FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG"

Transkript

1 FRA INDISK KIRKE OC TEOLOGI I DAG AF POVL WANDALL Det, vi ser hen til, og som vi renter skal ske gennem missionen, er at der skal vokse en hjemmegroet kirke frem pi missions~narken. Vi kan ikke sige, at det er noget, der skal ske soln resultat af vort arbejde i sig selv, men derimod at det er noget, der mi vokse frern som en frugt af dette, at evangeliet er blevet forkyndt pi et sted, hvor der ikke tidligere var nogen menigbed. Kirkens varkst er nemlig noget, der ikke kan fre~nbringe som resultat af menneskelige anst~.engelser og dygtigbed alene, det fir vi kun altfor ofte at mzrke. Er der nu nogen virkelig frugt af evangeliets forkyndelse? Er der ved at vokse en kirke frem, sotn er en hjemnlegroet indisk kirke, en kirke, som er levende i den fontand, at den kan leve sit liv videre, ogsi uden st@tte ndefra, fra missionerne fra vesten? Kan vi vente, at den kirke, der er opstiet i Indien, vil blive stiende, nir missionerne miske en dag ikke kan fortsartte? Det f$rste, der er at sige ti1 dette sp@rgsmii, er, at der er en kirke i Indien, en kirke, som vi tror nok skal blive stiende, selv om der skal g5 mange storme hen over den; nien samtidig m9 vi sige, at forel@big er den lille og svag. Den er talmiessig lille; af de 10 millioner kristne i Indien er halvdelen romersk-katolske, og i store dele af Indien er de kristne menigheder meget smi og spredte; men ogsi pi en anden mide er den svag; de allerfleste kristne er af kastelas oprindelse eller hylrer ti1 bjergstammefolkene; nir man tarnker pi de store anstrengelser, der er gjort gennem de mange ir af missionerne, mi man sige, at det kun er en meget lille del af det egentlige hindu-samfund, der er berart af kristendommen. Hvad er nu grunden ti1 dette? Jeg skal pr@ve at g@re rede for det, ikke som en slags selvforsvar for missionen, men fordi det er nyldvendigt at for-

2 st& dette forhold, for at forsti de kir, missionerne arbejder under i Indien. Hinduismen er et total-system, der gennemtraenger hinduens hele tilvaerelse fra vugge ti1 grav, - og som ogsi gennemtraenger hele samfundslivet i Indien, og derved befaester hinduerne staerkere imod evangeliet, end de fleste herhjemme forstir. Det er i virkeligheden lige si svaert for en hrpjkastemand at blive en kristen, som det er for en muhammedaner, og det siger jo meget. Ikke blot bliver den hindu, der vil vaere kristen, socialt udst#dt, men han regnes si at sige for en forrzdder og overlrpber nationalt og socialt, og han bliver truet med en frygtelig straf: at miste sin plads mellen~ sine slaegtninge og naboer og miste sit erhverv. Hele systemet og mentaliteten forudsaetter den sociale solidaritet, hvor den enkelte er afhiengig af og er vant ti1 at handle i samklang med helheden, ja er solidarisk forpligtet pi helheden; derfor kan han ikke uden svaere samvittighedskonflikter bryde ud og gi sin egen vej. Men tillige overtaler systemet ham stadig ti1 den opfattelse, at hinduismen omfatter enhver form for religion, og at den tillader ham enhver form for tro, ogsi tro pi og beundring og tilbedelse af Jesus. Det er denne altomfattende og altopslugende evne hos hinduismen, der gennem tiderne gav den en si utrolig styrke, at den kunde indoptage og indordne enhver ny religion, den madte, og derved lade hindu-systemet blive det eneherskende system i Indien. Det begyndte med, at Arierne, da de bredte sig ud over Indien, indoptog den dravidiske religion, som havde en helt anden karakter, end den hinduisme, vi kender fra Rigveda; senere da buddhismen opstod og hredte sig i Indien, optog hinduismen visse vaesentlige buddhistiske tmk og si at sige overflrpdiggjorde buddhismen med det resultat, at der nu ikke finnes buddhisme i Indien, men derimod nok buddhistiske islaet i hinduismen. Og siledes er det giet med alle de religiase bevregelser, der er opstiet i Indien. Denne villighed hos hinduismen ti1 at favne og opsluge alt, kaldes ofte hinduismens tolerance; enhver mi jo indenfor hinduismens fold tro, hvad han vil; men det er rigtignok alt andet end tolerance, hvis man derved forstir villighed.ti1 at give den enkelte samvittighedsfrihed; for tolerance og respekt for andre menneskers overbevisning findes der

3 uhyre lidt af i Indien; det begreb forsth nzsten aldrig; og det kan jo ogsi knibe for mange kristne, der bekender sig ti1 en sidan samvittighedsfrihed, virkelig at yde den1 Kun to religioner: nluhammedanismen og kristendommen, har kunnet modsti hinduismens altopslugende magt. Muhammedanis-- men gjorde det ved militzrmagt og ved sin fanatiske eksklusivitet; kristendommen ved sin tro pi Kristus som den Heme, der mi frygtes, elskes og lydes over alt. Men hinduismens fristelse overfor dem, der vil vzre kristne, er meget besnzrende; den siger i virkeligheden ti1 dem:.i kan aere, elske og tilbede Jesus, selv om I forbliver inden. for hindu-samfundet, hvor I har jeres sociale og menneskelige forpligtelser; vi hinduer synes ogsi, at der er meget smukt og godt i det, som kristendommen lzrer, og er ganske enige med jer i jeres etiske strzben; I kan godt vzre kristne indenfor hindusamfundet, blot I ikke bliver d@bt og bryder kasten.. Men dette betyder jo ganske vist, at man skal lyde menneskers kastelove mere end Gud. I forrige irhundrede si man ilere forsag pi at danne kristne samfund indenfor hinduismen; af disse fors$g kunde man kalde Brahmo Samaj for det zrligste og Teosofien for det uaerligste; de to grundlzggere var henholdsvis den aedle Ram Mohan Roy og den mindre zdle Madam Blavatsky; men teosofien blev ti1 ren hinduisme og Brahmo Samaj er sygnet hen. Nutildags forseger kun fi pi at forene det at vzre hindu og kristen, selv om mange hinduer er Jesus-beundrere; man gir en anden vej, nemlig den, at man reiormerer hinduismen efter kristne idealer eller rettere: efter idealer; derved fjerner man alle de anst$dsstene, som gammeldags populzr hinduisme frembyder for moderne mennesker; disse reformbevaegelser stir imidlertid som regel i skarp modsztning ti1 missionen og kirken. Som representanter for denne tendens kan man naevne professor Radhakrishnan, son1 en tid var professor i religionsfilosofi i Oxford og nu er Indiens ambassad@ i Moskva, men foravrigt har haft stor indflydelse i Indien, - og dernzst Ramakrishna missionen, som anvender mange af den kristne missions metoder, men vel at maerke er en udprzget hindu-mission; for det mi man g@re sig klart, at hvor meget moderne hinduisme end bliver modificeret - ogsi under kristen pivirkning, - mister den dog p5 ingen made

4 karakteren a1 liinduis~ne. Ilet er netop pi denne midc lykkedes at styrke moderne binduisme i h@j grad, d.v.s. bestyrke hinduer i den opfattelse, at kristendom og kirke er un@dvendige for dem. Samtidig er der indenfor den kristne kirke mange veluddannede kristne, som s@ger xt bevare si meget som niuligt af deres indiske arv, men som ganske vist i denne i og for sig prisvzrdige bestrzbelse undertiden koinmcr lidt for langt ud under pivirkning af hinduismen; vi skal senere vende tilbage ti1 dette. OverEor den wenlige indbydelse fra hinduismen ti1 kristendominen om at lade sig absorbere, er der kun eet at gere: at holde sig ti1 og at przdike evangeliet ganske uanfzgtet af beskyldningen for rintolerance~; det er jo nemlig ganske intolerant at forlange af kristne, at de pi forhind skal baje sig for det hinduiske grunddognie: at alle religioner i grunden er ens. Men saintidig ms vi, nir vi forkynder evangeliet, aldrig glenme, at vi, som przdiker, selv er under dominen og forjzttelsen fra den Herre, som vi er herolder for, ganske pi samme made som dem, vi przdiker til. En kristendom, der I. eks. forsgger at forsvare evangeliet med de kristnes h@je religi@e og etiske standard, er selvfelgelig umulig i Gandhis moderland. I det foregiende bar vi forsegt at klarggre de uhyre vanskeliglieder, missionen og kirken stir overfor i Indien, og dernled nogle af grundene ti], at kirken bar haft en si langsom vzkst i Indien, og vi minder ogsi i denne sammenhzng om, at langt den st$rste del af den indiske kirkes medlemmer er rekrutteret fra de kasteleses rzkker. Da altsa de fleste kristne kommer fra de fattigste samfundslag, de, der sth lavest i kultur og oplysning, krzves der et enorint opdragelsesarbejde, Fer inan kan vente virkelig selvstzndighed i kirkeliv og teologi; derved kan det ikke undgies, at kirkens afhzengighed al missionerne bide i ledelsen af kirkens ydre forhold og i dens indelige liv konlmer ti1 at vare lzngere, end den ellers vilde. Og ikke inindst frembyder kirkens (nkonomiske afhzngighed et start problem: fattigdommen betyder, at selvstzndigheden bliver yderligere forsinket; dette er ikke blot anliggende; det andelige og hmger intimt sammen. Pariaerne er vante ti1 at st@tte sig ti1 deres arbejdsgivere og herrer, som si at sige er ansvarlige for, at de fir fgden, - eller dog si ineget, at de ikke d@r af sult,

5 for de holder dem ofte pi et rent eksistensminimum; men denne afhaengigheds-mentalitet falger let med over i kirken, nir pariaen bliver kristen; og si bliver det den tilsynelatende rige missionaer eller den indiske przst, som har indflydelse pi zmissionens~ sager, der ventes at skulle hjzlpe; men uden selvrespekt og ansvar bliver kirkens liv, ja selve troen, uvirkelig; her har misforsdet missionzrgodgarenhed ofte gjort stor skade. Trods dette marke billede tar vi dog sige, at der er en kristen kirke i Indien, som er ved at vokse sig ti1 modenhed og er ved at blive grundfaestet, en kirke med ikke helt fi dygtige og pilidelige ledere - eller vi skulde i denne sammenhzng hellere tale om tjenere, for i kirken er det kun Kristus, der skal lede og skal lydes; der er ogsi blandt sledernen strzbere og upilidelige, men det er nu heller ikke ukendt andetsteds og barer nled ti1 kirkens kir her. Den indiske kirke er ved at lzre at styre sine sager uden stadig statte udefra; man kan se, hvordan der i alle kirkers styrelse er givet Inderne mere og mere frihed og ansvar; sonl eksempel kan naevnes, at kirken pi den danske missionsmark siden 1928 har haft et kirkerid, der bestod af 8 Indere og 7 danske missionaerer, men at det efter 1951 bestir af 13 Indere og 8 missionzrer, og at kirkens praesident kan vzre en Inder. Men kirkens ydre styre er det mindste; der kan godt vaere sselvstyre., uden at der er virkelig indre selvstzndighed. Vi kan nu ogsi se, at det miske ikke er si umulig at komme ud over den Bkonomiske afhzngighed, som det undertiden har set ud til. Nir man ser fattige landsbyfolks trofasthed og offervilje ved en hastfest, eller hvordan enkelte bedrestillede kristne kan yde noget, nir det virkelig gaelder, bliver det hele ikke si hiblast. Der er ogss tegn pi en begyndende indre selvstaendighed i indisk salmedigtning, i tillabene ti1 indisk kristen teologi og i forsagene pi at finde frem ti1 nye former for liturgi og kirkeliv; alt dette kan vi tage som tegn pi, at evangeliet er ved at sli rod blandt Inderne. Der er ganske vist en flaj af de mere oplyste indiske kristne, saerlig af den zldre generation, der er meget tilbageholdende m.h.t. kirkens sindianisering.; deres fare er naturligvis alt andet end re,ligionsblanderi, men derimod ydre efterligning al europzisk kristendom, d.v.s. tillzrt kristendom; der kan indenfor sidanne kredse vzre til-

6 hgijelighed ti1 at afsondre sig og ti1 selvsikker foragt for hinduerne; men isolation er alle vegne dpdbringende for forkyndelse og mission, saerlig da i Indien, hvor de isolerede kirker bliver ti1 kaster og indkapsles; den syriske kirke pi Indiens sydvestkyst, der 15 i dvale og var indkapslet fra det 3. ti1 det 19. irhundrede er et eksempel pi, hvordan det kan gi. PB den anden side er der en lille gruppe hgijtuddannede kristne af h@jkasteoprindelse, som bevidst sylger at finde indiske ndtryk for deres tro og indiske former for kirkeliv; det er ikke fprst og fremmest en national ambition, at de sgiger at vaere indiske kristne, men det grunder sig i en trang til, at evangeliet skal mgide dem pi en m%de og i en udtryksforn~, som kan fples hjemlig, alts3 som noget, der ikke er fremmed og tillaert. Undertiden kan man synes, at de naermer sig synkretisme, men ofte er deres synspunkter forfriskende og selvstaendige, og de er incle i et reelt opgfir; der er grnnd ti1 at glaede sig over det arbejde, den slags folk g$r. Den teologiske opgave i et missionsland er ganske vist aldrig at tilpasse kristendommen ti1 folkets tankegang, men at fgire en stadig Lamp for at ndtrykke det kristne budskab, som altid er det samme, i de forhindenvaerende former, som er forskellige i hvert folk og ti1 hver tid; taehk blot pi Johannes' brug af.logos. eller Paulus' brug af aetfaerdighed. ti1 at udtrykke noget helt nyt, ja naesten noget modsat af, hvad disse ord hidtil havde udtrykt. Der skal ikke her gives enkeltheder fra denne begyndende indiske teologi; nogle strejflys fra disse kristne inderes tankegang er givet i min artikkel i ntidehvervn sept. 1917; men for at antyde i hvilken retning den ofte gar, skal jeg navne nogle af de svaghcdcr ved den, som miske fgirst falder i pjnene. Det, man fprst laegger maerke ti1 i dm begyndende teologiske debat, kan samles om ire punkter - selv om det langt fra er alle indiske indlaeg, der er przget af disse udglidninger. 1) Indernes mangel pi interesse for historie og udpraegede interesse for spekulation er vistnok grunden til, at iben. baringen i historien og ism betydningen a det Gamle Testamente ofte ikke bliver forstkt. Det er adskillige gange blevet foresliet, at Indernes religiylse forberedelse ti1 Kristus skal findes i de bedste hindu-skrifter, ikke i det Gamle Testamente. 2) Pi samme hie 6 - Korsk Tidsskrlft for MisJon

7 ligger tilb$jeligheden ti1 at anse religionen for et indeligt liv, der skal kultiveres, alts? en menneskelig selvudfoldelse, mens ibenbaringens tale om Guds indgriben, Guds ibenbaring af niden, son1 ingen kan tage eller finde af sig selv, er noget, der er blevet glemt. Dette hznger sannnen nied monismens forudsztning: at der er en naturlig og ubrudt enbed mellern Gud og menneske, modsat evangeliets forudsztning, son1 er faldet og menneskets fremmedgjorthed overfor Gnd. 3) Da Inderne, ogsi de kristne Indere, er opdraget med tanken om religionen soln et indeligt liv, der skal kultiveres og ndfoldes, glemmes det ofte, at kirken er det sted, hvor Gud g$r sin gjerning ved Anden og Ordet, og derior er det sted, hvor menigheden mi samles for stadig pa ny at li$re Order og takke Herren. I stedet for menigheden synm ashramet, hvor man flyr verden og helt hengiver sig ti1 meditation melleni ligesindede, for nogle Indere at vzre det rette samlingssted for de indeligt mest fremskredne. Den begyndende teologiske debat i Indien er szrlig karakteristisk kommet ti1 orde i ngebladet.guardian. i Madras, hvor b1.a. nogle h$jtbegavede jurister bar fert ord. Ikke mindst blussede debatten op f$r og efter \~erdens~nissions~~~$det i Tambaram 1938, tildels stimrrleret af Kraemers nleget fortjenscfulde bog.the Christian Message in a Non-Christian Worlda, Inen forresten er debatten stiende, og b$lgerne er igen giet h$jt efter Brunners og Kraemers besag i Indien for et par ir den. Jeg har nzvnt disse ting fra den teologiske debat blandt kristne Indere, fordi den kan tages som et tegn pi. at der er en kirke i Indien, som er ved at finde sig selv. Hvad kan vi for at hjzlpe ti1 at bygge denne kirke op? Kan vi hjzlpe Inderne ti1 at finde sig selv og blive en hjemmegroet kirke? I een forstand kan vi kun hjzlpe dem indirekte; ri kan selvf$lgelig ikke cindianiseren kirken; vi skal ikke bilde os ind, at vi kan blive niere indiske end Inderne eller belzre den1 om, hvordan de skal bygge en kristen indisk kultur op, som nogle missionzrer undertiden i misforstiet sympati har ment; Inderne mi selv finde deres vej frem i dette; men vi kan vise dem forstielse og tillid og give dem frihed og ansvar i kirken ti1 at finde deres egen indiske udtryksmide i kirkeliv og gudstjenesteform og deres egen problemstilling i teologien; og si skal vi pr$ve at give dem det bedste,

8 vi har, og lade det virke i sig selv; andet kan vi ikke gglre, selv om vi derved i nogen grad europziserer dern i fglrste omgang. Ydre organisation og selvstzndighed i styrelse og administration er det let nok at give dem; pi det punkt har de 4kke vanskeligt ved at lme, mange af dern er ineget intelligente. Langt vanskeligere er det at hjzlpe dell1 ti1 at finde veje ti1 at gglre deres kirke glkonomisk uafhzngig, - eller rettere: at finde glzden ved at biere denne byrde og villigt at tage ansvaret derfor. Her hjzlper det ikke at undervise i metoder eller at indtzrpe pligter, men kun at vzkke takilemmeligheden 110s dern for det, de har inodtaget fld Ham, der er kirkens Herre. Dernaest er det uhyre vigtigt, at vi giver dem teologi; og vi skal ikke vzre bange for at give dern konfessionel teologi, for teologi kan ikke undgi at vaere konfessionel. Vi alt, hvad vi kan, for przsteuddannelsen. Selv om de som sagt i fprste omgang kommer mere ind i vor europziske tankegang end i deres eget folks, s% skal de, der er selvstamdige, voksne mennesker, nok med tiden finde frem ti1 indiske ndtryk og former, nir de blot pi pmsteskolerne lzrer at arbejde og at se problemerne. Det er rigtigt, nir det er blevet sagt, at grnnden til, at inissionsselskaberne har forsglmt den teologiske undervisning og det kirkeopbyggende arbejde, er, at de i de fleste lande har vieret pietistisk-aktivistisb przgede; men denne kritik a hjemmemenighederne kan nu ogsi vendes om, si3 den siger, at de kredse i hjemlandene, der kunde have gjort en indsats for teologi og kirke pi tnissionsmarken, ofte har svigtet. Det er i lndien uhyre vigtigt, at teologien bliver staerkt forankret i ibenbaringen og historien, at den vinder klarhed over monismens nlodsztning ti1 ibenbaringsreligionen, en modsztning, der var tilhyldet i den periode, der var behersket af Farqnars tale om kristendomnlen som hindnismens krone, - og at man i Indien bliver villig ti1 at tage ved lzre af de kampe, soin kirken i andre folk og ti1 andre tider har mittet kzmpe sig igennem, for at bevare evangeliet. Men nir vi har nzvnt, at vi skal give Inderne det bedste, vi bar, af teologi, og hvad anden hjzlp, vi kan give ti1 at bygge kirken op. s5 bliver dog det fprste og sidste, missionaererne skal give dem: en forkyndelse, hvor sigtet bestandig er dette, ikke at give dern vort

9 eget, men Guds budskab; hvis vi svigter pi det pnnkt, kan vi spare vore anstrengelser pi alle de andre punkter. Tilsidst skal vi gi lidt ind pi et mere specielt sp#rgsmii, der angar den indiske kirke, der er ved at vokse frem. Kan vi niissionzrer hjzlpe de indiske kristne ti1 kirkelig enhed? Er (let noget, vi i det hele taget kan indlade os pi, eller mi Inderne selv finde deres vej i dette, og selv finde den form for fzllesskah, der passer under indiske forhold? I f$rste omgang liar vi jo hjulpet dem ti1 en kirkelig splittetlied, der, i alt fald hvad de ydre former og kirkeorganisationer angir, vanskeligt kunde vzre stylrre end den er. Resultatet af det arbejde, der er gjort af de mange missionsselskaber met1 deres forskellige nationale og denominationelle przg, er ikke een indisk kirke, men en amerikansk forvirring af sektkirker, og vel at mzrke: sektkirker, hvis Corskelle ikke er opstiet ved noget nutidigt opg#r i Indien, men er importeret fra vesten og tildels fra en fjern fortid. Ikke underligt, at klartseende kristne Indere ofte liar reageret voldsomt mod disse importerede skillelinier, der opdelte indiske kristne i et utal af bise. Forholdene i Broadway i Madras er et nzsten klassisk ekse~npel pa den kirkelige splittethed i inissionslandene; her ligger med 100 meters indbyrdes afstand en anglikansk, en presbyteriansk, en metodistisk og en dansk luthersk kirke; og gir man nogle fi hundrede meter lzngere, er der flere andre; og det i en by, hvor h#jst et par procent af befolkningen er kristne! Hvad man ellers rnener mi selv den mest skeptiske ind@mme, at i alt fald pi missionsmarken er der tilklde, hvor det er tvingende n#dvendigt, at kirkens enhed manifesterer sig ogsi i det ydre; for kirkens enhed er, si lidt som noget andet, der har med kristendom at g#re, en rent xindelig~ affzre. Udviklingen af denominationelle kirker i Indien var imidlertid uundgielig; missionzrerne kan og skal ikke forsage at lave sig selv om, og kristendom eksisterer kun i konfessionel form; ethvert fors#g pi en ukonfessionel kirke eller pi at docere interdenominationel teologi er en umulighcd. I landdistrikterne f9les forskellene kun i ringe grad, da protestantisk mission fra hegyndelsen har gjort aftaler med hinanden, sidan at kun een mission arbejder i hvert

10 af de storre omrider; der er jo plads nokl Forskellighederne kan miske ogsi blive ti1 gavn, fordi den eller de indiske kirker, som vokser frem, kan cprove alt og vzlge det bedste,, d.s.s. det, som er mest brugbart i Indien. Da missionerne har vzret Brsag ti1 splittetheden blandt kirkerne i Indien, har man ment, at de ogbi burde arbejde pi igen at skabe kirkelig enhed. Der har da ogsi vzret arbejdet pi sammenslntning mellem de forskellige kirkeafdelinger i mange ir. Den betydningsfuldeste kirkesammenslutning skete i 1947 ved dannelsen af.church of South India*, hvor de anglikanske, presbyterianske og metodistiske kirker i Sydindien efter 28 irs forhandlinger forenede sig ti1 een kirkeorganisation. Derved blev alle de stylrre engelske og amerikanske n~issioners kirker i Sydindien - undtagen lutheranerne og baptisterne - forenede i een kirkeorganisation. De fleste ledende kirkefolk, bide missionzrer og Indere, i disse kirker har vzret ivrige for denne Okumeniske bevzgelse, nogle af gode praktiske grunde - husk pi de 4 kirker pi Broadway1 - andre af en noget overfladisk tro y%, at ydre enhed var den egmtlige enhed, og den konde skabes ved menneskelig velvilje og strzbsomhed; typisk for dette syn er den stadige anvendelse if Johs. 17:21 som styltte for det bestemte projekt, man arbejdede for; man troede ofte, at det blot var med andre mennesker, man skulde slutte sig sammen, og glemte, at Jesus beder om, eat de alle nli vzre eet i osn (d.v.s. i Faderen og S$nnen). Men andre var betmkelige ved eller ligefrem imod sammenslutningen; her igen: nogle af mindre gode grunde: denominationel snzverhed eller manglende vilje ti1 at opgive magt og indflydelse; andre, fordi de rigtigt si, at praktisk $kumenik nltid har med kirkepolitik at gore, og det betyder, at magtpolitik, kompromis'er og personlig forfsengelighed let g@r sig gzldende og Odelzgger det hele. Ikke desto mindre: vi lever pi jorden og kan ikke undgi ydre kirkestyre; og det har sin plads og kan virke som en god tjener, nir det ikke bliver taget for mere, end det er: en tjeneste.for ordenens skyld.. Der m i vzre en styrelse for den menneskelige side, men Kristus er hovedet. Det er vist efterhinden - langt om lznge - blevet klart for de fleste, at baptisterne ikke alene pi grund af deres dibssyn, men ogsi

11 og lige si meget pi grund af dera yderliggiende indepcndentistiske kirkesyn, ikke kan eller vil vzre med i en forenet kirke; meu hvorfor kan vi lutheranere,ikke? Jeg tror vi mi svare, at der ikke er noget i vejen for, at vi kan vzre rned i en kirkesammenslutning som den sydindiske kirke. Det er alvor med det punktum, der stir i den augsburgske konfessions 7. artikkel efter ordeue.evangeliets rette forkyndelse og sakramenternes rette forvaltning.. Til kirkelig enhed eller ti1 at h$r& ti1 samme kirke er det tilstraekkeligt at vzre enige om disse to ting; der gives ikke en tredie betingelse, den betingelse, soin de reformerte lige siden Calvin ofte har villet indf$re: at kirkestyret skal vzre det aettea og abibelske.; det er denne betingelse, som vistnok er en hovedirsag ti1 splittelsen i de angelsaksiske kirker; for hvad der er det zrettes kirkestyre, er der et utal af abibelske. meninger om. Si lznge det drejer sig om meningsforskelle, der kun angir kirkestyret, er der ingen hindring for lutheranere for at gi sammen rned andre. Det er min opfattelse, at vi lutheranere godt kan gi ind i.church of South ~ndi'a., endda ti1 trods for, at man derved vilde pif$re vore kirker successio apostolica; man mi huske, at halvdelen af C.S.I. kun er giet rned ti1 at acceptere bisper rned successcon, fordi man af praktiske grunde $nskede bisper, og uden at man anerkendte bisped$mmets dogmatiske betydning (d.v.s. dets n6dvendighed for en ret kirke). Hovedsagen for os er, at man indenfor C.S.I. mi tale og lzre, som man vil, angiende bispestyrets betydning. Der har da ogsi vzret samtaler i gang mellem lutheranere og representanter for C.S.I., selv om det forelabig kun har vzret teologiske samtaler. Da de skulde finde sted, blev der f@rst nedsat en luthersk teologisk kommission, som skulde gennemarbejde og formulere det lutherske syn, si man i samtalerne rned C.S.1.s folk havde en moderne luthersk formulering at gi ud fra, og en formulering, som i nogen mide tog sigte pi indiske forhold; dernzst kom man Sammen i en fzlles evangelisk kommission, hvor lutheranere og folk fra C.S.1, talte sammen om lzresp$rgsmilene b1.a. pi grundlag af den lutherske formulering. I kommissionen var halvdelen Indere, halvdelen missionzrer. Her kan man nu igen sperge: hvor megen nytte er den slags forhandlinger ti1 for den fremtidige indiske kirke? 86

12 Og atter mi vi svare: vi kan kiln give Inderne, hvad vi har; derved bliver de m%ske i farste omgang ledt for nleget ind i den europieiske problemstilling; men nir de kotnnier ti1 at st3 i de virkelige opgfir, pi deres egen indiske kampplads, kan det niiske alligevel blive denl en hjzlp ti1 at kzmpe deres egen kamp, som ingen andre kan kzmpe for den, og finde de1.e~ vej og deres grundvold. Kirken i Indien mi blive en indisk kirke, der tager sine egne spfirgsm%i op, bide i teologi, kirkeliv og gi~dstjenesteordning. IIvad lnissionzrerne kan og skal gfire, er at give indiske kristne de bedste Sndelige viben i hznde, so111 vi har, bide i teologi og forkyndelse. Og si skal vi przdike det evangelium, son1 alene er det glzdelige budskab, og vzre herolder for den Herre, som alene skal vzre herre i sin kirke, og sotn alene gfir den ti1 kirke.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30

Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30. Salmer: Lihme kl 10.30 Tekster: Job 9,1-12, ApG 17,22-34, Matt 25,14-30 Salmer: Lihme kl 10.30 15 Op al den ting Dåb: 448 Fyldt af glæde 41 Lille Guds barn 14 Tænk at livet 438 Hellig 477 Som korn (sv. mel.) 29 Spænd over os

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc 16-11-2014. side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Prædiken til 22. s. e. trinitatis 2014. Tekst. Matt. 18,1-14. Der er noget man ikke kan tage selv. Der er i centrum af evangeliet en stærk hemmelighed, og det er at der er noget som Gud giver, og som man

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække

Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke Bededag fredag d. 1. maj 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 3,1-10. 1. tekstrække Salmer DDS 497: Jeg råber fast, o Herre (mel: Jeg ved, på hvem jeg bygger) DDS

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer:

Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20. Salmer: Tekster: Es 49,1-6, Ef 1,3-14, Matt 28,16-20 Salmer: Lihme 9.00 Tillægget: 813 Solen begynder at gløde 289 Nu bede vi den Helligånd 364 Al magt på jorden og i himlen 722 Nu blomstertiden kommer (sv. mel)

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Tak for den kærlighed, der kan favne os, på trods af det vi ikke magter. Amen

Bøn: Vor Gud og far Tak for den kærlighed, der kan favne os, på trods af det vi ikke magter. Amen 1. s. e. påske II 3. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 403 Denne er dagen 212 Den bitre død 400 Så vældigt det mødte 249 Hvad er det at møde 236 v. 5-6 Påskeblomst 218 Krist stod op Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den

Læs mere

MARIA, NÅDENS REDSKAB

MARIA, NÅDENS REDSKAB Luk 1,26-38, s.1 Prædiken af Morten Munch Mariæ bebudelse / 22. marts 2015 Tekst: Luk 1,26-38 MARIA, NÅDENS REDSKAB Englevisitation Der er mere mellem himmel og jord, siger vi for at udtrykke en åbenhed

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 1 2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274 Åbningshilsen Efter højmessen i dag er der frokost i Sognehuset,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN

LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014. Stine Munch Han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste Jesu kærlighed er en kærlighed til det sidste. En fuldkommen

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30

Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30 1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere