Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling"

Transkript

1 Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012

2 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsskade Forekomst % af cancerpatienter får smerter præterminalt og terminalt. Årsager % har smerter pga. den maligne sygdom (primærtumor eller metastaser) % har smerter pga. behandlingen (kirurgi, strålebehandling, kemoterapi) 10 % har smerter relateret til cancer og/eller afkræftelse 10 % har smerter uden tilsyneladende relation til cancersygdommen Dvs. at der ofte er flere konkurrerende årsager til smerterne. Smertetyper Smerter, som skyldes stimulation af smertereceptorer (nociceptive smerter), oftest opioidfølsomme: Somatiske (hud, muskler, knogler): konstante, borende, murrende, lokaliserbare. Ofte belastningsudløste. Viscerale (fra de indre organer): konstante, men svingende i intensitet, kolikagtige, diffuse, dybe, evt. projektion til hudområde. Ledsages ofte af kvalme og opkastning. Smerter som skyldes beskadigelse af nerver perifert eller centralt. Sjældent opioidfølsomme: Neuropatiske smerter består af dysæstesi, neuralgi, hyperalgesi, allodyni. Overfladiske, brændende, stikkende, sviende, jagende, som elektriske stød smerter i afficerede dermatomer. Klinik Smerteanamnese: Intensitet for hver enkelt smertelokalisation, kan vurderes med BPI, ESAS eller andre skemaer Tidsmæssig variation: Forudsigelige vs. spontane gennembrudssmerter? Lokalisation inkl. udstråling Varighed Smertekvalitet Nociceptive (somatiske el. viscerale), neurogene? Årsag hvad tror patienten selv, det skyldes? Behandling indtil nu? bivirkninger til denne? Objektiv undersøgelse: almentilstand og ernæringstilstand lokale forhold (oral candidiasis, ulcerationer, fraktur, sensibilitet, tarmobstruktion etc.) SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 2 April 2012

3 Behandling Formålet er at sikre patienten smertefrihed under søvn, i hvile og så vidt muligt også ved bevægelse. Udover at reducere smerteintensitet stiles mod at øge funktionsevne og livskvalitet. Find årsagen Fjern eller modificér årsagen eller Forsøg at lindre symptomerne KAUSAL: kirurgi, strålebehandling, kemoterapi. MEDICINSK: A. Basismedicinering (lindring af grundsmerte, forebyggelse af gennembrudssmerter) Depottabletter, plaster, kontinuerlig s.c. eller i.v. infusion, epidurale og spinale regimer. B. P.n. medicinering (lindring af smertetoppe eller forebyggelse af disse, fx. inden anstrengelse) Alm. tabletter, sugetablet med applikator, mikstur, suppositorier, i.m. eller i.v. bolusinjektion, epidural p.n. marcain. C. Adjuverende stoffer (hjælpestoffer) Antikonvulsiva, antidepressiva, steroid WHO s analgetiske trappe: Trin IV: s.c., evt. i.v. opioidadministration via pumpe +/- adjuvantia trin III: svage analgetika + stærke opioider +/- adjuvantia trin II: svage analgetika + svage opioider +/- adjuvantia trin I: svage analgetika +/- adjuvantia Svage analgetika Paracetamol: Acetylsalicylsyre: Andre NSAID: dosis voksne: 1 g x 4, depottabletter 2g x 2. bivirkning, overdosering: risiko for leverskade dosis voksne: ½-1 g max. x 4-6, depot først 4-6 g/2-3 doser, senere 3-4 g/2-3 doser. bivirkning, overdosering: ventrikelirritation, nyreskade, m.m. Voltaren, Diclon, Ibuprofen, Naprosyn o.m.a. dosis voksne: individuel for de enkelte præparater, se den grønne medicinfortegnelse. bivirkning, overdosering: ventrikelirritation Svage opioider (kodein, tramadol, dextropropoxyfen). Efterhånden foretrækker de fleste at springe dette trin over, idet man lige så godt kan gå direkte til en lille dosis stærk opioid. Kodein giver obstipation, dextropropoxyfen har meget lille terapeutisk interval og tramadol er en del dyrere end morfin. Kodein: dosis voksne: mg x 4-6, højst 200 mg dgl. bivirkning: obstipation, kvalme, træthed Tramadol: Nobligan, Dolol, Mandolgin, Tradolan. dosis voksne: mg x 3-4 bivirkning: Især træthed, kvalme, svimmelhed. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 3 April 2012

4 Stærke opioider (morfin, ketobemidon, metadon, fentanyl, hydromorfon, vilan, oxycodon, buprenorfin). De fleste vil foretrække at påbegynde en opioidbehandling med peroral morfin. Begynd med hurtigtvirkende opioid 4-6 x dgl. for at finde den rette dosis af depotopioid. Opioiddosis øges gradvist til smertefrihed eller til patienten får CNS-bivirkninger (sedation, svimmelhed, eufori, hallucinationer, respirationsdepression, kvalme). I sidste tilfælde reduceres til nærmeste lavere bivirkningsfri niveau. Er der herefter restsmerter, må man overveje, om en del af patientens smerter kan være opioidresistente (fx neuropatiske, psykogene, belastningssmerter) og dermed skal behandles med andre medikamenter. De svage analgetika (fx paracetamol) kan ofte seponeres, når opioiddosis når en vis størrelse. Dette skal haves in mente, idet man dermed sparer patienten for op til 8 tabletter om dagen. Opioider virker ikke identisk, og såvel virkning som bivirkning kan variere fra patient til patient. Det kan derfor være en fordel at skifte mellem opioider og (sjældent) kombinere dem. Tabel: Omregningstabel for ækvipotente doser af langtidsvirkende opioider: Præparat mg per os døgndosis (mg) Contalgin (morfinsulfat) x Oxycontin (oxycodon) x Metadon 7,5-10 x Tramadol depot x Bivirkninger: CNS-bivirkninger (se ovenfor), obstipation, mundtørhed, kvalme, svedtendens, hudkløe. Opioid-neurotoksicitet: Ved i.v. administration af opioider kan der udvikles opioidresistens og toksicitet. Tilstanden viser sig som myoklonier, hyperalgesi/allodyni samt kramper. Tilstanden skyldes ophobning af en morfinmetabolit, morfin-3-glucuronid, og ses hyppigere hos patienter med reduceret nyrefunktion. Der bør i disse tilfælde skiftes til opioid uden aktive metabolitter, og første valg er da metadon eller fentanyl. Adjuverende stoffer Kortikosteroider mindsker peritumoralt ødem og virker antiinflammatorisk. Indikation og dosering varierer fra patient til patient, og der findes ikke videnskabelig dokumentation for dosisvalg. Der hersker dog enighed om, at man ved smerter pga. spinal kompression eller hjernemetastaser skal op på doser svarende til prednisolon mg dgl. Andre smerter kan evt. forsøges behandlet med prednisolon 50 mg i et par dage (seponér ved manglende effekt), hvorefter man nedtrapper til laveste for patienten acceptable dosis. Vedr. omregning mellem præparater samt bivirkninger, se den grønne medicinfortegnelse. Antikonvulsiva anvendes ved alle former for neuropatiske smerter men især ved spontane neuralgiforme, jagende smerter. Valproat ( mg nocte med dosisøgning hver 2. til 3. dag til effekt eller max. dosis mg, og da i to doser) eller gabapentin ( mg dgl. fordelt på 1-3 doser) er ofte første valg, carbamazepin, oxcarbazepin og clonazepam (temmeligt sederende) anvendes også. Pregabalin (Lyrica) ordineres tiltagende hyppigt af smerteklinikken, startdosis 25 mg x 3, op til max. dosis 600 mg dgl.. Antidepressiva har dokumenteret effekt på dysæstetiske, neuropatiske smerter (især sviende, brændende, stikkende). Man kan med fordel anvende sederende antidepressiva (amitriptylin mg) til natten og stimulerende (imipramin, nortriptylin 10 mg x 3) om dagen. De nyere SSRI-præparater kan formentlig også anvendes. Forsigtighed tilrådes hos ptt. med hjertesygdom pga. risiko for overledningsforstyrrelser. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 4 April 2012

5 Bisfosfonater kan virke analgetisk ved knoglemetastaser ved at hæmme osteoclastaktivi-teten og dermed hæmme knogleresorption. Dosisforslag: Aredia (pamidronat) 90 mg i.v. hver 4. uge, Zometa (zoledronsyre) 4 mg hver 6. uge, tbl. Bondronat (ibandronat) 50 mg x 1 eller tbl. Bonefos (clodronat) mg x 1. Administrationsveje Primært foretrækkes peroral eller rektal indgift, ved synkebesvær evt. i form af mikstur eller granulat. Transkutan (plaster-) behandling med fentanyl (Durogesic, Matrifen) kan være en fordel hos patienter, der ikke kan eller nødig vil tage tabletter, eller som har utilstrækkelig effekt af peroral behandling. Transmucosal fentanyl (nasalspray eller sugetablet) kan være en fordel hvor patienter med hastigt/voldsomt debuterende gennembrudssmerter, idet der er hurtigere virkning af dette præparat end andre gastrointestinalt optagede opioider. Subkutan opioidindgift virker næsten lige så hurtigt som i.v. indgift og kan foregå v.hj.a. pumpe, hvor andre stoffer evt. kan tilsættes. Fordelen ved subkutan administration er, at dosis hurtigt kan titreres i niveau, og at andre stoffer kan indgives ad samme vej. Intravenøs opioidindgift er fortrinsvis til anvendelse p.n. Intramuskulær smertemedicinering anses ikke for relevant. Intravenøs opioidinfusion ( morfindrop ) var tidligere meget anvendt i terminalforløbet, men anses nu kun sjældent for nødvendig. Palliativ sedation med det klare mål at sikre symptomlindring uden at forkorte livet - kan komme på tale i særlige tilfælde. Initiering af epidural og spinal analgesi er en specialistopgave, som varetages af smerteklinik eller anæstesiafdeling. IKKE-MEDICINSK BEHANDLING: Fysioterapi massage psykologisk bistand transkutan nervestimulation (TNS) akupunktur zoneterapi hypnoterapi Husk selv så vidt muligt peroral behandling. så vidt muligt skemalagt behandling. så vidt muligt at påbegynde behandling med præparater, du er fortrolig med. så vidt muligt at bruge et enkelt opioid ad gangen. Det er svært - grænsende til umuligt - at jonglere med 3-4 forskellige opioider. at hvis patienten har konstante smerter trods depotopioid, skal dosis pr. gang øges (fx Contalgin 20 mg x 2 til 30mg x 2). at hvis patienten har god effekt af dosis, men har smertegennembrud i hvile, når næste dosis nærmer sig, skal intervallet mellem doser nedsættes (fx Contalgin 30 mg x 2 til 20 mg x 3). at hvis patienten tager sin p.n. opioiddosis mere end 3 x dgl., skal øgning af den faste dosis overvejes. at p.n. doseringen skal passe til doseringen af den faste depotmedicin, 10-20% af døgndosis. Morfin 10 mg p.n. til en patient, der får Contalgin 150 mg x 3, er malplaceret at smertebehandling bør være på få hænder. Det er en dårlig idé, at egen læge, smerteklinikken og du selv skriver recepter uden at vide, hvad hinanden gør. at samtlige opioider giver næsten alle patienter obstipation i løbet af en uges tid, og mange får sedation og kvalme de første dage. Husk laxantia fra starten, og husk p.n. antiemetika. SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 5 April 2012

6 Forklar patienten at smerter er lettere at holde væk end at jage væk, og at depotmedicin derfor ofte er nødvendig. At behandle kroniske smerter udelukkende med p.n. opioider er irrationelt og inhumant. at man kan se øget sedation og kvalme ved påbegyndelse af opioidbehandling eller ved dosisøgning, og at disse bivirkninger oftest aftager efter få dage. at man ikke skal tage depotpræparater p.n. Der skal noget hurtigvirkende til ved akutte smerter. at pt. måske skal frarådes at føre motorkøretøj i dagene efter, at opioidbehandling er påbegyndt eller efter, at dosis er øget væsentligt. at opioidbehandling ikke nødvendigvis betyder, at antineoplastisk behandling af patienten er opgivet. at man ikke bliver narkoman af at tage opioider pga. smerter. Hvis smerterne svinder, kan patienten let trappes ud af opioidforbruget. Kontakt smerteklinik eller anæstesiafdeling hvis patienten har neuropatiske smerter, der ikke svinder på opioid + antidepressivum/anti-konvulsivum i konventionel dosering. hvis patienten har bivirkninger, der gør behandlingen vanskelig eller umulig. hvis patienten pga. bivirkninger til den givne behandling har behov for opioidrotation (udover de enkle skift fra fx morfin til oxycodon eller fentanyl). hvis du tror, patienten har behov for epiduralkateter, spinalkateter eller for blokader. hvis patienten har behov for en subkutan pumpe, og du ikke er bekendt med brugen af en sådan. hvis patienten ønsker det. Referencer Caraceni A, Hanks G, Bennett MI, Brunelli C, Cherny N, et al.: Use of opioid analgesics in the treatment of cancer pain: evidence based recommendations from the EAPC. Lancet Oncol. 2012; 13: e58-e68. Treede RD, Jensen TS, Cambell JN, Cruccu G, Dostrovsky JO, Griffin JW, Hansson P, Hughes R, Nurmikko T, Serra J: Neuropathic pain: redefinition and a grading system for clinical and research purposes. Neurology 2008;70: Afdelingslæge Annette Strömgren, Rigshospitalet April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER 6 April 2012

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014

Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale

Læs mere

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

Behandling af cancersmerter

Behandling af cancersmerter Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital gldoc@dadlnet.dk 1 IASP International

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov

Læs mere

RATIONEL SMERTEBEHANDLING

RATIONEL SMERTEBEHANDLING Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget

Læs mere

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team

Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese

Læs mere

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats

Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association

Læs mere

PROCEDURE Smertebehandling

PROCEDURE Smertebehandling Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning

Læs mere

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1

Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1 Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...

Læs mere

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland

SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.

SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1. SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 23. december 2011 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Baggrund og indhold

Læs mere

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter

Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget

Læs mere

Arbejdet i et postoperativt smerteteam

Arbejdet i et postoperativt smerteteam Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER December 2005 Tilrettet 2007 Henrik Larsen KLINISKE RETNINGSLINIER KETAMIN TIL CANCERSMERTER udarbejdet af Overlæge Nan Sonne Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital godkendt af kvalitetsudvalge.

Læs mere

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose

Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Rapport over 14 patientforløb efter colorektalresektion ved tarmendometriose Indhold Indledning Resume og vurdering Konklusion Oplæg til smertebehandling Dataopgørelse Indledning En sufficient døgndækkende

Læs mere

Centralt virkende analgetika

Centralt virkende analgetika Centralt virkende analgetika Birgitte Brock Overlæge, lektor Klinisk farmakologisk afd og Farmakologisk Institut Århus Sygehus og Aarhus Universitet Fysiologisk inddeling af smertetilstande Nociceptive

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter

KLINISKE RETNINGSLINIER. Metadon til cancer smerter KLINISKE RETNINGSLINIER Metadon til cancer smerter ved overlæge Nan Sonne. Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Gennemgået Januar 2008. Planlagt revideret September 2008 Målgruppe: Læger og

Læs mere

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:

Læs mere

!"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/&

!#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& !"#$%&'()*&%(+,' -.%/0*+12'3'#45.6.0+2' $47%05&.0/& '()*&+,&-.(*()& /0.1234&56,7(13803&5!%"& 89*)'#%0/4':;)')?'@' %9!,!!!&:;(34(3&1(:0)?.@)4& A0,&$!!!&:();@*

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter

Læs mere

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg

smertebehandling Temanummer Noget om medicinsk smertebehandling Lidt smertefysiologi August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Temanummer August 2010 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg Noget om medicinsk V edvarende smerter er en af de hyppigste årsager til invaliditet og nedsat livskvalitet. Alle mennesker har prøvet at have

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet

Smertebehandling Per Rotbøll. Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Smertebehandling Per Rotbøll Enheden for Akut Smerte og Rehabilitering (EASR) Anæstesi- og operationsklinikken, HovedOrtoCentret Rigshospitalet Akut smertebehandling Indledning Smertedefinition og smerteanalyse

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin

Læs mere

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan

Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Rapport Opgørelse af 10 patientforløb ved retroperitonal tumor operation efter ny smerte og kvalmeplan Feb April 2011 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af forløb og resultater efter ny plan

Læs mere

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003

Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Forbruget af stærke smertestillende lægemidler (opioider) i den primære sektor. Danmark 1999-2003 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 BAGGRUND... 5 OPIOIDER... 5 DATAMATERIALE OG METODE... 6 RESULTATER...8

Læs mere

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt

Patientinformation SMERTEDAGBOG. Velkommen til Middelfart Sygehus. Smertecenter Lillebælt. Middelfart Sygehus. - en del af Sygehus Lillebælt Patientinformation SMERTEDAGBOG Velkommen til Middelfart Sygehus Smertecenter Lillebælt Middelfart Sygehus - en del af Sygehus Lillebælt Indledning Denne smertedagbog er beregnet til at hjælpe dig og dine

Læs mere

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika

N02 Analgetika. N02A Opioider. N02AB Phenylpiperidinderivater. N02AF Morfinanderivater. N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02 Analgetika Bilag A N02A Opioider N02AA Naturlige opiumalkaloider N02AB Phenylpiperidinderivater N02AE Oripavinederivater N02AF Morfinanderivater N02AG Opioider i komb. med antispasmodika N02AX Andre

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 20 konsekutive patientforløb ved miundre rygkirurgi (Lumbal dese operation op til 3 niveauer) Juni 2010 - februar 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte-

Læs mere

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland

Smertemanual. Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Smertemanual Håndbog om Smertelindring For hospitaler og almen praksis i Region Nordjylland Indhold Smerter...2 Smertevurdering...2 Smertekvaliteter...3 Smerteklassificering...4 Smertebehandling generelt...4

Læs mere

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium

Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...

Læs mere

Bilag 3: Evidenstabel

Bilag 3: Evidenstabel Bilag 3: Evidenstabel År Apolone G 2009 Deskrip tivt observ ationss tudie (III) + 1801 Kræftpatient smerte de fleste i opioid behandling ved baseline Ingen intervention. Man følger patienter over tid i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon: Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@rsyd.dk Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren

Læs mere

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj

Medicinhåndteringsgruppen. 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen, Tirsdag d.14. maj Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Medicinhåndteringsgruppen Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk 13. møde i Medicinhåndteringsgruppen,

Læs mere

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek

TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm

Læs mere

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010

Tværsnitsundersøgelse. Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Tværsnitsundersøgelse Patientforløb på POTA 3 9 maj 2010 Formål POTA: Er der en smerterelateret årsag til patientens ophold på POTA? Beskrivelse og analyse af peri-operative smerte- og bivirkningsbehandling

Læs mere

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi

Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Rapport efter indførelse af ny smerte- og kvalme behandlingsplan til Cystektomi Feb April 2012 Indhold: Indledning s. 1 Vurdering og resumé af resultater efter ny plan s. 2 Den nye smerte og kvalmeplan

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Klinisk

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet 30. maj 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for stærke smertestillende lægemidler (opioider) i ATCgruppe N02A, N07BC og R05DA Sundhedsstyrelsen har

Læs mere

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation.

Smertebehandling. Nationellt kvalitetsregister för öron-, näs- & halssjukvård, Sveriges Kommuner och Landsting, Referensgruppen för tonsilloperation. Smertebehandling Her får du information om medicinsk smertebehandling efter mandeloperationen. Du kan beregne den rette dosis smertestillende medicin til dit barn. Bemærk, at denne anvisning om smertebehandling

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient?

Trafikfarlig medicin Har du informeret din patient? Vejledning for FARMAKOLOGISK SMERTEBEHANDLING ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland JUNI 2016 Co-morbiditet Angst Bange for lidelsen Depression Behandlingsrelateret Cancerrelateret Tab af

Læs mere

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter

De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter De mest almindelige symptomer hos lungekræftpatienter UFFL seminar Lørdag d. 25/4 2009 - Hotel Kongebrogården - Middelfart Sygeplejerske Charlotte Evertsen og overlæge Svend Ottesen Afsnit for Lindrende

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter

Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Rapport over smertebehandlingen til COVA patienter Indhold: Indledning Vurdering og resumé af problemstillinger fra rapport Resultater fra gennemgang af patientforløb Indledning: En sufficient døgndækkende

Læs mere

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016 Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100%

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende

17-08-2014. Smerte definition, I. Smerte definition, II. McCaffery, sygeplejerske. Gruppe N & M Smertestillende Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N & M Smertestillende

Læs mere

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus

Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 16. august 2011 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 358 og finder sted tirsdag den 23. august

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Smertebehandling 2017

Smertebehandling 2017 Smertebehandling 2017 Er vi gode nok? For lidt eller for meget medicin? Den rigtige medicin? Patienter er forskellige og opioider er forskellige, så derfor skræddersy behandling. Smertebehandling er ikke

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

Palliation i almen praksis. Skive 3/

Palliation i almen praksis. Skive 3/ Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007

Læs mere

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv

Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation

Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Rapport Opgørelse af 17 konsekutive patientforløb med monotraume columna fraktur og stabiliserende operation Aug 2010 - April 2011 Indledning: En sufficient døgndækkende procedure-specifik smerte- og kvalmebehandling

Læs mere

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler, Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst

Læs mere

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin

Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin BUDSKABER Smerteplastre skift dine patienter til peroral depotmorfin Over 4.000 patienter i Region Midtjylland bruger smerteplastre med fentanyl. Det er de præparater/den administrationsform, hvor der

Læs mere

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER

MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER En undersøgelse af registerdata vedrørende forbrug, brugere og aldersfordelinger i Danmark 2003-2013 Lene Jarlbæk MORFINLIGNENDE LÆGEMIDLER EN UNDERSØGELSE AF REGISTERDATA VEDRØRENDE

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling

BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling BØRN med brandsår optimering af smertebehandling fra traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny smertebehandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:... Fejl!

Læs mere

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Bilag 5: Resumé Titel: Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Forfattergruppe Denne retningslinje er udarbejdet under Dansk Multidisciplinær

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon ERA, 50 og 250 mg tabletter Primidon Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse

Læs mere

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter

Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter 2013 Smerteplaner til Øre-Næse-Hals patienter Enhed for Akut Smertebehandling, Operation & anæstesi, HOC, Rigshospitalet Region Hovedstaden 1 Afsluttende rapport for EASs arbejde i ØNH-regi Indhold Indledning

Læs mere

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet

Læs mere

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk

Læs mere

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli

Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Nociceptorer Reagerer på stimuli, der opfattes som smerte fx mekaniske (tryk), termiske (kulde og varme) og kemiske stimuli Organiske kemiske substanser = Algogene substanser. Frisættes i kroppen i forb.

Læs mere

21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark

21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark 21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis

Læs mere

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer)

Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) Rapport Opgørelse af 14 konsekutive patientforløb ved mindre elektiv rygkirurgi (Spinal dese operation op til 3 niveauer) September 2011 December 2011 Indhold: Indledning Resumé og konklusion Den nye smerteplan

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter

Kæbeled. Intra-artikulære injektioner. Akut luksation og displacering af discus. Farmakologisk behandling af post-operative smerter Kæbeled Akut luksation og displacering af discus Farmakologisk behandling af post-operative smerter Diskus displacering u. reduktion med nedsat gabeevne (Dislocatio disci (ad ant.) art. temp. mand.) Oplysning

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER

KLINISKE RETNINGSLINIER KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk palliation i terminalfasen juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef III Målgruppe Læger og plejepersonale ved Arresødal Hospice Baggrund Palliativ

Læs mere

Sedationsstrategi, bilag

Sedationsstrategi, bilag Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer

Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Behandlingsvejledning for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB

Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB 1 Anja Raunsmed Sygeplejerske Hospice Limfjord Søren Ringgaard Læge Hospice Limfjord & KLB 2 Program Præludium Patofysiologiske mekanismer ved hyppige symptomer og deres behandling Kakesi Fatique Smerter

Læs mere

Smertestillende medicin

Smertestillende medicin Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard

Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning

Læs mere