Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten."

Transkript

1 Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive udviklingstendenser. Flere voksne vil i fremtiden bevare et naturligt og funktionelt tandsæt, og i ældregruppen er tandløshed kraftigt på retur. n På trods af de opnåede forbedringer er der både for børn, unge og voksne sociale og indkomstmæssige forskelle i tand- og mundsundhed. Den sociale ulighed slår i særlig grad igennem i ældrebefolkningen. n Dansk tandpleje har bidraget til opfyldelsen af vigtige målsætninger for tandstatus for, som formuleret af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der er behov for nye operationelle mål for tand- og mundsundhed frem mod. n Tand- og mundsygdomme og kroniske almensygdomme har fælles årsagsfaktorer (kost, tobak, højt alkoholforbrug), og det vil derfor være relevant at samordne indsatsen for tand- og mundsundhed med forebyggelsesarbejdet i den primære sundhedstjeneste og den populationsorienterede forebyggelse. n I de kommende år forventes behovet for traditionel tandbehandling med indsats af tandlæger generelt at være vigende, men indsatsen over for ældre mennesker og de socialt og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper bør styrkes. Fremover må der satses mere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 185 Sygdom i tænder og mund er igennem generationer blevet betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsygdomme give anledning til begrænset funktion og livskvalitet for det enkelte menneske. Mange mennesker kender til, hvordan smerte og ubehag fra tænder eller mund kan få negative konsekvenser for almindelig livsførelse i en sådan grad, at det er vanskeligt at passe arbejde eller skole. Tand- og mundsundhed er også afgørende for nogle af de vigtigste livsfunktioner såsom fødeindtagelse, psykisk velbefindende samt menneskelig og social kontakt. Ud over det biologiske grundlag har tand- og mundsygdomme stærke årsagssammenhænge med livsstil, sundhedsadfærd, sociale og økonomiske livsbetingelser samt miljøforhold. Caries (huller i tænderne) er direkte relateret til hyppig og høj indtagelse af sukker (1). Hyppig indtagelse af sodavand har ikke alene skadevirkning på tænderne i form af caries, men læskedrikkenes indhold af syre giver risiko for tanderosion ( ætsning af tænderne ). Tobaksforbrug øger klart risikoen for parodontose 1 og mundhulekræft. Ekstrem indtagelse af alkohol (især spiritus) sammen med højt tobaksforbrug virker synergistisk på risikoen for mundhulekræft og andre slimhindelidelser. Også ydre miljøforhold kan have negative skadevirkninger for tand- og mundsundheden. Arbejdere, der udsættes for sukker i arbejdsluften, kan pådrage sig særlig høj cariesmængde og alvorligt sygdomsbillede (2), mens arbejdere, der udsættes for kvartsstøv, kan få erhvervssygdom i form af abrasion (tandslid) (3). 1 Parodontose er en sygdom, hvor det væv, der fæster tanden til kæbeknoglen, langsomt nedbrydes. Parodontose fører til sidst til, at tænderne løsnes og falder ud ( de løse tænders sygdom ). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

2 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Risikofaktorer for udvalgte almene og orale sygdomme. Kilde: Petersen, Community Dent Oral Epidemiol Tand- og mundsygdomme har i princippet de samme sociale og adfærdsmæssige årsagsforhold som andre kroniske sygdomme (figur 14.1) (4). De fælles årsagsfaktorer kan i vid udstrækning forklare, hvorfor der er sammenhænge mellem almene sygdomme og tand- og mundsygdomme. I tillæg til de almene tegn på diabetes viser denne sygdom sig ved mere alvorlig parodontose. HIV/AIDS-infektion har også orale manifestationer såsom svampeinfektion (candida) og smertefuld akut, nekrotiserende parodontose 2. Personer med Sjögren s syndrom har et særdeles alvorligt cariesbillede som følge af en markant nedsat spytkirtelfunktion, og lidelser i munden har ofte store psykosociale konsekvenser (5). Malokklusion eller tandstillingsfejl er ikke udtryk for sygdom men for dentale afvigelser fra et normalbillede. Visse sjældne tilstande såsom læbe-ganespalte er knyttet til kæbevækst og ansigtsudvikling; i tillæg til genetiske faktorer antages ernæring samt moderens indtagelse af alkohol og tobak under graviditeten at spille en rolle. 2 Nekrotiserende parodontose er hurtigt forløbende og forbundet med kraftig hævelse og rødme af tandkødet, spontan blødning, tab af tandkød og støttevæv samt dårlig ånde. Ud fra en folkesundhedssynsvinkel er tandsygdommene caries og parodontose samt følgerne heraf i form af tandtab klart dominerende, og disse sygdomme lægger da også beslag på størsteparten af samfundets udgifter til tandpleje. I det følgende vil analyser af tand- og mundsygdommes udbredelse i Danmark derfor være centreret om disse sygdomme. Vor viden ud fra epidemiologiske undersøgelser er samtidig primært koncentreret om disse sygdomstilstande. Forekomst af tandsygdom Med vedtagelsen af Lov om børnetandpleje i 1972 blev der etableret et sundhedsinformationssystem for registrering af tandsygdomme hos børn og unge (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, SCOR). Disse oplysninger omfatter tilnærmelsesvis hele målgruppen af børn og unge, der modtager kommunal tandpleje. Den årlige rapportering om tandsundhedstilstanden varetages af Sundhedsstyrelsen, og resultaterne er nærmere belyst i kapitlet om sundhed hos børn og unge. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Cariseerfaringen hos yngre og ældre voksne danskere i 1981 og 1 målt ved gennemsnitlig antal tandflader med ubehandlet caries (DS), mistede tandflader (MS) og fyldte tandflader (FS). Tandflader DS MS FS år år Kilde: Kirkegaard et al, Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Figur Forekomst af caries hos årige med forskelligt uddannelsesniveau målt ved antal ubehandlet caries (DS) og tandflader med caries (DMFS). Tandflader DS DMFS 1 år år Uddannelsesniveau Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. I modsætning til situationen for børn og unge har Danmark ikke etableret et populationsbaseret sygdomsregister til monitorering af tand- og mundsundheden hos voksne. Overvågning af helbredsforholdene finder derfor sted på basis af regelmæssige undersøgelser af repræsentative befolkningsudsnit; disse undersøgelser har samtidig givet solid viden om sociale og adfærdsmæssige determinanter for oral sundhed og sygdom. Undersøgelser foretaget siden slutningen af 197 erne (6-8) viser, at tandsygdomsforekomsten hos voksne danskere er høj. En ny landsdækkende klinisk-epidemiologisk undersøgelse fra 1 (7) viser, at caries og tandkødsbetændelse fortsat rammer næsten alle mennesker. Figur 14.2 viser, at i gennemsnit har årige i 1 ca. 45 tandflader med carieserfaring, hvoraf godt halvdelen udgøres af tandfyldninger. Hos årige udgør tandtab fortsat en stor del af sygdomserfaringen. Hos både yngre voksne og ældre er mængden af ubehandlet caries imidlertid begrænset (6,7). Cariessygdommens udbredelse afhænger af sociale og demografiske faktorer (7). Det samlede sygdomsniveau og mængden af ubehandlet caries er relativt større i den vestlige del af landet end den østlige del; desuden er cariestallene højere i landområder end i byer. Skoleuddannelsesniveau er dog den enkeltfaktor, der har størst betydning for tandsygdomsforekomsten, hvilket er illustreret for yngre voksne i figur 14.3 (7). I gennemsnit har personer med kort uddannelse tandflader mere med caries end personer med lang uddannelse. Den nyeste klinisk-epidemiologiske undersøgelse af voksne viser også, at tandkødssygdomme er højfrekvente (7): 92 % af årige og 98 % af årige har mindst én tand med betændelse i tandkødet (blødning). Hos de yngre voksne har 7 % dybe tandkødslommer som tegn på parodontose, og det tilsvarende tal er % for de ældre. Figur 14.4 illustrerer sammenhængen mellem uddannelsesniveau og forekomst af parodontose (7); forskellene i parodontosestatus mellem by og land og efter geografiske kriterier er mere beskedne. Størst ulighed i tandsundhed er dog påvist med hensyn til tandstatus og forekomst af aftagelige tandproteser (6,8-1). Den nyeste nationale undersøgelse af voksnes tandstatus dokumenterer, at tilstedeværelsen af et funktionelt tandsæt ( tænder ) og tandløshed er markant betinget af skoleuddannelsesniveau (11) (Tabel 14.1). Tilsvarende er hyppigheden af et funktionelt tandsæt høj i socialt og økonomisk velstillede befolkningsgrupper. Forekomst af aftagelig tandprotese viser desuden overhyppighed hos personer med lav indkomst, ufaglært arbejde, hos personer på førtidspension og blandt arbejdsledige. 187 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

4 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) af tænder med sundt tandkød henholdsvis dybe tandkødslommer hos årige danskere i relation til uddannelsesniveau. Procent Sundt tandkød Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Dybe tandkødslommer 1 år år år 15 år Uddannelsesniveau Figur 14.5 og 14.6 illustrerer tandstatus hos voksne danskere i et europæisk perspektiv. Ifølge WHO er forekomsten af caries høj hos årige, når carieserfaringen er 14 DMFT eller derover, og dette gælder for de fleste lande i denne region af verden. Ubehandlet caries (DT) er derimod sjældent for de yngre voksne danskere (4). Når det drejer sig om tandløshed hos ældre indtager Danmark en midterposition i Europa (4). Tandplejesystem, tandpleje, tandsundhed Historisk set blev skoletandplejen starten på den forebyggende kommunale børnetandpleje, som vi kender den i dag. Med indførelsen af lov om børnetandpleje i 1972 og lov om tandpleje i 1986 fortsatte udbygningen af et effektivt folkesundhedsprogram inden for rammerne af den primære sundhedstjeneste (12). Det kommunale tandplejetilbud omfatter sundhedsfremme og vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje for målgruppen af børn og unge. 188 Tabel Forskellige mål for tandstatus i relation til alder og skoleuddannelse. Andel (%) tandløse, andel med tænder samt andel med aftagelig protese. 5. Skoleuddannelse M 7 år 8-9 år 1-11 år Studenter-/ HF-eksamen Total år Tandløse -,3,2,1,2 tænder 87,2 97,9 98,6 99,6 98, år n Tandløse 1,3 2,1 1,6,3 2,8 tænder 61,2 81,8 91,1 95,3 85,1 65 år og derover n Tandløse 38,3 18,7 8,5 5,6 26,6 tænder 26,2 47,7 65,8 69,9 41, 25 år og derover n Har aftagelig protese 1) 6, 18, 8, 3, 22, n ) Udbredelsen af aftagelig protese er kun belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Kilde: Petersen et al, J public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Carieserfaring hos årige i udvalgte lande i Europa målt ved gennemsnitligt antal tænder med ubehandlet caries (DT), tænder mistet som følge af caries (MT) og fyldte tænder (FT). Letland Polen Litauen Danmark Storbritannien Slovakiet Tyskland Ungarn Frankrig Rusland Rumænien Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand Procent 1. Figur Andelen (%) af tandløse årige i udvalgte lande i Europa. Slovakiet Polen Storbritannien Danmark Ungarn Tyskland Frankrig Letland Litauen DT MT FT Procent Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Det offentliges udgifter til børne- og ungdomstandpleje andrager ca. 1,5 mia. kr. årligt. Den kommunale tandpleje har bidraget til at bringe tandsygdommene hos børn og unge under kontrol, og den positive virkning kan nu også noteres blandt de voksne. Store dele af voksenbefolkningen har nydt godt af regelmæssig tandpleje i barneårene; tre fjerdedele af voksne i alderen år har deltaget i det kommunale tilbud om børnetandpleje, mens en fjerdedel har fulgt tandpleje hos privat tandlæge (9,1). Også halvdelen af årige danskere har deltaget i regelmæssig tandpleje i barneårene. Langtidseffekten af deltagelse i regelmæssig tandpleje i barneårene viser sig ved, at der er bevaret flere naturlige tænder; andelen af tandløse og protesebærere er desuden lavere sammenlignet med personer, der ikke fik tilbud om tandpleje i barneårene. Nye klinisk-epidemiologiske undersøgelser bekræfter den forebyggende effekt af børnetandplejen målt ved reduceret cariesindeks (7). Voksentandplejesystemet i Danmark er i de senere år justeret ved, at større vægt nu lægges på forebyggende tandplejeydelser. Tandplejen for voksne gives af privatpraktiserende tandlæger efter stykprisprincip, og Sygesikringen giver tilskud til visse ydelser vedrørende forebyggende og behandlende tandpleje. Aftagelige tandproteser og behandling med kroner og broer er ikke omfattet af sygesikringstandplejen, og der gives kun relativt beskedent tilskud til behandling og forebyggelse af parodontose. Samfundets omkostninger til sygesikringstandpleje udgør ca. 1,1 mia. kr. pr. år; patienternes egenbetaling ligger på omkring 2,2 mia. kr. inden for sygesikringstandpleje, og yderligere ca. 2 mia. kr. til behandling uden for sygesikringsområdet. Den seneste landsdækkende undersøgelse af tandforhold hos voksne i 5 viser, at 79 % af alle voksne kan betragtes som regelmæssige brugere af voksentandplejen, 12 % er uregelmæssige brugere, mens 8 % ikke søger tandlæge (11). For aldersgrupperne år og op til år går % regelmæssigt til tandlæge, og dette gælder for 75 % af årige og 57 % af ældre på 75 år og derover. Uanset alder er der imidlertid markante forskelle i søgningen af tandlæge efter indkomst (9,1) og skoleuddannelse (11) (figur 14.7). Der er kun mindre forskelle mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om udnyttelsen af tandplejetilbuddet. Derimod udviser mænd og kvinder forskellig grad af egenomsorg for tænderne (13). Flere kvinder end mænd børster tænder mindst to gange dagligt og bruger tandtråd. Syv ud af ti voksne danskere børster deres tænder mindst to gange dagligt, godt en fjerdedel benytter tandstikker dagligt, 189 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

6 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andelen (%) årige og 65-årige og derover, der går regelmæssigt til tandlæge i relation til skoleuddannelsesniveau. Figur Andelen (%) af ældre på 67 år og derover med symptomer fra tænder/tandkød samt regelmæssige tandlægebesøg i relation til deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter år 65 år eller derover 7 6 Symptomer Tandlægebesøg 8 5 Procent 6 Procent år 8-9 år 1-11 år Studenter- /HFeksamen Skoleuddannelse Meget lav Lav Moderat Høj Deltagelse i aktiviteter Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Petersen og Nörtov, Scand J Prim Health Care mens hver tiende bruger tandtråd dagligt for den personlige tandhygiejne. Parallelt med søgningen af professionel hjælp er mundhygiejnevaner tydeligt betinget af indkomst og skoleuddannelse, således at regelmæssige mundhygiejnevaner er mindre udbredt blandt de socioøkonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper. Mundhygiejnevaner er tillige påvirket positivt af besøg hos tandlæge (13). Vanskeligt stillede befolkningsgrupper Flere undersøgelser har dokumenteret en relativ dårlig tandsundhedsprofil for alderspensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere (14,15). Dette kan bl.a. tilskrives sociale og økonomiske forhold, generelt dårligt helbred og livslang dårlig tand- og mundsundhed. Tandstatus og udnyttelsen af tandplejen hænger desuden nøje sammen med aktiv livsstil og velfungerende socialt netværk. Danske undersøgelser af alderspensionister har vist, at ældre, der alt i alt har en social og kulturel inaktiv livsstil, har højere risiko for symptomer fra tænder og tandkød, og de søger i mindre grad tandlæge regelmæssigt (14) (figur 14.8). Ældre mennesker med svag kontakt til deres børn eller som lever alene eller isoleret har alt andet lige dårligere tandstatus og tandplejevaner end ældre med høj kontakt. Komorbiditet (samtidig forekomst af flere sygdomme) er udbredt hos de ældre, og dårligt tandhelbred er signifikant hyppigere forekommende hos ældre, der lider af kroniske lidelser og almene sygdomme (14). Også for gruppen af hjemmeboende vanskeligt stillede ældre er dårlig tandstatus og udækket behandlingsbehov relateret til dårligt alment helbred, og plejehjemsbeboere og psykisk udviklingshæmmede har tillige et særligt behov for tandpleje. Sammenlignet med den generelle befolkning har socialt marginaliserede grupper, såsom psykisk syge og hjemløse mennesker, en markant dårligere tandsundhed målt ved forekomst af ubehandlet caries, tandtab og forekomst af aftagelige tandproteser, og den uregelmæssige livsførelse fører oftest til uregelmæssig tandpleje (16). Tobak, alkohol, mundsundhed Tobaksforbrug øger risikoen for især parodontose, tidligt tandtab og mundhulekræft (oral cancer). Undersøgelser af Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 14 Tandsundhed yngre voksne danskere har afdækket, at tandstatus er dårligere hos rygere, og desuden er regelmæssige tandplejevaner mindre hyppige blandt storrygere (17). Kombinationen af højt tobaksforbrug og ekstremt alkoholforbrug øger risikoen for mundhulekræft betragteligt. Ifølge Sundhedsstyrelsens Cancerregister lå prævalensen af mundhulekræft i Danmark i 1 på registrerede tilfælde, og dette svarer til 2,2 % af alle kræfttilfælde (18). Mundhulekræft optræder hyppigst i relation til læbe, tunge og spytkirtler. Risikoen for kræft i mundhulen er dobbelt så stor for mænd som for kvinder. Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde Figur Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde i mund og svælg hos mænd i perioden Antal kræfttilfælde Kilde: Sundhedsstyrelsen 3. i mund og svælg har været stigende hos mænd gennem de seneste år (figur 14.9). Mål og resultater Den kommunale tandpleje for børn og unge og den privatpraksis-baserede voksentandpleje udgør grundstammen i dansk tandpleje. WHO (4) og Sundhedsstyrelsen (19) har formuleret sundhedsmål for, hvorved det er muligt at evaluere resultaterne af dansk tandpleje. Tabel 14.2 viser hvilke tilstande, der gerne skulle være nået i, sammenholdt med resultater på centrale indikatorer (1,11,). Målene er ikke fuldt ud nået på enkelte af indikatorerne, men det kan konkluderes, at der er opnået ganske positive resultater i form af forbedret tandsundhed hos både børn og voksne i Danmark. De regionale/geografiske forskelle i tandstatus er tillige reduceret gennem årene, men WHO s mål om udligning af social ulighed i sundhed er dog ikke opnået på tandsundhedsområdet. Dette gælder især for ældrebefolkningen (11) (figur 14.1 og figur 14.11). En positiv tendens med bedre sygdomskontrol hos unge (21) og voksne (7) kan også understøttes af kliniske undersøgelser. For såvel yngre voksne som ældre er der i de seneste år indtruffet en systematisk reduktion i cariesindekset parallelt med reduktion i tandtab (figur 14.2). Med den positive udvikling i tandstatus hos voksne forventes 191 Tabel WHO s og Sundhedsstyrelsens mål for tandsundhed samt målopfyldelsen i og 5. WHO mål Sundhedsstyrelsens mål Resultat Resultat år Mindst 5 % skal være cariesfrie Mindst 9 % skal være cariesfrie 65 % er cariesfrie 7 % er cariesfrie 12 år Højst 2 DMFT (Europa) Højst 1 DMFT,9 DMFT,8 DMFT år Tandløshed forekommer Tandløshed forekommer 1% tandløse,2 % tandløse undtagelsesvist undtagelsesvist 65 år Mindst 75 % har tænder Mindst 5 % har tænder Mindst 97 % har tænder Mindst % har tænder 96 % har tænder 31 % har tænder 98 % har tænder 41 % har tænder Højst % er tandløse Højst 45 % er tandløse 36 % er tandløse 27 % er tandløse Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Petersen et al, J Public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

8 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at være tandløse i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunkt. Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at have tænder i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunktet. Tandløshed (%) tænder (%) år 8-9 år 1-11 år Student/HF 7år 8-9 år 1-11 år Student/HF Skoleuddannelse Skoleuddannelse Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Ekholm et al, det, at der i kun vil være få personer, der er tandløse (2 %). Den ændrede sygdomsprofil, ikke kun for børn og unge men også for voksne, har stor betydning for tandplejens opgaveløsning i fremtiden. Sagt i al korthed kan det forventes, at de traditionelle behandlingsopgaver i tandplejen vil være aftagende for alle aldersgrupper; på det korte sigt vil der dog være et betydeligt behandlingsbehov at dække for ældrebefolkningen. Forebyggelsesopgaverne vil vokse, og i særlig grad skal der satses mere på sundhedsfremme end i dag. I fremtiden må tandplejen især satse på grupper, som i dag ikke nås af tandplejen. Ældre menneskers tandog mundproblemer må der gøres en målrettet indsats for at løse, og dette gælder også for de socialt og økonomisk dårligst stillede. Enkelte kommuner har allerede vist vejen ved at styrke det opsøgende og forebyggende arbejde på lokalt plan, f.eks. ved at kommunal tandpleje og privatpraktiserende tandlæger arbejder sammen om sundhedsfremme, forebyggelse og behandling (22,23). Disse demonstrationsprogrammer har dokumenteret positive sundhedsresultater, bedre livskvalitet, øget egen omsorgskompetence og effektiv udnyttelse af tandplejetilbuddet. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 14 Tandsundhed Litteraturliste 1. Moynihan P, Petersen PE. Diet, nutrition and the prevention of dental diseases. Public Health Nutr 4;7(1A): Petersen PE. Dental health among workers at a Danish chocolate factory. Community Dent Oral Epidemiol 1983;11(6): Petersen PE, Henmar P. Oral conditions among workers in the Danish granite industry. Scand J Work Environ Health 1988;14(5): Petersen PE. The World Oral Health Report 3: continuous improvement of oral health in the 21st century - the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 3;31 Suppl 1: Christensen LB, Petersen PE, Thorn JJ, Schiødt M. Dental caries and dental health behavior of patients with primary Sjögren syndrome. Acta Odontol Scand 1;59(3): Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk S. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Århus og Københavns Tandlægehøjskoler, Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark /1. Carieserfaring og parodontal status hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 5;19(1): Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov hos arbejdere og funktionærer på en stor dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersøgelse. Odense: Odense Universitetsforlag, Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year. J Public Health Dent 4;64(3): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Paediatr Dent 1999;9(2): Petersen PE, Christensen LB, Krustrup U, Kjøller M. Tandstatus og egenomsorg hos voksne danskere år i relation til udnyttelsen af tandplejesystemet og livsvilkårene status og udviklingstendenser. Tandlægernes Nye Tidsskrift 3;18(1): Petersen PE, Nörtov B. General and dental health in relation to life-style and social network activity among 67-year-old Danes. Scand J Prim Health Care 1989;7(4): Petersen PE, Antoft P. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift 1994;9: Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish noninstitutionalized psychiatric patients. Spec Care Dentist 1992;12(1): Petersen PE. Smoking, alcohol consumption and dental health behavior among year-old Danes. Scand J Dent Res 1989;97(5): Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark. Sociale og adfærdsmæssige determinanter for udvikling. Tandlægebladet 3;17(9): Sundhedsstyrelsen. Cancerincidens i Danmark 1. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Modeller for en fremtidig tandsundhedspolitik: Redegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende tandplejens fremtidige organisation (ATFO). København: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

10 Tandsundhed Kapitel 14. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Regiter (SCOR). Tandsundhedsstatistik for børne- og ungdomstandplejen. Sundhedsstyrelsen, Antoft P, Rambusch E, Antoft B, Christensen HW. Caries experience, dental health behaviour and social status three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and Community Dent Health 1999;16(2): Petersen PE, Nörtov B. Evaluation of a dental public health program for old-age pensioners in Denmark. J Public Health Dent 1994;54(2): Petersen PE, Antoft P. Effektevaluering af forsøgsordning med kommunal tandpleje for pensionister og kontanthjælpsmodtagere i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift ;15: Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark

Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 2008; 118: 118 24 Lisa Bøge Christensen og Poul Erik Petersen Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark Brug af tandplejesystemet og egenomsorg er betydelige

Læs mere

Epidemiologiske og sundhedssociologiske undersøgelser

Epidemiologiske og sundhedssociologiske undersøgelser 4 VIDENSKAB & KLINIK ORIGINALARTIKEL Abstract Den aktuelle tandstatus hos voksne danskere Formål At beskrive aktuel tandstatus og tandlægebesøg hos voksne danskere, at analysere effekten af socio-demografiske

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 3 Indhold 1. Indledning... 1 2. Resume... 2 3. Baggrund og rammer for om-sorgstandplejen... 3 4. Generel

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Vi giver den en tand til i København.

Vi giver den en tand til i København. Vi giver den en tand til i København. Dette projekt retter sig mod voksne socialt udsatte borgere som i daglig tale kategoriseres som hjemløse og som i en eller anden udstrækning benytter sig af kommunens

Læs mere

Systematisk overvågning af tandsundheden i befolkningen

Systematisk overvågning af tandsundheden i befolkningen 74 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Tandsundheden i voksentandplejen er tydeligt forbedret Formål At beskrive udviklingen i tandstatus og carieserfaring blandt, 4-årige og brugere af praksistandplejen i perioden

Læs mere

Litteraturen bærer talrige vidnesbyrd om, at caries,

Litteraturen bærer talrige vidnesbyrd om, at caries, videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Er caries blevet et socialt stigma? Cariesforekomsten bliver oftest målt klinisk ved DMF, dvs. summen af carierede, mistede og fyldte tænder eller flader. På

Læs mere

Regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder,

Regelmæssige forebyggende undersøgelser af tænder, Den københavnske befolknings anvendelse af forebyggende diagnostiske tandplejeydelser Lisa Bøge Christensen, Børge Hede og Annette Sundby Tandundersøgelser med regelmæssige intervaller anses for at være

Læs mere

Regelmæssige tandlægebesøg og god hjemmetandpleje

Regelmæssige tandlægebesøg og god hjemmetandpleje Brug af tandplejesystemet og egenomsorg i Danmark Lisa Bøge Christensen, Poul Erik Petersen Brug af tandplejesystemet og egenomsorg er betydelige faktorer i den sundhedsfremmende indsats i tandplejen.

Læs mere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere

Tand- og Mundpleje af ældre borgere Tand- og Mundpleje af ældre borgere Varde Kommunes Ældreområde Kick-off 13APR2016 Det Store Tandplejeprojekt Varde Kommunale Tandpleje og Tandplejeinformation 2 Diskussionen i dag Først lidt om seniorer

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om gratis tandbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om gratis tandbehandling 2007/2 BSF 19 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 6. december 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig?

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Lisa Bøge Christensen Odontologisk Institut Dias 1 Aftale om Finansloven

Læs mere

patienter med betydelig

patienter med betydelig Særlige tilskudsmuligheder li d til patienter med betydelig mundtørhed Regionshospitalet Viborg Ole Hovgaard Overtandlæge Afd. for regional specialtandpleje Regionhospitalet Viborg 1 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.

Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d.

Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Intentionerne bag og indholdet i Sundhedslovens 133 om specialtandpleje Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen 1986 kommunal omsorgstandpleje kan tilbydes! Kommunerne kan tilbyde

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07

Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning. 04 den 23. maj 07 Omsorgstandpleje - visitation - ansøgning 04 den 23. maj 07 1 Omsorgstandpleje - visitation Formål med omsorgstandpleje. Formålet med omsorgstandpleje er at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje

Læs mere

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015

Status på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015 Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen

Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen. Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Sidste nyt fra Sundhedsstyrelsen Lene Vilstrup Afdelingstandlæge, MPH, Ph.d. Sundhedsstyrelsen Forandring Okt. 2011, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti Ministeriet for Sundhed

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Norddjurs Kommunale Tandpleje. Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Norddjurs Kommunale Tandpleje Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje 1. Hvad er s lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker 3. Hvilke mål er der med Sundhedsloven 131 og 132 Forebyggelse og behandling af tand-/

Læs mere

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Sunde tænder hele livet

Sunde tænder hele livet Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 80 Offentligt Sunde tænder hele livet Ældres tand- & mundsundhed inspiration til ældre borgere Daglig tandpleje fremmer helbred og forebygger

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere