det er bare ikke muligt at få ro i hovedet. Ofte er det der hjælper at en person, som udstråler ro og overblik tager fat i en og hjælper med at få orden i både det indre og det ydre rum. Der er stor enighed i litteraturen om at det er ro og tryghed som hjælper den delirøse beboer. Både ens egen ro og uro smitter beboeren og kunsten er så at finde den indre ro i en selv og få den omdannet til et redskab som kan bruges. Kunsten er at bruge sig selv som redskab, og få tiltagene tilpasset den individuelle beboer. Det er nemlig ikke så enkelt at alle med delir har samme symptomer og skal have samme behandling, nogle har gavn af fysisk nærvær, hos andre forværrer det tilstanden. Virker det, så gør mere af det, virker det ikke, så gør noget andet. For at lette forståelsen vil beboeren blive omtalt som han, og plejepersonalet som hun. Tekst hentet fra andre kilder anføres med tal i parentes. Tallene angiver kildenummer, der fremgår af litteraturlisten på side 7. Side 1

2 Tekst hentet fra andre kilder anføres med tal i parentes. Tallene angiver kildenummer, der fremgår af litteraturlisten på side 7. I direkte citeret tekst er patient ændret til beboer. YDRE RAMMER: De fleste af os bliver påvirkede af rod og kaos i vores omgivelser også når vi ikke er stressede, som beskrevet tidligere. Nogle bliver ikke påvirkede, mange af dem har deres egen form for orden i det vi andre vil kalde kaos. Andre har evnen til at fokusere på det som er væsentlig for dem og lade andre forstyrrelser ude. Dette gælder ikke for beboere i delir, for dem er alle lyde, lugte, forstyrrelser fra den ydre verden lige væsentlige, det er potentielle faremomenter de er nødt til at forholde sig til for at afgøre om de er i fare. De prøver at få orden i kaos hele tiden, leder efter ting de mener at have set, hvis de gør det i et i forvejen kaotisk miljø, bliver de endnu mere forvirrede og ulykkelige. Hvis de f.eks. har sovet og vågner op i et mørkt rum de ikke kan kende og orientere sig i, bliver angsten større og får overtaget. Derfor: Svag belysning i nattetimerne (1) Genskab så vidt muligt beboerens normale døgnrytme, der tilgodeser behov for stabilitet, ro og sikrer kontinuitet døgnet igennem. (2) Det kan være godt at nævne hvilken ugedag, måned og tid på dagen det er, så beboeren kan orientere sig. Skab mulighed for hyppig hvile (2) Undgå aktivitet i den tro at beboeren skal køres træt. Beboerens hjerne er i forvejen træt og overbelastet. (2) Så få personer omkring beboeren som muligt. (1) Det kan være nødvendigt med en fast vagt, men det bedste vil være at det er en for beboeren kendt person. Nogle gange er det pårørende som kan give beboeren ro, men igen er det individuelt. Nogle beboere bliver mere aggressive og skælder den pårørende ud. Og så er det svært for mange pårørende at se og opleve et familiemedlem eller ven være helt forandret og lide. Om værelset skal indrettes med genkendelige ting fra hjemmet er igen individuelt, nogle finder det beroligende andre bruger kræfter på at finde ud af, hvad de ting dog gør på værelset. Oprethold orden og overskuelighed i værelset, så beboeren ikke skal bruge kræfter på at finde ting i bunker af tøj, vælte brugt glas og service, som står i vejen eller falde over ting på gulvet. Skærm beboeren fra ydre stimuli og fra at blive ydmyget i andres nærvær. F.eks. kan det forværre en delir at skulle spise sammen med andre. Desuden kan de huske alt der er sket, også hvis de har været rodende og usammenhængende i andres selskab. Personlig hygiejne og påklædning: (2) Det kan være nødvendigt at hjælpe beboere, der måske ellers er helt eller delvis selvhjulpen. Brug evt. fysisk guidning. For at styrke beboerens identitet er det vigtigt at komme i sædvanligt tøj. Vil beboeren ikke have hjælp, kan man lægge tøjet frem, så beboeren måske selv kan tage det på. Mad, drikke og udskillelser: (2) Observer hvor meget beboeren drikker og spiser. Tilbyd ofte drikke og mange små måltider. Stil evt. mad og drikke foran beboeren uden for mange ord, så fokus ikke bliver på forvirring fra ydre stimuli, men på maden. Observer om beboeren kommer af med urin og afføring og om de skal have hjælp til udskillelsen. Side 2

3 RO OG TRYGHED: Ro og tryghed er de to ord som går mest igen i litteraturen skrevet om delir. Der er bred enighed om at det først og fremmest er de to ting som virker i forhold til den delerøse beboer. Det fås desværre ikke som piller, der er ingen vej uden om, roen skal først plante sig i de personer som omgiver beboeren, før det kan smitte beboeren. Vi kender det sikkert fra vores egen verden, hvordan nogle personer med deres ro og udstråling kan smitte os, så vi selv tror på at det nok skal gå. Vi kender sikkert også det modsatte, at vi bliver smittet af andres uro og usikkerhed, især når vi selv er usikre. Nogle er født med en rolig og sikker udstråling, de fleste af os må arbejde os til det. Hvordan gør man så det? Det kan være ved at give sig selv vejledning og at modtage vejledning. Selvvejledning: Mærk efter hvordan du har det fra vagtens start. Er det muligt at lægge dit privatliv til hvile de næste 8 timer, eller vil det påvirke dig i en grad så det kan mærkes af andre? Det er ikke et nederlag at sige at det nok ikke er så godt at man skal passe en bestemt beboer lige den dag. Kan det hjælpe dig bare lige at snakke lidt med en anden om hvordan du har det, kan det så lægges væk eller fylder det? Hvor mange beboere skal du passe? Er det realistisk sammen med en beboer som er i delir? Hvis det ikke er muligt at ændre, hvordan kan vagten så blive så god som mulig. Hvad skal til for at acceptere at den ikke kan blive optimal, hvad er mindste acceptable niveau. Det er vigtigt at dele dette med andre, så det er en fælles beslutning. Aftal med dine kolleger hvornår du evt. kan få pause. Aftal hvordan du gerne vil støttes, skal dine kolleger komme og se til dig, eller foretrækker du, at du beder dem om hjælp. Hvad er dine succeskriterier når vagten er omme? Hvad skal du have opnået i forhold til den delirøse beboer før du er tilfreds? Hvordan er det gået de andre vagter, er dine mål realistiske? Hvad er de mindste mål og tiltag i denne vagt, for at du og beboeren kan være tilfredse? Skal beboeren vaskes, hvad sker der ved at udsætte det til beboeren selv er med på det? Hvordan påvirker det dig hvis du må lade beboeren være usoigneret, hvordan tror du det vil påvirke de pårørende, skal de forberedes? Skal beboeren spise og drikke, hvad sker der hvis beboeren kun drikker et glas vand? Kan du acceptere dette? Hvis nej, så mærk efter hvorfor ikke. Hvordan kan du opnå dine og beboerens mål, med mindst mulig ord til at forvirre ham? Jeff Kane (3) skriver: Når vi er fordybet i menneskers følelser, kan vi ikke undgå at blive påvirket af dem. Så hvis du er bekymret for følelsesmæssig overbelastning, skal du vide, at du ikke bliver udbrændt af at overvære andre menneskers lidelser, men på grund af dine bestræbelser på at ignorere og undertrykke den lidelse du allerede har suget til dig. Det er jo en anden måde at betragte udbrændthed på, siger den dig noget? Har du ro og overblik i dig selv lige nu? Hvis ja, så vær klar over at ovenstående proces skal du nok igennem mange gange i løbet af vagten, beboerens uro smitter også dig, og du må arbejde aktivt på at bevare eller genskabe roen i dig selv. Hvis ovenstående ikke har givet dig ro og overblik, så mærk efter om vejledning fra en kollega vil hjælpe. Hvem har du mest lyst til at spørge, skal det være akut eller kan du vente lidt? Hvordan skal rammerne være, skal I gå i enrum, hvor meget tid har du brug for, er det o.k. at nøjes med mindre? Din kollega vil sikkert spørge dig, men Side 3

4 prøv at spørge dig selv inden, hvad du har brug for? At tømme dig og blive hørt på uden gode råd? Hjælp til at genvinde overblikket? Kritiske spørgsmål? Anerkendelse? Gode råd? Måske bliver konklusionen at det bedste for både dig og beboeren er at en anden tager over. Det kræver styrke og mod af dig at erkende dette, og respekt og anerkendelse fra dine kolleger i forhold til din beslutning. Kollegial vejledning: Pleje af en beboer med delir er en fælles opgave, på den måde at vi alle har ansvaret for at tilrettelægge et roligt miljø både for beboeren og for den som passer beboeren. Ofte fortæller vi hinanden oplevelser fra beboerne, når vi tilfældigt mødes i køkkenet, på gangen eller i medicinrummet. Det kan være et signal om at vi har brug for vejledning. Det kan man have i forhold til alle beboere, men vær især opmærksom på om det er en kollega som passer en beboer med delir, da det er en krævende opgave og man let bliver udtrættet og kan føle sig magtesløs og ensom. Spørg din kollega om vedkommende har brug for at snakke om beboeren. Hvis ja, så sørg for at I skaffer Jer de rammer, I har brug for. Aftal hvor, hvor længe, at de andre kolleger tager over og giver Jer ro. I en travl vagt kan 5 minutter gøre underværker, det behøver ikke være halve eller hele timer. Har du selv ro til at lytte til din kollega? Det er bedre du siger nej og henviser til en anden, hvis du kan mærke at du selv er for stresset til at lytte, det kan din kollega mærke. Det kan være at du har ro til at vejlede om 1 time, det kan være at din kollega foretrækker det, det kan give tid til selvvejledning inden. Du kan evt. starte med at spørge hvad din kollega har brug for. Blive lyttet til, gode råd, genvinde overblikket, kritiske spørgsmål, anerkendelse? Anerkendelse forveksles ofte med ros, men anerkendelse betyder at kende, at acceptere den anden i forhold til at vedkommende gør sit bedste. Det kan ofte give dig som vejleder ro, at du ved hvad den anden gerne vil, ofte er ens egne forventninger som kollegial vejleder alt for store. Vi skal ikke løse den andens problemer, med mindre vi bliver bedt om det, vi skal være et spejl, hvori den anden kan se sig selv, få overblik og se andre muligheder. Lyt efter nøgleordene i sætningerne. F.eks.: Jeg bliver så irriteret på xx, han gør ikke hvad jeg beder ham om, det er ikke godt nok, og nu er han ikke blevet vasket i et døgn. Der kan selvfølgelig være flere nøgleord i denne sætning, men det kunne være interessant at spørge mere ind til ordene godt nok. Hvad indeholder det for din kollega, har hun flere ambitioner end det er realistisk muligt at opfylde, og føler hun sig så ikke god nok, når det ikke kan lade sig gøre og bliver dermed magtesløs og irriteret. Dette er en tolkning, som ikke skal serveres for din kollega, men bruges af dig som en hypotese du kan undersøge, ved at spørge mere ind til ordene godt nok. Hvis din kollega mangler overblik, kan det være en hjælp at tænke i dueslag i overført betydning. Man tager et problem af gangen, ser på det og får det placeret i et dueslag til senere afbenyttelse. Når alle problemer er placeret, kan de prioriteres og man kan nemmere bestemme, hvilke problemer som er realistiske at løse i denne vagt, samtidig med at man er tro overfor sine ambitioner om en optimal pleje. Andre spørgsmål til inspiration: Hvilken sammenhæng ser du selv imellem det du gør, og effekten af det du gør? Hvordan forklarer du situationen? Kunne der være andre forklaringer? Er der situationer, hvor problemet ikke optræder? Hvad gør du i disse situationer Hvordan klarer du på trods? Hvilken betydning tror du, det vil få at.? Hvad ville der ske, hvis.? I forhold til andre hvordan ser du Side 4

5 så? Hvilke erfaringer har du om, hvorledes virker på dit humør, selvbillede? Har du tidligere? Hvilke erfaringer gjorde du dengang? Hvad lærte du? Hvad virkede godt? Hvilke fordele ser du ved? Hvilke ulemper ser du ved? Hvis du gør sådan, hvad gør beboeren så? Når han/hun gør sådan, hvad gør du så? (3) Kendetegnende ved spørgsmålene er at de undersøger og bliver ved med at undersøge i dybden, hvad din kollega mener og holder dig og dine meninger neutrale. Hvis du brænder med et godt råd og det forstyrrer dig i at lytte, kan du spørge: Vil du høre, hvad jeg synes/ved? Kommunikation: Hvis ovennævnte har givet dig ro, vil det med det samme kunne mærkes på din kommunikation og udstråling, men her er yderligere råd til kommunikationen. Prøv at lytte efter din stemmeføring og udstråling, når du siger de to følgende sætninger: Vil du have medicin for din uro og Nu kommer jeg med noget som kan give dig ro. Hvis beboeren siger klart nej eller vifter afværgende med armen, kan vi ikke give ham medicinen, det vil være tvang. Det er en kunst at være kreativ i sin kommunikation, så beboeren oplever at vi er med ham i stedet for mod ham. Hvis beboeren har en historie som er vigtig for ham at få fortalt, er det vigtigt at lytte og stille uddybende spørgsmål, det kan hjælpe beboeren til selv at få ro i hovedet og kroppen. Evt. fortælle beboeren kort om delir, mange tror at de er ved at blive sindssyge, er flove og prøver at skjule de tanker de har. Beboeren har brug for personale tæt på, men også for at kunne bevæge sig rundt uden at føle sig overvåget.(2) Tal til beboeren på en fast men venlig måde, så deres selvrespekt bevares.(2) Det signalerer også til beboeren, at du ved hvad du gør. Fortæl hvad du gør på en kort og direkte måde med øjenkontakt: F.eks. Vær så god, her er mad, Lad mig hjælpe dig i seng, osv. Undgå løs snak.(2) Undgå åbne spørgsmål med valgmuligheder.(2) Undgå konfrontation og argumentation. Vil beboeren ikke have hjælp, kan man forsøge senere.(2) Sikre at beboeren har evt. briller og høreapparat og at det fungerer.(2) Hvis du bliver usikker, så giver det ofte en ro at man f.eks. siger: Det ved jeg ikke så meget om, men nu vil jeg undersøge det. Det signalerer at man kender sine kompetenceområder og ved hvor man kan få den hjælp beboeren har brug for. FOREBYGGELSE AF VOLD: Alt det ovenstående er faktisk forebyggelse af vold. Igen hvis vi tænker på os selv som meget stressede, så er der ikke langt til at koge over, svare skrappere end det er tiltænkt, smække med dørene, smadre et glas eller det som er værre. En beboer i delir er på overarbejde i hjernen hele tiden, og for mange skal det ikke ret mange flere forstyrrelser til før de bliver aggressive. Man kan sige at det er bedre at råbe end at smadre ting, og at det er bedre at smadre ting end at slå. Hvis beboeren råber og skælder ud, kan det være en ide bare at lytte og forsøge at forstå, men ikke gå i diskussion og modargumentere, da det vil gøre beboerens frustrationer større. Hvis beboeren f.eks. råber: I er bare ude på at spærre mig inde, Side 5

6 slå mig ihjel og tage mine penge, kan man f.eks. svare: Det er jeg ked af at høre at du tror, det må være forfærdeligt for dig ikke at kunne stole på nogen Når en beboer råber og skælder ud er de potentielt voldelige, fordi de er ved at koge over. Her er det vigtigt at man tænker på at beskytte sig selv, kolleger og andre beboere, ved at holde en sikker afstand til beboeren, så du ikke er nærmere til at få et slag, men at han vælger at slå til ting i stedet for. Så vidt muligt hold beboeren udenfor andres hørevidde, så hans aggressioner ikke forplanter sig til omgivelserne. Placer dig et sted i rummet, så du har en flugtmulighed og ikke kan trænges op i en krog. Overvej om det vil være bedst for beboeren at være lidt alene, det kan godt virke samlende på en person at være alene, man kan også blive irriteret over at have en i nærheden hele tiden. Man kan evt. spørge om beboeren vil være lidt alene, hvor længe han har brug for det, men bevare styringen ved at sige at man kommer om så og så lang tid, ikke for at overvåge, men for at se hvordan vedkommende har det. Hvis ting bliver smadret, så beskyt dig selv og andre. Overvej nøje sammen med kolleger om det er noget I selv kan/skal klare, eller der skal hjælp til fra læger og politi. Igen det er bedre at et værelse bliver smadret, hvis beboeren ikke selv lider overlast, end at folk bliver slået. Hvis ovennævnte ikke er nok og man er nødt til at holde beboeren for at beskytte ham selv og andre, så sørg for at I er nok til at gøre det. Aftal hvad hver enkelt gør. Det er bedre at være helt tæt på beboeren end at stå en meter fra. Hvis man står en meter fra, kan der komme kraft på et slag fra beboeren, det er vanskeligere hvis man står tæt på. Hvis man er blevet slået, er det vigtigt at få hjælp til at bearbejde det med det samme situationen ikke er akut mere. Det være sig lige i situationen af kolleger, dagen efter af lederen og evt. af en psykolog. Lige efter man er blevet slået er man ofte i chok, man synes ikke selv det er så alvorligt, man kan sagtens fortsætte vagten (det kan også være det bedste, bare ikke uden man har snakket det igennem først), men ofte kommer der en reaktion senere. Var det min egen skyld, fremprovokerede jeg det, skulle vi have gjort det anderledes, hvad tænker de andre, er jeg en dårlig sygeplejerske og medarbejder, hvordan skal det gå når jeg møder beboeren igen? Disse ting er vigtige at få snakket igennem og bearbejdet. Følg i øvrigt Voldspolitikken for Hospice Litteraturliste: Kilde 1: Delirium 3 måneders projekt til Marianne Jørgensen, Sct. Maria Hospice Center Kilde 2: Den delirøse patient Udredning, behandling, pleje, observation Geriatrisk afdeling, Århus Amtssygehus Juli 2002 Kilde 3: At hjælpe med nærvær Jeff Kane Kapitel 3, side udgave, 1. oplæg 2004 Borgens Bogklub Kilde 4: Notater fra undervisning i cirkulære spørgsmål (af Karl Tomm) På uddannelsen for sygeplejefaglige vejledere DISPUK, 2000 Side 6

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne opnå? DIT MÅL Hvor vil du placere dit mål på en skala fra 1-10? SKALA SKALA FORSKEL FORSKEL Hvorfor er du ikke allerede i mål? HVORFOR Skal dine overbevisninger ændres?

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne Lektion 4: Om forstyrrelser og ro i klassen 5 min Evaluering fra sidste lektion: Hvad virkede godt? 5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne 5 min Tanker på

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB

Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

Pusterummet på Sengeløse Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de

Læs mere

5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde. og overskud

5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde. og overskud 5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde og overskud Kirsten-K, Lykkesholmvej 8, 8570 Trustrup mail: kontakt@kirsten-k.dk tlf 23697260 Side 1 Velkommen til og rigtig god fornøjelse Tusind tak

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:. Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen

Læs mere