Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten."

Transkript

1 Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive udviklingstendenser. Flere voksne vil i fremtiden bevare et naturligt og funktionelt tandsæt, og i ældregruppen er tandløshed kraftigt på retur. n På trods af de opnåede forbedringer er der både for børn, unge og voksne sociale og indkomstmæssige forskelle i tand- og mundsundhed. Den sociale ulighed slår i særlig grad igennem i ældrebefolkningen. n Dansk tandpleje har bidraget til opfyldelsen af vigtige målsætninger for tandstatus for, som formuleret af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der er behov for nye operationelle mål for tand- og mundsundhed frem mod. n Tand- og mundsygdomme og kroniske almensygdomme har fælles årsagsfaktorer (kost, tobak, højt alkoholforbrug), og det vil derfor være relevant at samordne indsatsen for tand- og mundsundhed med forebyggelsesarbejdet i den primære sundhedstjeneste og den populationsorienterede forebyggelse. n I de kommende år forventes behovet for traditionel tandbehandling med indsats af tandlæger generelt at være vigende, men indsatsen over for ældre mennesker og de socialt og økonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper bør styrkes. Fremover må der satses mere på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 185 Sygdom i tænder og mund er igennem generationer blevet betragtet som isolerede helbredsproblemer. Mundhulen er imidlertid en integreret del af kroppen, og ligesom almene sygdomme kan tand- og mundsygdomme give anledning til begrænset funktion og livskvalitet for det enkelte menneske. Mange mennesker kender til, hvordan smerte og ubehag fra tænder eller mund kan få negative konsekvenser for almindelig livsførelse i en sådan grad, at det er vanskeligt at passe arbejde eller skole. Tand- og mundsundhed er også afgørende for nogle af de vigtigste livsfunktioner såsom fødeindtagelse, psykisk velbefindende samt menneskelig og social kontakt. Ud over det biologiske grundlag har tand- og mundsygdomme stærke årsagssammenhænge med livsstil, sundhedsadfærd, sociale og økonomiske livsbetingelser samt miljøforhold. Caries (huller i tænderne) er direkte relateret til hyppig og høj indtagelse af sukker (1). Hyppig indtagelse af sodavand har ikke alene skadevirkning på tænderne i form af caries, men læskedrikkenes indhold af syre giver risiko for tanderosion ( ætsning af tænderne ). Tobaksforbrug øger klart risikoen for parodontose 1 og mundhulekræft. Ekstrem indtagelse af alkohol (især spiritus) sammen med højt tobaksforbrug virker synergistisk på risikoen for mundhulekræft og andre slimhindelidelser. Også ydre miljøforhold kan have negative skadevirkninger for tand- og mundsundheden. Arbejdere, der udsættes for sukker i arbejdsluften, kan pådrage sig særlig høj cariesmængde og alvorligt sygdomsbillede (2), mens arbejdere, der udsættes for kvartsstøv, kan få erhvervssygdom i form af abrasion (tandslid) (3). 1 Parodontose er en sygdom, hvor det væv, der fæster tanden til kæbeknoglen, langsomt nedbrydes. Parodontose fører til sidst til, at tænderne løsnes og falder ud ( de løse tænders sygdom ). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

2 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Risikofaktorer for udvalgte almene og orale sygdomme. Kilde: Petersen, Community Dent Oral Epidemiol Tand- og mundsygdomme har i princippet de samme sociale og adfærdsmæssige årsagsforhold som andre kroniske sygdomme (figur 14.1) (4). De fælles årsagsfaktorer kan i vid udstrækning forklare, hvorfor der er sammenhænge mellem almene sygdomme og tand- og mundsygdomme. I tillæg til de almene tegn på diabetes viser denne sygdom sig ved mere alvorlig parodontose. HIV/AIDS-infektion har også orale manifestationer såsom svampeinfektion (candida) og smertefuld akut, nekrotiserende parodontose 2. Personer med Sjögren s syndrom har et særdeles alvorligt cariesbillede som følge af en markant nedsat spytkirtelfunktion, og lidelser i munden har ofte store psykosociale konsekvenser (5). Malokklusion eller tandstillingsfejl er ikke udtryk for sygdom men for dentale afvigelser fra et normalbillede. Visse sjældne tilstande såsom læbe-ganespalte er knyttet til kæbevækst og ansigtsudvikling; i tillæg til genetiske faktorer antages ernæring samt moderens indtagelse af alkohol og tobak under graviditeten at spille en rolle. 2 Nekrotiserende parodontose er hurtigt forløbende og forbundet med kraftig hævelse og rødme af tandkødet, spontan blødning, tab af tandkød og støttevæv samt dårlig ånde. Ud fra en folkesundhedssynsvinkel er tandsygdommene caries og parodontose samt følgerne heraf i form af tandtab klart dominerende, og disse sygdomme lægger da også beslag på størsteparten af samfundets udgifter til tandpleje. I det følgende vil analyser af tand- og mundsygdommes udbredelse i Danmark derfor være centreret om disse sygdomme. Vor viden ud fra epidemiologiske undersøgelser er samtidig primært koncentreret om disse sygdomstilstande. Forekomst af tandsygdom Med vedtagelsen af Lov om børnetandpleje i 1972 blev der etableret et sundhedsinformationssystem for registrering af tandsygdomme hos børn og unge (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, SCOR). Disse oplysninger omfatter tilnærmelsesvis hele målgruppen af børn og unge, der modtager kommunal tandpleje. Den årlige rapportering om tandsundhedstilstanden varetages af Sundhedsstyrelsen, og resultaterne er nærmere belyst i kapitlet om sundhed hos børn og unge. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Cariseerfaringen hos yngre og ældre voksne danskere i 1981 og 1 målt ved gennemsnitlig antal tandflader med ubehandlet caries (DS), mistede tandflader (MS) og fyldte tandflader (FS). Tandflader DS MS FS år år Kilde: Kirkegaard et al, Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Figur Forekomst af caries hos årige med forskelligt uddannelsesniveau målt ved antal ubehandlet caries (DS) og tandflader med caries (DMFS). Tandflader DS DMFS 1 år år Uddannelsesniveau Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. I modsætning til situationen for børn og unge har Danmark ikke etableret et populationsbaseret sygdomsregister til monitorering af tand- og mundsundheden hos voksne. Overvågning af helbredsforholdene finder derfor sted på basis af regelmæssige undersøgelser af repræsentative befolkningsudsnit; disse undersøgelser har samtidig givet solid viden om sociale og adfærdsmæssige determinanter for oral sundhed og sygdom. Undersøgelser foretaget siden slutningen af 197 erne (6-8) viser, at tandsygdomsforekomsten hos voksne danskere er høj. En ny landsdækkende klinisk-epidemiologisk undersøgelse fra 1 (7) viser, at caries og tandkødsbetændelse fortsat rammer næsten alle mennesker. Figur 14.2 viser, at i gennemsnit har årige i 1 ca. 45 tandflader med carieserfaring, hvoraf godt halvdelen udgøres af tandfyldninger. Hos årige udgør tandtab fortsat en stor del af sygdomserfaringen. Hos både yngre voksne og ældre er mængden af ubehandlet caries imidlertid begrænset (6,7). Cariessygdommens udbredelse afhænger af sociale og demografiske faktorer (7). Det samlede sygdomsniveau og mængden af ubehandlet caries er relativt større i den vestlige del af landet end den østlige del; desuden er cariestallene højere i landområder end i byer. Skoleuddannelsesniveau er dog den enkeltfaktor, der har størst betydning for tandsygdomsforekomsten, hvilket er illustreret for yngre voksne i figur 14.3 (7). I gennemsnit har personer med kort uddannelse tandflader mere med caries end personer med lang uddannelse. Den nyeste klinisk-epidemiologiske undersøgelse af voksne viser også, at tandkødssygdomme er højfrekvente (7): 92 % af årige og 98 % af årige har mindst én tand med betændelse i tandkødet (blødning). Hos de yngre voksne har 7 % dybe tandkødslommer som tegn på parodontose, og det tilsvarende tal er % for de ældre. Figur 14.4 illustrerer sammenhængen mellem uddannelsesniveau og forekomst af parodontose (7); forskellene i parodontosestatus mellem by og land og efter geografiske kriterier er mere beskedne. Størst ulighed i tandsundhed er dog påvist med hensyn til tandstatus og forekomst af aftagelige tandproteser (6,8-1). Den nyeste nationale undersøgelse af voksnes tandstatus dokumenterer, at tilstedeværelsen af et funktionelt tandsæt ( tænder ) og tandløshed er markant betinget af skoleuddannelsesniveau (11) (Tabel 14.1). Tilsvarende er hyppigheden af et funktionelt tandsæt høj i socialt og økonomisk velstillede befolkningsgrupper. Forekomst af aftagelig tandprotese viser desuden overhyppighed hos personer med lav indkomst, ufaglært arbejde, hos personer på førtidspension og blandt arbejdsledige. 187 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

4 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) af tænder med sundt tandkød henholdsvis dybe tandkødslommer hos årige danskere i relation til uddannelsesniveau. Procent Sundt tandkød Kilde: Krustrup og Petersen, Tandlægebladet 5. Dybe tandkødslommer 1 år år år 15 år Uddannelsesniveau Figur 14.5 og 14.6 illustrerer tandstatus hos voksne danskere i et europæisk perspektiv. Ifølge WHO er forekomsten af caries høj hos årige, når carieserfaringen er 14 DMFT eller derover, og dette gælder for de fleste lande i denne region af verden. Ubehandlet caries (DT) er derimod sjældent for de yngre voksne danskere (4). Når det drejer sig om tandløshed hos ældre indtager Danmark en midterposition i Europa (4). Tandplejesystem, tandpleje, tandsundhed Historisk set blev skoletandplejen starten på den forebyggende kommunale børnetandpleje, som vi kender den i dag. Med indførelsen af lov om børnetandpleje i 1972 og lov om tandpleje i 1986 fortsatte udbygningen af et effektivt folkesundhedsprogram inden for rammerne af den primære sundhedstjeneste (12). Det kommunale tandplejetilbud omfatter sundhedsfremme og vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje for målgruppen af børn og unge. 188 Tabel Forskellige mål for tandstatus i relation til alder og skoleuddannelse. Andel (%) tandløse, andel med tænder samt andel med aftagelig protese. 5. Skoleuddannelse M 7 år 8-9 år 1-11 år Studenter-/ HF-eksamen Total år Tandløse -,3,2,1,2 tænder 87,2 97,9 98,6 99,6 98, år n Tandløse 1,3 2,1 1,6,3 2,8 tænder 61,2 81,8 91,1 95,3 85,1 65 år og derover n Tandløse 38,3 18,7 8,5 5,6 26,6 tænder 26,2 47,7 65,8 69,9 41, 25 år og derover n Har aftagelig protese 1) 6, 18, 8, 3, 22, n ) Udbredelsen af aftagelig protese er kun belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Kilde: Petersen et al, J public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 14 Tandsundhed Figur Carieserfaring hos årige i udvalgte lande i Europa målt ved gennemsnitligt antal tænder med ubehandlet caries (DT), tænder mistet som følge af caries (MT) og fyldte tænder (FT). Letland Polen Litauen Danmark Storbritannien Slovakiet Tyskland Ungarn Frankrig Rusland Rumænien Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand Procent 1. Figur Andelen (%) af tandløse årige i udvalgte lande i Europa. Slovakiet Polen Storbritannien Danmark Ungarn Tyskland Frankrig Letland Litauen DT MT FT Procent Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Det offentliges udgifter til børne- og ungdomstandpleje andrager ca. 1,5 mia. kr. årligt. Den kommunale tandpleje har bidraget til at bringe tandsygdommene hos børn og unge under kontrol, og den positive virkning kan nu også noteres blandt de voksne. Store dele af voksenbefolkningen har nydt godt af regelmæssig tandpleje i barneårene; tre fjerdedele af voksne i alderen år har deltaget i det kommunale tilbud om børnetandpleje, mens en fjerdedel har fulgt tandpleje hos privat tandlæge (9,1). Også halvdelen af årige danskere har deltaget i regelmæssig tandpleje i barneårene. Langtidseffekten af deltagelse i regelmæssig tandpleje i barneårene viser sig ved, at der er bevaret flere naturlige tænder; andelen af tandløse og protesebærere er desuden lavere sammenlignet med personer, der ikke fik tilbud om tandpleje i barneårene. Nye klinisk-epidemiologiske undersøgelser bekræfter den forebyggende effekt af børnetandplejen målt ved reduceret cariesindeks (7). Voksentandplejesystemet i Danmark er i de senere år justeret ved, at større vægt nu lægges på forebyggende tandplejeydelser. Tandplejen for voksne gives af privatpraktiserende tandlæger efter stykprisprincip, og Sygesikringen giver tilskud til visse ydelser vedrørende forebyggende og behandlende tandpleje. Aftagelige tandproteser og behandling med kroner og broer er ikke omfattet af sygesikringstandplejen, og der gives kun relativt beskedent tilskud til behandling og forebyggelse af parodontose. Samfundets omkostninger til sygesikringstandpleje udgør ca. 1,1 mia. kr. pr. år; patienternes egenbetaling ligger på omkring 2,2 mia. kr. inden for sygesikringstandpleje, og yderligere ca. 2 mia. kr. til behandling uden for sygesikringsområdet. Den seneste landsdækkende undersøgelse af tandforhold hos voksne i 5 viser, at 79 % af alle voksne kan betragtes som regelmæssige brugere af voksentandplejen, 12 % er uregelmæssige brugere, mens 8 % ikke søger tandlæge (11). For aldersgrupperne år og op til år går % regelmæssigt til tandlæge, og dette gælder for 75 % af årige og 57 % af ældre på 75 år og derover. Uanset alder er der imidlertid markante forskelle i søgningen af tandlæge efter indkomst (9,1) og skoleuddannelse (11) (figur 14.7). Der er kun mindre forskelle mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om udnyttelsen af tandplejetilbuddet. Derimod udviser mænd og kvinder forskellig grad af egenomsorg for tænderne (13). Flere kvinder end mænd børster tænder mindst to gange dagligt og bruger tandtråd. Syv ud af ti voksne danskere børster deres tænder mindst to gange dagligt, godt en fjerdedel benytter tandstikker dagligt, 189 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

6 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andelen (%) årige og 65-årige og derover, der går regelmæssigt til tandlæge i relation til skoleuddannelsesniveau. Figur Andelen (%) af ældre på 67 år og derover med symptomer fra tænder/tandkød samt regelmæssige tandlægebesøg i relation til deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter år 65 år eller derover 7 6 Symptomer Tandlægebesøg 8 5 Procent 6 Procent år 8-9 år 1-11 år Studenter- /HFeksamen Skoleuddannelse Meget lav Lav Moderat Høj Deltagelse i aktiviteter Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Petersen og Nörtov, Scand J Prim Health Care mens hver tiende bruger tandtråd dagligt for den personlige tandhygiejne. Parallelt med søgningen af professionel hjælp er mundhygiejnevaner tydeligt betinget af indkomst og skoleuddannelse, således at regelmæssige mundhygiejnevaner er mindre udbredt blandt de socioøkonomisk dårligt stillede befolkningsgrupper. Mundhygiejnevaner er tillige påvirket positivt af besøg hos tandlæge (13). Vanskeligt stillede befolkningsgrupper Flere undersøgelser har dokumenteret en relativ dårlig tandsundhedsprofil for alderspensionister, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere (14,15). Dette kan bl.a. tilskrives sociale og økonomiske forhold, generelt dårligt helbred og livslang dårlig tand- og mundsundhed. Tandstatus og udnyttelsen af tandplejen hænger desuden nøje sammen med aktiv livsstil og velfungerende socialt netværk. Danske undersøgelser af alderspensionister har vist, at ældre, der alt i alt har en social og kulturel inaktiv livsstil, har højere risiko for symptomer fra tænder og tandkød, og de søger i mindre grad tandlæge regelmæssigt (14) (figur 14.8). Ældre mennesker med svag kontakt til deres børn eller som lever alene eller isoleret har alt andet lige dårligere tandstatus og tandplejevaner end ældre med høj kontakt. Komorbiditet (samtidig forekomst af flere sygdomme) er udbredt hos de ældre, og dårligt tandhelbred er signifikant hyppigere forekommende hos ældre, der lider af kroniske lidelser og almene sygdomme (14). Også for gruppen af hjemmeboende vanskeligt stillede ældre er dårlig tandstatus og udækket behandlingsbehov relateret til dårligt alment helbred, og plejehjemsbeboere og psykisk udviklingshæmmede har tillige et særligt behov for tandpleje. Sammenlignet med den generelle befolkning har socialt marginaliserede grupper, såsom psykisk syge og hjemløse mennesker, en markant dårligere tandsundhed målt ved forekomst af ubehandlet caries, tandtab og forekomst af aftagelige tandproteser, og den uregelmæssige livsførelse fører oftest til uregelmæssig tandpleje (16). Tobak, alkohol, mundsundhed Tobaksforbrug øger risikoen for især parodontose, tidligt tandtab og mundhulekræft (oral cancer). Undersøgelser af Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 14 Tandsundhed yngre voksne danskere har afdækket, at tandstatus er dårligere hos rygere, og desuden er regelmæssige tandplejevaner mindre hyppige blandt storrygere (17). Kombinationen af højt tobaksforbrug og ekstremt alkoholforbrug øger risikoen for mundhulekræft betragteligt. Ifølge Sundhedsstyrelsens Cancerregister lå prævalensen af mundhulekræft i Danmark i 1 på registrerede tilfælde, og dette svarer til 2,2 % af alle kræfttilfælde (18). Mundhulekræft optræder hyppigst i relation til læbe, tunge og spytkirtler. Risikoen for kræft i mundhulen er dobbelt så stor for mænd som for kvinder. Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde Figur Antallet af nydiagnosticerede kræfttilfælde i mund og svælg hos mænd i perioden Antal kræfttilfælde Kilde: Sundhedsstyrelsen 3. i mund og svælg har været stigende hos mænd gennem de seneste år (figur 14.9). Mål og resultater Den kommunale tandpleje for børn og unge og den privatpraksis-baserede voksentandpleje udgør grundstammen i dansk tandpleje. WHO (4) og Sundhedsstyrelsen (19) har formuleret sundhedsmål for, hvorved det er muligt at evaluere resultaterne af dansk tandpleje. Tabel 14.2 viser hvilke tilstande, der gerne skulle være nået i, sammenholdt med resultater på centrale indikatorer (1,11,). Målene er ikke fuldt ud nået på enkelte af indikatorerne, men det kan konkluderes, at der er opnået ganske positive resultater i form af forbedret tandsundhed hos både børn og voksne i Danmark. De regionale/geografiske forskelle i tandstatus er tillige reduceret gennem årene, men WHO s mål om udligning af social ulighed i sundhed er dog ikke opnået på tandsundhedsområdet. Dette gælder især for ældrebefolkningen (11) (figur 14.1 og figur 14.11). En positiv tendens med bedre sygdomskontrol hos unge (21) og voksne (7) kan også understøttes af kliniske undersøgelser. For såvel yngre voksne som ældre er der i de seneste år indtruffet en systematisk reduktion i cariesindekset parallelt med reduktion i tandtab (figur 14.2). Med den positive udvikling i tandstatus hos voksne forventes 191 Tabel WHO s og Sundhedsstyrelsens mål for tandsundhed samt målopfyldelsen i og 5. WHO mål Sundhedsstyrelsens mål Resultat Resultat år Mindst 5 % skal være cariesfrie Mindst 9 % skal være cariesfrie 65 % er cariesfrie 7 % er cariesfrie 12 år Højst 2 DMFT (Europa) Højst 1 DMFT,9 DMFT,8 DMFT år Tandløshed forekommer Tandløshed forekommer 1% tandløse,2 % tandløse undtagelsesvist undtagelsesvist 65 år Mindst 75 % har tænder Mindst 5 % har tænder Mindst 97 % har tænder Mindst % har tænder 96 % har tænder 31 % har tænder 98 % har tænder 41 % har tænder Højst % er tandløse Højst 45 % er tandløse 36 % er tandløse 27 % er tandløse Kilde: Christensen et al, Acta Odontol Scand 1. Petersen et al, J Public Health Dent 4. Ekholm et al, 6. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

8 Tandsundhed Kapitel 14 Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at være tandløse i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunkt. Figur Andel (%) ældre på 65 år og derover som oplyste at have tænder i relation til skoleuddannelse og undersøgelsestidspunktet. Tandløshed (%) tænder (%) år 8-9 år 1-11 år Student/HF 7år 8-9 år 1-11 år Student/HF Skoleuddannelse Skoleuddannelse Kilde: Ekholm et al, 6. Kilde: Ekholm et al, det, at der i kun vil være få personer, der er tandløse (2 %). Den ændrede sygdomsprofil, ikke kun for børn og unge men også for voksne, har stor betydning for tandplejens opgaveløsning i fremtiden. Sagt i al korthed kan det forventes, at de traditionelle behandlingsopgaver i tandplejen vil være aftagende for alle aldersgrupper; på det korte sigt vil der dog være et betydeligt behandlingsbehov at dække for ældrebefolkningen. Forebyggelsesopgaverne vil vokse, og i særlig grad skal der satses mere på sundhedsfremme end i dag. I fremtiden må tandplejen især satse på grupper, som i dag ikke nås af tandplejen. Ældre menneskers tandog mundproblemer må der gøres en målrettet indsats for at løse, og dette gælder også for de socialt og økonomisk dårligst stillede. Enkelte kommuner har allerede vist vejen ved at styrke det opsøgende og forebyggende arbejde på lokalt plan, f.eks. ved at kommunal tandpleje og privatpraktiserende tandlæger arbejder sammen om sundhedsfremme, forebyggelse og behandling (22,23). Disse demonstrationsprogrammer har dokumenteret positive sundhedsresultater, bedre livskvalitet, øget egen omsorgskompetence og effektiv udnyttelse af tandplejetilbuddet. Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 14 Tandsundhed Litteraturliste 1. Moynihan P, Petersen PE. Diet, nutrition and the prevention of dental diseases. Public Health Nutr 4;7(1A): Petersen PE. Dental health among workers at a Danish chocolate factory. Community Dent Oral Epidemiol 1983;11(6): Petersen PE, Henmar P. Oral conditions among workers in the Danish granite industry. Scand J Work Environ Health 1988;14(5): Petersen PE. The World Oral Health Report 3: continuous improvement of oral health in the 21st century - the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 3;31 Suppl 1: Christensen LB, Petersen PE, Thorn JJ, Schiødt M. Dental caries and dental health behavior of patients with primary Sjögren syndrome. Acta Odontol Scand 1;59(3): Kirkegaard E, Borgnakke WS, Grønbæk S. Tandsygdomme, behandlingsbehov og tandplejevaner hos et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Århus og Københavns Tandlægehøjskoler, Krustrup U, Petersen PE. Voksenundersøgelsen i Danmark /1. Carieserfaring og parodontal status hos voksne i relation til social status og udnyttelse af tandplejen. Tandlægebladet 5;19(1): Petersen PE. Tandplejeadfærd, tandstatus og odontologisk behandlingsbehov hos arbejdere og funktionærer på en stor dansk industrivirksomhed. En socialodontologisk bedriftsundersøgelse. Odense: Odense Universitetsforlag, Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year. J Public Health Dent 4;64(3): Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen A et al. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 5 & udviklingen siden København: Statens Institut for Folkesundhed, Petersen PE, Torres AM. Preventive oral health care and health promotion provided for children and adolescents by the Municipal Dental Health Service in Denmark. Int J Paediatr Dent 1999;9(2): Petersen PE, Christensen LB, Krustrup U, Kjøller M. Tandstatus og egenomsorg hos voksne danskere år i relation til udnyttelsen af tandplejesystemet og livsvilkårene status og udviklingstendenser. Tandlægernes Nye Tidsskrift 3;18(1): Petersen PE, Nörtov B. General and dental health in relation to life-style and social network activity among 67-year-old Danes. Scand J Prim Health Care 1989;7(4): Petersen PE, Antoft P. Oral sundhed og tandplejevaner hos bistandsklienter og pensionister i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift 1994;9: Hede B, Petersen PE. Self-assessment of dental health among Danish noninstitutionalized psychiatric patients. Spec Care Dentist 1992;12(1): Petersen PE. Smoking, alcohol consumption and dental health behavior among year-old Danes. Scand J Dent Res 1989;97(5): Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Voksenbefolkningens tandstatus og udnyttelse af tandplejetilbuddet i Danmark. Sociale og adfærdsmæssige determinanter for udvikling. Tandlægebladet 3;17(9): Sundhedsstyrelsen. Cancerincidens i Danmark 1. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Modeller for en fremtidig tandsundhedspolitik: Redegørelse fra arbejdsgruppen vedrørende tandplejens fremtidige organisation (ATFO). København: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 7

10 Tandsundhed Kapitel 14. Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Regiter (SCOR). Tandsundhedsstatistik for børne- og ungdomstandplejen. Sundhedsstyrelsen, Antoft P, Rambusch E, Antoft B, Christensen HW. Caries experience, dental health behaviour and social status three comparative surveys among Danish military recruits in 1972, 1982 and Community Dent Health 1999;16(2): Petersen PE, Nörtov B. Evaluation of a dental public health program for old-age pensioners in Denmark. J Public Health Dent 1994;54(2): Petersen PE, Antoft P. Effektevaluering af forsøgsordning med kommunal tandpleje for pensionister og kontanthjælpsmodtagere i Herlev kommune. Tandlægernes Nye Tidsskrift ;15: Folkesundhedsrapporten, Danmark 7 Statens Institut for Folkesundhed

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 3 Indhold 1. Indledning... 1 2. Resume... 2 3. Baggrund og rammer for om-sorgstandplejen... 3 4. Generel

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Tandstatus tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet

Tandstatus tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet Tandstatus tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet Resultater fra Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen Birthe Cortsen RAPPORT 2012.02 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere:

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: - Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. - Litteraturgennemgang i forbindelse

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mund- og tandhygiejne

Mund- og tandhygiejne Mund- og tandhygiejne Børge Hede Comwell Middelfart 6. maj 2015 Mundhulens bakterieflora WHO In several Western industrialized countries, oral health services are made available to the population, comprise

Læs mere

Voksentandpleje i Danmark

Voksentandpleje i Danmark Birthe Cortsen og Eskild Klausen Fredslund Voksentandpleje i Danmark Organisering af voksentandplejen i Danmark i sammenligning med de øvrige nordiske lande og i forhold til voksenbefolkningens risikoprofil

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport Evalueringsrapport Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte 14. juli 2015 J.nr.: 29.15.00-P20-1-15 Plan og Projektstab Indledning Dette dokument er slutevaluering af Frederiksberg

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste

Læs mere

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvorfor en kampagne? 3 Hvad er formålet? 3 Hvad får I ud af at

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau.

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau. Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 362 Offentligt Om aktivloven 82 a, der vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt. Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt. Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 52 Offentligt Møde med Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg 21. oktober 2014 1 1. Tandpleje til socialt udsatte et muligt alternativ...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907 5 10 15 Unge voksne undgår tandlægebesøg Mens danskernes tandsundhed er blevet bedre og bedre, viser undersøgelser, at næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år går sjældnere til regelmæssigt tandlægebesøg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere