Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Transkript

1 Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive udviklingstendenser. Flere voksne vil i fremtiden bevare et naturligt og funktionelt tandsæt, og i ældregruppen er tandløshed kraftigt på retur. n På trods af de opnåede forbedringer er der både for børn, unge og voksne sociale og indkomstmæssige forskelle i tand- og mundsundhed. Den sociale ulighed slår i særlig grad igennem i ældrebefolkningen. n Dansk tandpleje har bidraget til opfyldelsen af vigtige målsætninger for tandstatus for, som formuleret af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der er behov for nye operationelle mål for tand- og mundsundhed frem mod. n Tand- og mundsygdomme og kroniske almensygdomme har fælles årsagsfaktorer (kost, tobak, højt alkoholforbrug), og det vil derfor være relevant at samordne indsatsen for tand- og mundsundhed med forebyggelsesarbejdet i den primære sundhedstjeneste og den populationsorienterede forebyggelse. n I de kommende år forventes behovet for traditionel tandbehandling med indsats af tandlæger generelt at være vigende, men indsatsen over for ældre mennesker og de socialt og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper bør styrkes. Fremover må der satses mere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 185 Sygdom i tænder og mund er igennem generationer blevet betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsygdomme give anledning til begrænset funktion og livskvalitet for det enkelte menneske. Mange mennesker kender til, hvordan smerte og ubehag fra tænder eller mund kan få negative konsekvenser for almindelig livsførelse i en sådan grad, at det er vanskeligt at passe arbejde eller skole. Tand- og mundsundhed er også afgørende for nogle af de vigtigste livsfunktioner såsom fødeindtagelse, psykisk velbefindende samt menneskelig og social kontakt. Ud over det biologiske grundlag har tand- og mundsygdomme stærke årsagssammenhænge med livsstil, sundhedsadfærd, sociale og økonomiske livsbetingelser samt miljøforhold. Caries (huller i tænderne) er direkte relateret til hyppig og høj indtagelse af sukker (1). Hyppig indtagelse af sodavand har ikke alene skadevirkning på tænderne i form af caries, men læskedrikkenes indhold af syre giver risiko for tanderosion ( ætsning af tænderne ). Tobaksforbrug øger klart risikoen for parodontose 1 og mundhulekræft. Ekstrem indtagelse af alkohol (især spiritus) sammen med højt tobaksforbrug virker synergistisk på risikoen for mundhulekræft og andre slimhindelidelser. Også ydre miljøforhold kan have negative skadevirkninger for tand- og mundsundheden. Arbejdere, der udsættes for sukker i arbejdsluften, kan pådrage sig særlig høj cariesmængde og alvorligt sygdomsbillede (2), mens arbejdere, der udsættes for kvartsstøv, kan få erhvervssygdom i form af abrasion (tandslid) (3). 1 Parodontose er en sygdom, hvor det væv, der fæster tanden til kæbeknoglen, langsomt nedbrydes. Parodontose fører til sidst til, at tænderne løsnes og falder ud ( de løse tænders sygdom ). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

2 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Risikofaktorer for udvalgte almene og orale sygdomme. Kilde: Petersen, Community Dent Oral Epidemiol Tand- og mundsygdomme har i princippet de samme sociale og adfærdsmæssige årsagsforhold som andre kroniske sygdomme (figur 14.1) (4). De fælles årsagsfaktorer kan i vid udstrækning forklare, hvorfor der er sammenhænge mellem almene sygdomme og tand- og mundsygdomme. I tillæg til de almene tegn på diabetes viser denne sygdom sig ved mere alvorlig parodontose. HIV/AIDS-infektion har også orale manifestationer såsom svampeinfektion (candida) og smertefuld akut, nekrotiserende parodontose 2. Personer med Sjögren s syndrom har et særdeles alvorligt cariesbillede som følge af en markant nedsat spytkirtelfunktion, og lidelser i munden har ofte store psykosociale konsekvenser (5). Malokklusion eller tandstillingsfejl er ikke udtryk for sygdom men for dentale afvigelser fra et normalbillede. Visse sjældne tilstande såsom læbe-ganespalte er knyttet til kæbevækst og ansigtsudvikling; i tillæg til genetiske faktorer antages ernæring samt moderens indtagelse af alkohol og tobak under graviditeten at spille en rolle. 2 Nekrotiserende parodontose er hurtigt forløbende og forbundet med kraftig hævelse og rødme af tandkødet, spontan blødning, tab af tandkød og støttevæv samt dårlig ånde. Ud fra en folkesundhedssynsvinkel er tandsygdommene caries og parodontose samt følgerne heraf i form af tandtab klart dominerende, og disse sygdomme lægger da også beslag på størsteparten af samfundets udgifter til tandpleje. I det følgende vil analyser af tand- og mundsygdommes udbredelse i Danmark derfor være centreret om disse sygdomme. Vor viden ud fra epidemiologiske undersøgelser er samtidig primært koncentreret om disse sygdomstilstande. Forekomst af tandsygdom Med vedtagelsen af Lov om børnetandpleje i 1972 blev der etableret et sundhedsinformationssystem for registrering af tandsygdomme hos børn og unge (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, SCOR). Disse oplysninger omfatter tilnærmelsesvis hele målgruppen af børn og unge, der modtager kommunal tandpleje. Den årlige rapportering om tandsundhedstilstanden varetages af Sundhedsstyrelsen, og resultaterne er nærmere belyst i kapitlet om sundhed hos børn og unge. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Cariseerfaringen hos yngre og ældre voksne danskere i 1981 og 1 målt ved gennemsnitlig antal tandflader med ubehandlet caries (DS), mistede tandflader (MS) og fyldte tandflader (FS). Tandflader DS MS FS år år Kilde: Kirkegaard et al, Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Figur Forekomst af caries hos årige med forskelligt uddannelsesniveau målt ved antal ubehandlet caries (DS) og tandflader med caries (DMFS). Tandflader DS DMFS 1 år år Uddannelsesniveau Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. I modsætning til situationen for børn og unge har Danmark ikke etableret et populationsbaseret sygdomsregister til monitorering af tand- og mundsundheden hos voksne. Overvågning af helbredsforholdene finder derfor sted på basis af regelmæssige undersøgelser af repræsentative befolkningsudsnit; disse undersøgelser har samtidig givet solid viden om sociale og adfærdsmæssige determinanter for oral sundhed og sygdom. Undersøgelser foretaget siden slutningen af 197 erne (6-8) viser, at tandsygdomsforekomsten hos voksne danskere er høj. En ny landsdækkende klinisk-epidemiologisk undersøgelse fra 1 (7) viser, at caries og tandkødsbetændelse fortsat rammer næsten alle mennesker. Figur 14.2 viser, at i gennemsnit har årige i 1 ca. 45 tandflader med carieserfaring, hvoraf godt halvdelen udgøres af tandfyldninger. Hos årige udgør tandtab fortsat en stor del af sygdomserfaringen. Hos både yngre voksne og ældre er mængden af ubehandlet caries imidlertid begrænset (6,7). Cariessygdommens udbredelse afhænger af sociale og demografiske faktorer (7). Det samlede sygdomsniveau og mængden af ubehandlet caries er relativt større i den vestlige del af landet end den østlige del; desuden er cariestallene højere i landområder end i byer. Skoleuddannelsesniveau er dog den enkeltfaktor, der har størst betydning for tandsygdomsforekomsten, hvilket er illustreret for yngre voksne i figur 14.3 (7). I gennemsnit har personer med kort uddannelse tandflader mere med caries end personer med lang uddannelse. Den nyeste klinisk-epidemiologiske undersøgelse af voksne viser også, at tandkødssygdomme er højfrekvente (7): 92 % af årige og 98 % af årige har mindst én tand med betændelse i tandkødet (blødning). Hos de yngre voksne har 7 % dybe tandkødslommer som tegn på parodontose, og det tilsvarende tal er % for de ældre. Figur 14.4 illustrerer sammenhængen mellem uddannelsesniveau og forekomst af parodontose (7); forskellene i parodontosestatus mellem by og land og efter geografiske kriterier er mere beskedne. Størst ulighed i tandsundhed er dog påvist med hensyn til tandstatus og forekomst af aftagelige tandproteser (6,8-1). Den nyeste nationale undersøgelse af voksnes tandstatus dokumenterer, at tilstedeværelsen af et funktionelt tandsæt ( tænder ) og tandløshed er markant betinget af skoleuddannelsesniveau (11) (Tabel 14.1). Tilsvarende er hyppigheden af et funktionelt tandsæt høj i socialt og økonomisk velstillede befolkningsgrupper. Forekomst af aftagelig tandprotese viser desuden overhyppighed hos personer med lav indkomst, ufaglært arbejde, hos personer på førtidspension og blandt arbejdsledige. 187 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

4 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) af tænder med sundt tandkød henholdsvis dybe tandkødslommer hos årige danskere i relation til uddannelsesniveau. Procent Sundt tandkød Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Dybe tandkødslommer 1 år år år 15 år Uddannelsesniveau Figur 14.5 og 14.6 illustrerer tandstatus hos voksne danskere i et europæisk perspektiv. Ifølge WHO er forekomsten af caries høj hos årige, når carieserfaringen er 14 DMFT eller derover, og dette gælder for de fleste lande i denne region af verden. Ubehandlet caries (DT) er derimod sjældent for de yngre voksne danskere (4). Når det drejer sig om tandløshed hos ældre indtager Danmark en midterposition i Europa (4). Tandplejesystem, tandpleje, tandsundhed Historisk set blev skoletandplejen starten på den forebyggende kommunale børnetandpleje, som vi kender den i dag. Med indførelsen af lov om børnetandpleje i 1972 og lov om tandpleje i 1986 fortsatte udbygningen af et effektivt folkesundhedsprogram inden for rammerne af den primære sundhedstjeneste (12). Det kommunale tandplejetilbud omfatter sundhedsfremme og vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje for målgruppen af børn og unge. 188 Tabel Forskellige mål for tandstatus i relation til alder og skoleuddannelse. Andel (%) tandløse, andel med tænder samt andel med aftagelig protese. 5. Skoleuddannelse M 7 år 8-9 år 1-11 år Studenter-/ HF-eksamen Total år Tandløse -,3,2,1,2 tænder 87,2 97,9 98,6 99,6 98, år n Tandløse 1,3 2,1 1,6,3 2,8 tænder 61,2 81,8 91,1 95,3 85,1 65 år og derover n Tandløse 38,3 18,7 8,5 5,6 26,6 tænder 26,2 47,7 65,8 69,9 41, 25 år og derover n Har aftagelig protese 1) 6, 18, 8, 3, 22, n ) Udbredelsen af aftagelig protese er kun belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Kilde: Petersen et al, J public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Carieserfaring hos årige i udvalgte lande i Europa målt ved gennemsnitligt antal tænder med ubehandlet caries (DT), tænder mistet som følge af caries (MT) og fyldte tænder (FT). Letland Polen Litauen Danmark Storbritannien Slovakiet Tyskland Ungarn Frankrig Rusland Rumænien Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand Procent 1. Figur Andelen (%) af tandløse årige i udvalgte lande i Europa. Slovakiet Polen Storbritannien Danmark Ungarn Tyskland Frankrig Letland Litauen DT MT FT Procent Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Det offentliges udgifter til børne- og ungdomstandpleje andrager ca. 1,5 mia. kr. årligt. Den kommunale tandpleje har bidraget til at bringe tandsygdommene hos børn og unge under kontrol, og den positive virkning kan nu også noteres blandt de voksne. Store dele af voksenbefolkningen har nydt godt af regelmæssig tandpleje i barneårene; tre fjerdedele af voksne i alderen år har deltaget i det kommunale tilbud om børnetandpleje, mens en fjerdedel har fulgt tandpleje hos privat tandlæge (9,1). Også halvdelen af årige danskere har deltaget i regelmæssig tandpleje i barneårene. Langtidseffekten af deltagelse i regelmæssig tandpleje i barneårene viser sig ved, at der er bevaret flere naturlige tænder; andelen af tandløse og protesebærere er desuden lavere sammenlignet med personer, der ikke fik tilbud om tandpleje i barneårene. Nye klinisk-epidemiologiske undersøgelser bekræfter den forebyggende effekt af børnetandplejen målt ved reduceret cariesindeks (7). Voksentandplejesystemet i Danmark er i de senere år justeret ved, at større vægt nu lægges på forebyggende tandplejeydelser. Tandplejen for voksne gives af privatpraktiserende tandlæger efter stykprisprincip, og Sygesikringen giver tilskud til visse ydelser vedrørende forebyggende og behandlende tandpleje. Aftagelige tandproteser og behandling med kroner og broer er ikke omfattet af sygesikringstandplejen, og der gives kun relativt beskedent tilskud til behandling og forebyggelse af parodontose. Samfundets omkostninger til sygesikringstandpleje udgør ca. 1,1 mia. kr. pr. år; patienternes egenbetaling ligger på omkring 2,2 mia. kr. inden for sygesikringstandpleje, og yderligere ca. 2 mia. kr. til behandling uden for sygesikringsområdet. Den seneste landsdækkende undersøgelse af tandforhold hos voksne i 5 viser, at 79 % af alle voksne kan betragtes som regelmæssige brugere af voksentandplejen, 12 % er uregelmæssige brugere, mens 8 % ikke søger tandlæge (11). For aldersgrupperne år og op til år går % regelmæssigt til tandlæge, og dette gælder for 75 % af årige og 57 % af ældre på 75 år og derover. Uanset alder er der imidlertid markante forskelle i søgningen af tandlæge efter indkomst (9,1) og skoleuddannelse (11) (figur 14.7). Der er kun mindre forskelle mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om udnyttelsen af tandplejetilbuddet. Derimod udviser mænd og kvinder forskellig grad af egenomsorg for tænderne (13). Flere kvinder end mænd børster tænder mindst to gange dagligt og bruger tandtråd. Syv ud af ti voksne danskere børster deres tænder mindst to gange dagligt, godt en fjerdedel benytter tandstikker dagligt, 189 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

6 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andelen (%) årige og 65-årige og derover, der går regelmæssigt til tandlæge i relation til skoleuddannelsesniveau. Figur Andelen (%) af ældre på 67 år og derover med symptomer fra tænder/tandkød samt regelmæssige tandlægebesøg i relation til deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter år 65 år eller derover 7 6 Symptomer Tandlægebesøg 8 5 Procent 6 Procent år 8-9 år 1-11 år Studenter- /HFeksamen Skoleuddannelse Meget lav Lav Moderat Høj Deltagelse i aktiviteter Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Petersen og Nörtov, Scand J Prim Health Care mens hver tiende bruger tandtråd dagligt for den personlige tandhygiejne. Parallelt med søgningen af professionel hjælp er mundhygiejnevaner tydeligt betinget af indkomst og skoleuddannelse, således at regelmæssige mundhygiejnevaner er mindre udbredt blandt de socioøkonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper. Mundhygiejnevaner er tillige påvirket positivt af besøg hos tandlæge (13). Vanskeligt stillede befolkningsgrupper Flere undersøgelser har dokumenteret en relativ dårlig tandsundhedsprofil for alderspensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere (14,15). Dette kan bl.a. tilskrives sociale og økonomiske forhold, generelt dårligt helbred og livslang dårlig tand- og mundsundhed. Tandstatus og udnyttelsen af tandplejen hænger desuden nøje sammen med aktiv livsstil og velfungerende socialt netværk. Danske undersøgelser af alderspensionister har vist, at ældre, der alt i alt har en social og kulturel inaktiv livsstil, har højere risiko for symptomer fra tænder og tandkød, og de søger i mindre grad tandlæge regelmæssigt (14) (figur 14.8). Ældre mennesker med svag kontakt til deres børn eller som lever alene eller isoleret har alt andet lige dårligere tandstatus og tandplejevaner end ældre med høj kontakt. Komorbiditet (samtidig forekomst af flere sygdomme) er udbredt hos de ældre, og dårligt tandhelbred er signifikant hyppigere forekommende hos ældre, der lider af kroniske lidelser og almene sygdomme (14). Også for gruppen af hjemmeboende vanskeligt stillede ældre er dårlig tandstatus og udækket behandlingsbehov relateret til dårligt alment helbred, og plejehjemsbeboere og psykisk udviklingshæmmede har tillige et særligt behov for tandpleje. Sammenlignet med den generelle befolkning har socialt marginaliserede grupper, såsom psykisk syge og hjemløse mennesker, en markant dårligere tandsundhed målt ved forekomst af ubehandlet caries, tandtab og forekomst af aftagelige tandproteser, og den uregelmæssige livsførelse fører oftest til uregelmæssig tandpleje (16). Tobak, alkohol, mundsundhed Tobaksforbrug øger risikoen for især parodontose, tidligt tandtab og mundhulekræft (oral cancer). Undersøgelser af Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 14 Tandsundhed yngre voksne danskere har afdækket, at tandstatus er dårligere hos rygere, og desuden er regelmæssige tandplejevaner mindre hyppige blandt storrygere (17). Kombinationen af højt tobaksforbrug og ekstremt alkoholforbrug øger risikoen for mundhulekræft betragteligt. Ifølge Sundhedsstyrelsens Cancerregister lå prævalensen af mundhulekræft i Danmark i 1 på registrerede tilfælde, og dette svarer til 2,2 % af alle kræfttilfælde (18). Mundhulekræft optræder hyppigst i relation til læbe, tunge og spytkirtler. Risikoen for kræft i mundhulen er dobbelt så stor for mænd som for kvinder. Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde Figur Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde i mund og svælg hos mænd i perioden Antal kræfttilfælde Kilde: Sundhedsstyrelsen 3. i mund og svælg har været stigende hos mænd gennem de seneste år (figur 14.9). Mål og resultater Den kommunale tandpleje for børn og unge og den privatpraksis-baserede voksentandpleje udgør grundstammen i dansk tandpleje. WHO (4) og Sundhedsstyrelsen (19) har formuleret sundhedsmål for, hvorved det er muligt at evaluere resultaterne af dansk tandpleje. Tabel 14.2 viser hvilke tilstande, der gerne skulle være nået i, sammenholdt med resultater på centrale indikatorer (1,11,). Målene er ikke fuldt ud nået på enkelte af indikatorerne, men det kan konkluderes, at der er opnået ganske positive resultater i form af forbedret tandsundhed hos både børn og voksne i Danmark. De regionale/geografiske forskelle i tandstatus er tillige reduceret gennem årene, men WHO s mål om udligning af social ulighed i sundhed er dog ikke opnået på tandsundhedsområdet. Dette gælder især for ældrebefolkningen (11) (figur 14.1 og figur 14.11). En positiv tendens med bedre sygdomskontrol hos unge (21) og voksne (7) kan også understøttes af kliniske undersøgelser. For såvel yngre voksne som ældre er der i de seneste år indtruffet en systematisk reduktion i cariesindekset parallelt med reduktion i tandtab (figur 14.2). Med den positive udvikling i tandstatus hos voksne forventes 191 Tabel WHO s og Sundhedsstyrelsens mål for tandsundhed samt målopfyldelsen i og 5. WHO mål Sundhedsstyrelsens mål Resultat Resultat år Mindst 5 % skal være cariesfrie Mindst 9 % skal være cariesfrie 65 % er cariesfrie 7 % er cariesfrie 12 år Højst 2 DMFT (Europa) Højst 1 DMFT,9 DMFT,8 DMFT år Tandløshed forekommer Tandløshed forekommer 1% tandløse,2 % tandløse undtagelsesvist undtagelsesvist 65 år Mindst 75 % har tænder Mindst 5 % har tænder Mindst 97 % har tænder Mindst % har tænder 96 % har tænder 31 % har tænder 98 % har tænder 41 % har tænder Højst % er tandløse Højst 45 % er tandløse 36 % er tandløse 27 % er tandløse Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Petersen et al, J Public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

8 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at være tandløse i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunkt. Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at have tænder i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunktet. Tandløshed (%) tænder (%) år 8-9 år 1-11 år Student/HF 7år 8-9 år 1-11 år Student/HF Skoleuddannelse Skoleuddannelse Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Ekholm et al, det, at der i kun vil være få personer, der er tandløse (2 %). Den ændrede sygdomsprofil, ikke kun for børn og unge men også for voksne, har stor betydning for tandplejens opgaveløsning i fremtiden. Sagt i al korthed kan det forventes, at de traditionelle behandlingsopgaver i tandplejen vil være aftagende for alle aldersgrupper; på det korte sigt vil der dog være et betydeligt behandlingsbehov at dække for ældrebefolkningen. Forebyggelsesopgaverne vil vokse, og i særlig grad skal der satses mere på sundhedsfremme end i dag. I fremtiden må tandplejen især satse på grupper, som i dag ikke nås af tandplejen. Ældre menneskers tandog mundproblemer må der gøres en målrettet indsats for at løse, og dette gælder også for de socialt og økonomisk dårligst stillede. Enkelte kommuner har allerede vist vejen ved at styrke det opsøgende og forebyggende arbejde på lokalt plan, f.eks. ved at kommunal tandpleje og privatpraktiserende tandlæger arbejder sammen om sundhedsfremme, forebyggelse og behandling (22,23). Disse demonstrationsprogrammer har dokumenteret positive sundhedsresultater, bedre livskvalitet, øget egen omsorgskompetence og effektiv udnyttelse af tandplejetilbuddet. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 14 Tandsundhed Litteraturliste 1. Moynihan P, Petersen PE. Diet, nutrition and the prevention of dental diseases. Public Health Nutr 4;7(1A): Petersen PE. Dental health among workers at a Danish chocolate factory. Community Dent Oral Epidemiol 1983;11(6): Petersen PE, Henmar P. Oral conditions among workers in the Danish granite industry. Scand J Work Environ Health 1988;14(5): Petersen PE. The World Oral Health Report 3: continuous improvement of oral health in the 21st century - the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 3;31 Suppl 1: Christensen LB, Petersen PE, Thorn JJ, Schiødt M. Dental caries and dental health behavior of patients with primary Sjögren syndrome. Acta Odontol Scand 1;59(3): Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk S. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Århus og Københavns Tandlægehøjskoler, Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark /1. Carieserfaring og parodontal status hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 5;19(1): Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov hos arbejdere og funktionærer på en stor dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersøgelse. Odense: Odense Universitetsforlag, Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year. J Public Health Dent 4;64(3): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Paediatr Dent 1999;9(2): Petersen PE, Christensen LB, Krustrup U, Kjøller M. Tandstatus og egenomsorg hos voksne danskere år i relation til udnyttelsen af tandplejesystemet og livsvilkårene status og udviklingstendenser. Tandlægernes Nye Tidsskrift 3;18(1): Petersen PE, Nörtov B. General and dental health in relation to life-style and social network activity among 67-year-old Danes. Scand J Prim Health Care 1989;7(4): Petersen PE, Antoft P. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift 1994;9: Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish noninstitutionalized psychiatric patients. Spec Care Dentist 1992;12(1): Petersen PE. Smoking, alcohol consumption and dental health behavior among year-old Danes. Scand J Dent Res 1989;97(5): Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark. Sociale og adfærdsmæssige determinanter for udvikling. Tandlægebladet 3;17(9): Sundhedsstyrelsen. Cancerincidens i Danmark 1. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Modeller for en fremtidig tandsundhedspolitik: Redegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende tandplejens fremtidige organisation (ATFO). København: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

10 Tandsundhed Kapitel 14. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Regiter (SCOR). Tandsundhedsstatistik for børne- og ungdomstandplejen. Sundhedsstyrelsen, Antoft P, Rambusch E, Antoft B, Christensen HW. Caries experience, dental health behaviour and social status three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and Community Dent Health 1999;16(2): Petersen PE, Nörtov B. Evaluation of a dental public health program for old-age pensioners in Denmark. J Public Health Dent 1994;54(2): Petersen PE, Antoft P. Effektevaluering af forsøgsordning med kommunal tandpleje for pensionister og kontanthjælpsmodtagere i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift ;15: Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed