Byggeprogram Nyt OUH er udarbejdet af Totalrådgiver i samarbejde med Projektorganisationen for Nyt OUH. Totalrådgiver

Transkript

1 NYT OUH BYGGEPROGRAM November 2012

2 Byggeprogram Nyt OUH er udarbejdet af Totalrådgiver i samarbejde med Projektorganisationen for Nyt OUH Totalrådgiver Bygherre: Region Syddanmark Projektorganisationen for Nyt OUH Odense, november 2012

3 INDHOLD 0 Indledning side Introduktion til byggeprogrammet Byggeprogrammets indhold og struktur Projektstade Sagens parter Sammenfatning Rammerne for nyt ouh Psykiatri ved nyt ouh Helhedsplan og klinisk hovedstruktur Logistik Nyt bygningsteknisk paradigme Forsyningsprincipper Infrastruktur, herunder letbanetracé og parkering Koncepter for nyt ouh Serviceområdet 2 Grundlag for byggeprogrammet Baggrund for opgaven Vejen til vinderprojektet Rammerne for projektet 3 Vision og fortællinger Indledning Vision nyt ouh Fortællinger om nyt ouh 4 Proces for programarbejder Koncepter Dimensioneringsgrundlag Delfunktionsprogram 1 og 2 (DFP I og DFP II) Rumfunktionsprogram Drofus struktur og indhold i database Arealer 5 Hovedgreb og overordnet struktur Hovedgreb og helhedsplan Bygningsstruktur arkitektonisk hierarki og projektets byggesten Funktionel disponering klinisk hovedstruktur og overordnede flows 6 Klinisk hovedstruktur og funktionel disponering Klinisk hovedsturktur Kliniske klynger Behandlingsbygningerne Vidensaksen

4 Klinisk understøttende funktioner Logistik Serviceområdet 8 Tværgående temaer Tilgængelighed Hygiejne Arbejdsmiljø Patientsikkerhed Sikringsstrategi Robusthed Effektivisering Overordnet brandstrategi 9 Landskab og terrænforhold Trafikal struktur Grund og terrænforhold Landskab 10 Tekniske forsyninger Primær forsyning Elforsyning Vandforsyning Spilde- og regnvand It Køle- og varmeforsyning Forsyninger i terræn 11 Teknisk beskrivelse bygning Byggetekniske funktionskrav Konstruktioner Lukning Indvendig komplettering Overflader Installationer Fast inventar Byggeplads 12 It udstyr og inventar Udstyrsplanlægning nyt ouh udstyr Bygnings- og installationspåvirkende udstyr Udstyrsgruppering og artikelstruktur Oversigt over installeret udstyr på ouh Brutto/netto budget nyt ouh udstyr Strategimodeller for reinvestering/indkøb/genbrug Koncept for det digitale hospital

5 Kunst 14 Bæredygtighed Bæredygtighed og miljørigtig projektering Bæredygtighed og udstyrsplanlægning / det digitale hospital 15 Myndigheder VVM-redegørelse Kommuneplantillæg Lokalplan Trafikal infrastruktur Forsyningsforhold Byggesagsbehandling 16 Tidsplan, økonomi- og risikostyring Tidsplan Økonomi Risikostyring 17 Dispositionsforslagsfasen Dispositionsforslagsfasen Brugerinvolvering i dispositionsforslagsfasen Byggeprogram Referencer Bilagsliste

6 4

7 0 INDLEDNING Kapitlet indeholder 0.1 INTRODUKTION TIL BYGGEPROGRAMMET 0.2 BYGGEPROGRAMMETS INDHOLD OG STRUKTUR 0.3 PROJEKTSTADE 0.4 SAGENS PARTER 0.1 INTRODUKTION TIL BYGGEPROGRAMMET Regionsrådet besluttede i 2008 at opføre et nyt universitetshospital i Odense (Nyt OUH). Region Syddanmark er bygherre for Nyt OUH med både somatiske og psykiatriske funktioner, og der er tale om regionens hidtil største investering. Siden udpegningen af vinderforslaget i sommeren 2011 har Projektorganisationen for Nyt OUH i samarbejde med totalrådgiver, bygherrerådgiver, Odense Universitetshospital, psykiatrien og en række myndigheder programmeret byggeriet. Resultatet er byggeprogrammet, som er bygherrens sammenfatning af krav og ønsker til byggeriet sammenholdt med dets rammer. Med opførelsen af et Nyt OUH ønskes der etableret en meget fleksibel og elastisk bygningsmasse (mulighed for udvidelser over tid). Dette vil blandt andet betyde, at man ikke vil blive mødt af fysiske hindringer ved eksempelvis omlægning fra stationær til ambulant aktivitet. Det forventes ligeledes, at nybygning af hospitalet medfører, at driften effektiviseres væsentligt blandt andet på grund af en bedre logistik, ny teknologi og nye og mere effektive arbejdsgange. Et afgørende element i planlægningen og udviklingen af Nyt OUH er at skabe gode og sammenhængende patientforløb for patienterne. Dette gælder mellem praktiserende læger og sygehus, internt på sygehuset og mellem sygehusene i regionen. Dette gælder ligeledes i forhold til indsatsen i den præhospitale fase, i forhold til psykiatrien, genoptræningen og kronikerindsatsen i kommunerne. Opførelsen af Nyt OUH er derfor en enestående mulighed for at lade hensynet til patienterne og de gode patientforløb være et af fundamenterne for dimensionering og indretning af fremtidens sygehus. Planlægning og dimensionering af Nyt OUH vil blandt andet tage udgangspunkt i sammenhængende patientforløb. Det forventes, at effektive og sammenhængende patientforløb også vil bidrage væsentligt til en mere effektiv og rationel drift af sygehuset. Det nye universitetshospital skal være videnstungt. Forskning og den nyeste viden skal præge alle områder på Nyt OUH eksempelvis i forhold til behandling, diagnostik, pleje, forebyggelse og rehabilitering, administration samt organisationsog ledelsesformer. Det tilstræbes på Nyt OUH, at så mange faggrupper som muligt udfører og inddrages i forskning og på en måde, hvor forskere på Nyt OUH og Syddansk Universitet (SDU) kan inspirere hinanden og styrke fagligheden. Samarbejdet mellem Nyt OUH og SDU skaber forudsætninger for hurtig overførsel af viden mellem grundforskning, klinisk forskning og implementering af evidensbaseret viden. En sammenfletning af Nyt OUH og SDU gennem nybygningen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) skal sikre en fortsat udvikling af det allerede gode samarbejde mellem organisationernes medarbejdere. Formelle og uformelle mødesteder giver direkte og daglig kontakt mellem forskere, medarbejdere og studerende. Byggeriet vil bidrage til, at forskere fra OUH og SDU kan inspirere hinanden og styrke forskningen og dermed behandlingen. Den nye bygning til SUND og den del af Nyt OUH, der støder op mod SDU er mødestedet for de to organisationer. De to organisationers arealer vil desuden flette sig ind i hinanden i arbejdsfællesskaber ud fra et princip om etablering af naturlige forsknings- og arbejdsmiljøer hos hinanden, hvor de placeres i optimale kollegiale og funktionelle omgivelser. Samarbejde mellem forskere, behandlere og præ- som postgraduate studerende skal understøttes af byggeriets udformning. Byggeriet af Region Syddanmarks nye universitetshospital og et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet opført af Bygningsstyrelsen ved siden af det eksisterende SDU i Odense udgør en enestående mulighed for at generere og udveksle viden og skabe innovation og vækst. Det vil betyde, at Nyt OUH med somatik og psykiatri, SDU med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og de øvrige fire fakulteter, samt den planlagte forsker- og videnspark Cortex Park som udvikles af Freja Ejendomme mod nord vil blive geografisk samlet med de deraf følgende muligheder for synergi. 5

8 Placeringen af Nyt OUH vil blandt andet give et endnu bedre samspil mellem det somatiske og det psykiatriske sygehusvæsen. Ligeledes vil naboskabet mellem Nyt OUH og universitetet få stor betydning for vidensdelingen de to institutioner imellem, samt have stor betydning for det visionære arbejde med nye helhedsorienterede tilgange til forskning, uddannelse og vidensdeling i et tværfagligt, nyskabende miljø. Med Cortex Park skabes grundlag for en kommercialisering og videreudvikling af de forskningsresultater, der opnås i de to institutioner. 0.2 BYGGEPROGRAMMETS INDHOLD OG STRUKTUR Byggeprogrammet skal sikre overensstemmelse mellem bygherres intentioner og det færdige byggeri. Byggeprogrammet indeholder rammerne for det videre arbejde med projekt Nyt OUH. Den første koordinerede sammenfatning af krav og ønsker til byggeriets forudsætninger, er i programmet opsummeret i kort form, og suppleret med mere uddybende materiale i bilagsform. I byggeprogrammet videreføres konkurrenceprojektets kvaliteter og den tekniske programmering måles mod bygherres vision og konkurrenceprojektets fortællinger. Projektet beskrives således både i helt overordnede linjer og i de tekniske kapitler langt mere specifikt med udgangspunkt i mere faglige og tekniske vinkler. I byggeprogrammets indledende kapitler beskrives historik og rammerne for Nyt OUHprojektet (kapitel 0 2). Derefter følger en beskrivelse af visionerne og ambitionerne med projektet (kapitel 3). Der redegøres for grundlaget for Nyt OUH i form af arbejdet med dimensionering og planlægning af funktioner (kapitel 4). Helhedsplanen for hospitalsbyggeriet beskrives (kapitel 5) sammen med den kliniske hovedstruktur på Nyt OUH (kapitel 6) og de klinisk understøttende funktioner som eksempelvis logistik (kapitel 7). Kapitel 8 berører en række tværgående temaer som eksempelvis hygiejne, arbejdsmiljø og tilgængelighed I kapitel 9 beskrives trafikale forhold, landskab og terræn fra storskala til indretning af nære udearealer. Kapitel 10 omhandler tekniske forsyninger, og i kapitel 11 findes en teknisk beskrivelse af projektets bygninger. IT, udstyr og inventar behandles i kapitel 12, efterfulgt af kapitel 13, der kort beskriver, hvordan kunst tænkes indarbejdet i projektet. Bæredygtighed og Nyt OUH beskrives i kapitel 14, mens myndighedsforhold gennemgås i kapitel 15. Kapitel 16 omhandler projektstyring og økonomi, og den kommende fase (dispositionsforslag) beskrives i kapitel 17. Bilag er samlet i kapitel 18 og er navngivet med kapitel- og afsnitsnummer, så det er identificerbart, hvor i byggeprogrammet, de hører til. Kapitel og afsnitsnummer er suppleret med et løbenummer og dokumentets titel følger herefter. Samtlige bilag er givet byggeprogramforside, hvor nummer og titel er gengivet. I bilagsoversigten er noteret dato for udgivelsen af bilagsdokumenter. Af kapitel 1 fremgår en sammenfatning, der lægger vægt på de væsentligste ændringer i projekt Nyt OUH siden udvælgelsen i juni Der er tale om en tematiseret beskrivelse af de til- og fravalg, der er foretaget, så det fremgår hvordan og hvorfor projektet ved udgang af byggeprogramfasen på en række områder adskiller sig fra konkurrenceforslaget fra sommeren PROJEKTSTADE Programmering om byggeprogramfasen Med byggeprogrammet lægges rammerne for den kommende dispositionsforslagsfase. Som navnet antyder, er der i næste fase primært fokus på fastlæggelse af disponeringen af rum og funktioner. Programgrundlaget for konkurrencen og konkurrenceprojektet var udgangspunktet for arbejdet med et byggeprogram for Nyt OUH. Her var allerede defineret en række koncepter for centrale områder (eksempelvis intensiv, fælles akutmodtagelse, bespisning, medicinhåndtering). Disse koncepter har bygherren ved Projektorganisationen for Nyt OUH i forlængelse af konkurrencen bearbejdet og udvidet i samarbejde med totalrådgiver og brugerne, så koncepterne fortsat ligger som planlægningsgrundlag for projektet. Med udgangspunkt i konceptarbejdet og konkurrenceprogrammet er delfunktionsprogrammet udarbejdet i to dele (populært: DFPI og DFP II). Den første er beskrivende i forhold til dagens drift, og den anden indeholder det fremadrettede 6

9 program for Nyt OUH. Delfunktionsprogrammet definerer nettoarealer på rumniveau for de enkelte funktionsområder, og det beskriver funktioner og relationer til øvrige områder. Dette er yderligere detaljeret i rumfunktionsprogrammer for henholdsvis standardrum og specialrum. Rumdata fra delfunktionsprogrammet (DFP II) og rumfunktionsprogrammerne er samlet og ordnet i det digitale rumdataprogram drofus. Her er krav til de enkelte rum defineret, så det er enkelt at trække oplysninger ud både på de enkelte rum og på tværs af rum og funktioner. Parallelt med arbejdet med disse programmeringsværktøjer, er der udarbejdet såkaldte forarbejder. Forarbejderne understøtter programarbejdet ved typisk at undersøge løsningerne i tegning eller ved modelforsøg. Desuden er en lang række alternativer til blandet tekniske og logistiske løsninger undersøgt i forarbejderne. Konklusionerne fra forarbejderne danner grundlag for de løsninger, der er beskrevet i byggeprogrammet og tilhørende bilag. Alle programarbejder forholder sig primært til nettoarealer og funktioner. En forudsætning for projektet er målsætningen om forholdet mellem netto- og bruttoarealer (brutto/nettofaktor). Se eventuelt kapitel 4 for yderligere beskrivelse. Derfor er der løbende arbejdet med optimering mellem netto- og bruttoareal. Til dette er opbygget en beregningsmodel, hvor det har været muligt at undersøge forskellige parametres virkning. Dette indebærer, at der med byggeprogrammet for Nyt OUH er truffet en række valg for at sikre sammenhæng mellem arealramme og økonomi. Se eventuelt kapitel 16 om økonomi, hvor til- og fravalg fremgår. Samtidig er bruttoarealet verificeret ved udtegning af det samlede volumenen og udtegning af typiske delafsnit. Tegningsmaterialet indgår i afleveringen, som arealdokumentation i forhold til sandsynligt bruttoareal, og vil være grundlaget for opstart af den kommende fase. Beregningsmodellen er ligeledes opdateret, og leverer grundlaget for vurdering af økonomi. Sammen med de overordnede beskrivelser i nærværende program vil de primære værktøjer i dispositionsforslagsfasen være: Delfunktionsprogram II og rumfunktionsprogram primært som en kvalitative beskriv else af funktioner og sammenhænge drofus primært som en kvantitativ beskrivelse af rum og kvaliteter Tegningsmateriale Digitale bygningsmodeller Tekniske udredninger Delfunktionsprogram II forventes ikke at blive opdateret efter programfasen, mens rumfunktionsprogram vil blive viderebearbejdet. Ændringer registreres og indarbejdes i drofus, der opdateres løbende, og sammen med de digitale bygningsmodeller bliver de primære arbejdsredskaber. 0.4 SAGENS PARTER BYGHERRE Region Syddanmark C/O Projektorganisationen for Nyt OUH Englandsgade 25 DK-5000 Odense Kontakt: Projektdirektør Niels Mortensen niels.mortensen@regionsyddanmark.dk Website: STYREGRUPPEN FOR NYT OUH Styregruppen for Nyt OUH er projektets øverste administrative beslutningsforum. Styregruppen skal sikre den overordnede fremdrift og økonomi i projektet og godkende de overordnede forslag til udformning af Nyt OUH. Styregruppen består pr. 1. november 2012 af: Den ordførende direktør for Sundhedsom rådet (formand), Social- og psykiatridirektøren Den administrerende sygehusdirektør for Odense Universitetshospital og Den administrerende sygehusdirektør for psykiatrien. Styregruppen for Nyt OUH har en række tilforordnede, som pr.1. november 2012 er: Projektdirektør, Projektorganisationen for Nyt OUH 7

10 Viceprojektdirektør, Projektorganisationen for Nyt OUH Afdelingschef, Projektorganisationen for sygehusbyggeri Projektchef, Enheden for Nyt OUH, Odense Universitetshospital Projektansvarlig, bygherrerådgiver Projektchef, Medic OUH Sekretariatsbetjening af styregruppen varetages af Projektorganisationen for Nyt OUH (projektkonsulent). KOORDINERINGSGRUPPE MELLEM REGION SYDDANMARK, SYDDANSK UNIVERISTET OG BYGNINGSSTYRELSEN For at sikre samarbejde og koordinering på relevante områder som drift, forskning og uddannelse i relation til planlægningen og opførelsen af Nyt OUH og SUND er der etableret en koordineringsgruppe med repræsentation fra Region Syddanmark, Syddansk Universitet og Bygningsstyrelsen. Koordineringsgruppen består pr. 1. november 2012 af: Rektor ved Syddansk Universitet Universitetsdirektør ved Syddansk Univer sitet Dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Direktør, Bygningsstyrelsen Kontorchef/bygningschef, Bygningsstyrel- sen Ordførende direktør for Sundhedsområdet i Region Syddanmark Projektdirektøren for Projektorganisationen for Nyt OUH Administrerende sygehusdirektør, Odense Universitetshospital Tilforordnede: Projektansvarlig fra bygherrerådgiver for Nyt OUH Afdelingschef Projektorganisation for Sygehusbyggeri, Region Syddanmark. Kontorchef ved Det S Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Sekretariatsbetjening af koordineringsgruppen varetages af Projektorganisationen for Nyt OUH (projektkonsulent). BYGHERRERÅDGIVER Bygherrerådgivning varetages af et konsortium bestående af Arkitektfirmaet C. F. Møller og NIRAS Underrådgivere: Nosyko A/S Langebæk Logistik A/S Bygherrekonsortiet Arkitektfirmet C. F. Møller-Niras Arkitektfirmaet C.F. Møller A /S Europaplads Århus C Kontakt: Projektchef Henrik N. Vestergaard hv@cfmoller.com JURIDISK RÅDGIVER Holst, Advokater Hans Broges Gade Århus C Kontakt: Partner Torben Brøgger tb@holst-law.com TOTALRÅDGIVER Konsortiet Medic OUH I/S C/O EKJ rådgivende ingeniører as Blegdamsvej 58 DK-2100 København Ø Telefon Medic OUH, projektkontoret Englandsgade 25 DK-5000 Odense C Telefon Kontakt: Projektchef Anja Rolvung aro@medicouh.dk Totalrådgiverkonsortiet Medic OUH KHR Arkitekter A/S White Arkitekter A/S og AB Dall & Lindhardtsen A/S EKJ Rådgivende Ingeniører A/S WSP Sverige AB Oluf Jørgensen A/S Underrådgivere: Søren Jensen A/S Schønherr A/S med Viatrafik Lohfert & Lohfert A/S Balslev A/S 8

11 1 SAMMENFATNING Byggeprogrammet for Nyt OUH er en sammenfatning af bygherrens (her Region Syddanmark) krav og ønsker sammenholdt med rammerne for byggesagen. Afsættet for byggeprogrammet er blandt andet konkurrenceforslaget for Nyt OUH, som regionsrådet besluttede i juni Denne sammenfatning af byggeprogrammet for Nyt OUH er ikke en summarisk gengivelse af de enkelte kapitler. For et overblik henvises til den samlede indholdsfortegnelse først i byggeprogrammet og til indholdsfortegnelserne, som Byggeprogrammet indleder de enkelte for kapitler. Nyt OUH er en under følgende overskrifter: sammenfatning af bygherrens (her Region Syddanmark) I dette kapitel krav beskrives og ønsker de væsentligste sammenholdt ændringer, valg og 1.1 fravalg RAMMERNE der er sket FOR i projektet NYT OUHi løbet af med byggeprogramfasen, rammerne for byggesagen. der blev indledt Afsættet med Medic OUH s tiltræden 1.2 PSYKIATRI den 1. august VED NYT OUH Sammenfatningen får for dermed byggeprogrammet karakter af en er tematiseret blandt andet gennemgang af byggeprogrammet 1.3 HELHEDSPLAN under følgende OG KLINISK overskrifter: HOVEDSTRUK konkurrenceforslaget for Nyt OUH, som TUR regionsrådet 1 SAMMENFATNING besluttede i juni Denne 1.4 LOGISTIK sammenfatning 1.1 RAMMERNE af byggeprogrammet FOR NYT OUH for Nyt OUH 1.5 NYT BYGNINGSTEKNISK PARADIGME er ikke en 1.2 summarisk PSYKIATRI gengivelse VED NYT af OUH de enkelte 1.6 FORSYNINGSPRINCIPPER kapitler. For 1.3 HELHEDSPLAN et overblik henvises OG KLINISK til den samlede HOVEDSTRUKTUR 1.7 INFRASTRUKTUR, HERUNDER LETBANE indholdsfortegnelse 1.4 LOGISTIK først i byggeprogrammet og til TRACÉ OG PARKERING indholdsfortegnelserne, 1.5 NYT BYGNINGSTEKNISK som indleder de PARADIGME enkelte 1.8 KONCEPTER FOR NYT OUH kapitler. 1.6 FORSYNINGSPRINCIPPER 1.9 SERVICEOMRÅDET 1.7 INFRASTRUKTUR, HERUNDER LETBANETRACÉ OG PARKERING I dette kapitel 1.8 KONCEPTER beskrives de FOR væsentligste NYT OUH Byggeprogrammet er grundlaget for det videre ændringer, 1.9 valg SERVICEOMRÅDET og fravalg der er sket i projektet arbejde i dispositionsforslagsfasen og den i løbet af byggeprogramfasen, der blev indledt efterfølgende projektering og udførelse af byggeriet. med Byggeprogrammet Medic OUH s tiltræden er grundlaget den 1. for august det videre arbejde i dispositionsforslagsfasen Faserne i projektet er illustreret og den i efterfølgende nedenstående Sammenfatningen projektering og udførelse får dermed af byggeriet. karakter Faserne af en i projektet figur: er illustreret i nedenstående figur: tematiseret gennemgang af byggeprogrammet 1 SAMMENFATNING Udbud med forhandling Dispositions -forslag Udbud Udførelse Projektkonkurrence Byggeprogram Projektforslag Hovedprojekt Idriftssætning 1.1 RAMMERNE FOR NYT OUH 1.1 Den RAMMERNE samlede økonomiske FOR NYT ramme OUH for Nyt OUH opdeles i følgende og produktionskøkken hovedkomponenter: på Nyt Bygherreudgifter, OUH, idet det Den projektrådgivning/totalrådgivning, samlede økonomiske ramme for Grundudgifter, Nyt OUH byggeudgifter/håndværkerudgifter forudsættes, at disse funktioner og inventar varetages og apparaturudgifter. i følgende hovedkomponenter: regionalt niveau. på opdeles Bygherreudgifter, projektrådgivning/totalrådgivning, Grundudgifter, På Nyt OUH er byggeudgifter/håndværkerudgifter forudsat i alt knapt m 2, heraf er I rammebudgettet m 2 programmeret der indbygget i løbet af den reserver forgangne og fase, inventar dvs. det og samlede appara-turudgifter. areal indgår i rammebudgettet og kan svarende opføres, til 22 dog % er af et håndværkerudgifterne. mindre restareal endnu ikke allokeret til funktioner. Reserverne består af to forskellige dele. Den ene På Nyt OUH er forudsat i alt knapt m2, del (15 %) skal dække uforudsete forhold, heraf Rammebudgettet er m2 indeholder programmeret følgende i løbet særlige af den præferencer: entreringsrisiko stk. cykelparkering og udførelsesrisiko. i kælder De og uforudsete yderligere forgangne overdækkede fase, dvs. det cykleparkeringspladser; samlede areal indgår overdækket i forhold adgangsbro vil blive og mindre elevator gennem fra heliport projektets og opfyldelse levetid. rammebudgettet af energikrav i henhold og kan BR2020 opføres, (BR dog = er Bygningsreglement, et mindre Den som anden indeholder del (7 %) kravene er til disponeret byggeriet. risikopulje, restareal Reglementet endnu er ikke udstedt allokeret med hjemmel til funktioner. i Byggeloven). Rammebudgettet der er programmerede indeholder arealer, ikke bilparkering men som ikke i kælder eller parkeringshus, parkeringspladser i terræn (overfladeparkering) kommer til gennemførelse, disponeres hvis men økonomien anlægges ikke ikke. Der er ligeledes lagt til grund, at der ikke afsættes areal til centraldepot og produktionskøkken på Nyt OUH, Rammebudgettet indeholder følgende særlige tillader det. Der er ikke sat navn på disse arealer. idet det forudsættes, at disse funktioner varetages på regionalt niveau. præferencer: stk. cykelparkering i kælder og yderligere overdækkede cykleparkeringspladser; 1.2 PSYKIATRI VED NYT OUH I rammebudgettet overdækket er adgangsbro der indbygget og reserver elevator svarende fra Byggeprogrammet for Nyt OUH omfatter såvel til 22 % af håndværkerudgifterne. Reserverne består heliport af to forskellige og opfyldelse dele. Den af energikrav ene del (15 i henhold den somatiske, som den psykiatriske del af det %) skal dække uforudsete forhold, entreringsrisiko og udførelsesrisiko. til BR2020 (BR = Bygningsreglement, som nye universitetshospital. Ved udpegning af vinderprojektet i juni 2011 var planen, at der alene skulle indeholder kravene til byggeriet. Reglementet er udstedt med hjemmel i Byggeloven). formuleres byggeprogram Englandsgade 25 MEDIC OUH om den psykiatriske DK Odense C Rammebudgettet indeholder ikke bilparkering i del til det niveau, der var nødvendigt af hensyn til Telefon: kælder eller parkeringshus, parkeringspladser udarbejdelse af en lokalplan for området. Egentligt medic@medicouh.dk i terræn (overfladeparkering) disponeres men byggeprogram og projektforslag 1 for / 8 psykiatrien anlægges ikke. Der er ligeledes lagt til grund, skulle afvente klarhed over finansiering af byggeriet af psykiatri-delen til Nyt at der ikke afsættes areal til centraldepot OUH. 9

12 Finansieringen af de psykiatriske funktioner ved Nyt OUH er ikke en del af kvalitetsfondsprojektet og skal derfor ske af Region Syddanmarks egne midler. For fra starten at tænke psykiatriens arealer ind i den videre projektering af vinderforslaget afsatte regionsrådet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 et rådighedsbeløb til projektering og efterfølgende bygning af psykiatriens arealer på Nyt OUH. Dermed er de psykiatriske funktioner ved Nyt OUH en del af byggeprogrammet. De psykiatriske funktioner indgår med knap m2 til ca. 0,6 mia. kr. i projektet. 1.3 HELHEDSPLAN OG KLINISK HOVEDTRUKTUR Hovedidéen i projektet er, at der på alle skalaniveauer arbejdes med det enkelte menneskes møde med det store anlæg, så det er mennesket og ikke bygningsstrukturen, der står i centrum. Ambitionen med Nyt OUH er at skabe et byggeri, der for den enkelte fremtræder overskueligt og vedkommende for patienter, pårørende og medarbejdere. Helhedsplanen for Nyt OUH består fortsat af fire overordnede grundelementer, nemlig vidensaksen, klyngerne, behandlingsbygningerne og klyngestrøget. De har i byggeprogramfasen vist sig holdbare og er fastholdt og forstærket i bearbejdningen af projektet. Projektet viderefører den klare kliniske hovedstruktur beskrevet i konkurrenceprojektet, og som er viderebearbejdet i byggeprogramfasen. Der er i projektet lagt stor vægt på, at klyngerne fremstår som selvstændige bygningsmæssige enheder, som patienten, den pårørende og personalet kan forholde sig til i mødet med hospitalet. Beslægtede kliniske specialer kobles i klynger (10 i alt), som er fælles om en række faciliteter og funktioner. Disse klynger er placeret i tæt nærhed til hospitalets tværgående kliniske funktioner - billeddiagnostik, laboratorier, operation/opvågning, anæstesi og intensiv. Se venligst nedenstående figur, som illustrerer den kliniske hovedstruktur på Nyt OUH. Der henvises til kapitel 4, hvor der fremgår en oversigt, som beskriver hvilke afdelinger/specialer, der indgår i de enkelte klynger. 10

13 KLINISK HOVEDSTRUKTUR KAPEL FAMILIEHUS Fødeafd. niv 2 (H) RINGVEJ (akut indg. Kard lab.) (FAM) Klinisk hovedstruktur Klyngerne er placeret så de i videst mulige omfang opfylder de medicinske specialer nærhedskrav ved enten klyngenaboskab eller en kobling over nogle behandlingsafsnit. Klyngerne grupperer sig i fire kvadranter omkring vidensaksen (forløber nord-syd) og behandlingsbygningerne (forløber øst-vest). I den sydvestlige kvadrant findes klynge BT (hjertemedicin og hjerte-/lunge og karkirurgi) og OG (ortopædkirurgi og geriatri) omkring en fælles ankomstplads, med den fælles akutmodtagelse (FAM) som selvstændig nabo mod øst, med egen ankomst for såvel selvhenvendere som ambulancer og helikopter. De tre klynger har betydelige interne nærhedskrav og tunge koblinger til behandlingsbygningerne (operation, intensiv og billeddiagnostik). I byggeprogrammet er klynge BT placeret tættest på FAM, mod tidligere OG. Nordvest kvadranten bebos af klyngerne DYL (gynækologi og obstetrik, nyremedicin og urinvejskirurgi) og HBUP (børn, inkl. børn- og ungepsykiatri), der ud over de tunge interne nærhedskrav har stærk kobling til behandlingsbygningerne. I konkurrenceforslaget var børneklyngen placeret som nabo til voksenpsykiatrien. Flytningen medfører også en ændret placering af et kommende Ronald McDonald familiehus, 11

14 Klyngerne ZSA (plastikkirurgi, samt mave-/ tarmsygdomme medicinsk og kirurgisk) og RX (onkologi og blodsygdomme), der har tætte forbindelser, ligger i nordøstlige kvadrant, og er over behandlingsbygningerne forbundet til sydøstlige kvadrant, hvor klyngerne MIJQC (diverse medicinske funktioner), NKFEU-AU (en hoved-/ neuroklynge) og voksenpsykiatri findes. Den ændrede kliniske hovedstruktur, hvor HPUP klyngen er flyttet så den nu har nærhed til intensiv, BT klyngen har tæt nærhed til FAM og voksenpsykiatrien har nærhed til neurologien er blandt andet produkt af den omfattende brugerproces med inddragelse af Odense Universitetshospital og psykiatrien på både medarbejder- og ledelsesniveau. Fordelingen og koblingen af klyngerne giver de kortest mulige afstande mellem klynger med nærhedskrav, gode og genkendelige ankomstområder og forbindelser for patienter og pårørende, korte gangafstande for personalet og en helt central placering af FAM med optimal ambulanceadgang til akutmodtagelsen. Byggeprogrammet indeholder desuden en beskrivelse og placering af funktioner inden for den kliniske hovedstruktur, eksempelvis opbygningen af et sengeafsnit. Desuden illustrerer byggeprogrammet mulighederne for udvidelse af behandlingsfunktionerne på Nyt OUH med 100 %. Den endelig afklaring af planudlægget for den voksenpsykiatriske klynge udestår. Det bygningsmæssige layout for voksenpsykiatrien er derfor vist diagrammatisk. I dispositionsforslagsfasen fastlægges placering af Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter, som skal etableres ved Nyt OUH. Rådgivningscentret fremgår derfor ikke af ovenstående illustration. 1.4 LOGISTIK For Nyt OUH er der i byggeprogramfasen blevet udviklet og implementeret en ny metode til planlægningen af hospitalslogistikken. Denne tilgang har givet mulighed for at nytænke både de tekniske logistikanlæg og de arbejdsgange, som logistikken understøtter. Dette har medført, at der for Nyt OUH er der blevet udviklet et innovativt logistikkoncept som effektiviserer og understøtter vedvarende forbedringer i den kliniske drift. Konceptuelt er logistikmodellen innovativ ved, at den som udgangspunkt decentraliserer hele lager- og depotkapaciteten for Nyt OUH. Således der ikke er tale om hierarki af lagre og depoter, men i stedet en række sidestillede decentrale lagre, der er indbyrdes forbundne som kar. Herved opnås en samlet og effektiv lagerstyring, som muliggør en reduktion i det samlede areal til lagre. Decentraliseringen af lagrene gør også at logistikkoncepterne just-in-time (levering til tiden) og just-in-case (depoter til nødvendige varer) flyder sammen ved at lager/depot er så tæt klinikken, at der i praksis ikke er tale om en egentlig levering. I stedet hentes blot en vare til tiden fra depotet. Det primære tekniske logistikanlæg der muliggør dette logistikkoncept er en såkaldt miniload (lodret lagerrobot), som placeres cirka per 30 meter i bygningskroppene, og som går op igennem alle niveauer fra kælder til tag. I disse miniloads opbevares varerne i kasser, som kan rekvireres elektronisk af personalet. Således vil en lang række af varer blive transporteret og opbevaret i kasser og ikke som tidligere transporteret på vogne for så at blive omladet til depoter med hylder eller lign. Herved spares håndteringer, risikoen for fejl minimeres og gangafstande til varer minimeres for personalet. Logistiksystemet skal via kliniknær tilstedeværelse, korte reaktions- og leveringstider og sikkerhed i øvrigt af de forskellige vareleverancer som hospitalet efterspørger, medvirke til hospitalets samlede kliniske driftssikkerhed og effektivitet med understøttelse af optimale kliniske arbejdsgange samt hospitalets kontinuerlige udvikling generelt. Logistiksystemet skal sikrer tilgængelighed og flow for alle varer af forskellig type. Logistiksystemet kan beskrives således, at det tager hånd om alle varetyper, vareforsyninger, udstyr og ressourcer, der er til rådighed, der hvor de skal bruges, eller i umiddelbar nærhed. Visionen for logistikken i Nyt OUH fører til ønske om et logistiksystem som er i umiddelbar nærhed via et forsyningspunkt i hver enkelt afsnit, der rummer alt det, som vi eventuelt får behov for. Da alle varer opbevares i miniloads kan antallet af birum på Nyt OUH reduceres markant. Gangafstandene i afsnit og specialer minimeres, 12

15 hvilket giver langt bedre mulighed for at holde de varme hænder nær patienterne, end ved brug af traditionelle logistikløsninger med pladskrævende afsnitsdepoter, skyllerum og andre servicefaciliteter placeret centralt i samtlige afsnit. 1.5 NYT BYGNINGSTEKNISK PARADIGME Arbejdet med byggeprogrammet for Nyt OUH har resulteret i en påbegyndt udvikling af et nyt bygningsteknisk paradigme for hospitalsbyggeri i Danmark. Paradigmet er blevet udviklet og eftervist på konceptplan i en komprimeret proces i månederne august og september På den baggrund har styregruppen for Nyt OUH besluttet, at byggeprogrammet baseres på dette nye paradigme. I arbejdet med det nye bygningstekniske paradigme har der vist sig mange fordele ved nyt bygningstekniske paradigme set i forhold til det etablerede paradigmes tilgang til bygningsteknikken i hospitalsbyggeri. Det nye paradigme adskiller sig blandt andet fra det etablerede paradigme ved, at der anvendes decentrale tekniske anlæg i stedet for centrale anlæg (eksempelvis ventilation). Hvert enkelt rum i byggeriet udrustes over loft med nøjagtigt de tekniske anlæg, der er nødvendige for rummets funktion. Herved minimeres behov for overkapacitet og redundans (I tekniske anlæg kan redundans betyde installation af flere ens enheder for at sikre korrekt funktion af anlægget i tilfælde af fejl på en eller flere af de pågældende enheder), mens anlæg og service bliver kliniknær, og dermed understøtter udviklingen i teknologi og behandling. Idet de tekniske anlæg udnytter bygningernes volumen (rum over loftsniveau) effektivt, reduceres byggeriets areal- og volumenbehov til teknik betragteligt. Fremtidssikringen opnås med det alternative paradigme ikke gennem en gængs robusthed, men i stedet gennem en omstillingsparat robusthed, da der ikke er behov for samme redundans i arealer og tekniske anlæg. Fremtidige omlægninger kan relativt nemt imødekommes og afgrænses til en ny bestykning af de enkelte rum, da der ikke vil være behov for ændringer i centrale anlæg og distribution. Hypotesen er, at der for projekteringen af hospitalers bygningsteknik findes et alternativt paradigme til dansk hospitalsbyggeri. Nyt paradigme giver mulighed for i praksis at lade installationerne udskifte i takt med deres teknologiske afskrivning og ikke den tekniske nedslidning. De kan dermed vedblive med at være state-of-the-art og understøtte den kliniske drift bedst muligt. Det er forventningen, at nyt paradigme kan opnå en bedre udnyttelse af udførelsesperioden og øge standardisering og præfabrikation med øget kontrol og kvalitet til følge. Det er endvidere forventningen, at hospitalet får en øget sikkerhed ved isolering af tekniske fejl og smittefarer. Nyt bygningstekniske paradigme fastholder konkurrenceprojektets arkitektoniske kvaliteter, da det nedbringer behovet for taghuse til teknik, hvilket blandt andet vil forbedre lysforholdene i landskabsrummene mellem hospitalets bygninger. Der opnås hertil en større fleksibilitet i planlægningen på etagerne, da der er få bindinger i form af lodrette teknikføringer i skakte, ligesom der opnås større fleksibilitet i planlægningen af kælderen, da flere hospitalsfunktioner kan placeres her. Det giver også stort udviklingspotentiale for entreprenører, leverandører og producenter og understøtter hermed udviklingen af et unikt dansk koncept for hospitalsbyggeri med tilhørende eksport muligheder for de involverede. I den kommende dispositionsforslagsfase afprøves paradigmets robusthed. Det sker i form af teoretisk dokumentation, test i laboratoriefaciliteter formentlig i G10 under Syddansk Sundhedsinnovation og i et klinisk miljø på Odense Universitetshospital. 1.6 FORSYNINGSPRINCIPPER Byggeprogrammet beskriver også principperne for forsyning af Nyt OUH med udgangspunkt i det nye bygningstekniske paradigme, hvilket bevirker, at der ikke føres fjernvarme til grunden, men kun koldt vand, afløb, el og IT. Ved hvert rum/funktion produceres de øvrige forsyninger, som varmt brugsvand, behandlet vand, varme og køling til ventilation. Elektricitet bliver en væsentligt energikilde på Nyt OUH og tilvejebringes via vedvarende energi. Dette kan ske enten med vindenergi eller solceller. I byggeprogrammet er der kalkuleret med en vindmølle. Afklaringen af forsyning til Nyt OUH og herunder placering af en eventuel vindmølle sker i tæt dialog med de relevante myndigheder på området. 13

16 1.7 INFRASTRUKTUR, HERUNDER LETBANETRACÉ OG PARKERING Ambitionen for infrastrukturen er, at der lægges vægt på et velfungerende trafiksystem for både den individuelle trafik bilisme, cyklister og gående, samt for den kollektive trafik. Det skal være nemt og overskueligt at komme til og fra og internt på Nyt OUH-området. En tosporet ringvej omslutter fortsat Nyt OUHDet er med udgangspunkt i en linjeføring svarende til konkurrenceforslaget fra juni 2011 med en let modifikation i den sydøstlige del af Nyt OUHgrunden. Nyt OUH vejbetjenes med to vejadgange til ringvejen fra Munkebjergvejs forlængelse. Odense Kommune anlægger forlængelsen af Munkebjergvej og pt. projekteres. Begge adgangsveje forventes tilsluttet Munkebjergvejs forlængelse i signalregulerede kryds med flere kanaliseringsbaner. Det er usikkert, hvornår motorvej E20 syd for Nyt OUH udvides og dermed også usikkert, hvornår der anlægges et nyt tilslutningsanlæg til E20 ved Munkebjergvejs forlængelse. Såfremt der ikke er etableret et nyt tilslutningsanlæg ved påbegyndelse af byggeriet af Nyt OUH, skal hospitalet vejbetjenes via det nuværende vejnet og den del af Munkebjergvejs forlængelse, der er uafhængig af motorvejsudvidelsen. Strategien for afvikling af trafikken internt på Nyt OUH-området er, at der skal udformes gode trafikforhold for alle trafikantgrupper, dog med særlig fokus på at fremme de bæredygtige transportformer, der omfatter den lette og den kollektive trafik. Udrykningskøretøjer vil altid have øverste prioritet. Tilgængelighed for alle prioriteres. Nyt OUH bindes trafikalt op på otte omkringliggende overordnede stier, der har tilknytning til hospitalets område. De seks støder til den nordlige del af området og bindes sammen af stien langs Killerup Rende. Der er herudover en sti fra sydøst, der naturligt forløber op langs golfbanen beliggende mod øst. Den sidste sti er en central hovedcykelsti, der skal have forbindelse nordsyd gennem hospitalet og med forbindelse videre gennem universitet og mod Odense centrum. Vejanlægget ved Nyt OUH udformes eller forberedes ikke for busser i rute, da Odense Kommune har oplyst, at den kollektive trafik betjening i området kun sker med letbane. I konkurrenceforslaget fra juni 2011 forløb letbanens øst om hospitalet langs ringvejens inderside. Med byggeprogrammet forudsættes det imidlertid, at der arbejdes videre med en løsning, hvor letbanen føres ned gennem Nyt OUH uden køreledninger. Dette vil gøre letbanen logisk og attraktiv og sikre standsningssteder tæt på de to hovedindgange til henholdsvis Nyt OUH og det nye sundhedsvidenskabelige fakultet. Via en række analyser i byggeprogramfasen en det undersøgt, at der ned gennem Nyt OUH-komplekset kan skabes den nødvendige frihøjde til letbanen, ligesom der på grund af letbanens magnetiske påvirkning af følsomt udstyr, være en zone på ca. 40 m på hver side af banen, hvor der skal påregnes afskærmning ved placering af MR-scannere og andet følsomt udstyr i bygningerne. Odense Kommune gennemfører pt. VVM (Vurdering af Virkning på Miljøet) af letbanen. Kommunens finansiering af letbanen er ikke endeligt afklaret. Helikopterlandingspladsen forventes placeret syd for den fælles akutmodtagelse og forbundet med hospitalskomplekset via en adgangsbro. Der planlægges med bilparkering i terræn, dvs. ikke i kælder eller parkeringshus. I kælderen under Nyt OUH planlægges der med cykelparkeringspladser, altså i nærheden af garderobefaciliteterne til hospitalspersonalet, og yderligere overdækkede cykelparkeringspladser anlægges på terræn. 1.8 KONCEPTER FOR NYT OUH I Nyt OUH-projektet arbejdes med koncepter som en del af planlægningsgrundlaget. Koncepterne udarbejdes og udvikles løbende i et samarbejde mellem brugere fra Odense Universitetshospital, psykiatrien, SDU og så Projektorganisationen for Nyt OUH og Medic OUH. Et koncept beskriver, hvordan et bestemt område eller en bestemt funktion på Nyt OUH indrettes og tilrettelægges i overensstemmelse med visionen for Nyt OUH Mennesket først gennem forskning, uddannelse, udvikling og samarbejde. Et koncept tilvejebringer tværgående konceptuelle løsninger eller beskriver principper for Nyt OUH, både kliniske og ikke kliniske. Et koncept er funderet på eksisterende viden og erfaring. Samtidig anlægges der et fremtidsorienteret og innovativt perspektiv på det enkelte koncept. I byggeprogramfasen er visse koncepter udviklet og kvalificeret, og nye er 14

17 kommet til. Der er blandt andet i programfasen udviklet et koncept for det digitale hospital, og der er udarbejdet en vision for det digitale hospital. Konceptet skal konkretisere projektets menneskelige skala og vision ved at udstikke rammer og kommunikere visioner, krav og målsætninger for, hvordan det digitale skal være til rådighed i de kliniske processer og indtænkes i alle delprojekter og opgaver relateret til planlægning, design og implementering af Nyt OUH. Konceptet for det digitale hospital har et strategisk frem for et udstyrsmæssigt perspektiv. Det er således ikke formålet at fastlægge hvilket IT-udstyr kontorarbejdspladser, operationsstuer, undersøgelsesrum mv. skal have. Det digitale hospital skal omfatte digitalisering i bred forstand, og konceptet er retningsgivende og skal kunne bruges som guide i det fremadrettede arbejde med digitalisering af Nyt OUH, således at der kan rettes fokus på, hvorledes de fysiske rammer i samspil med digitalisering får betydning for tilrettelæggelsen og oplevelsen af sammenhæng og kvalitet for patienter, personale og pårørende. Konceptet for det digitale hospital tager sit udgangspunkt i, at Nyt OUH er en højteknologisk og videns tung virksomhed, der er afhængig af,at viden deles og udnyttes optimalt i forbindelse med kerneydelserne diagnostik, pleje og behandling af patienter, samt forskning. Viden på hospitalet skal flyde frit i de netværk, og mellem de aktører der finder det relevant, og skal til enhver tid være tilgængelig i en form, der gør, at man umiddelbart kan bringe den i anvendelse. Dette videnskredsløb, som vil være overalt på Nyt OUH, er derfor centralt for hospitalets eksistens som et universitetshospital og for den daglige drift. Historisk set bliver mængden af viden hele tiden forøget markant og dermed bliver videnskredsløbet mere og mere centralt. Alle koncepter beskrives summarisk i byggeprogrammet. 1.9 SERVICEOMRÅDET Det samlede serviceområde på Nyt OUH vil bestå af en række funktioner, som hver især, og i samarbejde, skal kunne levere de nødvendige understøttende serviceydelser og forsyninger for hospitalets kliniske og parakliniske funktioner. Serviceområdet skal gennem kliniknær tilstedeværelse, korte reaktions- og leveringstider og sikkerhed i øvrigt af de forskellige service- og vareleverancer som hospitalet efterspørger, medvirke til hospitalets samlede kliniske driftssikkerhed og driftseffektivitet, ligesom serviceområdet skal virke understøttende på hospitalets kontinuerlige udvikling generelt. I modsætning til vinderforslaget om central placering af servicefunktionerne i en serviceby syd for hospitalskomplekset, søges service- og produktionsfunktionerne nu integreret fysisk i klinikken i det omfang, det er servicemæssigt formålstjenligt og logistisk hensigtsmæssigt. Således etableres fem klyngeapoteker decentralt, genbehandlingsfunktionen (sterilcentral) placeres i nærhed af operationsområdet, mens facilities management, medicoteknik og IT-værksteder placeres i et antal større og mindre serviceøer, ligesom varemodtagelse, affaldsterminal og sengevask placeres tæt på hospitalets kliniske områder. Se venligst kapitel 7 for en beskrivelse af serviceområdet, inkl. illustrationer med angivelse af placeringen. I byggeprogrammet er der ikke taget stilling til organiseringen af serviceområdet, herunder hvilke nuværende serviceafdelinger på Odense Universitetshospital, der skal varetage hvilke funktioner, eller om opgaverne i de enkelte funktionsområder skal varetages af interne eller eksterne leverandører. Der er lagt til grund, at der ikke afsættes areal til centraldepot og produktionskøkken på Nyt OUH, idet det forudsættes, at disse funktioner bliver regionale. Den endelige placering af de enkelte servicefunktioner fastlægges frem til udarbejdelsen af dispositionsforslaget i Regionsrådet i Region Syddanmark tiltrådte den 29. september 2008, at der opføres et nyt universitetshospital (Nyt OUH) på området ved Syddansk Universitet (SDU). I såvel regionsrådets akutplan Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark for det somatiske område som i psykiatriplanen betegnet Fremtidens psykiatri begge med en tilhørende gennemførelsesplan er forudsat opførelsen af et nyt universitetshospital i Odense. 15

18 16

19 GRUNDLAG FOR BYGGEPROGRAMMET 2 Opførelsen af Nyt OUH syd for SDU frem for renovering af den eksisterende bygningsmasse på Odense Universitetshospital midt i Odense udgør en unik mulighed for skabe et universitetshospital, som kan levere højt specialiseret behandling til patienter i regionen og tiltrække patienter fra store dele af Danmark samt fra udlandet. Et nyt universitetshospital vil samtidig gøre det muligt at fastholde og udvikle hospitalet, således at det fortsat vil gøre sig gældende nationalt såvel som internationalt. Indholdet i kapitel 2 er følgende 2.1 BAGGRUND FOR OPGAVEN 2.2 VEJEN TIL VINDERPROJEKTET 2.3 RAMMERNE FOR PROJEKTET 2.1 BAGGRUND FOR OPGAVEN Med indgåelse af økonomiaftalen for 2008 udtrykte regeringen og Danske Regioner enighed om, at fremtidens sygehusstruktur skal sikre et sundhedsvæsen, der er drevet af professionalisme, leverer høj kvalitet samt sikrer sammenhæng og tilgængelighed for patienterne. For at understøtte målsætningerne for fremtidens sygehusstruktur var der enighed om, at der skal realiseres betydelige investeringer over en længere årrække. I samme forbindelse nedsatte regeringen i efteråret 2007 et ekspertpanel. Det rådgivende panels opgave var (og er) at vurdere de konkrete anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur og afgive indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder de fast-satte målsætninger og principper for kvalitet, finansiering og øget produktivitet, for at kunne opnå statslig medfinansiering fra Kvalitetsfonden. Ekspertpanelet vurderer samtidig om de enkelte projekter er fornuftige i sammenhæng med den samlede strukturudvikling i sundhedsvæsenet i Danmark. Den samlede kvalitetsfond er på ca. 25 mia. kr. og dertil kommer regionernes egenfinansiering. I november 2008 afgav ekspertpanelet afgiver anbefaling til regeringen om indstilling til bidrag fra kvalitetsfonden til den somatiske del af Nyt OUH. Samtidig blev der ikke anbefalet medfinansiering til etablering af psykiatri ved Nyt OUH. I januar 2009 blev anbefalingen (somatik) et foreløbigt tilsagn fra regeringen til Nyt OUH (somatik). Det foreløbige tilsagn er efterfølgende fulgt op af to projektansøgninger (med og uden akutmodtagelse i Svendborg) til staten om medfinansieringen fra kvalitetsfonden. I juni 2011 modtog Region Syddanmark det endelige tilsagn fra staten om den endelige medfinansiering af Nyt OUH og dermed den maksimale byggesum på 6,3 mia. kr. inkl. den regionale medfinansiering. I september 2011 tiltrådte regionsrådet sammen med vedtagelsen af budgettet for 2012 at etablere fuldt egenfinansierede psykiatriske funktioner til børn, unge og voksne ved Nyt OUH til en byggesum på knap 0,6 mia. kr. 2.2 VEJEN TIL VINDERPROJEKTET Regionsrådet tiltrådte den 26. oktober 2009 blandt andet, at udbuddet af totalrådgivningsopgaven for Nyt OUH skulle afvikles som en projektkonkurrence med efterfølgende udbud med forhandling. Projektkonkurrencen og udbud med forhandling blev gennemført i samarbejde med Universitetsog Bygningsstyrelsen (Nu: Bygningsstyrelsen), som planlægger opførelsen af Det nye Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved SDU. Den fælles projektkonkurrence og det fælles udbud blev gennemført med henblik på indgåelse rådgivningsaftale med den samme totalrådgiver i projekt Nyt OUH og i projekt SUND (et fælles projekt og to aftaler med samme totalrådgiver). Projektkonkurrencen blev afviklet i efteråret Til formålet var der nedsat en dommerkomité bestående af ni medlemmer (fire regionsrådspolitikere; en vicedirektør fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, rektor fra Syddansk Universitet og tre fagdommere). Dommerkomitéen drøftede og vurderede, bistået af en række rådgivere fra bygherrernes organisationer, de indkomne forslag. Med dommerbetænkningen, som regionsrådet tiltrådte på sit møde den 31. januar 2011, udpegede dommerkomitéen tre konsortier som vindere af projektkonkurrencen. Ingen af de seks forslagsstillere formåede at svare overbevisende på alle de stillede spørgsmål/ønsker i konkurrencematerialet; men tre projekter skilte sig ligeværdigt ud ved på hver sin måde at løse delelementer særlig godt. På den baggrund besluttede dommerkomitéen at udpege tre vindere, hvilket konkurrenceformen gav mulighed for. De fem bedømmelseskriterier i projektkonkurrencen var 1) Arkitektur, funktionalitet, teknik og sammenbygning; 2) Robusthed; 3) Totaløkonomi; 4) Bæredygtighed og 5) Rådgiverhonorar. 17

20 I forlængelse af dommerkomitéens afgivelse af sin betænkning blev der i foråret 2011 gennemført Udbud med forhandling med deltagelse af de tre vindere som tilbudsgivere. Forhandlingsrunden blev gennemført på grundlag af dommerbetænkningen og et supplerende udbudsmateriale. Forhandlingsdelegationen bestod af 10 personer (direktør og vicedirektør fra Projektorganisationen for Nyt OUH; advokat for Projektorganisationen for Nyt OUH; tre repræsentanter fra bygherrerådgiveren vedrørende Nyt OUH; to repræsentanter fra Universitets- og Bygningsstyrelsen og to repræsentanter fra SDU). Efter tilbudsgivernes slutaflevering medio maj udarbejdede forhandlingsdelegationen forslag til indstilling om vindende projekt og totalrådgiver, som blev behandlet i styregruppen for Nyt OUH og koordineret med Universitets- og Bygningsstyrelsen og SDU. Tildelingskriteriet for valg af projekt var det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende tre underkriterier: 1) Tilrettet projekt (vægtes med 60 %); 2) Kompetencer (vægtes med 20 %) og 3) Honorar (vægtes med 20 %). På mødet den 27. juni 2011 tiltrådte regionsrådet, at konsortiet Medic OUH med tilhørende konkurrenceprojekt skulle tildeles totalrådgivningen for Nyt OUH-projektet. 6,3 mia.kr. Lånepulje energi 136 mio. kr. (økonomiaftale for 2013) Universitetshospital, psykiatri Regionalt finansieret projekt m2 0,6 mia.kr. Sammenfattende kan det beskrives, at grundlaget for byggeprogrammet udgøres af regionens beslutninger om implementering af en ny sygehusstruktur på både det somatiske og det psykiatriske område, samt regeringens endelige tilsagn om areal og maksimal byggesum for Nyt OUH. Dertil kommer konkurrenceprogrammet og det supplerende udbudsmateriale benyttet til udpegning af det vindende konkurrenceprojekt. Byggeprogrammet bygger videre på dette grundlag, og konkurrenceprojektet og er en koordineret sammenfatning af bygherrens krav og ønsker sammenholdt med rammerne for byggesagen. 2.3 RAMMERNE FOR PROJEKTET Visionen for Nyt OUH, dens bagvedliggende syv perspektivområder og de tilhørende fortællinger i projektet beskrives i byggeprogrammet kapitel 3. Visionen for Nyt OUH sætter den overordnede ramme for projekt og bygger på et fokus på mennesket patienter, pårørende og medarbejdere, og lyder Mennesket først gennem: Forskning Uddannelse Udvikling Samarbejde Følgende overordnede rammer for økonomi og areal er styrende for Nyt OUH-projektet: Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt m2 18

21 VISION OG FORTÆLLINGER 3 Visionen for Nyt OUH og dens bagvedliggende syv perspektivområder præsenteres i nærværende kapitel. Visionen, det valgte projekt og det arbejde, der har fundet sted i byggeprogramfasen, har udmøntet sig i et antal fortællinger om projekt Nyt OUH. Kapitlet indeholder følgende 3.1 INDLEDNING 3.2 VISION NYT OUH 3.3 FORTÆLLINGER OM NYT OUH 3.1 INDLEDNING Fortællingerne underbygger og operationaliserer visionen for projektet og supplerer denne med arkitektoniske og tekniske operationelle vinkler. Fortællingerne har været bærende værdiskabende elementer for udformningen af konkurrenceprojektet og er i byggeprogramfasen brugt som målepunkter for udviklingen og bearbejdningen af projektet. I løbet af byggeprogramfasen er de første fem fortællinger blevet suppleret med yderligere fire fortællinger. De ni fortællinger beskrives i afsnit 3.3. Visionen og de tilhørende fortællinger vil være pejlemærker i hele projektets levetid fra konkurrenceprojekt til det færdige byggeri og vil række ind i fremtiden, når hospitalet står færdigt som pejlemærker for universitetshospitalets kultur, værdier og mål. 3.2 VISION NYT OUH Mennesket først Gennem forskning uddannelse udvikling samarbejde Visionen bygger på et overordnet fokus på mennesket - patienten. Mennesket først Hospitalets fokus skal være bredere end blot patienterne. Fokus skal være på mennesket - patienten, de pårørende og personalet. At sætte mennesket først, er et gennemgående forhold i visionen, dette foldes ud i de to første perspektiver: patientperspektivet, der også omfatter de pårørende, samt medarbejderperspektivet. Visionen skal realiseres gennem satsning indenfor de fire perspektivområder: forskning, uddannelse, udvikling og samarbejde. Nyt OUH skal være et videnscenter med forskning og uddannelse på internationalt niveau. Der skal bygges et innovativt hospital Nyt OUH skal være først med det nye. Nyt OUH skal bygge på samarbejde og ses som det multiintegrerede hospital. En overordnet forudsætning for at den samlede vision og perspektivområderne kan realiseres og foldes ud på Nyt OUH, vil være driftsoptimering Nyt OUH skal være det optimalt drevne hospital med veltilrettelagte og optimale arbejdsprocesser, dette foldes ud i visionens 7. perspektiv. Visionens 7 perspektiver fremgår nedenfor. Patientperspektivet Patienten skal på universitetshospitalet være sikret den bedst mulige behandling og pleje af højeste faglige kvalitet og international standard. Behandlingstilbuddet skal være helhedsorienteret og sammenhængende. Nyt OUH skal bære præg af at være et logistisk sammenhængende hospital, som støtter op om det sammenhængende patientforløb. De sammenhængende patientforløb skal endvidere understøttes gennem intelligent anvendelse af IT. Der skal være fokus på patientsikkerheden, antallet af fejl, skader og utilsigtede hændelser skal minimeres. Patienten og de pårørende vil på Nyt OUH opleve at være ventet og blive budt velkommen. Der skal være respekt for patient og pårørendes samlede oplevelse samt overskud til at skabe gode forhold for patienter og pårørende, herunder tryghed, nærvær og omsorg. Nyt OUH skal være præget af tilgængelighed og et højt informationsniveau til patienter og pårørende. Fremtidens patient vil være eller skal understøttes i at blive den aktive patient den aktive modtager af sundhedsydelser. Fokusområder for den aktive patient vil blandt andet være it-tilgængelighed, information, inddragelse og kommunikation. 19

22 Medarbejderperspektivet Nyt OUH skal i høj grad også være medarbejdernes hospital det bedste sted at arbejde. På Nyt OUH anses medarbejderne for at være fundamentet og omdrejningspunktet for at drive et hospital i topklasse. At være medarbejdernes hospital og det bedste sted at arbejde indebærer blandt andet, at der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. På Nyt OUH skal alle arbejdspladser indrettes, så kendte sundhedsfarer og risici elimineres, og helbredsforringende arbejdsforhold forebygges. Der skal skabes nogle attraktive fysiske rammer, der i kraft af indretning, farver, kunst, indeklima, lys og lydforhold påvirker medarbejderne positivt, samt er med til at skabe arbejdsglæde og engagement. Forskningsperspektivet Nyt OUH skal være et videnscenter med forskning på internationalt niveau. Visionen skal blandt andet opnås via en forskningsaktivitet, der til stadighed udvikles gennem nationalt såvel som internationalt samarbejde der skal satses på at skabe internationale attraktive forskningsmiljøer og netværk. Nærheden til og samarbejdet med Syddansk Universitet skal sikre udnyttelse af al relevant viden, der findes på SDU også inden for andre områder end sundhedsområdet - der skal skabes grobund for et bredspektret samarbejde. Der skal skabes forudsætninger for hurtig vidensoverførsel mellem grundforskning, klinisk forskning og implementering af evidensbaseret viden. Uddannelsesperspektivet Det nye universitetshospital skal være videnstungt, hvilket også indebærer, at der tilbydes uddan-nelse og undervisning på højt niveau efter inter-national målestok, dette gælder både på det indholdsmæssige og det pædagogiske plan. Nærheden til og samarbejdet med Syddansk Universitet skal sikre udnyttelse af al relevant viden. Nyt OUH skal være kendetegnet ved inspirerende og nyskabende studiemiljøer med tid og rum til de studerende. Udviklingsperspektivet Nyt OUH skal være det innovative hospital først med det nye. På Nyt OUH skal moderne organisations- og ledelsesformer understøtte en innovativ kultur, hvor der er nysgerrighed og villighed til at betræde nye stier. At være et innovativt hospital indebærer, at der er fokus på ny teknologi, IT og ikke mindst telemedicinske løsninger som vigtige elementer i fremtidens universitetshospital. Samarbejdsperspektivet Nyt OUH som det multiintegrerede hospital Nyt OUH kan ikke ses som en isoleret enhed. Der skal ske samarbejde og integration i forhold til den omverden og de eksterne aktører, der omgiver det nye universitetshospital. Nyt OUH skal udvise ansvarlighed i forhold til resten af samfundet og indgå som en aktiv partner i arbejdet med en bæredygtig udvikling. Driftsperspektivet En overordnet forudsætning for at den samlede vision, og for at de øvrige perspektivområder kan realiseres og foldes ud på Nyt OUH, vil være driftsoptimering Nyt OUH skal være det optimalt drevne hospital med veltilrettelagte og optimale arbejdsprocesser. Nyt OUH skal danne grundlag for en effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse, og dermed grundlag for en effektivisering af driften. Den fulde visionstekst kan læses i bilag 3_2_2, Vision Nyt OUH af 20. august FORTÆLLINGER OM NYT OUH Parallelt med udarbejdelsen af konkurrenceprojektet har totalrådgiver udviklet fem fortællinger, der underbygger bygherres vision for projektet og supplerer denne med arkitektonisk og teknisk operationelle vinkler. Fortællingerne har været bærende værdiskabende elementer for udformningen af konkurrenceprojektet og er i byggeprogramfasen brugt som målepunkter for udviklingen og bearbejdningen af projektet. De fem fortællinger omhandler: Hospitalet i landskabet, landskabet i hospitalet Mennesket først universitetshospital i menneskelig skala Robusthed generalitet, fleksibilitet og elasticitet i Nyt OUH Vidensaksen den unikke sammenhæng mellem Nyt OUH og SDU Bæredygtighed Nordeuropas sundeste bygning 20

23 I den afsluttende del af byggeprogramfasen er de fem fortællinger suppleret med yderligere fire, der beskriver: 3.6 gammel og ny struktur Nyt bygningsteknisk paradigme Helende arkitektur i Nyt OUH Vision for det digitale hospital Fortælling om logistik Fortællingerne er udtryk for projektets arkitektoniske og tekniske visioner og bærende kvaliteter, og vil som sådan vedblive at have status som pejlemærker i hele projektets levetid fra konkurrenceprojekt til nøglefærdigt byggeri. Således vil arkitektoniske og tekniske muligheder i kommende projektfaser blive målt mod fortællingerne, når der skal vælges mellem og anbefales løsninger, og indarbejdes ændringer i projektet. Projektets fortællinger følger herunder. Det eksisterende SDU og det Nye OUH og SUND Projektet understøtter og videreudvikler det eksisterende universitets nord/sydgående længestruktur. Det nye anlæg arbejder Det eksisterende med en opløst SDU længestruktur, og det nye således OUH og at SUND alle dele af Nyt OUH gives kontakt til landskabet. Projektet gennemstrømmes Projektet af understøtter stier, for at gøre og videreudvikler hospitalet til en det del eksisterende af omgivelserne. universitets Centralt nord/sydgående imellem de to bebyggelser længestruktur. placeres Vidensaksen, Det nye der anlæg som arbejder en stor figur med bliver en opløst det samlede længestruktur, områdes således nye centrum. at alle dele af OUH gives kontakt til landskabet. Projektet gennemstrømmes af stier, for at gøre hospitalet til en del af omgivelserne. Centralt imellem de to bebyggelser placeres Vidensaksen, der som en stor figur bliver det samlede områdes nye centrum. 21

24 Hospitalet i landskabet, landskabet i hospitalet Landskabsplanen tager afsæt i det eksisterende landskabs potentiale. Mod nord suppleres Killerup Rende til et vådområde, den blå flade, og mod syd forstærkes skovplantningen, den grønne ramme. Projektets fligede struktur, der lader landskabet flyde frit mellem bygningerne, indpasses og fastholdes således imellem to markante landskabselementer og struktureres omkring Vidensaksen, der binder anlægget sammen og forbinder universitetets hovedindgang i nord med hospitalets i syd. Nyt OUH og SUND fastholdes og indpasses som et integreret og oplevelsesrigt hele mellem de to markante landskabelige træk. Et fundamentalt afsæt for at placere det nye byggeri i den landskabelige sammenhæng er at bevare 3.1 og Hospitalet forstærke 3.1 Hospitalet de i landskabet eksisterende, i landskabet værdifulde, landskabelige hovedtræk. Samtidig er det ønsket at skabe et byggeri, som orienterer sig mod sin sammenhæng med Odense, som en bydel i højere grad end en landsby i landskabet. Dette er de grundlæggende erkendelser og forudsætninger i helhedsplanen, og på samme tid intentionen med projektet. Bygningsanlæggets idé tager afsæt i stedets iboende kvaliteter. Det eksisterende SDUs nordsyd-gående længestruktur videreudvikles i Nyt OUH i en mere fliget struktur, med stor åbenhed mod omgivelserne. Nyt OUH og SUND møder omgivelserne med smalle bygningskroppe i få etager, i en nord-syd orienteret komposition, der åbner sig mod den besøgende, lader landskabet flyde gennem sig og afsætter urbane byparker i strukturens pauser og plejede haverum mellem bygningskroppene. Det samlede billede er en by med stor variation af rumlige muligheder, både i den store og i den lille skala. En by med mange porte, adgange og passager, der i sin udformning er inviterende og inkluderende. Det landskabelige hovedgreb karakteriseres ved en bearbejdning og styrkelse af tre enkle og robuste greb, som lader de grønne og de blå landskabelige værdier flette ind i hospitalets ret-vinklede, indre struktur: Den grønne ramme, det blå vådområde og vidensaksen. En enkel og robust struktur, der kan forstås og administreres også i fremtiden. Eksisterende forhold Fremtidige forhold Eksisterende Eksisterende forhold forhold Fremtidige Fremtidige forhold forhold Hospitalet i landskabet - den overordnede indpasning i området Landskabsplanen tager sit afsæt i det eksisterende landskabs potentiale. Mod nord udvides Killerup rende til et vådområde og mod syd forstærkes skovbeplantningen. Dermed kan den fligede bygningsstruktur indpasses og fastholdes imellem to markante landskaber. Bygningsanlæggets geometriske grundprincip - den nord/sydgående længestruktur - sikrer en tæt kontakt til det omkringliggende landskab. 22 Hospitalet Hospitalet i landskabet i landskabet den overordnede den overordnede indpasning indpasning i områdeti området Landskabsplanen Landskabsplanen tager sit afsæt tager i sit det afsæt eksisterende i det eksisterende landskabs landskabs potentiale. potentiale. Mod nord Mod udvides nord Killerup udvides rende Killerup til et rende til et vådområde vådområde og mod syd og forstærkes mod syd forstærkes skovbeplantningen. skovbeplantningen. Dermed kan Dermed den fligede kan den bygningsstruktur fligede bygningsstruktur indpasses indpasses og og fastholdes fastholdes imellem to imellem markante to markante landskaber. landskaber. Bygningsanlæggets Bygningsanlæggets geometriske geometriske grundprincip grundprincip den nord/sydgående den nord/sydgående længestruktur længestruktur - sikrer en - tæt sikrer kontakt en tæt til kontakt til det omkringliggende det omkringliggende landskab. landskab.

25 Hospitalsmaskinen udtrykkes arkitektonisk som en opløst bygningsmæssig arkitektur. Mennesket først universitetshospital i menneskelig skala Med udgangspunkt i bygherres vision, er det en vedvarende ambition i projektet at have det enkelte menneske som omdrejningspunkt, når der tænkes løsninger. Byggeriet skal være tilgængeligt, varieret og oplevelsesrigt for alle. Hierarkiet i bygningsstrukturen skal medvirke til at gøre anlægget forståeligt og overskueligt for den enkelte, og bygningsstørrelserne skal nedbrydes i dele 3.2 der Det gør, grønne at mennesket hospital altid kan finde et sted at høre til. Hospitalet skal være vedkommende for patienter og pårørende, der møder hospitalet i en kortere periode, og for den ansatte, der opholder sig og lever i bygningen i en hverdag over mange år. bygningens base, med stor nærhed til klyngens ankomstområder, ventearealer, café-områder og til de tværgående enheder i behandlingsbygningerne. Herved skal den ambulante patient forholde sig til, og finde rundt i, så lille en del af den samlede klynge og det samlede hospital - som muligt. Grønne ankomstrum mellem bygningslængerne skaber indgange for to klynger ad gangen og klyngestrøgets bro giver synlighed og overdækning, så adgangene er tydelige, skærmede, indbydende og i menneskelig skala. Det samlede hospital er en by med stor variation af rumlige muligheder i stor og lille skala. En by med porte, adgange og passager, der i sin udformning er inviterende og inkluderende. Nyt OUH er et hospital med fokus på patienten, den pårørende og personalet - et hospital med mennesket i centrum. Den kliniske hovedstruktur på Nyt OUH er funktionsopdelt i klynger, tværgående enheder og fællesfunktioner. Den enkelte klynge fremstår som en bygningsmæssig enhed, som mennesket, der møder hospitalet, kan forholde sig til. Alle patientforløb er forankret i en klynge, og personalet har sin tilknytning i klyngen/ enheden. Ambulant behandling og undersøgelse i hospitalets somatiske del, foregår primært i Fra alle somatiske patientstuer, er der udsigt over landskabet og bygningsanlæggets tage, et farverigt tæppe henover tagenes forskellige højder og udstrækninger og med de større landskabelige blå og grønne elementer som bagtæppe. Klynge Voksenpsykiatri afviger fra det generelle layout ved, at samtlige patientstuer i klyngen er placeret i niveau 1, og ambulatorier og øvrig behandling placeres i niveau 2. På denne måde gives direkte adgang tilknytning til det nære landskab og mulighed for skærmning både ude og inde. Hospitalsmaskinen udtrykkes arkitektonisk som en opløst bygningsmæssig arkitektur. Med dette opnås lokale miljøer med fokus på hjemlighed frem for institution, og et bygningsanlæg i stor kontakt med landskabet. 23

26 Robusthed generalitet, fleksibilitet og elasticitet i Nyt OUH Robusthed forstået som generalitet, fleksibilitet og elasticitet, er iboende kvaliteter i projektet, der skaber værdi i både planlægningsfasen, udførelsesperioden, og når hospitalet skal driftes. Bygningsstrukturen er med sin åbne geometri modtagelig for tilpasninger, ændringer og tilføjelser i både stor og lille skala og på alle tidspunkter i projektets og byggeriets levetid. Samtlige Nyt OUHs funktioner kan udvides uden at skubbe til andre funktioner, og uden at forringe hospitalets interne og eksterne logistik og landskabelige og bygningsmæssige kvaliteter. Den enkelte bygningsstok kan udvides med et fingerled, et fuldt klyngeaftryk kan tilføjes, eller hele strukturen dubleres, uden at helheden, eller dele af denne, forstyrres. Både store og små additioner kan rummes naturligt i projektets struktur. De tværgående funktioner er placeret i behandlingsbygninger i en midterzone, der er åben for udvidelse mod øst og vest. Dette giver mulighed for en naturlig tilbygning af tværgående funktioner, uden konsekvenser for hospitalets øvrige funktioner. Klyngernes ambulatoriefunktioner kan udvides lokalt ved tilbygning af bygningsfingre til den enkelte klynge, hvorved klyngens håndtryk udvides, uden at dens status som selvstændig bygning udviskes. De tværgående enheder i behandlingsbygningerne er, ligesom klyngerne, bundet sammen af øst-vest gående ganglinjer. Dette giver både et fleksibelt internt planlægningskoncept og en stor fleksibilitet i klyngernes placering og koblingsmuligheder. En fleksibilitet, der er værdifuld både i planlægningsfaserne og ved senere ombygning og udvidelse af hospitalet. Nyt bygningsteknisk paradigme understøtter robustheden i projektet, ved at reducere de tekniske bindinger til et minimum. Den decentraliserede tilgang til de tekniske anlæg muliggør en usædvanlig grad af generalitet og tilpasningsmuligheder i bygningerne. Det konstruktive grundprincip bygger på en grundtanke om opdeling af områder efter fleksibilitetsklasser, så store sammenhængende arealer kan ændre funktion, indenfor fastlagte rammer. Herved sikres fleksibiliteten uden unødigt materialeforbrug. Bæredygtighed Nordeuropas sundeste bygning For projektet defineres bæredygtighed i projektet som miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Den brede bæredygtighedsforståelse betyder, at der arbejdes nuanceret med både den sociale og den miljømæssige bæredygtighed samtidigt med, at den økonomiske bæredygtighed kontrolleres. Denne brede og favnende definition for bæredygtighed tager afsæt i visionen om Mennesket først ved at se sundhed, helbredelse og bæredygtighed som integrerede elementer i den måde hospitalet er tænkt og struktureret. Projektets fortællinger ses alle som understøttende intentionerne om et bæredygtigt byggeri særligt fortællingerne om den menneskelige skala, hospitalet i landskabet/landskabet i hospitalet og helende arkitektur er med til at konkretisere visionen om et bæredygtigt byggeri. Fortællingerne anvendes i den fremadrettede proces som konkrete holdepunkter, der medvirker til at fastholde fokus på den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. For at sikre styring og målbarhed er redskabet DGNB udviklet af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB) blevet udvalgt igennem byggeprogramprocessen som retningsgivende metode for dokumentation af projektets niveau af bæredygtighed og løbende målsætning for efterlevelse af visionen. Den miljømæssige bæredygtighed håndteres i projektet gennem et fokus på den samlede CO2- belastning fra hospitalet, opførsel og drift samt energiforbrug forbundet med drift af hospitalet er store fokusområder i forbindelse med Nyt OUHs bæredygtighed. Den sociale bæredygtighed varetages i projektet under hensyntagen til hospitalets primære funktion, nemlig behandlingen af patienterne, der går forud for alle andre krav. Der arbejdes med den sociale dimension på mange niveauer som f.eks. struktur, indretning, beplantning, dagslys, arbejdsgange og hygiejne. Alle med fokus på mennesket i centrum. Den økonomiske bæredygtighed af hospitalet efter dets ibrugtagning bearbejdes fortsat gennem kortlægning af energiforbrug og værdiskabelse gennem forståelse af patient-, personale- og vareflow. Herved sikres det, at der er hensigtsmæssige arbejdsgange og at ressourcer anvendes fornuftigt i forhold til den kliniske behandling. 24

27 Projektets bæredygtighed indgår som parameter sammen med andre aspekter som omkostninger ved regulær drift, såvel som ombygninger, i opstillingen af alternativer og totaløkonomiske prioriteringer. Heri indgår også begreberne generalitet, fleksibilitet, foranderlighed og elasticitet som vurderingsgrundlag i de totaløkonomiske betragtninger. Nyt OUH er præget af løbende udvikling og foranderlighed, og byggeriets evne til at rumme disse forandringer er af afgørende betydning for realiseringen af det bæredygtige projekt. Vidensaksen den unikke sammenhæng mellem Nyt OUH og SDU Mellem hospital og universitet findes vidensaksen, der udspændt mellem teori og praksis, forbinder Nyt OUH og Nyt SUND i et sammenhængende forløb fra hospitalets hovedindgang i syd til universitetets i nord. Vidensaksen er anlæggets største bygning, der er opløst og fliget og i de underste etager gennembrudt af en række stiforbindelser, og afbrudt af pladsdannelser. Den bygningsmæssige sammenhæng mellem universitet og universitetshospital er unik for Danmark og giver optimale forhold for klinisk vidensudvikling og -udveksling, et forskningsmiljø i international særklasse og et stærkt center for undervisning og innovation, med SUND som bindeled mellem teori og praksis, forskning og klinik. Forskningsarealerne er en væsentlig og tværfaglig funktion i klyngerne, og er placeret langs klyngestrøget i nær kontakt med klyngens administrative funktioner og opholdszoner. Arealerne er tæt knyttet til vidensaksen, som samler OUHs centrale læringsfaciliteter, som konferencerum og forbindelsen mod SUND og SDU vidensaksen udfoldes i hospitalet. Klyngestrøget understøttes som det centrale forskerstrøg, idet dele af møde- og undervisningsarealerne forbindes tæt til, og befolker dette. I vidensaksens indrettes auditorier, pause- og møderum som små og store karnapper på den nord-syd-gående bygningsfigur, så der skabes visuel kontakt mellem livet i bygningen og livet i bydelen udenfor. På denne måde indgår vidensaksen, som en social aktør i omgivelserne og bliver synlig for omverdenen, så der opstår en frodighed i gadelivet, både inde og ude. 25

28 Diagram;Landskabsrum og byrum omkring vidensaksen. Nyt Bygningsteknisk paradigme For at imødekomme kendte udfordringer i den etablerede metode, her kaldet paradigme, for bygningsteknik i hospitalsbyggerier, er der for Nyt OUH udviklet et innovativt, nyt bygningsteknisk paradigme. Dette adskiller sig fra det etablerede paradigme ved, at der i meget høj grad anvendes decentrale tekniske anlæg i stedet for centrale anlæg. Hvert enkelt rum i byggeriet bestykkes over loft med nøjagtigt de tekniske anlæg, der er nødvendige for rummets funktion. Herved minimeres overkapacitet og redundans, mens anlæg og service bliver 26

29 kliniknær, og dermed understøtter udviklingen i teknologi og behandling. Der skabes mulighed for i praksis at lade installationerne udskifte i takt med deres teknologiske afskrivning, frem for i takt med den tekniske nedslidning. Installationerne kan hermed vedblive at være state-of-the-art og understøtte den kliniske drift bedst muligt. Idet de tekniske anlæg udnytter bygningernes volumen, i stedet for generelt fladeareal, reduceres byggeriets tekniske arealforbrug dramatisk. Hermed imødegås et vedvarende fokus på arealbesparelse, og projekteringen rettes i stedet imod kvalitet i byggeriet og tekniske løsninger. Fremtidssikringen ved det nye bygningstekniske paradigme opnås ikke alene igennem robusthed, men også ved resiliens, forandringsmodtagelighed, da der ikke er samme behov for redundans i arealer og tekniske anlæg som ved en traditionel løsning. Bygningerne bliver mere omstillingsparate, da omlægninger i behandlingen kan imødekommes og afgrænses til ændret indretning og bestykning af de enkelte rum, da der ikke vil være behov for ændringer i hverken bygningens infrastruktur, de centrale anlæg eller distribution. Elasticiteten er forøget ved, at der til hver bygning kun fremføres hovedforsyninger for luftarter, vand, afløb og el. Muligheden for at udvide arealet er derved stor, da afløb f.eks. ikke er bundet af gravitation, men der umiddelbart kan tilkobles en ny vakuumledning, og elforsyningen umiddelbart kan tilsluttes strømskinnerne, da der skal ikke ombygges i tavler med videre. Fleksibiliteten sikres ved at en ombygning på en etage ikke berører de øvrige etager, da alle installationer er beliggende på samme etage. Desuden er ombygning af et område på etagen også mulig uden at berøre driften af den øvrige etage, da elforsyning blot skal monteres på strømskinnerne, vandforsyning blot skal ændres og afløb blot kobles på vakuumledningen. Dette forventes at kunne udføres i løbet af meget kort tid (få timer), hvorefter driften af den øvrige del vender tilbage til normal. Der skal ligeledes ikke ske en stor ombygning af ventilationen i et område, som gør, at resten af området er uden ventilation i en længere periode, og der skal ikke etableres om-koblinger af flere omgange for at sikre ventilationen. Generaliteten forbedres ved, at installationerne i stor udstrækning kun betjener det enkelte rum, så det er derved let at ombygge det enkelte rum til en ny funktion, ved for eksempel at skifte ventilationsaggregatet, hvis luftmængden til rummet øges/mindskes. Nyt bygningsteknisk paradigme for Nyt OUH er på byggeprogramniveau påbegyndt eftervist ved identifikation og dokumentation af én løsning for hvert fagområde. Disse løsninger er integreret og koordineret på skitseniveau med projektets struktur. Der er således endnu ikke i et dækkende omfang foretaget en afsøgning af variationer og potentialer indenfor de enkelte fagområder, hvorfor der i den videre proces vil være fokus på at udvikle og dokumentere variationer, potentialer og løsningsmuligheder, således at risici ved anvendelse af de nye bygningstekniske paradigme håndteres rettidigt og hensigtsmæssigt. Processen vil blandt andet fokusere på den kritiske identifikation af løsninger og komponenter, som vil skulle udvikles i samarbejde med leverandører og producenter. Der vil på baggrund af arbejdet kunne udpeges emner, hvor det vil være fordelagtigt at sikre en videreudvikling af de eksisterende løsninger eller komponenter. I den efterfølgende projektering og udførsel vil der være en udvikling af projektet, hvilket vil gøre projektet og projekteringen atypisk og af vedvarende interesse for beslutningstagere, leverandører og producenter. Håndteringen af dette forhold udestår fortsat efter det anbefalede arbejde beskrevet ovenfor. Helende Arkitektur Helende arkitektur repræsenterer tanken om, at arkitektur påvirker mennesker, og derfor kan medvirke til at styrke eller fremme en helingsproces hos det enkelte menneske med fokus på sansepåvirkninger, psykisk velvære, tryghed og reduktion af stress. Helende Arkitektur i Nyt OUH defineres som kendte arkitektoniske løsninger, der indarbejdes i projektet og bidrager til bedre trivsel. Evidensbaseret Design i Nyt OUH omfatter eventuelle udviklingsprojekter, der udføres i forbindelse med projekt Nyt OUH, og som fører til indbygning af løsninger, der ikke tidligere er anvendt i forbindelse med sygehusbyggerier i Danmark. 27

30 I konkurrenceforslaget er fokuseret på elementerne lys, lyd, bevægelse, personlige rum, sociale rum, kunst og helende haver, som elementer af helende arkitektur. Herudover er konkurrenceprojektets fortællinger udtryk for helende arkitektur, idet Hospitalet i landskabet, Mennesket først, Fleksibilitet og robusthed, Vidensaksen, og Bæredygtighed- Nordeuropas sundeste bygning alle henviser til ønsket om at skabe sammenhæng, selvhjulpenhed, vedkommenhed og tryghed for den enkelte i mødet med Nyt OUH, som elementer i et byggeri af arkitektonisk høj kvalitet. Herunder findes oplistning af elementer af Helende Arkitektur i konkurrenceprojektet, der alle fastholdes i byggeprogrammet, idet de alle er essentielle for bevarelse af projektets arkitektoniske kvaliteter. Hospitalet i landskabet landskabet i hospitalet Uderum med aktivitetselementer giver rum for fysiske og sociale aktiviteter Den grønne udsigt fra patientstuerne kombinerer nære uderum med brede landskabelige strøg Landskabelige forbindelser gennem hospitalsområdet for både fodgængere og cyklister opfordrer til aktivitet og befolker hospitalsbyen Wayfinding og genkendelig struktur Alle patientforløb er forankret i én klynge Klyngeindgange fra terræn og via hovedindgang giver to ligeværdige tilgange Transportcentrene i de enkelte klynger giver et genkendeligt trafiksystem i hele hospitalet Koblingen af alle klynger på hovedforbindelseslinjerne i klyngestrøget giver entydig wayfinding i hospitalet 1-sengsstuer og fælles ophold Privathed og fortrolighed for patient og pårørende og mellem patient og personale Mulighed for at vælge samvær til i sengeafsnit, opholdsarealer og uderum Mulighed for at åbne og lukke sin dør Kortere liggetider Øget patientsikkerhed Arbejdsgange der reducerer antallet af medicinerings- og behandlingsfejl Ro om mobilisering og aktivering af patienter Mulighed for overnattende pårørende giver mulighed for øget samvær og deltagelse Den somatiske patient kan kontrollere temperatur, frisklufttilgang, belysning og mørkelægning Udsigt fra alle patientstuer til nære grønne uderum og store landskabsstrøg. Indretning og funktionalitet, tekstur Fokus på at mindske institutionspræget Udbredt anvendelse af naturmaterialer Rumlig stoflighed og identitet Fokus på hygiejneforhold Funktionel entydighed og identitet i indretningen Trygge og intime nærmiljøer for patienten Inspirerende og funktionelle arbejdsrammer for medarbejdere Orientering mod og adgang til uderum den nære have og det store landskab Indeklima Udbredt brug af naturmaterialer Mulighed for individuel udluftning og frisk luft på patientstuerne Højt luftskifte med lavt støjniveau Akustik Lindrende lydbilleder Lave støjniveauer Ro for uafbrudt søvn Dæmpning af uønsket lyd Underbygning af kommunikation og fortrolige relationer Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel Optimal funktionalitet og korte ganglinjer giver mere patienttid Komprimerede produktionsforløb og effektive flows giver mere patienttid Gode rammer for patientsikkerhed giver personaletryghed Attraktive personalefaciliteter og omgivelser giver arbejdsglæde Det digitale hospital Understøtter patienten i at deltage aktivt i eget forløb Styrker kommunikation og koordinering af forløb Støtter planlægningen af patientforløb Optimerer personalets tid til patienten Understøtter logistiske aktiviteter optimalt 28

31 Vision for det digitale hospital (Nyt) OUH er en højteknologisk og videnstung virksomhed, der er afhængig af at viden deles og udnyttes optimalt i den primære produktion behandling af patienter og forskning. Viden på hospitalet skal flyde frit i de netværk og mellem de aktører, der finder det relevant, og skal til enhver tid være tilgængelig i en form, der gør, at man umiddelbart kan bringe den i anvendelse. Dette videnskredsløb, som gennemsyrer OUH, er derfor centralt for hospitalets eksistens som et universitetshospital og i den daglige drift. Historisk set bliver mængden af viden hele tiden forøget dramatisk og dermed bliver videnskredsløbet mere og mere centralt. Det digitale Hospital er et sammensat begreb som består af ordet Hospital. Dette repræsenterer kerneydelsen - diagnosticering og behandling af patienter og dermed videnskredsløbet, mens det Digitale er et understøttende og udviklende begreb til kerneydelsen. Definition på Det Digitale Hospital e pårørende og Via personalet, et fokus på skal mennesket Det digitale - patienten, hospital ses de som tøtter Nyt OUHs pårørende vision indenfor og personalet, perspektiverne skal Det forskning, digitale patienter, udvikling hospital og ses effektivisering. som integrerede digitale løsninger der understøtter Nyt OUHs vision indenfor re allestedsnærværende perspektiverne og sikre, forskning, at Nyt uddannelse, OUH kan realisere sin alt. Med andre samarbejde, ord er Det Digitale medarbejdere, hospital en patienter, forudsætning udvikling for og effektivisering. ære: For alle, Til alt, mellem alt, over alt altid. Det Digitale element på Nyt OUH skal være allestedsnærværende og sikre, at Nyt OUH kan realisere sin vision og udnytte videnskredsløbet optimalt. Med andre ord er Det Digitale hospital en forudsætning for videnskredsløbet på Nyt OUH. Digitale løsninger på nyt OUH vil derfor være: For alle, Til alt, mellem alt, over alt altid. For alle Ideal Viden tilhører fællesskabet og mobiliseres og udveksles frit mellem alle aktører: patienter, pårørende, professionelle, forskere, organisationer, sektorer, udstyr og samfund. Til alt Ideal Enhver værdiskabende aktør, human som nonhuman, genererer og udveksler viden automatisk. Mellem alt Ideal Alt og alle kan kommunikere med alt og alle, tingene får et sprog og bliver en del af netværket. Over alt Ideal Al viden skabes og deles og er tilgængelig overalt. Altid Ideal Viden er tidstro og tidsløs - når som helst og hvor som helst. s og ter, For alle nd. nontomatisk. Altid DDH Til alt lle, tværket. ig overalt. Over alt Mellem alt t og hvor som helst. 29 m sociale aktører (medarbejdere, brugere, patienter, systemer og udstyr).

32 Aktører betragtes i nærværende både som sociale aktører (medarbejdere, brugere, patienter, organisationer) og teknologiske aktører (systemer og udstyr). Der henvises til bilag 3_3_1 for den fulde visionstekst for det digitale hospital. Vision for logistikken i Nyt OUH En effektiv og gennemtænkt logistik er en forudsætning for et effektivt fungerende hospital. Et grundelement i Nyt OUH er logistikkonceptet og principperne for logistik. Logistikkonceptet på Nyt OUH medvirker til det gode og sammenhængende patientforløb ved, at leverancer sker hurtigt og præcist, minimerer spild og sikrer, at personalet på de kliniske afdelinger har varerne til rette tid og på rette sted. Logistikkonceptet vil via kliniknær tilstedeværelse, korte reaktions- og leveringstider og sikkerhed, i øvrigt af de forskellige vareleverancer som hospitalet efterspørger, medvirke til hospitalets samlede kliniske driftssikkerhed og effektivitet med understøttelse af optimale kliniske arbejdsgange samt hospitalets kontinuerlige udvikling generelt. Logistikkonceptet sikrer tilgængelighed, flow og transparens for alle varer af forskellig type. Det betyder, at forsyningerne når frem til de enkelte afsnit, enten leveret direkte til en planlagt aktivitet eller til et automatiseret afsnitsdepot. Det automatiserede afsnitsdepot er i umiddelbar nærhed af hver enkelt afsnit og rummer alt det, som klinikkere og servicemedarbejdere eventuelt får behov for. Logistikkonceptet gør, at varer plukkes og pakkes centralt og leveres direkte til klinikken til planlagte procedurer til planlagt tid, eller til afsnitsdepoter, som opfyldes automatisk og styres via et IT system. Logistikkonceptet kan beskrives således, at det tager hånd om alle varetyper, vareforsyninger, udstyr og ressourcer, der er til rådighed, der hvor det skal bruges, eller i umiddelbar nærhed dertil. Helst skal det, som man har behov for leveres på rette tid og sted, og det, som man eventuelt får behov for, altid være indenfor rækkevidde og slutteligt skal klinisk personale helst kun undtagelsesvis rekvirere og håndtere. 30

33 4 PROCES FOR PROGRAMARBEJDER Udviklingen af programmet strækker sig over en længere periode, og samler sig nu til et omfattende materiale, der vil danne et gedigent arbejdsgrundlag for den kommende dispositionsforslagsfase. Arbejdet strækker sig fra udarbejdelse af grundlaget for konkurrencen til det færdige programmateriale, der nu foreligger. Resultatet af programarbejdet foreligger i: Koncepter Delfunktionsprogram I og II Rumfunktionsprogram Rumdatabase / drofus Arealdokumentation Som del af processen er der udarbejdet såkaldte forarbejder, der er anvendt som arbejdsredskab til undersøgelse af muligheder og alternativer. Forarbejderne er udarbejdet for at dokumentere processen og understøtter de valgte løsninger. Enkelte forarbejder er vurderet som særligt relevante for det videre arbejde, og er derfor medtaget som bilag til programmet. I dette kapitel gennemgås i korte træk indholdet i de programarbejder, der er udarbejdet i forløbet, og på hvilken måde dokumentationen indgår i programgrundlaget. Indholdet i kapitlet er: 4.1 KONCEPTER 4.2 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG 4.3 DELFUNKTIONSPROGRAM 1 OG 2 (DFP I og DFP II) 4.4 RUMFUNKTIONSPROGRAM 4.5 DROFUS - STRUKTUR OG INDHOLD I DATA BASE 4.6 AREALER 4.1 KONCEPTER Koncepterne er en videreudvikling af funktionsprogrammerne, som dannede grundlag for konkurrencen om Nyt OUH. I løbet af programfasen er koncepterne bearbejdet, kvalificeret og opdateret. Og der er suppleret med koncepter for flere områder. Koncepterne formulerer basis for de efterfølgende programarbejder. og tilrettelægges i overensstemmelse med arbejdsvisionen for Nyt OUH Vision Nyt OUH. Et koncept tilvejebringer tværgående konceptuelle løsninger eller beskriver principper for Nyt OUH. Såvel kliniske som non kliniske. Et koncept er funderet på eksisterende viden og erfaring. Samtidig anlægges der et fremtidsorienteret og innovativt perspektiv på det enkelte koncept. Arbejdet med koncepterne er foregået i et samarbejde mellem brugere fra OUH, Psykiatrien, SDU og Nyt OUH og Medic OUH. Direktionen på OUH, og Psykiatriens direktion, har været tæt inddraget i arbejdet, for at sikre at udviklingen af koncepterne er fremtidsorienteret og i tråd med OUH s strategier for innovation og udvikling. I hver af de kommende projektfaser vil koncepter blive gennemgået af Projektorganisationen Nyt OUH, for at sikre, at målene fastholdes og eventuelt korrigeres for ny viden og erfaring. Der foreligger følgende koncepter: 1.Koncepter for Klinisk Hovedstruktur på Nyt OUH 2.Koncept for Sengeafsnittet og Patientstuen 3.Koncept for FAM 4.Koncept for Billeddiagnostik 5.Koncept for Operation og Opvågning 6.Koncept for Laboratoriefunktioner 7.Koncept for Børn og Unge 8.Koncept for Forskning 9.Koncept for Uddannelse og Fælles Færdighedslaboratorium 10.Koncept for Terapi 11.Koncept for Intensiv 12.Koncept for Sammedagsbehandling 13.Koncept for Bespisning og Bespisningslogistik 14.Koncept for Fremtidens Arbejdspladsmiljø 15.Koncept for inddragelse af Helende Arkitektur 16.Koncept for Det Digitale Hospital 17.Koncept for Det Fysisk Aktive Hospital 18.Koncept for Personalevelfærd 19.Koncept for Håndtering og Distribution af lægemidler 20.Koncept og DFP II for Garderober Notat vedrørende status for koncepterne vedlagt som bilag 4_0_1 Et koncept defineres således: Et koncept beskriver hvorledes et bestemt område eller en bestemt funktion på Nyt OUH indrettes 31

34 4.2 DIMENSIONERINGSGRUNDLAG Overordnede forudsætninger for dimensioneringen tager udgangspunkt i følgende: Ekspertpanelets udmeldinger Regionens sundhedsplanlægning Dimensioneringsmodellen (matematisk fremskrivningsmodel) Ekspertpanelet har fremsat en række forudsætninger for fremskrivning af stationær og ambulant aktivitet, samt krav til udnyttelse af behandlingskapacitet (fx 7 timer pr. dag, 245 dage pr. år). Herudover har Ekspertpanelet fastlagt en overordnet arealramme på m² brutto for den somatiske del af Nyt OUH. Arealramme er således lavere end fremskrivningen med Ekspertpanelets beregningsforudsætninger. Dette begrunder Ekspertpanelet i behovet for en generel tilpasning i dimensioneringen baseret på usikkerhed med hensyn til de fremtidige behov, der tilsiger tilbageholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. De areal- og investeringsmæssige forudsætninger for den psykiatriske del af Nyt OUH er beskrevet i Regions Syddanmarks generalplan for psykiatrien. Regionens sundhedsplanlægning og specielt rammeplanen (profil) for Svendborg Sygehus som specialsygehus er indarbejdet fremskrivningen af aktivitetstal for Nyt OUH. Rammeplanen for Svendborg Sygehus beskriver de ændrede forudsætninger for opgavefordelingen imellem Svendborg Sygehus og Nyt OUH. Der flyttes nogle senge til Svendborg, men især faciliteter for operation, anæstesi og opvågning udvides på Nyt OUH. Dimensioneringsmodellen tager udgangspunkt i 2010 data, som fremskrives til 2020 og benyttes til at beregne kapacitetsbehov 2020 for fx senge, undersøgelsesrum og operationsstuer. Udviklingen i aktivitetstal på afdelings niveau vil blive fulgt løbende i de næste år. For personaletal er 2011 data indarbejdet i dimensioneringsmodellen. I dimensioneringsmodellen fremskrives kapacitetsbehov for fx senge, undersøgelsesrum og operationsstuer 2020 for Nyt OUH. Dette kapacitetsbehov er lagt til grund for fastlæggelsen af arealbehovet under hensyn til Ekspertpanelets overordnede arealramme. Herunder oversigt over hvilke specialer der indgår i de enkelte klynger og tværgående enheder: Klynge FAM: Fælles Akut Modtagelse med skadestue, modtagelse, traumebehandling Klynge OG: Ortopædkirurgisk afdeling O Geriatrisk afdeling G Klynge BT: Hjertemedicinsk afdeling B Hjerte-lunge-karkirurgisk afdeling T Klynge ZSA: Plastikkirurgisk afdeling Z Afdeling for mavesygdomme S Kirurgisk afdeling A Klynge HBUP: HC Andersens børnehospital Børnepsykiatri BUP Klynge DYL: Gynækologisk obstetrisk afdeling D Nyremedicinsk afdeling Y Urinvejskirurgi afdeling L Klynge RX: Onkologisk afdeling R Hæmatologisk afdeling X Klynge MIJQC: Endokrinologisk afdeling M Hudafdeling og allergicentret afdeling I Lungemedicinsk afdeling J Infektionsmedicinsk afdeling Q Rheumatologisk afdeling C Klynge NKFEU: Neurologisk afdeling N + demens Høreklinik Kæbekirurgisk afdeling K Øre næse hals kirurgisk afdeling F Øjenafdeling E Neurokirurgisk afdeling U Høreklinikken Klynge Voksenpsykiatri Operation, anæstesi og intensiv enhed Operation 32

35 BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Anæstesiologisk afdeling Intensiv afsnit Billeddiagnostisk enhed: Radiologisk afdeling, Nuklearmedicinsk 2. Farmakologisk Overordnede afdeling kapacitetstal for Nyt OUH Mammograficenter I dimensioneringsmodellen fremskrives kapacitetsbehov for fx senge, undersøgelsesrum og operationsstuer 2020 for Nyt OUH. Dette kapacitetsbehov er lagt til grund for fastlæggelsen af arealbehovet under hensyn til Ekspertpanelets overordnede arealramme. Det beregnede kapacitetsbehov 2020 for Nyt OUH: Det beregnede kapacitetsbehov 2020 for Nyt OUH Kapacitetstal Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Enhed Enhed Enhed Nyt OUH 2020 FAM OG BT ZSA HBUP DYL RX MIJQC NKFEU PSYK Intensiv OP Billed I alt Senge - voksne Senge - børn Senge - psykiatri Respirationscenter Syd 4 4 Intensive senge Epidemi (SARS) Visitation, FAM Sengeafsnit i alt Operationer, stationære Operationer, dagkirurgi Endoskopi Kard. Lab. 6 6 Billeddiagnostik Fysio- og ergoterapi Undersøgelsesrum/FAM Tværgående klin. afd. i alt Ambulatorier Behandlerkontorer Fødeafsnit Hæmodialyse Dagbehandling Strålebehandling Kliniske afdelinger i alt L&L AS 1266_64.Total.BD37.HP Der planlægges med i alt 853 senge for Nyt OUH, hvor af psykiatri og børne- og ungepsykiatri udgør 131 senge. De 483 senge til voksne er fordelt på klyngerne, men de bygningsmæssige forhold vil muliggøre en vis fleksibilitet i tildelingen Laboratorieområdet: af senge, idet nogle sengeafsnit er sammenhængende for flere klynger. Børnesenge omfatter børn op til Klinisk 18 år Biokemi Intensiv planlægges med 70 senge, heraf 2 for somatik og udgør 75 senge, heraf 2 epidemisenge. Klinisk Genetik isolationsstuer med sluse. Derudover er der 4 Intensiv Klinisk Mikrobiologi senge til respirationscenter Syd. planlægges med 70 senge, heraf 2 epidemisenge. Derudover er der 4 senge til respirationscenter Syd. Der Klinisk planlægges Immunologi Der planlægges med i alt 15 epidemisenge i med i alt 15 epidemisenge i henhold til det landsdækkende beredskab, hvor af de 11 placeres i infektionsmedicinsk Klinisk Patologi henhold til det landsdækkende beredskab, hvoraf afdeling. Der planlægges med i alt 853 senge for Nyt OUH, de 11 placeres i infektionsmedicinsk afdeling. I hvoraf FAM planlægges psykiatri og med børne- 79 sengepladser og ungepsykiatri indeholdende udgør 8 fleksible pladser til psykiatriske patienter. FAM indeholder 131 senge. endvidere De 483 i alt senge 41 undersøgelses- til voksne og fordelt behandlingsrum på inkl. I FAM traumerum, planlægges lægevagt med 79 og sengepladser behandlingsrum til psykiatriske klyngerne, men patienter. de bygningsmæssige forhold vil indeholdende 8 fleksible pladser til psykiatriske muliggøre en vis fleksibilitet i tildelingen af senge, patienter. FAM inde holder endvidere i alt Fremskrivningen idet nogle sengeafsnit de i er alt sammenhængende 47 operationsstuer er baseret på en 41 opdeling undersøgelses- i dagkirurgiske og behandlingsrum og stationære inkl. operationer. Generelt for flere klynger. planlægges Børnesenge der med operationsstuer omfatter børn op som kan benyttes traumerum, til såvel dagkirurgiske lægevagt og som behandlingsrum stationære til operationer, til 18 år for somatik giver og en udgør fremtidig 75 senge, fleksibel heraf udnyttelse. 2 For enkelte psykiatriske afdelinger patienter. fx øjenafdelingen planlægges der med isolationsstuer mindre afdelingsspecifikke med sluse. operationsstuer. MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) Telefon: Dato : medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A Side : 2 / 18 33

36 Fremskrivningen af de i alt 47 operationsstuer er baseret på en opdeling i dagkirurgiske og stationære operationer. Generelt planlægges der med operationsstuer, som kan benyttes til såvel dagkirurgiske som stationære operationer, der giver en fremtidig fleksibel udnyttelse. For enkelte afdelinger fx øjenafdelingen planlægges der med mindre afdelingsspecifikke operationsstuer. Endoskopi samles med i alt 12 skopistuer. Kardiologisk laboratorium planlægges samlet med i alt 6 special undersøgelsesrum. Billeddiagnostik har 50 diagnostikrum, hvoraf 6 placeres i FAM og 3 i forbindelse med stråleterapi. De i alt 22 rum til fysio- og ergoterapi placeres i klyngerne, heraf nogle på sengeafsnit. I dimensioneringsmodellen er behov for ambulante undersøgelse- og behandlingsrum fremskrevet til i alt 368 rum. Disse rum placeres hovedsageligt på stueplan (niveau 1). Konceptet for fremtidens arbejdspladsmiljø fastlægger som udgangspunkt en adskillelse af undersøgelse og kontorarbejdsplads. Der er dog for nogle funktioner behov for behandlerkontorer, hvorfor der indgår 58 behandlerkontorer ekskl. voksenpsykiatri. I DYL klyngen etableres 11 fødestuer og 41 dialysepladser. I RX klyngen og MIJQC klyngen etableres der hhv. 58 og 12 dagbehandlingspladser. Der planlægges med 11 strålebehandlingsrum. 4.3 DELFUNKTIONSPROGRAM 1 OG 2 (DFP I og DFP II) Med udgangspunkt i konceptarbejdet og dimensioneringsgrundlaget er delfunktionsprogrammet (DFP) udarbejdet. Den første er beskrivende i forhold til dagens drift, og den anden indeholder det fremadrettede program for Nyt OUH. DFP I beskriver hver afdelings funktioner og afhængigheder (nærhedsbehov) til andre hospitalsfunktioner. Desuden er der redegjort for det dimensionerende datagrundlag, kapacitets- og arealberegninger samt et rumprogram, hvor det forventede behov af rum og areal er opstillet. Delfunktionsprogram II (DFP II) er udarbejdet med udgangspunkt i de godkendte DFP I. Her er beskrivelserne samlet på klyngeniveau, tværgående enheder, serviceområde og for øvrige funktioner. Delfunktionsprogrammet definerer nettoarealer på rumniveau for de enkelte funktionsområder, og det beskriver funktioner og relationer til øvrige områder. DFP II omfatter således en samlet beskrivelse af de planlagte funktionsområder (afdelinger, tværgående funktioner, servicefunktioner mv.) og teoretisk rumprogram herfor. Nærhedskrav og placering af funktioner i forhold til hinanden er afklaret under brugergruppemøder med henblik på en optimal udnyttelse af arealer. Der er tilstræbt en fleksibel disponering og anvendelse af funktionsenhedens faciliteter med henblik på at udnytte synergieffekter mest muligt på tværs af specialerne. Med udgangspunkt i de beskrevne nærhedskriterier i DFP I og samarbejdsrelationer er det beskrevet, hvordan funktioner kan placeres i Nyt OUH med henblik på at opnå optimal sammenhæng i patient- og personaleflow samt udnyttelse af arealer. Funktionsenhedens samlede aktivitet, kapacitet og areal er ligeledes beskrevet. Arealrammen for kontorarbejdspladser og konferencefaciliteter er udmøntet i rum i henhold til Koncept for Fremtidens Arbejdspladsmiljø, klyngens behov og areal er sammenholdt med de mulige indretninger, som er beskrevet i konceptet. Forsknings-, uddannelses- og undervisningsfaciliteter er planlagt med udgangspunkt i afdelingernes behov beskrevet i DFP I, de udarbejdede koncepter samt arealrammen dedikeret til kliniknære faciliteter. I kapitel 6 er væsentlige emner fra DFP II kort opsummeret sammen med beskrivelsen bygningsstruktur samt særlige forhold vedrørende logistik. Alle klynger og tværgående enheders DFP II er bilag til nærværende, bilag 4_3_1 4_3_ RUMFUNKTIONSPROGRAM På basis af delfunktionsprogrammet DFP II er programmeringen yderligere detaljeret i rumfunktionsprogrammet (RFP), for blandt andet at kunne verificere de anvendte rumstørrelser i 34

37 arealrammen. Rumfunktionsprogrammet (RFP) er opdelt i kliniske standardrum og specialrum. Kliniske standardrum karakteriseres ved at have samme funktioner og grundlæggende udstyrsbehov på tværs af afdelinger. De standardrum, der har været behandlet i denne brugerproces, er hovedsageligt primærrum, mens birum er afhængig af de logistiske løsninger og beskrevet i afsnit 4.5. Programmeringen er sket i samarbejde med arbejdsgrupper fra sengeafsnit, ambulatorier, intensiv og operationsafsnit. Forarbejdet vedrørende de byggetekniske standardrum har været et vigtigt værktøj i processen, hvor udtegning af rummene løbende er vurderet og korrigeret. Desuden er rumstørrelserne med indretning og udstyr afprøvet i mock-ups i 1:1. Resultatet af standardrumsprogrammeringen er samlet i en rapport (Standardrum rapport ), som indeholder en oversigt over de kliniske standardrum, de udarbejdede rumfunktionsprogrammer (RFP) og rumskitser jf. bilag 4_4_1 Resultatet af høringsprocesserne er samlet for specialrum i en rapport, som indeholder oversigter over kliniske specialrum pr. afdeling samt rumfunktionsprogram (RFP) for de enkelte specialrum jf. bilag 4_4_ RUMDATABASE / DROFUS DRofus er det digitale værktøj, hvor alle rumdata samles. Det svarer til traditionelle rumskemaer for de enkelte rum, men med databaseformen er det muligt, at trække data ud på tværs af rum og funktioner. Det er desuden muligt at linke oplysninger op til tegneprogrammet, så programmeringen er direkte koblet til 3D-modellen. I struktureringen af data i drofus er der lagt vægt på: at oplysningerne er sporbare at der er sammenhæng med dimensioneringsog nøgletal at oplysningerne kan relateres til den bygningsfysiske opdeling Oplysningerne for hvert enkelt rum i rumdatabasen omfatter i hovedtræk: Rumbenævnelse og funktionsrumnummer Nettoareal Funktionsbeskrivelse Byggetekniske forhold Inventar og udstyr I drofus samles og ordnes rumdata fra delfunktionsprogram (DFP II) og rumfunktionsprogram. Og igennem hele projekteringsog udførelsesfasen vil drofus være et meget centralt arbejds- og styringsværktøj, som løbende opdateres og udbygges i takt med at detailoplysningerne foreligger, så der gennem hele processen foreligger et opdateret gældende grundlag. 4.6 AREALER BRUTTOAREALER Rammen for Kvalitetsfondsprojektet, somatik, er et bruttoareal på m2 med en b/n-faktor på 2.0. De areal- og investeringsmæssige forudsætninger for Kvalitetsfondens bevilling til Nyt OUH er beskrevet i Regionernes investerings- og sygehusplaner - screening og vurdering; afgivet af regeringens ekspertpanel Nov Rammen for den psykiatriske del af Nyt OUH er et bruttoareal på m2, og en b/n-faktor på 1.8. De areal- og investeringsmæssige forudsætninger for den psykiatriske del af Nyt OUH er beskrevet i Regions Syddanmarks generalplan for psykiatrien. Bruttoarealer er anvendt til beregning af projektøkonomien, se kapitel 16. Grænseflader De forskellige typer af bebygget areal og sammenbygningen med SDU, giver grænseflader, som skal håndteres i forbindelse med arealopgørelserne. Der er udarbejdet et nettorumprogram for hhv. somatik og psykiatri, som angiver disponering af nettoarealerne i hver enkelt byggesag. Bruttoarealerne disponeres samlet og allokeres herefter til hver byggesag efter en forholdsmæssig fordelingsnøgle. Andre aktører som bygger på grunden behandles hver især som selvstændige byggesager uafhængigt af arealopgørelserne for Nyt OUH. 35

38 Arealer til forsyningsselskaber og infrastruktur indgår ikke i rammen eller b/n-faktoren for Nyt OUH. For yderligere uddybning af den økonomiske og tekniske grænseflade henvises til kapitel 9 Landskab og terrænforhold, kapitel 10 Tekniske forsyninger og kapitel 16 Tidsplan, økonomi- og risikostyring. For grænseflade mellem Nyt OUH og SDU er princippet at hver part bygger lige mange kvadratmeter til den anden parts brug, således at hver part overholder egen anlægsramme. Der henvises til Samarbejdsaftale af samt under bilag Principper for sammenbygning af syddansk Universitet og Nyt OUH af bilag 4_6_3 Brutto-/Nettofaktor Til bestemmelse af Nyt OUHs samlede arealramme benyttes byggeriets etageareal, som det er defineret i gældende bygningsreglement og dertil hørende bilag Beregningsreglerne i bilag 1, kapitel B Den samlede arealramme opgøres for de enkelte delprojekter jævnfør afsnittet om grænseflader. Til bestemmelse af brutto-/netto-faktoren (b/nfaktor) for Nyt OUH tages udgangspunkt i udgivelsen: Analyse af standardniveauet for fælles regionale arealstandarder for sygehusbyggeri, Danske Regioner. Efter programfasen udfases beregningsmodellen, da alle oplysninger herefter vil være løbende opdateret i rumdatabase og bygningsmodel. Resultatet af dette arbejde underbygger, at arealrammen kan overholdes med den beskrevne struktur. Yderligere definition og beregningsmetode er fastlagt i Forarbejdet: 4.7_01_arealer dokumentation, som indgår i byggeprogrammet som bilag 4_6_0 Arealdokumentationen indgår i byggeprogrammet som bilag 4_6_1. Nettoareal Byggeprogrammet indeholder en disponering af nettoarealerne indenfor den samlede arealramme for Nyt OUH. Nettoarealerne på rumniveau fremgår af DFP II og er overført til drofus. I rum og nettoarealerne, som gengives i rumdatabasen, vil der ske en tilpasning af antal og fordeling i forhold til den fastlagte struktur og størrelser på de bygningsfysiske enheder. Til dette og andre identificerede usikkerheder er der afsat et mindre areal som ikke-disponeret nettoareal, der kan optage disse mindre tilpasninger. Nedenstående oversigt viser fordelingen af programarealer i forhold til klynger/ enheder for henholdsvis somatik, psykiatri og SDU-arealer, der integreres i Nyt OUH. For at kvantificere sandsynligt bruttoareal, og dermed verificere mulighederne for at opnå den forventede b/n-faktor, er der parallelt anvendt to metoder. Dels beregnes sandsynligt bruttoareal med successiv regnemodel, hvor effekten af forskellige variabler er afprøvet, for at optimere i arealanvendelsen. Beregningsmodellen er løbende opdateret, og leverer grundlaget for vurdering af økonomi til nærværende byggeprogram. Desuden undersøges sandsynligt bruttoareal ved arealudlæg af typiske områder i bygningsmodel. Tegningsmaterialet indgår i afleveringen, som arealdokumentation i forhold til sandsynligt bruttoareal, og vil være grundlaget for opstart af den kommende fase. 36

39 Status 5. november 2012 Programareal Heraf Heraf Heraf Nyt OUH (DFP II) SDU psykiatri somatik Dimensioneringgrundlag og programareal m² netto m² netto m² netto m² netto FAM OG BT ZSA HBUP DYL RX MIJQC NKFEU Psykiatri (voksen) Operation, anæstesi og opvågning Billeddiagnostik Laboratorieområdet Øvrige arealer Intensiv Koblingszonen Personaleservice Serviceområde OUH forskn. i SDU Biobank I alt, m² netto SDU på OUH 839 Psykiatri Ikke disponeret nettoareal I alt, m² netto L&L AS 1266_64.Total.F34.JK Nettoarealer på rumniveau er gengivet i DFP II og rumdatabase / drofus. DFPII er vedlagt som bilag 4_3_1 4_3_20. Nettoarealer på rumniveau er gengivet i DFP II og rumdatabase / drofus. DFPII er vedlagt som bilag 4_3_1 4_3_20. MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 9 / 9 37

40 38

41 HOVEDGREB OG OVERORDNET STRUK- 5 TUR I nærværende kapitel beskrives projektets hovedgreb, arkitektoniske hierarki og overordnede funktionelle disponering. Der er i kapitlet fokus på de byggesten og den struktur, der ligger til grund for projektets robusthed elasticitet, fleksibilitet og generalitet. Indholdet i kapitlet er 5.1 HOVEDGREB OG HELHEDSPLAN 5.2 BYGNINGSSTRUKTUR - ARKITEKTONISK HIERAKI OG PROJEKTETS BYGGESTEN Planens grundelementer Robusthed omdannelse og udvidelse af bygningsanlægget 5.3 FUNKTIONEL DISPONERING - KLINISK HOVEDSTRUKTUR OG OVERORDNEDE FLOWS Ankomst og mødet med hospitalet Klinisk hovedstruktur 5.1 HOVEDGREB OG HELHEDSPLAN BYMÆSSIG STRUKTUR OG LANDSKABELIGE ELEMENTER Landskabsplanen tager, som nærmere beskrevet i kapitel 3, afsæt i det potentiale, der er til stede på grunden. Den blå flade og den grønne ramme fastholder projektets fligede bygningsstruktur, og bygningsanlæggets geometriske grundprincip den nord-sydgående længestruktur sikrer en tæt kontakt til det omgivende landskab. En fliget struktur med lokale miljøer, fokus på hjemlighed, stor kontaktflade med omgivelserne og stor genkendelighed i form af bymæssige elementer som pladser, smøger og porte. bygningsmæssig variation og en logisk orientering for stedets brugere. Bygningsanlæggets størrelse gør, at begreber som porte, torve, pladser og stræder bliver naturlige i udviklingen af en bygningsmæssig grammatik, der på samme tid gør bygningsanlægget forståeligt, genkendeligt, brugbart, beboeligt og oplevelsesrigt. Anlægget møder sine omgivelser som en bydel, der er klart afgrænset og aflæselig, men også åben og imødekommende for den besøgende og den passerende. Hovedindgangen til Nyt OUH i syd og koblingszonen til SUND i nord fremstår som store overdækninger, der danner byporte mod bygningsanlæggets midterakse. Det samlede billede er en bydel med en stor variation af rumlige muligheder både i den store og den lille skala. En by med porte, adgange og passager, der i sin udformning er inviterende og inkluderende. 5.2 BYGNINGSSTRUKTUR ARKITEKTONISK HIERARKI OG PROJEKTETS BYGGESTEN Grundholdningen i projektet er, at der på alle skalaniveauer arbejdes med menneskets møde med det store anlæg, så det, i forlængelse af vision Nyt OUH, er mennesket og ikke bygningsstrukturen, der står i centrum. Ambitionen er at skabe et bygningsanlæg, der fremtræder overskueligt, vedkommende, oplevelsesrigt og inspirerende, både for patienten, der møder hospitalet i en kort og intensiv periode, og for den ansatte, der lever sit arbejdsliv i bygningerne i en lang årrække. Med Killerup rende som del af det blå net, der omgiver Odense, og den grønne ramme af skov mod vest og syd, danner grunden en blød, landskabelig lomme med vide udsyn og bølgende marker mod klart afgrænsede, grønne kanter. Her etableres den nye bydel, som Nyt OUH og Nyt SUND udgør. Med en bygningsmasse svarede til bykernen i en større dansk provinsby og et grundstykke med udstrækning svarende til 20 minutters raskt trav, gives et naturligt fokus på at gøre mødet mellem menneske og bygning vedkommende og udramatisk. Skalasætning i projektet med udgangspunkt i mennesket er afgørende for, at det lykkes. Projektet skaber gennem sin landskabelige og bymæssige bearbejdning et hierarki, der sikrer en 39

42 5.2.1 Planens grundelementer Som 3.3 i den planens gode by grundelementer findes i projektet sammenhæng og variation i både stor og lille skala. Planen er sammensat af fire overordnede grundelementer i et arkitektonisk hierarki, der sikrer bygningsmæssig variation og genkendelighed for alle typer af brugere. De fire grundelementer beskrives nærmere i det efterfølgende og illustreres i diagrammet herunder. vidensaksen klyngerne behandlingsbygningerne klyngestrøget Vidensakse Klynge Behandlingsbygninger Klyngestrøg 40 Diagram: Planens fire grundelementer.

43 Vidensaksen Nyt OUH og SUND smelter sammen i en nordsydgående bygningsmæssig rygrad, der forbinder SDU mod nord med hovedindgangen til Nyt OUH mod syd. De funktioner, som både hospital og universitet trækker på, findes i vidensaksen, og de steder som er mest offentligt orienteret, er placeret her. Vidensaksen bliver omdrejningsaksen for de synergieffekter, der opstår i mødet mellem studiemiljø, forskning, laboratorier og hospitalsdrift en nervebane for udveksling og integration af faglig foretagsomhed. Arkitektonisk udtrykker vidensaksen sig som et bygningsforløb i stor skala - anlæggets centrale element. Klyngerne En klynge er en enhed med tværfaglig og tværspecialiseret opbygning, der understøtter faglige sammenhænge og skaber fællesskab om standardiserede patientforløb. Hver klinisk klynge fremtræder som en selvstændig bygningsmæssig enhed, hægtet op på klyngestrøget, der forbinder klyngen til hospitalets øvrige funktioner. Den enkelte klynge opleves som en selvstændig enhed, så anlæggets samlede størrelse nedproportioneres i det enkelte menneskes møde med hospitalet. Det er i klyngen patientforløbene er forankret, og her personalet har sin tilknytning. Den enkelte klynges identitet er i fokus, og klyngen er samtidig del af den rationelt fungerende helhed med korte gangafstande og rationelt klinisk flow. Klyngen indeholder sengeafsnit for indlagte patienter, ambulatorieområde med undersøgelsesrum for ambulante konsultationer og specialundersøgelser, kontorer, møderum og personalefaciliteter, undervisningsrum samt forskningsfaciliteter for klyngens specialer. enheder i Nyt OUH, og samtidig forbinder strøget hospitalets forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Arkitektonisk udgør klyngestrøget et varieret rumligt forløb af torvedannelser, formelle og uformelle mødesteder og udsyn til de grønne omgivelser. Alle afsnit i samtlige klynger er koblet sammen over lodrette trafikcentre i klyngestrøget, der forbinder samtlige niveauer fra 0 til 5. Basen og sengebygningerne Vertikalt er bygningsanlægget opdelt i to lag; en toetagers base, der danner sokkel for de somatiske sengebygninger, der findes i niveau 3-5. Basen danner lokale miljøer i øjenhøjde, hvor de grønne have- og ankomstrum smelter sammen med facaderne i mindre og varierede oplevelsesforløb med stor farverigdom og tekstur. Hvor baserne retter fokus på det nære og den enkelte klynge, skaber sengebygningerne fokus på helheden og det samlede anlæg. Sengebygningerne er åbne, lyse og glatte og sætter på afstand bygningerne ind i landskabets store skala Robusthed - omdannelse og udvidelse af bygningsanlægget Projektet giver i kraft af sit enkle og retningsbestemte layout, brug af standardiserede bygningsafsnit, standardiserede rum og et decentralt installationsprincip rig mulighed for fremtidig bygningstilpasning til nye behov. Hospitalets forandringsmulighed på helhedsplansniveau kan beskrives ved hjælp af begreberne elasticitet (udvidelse), fleksibilitet (ombygningsmulighed) og generalitet (multianvendelighed). Behandlingsbygningerne Behandlingsbygningerne, der indeholder operation med præ- og postfunktioner, billeddiagnostik og kardiologisk laboratorium, udgør bygningsanlæggets øst-vestgående midterzone, og er placeret som bindeled mellem klyngerne med fokus på optimale arbejds- og behandlingsforhold. Indre haverum tjener som omdrejningspunkter for personalets dagligdag, og byder på mentale pauser i form af visuel kontakt til grønne omgivelser. Klyngestrøget sammenbinder Nyt OUH til et ubrudt hele. Funktionelt udgør strøget en hovedfærdselsåre på tværs af alle klynger og 41

44 Elasticitet Nyt OUH kan videreudvikles indenfor 1. etapes arkitektoniske og funktionelle ramme. Ved at fastholde første etapes hovedanslag, med en åben stok-struktur omkring klyngestrøget, det centrale behandlingsafsnit og vidensaksen, bevares hospitalets identitet, og der sikres en fortsat smidighed i forhold til udvidelser og ombygninger. 100 Udvidelser % UDVIDELSE kan overalt ske i form af både større og mindre tilbygninger. Bygningsanlæggets lagdelte struktur og grundens restrummelighed giver mulighed for forskellige udvidelsesscenarier, således at forskellige fordelinger imellem hospitalets hovedfunktioner kan indarbejdes. Samlet set vurderes en bygningsmæssig udvidelse af Nyt OUH med op til 100 % at være realistisk. Afledte konsekvenser for parkering og udearealer er beskrevet i kapitel 7. I dokumentationsgrundlaget for byggeprogrammet redegøres for den præcise arealfordeling af KAPEL FAMILIEHUS RINGVEJ KRÆFTENS BEKÆMPELSE 42 Udvidelse af basen i niv 1-2 Udvidelse af sengebygninger i niv 3-5 Udvidelse af Vidensaksen i niv 4 Udvidelse af SUND Diagram: Udvidelse af bygningsanlægget areal med 100%.

45 PRINCIP FOR UDVIDELSER VIST FOR DELOMRÅDER Kliniske klynger Mindre knaster kan tilbygges de enkelte klynger De indvendige lette skillevægge kan flyttes Klyngerne kan udvides ved at forlænge de enkelte bygningsstokke Udvidelsesmulighed for klynger der ligger yderst i den kliniske hovedstruktur Nye bygninger kan tilføjes Sengeafsnit Nye sengebygninger kan tilføjes i 1-3 etager Der kan tilføjes nye sengeafsnit (af 10 eller 20 senge) til de eksisterende i 1-3 etager. Tværgående behandlingsbygninger Udvidelsesmulighed ved fortætning af bygningsstruktur Mindre bygninger kan tilbygges den eksisterende bygningsmasse Nye bygninger kan tilføjes Vidensaksen Nye bygninger kan adderes mod nordvest Vidensaksen kan udvides i en ny 4. etage Udvidelsesmulighed ved fortætning af bygningsstruktur Vidensaksen kan forlænges mod syd Diagram: Udvidelse - Udbygning af delområder i bygningsanlægget. 43

46 udvidelsesmuligheder for Nyt OUHS forskellige funktioner. I diagrammerne nedenfor er angivet hvordan udvidelser kan finde sted for anlægget som helhed og lokalt. De kliniske klyngers bygningsmæssige base i to etager (niveau 1 og 2) med hospitalets ambulatorie- og kontorfunktioner kan udvides ved påbygning af knaster og forlængelse af bygningsstokke. Derudover kan tilføjes nye bygninger inden for ringvejen mod øst og vest og et større nyere anlæg vest for ringvejen. Somatiske sengeafsnit kan udvides ved at påbygge den eksisterende base nye sengeafsnit, påbygge eksisterende sengeafsnit nye etager eller ved at tilbygge i forbindelse med nybygning af nye ambulatorie- og behandlingsafsnit. Den eksisterende bygningsmasse er forberedt, så der kan tilbygges sengeetager i samlet op til tre etager. Det bør tilstræbes, at nye sengeafsnit minimum bygges som hele enheder af 10 senge i 3 etager. Behandlingsbygningerne kan udvides ved tilføjelse af mindre bygninger i en eller 2 etager imellem eksisterende stokke og ved addition af nye bygnings-stokke. Vidensaksen kan tilbygges mod syd og mod nordvest. I tillæg kan der påbygges én etage (niveau 4). Valget af udvidelsesscenarie afhænger af hvilke funktioner, der skal udvides. Klynge Voksenpsykiatri kan inden for sit eget bygningsmæssige udtryk udvides i større eller mindre grad. Serviceområdet indgår som en del af niveau 0 og 1, og behovet for udvidelse at disse funktioner vil være afledt af de øvrige funktioners udvidelse. Fleksibilitet Projektet er grundlæggende opbygget af standardiserede bygningsafsnit og standardiserede rum. Dette betyder, at der i de overordnede bygningsafsnit er stor frihed til fremtidige justeringer af enkeltfunktioners placering og størrelse. I de kliniske klynger er både undersøgelsesrum, patientstuer og kontorområder udlagt inden for samme bygningsbredder og med ensartet logistisk betjening og kan således omfordeles inden for klyngen. Klyngen er konstruktionsmæssigt og logistisk forberedt for dette. Der er hermed taget hensyn til den mulige fremadrettede omlægning af stationær aktivitet til ambulant aktivitet. I tværgående enheder er alle funktionsafsnit (operation, billeddiagnostik, kardiologisk laboratorium mm.) ligeledes indeholdt i samme bygningstyper med ensartet logistisk betjening, og kan omfordeles inden for bygningsstokkene. Ved flytning af funktionsområder med tungt udstyr eller tilføjelse af tungt udstyr (scannere m.m.) skal der tages særlige konstruktive hensyn. I vidensaksen er laboratoieenheden og intensivafsnittet udlagt i samme bygningsbredde og med samme logistiske betjening, og disse afdelinger kan principielt vokse ind i hinanden. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at flytte disse teknisk tungt bestykkede områder. En fremtidig udvidelse kan her ske ved at inddrage omkringliggende lette kontorområder eller ved påbygning af nye arealer. Det er også muligt at flytte funktioner imellem bygningsafsnittene. Eksempelvis kan laboratorier placeres i de kliniske klynger. Generalitet Hospitalets brug af standardiserede bygningsafsnit, rum og konstruktionsprincipper, muliggør funktionstilpasninger inden for de allerede udlagte rum med et minimum af tilpasning og ressourceforbrug. Standardrum For at sikre de fysiske rammers robusthed overfor eventuelle ændringer i organisation, processer og teknologi, skal projektet på både rum- og helhedsplansniveau planlægges, projekteres og udføres med iboende fleksibilitet, generalitet og elasticitet. Fleksibilitet har til hensigt at sikre, at hvert rum kan anvendes til mere end én klinisk aktivitet, og at det kan ombestykkes med få omkostninger grundet bygningens faste basis af konstruktioner, installationer og føringsveje. Generalitet har til formål at sikre omkostnings- og driftseffektivitet gennem rummenes ensartethed i byggeprocessen og det løbende vedligehold, samt en øget patient- og personalesikkerhed gennem standardisering af arbejdsgange og bestykning af rummene. 44

47 Elasticiteten skal sikre, at fortsatte driftseffektiviseringer ikke begrænses unødigt af byggetekniske begrænsninger. På den planlægningsog bygningsmæssige skala medfører dette en række konsekvenser, mens det for det enkelte rum konkret betyder, at det kan nedbrydes/ ombygges/reetableres med få omkostninger grundet bygningens faste basis af konstruktioner, installationer og føringsveje. Herved opnås en elasticitet i afdelingernes og afsnittenes afgrænsninger, da tilstødende arealer kan omlægges og inddrages med mindst mulige gener og omkostninger. Cyklister kan færdes uhindret gennem anlægget fra SDU langs vidensaksens østlige side samt udenom Nyt OUH og via ringvejen og stier komme til cykelparkeringsarealer i forbindelse med den enkelte klynge. Stinettet omkring Nyt OUH er forbundet med de lokale og regionale stiforbindelser. For at kunne tilgodese ovenstående krav til byggeriets rum vil en række standardrum og byggetekniske løsninger, der er gennemgående for hele Nyt OUH, blive udviklet og projekteret. De byggetekniske løsninger skal understøtte anvendelsen af standardrum, mens standardrummene skal medvirke til at sikre Nyt OUHs fleksibilitet, generalitet og elasticitet. 5.3 FUNKTIONEL DISPONERING KLINISK HOVEDSTRUKTUR OG OVERORDNEDE FLOWS Ankomst og mødet med hospitalet Patienter, pårørende og personale i bil møder Nyt OUH via syd- eller vestkorridoren. Stedkendte trafikanter og indkaldte patienter vil via ringvejen ledes til afkørsel og lokal parkering i forbindelse med den enkelte klyngeadgang, mens førstegangsbesøgende kan henvende sig i hovedindgangens information i vidensaksens sydlige ende og derfra via ringvejen, parkstier eller letbane ankomme til destinationsklyngen. Alle Klynger mødes fra ringvejen med ankomst ved parkeringspladser fælles for to klynger og med klyngeindgange til højre og venstre for ankomstpladsen. Patienter og pårørende vil møde hospitalet i terrænniveau (niveau 1), der indeholder ambulatorier og øvrig dagbehandling. Akutte patienter ankommer primært til FAM, fælles akutmodtagelse 45

48 Nedenstående diagram viser den kliniske hovestruktur og adgange. KLINISK HOVEDSTRUKTUR KAPEL FAMILIEHUS Fødeafd. niv 2 (H) RINGVEJ (akut indg. Kard lab.) (FAM) 46 Diagram: Klinisk hovedstruktur og adgangsforhold

49 I diagrammet herunder vises afstande i bygningsanlægget. AFSTANDE KAPEL FAMILIEHUS RINGVEJ 85m / 1min Beregnet med udgangspunkt i en ganghastighed på 5km / timen Diagram: Afstande i Nyt OUH 47

50 5.3.2 Klinisk Hovedstruktur Projektet viderefører den klare kliniske hovedstruktur, der blev slået an i konkurrenceprojektet, og som er viderebearbejdet og ændret ved ombytning af klyngepositioner i byggeprogramfasen. Der er i projektet lagt stor vægt på, at klyngerne fremstår som selvstændige bygningsmæssige enheder, som patienten, den pårørende og personalet kan forholde sig til i mødet med hospitalet. Klyngerne er placeret så de i videst mulige omfang opfylder specialernes nærhedskrav ved enten klyngenaboskab eller kobling over behandlingsafsnit. Klyngerne grupperer sig i fire kvadranter omkring vidensaksen og behandlingsbygningerne. I sydvestlige kvadrant findes klynge BT og OG omkring en fælles ankomstplads, med FAM som selvstændig nabo mod øst, med egen ankomst for såvel selvhenvendere som ambulancer og helikopter. De tre klynger har betydelige interne nærhedskrav og tunge koblinger til behandlingsbygningerne. Nordvest kvadranten bebos af klyngerne DYL og HBUP, der ud over de tunge interne nærhedskrav har stræk kobling til behandlingsbygningerne. Klyngerne ZSA og RX, der har tætte forbindelser, ligger i nordøstlige kvadrant, og er over behandlingsbygningerne forbundet til sydøstlige kvadrant, hvor klyngerne MIJQC, NKFEU-AU og VOKSEN- PSYK findes. Fordelingen og koblingen af klyngerne giver de kortest mulige afstande mellem klynger med nærhedskrav, gode og genkendelige ankomstområder og forbindelser for patienter og pårørende, korte gangafstande for personalet og en helt central placering af FAM med optimal ambulanceadgang til akutmodtagelsen direkte fra sydkorridoren. I diagrammet nedenfor vises placering af klynger og enheder, med angivelse af livsnødvendige nærheder og højt samarbejdsbehov. Det bemærkes, at layoutet for klynge Voksenpsykiatri er et diagrammatisk planlayout under afklaring. 48

51 KLINISK HOVEDSTRUKTUR MED NÆRHEDSKRAV N2 INTENSIV OP OPVÅGNING OP OPVÅGNING Føde afd. niv 2 OP STATIONÆR (H) OP DAGKIRUGI OP STATIONÆR KARD. LAB BILLED DIAGNOSTIK BILLED DIAGNOSTIK INTENSIV BILLED DIAGNOSTIK BILLED. KONTORER OP STATIONÆR ENDOSKOPI OP STATIONÆR OP DAGKIRUGI OP OPVÅGNING NUKLEAR MED. NUKLEAR MED. Klyngestrøg / Behandlerstrøg Livsnødvendige nærheder Højt samarbejdsnærhedsbehov N1 2.3 Klinisk struktur med nærhedskrav Diagram: Klinisk Hovedstruktur med nærhedskrav 49

52 50

53 KLINISK HOVEDSTRUKTUR OG FUNK- 6 TIONEL DISPONERING Nærværende kapitel omhandler Nyt OUHs hovedstruktur og funktionelle disponering. Funktionsområder på Nyt OUH, herunder ambulatorier, sengeafsnit, kontorer, laboratorier, operation, billeddiagnostik, intensiv og laboratorier, er som udgangspunkt udviklet som standardiserede bygningsafsnit. Hospitalets delområder skal rumme et effektivt klinisk miljø, baseret på et rationelt teknisk og logistisk layout. Herimellem etableres uformelle mødesteder, stressfri zoner, med udsigt og adgangsmuligheder til nære udearealer og det omgivende landskab. Der er i byggeprogramfasen udviklet standardafsnit for de enkelte funktionsområder, med - ensartede principper for placering af bygningsmæssig infrastruktur (trapper, elevatorer, logistikog teknikkerner), nærhed til uformelle mødesteder og adgang til udearealer. Standardafsnittene udgør grundstenene i en robust og fleksibel bygningsstruktur, hvor delene kan adderes, ombyttes og kombineres, inden for de enkelte bygningsområder (kliniske klynger, behandlingsbygninger og vidensaksen). Herved opnås på samme tid genkendelighed på tværs af enheder og klynger og et bygningsmæssigt optimeret layout. Den ensartede placering af logistikenheder, tekniske rum og trapper/elevatorer, sikrer robusthed i forhold til funktionsomdannelser og udvidelser. Indholdet i kapitlet er 6.1 KLINISK HOVEDSTRUKTUR 6.2 KLINISKE KLYNGER Ambulatoriefunktionen Arbejdspladsmiljø, forskning og uddannelse Sengeafsnit Afvigelser fra generelle klyngeprincipper Klynge FAM Klynge HBUP Klynge Voksenpsykiatri 6.3 BEHANDLINGSBYGNINGERNE Operation og anæstesi Billeddiagnostisk enhed Endoskopi Kardiologisk laboratorium 6.4 VIDENSAKSEN Laboratorieenheden Intensivafsnittet Koblingszonen Øvrige arealer 6.1 KLINISK HOVEDSTRUKTUR Nyt OUH planlægges i henhold til den klinikske hovedstruktur, der blev slået an i konkurrenceprogrammet og som i byggeprogramfasen er undergået justeringer. Strukturen opdeler hospitalet i ti kliniske klynger samt tre tværgående kliniske enheder: Syv klynger med en ensartet opbygning: Klynge OG (Ortopædkirurgisk afdeling O og Geriatrisk afdeling G) Klynge BT (Hjertemedicinsk afdeling B, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T. Klynge ZSA (Plastikkirurgisk afdeling Z, Afdelingen for mave-/tarmsygdomme S, Kirurgisk afdeling A) Klynge DYL (Gynækologisk Obstetrisk afdeling D, Nyremedicinsk afdeling Y, Urinvejskirurgisk afdeling L) Klynge RX (Onkologisk afdeling R, Hæmatologisk afdeling X) Klynge MIJQC (Endokrinologisk afdeling M, Hudafdeling I, Lungemedicinsk Afdeling J, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Reumatologisk afdeling C, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik) Klynge NKFEU-AU (Neurologisk afdeling N, Kæbekirurgisk afdeling K, Øre-, Næse-, Halskirurgisk afdeling F, Øjenafdelingen E, Neurokirurgisk afdeling U og Audiologisk afdeling AU) Tre klynger med en mere specifik opbygning: FAM (Fælles Akut Modtagelse med skadestue, modtagelse, traumebehandling) Klynge HBUP (H.C. Andersens Børnehospital afdeling H og Børne- og ungdomspsykiatri BUP) Voksenpsykiatrisk klynge og tre tværgående kliniske enheder: Operation, anæstesi og intensiv enhed Billeddiagnostisk enhed Laboratorieenhed (klinisk biokemi, klinisk genetik, kliniks mikrobiologi, klinisk immunologi og patologi) 51

54 Overordnet flowdiagram Se i øvrigt nedenstående overordnede flowdiagram, for sengeliggende og gående patienter, pårørende og personale. sengeafsnit sengeafsnit sengeafsnit Kontor, udd. og forskning Ambulatorier Tværgående behandling Tværgående behandling Kontor, udd. og forskning Ambulatorier DYL HBUP ZSA RX PSYKIATRI INTENSIV OG BT FAM MIJCQ NKFEU Niveau 2 HBUP (H) DYL ZSA RX PSYKIATRI HOVEDINDGANG SERVICE- OMRÅDE SERVICE- OMRÅDE OG BT FAM MIJCQ NKFEU Diagram: Overordnet flow i Nyt OUH Niveau 1 52

55 Nedenfor følger en sumarisk gennemgang af klyngerne og enhedernes funktionsområder og kapacitet. 6.2 KLINISKE KLYNGER Disponeringen af klyngen tager afsæt i vision Nyt OUH mennesket først, med fokus på imødekommende patientmiljøer og optimale rammer for personalet. Hoveddisponeringen skal give den optimale ramme om patientforløb, patientbehandling, patientvelfærd, pårørende, personaletrivsel og personalets effektive arbejdsgange med prioritering af et godt flow mellem parkering, omklædning og arbejdsplads. Klyngen organiseres omkring en fælles adkomst og er bygningsmæssigt friholdt fra sine naboklynger i niveau 1/terræn. Klyngeindgangen leder direkte til klyngestrøget, som er hospitalets centrale fordelingsområde. Her findes receptioner, modtagelsesområder samt opholds- og ventezoner, ligesom der her er ubemandede caféområder. Klyngestrøget forbinder klyngerne og giver adgang til de tværgående enheder i de centrale behandlingsbygninger. Ankomstområderne til klyngernes ambulatorier skal i deres placering og udformning bidrage til overskuelighed og tryghed, og fællesarealer i niveau 1 skal have adgang til udearealer. Enkelte klynger kan have behov for decentrale receptionsog modtagelsesområder, der vil blive placeret i klyngestokkene, så de opfylder klyngens særlige behov. I klyngernes niveau 1 findes overvejende udadvendte, patientrelaterede funktioner, for eksempel undersøgelses- og behandlingsrum. På niveau 2 findes arealer til arbejdspladsmiljøer (kontorer), konference, forskning, undervisning og uddannelse. Funktionerne på niveau 2 forbindes via klyngestrøget til de øvrige klynger, vidensaksen og behandlingsbygninger. Se i øvrigt nedenstående diagram for overordnet klyngedisponering i basen (niveau 1 og 2). På niveau 3, 4 og 5 ligger klyngernes sengeafsnit, som er sammenkoblet i nord-sydlig retning med andre klyngers sengeafsnit, hen over de centralt beliggende behandlingsbygninger. De syv klynger med ensartet opbygning etableres med ambulatorier i stueetagen (niveau 1), kontor, forskning og uddannelse på 1. sal (niveau 2) og sengeafsnit fra 2. sal (fra niveau 3). 53

56 Se i øvrigt nedenstående diagram, visende klyngernes overordnede disponering af funktioner. Niv. 2 - overordnet klyngedisponering Niv. 1 - overordnet klynge disponering Forskning, uddannelse, undervisning, kontor og konference Patienter - undersøgelsesrum m.m. 54 Diagram: Overordnet disponering af funktioner i klyngernes base (niveau 1 og 2). I klyngernes base, niv. 1 og niv. 2, indrettes niv. 1 overvejende med patientrelaterede funktioner. Evt. personaleorienterede funktioner bør placeres yderst i bygningsstokkene. Niv. 2 indrettes overvejende med personalerelaterede funktioner og bliver således et stort sammenhængende forskningsområde med forbindelse til Vidensakse og SUND/SDU. Patientrelaterede funktioner kan placeres på denne etage tættest mod klyngestrøg i det omfang disse ikke kan være på niv. 1.

57 turforklaring: Signaturforklaring: Vente Vente Patienter til ambulant behandling Patienter til ambulant behandling Forskerstrøg Forskerstrøg Elevatorer Elevatorer Pårørende Pårørende Bemandet modtagelse Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse Ubemandet modtagelse N3 - N5 Sengestuer N3 - N5 Sengestuer Billeddiagnostik Billeddiagnostik Muligt område for Muligt område for placering af ambulatorier placering af ambulatorier N2 N2 Kontor og Uddannelse Kontor og Uddannelse N1 Ambulatorier N1 Ambulatorier Diagram: Klyngernes overordnede disponering af funktioner 55

58 4.1 Bygningsenheder I klyngestrøget findes dobbelthøje opholdsarealer med åbne trapper og forbindelser mellem etagerne, der giver patienter og personalet overblik i klyngen, og animerer patienter og personale til at bruge de åbne lyse trapper placeret med visuel forbindelse til de lokale haverum og det omgivende landskab. Der etableres stressfrie zoner/sociale rum i tilknytning til de enkelte klynger. Ubemandede caféer i klyngerne kan benyttes af både patienter, pårørende og personale. Decentrale spiseområder for personalet findes i hver klynge, mens en central kantinefunktion placeres i vidensaksen. For at optimere byggeriet og sikre en høj grad af genkendelighed imellem de enkelte klynger er disponeringen af ambulatorier, arbejdspladsmiljøer, konferencefaciliteter, forskningsområder og undervisningsarealer så vidt muligt organi-seret ud fra de samme grundlæggende principper. Klyngernes varierende behov, og ønsket om et varieret udtryk i hospitalets base gør, at bygningsafsnittene ikke er fuldt standardiserede. Se i øvrigt nedenstående diagram for standardiseret opbygning af de enkelte bygningsenheder i klyngerne. I dispositionsforslagsfasen fastlægges placering af Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter. Ambulatorie - enhed.3 Ambulatorieenhed Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Forskning, udd. og und. / kontor - enhed Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Sengegruppe Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer M Miniload M Miniload M Miniload U/B rum arbejdspladser patientstuer Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Diagram: Standardiseret opbygning af de enkelte bygningsenheder i klyngerne Ambulatorie Ambulatorie - enhed - enhed M 56 Stressfri-zoner Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Adgang til udearealer Ambulatoriefunktionen Ambulatorie-enhed Ambulatorie-enhed Klyngernes ambulatorieafsnit er opbygget med logistik med og infrastruktur logistik og infrastruktur omkring en centralt placeret automatisk lagerfunktion, herefter kaldet miniload, og en kerne for teknikfunktioner. Stressfri-zoner Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Uformelle mødesteder Se i øvrigt diagram på denne side for Adgang til udearealer Adgang til udearealer standardiseret opbygning af ambulatorieenhed omkring centralt placeret miniload. Miniload M Miniload M Miniload M Miniload Omkring denne disponeres undersøgelses- U/B rum U/B rum Mulig placering af Mulig placering og af behandlingsrum. Disponeringen tager Trappe (brand evak.) Trappe (brand evak.) udgangspunkt i ønsket om korte gangafstande brand evak. for både personale og patienter. Mulig placering af Mulig placering af Stressfri-zoner Stressfri-zoner TR Elevator TR - AGV, Elevator brand evak. - AGV, Uformelle mødesteder Uformelle mødesteder E-A E-A Adgang til udearealer Adgang til udearealer Stressfri-zoner Stressfri-zoner De ambulante funktioner er som hovedregel Uformelle mødesteder Uformelle mødesteder placeret i stueetagen med let adgang udefra. Adgang til udearealer Adgang til udearealer Der vil dog for nogle klynger være behov for at placere ambulatorier på niveau 2. Se i øvrigt nedenstående diagram for funktionsfordeling i base (niveau 1 og 2) i Diagram: Standardiseret opbygning af ambulatorieenhed. klynger.

59 4.4 Klynge funktionsfordeling M TR E-P E-A Miniload Trappe kerne Elevator - person Elevator - AGV (brandevakuering) Ambulatorie - Funktionsplacering TR E-P AMB M M AMB Klyngestrøg (fælles for hele klyngen) - Centrale ventearealer - Reception - Cafeområde - Patienttoiletter - Trappe og elevator til primær personflow - Vindfang Ambulatorie-enhed - U/B rum - Miniload - Patienttoiletter - Konceptafhængige birum: Depot / depotnicher, udstyrsdepot TR AMB TR Kontorer / Forsk., Udd. og Und. AMB Fællesfunktioner for 2 AMB-enheder - Mulig placering af trappe - Decentralt venteområde - Personalefaciliteter: Reception, kontor til sekretærer, teamrum, kontor til afd. sygeplejerske, peronaletoiletter, personaleopholdsrum, møderum - Konceptafhængige birum: Rengøringsrum, terapi M M Kontorer / Forsk., Udd. og Und. TR E-A TR E-A Endepunkter - Trappe, brandevakuering - Mulig placering af elevator - AGV, brandevakuering fra sengeafsnit - Decentralt venteområde - Personalefaciliteter: Reception, kontor til sekretærer, peronaletoiletter - Konceptafhængige birum: Rengøringsrum Forskning, udd. und. / Kontor - Funktionsplacering TR AMB E-P AMB Forskerstrøg (fælles for hele klyngen) - Caféø - Personaletoiletter - Trappe og elevator til primær personflow M Kontorer / Forsk., Udd. og Und. TR M M TR M Forskning, Udd. og Und. / Kontor - enhed - Miniload - Personalefaciliteter: Lederkontorer, gruppekontorer, kommunikationsmoduler, samtale/fordyb. modul, kommunikationsbokse Fællesfunktioner for 2 F.U.U. / K.- enheder - Mulig placering af trappe - Decentrale ventearealer og reception ved amb-funktioner i niv 2 - Personalefaciliteter: Reception, kontor til sekretærer, teamrum, kontor til afd. sygeplejerske, peronaletoiletter, personaleopholdsrum, møderum, printrum, caféø - Konferencerum - Konceptafhængige birum: Rengøringsrum, terapi Kontorer / Forsk., Udd. og Und. TR E-A Diagram: Funktionsfordeling i base (niveau 1 og 2) i klynger. Kontorer / Forsk., Udd. og Und. TR E-A Endepunkter - Trappe, brandevakuering - Mulig placering af elevator - AGV, brandevakuering fra sengeafsnit - Decentrale ventearealer og reception ved amb-funktioner i niv 2 - Peronaletoiletter - Konceptafhængige birum: Rengøringsrum - Printrum 57

60 Ambulatoriefunktionerne er meget forskellige fra klynge til klynge, og omfatter både enheder, med et stort patientflow - flere patienter pr. time, og enheder, hvor patienterne opholder sig i mange timer, og hvor det daglige antal modtagelser derfor er begrænset. Det forudses, at der kan opstå behov for en vedvarende omlægning af stationær aktivitet til ambulant aktivitet. Der tages hensyn til dette forhold i den bygningsmæssige planlægning. Patienter kan ankomme direkte til ambulatoriet eller via hovedindgangen, hvorfra der henvises til den decentrale klyngereception. Ambulante patienter kan ankomme gående, i kørestol eller på båre, mens indlagte patienter ligeledes kan ankomme sengeliggende. Det gøres muligt for pårørende at følge patienten. Antallet af receptioner i ambulatorieområdet, samt omfanget af bemanding af disse, er ikke endeligt fastlagt i byggeprogramfasen. Ambulatoriefunktionen, funktionsområder og kapacitet Aktivitetsgrundlaget fra 2010 er fremskrevet til Denne fremskrivning danner grundlag for beregningen af kapacitetsbehovet og arealdimensioneringen. Aktivitet for børn/unge <18 år er ikke omfattet af dimensioneringen af de syv klynger, men af HBUP-klyngen. For de syv klynger forventes der at være ca ambulante besøg i Antallet af BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Ambulatoriefunktionen, logistik og flow Den centrale placering af støttefunktioner skal sikre at gangafstande imellem de enkelte funktioner 4. minimeres Klyngerne mest muligt til glæde for både patienter og personale, og så indretningen af ambulatorieområderne underbygger et godt 4.1 De 7 klynger med ensartet opbygning arbejdsmiljø og et logisk og effektivt personale- og patientflow. Plejepersonalet vil fortrinsvis bevæge sig mellem Tekst fra kap-4.4 undersøgelses-/behandlingsrum, miniload og venteområder for patienter og pårørende, hvorfor Ambulatoriefunktioner afstanden mellem disse funktioner søges minimeret. Detaljerede arbejdsgange i ambulatorieområdet er ikke endeligt beskrevet. Ambulatoriefunktionen, bygningsstruktur og indretning Ambulatorierne opbygges så standardiseret som muligt for at kunne være fleksibel overfor de fremtidige aktivitetsændringer og dermed ændrede rumbehov. På den baggrund er forsyningslogistik, birum og personalerum fastlagt ud fra standarder af cirka 20 undersøgelsesrum. Klyngerne har et varieret antal af disse enheder. ambulante besøg i 2020 varierer fra ca I ambulatorieområder placeres, udover besøg for klyngerne OG, BT og ZSA til ca undersøgelses- og behandlingsrum, også ambulante besøg for klynge MIJQC. andre funktioner tilknyttet det ambulante patientforløb. Disse omfatter rum til fysio- og ergoterapi, til præoperative anæstesiologiske samtaler, behandlerrum til psykologsamtaler samt dagshospital, hvor antallet af rum er klyngespecifikt. Herudover etableres forskningsambulatorium, som skal sikre, at der kan tages hånd om patienter, der deltager i klinisk forskning. De 7 klynger har en række fælles træk med ambulatorier i stueetagen (niveau 1), kontor, forskning og uddannelse på 1. sal (niveau 2) og sengeafsnit fra 2. sal (fra niveau 3). Undersøgelses-/behandlingsrum etableres standardiserede med udgangspunkt i et lille antal Aktivitetsgrundlaget fra 2010 er fremskrevet til Denne fremskrivning danner grundlag for beregningen af kapacitetsbehovet og arealdimensioneringen. Aktivitet for børn/unge <18 år er ikke omfattet af dimensioneringen af de 7 klynger, men af HBUP-klyngen. For de 7 klynger forventes der at være ca ambulante besøg i Antallet af ambulante besøg 2020 varierer fra ca besøg for klyngerne OG, BT og ZSA til ca ambulante besøg for klynge MIJQC. Ambulant aktivitet 2020 Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge De 7 Undersøgelsesrum OG BT ZSA DYL RX MIJQC NKFEU Klynger Ambulante besøg (1) Standard U/B-rum Special U/B-rum Ambulatorierum i alt (1) Ekskl. aktiviteter og kapaciteter for børn/unge <18 år L&L AS 1266_64.Total.AX51.HP 58 De ambulante funktioner er som hovedregel placeret i stueetagen, hvor der er let adgang til ud fra. Der vil dog for nogle klynger være behov for at placere enkelte ambulatorier på 1. sal (niveau 2). Ambulatorierne opbygges så standardiseret som muligt for at kunne være fleksibel overfor de fremtidige aktivitetsændringer og dermed ændrede rumbehov. På den baggrund er forsyningslogistik, birum og personalerum

61 grundmodeller, så funktionaliteten er identisk fra rum til rum. Dette medvirker til øget patientsikkerhed, effektive arbejdsgange og godt arbejdsmiljø. Ambulatorierne er placeret med god tilgængelighed og let adgang fra terræn. Områderne er disponeret, så de er friholdt fra uvedkommende trafik og i videst mulige omfang sikrer ro og uforstyrrethed for patienterne. Det tilstræbes at gøre ambulante patientbesøg så rolige og behagelige som muligt, hvorfor hospitalspræget i områderne søges nedtonet. Det er væsentligt, at der for patienter og pårørende er adgang til hvileområder og differentierede ventepladser. Der skal således både findes ventepladser indrettet til arbejde i ventetiden og områder, der er indrettet til hvile og ro. Det overvejes at etablere mulighed for træning i ventetiden. Implementeres denne løsning vil det understøtte Koncept for Det Fysisk Aktive Hospital, der er vedlagt som bilag 4_1_18. Større ventearealer bør opdeles i mindre zoner, og arealerne skal gives god rumhøjde, for at sikre optimalt indeklima og stor visuel kontakt, og adgang, til udearealer Arbejdspladsmiljø, forskning og uddannelse IT og trådløs mobilteknologi forventes, inden Nyt OUH tages i brug, at tilbyde en række løsninger, der ikke findes i dag. Det forudsættes således, at en stor del af dokumentationsarbejdet vil kunne udføres og afsluttes på den patientstue, eller i det undersøgelsesrum, hvor den kliniske aktivitet finder sted. På baggrund af dette, er der, i regi af Koncept for Fremtidens arbejdspladsmiljø vedlagt som bilag 4_1_14, gjort en række nye tanker om indretning af arbejdspladsmiljøer. En af hovedpointerne herfra er, at tildeling af kontorarbejdsplads på Nyt OUH, vil finde sted med udgangspunkt i en vurdering af den enkelte medarbejders og arbejdsfunktions behov. Hospitalet vil rumme enmands-, to- og flerpersoners arbejdspladsmiljøer, med status som personlige kontorarbejdspladser eller delepladser, afhængigt af hvor meget administrativt arbejde den enkelte medarbejder har. Udover arbejdspladsmiljøer indrettes møderum til planlagte møder og uformelle møder, samt kommunikationsbokse for telefonsamtaler og fortrolige samtaler. Centralt i hver klynges kontorområde placeres et konferenceområde. Opholdsrum for personalet findes i de enkelte afsnit og funktionsområder. Arbejdspladsmiljøerne skal sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på støjreduktion og dagslys og herudover indrettes fleksibelt og arealeffektivt. Alle arbejdsrum indrettes under hensyn til arbejdsmiljøbestemmelserne. Arbejdspladsmiljø, forudsætninger Hovedprincipperne for indretning af kontorområderne er oplistet herunder. Kontoret/arbejdspladsen er funktionsbåret Arbejdspladser skal understøtte arbejdsgange Arealet bør udnyttes optimalt Fast, skærmet og rolig arbejdsplads til det personale som har mange administrative opgaver Enkeltkontorer forefindes i et mindre antal, og skal primært dække behov for ledende medarbejdere med personaleansvar Arbejdet skal udføres, der hvor arbejdet er - og gøres færdigt på stedet Administrative arbejdspladser skal placeres i tilknytning til de kliniske funktioner, de understøtter. Andre administrative funktioner flyttes væk fra klinikken. Rum, der har støttefunktioner, skal ligge tæt på, hvor arbejdet udføres IT skal skabe tilgængelighed og mobilitet fremtidens arbejdsplads skal være digital IT i alt arbejde Trådløshed i netværk, telefoni mv. Integration af alle kommunikationsprogrammer Talegenkendelse og talesyntese Videokonference / videokommunikation Sociale netværk Sikkerhed i form af driftssikkerhed, patientsikkerhed og hastighedssikkerhed Arbejdsro Støj skal reduceres mest muligt Brug af støjdæmpende materialer Behov for fordybelsesrum Der skal være mulighed for at koble af/ pauserum 59

62 Patienter og kontorarbejdspladser skal skilles Der skal være adskillelse af patient- og administrative opgaver Patienter skal ikke mødes af personale, der sidder med skærmarbejde Rammerne Fællesrum skal lægge op til og understøtte social kontakt Der skal være attraktive fysiske rammer i kraft af indretning, indeklima, lys og lydforhold taget udgangspunkt i en fremskrevet opgørelse af antal professorer fra Klinisk Institut. Alle afdelinger har mindst fået tildelt et professorat. Til hvert professorat tilknyttes en standardforskningsgruppe, som består af: 1 professor, 2 seniorforsker, 4 ph.d.-studerende, 1 sekretær, 3 teknisk personale Arbejdspladsmiljø, funktionsområder og kapacitet Fremtidens arbejdspladsmiljø er i højere grad dimensioneret efter funktionsbehov, hvor der tages udgangspunkt i den procentuelle fordeling af personens administrative opgaver. Mange af arbejdspladserne er således delearbejdspladser. Arbejdsfunktioner med mindre administrative arbejdsbyrder vil blive tildelt delearbejdspladser, mens en større administrativ arbejdsandel udløser en fast arbejdsplads. Muligheden for tillægsmoduler i form af møderum med mere, vil afhænge af fordelingen imellem faste arbejdspladser og delearbejdspladser i funktionsområdet. For personale med behov for kontorarbejdsplads er der i dimensioneringen af Nyt OUH anvendt arealstandarderne 10, 7 og 3 kvadratmeter netto pr. person svarende til type 1, 2 og 3 kontorer. BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Personalet er fordelt på arealstørrelser på baggrund af en fordelingsnøgle besluttet i Styregruppen for Nyt OUH. Der er arbejdet med intelligente kontormoduler, som kan sættes sammen på forskellig vis afhængig af behov og som kan rumme bestemte opgaver. Professorer og seniorforsker forventes at være ansat med ca. 50 % forskningstid. Der afsættes 10 m² netto pr. arbejdsplads til professorer og 7 m² til seniorforskere. Arbejdspladsmiljø, logistik og flow Administrative kontorer og forskningskontorer er som hovedregel placeret på niveau 2, hvorved der er kort afstand til klyngens ambulatorier på niveau 1 og sengeafsnit på niveau 3-5. Hermed skabes en vertikal klyngenærhed. En horisontal nærhed på tværs af klyngerne etableres ved klyngestrøget på niveau 2. Ved denne integration af administrative kontorfunktioner og forskningskontorer, på samme niveau og med direkte forbindelse over klyngestrøget, skabes nærhed og mulighed for synergi, funktionerne i mellem. I hver af de syv klynger indrettes, udover kontorarbejdspladser, også undervisningsrum og et mindre auditorium. Arbejdspladsmiljø, bygningsstruktur og indretning Arbejdspladsmiljøerne er opbygget af moduler, som kan kombineres på forskellig vis og derved I nedenstående tabel ses antal kontorarbejdspladser intelligente kontormoduler, fordelt på de hvor syv der klynger, kan udføres bestemte sikre fleksibilitet. opgaver og Modulerne som kan sættes benævnes sammen Intelligente på forskellig vis hvor der afhængig i alt er 844 af behov. kontorarbejdspladser i alt. moduler og er byggeklodser, der repræsenterer I dimensioneringen for forskningspersonale er der en funktion, og som kan sættes sammen på I nedenstående tabel ses antal kontorarbejdspladser fordelt på de nævnte 7 klynger, hvor der i alt er 844 kontorarbejdspladser i alt. Kontorarbejdspladser Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge De 7 fordelt på typer (1) OG BT ZSA DYL RX MIJQC NKFEU Klynger Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt (1) Baseret på personaletal 2011 L&L AS 1266_64.Total.AX72.HP 60 I dimensioneringen af forskningspersonale er der taget udgangspunkt i en fremskrevet opgørelse af antal professorer fra Klinisk Institut. Alle afdelinger har mindst fået tildelt et professorat. Til hvert professorat tilknyttes en standardforskningsgruppe, som består af: 1 professor, 2 seniorforsker, 4 ph.d.-studerende, 1 sekretær, 3 teknisk personale Professorer og seniorforsker forventes at være ansat med ca. 50 % forskningstid. Der afsættes 10 m² netto pr.

63 intelligente kontormoduler, hvor der kan udføres bestemte opgaver og som kan sættes sammen på forskellig vis afhængig af behov. I nedenstående tabel ses antal kontorarbejdspladser fordelt på de nævnte 7 klynger, hvor der i alt er 844 kontorarbejdspladser i alt. Kontorarbejdspladser Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge De 7 fordelt på typer (1) OG BT ZSA DYL RX MIJQC NKFEU Klynger Type-1 kontor Type-2 kontor forskellig vis. Der planlægges med de samme Fællesarealer i sengeafsnittene gives, så vidt Type-3 kontor moduler i hver klynge, for at give størst mulig Kontorarbejdspladser i alt det 128 er muligt, 119 adgang 153 til udearealer 138 i form 844 af fleksibilitet (1) og Baseret genkendelighed på personaletal på 2011 tværs af tagterrasser på niveau L&L AS _64.Total.AX72.HP klyngerne. Modulerne omfatter ledelsesmodul, gruppemodul, kommunikationsbokse og samtale/ I dimensioneringen af forskningspersonale er der taget For udgangspunkt isolationsstuer i en med fremskrevet sluse anvendes, opgørelse i af antal fordybelsesmodul, samt pausemodul. Arbejdsro professorer fra Klinisk Institut. Alle afdelinger har mindst kapitlets fået tildelt skemaer et professorat. over kapacitet, Til hvert betegnelsen professorat tilknyttes en og mulighed standardforskningsgruppe, for at skabe rum for fortrolighed som består er af: epidemisenge. essentielt, både i forbindelse med håndtering af Sengeafsnit disponeres som standardafsnit, journalmateriale 1 professor, og lignende, 2 seniorforsker, og under samtaler. 4 ph.d.-studerende, 1 sekretær, 3 teknisk personale med enheder af 10 senge, mens driftsenhederne Professorer og seniorforsker forventes at være ansat planlægges med ca. 50 med % forskningstid. 1 arbejdsstation Der afsættes for hver 10 m² netto pr. Nedenfor arbejdsplads ses antal arbejdspladser til professorer hhv. fordelt 7 m² på til de seniorforsker. sengegruppe, placeret ryg mod ryg for to syv klynger, hvor der i alt er 307 pladser. sengegrupper. Der etableres to patientstuer pr. Nedenfor ses antal arbejdspladser fordelt på de 7 klynger, hvor der i alt er 307 pladser. Kontorarbejdspladser Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge De 7 til forskning OG BT ZSA DYL RX MIJQC NKFEU Klynger Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt L&L AS 1266_64.Total.AX82.HP BYGHERRE Både de administrative kontorer som forskningskontorer er som hovedregel placeret på 1. sal (niveau 2), hvorved der BYGHERRERÅDGIVER Sengeafsnit er kort afstand til klyngens ambulatorier på niveau 1 og sengeafsnit fra niveau 3. Derved skabes en vertikal Ambitionen klyngenærhed. TOTALRÅDGIVER for sengeafsnittene En horisontal tager nærhed afsæt i på tværs af klyngerne til etableres bariatriske ved patienter det såkaldte og til klyngestrøg multifunktionel på niveau 2. Vision Nyt OUH mennesket først og forudsætter anvendelse. at sengeafsnittene Ved integration tilbyder af de imødekommende administrative kontorfunktioner og og forskningskontorer på samme niveau ønskes der at funktionelle skabes patientmiljøer, nærhed og dermed udgør synergier det rette funktionerne i mellem. Sengeafsnittene disponeres således, at fundament for patientforløb og -behandling, Kvalitetsfondens arealstandard på 35 m2 velfærd Ifølge for Sengeafsnit patienter, uddannelseskonceptet pårørende og personale forudsættes decentrale undervisningsrum, hvorfor der i hver af de 7 klynger er nettoareal pr. patientstue overholdes. samt effektive indrettet Sengeafsnit og undervisningsrum hensigtsmæssige placeret fra og niveau arbejdsgange. et mindre 3 og op auditorium. efter. Sengebygningerne sammenbygges typisk for 2 klynger, hvorved Igennem der afvekslende skabes en rumligheder fleksibilitet i tildelingen og udkig skal af senge klyngerne Sengeafsnit, i mellem. funktionsområder Patientflowet fra sengeafsnit og kapacitet og til disponeringen behandlingsbygningen medvirke til at sengeafsnittet sikres via trafikknudepunkter til niveau 2, hvor klyngestrøget skaber den horisontale I nedenstående tabel ses antal sengedage og antal forbindelsen. De vertikale forbindelser i de enkelte klynger skaber et hensigtsmæssigt flow mellem sengeafsnit og gives menneskelig skala, og opfattes som senge (standard og isolationsstuer med sluse) kontor-og forskningsområdet for personale. vedkommende for den enkelte. Placering og fordelt på de syv klynger. Der er i alt 494 senge udformning Der af planlægges afsnittets som ankomstområde, udgangspunkt skal med standardiserede fordelt sengeafsnit, på de syv klynger. som har en forsyningsstruktur (med give overskuelighed miniload) i enheder og tryghed af 10 for senge, patienten. mens driftsenhederne planlægges med sygeplejestationer for 20 senge. Der etables to patientstuer pr. klynge til bariatriske patienter og til multifunktionel anvendelse. MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) Telefon: Dato : medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A Side : 6 / 18 I nedenstående tabel ses antal sengedage og antal senge (standard og epidemisenge (isolationsstuer med sluse, fx SARS-patienter)) fordelt på de 7 klynger. Der er i alt 494 senge fordelt på de 7 klynger. Stationær aktivitet 2020 Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge Klynge De 7 Sengepladser (1) OG BT ZSA DYL RX MIJQC NKFEU Klynger Sengedage (2) Standard senge Epidemisenge Senge i alt (1) Ekskl. senge til FAM L&L AS 1266_64.Total.AX61.HP (2) Ekskl. aktiviteter og kapaciteter for børn/unge <18 år Sengeafsnit er konceptuelt opbygget således, at patienter og personale bespises fra decentrale etagekøkkener (patienter spiser på patientstuen eller multifunktionsrum, og personalet spiser i personaleophold i sengeafsnittet). I nogle sengeafsnit er der fysio-og ergoterapi faciliteter knyttet direkte på til afsnittet for at kunne optimere de dele af behandlingen der ikke kan foregå på en-sengsstuerne. 61

64 A A Se 4.9 i øvrigt sengeafsnit nedenstående diagram visende organisering i sengeafsnit. Sengeafsnit, funktionsplacering - 2 til 4 grupper A M A - Fællesfunktioner for ca. 3 sengegrupper - Trappe og elevator til primær personflow - Personalefaciliteter: Ankomstområde, samtalerum, kontor til afd. sygeplejerske, peronaletoiletter, personaleopholdsrum, - Studieunit (1 pr. afsnit) - Stressfri-zoner, uformelle mødesteder Niveau 3 E-P TR Sociale akser M Intensiv 74 senge Elevator / AGV Trappe Miniload M Arbejdsstation Elevator / Trappe Stressfri-zoner Bygningsafsnit Multifunktionskøkken E-A TR Decentralt køkken 62 Diagram: Sengeafsnittenes organisering.

65 Sengeafsnit, logistik og flow Sengeafsnit er placeret i niveau 3-5. Afsnittene sammenbygges typisk for to klynger, hvorved der skabes en fleksibilitet i tildelingen af senge klyngerne i mellem. Patientflow mellem sengeafsnit og behandlingsbygning sker via afsnittenes trafikcentre til niveau 2, hvor klyngestrøget skaber den horisontale forbindelse. De vertikale forbindelser i de enkelte klynger skaber et hensigtsmæssigt flow mellem sengeafsnit og kontor-og forskningsområdet for personale. Disponeringen af sengeafsnit skal muliggøre at patienten, gående eller sengeliggende, møder afsnittet på en tryg og værdig måde. Indretningen bør give mulighed for at patienten enten kan henvende sig i den fælles reception på sengeafsnittet, at han/hun kan henvende sig i klyngereception på niveau 1 eller henvende sig direkte ved arbejdsstationen i den enkelte sengegruppe. Der er ikke i byggeprogramfasen taget endelig beslutning om hvilke af disse løsninger, der implementeres i projektet. Ved ankomst henvises patienten til en patientstue, eller til venteområdet/multifunktionsområdet, som er fælles for flere sengegrupper. Indlagte patienter kan indtage deres måltider på patientstuen eller i multifunktionsrummet. Det er et overordnet mål at tilvejebringe forhold, der medfører korte gangafstande for personalet på sengeafsnittet. Placering af støttefunktioner som arbejdsstation og miniload i hver sengegruppe, skal sikre, at gangafstande imellem afsnittets funktioner minimeres mest muligt. Det forventes, at relevant digitalt arbejde for de indlagte patienter vil foregå tidstro for alle personalegrupper. Placering af de parakliniske funktioner skal ske ud fra hensynet til patientens behov for nærhed. Arbejdsgange i sengeafsnit er endnu ikke konkretiserede. Der henvises til bilag 6_2_1 Rapport om observation af arbejdsgange på OUH Tilkalde- og kontaktmuligheder via elektroniske medier, afklares i regi af Koncept for det digitale Hospital, der vedlægges som bilag 4_1_17 Sengeafsnit, bygningsstruktur og indretning Sengeafsnittene er opbygget standardiseret, for at sikre et bygningsmæssigt optimeret anlæg og en genkendelighed på tværs af afsnit og driftsenheder. Alle patientstuer etableres principielt ens så funktionaliteten af rummene er identiske, og med til at understøtte patientsikkerhed og personalets arbejdsmiljø. Patientstuerne har mange funktioner. Udover at være patientens og de pårørendes rum, vil der finde samtaler, behandling og diagnosticering sted i patientstuerne. Sengeafsnittene er organiseret i sengegrupper af 10 senge, der så vidt muligt samles i afsnit af senge. Hver sengegruppe er organiseret om miniload, arbejdsstation og område for teknisk forsyning af sengegruppen. Disse funktioner er placeret centralt i gruppen, og vil understøtte de daglige arbejdsgange og sikre nærhed til alle patientstuer. Dette reducerer den samlede gangafstand for personalet, som ellers øges ved implementering af en-sengs patientstuer. Mellem to sengegrupper placeres funktioner, der ikke behøver fuld integration i gruppen, her findes stressfrie zoner, personaleophold, arbejdsstationer, afsnitskøkkener, vertikale fordelingszoner med mere. I alle sengeafsnit etableres studieunits med henblik på at optimere muligheden for fordybelse og indlæring for de studerende. I nogle sengeafsnit vil findes fysio-og ergoterapifaciliteter knyttet direkte til afsnittet, for optimering af dele af behandlingen, der ikke kan foregå på en-sengsstuerne. For hver 3-4 sengegrupper etableres afsnitsfunktioner; informationspunkt, multifunktionsrum, personalerum og kontor for afsnitsledelse. Funktionerne placeres med rumlig sammenhæng til de øvrige funktionsområder i klyngen, således at der findes vertikal forbindelse mellem ankomstområdet i klyngen, klyngestrøget og afsnitsfunktioner i sengeafsnittene. Patienter og personale bespises fra decentrale etagekøkkener (patienter spiser på patientstuen eller multifunktionsrum, og personalet spiser i personaleophold i sengeafsnittet). Sengeafsnit i klyngerne HBUP og Voksenpsykiatri afviger for de generelle indretninger på en række punkter, der fremgår af de kommende afsnit. 63

66 A A Se i øvrigt nedenstående diagram visende sengegruppernes organisering. Sengegruppe - 10 patientstuer Driftenhed - 2 sengegrupper/ 20 senge Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer M Miniload T M Sengegruppe - Patientstuer (10 stk) - Miniload - Arbejdsstation - Konceptafhængige birum: A Arbejdsstation Fællesfunktioner for 2 sen - Afsnitskøkken - Peronaletoiletter - Stressfri-zoner, uformelle m Miniload T M Arbejdsstation Elevator / Trappe Stressfri-zoner, uformelle mødesteder Sengegruppe (10 senge) E-A TR Endepunkt - Trappe - Elevator - AGV, brandevak - Peronaletoiletter - Sengeopmarch - Stressfri-zoner, uformelle m Diagram: Sengegruppernes organisering. 64

67 6.2.4 Afvigelser fra generelle klyngeprincipper Klynge FAM Fælles Akut Modtagelse (FAM) er placeret centralt i hospitalet, vest for hovedindgangen, med klynge BT og klynge OG som nærmeste naboer. FAM har én samlet indgang for alle typer af akutte patienter. Børn og voksne, psykiatriske og somatiske patienter skal alle igennem en triage-/ fast track/ visitationszone, hvorefter de henvises til rette Signaturforklaring: videre forløb. Undtaget fra den fælles indgang er patienter til kardiologisk laboratorium, der køres direkte til afsnittets egen ambulanceadgang. Herudover vil akutte patienter til andre funktioner i særlige tilfælde, for eksempel psykiatriske patienter til tvangsindlæggelse, ankomme til Nyt OUH udenom FAM. Nedenstående diagram viser FAMs overordnede funktionsplacering. Signaturforklaring: Vente Patienter Vente til ambulant behandling Akutflow Patienter til ambulant behandling Politi Akutflow / Isolater Psykiatri Politi / Isolater Overflyttede Psykiatri patienter Elevatorer Overflyttede patienter Pårørende Elevatorer Bemandet modtagelse Pårørende Ubemandet modtagelse Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse Adgang fra vagtværelser Adgang fra vagtværelser N3 - N5 Vagtværelse N3 - N5 Vagtværelse Direkte forbindelse til FAM fra Heliport Direkte forbindelse til FAM fra Heliport N2 Akut OP, KARMA og CAP N2 Akut OP, KARMA og CAP Kardiologisk Laboratorium Kardiologisk Laboratorium Psyk.patienter kører med politi fra FAM til Psykiatrisk klynge Psyk.patienter kører med politi Diagram: FAMs overordnede funktionsplacering. fra FAM til Psykiatrisk klynge Adgang fra Personalegarderobe Adgang fra Personalegarderobe N1 Ambulatorier N1 Ambulatorier 65

68 FAM, funktionsområder FAM omfatter følgende funktionsområder: Visitations- og triage-zone med opdeling i et antal korttidszoner Zone for svært syge og traumatiserede patienter (med multifunktionsrum) Lægevagtzone Diagnostisk zone (bl.a. konventionel røntgen, CT-skanning mv.) Specialiserede fleksible korttidszoner (f.eks. børn, psykiatriske patienter, somatisk hovedspor, skadestue, andre medicinske patienter) Center for Accelererede Patientforløb (CAP) Forskning, uddannelse og undervisning (kliniknært, inklusive ph.d. studerende) Hertil kommer etablering af faciliteter i forbindelse med: Lægebil Helikopterlandingsfaciliteter Ambulancehal Rensezone Morguerum og faciliteter relateret hertil Det bemærkes, at Akut medicinsk koordinationsfunktion (AMK) ikke fysisk findes i FAM, og at morgue (kølerum for opbevaring af afdøde personer) ikke kræver placering i niveau 1 i FAM. På niveau 2 etableres Center for Accelererede Patientforløb (CAP). CAP er en udvidelse af den nu kendte AMA funktion (akut modtage afsnit). Patienter, der er i behandlingsforløb, og for hvem, der er udarbejdet diagnosticering/ behandlingsplan overflyttes til CAP og ikke til specialafdeling. Fysiske rammer i CAP skal i henhold til Koncept for FAM for Nyt OUH indeholde: Observations- og stabiliseringsstuer Patientstuer indrettet til både kirurgiske, medicinske og psykiatriske patienter Telemedicinsk studio Faciliteter til sub-akutte ambulatorier Call center (samarbejde med primærsektor, udgående akutfunktion) Forskningslaboratorium og uddannelsesfaciliteter (afhængigt af forskningskoncept) Forløb til udredning af uafklarede patienter FAM, kapacitet I Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark fra august 2009 defineres behovet i FAM i Odense til senge. Med afsæt i denne rapport, er dimensioneringen af sengekapaciteten af Styregruppen for Nyt OUH, fastsat til 88 senge, heraf 12 senge for børn. Børneafdelingen har behov for skærmede faciliteter til primær udredning og diagnostik i børnesporet i FAM. Derimod er der ikke behov for, at afdelingens 12 akutbørnesenge indgår i FAM (CAP) og sengene placeres derfor i Afdeling H. Tilsvarende placeres 5 akutsenge til onkologi og hæmatologi i Klynge RX og indgår ikke i FAM (CAP), hvorved antallet i senge i FAM reduceres fra 88 til 71 senge til somatik. Klynge Voksenpsykiatri har behov for afskærmede ventefaciliteter i FAM, men ellers indgår Afdeling P på lige fod med andre afdelinger med 4 undersøgelsesrum og 8 senge i FAM. Psykiatriens akutfunktion integreres i FAM, der dermed dimensioneres med i alt 79 senge (71 somatisk + 8 psykiatri). Med reference til regionens tal for flytninger af akutte funktioner er der antaget følgende aktivitetsforudsætninger for Nyt OUH 2020: traumer og medicinske nødkald inkl. trombolyse pr. år (rødt område) skadestuebesøg (mørkeblåt område) patienter til udredning/vurdering for eventuel indlæggelse i CAP eller stamafdeling (gult område) patienter til lægevagt (lyseblåt område) Baseret på de forventede kapacitetstal er FAM dimensioneret med 3 traumestuer, 35 triage-, undersøgelses- og behandlerrum, 6 diagnostikrum og 3 lægevagtskonsultationsrum. Herudover er der personalefaciliteter, kontorer, forskning og uddannelsesrum, samt vagtværelser. FAM, logistik og flow FAM placeres centralt i komplekset med let adgang til øvrige klynger. Der vil ikke blive udført operationer i FAM, hvorfor en placering af akut-operationsområdet fysisk tæt på FAM vil være fordelagtig. Nærhedskriterier 66

69 vurderes blandt andet med baggrund i erfaringer BYGHERRE fra placeringen af funktionerne i FAM OUH. Her BYGHERRERÅDGIVER anbefales en tættere sammenhæng mellem TOTALRÅDGIVER lægevagt og skadestue, triage og traume, samt en lettere adgang til behandlingsområdet. Voksenpsykiatri eventuelt foregå i bil. Herudover indgår psykiatriske patienter på lige fod med øvrige patienter i FAM Klynge HBUP I HBUP-klyngen sammensmeltes somatiske og psykiatriske funktioner for børn og unge, hvilket Den billeddiagnostiske funktion i FAM placeres centralt, og med direkte adgang mellem bidrager til at skabe et hospitalsmiljø, hvor scannerrum Med reference og til traumerum. regionens tal for flytninger af akutte funktioner behovene er der antaget for indlagte følgende og ambulante aktivitetsforudsætninger børn og for Nyt OUH 2020: unge sikres. Klyngen opbygges anderledes end Kardiologisk traumer akut og modtageafsnit medicinske nødkald (KARMA) inkl. placeres trombolyse pr. de år syv (rødt ovenfor område) beskrevne klynger, idet der tages i FAM (Center skadestuebesøg for Accelererede (mørkeblåt Patientforløb), område) hensyn til børnenes og de unges særlige behov, med en tæt tilknytning til afdeling B. KARMA herunder direkte adgang til udefunktioner. Derfor patienter til udredning/vurdering for evt. indlæggelse i CAP eller stamafdeling (gult område) modtager i dag akutte patienter med mistanke ønskes alle sengeafsnit (bortset fra neonatalafsnit) om hjertekarsygdom patienter til direkte lægevagt på (lyseblåt afdelingen område) til som udgangspunkt placeret på niveau 1. De observation, udredning og eventuel skanning ambulante funktioner, herunder standardrum af Baseret hjertet, på hvor de forventede observeres kapacitetstal af specialiseret er FAM dimensioneret og med specialrum, 3 traumestuer, behandlerkontorer 35 triage, undersøgelses- og Center for og sygeplejepersonale. behandlerrum, 6 diagnostikrum og 3 lægevagtskonsultationsrum. omsorgssvigtede Herudover er børn, der personalefaciliteter, ønskes placeret på kontorer, niveau forskning og uddannelsesrum, samt vagtværelser. 2. Forsknings- og kontor området ønskes, som i de FAM skal kunne modtage mange tilskadekomne syv standard-klynger, placeret i niveau 2. Hermed i Tekst en katastrofesituation, og tegninger fra kap. herunder 4.4 indsættes kemisk og sikres den vertikale forbindelse til sengeafsnit biologisk forurenede selvhenvendere, samt og den horisontale forbindelse til de øvrige, via radiologisk 4.3 Klynge og HBUP nukleart forurenede personer. klyngestrøget. Gammel tekst udgår FAM, I HBUP-klyngen bygningsstruktur sammensmeltes og indretning somatiske og psykiatriske funktioner Klynge HBUP, for børn funktionsområder og unge, hvilket bidrager og kapacitet til at Bygningsfysisk skabe et hospitalsmiljø, etableres hvor separat behovene adgang for indlagte for og ambulante I nedenstående børn og unge tabel sikres. ses Klyngen ambulante opbygges besøg i ambulancer anderledes end og selvhenvendere. 7 netop beskrevne klynger, idet der bl.a. tages 2020 hensyn fordelt på til børnenes afdelinger, og og de beregnede unges behov antal for direkte adgang til udefunktioner. Derfor ønskes alle sengeafsnit undersøgelses- (fraset neonatalafsnit) og behandlingsrum, som udgangspunkt samt at blive Det placeret anbefales, på niveau at der 1. De i FAM ambulante etableres funktioner et særligt herunder standard behandlerkontorer og specialrum, som behandlerkontorer, i alt udgør 62 rum Center for for roligt omsorgssvigtede og afskærmet børn venteområde mfl. ønskes at for placeres patienter på niveau 2. Forskning HBUP Klyngen. og kontor Sengedage området ønskes for H.C. fortsat Andersen på niveau (somatiske 2 både for at eller skabe psykiatriske) den vertikale med forbindelse behov for til dette. sengeafsnit og Børnehospital den horisontale udgør forbindelse til i 2020 de andre svarende klynger. til For psykiatriske patienter, hvor der i FAM træffes i alt 75 senge. For Børne- og Ungdomspsykiatri beslutning I nedenstående om tvangsindlæggelse, tabel ses afdelingernes kan antal transport ambulante til besøg Odense i 2020 foreligger og beregnede kun antal på undersøgelses- fremtidige senge. og I behandlingsrum samt behandlerkontorer som i alt udgør 62 rum alt skal for HBUP der indplaceres Klyngen. Sengedage 97 senge i for HBUP H.C. klyngen. Andersen Børnehospital svarer til i 2020 sv.t til i alt 75 senge. For Børne- og Ungdomspsykiatri Odense foreligger kun antal fremtidige senge. I alt skal der indplaceres 97 senge i HBUP klyngen. Ambulant aktivitet 2020 Afd. Afd. Klynge Stationær aktivitet Afd. Afd. Klynge Undersøgelsesrum H BUP HBUP Sengepladser 2020 H BUP HBUP Ambulante besøg Sengedage Standard U/B-rum Børnesenge Special U/B-rum BUP senge Behandlerkontor/-rum Epidemisenge 2 2 Ambulatorierum i alt Senge i alt L&L AS 1266_64.Total.AX94.HP Der er mange funktioner der kan deles mellem de somatiske og psykiatriske funktioner til børn heri blandt aktivitets-/multirum, motionsrum/motionshal, terapikøkken, legepladser, modtageareal, køkkenfaciliteter, sanserum, blodprøvetagning, fysioterapi/kropsterapi og skolefunktioner m.fl.. Der er generelt ønske om, at der i disponeringen af fællesarealer tages højde for alder fremfor hvilken diagnose barnet/den unge har. Ambulatoriefunktionerne består for H.C. Andersen Børnehospital primært af mange standard- og specialundersøgelses- og behandlingsrum, og for Børne- og Ungdomspsykiatri Odense af samtale- og 67 MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) Telefon: Dato :

70 Mange af klyngens funktioner der kan anvendes Sengeafsnit for Børne- og Ungdomspsykiatri af både somatiske og psykiatriske afsnit, herunder Odense vil blive opbygget, så der er mulighed for BYGHERRE aktivitets-/multirum, motionsrum/motionshal, at skærme patienterne. Derfor skal der indtænkes terapikøkken, BYGHERRERÅDGIVER legepladser, modtageareal, opholds-, bespisnings og aktivitetsareal ved køkkenfaciliteter, TOTALRÅDGIVER sanserum, blodprøvetagning, mindste skærmingsenhed. Der skal etableres fysioterapi/kropsterapi og skolefunktioner. Der er sikker adgang til skærmet område i forbindelse et generelt ønske om, at der i disponeringen af med patienter som indlægges med politiets hjælp. fællesarealer tages højde for alder frem for hvilken Kontor-, forsknings- og uddannelsesareal diagnose barnet/den unge har. opbygges efter samme grundprincipper som i behandlerrum. Den specialespecifikke behandling for børn, fraset øvrige enkelte klynger. undtagelser, Der etableres foregår undervisningsrum som udgangspunkt Ambulatoriefunktionerne i HBUP klyngen. Interne relationer for H.C. og Andersen nærhedskrav i selve ambulatoriet og mindre (fx auditorium Ekko-rum tæt udover på kardiologirum) administrative og til Børnehospital andre funktioner består i HBUP primært klyngen af som standard- fx børnekræftambulatoriet og arbejdspladser i umiddelbar og tilknytning forskningskontorer. til det børneonkologiske specialundersøgelses- sengeafsnit er beskrevet og detaljeret behandlingsrum, i DFP II for HBUP Klyngen. og for Børne- og Ungdomspsykiatri Odense af Nedenfor ses at der i klyngen etableres i alt 99 samtale- Sengeafsnit og for behandlerrum. H.C. Andersen Den Børnehospital specialespecifikke er som udgangspunkt kontorarbejdspladser opbygget på baggrund og 37 arbejdspladser af de samme til behandling forudsætninger børn som standardsengeafsnit foregår som udgangspunkt for voksne i i forhold forskning. til drift og logistik. Birumzonen er dog opbygget HBUP afdelingsspecifikt klyngen. Interne med særlige relationer rum og for nærhedskrav børn og forældre. Heri indgår bl.a. opholds- og legestuer, mælkekøkken og i bespisningsfaciliteter ambulatoriet (for eksempel mv. Sengeafsnittene ekko-rum tæt ønskes på til dels opdelt Klynge således, HBUP, at fx logistik kræftbørn og holdes flow adskilt fra akutte kardiologirum) infektionsbørn og lign. til andre funktioner i klynge H.C. Andersen Børnehospital har nærhedsbehov HBUP, herunder børnekræftambulatoriet i til intensiv, operation, Gynækologisk Obstetrisk umiddelbar Sengeafsnit tilknytning for Børne- og til det Ungdomspsykiatri børneonkologiske Odense vil blive Afd. opbygget D og FAM. på en Derudover måde, så det vil er afdelingen muligt at skærme også i sengeafsnit, patienterne. Derfor beskrevet skal der detaljeret også indtænkes i DFP II opholds-, for bespisnings fremtiden og aktivitetsareal arbejde tæt sammen ved mindste med skærming. Kirurgisk Afd. HBUP Sikker adgang Klyngen. til skærmet område i forbindelse med patienter A, som Nyremedicinsk indlægges med Afd. politiets Y, Ortopædkirurgisk hjælp skal sikres. Afd. O, Kontor og forskning og uddannelsesareal er opbygget med samme grundprincipper som i de andre klynger med undervisningsrum og mindre auditorium udover administrative- og forskningskontorer. Nedenfor ses at der i alt placeres 99 kontorarbejdspladser og 37 arbejdspladser til forskning. Kontorarbejdspladser Kontorarbejdspladser Kontorarb.pl. til forskning fordelt på typer H BUP HBUP H BUP HBUP Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt L&L AS 1266_64.Total.AV104.HP 68 H.C. Andersen Børnehospital har et nærhedsbehov til intensiv, operation, Gynækologisk Obstetrisk Afd. D og FAM. Derudover vil afdelingen også i fremtiden arbejde tæt sammen med Kirurgisk Afd. A, Nyremedicinsk Afd. Y, Ortopædkirurgisk Afd. O, Plastikkirurgisk Afd. Z, Øre-Næse-Halskirurgisk Afd. F, Urinvejskirurgisk Afd. L, Endokrinologisk Afd. M, Hudafdelingen og Allergicentret Afd. I og Kæbekirurgisk Afd. K. Børneonkologien skal Sengeafsnit for H.C. Andersen Børnehospital Plastikkirurgisk Afd. Z, Øre-Næse-Halskirurgisk være tæt på billeddiagnostik. Da afdelingen har højt samarbejdsniveau med mange af hospitalets øvrige er opbygget på baggrund af de samme Afd. F, Urinvejskirurgisk Afd. L, Endokrinologisk afdelinger har klyngen fået en central placering forudsætninger som standardsengeafsnit for Afd. M, Hudafdelingen og Allergicentret Afd. I voksne. Vedrørende placering af H.C. Andersen Børnehospitals sengeafsnit og Kæbekirurgisk er det vigtigt, Afd. at alle K. Børneonkologien de afsnit, der huser skal akut Birumzonen syge børn, ligger er dog i nærhed opbygget af intensive afdelingsspecifikt, funktioner, som fødestuer/operationsafsnit være tæt på billeddiagnostik. på Obstetrisk Da afdelingen Afdeling og har akutte med kirurgiske særlige og anæstesiologiske rum for børn og forældre. funktioner. Disse Helt konkret er neonatale-intensiv højt samarbejdsniveau afsnit i nærhed med mange af det af sted, hospitalets hvor omfatter børnene fødes. blandt Endvidere andet opholdsligger og børne-intensive legestuer, afsnit i nærhed øvrige af tilsvarende afdelinger anæstesiologiske har klyngen fået en afsnit. central mælkekøkken og bespisningsfaciliteter. placering. Sengeafsnittene Centret for omsorgssvigtede ønskes opdelt børn således, skal tilknyttes at for til Centret for Voldtægtsofre fra Gynækologisk Obstetrisk Afd. D. eksempel Centret skal kræftbørn placeres holdes i relation adskilt til ambulatorium fra akutte på 1. sal i HBUP- Det er klyngen. af stor Der vigtighed, er behov at afsnit, for direkte der adgang huser akut og infektionsbørn mulighed for afskærmning. og lignende. syge børn, placeres med nærhed til intensive funktioner, og fødestuer/operationsafsnit på Børne- og Ungdomspsykiatri har et naturligt samarbejde med Psykiatrisk Afd. Odense og Endokrinologisk Afd. M Både H.C. Andersen Børnehospital og BUP har et nærhedsbehov til FAM og Ronald McDonald hus. MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til b ( t k it l 5) DK Odense C Forfatter : Lohfert & Lohfert

71 Obstetrisk Afdeling og akutte kirurgiske og anæstesiologiske funktioner. Neonatale-intensiv afsnit placeres med stor nærhed til, hvor børnene fødes. Endvidere ligger børne-intensive afsnit med nærhed til tilsvarende anæstesiologiske afsnit. BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Center for omsorgssvigtede børn anvender de samme lokaler som Center for Voldtægtsofre i Gynækologisk Obstetrisk Afd. D. Centret skal placeres i relation til ambulatorium på niveau 2 i HBUP-klyngen. Der er behov for direkte adgang udefra, og der skal findes mulighed for afskærmning. Kontorarbejdspladser Psykiatri inkl. sengeafsnit fordelt på typer Kontor Forskning i alt Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt L&L AS 1266_64.Total.AS114.HP gerontopsykiatriske patienter. Den enkelte sengeafdeling gives adgang til terræn. Psykiatriske sengeafsnit indrettes som åben-lukket integrerede afsnit (mulighed for skærmning af op til 8-10 senge i hvert afsnit i sektioner af 2-3 stuer), eksempelvis som dobbeltgangsprincip og/eller med indeliggende gårdrum. Klyngen indeholder et antal patientstuer for bariatriske patienter. Klynge Voksenpsykiatri, funktionsområder og kapacitet Koncept for Fremtidens Arbejdspladsmiljø er lagt Børne- og Ungdomspsykiatri har et fagligt til grund for dimensioneringen af kontorarealet. fællesskab 4.4 Klynge med Psykiatri Psykiatrisk Afd. Odense Arealer til kontor (administrative arbejdspladser), og Gammel Endokrinologisk tekst udgår Afd. M, ligesom både forskning og uddannelse vil blive placeret på H.C. Psykiatrien Andersen indtænkt Børnehospital som en og integreret BUP har del af Nyt OUH, hvorfor niveau der 2 som for at udgangspunkt skabe sammenhæng lægges de til samme de nærhedsbehov koncepter til grund til FAM som for og somatikken. Ronald McDonald Særlige Hus, patient- og sikkerhedsmæssige tilsvarende somatiske forhold funktioner. gør sig gældende, Psykiatrien hvilket har midlertidigt der taget hjem højde for familier, i planlægningen mens deres af klyngen. børn I klyngen foregår et særligt ingen tæt ambulant samarbejde aktivitet, med da neurologerne, denne funktion som er er flyttet indlagt til distriktpsykiatrien. på hospitalet. Huset er sponsoreret af er placeret i naboklyngen. I nedenstående tabel Ronald McDonald BørneFond. ses samlede antal kontorarbejdspladser som i alt Koncept for Fremtidens Arbejdspladsmiljø er lagt til grund for udgør dimensioneringen 51 arbejdspladser. af kontorarealet. Arealer til kontor (administrative Klynge arbejdspladser), Voksenpsykiatri forskning og uddannelse vil blive placeret på niveau 2 for at skabe sammenhæng Klynge til de tilsvarende Voksenpsykiatri somatiske er en funktioner. integreret Psykiatrien del af Nyt har et særligt Klynge tæt samarbejde Voksenpsykiatri, med neurologerne, logistik og som flower OUH, placeret hvorfor i naboklyngen. der som udgangspunkt I nedenstående lægges tabel ses de samlede antal Der kontorarbejdspladser skal sikres en hensigtsmæssig som i alt udgør transport 51 af arbejdspladser. patienter, der tvangsindlægges, så deres ankomst til afsnittet sker uden gene for patienten selv, og uden gene for øvrige patienter. I klynge Voksenpsykiatri deler to sengeafsnit birum, herunder miniload. Samarbejdet mellem to afsnit er særlig for optimering af driften i vagtperioder. En vigtig del af patientbehandlingen varetages i behandlerrum, der er integreret i sengeafsnittene. Der skal sikres en hensigtsmæssig adskillelse af patienter, der tvangsindlægges, fra øvrige patienter. Klyngen består af 6 sengeafsnit (5 x 18 senge og 1 x 19 senge) med i alt 109 senge. Som udgangspunkt etableres der standardsengeafsnit. Det skal dog sikres, at der bliver skabt et optimal patientmiljø med mulighed for samme skærmede koncepter afsnit og til imødekomme grund for psykiatriske de behov der og Overflytning af psykiatriske patienter fra FAM til fx er for gerontopsykiatriske patienter. Den enkelte sengeafdeling somatiske skal gives adgang funktionsområder. til terræn. Særlige patient- og Psykiatri kan ske udendørs eller via klyngestrøget sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende på niveau 2. For patienter, hvor beslutning om for To voksenpsykiatri, sengeafsnit samarbejder hvilket giver omkring sig nogle udslag birum i tvangsindlæggelse træffes i FAM, kan transporten herunder især arealer omkring den automatiserede vareelevator planlægningen mm. Samarbejdet af mellem klyngen. to Der afsnit foregår er særlig ingen udendørs også foregå i politibil. vigtigt mhp at kunne driftsoptimere i vagtperioder. En vigtig del af ambulant patientbehandlingen aktivitet i klynge varetages Voksenpsykiatri, i behandlerrum da og er derfor integreret i sengeafsnittene. Der skal sikres en denne hensigtsmæssig funktion varetages adskillelse af af distriktspsykiatrien. Klynge Voksenpsykiatri, bygningsstruktur patienter, der tvangsindlægges fra øvrige patienter. Patientstuer i klynge Voksenpsykiatri følger samme Klyngen Overflytning består af psykiatriske af 6 sengeafsnit patienter (5 x fra 18 FAM senge standard som somatik. Det enkelte sengeafsnit til Psykiatri kan ske udendørs eller via Klyngestrøget på niveau 2. og For 1 tvangsindlagte x 19 senge) med patienter i alt 109 kan senge. transporten Som skal gives adgang til terræn, hvorfor sengeafsnit udendørs også foregå i politibil. udgangspunkt etableres standardsengeafsnit. placeres i niveau 1. Placering af psykiatriske Det Psykiatrisk skal dog Afdeling sikres, Odense at der bliver - Universitetsfunktion skabt et optimal har et samarbejde sengestuer med er Børneikke endeligt og Ungdomspsykiatri afklaret med Odensepatientmiljø Universitetsfunktion, med mulighed som er for beliggende skærmede i den afsnit kommende HBUP-klynge. psykiatrien, Samarbejdet da hovedlayout er på for baggrund psykiatrien af ikke er og udnyttelse imødekommelse af fælles faciliteter af de behov, og personaleressourcer der fx for (f.eks. endeligt ved tvangsforanstaltninger). fastlagt. Derudover har afdelingen et tæt samarbejde med de kliniske klynger MIJQC (især Afdeling M), ZSA (især Afdeling S) og NKFEU (især Afdeling N) samt den tværgående enhed billeddiagnostik. 69

72 Psykiatrisk Afdeling Odense s universitetsfunktion samarbejder med Børne- og Ungdomspsykiatri Odense s universitetsfunktion, der er beliggende i klynge HBUP. Samarbejdet sker med henblik på udnyttelse af fælles faciliteter og personaleressourcer. Herudover samarbejder psykiatriafdelingen tæt med de kliniske klynger MIJQC (Afdeling M), ZSA (Afdeling S) og NKFEU (Afdeling N) samt den tværgående enhed billeddiagnostik. Endelig afklaring af planudlæg for klynge Voksenpsykiatri udestår. Således er det i byggeprogrammet viste et diagrammatisk layout. 6.3 BEHANDLINGSBYGNINGERNE Behandlingsbygningerne, der er placeret centralt i anlægget, huser de tværgående enheder operation og billeddiagnostik. I niveau 1 placeres sammedagskirurgiske funktioner, billeddiagnostik, nuklearmedicin, kardiologisk laboratorium og endoskopienheden. Stationære operationsafsnit, tilhørende servicefunktioner og intensivafsnit, samt dele af billeddiagnostik, findes på niveau 2. Som udgangspunkt tager alle kirurgiske forløb udgangspunkt i operationsstuen, dog er der forskellige forudsætninger på en række områder: nogle patienter behandles stort set i eget tøj, mens andre skal klæde om nogle patienter behandles i lokal anæstesi og andre i Generel Anæstesi (GA) nogle patienter kommer liggende i seng, og nogle kommer gående. Se i øvrigt nedenstående flowdiagrammer for henholdsvis sammedagskirurgi og stationær kirurgi. Med denne disponering skabes en sammenhæng, hvor patienten kun præsenteres for den del af hospitalet, der er nødvendigt i hans eller hendes behandlingsforløb. Samtidig søges en adskillelse af ambulante selvtransporterende patienter i niveau 1 fra indlagte, sengeliggende patienter i niveau 2. Behandlingsbygningerne er via klyngestrøget forbundet til samtlige klynger. Operation og billeddiagnostik placeres i bygningsstokke, der hver huser en af funktionerne. Trykkammerbehandling er en ambulant funktion, der varetages af anæstesiologisk personale. Funktionen placeres i behandlingsbygningerne i tæt forbindelse med område for sammedagskirurgi Operation og anæstesi Som udgangspunkt placeres faciliteter for sammedagskirurgi i niveau 1, og faciliteter for stationær kirurgi i niveau 2. For størst mulig fleksibilitet gives mulighed for, at faciliteter på begge niveauer kan anvendes til både stationærog sammedagskirurgi. 70

73 Signaturforklaring: Sengeliggende patient Gående patient Akutflow Elevatorer Pårørende Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse sengeafsnit sengeafsnit Fødegang ambulatorier sengeafsnit operation kard.lab. FAM senge FAM DYL (H) HBUP ZSA RX HOVEDINDGANG SERVICE- OMRÅDE PSYKIATRI OG BT FAM MIJCQ NKFEU Niveau 1 Dagkirurgi Flowdiagram for sammedagskirurgi, niveau 1 71

74 Signaturforklaring: Sengeliggende patient Gående patient Akutflow Elevatorer Pårørende Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse sengeafsnit sengeafsnit kontor/uddannelse ambulatorier sengeafsnit operation billeddiagnostik kontor/uddannelse ambulatorier DYL HBUP ZSA RX INTENSIV SERVICE- OMRÅDE PSYKIATRI OG BT FAM MIJCQ NKFEU 72 Niveau 2 Stationærkirurgi Flowdiagram for stationær kirurgi, niveau 2

75 Operation og anæstesi, funktionsområder og kapacitet Aktivitetsgrundlaget fra 2010 er fremskrevet til Denne fremskrivning danner grundlag for beregningen af kapacitetsbehovet og dermed antal operationsstuer og birum. Kapaciteten er beregnet med udgangspunkt i afdelingernes operationsaktivitet, og omfatter klyngerne OG, BT, BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER HBUP, DYL, NKFEU og ZSA. Antallet af operationsstuer i Nyt OUH er i alt 47 stuer fordelt på: 33 stuer til operationer af stationære patienter (opdelt i OP-stuer) 14 stuer til operationer af 5. Behandlingsbygningerne sammedagskirurgiske patienter (opdelt i 6+8 OP-stuer) Det aktuelle forslag til placering af operationsstuer har dagkirurgi med 14 OP-stuer på Niveau 1 (stueetagen): Øst for vidensaksen: Dagkirurgi 6 OP-stuer á 40 m² til Øjenafdelingen Vest for vidensaksen: Dagkirurgi 8 OP-stuer á 60 m² fælles for Nyt OUH (ekskl. Afd. E) På niveau 2 (1. sal) etableres stationær kirurgi med 33 OP-stuer: Øst for vidensaksen: 9 OP-stuer til ZSAklyngen og 6 OP-stuer til NKFEU-klyngen Vest for vidensaksen: 9 OP-stuer til OG/BTklyngerne og 9 OP-stuer til DYL-klyngen Disponeringen indebærer, at der kan sikres en Indledende tekst om behandlingsbygningerne indsættes side klyngenær 28/75 placering af afdelingernes stationære OP-stuer på 1. sal, og at der vil være mulighed Med 5.1 Operation henblik på at sikre fleksibilitet og robusthed for at målrette et antal stuer på 1. sal vest for i Aktivitetsgrundlaget byggeriet er det besluttet, fra 2010 at er begrænse fremskrevet antallet til Denne vidensaksen fremskrivning som danner akut grundlag operationsgang. for beregningen Se i øvrigt af af kapacitetsbehovet forskellige størrelser og dermed på operationsstuer. antal operationsstuer og birum. nedenstående Kapaciteten er diagram beregnet visende med udgangspunkt personflows i Således afdelingers etableres operationsaktivitet, hovedparten omfattet af faciliteterne, af klyngerne 40 OG, BT, behandlingsbygningerne. HBUP, DYL, NKFEU og ZSA. stuer, som standardstuer på 60 m² netto. Enkelte stuer, Antallet hvor af operationsstuer der skal kunne i etableres Nyt OUH robotkirurgi, er i alt 47 stuer fordelt på: gives 33 areal stuer på til operationer 70 m² netto af og stationære for den ambulante patienter (opdelt i OP-stuer) øjenkirurgi 14 stuer etableres til operationer 6 specialstuer af sammedagskirurgiske på 40 m² netto. patienter (opdelt i 6+8 OP-stuer) Nedenfor ses fordelingen af operationstuerne på Med henblik på at sikre fleksibilitet og robusthed i byggeriet er besluttet, at begrænse antallet af forskellige rumstørrelser størrelser på operationsstuer. Således er 40 stuer, dvs. hovedparten af operationsstuerne, standardstuer på 60 m² netto, dog er enkelte 70 m² netto, hvor der skal kunne etableres robotkirurgi. For den ambulante øjenkirurgi etableres 6 specialstuer på 40 m² netto. Nedenfor ses fordelingen af operationstuerne på rumstørrelser. Operationsstuer Stationær OP Stationær OP Dagkir. OP Antal rumstørrelser DYL OG/BT ZSA NKFEU E Fælles stuer Small 40 m² netto 6 6 Medium 60 m² netto Large 70 m² netto Extra large 80 m² netto 1 1 I alt L&L AS 1266_98.1.CB12.CP Det aktuelle forslag til placering af operationsstuer har dagkirurgi med 14 OP-stuer på Niveau 1 (stueetagen): Øst for vidensaksen: Dagkirurgi 6 OP-stuer á 40 m² til Øjenafdelingen Vest for vidensaksen: Dagkirurgi 8 OP-stuer á 60 m² fælles for Nyt OUH (ekskl. Afd. E) På niveau 2 (1. sal) etableres stationær kirurgi med 33 OP-stuer: Øst for vidensaksen: 9 OP-stuer til ZSA-klyngen og 6 OP-stuer til NKFEU-klyngen Vest for vidensaksen: 9 OP-stuer til OG/BT-klyngerne og 9 OP-stuer til DYL-klyngen Forslaget indebærer, at der kan sikres en klyngenær placering af afdelingernes stationære OP-stuer på 1. sal og at der vil være mulighed for at fastlægge et antal stuer på 1. sal vest for vidensaksen som akut operationsgang. Der er behov for, at opvågningen ligger i direkte tilknytning til operationsstuerne, hvilket også gælder for anæstesilogisk forberedelsesrum. Procedurerum til anæstesi- og operationsrelaterede procedurer samt procedurer, der ikke involverer de kirurgiske afdelinger bør placeres på operationsgangen, da der foretages sterile procedurer. 73

76 Signaturforklaring: Indlagte patienter fra sengebygningerne Sengeliggende patienter Patienter til ambulant behandling Akut Elevatorer Pårørende Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse Mulighed for at udøve dagkirurgiske indgreb på stationære operationsstuer N2 Stationær Operation Diagram: Flows i behandlingsbygningerne. N1 Dagkirurgi 74

77 Operation og anæstesi, logistik og flow Der etableres akutgang øst-vest gennem behandlingsbygningerne, hvorved der skabes en skærmet gang til transporter af akutte patienter. Det tilstræbes at placere de akutte operationer tæt på FAM. Adgang til behandlingsbygningen for liggende og gående patienter, sker fra klyngestrøget via forbindelsesgange. I niveau 2 er klyngestrøget forbeholdt liggende patienttransporter og personale, mens nord/sydgående passager mellem klynge-strøg og behandlingsbygning vil rumme både sengetransport og gående patienter. For sterilvarer anvendes som udgangspunkt en kombination af case-cart (pakning af varer bereg-net til en specifik operation) transporteret med AGV, og transportkasser i miniload (lodret lagerautomat). Forsyningsprincipperne skal dække leverancer af sterilvarer, forsyningsvarer og apparatur til operationsafsnittene. Der bør etableres et tæt samarbejde mellem genbehandlingscentral og operationsafsnittet, om case-carts, flow og indhold samt håndtering af returgods. Herudover vil nærheden til genbehandlingscentralen være tryghedsskabende for personalet i operationsafsnittene. truede luftveje. Billeddiagnostisk Enheds interventionsstuer placeres i tæt relation til Enheden for Operation, Anæstesi og Opvågning ligesom der er behov for, at anæstesi til billeddiagnostisk og hjertemedicinsk indsats (kardiologisk laboratorium) ligger tæt på respektive anæstesiafsnit Billeddiagnostisk enhed Billeddiagnostisk enhed ligger centralt placeret på såvel niveau 1 og 2 og omfatter Radiologisk afdeling, Nuklearmedicinsk afdeling og Mammograficentret. Enheden tager imod ambulante gående patienter, indlagte sengeliggende patienter fra sengeafsnit og akutte patienter. Ambulante patienter ankommer fra hovedindgangen eller klyngeindgangene og klyngestrøget i niveau 1, mens sengeliggende patienter ankommer til enheden ad de nordsydgående forbindelser fra klyngestrøget i niveau 2. Akutte patienter i FAM serviceres af lokale billeddiagnostiske enheder. Se i øvrigt nedenstående flowdiagrammer for billeddiagnostik i niveau 1 og 2. Procedurerum til anæstesi- og operationsrelaterede procedurer samt procedurer, der ikke involverer de kirurgiske afdelinger bør placeres på operationsgangen, da der foretages sterile procedurer. Opvågningsafsnit og forberedelsesrum placeres i direkte tilknytning til operationsstuerne. Af hensyn til produktion og transport af radiokemiske lægemidler og cyklotron vil der være behov for gode tilkørselsforhold på terræn for køretøjer til afhentning og levering af nuklearmedicinske lægemidler. Cyklotron søges placeret i niveau 0 (kælder). Løsning for tilkørsel skal nærmere belyses i kommende fase. Børneintensive-/ neonatale behandlingspladser bør placeres tæt på OP, ligesom fysisk nærhed fra fødegangen til sectio-stuerne er en forudsætning. Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling og Plastikkirurgisk Afdeling har behov for let adgang til det akutte operationsafsnit til patienter med akut 75

78 Signaturforklaring: Sengeliggende patient Gående patient Akutflow Elevatorer Pårørende Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse sengeafsnit sengeafsnit sengeafsnit kontor/uddannelse ambulatorier billeddiagnostik billeddiagnostik FAM senge FAM DYL HBUP ZSA RX HOVEDINDGANG SERVICE- OMRÅDE PSYKIATRI OG BT FAM MIJCQ NKFEU 76 Niveau 1 Flowdiagram billeddiagnostik, niveau 1

79 Signaturforklaring: Sengeliggende patient Gående patient Akutflow Elevatorer Pårørende Bemandet modtagelse Ubemandet modtagelse sengeafsnit sengeafsnit sengeafsnit kontor/uddannelse ambulatorier billeddiagnostik billeddiagnostik FAM senge FAM DYL HBUP ZSA RX INTENSIV SERVICE- OMRÅDE PSYKIATRI OG BT FAM MIJCQ NKFEU Niveau 2 Flowdiagram billeddiagnostik, niveau 2 77

80 sectio-stuerne er en forudsætning. Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling og Plastikkirurgisk Afdeling har behov for let adgang til det akutte operationsafsnit til patienter med akut truede luftveje. Det fagspecialiserede intensivafsnit kan med fordel placeres tæt på det tilsvarende fagspecialiserede operationsafsnit. Billeddiagnostisk Enheds interventionsstuer placeres i tæt relation til Enheden for Operation, Anæstesi og Opvågning ligesom der er behov for, at anæstesi til billeddiagnostisk og hjertemedicinsk indsats (kardiologisk laboratorium) ligger tæt på respektive anæstesiafsnit. Billeddiagnostisk 5.2 Billeddiagnostik enhed, funktionsområder og For Nuklearmedicinsk Afdeling dimensioneres kapacitet 10 diagnostikrum og 3 undersøgelsesrum til Billeddiagnostisk Enhed ligger centralt placeret på såvel niveau 1 og 2 og omfatter Radiologisk afdeling, Der dimensioneres i alt 51 rum til Enheden. For fysiologiske undersøgelser. Endelig er der Nuklearmedicinsk afdeling og Mammograficentret. Radiologisk Afdeling beregnes 23 diagnostikrum beregnet 8 diagnostikrum for Mammograficentret. og Der 5 dimensioneres rum til beskriverpladser i alt med 51 for rum eksterne til Enheden. For Radiologisk Udover Afdeling de 8 diagnostikrum beregnes 23 diagnostikrum til Mammograficentret og 5 rum til undersøgelser beskriverpladser (beskriverpladser for eksterne undersøgelser i øvrigt omfattes (beskriverpladser er i der øvrigt indført omfattes yderligere af arealstandarden 2 beskriverpladser. for diagnostikrummene). af arealstandarden For Nuklearmedicinsk for diagnostik rummene). Afdeling dimensioneres 10 diagnostikrum og 3 undersøgelsesrum til fysiologiske undersøgelser. Endelig er der beregnet 8 diagnostikrum for Mammograficentret. Udover de 8 diagnostikrum til Mammograficentret er der indført 2 yderligere beskriverpladser. 78 Kapaciteter 2020 Antal Kapaciteter 2020 Antal Kapaciteter 2020 Antal BYGHERRE Radiologisk afd. Rum Mammografi Rum Nuklearmed. afd. Rum BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Konv. radiologi 9 Screening, inkl. 'rykkere 2 NUK - PET-Scanninger 4 CT 4 Klinisk mammografi 2 NUK - Gammakamera 6 Ultralyd 1 Nålemarkering 1 Fysiologiske undersøg. 3 MR 4 Ultralyd 1 Nuklearmedicinsk afd. 13 Angiografier 1 Udredning 1 Intervention normal 3 Stereotaksi 1 Intervention Stor 1 MR-scanininger Kapaciteter 2020 Rum Nærhedsbehov for radiologien til øvrige klynger og enheder vil være specialespecifik, da behov for benyttelse af Beskriverpladser 5 Beskriverpladser 2 modaliteter Radiologisk afd. er forskellig. I 28 den forbindelse Mammografi pågår en analyse 10 af de Billed-enheden ambulante i patientflow alt fra 51 klyngerne til de enkelte modaliter mhp. at kunne placere de enkelte modaliter rette sted L&L og AS i rette 1266_64.12.AD14.JK relation til hinanden. Kontor og forskning og uddannelsesareal er opbygget med samme grundprincipper som i de andre klynger. Radiologisk afdeling har tæt relation til samtlige øvrige klynger og enheder, dog forventes der at være en særlig Nedenfor ses, at der i alt placeres 91 kontorarbejdspladser og 18 arbejdspladser til forskning. tæt relation til den Tværgående Enhed Operation, Anæstesi og Intensiv og klyngen FAM (Fælles Akutmodtagelsen). I den Fælles Akutmodtagelse indgår der i Radiologisk tillæg en række afdeling modaliteter har tæt som relation fordrer til en samtlige billeddiagnostisk kompetence, særligt i forbindelse med skadestue og Traumecenter. Billeddiagnostiske faciliteter i Kontorarbejdspladser Billeddiagnostik øvrige klynger og enheder, dog forventes der FAM vil absorbere hovedparten af den akutte aktivitet, hvorfor aktiviteten i den Billeddiagnostiske Enhed primært fordelt på typer Kontor Forskning i alt at være en særlig nær relation til Operation, bliver af elektiv karakter. Anæstesi og Intensiv og klynge FAM. I FAM indgår der herudover en række moduler, som Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor MEDIC 83 OUH 17 Englandsgade fordrer 25 en billeddiagnostisk Rapport kompetence, : Delfunktionsprogram særligt II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) i forbindelse med skadestue og traumecenter. Kontorarbejdspladser i alt Telefon: Dato : Billeddiagnostiske faciliteter i FAM vil dække medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A L&L AS 1266_64.Total.AS135.HP hovedparten af den akutte Side aktivitet, : 12 / 18 hvorfor aktiviteten i den Billeddiagnostiske Enhed primært Af andre decentrale forsknings og undervisningsarealer etableres er af elektiv der 3 forskningsambulatorier karakter. og et fuldudstyret konventionel røntgenrum til praktiske øvelser med studerende. Nærhedsbehov for radiologien til øvrige klynger Til Mammograficenteret bør adgangsfaciliteterne være tilgængelige, og enheder da der vil er være et stort specialespecifik, flow af patienter. da Derfor behov er centeret placeret på niveau 1 ved det offentlige strøg. for benyttelse af faciliteterne er forskellig. I den forbindelse pågår en analyse af de ambulante patientflow fra klyngerne til de enkelte funktioner, Tekst fra byggeprogram side 28 bør udgå er indarbejdet på med anden henblik vis og på sidste at kunne sætning placere ikke disse korrekt, på rette da UL fx ambulatorierne ikke hører til aktivitetsbestemt BDA,. men bare sted er og afdelingsspecifikt i rette relation til udstyr. hinanden. Side 28: Generelt har Billeddiagnostisk enhed tæt relation til samtlige øvrige Klynger og enheder, dog vil der være en Kontor-, forsknings-, og uddannelsesareal særlig tæt relation til de tværgående enheder Operation, Anæstesi opbygges og Intensiv efter samme samt FAM. grundprincipper Nogle Klynger og funktioner har af hensyn til akut indtag, eller som hensyn i klyngerne. til nærheder Nedenfor i patientflowet, ses antallet behov af for at billeddiagnostik er placeret i selve Klyngen. Det drejer sig blandt kontorarbejdspladser andet om FAM. Herudover og forskningspladser har en række i Klynger ultralyd i special-undersøgelsesrum i ambulatorierne enheden. I billeddiagnostisk enhed etableres tre 5.3 Endoskopi (klynge ZSA) Gammel tekst udgår Endoskopien hører til ZSA klyngen og etableres som udgangspunkt i én samlet enhed i behandlingsbygningerne. I forbindelse med detaljering af Koncept for Sammedagsbehandling blev etablering af en fælles endoskopienhed anbefalet. Derfor er, udover skopier som fortages af Kirurgisk Afdeling og Afdeling for medicinske

81 forskningsambulatorier og et fuldudstyret konventionel røntgenrum til praktiske øvelser med studerende. Billediagnostisk enhed, logistik og flow Billeddiagnostisk enhed har tæt relation til samtlige kliniske klynger og enheder, dog vil der være en særlig tæt relation til de tværgående enheder operation, anæstesi og intensiv samt til FAM. Mammograficenteret er placeret på niveau 1 med nærhed til det offentlige strøg i vidensaksen, så det store patientflow tilgodeses Endoskopi Aktiviteten udmønter sig til i alt 11 skopistuer, heraf 1 rum til ERCP. Endoskopien er knyttet til ZSA klyngen og etableres som én samlet enhed i behandlingsbygningerne. I forbindelse med detaljering af Koncept for Sammedagsbehandling, blev etablering af en fælles endoskopienhed anbefalet. Derfor er, udover skopier som fortages af Kirurgisk Afdeling og Afdeling for medicinske mavetarmsygdomme også skopier fra Urinvejskirurgisk Afdeling, Lunge medicinsk Afdeling og Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling integreret i endoskopienheden. Skopier med behov for anæstesi foretages ligeledes i endoskopienheden. Dette betyder, at der skal indtænkes tilstrækkeligt overvågningsudstyr og personale i hvile-/ opvågningsområdet. Endoskopienheden er opbygget med patientunderstøttende faciliteter. Udover hvileopvågningsområde findes venteareal og samtalerum. Skopvask er i byggeprogrammet dimensioneret i endoskopienheden, og det vil være optimalt at etablere central skopvask Kardiologisk laboratorium Kardiologisk laboratorium er knyttet til BT Klyngen, og placeres centralt i behandlingsbygningerne med nær relation til klyngen, for optimering af patientog arbejdsflow mellem BT klyngen og kardiologisk laboratorium. For Hjertemedicinsk afdeling er antallet af indgreb i Kardiologisk laboratorium beregnet til ca i 2020., og der dimensioneres med i alt 6 behandlingsrum. Placeringen tæt på enheder for operation og billeddiagnostik muliggør fælles brug af multifunktionelle højteknologiske hybridstuer. Fra klinikkens side ønskes etablering af et kardiovasculært billedcenter til avanceret billeddiagnostik, hvorved interventionel radiologi vil kunne integreres og placeres tæt på kardiologisk laboratorium. Størstedelen af de akutte patienter til kardiologisk laboratorium vil komme direkte til lokal ambulanceadgang, da mange kardiologiske patienter er prævisiteret og diagnosticeret. Akutte kardiologiske patienter vil ofte komme fra FAM, hvorfor nærhed mellem disse funktioner skal sikres. Kardiologisk laboratorium er funktionelt opbygget med egen opvågnings/hvileenhed, vente/ophold og forberedelsesareal. Personalefaciliteter og relevante administrative funktioner - teamrum, koordinering/kommandocentral, telekonferencerum mm. etableres lokalt i Kardiologisk laboratorium. Andre kontorfaciliteter, forsknings- og undervisningsarealer for funktionen placeres i klynge BT. Se i øvrigt nedenstående diagrammer for generel funktionsdisponering i behandlingsbygninger. De fleste patienter til endoskopienheden kommer fra ZSA klyngen, hvorfor enheden placeres med adgang fra denne. Nærheden til klyngen er vigtig, da der hermed sikres hurtig transport fra sengeafsnit til endoskopienheden i akutsituationer, for eksempel ved blødende patienter. Placering af endoskopienheden med nærhed til dagkirurgien øger muligheden for fælles udnyttelse af faciliteter og personale, særligt i områder for hvile og opvågning. 79

82 VEST VIDENSAKSEN ØST DYL HBUP ZSA RX OP OP Modtagelse Interv.Radiologi Modtagelse MR / CT OP CT CT OP OP OP OP OP OP OP OP Interv. Stor CT CT Post-operativ 27 Enheder OP OP OP OP OP OP OP OP Interv. Lille Interv. Lille Intensiv 74 senge MR Ultra lyd MR OP OP OP OP OP OP OP OP Post-operativ 22 Enheder OP OP OP OP Angio. Interv. Lille MR MR OP OP NIVEAU 2 Stationær kirurgi OG BT FAM MIJQC NKFEU Voksen psykiatri NIVEAU 2 Stationær kirurgi DYL HBUP ZSA RX Modtagelse Dagkirurgi Tryktank Tryktank Modtagelse Kard.Lab Modtagelse Kovn.Radiologi Modtagelse Mammografi Modtagelse Endoskopi Modtagelse Nuklearmedicin Radiokemiområde OP OP Konv. Konv. Ultra lyd Nålemarkering OP OP U/B rum PET Post-operativ 24 pl. OP OP OP OP OP OP OP Kardio. lab. 6 Enheder 8 peri.rum Konv. Konv. Konv. Konv. Konv. Konv. Konv. Klinisk mam. Stereotaksi Screening Klinisk mam. Udred. Screening Billeddiagnostisk: Kontor Forskning Uddannelse Konv. Udd. Endoskopi 10 enheder Skopvask OP OP OP OP Post-operativ 12 pl. OP 22 pl. endoskopi U/B rum Gamma Gamma Gamma U/B rum Gamma Gamma Gamma Radiofarmaciområde PET PET PET NIVEAU 1 Dagkirurgi OG BT FAM MIJQC NKFEU Voksen psykiatri NIVEAU 1 Nuklear medicin Isotoper til SDU Aflevering/Levering nuklearmedicinske lægemidler Cyklotron Cyklotron (Genbehandlingscentral) NIVEAU 0 Service område NIVEAU 0 Service område Diagram: overordnet funktionsdisponering i behandlingsbygninger 6.4 VIDENSAKSEN Nyt OUH og SUND smelter sammen i den nordsydgående bygningsmæssige rygrad, vidensaksen, der forbinder SDU mod nord med hovedindgangen til Nyt OUH mod syd. Funktioner der benyttes af både hospital og universitet findes i vidensaksen, og hospitalets offentligt orienterede funktioner, findes her. Der tilstræbes en stor grad af åbenhed og tilgængelighed i vidensaksens niveau 1, mens der på niveau 2 og 3 er placeret funktioner, som kræver en mere afskærmet disponering. Vidensaksen er struktureret med udgangspunkt i en række tværgående zoner, der indeholder adgangsområder, uformelle mødesteder og dele af bygningens tekniske support. Imellem disse findes områder, som effektivt kan indrettes til funktionsområder. Funktionsområderne indrettes omkring centralt placerede miniloads for optimering af arbejdsgange og logistik for rene varer og urene varer/ affald i det enkelte område. 80

83 Vidensaksen er opbygget som et fleksibelt, strukturelt og additativt system. Dette giver i planlægningsfasen frihed i placerinen af bygningsstrukturens hovedfunktioner og mulighed for forskellige planløsninger lokalt. Vidensaksen er opbygget som et fleksibelt, strukturelt og additativt system. Dette giver i plan lægningsfasen frihed i placeringen af bygningsstrukturens hovedfunktiuoner og mulighed fo forskellige planløsninger lokalt. Diagram: Vidensaksens overordnede strukturering med tværgående zoner og funktionsområder til effektiv indretning. 81

84 Se i øvrigt nedenstående diagram for vidensaksens overordnede strukturering og for overordnet placering af Nyt OUHs og SUNDs funktioner i vidensaksen. Undervisning Auditorier HOVEDINDGANG Labzone - våd SDU Kontorzone - tør Udvidelsesmuligheder undervisning Kantine Bibliotek Færdighedslab SDU Single scale Klinisk undervisning VIDENSCENTER Færdighedslab OUH Full scale Auditorie Små auditorier Auditorie KOBLINGZONE Labzone - våd Kantine OUH Diagram: Nyt OUHs og SUNDs funktioner i vidensaksen. 82 Overordnet placering af OUH og SUND

85 Vidensaksen, overordnet funktionsfordeling og nærheder Vidensaksen omfatter følgende delområder: Laboratorieområdet, Intensiv, Koblingszonen og øvrige arealer. Funktionerne er overordnet struktureret i forhold til Funktioner med direkte patienttilgang og anden offentlig karakter i forhold til den offentlige zone på niveau 1(syd)/ niveau 2 (nord) Kliniske sammenhænge imellem Intensiv og laboratorieområdet i forhold til de tværgående behandlingsbygninger, decentral prøvetagning m.m. Koblingszone har adgang til SUND Fremtidige udvidelsesmuligheder af teknisk tungt bestykkede områder Se nedenstående diagrammer for overordnede flows i vidensaksen samt standardiseret opbygning af vidensaksens bygningsenheder. tilkørsel morgue/ særlige varer ADGANG Laboratorieafsnit: - KIA P-blodbusser/ donorer ADGANG koblingszonen: - fælles færdoghedslab. Laboratorieafsnit: - KBF ADGANG Intensiv Laboratorieafsnit: - KBF/ AKP Bloddonorer SUND FORPLADS Nyt OUH TRAPPE TIL NIV 2 RELATION TIL SUND Samarbejde AKP (OUH) / RI (SDU) Henvendelse central prøvetagning VINTERHAVE ADGANG TIL UDEAREALER Henvendelse genetisk rådgivning/ mammografi RELATION TIL SUND Undervisning og uddannelse Forsknings samarbejde imellem OUH og SUND SUND Automatiseret blodprøve modtagelse RELATION TIL SUND Forskningssamarbejde KBF/ KGA med SUND ADGANG Intensiv: - pårørende Laboratorieafsnit: - AKP ADGANG Intensiv: - akutgang Laboratorieafsnit: - AKP/ KMA ADGANG Intensiv: - pårørende Øvrige arealer: - direktion Nyt OUH KLYNGESTRØG UDERUM KANTINE KLYNGESTRØG OFFENTLIGT STRØG FORPLADS KLYNGESTRØG (NIV 2) AKUT AKSE (NIV 2) nærhed til OP nærhed til OP KLYNGESTRØG (NIV 2) nærhed til alle klynger nærhed til alle klynger U 0 NIVEAU 1 NIVEAU 2 NIVEAU 3 Diagram: Overordnede flows i vidensaksen 83

86 Laoratorie-enhed Intensiv-enheder Administrations-enhed Bygningsenheder med teknik, logistik og infrastruktur 18m Administrations-e Laboratorier (lab. enhed) patientstuer (Intensiv) Kontorer (admin.) Tværgående zone Mulig placering af AGV-elevator M Miniload E-P Elevatorer til primær personflow TR E-A Mulighed for placering af trappe Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Indgang/Reception Person-flow på tværs Laboratorie-enhed og Administrations-enhed med teknik, logistik og infrastruktur Laboratorie-, Intensiv- og Administrations-enhed Laboratorie-enhed og Administrations-enhed med teknik, logistik og infrastruktur Intensiv-enhed med teknik, logistik og infrastrukt Elevatorer til primær personflow Teknik: VVS, ventilation, el T M M Teknik: VVS, ventilation, el Intensiv Miniload Elevatorer til primær personflow og Stressfri-zoner Elevatorer til primær T E-P Kontor M TR Teknik: VVS, brandevakuering Uformelle mødesteder personflow og Laboratorier ventilation, el Miniload Adgang til udearealer brandevakuering Mulighed for Indgang/Reception E-P TR Trappe T E-P M placering af trappe 12,9m Stressfri-zoner Uformelle mødesteder Adgang til udearealer Teknik: Indgang/Reception VVS, ventilation, el T 13,8m 18m 20,4m Trappe M M Elevator / AGV Kontor Laboratorier Intensiv Trappe Miniload Laboratorier Kontor Laboratorier Administration (konference) Stressfri-zoner, uformelle mødesteder 84 Diagram: Standardiseret opbygning af vidensaksens bygningsenheder.

87 6.4.1 Laboratorieområdet I nær tilknytning til Nyt OUHs hovedindgang, cafe og venteområde, placeres blodbank med donortappeområde, og central prøvetagning. Blodbanken har stor logistisk nærhed til den centrale prøvemodtagelse for laboratorieområdet og til øvrige ambulante funktioner for laboratorier. De centrale laboratorieafsnit placeres overvejende i vidensaksens øvre etager, og har forbindelse til trafikcentrene samt interne ganglinjer for laboratorieforsyning funktionsplacering Se i øvrigt nedenstående laboratorier diagram for nærhedskrav og logistiske sammenhænge i laboratorieområdet. Prøver fra Nyt OUHs klynger modtages i den fælles prøvemodtagelse i Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF). Modtagelsen håndterer også prøver fra eksterne laboratorier og fra praktiserende læger via trafikcentret og frem til modtagerlaboratoriet. Afdelingen for Klinisk Patologi (AKP) er fordelt med et afsnit på niveau 1 i lodret forbindelse med morgue/lighuset i niveau 0, og med tilknytning til SUNDs Retsmedicinske Institut (RI). Morgue har egen diskret tilkørsel fra ringvejen til indgang i niveau 0/kælder. Herfra findes kælderforbindelse til det fritliggende kapel, der ligger nord for ringvejen. Øvrige faciliteter for AKP ligger på vidensaksens øvre etager, tæt på klyngestrøget og med stor nærhed til operationsafsnittene, således at personalet har korte gangafstande og der er korte transportveje for relevante prøver. Klinisk Genetik Afdeling (KGA), der indeholder faciliteter for både SUND og Nyt OUH, er placeret med god tilknytning til relevante forskningsarealer i SUND. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) er placeret decentralt i Laboratorieenheden, da arbejdet med Mod nord placeres Klinisk Biokemi og Farmakologi, der har meget forskningstunge samarbejder med SUND. Nærhedskrav Patient Vare/ ind/ ud Retsmedicin (RI) Forskningsenhed(er) fra KBF placeret hos IMM Forskningsenhed fra SUND placeret på KGA biobank SUND Nyt OUH morgue Klynge HBUP Klynge DYL Klinisk Genetisk Afdeling Klinisk Biokemi og Farmakologi Prøvetagning Operation, Anæstesi og Opvågning Afdeling for Klinisk Patologi rørpost Klinisk Immunologisk Afdeling evt. automatiseret blodprøvemodtag blodkomponenter Bloddonorer Klynge FAM Ambulatorie Klynge MIJQC Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Vaccination Laboratorieenheden Diagram: Nærhedskrav og logistiske sammenhænge i laboratorieområdet. 85

88 BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER smitsomme bakterier fordrer isoleret placering. vil muligvis kunne betjene Nyt OUH i fremtiden. Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) er overvejende Der planlægges i regi af Nyt OUH 200 m² netto til placeret 6. Vidensaksen i øvre etager med forbindelse til biobank, som placeres i tilknytning til biobank, 800 donortapningsafsnit Generel tekst fra kap. i 4.4 stueplan fra side (niveau 36 nederst 1). til side 40 m² netto, i SUND. Vidensaksen består af følgende delområder: Laboratorieenheden, Intensiv, Koblingszonen og øvrige arealer. Bioterrorloven og blodforsyningsloven foreskriver, Laboratorieområdet, kapacitet at 6.1 uvedkommende Laboratorieenheden personale ikke må kunne Kravene til kontorarbejdspladser for laboratorier færdes Indledende i laboratorierne dots side 45 i kan disse udgå afsnit er gengivet (KMA og her KIA). nedenfor adskiller sig væsentligt fra de generelle, da for Der henvises til lovtekster eksempel mikroskopiplads og supervisionsplads retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Laboratorieenheden er placeret i Vidensaksen med de 5 laboratorier: integreres i kontorerne. Herudover vil der være Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) hyppige telefonsamtaler. Kontorfunktioner for aspx?id=10040 laboratorier følger således ikke den generelle Afdeling for Klinisk Patologi (AKP) modulopbygning for arbejdspladsmiljøer, men Laboratorieområdet, Klinisk Genetisk Afdeling funktionsområder (KGA) består i stort omfang af enkeltmands- eller 2-3- Laboratorieenheden Klinisk Immunologisk er placeret Afdeling i (KIA) Vidensaksen med mandskontorer i tilknytning til laboratorierne. Der de fem laboratorier: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling inkl. Infektionshygiejne (KMA) er i programmerne for laboratorieenheden i alt 306 Klinisk Biokemi og Farmakologi (KBF) kontorarbejdspladser, heraf 84 pladser til forskning. Afdeling for Klinisk Patologi (AKP) En række Klinisk ambulante Genetisk Afdeling funktioner, (KGA) som prøvetagning, donortapning, genetisk rådgivning, belastnings- og andre særlige Klinisk undersøgelser Immunologisk placeres Afdeling hensigtsmæssigt (KIA) i stueetagen niveau 1 med nem adgang til funktionerne. Endvidere placeres på niveau 1 sektionsstuer og morgue. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling inkl. Infektionshygiejne (KMA) De 5 afdelingers laboratorier placeres samlet på niveau 3 over intensiv på niveau 2. Relevante kliniknære kontorog forskningsfaciliteter placeres sammen med laboratorierne på niveau 3. En række ambulante funktioner, herunder prøvetagning, donortapning, genetisk rådgivning, Funktioner som kan placeres adskilt fra laboratorierne, såsom mødefaciliteter og undervisningslokaler placeres på belastnings- og andre særlige undersøgelser, niveau 2 mellem laboratorierne på niveau 3 og de ambulante laboratoriefunktioner på niveau 1. placeres hensigtsmæssigt i stueetagen niveau 1 med god tilgængelighed fra offentlige arealer. Køle- og frysefaciliteter kan være fælles, for så vidt angår langtidsopbevaring. Det fælles frysehus på OUH vil Endvidere placeres sektionsstuer og morgue i muligvis kunne betjene Nyt OUH i fremtiden. Der planlægges i regi af Nyt OUH 200 m² netto til biobank, som niveau 1. placeres i tilknytning til biobank 800 m² netto i SUND. Kontorarbejdspladser Laboratorierne fordelt på typer Kontor Forskning i alt Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt L&L AS 1266_64.Total.AS146.HP 86 Kravet til kontorarbejdspladser for laboratorierne adskiller sig fra krav i de kliniske afdelinger fx er mikroskopiplads og supervisionsplads integreret i kontorerne. Der er mange hyppige telefonsamtaler fx af hygiejneorganisationen, De som fem derfor afdelingers kræver ikke laboratorier for mange placeres personer samlet i samme rum. På den baggrund følger kontorfunktionerne for i laboratorierne niveau 3 over ikke intensiv som i i de niveau øvrige 2. afdelinger Relevante modulopbygningen, men er i højere grad placeret som enkeltmandskliniknære eller 2-3-mandskontorer kontor- og forskningsfaciliteter i nærheden af laboratorierne. Der er i programmerne for laboratorierne i alt 306 placeres kontorarbejdspladser, ligeledes i niveau heraf udgør 3. Mødefaciliteter forskning 84 og kontorarbejdspladser. undervisningslokaler placeres på niveau 2 mellem laboratorierne på niveau 3 og de ambulante laboratoriefunktioner på niveau 1. Køle- og frysefaciliteter for langtidsopbevaring kan være fælles. Det fælles frysehus på OUH MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) Telefon: Dato : medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A Side : 15 / 18

89 Laboratorieområdet, logistik og flow Prøvetagning placeres så den tilgodeser let adgang for patienter. Decentral placering af prøvetagningsenheder til ambulante patienter for KBF (Klinisk Biokemi og Farmakologi), vil optimere ambulante patienters flow. Der placeres 10 rum samlet, i forbindelse med hovedindgangsområdet og 3 rum decentralt for hver to klynger. Undtaget herfra er klyngerne RX og ZSA. Bloddonorer skal have let adgang til donortapning. Se i øvrigt nedenstående diagram for placering Afdelingen for Klinisk Patologi placeres så nærheden til operationsafsnit optimeres. Etablering af fælles prøvemodtagelse forudsætter et IT-system, der kan styre det præanalytiske udstyr og kommunikere med laboratoriernes ITsystemer. Herudover skal det sikres, at modtagne prøver opbevares korrekt, og at dobbeltsortering undgås. Hygiejneorganisationen placeres centralt i Laboratorieområdet, for god kontakt til alle klynger. DYL HBUB ZSA RX VOKSEN PSYKIATRI VAREINDL./ SERVICEOMR. OG BT FAM MIJQC NKFEU Antal af decentrale prøvetagningsrum på niv. 1 (ambulant prøvetagning) Diagram: Placering og antal af decentrale prøvetagningsrum på niveau 1 i klyngerne og vidensaksen. 87

90 6.4.2 Intensivafsnittet Intensivafsnittet på Nyt OUH omfatter 70 intensivbehandlingspladser, som placeres på niveau 2 i den nord/syd gående Vidensakse. I henhold til Koncept for Intensiv på Nyt OUH (maj 2011), bør behandlingspladserne indrettes som fysisk identiske en-sengsstuer. Dette har positiv indvirkning på både patientsikkerhed og muligheder for fleksibel udnyttelse af faciliteterne. Signaturforklaring: Kontorer, forskning, uddannelse Respirationscenter Kontorer Smertecenter, Ambulatorium Intensiv sengeafsnit Uddannelse Forskning Enhed 4 pl. Enehed 10 pl. Modtagelse Respirationscenter Intensiv afdeling: KLYNGESTRØG Modtagelse INTENSIV 7 enheder á 10 pl. Respirationscenter: 1 enhed á 4 pl. Enhed 10 pl. Enhed 10 pl. Ialt Intensiv 74 pladser Kobling til Billeddiagnostik Operation og FAM Enhed 10 pl. Enhed 10 pl. Kobling til Billeddiagnostik og Operation AKUTGANG KLYNGESTRØG Modtagelse INTENSIV Enhed 10 pl. Enhed 10 pl. Funktionsfordeling Intensiv Ambulatorium Modtagelse Smertecenter NIVEAU 2 Intensivområde Vidensaksen 88 Diagram: Overordnet funktionsdisponering i intensivafsnittet.

91 BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Intensivafsnittet, funktionsområder og Intensivafsnittet, logistik og flow kapacitet Intensivafsnittet placeres centralt i bygningskomplekset, så der sikres bedst mulig opfyld- I byggeprogramfasen er det vurderet at 12 af de 70 behandlingspladser med fordel kan etableres else af samtlige funktioners nærhedskrav. som patientstuer med 3 behandlingspladser i hver Placering giver stor nærhed til billeddiagnostisk til postoperative behandlingspladser. Dermed enhed, intervention og operation, samt gode disponeres Tekst fra side de intensive bevares, behandlingspladser bemærk dog at diagram på 4.17 findes transportmuligheder i nyere udgave og til kardiologisk at beskrivelsen laboratorium, side 46 følgende refererer til måde laboratoriernes placeringer vist i diagram 4.16 (alternativt FAM og et neonatal af Inges i HBUP. andre diagrammer om Lab, som ikke er med i byggeprogrammet). Der er en rettelse til diagram 4.20 side 47, her skal tallet 6 i cirklen for RX rettes til patientstuer á 32,5 m² netto Sengegrupperne på 10 senge organiseres omkring 4 patientstuer á 65 m² netto (3 pladser på hver miniload, rørpost-station, og arbejdsstation centralt stue, dvs. i alt 12 pladser) i gruppen. Denne placering understøtter de daglige arbejdsgange og sikrer nærhed til alle patientstuer. De 6.24 Intensiv store patientstuer etableres så de på sigt kan konverteres Intensiv på Nyt til 8 OUH standard omfatter patientstuer. 70 intensivbehandlingspladser, Patienter som placeres til intensivafsnittet på niveau 2 i den ankommer nord/syd fra gående Vidensakse. I henhold til Koncept for Intensiv på Nyt OUH (maj sengeafsnittene, 2011) bør behandlingspladserne operation eller FAM, indrettes eller overføres til afsnittet ved fra at andre reducerer hospitaler. fejl og fleksibiliteten Transport af som På fysisk Nyt identiske OUH planlægges en-sengsstuer. med Dette i alt 15 har isolationsstuer ved at med flytte sluse, grænsen heraf imellem placeres fagområdespecialiserede 2 i intensivafsnittet. afsnit. patienter til intensiv kan ske via klyngestrøget eller betydning for patientsikkerheden Derfor placeres og indrettes 2 af patientstuerne fra FAM og operationsafsnit ad akutgang, direkte på I byggeprogramfasen intensiv under særlige er det hensyn, vurderet således at 12 af at de de 70 behandlingspladser til afsnittet. med Akutgangen fordel kan er etableres den direkte som forbindelse patientstuer infektionsmedicinske 3 behandlingspladser krav til i hver transport til postoperative og rum sikres. behandlingspladser. mellem operationsafsnit, Dermed disponeres billeddiagnostik de 70 intensive og behandlingspladser på følgende måde intensiv, i behandlingsbygnningerne Patientstuerne 58 patientstuer fordeles á 32,5 i m² områder netto med 10 behandlingspladser 4 patientstuer á 65 i hver, m² netto i overensstemmelse (3 pladser på hver stue, dvs. Adgang i alt 12 pladser) til de billeddiagnostiske funktioner kan ske med anbefalingerne i Koncept for Intensiv via klyngestrøget eller via akutgangen, mens mobil Terapi (8-10 pladser). Hermed opnås en billeddiagnostik kan foregå på enestuerne. De 4 store patientstuer etableres så de på sigt kan konverteres til 8 standard patientstuer. effektiv udnyttelse af arealer til birum og personalefaciliteter. Intensiv har særlige nærhedskrav til følgende På Nyt OUH planlægges med i alt 15 epidemistuer (infektionsstuer med sluser), heraf placeres 2 epidemistuer i funktioner: den tværgående enhed Intensiv. Derfor placeres og indrettes 2 af patientstuerne på intensiv under særlige Kontorarbejdspladser til administrative funktioner, Placering tæt på billeddiagnostik/intervention/ hensyn, således at de infektionsmedicinske krav til transport og rum sikres. forskning og uddannelse vil blive placeret i operation (specielt børneintensiv bør ligge tæt forbindelse med intensivsnittet. I nedenstående på operationsafsnit). NIA/NIMA tæt på COIL Patientstuerne fordeles i områder med 10 behandlingspladser i hver, som er i overensstemmelse med tabel ses det samlede antal kontorarbejdspladser, stue. anbefalingerne i Koncept for Intensiv Terapi (8-10 pladser). Derved udnyttes sammenhængen at jo flere pladser i alt 74 arbejdspladser, hertil kommer kontorer der samles, jo mere effektiv er udnyttelsen af arealer til birum og personalefaciliteter. og arbejdsstationer placeret i intensiv. Tabellen Fagområdespecialiserede afsnit kan med fordel omfatter Kontorarbejdspladser samtlige kontorarbejdspladser til administrative funktioner, for forskning og placeres uddannelse tæt på vil tilsvarende blive placeret fagområdespecialiserede i sammenhæng til anæstesiologisk intensiv på niveau afdeling. 2. I nedenstående tabel ses samlede antal kontorarbejdspladser operationsafsnit/kardiologisk som i alt udgør 74 arbejdspladser, hertil kommer kontorer og arbejdsstationer placeret laboratorium i intensiv. Kontorarbejdspladser Intensiv/Anæstesi fordelt på typer Kontor Forskning i alt Type-1 kontor Type-2 kontor Type-3 kontor Kontorarbejdspladser i alt L&L AS 1266_64.Total.AS124.HP Placering tæt på FAM Neonatalafsnit i HBUP ønskes tæt på intensiv Indplacering af vagtværelser i intensivområdet. Morsrum placeres fordelt i Intensivområdet, således at der er nem adgang. Fagspecialiserede intensivafsnit kan med fordel placeres tæt på det tilsvarende fagspecialiserede operationsafsnit. Se i øvrigt nedenstående flowdiagrammer for gående patienter/pårørende og liggende patienter til niveau 2. Intensiv placeres centralt i komplekset således at der sikres nærhed til de mange funktioner som har gavn af nærhed til intensiv. Placering tæt på billeddiagnostik, intervention og operation samt gode transportmuligheder til kardiologisk laboratorium, FAM og neonatal i HBUP. MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) Telefon: Dato : medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A Side : 16 / 18 89

92 Signaturforklaring: Patient fra/til Billeddiagnostik og Operation Overflytning af patient N3 - N5 Patient fra/til sengeafsnit HBUP OP Billed N2 FAM Billed Intensiv OP HBUP FAM Patientflow liggende transporter. Hovedindgang Diagram: Liggende patienter til niveau 2. N1 90

93 Signaturforklaring: Gående patienter Pårørende N3 - N5 HBUP OP Billed N2 FAM Billed Intensiv OP HBUP FAM N1 Hovedindgang Diagram: Patientflow Gående gående patienter / Pårørende. og pårørende til niveau 2. Respirationscenter Syd Respirationscenteret er en nyetableret funktion på OUH, med start i Respirationscenteret tilbyder undersøgelse og behandling af patienter med vejrtrækningsproblemer i Region Syddanmark. Aktuelt varetages kun undersøgelse og behandling af voksne patienter. Aktiviteterne vedrørende respirationscenteret N1 omhandler patientens udslusning til eget hjem, og der indgår aspekter af tilvænning til en hverdag uden tæt monitorering og intensiv terapi. Respirationscenteret Syd etableres i forlængelse af intensivområdet på niveau 2, med 4 patientstuer á 32,5 m² pr. stue, faciliteter for ambulant undersøgelse og behandling samt personalefaciliteter. 91

94 BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER 92 Smertecenter samt strategisk i forhold til de klinisk og teknisk I Vidensaksen, integreret i intensivafsnittet, ligger tunge funktioners udvidelsesmuligheder. Smertecentret. Smertecentret er en tværfaglig funktion, Respirationscenter som tilbyder Syd behandling til patienter For at understrege forsknings- og med Respirationscenteret non-maligne kroniske er en nyetableret smerter. Behandlingen funktion på OUH i uddannelsesarealerne Respirationscenteret som tilbyder en undersøgelse væsentlig tværfaglig og er behandling primært samtalebaseret i Region Syddanmark og personalet til patienter er med vejrtrækningsproblemer. funktion, er disse Indledningsvis lagt langs det varetages sammenbindende kun sammensat undersøgelse af og læger, behandling sygeplejersker, af voksne terapeuter, patienter. Aktiviteterne flow vedrørende på niveau respirationscenteret 1 og 2 mellem Nyt omhandler OUH og SUND psykologer, patientens udslusning socialrådgivere til eget og hjem. sekretærer. Der indgår aspekter af tilvænning og samler til således en hverdag Nyt uden OUHs tæt centrale monitorering læringsfaciliteter i Vidensaksen, hvor universitet og og Alle uden personaler intensiv terapi. har arbejdsplads i kontorer, og behandling/samtale sker her. Herudover findes hospital mødes. Respirationscenteret Syd etableres, i forlængelse af intensivområdet på niveau 2, med 4 patientstuerne á 32,5 m² faciliteter for gruppeterapi og undersøgelsesrum. pr. stue, ambulant undersøgelse/behandling og personalefaciliteter Øvrige arealer Koblingszonen I Øvrige arealer indgår centralt kontorområde Smertecenter I Koblingszonen placeres centrale auditorier, (central administration), et centralt ankomstområde Smertecentret er en tværfaglig funktion, som tilbyder behandling til patienter med non-maligne kroniske smerter. undervisnings- og møderum, samt fælles og øvrige funktioner herunder kapel og rådgivning Behandlingen er primært samtalebaseret og personalet er sammensat af læger, sygeplejersker, terapeuter, færdighedslaboratorier og forskningsrådgivningsenheden OPEN. for ansatte. psykologer, socialrådgivere og sekretærer. Alle personaler har en arbejdsplads i et kontor og behandling/samtale varetages på disse. Dertil kommer rum til gruppeterapi og undersøgelsesrum. Ambulant aktivitet Smertecenter 2020 Ambulante besøg Standard U/B-rum 1 Special U/B-rum 1 Behandlerkontorer 12 L&L AS 1266_64.Total.AW124.HP Koblingszonen, logistik og flow Administrations- og kontorarealer i vidensaksen placeres under hensyntagen til kontorområdets mere specifikke relationer til øvrige funktioner, Det centrale kontorområde består af arbejdspladser til direktion inklusiv stab (201 arbejdspladser), Afdeling for Driftsoptimering og IT (97 arbejdspladser), fælles tillidsrepræsentanter (7 arbejdspladser), hospitalspræster (2 arbejdspladser), og centralt kørselskontor (15 arbejdspladser). Hovedindgangsområdet indeholder information, bespisningsområde, kiosk og refleksions-/ bederum. Både Indsæt Nyt bygningsstruktur OUH (somatikken med og patientflow psykiatrien) og logistik side 40 Informationsfunktion 44. placeres synlig nær hovedindgangen. Det forventes, at der etableres SUND Resten bidrager omskrevet til arealet og fremadrettet vil også University College Lillebælt (UCL), igennem aftale spiseområde nær hovedindgangen med tilhørende med SDU, indgå i fælles færdighedslaboratorium. køkken og spisepladser. Spisepladserne placeres, 6.3 Koblingszonen således at de også kan anvendes af ventende Koblingszonen, tekst funktionsområder midt fra side 40 indsættes og kapacitet opdeles i 3 patienter afsnit og jeg og pårørende. har skrevet noget Kiosk til placeres det hele ved er her De det centrale var nemmest uddannelses,. undervisnings- og hovedindgangen med mulighed for umiddelbar mødefaciliteter udgør en væsentlig del af arealet i lageradgang. koblingszonen. Koblingszonen er udformet som en stor central rumlighed over alle etager, der hvor Vidensaksen forskyder sig i mødet mellem Nyt OUH og SUND. Et stort gulv med Bespisningsområdet opholdsmuligheder opfordrer udgøres til af at kantine man slår med sig ned Fælles i en pause færdighedslaboratorium med sine medstuderende består eller af rum kolleger. Rummet ca. åbner 300 spisepladser. sig mod udsigten Det er til antaget, det blå vådområde at centralkantinen dagligt vil betjene cirka kunder. og til forbinder full-scale på simulation, enkel vis de single-scale to niveauer simulation, i terræn. faciliteter til personale og administration samt birum. I Koblingszonen placeres centrale auditorier, undervisnings- Kapellet og møderum, placeret samt udenfor fælles vidensaksen nord for færdighedslaboratorier samt forskningsrådgivningsenheden ringvejen OPEN. med Såvel diskret Nyt OUH tilkørsel (somatikken fra denne. og OPEN psykiatrien); består og primært SUND af bidrager kontorarbejdspladser til arealet og fremadrettet til vil også University College Lillebælt (UCL) indgå i samarbejdskontorer fælles færdighedslaboratoriet. for industripartner, OPENfunktion, Rådgivningscenter for Litteratursøgning, direkte patientkontakt, placeres for nuværende Andelen af den centrale kørselsfunktion som har Kompetencecenter De central uddannelses, Syd og undervisningset fælles mødeog og mødefaciliteter udgør en væsentlig del af arealet i Koblingszonen sv.t til ca m2 netto. udviklingsområde. som reception i hovedindgangsområdet med nærhed til de spisepladser, som forventes etableret i forbindelse med bespisningsområdet her. Reflektions-/bederum placeres i forbindelse med hovedindgangen med lige adgang fra klyngerne, MEDIC OUH Englandsgade 25 Rapport : Delfunktionsprogram II, Resume til DK Odense C Forfatter : b Lohfert & Lohfert ( t k it l 5) for både patienter, pårørende og personale. Telefon: Dato : medic@medicouh.dk ATR/Jour.nr. : Spor A Side : 17 / 18

95 KLINISK UNDERSTØTTENDE FUNK- 7 TIONER I nærværende kapitel beskrives funktioner på Nyt OUH, der understøtter klinikken. Logistiksystemet og koncepter for transporter af varegrupper beskrives, og serviceområdets funktioner gennemgås. Indholdet i kapitlet er 7.1 LOGISTIK Kravsspecifikation for vareflow og varevolu men Overordnet logistikkoncept Koncepter for transporter mv Koncept for transport af affald Koncept for transport af medicin Koncept for transport af sterile varer Koncept for transport af linned Koncept for transport af kost Koncept for transport af forsyningsvarer Koncept for sengelogistik Koncept for vogne, kasser, patron er og håndtering Koncept for transport af rene artikler, hjælpemidler og apparatur Koncept for transport af post Koncept for transport af prøver Koncept for transport af dyner, puder og specialmadrasser Koncept for transport af byggematerialer Koncept for transport af MORS Koncept for stort udstyr Koncept for blodtransport Koncept for taxa og afhentning 7.2 SERVICEOMRÅDET Serviceområdet generelt Apotek Facilities Management (FM) Rengøring & Patientservice Køkken / Bespisning Indkøb, varemodtagelse inkl. Posttjeneste Genbehandling (sterilcentral) Sengevask Affaldsterminal IT Medicoteknik 7.1 LOGISTIK Der er i byggeprogramfasen udviklet og implementeret en ny metode til kravspecifikation og dimensionering af hospitalslogistikken på Nyt OUH. Denne tilgang har givet mulighed for at nytænke både de tekniske logistikanlæg og de kliniske arbejdsgange, som logistikken understøtter. Dette har medført, at der for Nyt OUH er der blevet udviklet et innovativt logistikkoncept, som effektiviserer og understøtter vedvarende forbedringer i den kliniske drift. Sidst i nærværende afsnit gives en kort gennemgang af de enkelte logistikkoncepter. Koncepterne er udførligt beskrevet i forarbejdet ATR 4.9_01 Forsyningslogistik, der findes som bilag 7_1_ Kravspecifikation for vareflow og varevolumen Ved opstart af byggeprogrammet forelå et materiale der indeholdt kortlægning af vareflow fra de producerende enheder og andre vareflow, forslag til delkoncepter (transportmetode for varetype), datagrundlag dannet på grundlag af kortlægningen, samt en iderapport for tekniske logistikanlæg. Grundet det grundige forarbejde, har der kunnet etableres en kravspecifikation for de forventede vareflows og varevolumener, dette kaldes for dimensioneringsgrundlaget. Dimensioneringsgrundlaget er baseret på såkaldte kliniske underaktiviteter, som beskriver faktiske kliniske aktiviteter og deres varebehov - krav for varer leveret på rette sted til rette tid. Disse ca. 70 specificerende underaktiviteter er identificeret i samarbejde med bygherre og brugere. Hver underaktivitet er knyttet direkte til de dimensionerende hovedaktiviteter, som f.eks. sengedage, der anvendes til dimensionering af arealer og kapaciteter. Herved kan kravspecifikationen løbende opdateres for ændringer i de dimensionerende hovedaktiviteter, flytninger af klynger, afdelinger, afsnit eller rum, og ikke mindst ændrede kliniske arbejdsgange og varebehov. Kravspecifikationen til vareflowet for hver af de ca. 60 varetyper (hver dækkende over en lang række specifikke varer) er sammenfattet i de i bilag 7_7_1 beskrevne delkoncepter. 93

96 Diagram: opbygning af kravspecifikation for varevolumen Kravspecifikationerne er opstillet i samarbejde med bygherre og OUHs producerende enheder og logistikfunktion. Varetyper, som har delkoncepter, hvor funktionskravene til deres transport er næridentiske, er blevet grupperet i det som kaldes fælleskoncepter. Se endvidere kap for yderligere beskrivelse heraf. Kravspecifikationen for personflow igennem hospitalet, dvs. patienter, personale og pårørende, er opsamlet og ligger til grund for blandt andet dimensioneringen af personelevatorkapacitet og fordelingsarealer. For at understøtte metodeanvendelsen af underaktiviteter og knytte disse til personflowet er der beskrevet en række såkaldte kliniknære patientflows. Disse beskriver ved hjælp af Standard Operation Procedures (StOP) hvorledes patienter håndteres på de enkelte afsnit. Der er beskrevet 12 generelle patientflows, der er udvalgt med henblik på at identificere vareforbrugende aktiviteter og beskrive personflowene i en form, der knytter sig direkte til patientforløbene, som således direkte ligger til grund for logistikkonceptets kravspecifikationer Overordnet logistikkoncept Der er udarbejdet et idekatalog for tekniske anlæg og herunder udført en række undersøgelser og vurderinger af egnede tekniske logistikanlæg. Der henvises til bilag 7_1_1. 94

97 Diagram: Illustration af hvorledes kravspecifikationen i form af delkoncepter for hver varetype fusioneres i fællesdelkoncepter og hermed funktionskrav til de tekniske logistikanlæg. Diagram: Illustration af hvorledes kravspecifikationen i form af delkoncepter for hver varetype fusioneres i fællesdelkoncepter og hermed funktionskrav til de tekniske logistikanlæg. MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 3 / 26 95

98 På baggrund af indstillingerne for de tekniske logistikanlæg og øvrige logistikarbejder er Koncept for forsy-ningslogistik løbende blevet udviklet og optimeret. Således er der undervejs truffet valg om præferencer mellem alternativerne. Dette har betydet, at den for konkurrenceprojektet udarbejdede konkurrencemodel for logistikkonceptet er blevet videreudviklet til et innovativt logistikkoncept. Dette koncept tager afsæt i idekataloget Logistik og varehåndtering (kolde + varme hænder), som koncentrerer sig om arbejdsgangene på de enkelte afsnit/sengegrupper og er således en detaljering af delkoncepternes beskrivelse for dette område. Logistikkonceptet er blevet valideret igennem arbejdet Brugermodel for logistik og varehåndtering som sammenholder konceptets konsekvenser for konkurrencemodellen. Desuden anvises mulige arbejdsgange på afsnittene og egnede tekniske logistikanlæg til at understøtte modellen. Dette arbejde har været under-bygget med en undersøgelse af funktionskrav for transportmidlerne vogne, kasser og patroner. Dette arbejde ligger også til grund for kapacitetsberegningerne udført i analyserne af de tekniske logistikanlæg. Konceptuelt er logistikkonceptet innovativt ved at det som udgangspunkt decentraliserer hele lagerog depotkapaciteten for Nyt OUH. Således er der ikke er tale om et hierarki af lagre og depoter, men i stedet en række sidestillede decentrale lagre, der er indbyrdes forbundne som kar. Herved opnås en samlet og effektiv lagerstyring, som muliggør en reduktion i det samlede areal til lagre. Decentraliseringen af lagrene gør også at logistikkoncepterne just-in-time (levering til tiden) og just-in-case (depoter til nødvendige varer) flyder sammen ved at lager/depot er så tæt klinikken, at der i praksis ikke er tale om en egentlig levering. I stedet hentes en vare blot til tiden fra depotet. Det primære tekniske logistikanlæg, der muliggør dette logistikkoncept, er en såkaldt miniload eller anden lodret lagerrobot, som placeres med en indbyrdes hyppig afstand i bygningskroppene, og som går op igennem alle niveauer fra kælder til tag. I disse miniloads opbevares varerne i kasser, som kan rekvireres elektronisk af personalet. Således vil en lang række af varer blive transporteret og opbevaret i kasser og ikke som tidligere transporteret på vogne for så at blive omladet til depoter med hylder eller lign. Herved spares håndteringer, risikoen for fejl minimeres og gangafstande til varer minimeres for personalet. Ligeledes forventes konceptet understøttet af itsystemer til lagerstyring, således at arbejdsgange så som genbestilling automatiseres i så høj grad som muligt. For yderligere at effektivisere varelogistikken er varerne opdelt i to kategorier A- og B-varer. Her defineres A-varer som Varer, der lagres i miniloaden og én gang om dagen transporteres fra miniload til rumdepot (evt. gennemstiksskab), hvorfra de er klar til anvendelse og tilgængelige for klinikeren disse varer skal altid være tilgængelige. B-varer defineres som Varer, der lagres i miniloaden og kan rekvireres af klinikeren efter behov. Miniloaden indeholder kasser med låg, der som udgangspunkt har dimensionen 400x600x330 mm. Rene og urene kasser transporteres i samme system. Dog kan systemet programmeres til at rene kasser ikke kan sendes til uren zone, og urene kasser ikke kan sendes til ren zone. Herudover forventes det, at kasserne kan låses, f.eks. i forbindelse med transport af medicin eller risikoaffald. Foran hver miniload etableres en ren og en uren zone. Det er i disse zoner personalet kan plukke forskellige varer i rene kasser, samt aflevere urene varer i urene kasser. I den rene zone plukkes fra ren kasse til rullebord, eller direkte til forbrug. Herudover indeholder den rene zone et køleskab, skabe eller hylder til A-varer, samt sprit. I den urene zone placeres urene varer/udstyr for eksempel fade, sugeglas, sakse med videre i urene kasser. Der etableres ligeledes arbejdsplads til forskellige former for håndtering, f.eks. til håndtering af fæces prøver. Det undersøges, om der skal placeres en bækkenkværn i den urene zone, da det for nuværende forudsættes, at der benyttes engangsbækkener, eller om engangsbækner kan forsegles og smides ud sammen med affaldet. Dette bearbejdes i de kommende faser. Herudover placeres der køleskab, samt en håndvask i rummet. Fraktioner placeres i kasser/skuffer, 96

99 fraktioner mv. affald linned håndvask Uren zone Gang Miniload skydedør Ren zone medicinskab mv. skydedør Arbejdsgang ved Miniload. Diagram: Illustration af miniload affald kommes i affaldsnedkast, og urent linned i linnednedkast. Disse kan også tilgås fra gang på afsnit. Det samlede flow for varerne er således, at de modtages i varemodtagelsen og modtages pakkede i kasser med hhv. A- og B-varer. Her placeres kasserne uden forsinkelse på en AGV til transport. AGV en transporterer herefter varerne til en miniload. Når der plukkes varer af kassen, registreres dette centralt, og når den enkelte kasse i minil-oaden er tom returneres denne med AGV til varemodtagelsen. Kasserne vaskes efter hvert omløb i en central kassevasker placeret i varemodtagelsen For at håndtere grænsefladen mod udstyrsplanlægningen, med særligt fokus på it-understøttelsen af brugermodellen, er de forventede funktionskrav 97

100 Forsyningsvarer Arbejdsområde Afsnit Sengegruppe Afsnit A varer lægges på plads i gennemstiksskab/ vogn/skab T Manuel transport af A vare med rullebord til Gennemsiksskab/vogn/ skab Kasser med A/B varer Pluk af A/B varer T AGV T T Tom kasse transporteres med rullebord til Miniload Serviceområde Tunnel Miniload lager AGV Elevator Evt. tomme kasser til leverandør Tomme kasser placeres i i lager Kassevasker AGV transport (horisontalt) T T T T T T AUT. T AUT. T AGV AUT. T T AUT. T AGV AUT. T AGV AUT. T AGV Varer modtages og pakkes i kasser eller modtages i kasser fra leverandør Automatiseret transport af kasser til miniload AGV transport (horisontalt) Kasser med A/B varer placeres i miniload lager Alternativ til hjælpemidler, senge, mad mm. Diagram: Transport af varer fra serviceområdet til de enkelte kliniske afsnit Flow for varer fra seviceområdet til de enkelte kliniske afsnit 98 til it-systemerne sammenfattet og koordineret med udstyrsplanlægningen. Foruden varetyper, der transporteres i kasser, transporteres en række andre varetyper så som kost og urent linned på vogne. Disse transporteres med AGV i kælder og for kost, via elevatorer op til afsnittene, hvor varerne afsættes i særlige AGV-rum. For dagrenovation og urent linned etableres nedkast via skakte fra afsnittene til vogne kælderen. I forbindelse med udarbejdelse af brugermodellen, er kælderplanen tilpasset logistikkonceptet. Denne kan ses på efterfølgende illustration. Her ses hvorledes oprettelsen af et antal miniloads vil sikre transportflowet for affaldet. Hvor miniloads er placeret placeres også affaldsnedkast. Antallet og placering af miniloads pr. etage skal bearbejdes fremadrettet.

101 Signaturforklaring: Miniload Sengebygning DYL HBUP ZSA RX HOVEDINDGANG SERVICE- OMRÅDE PSYKIATRI OG BT FAM MIJCQ NKFEU Diagram: principdiagram for miniload placering Princip for placering af Miniloads. Niveau Koncepter for transporter mv. Koncept for forsyningslogistik er beskrevet i form af allerede nævnte dokumentation samt en række koncepter for transport af varetyperne. Efterfølgende er en kort gennemgang af indholdet i de enkelte koncepter, som yderligere er beskrevet i Forarbejderne ATR 4.9_01 Forsyningslogistik, der er vedlagt som bilag. Følgende forfattes løbende i takt med at konceptet udvikler sig: Koncept for transport af affald Visionen for affaldshåndteringen på Nyt OUH er: Et system, der er i høj grad er automatiseret Et system, som kan håndtere store voluminer af affald Et system for effektiv transport af dagrenovation Et system, der arbejder sammen med andre transport flows på hospitalet 99

102 Detaljering af koncept Affalds- og returvaresorteringen samles overordnet i tre grupper, benævnt fælles delkoncepter. Disse fælles delkoncepter samler et antal affalds- og returvaretyper, herunder fraktioner som hver inddeles yderligere. Der lægges op til en indføring af et antal fraktioner til sortering og bortskaffelse af affaldet. Fraktioneringen følger som hovedregel det eksisterende princip for OUH. Fraktionerne består af flere affalds- og returvaretyper, som kan bortskaffes sammen, f.eks. genstande defineret som klinisk affald, småt brændbart, pap og papir til genbrug, stort brændbart, osv. Ved bortskaffelse af affald i brugermodellen inddeles affaldet i fraktioner ved arbejdsområdet. Dagrenovation fraktioneres i arbejdsområdet herefter det transporteres via miniloaden eller skakte til kælderen. I kælderniveau vil der under hvert område for miniload være et aflukket affaldsrum, hvor der er plads til affalds- og linnedvogne med videre. Affaldsrummene skal overholde gældende lovgivning. Herfra transporteres fraktionerne via tunnel til affaldsterminal, hvor fraktionerne bearbejdes ved manuel håndtering, og derefter deponeres i container. Storskrald (eks. møbler, byggematerialer, osv.) transporteres manuelt via AGV elevator til kælder, hvor det manuelt eller ved f.eks. gaffeltruck, transporteres til serviceområdet. Her overføres affaldet enten til container eller direkte til lastbil for bortskaffelse. Brugerne har tilkendegivet, at containere med indbygget komprimatorer, placeres uden for affaldsterminalen, hvilket dermed mindsker arealet i affaldsterminalen. Dette vil dog formentlig kræve en øget frekvens for tømning af containere i de varme måneder, hvilket, i følge brugerne, er muligt. Madaffald opsamles i etagekøkkener og sendes via AGV-elevator til serviceområdet, hvor det enten leveres tilbage til centralkøkkenet eller afhentes af vognmand Koncept for transport af medicin Medicinhåndteringen samles overordnet i fem grupper, benævnt fælles delkoncepter. Disse fælles delkoncepter samler et antal medicintyper, som kan benytte samme transportmetode fra apotek til bruger. De medicintyper, der samles i fælles delkoncepter er, for Nyt OUH, defineret i 13 delkoncepter, som hver beskriver opbevaring, pakning og transport af medicinen. Arbejdsområde Tunnel Serviceområdet/ Affaldsterminal Fraktionering Dagrenovation Store Skrald Mini-load Gravitationsskat kan dagrenovation fraktioneres på stue/afdeling? AGV/Redning T AGV T AGV truck AUT. Fraktionering? er fraktionering manuel eller automatisk? komp. komp. cont. cont. frekvens for tømning? dag/nat v. høje temp Mad Opvask T AGV Madaffald leveres tilbage til centralkøkkenet eller leverandør Uren/ren niche ved Miniload på afd. Diagram: Transport af affald Transport af affald. 100

103 Det påregnes, at der foretages en fremføring af lægemidler med miniload, hvorfor det er centralt, at det kun er rette modtager, som kan tilgå medicinen. Det betyder, at kasserne, hvori lægemidlerne pakkes, sikres således, at kassen ikke kan åbnes før den rette person rekvirer den fra evt. et miniload udtag. En sådan sikring skal kunne imødekomme den risiko, der er forbundet med en ikke eskorteret leverance fra apoteket i et fremføringssystem, hvor andre muligvis vil kunne skaffe sig adgang. Således skal der indhentes relevante tilladelser fra myndighederne, der sikrer, at en sådan sikring af kasserne i miniloaden overholder kravet om håndtering af medicin i separate rum. På grund af fremføringshastighed ved miniload og AGV vil der være kategorier af lægemidler, som ikke vil egne sig til transport med miniload. Til sådanne lægemidler vil øvrige fremføringssystemer kunne understøtte hurtigere leverancer, dette omfatter eksempelvis leverancer med rørpost eller bud. Der kan med fordel foretages en kategorisering af varegrupper efter hvor hurtigt eller ofte de rekvireres, således at de respektive leverancer kan koordineres med de forskellige fremføringssystemer. Eksempelvis vil tabletter og planlagte leverancer formentlig være bedre egnet til levering via miniload, hvorimod blandinger mest hensigtsmæssigt håndteres i eventuelle klyngeapoteker, gøres klar til brug og fragtes derfra. I fremtiden forventes der at være mere fokus på identifikation af den enkelte pakning med henblik på sporbarhed af lægemidler fra producenten til konsumenten. En sådan sporbarhed kan med fordel kan integreres i Nyt OUH s distribution, hvilket i tillæg underbygger mottoet Den rette medicin, fra rette hånd, i rette patient, til rette tid. Generelt forventes fremføring med miniload at understøtte eksisterende arbejdsgange, idet apoteket i dag pakker i kasser. Dosis-dispenseret patientmedicin leveret med miniload opbevares i dedikeret køleskab i den ren zone ved miniload Koncept for transport af sterile varer Sterilvarer Kasser Engangsartikler og flergangsartikler som pakkes i kasser, modtages i varemodtagelsen. Her bliver varerne pakket ud, hvorefter de i en ren sluse sampakkes i kasser med hhv. engangsartikler og flergangsartikler. De lukkede kasser transporteres herefter med AGV til miniload. I miniloaden opbevares kasserne med de sterile artikler. Efter behov rekvireres kasserne på et afsnit. Herfra transporteres de bestilte engangs- eller flergangsartikler til arbejdsrummet. Når kasserne er tømt registreres dette af miniloaden, som får overført kasserne til en AGV. Herefter transporterer AGV en kasserne til engangsartikler til varemodtagelsen, hvorefter kasserne vaskes i en kassevasker og stilles på lager, til brug ved pakning af nye forsendelser. Kasser med brugte flergangsartikler afhentes af AGV fra miniload, og overføres til genbehandlingscentralen. I genbehandlingscentralen overføres instrumenterne til en instrumentvasker, og derfra videre til en autoklave. Kasserne overføres til en kassevasker, hvorefter de på ny sampakkes. Herefter placeres de på en AGV, som transporterer kasserne med flergangsartikler til miniloaden. Sterilvarer Procedurevogne Procedurevognene pakkes i genbehandlingscentralen. Her plukkes varer fra en miniload, som fungerer som lager for genbehandlingscentralen. Der plukkes fra kasser, som er pakket som beskrevet ovenfor. De rene procedurevogne sendes med AGV til en AGV- og Redningselevator. I forrummet til en AGV- og Redningselevator afhenter personalet procedurevognene, og transporterer dem til arbejdsrummet. Alternativt kan AGV en i nattetimerne køre direkte til arbejdsrummet og placere vognen. Dette forudsætter accept fra Arbejdstilsynet. Efter brug pakkes procedurevognen igen, både med brugte og ubrugte instrumenter. Herefter køres procedurevognen til forrummet til en AGVog Redningselevator. I forrummet til en AGV- og Redningselevator i kælderen afhentes procedurevognen af en AGV, som via en AGV- og Redningselevator transporterer den tilbage til genbehandlingscentralen. I genbehandlingscentralen pakkes procedurevognen ud. Instrumenterne overføres til en instrumentvasker, for sidenhen at blive overført til en autoklave. Efter autoklavering pakkes instrumenterne i kasser, som beskrevet ovenfor. 101

104 Procedurevognen føres, efter den er blevet tømt, gennem en vognvasker. Herefter er vognen klar til at blive pakket på ny, som beskrevet tidligere Koncept for transport af linned Transport af rent linned til afsnit udgør transport af både linned til senge, personale- og patientbeklædning efterfølgende kaldt linned. Efter ankomst fra vaskeri sampakkes det, såfremt ikke allerede sorteret og pakket i kasser, og overføres til en bufferzone, hvor de opbevares, indtil de afhentes af AGVer. Kasserne transporteres OP stue Operationsafsnit Operationsafsnit Genbehandlingscentral Afsnit Leje T Autoklave AGV Varer forbruges på OP stuen Manuel transport af engangsartikler og genbehandlingsudstyr T Serviceområde Tunnel Miniload lager AGV Elevator T T T Tomme kasser placeres i lager AUT. Kassevasker T AUT. AGV transport (horisontalt) T AGV AUT. T Renekasser pakkes T Kassevasker T Instrumentvasker T AUT. T AGV AUT. T T AGV Sluse Varer udpakkes Varer sampakkes i kasser AGV transport (horisontalt) Kasser med varer placeres i miniload lager Urent genbehandlingsudstyr modtages i kasser Rengøringsproces AGV til procedurevogne Flow for sterilvarer i kasser OP stue P Operationsafsnit P AGV Manuel / AUT (nat) transport af procedurevogne P Afsnit Operationsafsnit Genbehandlingscentral Leje T Autoklave AGV Varer forbruges på OP stuen Manuel transport af engangsartikler og genbehandlingsudstyr T Tomme kasser placeres i lager Serviceområde Tunnel AGV transport (horisontalt) Miniload lager Vognvasker Instrumentvasker AGV Elevator T T T AUT. Kassevasker T AUT. T AGV AUT. T T P T AUT. T AGV AUT. T Rene procedurevogne P pakkes Uren procedurevogn modtages Sluse AGV Varer udpakkes Varer sampakkes i kasser AGV transport (horisontalt) Kasser med varer placeres i miniload lager Pluk af engangsartikler til procedurevogne Rene procedurevogne til OP AGV til procedurevogne Diagram: Flow Flow for for sterilvarer sterilvarer i miniload i procedurevogne og med AGV 102

105 herefter af AGVerne ud til kliniknære miniloads. På de enkelte afsnit bestiller personalet rent linned fra miniloaden. Dette vil herefter kunne plukkes fra miniloaden, hvorefter det af en medarbejder transporteres på rullebord fra miniload til nærdepot(er). For garderober/omklædning vil kasserne med linned blive overført til uniformsdepot/-automat. Herefter vil det være muligt for personalet at plukke 2-3 uniformer pr. dag fra uniformsdepot/-automat, som er placeret i omklædningen i kælderniveau. Efter at linned har været benyttet på et afsnit, returneres det i linnedposer, som plukkes fra miniloaden. Der benyttes som udgangspunkt to forskellige typer linnedposer, en gul og en hvid. Den gule transporteres oftere til vaskeriet end den hvide, hvorfor den gule benyttes til bl.a. urent linned, som er kontamineret med biologiske væsker. Efter pakning i linnedposer transporteres poserne manuelt fra f.eks. patientstue til gravitationsskaktene ved miniloaden. Her smides poserne i skakten, hvorefter de lander i vogne placeret i kælderen. Vogne indeholdende gule linnedposer tømmes oftere. Vognene med poserne transporteres herefter af en AGV ud til varemodtagelsen, hvor vognen med poser leveres af AGV en. Linnedposerne flyttes herefter over i en lastbil, som transporterer linnedet til vaskeriet. Vognene, som har været benyttet til transport af linnedposerne vil blive vasket i en vognvasker i varemodtagelsen. Transport fra personaleomklædning Efter omklædningen skal personalet af med deres brugte uniformer. Disse indleveres i uniformsdepot, hvorefter det urene linned manuelt pakkes i linnedposer og placeres i vogn til afhentning af AGV, som ovenstående afsnit. Såfremt linnedet blot er dumpet ned i en vogn, uden pakning i poser,vil linnedet skulle ompakkes til poser i varemodtagelsen. Alle poser til transport af beklædning og linned vil blive mærket, f.eks. med RFID mærkning til sporing, eller lignende. For uddybning kan ses Koncept for digital understøttelse og sporing Koncept for transport af kost Tre gange dagligt, ankommer madvogne til varemodtagelsen, hvorefter det skal transporteres ud til afsnittene og tilbage. Vognvasker Linned kommer sammenpakket i kasser Diagram: Transport af linned mellem vaskeri og et klinisk afsnit Transport af linned mellem vaskeri og et klinisk afsnit 103

106 Madvogne I varemodtagelsen modtages madvognene fra et eksternt produktionskøkken.. Madvognene transporteres fra varemodtagelsen med AGV videre til rednings- og AGV-elevatorer, hvorved AGV en transporterer vognene op til afsnittene. I dagtimerne vil en medarbejder afhente madvognene fra AGV-elevatorforrummet. Etagekøkkener placeres i nærheden af redningsog AGV-elevatorer. I etagekøkkenet forberedes maden, før den manuelt transporteres ud til afsnittene på dertil beregnede vogne/rulleborde, så køle-/varmekæden ikke brydes. Her overføres maden evt. til en buffet, eller serveres på bakker til de enkelte patienter. Transporten af madvarer til kantinekøkken finder sted på samme måde, hvor kantinekøkkenet sørger for forberedelse og anretning af maden, som skal sælges i kantinen. Mad, der skal bringes frem til afsnitskøkkener, personale og mødefaciliteter fragtes manuelt fra kantinekøkkenet. Det undersøges, om man kan få denne leverance fragtet med AGV fra forrum ved kantinekøkkenet ud til den miniload, der er placeret i nærheden af afsnitskøkkener, personale eller møderum. Når leverancen er placeret i kasse i miniload kan denne afhentes der af det personale, som har bestil den. Det skal undersøges, hvor længe madvaren kan opbevares i miniloaden, og om det er muligt at indrette et køleområde (køledisk) i bunden af miniloaden. Kolonial Kolonial opdeles i to grupper kolonial som kræver køl/varme, og kolonial som ikke kræver det. Kolonial, som ikke har behov for køl/varme, leveres til varemodtagelsen. Her modtages varerne og pakkes i kasser. Kasserne placeres i en bufferzone, før de afhentes af en AGV. AGV en vil herefter bringe kasserne med kolonialvarer ud til miniloads, hvor kasserne vil blive overført til miniload. Kasserne med kolonial, som ikke kræver køl/varme opbevares i miniloaden, og der plukkes efter behov til de forskellige afsnitskøkkener. Her påtænkes bl.a. kaffe og te, osv. Kolonial, som kræver køl/varme, modtages i varemodtagelsen, hvor det ankommer pakket i vogne. Herefter transporteres varerne med en AGV ud til AGV-elevatorerne/serviceelevatoren, hvorfra det transporteres op til de enkelte afsnit. På afsnittene afhentes det i AGV-elevator forrummet af en medarbejder fra etagekøkkenerne, som transporterer vognen til etagekøkkenet. Fra etagekøkkenet forberedes evt. madvarer, før de transporteres videre til de enkelte afsnit, som etagekøkkenet betjener. Etagekøkken B Afsnit B AGV mad produktion B Afsnit AGV udlevering af mad fra buffet, eller bakkeservering Manuel transport af kolonial T T Tunnel Miniload lager Senge elevator Tomme vogne klar til afhentning AUT. Vognvasker B AUT. B AGV transport (horisontalt) T B B AGV AUT. Tomme vogne B AGV T AGV 104 Vogne modtages - max 50 stk. og transporteres automatisk til etagekøkkener Diagram: transporten af kost til afsnit. Transport at kost fra produktionskøkken til afsnit AGV transport (horisontalt) AGV

107 Koncept for transport af forsyningsvarer Nærværende beskriver transporten af forsyningsvarer fra modtagelse i serviceområdet via AGV til opbevaring i miniload, til brug på afsnit. Forsyningsvarer defineres som engangsartikler, som ikke er sterile engangsartikler. Der arbejdes med to typer varer; A- og B-varer. Her defineres A-varer som Varer, der én gang om dagen transporteres fra miniload til lokalt depot (evt. gennemstiksskab), hvorfra de er tilgængelige for klinikeren varer som altid skal være tilgængelige. B-varer defineres som Varer, der lagres i miniloaden, og som kan rekvireres af klinikeren efter behov. Definitionerne er fra Koncept for Sengeafsnit og det bemærkes, at grundet anvendelsen af miniloads differentieres ikke i nærværende koncept mellem B-, C- og D-varer. Transport af varer til afsnit I varemodtagelsen modtages varerne. Disse modtages pakkede i kasser med hhv. A- og B-varer. Kasserne placeres på en AGV til transport. AGV en transporterer herefter varerne til en miniload. På afsnittene plukker en medarbejder kassen med A-varer, og transporterer den, evt. på et rullebord, ud til afsnittets nærdepot(er) Her lægges varerne på plads, klar til anvendelse Det kliniske personale plukker således A-varer fra nærdepot. Der skal altid være et A-vare-lager i en miniloads. B-varer opbevares i kasser i miniloaden og vil være tilgængelige ved bestilling af B-varer fra miniload. Det vil efter bestilling være muligt at plukke i B-varer fra den kasse, som udleveres fra miniload. Når der plukkes af varerne i kassen med B-varer, registreres dette centralt, og når den enkelte kasse i miniloaden er tom, returneres denne. Returnering af kasser Efter pluk af varer til nærdepot(er) på afsnittet returneres kassen med A-varer til miniloaden. Herfra returneres den, når den er tom af en AGV, som transporterer den ud til varemodtagelsen. Når kassen med B-varer er tom, opsamles den, som kasser for A-varer af en AGV. Herefter bliver kassen transporteret af AGV en ud til varemodtagelsen. Forsyningsvarer Arbejdsområde Afsnit Sengegruppe Afsnit A varer lægges på plads i gennemstiksskab/ vogn/skab Manuel transport af A vare med rullebord til Gennemsiksskab/vogn/ skab Kasser med A/B varer T Pluk af A/B varer T AGV T T Tom kasse transporteres med rullebord til Miniload Serviceområde Tunnel Miniload lager AGV Elevator T T T Evt. tomme kasser til leverandør T T T Tomme kasser placeres i i lager AUT. Kassevasker T AUT. AGV transport (horisontalt) T AGV AUT. T T AUT. T AGV AUT. T AGV AUT. T AGV Varer modtages og pakkes i kasser eller modtages i kasser fra leverandør Automatiseret transport af kasser til miniload AGV transport (horisontalt) Kasser med A/B varer placeres i miniload lager Alternativ til hjælpemidler, senge, mad mm. Diagram: Transport af varer fra serviceområdet til de enkelte kliniske afsnit. Flow for varer fra seviceområdet til de enkelte kliniske afsnit 105

108 Koncept for sengelogistik På baggrund af en række forudsætninger, er der beregnet sengeforbrug for: Stamafdelinger på klyngeniveau Præ- og postoperativt afsnit i dagkirurgien Sengebårer til hvilende og ventende patienter i ambulatorieområderne Fælles Akutmodtagelse Efterfølgende er beregnet behov for sengeopstilling til de ovenstående områder samt for opstilling af specialsenge. På baggrund af denne beregning er der foretaget en dimensionering af to scenarier: 1 central sengeopstilling med tilhørende sengevask 2 decentrale sengeopstillinger med tilhørende sengevask Da drift af sengevasken har betydning for arealbehovet til sengeopstilling er der for hvert af scenarierne udarbejdet dimensioneringer med åbningstider i sengevasksen varierende fra 4 til 16 timer om dagen. For nuværende er der udelukkende foretaget en dimensionering af sengeopstillingen, som placeres i forlængelse af faciliteter tilknyttet sengevask og generel vedligehold af senge, heri er der ikke taget højde for en eventuel vertikal stabling af rene senge. På baggrund af beregnet sengeforbrug og behov for senge til opstilling, er arealbehovet for sengeopstillingen opgjort. Konsekvenser ved valg af det ene scenarie fremfor det andet er: Scenarie 1 udmønter sig i et beregnet arealbehov for 1 central sengeopstilling Scenarie 2 udmønter sig i et beregnet arealbehov på i alt 2 decentrale sengeopstillinger Det er derimod afgørende for arealbehovet om sengevasken forventes at have en åbningstid på 4 eller 8 timer i døgnet. Eksempelvis er der kun behov for ca. 28 % af arealet til sengeopstilling i scenarie 1, hvis der forudsættes en åbningstid på 8 timer fremfor 4 timer i døgnet. Det er ligeledes afgørende om der etableres 1 eller 2 sengevaske i forbindelse med sengeopstillingerne. hhv. 1 øst og 1 vest for Vidensaksen, med en åbningstid på 4 timer Koncept for vogne, kasser, patroner og håndtering For størstedelen af vogne, kasser og rørpostpatroner vil disse være let tilgængelige og er allerede nu på markedet. Enkelte vogne, kasser og patroner vil kræve udvikling, eller særbestilling. De krav, som ikke kan opfyldes for vogne, er primært luftfugtighedsregulering Derudover er det ikke muligt at holde kost varm i op til tre timer. Disse krav vil skulle udvikles og bearbejdes i efterfølgende faser. Funktionskravene for vogne og kasser skal overholde gældende lovgivning og retningslinjer Koncept for transport af rene artikler, hjælpemidler og apparatur På Nyt OUH lægges der op til, at alt apparatur, rene artikler og hjælpemidler (herefter udstyr ) skal indgå i et flow. For det omtalte apparatur tænkes på ultralydsapparater, dialyseapparater m.v. For de rene artikler tænkes på f.eks. sakse, urinkolber og termometre. Slutteligt tænkes for hjælpemidlerne eksempelvis på kørestole og krykker. Det anbefales, at udstyret på Nyt OUH overvåges og styres af en central, samlet enhed. I den forbindelse påtænkes det, at udstyret på Nyt OUH skal mærkes. En mærkning, f.eks. chip eller RFID, vil desuden sikre, at tab af udstyr minimeres. Der lægges op til, at der etableres to centrale vaske- og serviceområder for udstyr. Disse områder har til formål at servicere samtlige afdelinger på sygehuset og lokaliseres sammen med andre servicefunktioner af hensyn til synergi. Der arbejdes videre med 2 decentrale sengevaske 106

109 Flow for Udstyr Flowet for udstyr fra det benyttes i et arbejdsområde, til det igen kan benyttes i et arbejdsområde fremgår af efterfølgende diagram. Efter brug vil udstyret blive placeret i forrum for portør- eller AGV til afhentning. Efter placering i det urene rum afhentes udstyret. Det føres herefter enten via miniload, eller AGV elevator/ serviceelevator til kælder, hvorfra det transporteres til vaske- og serviceområdet. For udstyr som kan afhentes i den miniload, vil dette blive placeret i en kasse i det urene rum. Denne vil herefter blive overført til den miniload, som vil sikre transporten af kassen til kælderniveau. I kælderen transporterer en portør eller AGV kassen til vaske- og serviceområdet. Efter vask placeres udstyret i et rent område, hvor det afventer bestilling fra klinikkerne. Der henvises til bilag 1 i DFP II af den hvor det fremgår, at der afsættes 200 m2 netto fordelt på et depot på 100 m2 netto i hvert i hvert af de to decentralt placerede hjælpemiddelcentraler Koncept for transport af post I serviceområdet modtages posten. Her vil en sortering af posten finde sted, således at posten sorteres til videre levering til de enkelte afsnit. Posten sampakkes i kasser, således at der i en enkelt kasse pakkes al post til de afsnit, som en enkelt miniload forsyner. Efter pakning i serviceområdet, og videreforsendelse enten via rørpost eller AGV, modtages posten på afsnittene. På afsnittene vil posten blive indsamlet, f.eks. i forbindelse med stuegang. Herefter vil al post fra både patienter og personale blive samlet og lagt i kasse i miniload. Kassen vil blive transporteret til serviceområdet, hvor posten frankeres og sendes. Den interne post pakkes i kasser, som via miniload og AGV fragtes til serviceområdet, hvorfra det sorteres til de relevante afdelinger, og sendes ud. Såfremt mængden af post er meget lille kan rørpost evt. benyttes. Arbejdsområde Afsnit Sengegruppe Afsnit Manuel transport af udstyr til arbejdsområde Kasser med udstyr Rent udstyr U AUT. U U AGV Urent udstyr U AUT. U Manuel transport af udstyr til urent for-rum Serviceområde Tunnel Miniload AGV Elevator Rent lager Rent udstyr placeres i lager eller til Miniload Vask Urent udstyr vaskes Urent rum AGV / MAN (horisontalt) U U U U U AUT. U AGV AUT. U Rep./service AUT. U AGV AUT. U U AGV U Udstyr transporteres fra lager til Miniload AGV / MAN (horisontalt) Kasser med udstyr placeres i Miniload Alternativ for stort udstyr Flow for udstyr. Rene artikler, hjælpemidler og apparatur. Diagram: Flow for udstyr 107

110 Koncept for transport af prøver Prøver indsendt fra eksterne kilder modtages i varemodtagelsen og distribueres ud til afdelingerne via AGV og miniload. Alternativt vil prøverne, ved små størrelser og mængder, blive transporteret med rørpost ud til laboratorieområdet. Forsendelse af prøver til eksterne modtagere Prøver som skal sendes ud af huset sendes primært fra laboratorieområdet. Disse prøver vil blive pakket til forsendelse og herefter pakket i en kasse. Denne kasse vil herefter blive afleveret i miniloaden, hvor en AGV vil samle den op og transportere kassen til serviceområdet, hvorfra prøverne i kassen frankeres og sættes til forsendelse. Ved intern transport af prøver fra prøvetagning på afsnittene forsegles prøverne og opsamles. Herefter transporteres prøverne, såfremt der er tilstrækkeligt store mængder, via en kasse i miniloaden til laboratorieområdet. Dette er muligt hele døgnet. Alternativt kan små mængder af prøver transporteres via rørpost til laboratorieområdet Koncept for transport af dyner, puder og specialmadrasser Det forventes, at alle dyner og puder bliver engangsmaterialer. Desuden forventes specialmadrasser at være oppustelige, hvorfor disse fylder minimalt, når de ikke er i brug. I serviceområdet modtages dyner, puder og specialmadrasser komprimeret og placeres i bufferzone. Herefter overføres disse til kasserne som videretransporteres af AGV til de kliniknære miniloads. Herfra kan personalet på afsnittene bestille det materiale, der er behov for. Efter brug på afsnittene skal dyner og puder returneres som linned. Specialmadrasser komprimeres på afsnittet igen, og pakkes i en kasse. Denne kasse afleveres i miniloaden, hvorfra den afhentes af en AGV, som transporterer den til serviceområdet. I serviceområdet opsamles specialmadrasserne, som herefter afhentes af leverandøren, som tilser vask og service af specialmadrasserne Koncept for transport af byggematerialer Som udgangspunkt vil byggematerialer blive modtaget i varemodtagelsen i serviceområdet, og herfra fragtet videre ud på Nyt OUH. Transportmetoden er afhængig af størrelsen af de modtagne byggematerialer. Mindre forbrugsmaterialer tænkes opbevaret i miniloaden i nærheden af serviceøerne. Byggeaffald (storskrald) opsamles og returneres manuelt til serviceøerne af en af FM s medarbejdere. Her omlastes det til en kasse eller vogn og transporteres med AGV til affaldscentralen i serviceområdet. For større opgaver placeres affaldscontainer udenfor bygningen til direkte bortskaffelse Koncept for transport af MORS Omsorg for den afdøde patient, som beskriver opbevaring, transport og udlevering af afdøde følger OUH standard og hermed Den Danske Kvalitetsmodel Standard Koncept for stort udstyr Stort Udstyr (C-buer, røntgenapparatur, ventilationsudstyr mv.) Stort udstyr defineres som udstyr, der kan modtages i varemodtagelsen, og transporteres via adgangsveje, fællesarealer og elevatorer til endelig destination på hospitalet. Definition af omfang og vægt af dette udstyr, skal vurderes i forhold til analyser af konstruktioner, typer af elevatorer samt gangbredder. Ekstra stort udstyr (MR-skannere (7 Tesla), multitryktanke, cyklotroner o.l.) Da bl.a. billeddiagnostisk udstyr har en begrænset levetid på 5-7 år, bliver det tænkt ind i de byggetekniske løsninger, hvordan udskiftning af dette udstyr kan ske. Udstyret skal kunne indbringes direkte fra terræn til det rum, hvor udstyret opstilles. Adgangsforhold koordineres med landskab, letbane og brandveje. Ekstra stort udstyr, som skal transporteres til andre områder end facadenære rum, skal kunne transporteres via adgangsveje og fællesarealer. Definitionen af omfang og vægt af dette udstyr, skal vurderes i forhold til analyser af konstruktioner og gangbreder. Som udgangspunkt max belastning på 5-8 ton. 108

111 Koncept for blodtransport Blodtransporten følger Bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed, Lægemiddelstyrelsen Blodtransport fra serviceområde Blodet modtages af varemodtagelsen. Her vil en medarbejder fra blodbanken sikre kvittering for modtagelse, samt sikre sporbarheden af blodkomponenterne. I varemodtagelsen pakkes blodet i vogne. Disse skal kunne temperaturreguleres. Efter pakning i vogne transporteres blodet enten manuelt eller automatisk til blodbanken. Automatisk transport af blod fra blodbanken til afsnittet. Transporten vil primært blive foretaget med rørpostsystem, og blodet skal være sporbart. Manuel transport af blod. Her vil en medarbejder fra blodbanken enten selv transportere blodet eller alternativt udlevere det til en logistikmedarbejder. Til transport af blodet til buffer på afsnit beskrives hhv. manuel og automatisk transport fra blodbank til buffer på afsnit, og blodet skal være sporbart. Herefter overføres blodet til en bufferplads i et køleskab eller lignende nedkølet opbevaringsplads. Såfremt blodet transporteres ved hjælpe af rørpost, modtages blodet af personalet ved rørpoststationen, hvorefter personalet kan registrere modtagelsen af blodet, og derefter placere blodet i bufferplads i køleskab, eller lignende såfremt blodet ikke anvendes straks. Ved manuel transport transporterer personale fra blodbanken blodet til afsnittet. Her overføres blodet til et køleskab eller lignende nedkølet bufferplads. Herefter har personalet på afsnittet mulighed for at rekvirere blod ved patientidentifikation. Transporten af blod fra afsnit til laboratorieområdet følger det beskrevne i Koncept for transport af prøver Koncept for taxa og afhentning Det forudsættes, at patienter afhentes direkte ved klyngerne. Ved bestilling af taxa anmoder patienten om afhentning. Herefter vil personalet være ansvarlige for bestilling af afhentning. Det forudsættes, at bestilling kan finde sted via et centralt it-system. Efter endt besøg på Nyt OUH, vil patienterne skulle afhentes. Såfremt patienten har været til ambulant undersøgelse eller dagkirurgi, vil patienten skulle afhentes fra ventearealet ved klyngeindgangen. Fra ventearealet kan patienten afhentes af taxachauffør, eller, såfremt patienten er selvhjulpen, selv bevæge sig til taxaholdeplads ved klyngeindgangen. For patienter, som skal afhentes på patientstuer, og som ikke er gående, vil disse blive kørt i rullestol til ventearealet ved klyngeindgangen af personalet. Alternativt afhentes patienterne på sengeafsnittene af taxachaufførerne. Det planlægges, at taxaerne vil have mulighed for parkering i umiddelbar nærhed af klyngeindgangen, eller direkte foran klyngeindgangen. Herved minimeres afstanden som patienterne skal gå. Ved afhentning af patienter af anden transport end taxa, f.eks. pårørende, antages det, at der vil være mulighed for, at disse kan parkere i umiddelbar nærhed af klyngeindgangen på korttidsparkering. Herved vil patienter, som skal afhentes, ikke skulle gå langt. 7.2 SERVICEOMRÅDET Serviceområdet generelt Det samlede serviceområde på Nyt OUH vil bestå af en række funktioner, som hver især, og i samarbejde, skal kunne levere de, for hospitalets kliniske og parakliniske funktioner, nødvendige understøttende serviceydelser og forsyninger. Serviceområdet skal gennem kliniknær tilstedeværelse, korte reaktions- og leveringstider og sikkerhed i øvrigt af de forskellige service- og vareleverancer, som hospitalet efterspørger, medvirke til hospitalets samlede kliniske driftssikkerhed og driftseffektivitet, ligesom serviceområdet skal virke understøttende på hospitalets kontinuerlige udvikling generelt. I modsætning til oprindelige forslag i konkurrenceforslaget om central placering af servicefunktionerne i en serviceby, søges service- og produktionsfunktionerne integreret fysisk i 109

112 klinikken, i det omfang det er servicemæssigt formålstjenligt og logistisk hensigtsmæssigt. Således etableres fem klyngeapoteker decentralt, genbehandlingsfunktionen placeres i nærhed af OP-området, FM-, medico- og IT-værksteder placeres i et antal større og mindre serviceøer, ligesom varemodtagelse, affaldsterminal og sengevask placeres tæt på hospitalets kliniske områder. (se efterfølgende skitse 2:4 Serviceområder) Overordnet etableres der på Nyt OUH følgende servicefunktioner: Apotek, Facilities Management, Rengøring & Patientservice, Køkken / Bespisning, indkøb, varemodtagelse incl. Posttjeneste, Genbehandling (sterilcentral), Sengevask, senge- og Hjælpemiddeldepot samt depot for udstyr til bariatriske pt., Affaldsterminal, IT samt Medicoteknik. De enkelte funktioner beskrives i de efterfølgende afsnit. Der er i nærværende byggeprogram for så vidt angår serviceområdet ikke taget stilling til organisatoriske forhold, herunder hvilke nuværende serviceafdelinger på OUH, der skal varetage hvilke funktioner, eller om opgaverne i de enkelte funktionsområder skal varetages af interne eller eksterne leverandører. Der er i øvrigt lagt til grund, at der ikke afsættes kvadratmeter til centraldepot og produktionskøkken på Nyt OUH, idet det forudsættes, at disse funktioner regionaliseres. Den endelige placering af de enkelte servicefunktioner fastlægges frem til udarbejdelsen af dispositionsforslaget i 2013, og tilpasses i overensstemmelse med: færdiggørelsen af logistikkonceptet bygningsgeometrien de kliniske afdelingers placering hensigtsmæssig indbyrdes placering af service- og produktionsfunktionerne Apotek Apoteksfunktionen foretager indkøb af- og distribution af lægemidler, produktion af væsker og anden medicin, og varetager derudover opgaver kliniknært vedr. medicin- og væskeservice, overordnet opdelt i: Basisproduktion Produktion af cytostatika Klinisk farmaci Kvalitetsstyring og sikring Serviceydelser Administration Opgaver i forhold til sikring af lægemidler Som udgangspunkt angives tre placeringer af faciliteter tilknyttet apoteksfunktionen: - Centralt placeret sygehusapotek, evt. i nær tilknytning til den centrale varemodtagelse. I den centrale del af apoteket, kan de funktioner, som ikke umiddelbart har et nærhedsbehov til klinikken, indplaceres. Af ovennævnte funktioner vil det være: Basisproduktion Kvalitetsafdeling Klinisk Farmaci Administration Klyngeapoteker I hovedkomplekset arbejdes med en indplacering af et antal klyngeapoteker tæt på klinikken med mulighed for at producere lægemidler klar til brug, ligesom der herfra kan udøves klinisk farmaci. Som udgangspunkt etableres klyngeapoteker i FAM og Intensiv samt i klyngerne RX, HBUP og MIJQC. Klyngeapotekerne forsynes fra den centrale del af apoteket. Decentralt placeret cytostatikaproduktion I forbindelse med klynge RX efterstræbes det, at der skabes en samlet etablering af cytostatikaog serviceproduktion. Herved reduceres transporttiden til de afdelinger (specielt afdelingerne R og X) som aftager hovedparten af de producerede lægemidler, som endvidere har en begrænset holdbarhed. I forbindelse med håndteringen og distributionen af lægemidler vurderes en række emner, som særligt vigtige at fremhæve i forlængelse af drøftelserne vedrørende logistikken, herunder: Sikring af lægemidlerne Leveringstid Sporbarhed Der henvises i øvrigt til afsnit om koncepter i kapitel 6, herunder Koncept for håndtering og distribution af lægemidler. 110

113 SERVICEOMRÅDE MEDICOTEK. MEDICOTEK. KLYNGEAPOTEK MEDICOTEK. KLYNGEAPOTEK VÆRKSTED VÆRKSTED VÆRKSTED APOTEK CYTOSTATIKA OG SERVICEPROD. GENBEHANDLING (N0) SENGEVASK/ HJÆLPEM. (N0) KLYNGEAPOTEK SENGEVASK/ HJÆLPEM. (N0) VAREMOD./AFFALD (N0) KONTOR (N2) FM (N2) APOTEK POST (N2) VÆRKSTED MEDICOTEK. KLYNGEAPOTEK VÆRKSTED KLYNGEAPOTEK VÆRKSTED MEDICOTEK. (N2) SECURITY MEDICOTEK. Diagram: Serviceområders principplacering 111

114 7.2.3 Facilities Management Facilities Managementfunktionen (FM) varetager bygnings- og installationsmæssige vedligeholdelsesopgaver, energi- og miljømæssige samt ind- & udlejningsmæssige opgaver på Nyt OUH. Securityfunktionen samt gartnerfunktionen er ligeledes en del af FM. Formålet med Facilities Management er fortsat, at sikre en sammenhængende, tværgående og professionel service, der understøtter Nyt OUHs produktion og kerneydelser optimalt. Logistikkonceptet understøtter dette yderligere. Mindre værkstedsfaciliteter tænkes indplaceret i hovedkomplekset med nærhed til klinikken. En sådan placering understøtter behovet for hurtig og kvalificeret service af de kliniske afdelinger. Disse decentralt placerede værksteder kan med fordel benyttes af såvel FM-, som Medico- og ITfunktionen i samarbejde. Ved indplacering af de mindre værksteder og værksted til tilsyn af senge i samme område som sengevasken, undgås unødig transport af tomme senge. I den centrale del af det samlede serviceområde, kan de mere pladskrævende værkstedsfaciliteter placeres, med direkte forbindelse til afdelingens kontorområde. Større maskiner placeres således samlet med henblik på optimal udnyttelse. Gartnerfunktionen indplaceres primært som overdækket areal evt. med indhegning til sikring af materiel. Security placeres centralt sammen med evt., reception/information Rengøring & Patientservice Rengørings- og patientservicefunktionen løser overordnet opgaver vedr. daglig rengøring, hovedrengøring, patienttransporter mellem undersøgelses-, behandlings- og sengeafsnit samt forflytningsopgaver og akutte piccolineopgaver. Servicefunktionen varetager derudover en række andre serviceydelser eksempelvis køkkenservice, bortskaffelse af afffald, urent linned m.v. lokalt. Vedrørende senge varetager Rengøring og Patientservice aftørring af senge. Funktionen er tæt integreret i klinikken. Personalet er således decentralt tilknyttet de enkelte sengeafsnit. Denne decentrale tilknytning er afgørende for, at funktionens serviceydelser kan tilpasses klinikkens aktuelle behov i løbet af dagen, og samtidig leve op til de overordnede krav, der stilles fra hospitalets side. Logistikkonceptet med miniloads vurderes, at kunne understøtte og effektivere personalets arbejdsgange for så vidt angår: Fraktionering af returvarer til vaskeri (linned, uniformer mv.) Udtag til opfyldning af rengøringsvogne Køkken / Bespisning Der etableres ikke et produktionskøkken i forbindelse med Nyt OUH. Som udgangspunkt vil bespisning af patienter, personale, pårørende og gæster på Nyt OUH, ske fra et produktionskøkken, som placeres uden for matriklen. Patientmaden produceres i produktionskøkken, og modtages i varemodtagelse i vogne. Madvognene distribueres videre ved AGV (kølede varer) til modtagerne. Ikke kølede varer forudsættes leveret uafhængigt at måltidsspecifikke leverancer og fremføres via AGV og miniload til afdelingerne. Selvom produktionskøkkenet forudsættes at levere til Nyt OUH fra sin nuværende eller en regional placering, vil der fortsat være en grænseflade mellem centralkøkkenet og modtagelsen på Nyt OUH. Af den årsag vurderes det, at distributionen fra centralkøkkenet til modtagelsen skal planlægges nøje i den kommende fase, da leverancerne kan komme, i større sendinger. Der etableres en række bespisningsfaciliteter til servicering af patienter, pårørende og personalet. I ambulatorier og sengeafsnit er disse prioriteret kliniknært. Disse faciliteter omfatter: Decentrale modtage-/anretterkøkkener Afsnitskøkkener Ubemandede caféområder Centralkantine og centralt modtage-/ anretterkøkken Personalerum Multifunktionsrum I koncept for bespisning beskrives ønske om, at de decentrale modtage-/anretterkøkkener placeres på hver etage og således servicerer patienterne horisontalt. 112

115 Til håndtering af ekstra måltider udenfor hovedmåltiderne etableres små afsnitskøkkener i sengeafsnit og i dagbehandling. Derudover er der personalerum, hvor personalet kan spise. Areal til små afsnitskøkkener indgår i arealet for sengeafsnit og dagbehandling. I tilknytning til ventearealer i niveau 1 opstilles et cafe/automattilbud med mad (f.eks. friske sandwich, frugt m.v.) og drikkevarer. De ubemandede cafeområder placeres ved klyngestrøget. I dispositionsforslagsfasen fastlægges den endelige placering af caféområderne og deres relation til ventearealerne. I vidensaksens niveau 1 påtænkes centralkantinen placeret. Denne kan benyttes af både personale, gæster, pårørende og patienter. Spiseområdet kan udover bespisning, også anvendes til større møder, og dermed dobbeltudnyttes på ydertidspunkter Indkøb, varemodtagelse inkl. Posttjeneste Indkøbsfunktionen er en administrativ funktion, som kan varetages fra kontorfaciliteter centralt. I varemodtagelsen ankommer hovedparten af eksterne varetransporter og transporten af alle varer ind i Nyt OUH starter her. Det er også her, med undtagelse af affald, at alle transporter ud af Nyt OUH ender, og afleveres til ekstern transport. Varemodtagelsen er starten på den interne forsyningskæde på Nyt OUH, men for at denne forsyningskæde kommer til at fungere optimalt, forudsættes det, at Nyt OUH aktivt styrer de dele af den samlede forsyningskæde, som ligger før varen ankommer til Nyt OUHs varemodtagelse. Varer som ikke skal bearbejdes inden den videre distribution, for eksempel post, kontorartikler, forbrugsvarer, linned og tekniske reservedele, modtages i pakkede kasser, eller i pakninger til kasser. Herefter sendes de til de decentralt placerede miniloads, som udgør lagerenheden på Nyt OUH. Varer som skal bearbejdes, distribueres fra varemodtagelsen til kantinekøkken, etagekøkkener, apotek med videre, for videre bearbejdning og efterfølgende videredistribution. Affald og urent returneres til varemodtagelsen og herved liggende affaldsterminal. Varemodtagelsen opdeles i følgende områder: Af- og pålæsningsramper (rampen), hvor lastbiler og varevogne afleverer og afhenter varer Udpakning, registrering og omlastning af indgående varer, herunder post Omlastning/pakning af udgående varer Vask af transportmateriel Opmarchplads for vogne Det interne logistiksystem på Nyt OUH, med miniloads som eneste lager, skal have alle forbrugsvarer leveret i det antal, som forbruget påkræver i forhold til den ønskede rækkeevne af lagrene. Dette medfører, at Nyt OUH ikke kan modtage skaffevarer, som man gør i dag på OUH. I dag udgør skaffevarerne af de varenumre, der er i OUHs indkøbssystem. Det kan ikke forventes at eksterne leverandører vil levere varer i ét-stk-pakninger. Det betyder, at der skal være et eksternt hovedlager, hvortil eksterne leverandører kan levere varer som hele paller eller kolli. Ekstern transport til serviceområdet vil være i form af varevogn eller lastbil med eller uden anhænger. Leverancen kan komme enten fra en ekstern leverandør eller fra en anden regional enhed som et regionslager, regionsvaskeri eller et regionalt produktionskøkken. Når anhængeren er tom, bliver den brugt til opmarchareal for varer eller transportmateriel, som skal retur til den pågældende regionale enhed eller leverandør. Næste gang der kommer en leverance fra den pågældende, tages anhængeren med retur. Det overstående betyder, at Nyt OUHs transportkasser og transportvogne ikke kun vil cirkulere i et lukket system internt på Nyt OUH, men i et lukket system som inkluderer andre regionale enheder og evt. leverandører. Denne forudsætning skal drøftes med OUHs hygiejneorganisation. På rampen ankommer alle varer til Nyt OUH. Varerne er placeret på vogn eller palle. Varerne kan som nævnt være pakket enten i leverandørens transportmateriel/transportemballage eller i Nyt OUHs eget transportmateriel. 113

116 Medarbejderen transporterer derefter varen manuelt fra rampen til området for udpakning og omlastning. Dette gøres med palleløfter eller ved at skubbe vognen. Varer, som ikke er modtaget på Nyt OUHs eget transportmateriel, skal i det dertil indrettede område udpakkes og omlastes til OUHs eget transportmateriel. Denne proces vil primært være manuel, men dele af den kan automatiseres. Når en af Nyt OUHs transportvogne/kasser er pakket, placeres den i en afhentningsdock for AGV. De udgående varer, som urent linned og urene madvogne indeholdende madaffald, modtages i varemodtagelsen med AGV. Det urene linned tømmes, manuelt eller automatisk, ved at tippe sækkene ud af linnedvognen og over i en af vaskeriets egne vogne. Herfra føres den enten manuelt eller automatisk via et conveyorsystem til rampen. Den tomme linnedvogn sendes til vask i vaskeområdet. Det urene linned i vaskeriets vogne, som er ankommet til rampen, skubbes manuelt over i en lastbilanhænger. De urene madvogne tager medarbejderen på rampen fra conveyorsystemet og sætter dem over i en lastbilanhænger. I vaskeområdet bliver kasser og vogne vasket. Når kasser og vogne er vasket, vil de kasser, som skal retur til regionale enheder eller leverandør blive placeret på vogne, og disse vogne, samt vogne til retur transporteres til rampen. Øvrige kasser og vogne vil blive placeret i et opstillingsområde for rent transportmateriel. Herfra kan rent transportmateriel rekvireres til ompakning af indgående varer fra eksterne leverandører. Tomme linnedvogne modtages også i vaskeområdet, efter at de er blevet tømt på rampen. Efter vask placeres de rene linnedvogne i en afhentningsdock, hvor de afhentes af en AGV. Det samme gør sig gældende for affaldsvogne, som ankommer fra affaldsterminalen Genbehandling (sterilcentral) Genbehandlingscentralen servicerer primært operationsstuerne. Her modtages bl.a. urene utensilier fra operationsstuerne, hvorefter de rengøres, pakkes, autoklaveres og opbevares. Genbehandlingscentralen distribuerer herudover sterile éngangsartikler til hele hospitalet. Genbehandlingscentralen består af områder, med forskellige grader af krav til hygiejne. Det tilstræbes, at genbehandlingscentralen placeres med nærhed til OP, da dette er vigtigt for at opnå kort reaktionstid på eventuelle ændringer i operationsprogrammer (akut OP) med videre. Der arbejdes for nuværende med en placering under (akut-) operation mod vest. Nærheden til genbehandlingscentralen kan være tryghedsskabende for personalet i forhold til blandt andet akutte leverancer. I forhold til optimering af ressourcer og drift, vurderes bl.a. kapacitet, flow, automatisering, åbningstider, IT og sporbarhed, som vigtige parametre i placeringen og disponeringen af genbehandlingscentralen. Til servicering af OP anvendes der som udgangspunkt en kombination af case-carts transporteret med AGV, og kasser i miniload. For en optimeret proces bør det tilstræbes, at der etableres et tæt samarbejde mellem genbehandlingscentralen og operationsafsnittene. Til den resterende del af hospitalet vurderes sterilvarerne at kunne transporteres med kasser i miniload Sengevask Sengevask placeres i to centrale enheder i kælderplan i sammenhæng med nødvendig depotareal til senge, hjælpemidler og udstyr til bariatriske patienter. Rengøring og servicering af rene og urene artikler, hjælpemidler og apparatur håndteres her Affaldsterminal I affaldsterminalen bortskaffes affaldet i containere. Dette forventes at foregå fuldautomatisk, dvs. uden manuel håndtering. Der forventes at være et antal containere, der som udgangspunkt svarer til antallet af fraktioner. Det forventes, at AGVen vil være i stand til at levere affaldet til en komprimator, før komprimatoren automatisk overfører affaldet til 114

117 container. Her skal enten være en komprimator per fraktion, som placeres foran den rette container, eller en enkelt komprimator, som er i stand til at videreføre affaldet til den rette container efter komprimering. Alternativt skal AGVen levere affaldet på affaldsterminalen til manuel håndtering IT IT funktionen sikrer understøttende leverancer af IT serviceydelser, herunder support og udvikling, til klinikken gennem integration af funktionen med de kliniske- og ikke kliniske funktionsområder, som er afhængig af en effektiv IT-understøttelse. Tæt samspil med den medicotekniske funktion og på specifikke områder også med FM-funktionen gør det hensigtsmæssigt, at dele af IT-funktionen placeres fysisk i sammenhæng med disse to øvrige servicefunktioner i etablerede serviceøer på hospitalet. IT-funktionen placeres i øvrigt centralt i vidensaksen sammen med hospitalets administration Medicoteknik Inden for medicoteknik sker en hastig medicoteknologisk udvikling. For at imødekomme krav og behov, arbejdes der med principper for kliniknære medicotekniske enheder, og centrale enheder. Funktionen søges indplaceret med nærhed til kritiske kliniske funktioner, apparaturtunge afdelinger og afdelinger med højteknologisk udstyr. Det forventes, at der i de kommende år vil forekomme øget integration mellem Medicoteknik (MT) og klinikken bl.a. i form af øget vidensdeling. På tilsvarende vis forventes det, at der vil forekomme en øget faglig integration mellem Medicoteknik, IT og FM med henblik på optimal servicering af de kliniske funktioner. Nærmere planlægning af Medicoteknik pågår i den kommende fase. 115

118 OP stue Operationsafsnit Operationsafsnit Genbehandlingscentral Afsnit Leje T Autoklave AGV Varer forbruges på OP stuen Manuel transport af engangsartikler og genbehandlingsudstyr T Serviceområde Tunnel Miniload lager AGV Elevator T T T Tomme kasser placeres i lager AUT. Kassevasker T AUT. AGV transport (horisontalt) T AGV AUT. T Renekasser pakkes T Kassevasker T Instrumentvasker T AUT. T AGV AUT. T T AGV Sluse Varer udpakkes Varer sampakkes i kasser AGV transport (horisontalt) Kasser med varer placeres i miniload lager Urent genbehandlingsudstyr modtages i kasser Rengøringsproces AGV til procedurevogne Flow for sterilvarer i kasser OP stue P Operationsafsnit P AGV Manuel / AUT (nat) transport af procedurevogne P Afsnit Operationsafsnit Genbehandlingscentral Leje T Autoklave AGV Varer forbruges på OP stuen Manuel transport af engangsartikler og genbehandlingsudstyr T Tomme kasser placeres i lager Serviceområde Tunnel AGV transport (horisontalt) Miniload lager Vognvasker Instrumentvasker AGV Elevator T T T AUT. Kassevasker T AUT. T AGV AUT. T T P T AUT. T AGV AUT. T Rene procedurevogne P pakkes Uren procedurevogn modtages Sluse AGV Varer udpakkes Varer sampakkes i kasser AGV transport (horisontalt) Kasser med varer placeres i miniload lager Pluk af engangsartikler til procedurevogne Rene procedurevogne til OP AGV til procedurevogne Flow for sterilvarer i procedurevogne 116 Diagram: flow for sterilvarer i miniload og med AGV

119 8 TVÆRGÅENDE TEMAER Nærværende kapitel omhandler funktionskrav af overordnet og generel karakter, der er tværgående i forhold til hospitalets fysiske rammer og iagttages uafhængigt af formgivning og design. Kapitlet omhandler kun i begrænset omfang kliniske forhold, da disse beskrives indgående i kapitel 6 Klinisk hovedstruktur. Indholdet i kapitlet er 8.1 TILGÆNGELIGHED 8.2 HYGIEJNE 8.3 ARBEJDSMILJØ 8.4 PATIENTSIKKERHED 8.5 SIKRINGSSTRATEGI 8.6 ROBUSTHED 8.7 EFFEKTIVISERING 8.8 OVERORDNET BRANDSTRATEGI 8.1 TILGÆNGELIGHED De fysiske rammer på Nyt OUH skal understøtte, at hospitalet virker åbent og venligt og tager hensyn til særlige gruppers behov, samtidig med at arkitekturen lægger op til bevægelse og aktivitet. Tilgængelighed er en designparameter, der indgår i formgivningsprocessen på lige fod med øvrige betydende designparametre. Nyt OUH skal tilbyde lige adgang for alle, og hvor dette ikke er muligt skal tilbydes hjælpeforanstaltninger, der minimerer konsekvenserne af et givent handicap. Arbejdet med tilgængelighed er integreret i designprocessen og tilgængelighed er en integreret del af arkitekturen i Nyt OUH. Den entydige og selvforklarende bygningsstruktur understøtter tilgængeligheden, og det gode entydige patientforløb understøttes af entydig wayfinding. Alle arealer udformes med henblik på bedst mulig tilgængelighed for alle. Udgangspunktet for tilgængelighed i projekt Nyt OUH er tilgængelighedskravene formuleret i Bygningsreglementet (BR2015) og SBI-anvisning 230 samt SBIs tjeklister for tilgængelighed. Bygherre har i byggeprogramfasen ladet udarbejde en rapport med oplistning af retningslinjer for tilgængelighed. Den udarbejdede liste har status som inspirationskatalog for det fortsatte arbejde, og vil blive konsulteret i forbindelse med tilgængelighedsarbejdet i kommende faser. Rapporten er i p roces og vil blive revideret ved ny viden, lovgivning eller bekendtgørelser, for at sikre at den nyeste viden på området tilgår projektet. Rapporten er vedlagt som bilag 8_1_ HYGIEJNE Et hospital og en hospitalskontakt indebærer potentielt en risiko for erhvervelse af infektioner. Derfor skal fokusområder, principper og krav til hygiejniske foranstaltninger indgå i planlægningen af Nyt OUH, som overordnede og generelle funktionskrav på tværs af hospitalets fysiske rammer. Der er vigtigt, at hospitalet bygges med en robusthed, som gør, at hospitalet hurtigt kan omstilles, for eksempel ved ændringer i infektionsmønstre. I nærværende afsnit beskrives hygiejniske fokusområder og problemstillinger, samt hvordan de søges løst/forbedret i Nyt OUH. En velkendt smittevej er mellem patienter eller mellem patient og hospitalspersonale. I Nyt OUH etableres samtlige patientstuer som ensengsstuer. Herved minimeres risiko for krydssmitte mellem patienter. Samtidig sættes fokus på at etablere gode håndhygiejnefaciliteter, muligheder for at skille rent og urent på patientstuerne, anvendelse af rengøringsvenlige materialer, adfærdsstyring ved hjælp af design, plads til hygiejnisk korrekt håndtering af udstyr og prøver ved aktiviteter på stuen, samt en hygiejnisk forsvarlig bortskaffelse af affald fra stuen. Ensengsstuer betyder tillige, at det vil være enkelt at isolere den stadig større mængde smittefarlige patienter. Oftest vil forholdsregler for afbrydelse af smitteveje kunne etableres på patientens enestue. Til særlig smittefarlige infektioner og behov for isolation med sluser og undertryksventilation, etableres særligt indrettede stuer i udvalgte afdelinger (infektionsmedicinsk, børneafdeling og intensiv). Omgivelserne har stor betydning for overførsel af smitte/infektioner. I snævre fysiske rammer og ved travlhed, handler personalet uhensigtsmæssigt og sammenblander rent og urent. I Nyt OUH minimerer logistiksystemet risikoen for sammenblanding af rent og urent, ved dels at etablere miniload som depot for varer og dels ved at etablere adskilte rum for håndtering af rene og urene varer og udstyr. Rene varer hentes fra miniload og direkte ind, hvor de skal anvendes. Affald og urene varer bortskaffes gennem gravitationsskakte eller gennem den urene del 117

120 af miniload. Urene og rene kasser/varer mødes aldrig i systemet. Der vil i udviklingen af systemet til hospitalsbrug blive stillet hygiejniske krav til logistiksystemet, for eksempel må en uren kasse ikke kunne fremkaldes i den rene del af miniload. I alle kliniske rum skal der være fokus på indretning, der adskiller rent og urent, for eksempel adskilt bordplads, affaldsfraktionering og korrekt bortskaffelse af affald og mulighed for korrekt håndhygiejne. Alle rum skal være indrettet rengøringsvenlige. Miniload som depot for varer, sikrer at alle varer opbevares i aflukkede kasser og ikke deponeres i overfyldte rum, som er vanskelige at rengøre. Kommende projektfaser skal have fokus på at sikre fri gulvplads, rengøringsvenlige overflader og friplads til rengøring. Rum, der har samme funktion, eksempelvis patientstuer, tilstræbes indrettet ens. Dette understøtter, at hensigtsmæssig hygiejnisk adfærd kan indarbejdes og udføres uafhængigt af arbejdssted. Desuden medfører det, at der er fokus på en hygiejnisk hensigtsmæssig indretning uafhængigt af rummets tilknytning. Visse funktioner har særligt krav til et hygiejnisk rent miljø, herunder operationsstuer, genbehandlingscentral, sterilvarelager, skopvask og områder for håndtering af lægemidler. Den planlagte centralisering af operationsområdet er med til at sikre et særligt rent område uden unødig gennemgang. Der vil være fokus på ens indretning, kort afstand mellem steril lægevask og operationsstue samt håndtering af sterile varer i kort transportvej mellem operationsafsnit og genbehandlingscentral. Genbehandlingscentralen er for nuværende placeret på etage direkte under operationsområdet. Ved indretning af operationsog genbehandlingsområdet skal de hygiejniske forhold også iagttages gennem projekteringen af ventilationsanlæg. Genbehandlingscentralen vil varetage pakning af sterile engangsvarer i case-cart til operationsområdet. Det vil ske i områder med rent miljø efter de til enhver tid gældende krav. Øvrige sterile engangsvarer planlægges pakket og deponeret i miniload, under hensyntagen til krav om opbevaring af sterile varer. Vask og opbevaring af endoskoper stiller hygiejniske krav, som kan være vanskelige at overholde i decentrale vaskeområder i klinikken. Derfor planlægges en central skopvask på Nyt OUH, hvor korrekt vask og vedligehold af samtlige skoper varetages. I den centrale skopvask skal ventilationen overholde den nationale anbefaling (10 gange luftskifte/time). På Nyt OUH vil lægemidler blive fremstillet klar til brug, dels i apotekets serviceproduktion og dels i fem planlagte decentrale klyngeapoteker. Fremstilling af lægemidler klar til brug vil blive håndteret af farmakologer i miljøer, der opfylder krav til lægemiddelhåndtering, herunder også hygiejniske krav. Lægemidlet vil blive distribueret ud til anvendelsesstedet klar til brug. Den teknologiske udvikling medfører, at der anvendes mere og mere udstyr og apparatur i behandling og pleje. Genanvendelse af udstyr og apparatur udgør en potentiel risiko for overførsel af smitte. Tendensen er en øget anvendelse af engangsudstyr, hvilket nedsætter risikoen for overførsel af smitte betydeligt. Nyt OUH har fokus på udviklingen af engangsudstyr og vil tage hensyn til udviklingen i de kommende projektfaser. Der vil stadig være apparatur og udstyr, der genanvendes i Nyt OUH. Til dette er planlagt en central apparaturenhed, hvor alt flytbart apparatur vaskes og vedligeholdes. Alt udstyr og apparatur vil kunne spores ved brug af sporingsteknologi. Dette kan tænkes at øge mulighederne for hurtigt at spore og udrede apparatur, der kan være skyld i overførsel af smitte. Der vil i de kommende projektfaser skulle være opmærksomhed på planlægning af vask og vedligehold af ikke flytbart apparatur. Det ny bygningsteknisk paradigmes muligheder synes på det hygiejniske område at medføre flere forbedringer. For eksempel vil ventilationsanlæg for de fleste områders vedkommende blive decentraliseret, således at luftskifte sker mellem de enkelte rum og udeområdet via filtre, altså ingen cirkulation af luft mellem rum. Desuden vil vand tilføres alle rum som koldt vand og varmes lokalt klar til brug, dette medfører at varmt vand ikke længere vil stå i rørledninger og være grobund for bakterier m.m. Som nævnt ovenfor skal fokusområder, principper og krav til hygiejniske foranstaltninger indgå i planlægningen af Nyt OUH, derfor vil Hygiejnerganisationen for OUH, også i de kommende faser af projektet, blive involveret i brugerprocessen. I forhold til at indarbejde hygiejniske krav og principper i Nyt OUH tages afsæt i : 118

121 OUHs hygiejne retningslinjer: infonet.regionsyddanmark.dk/d4doc/book/ bookframes.asp?afsnitid=11126 Nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen: Nationale retningslinjer fra Statens Serumsinstitut: Nyt OUH, Rapport for Hygiejne, er vejledende for valg af materialer, sammensætning af materialer og hygiejniske principper. Rapporten, der er vedlagt som bilag 8_2_1, er i proces og vil løbende blive revideret. 8.3 ARBEJDSMILJØ Bygherren prioriterer sikkerhed og sundhed for de ansatte højt, og det er derfor af stor betydning, at der med nærværende projekt skabes et hospital, som fremmer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. For at sikre, at dette mål opnås skal følgende indarbejdes i kommende arbejder: at sikre, at der i planlægningsarbejdet tages relevante hensyn til arbejdsmiljø, så unødige arbejdsmiljøbelastninger og ulykkesrisici forebygges at sikre et godt grundlag for integration af arbejdsmiljø i såvel projekteringen, som i Bygherren overdrager varetagelsen af arbejdsmiljøkoordineringen til totalrådgiveren jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 27. december 2008 (BK 1416). Bygherre kan i henhold til BK 1416 ikke frasige sig sit ansvar, hvorfor (AMKP) handler på bygherres vegne og i princippet refererer til bygherre. I forhold til totalrådgiver og projektets organisering betragtes AMKP som udlånt ressource. AMKP sikrer på vegne af bygherre, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts drift og vedligeholdelse. Totalrådgiver inddrager AMKP i overvejelser og giver AMKP adgang til de relevante dele af projektmaterialet. Som del af projektet udarbejdes en beskrivelse af byggeriets karakteristika. Beskrivelsen indeholder en liste over de særlige forhold, der skal iagttages i relation til sikkerheden og sundheden ved arbejde med vedligeholdelse eller reparation af byggeriet. Nedenfor er skitseret den overordnede proces, hvormed arbejdsmiljøkoordinering udføres i planlægnings- og projekteringsfasen. De udførelsesfasen. Som del af projektet udarbejdes en beskrivelse af byggeriets overordnede karakteristika. primære Beskrivelsen aktivitet indeholder skal udfoldes en liste og Arbejdsmiljøkoordineringen over de særlige forhold, varetages der skal iagttages af arbejdsmiljøkoordinatorer vedligeholdelse for eller projekteringen reparation af (AMKP) byggeriet. og i relation til sikkerheden konkretiseres og sundheden yderligere. ved arbejde med arbejdsmiljøkoordinatorer for udførelsen (AMKB). Nedenfor er skitseret den overordnede proces, hvormed arbejdsmiljøkoordinering udføres i planlægnings- og projekteringsfasen. De overordnede primære aktivitet skal udfoldes og konkretiseres yderligere. Arbejdsmiljø på Nyt OUH Nyt OUH skal være medarbejdernes hospital det bedste sted at arbejde. For at sikre dette perspektiv under tilblivelsen af Nyt OUH, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Odense Universitetshospital og Projektorganisationen Nyt OUH udarbejdet forslag til en arbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH. 119

122 Arbejdsmiljø på Nyt OUH Nyt OUH skal være medarbejdernes hospital det bedste sted at arbejde. For at sikre dette perspektiv under tilblivelsen af Nyt OUH, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Odense Universitetshospital og Projektorganisationen Nyt OUH udarbejdet forslag til en arbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH. Arbejdsmiljøpolitikken for Nyt OUH supplerer den gældende arbejdsmiljøpolitik for OUH og arbejdsmiljøpolitikken for Region Syddanmark. Formålet med arbejdsmiljøpolitikken er at sikre et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle på Nyt OUH, herunder må ingen kendte arbejdsmiljøproblemer fra OUH videreføres på Nyt OUH. Den nyeste viden på arbejdsmiljøområdet skal indgå som en naturlig del i beslutninger og prioriteringer. På en række områder etableres helt nye rammer og nye arbejdsprocesser. I disse tilfælde skal der ske en nøje vurdering af mulige nye arbejdsmiljøproblemer for personalet. I planlægning og projektering af Nyt OUH skal der ske en systematisk inddragelse af medarbejderne, og herunder inddragelse af såvel arbejdsmiljøorganisationen som hospitalets arbejdsmiljøkonsulenter. Arbejdsmiljøpolitikken er stadig i proces, og der udestår en afklaring med psykiatrien. Henvisning til arbejdsmiljøpolitik, Nyt OUH i bilag 8_3_1 8.4 PATIENTSIKKERHED Nyt OUH understøtter øget patientsikkerhed. Udformning og indretning projekteres med henblik på minimering af antallet af utilsigtede hændelser i bred forstand, med henblik på at tilbyde patienten behandling og pleje af højeste faglige kvalitet. Som i de øvrige kvalitetsfondsprojekter, er det et krav allerede fra konkurrenceprojektet, at Nyt OUH indrettes med enpersons patientstuer, hvilket påviseligt reducerer utilsigtede hændelser som for eksempel medicineringsfejl, behandlingsfejl, faldulykker og samtidig forbedrer de hygiejniske forhold. Standardisering af størrelse og indretning af rum, samt placering af udstyr og installationer i disse medvirker til øget genkendelighed, og øger dermed patientsikkerheden på alle tre områder, ligesom anvendelsen af støjdæmpede materialer og overflader og lydafskærmet udstyr. Entydig wayfinding bidrager positivt til såvel patientens og pårørendes som personalets forhold, ligesom indretning, der understøtter effektive arbejdsgange, har positiv effekt på såvel patientoplevelsen som personalets arbejdsforhold. Muligheder for personalet for at arbejde uforstyrret øger kvaliteten af dokumentation. Implementeringen af enestuer på Nyt OUH giver mulighed for pårørendeophold, øger trygheden og giver bedre mulighed for fortrolig samtale mellem patient og pårørende og mellem patient og personale. Mulighed for fællesophold for patienter og pårørende giver øget mulighed for samvær patienter imellem. Nyt OUH formgives med fokus på adfærdsregulerende funktionsplaceringer, rumplaceringer og rumindretninger, rengøringsvenlige overflader og velplacerede håndhygiejnefaciliteter. Se tillige afsnit 5.2 for fokuspunkter vedrørende hygiejne, der også medvirker til øget patientsikkerhed. Disse fokuspunkter har sammenhæng til en lang række af de funktionskrav, der stilles for projektet. 8.5 SIKRINGSSTRATEGI Konkurrenceprojektet og nærværende byggeprogram tager overordnet udgangspunkt i et åbent hospital som sikrer, at Nyt OUH på samme tid vil være et trygt og sikkert sted for patienter og besøgende og i tilstrækkelig grad sikret mod tyveri/røveri af medicin og udstyr. Der vil i kommende projektfaser blive udarbejdet en sikringsstrategi, der skal tilsikre at Nyt OUH bliver et trygt og sikkert sted for patienter og besøgende at opholde sig på, samt en tryg og sikker arbejdsplads for hospitalets personale. Sikringsstrategien skal formuleres med udgangspunkt i visionen for projektet og projektets fortællinger, der alle underbygger tanket om et åbent hospital. Strategien skal helt eller delvist være gældende for såvel den somatiske som den psykiatriske del. Ved udarbejdelsen af sikringsstrategien skal desuden inddrages forhold for sikringer mod terrorhandlinger 120

123 på såvel bygninger med tilhørende tekniske forsyningsanlæg, som de automatiserede logistikanlæg. Alle forhold vedrørene den fysiske sikring af Nyt OUH med de indretningsmæssige planløsninger, materialevalg og sikringsanlæg, belyses i et overordnet koordineret sikringsmæssigt perspektiv. Herunder er det væsentligt at belyse forholdene for et åbent hospital i modsætning til et lukket hospital, og dermed fastlægge omfanget af adgangskontrol til bygningerne, både til de enkelte afdelinger og til specielle rum. Dette kræver et tæt samarbejde mellem totalrådgiver og bygherre for afklaring af, hvem der skal have adgang til hospitalet - og hvornår. Personsikkerheden for de enkelte persongrupper skal belyses, og det nødvendige omfang af adgangskontrol, overvågning, intern TV overvågning samt overfaldsalarmer skal besluttes. Herunder skal specielt fokuseres på de etiske problemstillinger vedrørende TV overvågning. 8.6 ROBUSTHED Projektet giver i kraft af sit enkle og retningsbestemte layout, brug af standardiserede bygningsafsnit, standardiserede rum og et decentralt installationsprincip, rig mulighed for fremtidig bygningstilpasning til nye behov. Hospitalets forandringsmulighed på helhedsplansniveau kan beskrives igennem begreberne elasticitet (udvidelsesmulighed), fleksibilitet (ombygningsmulighed) og generalitet (multianvendelighed). Elasticitet Nyt OUH kan videreudvikles indenfor 1. etapes arkitektoniske og funktionelle ramme. Ved at fastholde første etapes hovedanslag med en åben stokstruktur omkring klyngestrøget, de centrale behandlingsafsnit og vidensaksen bevares hospitalets identitet, og der sikres fremadrettet en fortsat smidighed i forhold til udvidelser og ombygninger. Udvidelser kan overalt være i form af både større og mindre tilbygninger. Bygningsanlæggets lagdelte struktur og grundens overstørrelse i forhold til projektets areal, giver mulighed for forskellige udvidelsesscenarier, med forskellige fordelinger imellem hospitalets hovedfunktioner. Samlet set vurderes en bygningsmæssig udvidelse af Nyt OUH med op til 100% at være realistisk. Afledte konsekvenser for parkering og udearealer er beskrevet i kapitel 7. De kliniske klyngers bygningsmæssige baser i to etager (niveau 1 og 2), der rummer hospitalets ambulatorie- og kontorfunktioner, kan udbygges ved tilbygning af knaster og forlængelse af bygningsstokke. Herudover kan tilføjes nye bygninger mod øst og vest inden for ringvejen, og der kan udvides med et større nyere anlæg vest for ringvejen. Sengeafsnit kan udvides ved tilføjelse af nye bygninger på den eksisterende base, ved at tilføje nye etager på sengebygninger, og ved samtidig tilbygning af nye ambulatorie- og behandlingsafsnit i basen. Den eksisterende bygningsmasse er forberedt, så alle sengebygninger kan blive i tre etager. Det bør ved tilbygning tilstræbes, at nye sengeafsnit tilføjes i hele driftsenheder á 10 senge og i tre etager. Behandlingsbygninger kan udvides ved tilføjelse af mindre bygninger i én eller to etager mellem de eksisterende stokke, og ved addition af nye bygningsstokke. Udvidelse af vidensaksen kan ske ved tilbygning mod syd og nordvest. Herudover er der mulighed for tilbygning af et niveau 4 en ny etage. Valg af udvidelsesstrategi vil afhænge af, hvilke funktioner der skal udbygges. Voksenpsykiatrien kan udvides indenfor den i projektet viste bygningsstruktur, ligesom der er anvist areal for større udvidelser udenfor ringvejen. Forbindelse til en evt. udvidelse udenfor ringvejen vil ske på niveau 2. Udfordringer i forbindelse med 100% udvidelse: udvidelse af funktioner placeret i kælder udvidelse af serviceområdet tæt på ringvejen parkering på terræn særligt i det nordøstlige hjørne udvidelsesmulighed for intensiv. Fleksibilitet Projektets er grundlæggende opbygget af standardiserede bygningsafsnit og standardiserede rum. Dette betyder, at der i projektets overordnede bygningsafsnit er stor frihed til fremtidige justeringer af enkeltfunktioners placering og størrelse. 121

124 I de kliniske klynger er både undersøgelsesrum, patientstuer og kontorområder udlagt inden for de samme bygningsbredder forskellige for basen og niveau og med ensartet logistisk betjening og kan således omfordeles inden for klyngen. Klyngen er konstruktionsmæssigt og logistisk forberedt for dette. Der er dermed taget hensyn til den mulige fremadrettede omlægning af stationær aktivitet til ambulant aktivitet. I den tværgående enhed er alle funktionsafsnit (operation, billeddiagnostik, kardiologisk laboratorium mm.) ligeledes indeholdt i samme bygningstyper med ensartet logistisk betjening, og kan omfordeles inden for bygningsstokkene. Ved flytning af funktionsområder med tungt udstyr eller tilføjelse af tungt udstyr (scannere med mere), skal der tages særlige konstruktive hensyn. I vidensaksen er laboratorieenheden og intensivafdeling udlagt i samme bygningsbredde og med samme logistiske betjening, og disse afdelinger kan principielt vokse ind i hinanden. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at flytte disse teknisk tungt bestykkede områder. En fremtidig udvidelse af disse kan ske ved at inddrage omkringliggende lette kontorområder eller ved tilbygning af nye arealer. Funktioner kan derudover flyttes imellem bygningsafsnittene. Eksempelvis kan laboratorier placeres i de kliniske klynger. Generalitet Hospitalets brug af standardiserede bygningsafsnit, standardiserede rum og konstruktionsprincipper muliggør funktionstilpasninger inden for de allerede udlagte rum med et minimum af tilpasning og ressourceforbrug. Standardrum For at sikre de fysiske rammers robusthed overfor ændringer i f.eks. organisation, processer og teknologi skal projektet på både rum- og helhedsplansniveau planlægges, projekteres og udføres med iboende fleksibilitet, generalitet og elasticitet. Fleksibilitet har til hensigt at sikre, at hvert rum kan anvendes til mere end en klinisk aktivitet, og at det kan ombestykkes med få omkostninger grundet bygningens faste basis af konstruktioner, installationer og føringsveje. Generalitet har til formål at sikre omkostnings- og driftseffektivitet gennem rummenes ensartethed i byggeprocessen og det løbende vedligehold, samt en øget patient- og personalesikkerhed gennem standardisering af arbejdsgange og bestykning af rummene. Elasticiteten skal sikre, at fortsatte driftseffektiviseringer ikke begrænses unødigt af byggetekniske begrænsninger. På den planlægnings- og bygningsmæssige skala medfører dette en række konsekvenser, mens det for det enkelte rum konkret betyder, at det kan nedbrydes/ombygges/retableres med få omkostninger grundet bygningens faste basis af konstruktioner, installationer og føringsveje. Herved opnås en elasticitet i afdelingernes og afsnittenes afgrænsninger, da tilstødende arealer kan omlægges og inddrages med mindst mulige gener og omkostninger til følge. For at kunne tilgodese ovenstående krav til byggeriets rum vil en række standardrum og byggetekniske løsninger, der er gennemgående for hele Nyt OUH blive udviklet og projekteret. De byggetekniske løsninger skal understøtte anvendelsen af standardrum, mens standardrummene skal medvirke til at sikre Nyt OUHs fleksibilitet, generalitet og elasticitet. For introduktion til standardrum henvises til forarbejde til byggeprogram 4.5_01 Standardrum. 8.7 EFFEKTIVISERING Det er en grundlæggende forudsætning for realisering af visionen for Nyt OUH, at der sker en optimering af hospitalets samlede drift. Etableringen af Nyt OUH hviler blandt andet på en forudsætning om, at hospitalets samlede drift ved ibrugtagningen af Nyt OUH skal effektiviseres svarende til 8% af det samlede driftsbudget eller i alt knap 350 mio. kr. om året i 2010 P/L-niveau. For at denne effektiviseringsgevinst kan realiseres, er det i opbygningen af Nyt OUH forudsat, at bygninger, kapacitet, funktioner og arbejdsgange mv. sammentænkes i en helhed. I denne helhed indgår en række parametre, for eksempel: energi- og vedligeholdelseseffektive bygninger opbygning af Nyt OUHs grundstruktur i logisk sammenhængende klynger 122

125 færre sengedage for indlagte patienter og højere grad af ambulant behandling høj kapacitetsudnyttelse af behandlingsfaciliteter optimeret logistik optimal IT-understøttelse af samtlige arbejdsgange flest mulige automatiserede løsninger som hver for sig og samlet blandt andet er udtrykt i de koncepter, som Nyt OUH hviler på. I den forbindelse bemærkes specielt, at en optimeret logistik er en afgørende forudsætning for effektivisering generelt, herunder også i forhold til kliniske arbejdsgange, højere kapacitetsudnyttelse med videre. Der er allerede på nuværende tidspunkt iværksat et samlet arbejde, som skal forberede det nuværende universitetshospital på ændrede arbejdsgange, højere kapacitetsudnyttelse, automatiserede løsninger, forbedret logistik mv. i forbindelse med ibrugtagningen af det nye universitetshospital. Alt sammen tiltag, som for eksempel gennem afprøvninger og testning af de forudsatte koncepter eller dele af heraf, skal sikre en glidende overgang til det nye universitetshospital blandt andet med sigte på den forudsatte effektivisering. dels ved anvendelse af aktive installationer. Personsikkerheden sikres primært ved en hensigtsmæssig indretning med henblik på, at personer kan forblive i den brandmæssige enhed og sekundært ved at sikre gode flugt og evakueringsmuligheder. Evakueringsstrategien tilrettelægges efter principperne for horisontal evakuering, hvor der evakueres vandret i bygningen til et sikkert område, hvorfra der om fornødent kan evakueres videre helt til terræn i det fri. Udarbejdelse af brandstrategi for Nyt OUH opdeles i: Overordnet brandstrategi for Nyt OUH, inkl. overordnede brandplaner Brandstrategi for Nyt OUH, inkl. brandplaner Bilag 1, Bygningsbeskrivelse, Brand, inkl. specifik brandplan Bilag 2, Brandteknisk dokumentation Den overordnede brandstrategi udarbejdes i forbindelse med dispositionsforslagsfasen, Brandstrategien udarbejdes under projektforslagsfasen og færdiggøres under myndighedsprojektet. Der er i bilag 8_8_1 vedlagt Hovedanslag til brandstrategi. 8.8 OVERORDNET BRANDSTRATEGI Brandstrategi for Nyt OUH udarbejdes i alle forhold med udgangspunkt i funktionsbaserede brandkrav, hvor sikkerhedsniveauet tilrettelægges efter principperne i Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering, april Hvor Information om brandteknisk dimensionering ikke er dækkende, anvendes, Handbook of Fire Protection Engineering, Fourth Edition NFPA/ SFPE Sikkerhedsniveauet defineres ved fastlæggelse af acceptkriterier over for konsekvenser af brand på OUH. Der fastsættes acceptkriterier for henholdsvis personsikkerhed, indsatsforhold og værdisikring. Bygningerne sikres mod brand dels ved valg af egnede konstruktioner og materialer og 123

126 124

127 LANDSKABS- OG TERRÆNFORHOLD 9 Dette kapitel redegør for principper og dimensionerende parametre for adgang og trafik, landskabsbehandling samt relevante hovedpunkter vedrørende grund og terrænforhold. Kapitlet er på visse område mere detaljeret end de øvrige afsnit. Dette er medtaget i fuld udstrækning, da der for udearealer ikke foreligger mere detaljeret programgrundlag på DFP-niveau. Desuden skal de bemærkes, at antallet af parkeringspladser og omfanget af parkering i konstruktion, ikke er afklaret i forhold til Odense kommune. Rammerne for løsningen fastlægges endeligt i forbindelse med lokalplanarbejdet. Indholdet i kapitlet er 9.1 TRAFIKAL STRUKTUR Eksterne Vejanlæg Interne Vejanlæg Parkering Letbane Heliport Fuldt udbygget hospital 9.2 GRUND OG TERRÆNFORHOLD 9.2.1Topografi Råstoffer Jordforurening Terrænregulering Jordbalance 9.3 LANDSKAB Landskabeligt hovedgreb Regnvandshåndtering Bygningsnære udearealer Det fysisk aktive hospital Drift 9.1 TRAFIKAL STRUKTUR Eksterne Vejanlæg Nyt OUH vejbetjenes med to vejadgange fra Munkebjergvejs forlængelse. Begge adgangsveje er tilsluttet Munkebjergvejs forlængelse i signalregulerede kryds med flere kanaliseringsbaner. Herudover etableres der i det sydlige kryds en højre-shunt fra motorvejen. Kryds, svingbaner og vej mellem Munkebjergvej og Nyt OUHs adgangsveje projekteres og udføres af Odense Kommune. På den vestlige adgangsvej ligger grænsen for projektering og udførelse mellem kommunen og Nyt OUH cirka 100 meter inde af adgangsvejen. På den sydlige adgangsvej ligger grænsen i matrikelskellet. Efterfølgende overdragelse af drift afklares senere. Der er en række tilstødende trafikale problemstillinger omkring den sydlige adgangsvej ift. vej- og stibetjening af områderne omkring denne del af Munkebjergvej og den sydlige adgangsvej. Disse forhold er ikke endelig afklaret, men håndteres af Odense Kommune, da det ligger uden for Nyt OUHs matrikel. Der er primært tale om forhold, der har begrænset betydning for trafikbetjeningen af Nyt OUH. Det mest afgørende er placeringen af letbanetraceet i forhold til adgangsvejen. I nærværende forudsættes at letbanen placeres vest for den sydlige adgangsvej. Det er usikkert hvornår E20 udvides og dermed også usikkert hvornår der anlægges et nyt tilslutningsanlæg til E20 ved Munkebjergvejs Forlængelse. Såfremt der ikke er etableret et nyt tilslutningsanlæg ved påbegyndelse af byggeriet af Nyt OUH, skal hospitalet vejbetjenes via det nuværende vejnet og den del af Munkebjergvejs forlængelse, der er uafhængig af motorvejsudvidelsen. 125

128 Kiss and ride Handikap parkering/forpladsparkering OUH Fjernparkering Nærparkering Letbane Cykler Gående Diagram: Prioritering af trafikanter Interne Vejanlæg Trafikstrategi Nyt OUH skal udformes med gode trafikforhold for alle trafikantgrupper, dog med særlig fokus på at fremme de bæredygtige transportformer, der omfatter den lette og den kollektive trafik. Udrykningskøretøjer vil altid have øverste prioritet. Adgang for alle prioriteres uafhængigt af trafikart. Trafikalt grundlag Nyt OUH er dimensioneret ud fra en hverdagsdøgns trafik på køretøjer, begge retninger tilsammen, en spidstimeandel på 10 %, parkeringspladser til personbiler og p-pladser til cykler. So beskrevet afsnittet vedrørende parkering, så anlægges 2000 bilparkeringspladser, men i dimensioneringen tages højde for eventuelt behov for udvidelse med yderligere 1000 pladser. Ringvejen, og vejtilslutninger vest og syd Nyt OUH vejbetjenes fra Munkebjergvejs forlængelse, idet der anlægges to adgangsveje fra denne vej. De to adgangsveje anlægges som tosporede veje med et vigespor for den indkørende trafik, der kan vige ved udrykning. De to adgangs veje udlægges med et vejudlæg, der åbner mulighed for udvidelse til 4 spor. Der anlægges en ringvej som udgangspunkt med en linjeføring svarende til konkurrenceforslaget og med en frihøjde på 4,33 m. Ringvejen anlægges som en tosporet vej, og mellem de to adgangsveje med vigespor, samt med et midterfelt der kan anvendes til svingbaner. Herudover anlægges en delstrækning af ringvejen, øst for krydset med den sydlige adgangsvej også med midterfelt, men uden vigespor. Den resterende del af ringvejen anlægges uden vigespor og midterfelt. Princip for vejudlæg og grønt i den vestlige side af ringvejen 10m wadi vige vej svingbane vej spor wadi zone med sti og grønt 4.8m 4.8m vejudlæg 23m 10m parkering 126 Diagram: principielt snit for vejudlæg med 10 meter zone

129 Diagram: Trafikmængde og dens fordeling De dele af ringvejen der anlægges med midterspor er de mest trafikbelastede. Langs denne del udlæg ges et vejareal, der sikrer, at den om nødvendigt kan udvides med op til to ekstra kørespor. Samlet vejudlæg eksklusiv stier er mod vest ca. 23 m, mens samlet vejudlæg ekskl. stier mod øst er ca. 19 m. Det tilstræbes at Ringvejens karakter underordne sig landskabet og så vidt muligt indpasses uden tekniske skråninger. De to centrale kryds i overgangen mellem adgangsveje og ringvej udlægges med vejudlæg der sikrer dels at de er robuste i forhold til at håndtere uforudsigelige trafikale forhold, dels at krydsene kapacitetsmæssigt kan udvides med flere køre- og svingspor i hver ret ning. Herudover udformes ringvejen mellem de to 127

130 adgangsveje således at der er mulighed for eventuelt anlæg af et signalanlæg på strækningen. Hoved- og klyngeindgange Hovedindgange og klyngeindgange indrettes primært til af vikling af trafik med cykler, personbiler, taxier, minibusser og mindre varebiler under 3½ ton. Hovedindgang syd dimensioneres herudover teknisk for typekøretøjet bus og lastbil, men ikke for sættevognstog (i henhold til vejregler for Byernes Trafikarealer), herunder sikres det, at der kan ske afsætning og afhentning med turistbus. Klyngeindgange dimensioneres for typekøretøjet distributionsbil. Vejanlæggene op mod klyngeindgangene dimensioneres efter, at der i enkelte tilfælde skal færdes sættevognstog. Det sker i så fald ved at køretøjer bakker ind eller ud på strækning op mod indgangen. Ambulancevej med vigespor på Ringvej Ambulancekørsel Nød adgangsvej for ambulancekørsel Letbane m. stop Biltrafik Afsætning og HC-pladser Ankomst P-kælder Vare- og servicetransport Rustvogn Turistbusser Diagram: Trafikal struktur 128

131 Ambulancekørsel Det sikres at personbiler nemt kan vige ved udrykning til Nyt OUH. Der laves aktive foranstaltninger på Ringevejen frem til FAM ved hjælp af vigespor. Der sikres desuden uhindret kørsel og forbeholdt standsningsareal til ambulancer ved de andre sekundære modtagelser. Der udføres ikke separate ambulancespor for udrykningskøretøjer. Signalerne indrettes eller forberedes til at tilgodese udrykningskøretøjernes fremkommelighed gennem særlige faser eller faseforlængelser, forudsat at udrykningskøretøjerne har udstyr, så de melder deres ankomst. Brandvejene udformes med en bredde på minimum 2,8 m. Der dimensioneres dog efter, at drejeradier jf. Odense Brandvæsen skal være 6 m for indvendig og 12 m for udvendig radius. I henhold til Bygningsreglementet skal frihøjden på adgangsveje for brandbiler være minimum 3,4 m. Odense Kommune ønsker dog så vidt muligt 4,0 m frihøjde af hensyn til fremtidssikring. Dette sikres, hvor det kan gennemføres uden gener og ekstraomkostninger for projektet i øvrigt. Der indarbejdes nødrute for ambulancer via hoved cykelsti mellem SDU og Nyt OUH over Killerup Rende. Der udføres ingen tiltag ift. nødaflæsningsplads og katastrofeberedskab. Der dimensioneres til en ambulancestørrelse på 5,9 meter i længden og 2,8 meter i højden. Der er følgende krav til ambulanceadgange (overdækninger er åbne, men forberedes for eventuel senere montage af porte) FAM: Der skal etableres ambulancegård med separat ind- og udkørsel for at sikre et smidigt flow. Der indrettes plads til parkering af 15 ambulancer og 1 lægebil. 6 af pladserne placeres under overdækning. Kardiologisk Laboratorium: Der skal etableres plads til 2 ambulancer under overdækning. DYL: Der skal etableres plads til 3 ambulancer under overdækning. HBUP: Der skal etableres plads til 2 ambulancer under overdækning PSYK: Der skal være en sikret parkeringsmulighed ved ambulanceankomst, ingen overdækning. Der skal ikke reserveres plads til en Falck-station på grunden jf. Bygherrebeslutningsliste rev. 7 Busbetjening Vejanlægget ved Nyt OUH udformes eller forberedes ikke for busser i rute, da Odense Kommune har oplyst, at den kollektive trafik betjening i området kun sker med letbane. Brandveje Der etableres brandveje men ikke redningsveje. Af stand max. 10 meter til alle indsatsveje i bygninger. 129

132 Overordnede stier Nyt OUH bindes trafikalt op på otte omkringliggende overordnede stier, der har tilknytning til hospitalets område. De seks støder til den nordlige del af området og bindes sammen af stien langs Killerup Rende. Der er herudover en sti fra sydøst, der naturligt forløber op langs golfbanen. Den sidste sti er en central hoved cykelsti, der skal have forbindelse nordsyd gennem hospitalet og med forbindelse videre gennem univer sitet og mod Odense centrum. Æblestien indgår i det overordnede stinet. Den forløber nord-syd og skal jævnfør Grøn Blå Rekreativ Plan forbindes gennem hospitalet. Internt indrettes området med et tætmasket stinet for gående, og med et overordnet cykelstinet, der skaber adgang til cyklisternes primære mål og i øvrigt sammenbinder de overordnede eksterne stier. 10 Killerup rende Skel Nyt OUH vil få forbindelse til det omkringliggende overordnede stinet ti steder. Det drejer sig om: 1 Vest/Killerup Rende: Hjallese 2 Nordvest: Æblestien 3 Vest om Syddansk Universitet 4 Nord/hovedcykelsti: SUND/Syddansk Universitet 5 Øst om Syddansk Universitet 6 Øst/Killerup Rende: Holluf Pile 7 Sydøst: Neder Holluf 8 Koblingspunkt til Æblestien ved Hestehaven 9 Syd/Supercykelsti: Syd for motorvej/svenborgvej 10 Sydvest Hestehaven Diagram: Overordnede stier ind til Nyt OUH 130

133 Cykelparkering Der skal i projektet placeres cykelparkeringspladser. Heraf udføres i kælder og de resterende på terræn. Cykelparkering placeret ved klyngeind gange overdækkes ikke. Øvrig cykelparkering på ter ræn overdækkes med mindre andet er specificeret. 50 % af cykelparkerin gen på terræn udlægges, men anlægges først efter behov når hospitalet er taget i brug. Denne fremgangsmåde skal dog bekræftes i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan, således det ikke vil være i strid med lokalplanens krav til cykelparkering. Cykelparkeringen placeres hensigtsmæssigt i forhold til personaleomklædning og ved personaleindgangene efter en nærmere vurdering af de enkelte indganges anvendelse. Skiltning Skiltning under trafik omfatter den almindelige lovpligtige færdselsskiltning, der udformes i henhold til vejreglerne, herunder passiv parkeringshenvisning. Øvrig skiltning, fx vejvisning til bilister og lette trafikanter, eventuel dynamisk parkeringshenvisning og Odense Kommunes krav til stiskiltning koordineres med interne skiltekoncept og skilte manual for Nyt OUH. Diverse Ind-transport af forsøgsdyr foregår ikke i forbindelse med Nyt OUH jf. Bygherrebeslutningsliste rev. 7 I programmering af udstyr skal særlige krav til indtransport af tungt udstyr defineres. Dette gælder også krav til transportveje udenfor bygning. Der skal etableres 3 faste parkeringspladser til Blodbusser ved forsyning / service / vareindlevering - busstørrelse (b*l*h: 2.55 x 14 x 4 m). Der skal etableres 1 parkeringspladser til Mammografikøretøj ved service / vareindlevering. Parkeringsarealet skal være belyst og på andre måder være hærværks- og tyverisikret. Der skal til blodbusser og mammografi-køretøj anlægges en læsserampe med strøm, vand og afløb forventeligt i tilknytning til KIA. Areal og læsserampe skal desuden kunne benyttes af de transporter der til hverdag kommer med blod fra den øvrige del af regionen. Det pågældende anlæg vil, med en placering ved KIA, ligge trafikalt uhensigtsmæssigt og karambolerer med en række andre elementer. Det skal derfor i det videre forløb vurderes om de pågældende transporter kan placeres et andet sted Parkering Antal parkeringspladser Der etableres parkeringspladser alt inklusive (antallet er inklusiv for eksempel reserverede plad ser til tilkaldevagtlæger, bloddonere, OUH biler, taxi, mm) Derudover disponeres der for yderligere 1000 pladser, der kan anlægges efter behov. I vurderingen af parkeringsbehovet koordineres med mulighederne i forbindelse med etablering af letbanen. Disponering af parkeringspladser Parkering på terræn skal underordne sig det overordnede hovedgreb og indpasses i en landskabelig sammenhæng. På den baggrund er der, af hensyn til landskabet samt vigtige zoner omkring bygninger og veje, udpeget en række arealer, som vil være velegnede til parkering. Den generelle terrænparkering indrettes indenfor disse arealer. Parkeringsarealerne er inddelt i tre typer: Forpladsparkering (handicap, taxi, kys & kør / korttidsparkering), Nærparkering indenfor ringvej/tæt ved indgange (patienter, besøgende, dedikerede p-pladser) Fjernparkering fortrinsvis udenfor Ringvej (personale). På terræn udformes parkeringen som vinkelret parkering, da det medfører en rolig, overskuelig og rationel parkering. En almindelig parkeringsplads udformes med dimensionerne 2,5 x 5 m, andre pladser (herunder handicapparkering) efter gældende regler eller efter konkret vurdering af pladsernes funktion. Der afsættes 35m² bruttoareal pr. parkeringsplads i terræn for at sikre mulighed for at parkeringsarealerne kan begrønnes. Parkeringsfordeling Der er opstillet flere mulige parkeringsløsninger, der fremgår af forarbejderne. 131

134 30m 100m 200m 300m 400m 500m 600m 30m 30m 100m Skel 100m 200m Forplads-parkering 200m 300m Potentiel nærparkering Potentiel fjernparkering 300m 400m 400m 500m 500m Diagram: Mulige parkeringsområder kort-, nær- og fjernparkering Som det fremgår af økonomikapitlet, forudsættes at alle 2000 parkeringspladser samt udlæg til yderligere 1000 parkeringspladser placeres på terræn. Det har den konsekvens at en stor del af parkeringen placeres som fjernparkering udenfor Ringevejen, med store koncentrationer mod vest og sydøst, hvilket medfører større gangafstand til indgangene. Ved en 100 % udvidelse af Nyt OUH, må det forudsættes at en meget stor del af parkeringen etableres i konstruktion, for at kunne tilvejebringe det nødvendige antal parkeringspladser. Ved udvidelse må der ligeledes tages særlig hensyn i forhold til forplads- og nærparkeringsareal, som vanskeligt vil kunne udvides ved et øget behov. Der indgår ikke parkeringshuse. Eventuelle fremtidige parkeringshuse skal placeres på arealer udpeget til parkering udenfor ringvejen. Der indgår pt. ikke dynamisk parkeringshenvisning. Det er muligt og det vil højne bilisternes serviceniveau såfremt der indarbejdes et enkelt dynamisk henvisningssystem, hvor bilisterne på ringvejen informeres om der er ledigt eller optaget specielt på de mindre parkeringsanlæg. Det anses dog ikke for strengt nødvendigt. 132

135 Dedikerede parkeringspladser En række afdelinger har behov for dedikerede parkeringspladser tæt ved de enkelte klyngeindgange. Ved hver klynge disponeres et areal til dette formål. Behov der ikke kan imødekommes indenfor dette areal søges imødekommet på nærmeste parkeringsareal. Der etableres 68 handicapparkeringspladser, svarende til 10 % af patient- og pårørendeparkeringen. Fordeling mellem alm. handicap-bil og handicapbus er som udgangspunkt, samlet set 50/50. Der skal anlægges minimum en stor og en lille handicapplads ved alle klynge- og hovedindgange. Handicapparkeringspladser placeres så nær indgangen som muligt jævnfør Bygherres rapport med oplistning af retningslinjer for tilgængelighed - Vejledende maksimal afstand er 30 m. placeres ved FAM. Der skal reserveres personbilsparkeringspladser til OUH-biler. Antal og placering skal afklares i den kommende fase. Der skal reserveres 10 parkeringspladser til bloddonorer, placeret med let ad gang til afdeling KIA. Der skal anlægges 10 parkeringspladser til pårørende ved kapellet. Fælles for Kapel og Retsmedicinsk / Morgue skal der være plads til 3 samtidige rustvogne og en lille lastbil svarende til distributionsbil. Der skal reserveres 10 parkeringspladser til tilkaldevagtlæger. Parkeringspladserne skal 20stk 20stk 20stk 20stk 20stk 40stk 50stk 550stk 20stk 20stk 140 stk 60stk 20stk 20stk 20stk 30stk 60stk Skel 160stk 200stk Parkeringspladser i terræn ialt 2000stk Forplads-parkering ialt 140 stk Potentiel nærparkering ialt 760 stk Potentiel fjernparkering ialt 1100stk 140stk 550stk Reserveret pladser ialt 1000stk - etableres efter behov Diagram: Fordeling af parkeringspladser 133

136 Ved alle hoved- og klyngeindgange reserveres langsgående spor til kys & kør og 3 tilkaldte taxier - sporet omfatter såvel afsætning som optagning af passagerer. Der skal ligeledes være mulighed for transport med liggende patienter til alle klyngeindgangene. Der reserveres ikke særlige p-pladser, men Falck-biler med liggende patienter skal kunne korttidsparkere umiddelbart ud for klynge indgangene i forbindelse med aflevering af patient - korttidsparkeringen for Falck er en del af den gennerelle af- og påsætnings zone. Disse arealer indregnes ikke som parkeringspladser. Der etableres 15 pladser til ven tende taxier og taxi-minibusser ved den sydlige hovedind gang. Der etableres tilkaldesystem fra klyngernes forpladser. med tre alternativer. Dette arbejde fører sandsynligvis ikke til endelig fast læggelse af traceet, inden det bliver aktuelt at gå videre med planlægningen af OUH projektet. Byggeriet skal udføres med en korridorbredde på minimum 24 meter, hvor ved byggeriet kommer udenfor en togteknisk restriktiv zone. Letbanetracé skal placeres midt i korridoren. Ud over dette vil der pga. letbanens magnet iske påvirkning af følsomt udstyr, være en zone på ca. 40m på hver side af banen, hvor der skal påregnes ekstra passiv afskærmning ved placering af MR-scannere og andet følsomt udstyr i bygningerne. Der regnes med en frihøjde på minimum 3,8 meter. Der indrettes 20 parkeringspladser til elbiler på en del af parkeringsområdet relativt tæt ved hovedindgangen. Herudover følges udviklingen på området. Bygherre meddeler hvis der fx skal nedlægges trækrør til yderligere pladser. Der gøres ingen særlige tiltag til motorcykler. De regnes som personbiler. Dog kan enkelte velbeliggende pladser, der f.eks. ikke kan give tilstrækkeligt manøvreareal til personbil, reserveres til motorcykelparkering, og således tælle med i det samlede parkeringsregnskab. Betalingsparkering Betalingsparkering på nyt OUH betragtes kun som en adfærdsregulerende foranstaltning. I områder for nærparkering anvendes et system uden bomme fx svarende til systemet i OUH nye P-hus, hvor billet trækkes i automat, og skal ligge synlig i forruden. Indkaldte patienter kan bruge sygesikringsbeviset, og få gratis parkering. Besøgende og andre betaler en afgift. Alle herunder også ansatte kan parkere gratis i anviste fjernparkeringsområder med mulighed for langtidsparkering Letbane Det forudsættes, at der arbejdes videre med den anbefalede løsning, hvor letba nen føres ned gennem Nyt OUH uden køreledninger. Dette vil gøre letbanen logisk og attraktiv og sikre standsningssteder tæt på de to hovedndgange. I Odense Kommunes VVM for letbanen arbejdes Letbanen føres langs Hovedaksen - frihøjde 3.8m - afstand til bygninger 10m Principsnit - Profil For at skabe plads til den nødvendige sporopbygning på steder eller delstrækninger over konstruktion, skal der rettes opmærksomhed på kælderniveauet i forhold til banetraceet. I den kommende planlægning af letbanens linjeføring skal der tages afsæt i en række dimensioneringsparametre i form af fx svingradier, indstigningshøjder, stationslængder med videre, Dimensioneringsparametre forudsættes oplyst af Odense kommune i det videre forløb. Der anlægges to standsningssteder - et ved den nordlige hovedindgang / SUND og et 134

137 standsningsted standsningsted LETBANE-ALTERNATIV FØRING LETBANE-KONKURRENCEPROJEKT Diagram - Linjeføring og standsningssteder ved den sydlige hovedindgang / Nyt OUH. Udformning og fx. tematisering skal aftales med Odense Kommune i det videre forløb - herunder også tydelige grænseflader for projektering, anlægsteknik og drift. Letbanens krydsning af ringvejen skal ske i signalregulerede kryds. Udformning skal aftales med Odense Kommune i det videre forløb - herunder også tydelige grænseflader for udførsel og økonomi. synergier / samspil med den øvrige afvanding fra veje og pladser mv. og generelt i forhold til at regnvand skal afledes lokalt på grunden. Mulighed for plantning langs letbanen skal afklares i det videre forløb - herunder også mulighed for græs eller lignende mellem spor. Areal for letbanen skal udmatrikuleres til Odense Kommune - forventeligt svarende til et 10 m bredt tracé. Afvandingsprincipper for letbanen skal afklares med Odense kommune idet der kan være 135

138 9.1.5 Heliport Heliporten skal dimensioneres efter den størst anvendte redningshelikopter i Dan mark, en Merlin EH101, som anvendes af Flyvevå benet. samt efter den største af de små akutlægehelikoptere eller ambulancehelikoptere, som p.t. afprøves i Dan mark, en Agusta Westland AW109. Heliporten skal placeres i direkte tilknytning til FAM. Patientankomst til FAM skal således ske uden omladning til ambulance og med korrekt ankomst til FAM. Om bårevejen Lukket overdækning af udendørs gangforbindelse, inkl. udadgående døre mod heliport Overdækket ventemulighed for hospitalets perso nale kan være sammenfaldende med lukket gangforbindelse Lige uhindrede gangforløb. For mange sving un der transporten kan besværliggøre monitering / be-handling, og øge transporttiden. En passende bredde på bårevejen oplyst til ca. 2,5 3 m. Såfremt der anvendes elevator er det vigtigt at den ikke forsager ventetid. Det bør således være en elevator dedikeret til formålet, eller arbejdes med et system som overstyrer og kører elevator op til heliporten ved en forestående landing. Der arbejdes videre med en løsning, hvor heliporten placeres på en ca. 7 m høj kunstig bakke syd for FAM og udenfor Ringvejen. Der skal i den kommende fase være fokus på følgende: Flyvevåbenet anbefaler en sikkerhedsafstand på 50 m, målt fra centerlinjen på indflyvningsretningen, ud til en radius på 120 m fra landingspunktet. Med det som udgangspunkt, anbefales det at holde en tilsvarende sikkerhedsafstand på 50 m mellem den vandrette indflyvningsflade og nærmeste sengebygning. Nordvestlig grænse for indflyvning Institution Sydvestlig grænse for indflyvning Nordøstlig grænse for indflyvning Skel Zone for placering af indflyvningsplan Indflyvningsplan Laveste flade i indflyvningsplan Odense golfklub Sydøstlig grænse for indflyvning Diagram: Heliport Helikopterlandingsplads Hollufgaard 136

139 9.1.6 Fuldt udbygget hospital Nyt OUH planlægges med henblik på en senere udbygning, maksimalt til det dobbelte af det planlagte areal. En fuld udbygning vil fortsat blive vejbetjent via to adgangsveje fra Munkebjergvejs forlængelse og en ringvej, men der reserveres vejareal til at veje og kryds kan udbygges. Nyt OUH dimensioneres ud fra en hverdagsdøgns trafik på køretøjer, begge retninger tilsammen, en spidstimeandel på 10 %, parkeringspladser til personbiler og p-pladser til cykler. Ved fuld ud-bygning regnes med den dobbelte trafikmængde og parkering. Stinettet påvirkes lokalt, men ikke principielt og overordnet af en fuld udbygning. Ved fuld udbygning vil en del af den nu planlagte terrænparkering blive inddraget til andre formål. Den fornødne parkeringskapacitet på omkring parkeringspladser forventes etableret gennem en udbygning af terrænparkeringen udenfor ringvejen samt ved etablering af parkering i konstruktion. Men parkeringsbehovet skal her ses i sammenhæng med de muligheder som etablering af letbanen åbner for. Letbanens linjeføring og stationer påvirkes ikke af en udbygning, men passagertallet forventes at stige. Heliporten påvirkes ikke af en udbygning, men indflyvningskurverne sætter i visse delområder grænser for udbygningens omfang og højde 9.2 GRUND OG TERRÆNFORHOLD Topografi Området er svagt kuperet med en øst-vestgående mindre lavning omkring Killerup Rende. Nord for lavningen stiger terrænet svagt, mens det syd for Killerup Rende opleves som fladt trods en svag stigning mod syd Råstoffer Baseret på den eksisterende viden om råstoffer i området, er vurderingen, at der alene vil være begrænsede lokale forekomster af anvendelige råstoffer. Det foreslås, at der i de videre faser, gennemføres en screening af råstoffer i nogle af de primære byggefelter. På baggrund af screeningen vurderes, om en indvinding af sand og grus kan udnyttes på en rentabel måde under projektudførelsen. Undersøgelserne skal gennemføres tids nok til, at det er afklaret inden 1. spadestik i Jordforurening Området har aldrig været bymæssigt bebygget. Konsekvensen heraf er, at jorden som udgangspunkt betragtes som ren, og at den kan håndteres og flyttes, uden at det skal anmeldes i relation til Jordflytnings-bekendtgørelsen. Det må dog forventes, at jordmodtageren stiller krav til egenkontrol af jorden inden levering, og at der således skal udtages et antal jordprøver for dokumentation af jordens forureningsgrad. Jordmodtagernes respektive miljøgodkendelser vil have indflydelse på hvor omfattende dokumentation, der vil blive krævet Terrænregulering Matriklen opleves som flad, men stiger 6 m fra Killerup Rende til det højeste punkt mod syd. Da hospitalet skal bygges med én gennemgående gulvkote, betyder det, at der skal lægges en stor plan flade ind i det skrånende terræn. Konsekvensen er, at der skal afgraves ca. 2,5 m mod syd mens der, afhængig af gulvkote og udstrækning af kælder, skal opbygges med sandpude mod nord. Arealet til regnvandshåndtering skal terrænreguleres med både påfyldning og afgravning. Særligt arealet i det nordøstlige hjørne skal hæves generelt, for at kunne tilbageholde regnvand påfyldningen skal ske som en landskabelig bearbejdning og ikke udformes som tekniske skråningsanlæg. Der skal alle steder sikres tilstrækkeligt fald væk fra bygningerne, og lavest dækselkote må minimum ligge i kote ca svarende til en meter over vandspejl ved overløb. Endelig fastlæggelse af gulvkote skal tage højde for disse forhold og kan således ikke ligge under den i konkurrenceforslaget beskrevne kote Hensyn til jordbalance, omfang af sandpude, hensyn til grundvandsforhold og muligheder for afledning af regn- og spildevand ved gravitation, skal indtænkes i løsning af den endelige gulvkote for hospitalet. Denne kan således ikke fastsættes 137

140 i programmet, men foreløbige undersøgelser peger i retning af, at det vil være hensigtsmæssigt at hæve gulvkoten 1 til 2 meter i forhold til konkurrenceforslaget. Koten fastlægges nærmere og koordineres med projekt for SUND Jordbalance Der arbejdes i de kommende faser på at skabe det bedst mulige jordregnskab. Konsekvensen af den nødvendige terrænregulering er dog, at der skal afgraves store mængder jord mod syd som forventeligt ikke kan bygges ind under fremtidige bygninger og veje. Der er desuden ikke mange friarealer med mulighed for påfyldning. Der er således begrænsede muligheder for indbygning af overskudsjord på grunden, og det skal påregnes, at det vil være nødvendigt med bortkørsel af jord. Mængder kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, men forventes af være betydelige. Bortkørsel af overskudsjord Der er undersøgt 2 mulige aftagere af overskudsjord - Ny Odense Havn ved Lindø og Tarup/ Davinde råstofområde, som drives af Nybølle Sten og Grus. Begge steder har behov for ren overskudsjord. I Lindø til opfyldning af havnebassiner og i Tarup- Davinde til opfyldning af tidligere råstofgrave og landskabelig bearbejdning. Endelige forhold skal undersøges nærmere i det videre forløb - herunder mulige ruter og økonomi. Skel Grønne passager fra hospitalet til det omkringliggende landskab Eksisterende beplantning Landsskabszone / karakter fra syd (prioriteres friholdt for parkering og byggeri) - beplantning - det grønne tyngdepunkt Landsskabszone / karakter fra nord (prioriteres friholdt for parkering og byggeri) - Engen og det våde element 138 Diagram: Det landskabelige hovedgreb Visionen

141 9.3 LANDSKAB Landskabeligt hovedgreb Landskabsplanen tager sit afsæt i det eksisterende landskabs potentiale. Mod nord forstærkes Killerup Rende visuelt ved etablering af et vådområde og mod syd prioriteres en grøn struktur i tilknytning til de eksisterende skovbeplantninger. Dermed kan den fligede bygnings struktur indpasses og fastholdes imellem to markante landskabstræk. Bygningsanlæggets geometriske grundprincip den nord/sydgående længestruktur - sikrer en tæt kontakt til det omkringliggende landskab - Hospitalet i landska bet, landskabet i hospitalet. Det omgivende landskab indarbejdes i dette billede ved at lade de blå vådområder og de grønne elementer trænge helt ind til bebyggelsens indre rum. Følgende landskabelige retningslinjer skal prioriteres og fastholdes gennem projektets videre bearbejdning: At skovplantning mod syd udvides og trænger op og ind i bebyggelsen som grønne forbindelser. At arealet mellem Killerup Rende og den vestlige adgangsvej / ringvejen reserveres til regnvands-håndtering og rekreative formål, samt at kiler af denne naturoplevelse overdrev / vådområde kommer helt ind til hospitalet. At der sikres og etableres som minimum 4 grønne passager gennem hospitalet og ud i det omkringliggende landskab. At der tilstræbes en grøn landskabelig zone på m omkring bygninger, for at sikre udsyn og kontakt til land skabet samt for at fastholde ideen om hospitalet i landskabet. Skel Landskabzoner: omkring bygninge udlægges en zone på 15 til 20 meter, hvor der ikke må placeres parkering. Langs veje udlægges en zone på 10 meter, hvor der ikke må placeres parkering og faste bygninger. Zonerne kan være sammenfaldende, og de kan indeholde stier og brandvej. Diagram: Landskabszoner omkring bygninger og veje Planen 139

142 Zonen omkring bygningerne giver mulighed for etablering af grønt, afvikling af terræn, diskretionszone ift. vinduer, med mere. Zonen kan ikke indeholde arealer til nær- og fjernparkering. Zonen kan være sammenfaldende med 10m zone omkring veje. Ved udbygning tilpasses zonen det nye bygningsaftryk. At der på begge sider af vidensaksen friholdes gennemgående forløb til centrale landskabsrum. Såfremt letbanen som anbefalet placeres i den østlige akse, vil den få et mere urbant præg, som dog skal gøres så grønt som muligt. At der sikres en grøn landskabelig zone på minimum 10 m omkring overordnede veje og stier. Zonen omkring vejene giver mulighed for etablering af grønt, afvikling af terræn mm. Zonen kan ikke indeholde faste bygninger og parkering. Zonen kan være sammenfaldende med 15m zone omkring bygninger. At vejudlæg i landskabet tilstræbes så smalle så muligt At parkeringsarealer på terræn indarbejdes i det landskabelige princip og opleves som grønne, imødekommende rum. At der arbejdes med et minimum af belægninger. Skel Område udlagt til regnvandshåndtering og rekreativt areal. Området friholdes for bebyggelse og parkering Landskabszone omkring vej på min m i bredden, korridoren friholdes for byggeri og parkering. På inder- og yderside af ringvejen friholdes en zone på min.10 m. 50 m 20 m 50 m Adgangsvej fra syd - zone friholdt for byggeri og parkering. Afstand til letbanespor og vej min. 10 m. 50 m Landskabelige stier udenfor ringvejen. Zone friholdt for byggeri og parkering i en afstand af min. 10 m på begge sider af sti. 40 m 68 m Ankomstrum: Ved klyngeindgange og hovedindgang friholdes et rum for faste bygninger og parkering (undtaget er dog forbindelsesgange og forpladsparkering). Rummet sikres en grøn karakter. Om muligt sikres fysisk eller visuel grøn forbindelse gennem bygningskomplekset til modstående ankomstrum. 50 m Grønne forbindelser: På begge sider af Vidensaksen indenfor ringvejen friholdes min. 15 m for bebyggelse og parkering (undtager er forbindelsesgange fra første sal og op). Det vestlige rum sikres en dominerende grøn karakter. Det østlige rum gives et mere urbant præg. Området sydøst for ringvejen: Gennem dette endnu ikke disponerede område skal sikres forbindelse med en grøn karakter. Der kan etableres et eller flere grønne bånd. Samlet skal de grønne bånd i en zone mellem adgangsvejens grønne korridor og 50 m fra skel mod øst, have en gennemsnitlig bredde på min. 60 m. - hvert bånd med en min. bredde på 20 mde grønne bånd skal friholdes for byggeri og parkering. Den endelige placering skal tage tilpasses områdets fremtidige disponering og kan placeres i forbindelse med stier. Zoner friholdt for fast byggeri og parkering som respektområde ift. Hollufgård, zonen kan evt. udnyttes til kulturelle elementer i samspil med Hollufgaard Byggeafstand på 50 m fra eksist. skov. Byggeafstand på 50 m kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven Diagram: zoner - Oplæg til administrering 140

143 9.3.2 Regnvandshåndtering Regnvandsforsinkelse håndteres lokalt via bassiner/vådområder mod nord ved Killerup rende. Udledning fra bassiner sker til Killerup rende, efter anvisninger og udledningskrav jfr. Odense Kommune. Lokal afledning af regnvand tilgodeses gene relt i projektet ved de store forsinkelsesbassiner. Dette suppleres med wadier langs de større veje og andre synlige løsninger hvor de gavner og underbyg ger det landskabelige koncept. Grundlag Mulighederne for nedsivning på området vurderes som begrænsede. Det forudsættes derfor, at regnvandet primært skal udledes til Killerup rende samt fordampe. Under de gennemførte VVM-undersøgelser er det blevet bekræftet, at der ligger et højt sekundært grundvand mange steder på arealet. Typisk findes der i boringer grundvand ca. 1 m under terræn mod øst og ca.1,5 m under terræn mod vest. Design af vandelement tager udgangspunkt i, et permanent vandspejl beliggende højere end grundvandsspejlet. Det planlagte maksimale vandspejl i vådområdet ligger i kote ca. 20,50 vurderet på baggrund af en mulig udledningskote, og der er i foreløbige beregninger af bassinvolumen og arealbehov forudsat en opstuvningshøjde over grundvandsspejl på ca.1-1,5 m. Udledning til Killerup rende skal ske kontrolleret via rør. Naturlig udsivning til Killerup Rende kan ikke anvendes pga. risiko for, at filtermaterialet stopper til. Udløb skal udvikles i tæt samarbejde med Odense Kommune. Udløb til Killerup rende er ca. 1 l/sek./ ha. Der indarbejdes ekstra rør, således at udlednin gen ved en ekstrem hændelse kan øges i en kort periode. Derved kan bas sinerne tømmes hurtigere uden at skabe et pludseligt peak i Killerup rende og Natur 2000 områder ned strøms. Det præcise krav til udledning fastlægges i forbindelse med færdiggørelse af VVM-redegørelsen. Bassiner og vandelement dimensioneres for worst case svarende til en 20-års regn-hændelse med klimafaktor. Odense kommune har åbnet mulighed for, at dimensioneringsgrundlaget evt. kan være en 5-års regn hændelse med et udløb til Killerup rende på ca. 0,5 l/sek./ha. Det endelige dimensioneringsgrundlag for bassiner fastlægges i forbindelse med færdiggørelse af VVM-redegørelsen. Endelig bassinudformning og bassinvolumen er afhængig af grundvandsstand hvert enkelt sted og vil først kunne fastlægges endegyldigt langt senere i processen. Ledningsanlæg og riste for regnvand dimensioneres for en 100-års regn-hændelse med klimafaktor, iht. Regionens retningslinjer for at sikre hospitalet. Denne dimensionering gælder alle områder hvor evt. oversvømmelse kan have betydning for sygehusdriften dvs. inden for ringvejen. Ovennævnte dimensioneringsgrundlag betyder, at alle hovedledninger er væsentligt større end normalt, hvilket vil medføre en større anlægsudgift. Niveau for robusthed for ledningsstørrelser i forhold til udvidelse fastlægges i den kommende fase. Areal reserveret til regnvandshåndtering Da alt regnvand skal håndteres på grunden, både i det nuværende projekt samt ved en fuld udbygning, skal der reserveres et areal, som er stort nok til at håndtere den maksimale regnmængde svarende til ca m3. De reserverede arealer kan ikke konverteres til andre formål. Der arbejdes desuden med et forslag, hvor alt spildevand renses lokalt, og derefter udledes til Killerup Rende via regnvandsbassiner. Denne løsning vil medføre, at regnvandsområdet skal kunne indeholde ca m3 ekstra. Denne ekstra mængde kan håndteres ved at hæve det maximale vandspejl for de m3 bassiner ca. 0,15 m. Alternativt kan der anlægges et ekstra bassin syd for den vestlige adgangsvej Regnvandshåndtering - rent / urent Regnvandssystemet opdeles i rent regnvand fra tage og regnvand fra ikke trafikerede pladser i terræn m.v. og regnvand fra veje, parkeringspladser m.v. Det rene vand udledes direkte i forsinkelsesbassinerne, mens det øvrige ledes til forbassiner hvor stoffer som olie, kvælstof og andre næringsstoffer udskilles inden udledning til forsinkelsesbassiner og Killerup rende. Forbindelse mellem 141

144 Areal til udvidelse af SUND Areal til regnvandshåndtering Areal til regnvandshåndtering Skel Areal til håndtering af regnvand Diagram: Areal til regnvandshåndtering forbassiner og forsinkelsesbassiner skal ske via dykkede rør. Det urene vand kan håndteres via følgende: Forbassiner (med filtermateriale, dykket afløb og med en permanent vandvolumen svarende mindst til de opstillede mind stekrav i Odense kommune Vejledning til direkte udledning af tag- og overfladevand til recipient, juni 2009 ) Wadi med filterjord til nedsivning. Etablering af præfabrikeret sandfang og olieudskiller. På baggrund af dialog med Odense Kommune vurderes alle 3 løsninger som acceptable. For hensynet til Killerup rende placeres bassiner med urent vand, så vidt det er muligt, længst væk fra Killerup rende. Udformning af bassiner Arealer til håndteringen af det rene regnvand vil det meste af tiden fremstå tørre med mindre permanente vandspejl, og vil have karakter af et kuperet overdrev / eng. For at opnå en karakter af et blødt kuperet overdrev, er det vigtigt at bassinerne udformes med flade kanter, der skaber bløde overgange til det omkringliggende landskab. Kanter udformes i forhold til sikkerhedsmæssige krav. Eventuelle bassiner indenfor ringvejen udformes med et vandspejl på under 100m² således de ikke får status af 3 søer, og dermed kan fjernes ved en udvidelse af hospitalet. 142

145 Afløbssystem Afvanding sker i 2 sæt ledninger (ren og uren). Hovedledninger lægges med et minimumsfald på ca. 1-2 fald i rørdimensioner så vandet kan føres til bassiner. Ved urene bassiner opbygges udløb med dels et udløb fra overfladen via olieudskillere, så længe at der er tale om små vandmængder og dels et dykket udløb, som træder i funktion ved større vand mængder. De dykkede udløb sikre at urenheder bliver tilbage på bunden og at olierester bliver liggende på vandoverfladen. Ved udløb af større vandmængder og hvis olieudskiller er fuld, sørger et flydelukke for, at udløb fra overfladen via olieudskillere aflukkes. Alle ind- og udløb, brønde og ledninger forsøges etableret, så de skjules bedst muligt i bassinerne og i terrænet. Udløb til Killerup rende sker kun fra de rene bas siner og under kontrollerede forhold. Der monteres vandbremse i hvert udløb, så den samlede udløbs mængde svarer til ca. 1 l/sek./ha. - eller hvad der endeligt fastlægges i VVM. Drift af regnvandsområde Myndighedskrav til vedligeholdelse af vådområderne er pt. ikke definerede. Odense Kommune har oplyst, at der ikke i lovgivningen i dag stilles særlige krav, men at de vil kunne komme fremadrettet, da tendensen går mod skærpelser. Ved at adskille det rene og det urene regnvand, kan omfanget af renseforanstaltninger og drift mindskes. Der skal være mulighed for oprensning og udskiftning af filtermateriale i de urene bassiner samt i wadier. Bassiner til håndtering af urent vand skal have status som regulære regnvandsbassiner og der skal udarbejdes en plejeplan. Dette kan imødegå evt. problemstilling med drift af regnvandsbassiner, som med tiden kan skifte status til 3 område. Det må anses som en mulighed, at de rene bassiner kan udvikle sig til 3-områder. Dette er betinget af vandarealets størrelse (> 100 m2) og af den biologiske udvikling i vandelementet. Såfremt bassinerne vil blive identificeret som et 3-område vil der komme restriktioner på plejen af søerne, men ikke nødvendigvis en fuldstændig udelukkelse af muligheden for pleje. Bassiner i anlægsfasen Der skal som en del af byggemodningen anlægges bassiner til håndtering af byggegrubevand. Nødvendigt antal skal afklares nærmere, når byggeetaper er kendt. Det foreslås desuden, at der allerede i de første anlægsfaser etableres et pilotprojekt, så man får mulighed for at afprøve udsivningskapacitet med mere. Killerup rende og Fællesskov Bund i Killerup Rende hæves ikke. Rendens forløb forudsættes fastholdt, men kan jævnfør Odense Kommunes tilsagn ændres såfremt det viser sig hensigtsmæssigt for projektet. Der må ikke ændres på dræningen omkring skovene syd for SDU idet disses vegetation kan tage skade hvis vandstanden ændres. Odense Golfklub Det forudsættes, at der fortsat er interesse for et overløb til golfklubbens område. Jf. aftale etableres en skelbrønd hvorfra Golfklubben kan pumpe oversky dende regnvand til eget reservoir. Dimensioneringen af bassinerne tager ikke højde for evt. aftapning til Odense Golf. Økonomi og OPP Alt regnvand skal håndteres på grunden, og der skal derfor ikke påregnes tilslutningsafgift til Vandcenter Syd. Der er ingen OPP-mulighed ift. regnvandshåndtering. Odense Vandforsyning, som det kunne være relevant at inddrage, er dels ikke interesse rede, og dels ikke i stand til at påtage sig opgaven, da den ville overstige de økonomiske begrænsninger der gælder for dem i forhold til at håndtere den type forpligtelser Bygningsnære udearealer Afstandszone Gennem udformning, indretning og beplantning skal sikres en diskretionszone ift. fx vinduer til specifikke rum / funktioner. Særligt behov ift. offentlig, halvprivat, privat karakter i uderum, skal afklares i den kommende fase. Vand tæt på bygninger Der må ikke arbejdes med stillestående vand i gårdrum og arealer helt tæt på bygningerne. Eventuelle bassiner på disse arealer udføres med recirkulation og renset vand. Der kan bruges regnvand fra tage. 143

146 Opholdsarealer Der etableres udendørs spisemuligheder ved alle kantineområder i stueplan. Der etableres så vidt muligt udeophold i tilknytning til venteområder i stueplan. Der etableres gangstier som tillader ophold og aktiviteter særligt i nærmiljø Der indarbejdes udearealer reserveret til personale jf. Bygherrebeslutningsliste rev. 7 for eksempel i tilknytning til kantiner, personalerum mv. i stueplan. Legearealer Der skal etableres legemuligheder, både for indlagte børn og børn, som er pårørende / besøgende. Der skal som minimum anlægges legepladser ved klynge HBUP og Familiehuset. Legepladsernes indretning og tilbud skal tage højde for alle aldersgrupper. I de offentligt tilgængelige hovedfærdselsåre på begge sider af Vidensaksen indarbejdes desuden en oplevelsesrute med forskellige elementer som indbyder til leg og aktivitet elementerne skal optimalt kunne bruges af alle, men som minimum af børn. Elementernes formål er leg og fysisk aktivitet for alle, men derudover at aflede de pårørendes opmærksomhed fra den aktuelle situation de skal overraske og indbyde til aktivitet, leg, ophold og pause. Elementerne kan med fordel integreres med kunststrategien. Genoptræning i terræn Der ønskes genoptræningsfaciliteter i terræn faciliteterne placeres i få områder for en maksimal udnyttelse. Egnede placeringer vil være i tilknytning til klynge NKFEU og OG, som begge har mange patienter, der vil kunne bruge udendørs træningsfaciliteter. Det forventes desuden at hovedparten af patienterne på kræftafdelingerne og intensivafdelingerne fremover vil tage aktivt del i fysisk aktivitet og træning som en integreret del af behandlingen under indlæggelse. Der etableres egne genoptræningsfaciliteter ved klynge HBUP faciliteterne indtænkes som en naturlig del af klyngens legeområde. Specifikke ønsker til indretning og træningselementer er beskrevet i Delfunktionsprogram Rehabiliteringsafdelingen, Bilag 5, der vedlægges som bilag 9_3_1 Der ønskes desuden et mindre skur i tilknytning til hvert genoptræningsområde til opbevaring af redskaber. Det er et ønske fra afdelingerne, at der indarbejdes adgang til det grønne for sengeliggende patienter. Der kan for eksempel anlægges tagterrasse på grønne tage, eller arbejdes med beskyttede opholdsarealer på terræn i umiddelbar tilknytning til elevatorer. Muligheder skal undersøges i det videre forløb. Overdækkede udearealer Ankomstarealer ved klyngeindgange skal overdækkes dette sikres gennem bygningernes udformning. Øvrige overdækkede områder som opstår i tilknytning til bygninger vurderes enkeltvis ift. deres mulighed for indretning til ophold og/eller mindre gåture. Der skal være et overdækket opholdsareal placeret som en del af lege-området ved HBUP klynge. Andre muligheder for overdækning, ly og læ ude i terræn undersøges i dispositionsforslagsfasen. Inventar Afklares i det videre forløb Teknik i landskabet Der vil være en del tekniske anlæg der knytter sig til driften af hospitalet - (rør, ledninger, skure, teknik, udluftningskanaler, føringsveje og lignende) De tekniske anlæg skal koordineres så de elementer, der bliver synlige i terræn får et samlet udtryk. Hvor det er muligt ønskes de placeret tæt sammen og tænkes afskærmet. Afskærmningen kan enten tænkes som en samlet facadebeklædning eller via grønne beplantninger. Der skal desuden ske nøje koordinering omkring placeringer af ledninger, da disse kan følges af restriktioner som umuliggør beplantning. Rygepolitik Der forventes totalt rygeforbud på Nyt OUH, og der etableres derfor ingen faciliteter til rygere. Undtaget er PSYK, hvor der forventeligt skal etableres rygefaciliteter i forbindelser med udendørs gårdrum udføres der rygefaciliteter ved PSYK skal de overdækkes Det fysisk aktive hospital På baggrund af Koncept for Det Fysisk Aktive 144

147 Hospital medtages følgende i de kommende faser: Det skal sikres, at der arbejdes med et åbent hospital med mange døre, således at der skabes nem adgang til og fra udearealerne. På hospitalets nære udearealer sikres mødesteder for såvel patienter og pårørende som indbyder til social og fysisk aktivitet, og dermed bidrage positivt til oplevelsen af at være på Nyt OUH. Aktiv ventetid både fysisk og informationsmæssigt prioriteres, sådan at pårørende og patienter kan udnytte ventetiden optimalt - pårørende kan fx forlade ambulatoriet og bevæge sig ud i landskabet og således få en mere aktiv ventetid. Gangstier i det nære miljø sikrer mulighed for korte ture for personale, ventetidspatienter og pårørende. Der kan fx arbejdes med tidsmærkede ruter på 10 og 20 minutter. Gangstierne skal tillader ophold. Der kan arbejdes med delvis overdækket udearealer, som giver patienter og pårørende mulighed for at trække sig ud uafhængig af vejret. Drivhus eller vinterhave kan ligeledes give patienter og pårørende mulighed for at opleve naturen tæt på og forlænge årstidsperioden for ophold udenfor. Se afsnit om opholdsarealer. Der kan indarbejdes sansestimulerende haver - specielt i forbindelse med klynge Voksenpsykiatri. Genoptræningsfaciliteter og legemuligheder. Se afsnit ovenfor. Der arbejdes der med rekreative områder ikke kun nær hospitalet, men også i forbindelse med det omkring liggende landskab. Udformningen kan fx have fokus på terrænvariationer, læ og udsigt, aktivitetspunkter, spontant ophold og cykelpauser i det rekreative landskab. Kunst kan inspirere til bevægelse, hvorfor kunsten med fordel kan sammentænkes med udearealerne. Artsrige og naturpræget områder skal skabe gode varierende landskabsoplevelser. I valg af beplantning skal tages højde for allergikere. Stier i det omkring liggende landskab kan suppleres med tidsmærket ruter - gerne i samarbejde med SUND / SDU og fx ved hjælp af app eller GPS Drift Krav til FM s areal - størrelse og placering (FM = Facility Management) Der skal indrettes et areal til FM til fremtidig fast skurby og container plads - størrelse og andre krav skal afklares i dispositionsforslagsfasen. Arealet placeres ved forsyning. Der etableres ikke opbevaring / redskabsrum til drift rundt i terræn eller ved vareindlevering. Til FM s gartner afdeling et behov for aflåselig carport kapacitet svarende til 5 p-pladser. jf. Bygherrebeslutningsliste rev. 7 I forbindelse hermed er der behov for 3 beton kummer til opbevaring af salt, grus mm om vinteren og have affald om sommeren. Kapacitet Skal afklares i den kommende fase. Pladsen skal være oplyst og på andre måder være hærværks- og tyverisikret Der er behov for hegnet areal til opbevaring / depot af bænke skilte ol. Pladsen skal være oplyst og på andre måder være hærværks- og tyverisikret jf. Bygherrebeslutningsliste rev. 7 størrelse skal afklares i dispositionsforslagsfasen Fokus på forhold ift. det tekniske område Der skal i den kommende fase være fokus på følgende: Der skal være el- og vandudtag i alle lukkede gårdrum og ved alle præcist formede bygningsnære bassiner. Der skal indarbejdes adgang for FM til alle lukkede gårdrum samt adgang til tage herunder skal der tages særlige forholdsregler ift.: bortskafning af haveaf fald / jord gennem hospitalet, mulighed for vanding, evt. begrænsninger ift. red skaber der kan medtages ift. pleje, plantevalg ift. mulig pleje. Opmærksomhed omkring udformning af udearealer ift. facadevedligeholdelse og vinduespudsning herunder fx belægningsudstrækning og -placering samt træplantningers afstand til bygninger? Holdning til brugen af sprøjtemidler i forbindelse med den daglige pleje Metoder for glatførebekæmpelse, der begrænser brugen af salt, både af hensyn til græs og planter set ud fra et bæredygtighedsprincip generelt. Særlige krav til driftspersonalets uddannelse - f.eks. grønne tage 145

148 146

149 TEKNISKE FORSYNINGER 10 Kapitel 10 behandler overordnede forsyningsmæssige forhold, forsyningsforudsætninger og dimensioneringsforudsætninger for disse. Herudover beskrives overordnede funktionskrav for teknikarealer til forsyningsanlæg i projektet. I teksten tages udgangspunkt i Nyt bygningsteknisk paradigme, som er beskrevet i kapitel 3, hvilket medfører, at der ikke forventes indført fjernvarme til grunden, men alene vand, afløb, el og kommunikation. Indholdet i kapitlet er 10.1 PRIMÆR FORSYNING Produktionsanlæg Distributionsanlæg Overordnede funktionskrav til tekni karealer for forsyningsanlæg Hospitalsgasser Egen energiforsyning 10.2 ELFORSYNING Forsyningsprincip: Dimensioneringsforudsætninger 10.3 VANDFORSYNING Forsyningsprincip Dimensioneringsforudsætninger 10.4 SPILDE- OG REGNVAND Princip for afledning af spilde- og regnvand Dimensioneringsforudsætninger Regnvand Kritisk hospitalsspildevand Almindeligt spildevand 10.5 IT Forsyningsprincip 10.6 KØLE- OG VARMEFORSYNING Forsyningsprincip Dimensioneringsforudsætninger, effekter og energiforbrug FORSYNINGER I TERRÆN 10.1 PRIMÆR FORSYNING Nyt OUH forsynes primært med koldt brugsvand og elektricitet samt kommunikation. Desuden afledes spilde- og regnvand fra grunden. Øvrige forsyninger, som varmt brugsvand, behandlet vand, varme og køling til ventilation produceres lokalt ved hvert rum/ hver genstand produceres øvrige forsyninger. Central forsyning med luftarter og gasser er placeret på grunden. Der skal sikres en god forsyningssikkerhed, samt stor fleksibilitet i forbindelse med udvidelser af bygningsmassen. Dette er i projektet sikret ved, at der altid er minimum 2 uafhængige forsyninger, og ved at disse er dimensioneret for 100% udvidelse af kapaciteten Produktionsanlæg På Nyt OUH etableres nedenstående produktionsanlæg: Decentral placeret køle-, varmepumper indbygget i ventilationsanlæg I områder med lav ventilationsrate, som gangarealer med videre, etableres elvarmepaneler eller luft/vand varmepumper samt radiatorer. I områder med stort varmtvands behov uden patienter, som garderober med videre, forventes det at producere varmt vand via varmepumper. Decentrale og centrale ventilationsanlæg Medicinsk og teknisk trykluft. Vakuum (medicinsk). Decentrale køleanlæg til proceskøl og centralt ventilation med videre Decentralt varmtvands produktion Vacuumpumper med tankanlæg for spildevand Distributionsanlæg Brugsvand Det Maksimale tryk i hovedledning i skel er af Vandcenter Syd oplyst til ca. 140 kpa (1,4 bar) i kote 20,00. Derfor etableres trykforøger på brugsvandsstik. For at undgå utilsigtet opvarmning, placeres ledninger for koldt brugsvand i størst muligt omfang i jord. Proces for reduktion af kalkindholdet i brugsvandet skal undersøges nærmere i kommende faser. Spildevand. Kloakanlæg for spildevand etableres generelt som tryksat ledningsanlæg, grundet store afstande og ringe mulighed for at etablere ledningsanlægget ved gravitation Overordnede funktionskrav til teknikarealer for forsyningsanlæg El: På terræn skal placeres transformatorer både for 60/10 kv og 10/0,4 kv med tilhørende nødgeneratorer. 147

150 Vand: Der etableres teknikrum med stikindføring med måling. På hovedvandstik etableres filtre og trykforøger anlæg, samt evt. afkalkning hvorefter det distribueres ud i bygningerne. Disse kan placeres i kælder eller stueplan Luftarter: Der skal placeres kryotanke og flaskebatterier med ilt på terræn. Disse skal, for at øge forsyningssikkerheden, placeres i modstående hjørner af forsyningsområdet. Der skal være adgang med tankvogn til tankene. Der etableres teknikrum til centraler for trykluft og vakuum. Disse kan placeres i kælder eller stueplan. Spildevand: Der kan, med Nyt byggetekniske paradigme forventes, at der skal etableres centraler for vakuumpumperne og tilhørende tanke. Disse kan placeres i kælder eller stueplan. IT: Der er afsat plads i serviceområdet, til en ITcentral for hele hospitalet Hospitalsgasser Der skal placeres minimum en kryotank med nitrogen og flere flaskecentraler med øvrige gasser til laboratorier og cyklotronafsnit. Gasser med stort forbrug kan placeres i tanke. Tanke og flaskecentraler placeres på terræn. Der skal være adgang med tankvogn til tankene. Hvor det er muligt forbindes flere flaskecentraler for at give størst mulig forsyningssikkerhed Egen energiforsyning Der skal, for at overholde energirammen, etableres anlæg for produktion af vedvarende energi. Dette kan ske enten med vindmølle eller solceller. Der er i nærværende byggeprogram medregnet en 2 MW vindmølle. Ydelsen er beregnet således at lavenergiklasse 2020 er opfyldt, og vil gennem de kommende faser blive tilpasset gennem energiberegninger for opfyldelse af BR2020. Placering af en vindmølle fastlægges i samarbejde med de relevante myndigheder ELFORSYNING Forsyningsprincip: Hospitalet forsynes fra energi Fyn, fra 2 uafhængige 60/10 kv transformerstationer, der er koblet op på hver sin 60 kv forsyningslinje. Fra 60/10 kv transformerne nedlægges flere selvstændige forsyningsringe på 10 kv niveau i terræn. På terræn ved klyngerne opstilles 10/0,4 kv transformere. Der etableres altid to uafhængige transformere, der igen forsynes fra hver sin 10 kv ring til forsyning af hver klynge. Der er således altid mindst dobbelte forsyning ind i alle klynger hvilket øger forsyningssikkerheden af Nyt OUH. Der arbejdes på en aftale med Energi Fyn om installation, drift og vedligeholdes af forsyning frem til og med 10/0,4 kv transformere. Der skal etableres et generatorplan for fuld nødstrømsdækning af hele Nyt OUH. Såfremt ovennævnte aftale indgås, udføres og vedligeholdes dette ligeledes af energi Fyn Dimensioneringsforudsætninger Hospitalet dimensioneres efter et gennemsnitligt forbrug på ca. 60 VA pr m2, og mulighed for 100% udvidelse. Grundlaget for dimensionering er kendt forbrug fra eksisterende hospitaler, sammenholdt med forventet ændret forbrug og spidsbelastning, ved etablering af nyt bygningsteknisk paradigme. Der forventes et peak-forbrug på ca. 16 MW, og der er indledt drøftelser med energi Fyn om dette VANDFORSYNING Forsyningsprincip Hospitalet forsynes med nyt vandstik fra Vandcenter Syd. Der etableres 2 tilslutninger, samt en nødforsyning fra SUND. For at sikre vandforsyningen, ved nedbrud på vandforsyningen eller hvis vandet forurenes, dobbeltforsynes hospitalet via ny forsyningsledning fra Dalumværket som primær forsyning og med 100 % backupledning fra eksisterende ringledning langs motorvejen som sekundær forsyning. Dalumværket og ledning ved motorvejen er forsynet fra forskellige boringer, så i tilfælde af forurening af den ene forsyning, kan forsyningen omkobles til den anden. Som ekstra nødforsyning tilsluttes hospitalets hovedledninger til ledningsanlæg ved SUND, så hospitalet og SUND kan nødforsyne hinanden. Endelig strategi for nødforsyning skal bearbejdes nærmere i kommende faser. I teknikrum for hovedvandstik etableres tilslutningspunkt for tankvogn, i tilfælde af flere at vandforsyningens boringer svigter samtidigt. Vandstik til brandhaner (Ø110) tilsluttes eksisterende hoved- 148

151 ledning i Hesthaven. Omfanget af brandhaner etableres jfr. brandstrategirapporten Dimensioneringsforudsætninger Hospitalet dimensioneres for et årsforbrug på ca m3/år, og vandstik dimensioneres for 100 % udvidelse. Dimensionerende vandmængde er vurderet på baggrund af OUHs Energi-, og miljøredegørelse Vandstik til forsyning af brandhaner i terræn dimensioneres jfr. brandstrategirapport SPILDE- OG REGNVAND Princip for afledning af spilde- og regnvand Spildevand opdeles i 2 typer; almindeligt spildevand og kritisk spildevand. Almindeligt spildevand føres direkte til offentligt kloak, mens kritisk spildevand føres via internt renseanlæg til offentlig kloak. Der planlægges et til to tilslutningssteder for spildevand. Regnvand håndteres lokalt og forsinkes via bassiner/vandelement mod nord ved Killerup rende. Udledning fra regnvandsbassiner/vandelement sker til Killerup Rende, efter anvisninger og udledningskrav jfr. Odense Kommune Dimensioneringsforudsætninger Hospitalet dimensioneres for en samlet vandmængde på ca m3/år. Kritisk spildevand dimensioneres for en samlet årlig mængde på ca m3/år. Stikledninger og ledninger i terræn samt renseanlæg forberedes for 100 % udvidelse at hospitalet. Sideløbende med ovenstående arbejdes på et forslag for lokal rensning af alt spildevand, og der ansøges om udledningstilladelse til Killerup Rende via regnvandsbassiner/vandelement, til kommunal kloak med reduceret afledningsbidrag. Ledningsanlæg for regnvand dimensioneres for 100-års regn hændelse. Bassiner og vandelement dimensioneres for worst case svarende til 20-års regn hændelse. Udløb til Killerup Rende begrænses til ca. 1 l/sek./ha i henhold til krav fra Odense kommune. Odense kommune har åbnet mulighed for at dimensioneringsgrundlaget er en 5-års regn hændelse med et udløb til Killerup Rende på ca. 0,5 l/sek./ha. Endeligt dimensioneringsgrundlag fastlægges i forbindelse med færdiggørelse af VVM-redegørelsen. Det forudsættes at ovennævnte ændring ikke giver anledning til en forøgelse af bassinstørrelser Regnvand Regnvand håndteres lokalt via ledningssystem til forsinkelsesbassiner. Regnvandssystemet opdeles i ren og uren system. Tagvand og regn-vand fra ikke trafikerede pladser i terræn mv., udledes direkte til regnvandsbassiner. Vand fra veje, parkeringspladser med videre ledes til forbassiner som udskiller stoffer som olie, kvælstof og andre næringsstoffer inden udledning til regnvandsbassiner og Killerup Rende Kritisk hospitalsspildevand Omfanget af kritisk hospitalsspildevand skal undersøges nærmere. Omfanget af kemisk spildevand fra laboratorier, patologisk-, og retsmedicinsk, samt strategi for nødberedskab skal undersøges nærmere Almindeligt spildevand Muligheden for at rense alt spildevand, med udledning til Killerup Rende via forsinkelsesbassiner, skal undersøges nærmere. Alternativt skal afklares med myndighederne, om spildevandsafledningsbidrag kan reduceres når spildevandet renses helt, men alligevel ledes i offentlige kloak. Der er et væsentligt besparelsespotentiale i ovennævnte løsning ITw Forsyningsprincip: Der vil blive etableret serverrum med forbindelse til mindst to fysiske adskilte koblingsstation for netværksknudepunkter (POP, points of presence). Fra serverrum udføres redundant fremføring af netværkskabling til krydsfelts rum for netværk placeret i hver klynge. Øvrig kommunikation forventes fremført som en del af bredbåndssystemet. Under Koncept for Det Digitale Hospital (se kapitel 12) er nedsat strategigrupper, der arbejder med strategi for afklaring af ovenstående punkt. 149

152 10.6 KØLE- OG VARMEFORSYNING Forsyningsprincip Hospitalet påregnes ikke tilsluttet offentlig fjernvarmeforsyning. Varmeforsyning til hospitalet etableres primært decentralt, via reversible varmepumper indbygget i ventilationsaggregater, samt el-varmepaneler eller centralt placeret luft/vand varmepumper i områder med lav ventilationsrate. Køleforsyning til hospitalet etableres primært af samme varmepumpe indbygget i ventilationsaggregater. I områder med behov for proceskøling og ved centrale ventilationsanlæg etableres mekaniske kølemaskiner med naturlige kølemidler, alternativt med CFC med lavt GWP (Global Warming Potential) værdi (GWP under 10) samt frikøling. Distributionsanlægget for proceskøling etableres med vand eller ved direkte fordampning. Kølerør for proces føres generelt over nedhængt loft. I kommende fase skal muligheden for at anvende grundvand som køling i de områder, hvor der er behov for proceskøling, undersøges nærmere Dimensioneringsforudsætninger, effekter og energiforbrug. Grundlag for dimensionering er vurderet på baggrund af OUHs Energi-, og miljøredegørelse 2010 samt kendt forbrug fra eksisterende hospitaler, koordineret med forventet ændret forbrug og spidsbelastning ved etablering af nyt bygningsteknisk paradigme. Årligt energiforbrug til varme inklusive varmt brugsvand er anslået til 55 KWh/m2 Årligt energiforbrug til køling er anslået til 42 KWh/ m2 Dimensionerende peakeffekt på varme er ca. 4,0 MW hvor ca.3,5 MW forbruges ved ventilationsanlæg. Peakeffekt til varmt brugsvand er ca. 2,0 MW Peakeffekt til køling er ca. 9 MW hvoraf ca. 75 % til ventilationsanlæg og ca. 25 % til central ventilationsanlæg og procesanlæg. Forsyning til ovennævnte varmt brugsvand, varme og køling er el, og denne forberedes for 100 % udvidelse. Spildvarme Maskinerne CT-scannere, acceleratorer, osv. producerer varme - spildvarme. Med decentral ventilation bruges den kolde udeluft til køling og dette princip generer således mindre spildvarme, da ventilationsanlægget kun betjener scannerrummet og derved kan køle mere. Et vandbåret system tilsluttet de decentrale ventilationsanlæg vil også besværliggøre udskiftninger mm. Alligevel kan meget spildvarme ikke nyttiggøres, da det ikke er skønnet rentabelt at installerer varmepumper til at overfører energien fra luft til et evt. vandbåret system. Der vil i dispositionsforslaget blive gennemført beregninger på økonomien i at anvende spildvarmen. Sammenlignende betragtninger mellem nyt og oprindeligt byggeteknisk paradigme om energiforbrug til ventilation, køling, opvarmning og brugsvand. Elforbrug til transport af luften reduceres kraftigt ved indførelse af nyt bygningsteknisk paradigme. Ventilationens varmeforbrug i [MWh] reduceres primært pga. recirkulation. Men varmen produceres med varmepumpe, så energiudgiften i kr. bliver større. Energi i [MWh] til køling af ventilationsluften vil være mindre, blandt andet på grund af større udnyttelse af den kolde udeluft. Men de lokale kulde-pumper har en dårligere effektivitet, så elforbruget til køling skønnes større. Maskinkølingen udføres med vand ingen forskel. Opvarmningen udføres primært med luftvarme og derfor via varme-pumperne. En lille del påtænkes udført med direkte elvarme, så energiudgiften i kr. bliver større. Brugsvand produceres med el. Energiforbruget i [MWh] er ca. det halve, idet ledningstabet er væk. Dog er energiudgiften i kr. større. Samlet set bliver det ikke dyrere at indkøbe den nødvendige energi ved nyt byggeteknisk paradigme i forhold til det oprindelige byggetekniske paradigme. Der er foretaget en beregning af energiforbruget med hhv. det nye og det oprindelige paradigme, se bilag 10_6_1 Beregning af energiforbruget med hhv. det nye og det oprindelige paradigme 150

153 10.7 FORSYNINGER I TERRÆN Forsyninger i terræn er: Brugsvand, vandledning for brandhaner, regnvandsledninger, trykledninger for almindeligt spildevand og hospitalsspildevand, elforsyning (høj,- og lavspænding), kommunikation (tlf., antenne, IT og BMS), iltledning, samt gasser fra tanke og flaskecentraler og evt. grundvandskøl. 151

154 152

155 TEKNISK BESKRIVELSE, BYGNING 11 Alle valg af løsninger og materialer holdes op mod visionen for projektet. Det betyder, at de projekterende i den løbende afvejning, må inddrage projektets fortællinger på linje med formelle krav og forskrifter. Hospitalet i landskabet Mennesket først Fleksibilitet og robusthed Bæredygtighed Vidensaksen Nyt bygningsteknisk paradigme Helende arkitektur Det digitale hospital I nærværende kapitel beskrives de krav og ønsker, der skal benyttes i forbindelse med fastlæggelse af funktionskrav. Desuden beskrives planen for drift og vedligeholdelse af de tekniske installationer Byggeprogrammets indhold afspejler gældende standarder. Indholdet i kapitlet er 11.1 BYGGETEKNISKE FUNKTIONSKRAV Kvalitetsniveauer generelt Indeklima Vibrationer Akustisk indeklima Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima Optisk indeklima Vedligehold af tekniske installa tioner og anlæg 11.2 KONSTRUKTIONER Konstruktionsprincipper Designforudsætninger last, brand og dynamik Geoteknik og grundvand Primære bygningsdele Konstruktioner på etager Kælderkonstruktioner og funda menter Tagkonstruktioner Heliport 11.3 LUKNING Generelt Facader Tag 11.4 INDVENDIG KOMPLETTERING Generelt Vægge Døre og beslåning Gulve Lofter Værn på trapper, ramper og terrasser 11.5 OVERFLADER 11.6 INSTALLATIONER Teknikarealer og føringsveje Overordnede funktionskrav Teknikrum for VVS og el Teknikrum for Ventilation Luftindtag og afkast VVS Installationer Afløb og sanitet Vandinstallationer Medicinske gasser Laboratorietekniske gasser Varme Køling Sprinkling Ventilation Dimensioneringsforudsætninger Produktionsanlæg Distributionsanlæg Forbrugsanlæg Interessentanalyse Procesventilation Elinstallationer Tavleanlæg og fordeling Beskyttelsessystemer Kraftinstallationer Belysning Sikringsanlæg Svagstrøm Kommunikation Bygningsautomatik (BMS) Transportanlæg AGV Miniload (lagerautomat) Automatiske garderober Tørreskabe og andet udstyr Rørpost Elevator Kassevasker Sengevask Vognvask 11.7 FAST INVENTAR 11.8 BYGGEPLADS Sikkerhed på byggepladsen Byggepladsens disponering Byggepladsen opbygning Myndigheder Grænseflader Bæredygtighedsmål i udførelses fasen Byggepladsforhold inddragelse i kommende projekteringsfaser 153

156 11.1 BYGGETEKNISKE FUNKTIONSKRAV Kategori III: An acceptable, moderate level of Kvalitetsniveauer generelt expectation and may be used for existing buildings Indeklima: Kategori IV: Values outside the criteria for the 11.1 BYGGETEKNISKE FUNKTIONSKRAV Indeklimaet planlægges til et almindeligt godt above categories. This category should only be Kvalitetsniveauer generelt sygehusniveau. Kritiske og betydende rum udføres accepted for a limited part of the year Indeklima: i bedste indeklimaklasse. Indeklimaet vurderes Indeklimaet planlægges til et almindeligt godt sygehusniveau. Kritiske og betydende rum udføres i bedste i forhold til DS/EN indeklimaklasse : Input-parametre Indeklimaet til vurderes i forhold Indeklimakategori til DS/EN 15251: II er den Input-parametre almindeligt anvendte. til indeklimaet ved desi indeklimaet ved design og bestemmelse og bestemmelse af bygningers af energimæssige Udvalgte ydeevne, typiske vedrørende rum forudsættes indendørs indplaceret luftkvalitet, termisk miljø, bygningers energimæssige belysning og ydeevne, akustik. vedrørende således: indendørs luftkvalitet, termisk miljø, belysning og akustik. DS/EN definerer 4 indeklimakategorier: Vibrationer DS/EN En vigtig parameter for designet af bærende DS/EN definerer 4 indeklimakategorier: Kategori I: High level of expectation konstruktioner, and is recommended er kravet til maksimale for spaces vibrationer. occupied by very sensitive DS/EN and fragile persons with special Dette requirements dels af hensyn like handicapped, til komfortkrav sick, for very personer, young children and Kategori I: High level of expectation and is som opholder sig i bygningerne, og dels af hensyn elderly persons recommended for spaces occupied by very til funktionaliteten af det medicotekniske og Kategori II: Normal level of expectation and should be used for new buildings and renovations sensitive and fragile persons with special laboratorietekniske udstyr. Der skal specielt tages Kategori III: An acceptable, moderate level of expectation and may be used for existing buildin requirements like handicapped, sick, very young hensyn til vibrationer fra letbanen. Valg af design children and elderly persons Kategori IV: Values outside the parametre, criteria for og the baggrund above categories. for valget, This fremgår category af should only be Kategori II: Normal level of accepted expectation for and a limited should part of the afsnit year og tilhørende bilag. be used for new buildings and renovations Indeklimakategori II er den almindeligt anvendte. Udvalgte typiske rum forudsættes indplaceret således: Rumtype Auditorium/konferencerum Undersøgelse og behandlingsrum Depoter Endoskopi Farmaceutisk rent rum Fødestuer Hæmatologisk patientrum Indsovning/opvågningsrum Isolationsbeskyttelse Isolationsstue til smitsom patient Isolationsstuer, biosafety level 3 og 4 Kontorer Laboratorium Neonatal Operationsstue Operationsstue, ultraren Patientstue Personalerum Sterildepot Toiletter Udpakningsrum, sterilt Venterum og gange Tabel 1 Indeklimakategorier for udvalgte rum indeklima kategori I II II I I I I I I I I II I I I I II II I II I II 154 MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh. 3 / 30

157 Akustisk indeklima Der skal sikres et godt akustisk indeklima. Patientstuer, undersøgelsesrum og støjfølsomme behandlingsrum, eksempelvis operationsstuer, skal sikres et lavt støjniveau, for at søvnforstyrrelser og andre utilsigtede negative indflydelser på undersøgelser og behandling undgås. I patientstuer, undersøgelses- og behandlingsrum og andre rum hvor der kræves fortrolighed, skal sikres en god taleforståelse og lydisolation mod tilstødende rum. Støjgener i fællesområder og i produktionsområder skal i videst mulige omfang forebygges. Områder med støjbelastning, skal identificeres i kommende projektfaser, og der skal opstilles operationelle krav til lydniveauer, lydreduktioner og trinlydniveauer ved de enkelte bygningsdele. Kravene indskrives i drofus. Det skal dokumenteres, at der tages højde for det akustiske indeklima i den kommende dimensionering, indretning og disponering samt ved valg af bygningsdele, installationer, udstyr, inventar og hjælpemidler Termisk indeklima Der tilstræbes et almindeligt godt termisk indeklima, gradueret efter ovenstående tabel 1 Indeklimakategorier for udvalgte rum. Det forudsættes, at de maksimale rumtemperaturer kan overskrides, når det er særligt varmt. Den danske standard DS 474 beskriver acceptniveauer for dette. Disse niveauer svarer til, at indeklimakategoriens makimale rumtemperatur må over skrides i 5 % brugstiden og + 1 [ C] i 1 % af brugstiden for indeklimakategori II accepteres således overskridelse af 26 [ C] og 27 [C ] i henholdsvis 5 % og 1 % af brugstiden Atmosfærisk indeklima Der tilstræbes et almindeligt godt atmosfærisk indeklima, gradueret efter ovenstående tabel 1 Indeklimakategorier for udvalgte rum. Det atmosfæriske indeklima er udtryk for luftkvaliteten, der sikres ved passende tilførsel af udeluft - så forureningen bliver passende lav. Luften belastes af bio-influenter fra mennesker samt afgasning fra bygning og inventar. Komfortventilation med udeluft skal fortynde disse belastninger. I nye bygninger (1-2 år), er afgasningen fra diverse overflader større end senere. I denne periode kan de beskrevne indeklimakategorier overskrides. Ventilationsraten fastsættes ikke, så disse initiale belastninger kan fortyndes ned til indeklimakategori I. Det betyder at indeklimakategori I ikke altid kan overholdes i de første måneder efter overfladerne er etableres, da dette er uforholdsvis dyrt og ikke gængs praksis. Luftkvaliteten belastes endvidere af partikler som støv, bakterier og vira. Passende lav koncentration af disse opnås dels med komfortventilationen og dels med recirkulation (filtrering af rumluften). Organiske dampe Organiske dampe, der kan fremkomme ved afgasning fra processer, skal så vidt muligt fjernes ved kilden. Dette sker med procesventilation, der afkastes til det fri over tag. Luftfugtighed Jævnfør almindelige indeklimakriterier stilles krav til luftfugtigheden. Der påregnes ikke styring af den generelle luftfugtighed på Nyt OUH. Specielle funktioner, for eksempel brandsårsbehandling, steril håndtering, og visse acceleratorer, forsynes med styring af luftfugtigheden Optisk indeklima Der vil i projektering af Nyt OUH være fokus på optimal tilpasning af dagslyset til den enkelte patient og arbejdsproces. Gennem vinduernes øverste del vil der, ved hjælp af reflektorer på lameller, blive kastet lys ind i rumdybden, hvilket minimerer behovet for kunstlys. Refleksionen vil give dagslys fra flere retninger, der sammen med refleksioner fra varierende bygningsoverflader, vil differentiere rumoplevelsen. Alle lokaler med fast eller regelmæssigt ophold vil blive velbelyst med dagslys. Der vil være en dagslysfaktor på minimum 3 % på alle faste arbejdsplaser, alternativt vinduesareal svarende til 15% af gulvarealet. Bortset herfra, er rum, hvis funktion taler imod dette. Der vil blive mulighed for at regulere daglysindfald samt styrken af kunstlys for både personale og patienter, for at optimere arbejdsforhold samt trivsel Vedligehold af tekniske installationer og anlæg Princippet for vedligeholdelse af de tekniske anlæg på Nyt OUH bygger på planlagt vedligeholdelse, i 155

158 henhold til driftsplaner. Al vedligeholdelse udføres således i en tidscyklus, enten i kalenderdage eller på baggrund af anlæggenes driftstid. Driftsplanerne skal kobles op på BMS systemet, så nødvendige data overføres automatisk. På denne måde sikres, at akutte reparationer minimeres, og at den kliniske drift derved forstyrres mindst muligt. Herudover forenkles planlægningen af det daglige arbejde. Aggregat Filterskift på ventilationsanlæggene og afprøvning og udskiftning af el-komponenter tænkes udføres på stedet. Al øvrigt vedligehold sker ved udskiftning af komponenten der skal serviceres, f.eks. ved afkalkning af varmtvandsveksler. Denne strategi stiller krav om, at udskiftning af de enkelte komponenter kan foretages hurtigt og sikkert. Der planlægges med multistil for kabler og unioner for kanaler og rør. Udskiftningen skal foretages fra en arbejdsplatform indkøbt til formålet. Der er indregnet 10 stk. arbejdsplatforme, så der kan placeres en i hver klinisk klynge. Herudover kræver vedligeholdsstrategien at der indkøbes et ekstra antal anlæg/komponenter, der kan anvendes i forbindelse med service. Udskiftning/servicering. Ved indkøb af ekstra anlæg, sikres at akutte udbedringer kan foretages hurtigt, da ventetid på levering af reservedele undgås. Sakselift Service af installationer over loft via sakselift 1 2 Aggregat Hygiejne ved servicepersonalets arbejde i klinikken Servicepersonalet skal ikke udføre egentlige reparationsopgaver, blot udskifte komponenter. Dette medfører mulighed for at stille højere krav til servicepersonalet hygiejneniveau. Der vil i planlægningsfasen blive indarbejdet data for de enkelte anlæg/komponenter i BIM Modellen, og disse vil efterfølgende kunne overføres til driftsplanerne. I kommende fase opstartes proces for fastlæggelse af D&V strategi for Nyt bygningsteknisk paradigme, så dette kan afprøves og indarbejdes i projekteringen. I denne proces forventes deltagelse af Totalrådgiver, bygherrerådgiver og FM. Udskiftning af aggregat 3 1. Ophængt aggregat 2. Aggregat kan forskydes langs skinne i loft 3. Aggregat fires ned i wire eller via sakselift Diagram: Reparation fra arbejdsplatform/snit i gang KONSTRUKTIONER I dette afsnit beskrives konstruktionsprincipper samt krav til bærende konstruktioner Konstruktionsprincipper På grundlag af bygherrens præference for graden af generalitet og fleksibilitet, fastlægges en række fleksibilitetsgrupper, hvis designkrav dækker

159 Illustration: Eksempler på platforme alle de rumtyper/funktioner, som det pågældende område/bygningsafsnit skal kunne anvendes til. Designkravene Illustration: opbygges Eksempler hierarkisk, på således platforme når krav til gruppe 2 opfyldes, så vil krav til gruppe 0 og 1 også være dækket. Som udgangspunkt inddeles funktionsområder efter de i tabel angivne fleksibilitetsgrupper: Der vil i planlægningsfasen blive indarbejdet ophængning data for af de decentrale enkelte enheder anlæg/komponenter i BI disse vil efterfølgende kunne overføres til driftsplanerne. tilgodese muligheden I kommende for fleksibel udnyttelse fase opstartes proc af D&V strategi for Nyt bygningsteknisk paradigme, af etagerne, så det dette vil sige kan indpasning afprøves i systemer og indarbejdes der passer med analyserede standardrum. denne proces forventes deltagelse af Totalrådgiver, bygherrerådgiver og FM. Konstruktionernes udformning tager udgangspunkt i fleksibilitetsgrupperne, samt de statiske og funktionelle krav til etagedæk. Disse omfatter blandt andet: rette bæreevne og stivhed af dæk i forhold til brugen af de rum som der understøttes samspillet med tekniske anlæg føringsveje, Tabel Fleksibilitets grupper inddeling 11.2 KONSTRUKTIONER Gruppe Rumtyper Kommentar Generelt dækker grupper også de tilhørende adgangsveje 1 Sengeafsnit Konstruktionsprincipper 2 Operationsstuer 3A Billeddiagnostik og laboratorier 3B Laboratorier, spec Rum forudsættes placeret på niveau 1 eller derunder. mikrokirurgi 4 gruppe Rum med 2 opfyldes, specielle vibrationskrav så vil krav til gruppe Rum 0 og i kælder/mod 1 også jord, være hvor der dækket. foretages specielle tiltag for opfyldelse af vibrationskrav. 0 Kontor 0 Ambulatorier 0 Forskning Laboratorier, basis 0 Auditorier mindre Auditorier som passer ind i generelle konstruktive system / planløsning Fællesarealer Rum uden for grupper Idet der udføres specielle planmæssige og konstruktive tiltag for disse - Onkologi, strålebehandling Området har helt specielle funktionskrav (stråle beskyttelse). - Auditorier større Auditorier hvor der udføres tiltag ved bygningskroppen for indpasning af disse. I dette afsnit beskrives konstruktionsprincipper samt krav til bærende konstruktioner. På grundlag af bygherrens præference for graden af generalitet og fleksibilitet, fastlægge fleksibilitetsgrupper, hvis designkrav dækker alle de rumtyper/funktioner, som det pågæ område/bygningsafsnit skal kunne anvendes til. Designkravene opbygges hierarkisk, såle Som udgangspunkt inddeles funktionsområder efter de i tabel angivne fleksibilitetsg Konstruktionernes udformning tager udgangspunkt i fleksibilitetsgrupperne, samt de statiske og funktionelle krav til etagedæk. Disse omfatter blandt andet: rette bæreevne og stivhed af dæk i forhold til brugen af de rum som der understøttes samspillet med tekniske anlæg føringsveje, ophængning af decentrale enheder 157

160 Af hensyn til krav om brandmodstand, lydisolering og bidrag til opretholdelsen af et ikke svingende behageligt indeklima, vælges beton som det primære konstruktionsmateriale. Som grundlæggende konstruktivt system vælges dæk med/uden bjælker understøttet på et regulært system med bæringer per 7,2 m på langs og på tværs efter hvad der er rimeligt i forhold til de funktionelle krav. Ved udformning af etagedæk skal eventuelle bjælker under dæk udformes, så disse ikke begrænser fremføringen og ophængningen af tekniske installationer, i relation til den planlagte fleksibilitet af byggeriet. Ved anvendelse af bjælkefri dæk, udføres indvendige søjlerækker, hvor maksimal afstand til facader vægtes i forhold til rimelig tykkelse af etagedækket. Der lægges endvidere vægt på muligheden for, i udvalgte områder, at kunne implementere fleksible ophængninger af decentrale tekniske anlæg, henholdsvis at kunne udnytte betons varmekapacitet til opretholdelse af et behageligt indeklima. Tykkelsen af etagedæk ønskes endvidere minimeret af hensyn til den samlede etagehøjde. Ved disponeringen af lodret bærende konstruktioner, søges antallet af lodrette bæringer minimeret, med udgangspunkt i de samlede krav til etagedækket Designforudsætninger last, brand og dynamik Konstruktioner beregnes generelt i henhold til gældende Eurocodes (EC) og tilhørende nationale annekser. Bygningerne opføres med op til 5 etager over terræn, og henregnes derfor til høj konsekvensklasse i henhold til EC0 (DS/EN 1990 KD NA). Kontrolprocedurer for konstruktionsdesign fastlægges i overensstemmelse hermed. Det bemærkes, at der ikke påregnes tredjepartskontrol dersom byggeriet ikke overstiger 5 etager over terræn. Vedrørende brandsikkerhed fastlægges de bærende og stabiliserende konstruktioners modstandsevne for brand på baggrund af brandtekniske analyser jf. Erhvervs- og Boligstyrelsens (nu Energistyrelsen) Information om brandteknisk dimensionering, april Sikkerhedsniveauet fastlægges, så de bærende konstruktioner bevarer deres bæreevne, for tilstrækkelig sikkerhed under evakuering og under brandvæsnets operative indsats. sikkerhedsniveauet eftervises ved beregning og CFD-simulering. Der er særligt fokus på stivhedskrav til etagedæk da disse skal tilgodese: Komfortkrav for mennesker ved patientstuer, kontorer og behandlingsrum Krav for arbejdsudførelse (for eksempel operationsstuer) Krav betinget af tilfredsstillende funktion af medicoteknisk udstyr Krav specificeres som maksimale vibrationer / accelerationer som funktion af frekvensen for påvirkningen. Påvirkninger der fremkalder vibrationer kan hidrøre fra personer som færdes i bygninger, tekniske installationer i bygninger, trafik i omgivelserne - herunder vejtrafik og letbane. Designforudsætningerne er yderligere beskrevet i bilag 11_2_1 Konstruktive designforudsætninger Geoteknik og grundvand I forbindelse med konkurrenceprojektet er der udarbejdet en placeringsundersøgelse / orienterende geoteknisk undersøgelse for området. Bygningerne forventes at kunne funderes direkte på istidsaflejringer (senglaciale og glaciale). Det skal dog undersøges, om det kan være fordelagtigt at anvende en kombination af pæle under store punktlaste og direkte fundering for øvrige. Ved undersøgelsen fokuseres på deformationsegenskaberne. Søjlefundamenter under høje bygninger kan have en punktlast større en kn, hvorved disse konstruktioner vil skulle henregnes til geoteknisk kategori 3. Øvrige konstruktioner påregnes henregnet til geoteknisk kategori 2. Konkurrencens geotekniske rapport fra 2009 angiver et potentiale for det primære grundvandsspejl på +15 m, samt et sekundært grundvandsspejl ca. 1 m under terræn (hældende ned mod Killerup rende). Endvidere angiver rapporten at: Det bemærkes, at der lokalt kan forekomme vandførende lag og lommer med et andet 158

161 vandspejlsniveau. For dybere kældre i vandførende sandlag kan udførelsen af indskudsdræn eller vandtætte kældre vise sig nødvendig. Der vil skulle udgraves under det sekundære grundvandspejl, men generelt vil det være mulig at holde sig over det primære grundvandsspejl (undtages ved SUND krydsningen af Killerup Rende). VVM redegørelsen for Munkebjergvejs forlængelse fra 2011 (vest for byggefelt) angiver et grundvandspotentiale for det øvre kvartære grundvandsmagasin mellem +20 og +25 m (og tilsvarende for det nedre kvartære grundvandsmagasin). Dette er ikke i overensstemmelse med førnævnte geotekniske rapport, hvorfor dispositionsforslaget vil indeholde en endelig afklaring af grundvandspotentialets placering. Det bemærkes, at forholdet har stor betydning for såvel konstruktioner som mulighed for nedsivning af regnvand. Vandspejlet, og dermed graden af nødvendig vandtætning og evnen til at absorbere mere vand, skal således endelig klarlægges, før vandtætning og nedsivning kan endelig bestemmes Primære bygningsdele Konstruktioner på etager Overordnet fastlægges et konstruktivt hovedsystem med facadesøjler per 7,2 m. Hvis de funktionelle krav udelukker høje tværgående bjælker i klyngerne, påregnes dæk udført som zonedelte dæk, der understøttes på indvendige søjler placeret ensidigt i forhold til gangen. Disse udføres med indstøbte kanaler fra facade til installationshylde afbrudt af tværgående pladebjælke per 7,2 m, suppleret med pladefelt over midterzonen. Afstand mellem indvendige søjler skal mindst være 7,2 m. Den maksimale søjleafstand der kan forventes mellem indvendige søjler er 14,4 m, hvilket dog forudsætter tykke dæk. Dersom høje bjælker kan anvendes i klyngerne, vurderes muligheden for at udelade indvendige søjler. Ved den tværgående enhed, påregnes dæk udført som dobbeltspændende understøttet på facadeog indvendige søjler i et 7,2 x maksimalt ca. 8 m mønster. Bygningerne påregnes stabiliseret med skiver, idet søjler suppleres med primære afstivende skivekonstruktioner. De primære skivekonstruktioner placeres med størst mulig afstand med respekt for mulige planløsninger Kælderkonstruktioner og fundamenter Som udgangspunkt påregnes bygningerne funderes direkte under kældervægge og ved søjlebæringer med eventuel pælefundering ved store koncentrerede belastninger. Kælder og tunnel konstruktioner som udføres over det primære grundvandsspejl påregnes tørholdt ved almindeligt omfangsdræn og kapillarbrydende lag under gulve. Kælder og tunnel konstruktioner som udføres under det primære grundvandsspejl udføres som vandtætte konstruktioner, hvor bundpladen udføres som 2 lags sikring ved dobbelt konstruktion med indskudsdræn. Der sikres mod opdrift fra vandtryk. Omkring strålebehandlingsrum og rum for cyklotroner udføres strålingsbeskyttelse enten med bygningsdele, der udføres ved en kombination af beton og tung beton (rumvægt over kg/m3), eller som meget tykke betonkonstruktioner. Den nødvendige beskyttelse fastlægges på grundlag af hospitalets fysikers anvisninger Tagkonstruktioner Eventuelle taghuse for tekniske anlæg påregnes udført som lette stålkonstruktioner Heliport Dersom heliport placeres udenfor ringvejen påregnes udført gangbro fra bygning til heliport. Gangbroen påregnes udført som en lukket uopvarmet stålkonstruktion. Søjleunderstøtning er understøtninger der er følsomme overfor risikoen for påkørsel beskyttes/dimensioneres for dette LUKNING Generelt I bygningernes tag og facade mødes en lang række af de tekniske, funktionelle og æstetiske krav, ligesom en række af fokusområderne i vision og fortællinger for projektet her er i spil. 159

162 De almindeligt gældende regler, forskrifter og øvrig almenteknisk fælleseje forudsættes at være alle parter bekendt. Derfor er der i nedenstående beskrivelse lagt vægt på forhold i projektets fortællinger, som ligger ud over dette Facader Bygningsstrukturen opdeles i base og overbygning. Dette afspejler sig i behandlingen af facaden, der i basen udtrykker tyngde og materialekarakter, mens tyngden opløses i overbygningen, der får et let og porøst udtryk. Bygningens to nederste etager knytter sig særligt til landskabet. Her trækkes landskabet helt tæt ind til bygningen. Basens materialer har en gedigne og robuste materialekarakter, der spiller sammen med materialerne i uderummet og tillader bevoksningen at indtage facaden, så bygning og landskab i materialer og beplantning smelter sammen til en frodig enhed. Hvor det er muligt i forhold til funktionerne indarbejdes direkte adgang til det fri på terræn eller tagterrasser. Overbygningen adskiller sig fra basen med lette, transparente volumener frigjort af basen. Med udstrakt udsyn relaterer bygningens rum sig til uderummene. Det letter mulighederne for at orientere sig og styrker stedfornemmelsen. De menneskelige proportioner og skala skal være udgangspunktet for udformningen af facade i såvel stor som lille skala. Ligesom materialernes iboende stoflige kvaliteter skal anvendes til at understøtte oplevelsen af skala og nærvær, som sætter mennesket i centrum. Visionen om mennesket først må prioriteres i facadens tekniske indretning. Her er oplevelsen af individuel kontrol vigtig i forhold til tekniske indretninger, der eksempelvis regulerer afskærmning og oplukke. Oplevelsen af dagslys og døgnets vekslen er essentiel for velbefindende for patienter og ansatte. I forbindelse med forarbejderne er det undersøgt hvilke parametre, der har størst betydning for maksimering dagslysindfaldet. Disse undersøgelser viste klart, at lysindtagets placering er af afgørende betydning for opnåelsen af tilfredsstillende dagslysfaktorer i de bagved liggende rum. Placeringen viste sig at have større betydning end eksempelvis afstanden til modstående bygning. Derfor skal man tilstræbe en rum- og facadeudformning, som giver mulighed for højtsiden lysindtag. Ønsket om stort lysindfald må naturligvis kombineres med metoder til begrænsning og afskærmning for regulering af direkte sollys, uønsket indsyn og begrænsning af solens varmepåvirkning. Facaden skal formes ud fra hensynet til fleksibilitet og robusthed. Dette opnås ved udstrakt grad af standardisering og anvendelse af modulære enheder sammen med enkelhed i valg af materialer og byggetekniske løsninger. Dette har fået en ekstra dimension med det nye bygningstekniske paradigme. Med indarbejdelse af indtag og afkast har facaden fået tilføjet endnu en funktion. Men med den rette behandling, kan det være med til at underbygge paradigmets muligheder for at skabe en bygning med stor fleksibilitet og muligheder for tilpasning i såvel planlægnings- og brugsfasen. Løsningen af facaden er således nært knyttet til løsningen af det ny bygningstekniske paradigme. Facadeopbygningen må derfor bearbejdes længere end normalt i den kommende fase. Dette kan eventuelt ske ved fuldskala model, sammen med afprøvning af paradigmets øvrige tekniske løsninger. I konkurrencens svar på ovenstående er beskrevet i konkurrencematerialet. Basen forslås her udført i en kombination af beton, vinduesbånd og cortenstål, som trækker linjen videre fra universitet. Og overbygningen løses som en forenklet dobbeltfacade. Dette er ikke udfordret yderligere i programfasen. Men tages op igen i det videre arbejde, hvor fordele og ulemper ved alternative løsninger vurderes op mod programkravene. Til vurdering af bruttoarealet er anvendt en gennemsnitlig facadetykkelse på 425 mm for alle etager, jævnfør Notat vedr. ydervægsgeometri, som er udarbejdet i forbindelse med forarbejderne. I det videre arbejde vil alternativerne blive vurderet yderligere. Bæredygtighedsvurderingen er beskrevet andet sted. Nedenfor er angivet stikord til relevante virkemidler for opnåelse af de beskrevne mål: Holdbarhed min 50 år. Med kortere levetid fordobles omkostning og miljøbelastning Begrænse mængder 160

163 Begrænse behandlingskrævende materialer Genbrugsmaterialer Mulighed for partiel og eller variabel afskærmning, så blænding undgås og samtidigt sikres udsyn Adgang til åbning af vindue Undgå sammensatte konstruktioner og materialer, som vanskeligt kan skilles, sorteres og genanvendes Krav til U-værdier for de enkelte bygningsdele fastlægges endeligt i forhold til energirammen. Særlige rumkrav, som ønske om demonterbare felter for ud- og indtransport af særligt udstyr og lignende, angives i drofus/rfp Tag Tage opbygges som u-ventilerede konstruktioner med faldopbygning med mere, jævnfør gældende vejledninger. Tagopbygningen udformes så det er muligt at anvende tagfladen til ophold, udformning med grønne tage og eventuelt opstillingsareal for solcellepaneler. Udstrækning af begrønning og ophold afklares i kommende projektfaser INDVENDIG KOMPLETTERING Generelt De almindeligt gældende regler, forskrifter og øvrig almenteknisk fælleseje forudsættes at være kendte. Derfor er der i nedenstående beskrivelse lagt vægt på forhold, som ligger ud over dette, i vision og fortællinger for projektet. I den indvendige komplettering er det særligt fortællingerne om mennesket først, fleksibilitet og robusthed og bæredygtighed, der er relevante. Materialer med stoflighed og taktilitet medvirker til at skabe varme og nærvær. Og med gedigne materialer opnås robusthed overfor slid. Med de rigtige valg af materialer og løsninger optimeres det akustiske indeklima, så støjens stressende påvirkning minimeres for både patienter og ansatte. Dette gælder naturligvis valg af materialer, men også særlig opmærksomhed ved detaljer, lukninger og omkring indbygning af installationer. Bæredygtighedsvurderingen er beskrevet andet sted. Nedenfor er angivet stikord til relevante virkemidler for opnåelse af de beskrevne mål: Holdbarhed min 50 år. Begrænse mængder Begrænse behandlingskrævende materialer Genbrugsmaterialer Undgå sammensatte konstruktioner og materialer, som vanskeligt kan skilles, sorteres og genanvendes Særlige krav til enkeltrum er gengivet i drofus/ RFP Materialer og løsninger vil blive undersøgt nærmere i kommende fase, men principperne fastlægges først endeligt i projektforslagsfasen Vægge Generelt anvendes lette vægge udført som gipsvægge med forstærkning for montage af inventar og udstyr. I områder med transport af senge, vogne og mobilt udstyr udføres beskyttelse af vægge og hjørne med risiko for påkørsel. Dette kan løses med fendere eller anden forstærkning af udsatte områder. Glasvægge med visuel afskærmning udformes så krav til rengøring og hygiejne tilgodeses. Det kan eksempelvis løses med indeliggende persienne eller tilsvarende. Omkring vådrum vælges udformning og materiale, som tager hensyn til fugtpåvirkningen. Dette kan være letbeton eller tilsvarende materiale med god modstandsdygtighed overfor fugt Døre og beslåning Døre udføres generelt gedigne med robuste overflader, beslåning tilpasset vægt og slid, solide kanter og karme og uden bundstykker. Ved døre med dørpumper skal man rettes særlig opmærksomhed mod dørbladets størrelse og tyngde i forhold til tilgængelighed. Dørbredden til patientstuer er vurderet i forhold til svingradier for sengetransport. Dette indikerer en fri åbning på mm. Nødvendig åbningsbredde verificeres med afprøvning i 1:1. Øvrige krav til dørbredder og dørautomatik til enkeltrum defineres i drofus/rfp. Forudsætninger for valg af låsesystem og omfang af adgangskontrol fastlægges i løbet af den kommende fase Gulve I valg af gulvbelægning skal der tages de nødvendige hensyn til både driften og til 161

164 indemiljøet i bred forstand. Forhold der ofte kan være modstridende, og som derfor kræver en nøje afvejning. Der er mange praktiske hensyn til gulvoverfladen, og samtidig er det en bygningsdel, som bevidst eller ubevidst påvirker rumoplevelsen både visuelt, taktilt og auditivt. I driftsperspektivet indgår hensyn til renhold, hygiejne, robusthed og arbejdsmiljø. Tilrettelæggelse for gode muligheder og rutiner for renhold hænger snævert sammen med hygiejne, som er beskrevet andet steds. I forhold til robusthed, så gælder dette både i projektering, udførelse, holdbarhed og slidstyrke i drift, samt mulighed for tilpasning til ændrede funktioner. Krav til gulvene vedrørende indemiljøet kobler sig til de overordnede mål for projektet. Her er arbejdsmiljø, gangkomfort, skridsikkerhed, akustik og tilgængelighed (universel udformning) være konkrete indsatsområder. Men også det generelle ønske om at søge løsninger og materialer det understøtter nærvær og den rummelige oplevelse. Som altid: Mennesket først. I valg af materiale til generelle gulvbelægninger undersøges traditionelle banebelægninger som linoleum og gummi, men også polyuretangulv og andre alternativer bør undersøges inden fastlæggelse i projektforslagsfasen. I indgangsniveauet vil hensynet til slidstyrke og robusthed i øvrigt spille fint sammen med ønsket om sammenhæng mellem inde- og uderum Særlige krav som krav til trykstyrke eller eksempelvis ikke-ledende gulvbelægning indføjes i projekteringsværktøjet drofus i den takt kravene defineres og detaljeres Lofter Lofter udføres således at hensynet til akustik, hygiejne og adgang til tekniske installationer imødekommes bedst muligt. Da øvrige overflader typisk er hårde og glatte af hygiejnehensyn, er lofterne den bygningsdel der bedst bidrager til regulering af det akustiske indeklima. Det bør derfor have høj prioritet. Adgang til tekniske installationer skal ligeledes løses, så drift og vedligehold kan udføres til mindst mulig gene for den daglige hospitalsdrift. Løsningen udvikles og afprøves i 1:1 sammen med den tekniske udvikling af installationsprincipperne. I områder med risiko for suicidal adfærd skal dette tages i betragt ved udformning af lofter. Dette gælder særligt psykiatrisk afdeling, men bør indgå i vurderingen af generelle løsninger, eksempelvis hvor patienten kan være udenfor opsyn i længere tid Værn på trapper, ramper og terrasser Trapper og ramper kompletteres med værn efter Bygningsreglementet for fælles adgangsveje. Ved åbninger over mere end to etager bør det overvejes hvor der eventuelt udføres forhøjet værn eller anden afskærmning, der forebygger ulykker eller suicidal adfærd OVERFLADER I hospitalsbyggeri er kravene til funktion, arbejdsmiljø, rengøring og hygiejne uomtvistelige. Som nævnt i foregående afsnit er en af fortællingerne for Nyt OUH, at bringe løsningerne videre, så oplevelsen af lys, lyd og materialer sætter mennesket i centrum. Overfladerne er det yderste taktile og synlige lag der påvirker vore sanser. For at materialerne bevare de ønskede kvaliteter skal metoder til rengøring, vedligehold og fornyelse inddrages i vurderingen af overflader. Materialer og overflader vil blive undersøgt nærmere i den kommende fase, men principperne fastlægges først endeligt i projektforslagsfasen INSTALLATIONER I dette afsnit tages udgangspunkt i Nyt bygningsteknisk paradigme som er beskrevet i kapitel 3, samt følgende afsnit. Nyt bygningsteknisk paradigme er blevet til gennem en tidsbegrænset periode, hvorfor det ikke har været muligt at afklare løsninger på alle komponenter, der er nødvendige for paradigmets gennemførelse. Der er dog for alle komponenter fundet minimum 1 løsning, som med tilpasning/udvikling forventes at kunne opfylde de stillede krav. Der vil som følge af ovenstående blive behov for, efter byggeprogrammet, at gennemføre en proces, som har til formål at identificere de problemstillinger der skal løses, for at paradigmet kan gennemføres. Alternativt kan det blive nødvendigt at konkludere, at paradigmet ikke kan gennemføres i sin helhed. Det er allerede i byggeprogramfasen besluttet, at nyt paradigmet ikke skal anvendes for luftarter, og at det for 162

165 ventilation og køl, kun gennemføres delvist. Når problemstillinger er identificeret, skal det undersøges, hvilke alternative komponenter der findes, i forhold til de allerede fundne løsninger. Herudover skal besluttes, hvilke komponenter, der skal foretages videreudvikling af, og denne videreudvikling skal igangsættes. Der skal etableres en eller flere mock-ups for afprøvning af Nyt bygningsteknisk paradigme, således at der kan foretages målinger, justeringer med mere, i fuld skala. Desuden skal mockups benyttes til at teste forskellige løsninger, og afprøve driftsplanen. Dette skal give sikkerhed for valg af den korrekte løsning, og for at valgte løsninger opfylder de stillede krav. Deltagerne i denne proces er Totalrådgiver, Bygherrerådgiver og OUH FM. Nyt bygningsteknisk paradigme bygger på princippet om, at der etableres decentrale anlæg for varmtvandsproduktion, sprinkler samt i en stor udstrækning ventilation (over 80% af ventilationsluften). Der vil således stadig findes områder med centralventilation, der henvises til afsnit Der etableres ikke vandbåret varmeanlæg, da varme og køling i stor udstrækning produceres i ventilationsaggregater, med indbygget varmepumpe. Der etableres vandbåret køleanlæg til køling af områder med stor varmebelastning, samt til maskinkøling. De decentrale anlæg placeres over lofter i gange på en hylde, der bygges ind over rummene. Elforsyningen fremføres i strømskinner i stedet for kabler og spildevandssystemet udføres som vakuum-anlæg, med hovedledningerne på samme etage som afløbsgenstanden. Luftarter, koldt vand og svagstrøm udføres som normalt på hospitaler. Med Nyt bygningsteknisk paradigme opnås store besparelser på det areal, der ved traditionelle løsninger skal bruges til teknikrum og skakte for fremføring af specielt ventilation. Da der er tale om at det oprindelige byggetekniske paradigme gennemføres i et vist omfang, skal der i projekteringen fokuseres på at sikre den bedst mulige robusthed for disse områder Teknikarealer og føringsveje Overordnede funktionskrav Teknikrum for central ventilation skal placeres så tæt på betjeningsområdet som muligt. Herved spares areal til føringsveje for kanaler samt energi, da el forbruget til primært lufttransport mindskes. Dette er opfyldt for decentrale anlæg. Teknikarealer for vvs placeres også tæt på betjeningsområdet, hvorved arealer til fremføring af varmt vand, behandlet vand og sprinkler reduceres. Desuden undgås energitab fra ledninger med varme, og ikke mindst varmt brugsvands cirkulation. Nyt OUH skal disponeres, så der sikres god tilgængelighed for servicering af installationerne. Samtidig skal der sikres tilstrækkelig plads, til udvidelser af eksisterende forsyninger og tilføjelse af fremtidige forsyninger Teknikrum for VVS og el Der skal etableres vvs teknikrum for vakuumafløb, centraler for trykluft og vakuum, samt indføring af vandstik. Disse teknikrum kan placeres i kælderplan eller niveau 1. Der skal etableres el teknikrum for stikindføring, fiberfordeling og svagstrømsanlæg, for eksempel ABA centraler. Disse teknikrum kan placeres i niveau 0, men bør placeres i niveau 1. Der skal endvidere placeres teknikrum på hvert niveau, til brug for fordeling af de forskellige svagstrømsanlæg. Over lofter i gange og rum placeres varmtvandsproduktion, sprinkler. I vægge på gange eller i rum placeres el tavler for hvert enkelt rum. Der skal afsættes plads til opbevaring mobile arbejdsplatforme, der skal benyttes til servicering af anlæg placeret over lofter Teknikrum for Ventilation Teknikrum for de decentrale ventilationsrum placeres over lofter i gange på alle etager. Der etableres en hylde ind over rummene hvor aggregaterne ophænges, således at støj og vibrationer minimeres. Anlæg for recirkulation placeres også ophængt på hylden, hvor pladsforholdene tillader dette. Hvor det ikke er muligt anbringes anlæggene over loft i betjeningsrummet. Teknikrum for centrale anlæg og procesventilation placeres i kælderen eller på tag Luftindtag og afkast Alle luftindtag og afkast til decentrale anlæg placeres i facaden i hvert enkelt rum. For centrale anlæg gælder, at afkast skal føres over tag, hvilket også er gældende for afkast fra 163

166 Figur: Principsnit visende placering af installationer Luftindtag og afkast Alle luftindtag og afkast til decentrale anlæg placeres i facaden i hvert en For centrale anlæg gælder, at afkast skal føres over tag, hvilket også er procesventilation. Indtag til de centrale anlæg kan placeres på tag eller s Figur: Principsnit visende placering af installationer Figur: Principsnit visende placering af installationer Figur: Foto af 3D model Figur: Foto af 3D model Afløb fremføres VVS Installationer under dæk i gange, frem til lodret Afløb og sanitet ledning Der udføres i skakt afløbssystem som tilsluttes for almindeligt vakuumcentral spildevand, samt særligt syste Med systemer denne udføres løsning som føres vakuumsystemer, afløbsrør kun hvor på spildevandet samme suges op ov etage som den som betjente systemet sanitetsgenstand. betjener. Ved svigt i det et system etableres således at der kan omkobles til et system i drift. Alle afløbsgenstande skal forsynes med en vakuumventil. Tagvanding udføres som gravitationssystem, via tagbrønde og indvendige afløb Luftindtag og afkast Behandlet vand produceres også lokalt ved rum, Alle procesventilation. luftindtag og Indtag afkast til de til decentrale anlæg kan anlæg placeres der har behov i facaden for dette. i Anlæg hvert placeres enkelt så rum. tæt på For placeres centrale på tag anlæg eller som gælder, skorstene at på afkast terræn. skal føres forbrugsstedet over tag, hvilket som muligt, også enten er i gældende selve rummet for afkast fra eller over loft i gange. procesventilation. Indtag til de centrale anlæg kan placeres på tag eller som skorstene på terræ VVS Installationer Afløb og sanitet Der udføres afløbssystem for almindeligt spildevand, samt særligt system for sygehusspildevand. Begge systemer udføres som vakuumsystemer, hvor spildevandet suges op over nedhængt loft, på samme etage som den betjente sanitetsgenstand. Ved svigt i det et system etableres forbindelser mellem systemerne, således at der kan omkobles til et system i drift Vandinstallationer Der fremføres koldt vand fra stikindføringen, via skakte, til fordelingsledninger over lofter i gange. Her placeres varmtvandsproduktionen til de enkelte rum i form af el gennemstrøms vandvarmere Medicinske gasser Der fremføres ilt i ledninger fra terræn til lodret skakt og derfra over lofter i gange via nødforsyningsenheder, frem til de enkelte udtagsposter. Trykluft og vakuum produceres i centraler i teknikrum, og fremføres derfra sammen med ilt Laboratorietekniske gasser Til laboratorier der skal bruge specialgasser ot ot Nedhængt loft 2.etage Wc Wc HV Wc HV Wc 2.etage Nedhængt loft 1.etage Wc Wc HV Wc HV Wc 1.etage 164 Figur Afløbssystem med vakuum Figur: Foto af 3D model Nedhængt loft 2.etage Wc Wc HV Wc HV Wc VVS Installationer Nedhængt loft Afløb og sanitet 1.etage Wc Wc ot ot ot ot ot ot ot ot ot ot ot ot ot ot HV Wc HV Wc Princip vakuumanlæg Vakuumanlæg for alm. spildevand Vakuumanlæg for hospitals spildevand 2.etage 1.etage

167 etableres flaskecentraler i nærhed til forbrugsstedet. Disse føres i lodrette skakte til fordelingsledninger placeret over lofter i gange Varme Der installeres ikke fjernvarme. Varmen produceres af varmepumper i ventilationsaggregaterne og tilføres rummene via ventilationsluften, se beskrivelse under afsnit Ventilation. Rum der ikke ventileres, opvarmes med elradiatorer. Med denne løsning spares arealer til teknikrum og skakte samt fremføring på etagerne, da der ikke etableres vandbåret varmeforsyning Køling Der udføres ikke centralt køleanlæg, men kølingen produceres via varmepumper placeret i ventilationsaggregaterne og tilføres rummene via ventilationsluften. Se beskrivelse under afsnit Ventilation. Rum hvor varmebelastningen ikke kan fjernes med den installerede luftmængde, forsynes med recirkulationsenheder. Disse enheder køles med vand fra et decentralt køleanlæg. Det skal nærmere undersøgelse, om det er muligt at erstatte kølevand med kølemiddel og køle via køleflader med direkte ekspansion. For at dette er muligt, skal der være tale om et naturligt og ugiftigt kølemiddel som f.eks. CO2. Herved opnås mindre rørdimension til fremføring af køling Sprinkling Sprinklersystemet udføres som et vandtågeanlæg. Vandtågesprinkling har et ganske lille vandforbrug, hvilket muliggør en løsning, hvor der kan indføres små decentrale vandtågeunits. Herved forsvinder arealbehov for pumpecentraler og tryktanke, skakte for vertikal rørføring og horisontale føringsveje i gange. Vandtågeunits opbygges med udgangspunkt i afprøvede certificerede vandtågedysser, hvorved der opnås maksimal sikkerhed for funktionen. Vandtågedysser forsynes fra højtrykspumpe og igangsættes og overvåges via intelligent detektering via ABA-anlægget. Vandforsyning sikres ved lokal vandtank samt tilslutning til vandforsyningen Ventilation Dimensioneringsforudsætninger Ventilationsraterne forudsættes traditionelt ansat. Det betyder, at den gennemsnitlige ventilationsrate er lidt mindre end 3 [l/s br.m²] (br.m² er brutto m²). Varmebehovet til ventilation og opvarmning ligger i størrelsesordenen 20 [W/m²] for komplekset som helhed. I udsatte lokale vil opvarmningsbehovet være betydeligt større, ca. 35 [W/m²]. Kølebehovet er varierende, men vil ligge i størrelsesordenen 45 [W/m²] for komplekset som helhed. Variationen er fra 0 flere 100 [W/m²] relativt få steder meget større, hvor maskiner opvarmer rumluften direkte. Store operationsstuer og store diagnostikrum ligger i størrelsesordenen ca. 100 [W/br.m²] Produktionsanlæg Centrale ventilationsaggregater Det er vurderet, at ca. 17 % af ventilationsluftmængden skal produceres med centrale anlæg. Dette gælder for genbehandlingscentral, apotek, laboratorier, epidemisenge, cytostatika og cyklotron +hotlab. Centrale anlæg etableres efter sædvanlige principper. Aggregater kan placeres i kælder, på etagerne eller på tag. Naturlig ventilation Store rum med store glasarealer, planlægges ventileret med naturlig ventilation. Det kan herudover overvejes, at ventilere mindre kontorer, patientstuer og lignende med naturlig ventilation i sommerhalvåret. EDB-simuleringer kan klarlægge beslutningsgrundlaget. Imidlertid forudsættes på byggeprogramniveau, at alle rum, bortset fra atrier og lignende, forsynes med mekanisk ventilation. Decentrale ventilationsaggregater Alle ikke ovenfornævnte områder ventileres med decentrale aggregater, der tilknyttes et rum og placeres over loftet i gangen herunder vist for 2 patientstuer Bestykningen er med rotorveksler og reversibel varmepumpe. Der kan udvides med F9- eller HEPA-filter på indblæsningen. Aggregaterne kan således både varme og køle efter behov. Hvor der er mange sammenhængende små rum kan ét decentralt aggregat betjene flere rum. Antallet af decentrale aggregater er stipuleret til ca stk. Hvor kravet til hygiejne er større end kravet til komfort installeres lokale recirkulerende enheder i loftet og/eller på hylden i gangen. 165

168 anlæg etableres efter sædvanlige principper. Aggregater kan således placeres dække i kælder, det der på etagerne svarer til en eller lille på operationsstue tag. eller mi er på ca. 1,5 [kw]. Naturlig ventilation Hvor kølebehovet til et rum er større end 3 [kw] etableres yder Store rum med store glasarealer, planlægges ventileret med placeret naturlig på ventilation. hylden i gangen. Der kan så køles ca. 6 [kw]. Køle Det kan herudover overvejes, at ventilere mindre kontorer, patientstuer fra central køleforsyning. og lignende med En stor naturlig operationsstue ventilation i kan så være f sommerhalvåret. EDB-simuleringer kan klarlægge beslutningsgrundlaget [m³/h], to Imidlertid recirkulerende forudsættes enhed på på hver 800 [m³/h], samt byggeprogramniveau, at alle rum, bortset fra atrier og lignende, forsynes [m³/h],. med mekanisk ventilation. Decentrale ventilationsaggregater Alle ikke ovenfornævnte områder ventileres med decentrale aggregater, der tilknyttes et rum og placeres over loftet i gangen herunder vist for 2 patientstuer Der skal stilles betydeligt højere krav til aggregaterne, end det gælder for typiske aggregater til boligformål, disse krav omfatter blandt andet: langtidsholdbare og energieffektive komponenter, volumenstrøms- eller trykstyrede ventilatorer, autonom automatik, med central overstyring/ overvågning, central overvågning og styring via overliggende SCADA eller lignende. Aggregaterne dimensioneres for en meget lav hastighed, maksimal facehastighed på1,5 [m/s]. Ventilationsanlægget dimensioneres, så det specifikke elforbrug Figur: Aggregater til lufttransport til stor - SEL-værdien operationsstue bliver mindre end 1000 [J/m3]. Aggregaterne Der skal stilles kan betydeligt udføres i højere 4 størrelser. krav til Det aggregaterne, kan end det disse krav omfatter blandt andet: Aggregater over loft i gangen overvejes at reducere til 2 størrelser. Figur: Aggregater over loft i gangen Størrelsen langtidsholdbare af aggregaterne og er skønnet energieffektive som følger: komponenter, Bestykningen er med rotorveksler og reversibel varmepumpe. Der kan volumenstrøms- udvides med F9- eller eller trykstyrede HEPA-filter ventilatorer, på indblæsningen. Det største ventilationsaggregatet Aggregaterne kan således (ca både varme og Aggregater køle efter autonom behov. påtænkes Hvor automatik, ophængt der er mange med i affjedrede central overstyring/overvågni stropper i sammenhængende [m³/h]) kan installeres små med rum en kan kølekapacitet ét decentralt på aggregat betjene betondæk. flere central De rum. udføres overvågning mekanisk og ens styring og stive, via overliggende så SCAD ca. 3 [kw] og vil således dække det der svarer til kan udskiftes plug-and-play. Antallet en lille operationsstue af decentrale aggregater eller mindre er diagnostikrum. stipuleret til ca stk. Aggregaterne dimensioneres for en meget lav hastighed, maks Hvor Opvarmningskapaciteten kravet til hygiejne er større er på end ca. kravet 1,5 [kw]. til komfort installeres Filtrene Ventilationsanlægget lokale skal recirkulerende have lang levetid. dimensioneres, enheder Rammesystemet i loftet så det specifikke skal elforbru og/eller Hvor på kølebehovet hylden i gangen. til et rum er større end 3 [kw] udføres mindre med end høj 1000 grad [J/maf 3 ]. tætning, så lækagen uden om etableres yderligere køling med recirkulerende filtre Aggregaterne minimeres. kan De normale udføres i filterklasser 4 størrelser. vil Det være kan F7, overvejes at r Det enhed største placeret ventilationsaggregatet på hylden i gangen. (ca. Der kan [m³/h]) så kan installeres Størrelsen med en af kølekapacitet aggregaterne på er ca. skønnet 3 [kw] som og følger: vil således køles dække ca. 6 [kw]. det der Køleforsyningen svarer til en lille til de operationsstue recirkulerende ca. enheder 1,5 [kw]. sker fra central køleforsyning. En q [m³/s] h [mm] b [mm] DK Odense l [mm] C eller mindre diagnostikrum. Opvarmningskapaciteten MEDIC OUH Englandsgade 25 er på Hvor stor kølebehovet operationsstue til et kan rum så er være større forsynet end 3 [kw] med etableres yderligere køling med recirkulerende Telefon: enhed , placeret et aggregat på hylden med i udeluft gangen. på Der ca. kan så [m³/h], køles ca. to 6 [kw]. Køleforsyningen til de recirkulerende enheder medic@medicouh.dk sker fra central køleforsyning. En stor operationsstue kan så være forsynet 0,19 med 700 et aggregat 600 med 18 udeluft / recirkulerende enhed på hver 800 [m³/h], samt en på ca recirkulerende [m³/h], to recirkulerende enhed med køling enhed på på ca. hver [m³/h], samt en 0,27 recirkulerende 800 enhed 700 med køling 2200 på ca [m³/h],. [m³/h],. 0, F9 på operationsstuer o.l. og på ultra rene OPstuer o.l. HEPA Ventilatorerne skal kunne styres både efter volumenstrøm og tryk. Automatisk styring af volumenstrømmen minimerer vindens påvirkning af flowet. Når dørene til gangen er lukket, vil volumenstrømmen mellem rum og gang være minimal. Når dørene er åbne vil der være en luftbevægelse fra vind- mod læsiden. Dette flow begrænses ved automatisk styring af volumenstrømmens størrelse. Figur: Figur: Aggregater til til stor operationsstue Levetiden for aggregaterne dimensioneres til minimum 20 år. Levetiden for elektronikautomatikken er typisk lavere. Det fysiske aggregat og elektronikautomatikken udføres derfor som separate enheder der kan udskiftes hver for sig. Der skal stilles betydeligt højere krav til aggregaterne, end det gælder for typiske aggregater til boligformål, disse krav omfatter blandt andet: langtidsholdbare og energieffektive komponenter, volumenstrøms- eller trykstyrede ventilatorer, autonom automatik, med central overstyring/overvågning, 166

169 Distributionsanlæg Kanalerne for centrale aggregater fremføres via skakter og over ganglofter på konventionel vis. For decentrale aggregater er kun et begrænset behov for kanaler, nemlig hvor to/tre rum forsynes fra samme decentrale aggregat Forbrugsanlæg Der planlægges generel indblæsning over perforerede lofter eller gennem indblæsningsarmaturer i loftet. Loftshulrummet er således et trykkammer uden indblæsningskanaler.. Herved eksponeres betonen for indblæsningsluften og er dermed temperaturstabiliserende. Således vil natkøling blive mere effektiv. Den termisk stabiliserende effekt kan overvejes optimeret, ved indblæsning gennem huller i betondækkene. Dette vil minimere behovet for køling for mindst belastede rum. Udsugningen vil ske via armatur i loftet Interessentanalyse Vedrørende recirkulation og afkast i facade, har været afholdt møde med hygiejneorganisationen på OUH, hvor FM deltog. Recirkulation accepteres, når hygiejnekravene til indhold af partikler og mikroorganismer i luften overholdes. Der har været holdt med Statens Serum Instituts Centrale Enhed for Infektionshygiejne, som ikke umiddelbart har indvendinger mod recirkulation og afkast i facaden, bortset fra særligt infektionsfølsomme områder, hvor der da skal filtreres ekstra. Der er afholdt møde med Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, som alene udtaler sig forpligtigende på skriftlige spørgsmål. Man fandt ikke nogen hindring for recirkulation af ikke procesforurenet luft, når de almindelige krav til luftkvalitet opfyldes. Det samme gjaldt afkast i facaden. Herudover har været kontakt til en række interessenter og producenter. Risikofaktorer vedrørende decentral ventilation behandles i bilag 11_6_ Procesventilation Proces ventilationen er på nuværende tidspunkt. ikke yderligere beskrevet. Omfanget af procesventilation kan eventuelt reduceres ved øget anvendelse af isolatorer (lukkede handskebokse). I skitser til Nyt bygningstekniske paradigme er beskrevet vandrette kanaler i mindre omfang til procesventilation Elinstallationer Ved udformning, materialevalg og placering i bygningen skal installationerne sikres lang levetid. Desuden skal renholdelse, vedligeholdelse og reparation/udskiftning kunne foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele og befæstede arealer. Alle anvendte materialer og komponenter leveres i anerkendte fabrikater og skal endvidere kunne overholde stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6. Ved fastlæggelse af materialer vælges standardkomponenter som leverandøren efterfølgende kan tilbyde leverings- og serviceordninger på, således at driftsafbrydelser vil kunne reduceres til et minimum Tavleanlæg og fordeling Der udføres to adskilte hovedfordelingstavler. Disse forsynes fra hver deres overordnede forsyningssystem i terræn. Der etableres lodrette strømskinner, en for hvert forsyningssystem, strømskinnerne føres op i hver deres separerede skakt. På etagerne monteres afgreningsbokse på de lodrette strømskinner, hertil tilsluttes vandrette skinner til fordeling på etagerne. Der fremføres to vandrette strømskinner på etagerne, en strømskinne fra hvert forsyningssystem. med passende afstand på de to vandrette forsyningssystemer monteres koblingsbokse på begge skinnesystemer, således at det bliver muligt at omlægge forbruget fra det ene forsyningssystem til det andet. Dette både for at øge fleksibiliteten ved senere om- eller tilbygninger, samt for at øge driftsikkerheden ved eventuelle fejl. Fra de vandrette forsyningsskinner etableres afgange med forsikringer for hver enhed. Der installeres undertavler til forsyning af hver enhed, med afgange for lys, kraft installationer, svagstrømsinstallationer og medicoteknisk udstyr. Undertavlerne for enheder placeres i betjeningshøjde. UPS forsyninger til kritisk last installeres som decentrale anlæg ved de enheder der har kritisk last. 167

170 Til fordeling af øvrige stærkstrømsinstallationer og svagstrømsanlæg etableres kabelbakker med adskilte spor over loft i gange. Medicinsk IT-system Forsyningen til medicinsk område 2, vil blive udført med medicinsk IT-system og projekteres iht. DS/ HD :2012. Endelig fastlæggelse af det medicinske område vil ske i dispositionsforslaget Beskyttelsessystemer Der skal etableres den nødvendige lynbeskyttelse for bygninger i henhold til DS/EN til -4,og transient beskyttelse iht. DS/EN , for beskyttelse af alle elektriske komponenter Potentialudligning og udligningsforbindelser skal udføres i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen, Der vil blive projekteret med en hovedudligningsforbindelse der føres mellem jordingsplinte. I patient relaterede rum skal udføres egen lokalt placeret jordingsplint med udligningsforbindelse til ledende metalgenstande i rummet. Kravet til udførelsen afhænger af rummets klassificering der vil blive bestemt i dispositionsforslaget. Projekteres iht. DS/ HD :2012. For at reducere elektrisk støj til datakabler og signalkredse, skal kabler separeres og oplægges således at der bliver størst mulig afstand mellem kabler der udsender støj og kabler som er følsomme for støj. Der tages udgangspunkt i EMC direktivet. Der skal tages hensyn til EMC fra letbanen Kraftinstallationer Installationer skal overalt, undtagen i teknikrum og i teknikskakte, udføres som skjult installation. Ud over kraftinstallation for VVS-anlæg, teknisk inventar m.m. skal placeres disponible 400 V trefaset CEE stikkontakt fordelt på hver etage i teknikskakten for service. Kraftinstallationer for varme-, køle- og ventilationsanlæg udføres med sikkerhedsafbrydere foran motorer m.m. For at lette service arbejdet skal disse kunne betjenes fra gulvplan Belysning Projekteringen af belysningen skal udføres i henhold til DS 703 og DS 700. Der skal i de næste faser undersøges, hvilken type af lyskilde der har den bedste totaløkonomiske løsning. Da udviklingen inden for lyskilder i disse år går meget stærkt, skal der igennem hele projekteringsfasen holdes øje med udviklingen inden for belysningsteknologier, så den nyeste teknologi inden for belysningskilder anvendes, de steder hvor totaløkonomiske kalkulationer efterviser at denne er rentabel. Det skal i de kommende faser undersøges, hvor der med fordel kan anvendes døgnrytmestyret belysning eller farvet lys. Ved valg af disse løsninger, skal der påregnes et større effektforbrug pr m2 til belysning. Der installeres farvet lys i OP stuer med mulighed for forskellige lyssætninger til optimering af arbejdsforhold for den operation der pågår. Dette vil medføre bedre arbejdsbetingelser for operations personalet under operationerne. Forskning inden for belysning viser, at farven af lys, samt mængden af lys på bestemte tidspunkter af dagen, har stor indvirkning på helbredelse af patienter og trivsel for personale. Belysningsstyring Lysstyring skal projekteres modul opbygget, så det muliggøres, uden større indgriben i installationer, at flytte eller nedtage lette skillevægge når bygningsafsnit skal ændres til anden funktion. Dette betyder at lysstyringen kan om-programmeres. Der skal projekteres med energirigtig styring, der sammen med den overordnede styring, tilstede-værelsessensorer og daglysmålere, regulerer lys mængden efter rummets brug og daglysindfald. Nød og panik belysning Der skal etableres nød og panik belysning i henhold til gældende lovgivning samt krav i brandstrategi rapporten. Endvidere skal etableres nød belysning i tavlerum og teknikrum, hvor der skal arbejdes for at sikre videre drift af hospitalet under strømsvigt. Nød og panik belysningsanlæg skal projekteres som centralanlæg, for enklere servicering. Udvendig belysning Der etableres installation for terrænbelysning og til eventuelle skilte med anvisninger. Der arbejdes med belysning med to belysningsniveauer, et lavt 168

171 til områder med sparsom færdsel, og et højere lysniveau, der vil være normal aftenbelysning. Belysning udføres i henhold til vejdirektoraters regler om belysningsklasser E1 til E Sikringsanlæg ABA - Koordineres med brand Der vil blive projekteret et automatisk brandalarmanlæg som en del af hospitalets sikkerhedssystem. Som en integreret del af ABA anlægget, vil der blive indarbejdet et varslingsanlæg samt et ABDL anlæg. Disse systemer vil blive projekteret i henhold til den udarbejdede brandstrategiplan. AIA Der vil i kommende faser blive udarbejdet krav til et indbrudsalarm-system, der vil opfylde krav i sikkerhedsstrategien. Det er derfor vigtigt at de præcise krav og ønsker herom udarbejdes sammen med hospitalet. ADK Der vil i kommende faser blive udarbejdet krav til et adgangs kontrolsystem (ADK), der vil opfylde krav i sikkerhedsstrategien. Det er derfor vigtigt at de præcise krav og ønsker herom udarbejdes sammen med hospitalet. ITV Der vil blive i de næste faser af projektet blive udarbejdet krav til et internt overvågningssystem (ITV system) der vil opfylde sikkerhedsstrategi planerne og endvidere vil det give en øget trykhed for medarbejdere på hospitalet. Det er derfor vigtigt at de præcise krav og ønsker herom udarbejdes sammen med hospitalet Svagstrøm Under Koncept for Det Digitale Hospital (se kapitel 12) er nedsat et antal strategigrupper, heriblandt en for strategi for afklaring af Netværks infrastruktur. Denne har til opgave at beskrive strategi for bl.a. Netværksinstallationer, Infrastruktur, Krydsfelter, Tilgængelighed/redundans/sikkerhed og Distributionskabling. Gruppens arbejdsopgaver vil klarlægge krav og ønsker til nedenstående emner, som derfor kun er overordnet beskrevet. Netværksinstallation Der skal udføre netværksinstallation på hele det nye hospital. Netværket skal være med tilstrækkelig kapacitet til fremtidige anvendelse, både for fast forbindelser og trådløs opkobling af alt IT, kommunikationsudstyr, bygningsautomatik mm. Der er arbejdet med to type af netværk. Den traditionelle Structured cabling med et serverrum og fordeling derfra med back-bone til krydsfelter hvorfra der med PDS kabling i kobber fordeles til arbejdspladser og øvrigt netværks krævende udstyr. Der kan som en anden mulighed anvendes fiber to the office ved denne type netværk trækkes der fiber direkte fra serverrum til tilslutningsstedte for netværksudstyret som PCer, printer, medico udstyr mm. (drop/pds stik) WIFI Der skal etableres trådløs netværks installation indendørs på hospitalet. Det trådløse netværk dimensioneret med mulighed for at øge kapaciteten til at møde fremtidige krav for anvendelse af mere og mere trådløst udstyr. Det trådløse net skal sikres mod utilsigtet logon fra bruger der ikke må eller skal have adgang til det trådløse net. Samt det skal specielt sikres hvor der er adgang til patient følsomme oplysninger Kommunikation Under Koncept for Det Digitale Hospital (se afsnit 12) er nedsat en række strategigrupper, heriblandt en, der arbejder med strategi for afklaring af Tekniske kommunikationsanlæg/ svagstrømsanlæg. Gruppen har til opgave at beskrive strategi for bl.a. Overordnet generelle problematikker: Integration mellem tekniske kommunikationsanlæg Princip for fleksibilitet og fremtidssikring. Migrering af eksisterende tekniske kommunikationsanlæg på OUH Traditionelle ingeniørfaglige kommunikationsanlæg, for eksempel: Patientkaldeanlæg Samtaleanlæg Adgangskontrol/dør/portanlæg Antenneanlæg (radio/tv) AV-udstyr til auditorier og mødelokaler Teleslyngeanlæg 169

172 Videoanlæg Højtaleranlæg Projektorer/smartsboards Snitflader til IT- og medicotekniske kommunikationsanlæg, f.eks.: Telefonanlæg Dataanlæg/Netværk Info-tavler Medico-teknisk relaterede anlæg Telemetrianlæg IT teknisk relaterede anlæg Personsøgeanlæg Gruppens arbejdsopgaver vil klarlægge krav og ønsker til disse emner som derfor ikke er nærmere beskreven her. Positionering/sporing Under Koncept for Det Digitale Hospital, se kapitel 12 for nærmere beskrivelse, er nedsat et antal strategigrupper, heriblandt en der arbejder med strategi for afklaring af strategi for sporing denne har til opgave at beskrive strategi for: Hvorledes Nyt OUH kan understøtte fremtidige sporingsbehov fra ibrugtagningsdagen Gruppens arbejdsopgaver vil klarlægge krav og ønsker til bl.a. hvem/hvad, hvor/hvorhenne, hvordan, hvorfor og hvornår der skal spores. Emnet er derfor ikke nærmere beskrevet her Bygningsautomatik (BMS) Nyt OUH foreslås projekteret med et åbent BMS system, som gør det muligt at samle alle tekniske anlæg under et overordnet overvågningssystem. Systemet skal sikre brede udvidelsesmuligheder, optimal drift af bygningen, både komfort, driftsøkonomisk og vedligeholdelsesmæssigt. Systemet skal give et visuelt simpelt overblik over bygningens tekniske installationer. Anlægget skal ligeledes åbne mulighed for optimeret patientforløb, samt sikre at tidsmæssige aspekter i nødsituationer optimeres. Herunder skal det ved at dokumentation af indeklimaparametre kunne eftervises, at den krævede kvalitet har været tilstede Transportanlæg Under dette punkt beskrives de anlæg der er nødvendige for at drive hospitalet, processen med at flytte personer, varer mm er beskrevet under afsnittet logistik AGV Der arbejdes med at transportere vare, mad, dagog madrenovation og på sigt senge med videre med Automated Guidede Vehicle (AGV). Dette er en lille robot, som kører med bl.a. kasser og vogne. Fra varemodtagelsen, transporteres varer til de enkelte miniloads (lagerautomater) i hver klynge /afsnit. Ligeledes bringer AGVen mad ud til etagekøkkener via tunnelsystemet og serviceelevatorer. AGVen vil kunne transportere 4 kasser i 3 lag, i alt 12 kasser, på europalle (80x120 cm) som typisk anvendes. AGVerne transportere varer til ca miniloads (lagerautomater), og afhenter affald og linned fra samme sted. AGVer bringer affald, beskidt linned, med videre retur til Serviceområde, hvor dette håndteres. AGVen transporterer potentielt hjælpemidler og udstyr imellem afsnit og hjælpemiddelcentralen. Der skal arbejdes videre med, at AGVerne potentielt kan transportere rene og urene senge rundt i komplekset, mellem de to sengecentraler, og til de enkelte forbrugssteder i klinikken. Der udføres forrum ved AGVelevatorer i de enkelte afsnit og under miniloads, opdelt i ren og uren zone. Disse forrum skal anvendes til modtagelse af varer fra AGV og til placering af vogne, kasser, senge og urent udstyr, som skal afhentes af AGV. Vogne afsættes ud for udvalgte elevatorer i niveau 0 og transporteres herfra via elevator til det en kelte afsnit. Der gives signal ved ankomst, således at vognene kan blive afhentet og tømt, eller bragt til ende lig destination. Forrummene er afsat som bufferzone i tilknytning til eleva torer, hvor vognene kortvarigt opbevares ved ankomst og forud for afsendelse. Bufferzonerne er ikke dimensioneret til opbevaring af vogne over længere tid, men udelukkende til overlevering mellem transportsystemet og afdelingerne. Transporter der tænkes kørt med AGV, kan erstattes med portørbetjente transporter. Det skal i kommende faser afklares, hvilke gangbredder myndighederne kræver, for AGV transporter i kælderen, når automatiseret transport blandes med gående personale Miniload (lagerautomat) Miniload er et automatiseret højlager, hvori der 170

173 kan opbevares kasser med varer, tæt på de forbrugende enheder i klinikken. Med løsningen etableres et lager, der kan spænde fra kælder og op igennem etagerne. Miniloaden forsynes med varer i kælderen. Fra miniloaden kan, på de enkelte niveauer, plukkes forskellige varer i rene kasser, samt afleveres urene varer i urene transportkasser. Kasser i miniloaden indeholder: A-varer, som er varer, der en gang om dagen transporteres fra miniloaderen til lokal opbevaring på afsnittet, hvorfra de er tilgængelige for personalet. B-varer, er varer som lagres i miniloaden, og kan rekvireres af klinikere efter behov. Da brugermodellen for logistik lægger op til, at der installeres miniloads, som delvist overtager centrallagerets funktion, er det unødvendigt at definere C/D-varetransport af varer mellem miniloads. Et IT-baseret system vil skulle have overblik over alle varer i alle miniloads. Dette vil muliggøre, at for eksempel B varer kan trækkes fra et andet afsnit i komplekset. Hermed menes at AGVer transporterer varer i mellem de enkelte miniloads i N0. Herved kan lagerbeholdningen af varer som benyttes sjældent begrænses meget. Det er således muligt at betragte de mange enkelte miniload som et samlet lager, hvorfor der ikke er behov for, at hver miniload indeholder alle varetyper. I stedet opbevares de lokalt hyppigt anvendte varer, samt en andel af de varer som anvendes med lav frekvens et sted på Nyt OUH. Herved opnås både kort responstid for hyppigt anvendte varer, samt samme robusthed som et stort, centralt, lager giver. Rene og urene kasser transporteres i samme system. Systemet kan dog programmeres til at rene kasser ikke kan sendes til uren zone, og urene kasser kan ikke sendes til ren zone. Kasserne vaskes efter hvert omløb i en central kassevasker, der placeres i varemodtagelsen. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af brandstrategi, ses på brandforhold i forbindelse med etablering af miniload. Der vurderes for nuværende ikke at være en lydproblematik forbundet med etablering af miniload, dette undersøges dog nærmere Automatiske garderober Der planlægges personalegarderober med tilhørende uniformsdepot under afsnittene. Det undersøges, om der er potentiale i automatiske garderober, og disse søges ligeledes placeret sammen med cykelparkering. Uniformsdepoter/-automater placeres nær garderobefaciliteter, så både ren uniform kan hentes og brugt uniform kan afleveres nær garderobe. Der skal ikke være personlige uniformer ( rygmærker på uniform). Der ønskes mange decentrale depoter/automater (gerne 1 pr. klynge, alternativt mellem klynger) for ikke at skabe kø ved vagtskifte og for at alle har let adgang til uniformsdepoter/-automater. Dette vil også medvirke til at undgå opbevaring af uniformer i fx skoskabe. Der skal tages hensyn til, at personale kan have behov for at skifte uniform i arbejdstid Tørreskabe og andet udstyr Der skal i kommende fase detailplanlægges i hvilket omfang, og i hvilke rum, der skal bestykkes med tørreskabe; eksempelvis til vådt cykeltøj Rørpost Der indrettes rørpostsystem med modtagestation i et særligt afskærmet område ved udvalgte arbejdsstationer til håndtering af laboratorieprøver, blodprøver, akutmedicin m.m. Den nøjagtige placering og antal af rørpostsationer skal præciseres i dispositionsforslagsfasen tæt sammenholdt med udtegningen af det samlede hospital og detaljering af det øvrige logistiksystem Elevator Elevatorer projekteres i henhold til etageareal og antal af personer, varer, mad og udstyr der skal transporteres. Størrelsen af elevatorer bearbejdes fremadrettet, når sengestørrelsen. Placering af elevatorer er et fokusområde. Kapacitetsvurdering og verificering af dimensionering foretages i kommende faser. Elevatorer opdeles i transport af patienter, pårørende og personale samt i serviceelevatorer som fragter vogne, mad, udstyr og servicepersonale. Hermed vil servicetransporter og transporter af personale, pårørende og patienter ikke blive blandet. Elevatorer for patienter, pårørende og personale (Person- og sengeelevatorer) Alle nye sengeelevatorer skal kunne indeholde 171

174 en sengeliggende patient (seng med påhængt udstyr) samt minimum 2 personer ud over den sengeliggende. Herudover skal rummes øvrige transportfunktioner, der kan forekomme på sygehuset. Et antal af elevatorerne dimensioneres for bariatriske patienter. Elevatorer skal være redundante, minimum 2 hvert sted gældende for sengeafsnittene. Elevatorerne skal udføres og indrettes handicapvenligt og i henhold til anvisninger fra bolig-, motorog hjælpemiddeludvalget under De Samvirkende Invalideorganisationer. Alarm fra alarmkontakt skal overføres til central overvågning. For kommunikation med alarmcentral installeres skjult mikrofon/højtaler, som aktiveres ved tryk på hjælp-knap. Den nødvendige elektronik og ledninger til alarmcentral skal være inkluderet. Alle installationer skal placeres således, at kørestolsbrugere kan betjene panelet. Alle funktionsknapper i elevatorstolen samt ved elevatordøre skal være forsynet med talefunktion. Elevatorer for varer, servicemedarbejder med videre (AGV- og redningselevator) Elevatorer til etagekøkkener dimensioneres efter det antal transport/buffetvogne, der skal fragtes ad gangen, typisk enkeltvogne hvis AGVer anvendes til kosttransport. Elevatorenes indbyrdes afstand skal vurderes nærmere i den kommende fase. Elevatorer fragter ligeledes gulvmaskiner fra N0 til det niveau som skal rengøres. Elevatorer, vil blive udformet med interfacekomponenter, der gør det muligt at kommunikere direkte imellem liftspecifikt software og AGVsoftware. Det nuværende skøn vil være en til tre elevatorer i hver trafikcenter, afhængigt af antallet af afsnit, der skal betjenes Kassevasker Transportkasserne vaskes i et vaskesystem efter hvert omløb. Kasserne er forsynet med et låg, og er i miniload placeret på hver sin hylde, således at der ikke er direkte kontakt mellem de enkelte kasser i systemet. Kassevaskeren placeres i varemodtagelsen. Til returnerede kasser fra miniloaden etableres en kassevask med depot til opmagasinering af rene kasser Sengevask Sengevask søges udformet således, at denne kan håndtere senge, vugger, hjælpemidler samt madrasser. Med en automatiseret transport vil det være muligt at placere to centrale sengevaskfunktioner. Dette viderebearbejdes i kommende fase. Ideelt set skal det gøres muligt, at rekvirere en ren seng til et afsnit og aflevere en uren seng i en seng-(agv-) elevator på et sengeafsnit. Rene seng søges transporteret med AGV til sengevask, hvorefter vask og opmagasinering kan bestilles og fragtes til afsnittet med AGV. For yderlige beskrivelse af sengelogisk henvises til afsnit omkring logistik Vognvask Vognvask placeres i affaldsterminalen med opstilling af henholdsvis rene og urene vogne. Arealet afsat til opstilling af rene vogne er baseret på forudsætningen om at der etableres en intelligent løsning, eksempelvis med mulighed for vertikal opbevaring (stabling). I forbindelse med opstillingsareal til urene vogne forudsættes, at vognene tilgår vognvasken jævnt over hele døgnet. Opstilling af containere til øvrigt affald (hård plast, glas, papir mv.) og som ikke er direkte forbundet med vognvasken, etableres udendørs med adgang fra affaldsterminalen FAST INVENTAR Fast inventar i form af garderober, køkkener, faste bænke, receptionsskranker indgår i projektet. Nærmere definition på grænsefladen til medicinsk teknisk udstyr og laboratorieudstyr er defineret i kapitel 12 vedr. udstyr. I udformningen af det faste inventar er kravene til hygiejne, arbejdsmiljø, drift og funktionalitet naturligvis uomgængelige. Desuden er inventaret en væsentlig del af bygningens taktile lag. Her opleves bygning umiddelbart og med alle sanser. Det er her man kommer i direkte kontakt med bygningen. Derfor er oplevelsen af detaljer, materialer og farver essentielle for den samlede oplevelse. Ensartethed i indretning underbygger fleksibilitet og sikkerhed. Derfor tilstræbes standardisering i 172

175 indretning og inventar. Hvor patienter og pårørende møder hospitalet i receptioner og skranker, må der være fokus på, at indretningen virker åben og imødekommende, samtidig med at der tages højde for diskretion og fortrolighed. For personalet er det ligeledes vigtigt, at åbenheden afvejes i forhold til arbejdsmiljø og behov for skærmning. Kontormiljøer indrettes med inventar der underbygger synlighed og muligheder for uformelle møder. Specifikke krav til fastinventar defineres og detaljeres i drofus. Overskuelig og enkel skiltning og wayfinding er væsentlig for sikkerheden, og essentiel for en positiv oplevelse ved mødet med hospitalet. Indvendig skiltning samtænkes med den udvendige, så vejen fra ankomsten til hospitalet, over udearealerne og ind i bygningen opleves logisk og sammenhængende. Skiltning og wayfinding skal hænge sammen med disponering, udformning af indretning og fast inventar, så dette opleves og forstås intuitivt med støtte af skiltning BYGGEPLADS Byggeriet af Nyt OUH er et af danmarkshistoriens største og mest komplekse byggerier, hvilket stiller store krav til en struktureret og velfungerende byggeplads. Byggepladsens an-stilling og drift er således et væsentligt parameter i forhold til byggeriets kvalitet, økonomi, samt overholdelse af tidsplanen. Det estimeres, at antallet af håndværkere på byggepladsen vil være op til og, at der afhængig af udbudsform, blive kontraheret med en lang række danske og udenlandske entreprenørfirmaer. Hertil skal tillægges et større antal underentreprenører. Ved et byggeprojekt af en sådan karakter er det nødvendigt med en omhyggelig planlægning og styring af byggepladsens anstilling og drift. I det videre arbejde med planlægningen af byggepladsen bør følgende emner videre bearbejdes: Sikkerhed på byggepladsen Bygherren har, som beslutningstager og økonomisk ansvarlig for byggeprojektet, en meget væsentlig indflydelse på sikkerhedsniveauet i udførelsesfasen. I gældende regler fremgår det klart, at det er bygherrens ansvar at sikre, at sikkerhed i tilstrækkelig grad inddrages i planlægning og udførelse af byggeriet. Det således vigtigt i de kommende projekteringsfaser at der formuleres og opstilles krav til en samlet standard for sikkerhedsarbejdet og at der skabes en sikkerhedskultur i hele byggeorganisationen, der fremmer samarbejdet om sikkerhed. Et utilstrækkeligt fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, kan få alvorlige konsekvenser for sikkerhedsniveauet på byggepladsen, og der er stor sandsynlighed for at det ender med at øve uoprettelig skade på projektets image. Dette sker ikke mindst ud fra en overbevisning om at det er en god investering, idet indsatsen for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, vil have en betydelig positiv indflydelse på såvel økonomi og kvalitet som overholdelse af afleveringsfrister. Det må således være et mål at der etableres en byggeplads, som både er en attraktiv arbejdsplads for håndværkere og har velfungerende rammer for byggerierne med tilhørende logistik. Det er samtidig målet at der etableres et velfungerende samarbejde imellem byggeriets interessenter således at der etableres et effektivt arbejdsmiljøberedskab samt en god sikkerhedskultur på byggepladsen Byggepladsens disponering Da byggeriets etapeopdeling, udbudsform og indflytningstakt ikke i nærværende programfase er nærmere fastlagt, er det ikke muligt at skitsere en egentlig model for byggepladsens indretning og drift. Det er vigtigt, at der som grundlag for valg af udbudsformer og opdelinger i udbudsområder i kommende projekteringsfaser, etableres et dynamisk værktøj i form af simulerings- og animeringsprogrammer, således at en optimal byggepladsdrift vil indgå i beslutningsprocessen. Disse simulerings- og animeringsprogrammer kan ligeledes anvendes til løbende opfølgninger i udførelsesfasen. Det må ligeledes anbefales, at der indhentes 173

176 erfaring fra byggepladser med tilsvarende størrelse og kompleksitet, i såvel indland som i udlandet Byggepladsen opbygning For dels at sikre en optimal fremdrift i udførelsesfasen, og dels minimere omkostningerne til an-stilling og drift af byggepladsen, må det anbefales at bygherren i et separat udbud udbyder an-stilling og drift af byggepladsens fællesområder. Der er vigtigt at disse fællesområder indplaceres centralt på matriklen, således byggepladsens logistikforhold såvel internt som eksternt optimeres. Byggepladsens fælles områder vil kunne omfatte etablering og drift af følgende funktioner: Skurbyer med en samlet kapacitet på op til medarbejdere Kantinedrift Velfærds-, møde- og kontorfaciliteter Skadestue/akutrum Materialeoplag Værkstedsfaciliteter Faciliteter for udlejninger stilladser, lifte, telte, mv. Faciliteter for evt. produktion og/eller delmontage af bygningsdele. Faciliteter for opbygninger og afprøvninger mock-ups Varemodtagelser Besøgscenter Portvagt Sikring og overvågning af byggepladsen Affaldscentral Evt. anlæg og vedligeholdelse af midlertidige og blivende veje Tekniske forsyningsanlæg for byggeplads-el, -vand og opvarmningsmuligheder. Byggepladsbelysning Ud over etablering af ovenstående fællesfaciliteter, vil det desuden være nødvendigt at etablere et antal byggepladser med nærhed til de enkelte udbudsområder. Hvorvidt disse byggepladser skal anstilles og drives af samme operatør, som driver den fælles byggeplads, eller skal udbydes under råhusentrepriserne på de enkelte deletaper, skal efterfølgende nærmere vurderes Myndigheder Det er vigtigt at myndighederne tidligt i kommende projektforløb inddrages i planlægningen af byggepladsforholdene i såvel interne som eksterne forhold. Følgende forhold skal nærmere afklares: Eksterne transportveje Hvor etableres adgang til byggepladsen fra offentlig vej. Deponeringsmuligheder af evt. overskudsjord Renholdelse af offentlige veje. Retableringer af offentlige arealer Krave til støj, vibrationer, støv, mv. i forhold til naboer Tidsplaner for etableringer af evt. offentlige veje,, mv. Omfang af myndighedsbehandlinger af byggepladsfaciliteter. Energikrav Arbejdsmiljø og sikkerhedskoordinering Grænseflader I planlægningen af an-stilling og drift af byggepladsen er det vigtigt, at få fastlagt grænsefladerne med tilhørende tidsplaner i forhold til hhv. SUND, tekniske forsyninger, spilde- og regnvandsanlæg, samt grænsefladerne indbyrdes mellem de enkelte udbudsområder Bæredygtighedsmål i udførelsesfasen I fastlæggelsen af bæredygtighedsmål i udførelsesfasen bør inddrages følgende emner: Krav til affaldshåndtering Krav til minimeringer af midlertidig energiforbrug i udførelsesfasen Krav til minimering af øvrige ressourceforbrug i udførelsesfasen Krav til energiproduktionen for minimering af forurening, CO2 - belastningen. Krav til forurening fra entreprenørmaskiner, mv. 174

177 Byggepladsforhold inddragelse i kommende projekteringsfaser Det er vigtigt at byggetekniske forhold med tilhørende udførelsesmetoder inddrages så tidligt som muligt i projekteringsfasen for sikring af en optimal udførelsesfase i forhold til tid, økonomi, arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold. Implementering af trimmet byggeri og anvendelse af præfabrikerede bygningsdele. Nyt bygningsteknisk paradigme understøtter præfabrikation. En høj grad af præfabrikation af bygningsdele og -systemer vil spare tid og resurser. Udover de traditionelle bygningsdele som betonelementer m.m. kan følgende bygningsdele tænkes præfabrikeret: betonfundamenter (punktfundamenter) trappeskakter visse af de indvendige vægsystemer facadeelementer (lette og tunge) rørsystemer over gange visse af de indvendige installationsvægge sprinklerenheder ventilationsanlæg sanitetsinstallationer m.fl. Trimning af helheden, præfabrikation og udførelse Præfabrikationen og byggeprocessen vil blive betragtet som en helhed, en industrialiseret effektiv proces. Allerede tidligt i projekt Nyt OUH, vil repræsentanter for alle typer af aktører i præfabrikationen og byggeprocessen blive inddraget, på tværs af fag og byggeprocesser. Blandt andet herved sikres det, at projektet allerede inden udbud, kan optimeres med henblik på trimmet byggeri. Ved projekteringen fokuseres på at øge mængde af bygningsdele for præfabrikation. Når aktørerne på de konkrete projekter kendes, gennemføres en række aktiviteter for at opnå en bedre indbyrdes forståelse af den fælles opgave. Derudover inddragelse af følgende specifikke emner: Valg af materialer og komponenter Valg af udførelsesmetoder, herunder f. eks etableringer af udsparinger, rørsamlinger, mv. 175

178 176

179 IT, UDSTYR OG INVENTAR 12 (INKLUSIV MEDICO) Nærværende kapitel behandler organisering omkring og programmering af udstyr. Indholdet i kapitlet er 12.1 UDSTYRSPLANLÆGNING NYT OUH UDSTYR 12.2 BYGNINGS- OG INSTALLATIONS- PÅVIRKENDE UDSTYR 12.3 UDSTYRSGRUPPERING OG ARTIKEL STRUKTUR 12.4 OVERSIGT OVER INSTALLERET UDSTYR PÅ OUH 12.5 BRUTTO/NETTO BUDGET NYT OUH UD STYR 12.6 STRATEGIMODELLER FOR REINVESTE- RING/INDKØB/GENBRUG 12.7 KONCEPT FOR DET DIGITALE HOSPITAL Indledning Udstyrsplanlægning i Byggeprogramfasen er de forberedende arbejder til dels økonomistyring af udstyrsbudget, dels konkretisering af udstyr og artikler, der skal anvendes på Nyt OUH. Da der er tale om store antal af forskellige artikler og en stor variation i antal, er målsætning for udstyrsplanlægning, at skabe værktøjer og datamateriale, der kan være både konsistent og fleksibelt hen over projekteringen. Planlægning og valg af udstyr er i udpræget grad karakteriseret ved at den teknologi udstyr er baseret på, vil ændre sig hurtigt over tid, og planlægningen skal kunne håndtere dette. Planlægningen skal desuden ske ud fra en præmis om, at store dele af det eksisterende udstyr på OUH vil skulle flyttes og fungere på Nyt OUH. Nærværende kapitel beskriver hvorledes det i projektet er besluttet, at arbejde med udstyrsplanlægning i den fortsatte projektering, samt krav og grundlag herfor. Organisering Udstyrsplanlægningen for Nyt OUH omhandler en række udstyrsgrupper som skal implementeres i byggeprojektet. I ekspertpanelets udmelding for projektet er anført, at af de kr./m2 som er afsat til de samlede byggeomkostninger, skal der anvendes kr./m2 indenfor udstyrsgrupperne specificeret som Medicoteknisk udstyr (MTU), IT udstyr (IT), Teknisk udstyr (TU) og Løst inventar (LI). Den samlede økonomiske ramme for udstyrsplanlægningen er således 1,20 mia. kr. Udstyrsplanlægningen varetages af en organisatoriske enhed benævnt Nyt OUH Udstyr, tidligere betegnet Spor D. Logistiksystemerne hører ind under kategorien Teknisk udstyr, men er organisatorisk placeret udenfor Nyt OUH Udstyr med et foreløbigt budget på 160 mio. kr. Det restende budget på 1.04 mia. kr. er organisatorisk placeret i Nyt OUH Udstyr. Kravene til organiseringen af Nyt OUH Udstyr er beskrevet i konkurrenceprogrammets ydelsesbeskrivelse for udstyrsplanlægningen. Således bistår Totalrådgiver, efter nærmere aftale om den præcise organisering, bygherren med koordinering og ledelse i Nyt OUH Udstyr, og sikrer i den forbindelse rettidig varetagelse af de opgaver, der er nødvendige for projektets planlægning, programmering, projektering og udførelse. Totalrådgiver sikrer også særlig koordinering med det øvrige projekt. Bygherren leverer selv de nødvendige tekniske og faglige ydelser vedrørende planlægning, programmering, projektering, udbud/indkøb og montering af udstyr i projektet. Dette sker gennem anvendelse af interne rådgivere fra OUH og Regionen UDSTYRSPLANLÆGNIG NYT OUH UDSTYR Nyt OUH Udstyr omhandler planlægning og implementering af en række udstyrsgrupper i byggeprojektet, samt udarbejdelse af koncept for Det Digitale Hospital. Hovedudstyrsgrupperne er specificeret som medicoteknisk udstyr, it-udstyr inklusive applikationer, teknisk udstyr og løst inventar. En væsentlig del af det eksisterende udstyr på OUH skal flyttes og genbruges på Nyt OUH for at den økonomiske ramme kan overholdes. I udstyrsplanlægning skal der kunne håndteres og bevares overblik over op til udstyrsartikler, med udstyrsmængder varierende fra få stk. til mere end stk., stk. priser varierende fra millioner kr. og ned til under kr. Udstyrsplanlægning skal sikre, at der kontinuert er et overblik over økonomien i udstyrsbudget, dels for at understøtte planlægningen af reinvesteringsstrategier i de eksisterende driftsorganisationer således at udstyr, der flyttes med 177

180 fra eksisterende OUH, kan indgå i og være fuldt funktionsdygtigt i Nyt OUH, dels for at tilpasse og understøtte de nye og innovative bygningsog logistiske løsninger, der tænkes ind som forudsætninger for Nyt OUH. Den overordnede målsætning for Nyt OUH Udstyr har derfor i Byggeprogramfasen været, at etablere et datagrundlag, der er konsistent i hele byggeprojektets forløb på såvel struktur som indhold, og samtidig har en fleksibilitet, der kan håndtere ændringer, nye fokusområder og strategiske ændringer m.m. i byggeprojektets design og opbygning. Omdrejningspunktet for datagrundlaget er skabt med en konsistent og fleksibel udstyrsgruppering og artikelstruktur. Principper for datagrundlag og databaser I Nyt OUH Udstyr benyttes nedenstående tre platforme som værktøjer til etablering af en udstyrsdatabase og den tilhørende udstyrsplanlægning drofus (Nosyko) Excel (Microsoft) Sigma (Codegroup) drofus bliver på sigt kildedatabasen indeholdende udstyrsparken på Nyt OUH med alle artikler og de tilhørende rumfunktionsparametre. På nuværende tidspunkt (byggeprogramfasen) er der alene udført oprettelse af Bygnings- og Installations Påvirkende udstyrsartikler i drofus. I Nyt OUH Udstyr er det bl.a. formålet, at udarbejde et motiveret nettobudget, samt beskrive strategi for reinvestering og genbrug/overflytning for udstyrsartiklerne i alle kategorierne. Dette kræver etablering af en database beskrivende udstyrsparken på henholdsvis OUH og Nyt OUH. Indledningsvis har det derfor været nødvendigt at etablere en kildedatabase for alt udstyr på OUH. Dette er udført i Excel. De udarbejdede strategimodeller for reinvestering og genbrug/overflytning af udstyr fra OUH til Nyt OUH skal aftales implementeret på udstyrsniveau denne tilknytning til den enkelte udstyrsartikel foretages i Excel. Sigma anvendes til den økonomiske analyse af udstyrsplanlægning. Excel databasen fungerer derfor som en mellemplatform for udveksling til/fra både drofus og Sigma. Eksport/import af data kan foregå 2-vejs, hvorfor det er muligt at eksportere data fra Sigma og videre til drofus. Når drofus bliver modnet med udstyrsartikler vil denne erstatte den midlertidige kildedatabase Udstyrsdatabasen i Excel vil stadig blive anvendt fremadrettet i forbindelse med strategiarbejderne, som beskrevet ovenfor. Udstyrsartiklerne oprettet i Excel er tilknyttet en unik kode (Sigma Reference Indeks). Denne kode erstattes senere med en unik kode genereret fra drofus for den pågældende udstyrsartikel. Nedenstående skitse illustrerer den forventede sammenhæng mellem de tre platforme. Den grønne cirkel illustrerer, at data kan gå begge veje. Det er således muligt, at ændringer foretaget i eksempelvis Sigma kan overføres til Excel og så fremdeles. Det vil dog primært være således, at drofus eksporterer til Excel, der eksportere videre til Sigma. Men da kommunikationen er 2-vejs bliver I drofus genereres alle artikler med tilhørende rumfunktionsparametre. Hver artikel døbes med en unik kode: xxx.yy.zzz I Excel indarbejdes strategierne for investering og flytning af udstyret. Excel arver artiklerne fra drofus. I Sigma foretages den økonomiske analyse af strategierne. Sigma arver artiklerne fra Excel. 178 Den grønne cirkel illustrerer, at data kan gå begge veje. Det er således muligt, at ændringer foretaget i eksempelvis Sigma kan overføres til Excel og så fremdeles. Det vil dog primært være således, at drofus eksporterer til Excel, der eksportere videre til Sigma. Men da kommunikationen er 2-vejs bliver der fremadrettet muligt at opdatere drofus med informationer fra strategierne for investering og flytning. Dette forudsætter, at drofus bliver modnet til at kunne håndtere denne type information.

181 der fremadrettet muligt at opdatere drofus med informationer fra strategierne for investering og flytning. Dette forudsætter, at drofus bliver modnet til at kunne håndtere denne type information BYGNINGS- OG INSTALLATIONSPÅVIRKENDE UDSTYR Nyt OUH Udstyr har i byggeprogramfasen tilvejebragt og videregivet oplysninger til projektet om Bygnings- og Installations Påvirkende hospitalsudstyr, der er nødvendige for totalrådgiverens udarbejdelse af byggeprogrammet. Herunder særlige krav vedrørende indeklima og energiforbrug, samt behov for særlige tekniske installationer, der skal indgå i rumbeskrivelserne. Opgaven er udført med henblik på at tilvejebringe oplysningerne rettidigt i forhold til arbejdet med Rumfunktionsprogram for standardrum og specialrum i Byggeprogramfasen og resulterende i, at der indenfor udstyrsgrupperne er identificeret, registreret og beskrevet udstyr, der er bygnings- og installationspåvirkende (BIP). De data der foreligger nu såvel i Excel form som i drofus struktur, er med udgangspunkt i den viden vi på nuværende tidspunkt har omkring teknologien, udstyrstyper og deres påvirkning af bygninger og installationer. Det må forventes, at der i hele projektforløbet vil ske tilpasninger, konkretiseringer og suppleringer i et tæt samarbejde med øvrige aktører i byggeprojektet. BIP-data skal således ikke betragtes som stationære, men som dynamiske i forhold til dels krav og ønsker til udstyrets funktion dels den teknologiske udvikling. Med udgangspunkt i den af Nyt OUH-Udstyr udarbejdede udstyrsgruppering og artikelstruktur, er dokumentation og tekniske data for BIP-udstyr indsamlet og dokumenteret dels i Excel skema dels inddateret i drofus på artikelniveau. For uddybende beskrivelse henvises til Bilag 12_2_1: Notat - Bygnings- og Installationspåvirkende udstyr Nyt OUH-Udstyr 02okt2012 Eksempel på BIP-data i regneark Nedenstående opdelte tabel viser hvorledes BIP data er indtastet i Excel. Disse data er overført til drofus. Udstyr Radiologi, CT Effektforbrug/and re forsyninger 400 V 3 faser, netsikring = 160 A (evt. 2 X 125A v. dual source) Rumdimensi on og pladsbehov Teknikrum Power Distribution Unit 711 x 559 mm Konsol 1238 x 1372 mm Rummet Minimums højde i rum er 2430 mm anbefalet 2743 mm Krav til plads ved indsætning af apparatur Ved indkøring/udskiftni ng skal indtænkes særlige adgangsbehov Arbejdsflowhens yn Hensigtsmæssig placering i rummet med henblik på tilgængelighed til patient og eventuelt anæstesiborde/søjl er Køling, effekt, vand/ventilati on Varmeafgivelse ca. 13 kw Her bør der tages stilling til om vi foretrækker vand, ventilation eller noget helt andet Rumkrav 2 mm bly ækvivale nt (eller som fastsat af S IS) Vægt og dimensi on Vægt ca. 3.1 tons belastnin Gulv/Loft/V æg Gulv: CT Skanner Loft: Stråling/støj/vibrat ion Som ved residential environment Forvent et levetid Myndighedskr av 8 år Røntgen bekendtgørels en Gas Anæ stesi kontaktperson Ole Falberg Ole.Falberg@mt.regionsyddanm ark.dk 179

182 Konsol 1238 x 1372 mm Rummet Minimums højde i rum er 2430 mm anbefalet 2743 mm er vand, ventilation eller noget helt andet Vægt og dimensi on Vægt ca. 3.1 tons belastnin g 1448kg/ m2 Gantry med cover = 2267 x 1007 mm Leje 650 x 2910 mm Gulv/Loft/V æg Gulv: CT Skanner Loft: Anæstesisøjl e inkl. Sprøjtepump e Stråling/støj/vibrat ion Som ved residential environment Forvent et levetid Myndighedskr av 8 år Røntgen bekendtgørels en Gas Anæ stesi kontaktperson Ole Falberg Ole.Falberg@mt.regionsyddanm ark.dk 12.3 UDSTYRSGRUPPERING OG ARTIKELSTRUKTUR Opbygning af udstyrsgruppering og artikel-struktur er den gennemgående struktur for udstyrsplanlægningen. Niveau opbygning understøtter, at der i udstyrsplanlægningen kan arbejdes på forskellige detaljeringsniveauer, både mellem og indenfor de enkelte udstyrsgrupper. Detaljering kan ske ud fra et successivprincip, i takt med at informationer og data bliver tilgængelige under byggeprojektets forløb. Den opbyggede struktur giver en både konsistent og fleksibel databasestruktur for udstyrsplanlægningen, men skal herudover også kunne efterleve følgende behov: Udstyrsgruppering og artikel struktur skal opbygges over en ensartet skabelon, uanset hvilke typer af udstyr og artikler, der skal kunne håndteres i strukturen. Udstyrsplanlægning skal kunne bruge strukturen som den gennemgående reference, uanset om opgaverne vedrører budgetter, strategier, specifikationer, udbud, investeringsplaner m.m. Opbygning af udstyrsdatabasen skal have en struktur, således at det eksisterende udstyr på OUH kan beskrives heri med kategorier, omfang og typer, idet det må forventes, at ca. 2/3 af udstyrsparken på Nyt OUH, vil være udstyr flyttet fra OUH (se afsnit 12.6). Derfor skal der udarbejdes strategier for hvorledes udstyr kan fremskaffes på anden vis således Nyt OUH er fuldt udstyret til klinisk ibrugtagning. Den pågældende strategi for hvorledes udstyret fremskaffes afhænger bl.a. af den specifikke udstyrsartikel. Det er derfor nødvendigt, at detaljere udstyret på eksisterende MEDIC OUH for OUHat kunne Englandsgade fastlægge 25 DK Odense C hvorledes det pågældende Telefon: udstyr +45 på artikelniveau evt. fremskaffes på Nyt medic@medicouh.dk OUH. 07 Inden ibrugtagning af Nyt OUH, 4 / 17 vil der som et resultat af den teknologiske udvikling være nye udstyrstyper, som vi ikke kender i dag. Opbygningen af udstyrsdatabasen skal sikre, at disse kan rummes indenfor den valgte struktur. Udstyrsdatabasen med den tilhørende struktur indarbejdes i drofus. Her bliver den et vigtigt led i forbindelse med projekteringen af rummene og deres tilhørende udstyrsbestykning på artikelniveau. Hver af udstyrsgrupperne, beskrives således i en konsistent struktur, hvilket gør at udstyrsplanlægningen kan ske på flere niveauer, fra det helt overordnet niveau og kunne følges helt ned til den enkelte udstyrsartikel. Udstyrsdatabasen indeholder den gennemgående datastruktur for brugerudstyr, hvorfor det er af største vigtighed, at strukturen er robust og samtidig fleksibel, således at den er holdbar under hele byggeprojektet. Som grundlag for strukturen er der taget udgangspunkt i eksisterende standarder for registrering 180

183 af hospitalsudstyr. De mest udbredte i Danmark er DSI og GMDN. DSI er et ældre dansk system anvendt på mange hospitaler og dækker udstyr forholdsvis bredt. DSI er anvendt som udgangspunkt for registrering af teknisk inventar. GMDN er en international standard der anvendes generelt på alt medicinsk udstyr, og er anvendt i Scandinavien ud fra det norske NKKN. Den internationale GMDN klassificering er anvendt som udgangspunkt for registrering af medicinsk udstyr. For IT og LI, er der ikke eksisterende standarder for registrering af udstyr. Med udgangspunkt i disse registreringssystemer og erfaringer fra andre hospitalsprojekter er besluttet at kategorisere udstyret i følgende 4 udstyrsgrupper: Udstyrsgrupper: Medicoteknisk udstyr (MTU) Informationsteknologi (IT) Teknisk Inventar (TI) Løst Inventar (LI) Denne opdeling viser sig endvidere fordelagtig i forhold til ansvarsfordelingen på eksisterende OUH. Det er således, at vedligeholdelsen og registreringen på eksisterende OUH mere eller mindre også er fordelt i ovenstående Udstyrsgrupper. Dette gør arbejdet omkring indsamling af data for udstyrsgrupperne nemmere at håndtere. Under hver Udstyrsgruppe er besluttet at oprette 3 niveauer, som illustreret på nedenstående figur. Det ses på figuren, at strukturen består af Udstyrsgruppe og 3 niveauer. Udstyrsgruppen, som er det øverste lag dækker som beskrevet tidligere Medicoteknisk udstyr, informationsteknologi, teknisk inventar og løst inventar. Udstyrsgruppe Overordnet inddeling Hovedgruppe Niveau 1 Gruppe Niveau 2 Artikel Niveau 3 181

184 MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C De efterfølgende niveauer: Hovedgruppe, Oversigten vil være udgangspunkt for udarbejdelse Gruppe og Artikel danner en træstruktur med af bruttobudget, hvor der korrigeres for forskelligheder mellem OUH og Nyt OUH ud fra Delfunk- en fordeling af udstyret i forskellige overskrifter. Niveau 3 Artikel indeholder den mindste enhed tionsprogrammerne og koncepter for Nyt OUH. og repræsenterer udstyret på typeniveau. ovenstående Hvorledes strukturen Udstyrsgrupper. på de forskellige Dette gør niveauer arbejdet er omkring indsamling Der er for hver af data af de for 4 udstyrsgrupperne hovedudstyrsgrupper nemmere at etableret håndtere. vil blive Under beskrevet hver Udstyrsgruppe under de respektive er besluttet at oprette gennemført 3 niveauer, et udredningsarbejde som illustreret på nedenstående der beskriver figur. afsnit for hver Udstyrsgruppe. Nedenstående figur viser et eksempel på træstrukturen for den billeddiagnostiske modalitet MR skanneren. Under projekteringen af Nyt OUH vil rumbestykningen i drofus foretages med henvisning til artikler fra niveau 3. hvorledes datagrundlag er tilvejebragt for hver hovedudstyrsgruppe dels beskrive de forudsætninger og antagelser, der fører frem til det samlede datagrundlag. For uddybende beskrivelse henvises til Bilag 12_3_1 Rapport: Opbygning af udstyrsgruppering og artikelstruktur Nyt OUH-Udstyr 02okt OVERSIGT OVER INSTALLERET UDSTYR PÅ OUH Formålet med udarbejdelse af oversigt over installeret udstyr er, at etablere et velunderbygget datagrundlag over udstyr på eksisterende OUH (mængder, typer, økonomi). Således bliver udstyrsplanlægningen af Nyt OUH baseret på et solidt udgangspunkt i forbindelse med planlægning, budgetlægning og efterfølgende aftaler Det om finansiering, ses på figuren, indkøb at strukturen og genbrug består af udstyr. af Udstyrsgruppe og 3 niveauer. Udstyrsgruppen, som er det øverste lag En dækker væsentlig som del beskrevet af det eksisterende tidligere Medicoteknisk udstyr på udstyr, informationsteknologi, teknisk inventar og løst inventar. OUH skal De genbruges/flyttes efterfølgende niveauer: til Nyt OUH, Hovedgruppe, hvis Gruppe og Artikel danner en træstruktur med en fordeling udstyrsbudgettet af udstyret skal i forskellige overholdes. overskrifter. Niveau 3 Artikel indeholder den mindste enhed og repræsenterer udstyret på typeniveau. Hvorledes strukturen på de forskellige niveauer er etableret vil blive beskrevet under de respektive afsnit for hver Udstyrsgruppe. Nedenstående figur viser et eksempel på træstrukturen for den billeddiagnostiske modalitet MR skanneren. Medicoteknisk udstyr (MTU) Informationsteknologi (IT) Teknisk Inventar (TI) Løst inventar (LI) Udstyrsgruppe Billeddiagnostik og stråleterapi udstyr Anæstesi og intensiv udstyr Endoskopisk udstyr Laboratorieudstyr Undersøgelse, operations og behandlingsudstyr Andet Niveau 1 MR skanner CT skanner PET/CT skanner UL skanner Accelerator Osv. Niveau 2 MR skanner 1,5T MR skanner 3T MR skanner 7T Forskning RF overfladespole Cerebrum RF overfladespole Spinal Osv. Niveau 3 182

185 Opsummering Den samlede oversigt er tilvejebragt fra forskellige kilder over installeret udstyr, og generelt er der ikke for noget område en helt præcis opgørelse af det installerede udstyr. Oversigt over installeret udstyr, anskaffelsespris: Total for medicoteknisk apparatur på OUH matriklen: Total IT-udstyr mio. Kr. 164 mio. Kr. Beskrivelse af metode og baggrund, medicoteknisk udstyr Primo november 2011 blev der foretaget et udtræk fra apparaturportalen Medusa med alt medicoteknisk udstyr på OUH. En del af dette udstyr menes at ligge i gråzonen til IT, løst og fast inventar. Eksempler på dette er PCer og skærme til administrativt brug, skop-vaskere, lysterapiudstyr. Det bliver dog hurtigt klart at kvaliteten af data i Medusa ikke var så god som forventet. Der er blandt andet en del udstyr som ikke er registreret eller er registreret forkert. Total Software/Informationssystemer Total Teknisk udstyr inklusiv usikkerheder (+25 %) 350 mio. Kr. 304 mio. Kr. Det skal bemærkes, at der med Medicoteknik som tovholder pågår en detaljeret registrering af alt medico teknisk relateret udstyr på OUH, således at registreringerne i Medusa for alle afdelinger vil være up-to-date inden udgangen af Total Løst inventar inklusiv usikkerheder (+20 %) Udstyr i alt på eksisterende OUH 174 mio. Kr mio. Kr. Uddybende beskrivelse er vedlagt i bilag 12_4_1 Rapport - Oversigt over installeret udstyr fordelt på udstyrsgrupper, NYT OUH-Udstyr 10okt2012 Arbejdet med udarbejdelse af oversigt over installeret udstyr, har givet væsentligt input til den opbygning af udstyrsgruppering og artikel struktur, der er fastlagt som den gennemgående struktur for udstyrsplanlægning for Nyt OUH. Generelt fremgår det af opgørelserne, at der er en usikkerhed over det præcise antal, typer og pris, da data er tilvejebragt i en kombination af faktiske registreringer og skøn. Det vurderes dog, at opgørelsen samlet set giver et retvisende billede af udstyrsmasse og sammensætning på eksisterende OUH, og derfor er et validt grundlag for udarbejdelse af bruttobudget/nettobudget, og dermed også validt i forhold til drøftelser af strategier for i hvilken udstrækning og omfang, udstyr kan indgå i en reinvesterings- og genbrugsplan i forbindelse med den samlede udstyrsplanlægning for Nyt OUH. I det følgende opsummeres metode og baggrund for de enkelte udstyrsgrupper. Det besluttes derfor at gennemgå data fra Medusa for udvalgte kliniske afdelinger med de lokale medicoteknikere for at kvalitetssikre data. De kliniske afdelinger der blev udvalgt var de mest apparaturtunge. Denne strategi blev valgt for at afgrænse opgaven og samtidig sikre at det apparatur der udgør den største andel af det medicotekniske budget kom med. Nuklear Medicinsk afdeling og Onkologisk afdeling har ikke hidtil været medicotekniks ansvarsområde, og udstyret i disse afdelinger har derfor ikke været registreret i Medusa. Der blev derfor taget kontakt til de to afdelinger, for at få en udredning af deres udstyr inkl. pris. Værdien af udstyret på de to afdelinger udgør tæt på 24 procent af det samlede værdi på 1.46 mia. Da udtrækket fra Medusa blev lavet, var udstyret for FAM Odense ikke registreret, så disse data er behandlet separat i regnearket. Data kommer fra opgørelsen af det medicotekniske udstyr på projekt FAM OUH. Beskrivelse af metode og baggrund, It-udstyr Eksisterende IT udstyr på OUH indkøbes centralt via Afdeling for indkøb og logistik. Der er ikke medtaget mindre genstande som eksempel kabler og USB memory-sticks. Dette grundet, at denne type udstyr betragtes som forbrugsgenstande. Derudover er der ikke differentieret mellem udstyr på baggrund af dets alder. Dette kunne være hensigtsmæssigt, da en del udstyr er forældet på OUH, og derfor vil skulle udskiftes snarest. Specielt computere er meget forskellige i kvalitet afhængig 183

186 af afdeling, placering og brugsmønster. Da computere er maskinelt optalt via en registrering på netværket er antallet særdeles validt, men kvaliteten af maskinerne er ikke medtaget som et parameter det vil sige forældede maskiner er ikke fratrukket det samlede antal. Budgettet for distribueret brugerudstyr og administrativt software er placeret decentralt i hver afdeling på nuværende OUH. Dette gør, at kvaliteten af de budgetmæssige tal, er særdeles svingende, da afdelingen som regel ikke har en indkøbs- og udskiftningsstrategi. Udstyret bliver skiftet, når det går i stykker, og ikke efter en særskilt plan. Noget udstyr indkøbes desuden direkte hos en leverandør, hvilket betyder, at en central opgørelse af antallet på sygehus niveau, er vanskelig og derfor behæftet med en vis usikkerhed. En del udstyr er ikke OUH specifik, hvilket gør det vanskeligt at optælle på sygehus niveau. Dette gælder eksempelvis servere, der alle er placeret i to regionale serverrum og indeholder programmer der er fælles for flere sygehuse. Serverne er desuden virtuelle således, at én fysisk server godt kan afvikle indtil flere virtuelle instanser/programmer. Disse programmer kan godt benyttes på flere forskellige sygehuse, hvilket gør det vanskeligt at opgøre OUHs præcise andel. Antallet af udstyr i de forskellige kategorier er genereret ved udtræk fra de systemer/netværk som udstyret er tilknyttet. Antallet er dermed temmelig præcist for hele OUH, men da data vedr. Svendborg Sygehus skal fratrækkes vurderes tallene for Odense universitetshospital at have en usikkerhed på +/- 5 %. En del udstyr er suppleret med data fra databasen i Medico teknisk afdeling (medusa), således at udstyr indkøbt herigennem også tælles med i det samlede antal for IT på OUH. Samtidig er det slettet fra medico tekniks optælling, så udstyret ikke forekommer flere steder i opgørelsen. Vedr. udstyr som ikke er på netværk og hvor det præcise antal kun kan findes ved manuel optælling, er der foretaget estimater på baggrund af erfaring fra IT indkøbs organisationen. Priserne på udstyret er en estimeret gennemsnitspris vurderet på baggrund af den aktuelle dagspris fra OUHs primære hovedleverandør for udstyret i kategorien. It udstyr er opdelt i følgende hovedgrupper: Netværks- og kommunikationsudstyr (Telefoner, krydsfelter, netværk mm.) Centrale enheder og udstyr (Servere, storage mm) Distribueret brugerudstyr (Computere, printere mm) Software/Applikationer (programmer, licenser mm) Beskrivelse af metode og baggrund, Software/ applikationer Nærværende afsnit beskriver budgettal, forudsætninger og antagelser i forbindelse med informationssystemer på Nyt OUH. Informationssystemer skal ses i sin bredeste forstand som både kliniske og tekniske programmer, men også IT systemer der kobler andre IT systemer sammen i en helhed for brugeren (integrationer). Dette være sig personale såvel som patienter. Klinisk udvikling gennem IT projekter indeholder ikke kun IT aktiviteter som installation, support, uddannelse og indkøb af udstyr. IT projekter vil som regel altid medføre en organisatorisk forandring der kan have mange forgreninger ud i den kliniske proces som systemet skal understøtte. Derfor skal IT projekter under spor D dels koordineres med andre initiativer indenfor eksempelvis LEAN, logistik, medico og dels favne og adressere organisationsudvikling i den eller de afdelinger der skal benytte systemet. Denne aktivitet vil som regel fylde op til 80% af et IT projekts tid og ressourcer, og derfor udgør budgettet også en betydelig andel til projektledelse, organisationsudvikling og andre implementeringsaktiviteter. Budgettet er opdelt i 8 hovedområder. Disse hovedområder dækker alle informationssystemer på OUH. Dette både klinisk målrettet samt teknisk og administrativt. Budgettallene er opdelt i de 8 hovedgrupper for at anskueliggøre hvor differentieret et anvendelsesområde informationssystemer på Nyt OUH skal understøtte. Ud over at hospitalets kliniske afdelinger skal have moderne og veldrevne IT systemer, så er der en række understøttende områder som ligeledes skal fungere, for at de 184

187 kliniske afdelinger kan leve op til de skærpede krav som blandt andet Nyt OUH introducerer. Skal afdelingen for driftsoptimering og IT på OUH (DoIT) eksempelvis kunne styre og supportere informationssystemer på Nyt OUH på en effektiv og professionel facon, kræver det stor forberedelse og bedre styrings- og overvågningssoftware end de i dag tilgængelige, eksempelvis bedre indlogning og brugeradministration. Dette vil også i sidste ende spare tid og ressourcer i klinikken. De 8 hovedgrupper er derfor følgende: Standard kliniske It-systemer Special medicinsk/kliniske systemer Logistik og bygningsrelaterede systemer Telemedicinske anlæg Integrationsplatform Innovations/fyrtårnsprojekter IT administrative systemer Projektledelse, design, rådgivning, konsulentydelser. Beskrivelse af metode og baggrund, Teknisk Udstyr Teknisk udstyr defineres som afdelingsejet, flytbart udstyr som ikke er patientnært medicoteknisk udstyr. Afdelingerne selv er ansvarlige for dette udstyr, FM er serviceleverandør på udstyret. Indtil 2010, er teknisk udstyr blevet registreret af Facility Management (FM), OUH, i en Teknisk Rekvisition og Apparaturdatabase. Indkøbene har været foretaget af Indkøbsafdelingen i FM, Medicoteknik (MT) eller af afdelingerne selv. Udstyret er registreret ifølge Dansk Sygehus Instituts (DSI) standardnavne for sygehusteknik, opdelt i 3 hovedgrupper samt 42 undergrupper. Hvert individuelt udstyr er registreret med en DSI gruppe, DSI nummer samt unikt apparaturnummer. Derudover er der til hvert stk. udstyr, informationer omkring apparatur, vedligehold og service log. På baggrund af disse informationer, kan udtræk foretages fra Apparaturdatabasen med henblik på bruttolister indeholdende mængder samt min og max priser m.v. Der er benyttet udtræk fra databasen fra og med år 2000 (til og med år 2009) idet udstyr fra før denne tid, er vurderet til ikke at have en reel brugsværdi. Fra og med år 2010 og indtil nu (2012) er Teknisk Rekvisition og Apparaturdatabase ikke benyttet som en apparaturregistreringsdatabase. Det eneste tekniske apparatur, som er blevet registreret fra 2010 til 2012 er medicoteknisk udstyr med behov for vedligehold (udstyr som er patientnært eller hvor patienters liv kan være i fare, hvis udstyret ikke vedligeholdes). Der kan også være noget køkkenudstyr eller rengøringsudstyr registreret i denne periode, men registreringen er minimal. Det er derfor nødvendigt at lave en ekstrapolering omkring udstyrsmængderne indkøbt i denne periode. De årlige udtræk af udstyrsmængderne fra 2000 og frem til 2009 varierer meget. For at kunne afgøre et gennemsnit for perioden, er der lavet et udtræk fra år 2000 og fra 2009 og delt med 10 år for at lave en ekstrapolering for 2010 og Registreringerne er på undergruppeniveau sammenholdt med udstyrsoversigterne fra MT samt IT for at sikre udstyr ikke er noteret dobbelt. Beskrivelse af metode og baggrund, Løst Inventar Løst inventar defineres som løst, overflytbart inventar. Indtil 2010 er løst inventar indkøbt af den tidligere Indkøbsafdeling i FM. Afdelingerne har betalt for inventaret over deres driftsbudget. I 2010 overgik indkøbene til ILS systemet på OUH og samtlige indkøb er siden hen foretaget af afdelingerne selv. I perioden indtil 2010, er indkøbene som er foretaget af den tidligere Indkøbsafdeling i FM, registreret i Navision. Her er indkøbene noteret på enkeltudstyrs niveau med antal samt stykpris indkøbt pr år. Indkøb foretaget af afdelingerne selv er ikke registreret her. Region Syddanmark har siden 2007 benyttet Prisme som regnskabssystem. Der kan kun foretages udtræk i dette system under Anskaffelser, Inventar (med overskrifterne: boligudstyr, møbler og øvrige anskaffelser) på årsbasis. Prisme viser indkøb fra hele OUH, hvilket vil sige indkøb foretaget af FM samt afdelingerne selv. Det er ikke muligt at udtrække data fra regnskabssystemet fra før den tid. Der er lavet udtræk fra Prisme fra og med 2007 til og med 2011 og en gennemsnitsværdi er bestemt pr år. Denne værdi er ekstrapoleret fra og med år 2000 idet udstyr fra før denne tid, er vurderet til ikke at have en reel brugsværdi. Disse tal (12 år i alt) giver et skøn over den samlede værdi af installeret løst inventar på OUH, men ikke det specifikke udstyr. 185

188 I forbindelse med anlægssager, har RSD finansieret indkøb af løst inventar. Dette er i nogle tilfælde indkøbt af afdelingerne selv, eller af anlægssagen. Økonomien hertil er registreret i anlægssagernes økonomirapporter. Følgende større anlægssager er inkluderet siden 2000: Strålekælder, Fertilitetsklinik, Mammografi, H.C. Andersen Børnehospital, tre etager på Patienthotel, Vestfløjen og FAM. Her er Anskaffelser, Løst Inventar registreret og summeret. Værdien af disse anlægssager er lagt til den ekstrapolerede værdi fra Prisme og dette er skønnet at give den totale værdi af løst inventar på OUH. Hvis afdelinger selv indkøber udstyr i forbindelse med anlægssag, benytter de deres eget EAN nummer. Indkøbet bliver derefter overført i Prisme til anlægssagens pågældende EAN nummer, og indkøbene figurerer således under anlægssagens EAN nummer BRUTTO/NETTO BUDGET NYT OUH UDSTYR Nyt OUH-Udstyr omhandler planlægning og implementering af en række udstyrsgrupper i byggeprojektet. Udstyrsgrupperne er specificeret som medicoteknisk udstyr, IT udstyr, Teknisk udstyr og Løst Inventar. I ekspertpanelets udmelding for Nyt OUH er anført, at af de kr./m2 som er afsat til de samlede byggeomkostninger, skal der anvendes kr./ m2 indenfor de nævnte udstyrsgrupper, svarende til 1,2 mia.kr. Logistiksystemerne hører ind under kategorien Teknisk udstyr, men er organisatorisk placeret i Spor C med et budget på 160 mio. kr. Det resterende budget på 1,04 mia. kr. op til det samlede budget på 1,2 mia. kr. er organisatorisk placeret i Nyt OUH-Udstyr. For de omhandlede udstyrsgrupper er der i dag installeret for ca. 2,5 mia. kr. udstyr på eksisterende OUH regnet i anskaffelsespriser. Generelt betragtet betyder det, at ca. 2/3 af den samlede udstyrspark ud fra anlægsværdi, skal kunne overflyttes fra OUH til Nyt OUH, da det må forventes, at der også vil blive planlagt med typer af udstyr på Nyt OUH, der ikke i dag er eksisterende på OUH. Generelt gælder det, at jo bedre planlægning og koordinering er i forhold til genbrug af up-to-date udstyr fra OUH, des større er mulighederne for nytænkning og innovation i udstyrsplanlægningen for Nyt OUH. Nettobudget for Nyt OUH-Udstyr er karakteriseret ved, at det er givet på forhånd via Kvalitetsfonds bevilling. Udstyrsplanlægningen skal ud fra denne forudsætning sigte mod at skabe den optimale udstyrssammensætning for Nyt OUH. Den anvendte metode tager sigter på, at kunne understøtte en dynamisk udstyrsplanlægningen i forhold til ændringer i de tekniske og logistiske paradigmer, ændringer i kliniske procedurer og behandlingsformer og ændringer i teknologier over tid, således at der ledelsesmæssigt kan analyseres, træffes beslutninger og prioriteres mellem udstyrsgrupper, uden at slippe overblik over økonomi og konsekvenser af de beslutninger, der træffes. Det betyder for udstyrsplanlægning, at der er gennemført en metode med et antal processer som illustreret i det følgende. Processerne er illustreret som successive fra proces 1 til proces 7, men det er vigtigt at understrege, dels at processerne kan være og har været overlappende tidsmæssigt dels at processerne og det underliggende datagrundlag er reversibelt, således at der kan arbejdes iterativt begge veje mellem processer. Eksempelvis kan Proces 7, hvor der anvendes successiv kalkulationsprincipper til analysering, konsekvens og beslutningsstøtte, bidrage til en genbehandling og kvalificering af datagrundlag fra hver enkelt af processerne. I Byggeprogramfasen kan det konkluderes, at nettobudget for Nyt OUH-Udstyrsplanlægning kan overholdes, under de etablerede forudsætninger for reinvestering, indkøb og genbrug, og at der er etableret en metode for sammensætning og planlægning af genbrug og nyanskaffelser, der er dynamisk og fleksibel for ændringer og tilpasninger i de kommende faser af projektet. Til at understøtte arbejdet er udarbejdet følgende rapporter, der er vedlagt som bilag: Bilag 12_5_1 Rapport-Flytteomkostninger-Nyt OUH-Udstyr 12okt2012 Bilag 12_5_2 Rapport-Driftstab-Nyt OUH-Udstyr 12okt

189 Brutto/Netto Budget, Proces/Metode Registrering af LI ved udtræk fra OUH økonomisystem Proces 1 Registrering af TI ved udtræk fra OUH registreringssystem/ FM Bruttobudget OUH Indeholdende artikelmængder og typiske priser (eksisterende OUH) Registrering af MTU ved udtræk fra Medusa Registrering af IT ved udtræk fra Region Syd og erfarings estimat Bruttobudget OUH På baggrund af eksisterende data fra forskellige registreringsdatabaser er etableret overblik over mængden af artikler og den tilhørende typiske pris. Det er ikke alt udstyr der er registreret, hvorfor der for udvalgte artikler har været behov for at estimere den nuværende mængde på baggrund af sygehusplanlæggertal. Mængderne multipliceret med den typiske pris resulterer i bruttobudgettet for eksisterende OUH. Bestykning af kliniske standardrum (MTU, LI, TI) Rumbudget Nyt OUH Indeholdende mængder (artikler) på Nyt OUH Estimering af IT artikler behov for Nyt OUH Bestykning af Kliniske specialrum (MTU, LI, TI) Rumbudget Nyt OUH Antallet af kliniske standardrum (DFPII arbejder) og kliniske specialrum er indtil videre fastsat for Nyt OUH. For at kunne estimere mængden af artikler på Nyt OUH er taget udgangspunkt i at bestykke disse rumtyper. I forbindelse med IT artikler, er det mere meningsfuldt at bestykke på hospitalsniveau på baggrund af sygehusplanlæggertal og rummængder. De nye mængder multipliceret med den typiske pris resulterer i rumbudgettet for OUH. Proces 2 Proces 3 Bruttobudget Nyt OUH Bruttobudget Nyt OUH Rumbudgettet indeholder mængder af artikler for alle rum defineret under kliniske std.rum og specialrum. I forhold til bruttobudgettet for OUH vil optræde artikler og mængder, som ikke er registreret i processen med rumbudgettet. Artikler der ikke bliver håndteret i rumbudgettet indarbejdes i denne proces. Flytbarhed Erfaringslevetid Flytteomkostninger Finansiering Strategi for genbrug af udstyr Driftstab M.fl. Strategi for genbrug Budgettet for Nyt OUH kan ikke dække, at alle artikler købes nyt. Derfor er der behov fir at genbruge artikler fra eksisterende OUH. For at kunne udpege hvilke artikler der totaløkonomisk kan betale at genbruge skal udarbejdes en strategi baseres på en række parametre, som flytbarhed, erfaringslevetid, flytteomkostninger, osv.. Proces 4 Nettobudget for Nyt OUH På baggrund af mængdeantal på eksisterende OUH og Nyt OUH sammenholdt med strategi for genbrug af udstyr estimeres et motiveret nettobudget (indeholdende fordeling på hvilket udstyr der kan genbruges og købes nyt) Nettobudget for Nyt OUH På baggrund af bruttobudgettet for Nyt OUH sammenholdt med den etablerede strategi for genbrug udpeges en genbrugsprocent for alle artikler. Proces 5 Proces 6 Regulering af mængdespænd for alle artikler Regulering af prisspænd for alle artikler Regulering Budget for Nyt OUH er baseret på en række estimater, hvis forudsætninger kan variere over projektperioden. Derfor udarbejdes et spænd for både priser og mængder, som løbende præciseres. Proces 7 Nettobudget for Nyt OUH med usikkerhedsanalyse På baggrund af mængdeantal på eksisterende OUH og Nyt OUH sammenholdt med strategi for genbrug af udstyr estimeres et motiveret nettobudget (indeholdende fordeling på hvilket udstyr der kan genbruges og købes nyt) Nettobudget for Nyt OUH inkl. usikkerheder Ved at inkludere spændene med i budgettet er det muligt at indarbejde en vægtet usikkerhed. Denne bygger på regnereglerne bag successiv kalkulation og er en indikatorer for hvilke artikler der økonomisk er størst usikkerhed omkring. MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 13 /

190 12.6 STRATEGIMODELLER FOR REINVESTERING/INDKØB/GENBRUG Som beskrevet tidligere, er der for udstyrsgrupper omfattet af Nyt OUH-Udstyrsplanlægningen i dag installeret for ca. 2,5 mia. kr. udstyr på eksisterende OUH regnet i anskaffelsespriser. Generelt betragtet betyder det, at meget store dele af den samlede udstyrspark, skal kunne overflyttes fra OUH til Nyt OUH. Helt centralt i udstyrsplanlægning er således at udarbejde strategimodeller for investering og genbrug i samarbejde med OUH og de regionale organisationer, således at Nyt OUH også på udstyrssiden vil være up-to-date på ibrugtagningstidspunkt. Fordeling af budgettet på de 4 udstyrsgrupper omfattet af Nyt OUH-Udstyr afhænger af, hvordan strategimodeller besluttes anvendt på de enkelte udstyrsgrupper. Ved at lægge disse kategoriseringer ind over den samlede udstyrsgruppering, kan der skabes et tværgående overblik over konsekvenser ved den samlede sammensætning af strategimodeller, der vælges for de enkelte udstyrsgrupper. Udover kategorisering som beskrevet, forventes det at budgetmodel for den enkelte udstyrsgruppe suppleres med finansieringskilde/budgetkilde således, at der dels kontinuert kan udarbejdes opgørelser og statistikker i forhold til trufne beslutninger, dels kan dokumenteres i drofus på artikel niveau. Supplerende materiale vedrørende strategimodeller kan læses i vedlagte bilag 12_6_1 Rapport-Strategimodeller for indkøb-genbrug Nyt OUH-Udstyr 12okt2012 Målsætning er at kunne opstille et antal scenarier/ strategimodeller, der kan bruges som byggeklodser i forhold til analyse, simuleringer, bearbejdning, planlægning og beslutning om reinvestering/indkøb /genbrugs-procenter for de enkelte udstyrsgrupper. De endelige beslutninger om strategimodel for den enkelte udstyrsgruppe træffes i samarbejde med de involverede organisationer. Planlægning af den samlede udstyrsmængde, der skal være installeret i brug på Nyt OUH, er ikke kun et spørgsmål om at vælge det rigtige udstyr, men i lige så høj grad hvorledes der kan planlægges således, at den samlede økonomi kan gå op i en større enhed. Strategimodeller skal derfor kunne bruges som beslutningsgrundlag, og strukturen omkring udstyrsplanlægning i forhold til økonomi, skal tilrettelægges så der ikke kun af hensyn til planlægningen af den enkelte udstyrsgruppe kan fastlægges en strategimodel, men også således, at der til stadighed kan skabes et overblik over de samlede planlægnings forudsætninger. Strukturen er bygget op omkring 2 hovedkategoriseringer: Udstyrskategorier baseret på udstyrskarakteristika Flytbarhed og levetid Finansieringskategorier baseret på 1 eller en kombination af flere finansieringskilder. 188

191 Nedbrydning kan illustreres som det fremgår af nedenstående figur. Brutto Udstyrsgrupper/artikler Nyt OUH Brutto udstyrsgrupper/artikler Eksisterende OUH, 2,5 mia. kr. Nyt OUH specifikt Udstyrsgrupper/art ikler Mobilt og flytbart Stationært men flytbart Flyttes ikke Udarbejd strategi og Udstyrsgru pper/ Udstyrsgrup Udstyrsg rupper/ar udstyrsgrupper/a rtikler per/ > 8 < Udarbejd plan, Salg/Genbrug i RSD/bortskaffels e Levetid > 8 år Udstyrsgrup per/artikler?? mio. kr Levetid 5-8 år Udstyrsgrup per/artikler?? mio kr Levetid 1-4 år Udstyrsg rupper/ artikler Levetid < 1 år?? mio kr. Beslutning om strategi, finansieringskilde og genbrugsprocent for hver enkelt udstyrsgruppe MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 15 /

192 Nedbrydning af Brutto udstyrsliste/ udstyrsbudget. For at nå frem til at kunne drøfte og planlægge reinvesteringsplaner/genbrug for konkrete udstyrsgrupper nedbrydes brutto udstyrslisten/ udstyrsbudgettet først i kriterium 1, Flytbarhed, og efterfølgende i kriterium 2, levetid. Dette giver et overblik over dels omfang af økonomi, dels et grundlag for den tidsmæssige planlægning af reinvesteringer fordelt på udstyrsgrupper 12.7 KONCEPT FOR DET DIGITALE HOSPITAL Det digitale spiller en central rolle på Nyt OUH. Alene at man arbejder med et koncept for det digitale hospital sætter teknologien i højsædet og anerkender, at her er et område der vil kunne ændre den måde man bedriver sygehusdrift på i dag. Digitale løsninger rummer muligheden for at understøtte forretningen som den er i dag, understøtte nye arbejdsgange og processer, men også at presse på for at gennemføre en given udvikling. Denne direkte påvirkning på kerneforretningen på et hospital patienternes behandling gør det digitale område unik. Det digitale hospital skal sikre at Nyt OUH kan indfri dels en række forudsætninger fra eksempelvis ekspertpanelet. Dette være sig øget effektivitet og færre senge, men det digitale hospital skal også hjælpe med at konkretisere og indfri Nyt OUHs vision om morgendagens sygehusdrift. Nærværende konceptrapport dækker henholdsvis Nyt OUH og psykiatri samt SUND. Konceptstyregruppens sammensætning og kommissorium er vedlagt i bilag 12_7_1 Formål Konceptet for Det Digitale Hospital Nyt OUH skal konkretisere projektets menneskelige skala og vision ved at udstikke rammer og kommunikere visioner, krav og målsætninger for, hvorledes det digitale skal være til rådighed i de kliniske processer og indtænkes i alle delprojekter og opgaver relateret til planlægning, design og implementering af Nyt OUH. Det Digitale Hospital skal omfatte digitalisering i bred forstand, og konceptet skal være retningsgivende og kunne bruges som guide i det fremadrettede arbejde med digitalisering af Nyt OUH, således at der kan rettes fokus på, hvorledes de fysiske rammer i samspil med digitalisering får betydning for tilrettelæggelsen og oplevelsen af sammenhæng og kvalitet for patienter, personale og pårørende. Definition på det digitale hospital Det digitale Hospital er et sammensat begreb som består af ordet Hospital. Dette repræsenterer kerneydelsen - diagnosticering og behandling af patienter og dermed videns-kredsløbet, mens det Digitale er et understøttende og udviklende begreb til kerneydelsen. Det Digitale element på Nyt OUH skal være allestedsnærværende og sikre, at Nyt OUH kan realisere sin vision. Definition Via et fokus på mennesket - patienten, de pårørende og personalet, skal Det digitale hospital ses som integrerede digitale løsninger der understøtter Nyt OUHs vision indenfor perspektiverne forskning, uddannelse, samarbejde, medarbejdere, patienter, udvikling og effektivisering. Model for Koncept for Det Digitale Hospital For at sikre, at udgangspunktet bliver de forretningsmæssige visioner og mål, er det digitale hospital baseret på en konceptuel model illustreret herunder i figur 1. Modellen illustrerer på en simpel, men meget relevant facon, hvorledes planlægningen af IT og andre teknologiske områder starter med forretningens vision og mål og ikke omvendt. Modellen skal altså ikke ses som en vandfaldsmodel hvor arbejdet i en fase skal afsluttes inden man overgår til næste fase. Modellen tilskriver derimod, at arbejdet i de enkelte områder godt kan foregå parallelt, og konklusioner i hver enkelt område godt kan medføre justeringer i andre områder. Med andre ord skal modellen ses som en iterativ model. Konceptet for Det Digitale Hospital skal have et strategisk frem for et udstyrsmæssigt perspektiv. Det er således ikke formålet at fastlægge hvilket IT-udstyr kontorarbejdspladser, operationsstuer, undersøgelsesrum mv. skal have. 190

193 og konklusioner i hver enkelt område godt kan medføre justeringer i andre områder. Med andre ord skal modellen ses som en iterativ model. Forretningsarkitektur Nyt OUHs vision Den digitale vision for Nyt OUH Planlægge Målsætninger og rammer Kliniske, administrative, logistiske, bygningsmæssige målsætninger, ekspertpanelets forudsætninger, koncepter Løsningsarkitektur Del koncepter/strategier, teknologiske valg, løsninger, software, integrationer etc. Udføre Dataarkitektur Understøttende teknologisk arkitektur Figur 1: Kilde: Cisco, Plan down Build up, konceptuel model over arbejdsprocessen med det digitale hospital Forretningsarkitektur Visioner og forretningsmæssige prioriteringer i forbindelse med Nyt OUH. Den Digitale vision for Nyt OUH Målsætninger og rammer Målsætninger, strategier og rammer i en operationel og målbar form. En konkretisering og operationalisering af forretningsarkitekturen. Løsningsarkitektur Systemer, løsninger og sammenhænge/integrationer der muliggør de identificerede målsætninger. Dataarkitektur Den underliggende teknologiske arkitektur der etableres for at skabe fundamentet til at realisere løsningsarkitekturen, målsætninger og I sidste ende forretningsarkitekturen/den digitale vision. Der er nedsat 8 strategiarbejdsgrupper vedrørende Løsnings- og dataarkitektur jævnfør vedlagte Bilag 12_7_2 Strategi arbejdsgruppe - delkoncepter- uddybende beskrivelse Den fulde beskrivelse af Koncept for Det Digitale Hospital er vedlagt jævnfør Bilag 6_1_17. MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 17 /

194 192

195 13 KUNST Der skal på Nyt OUH skabes nogle rammer, der gør, at patienter og pårørende vil opleve at være ventet og blive budt velkommen. Der skal være respekt for patient og pårørendes samlede oplevelse samt overskud til at skabe gode forhold for patienter og pårørende, herunder tryghed, nærvær og omsorg. Ligeledes skal der på Nyt OUH for medarbejderne skabes nogle attraktive fysiske rammer, der i kraft af indretning, farver, kunst, indeklima, lys og lydforhold påvirker medarbejderne positivt samt er med til at skabe arbejdsglæde og engagement. Kunst på Nyt OUH skal således medvirke til at skabe tankevækkende, udfordrende, overraskende og oplevelsesrige omgivelser for patienter, pårørende og medarbejdere. I kontrast til hospitalets rationelle og strukturerende dimension og universitets faglige og forskningsrettede fokus taler kunsten til vores følelser, stimulerer vores sanser og bidrager til positive distraktioner fra patientrollen. Flere undersøgelser har vist, at kunst kan medvirke til at lindre smerte, nedsætte stress og formidle overvejelser om svære spørgsmål og inspirere til nye tanker og tilgange. arkitekturen, funktionaliteten og landskabet. Endvidere skal strategien indeholde overvejelser om den eksisterende kunst på OUH, i Psykiatrien og i SUND. Derudover beskrives processen for udvælgelsen af kunstværkerne og en ramme for økonomi og tid opstilles. Der afsættes i Region Syddanmark 0,5 % af håndværkerudgifterne til udsmykning, dette udgør kr. 26,1 mio. for somatik og psykiatri i Nyt OUH. Der afsættes til SUND 1,5 % af byggesummen til kunst. Med en klar kunststrategi vil Nyt OUH og SUND bidrage til en bydel, hvor kunst, arkitektur og landskab indgår i en sund symbiose. Her findes de optimale vilkår for liv, forskning og helbredelse. At møde kunsten på hospitalet kan give et frirum. Kunsten bør derfor integreres i den arkitektoniske udformning af hospitalet tidligt i projektet, så kunst og arkitektur kan berige og understøtte hinanden i arbejdet med at skabe de bedste rammer om helingsprocessen. Kunsten skal integreres i både de kliniske og de offentlige arealer, såvel inde som ude. Det er oplagt at tænke i samarbejde med SDU om kunstnerisk udsmykning og eventuelt tænke i gennemgående bygningsintegreret kunst for de to projekter Nyt OUH og SUND, som en måde at binde de to byggerier sammen både omkring og inden i bygningerne. Det er således aftalt mellem bygherrerne, at kunst angribes som et fælles projekt for Nyt OUH og SUND. Planen er, at der nedsættes et fælles kunstudvalg med repræsentanter fra SDU, BYGST, OUH, Psykiatrien og Nyt OUH. Der forventes endvidere politisk deltagelse fra regionen i kunstudvalget. Udvalget skal udarbejde en kunststrategi for de to projekter. Kunststrategien skal formulere en række overordnede temaer for kunsten så samtidskunst og design bliver en integreret del af 193

196 194

197 14 BÆREDYGTIGHED Nærværende kapitel beskriver grundlaget for det videre arbejde med bæredygtighed for nyt OUH, herunder energikrav jf. bygningsreglementets bygningsklasse Bæredygtighed i projekt Nyt OUH håndteres specifikt i projektforløbet af et særligt nedsat bæredygtighedsråd, som udover bæredygtighed for bygningskomplekset også behandler bæredygtighed for hospitalets procesanlæg, udstyr og drift. Indholdet i kapitel 14 er 14.1 BÆREDYGTIGHED OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING 14.2 BÆREDYGTIGHED OG UDSTYRSPLAN LÆGNING / DET DIGITALE HOSPITAL 14.3 BÆREDYGTIGHED OG MILJØRIGTIG PROJEKTERING For Nyt OUH defineres bæredygtighed i både program og projekt som miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Denne brede og favnende definition for bæredygtighed er brugt som afsæt for at se sund-hed, helbredelse og bæredygtighed som integrerede elementer i den måde hospitalet er tænkt og struktureret på. Hospitalet i landskabet, helende arkitektur, den menneskelige skala er alle begreber, som understøtter intentioner om bæredygtighed og vice versa. Bæredygtigt byggeri opnås når de sociale, de miljømæssige og de økonomiske aspekter alle udgør grund-sten i designfasen. For at sikre styring og målbarhed er redskabet DGNB, udviklet af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB), blevet udvalgt igennem byggeprogramprocessen, som metode for dokumentation af projektets niveau af bæredygtighed og løbende målsætning for efterlevelse af visionen. Formålet med at bruge en anerkendt metode er, at man bruger veldefinerede udgangspunkter for bæredyg-tighed til at udvikle projektets iboende kvaliteter til specifikke delmål. Det vil ligeledes være en metode i samarbejdet mellem bygherre, brugere og rådgivere til at udpege de fælles fokuspunkter og miljømål for projektet. Metoden belyser ikke blot den miljømæssige bæredygtighed, men også den sociale og økonomiske. Således vil metoden medvirke til at fokus fastholdes på forskellige emner, herunder arbejds-/opholdsmiljøer, energiforbrug og driftsøkonomi. Ved at anvende metoden i de kommende faser er der mulighed for løbende at evaluere niveau af bærdyg-tighed i projektet og bruge denne viden i forbindelse med opstilling af alternativer og totaløkonomiske vurderinger. I den kommende fases videre arbejde med det nye bygningstekniske paradigme vil metoden blive anvendt til at belyse paradigmets niveau af bæredygtighed. DGNB metoden er integreret i projektets miljøhandlingsplan som er gennemført i byggeprogramfasen. Denne udgøres af et processkema, som indeholder de 42 DGNBkriterier, samt underkriterier og de tilhørende kriteriemål for bæredygtighed i DGNB. I byggeprogramfasen er der foretaget screening af de enkelte kriterier og underkriterier. Resultaterne af screeningen fremgår af særskilt rapport, og resultatet er sammenfattet i bilag 14_1_1. Af rapporten fremgår bl.a., at byggeriet skal leve op til bygningsklasse 2020 i henhold til BR10. Det skal nævnes, at der kan opnås medfinanisering via statens pulje til såkaldte kvalitetsfondsbyggerier, der kan løfte byggeriet fra 2015-krav til 2020-krav i forhold til energiforbrug. Dette betyder, at Nyt OUH vil få medfinansiering af tiltag vedrørende vedvarende energi og andre energibesparende tiltag. Der skal snarest muligt foretages en revurdering af af bæredygtighedsmålene i rapporten og den hermed forbundne økonomi, således at denne afspejler ændringerne i forbindelse med det nye bygningstekniske paradigme. Det ny bygningstekniske paradigme, hvor al opvarmning er baseret på el-kraft, betyder bl.a., at der kan opnås en CO2-neutral drift, af hospitalet ved indkøb af CO2-neutral el ved forsyningsselskabet. Afslutningsvist skal det nævnes, at hvis målet for et hospital med lav CO2-belastning skal fastholdes, er det af afgørende betydning, at der også fremover fokuseres på procesenergiforbrug, og energiforbrug til servercentraler, hospitalsudstyr mv. da dette energiforbrug typisk typisk udgør 195

198 80-90% af det samlede energiforbrug, og ikke er omfattet af bygningsklasse 2020-kravene BÆREDYGTIGHED OG UDSTYRSPLANLÆGNING / DET DIGITALE HOSPITAL Bæredygtighed indenfor udstyr og herunder principper for grøn-it handler om energieffektiv og miljørigtig anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. Bæredygtighed indenfor udstyr handler både om at reducere miljøbelastningen fra det digitale udstyr og om at reducere miljøbelastningen som konsekvens af anvendelse af moderne teknologier på udstyrsområdet. I forhold til Nyt OUH er bæredygtighed derfor både relevant i byggeprocessen som i den efterfølgende drift. Strømforbruget fra udstyr stiger i takt med den fortsatte digitalisering af arbejdsgange og processer på OUH og dermed Nyt OUH, og tegner sig for en stadig større andel af hospitalets energiforbrug. Her tænkes også energi til udsugning, varmeregulering og aircondition mm. Snævert i forhold til digitalt udstyr, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige faser af udstyrets livscyklus. Med bæredygtighed kan udstyr vurderes ud fra et totalt perspektiv fra udvikling, produktion, anvendelse til bortskaffelse. Det skal i forbindelse med anskaffelse af udstyr også bedømmes ud fra en bæredygtigheds vinkel. Udvikling og valg af nyt digitalt udstyr til Nyt OUH vil ske med miljøhensyn for øje, produktionen skal ske med miljøvenlige produktionsmetoder, udstyr og teknologiske løsninger skal anvendes miljømæssigt hen-sigtsmæssigt, og endelig skal der ske en miljørigtig bortskaffelse af brugt udstyr. Regionerne i Danmark har indgået en frivillig aftale med Center for energibesparelser som har en palet af indkøbsvejledninger. OUH og nyt OUH har valgt at følge disse retningslinjer og de skal indgå som ramme i det videre arbejde med bæredygtighed på Nyt OUH. I forhold til Nyt OUH og bæredygtighed for udstyr mm skal der i regi af Det Digitale Hospital udarbejdes en Strategi for bæredygtighed. Dette arbejde igangsættes i 2013 i forbindelse med dispositionsforslaget. 196

199 15 MYNDIGHEDSFORHOLD I nærværende kapitel redegøres for myndighedsmæssige forhold og aktiviteter i forbindelse med projekt Nyt OUH. Indholdet i kapitlet er 15.1 VVM-REDEGØRELSE 15.2 KOMMUNEPLANTILLÆG 15.3 LOKALPLAN 15.4 TRAFIKAL INFRASTRUKTUR 15.5 FORSYNINGSFORHOLD 15.6 BYGGESAGSBEHANDLING 15.1 VVM-REDEGØRELSE Udarbejdelse af VVMen varetages af Naturstyrelsen, på baggrund af tekstinput, der udarbejdes af Medic OUH. Det samlede projekt er omfattet af bestemmelserne i VVM-bekendtgørelsen (VVM = Vurdering af Virksomheders effekter på Miljøet). Det skyldes, at Nyt OUH og SUND-projekterne betragtes som et integreret og stort infrastrukturprojekt af regional betydning, og at der skal etableres en helikopterlandingsplads. Disse 2 forhold har været primære årsager til, at projektet efter en VVM-screening er blevet vurderet som værende VVM-pligtigt. Konsekvensen er, at alle projektets effekter på og konsekvenser for miljøet i såvel anlægsfasen som driftsfasen skal vurderes på forhånd. En anden konsekvens er, at projektet skal gennemgå en offentlighedsprocedure med 2 offentlige høringer. Ligesom lokalplanen indebærer VVMen også, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg. I modsætning til kommuneplantillægget for lokalplanen rummer kommuneplantillægget for VVM en alene det foreløbigt godkendte samlede projekt på ca m2 for Nyt OUH og SUND. Det skal understreges, at VVM-redegørelsen er et rammedokument, som overordnet har til formål at vurdere de miljømæssige effekter. Derimod vil en VVM ikke rumme præcise vilkår for projektet. Miljømæssige vilkår vil først blive meddelt i de miljømæssige godkendelser, i forbindelse med indsendelse af myndighedsprojektet. Dog skal vilkår for eventuelle kap.5-godkendelser (se senere) foreligge allerede i forbindelse med VVM ens og lokalplanens færdiggørelse. Nogle centrale temaer i relation til VVM en vil være: Naturfredning Flora og Fauna: Der skal tages hensyn til den beskyttede flora og fauna i Fællesskoven. Endvidere skal det nævnes, at Lindved Å og Odense Å er Natura 2000-områder, som er omfattet af beskyttelsen i EUs Habitatdirektiv. Dette indebærer, at det samlede Nyt OUH og SUND-projekt ikke må påvirke disse områder negativt. Vandelementet spiller en central rolle i den forbindelse, idet søerne er med til at sikre, at der ikke sker uønsket stoftransport til Natura områderne. Vandelementet sikrer desuden, at fremtidige voldsomme nedbørshændelser, med meget vand på kort tid, tilbageholdes i søerne, således at projektet ikke forårsager uønskede oversvømmelser i Natura 2000-områderne. Hegn og diger: Indenfor området til Nyt OUH findes der en række hegn og diger, som på baggrund af en naturscreening udarbejdet i forbindelse med Grøn Blå Rekreativ Plans udarbejdelse, er vurderet som værdifulde og indeholder særlige naturkvaliteter. Sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til museumslovens 29a imod ændringer i tilstanden. Ændringer kræver dispensation fra Odense Kommune. Skovbyggelinje: Arealet omkring Nyt OUH er omfattet af en 300 m skovbyggelinje, målt fra skovbrynet, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 17. Helhedsplanen for området anbefaler desuden at friholde de yderste 50 m mod skoven for byggeri. Der skal søges dispensation fra skovbyggelinjer for den del af sygehusbyggeriet som kommer inden for 300 m zone. Det skal i de kommende faser drøftes, hvordan der kan udarbejdes et sæt generelle retningslinjer i forhold til NST, så der ikke fremover skal indsendes dispensationsansøgninger for hver eneste udbygning, når blot det fælles aftalte regelsæt følges. Regnvandshåndtering Alt regnvand skal håndteres lokalt, og vil således ikke blive afledt til det offentlige kloaknet. Vandet fra arealerne syd for Killerup Rende vil blive opsamlet i et omfattende system af små søer her kaldet et vandelement. Vandelementet har 2 hovedfunktioner. Dels skal det beskytte den samlede bygningsmasse mod 197

200 oversvømmelser i forbindelse med fremtidige ekstreme nedbørshændelser, og dels skal det sikre, at projektet ikke øger risikoen for at beskyttede Natura 2000-områder ved Lindved Å og Odense Å oversvømmes. For så vidt angår afledningen fra selve vandelementet har Odense Kommune indtil videre accepteret, at der arbejdes videre med en dimensionering, der svarer til en 20 års hændelse med en klimafaktor 1,4. Vandafledningen for beskyttelse af bygninger dimensioneres efter en 100 års hændelse med en klimafaktor på 1,4. Regnvandssystemet opdeles i rent regnvand fra tage og regnvand fra ikke trafikerede pladser i terræn m.v. og i urent regnvand fra veje, parkeringspladser med videre. Det rene vand udledes direkte i forsinkelsesbassinerne, mens det øvrige ledes til for-bassiner, hvor stoffer som olie, kvælstof og andre næringsstoffer udskilles inden udledning til forsinkelsesbassinerne og Killerup Rende. Vilkår for afledningen (hastighed, vandmængde, miljøfremmede stoffer, mm.) vil blive fastsat i de udledningstilladelser, der vil blive meddelt af Odense Kommune senere i forløbet. Der kan blive tale om vilkår for forskellige situationer normalsituationen og ekstremnedbørssituationer, når bassinerne er fyldt op med meget regnvand. Af nedenstående figurer fremgår vanddata i Killerup Rende målt ved Æblestien sommeren Af figurerne fremgår vandføringen i liter/ sekund i perioden maj-august. Det er hensigten, at en del af vandelementet skal have karakter af regulært naturområde, og det indebærer den risiko/mulighed, at de rene bassiner kan udvikle sig til et egentligt 3-område, og at det således vil blive omfattet af Naturfredningslovens bestemmelser om beskyttelse. To forhold vil have betydning for dette forhold; dels en søstørrelse med en vandflade på mere en 100 m2 og dels den biologiske mangfoldighed i søerne. Såfremt de rene bassiner vil blive identificeret som et 3-område, vil det afføde restriktioner på plejen af søerne, men ikke nødvendigvis en fuldstændig udelukkelse af muligheden for pleje. Da alt regnvand skal håndteres på grunden, både i det nuværende projekt samt ved en fuld udbygning, skal der reserveres et areal, som er stort nok til at håndtere den maksimale regnmængde. De reserverede arealer kan ikke konverteres til andre formål. Figuren viser en normalvandføring på ca liter/sekund med en maksimal vandføring på over 600 liter/sekund under et kraftigt regnskyl den 29. juni. Figuren viser en normalvandføring på ca liter/sekund med en maksimal vandføring på over 600 liter/sekund under et kraftigt regnskyl den 29. juni. 198

201 Figuren viser en normalvandføring på ca liter/sekund med en maksimal vandføring på over 600 liter/sekund under et kraftigt regnskyl den 29. juni. Figuren viser Figuren tilsvarende viser en tilsvarende normalvandstand en normalvandstand på mellem 20 og på 30 mellem cm og 20 og 30 cm og med maksimal vandstand på over med maksimal 80 cm vandstand både den på over juni cm og både den den juli. juni og den 28. juli. MEDIC OUH Englandsgade 25 DK Odense C Telefon: medic@medicouh.dk 3 / 12 Vandløbsdataene med nedbørsmålinger. Figurerne viser samlet en ret klar sammenhæng mellem vandstrømning, vandstand og nedbør. Endvidere fremgår det, at responset i Killerup Rende sker um og hurtigt. Det er hensigten, at en del af vandelementet skal have karakter af regulært naturområde, og det in den risiko/mulighed, at de rene bassiner kan udvikle sig til et egentligt 3-område, og at det sålede omfattet af Naturfredningslovens bestemmelser om beskyttelse. To forhold vil have betydning for dette forhold; dels en søstørrelse med en vandflade på 199 mere en 1 dels den biologiske mangfoldighed i søerne. Såfremt de rene bassiner vil blive identificeret som et område, vil det afføde restriktioner på plejen af søerne, men ikke nødvendigvis en fuldstændig ude af muligheden for pleje. Vandløbsdataene med nedbørsmålinger. Figurerne viser samlet en ret klar sammenhæng mellem vandstrømning, vandstand og nedbør. Endvidere fremgår det, at responset i Killerup Rende sker umiddelbart og hurtigt.