GOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)

Transkript

1 Hospice Søholm 1. Version Dato Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard, Sussi Knop Madsen, Lis Lang Torben W. Jespersen Bodil A. Jespersen Godkendt af: Side 1 af 7 PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK) INDLEDNING: Hvis man skal prøve at forestille sig, hvordan det er at være i delir, er den nærmeste genkendelige tilstand nok udpræget stress. Hovedet er fyldt med alle de opgaver man skal nå, men ikke ved hvornår man skal få tid til at udføre. Hjertet banker af sted, man bliver fysisk utilpas, tankerne er usammenhængende, det er ikke muligt at få overblik, man snerrer evt. af de mennesker som er i nærheden, ved egentlig godt det er forkert, men orker ikke at ændre det. Man bliver irriteret over både store og små ting, skælder ud på upassende tidspunkter og måske over småting. Man kommer til at smække dørene hårdere end det var tiltænkt, og har måske endda lyst til at smadre ting, små opgaver bliver uoverskuelige. Forværring af ens følelse af stress kan nemt ske, hvis der er rodet, snavset og uoverskueligt i ens fysiske nærhed, man kan ikke finde tingene, man skal igennem en opvask før det er muligt at få noget at spise. Hvis der så hele tiden kommer nye opgaver til en, man bliver afbrudt hele tiden af små og store spørgsmål fra andre, det er bare ikke muligt at få ro i hovedet. Ofte er det der hjælper at en person, som udstråler ro og overblik tager fat i en og hjælper med at få orden i både det indre og det ydre rum. Der er stor enighed i litteraturen om at det er ro og tryghed som hjælper den delirøse beboer. Både ens egen ro og uro smitter beboeren og kunsten er så at finde den indre ro i en selv og få den omdannet til et redskab som kan bruges. Kunsten er at bruge sig selv som redskab, og få tiltagene tilpasset den individuelle beboer. Det er nemlig ikke så enkelt at alle med delir har samme symptomer og skal have samme behandling, nogle har gavn af fysisk nærvær, hos andre forværrer det tilstanden. Virker det, så gør mere af det, virker det ikke, så gør noget andet. For at lette forståelsen vil beboeren blive omtalt som han, og plejepersonalet som hun. Tekst hentet fra andre kilder anføres med tal i parentes. Tallene angiver kildenummer, der fremgår af litteraturlisten på side 7. Side 1

2 Tekst hentet fra andre kilder anføres med tal i parentes. Tallene angiver kildenummer, der fremgår af litteraturlisten på side 7. I direkte citeret tekst er patient ændret til beboer. YDRE RAMMER: De fleste af os bliver påvirkede af rod og kaos i vores omgivelser også når vi ikke er stressede, som beskrevet tidligere. Nogle bliver ikke påvirkede, mange af dem har deres egen form for orden i det vi andre vil kalde kaos. Andre har evnen til at fokusere på det som er væsentlig for dem og lade andre forstyrrelser ude. Dette gælder ikke for beboere i delir, for dem er alle lyde, lugte, forstyrrelser fra den ydre verden lige væsentlige, det er potentielle faremomenter de er nødt til at forholde sig til for at afgøre om de er i fare. De prøver at få orden i kaos hele tiden, leder efter ting de mener at have set, hvis de gør det i et i forvejen kaotisk miljø, bliver de endnu mere forvirrede og ulykkelige. Hvis de f.eks. har sovet og vågner op i et mørkt rum de ikke kan kende og orientere sig i, bliver angsten større og får overtaget. Derfor: Svag belysning i nattetimerne (1) Genskab så vidt muligt beboerens normale døgnrytme, der tilgodeser behov for stabilitet, ro og sikrer kontinuitet døgnet igennem. (2) Det kan være godt at nævne hvilken ugedag, måned og tid på dagen det er, så beboeren kan orientere sig. Skab mulighed for hyppig hvile (2) Undgå aktivitet i den tro at beboeren skal køres træt. Beboerens hjerne er i forvejen træt og overbelastet. (2) Så få personer omkring beboeren som muligt. (1) Det kan være nødvendigt med en fast vagt, men det bedste vil være at det er en for beboeren kendt person. Nogle gange er det pårørende som kan give beboeren ro, men igen er det individuelt. Nogle beboere bliver mere aggressive og skælder den pårørende ud. Og så er det svært for mange pårørende at se og opleve et familiemedlem eller ven være helt forandret og lide. Om værelset skal indrettes med genkendelige ting fra hjemmet er igen individuelt, nogle finder det beroligende andre bruger kræfter på at finde ud af, hvad de ting dog gør på værelset. Oprethold orden og overskuelighed i værelset, så beboeren ikke skal bruge kræfter på at finde ting i bunker af tøj, vælte brugt glas og service, som står i vejen eller falde over ting på gulvet. Skærm beboeren fra ydre stimuli og fra at blive ydmyget i andres nærvær. F.eks. kan det forværre en delir at skulle spise sammen med andre. Desuden kan de huske alt der er sket, også hvis de har været rodende og usammenhængende i andres selskab. Personlig hygiejne og påklædning: (2) Det kan være nødvendigt at hjælpe beboere, der måske ellers er helt eller delvis selvhjulpen. Brug evt. fysisk guidning. For at styrke beboerens identitet er det vigtigt at komme i sædvanligt tøj. Vil beboeren ikke have hjælp, kan man lægge tøjet frem, så beboeren måske selv kan tage det på. Mad, drikke og udskillelser: (2) Observer hvor meget beboeren drikker og spiser. Tilbyd ofte drikke og mange små måltider. Stil evt. mad og drikke foran beboeren uden for mange ord, så fokus ikke bliver på forvirring fra ydre stimuli, men på maden. Observer om beboeren kommer af med urin og afføring og om de skal have hjælp til udskillelsen. Side 2

3 RO OG TRYGHED: Ro og tryghed er de to ord som går mest igen i litteraturen skrevet om delir. Der er bred enighed om at det først og fremmest er de to ting som virker i forhold til den delerøse beboer. Det fås desværre ikke som piller, der er ingen vej uden om, roen skal først plante sig i de personer som omgiver beboeren, før det kan smitte beboeren. Vi kender det sikkert fra vores egen verden, hvordan nogle personer med deres ro og udstråling kan smitte os, så vi selv tror på at det nok skal gå. Vi kender sikkert også det modsatte, at vi bliver smittet af andres uro og usikkerhed, især når vi selv er usikre. Nogle er født med en rolig og sikker udstråling, de fleste af os må arbejde os til det. Hvordan gør man så det? Det kan være ved at give sig selv vejledning og at modtage vejledning. Selvvejledning: Mærk efter hvordan du har det fra vagtens start. Er det muligt at lægge dit privatliv til hvile de næste 8 timer, eller vil det påvirke dig i en grad så det kan mærkes af andre? Det er ikke et nederlag at sige at det nok ikke er så godt at man skal passe en bestemt beboer lige den dag. Kan det hjælpe dig bare lige at snakke lidt med en anden om hvordan du har det, kan det så lægges væk eller fylder det? Hvor mange beboere skal du passe? Er det realistisk sammen med en beboer som er i delir? Hvis det ikke er muligt at ændre, hvordan kan vagten så blive så god som mulig. Hvad skal til for at acceptere at den ikke kan blive optimal, hvad er mindste acceptable niveau. Det er vigtigt at dele dette med andre, så det er en fælles beslutning. Aftal med dine kolleger hvornår du evt. kan få pause. Aftal hvordan du gerne vil støttes, skal dine kolleger komme og se til dig, eller foretrækker du, at du beder dem om hjælp. Hvad er dine succeskriterier når vagten er omme? Hvad skal du have opnået i forhold til den delirøse beboer før du er tilfreds? Hvordan er det gået de andre vagter, er dine mål realistiske? Hvad er de mindste mål og tiltag i denne vagt, for at du og beboeren kan være tilfredse? Skal beboeren vaskes, hvad sker der ved at udsætte det til beboeren selv er med på det? Hvordan påvirker det dig hvis du må lade beboeren være usoigneret, hvordan tror du det vil påvirke de pårørende, skal de forberedes? Skal beboeren spise og drikke, hvad sker der hvis beboeren kun drikker et glas vand? Kan du acceptere dette? Hvis nej, så mærk efter hvorfor ikke. Hvordan kan du opnå dine og beboerens mål, med mindst mulig ord til at forvirre ham? Jeff Kane (3) skriver: Når vi er fordybet i menneskers følelser, kan vi ikke undgå at blive påvirket af dem. Så hvis du er bekymret for følelsesmæssig overbelastning, skal du vide, at du ikke bliver udbrændt af at overvære andre menneskers lidelser, men på grund af dine bestræbelser på at ignorere og undertrykke den lidelse du allerede har suget til dig. Det er jo en anden måde at betragte udbrændthed på, siger den dig noget? Har du ro og overblik i dig selv lige nu? Hvis ja, så vær klar over at ovenstående proces skal du nok igennem mange gange i løbet af vagten, beboerens uro smitter også dig, og du må arbejde aktivt på at bevare eller genskabe roen i dig selv. Hvis ovenstående ikke har givet dig ro og overblik, så mærk efter om vejledning fra en kollega vil hjælpe. Hvem har du mest lyst til at spørge, skal det være akut eller kan du vente lidt? Hvordan skal rammerne være, skal I gå i enrum, hvor meget tid har du brug for, er det o.k. at nøjes med mindre? Din kollega vil sikkert spørge dig, men Side 3

4 prøv at spørge dig selv inden, hvad du har brug for? At tømme dig og blive hørt på uden gode råd? Hjælp til at genvinde overblikket? Kritiske spørgsmål? Anerkendelse? Gode råd? Måske bliver konklusionen at det bedste for både dig og beboeren er at en anden tager over. Det kræver styrke og mod af dig at erkende dette, og respekt og anerkendelse fra dine kolleger i forhold til din beslutning. Kollegial vejledning: Pleje af en beboer med delir er en fælles opgave, på den måde at vi alle har ansvaret for at tilrettelægge et roligt miljø både for beboeren og for den som passer beboeren. Ofte fortæller vi hinanden oplevelser fra beboerne, når vi tilfældigt mødes i køkkenet, på gangen eller i medicinrummet. Det kan være et signal om at vi har brug for vejledning. Det kan man have i forhold til alle beboere, men vær især opmærksom på om det er en kollega som passer en beboer med delir, da det er en krævende opgave og man let bliver udtrættet og kan føle sig magtesløs og ensom. Spørg din kollega om vedkommende har brug for at snakke om beboeren. Hvis ja, så sørg for at I skaffer Jer de rammer, I har brug for. Aftal hvor, hvor længe, at de andre kolleger tager over og giver Jer ro. I en travl vagt kan 5 minutter gøre underværker, det behøver ikke være halve eller hele timer. Har du selv ro til at lytte til din kollega? Det er bedre du siger nej og henviser til en anden, hvis du kan mærke at du selv er for stresset til at lytte, det kan din kollega mærke. Det kan være at du har ro til at vejlede om 1 time, det kan være at din kollega foretrækker det, det kan give tid til selvvejledning inden. Du kan evt. starte med at spørge hvad din kollega har brug for. Blive lyttet til, gode råd, genvinde overblikket, kritiske spørgsmål, anerkendelse? Anerkendelse forveksles ofte med ros, men anerkendelse betyder at kende, at acceptere den anden i forhold til at vedkommende gør sit bedste. Det kan ofte give dig som vejleder ro, at du ved hvad den anden gerne vil, ofte er ens egne forventninger som kollegial vejleder alt for store. Vi skal ikke løse den andens problemer, med mindre vi bliver bedt om det, vi skal være et spejl, hvori den anden kan se sig selv, få overblik og se andre muligheder. Lyt efter nøgleordene i sætningerne. F.eks.: Jeg bliver så irriteret på xx, han gør ikke hvad jeg beder ham om, det er ikke godt nok, og nu er han ikke blevet vasket i et døgn. Der kan selvfølgelig være flere nøgleord i denne sætning, men det kunne være interessant at spørge mere ind til ordene godt nok. Hvad indeholder det for din kollega, har hun flere ambitioner end det er realistisk muligt at opfylde, og føler hun sig så ikke god nok, når det ikke kan lade sig gøre og bliver dermed magtesløs og irriteret. Dette er en tolkning, som ikke skal serveres for din kollega, men bruges af dig som en hypotese du kan undersøge, ved at spørge mere ind til ordene godt nok. Hvis din kollega mangler overblik, kan det være en hjælp at tænke i dueslag i overført betydning. Man tager et problem af gangen, ser på det og får det placeret i et dueslag til senere afbenyttelse. Når alle problemer er placeret, kan de prioriteres og man kan nemmere bestemme, hvilke problemer som er realistiske at løse i denne vagt, samtidig med at man er tro overfor sine ambitioner om en optimal pleje. Andre spørgsmål til inspiration: Hvilken sammenhæng ser du selv imellem det du gør, og effekten af det du gør? Hvordan forklarer du situationen? Kunne der være andre forklaringer? Er der situationer, hvor problemet ikke optræder? Hvad gør du i disse situationer Hvordan klarer du på trods? Hvilken betydning tror du, det vil få at.? Hvad ville der ske, hvis.? I forhold til andre hvordan ser du Side 4

5 så? Hvilke erfaringer har du om, hvorledes virker på dit humør, selvbillede? Har du tidligere? Hvilke erfaringer gjorde du dengang? Hvad lærte du? Hvad virkede godt? Hvilke fordele ser du ved? Hvilke ulemper ser du ved? Hvis du gør sådan, hvad gør beboeren så? Når han/hun gør sådan, hvad gør du så? (3) Kendetegnende ved spørgsmålene er at de undersøger og bliver ved med at undersøge i dybden, hvad din kollega mener og holder dig og dine meninger neutrale. Hvis du brænder med et godt råd og det forstyrrer dig i at lytte, kan du spørge: Vil du høre, hvad jeg synes/ved? Kommunikation: Hvis ovennævnte har givet dig ro, vil det med det samme kunne mærkes på din kommunikation og udstråling, men her er yderligere råd til kommunikationen. Prøv at lytte efter din stemmeføring og udstråling, når du siger de to følgende sætninger: Vil du have medicin for din uro og Nu kommer jeg med noget som kan give dig ro. Hvis beboeren siger klart nej eller vifter afværgende med armen, kan vi ikke give ham medicinen, det vil være tvang. Det er en kunst at være kreativ i sin kommunikation, så beboeren oplever at vi er med ham i stedet for mod ham. Hvis beboeren har en historie som er vigtig for ham at få fortalt, er det vigtigt at lytte og stille uddybende spørgsmål, det kan hjælpe beboeren til selv at få ro i hovedet og kroppen. Evt. fortælle beboeren kort om delir, mange tror at de er ved at blive sindssyge, er flove og prøver at skjule de tanker de har. Beboeren har brug for personale tæt på, men også for at kunne bevæge sig rundt uden at føle sig overvåget.(2) Tal til beboeren på en fast men venlig måde, så deres selvrespekt bevares.(2) Det signalerer også til beboeren, at du ved hvad du gør. Fortæl hvad du gør på en kort og direkte måde med øjenkontakt: F.eks. Vær så god, her er mad, Lad mig hjælpe dig i seng, osv. Undgå løs snak.(2) Undgå åbne spørgsmål med valgmuligheder.(2) Undgå konfrontation og argumentation. Vil beboeren ikke have hjælp, kan man forsøge senere.(2) Sikre at beboeren har evt. briller og høreapparat og at det fungerer.(2) Hvis du bliver usikker, så giver det ofte en ro at man f.eks. siger: Det ved jeg ikke så meget om, men nu vil jeg undersøge det. Det signalerer at man kender sine kompetenceområder og ved hvor man kan få den hjælp beboeren har brug for. FOREBYGGELSE AF VOLD: Alt det ovenstående er faktisk forebyggelse af vold. Igen hvis vi tænker på os selv som meget stressede, så er der ikke langt til at koge over, svare skrappere end det er tiltænkt, smække med dørene, smadre et glas eller det som er værre. En beboer i delir er på overarbejde i hjernen hele tiden, og for mange skal det ikke ret mange flere forstyrrelser til før de bliver aggressive. Man kan sige at det er bedre at råbe end at smadre ting, og at det er bedre at smadre ting end at slå. Hvis beboeren råber og skælder ud, kan det være en ide bare at lytte og forsøge at forstå, men ikke gå i diskussion og modargumentere, da det vil gøre beboerens frustrationer større. Hvis beboeren f.eks. råber: I er bare ude på at spærre mig inde, Side 5

6 slå mig ihjel og tage mine penge, kan man f.eks. svare: Det er jeg ked af at høre at du tror, det må være forfærdeligt for dig ikke at kunne stole på nogen Når en beboer råber og skælder ud er de potentielt voldelige, fordi de er ved at koge over. Her er det vigtigt at man tænker på at beskytte sig selv, kolleger og andre beboere, ved at holde en sikker afstand til beboeren, så du ikke er nærmere til at få et slag, men at han vælger at slå til ting i stedet for. Så vidt muligt hold beboeren udenfor andres hørevidde, så hans aggressioner ikke forplanter sig til omgivelserne. Placer dig et sted i rummet, så du har en flugtmulighed og ikke kan trænges op i en krog. Overvej om det vil være bedst for beboeren at være lidt alene, det kan godt virke samlende på en person at være alene, man kan også blive irriteret over at have en i nærheden hele tiden. Man kan evt. spørge om beboeren vil være lidt alene, hvor længe han har brug for det, men bevare styringen ved at sige at man kommer om så og så lang tid, ikke for at overvåge, men for at se hvordan vedkommende har det. Hvis ting bliver smadret, så beskyt dig selv og andre. Overvej nøje sammen med kolleger om det er noget I selv kan/skal klare, eller der skal hjælp til fra læger og politi. Igen det er bedre at et værelse bliver smadret, hvis beboeren ikke selv lider overlast, end at folk bliver slået. Hvis ovennævnte ikke er nok og man er nødt til at holde beboeren for at beskytte ham selv og andre, så sørg for at I er nok til at gøre det. Aftal hvad hver enkelt gør. Det er bedre at være helt tæt på beboeren end at stå en meter fra. Hvis man står en meter fra, kan der komme kraft på et slag fra beboeren, det er vanskeligere hvis man står tæt på. Hvis man er blevet slået, er det vigtigt at få hjælp til at bearbejde det med det samme situationen ikke er akut mere. Det være sig lige i situationen af kolleger, dagen efter af lederen og evt. af en psykolog. Lige efter man er blevet slået er man ofte i chok, man synes ikke selv det er så alvorligt, man kan sagtens fortsætte vagten (det kan også være det bedste, bare ikke uden man har snakket det igennem først), men ofte kommer der en reaktion senere. Var det min egen skyld, fremprovokerede jeg det, skulle vi have gjort det anderledes, hvad tænker de andre, er jeg en dårlig sygeplejerske og medarbejder, hvordan skal det gå når jeg møder beboeren igen? Disse ting er vigtige at få snakket igennem og bearbejdet. Følg i øvrigt Voldspolitikken for Hospice Litteraturliste: Kilde 1: Delirium 3 måneders projekt til Marianne Jørgensen, Sct. Maria Hospice Center Kilde 2: Den delirøse patient Udredning, behandling, pleje, observation Geriatrisk afdeling, Århus Amtssygehus Juli 2002 Kilde 3: At hjælpe med nærvær Jeff Kane Kapitel 3, side udgave, 1. oplæg 2004 Borgens Bogklub Kilde 4: Notater fra undervisning i cirkulære spørgsmål (af Karl Tomm) På uddannelsen for sygeplejefaglige vejledere DISPUK, 2000 Side 6