Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015"

Transkript

1 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015

2 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 90 procent sammenlignet med udgangspunktet IDAs Klimaplan 2050 er et scenarie for, hvordan Danmark kan foretage et markant skridt fra fossilt baseret energi til 100 procent vedvarende energi. et med arbejdet var at give et teknologisk bud på, hvordan man kan nå de politiske mål som Folketinget har besluttet. Planen er baseret på ingeniørers og andre faggruppers faglige viden og indsigt. Denne analyse indeholder en oversigt over udvalgte mål opstillet i IDAs Klimaplan De kan ses som indikatorer for om Danmark er på sporet af den grønne omstilling, som den senest blev besluttet af Folketinget ved vedtagelse af klimaloven i Som det fremgår af bilaget er de mål og delmål som er vedtaget i Danmark meget lig de mål IDA opstillede i Klimaplan 2050 og derfor giver det mening at undersøge hvor langt Danmark er kommet i forhold til IDAs Klimaplan. I tabellerne er vist udgangsåret i scenarierne, som er 2008, samt udviklingen frem til Tallene bygger på officielle opgørelser fra Energistyrelsen og Dansk Vindmølleforening. På den baggrund er det angivet, om det vil være muligt at nå målene i 2050 med den nuværende hastighed. IDA har udvalgt 28 indikatorer for, om 2050-målene kan nås, og om det dermed er realistisk, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler og reducerer sin udledning af drivhusgasser med 90 procent i forhold til De overordnede reduktionsmål er naturligvis de væsentligste, men klimaplanen er netop en sammenhængende plan, hvorfor også alle delmålene spiller sammen om at nå det samlede mål. Fem år er naturligvis en relativ kort tidshorisont at have, når man skal vurdere, om Danmark er på rette vej i forhold til en 90 procents reduktion af emission af drivhusgasser og en energisektor, som er baseret udelukkende på vedvarende energi i Omvendt er det klart, at for hvert år der går, hvor der ikke sker noget, eller hvor man ligefrem kommer længere væk fra de opstillede mål, jo større indsats kræves der de efterfølgende år. Reduktion i udledning af drivhusgasser Det overordnede mål i IDAs Klimaplan 2050 er at sikre en 90 procents reduktion af drivhusgasser. I 2008 var den samlede udledning af drivhusgasser knap 66 millioner tons CO2-er, og i 2013 var udledningen reduceret til 54 millioner tons. Udviklingen i den overordnede reduktionsmålsætning går således i den rigtige retning, men tempoet er ikke helt højt nok til at nå en 90 procents reduktion i 2050, hvis udviklingen fortsætter. Som det fremgår i det afsnit af analysen, hvor udviklingen i energiforbruget diskuteres, er det vigtigt at være opmærksom på, at en del af den positive udvikling skyldes tilbagegangen i den økonomiske aktivitet som følge af den økonomiske krise. Det er derfor også nødvendigt at følge udviklingen nøje, når de økonomiske konjunkturer vender igen. 2

3 Tabel 1: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Emission af drivhusgasser 1 1: Den samlede emission af drivhusgasser falder med 90% 65,5 mio tons CO 2 61,3 mio tons CO 2 58,8 mio tons CO 2 57,8 mio tons CO 2 55,7 mio. tons CO 2 54,0 mio. tons CO 2 47,8 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO 2- Udvikling i energiforbruget Overordnet kan klimaplanen opdeles i en energieffektiviserings/besparelsesdel og en del, hvor der omlægges fra fossile brændsler til vedvarende energi. I forhold til de mål, der blev opstillet i 2008, er det lykkedes at reducere energiforbruget. En del af forklaringen er dog nedgangen i den økonomiske aktivitet i forbindelse med den økonomiske krise. Samlet set faldt real BNP fra 2008 til 2013 med 3,5 procent, mens bruttoenergiforbruget faldt 11,7 procent. Det er altså lykkedes at gennemføre effektiviseringer og besparelser på energiområdet, samtidig med at den økonomiske afmatning via lavere produktion og mindre transport har betydet et yderligere fald. Den sidste del af reduktionen må formodes at forsvinde, når/hvis væksten i økonomien vender tilbage. I figur 1 er vist udviklingen i BNP, bruttoenergiforbrug og energiintensitet. Figuren anskueliggør, at en del af faldet i bruttoenergiforbruget kan tilskrives faldet i bruttonationalproduktet. Størstedelen af faldet kan dog tilskrives faldet i energiintensiteten. Figur 1: Udvikling i BNP og bruttoenergiforbrug (indeks 2000=100) BNP Bruttoenergiforbrug Energiintensitet 1 (der anvendes korrigerede emissioner) 3

4 Det er naturligvis forbundet med stor usikkerhed at forudsige det fremtidige bruttoenergiforbrug. IDA har lavet tre fremskrivninger. I alle tre fremskrivninger er det forudsat, at energiintensiteten vil fortsætte med at falde i samme takt, som den er faldet siden De tre scenarier adskiller sig ved forskellige forløb for udviklingen i den danske økonomi. I det første scenarie antages det, at BNP hurtigt vender tilbage til den historiske trend og stiger med 1,75 procent om året 2. I det scenarie vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 753 PJ, og altså stort ser uændret fra udgangspunktet på 763 i 2013 på trods af lavere energiintensitet. I det andet scenarie antages det, at BNP vil fortsætte med kun at stige 0,53 procent om året, hvilket er et konservativt skøn. Det svarer til den udvikling, der har været siden 2000, og som altså har været præget af en periode med høj vækst efterfulgt af et stort økonomisk tilbageslag. I det scenarie vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 482 PJ og altså ligge under niveauet i 2013, men stadig lidt over målet i IDAs Klimaplan 2050 på 442 PJ. I det tredje scenarie antages det, at der vil være nulvækst i BNP frem til I det scenarie vil bruttoenergiforbruget i 2050 være 396 PJ. Dette vækstscenarie er meget pessimistisk og næppe realistisk. Scenariet er taget med for at illustrere, hvor vigtigt det er at forbedre energiintensiteten for at nå målet. På baggrund af de tre scenarier vurderes det som vanskeligt med den nuværende indsats at nå det opstillede mål for det samlede bruttoenergiforbrug. De tre scenarier er vist i figur 2. Figur 2: Udvikling i bruttoenergiforbrug (PJ) PJ for bruttoenergiforbrug Udvikling Scenarie 2 (0,53% BNP vækst) Scenarie 1 (1,75% BNP vækst) Scenarie 3 (0% BNP vækst) 2 Svarende til den gennemsnitlige årlige vækst i BNP målt i faste priser siden

5 Tabel 2: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Det samlede energiforbrug 3 2: Bruttoenergiforbrug 4 falder til 442 PJ 864 PJ 815 PJ 816 PJ 809 PJ 785 PJ 763 PJ 707 PJ 556 PJ 442 PJ Energiforbruget i industri, byggeri, handel og service Der er opstillet tre mål omkring energiforbruget i de private erhverv i IDAs Klimaplan Overordnet er målet, at brændselsforbruget på 113 PJ i 2008 skal reduceres med en tredjedel i Det svarer til et mål på 75 PJ. For at anskueliggøre, hvor følsomme energimålene i klimaplanen er i forhold til udviklingen i økonomien, er der lavet to scenarier for udviklingen i de private erhverv. I det første scenarie antages det, at udviklingen i de private erhverv stiger med 1,9 procent om året 5. I det scenarie vil brændselsforbruget i 2050 være 68 PJ og altså ligge under niveauet i 2011 på trods af væksten, hvilket skyldes en markant forbedring af energiintensiteten. I det andet scenarie antages det, at aktiviteten i de private erhverv vil fortsætte med at stige 1 procent om året, hvilket svarer til den udvikling, der har været siden I det scenarie vil brændselsforbruget i 2050 være 45 PJ og altså ligge væsentligt under målet i IDAs Klimaplan 2050 på 75 PJ. På baggrund af de to scenarier vurderes det, at det er realistisk at nå det opstillede mål for brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service. De to scenarier er vist i figur Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år 5 Svarende til den gennemsnitlige årlige vækst i BVT i industri, byggeri, handel og service målt i faste priser siden

6 Figur 3: Udvikling i brændselsforbruget i industri, byggeri, handel og service (PJ) PJ Tabel 3: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Industri, handel og service 6 3: Brændselsforbruget 7 er reduceret med 33 % 4: Elforbruget er reduceret med 55 % 5: 100 % af forbruget af fossile brændsler erstattes af biomasse Udvikling Scenarie 2-1% årlig stigning i BVT (Bruttoværditilvækst) for bruttoenergiforbrug 2050 Scenarie 1-2% årlig stigning i BVT (Bruttoværditilvækst) 113 PJ 99 PJ 101 PJ 102 PJ 97 PJ 95 PJ 83 PJ 79 PJ 75 PJ 65 PJ 59 PJ 60 PJ 61 PJ 60 PJ 59 PJ 44 PJ 37 PJ 29 PJ 7,5% 8,1% 7,8% 8,4% 8,7% 9,2% 35% 75% 100% Energiforbruget i bygninger et for energiforbruget i bygninger i IDAs klimaplan er en reduktion på 60 procent i I 2008 udgjorde det endelige energiforbrug til opvarmning i husholdninger og bygninger indenfor offentlig service samt private handel- og serviceerhverv 211 PJ. En 60 procents reduktion betyder, at forbruget i 2050 skal ned på 84 PJ. Med det nuværende tempo for energibesparelser i bygninger kan målet på 60 procents nedsættelse af forbruget ikke nås. Regeringen udsendte i 2014 en strategi for energirenovering, og implementeringen af denne i de kommende år vil være central for, om energiforbruget i bygninger kommer på rette vej. 6 7 Eksklusiv el - inklusiv fjernvarme 6

7 Tabel 4: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Energiforbrug til opvarmning i husholdninger, offentlige bygninger samt handel og service 8 6: Det endelige energiforbrug til opvarmning 9 falder til 84 PJ 211 PJ 204 PJ 203 PJ 206 PJ 197 PJ 195 PJ 191 PJ 117 PJ 84 PJ Omlægning til vedvarende energi De seneste års investeringer i omlægningen til vedvarende energi ses tydeligt i energistatistikken. Når det gælder vindenergien er der sket en udbygning, der gør, at det er realistisk at nå de opstillede mål i Med hensyn til produktion af biomasse går udviklingen også i den rigtige retning, men overgangen fra fossile brændsler til biomasse går stadig langsomt. Udnyttelsen af solenergi er gået kraftigt frem det seneste år, og målet om, at 10 procent af elforbruget skal dækkes af solceller er nu inden for rækkevidde. Udbygningen med de store varmepumper og den indsats der i disse år sættes i gang her vil også kunne bidrage positivt til at få skubbet på omlægningen til vedvarende energi. 8 9 Der anvendes det korrigerede bruttoenergiforbrug hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år 7

8 Tabel 5: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål - Udvalgte nøgletal indenfor vedvarende energi 7: 100 % procent af elforbruget udgøres af vedvarende 26,7% 27,4% 33,1% 40,7% 43,1% 46,7% 67 % 85 % 100 % energi 10 8: 100 % procent af energiforbruget udgøres af 18,8% 19,7% 22,3% 23,6% 25,8% 26,7% 30 % 47 % 100 % vedvarende energi 9: 10 % af elforbruget forventes dækket af solceller 0,007% 0,010% 0,015% 0,043% 0,339% 1,490% - 2 % 10 % 10: Forøgelse af biomasseproduk- 81 PJ 81 PJ 90PJ 83PJ 81 PJ 83 PJ PJ tion til ca. 200 PJ 11: Vindmøllekapaciteten 11 stiger til : Landvindmøllekapaciteten stiger til : Havvindmøllekapaciteten stiger til : Vindmøllerne producerer 31,5 TWh ,0 TWh 6,7 TWh 7,8 TWh 9,8 TWh 10,3 TWh ,1 TWh ,4 TWh 23,3 TWh 31,5 TWh : Energistyrelsens nøgletal om Danmarks samlede energiproduktion og forbrug. Opgjort efter EU's retningslinjer : Energistatistik 2013, (publikationen: Data tabeller, statistikker, kort) 8

9 Transportsektoren På transportområdet er billedet tvetydigt. Det er ganske vist lykkedes at reducere det samlede energiforbrug i et omfang, så det ser realistisk ud at nå reduktionsmålet, således at der kun bruges højst 123 PJ til transport i Omlægningen til el er derimod ikke rigtig kommet i gang og også omlægning til biobrændsel går stadig langsomt. Det er dermed ikke muligt at nå de overordnede omlægningsmål på transportområdet (jvf tabel 7 nedenfor). Tabel 7: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Overordnede mål for transport 12 15: Energiforbruget til transport reduceres med 44 % 16: Biobrændsler udgør 62 % af det samlede energiforbrug til transport 17: El udgør 35 % af det samlede energiforbrug til transport 222 PJ 209 PJ 209 PJ 210 PJ 205 PJ 202 PJ PJ 123 PJ 0,1% 0,2% 0,5% 2,6% 4,1% 4,3% - 16% 62% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% - 14% 35% En del af forklaringen på faldet i energiforbruget på transportområdet er faldende aktivitet på især landevejene. I alt er vejgodstransporten faldet 4 procent mens persontransporten på vejene er steget 6 procent fra 2008 til Samtidig er energieffektiviteten for nyindregistrerede biler steget med 30 procent fra 2008 til Samlet set er energiforbruget til vejtransport faldet fra 168 PJ til 153 PJ i Faldet er dog ikke stort nok til at nå målet på 68 PJ i 2050 med det nuværende tempo. Omlægningen til el- og hybridbiler går stadig langsomt. Der blev I 2014 nyregistreret personbiler. Heraf var de elbiler. Det svarer til 0,84 procent af det samlede antal personbiler. Set i forhold til 2009, hvor elbilerne kun udgjorde 0,04 procent af de nyregistrerede personbiler, er der tale om en pæn fremgang. Samtidig vokser antallet opladerstationer rundt om i landet. Der er der dog stadig meget langt til målet om, at el udgør 37 procent af det samlede energiforbrug til vejtransport. For at støtte udviklingen af elbiler har de i mange år været fritaget for at betale registreringsafgift og grøn ejerafgift. Afgiftsfritagelsen for elbiler udløber 1. januar 2016, og det er endnu uklart om afgiftsfritagelsen forlænges. 12 9

10 Tabel 8: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål Vejtransport 13 18: Energiforbruget til vejtransport reduceres med 60 % 19: Forbruget af fossile brændsler til vejtransport udfases helt 20: Biobrændsler udgør 63 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 21: El udgør 37 % af det samlede energiforbrug til vejtransport 168 PJ 160 PJ 161 PJ 160 PJ 156 PJ 153 PJ PJ 68 PJ 99,9% 99,8% 99,3% 96,6% 94,5% 94,3% - 82% 0% 0,1% 0,2% 0,7% 3,5% 5,5% 5,7% - 22% 63% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% - 14% 37% I klimaplan 2050 er der forudsat en omlægning af en del af den private transport til kollektiv transport. Fra 2008 til 2013 er der stort ikke sket ændringer i energiforbrug og brændselssammensætning på baneområdet. I aftalen om Togfonden er der lagt op til, at store dele af jernbanedriften elektrificeres og der er dermed lagt op til en omlægning i årene frem mod midten af 2020 erne. Tabel 9: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål banetransport 14 22: Banetransport omlægning til kollektiv transport og banetransport frem for vejtransport øger energiforbruget til 17,9 PJ 23: Forbruget af fossile brændsler til banetransport udfases helt 24: El (jernbanen er fuldt elektrificeret i 2050) 4,6 PJ 4,5 PJ 4,7 PJ 4,8 PJ 4,8 PJ 4,7 PJ - 7,7 PJ 17,9 PJ 70% 69% 69% 70% 71% 71% - 3% 0% 30% 31% 31% 30% 29% 29% - 97% 100%

11 Tabel 10: Oversigt over udviklingen i IDAs klimamål øvrige mål for transport 15 25: Energiforbruget til søtransport 16 reduceres til 8,1 PJ 7,5 PJ 6,5 PJ 6,4 PJ 6,2 PJ 6,3 PJ - 2,8 PJ 1,8 PJ 1,8 PJ 26: Energiforbruget til lufttransport reduceres til 39,0 PJ 34,3 PJ 35,8 PJ 36,6 PJ 36,7 PJ 36,3 PJ - 37,8 PJ 33,5 PJ 33,5 PJ 27: Lufttransporten er 0 PJ 0 PJ 0 PJ 0 PJ 0 PJ 0 PJ - 0 PJ 33,5 PJ baseret på biobrændsel 28: Forsvaret 1,5 PJ 2,2 PJ 1,5 PJ 2,7 PJ 1,6 PJ 1,5 PJ - 2,1 PJ 2,1 PJ Indenrigs søtransport 11

12 Bilag: Sammenligning mellem IDAs Klimaplan 2050 og Energiaftalen af 22. marts 2012 I tabel 8 er Energiaftalen fra marts 2012 sammenlignet med IDAs klimaplan På de fleste områder er der ikke 2050-mål, ud over et overordnet mål om, at det samlede energiforbrug i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. Her ligger de to planer helt på linje. På de øvrige hovedområder er der kun mål frem til 2020 i regeringens energistrategi. Det fremgår også af tabellen, at udover de manglende langsigtede mål er målene for 2020 også lidt mindre ambitiøse i Energiaftalen. Det gælder ikke mindst målet for bruttoenergiforbruget, hvor der forventes en mindre reduktion de næste 8 år. Tabel 11: Sammenligning mellem IDAs klimaplan 2050 og Energiaftalen af 22. marts 2012 Status Den samlede emission af drivhusgas (IDA) Den samlede emission af drivhusgas (Energiaftalen) 54,0 mio. tons CO 2 42,0 mio tons CO 2-44,9 mio tons CO 2-29,5 mio tons CO 2-6,6 mio tons CO Bruttoenergiforbrug (IDA) 657 PJ 556 PJ 442 PJ 763 PJ Bruttoenergiforbrug (Energiaftalen) 753 PJ - - Andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (IDA) Andel af elforbruget der udgøres af vedvarende energi (Energiaftalen) Andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (IDA) Andel af det totale energiforbrug der udgøres af vedvarende energi (Energiaftalen) 46,7% 26,7% 73 % 85 % 100 % 70 % % 47 % 100 % 36 % % Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent Pernille Hagedorn-Rasmussen ( ), presserådgiver Ole Haun ( ) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen ( ). 12

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015 Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage.

Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. 19. marts 2015 Oliefyr i Danmark Oliefyr var tidligere den mest udbredte opvarmningsform i Danmark, men siden 1970 erne er antallet af oliefyr gået tilbage. Tilbagegangen af oliefyr er sket i takt med,

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Initiativer vedrørende varmepumper

Initiativer vedrørende varmepumper Initiativer vedrørende varmepumper Den lille blå om Varmepumper Kolding 2.november 2011 v. Lene K. Nielsen Energistyrelsen De energipolitiske udfordringer Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Invitation Energy Excellence - vejen til et nyt og effektivt energiforbrug Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding Som energiselskaber

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere