BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon Ellen Nielsen eller Mobil: Afdelingen Uddannelseskonsulent Klinisk vejleder Medicinsk Sengeafsnit SVS Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Ellen Nielsen Lisette Sølund Louise Fyhn Gitte Jensen lisette.soelund.madsen@rsyd.dk louise.dehlbaek.fyhn@rsyd.dk gitte.stenbaek.jensen@rsyd.dk Dato August Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for syge- Medicinsk sengeafsnit hører organisatorisk under Medicinsk afdelingsledelse og er placeret på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted. Præsentation af afdelingen Sygeplejen ledes overordnet af en oversygeplejerske, som referer direkte til direktionen. Medicinsk sengeafsnit og medicinsk ambulatorium i Grindsted har desuden en afdelingssygeplejerske, som har det daglige ansvar for sygeplejen i afdelingerne. Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS s mål og værdier, se: plejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier Afdelingen varetager akutte indlæggelser, observationer, undersøgelser, behandling, pleje og rehabilitering af medicinske patienter. Afdelingen har 24 sengepladser, der er fordelt på 5 pladser i akut modtagelse, 9 pladser i almen medicinsk gruppe A og 10 pladser i kardiologisk gruppe B. Patienterne kommer fra hele den nordvestlige del af region Syddanmark. De fleste medicinske patienter indlægges via det akutte modtage-afsnit på afdelingen, hvorfra de visiteres til grupperne A og B. Enkelte patienter kommer fra andre afdelinger i Esbjerg, fra andre sygehuse i regionen eller fra specialafdelinger andre steder i landet. Få patienter (primært cancer patienter) har en terminalordning, hvilket Sydvestjysk sygehus Side 1 af 8

2 betyder, at de kan genindlægges direkte i afdelingen uden henvisning og uden om det akutte modtageafsnit. 1d) Organisering af sygeplejen På afdelingen arbejdes der gruppevis i gruppe A og B samt i den akutte modtagelse. I gruppe A og B arbejdes ud fra gruppeplejeprincippet med tildelt patientpleje. Hver gruppe har 2-3 personalemedlemmer + studerende og social- og sundhedsassistentelever. I den akutte modtagelse arbejdes med tildelt patientpleje. Det er fortrinsvis 2 sygeplejersker, som er i modtagelsen. Som studerende på afdelingen er man tilknyttet gruppe A eller B. Vejlednings struktur: Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videreuddannelse 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse I afdelingen er ansat 4 kliniske vejledere og det tilstræbes at alle vejledere har klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejledere er ansat i blandede vagter. Den enkelte studerende vil blive tilknyttet en vejleder, som også er ansvarlig for afholdelsen af de kliniske prøver. Til afdelingen er knyttet en uddannelseskonsulent, som har det formelle ansvar for uddannelsen af studerende i afdelingen. Uddannelseskonsulenten der er tilknyttet afdelingen har en kandidat- master- eller som minimum diplomuddannelse indenfor det sundhedsfaglige område. Uddannelseskonsulenten har ikke sin daglige gang i afdelingen, men samarbejder med den kliniske vejleder omkring den studerendes kliniske uddannelsesforløb. De studerende vil være tilknyttet en gruppe, hvor personalet består af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. En del af personalemedlemmerne har mange års klinisk erfaring indenfor den medicinske sygepleje. Der er sygeplejersker som har specielle kompetencer og ansvarsområder, samt 3 specialeansvarlige sygeplejersker. Desuden er der til afdelingen tilknyttet en udviklingssygeplejerske. Klinisk vejleder forestår og har ansvaret for, at vejledning retter sig mod modulets læringsudbytter. Vejledningen retter sig mod opøvelse af kliniske færdigheder samt kobling af teori og praksis i form af før-, under- og eftervejledning, herunder bed-side undervisning og refleksion. Klinisk vejleder har ansvaret for planlægning og afholdelse af studiesamtaler. Klinisk vejleder varetager også rollen som eksaminator ved intern prøve. Ved klinisk vejleders fravær f.eks. vagtarbejde, afspadsering, ferie etc. tilknyttes de studerende en daglig vejleder, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent alt afhængig af modulets læringsudbytter. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere Pædagogisk kvalificering: Den kliniske vejleder har mulighed for at deltage i en årlig temadag på UC- Syd Esbjerg samt årskurset for kliniske vejledere. Desuden deltager de i en årlig temadag sammen med andre kliniske vejledere fra afdelinger og ambulatorier på SVS samt deltager i interne vejledermøder med uddannelseskonsulenter hvor uddannelsestiltag planlægges og udvikles. Uddannelseskonsulenten har det formelle ansvar for lærings- og Sydvestjysk sygehus Side 2 af 8

3 uddannelses miljøet i afdelingen i tæt samarbejde med den kliniske vejleder. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb Typiske patientsituationer og patientforløb. Årsager til indlæggelse kan f.eks. være: KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse)og andre lungelidelser. Diabetes DVT (dyb venetrombose) Lever-patienter Cancer patienter Patienter til udredning for endnu ukendt sygdom Ryg-patienter Stofskifte-sygdomme Mave-tarm sygdomme Medicinregulering Smertebehandling. Hjerte-kar-sygdomme Anæmi Psykiske lidelser og demens Terminalpatienter Osteoporose, TCI/apopleksi Patient med lungesygdom: Hr. Hansen indlægges på det akutte modtage-afsnit pga. åndenød og feber gennem 3 dage. Er kendt med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og tager sædvanligvis sine spray Berodual og inhalation Symbicort. Ved indlæggelsen tages blodprøver og hjertekardiogram(ekg), og der startes med 1 liter nasalilt samt Ventoline på system Pari-Star (specielt system hvorpå patienten ikke selv skal bruge kræfter på at inhalere medicinen). Der tages et røntgenbillede af lungerne og hjertet (rtg.af thorax). Herefter flyttes hr. Hansen i gruppe A. På stuen hilses han velkommen af en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske og vises til rette. Det observeres, hvordan han trækker vejret, hvilken kulør han har og hvordan hans psykiske tilstand er. Der opsættes ilt og han tilbydes mad og drikke samt evt. igen Ventoline på Pari-Star. Efter et par timer har lægen afklaret, om der enten er tale om pneumoni eller der er exerbation (forværring) af hans KOL eller begge dele. Afhængig af røntgenbilledet og blodprøvesvarene sættes hr. Hansen i behandling med Sydvestjysk sygehus Side 3 af 8

4 IV- antibiotika. Der bestilles desuden lungefysioterapi med henblik på at løsne evt. slim, som han har svært ved at hoste op. Der måles flere gange dagligt temperatur, puls, blodtryk og saturation (iltmætning i blodet). Disse observationer hører, sammen med blodprøvesvarene, med til at kunne vurderer, hvornår hr. Hansen kan overgå til tablet behandling og udskrives. Når hr. Hansen føler sig klar, og det vurderes, at han er i sin habituelle tilstand, skal der forberedes udskrivelse. Hvis hr. Hansen får hjælp derhjemme, kontaktes hjemmeplejen via SAM-BO. De pårørende skal, hvis hr. Hansen ønsker det, orienteres om forløbet og den planlagte udskrivelse. Hr. Hansen medgives ved udskrivelsen en ny medicinliste samt evt. recepter, ambulante tider, eventuelle blodprøvesedler osv. Ovenstående indlæggelsesforløb kan variere meget, men typisk er KOL patienterne indlagt 4-7 dage. Patient med hjertesygdom: Til modtagelsen meldes en patient med åndenød. Det drejer sig om en 69 årig mand ved navn Jens Pedersen. Han er gennem den sidste tid blevet mere og mere forpustet og kan nu ikke gå langt. Han har noget trykken for brystet og kan mærke, at pulsen er hurtig. Han er derfor gået til sin egen læge, som finder en puls på 150. Jens Pedersen indlægges til nærmere udredning. Jens Pedersen har et fritidslandbrug, men har ikke kunnet klare arbejdet med dette den sidste tid. Har dog haft god hjælp af hustruen og børnene. I modtagelsen finder man Jens Pedersen meget dyspnøisk, så der gives ilt på nasalkateter. Der måles puls og blodtryk samt temperatur, som viser lidt stigning. Laboranten kommer og tager blodprøver og EKG (hjertekardiogram). EKG et viser at Jens Pedersen har atrieflimmer, som er en hurtig og uregelmæssig puls. Han kommer derfor i telemetri-overvågning, så der hele tiden kan holdes øje med hans hjertefrekvens og hjerterytme. Jens Pedersen får anlagt en venflon (kanyle i vene), så der kan gives hjertemedicin IV. (direkte i blodåren) for at få pulsen ned. I løbet af nogle timer kan man se, at hjerterytmen bedres. Blodprøverne og EKG har vist, at Jens Pedersen ikke har haft et AMI (blodprop i hjertet), og han køres nu til rtg. af thorax. Herefter kan Jens Pedersen flyttes til gruppe B. Jens Pedersen bydes velkommen og vises tilrette på stuen. Han har fortsat telemetri (hjerteovervågning) på, og der ses stadig en hurtig og uregelmæssig puls, men den er dog faldet til Røntgen af hjerte og lunger viser, at Jens Pedersen er incompenseret (har væskeophobning ved lungerne). Han bliver derfor sat i vanddrivende Sydvestjysk sygehus Side 4 af 8

5 behandling. Desuden ordineres der daglig vejning, så det kan observeres, om den vanddrivende medicin hjælper. Røntgen af lunger og hjerte har også vist, at der er mistanke om pneumoni (lungebetændelse), hvorfor Jens Pedersen sættes i behandling med IV.- penicillin. Jens Pedersen har i starten af indlæggelsen behov for hjælp til personlig pleje, fordi han stadig har lidt åndenød, kanyle i hånden og hjerteovervågning på. Jens Pedersen kan dog efter et par dage klare sig selv og undvære ilten. Til stuegang bliver der ordineret blodfortyndende behandling for at forebygge, at der kommer blodpropper. Jens Pedersen får daglig kontrolleret blodtryk, puls, temperatur og vægt. Næsten dagligt tages der også blodprøver for at styre den blodfortyndende behandling, men også for at se om Jens Pedersen tåler medicinen. Efterhånden er pulsen blevet normal men stadig uregelmæssig. Jens Pedersen har ikke trykken for brystet mere. For at undersøge hjertet nærmere bliver der lavet EKKO (en scanning af hjertet). Denne viser, at hjertets pumpeevne er lidt nedsat. Jens Pedersen og familien bliver lidt forskrækket over det skete, da Jens Pedersen tidligere har været rask. De får en samtale med lægen om forløbet. Jens Pedersen skal efter udskrivelsen forsætte den blodfortyndende behandling, som skal styres af egen læge. Der kan senere evt. blive tale om at indkalde ham til en D.C.-konvertering, for at få hjertet til at slå i normal rytme. Jens Pedersen får nu en del medicin, hvilket han ikke har fået tidligere. Han er ikke helt tryg ved at styre dette selv. Hjemmeplejen kontaktes ang. hjælp med dosering og styring af den blodfortyndende behandling. Jens Pedersen får ved udskrivelsen tid til ambulant kontrol. Sygeplejerskens ansvars og funktionsområde. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Overordnet har sygeplejersken et klinisk, undervisnings, udviklings og ledelsesmæssigt ansvarsområde, som kan beskrives som følgende: Den daglige patientpleje med hensyntagen til grundlæggende behov, forebyggelse og patientens specielle problemer. Akut sygepleje til dårlige patienter med f.eks. smerter, respirationsproblemer m.v. Gruppelederfunktionen, herunder medicin administration og uddelegering af dagens arbejde. Udføre eller uddelegere ordinationer f.eks. medicinændringer, ilt, blodprøver, urinprøver m.v. Modtagelse, udskrivelse og overflytning af patienter. Administrative opgaver f.eks. dokumentation af arbejdsopgaver i sygeplejejournalen, skrive sygeplejerapporter og medicinkort ved udskrivelse eller overflytning af patienter. Administration af iv-væsker Sydvestjysk sygehus Side 5 af 8

6 Speciel sygepleje f.eks. sårskift, anlæggelse af katheter, sonde og drop, pasning af cvk. m.v. Samtaler, information og undervisning af patienter og pårørende. Koordinere tværfagligt både internt i afdelingen og med eksterne samarbejdspartnere. Vejledning, oplæring og undervisning af nye kollegaer, elever og studerende. 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere Personalesammensætningen og normering. Personalegruppen består af: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, kliniske vejledere, specialeansvarlige sygeplejersker, udviklingssygeplejerske og afdelingssekretær. Interne tværfaglige samarbejdspartnere: Læger, lægesekretær, fysioterapeut, ergoterapeut, portører, bio-analytikere, røntgen, narkose, diætist, diabetessygeplejerske, serviceassistenter, køkken og andre afdelinger både her i huset og i Esbjerg Eksterne tværfaglige samarbejdspartnere: Hjemmeplejen, distriktspsykiatrien, praktiserende læge, fodterapeut, gerontopsykiatrisk team, øre- næse- hals læge, øjenlæge osv. Kategorier af elever og studerende: 12 social og sundhedsassistentelever om året. Der er 4 elever ad gangen og praktikforløbet strækker sig over 4 måneder. 8 studerende på modul 1 og 2 om året. Der er 4 studerende ad gangen som er i klinisk undervisningsforløb i henholdsvis 1gang a 3 dage + 2 gange a 4 dage. 8 studerende på modul 4 om året. Der er 4 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 2 studerende på modul 11. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 2 studerende på modul 12. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 3 falckredder elever. Der er 1 elev ad gangen i 4 ugers praktik. Udviklingsaktiviteter: 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Der fokuseres forsat på implementering af: Den Danske Kvalitetsmodel, nye retningslinjer, instrukser og Info-net. Desuden arbejdes med fortsat at forbedre konsultationsstuegangen. 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): Læringsmiljø for studerende. På sydvestjysk sygehus er hensigten, at alle lærer både når de er under uddannelse og når de arbejder. Vi tror på, at det er vigtigt, at vi bruger hinandens ressourcer, at vi lærer sammen og af hinanden. Sydvestjysk sygehus Side 6 af 8

7 Hos os er det godt at tænke nye tanker og prøve nyt. Alle erfaringer, gode som mindre gode, ses som udgangspunkt for ny læring. Vi ønsker at den studerende bruger alle sine kompetencer, også dem den studerende har tilegnet sig i privat og fritidslivet. Vi mener, at læring i praksis fortrinsvis foregår ude hos patienten. Herved kan den studerende under vejledning lære at observere, reflektere og udøve sygepleje med stigende selvstændighedsgrad. Forventninger til den studerende Vore overordnede forventninger til den studerende er, at den studerende er interesseret, nysgerrig, udviser initiativ i forhold til egen uddannelse samt under vejledning arbejder målrettet i den kliniske del af uddannelsen. Vi forventer ligeledes, at den studerende udviser respekt overfor sine medmennesker såvel patienten, pårørende og samarbejdspartnere. Vi forventer af den studerende: At du er åben og ærlig omkring dine forudsætninger og forventninger til læring i klinisk praksis. At du udviser ansvarlighed og engagement omkring egen uddannelse At du overholder aftaler og mødetider og giver besked efter afdelingens retningslinier. At du forholder dig kritisk til afdelingens mål, værdier og metoder At du afgrænser dit ansvars- og kompetenceområde i samarbejde med klinisk vejleder At du ud fra studieplanen efterkommer krav til studieaktivitet At du er skriftligt forberedt til studiesamtalerne og ved behov sender referat til klinisk vejleder At du afgrænser dit ansvars og kompetenceområde i samarbejde med den kliniske vejleder At du siger fra overfor situationer og sygeplejehandlinger som du ikke magter At du er nysgerrig, opsøgende, undrende, spørgende og handlende i kliniske situationer At du er reflekterende omkring egne og andres handlinger og oplevelser i praksis At du indgår i praksisfællesskabet i afdelingen At du anvender infonettets retningslinjer og instrukser at du udviser respekt overfor dine medmennesker såvel patienter, pårørende og samarbejdspartnere. 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer Tilrettelæggelse af klinisk undervisnings tid på modul 1 og 2. Uddannelseskonsulenten er overordnet koordinator for de kliniske undervisningsperioder i modul 1 og modul 2. Udsender velkomstbrev, plan over klinisk undervisningstid og planlægger forløbet ud fra studieplanen for henholdsvis modul 1 og modul 2. Desuden afholder uddannelseskonsulenten introduktion til modulerne. I praksis er det den kliniske vejleder der følges med den studerende eller planlægger at den studerende kan følges med en social og sundhedsassistent eller sygeplejerske, til de sygeplejehandlinger og opgaver den pågældende person har ansvaret for. Der er tid og rum for observationer og refleksioner over de nye indtryk. Tilrettelæggelse af klinisk undervisnings tid på modul 4. Uddannelseskonsulenten er overordnet koordinator for klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Sydvestjysk sygehus Side 7 af 8

8 pr. uge pr. studerende anbefales) Klinisk vejleder udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisnings tid for den første uge. Den øvrige studie tid planlægges i samarbejde med den studerende. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at der afholdes studie og evaluerings samtaler ca. hver 14. dag, med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske vejleder varetager afholdelsen af den interne kliniske prøve. Udannelseskonsulenten tilbyder undervisnings og refleksionstimer til gruppen af modul 4 studerende samt evt. individuel vejledning efter aftale. Klinisk undervisnings tid er 30 timer om ugen som planlægges af den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Der vil være mulighed for aften og nattevagter. Tilrettelæggelse af klinisk undervisnings tid på modul 11 og 12. Uddannelseskonsulenten er overordnet koordinator for den kliniske undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Klinisk vejleder udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisnings tid for den første uge. Den øvrige studie tid planlægges i samarbejde med den studerende. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at der afholdes studie og evaluerings samtaler ca. hver 14. dag, med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske vejleder varetager afholdelsen af den interne kliniske prøve. Uddannelseskonsulenten tilbyder undervisning og refleksionstimer til gruppen af modul 11og 12 studerende samt evt. individuel vejledning efter aftale. Klinisk undervisnings tid er 30 timer om ugen og planlægges af den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Undervisnings tiden vil primært være i dagvagt, men der vil også være mulighed for enkelte aften og nattevagter, hvis det er relevant i forhold til læringsprocessen. 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. Strategi i forhold til systematisk evaluering af læringsmiljøet på afdeling 200 HR-uddannelse er ansvarlig for kvalitetssikringen. På baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer lokalt og regionalt foretages en vurdering af studie og læringsmiljøet. Desuden planlægges og iværksættes der løbende nye udviklingstiltag, således at SVS s politik og strategi for uddannelse sikres. Klik på job og uddannelse uddannelse Sygeplejersker grunduddannelse Afdeling Sydvestjysk sygehus Side 8 af 8