Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis"

Transkript

1 Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus Aarhus Universitet

2 Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis Udarbejdet af: Peter Vedsted, Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, 8000 Århus C. Copyright: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Aarhus Universitet. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: sum@sum.dk EAN lokationsnummer: Grafisk design: Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus ISBN: (elektronisk version) Version: 1. version Versionsdato: 24. september 2008 Publikationen er tilgængelig på Citeres som: Vedsted P. Sammenfattende analyser for henvisningsmønstret i almen praksis. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København

3 Indledning Denne rapport indeholder sammenfattende analyser på udvalgte områder, hvor der fra arbejdsgruppen (se nedenfor) er ønsket en kobling mellem resultaterne af tre delanalyser (Delanalyse 1, 2 og 3) om henvisningsmønstret i almen praksis. De berørte emner i denne sammenfatning er udvalgt af arbejdsgruppen under Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) med medlemmer fra Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand). Baggrunden for sammenfatningen er tre delanalyser på området. Den første, Delanalyse 1, er en litteraturgennemgang af, hvad vi ved om henvisningsmønstret i almen praksis med fokus på, hvor ofte der henvises, til hvem, for hvad, variationen i brugen af henvisninger og mulige forklaringer på variationen. Delanalyse 2 beskriver disse forhold baseret på aktuelle danske registerdata og søger dermed også at afprøve muligheden for at monitorere henvisningsmønstret. Den tredje rapport, Delanalyse 3, er en endagsregistrering foretaget af alment praktiserende læger af de henvisninger, de lavede i løbet af en dag i klinikken (i dagtid). I forbindelse med udfærdigelsen af denne rapport forelå Delanalyse 1 og 2 i færdige versioner og Delanalyse 3 i en tredje udgave. Der har været indhentet yderligere oplysninger fra projektgruppen omkring endagsregistreringen i forbindelse med tolkningen af resultaterne i Delanalyse 3. Den samlede rapport fra STS har i dette arbejde ikke været tilgængelig. I sammenfatningen er der taget udgangspunkt i de resultater, der er præsenteret i delanalyserne, der er om muligt taget stilling til validiteten af data i tolkningen, der er konkluderet på resultaterne, og endelig er det søgt at komme med en sammenfattende konklusion og perspektivering, der relaterer sig til en praktisk anvendelse af resultatet. Dele af sammenfatningen bygger på grundige skøn, men kan, enten på grund af manglende data eller manglende muligheder for analyser, ikke komme med empirisk grundigt underbyggede konklusioner. Hvor dette er sket, er det markeret, at man bør se nærmere på området. Sammenfatningens indhold forudsætter, at læseren orienterer sig passende i de tre delanalyser, idet denne sammenfatning ikke skal resumere alle delanalysers selvstændige indhold. Derfor skal denne rapport ses sammen med de tre delanalyser. 2

4 1 Henvisningsmønstret i dansk almen praksis Opgaven Der ønskes en sammenfatning af henvisningsmønstret i almen praksis. Sammenfatningens indhold Med henvisningsmønster forstår man, hvor ofte der henvises (rate), og til hvem der henvises. Der ses på, hvor ofte der henvises i forhold til antallet af kontakter til praksis, og til hvem der henvises. I sammenfatningen er der kun benyttet henvisninger per kontakter, idet det er det mål, der bedst lader sig beskrive på tværs af delanalyserne. For detaljer mv. henvises til de enkelte delanalyser. Sammenfatning Nedenfor i Tabel 1 er de tre delanalyser sidestillet mht. henvisningsmønster. For Delanalyse 1 er de sammenfattede data inddraget. Sidste kolonne sammenfatter resultaterne. Tabel 1. Henvisningsrater for de tre delanalyser. Henvisningsraterne er angivet som antal henvisninger per 100 kontakter til praksis (%). Tallene i kolonnen Sammenfatning er samlede estimater for alle delanalyser, når der tages hensyn til vigtige forskelle mellem analyserne. Instans Delanalyse 1 Delanalyse 2* Delanalyse 3* Sammenfatning Indlæggelse 0,5 2 % 2,2 % 0,8 % 1 2 % Ambulatorium 1 3 % 5,4 % (1,7 % ) 2,6 % 2 3 % Sygehus totalt 3 5 % 7,6 % ( 3,9 % ) 3,4 % 3 5 % Røntgen 2 % 3,7 % 1,7 % 2 % Speciallæge 3 7 % 10,7 % ( 5,3 % ) 3,4 % 3, 5 5, 5 % Fysioterapeut (6 % af population) 1,6 % 1,2 % 1 1,5 % Psykolog 0,2 % 0,2 % 0,2 % Kommunal 2 % 0,3 % 0,3 % I alt henvises % 20,1 % (14,7 % ) 10,7 % % * Delanalyse 2 beregner samtlige henvisninger fra almen praksis i både dag og vagttid og sætter det i forhold til antallet af konfrontationskontakter i dagtid i almen praksis. Delanalyse 3 beregner henvisninger i dagtid og sætter det i forhold til antallet af alle kontakter i dagtid i almen praksis. andel henvist i løbet af 12 måneder fratrukket 3,7 % til røntgen Antal henvisninger til alle speciallæger korrigeret for, at der er fri adgang til Ø læger (se tekst nedenfor) Totale antal henvisninger korrigeret for, at der er fri adgang til Ø læger (se tekst nedenfor) I sammenligningen af de tre delanalysers henvisningsmønstre ses det først og fremmest, at der for de totale henvisningsrater er sammenfald mellem Delanalyse 1 og Delanalyse 3, idet man her kan konkludere, at der i lidt mere end hver tiende kontakt til almen praksis foretages en henvisning. For Delanalyse 2 ses, at det totale antal henvisninger er højere med en henvisningsrate på 20,1 %. Særligt for Delanalyse 2 er dog: 3

5 a) At man har samtlige henvisninger med, inkl. dem foretaget i vagttid af Lægevagten, hvilket vil føre til et højere antal henvisninger, end hvis der kun blev talt henvisninger i dagtid. b) At man for speciallæger inddrager en række kontakter til øre næse hals læger og øjenlæger (Ølæger) som reelt ikke er henvisninger, da der er fri adgang til Ø læger. c) At man som nævner benytter konfrontationskontakter i dagtid og ikke medtager telefonkonsultation i dagtid, hvor Delanalyse 3 viste, at 17 % af henvisningerne blev foretaget. Ad a: I forhold til, at Delanalyse 2 fremkommer med en højere total henvisningsrate pga. inddragelse af henvisninger foretaget i vagttid, ved man fra Delanalyse 1, at op til en tredjedel af alle henvisninger foretages i vagttiden. Tager man udgangspunkt i, at den samlede henvisningsrate i Delanalyse 2 er 14,7 % (se forklaring herunder), vil en korrektion for en tredjedel betyde en rate på ca. 10 %. På samme måde kan raten fra Delanalyse 3 korrigeres ved at tillægge en tredjedel ekstra, hvorved den totale henvisningsrate fra almen praksis omfattende både dag og vagttid burde være omkring 14 %, hvilket svarer godt til Delanalyse 2. Dog skal der her tages hensyn til, at opgørelsen af konfrontationskontakter i Delanalyse 2 som nævnt kun omfatter konfrontationskontakter i dagtid. I vagttid kan der være en anden henvisningsrate, idet der her oftere er henvendelser af mere akut karakter, hvilket kunne føre til relativt flere henvisninger. Der foreligger dog ikke systematiske gennemgange af dette område mht. henvisninger. Ad b: Hvis man korrigerer for et overestimat af henvisninger til Ø læger i summeringen for Delanalyse 2, fås en henvisningsrate på 14,7 % (se forklaring herunder). Ad c: Antallet af telefonkonsultationer i dagtid i almen praksis var i 2006 ca. 15 mio., hvilket skal ses i forhold til ca. 20 mio. konfrontationskontakter. Korrigeres den fundne rate på 14,7 % i Delanalyse 2 for dette således, at telefonkonsultationer i dagtid inddrages (som i Delanalyse 3), bliver henvisningsraten 8,4 %. I forhold til Delanalyse 3 mangler i Delanalyse 2 så de 2,9 %, der blev henvist til kommunalt regi. Desværre giver Delanalyse 3 ikke mulighed for at se på antallet af henvisninger per konfrontationskontakt. Under hensyntagen til disse forskellige måder at opgøre den totale henvisningsrate på, er der god overensstemmelse mellem de tre delanalyser i forhold til at estimere henvisningsraten i almen praksis. Den samlede rate for Delanalyse 2 må antages at være et overestimat, og de ovenstående korrektioner taget i betragtning er henvisningsraten i Delanalyse 2 nærmere %. Der synes således at være grund til at kunne konkludere, at henvisningsraten for almen praksis i dagtid er ca. 1 for hver tiende kontakt (konsultation, besøg og telefonkonsultation). I Delanalyse 2 så det ud til, at der blev henvist til øre næse hals læger og øjenlæger (Ø læger) i 6,4 % af kontakterne, mens vi ved, at en række af disse kontakter til Ø læger ikke var sket på basis af en henvisning. Det er usikkert, hvor ofte der henvises til Ø læger fra almen praksis, da adgangen til Ø læger ikke kræver henvisning. I Sygdomsmønsterundersøgelsen i Århus Amt i 1993 (der i øvrigt på flere områder har resultater meget lig Delanalyse 3), fandt man, at der i 0,8 % af kontakter blev lavet en henvisning til Ø læge og, at disse henvisninger udgjorde 24 % af alle henvisninger til speciallæge. Korrigeret for denne antagelse ville antallet af henvisninger til speciallæge i Delanalyse 2 blive 5,1 5,4 %. Henvisningsraten til speciallæge (inkl. Ø læger) er derfor sandsynligvis 3,5 5,5 %. 4

6 Det er i øvrigt interessant at bemærke betydningen af at have henvisning i gatekeeper funktionen. Det ses muligvis i forhold til brugen af Ø læger. Den frie adgang til disse læger får måske brugen til at stige. Fx kan det, baseret på Sygdomsmønsterundersøgelsen i Århus Amt, estimeres, at lægerne skulle henvise til Ø læger i 1,4 % af kontakter, mens Delanalyse 2 fandt, at det var 6,4 % af kontakterne. Hvis borgerne skulle bruge henvisning til Ø læger, ville der dog ske en forøgelse af antallet af henvisninger, da en række vigtige og relevante henvendelser til Ø læger i dag må antages at ske uden forudgående henvendelse til almen praksis. Ser man mere specifikt på henvisninger til enkeltinstanser, fremkommer der alligevel væsentlige forskelle mellem de tre delanalyser. For henvisninger til sygehus ses en væsentlig forskel mellem opgørelsen i Delanalyse 3 og Delanalyse 2. I Delanalyse 3 blev der henvist til indlæggelse i knap 1 % af kontakterne, hvor Delanalyse 2 fandt, at dette var tilfældet i 2,2 % af kontakterne (Delanalyse 1: mellem ca. ½ 2 indlæggelser pr. 100 kontakter). Igen skal der tages højde for, at Delanalyse 2 også omfatter indlæggelser både i dagtid og i vagttid, men kun tæller kontakter i dagtid. Dette alene kan dog næppe forklare hele forskellen. Der er således grund til at antage, at Delanalyse 2 overestimerer antallet af indlæggelser pr. konfrontationskontakt. Da det kan tænkes, at der sker flere indlæggelser pr. kontakt i vagttiden, er det dog klart, at Delanalyse 3 samtidig underestimerer det totale antal henvisninger fra almen praksis til indlæggelse. Den mest præcise henvisningsrate til indlæggelse er derfor mellem 1 2 %. For brugen af ambulatoriehenvisninger ses ligeledes en forskel. Delanalyse 3 viser, at der blev henvist til ambulatorium i 2,6 % af kontakterne, hvorimod Delanalyse 2 med 5,4 % fandt, at det var næsten dobbelt så ofte. Her er der dog ikke tale om et overestimat pga. vagttid, da henvisninger til ambulante forløb sker i dagtid. Dog er her en vigtig forskel i opgørelserne, da en del af de ambulante henvisninger i Delanalyse 2 omfattede røntgenundersøgelser, hvilket ikke var tilfældet i Delanalyse 3. Derfor skal antallet af ambulante henvisninger i Delanalyse 2 nedjusteres. Hvis vi fratrækker de 3,7 %, der gik til røntgenundersøgelser i Delanalyse 2, ser det ud til, at der foretages en henvisning til ambulatorium i ca. 1,7 % af kontakterne. Samtidig ses det, at henvisningsraten til røntgen i Delanalyse 2 er dobbelt så høj som i Delanalyse 3. Den eneste forklaring på denne mulige forskel er, at en del af de røntgenundersøgelser, der er inkluderet i Delanalyse 2, ikke er udløst af en henvisning fra almen praksis, men er afledt af anden kontakt i sygehusregi. Således kan det konkluderes, at henvisningsraten til ambulant behandling synes at være 2 3 %, og, at antallet af henvisninger til røntgenundersøgelse ligger på omkring 2 % af kontakter. Ser vi på henvisninger til fysioterapeut, er der rimeligt god overensstemmelse mellem analyserne, idet omkring 1 1,5 % af kontakterne fører til henvisning til fysioterapeut. Der er fuld overensstemmelse mellem Delanalyse 2 og 3 med hensyn til henvisningsraten på 0,2 % til psykolog. Henvisningsraten til kommunale instanser var i Delanalyse 3 ca. 0,3 % af konsultationerne med henvisning til kommunal instans, typisk til hjemmesygeplejen. Sammenligner vi dette tal med Delanalyse 1, hvor tidligere undersøgelser i Danmark viste en henvisningsrate på omkring 2 %, er der således tale om en ganske lille henvisningsrate til kommunale instanser. Det skal nævnes, at Delanalyse 3 ikke analyserer antallet af henvisninger per konfrontationskontakt (konsultation og besøg) i dagtid. 5

7 Overordnet konklusion Henvisningsraten i almen praksis er for dagtid ca. 1 henvisning pr. 10 kontakter (konsultation, besøg og telefonkonsultation). Oftest henvises til speciallæge (3,5 5,5 %), ambulatorium (2 3 %), indlæggelse (1 2 %) og billeddiagnostik (2 %). Fordelingen mellem sygehushenvisninger og speciallægehenvisninger er således ca. 1:1 på landsplan. Ovenstående har udelukkende fokuseret på henvisningsraten beregnet som henvisninger pr. kontakt. I Delanalyse 2 er der endvidere beregnet henvisningsrater baseret på antal henvisninger pr. tilmeldt patient i praksis. Af disse tal ses det, at ca. 20 % af en praksispopulation henvises til sygehus i løbet af et år, og at 30 % af en praksispopulation henvises til speciallæge i løbet af et år. Der vil dog være sammenfald af personer mellem disse to grupper. Ser man på andelen af personer, der har været i kontakt med almen praksis (86 % af befolkningen), har 43 % i 2006 være indlagt, på ambulatorium, på skadestue eller hos speciallæge (korrigeret for sammenfald mellem personer flere steder i samme år) (SST, Kjeld Kjeldsen). Samlet set, inkl. henvisning til fysioterapi, psykolog mv. er det således % af en praksispopulation, der i løbet af et år henvises til det øvrige sundhedsvæsen. Hvor henvisningsraten indikerer, at kun hver tiende kontakt fører til en henvisning, indikerer denne sidste proportion, at en relativt stor del af alle patienter i en praksis i løbet af ét år har kontakt med det øvrige sundhedsvæsen mindst én gang. Derfor er henvisningsprocessen af stor relevans for en stor del af praksispopulationen. Af Delanalyse 2 fremgår det endvidere, at hhv. 28 % og 32 % af dem, der henvises til sygehus eller speciallæge, henvises mere end én gang i løbet af et år. Det ser ikke ud til, at der er en særlig gruppe, der står for et absolut stort antal henvisninger, idet de 10 % hyppigst henviste står for 25 % og 20 % af henvisningerne til hhv. speciallæger og sygehus. Der foreligger i disse analyser ikke tal for henvisningsraterne fra de praktiserende speciallæger til ambulatorium og sygehus. Det bør belyses i anden sammenhæng for at sikre et komparativt grundlag (se også næste afsnit 2). 6

8 2. Årsager til variation i henvisningsmønstret i almen praksis Opgaven Der ønskes en sammenfatning af mulige forklaringer på variation i henvisningsmønstret opdelt på speciallæger, sygehus (ambulant og indlæggelse) mv. Der ønskes særligt fokus på følgende faktorer: a. Praksiskapacitet (antal tilmeldte, antal konfrontationer per tilmeldte) b. Praksisform og størrelse (solo, kompagniskabs og samarbejdspraksis) c. Praksispersonale (type og antal arbejdstimer) d. Udbud, herunder henvisningsmuligheder samt samspil og samarbejde med den sekundære sundhedssektor og kommunen Sammenfatningens indhold I delanalyserne er der lavet analyser af, hvilke faktorer der samvarierer med variationen i henvisningsmønstret. Den internationale litteratur angiver, at henvisningsmønstret er meget påvirkeligt af grundlæggende faktorer såsom patienternes køn og alder. Derfor benyttes i denne sammenfatning primært de analyser, hvor der er korrigeret for disse indbyrdes sammenhænge. Det sker for ikke at drage misvisende konklusioner på baggrund af skæve data, fx at nogle praksis har flere ældre patienter i forhold til andre. Der ønskes fokus på praksisforhold, struktur og organisering, hvorfor der ses på resultater, hvor der er korrigeret for patientkarakteristika. For at få et indblik i betydningen af disse gennemgås de dog først. Endvidere afsluttes med at sammenfatte den absolutte betydning af faktorerne i forhold til at forklare variationen. For detaljer mv. henvises til de enkelte delanalyser. Sammenfatningen I en gennemgang af mulige forklaringer på variationen i henvisningsmønstret skal det i høj grad understreges, at de tidligere undersøgelser (gennemgået i Delanalyse 1), og Delanalyserne 2 og 3, kun for nogle enkelte variable giver mulighed for at anvise årsager til variationen. Man vil udelukkende have mulighed for at pege på faktorer, der på en eller anden måde samvarierer med brugen af henvisninger. Det kalder nogen forklaringsgrad eller association, som ikke må forveksles med årsagssammenhæng (kausalitet). Man kan således ikke udtale sig om, hvorvidt eventuelle interventioner vil have effekt på variationen, dels fordi nogle er meningsløse (lægers og patienters alder og køn etc. kan ikke ændres), dels fordi man ikke ved, hvad der førte til hvad. Et eksempel er brugen af klinikpersonale. Her kan det se ud som om (se senere), at mere klinikpersonale medfører færre henvisninger til speciallæge. Dette kan forklares ved, at netop det, at man ikke kan henvise så ofte til speciallæge, gør, at man ansætter mere klinikpersonale til at tage sig af patientforløb. Dermed ved vi ikke, om det var den lavere henvisningsrate eller klinikpersonalet, der kom først, og vi begår en fejl ved at drage den konklusion, at mere klinikpersonale fører til lavere henvisningsrate, medmindre vi har lavet eksperimentet: Fører mere klinikpersonale til lavere henvisningsrate til speciallæge? 7

9 Konklusionen kunne også være, at manglende mulighed for at have en høj henvisningsrate til speciallæge (lavt udbud) førte til øget brug af klinikpersonale. Hvis man ønsker en mere sikker beskrivelse af mulige årsager til variation i henvisningsmønstret, skal dette basere sig på enten interventionsstudier eller grundige analyser af naturlige eksperimenter (longitudinelle observationsstudier). Variationens omfang I Delanalyse 1 er det gennemgået, hvorfor man i enhver sammenligning af henvisningsrater bør foretage den på henvisningsrater, hvor der er justeret for forskelle i alders og kønssammensætningen af patientpopulationer. Derfor er den efterfølgende gennemgang udelukkende gennemført på standardiserede tal. Fra den samlede litteratur ved man, at læger varierer med en faktor 2 20 og praksis med en faktor 3 4 i brug af henvisninger. Variationsfaktorens størrelse afhænger af, hvilke henvisninger man ser på. I Delanalyse 1 blev variationsfaktoren mellem praksis beregnet til gennemsnitligt 4 5 (man skal være opmærksom på, at variationen mellem praksis er mindre end mellem de enkelte læger, idet man i en praksis med flere læger vil få gennemsnittet af flere læger). I Danmark kan den slags analyser af den enkelte læges henvisningsmønster kun gennemføres på solopraksis. I Delanalyse 2 blev det fundet, at variationsfaktoren mellem praksis var 3 for både henvisninger til sygehus og speciallæge. Det svarer godt til, hvad man skulle forvente fra Delanalyse 1. Det vil sige, at variationen mellem danske praksis synes at være sammenlignelig med den, man finder i udlandet. I Delanalyse 3 er det den enkelte læges henvisninger, der er registreret, men kun på én klinikdag, hvilket gør det usikkert at sige noget om variationen mellem lægerne. En hhv. lav eller høj henvisningsrate kan skyldes en særlig dag i klinikken. Delanalyse 3 viser, at antal henvisninger lavet på en klinikdag varierede fra 0 til 18 med et gennemsnit på 4,3 henvisninger per dag. Desværre indeholder Delanalyse 3 ingen statistiske oplysninger (fx spredning eller sikkerhedsintervaller), der gør det muligt at angive, hvor præcist denne variation er udtryk for en reel forskel mellem lægerne eller tilfældig variation. Samtidig er der i Delanalyse 3 ingen angivelse af variationen, når antallet af henvisninger sættes i forhold til antallet af kontakter (henvisningsraten), hvilket ville være interessant. Det er anført, at gennemsnittet er 9,7 %. Det kan konkluderes, at Delanalyserne giver grund til at antage, at almen praksis i Danmark varierer med en faktor 3 i brugen af henvisninger, hvilket er sammenligneligt med udlandet. Det betyder, at der er nogle praksis, der henviser op til 3 gange så mange som andre praksis. Delanalyse 1 fandt, at udenlandske undersøgelser havde vist, at der mellem regioner var en variation i brugen af henvisninger på 1,5 2,5 undersøgt på ambulatoriehenvisninger. I Delanalyse 2 var variationen opgjort mellem både kommuner (255) og amter (15) og fundet at være omkring 1,5 for variationen mellem kommuner og omkring 1,2 for amter. Det er forventeligt, at variationsfaktoren skal aftage, når man beregner gennemsnit for flere praksis. Det ser altså ud til, at danske regioner varierer i henvisningsrater på samme måde som fundet i udlandet. Delanalyse 3 indeholder en opgørelse af de samlede henvisningsrater (henviste i alt per kontakt) for regionerne (Tabel 17a). Den viser, at Region Hovedstaden havde den højeste rate på 10,4, mens Region Syd 8

10 danmark havde den laveste på 9,1 per 100 kontakter (variationsfaktor på 1,14). Det er ikke muligt at afgøre, om denne forskel er statistisk signifikant, men Delanalyse 3 antyder, at der mellem regionerne er en forskel, der betyder, at almen praksis i Region Hovedstaden og Region Sjælland henviser 1 patient mere per 100 kontakter sammenlignet med læger i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Delanalyse 3 indeholder nogle analyser af en mulig sammenhæng mellem region og henvisningsrate. Her finder man, at henvisningsraten til speciallæge sammenlignet med Region Hovedstaden er mindre i alle andre regioner. Man finder, at Region Midtjyllands henvisningsrate til ambulatorier er højere end Region Hovedstadens, at henvisningsraten til sygehus er mindre i Region Syddanmark sammenlignet med Region Hovedstaden, og at der for andre henvisningstyper ikke synes at være forskelle mellem regionerne. Det kan konkluderes, at variationen mellem forskellige områder/regioner i Danmark er omkring 1,1 1,5 og er sammenlignelig med udenlandske fund. En måde at illustrere variationen mellem områder på (fx kommuner) kan ses i Figurerne 1 3. Her er variationsfaktoren for almen praksis i hver kommune fremstillet i et diagram hvor kommunerne er rangstillet. I Figur 4 er det søgt at illustrere, hvordan sammenhængen er mellem variationsfaktorer for de tre henvisningstyper (speciallæge, ambulant forløb og indlæggelse), når man rangstiller kommunerne efter variationsfaktoren i henvisninger til indlæggelser. Der er to kommuner med kun én praksis, som derfor ikke kan have en variation (Læsø og Fanø). Af Figurerne 1 3 ses det, at kommunerne er forskellige med hensyn til, hvor meget praksis varierer. Man kan derfor forestille sig, at der i visse af disse kommuner er mulighed for en forandring, og generelt kan man se, at praksis ikke nødvendigvis varierer lige meget fra område til område. En statistisk analyse af tallene i Figur 4 viser, at der er en korrelation mellem variationsfaktorerne således, at når den ene stiger, vil de to andre også have en tendens til at stige. Det indikerer, at variationsfaktoren er karakteristisk for et bestemt område. Dog siger det ikke noget om årsagen til variationen. Tallene i de fire figurer er hentet fra Delanalyse 2. 9

11 Figur 1. Variationsfaktoren for hver af de nye kommuner i almen praksis brug af henvisninger til speciallæge per kontakt til praksis

12 Figur 2. Variationsfaktoren for hver af de nye kommuner i almen praksis brug af henvisninger til ambulant forløb per kontakt til praksis

13 Figur 3. Variationsfaktoren for hver af de nye kommuner i almen praksis brug af henvisninger til indlæggelse per kontakt til praksis

14 Figur 4. Variationsfaktorerne for indlæggelse (rød), speciallæge (grøn) og ambulante forløb (lys grøn) for hver af de nye kommuner ordnet så kommunerne er rangstillet efter variationen i henvisninger til indlæggelse per kontakt

15 Mulige forklaringer på variation I nedenstående Tabel 2 er resultaterne af delanalyserne samlet. Det er her søgt at angive dels forklaringsgraden af disse faktorer, dels deres retning. Da de underliggende enkeltfaktorer kan være modsatrettede, er den overordnede faktors forklaringsgrad angivet numerisk. Hvor flere af delanalyserne har resultater, der kan sammenholdes, er de kombineret, medmindre der ikke er sammenfald i fundene. I så fald er det angivet. Det er angivet, hvor kraftigt faktoren er samvarierende med variationen i henvisningsmønstret (se fodnote). Da der ikke er lavet særskilte analyser for indlæggelser og ambulante kontakter i Delanalyse 2, er forklaringsgraden for indlæggelser og ambulante henvisninger angivet samlet ( henvisning til sygehus ). Alle forklaringsgrader baserer sig på faktiske koefficienter fra statistiske analyser. For Delanalyse 3 er der foretaget yderligere, egne beregninger af forklaringsgrad ( R) ud fra t værdien og frihedsgrader. Først og fremmest ses det, at langt de vigtigste faktorer skal findes i patientrelaterede faktorer og udbudsfaktorer. Ud fra Delanalyse 1 og 2 er det tydeligt, at patienters alder og køn, uddannelse og indkomst kan forklare over 20 % af variationen og måske op til 50 %, hvis man inkluderer flere patientkarakteristika. Tabel 2. Forklaringsgrad og retning for faktorer af mulig betydning for variationen i brugen af henvisninger. Der er kun medtaget forklaringsgrader, der er korrigeret for de øvrige faktorers indflydelse, inklusiv geografiske faktorer (amt). De overordnede faktorer (fed skrift) får en forklaringsgrad, der er samlet for de underordnede. Faktor Indlæggelse Ambulant Speciallæge Patient Alder og køn (mænd er ref.) Uddannelse Indkomst Beskæftigelse Lægen Køn (mand er ref.) Anciennitet Praksis Patienter per læge Kontakter per tilmeldt Sekretær per læge Sygeplejerske per læge Bioanalytiker per læge Praksisform (solopraksis er ref.) Udbud Lægetæthed (almen) Speciallægetæthed Sygehus i kommune +1* +1 4 * Her angiver Delanalyse 3, at hvis der ikke er et sygehus i kommunen, indlægges der flere per kontakt. Det er modsat Delanalyse 2. Forklaringsgraden er dog meget lille for begge analyser. Forklaringsgrad, hvor + angiver positiv sammenhæng og negativ sammenhæng: 0: ingen sikker forklaringsgrad, +1 eller 1: 1 % forklaringsgrad, +2 eller 2: 5 % forklaringsgrad, +3 eller 3: 10 % forklaringsgrad, +4 eller 4: 20 % forklaringsgrad, +5 eller 5: > 20 % forklaringsgrad I forhold til socioøkonomisk position ses der en mulig omvendt sammenhæng for hhv. henvisning til speciallæge og sygehus. Patienter med høj socioøkonomisk position henvises nok oftere til speciallæge, men færre gange til sygehus. Dette kan være udtryk for ulighed i sundhed, ulighed i adgang til sundhedsvæsnets 14

16 tilbud og en kombination, idet man ville forvente, at med den eksisterende ulighed i sygdom, ville personer med lavere socioøkonomisk position skulle henvises oftere til speciallæge. En anden markant forklarende variabel er udbudsfaktoren. Her er det især speciallægetætheden, der har indflydelse på, i hvor høj grad der henvises til speciallæge og ambulant behandling på sygehus. Sådanne udbudsforhold ser ud til samlet at kunne forklare op til 20 % af variationen i brug af henvisninger. I Delanalyse 2 er det endvidere forsøgt kvantificeret på den måde, at hvis der var et sygehus i kommunen, henviste lægerne oftere til sygehus (både indlæggelse og ambulant forløb). En stigning i speciallægetæthed så ud til at kunne give en stigning i henvisningsrater til speciallæge og samtidig et fald i antallet af henvisninger til sygehus. Relativt set betyder dette, at man i det danske sundhedsvæsen ser en substitueringseffekt, hvor forekomst af speciallæger fører til et øget antal henvisninger til speciallæger, men relativt færre henvisninger til sygehus. I Delanalyse 3 fandt man ligeledes, at hvis der ikke var et sygehus i kommunen, henviste almen praksis signifikant oftere til speciallæge. Overraskende fandt man i Delanalyse 3 et modsat rettet resultat i forhold til indlæggelser, idet antallet af henvisninger til indlæggelse angiveligt steg, hvis der ikke var et sygehus i kommunen, i forhold til hvis der var et sygehus i kommunen. Det er ikke muligt umiddelbart at forklare dette kontraintuitive fund. Muligvis kan det skyldes nogle strukturelle forhold, der giver en effekt på den daglige kliniske praksis som fx mulighed for at kontakte en læge på sygehuset og dermed evt. undgå en henvisning. Det er vigtigt at understrege, at på trods af påvisning af substituering af ydelser, er det ikke vist, at øget brug af speciallæge fører til absolut lavere brug af indlæggelser og ambulante forløb, idet speciallægernes henvisninger til dette ikke er talt med i Delanalyse 2. Det kan tænkes, at et øget udbud af speciallæger fører til et absolut øget brug af specialiserede sundhedsydelser. Det bør man mere præcist undersøge ved at analysere det totale brug af sundhedsydelser i relation til substitueringseffekten. Fx kan det via Sundhedsstyrelsens hjemmeside beregnes, at hhv. 45 % og 38 % af patienter, der i 2006 blev henvist til speciallæge af almen praksis også blev henvist fra speciallægen til hhv. ambulant forløb og indlæggelse (se Figur 5, SST, 2007). Igen skal der gøres opmærksom på, at SST s datamateriale ikke tillader at korrigere for personsammenfald mellem de forskellige forløb i sundhedsvæsnet. Ser man på praksisorganisatoriske forhold såsom praksisform, klinikpersonale og lægens erfaring i praksis, viste det sig, at disse faktorer, hver for sig og samlet, kun har en ganske minimal forklaringsgrad. Det mest konsistente fund var, at antallet af henvisninger så ud til at stige i takt med, at antallet af kontakter pr. tilmeldt patient steg. Det kan synes helt naturligt, idet både antal kontakter per tilmeldt og antal henvisninger per tilmeldt er indikatorer for sygeligheden og behovet for lægelig rådgivning i praksispopulationen (opmærksomheden henledes på, at der er tale om relative mål (per tilmeldt) og ikke blot det faktum, at en kontakt selvfølgelig har en højere sandsynlighed for at føre til en henvisning, end hvis kontakten ikke fandt sted). Gruppen af borgere med en højere sygelighed og behov for lægelige råd må på alle måder forventes at gå oftere til læge og oftere at blive henvist til det specialiserede sundhedsvæsen sammenlignet med borgere med lav sygelighed. Et andet fund er, at solopraksis kontra kompagniskabspraksis havde en minimal samvariation med brugen af ambulante henvisninger og speciallægehenvisninger. Således ser det ud til, at kompagniskabspraksis i højere grad henviste til ambulante forløb og i mindre grad til speciallæge. På grund af nogle særlige geografiske karakteristika med en ophobning af solopraksis i hovedstaden og større byer, hvor der også er en op 15

17 hobning af speciallæger, synes denne mindre sammenhæng at kunne forklares ved, at læger, der arbejder i et område med højt udbud af speciallæger, samtidig også sidder i en solopraksis. Stratificerede analyser for H:S og Nordjyllands Amt i Delanalyse 2 bekræfter dette. I Delanalyse 3 fandt man en ubetydelig og statistisk usikker stigning i den totale henvisningsrate ved stigende antal læger i praksis. Figur 5. Befolkningens kontakt med sundhedsvæsnet (fra SST) For henvisninger per kontakt var der i Delanalyse 3 ingen sammenhæng med antal klinikpersonale på nær en mindre tendens til flere indlæggelser ved flere sygeplejersketimer i praksis (Tabel 13). I Delanalyse 2 kunne det ses, at der muligvis var en sammenhæng mellem antal klinikpersonale og en faldende brug af henvisninger til speciallæge per kontakt. Endvidere var der muligvis et mindre fald i antal indlæggelser ved flere sygeplejersketimer i praksis (Tabel 36). Disse sammenhænge forsvinder helt, når man ser på henvisninger per tilmeldt patient. I en analyse af sammenhængen mellem brugen af henvisninger og antal klinikpersonaler skal denne foretages på en henvisningsrate, der baserer sig på henvisninger per antal tilmeldte per år, idet ansættelse af klinikpersonale vil føre til øget brug af kontakter per tilmeldt patienter, uden at de henvises (praksissygeplejerske kan tage konsultationer på lægens vegne, men ikke henvise). Dette bekræftes i Tabel 37 for Delanalyse 2, hvor en sammenhæng for sygeplejersker forsvinder, når den opgøres for henvisninger per tilmeldte. Absolut set er de mulige fundne sammenhænge dog af beskeden størrelse, og baseret på den usikre retning må man konkludere, at det ikke på det foreliggende materiale er muligt at vise en sammenhæng mellem brugen af klinikpersonale og brugen af henvisninger. De fundne sammenhænge kan skyldes, at udbredelsen af klinikpersonale også er geografisk betinget, hvilket igen er sammenhængende med udbud etc. Det skal dog anføres, at brugen af praksissygeplejersker i almen praksis er minimal, hvorfor det fortsat kan tænkes, at en systematisk inddragelse af uddannede praksissygeplejersker kan have en effekt, som blot ikke har kunnet vises i disse analyser. Det bør bero på konkrete studier af effekten. Det skal nævnes, at forhold som lægernes alder, køn, uddannelse mv. stort set kun lader sig undersøge i solopraksis, idet praksis med flere læger bliver et miks af disse lægers karakteristika og, at man i Danmark ikke kan identificere og følge den enkelte læges henvisninger. I Delanalyse 3 fandt man en kompleks sam 16

18 menhæng mellem lægens køn og brugen af henvisninger per kontakt. For det totale antal henvisninger fandt man, at kvinder henviste signifikant oftere. Derimod fandt man i subanalyserne, at kvinder ikke henviste oftere til speciallæge, ambulant forløb, fysioterapi eller kommunale instanser. Det eneste signifikante fund var, at kvindelige læger henviste FÆRRE gange til indlæggelse. Der er således ikke konsistens i, hvilken betydning lægens køn har. Overordnet konklusion Når man ser på fundene i de tre delanalyser med hensyn til at kunne forklare variationen i brugen af henvisninger fra almen praksis, er det klart, at den mest betydende faktor kommer fra patientkarakteristika. Selv når man standardiserer for patientkarakteristika, er den yderligere forklaring, man opnår af praksisorganisatoriske faktorer, herunder praksisform, antal læger i praksis og antallet af klinikpersonaler, ganske beskeden. Derimod ser det ud til, at udbudsfaktorer har en større betydning, hvorfor det kan tænkes, at forhold omkring muligheden for at henvise til det specialiserede sundhedsvæsen, herunder forhold omkring samarbejde og vejledning i brugen af henvisninger m.v., vil kunne have en betydning. Dette er dog ikke undersøgt i delanalyserne 2 og 3. Dog er der i Delanalyse 1 eksempler på studier, hvor man har kunnet påvirke henvisningsvariationen ved brug af en aktiv implementering af vejledninger m.v. Delanalyse 2 peger på en relativt stor uforklaret variation, der ser ud til at være af lokal (amtslig) karakter. Der er i disse analyser ikke mulighed for at undersøge, hvorfra denne variation kan stamme, men en sådan variation vil også kunne pege i retning af, at man lokalt kan have traditioner, kulturer og samarbejdsformer, der i høj grad kan forklare forskelle i brugen af henvisninger. Nedenstående Figur 6 søger at sammenfatte resultaterne af variationsstudiet i Delanalyse 2 og mulige forklaringer på denne variation. Tallene i figuren stammer fra regressionsanalyserne i Delanalyse 2 for henvisninger per 1000 konfrontationskontakter (Tabellerne 32, 34 og 36). I Tabel 36 er den fulde model beregnet og angiver, at for sygehushenvisninger kan 63 % og for speciallægehenvisninger 52 % forklares ud fra den totale model. Tilbage står altså hhv. 37 % og 48 % uforklaret variation i disse analyser (se Figur 6). I sidste række i hhv. Tabel 32 og 34 ses de forklaringsgrader, der er fundet i analyserne som Justeret R2 ( R2). For udbud findes forklaringsgraden nederst i kolonne 5, patientfaktorer (sammenfattet under sidste række), læge og praksisforhold i tredjesidste kolonne. Den del af variationen, der forklares ved at inkludere amter (geografisk), findes i Tabel 36 som forskellen mellem en fuld model uden amter og med amter. Tallene fra Delanalyse er anført i nedenstående Tabel 3. Speciallægehenvisninger pr. konfrontationsydelser (ekskl. privat radiologi) Sygehushenvisninger pr. konfrontationsydelser Patientfaktorer 41 % ( ) 26 % (19 + 7) Praksisfaktorer 4 % 1 % Udbudsfaktorer 16 % 11 % Amtsfaktorer 8 % 33 % Uforklaret 48 % 37 % Total 117 % 108 % 17

19 Da modellerne bygger på partielle koefficienter fra flere modeller vil summen af den samlede variation blive mere end 100 %. Derfor er der i Figur 6 lavet en korrektion af de enkelte variationskomponenter således, at det samlet giver 100 %. Det skal understreges, at disse modeller bygger på de tilgængelige data, og det kan derfor nemt tænkes, at inddragelse af andre data vil kunne give andre estimater end de her angivne. Det synes dog rimeligt at antage, at forholdet mellem forklaringsgraderne vil være ret konstante. Skal man nærmere forstå, hvordan man vil kunne påvirke variationen i henvisningsmønstret, skal man nok i høj grad fokusere på udbudsfaktorer, samarbejdsformer, vejledninger og beslutningsstøtte samt forhold, der giver lægerne i almen praksis mulighed for selv at udrede mange af disse patienter. Den relativt store geografiske variation for henvisninger til sygehus må endvidere betragtes som uforklaret i denne sammenhæng, idet det ikke er muligt at pege på, hvad denne geografi dækker over. Figur 6. Illustration af mulige forklaringsområder for variationen i brug af henvisninger 18

20 3. Kvaliteten af henvisningsprocessen i almen praksis Opgaven Der ønskes en sammenfatning af, hvilke faktorer der understøtter den gode henvisning, herunder resultater vedr. henvisning af kronikere (Delanalyse 2), hyppighed af tvivlsom indikation (Delanalyse 3), praksiskonsulentordning og andre former for beslutningsstøtte (Delanalyse 1 og 3). Sammenfatningens indhold I denne sammenfatning defineres den gode henvisning, som når henvisningsprocessen er af høj kvalitet. Altså ikke kun om den er skrevet pænt og med det rigtige indhold, men om den opfylder følgende kriterier for en god henvisningsproces, der også er skitseret i Delanalyse 1: Fra praksis på rette indikation og tidspunkt til rette kompetence Modtagers hurtige aktion (indkaldelse, udførelse og svar) Optimeret plan for intervention (råd, konklusion og opfølgning) En høj kvalitet af henvisningen omfatter således at: Henvisningen sker på baggrund af høj faglig standard Henvisningen opleves af høj kvalitet af patienten Henvisningen sikrer høj effektivitet både i proces og resultat Sundhedsvæsnets organisation er indrettet til at understøtte henvisningens formål Denne sammenfatning vil derfor se på, hvad delanalyserne bidrager med af viden på hvert af disse områder. For detaljer mv. henvises til de enkelte delanalyser. Sammenfatning Ad høj faglig standard Med hensyn til, om en henvisning sker på baggrund af en høj faglig standard, er der i Delanalyse 2 og 3 mulighed for at se på forhold omkring indikationerne, som grundlæggende bør være fagligt baserede. I Delanalyse 2 er der inddraget en beregning af, hvor ofte der henvises for det, der kaldes ambulatory care sensitive conditions (ACSC). ACSC består af en gruppe af kroniske tilstande, der under optimale omstændigheder ikke kræver henvisning til det specialiserede sundhedsvæsen. I fald patienter med disse kroniske tilstande skal henvises, skal det ske pga. andre (alvorligere) aktionsdiagnoser. Hvis ACSC aktionsdiagnoser forekommer, viser international litteratur, at man kan antage, at henvisningen var forebyggelig. Det, at der alligevel bliver henvist, kan skyldes tre forhold: 19

21 At lægen, der henviser, ikke umiddelbart kan behandle og kontrollere den kroniske tilstand i praksis, enten fordi den opfattes som for kompliceret, pga. manglende viden, kunnen og erfaring eller pga. af manglende kapacitet At der i et område er en tradition/procedure for at henvise sådanne tilstande til fx et specialambulatorium At speciallæger ikke tilbagehenviser kronikere, som derfor skal genhenvises med jævne mellemrum eller forbliver i speciallægeregi. I Danmark har man ikke begrebet tilbagehenvise, med hvilket der menes, at speciallægen henviser patienten til egen læge for fortsat behandling og kontrol efter en aftalt plan. Tilbagehenvisning kan også medføre større kompetence og erfaring i almen praksis. I Delanalyse 2 blev det fundet, at gennemsnitligt 1 % af praksispopulationen henvises for ACSC i løbet af et år. Da disse sygdomme typisk forekommer hos ældre patienter, er forekomsten hos ældre patienter højere. Hos mænd over 50 år er det fx mellem 1,5 3 % af populationen, der henvises for ACSC i løbet af et år; knap så mange for kvinders vedkommende. Mellem praksis var der en variationsfaktor på 5 i henvisninger for ACSC, hvilket antyder, at der er god mulighed for at ændre brugen af henvisninger på dette område. Der er dog behov for at arbejde yderligere med validiteten og betydningen af ACSC i Danmark, da dette ikke tidligere har været benyttet i Danmark. I Delanalyse 3 er der en opgørelse af lægens faglige vurdering i forhold til at foretage henvisningen. I ca. halvdelen af de henvisninger, der blev foretaget i dagtid, var der en, efter lægens vurdering, absolut indikation. Efter lægernes vurdering havde 4,2 % af henvisningerne en tvivlsom indikation, hvilket især gjaldt for henvisninger til speciallæge, billeddiagnostik og fysioterapeut. I forhold til sygdomskategori var det især kræft, bevægeapparat, hudsygdom og sociale problemer, der havde tvivlsomme indikationer. Hvorvidt man vil kunne undgå disse henvisninger er uvist, idet en række andre forhold kan have betydning for, om en patient bliver henvist, fx pres fra patient eller pårørende. Der er i Delanalyse 3 ikke gennemført analyser, der kunne vise, om der er en sammenhæng mellem tvivlsom indikation og fx defensiv medicin mv. Omkring 45 % af alle henvisninger i Delanalyse 3 blev, ud fra lægens faglige vurdering, lavet på en rimelig indikation. Det er ikke umiddelbart muligt ud fra analysen at se, hvilke henvisninger det drejer sig om, men det kan tænkes, at nogle af disse henvisninger, der kun var på rimelig indikation, kunne være forebygget, hvis lægen havde haft andre muligheder. Fx blev omkring halvdelen af alle henvisninger foretaget som led i udredning af sygdom og kun ca. en tredjedel i forbindelse med behandling eller kontrol af sygdom. I Delanalyse 1 fremgår det, at vi kan anse dette fund for højt, idet tal fra fx England viser, at kun op til 30 % af henvisninger foretages pga. udredning. I omkring halvdelen af alle henvisninger i Delanalyse 3 var der andre medvirkende faktorer til, at lægen henviste, hvoraf patientønske udgjorde hovedparten, nemlig ca. en tredjedel af alle henvisninger. Dette svarer godt til fundet i Delanalyse 1. Antallet af henvisninger pga. defensiv medicin og henvisning for at sikre lægen blev i Delanalyse 3 fundet at være 3 %, hvor Delanalyse 1 angiver dette til 4 %, hvilket er sammenfaldende for de to analyser. Defensiv medicin betegner den situation, hvor lægen primært gennemfører undersøgelser og behandlinger for at undgå at blive beskyldt for ikke at have gjort dette, hvis der skulle ske en fejl. Fx hvor en læge henviser flere, der hoster, til at få taget et røntgenbillede af lungerne, end det er nødvendigt ud fra en medicinsk be 20

22 tragtning. Dette gøres for at undgå at overse en sjælden lungekræft. Defensiv medicin anses som ineffektivt og mere til skade end til gavn for patienterne. Der synes således at være en måske relativt stor andel af henvisninger foretaget i dagtid i almen praksis, hvor der enten er en rimelig eller tvivlsom faglig indikation for at foretage henvisningen. At fastslå om der er særlige karakteristika ved disse henvisninger kræver yderligere analyser, men det synes at indikere, at der er god basis for at se nærmere på indikationen for at henvise. Er der mulighed for at erstatte nogle af disse henvisninger med andre initiativer, kan det betyde mindre brug af henvisninger til det specialiserede sundhedsvæsen. I Delanalyse 1 blev det fundet, at mellem 10 og 16 % af henvisninger i udlandet var af tvivlsom indikation, bedømt af speciallæger eller på basis af vejledninger. I Delanalyse 2 fandt man, at 16 % af henvisninger til indlæggelse og 49 % af henvisninger til ambulante forløb medførte en observationskode, altså hvor der ikke kunne stilles en præcis diagnose. Som gennemgået i Delanalyse 1 vil man optimalt set skulle regne med, at en vis del af henvisningerne fører til, at patienten erklæres rask (eller uden den forventede diagnose), idet lægen i almen praksis arbejder i en lavprævalent del af sundhedsvæsnet. Alligevel synes der at være god grund til at se nærmere på, hvad der kendetegner fx ambulante forløb, hvor man ikke kan påføre en aktionsdiagnose. Ad høj patientoplevet kvalitet Ingen af delanalyserne bidrager til at kunne besvare, om henvisningen opleves som høj kvalitet af patienten. Dog anføres det i Delanalyse 3, at lægerne opfattede, at patientønsker var medvirkende faktor for en tredjedel af alle henvisninger. Man kan ikke vide, hvordan man skal tolke denne opfattelse hos lægerne, men det strækker sig nok lige fra, at læge og patient har en relevant snak om henvisningen til et decideret pres fra patienten. Det vil dog sige, at der i en relativt stor del af henvisningerne er en patientfaktor af betydning for henvisningsmønstret. Om dette er et tegn på, at patienterne er tilfredse, og om det er en effektiv strategi, er dog en helt anden analyse. Ad effektivitet i henvisningsprocessen Til at vurdere, hvor effektiv henvisningsproceduren er, kan man, på baggrund af materialet, se på fire områder (ventetider, indirekte henvisninger, øgede muligheder for, at praksis står for en større del af udredningen, samt hvad lægen forventer at få ud af henvisningen). Vedr. ventetider kan man se i Delanalyse 3, at omkring 12 % af alle henvisninger var akutte, hvilket vil sige, at de skulle effektueres inden for 24 timer. Det vil typisk være indlæggelser for akut sygdom. Ved lidt mere end hver tiende henvisning er der således et behov for, at de effektueres inden for et døgn. Samtidig viser Delanalyse 3, at næsten hver femte henvisning blev lavet til et bestemt henvisningssted, delvist på grund af kort ventetid. Det kan altså konkluderes, at praktiserende læger har et behov for at sikre kort ventetid og hurtig effektuering af en del af henvisningerne. Delanalyse 3 viser, at næsten hver femte henvisning skete som en indirekte henvisning, idet 17 % af alle henvisninger skete i forbindelse med en telefonkonsultation. Klinisk vil denne ofte være forudgået af fx en konsultation, hvor man har lavet en undersøgelse og måske taget nogle prøver, og senere hen, på baggrund af resultatet, informerer patienten om, at vedkommende bør henvises. I andre tilfælde er kendskabet til 21

23 patienten så godt, at man på baggrund af en telefonsamtale umiddelbart kan fastslå, at patienten skal henvises. Indirekte henvisninger kan derfor i denne sammenhæng være en effektiv strategi, i andre tilfælde måske ikke. Fx viser Delanalyse 3, at 51 % af henvisninger ved en konsultation skete på absolut indikation, hvilket var 44 % ved indirekte henvisning. Endvidere kan man diskutere det effektive i at henvise til fx fysioterapeut via en indirekte henvisning (18 % mod 10 % ved konsultation), idet man her ofte skal foretage en aktuel undersøgelse af patienten. Det kan konkluderes, at da en så høj andel af henvisninger fra almen praksis sker som indirekte henvisninger, er der god grund til evt. at se nærmere på effektiviteten af disse. En stor del (52 %) af alle henvisninger i Delanalyse 3 blev foretaget i forbindelse med udredning eller pga. mistanke om sygdom. Samtidig blev omkring 15 % af alle henvisningerne foretaget, fordi man ønskede en second opinion eller var kørt fast i problemstillingen. Det betyder, at en relativt høj andel af henvisningerne foretages i forbindelse med fx en løbende udredning af patienten i almen praksis. I Delanalyse 1 var der endvidere eksempler på studier, der angav, at omkring 30 % af alle henvisninger blev foretaget på baggrund af et ønske om at udrede patienten yderligere, men at lægerne kun i 9 % af henvisninger reelt foretog denne, for at en anden skulle overtage ansvaret for udredning. Det er her meget vigtigt at erindre, at Delanalyse 3 er analyseret således, at alle henvisninger er medtaget (inkl. dem til fysioterapeut, psykolog, indlæggelse mv.), hvor de studier, der blev inkluderet i Delanalyse 1, omfattede henvisninger til én specifik instans (typisk ambulatorier). Da man ikke henviser til udredning hos fx fysioterapeuter, vil det alt andet lige betyde, at en meget større del af henvisninger i dansk almen praksis foretages for at få patienter udredt i forhold til de undersøgelser, man kender fra udlandet. Det vil kunne undersøges ved at se specifikt på de henvisninger i Delanalyse 3, som blev foretaget til ambulatorier eller speciallæge. En række af henvisningerne til udredning er selvfølgelig strengt nødvendige, idet en del udredning for sygdom kræver en specialiseret indsats. Alligevel kan man forestille sig, at mange af disse henvisninger foretages, fordi lægen i praksis ikke har mulighed for eller beføjelser til at være tovholder for gennemførelsen af en nødvendig og relevant udredning. Det er almindeligt kendt fra den kliniske hverdag i almen praksis, at praktiserende læger må henvise til fx speciallæge eller ambulatorier for at få gennemført undersøgelser, for hvilke der i anden sammenhæng kan være lang ventetid, fx hvis man ønsker at få foretaget en røntgenundersøgelse, for hvilken der kan være lang ventetid. Hvis der er kortere ventetid på at komme til hos en speciallæge eller i et ambulatorium, er det derfor bedst at gå omkring en speciallæge, der kan bestille undersøgelsen umiddelbart. Dette er dog ikke nødvendigvis en effektiv dobbelt gatekeeping. Til at underbygge dette er der i Delanalyse 3 som eksempel angivet, at op mod 75 % af lægerne fandt, at hvis de kunne henvise til CT scanning direkte, ville de i højere grad kunne løse flere problemer selv. Om det er korrekt, bør selvfølgelig afprøves systematisk. Et kasuistisk baseret argument for, at speciallæger (i praksis eller på sygehus) skal se patienter, inden der gennemføres en specialiseret undersøgelse, er ofte, at specialisten kan fange unødvendige undersøgelser og dermed hindre spild af resurser. Det står dog tilbage at vise denne sammenhæng på empirisk grundlag (mange klinikere kender til et omvendt forhold med patienter, der gennemgår en række specialiserede undersøgelser nærmest per automatik, når patienten er i speciallægeregi). Samtidig bør man se på betydningen af ansvarsskift og længere udredningsforløb. 22

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK

HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK HENVISNINGSMØNSTERET I ALMEN PRAKSIS I DANMARK 2 Kolofon Henvisningsmønsteret i almen praksis i Danmark Udarbejdet af: Arbejdsgruppe under Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde (STS) med repræsentanter

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

HENVISNINGS- MØNSTRET I ALMEN PRAKSIS. En litteraturgennemgang

HENVISNINGS- MØNSTRET I ALMEN PRAKSIS. En litteraturgennemgang HENVISNINGS- MØNSTRET I ALMEN PRAKSIS En litteraturgennemgang LITTERATURGENNEMGANG Henvisningsmønstret i almen praksis Peter Vedsted Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Mickael Bech Dorte Gyrd-Hansen

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko

Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland

PLO faktaark 2017 Region Midtjylland PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.

Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl. DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf. 35 44 84 03 Fax 35 44 84 08 E-mail: kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider.

De aktuelle ventetider i Region Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser, der har de længste ventetider. Område: Det psykiatriske område Afdeling: Psykiatri og socialstaben Journal nr.: Dato: 15. september 2010 Notat De aktuelle ventetider i Syddanmark, incl. sammenligning med de øvrige regioner ift. de diagnoser,

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

SFI s undersøgelse af lønforskelle

SFI s undersøgelse af lønforskelle Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere