Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
|
|
- Karl Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012
2 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade Forekomst % af cancerpatienter får smerter præterminalt og terminalt. Årsager % har smerter pga. den maligne sygdom (primærtumor eller metastaser) % har smerter pga. behandlingen (kirurgi, strålebehandling, kemoterapi) 10 % har smerter relateret til cancer og/eller afkræftelse 10 % har smerter uden tilsyneladende relation til cancersygdommen Dvs. at der ofte er flere konkurrerende årsager til smerterne. Smertetyper Smerter, som skyldes stimulation af smertereceptorer (nociceptive smerter), oftest opioidfølsomme: Somatiske (hud, muskler, knogler): konstante, borende, murrende, lokaliserbare. Ofte belastningsudløste. Viscerale (fra de indre organer): konstante, men svingende i intensitet, kolikagtige, diffuse, dybe, evt. projektion til hudområde. Ledsages ofte af kvalme og opkastning. Smerter som skyldes beskadigelse af nerver perifert eller centralt. Sjældent opioidfølsomme: Neuropatiske smerter består af dysæstesi, neuralgi, hyperalgesi, allodyni. Overfladiske, brændende, stikkende, sviende, jagende, som elektriske stød smerter i afficerede dermatomer. Klinik Smerteanamnese: Intensitet for hver enkelt smertelokalisation, kan vurderes med BPI, ESAS eller andre skemaer Tidsmæssig variation: Forudsigelige vs. spontane gennembrudssmerter? Lokalisation inkl. udstråling Varighed Smertekvalitet Nociceptive (somatiske el. viscerale), neurogene? Årsag hvad tror patienten selv, det skyldes? Behandling indtil nu? bivirkninger til denne? Objektiv undersøgelse: almentilstand og ernæringstilstand lokale forhold (oral candidiasis, ulcerationer, fraktur, sensibilitet, tarmobstruktion etc.) SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 2 April 2012
3 Behandling Formålet er at sikre patienten smertefrihed under søvn, i hvile og så vidt muligt også ved bevægelse. Udover at reducere smerteintensitet stiles mod at øge funktionsevne og livskvalitet. Find årsagen Fjern eller modificér årsagen eller Forsøg at lindre symptomerne KAUSAL: kirurgi, strålebehandling, kemoterapi. MEDICINSK: A. Basismedicinering (lindring af grundsmerte, forebyggelse af gennembrudssmerter) Depottabletter, plaster, kontinuerlig s.c. eller i.v. infusion, epidurale og spinale regimer. B. P.n. medicinering (lindring af smertetoppe eller forebyggelse af disse, fx. inden anstrengelse) Alm. tabletter, sugetablet med applikator, mikstur, suppositorier, i.m. eller i.v. bolusinjektion, epidural p.n. marcain. C. Adjuverende stoffer (hjælpestoffer) Antikonvulsiva, antidepressiva, steroid WHO s analgetiske trappe: Trin IV: s.c., evt. i.v. opioidadministration via pumpe +/- adjuvantia trin III: svage analgetika + stærke opioider +/- adjuvantia trin II: svage analgetika + svage opioider +/- adjuvantia trin I: svage analgetika +/- adjuvantia Svage analgetika Paracetamol: Acetylsalicylsyre: Andre NSAID: dosis voksne: 1 g x 4, depottabletter 2g x 2. bivirkning, overdosering: risiko for leverskade dosis voksne: ½-1 g max. x 4-6, depot først 4-6 g/2-3 doser, senere 3-4 g/2-3 doser. bivirkning, overdosering: ventrikelirritation, nyreskade, m.m. Voltaren, Diclon, Ibuprofen, Naprosyn o.m.a. dosis voksne: individuel for de enkelte præparater, se den grønne medicinfortegnelse. bivirkning, overdosering: ventrikelirritation Svage opioider (kodein, tramadol, dextropropoxyfen). Efterhånden foretrækker de fleste at springe dette trin over, idet man lige så godt kan gå direkte til en lille dosis stærk opioid. Kodein giver obstipation, dextropropoxyfen har meget lille terapeutisk interval og tramadol er en del dyrere end morfin. Kodein: dosis voksne: mg x 4-6, højst 200 mg dgl. bivirkning: obstipation, kvalme, træthed Tramadol: Nobligan, Dolol, Mandolgin, Tradolan. dosis voksne: mg x 3-4 bivirkning: Især træthed, kvalme, svimmelhed. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 3 April 2012
4 Stærke opioider (morfin, ketobemidon, metadon, fentanyl, hydromorfon, vilan, oxycodon, buprenorfin). De fleste vil foretrække at påbegynde en opioidbehandling med peroral morfin. Begynd med hurtigtvirkende opioid 4-6 x dgl. for at finde den rette dosis af depotopioid. Opioiddosis øges gradvist til smertefrihed eller til patienten får CNS-bivirkninger (sedation, svimmelhed, eufori, hallucinationer, respirationsdepression, kvalme). I sidste tilfælde reduceres til nærmeste lavere bivirkningsfri niveau. Er der herefter restsmerter, må man overveje, om en del af patientens smerter kan være opioidresistente (fx neuropatiske, psykogene, belastningssmerter) og dermed skal behandles med andre medikamenter. De svage analgetika (fx paracetamol) kan ofte seponeres, når opioiddosis når en vis størrelse. Dette skal haves in mente, idet man dermed sparer patienten for op til 8 tabletter om dagen. Opioider virker ikke identisk, og såvel virkning som bivirkning kan variere fra patient til patient. Det kan derfor være en fordel at skifte mellem opioider og (sjældent) kombinere dem. Tabel: Omregningstabel for ækvipotente doser af langtidsvirkende opioider: Præparat mg per os døgndosis (mg) Contalgin (morfinsulfat) x Oxycontin (oxycodon) x Metadon 7,5-10 x Tramadol depot x Bivirkninger: CNS-bivirkninger (se ovenfor), obstipation, mundtørhed, kvalme, svedtendens, hudkløe. Opioid-neurotoksicitet: Ved i.v. administration af opioider kan der udvikles opioidresistens og toksicitet. Tilstanden viser sig som myoklonier, hyperalgesi/allodyni samt kramper. Tilstanden skyldes ophobning af en morfinmetabolit, morfin-3-glucuronid, og ses hyppigere hos patienter med reduceret nyrefunktion. Der bør i disse tilfælde skiftes til opioid uden aktive metabolitter, og første valg er da metadon eller fentanyl. Adjuverende stoffer Kortikosteroider mindsker peritumoralt ødem og virker antiinflammatorisk. Indikation og dosering varierer fra patient til patient, og der findes ikke videnskabelig dokumentation for dosisvalg. Der hersker dog enighed om, at man ved smerter pga. spinal kompression eller hjernemetastaser skal op på doser svarende til prednisolon mg dgl. Andre smerter kan evt. forsøges behandlet med prednisolon 50 mg i et par dage (seponér ved manglende effekt), hvorefter man nedtrapper til laveste for patienten acceptable dosis. Vedr. omregning mellem præparater samt bivirkninger, se den grønne medicinfortegnelse. Antikonvulsiva anvendes ved alle former for neuropatiske smerter men især ved spontane neuralgiforme, jagende smerter. Valproat ( mg nocte med dosisøgning hver 2. til 3. dag til effekt eller max. dosis mg, og da i to doser) eller gabapentin ( mg dgl. fordelt på 1-3 doser) er ofte første valg, carbamazepin, oxcarbazepin og clonazepam (temmeligt sederende) anvendes også. Pregabalin (Lyrica) ordineres tiltagende hyppigt af smerteklinikken, startdosis 25 mg x 3, op til max. dosis 600 mg dgl.. Antidepressiva har dokumenteret effekt på dysæstetiske, neuropatiske smerter (især sviende, brændende, stikkende). Man kan med fordel anvende sederende antidepressiva (amitriptylin mg) til natten og stimulerende (imipramin, nortriptylin 10 mg x 3) om dagen. De nyere SSRI-præparater kan formentlig også anvendes. Forsigtighed tilrådes hos ptt. med hjertesygdom pga. risiko for overledningsforstyrrelser. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 4 April 2012
5 Bisfosfonater kan virke analgetisk ved knoglemetastaser ved at hæmme osteoclastaktivi-teten og dermed hæmme knogleresorption. Dosisforslag: Aredia (pamidronat) 90 mg i.v. hver 4. uge, Zometa (zoledronsyre) 4 mg hver 6. uge, tbl. Bondronat (ibandronat) 50 mg x 1 eller tbl. Bonefos (clodronat) mg x 1. Administrationsveje Primært foretrækkes peroral eller rektal indgift, ved synkebesvær evt. i form af mikstur eller granulat. Transkutan (plaster-) behandling med fentanyl (Durogesic, Matrifen) kan være en fordel hos patienter, der ikke kan eller nødig vil tage tabletter, eller som har utilstrækkelig effekt af peroral behandling. Transmucosal fentanyl (nasalspray eller sugetablet) kan være en fordel hvor patienter med hastigt/voldsomt debuterende gennembrudssmerter, idet der er hurtigere virkning af dette præparat end andre gastrointestinalt optagede opioider. Subkutan opioidindgift virker næsten lige så hurtigt som i.v. indgift og kan foregå v.hj.a. pumpe, hvor andre stoffer evt. kan tilsættes. Fordelen ved subkutan administration er, at dosis hurtigt kan titreres i niveau, og at andre stoffer kan indgives ad samme vej. Intravenøs opioidindgift er fortrinsvis til anvendelse p.n. Intramuskulær smertemedicinering anses ikke for relevant. Intravenøs opioidinfusion ( morfindrop ) var tidligere meget anvendt i terminalforløbet, men anses nu kun sjældent for nødvendig. Palliativ sedation med det klare mål at sikre symptomlindring uden at forkorte livet - kan komme på tale i særlige tilfælde. Initiering af epidural og spinal analgesi er en specialistopgave, som varetages af smerteklinik eller anæstesiafdeling. IKKE-MEDICINSK BEHANDLING: Fysioterapi massage psykologisk bistand transkutan nervestimulation (TNS) akupunktur zoneterapi hypnoterapi Husk selv så vidt muligt peroral behandling. så vidt muligt skemalagt behandling. så vidt muligt at påbegynde behandling med præparater, du er fortrolig med. så vidt muligt at bruge et enkelt opioid ad gangen. Det er svært - grænsende til umuligt - at jonglere med 3-4 forskellige opioider. at hvis patienten har konstante smerter trods depotopioid, skal dosis pr. gang øges (fx Contalgin 20 mg x 2 til 30mg x 2). at hvis patienten har god effekt af dosis, men har smertegennembrud i hvile, når næste dosis nærmer sig, skal intervallet mellem doser nedsættes (fx Contalgin 30 mg x 2 til 20 mg x 3). at hvis patienten tager sin p.n. opioiddosis mere end 3 x dgl., skal øgning af den faste dosis overvejes. at p.n. doseringen skal passe til doseringen af den faste depotmedicin, 10-20% af døgndosis. Morfin 10 mg p.n. til en patient, der får Contalgin 150 mg x 3, er malplaceret at smertebehandling bør være på få hænder. Det er en dårlig idé, at egen læge, smerteklinikken og du selv skriver recepter uden at vide, hvad hinanden gør. at samtlige opioider giver næsten alle patienter obstipation i løbet af en uges tid, og mange får sedation og kvalme de første dage. Husk laxantia fra starten, og husk p.n. antiemetika. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 5 April 2012
6 Forklar patienten at smerter er lettere at holde væk end at jage væk, og at depotmedicin derfor ofte er nødvendig. At behandle kroniske smerter udelukkende med p.n. opioider er irrationelt og inhumant. at man kan se øget sedation og kvalme ved påbegyndelse af opioidbehandling eller ved dosisøgning, og at disse bivirkninger oftest aftager efter få dage. at man ikke skal tage depotpræparater p.n. Der skal noget hurtigvirkende til ved akutte smerter. at pt. måske skal frarådes at føre motorkøretøj i dagene efter, at opioidbehandling er påbegyndt eller efter, at dosis er øget væsentligt. at opioidbehandling ikke nødvendigvis betyder, at antineoplastisk behandling af patienten er opgivet. at man ikke bliver narkoman af at tage opioider pga. smerter. Hvis smerterne svinder, kan patienten let trappes ud af opioidforbruget. Kontakt smerteklinik eller anæstesiafdeling hvis patienten har neuropatiske smerter, der ikke svinder på opioid + antidepressivum/anti-konvulsivum i konventionel dosering. hvis patienten har bivirkninger, der gør behandlingen vanskelig eller umulig. hvis patienten pga. bivirkninger til den givne behandling har behov for opioidrotation (udover de enkle skift fra fx morfin til oxycodon eller fentanyl). hvis du tror, patienten har behov for epiduralkateter, spinalkateter eller for blokader. hvis patienten har behov for en subkutan pumpe, og du ikke er bekendt med brugen af en sådan. hvis patienten ønsker det. Referencer Caraceni A, Hanks G, Bennett MI, Brunelli C, Cherny N, et al.: Use of opioid analgesics in the treatment of cancer pain: evidence based recommendations from the EAPC. Lancet Oncol. 2012; 13: e58-e68. Treede RD, Jensen TS, Cambell JN, Cruccu G, Dostrovsky JO, Griffin JW, Hansson P, Hughes R, Nurmikko T, Serra J: Neuropathic pain: redefinition and a grading system for clinical and research purposes. Neurology 2008;70: Afdelingslæge Annette Strömgren, Rigshospitalet April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 6 April 2012
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Læs mereSmerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Læs mereSmertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Læs mereBehandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Læs mereRATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Læs mereMedicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Læs mereSmertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Læs merePROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Læs mereSmertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Læs mereMedicintilskudsnævnet
23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold
Læs mereSmertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereSMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereSmertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget
Læs mereArbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER
December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.
Læs mereOptageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Læs mereRapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose
Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende
Læs mereCentralt virkende analgetika
Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter
KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og
Læs mere!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&
!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Læs mereVelkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereBUDSKABER. Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter. Medicin i Midt FEBRUAR 2018
BUDSKABER Perorale opioider undgå de hurtigtvirkende til kroniske non-maligne smerter Anvend som udgangspunkt ikke opioder ved kroniske, non-maligne smerter Ved behov for opioid er 1. valg depotmorfin
Læs mereOpioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Læs meresmertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg
Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have
Læs mereSmertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet
Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.05 Behandling Dokumentbrugere: Forfatter: SLB, Kristin SLB/Palliativt/Fysioterap, Enevoldsen SLB/Palliativt/Læge, SLB/Palliativt/Sygepl,
Læs mereGynækologisk afdeling
Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk
Læs mereRapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan
Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan
Læs merePatientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt
Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine
Læs mereForbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003
Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereSmertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.
Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling
Læs mereRapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)
Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-
Læs mereVoksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...
Læs mereN02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika
N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre
Læs mereMEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Læs mereSmertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland
Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4
Læs mereGitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Doseringstabel Paracetamol NSAID Opioider Skift mellem opioider Aftrapning af opioider...
2019 SMERTEGUIDE Indholdsfortegnelse Forord Smerteanamnese.... 4 Behandlingsplan.... 5 Smertetyper.... 6 Akutte og postoperative smerter.... 8 Kroniske smerter.... 9 Cancersmerter.... 12 Doseringstabel....
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereTRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Læs mereBilag 3: Evidenstabel
Bilag 3: Evidenstabel År Apolone G 2009 Deskrip tivt observ ationss tudie (III) + 1801 Kræftpatient smerte de fleste i opioid behandling ved baseline Ingen intervention. Man følger patienter over tid i
Læs mereMedicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,
Læs mereMedicintilskudsnævnet
30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har
Læs mereRapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi
Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Feb April 2012 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af resultater efter ny plan s. 2 Den nye smerte og kvalmeplan
Læs mereTværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010
Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling
Læs mereet casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Læs mereTrafikfarlig medicin Har du informeret din patient?
Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af
Læs mereIbuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk
Læs mereDe mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter
De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter UFFL seminar Lørdag d. 25/4 2009 - Hotel Kongebrogården - Middelfart Sygeplejerske Charlotte Evertsen og overlæge Svend Ottesen Afsnit for Lindrende
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereMMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Læs mereFARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING TIL BØRN MED CANCER
FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING TIL BØRN MED CANCER Udarbejdet af: Steen Rosthøj, Susanne Molin Friis, Gitte Bruun Aagaard, Catherine Rechnitzer, Eckhard Schomerus, Torben Mikkelsen Gennemarbejdet på DAPHO-symposiet
Læs mereKroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis
Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereescitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereSmerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter
2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning
Læs mereSpændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Læs mereGitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital
Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%
Læs mereRapport over smertebehandlingen til COVA patienter
Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende
Læs mere17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereTil Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus
Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august
Læs mereBrug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin
Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...
Læs mereBØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling
BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!
Læs mereSmerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin
BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon
Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse
Læs mereThomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Læs merePalliation i almen praksis. Skive 3/
Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007
Læs mereCraving. Belønning. Lindring. Kompusivitet. Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret
Craving Belønning Lindring Kompusivitet Coping med craving betyder noget især hvis stofbrugerens stress er minimeret Grusser m.fl European Addiction Research 13, nr. 1 (2007): 31 38. Stressorer for indlagte
Læs mereKronikerkontrol af den komplekse, nonmaligne
Af Birgitte la Cour og Gitte Handberg Kontakt birgitte.sogaard. la.cour@rsyd.dk Biografi Birgitte la Cour er speciallæge i almen medicin og tidligere praktiserende læge gennem 10 år. Nu ansat i Smertecenter
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mereRapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation
Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling
Læs mereMORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER
MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE
Læs mereHøringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis
Lægemiddelstyrelsen Fremsendt pr. e-mail 08-08-2017 EMN-2017-02841 1074376 Thomas Birk Andersen Høringssvar over vejledning vedrørende forsøgsordning med medicinsk cannabis Lægemiddelstyrelsen har fremsendt
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs merePatientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Læs mereVirkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereSeks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mere