Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013"

Transkript

1 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET 11. juni 2012 gt, Mede i KKR Syddanmark den Dagsordenens gunktot, Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstnåinisteriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt kr. over bloktilskuddet til finansiering af Væksthusene, jf tabel 1. Tabel 1. Fordeling af midlerne mellem Væksthusene pba. befolkningstallet: Væksthus Hovedstadsregionen ,000 kr. Væksthus Sjælland kr. Væksthus Syddanmark kr. Væksthus Midtjylland kr. Væksthus Nordjylland kr. I alt kr. På baggrund af aftalen af 15. juni 2009 er KL og EVM med denne aftale enige om, hvilke mål, der er gældende for alle Væksthusene i 2013 og indarbejdes i aftalerne mellem de respektive Kommunekontaktråd og Væksthuse. Rammer for Væksthusenes aktiviteter Væksthusenes vision er, at Danmark i 2020 skal være blandt de lande, der har flest nye vækstvirksomheder. Væksthusenes mission er at skabe vækst hos nye og mindre danske virksomheder i hele landet. Væksthusenes opgaver: 1. Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlægge deres vækstpotentiale og udarbejde en vækstplan, og Væksthusene skal henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. 2. Væksthusene skal være knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og er dynamo bevilling. Beløbet justeres og udmeldes efter udmelding fra økonomi- og Indenrigsministeriet i juli 2012.

2 2/6 er i udviklingen af initiativer, der styrker vækstkulturen og væksten hos virksomhederne. 3. Væksthusene kan være operatører på projekter, der skaber vækstmuligheder for virksomhederne, fx projekter udbudt af kommunerne, regionerne, staten og EU. Væksthusene må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til private aktører. Væksthusenes målgruppe er nye og mindre virksomheder med vækstambitioner og vækstpotentiale. Det er Væksthusenes opgave at finde, opdyrke og motivere vækstvirksomheder til at udløse deres vækstpotentiale. Væksthusene skal understøtte virksomhedernes internationalisering gennem vækstkortlægningen. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal værne om deres fælles identitet ved at arbejde med fælles pr- og markedsføringstiltag samt anvende den fælles designmanual og den fælles kommunikationsplatform, der er aftalt mellem Væksthusene og Erhvervsstyrelsen. KL og EVM finder det desuden afgørende, at Væksthusene fortsætter arbejdet med at effektivisere og professionalisere indsatsen og dele viden om deres regionale aktiviteter, samt virker som en drivkraft for samarbejde og udvikling i det samlede rådgivningssystem. Væksthusene skal styrke netværksdannelser mellem virksomheder og relevante samarbejdspartnere. KL og EVM er endvidere enige om, at der er brug for at udvikle nye initiativer, der styrker sammenhængen i den kommunale indsats. Væksthusene opfordres til at tage initiativ til et samarbejde med den lokale erhvervsservice om at udarbejde et sæt guidelines for, hvordan og hvornår en virksomhed skal henvises til Væksthuset og vice versa. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal arbejde på at fremme kendskabet til Væksthusene i hele uddannelsessystemet. KL og EVM ønsker således, at Væksthusene og kommunerne samarbejder om at skabe en effektiv, sammenhængende, kundeorienteret, serviceminded og fleksibel erhvervsservice. Fælles kompetenceudviklingsforløb styrker sammenhængen i systemet. Væksthusene skal derfor videreføre dialogen med øvrige aktører samt spille en aktiv rolle for at fremme national eller regional videndeling, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling af aktørerne. KL og EVM er enige om, at det er væsentligt, at der lokalt bakkes op om de initiativer, Væksthusene igangsætter.

3 3/6 Skabelsen af en bredspektret iværksætter- og vækstkultur forudsætter et stærkt samarbejde mellem kommunernes lokale erhvervskontorer og kommunernes fælles indsats i Væksthusene. Den viden Væksthusene opbygger om virksomhederne og erhvervslivet generelt skal være til rådighed for kommunerne i deres arbejde med generelle erhvervsudviklingsstrategier og omvendt. EVM og KL er enige i, at Væksthusene kan aftale med KKR at anvende op til 5 pct. af midlerne til forsøg og udvikling af nyt tiltag, hvor resultaterne dokumenteres. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal benytte og medvirke til videreudvikling af de systemer, der er stillet til rådighed for Væksthusene og lokale erhvervskontorer. EVM vil som hidtil også i 2013 medfinansiere punkt 1-5 under forudsætning af, der afsættes midler hertil i finansloven for Væksthusene finansierer punkt 6-8. Ændres disse forudsætninger, tages dette op til fornyet drøftelse mellem KL og EVM. 1. Aftalt udvikling af CRM-system 2. Startvækst.dk 3. Vækstguiden.dk 4. Væksthjulet 5. Rådgiverbørsen.dk 6. CRM drift 7. Brugerevaluering drift 8. Fælles telefonnummer til erhvervsservice På baggrund af data i CRM-systemet udarbejder Erhvervsstyrelsen årligt statistikker for Væksthusenes målopfyldelse. Erhvervsstyrelsen præsenterer endvidere deskriptive statistikker for den sammenhængende erhvervsservice. KL og EVM er enige om, at Væksthusene skal bidrage til gennemførelsen af Global Entrepreneurship Week i 2013 i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og andre partnere under forudsætning af, der afsættes midler hertil i finansloven for KL og EVM er enige om at fortsætte arbejdet med at udmønte relevante initiativer målrettet iværksættere og potentielle vækstvirksomheder i samarbejde med Væksthusene. KL og EVM er enige om fortsat at afholde møder mellem Væksthusenes direktører og formænd samt KL og Erhvervsstyrelsen. Disse parter mødes endvidere to gange årligt med Væksthusenes interessenter i Det Rådgivende Forum for Væksthusene affloldt af Erhvervsstyrelsen.

4 4/6 KL og EVM er enige om at fortsætte drøftelserne om den struktur, der efter 2015 skal sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem til gavn for virksomheder og vækst. Resultatmål for Væksthusene i 2013 Aktivitetsmål 1. Væksthusene skal vejlede og motivere 4000 virksomheder til vækst. Heraf skal 2000 virksomheder gennemføre en vækstkortlægning, der afsluttes med en vækstplan og tilmelding til brugerevaluering, mens 2000 andre virksomheder skal deltage i andre væksthusaktiviteter som fx konferencer, workshops el lign. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 hhv. i CRM-systemet for de 2000 virksomheder der gennemfører vækstkortlægning, hhv. ved separat registrering for de andre 2000 virksomheder, der deltager i andre væksthusaktiviteter. Antallet af virksomheder fordeles mellem Væksthusene efter samme fordeling som bloktilskuddet. Hovedparten af virksomhederne, der får vækstkortlægning i 2013, skal være nye i forhold til Væksthusene henviser mindst 80 pct. af virksomhederne, der har fået en vækstkortlægning i 2013, til private rådgivere eller offentlige tilbud. Henvisningen dokumenteres i vækstplanen. Mindst 70 pct. af henvisningerne skal være til private rådgivere. Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i CRM-systemet. I opgørelsen indgår virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2013, er tilmeldt brugerevaluering i 2013, og som i 2013 er registreret i CRM-systemet med en henvisning til privat rådgivning eller offentlige tilbud. Kvalitetsmål 3. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til, at de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning og er tilmeldt brugerevaluering i 2013, vil anbefale Væksthusene til andre.

5 5/6 Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale Væksthuset til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?" måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er "usandsynligt" og 10 er "meget sandsynligt". Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). 4. Mindst 80 pct. af de private rådgivere og de offentlige institutioner, som Væksthusene henviser til i 2013, er tilfredse eller meget tilfredse med Væksthuset og Væksthusets kompetencer. Målopfykielse Målet opgøres pr. 31. december 2013 af Erhvervsstyrelsen, der udsender elektroniske spørgeskemaer til henholdsvis rådgivere og offentlige institutioner, som Væksthusene iflg. CRIVI-systemet per 15. december 2013 har henvist til i Målet opgøres som andelen af rådgivere og offentlige institutioner, som har svaret "tilfreds" eller "meget tilfreds" på spørgsmålene: "Hvor tilfreds er du samlet set med Væksthuset?" og "Hvor tilfreds er du samlet set med Vækstkonsulentens kompetencer. Manglende svar indgår ikke i beregningen. 5. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 40 i forhold til, at de virksomheder, der er blevet henvist til rådgivning og er tilmeldt brugerevaluering i 2013, vil anbefale den konkrete rådgiver til andre (Net Promotor Score). Målopfyldelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen den 31. december 2013 i brugerevalueringssystemet, hvor spørgsmålet "Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale den rådgiver, Væksthuset har henvist til, til andre virksomhedsejere og personer i dit netværk?" måles på en skala fra 0 10, hvor 0 er "usandsynligt" og 10 er "meget sandsynligt". Net Promotor Score opgøres ved, at andelen af svar på 9-10 (promotors) fratrækkes andelen af svar mellem 0-6 (detractors). Effektmål 6. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger beskæftigelsen mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til 2013.

6 6/6 Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik har minimum t/2 årsværk eller omsætning svarende til 1/2 årsværk., og dels har under 250 årsværk. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 7. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger omsætningen mindst 15 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik dels er "aktive", dvs, har en omsætning over kr , og dels har under 250 ansatte. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen. 8. Virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2012, øger eksporten mindst 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til Målopgørelse Målet opgøres af Erhvervsstyrelsen på grundlag af de virksomheder, der er tilmeldt brugerevaluering i Kontrolgruppen består af alle de øvrige virksomheder. De vægtes efter de vækstkortlagtes fordeling på region, størrelse og branche. Væksten beregnes mellem to hele kalenderår. Der indgår udelukkende virksomheder, der har eksport og som ifølge Danmarks Statistik dels er "aktive", dvs. har en omsætning over kr , og dels har under 250 ansatte. Kun virksomheder, der er i drift i hele perioden, indgår i opgørelsen.

7 Møde i KKR Syddanmark den cr?9</f 020/2 Dagsordenens punkt Aftale mellem KKR Syddanmark og Væksthus Syddanmark for Baggrund Denne aftale er indgået mellem de 22 kommuner i Syddanmark, via KKR Syddanmark, og Væksthus Syddanmark i november Aftalen er etårig og skal revideres igen i Aftalen er den regionale del af et aftalekompleks, der ud over den regionale aftale består af en national aftale mellem KL og regeringen, samt individuelle, lokale aftaler mellem Væksthus Syddanmark og de 22 syddanske kommuner. Aftalen afspejler politiske drøftelser i såvel de 22 kommunalbestyrelser, KKR Syddanmark og Væksthus Syddanmarks bestyrelse. 2. Vision for en sammenhængende erhvervsservice i Syddanmark Erhvervsservicesystemet i Syddanmark består af en lang række aktører og interessenter, der hver især arbejder på baggrund af egne målsætninger og strategier. Denne aftale er en del af den proces, der skal lede frem til etableringen af et sammenhængende erhvervsservicesystem i Syddanmark. Et erhvervsservicesystem, der yder et målbart resultat til Syddanmarks økonomiske udvikling med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Kommunerne i Syddanmark og Væksthus Syddanmark er enige om, at visionen om et sammenhængende erhvervsservicesystem fordrer et tæt samarbejde mellem såvel aftalens parter, som med alle øvrige erhvervsfremmeaktører i Syddanmark. Parterne er også enige om, at processen frem mod et sammenhængende erhvervsservicesystem vil foregå løbende i de kommende år. Skal visionen lykkes, er det helt nødvendigt, at alle relevante aktører på området løfter i samlet flok. 3. Fælles overordnede indsatsområder De syddanske kommuner og Væksthus Syddanmark er enige om, at et sammenhængende erhvervsservicesystem kræver fokus på følgende overordnede, fælles indsatsområder: en entydig og klar rollefordeling mellem systemets aktører markedsføring og synliggørelse af systemets muligheder og kompetencer en fælles kompetenceudvikling og videndeling mellem aktørerne. Konkret er det aftalt, at aktørerne i 2013 fortsat skal fokusere på dialog og samarbejde. Det betyder, at både kommuner og Væksthus Syddanmark forpligter sig til at synliggøre og markedsføre muligheder i erhvervsfremmesystemet over for virksomheder, kunder og interessenter. Det kan ske ad flere forskellige kanaler eksempelvis presse, arrangementer, events, projekter, oplæg m.m.

8 Fælles kompetenceudvikling og videndeling mellem aktørerne kræver fokus. Og konkrete initiativer for at opnå dette er: fælles kompetenceudvikling, fælles faglige/erfa arrangementer, bilaterale møder mellem kommuner og Væksthus Syddanmark samt en generelt tættere dialog mellem Væksthusdirektør, kommunaldirektørkredsen og KKR. Konkret skal der kontinuerligt være fokus på om der er regionale, nationale eller internationale programmer, som i forbindelse med kompetenceudvikling kan være relevante at søge. Som udgangspunkt afholder Væksthuset mindst to gange årligt et fælles møde, hvor aktuelle temaer og kompetenceudviklingsaktiviteter tages op. Derudover er der også tillige løbende invitationer til at deltage i projekter, som kommer virksomhederne i regionen til gavn. 4. Centrale aktørers roller Kommunerne i den syddanske region har det samlede ansvar for erhvervsservice over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Netværks- og opmærksomhedsskabende aktiviteter er også en del af erhvervsservice. Art og omfang af den lokale erhvervsservice fastlægges af den enkelte kommune og kan tilpasses lokale erhvervspolitikker. Kommunernes erhvervsservice er opdelt i henholdsvis lokal erhvervsservice og specialiseret erhvervsservice. Den lokale erhvervsservice udføres enten i forvaltningen eller af en lokal erhvervsoperatør, fx et erhvervsråd. Den specialiserede erhvervsservice, som er rettet mod iværksættere og eksisterende virksomheder med et særligt vækstpotentiale og/eller vækstambition, varetages af Væksthus Syddanmark. Væksthus Syddanmark varetager tre typer opgaver: Vækstkortlægning Væksthus Syddanmark skal hjælpe virksomhederne med at kortlægge deres vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private og offentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Væksthus Syddanmark skal optræde uvildigt og gennemføre vækstkortlægningen uden vederlag for virksomhederne. Samarbejde og kultur Væksthus Syddanmark skal være knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem og bidrage til en styrket vækstkultur. Væksthus Syddanmark skal skabe samarbejde mellem relevante aktører og tage initiativ til arrangementer, som styrker vækstkulturen. Operatørfunktioner Væksthus Syddanmark skal udvikle og som operatør gennemføre projekter, der udløser uudnyttet vækstpotentiale og skaber vækstmuligheder for virksomhederne. Væksthus Syddanmark bør aktivt søge at blive operatør på relevante projekter, der er udbudt af staten, regionerne, EU m.v. I Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi får Væksthus Syddanmark mulighed for at løfte opgaven omkring vejledning af vækstiværksættere inden for Vækstforums satsninger (energi,

9 velfærdsteknologi og design). Derudover er Internationalisering også et indsatsområde for Væksthuset. Tillige er nationale programmer udbudt af eksempelvis Danmarks Vækstråd også relevante i forbindelse med operatørfunktionen. Se bilag 1 Målgruppen for Væksthus Syddanmark er virksomheder med vækstpotentiale, der opfylder mindst et af følgende kriterier: Personer med ambitioner om at etablere en vækstvirksomhed Virksomheder med under 5 ansatte, som har ambitioner om at nå 10 ansatte eller en årlig omsætning (herunder eksport) på mindst 10 mio.kr. inden tre år Virksomheder med 5 ansatte eller flere, som har ambitioner om en årlig vækst på over 20 pct. i minimum tre år i enten omsætning (herunder eksport) eller antal ansatte. I samarbejde med de lokale erhvervsservicecentre udfører Væksthus Syddanmark en kortlægning af iværksætteres og virksomheders vækstpotentiale, bl.a. gennem værktøjet Væksthjulet. Kortlægningen udmøntes i konkrete anbefalinger af indsatsområder, som indføjes i en konkret vækstplan for virksomheden. Væksthus Syddanmarks kerneydelser omfatter nedenstående hovedområder: økonomi og finansiering Ledelse og strategi Salg og markedsføring Teknologi og innovation Internationalisering. Indenfor de nævnte fagområder kan Væksthus Syddanmark understøtte den lokale erhvervsserviceindsats på specifikke ydelser, eksempelvis vejledning om beskyttelse af IPR, finansiering af vækst, eksport, produktivitetsoptimering etc. Der henvises i øvrigt til Væksthus Syddanmarks hjemmeside for aktuel information om faglige ydelser og udviklingsprogrammer. Opsummerende skal kommunernes og Væskthusets samarbejde resulterer i øget fokus på iværksætteri, internationalisering, positionering og synliggørelse samt en større operatørrollen også i forhold til Vækstforum og den dertilhørende erhvervsstrategi. Formålet med alle initiativer skal være at hjælpe til med at forbedre de syddanske virksomheders (primært inden for Væksthusets målgruppe) konkurrenceevne, produktivitet samt beskæftigelsen i den enkelte virksomhed. Det Syddanske Bruxelleskontor (SDEO) hjælper og assisterer syddanske virksomheder, videninstitutioner og myndigheder med international projektudvikling og internationalt samarbejde. SDEO er den syddanske specialist i internationale udviklingsprojekter med særlig fokus på EU's støtteprogrammer og fungerer dermed som en slags backoffice/underleverandør.

10 Hvert år indgås samarbejdsaftale (henvisninger, videndeling og koordinering) mellem Væksthuset og SDEO med henblik på at screene virksomheder, som kan være med i EU programmer samt synliggørelse af fælles initiativer både kommunalt og i offentligheden. Se også punkt 5. Syddansk Vækstforum udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi med tilhørende handlingsplan, overvåger de lokale og regionale vækstvilkår og indstiller projekter til medfinansiering. Vækstforum tilbyder rådgivning til ansøgere om finansieringsmuligheder. De subregionale aktører i den syddanske region er ikke direkte involveret i erhvervsservice, men arbejder mere med rammebetingelser og erhvervsfremme gennem netværk og videndeling, ofte i form af klyngesamarbejde. Udvikling Fyn (sammenslutning af Odense, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens og Nyborg kommuner) er én af de subregionale aktører, der driver kommunal erhvervsservice, som en del af deres opgaveportefølje. Væksthus Syddanmark indgår - som med de øvrige kommuner i regionen - en aftale om samarbejde med organisationen. De subregionale aktører og Vækstforum mødes hvert kvartal for at videndele og koordinere. For at sikre en bedre koordinering og optimal brug af de kompetencer, som de subregionale aktører og Væksthus Syddanmark har, deltager Væksthus Syddanmark fremover i disse koordineringsmøder. KKR vil gennem fortsat dialog med Syddansk Vækstforum forestå en afklaring og beskrivelse af forventninger til Væksthus Syddanmarks operatørrolle på regionale erhvervsudviklingsprojekter, herunder samspil med kommunerne, de lokale erhvervsservicecentre og koordinering med de subregionale projektaktører. 5. Forpligtende aftale med SDEO Væksthus Syddanmark og SDEO deler det fælles mål, at virksomheder særligt små og mellemstore i Syddanmark udnytter deres potentiale inden for forskning, innovation(herunder radikal innovation) og udvikling af nye teknologier. De europæiske finansieringsmuligheder, møntet på disse aktiviteter, er et vigtigt element, som skal udnyttes langt bedre end tilfældet er i dag. For at effektivisere samspillet og tilpasse outputtet fra Væksthus Syddanmarks løbende møder med syddanske virksomheder skal der etableres et formaliseret og forpligtende samarbejde, som understøtter Væksthus Syddanmarks og SDEO's formål; udvikling af syddanske virksomheders konkurrenceevne og vækstpotentiale. En forpligtende aftale mellem Væksthus Syddanmark og SDEO skal indeholde følgende elementer: Henvisninger: Væksthus Syddanmark screener syddanske virksomheder og identificerer de forsknings- og innovationsparate virksomheder med internationale ambitioner. SDEO hjælper efterfølgende med konkret international projektudvikling og/eller internationalt samarbejde. Konkret deltager Væksthus Syddanmark i styregruppearbejde og screener minimum 5-10 syddanske virksomheder.

11 Videndeling: Væksthus Syddanmark og SDEO stiller relevante markedsdata, analyser og viden til rådighed for hinanden. SDEO og Væksthus Syddanmark forpligter sig til fælles markedsføring minimum 1-2 gange per år. Medarbejderudvikling: Der afholdes minimum en fælles træningsdag for Væksthus Syddanmarks og SDEO's konsulenter årligt med det formål at styrke samarbejdet og øge den gensidige forståelse for indsatsområdet. (Denne træning kan med fordel samtænkes med de andre erhvervskontorer i Regionen). Koordinering: Hver organisation identificerer et kontaktpunkt, som løbende samarbejder om konkrete initiativer (virksomhedsbesøg, profilanalyser, ansøgninger). Der holdes faste tilbagevendende møder, hvor man samler op på interessante virksomhedsprofiler og/eller mulige projektideer. Ovenstående initiativer videreføres i de kommende år, og i det omfang det er påkrævet og efterspurgt af Væksthus Syddanmark, SDEO eller øvrige parter tilrettes aftalen. 6. Forpligtende lokale aftaler med kommuner Væksthus Syddanmark skal indgå forpligtende lokale aftaler med de 22 syddanske kommuner. Aftalerne skal medvirke til at skabe øget sammenhæng i erhvervsservicen gennem blandt andet : Samarbejde om vejledningsydelser: Væksthus Syddanmark varetager specialiseret vejledning, og kommunernes erhvervsservice udfører hovedsageligt generel erhvervsservice. De lokale aftaler specificerer vejledningsydelserne nærmere med henblik på at sikre koordinering og samarbejde på eventuelle fagligt overlappende områder. Den aftalte rollefordeling synliggøres for erhvervsservicesystemets brugere. Koordinering af virksomhedskontakt, aktiviteter og markedsføring: Parterne er gensidigt forpligtede til at sikre koordinering f.eks. gennem inddragelse i planlægningsfasen for nye aktiviteter. Kompetenceudvikling: Væksthus Syddanmark har ansvar for at udarbejde en strategi for, planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling for såvel den lokale som den specialiserede erhvervsservice i samarbejde med de lokale enheder. Kompetenceudvikling kan også foregå ved, at der alt efter behov indstationeres medarbejdere fra henholdsvis Væksthus og lokal erhvervsservice enhed, således at indsatser koordineres og der videndeles om særlig emner. I 2013 er Region Syddanmark udvævnt til entrepreneuriel region. Det skal derfor være en tæt dialog mellem Væksthus og erhvervskontorer særligt i forbindelse med opbyggelse af en webbaseret adgang, hvor alle gensidigt skal bidrage med information om lokale og Væksthus muligheder. Fælles værktøjer:

12 CRM: Det tilstræbes, at de lokale enheder benytter erhvervsfremmesystemets fælles CRM-system. Herunder aftales nærmere om niveau for fortrolighed med hensyn til virksomhedsspecifikke oplysninger. Væksthjulet: Det tilstræbes, at lokale enheder benytter samme "diagnoseværktøj" som Væksthus Syddanmark (som fx Væksthjulet) som et naturligt led i den generelle erhvervsservice. øvrige: Væksthus Syddanmark tager initiativ til en kortlægning af, hvor der i øvrigt med fordel kan indarbejdes fælles værktøjer/standarder som fx forretningsplaner m.v. 7. Fælles mål for Væksthusene Som følge af den nationale aftale mellem KL og EVM er der en række fælles mål for Væksthusene. Der er tre typer fælles mål: aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål. Med henblik på at sammenligne Væksthusene er der udviklet et benchmarksystem, som Væksthusene skal anvende. Mål for Væksthus Syddanmark jf. Resultatkontakten mellem Væksthusene og KL & EVM i 2013: Aktivitetsmål Vækstkortlægning for min. xx virksomheder Henvisning af min. 80% af de virksomheder, som har fået vækstkortlægning til privat rådgivning (min. 70%) eller offentlige tilbud Vækstkortlægningerne i Væksthus Syddanmark skal målrettes dels vækstvirksomheder i alle brancher dels vækstforums og kommunernes satsninger herunder også internationalisering. Kvalitetsmål Der opnås en Net Promotor Score på mindst 60 i forhold til de virksomheder, der har fået en vækstkortlægning i 2013, vil anbefale Væksthuset til andre. Min. 80% af de private rådgivere og de offentlige institutioner, som Væksthusene henviser til i 2013, er tilfredse eller meget tilfredse med Væksthusene og Væksthus Syddanmarks kompetencer. Der opnås en Net Promotor Score på mindst 40 i forhold til de virksomheder, der er blevet henvist til rådgivning i 2013, vil anbefale den konkrete rådgiver til andre. Effektmål Virksomheder, der har fået vækstkortlægning: øger beskæftigelsen min. 10 procentpoint mere end sammenlignelige virksomheder fra 2012 til øger omsætningen min. 15 procentpoint øger eksporten min. 10 procentpoint 8. økonomi Kommunerne bliver kompenseret for overtagelsen af driften af Væksthus Syddanmark via en regulering af bloktilskuddet fra 2011 og frem. Regeringen og KL er enige om, at midlerne skal bruges til Væksthus Syddanmark.

13 Kommunernes finansiering af Væksthusene opgøres hvert år i maj i forbindelse med det årlige møde mellem KL og EVM, og finansieringen for det kommende år bekræftes i den årlige økonomiaftale mellem staten og KL. Kommunerne i Syddanmark modtager i 2013 kr i bloktilskud vedr. Væksthus Syddanmark. Kommunerne overfører midlerne til Væksthus Syddanmark i to rater i hhv. januar og juli. 9. Opfølgning Opsummerende skal der således i 2013 være fokus på følgende: EER 2013 Synlighed Internationalisering Konsolidering af nuværende initiativer Udbygge samarbejdet med de lokale enheder via arrangementer, videndeling m.m. KKR Syddanmark tager initiativ til at revidere denne aftale i løbet af 2013, således at en aftale for 2014 kan indgås i efteråret Formand for KKR Syddanmark Egon Fræhr Formand for Væksthus Syddanmarks bestyrelse Laurids Rudebeck

14 Møde i KKR Syddanmark den Dagsordenens punkt Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland. Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i Syd- og Sønderjylland (Sydtrafiks område). Med baggrund i de første erfaringer fra implementeringen af første fase af Sydtrafiks trafikplan, er det nødvendigt at skabe større fokus på samarbejdet mellem trafikselskabet og de 12 kommuner og Region Syddanmark omkring tilrettelæggelse af den kollektive bustrafik. Der er på ån gang behov for at præcisere opgavefordelingen og på den anden side sikre, at planlægningen af den kollektive trafik sker koordineret og sammenhængende set fra brugernes synspunkt. Der er knaphed på ressourcer hos alle bestillere. Derfor er det en overordnet målsætning, at den kollektive trafik tilrettelægges med henblik på at sikre flest mulige passagerkilometer indenfor den økonomiske ramme. Syd- og Sønderjylland er præget både af tyndt befolkede områder med store afstande og af større provinsbyer Det medfører i store dele af området et ringe passagergrundlag for den kollektive trafik. Bilen er for mange den mest fleksible og miljøvenlige transportform. Kun i og omkring de største byer kan den kollektive trafik udgøre et reelt alternativ til bilen. På landet og de mindre byer bruges bussen ofte næsten kun af skolelever og uddannelsessøgende. Den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland skal på den baggrund sikre et transporttilbud for de borgere, der ikke har adgang til bil. Børn og unge udgør den største andel af brugerne af den kollektive trafik særligt til uddannelsessteder. Denne gruppe bør derfor veje tungt, når både den kommunale og regionale bustrafik skal planlægges. Derudover får den kollektive trafik en opgave i at sørge for en pendlerbetjening, der kan modvirke at familier med bil føler sig nødsaget til at supplere med endnu en bil. Dermed er den kollektive trafik med til at modvirke trængsel og yder et positivt bidrag til en mere klimavenlig udvikling. Vision for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland På den baggrund er kommunerne og regionens fælles vision for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland: 1

15 at den kollektive trafik skal tilrettelægges, så den især sikrer børn og unges adgang til uddannelsesinstitutioner. Dermed støtter den bl.a. op om målet om, at 95 % af de unge tager en ungdomsuddannelse. at der, hvor der vurderes at være et tilstrækkeligt passagergrundlag, skal sikres gode kollektive forbindelser til og mellem de større bysamfund og andre vigtige rejsemål i og uden for Sydjylland, at borgere i tyndere befolkede områder med fordel kan tilbydes forskellige former for behovsstyret trafik at den kollektive trafik skal koordineres internt samt med andre trafikformer, især er koordineringen mellem bus- og togtrafik dog vigtig. at der i den konkrete udformning af den kollektive trafik skal være fokus på miljø og reduktion af CO2 emissioner. Principper for tilrettelæggelse af kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland Med udgangspunkt i visionen skal den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland planlægges ud fra følgende principper: o Planlægningen af den kollektive trafik skal ske i en sammenhængende proces, hvor der tages udgangspunkt i behov og passagerpotentialer. Der skal være mulighed for at etablere integrerede lokale og regionale ruter, hvor det kan sikre en optimal sammenhæng mellem driftsøkonomi og serviceniveau. o Kundetilfredshedsundersøgelser skal styrke Sydtrafiks planlægningsgrundlag og bestillernes prioritering. Fordelingen af indtægter og udgifter mellem kommuner og region skal som udgangspunkt ske ud fra, hvorvidt der er tale om regionale eller lokale rejser. I tilrettelæggelsen af den kollektive trafik skal der være fokus på at sikre flest mulige passagerkilometer for pengene dels ved optimering af ruter og frekvenser dels ved at holde omkostningerne i ro. 2

16 Forventning til planlægningsprocessen Sammenhængen mellem kommunale og regionale trafikbestillinger skal optimeres. Regionale og lokale transportbehov analyseres med henblik på at etablere et samlet kollektivt trafiksystem, hvor passagergrundlag, dækningsgrad og korrespondancer går op i en højere enhed. Ved store ændringer er der særligt brug for et tæt samarbejde, som inkluderer alle parter. Trafikselskabet skal i en god dialog afbalancere interesserne hos kommuner, region og lokale aktører (fx borgerforeninger og udviklingsråd).. Planlægningen sker ud fra en fælles overordnet vision og principper. Den konkrete ruteplanlægning bygger på analyser af behov, herunder pendlings- og passagerstrømme. Sydtrafik skal være den koordinerende og proaktive instans, der inddrager alle bestillere på lige fod i plandialogen. Der skal være optimal sammenhæng mellem tog- og bustrafikken. Gennem dialog skal Sydtrafik koordinere køreplanerne med togoperatørerne i god tid. Der skal være mulighed for mindst to årlige køreplansændringer på både skolebusser, længere busruter og bybusser. Det store køreplanskifte er om sommeren. Af hensyn til togenes køreplansskifte i december og ændrede behov for den enkelte bestiller, skal der være mulighed for køreplansændringer i december (evt. januar) måned. Det skal klart defineres, hvilke grundydelser, Sydtrafik skal yde de forskellige bestillere, og hvilke opgaver de enkelte bestillere i konsekvens heraf selv må påtage sig eller eventuelt betale særskilt for. Der skal udarbejdes en præcis og formaliseret "køreplan" for henholdsvis mindre og større ændringer af køreplaner og/eller ruter, herunder en definition af, hvornår der er tale om henholdsvis store eller små ændringer. Trafikselskabets ekstraydelser til bestillerne skal afregnes til Sydtrafiks kostpris. 3

17 Målsætninger for Sydtrafik Kommunerne i Syd- og Sønderjylland og Region Syddanmark ønsker et aktivt ejerskab i Sydtrafik for at sikre et veldrevet selskab og at selskabet har fokus på at imødekomme de ønsker og interesser, bestillerne har. Sydtrafik skal efterleve og udmønte den fælles overordnede vision og målsætning for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland. Der skal skabes en bedst mulig sammenhæng mellem henholdsvis budget- og planlægningsproces og alle bestillere skal sikres indflydelse herpå. Sydtrafik skal være underlagt samme effektiviseringskrav som kommunerne, hvor der er fokus på stram styring af udgifter til administration. Sydtrafik skal vurdere administrative besparelsespotentialer, bl.a. mulige stordriftsfordele f.eks. fusion af de to administrationer af de to trafikselskaber.i regionen. Sydtrafik er forpligtet til løbende at informere alle ejere, uanset om de er repræsenteret i bestyrelsen, om alle relevante forhold, der må antages at have interesse, herunder bestyrelsesmateriale og referater fra bestyrelsens møder. Sydtrafik skal mindst en gang årligt orientere om selskabets status og udviklingsplaner. Sydtrafik skal have fokus på en åben og troværdig kommunikation med brugerne. Der skal sikres borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.f I. størst mulig indsigt i selskabets tilbud, herunder ændringer i køreplaner og ruteforløb. Udvikling af nye produkter skal være med til at sænke omkostningsniveauet. Der kan fx tænkes mere fleksible kontraktforhold, flere valgmuligheder af køretøjsstørelser, samt øget brug af behovsstyret trafik Den opnåede effektivisering skal synliggøres gennem effektmåling, herunder også benchmarking mellem landets trafikselskaber inklusiv administrations- og fællesudgifter. Selskabet skal udvikle og stille et godt datagrundlag til rådighed for selskabets ejere, hvor der skabes gennemsigtighed i økonomien og byrdefordelingen. På ruteniveau skal datagrundlaget kunne fastslå udgifter og indtægter. 4

18 i- -ILI >10a

19 c29/ Mode i KKR Syddanmark den b. -20/2 Dagsordenens punkt,3. Kommunal ejerstrategi for Sydtrafik 1. Baggrund De regionale trafikselskaber ejes ifølge Lov om Trafikselskaber i fællesskab af kommuner og regionen. 1 Region Syddanmark er der i dag to trafikselskaber; FynBus og Sydtrafik. Regionen udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer til trafikselskabets bestyrelse. Blandt kommunerne udpeges et repræsentantskab bestående af et medlem udpeget af hver kommune. Den kommune, der yder det største administrationsbidrag til trafikselskabet, vælger direkte et medlem til bestyrelsen. De øvrige seks medlemmer af bestyrelsen vælges af repræsentantskabet. Trafikselskabernes bestyrelse består således af en blanding af direkte og indirekte valgte bestyrelsesmedlemmer. Sydtrafiks bestyrelse: 2 bestyrelsesmedlemmer udpeget af Regionsrådet 1 bestyrelsesmedlem valgt direkte af største bidragyder, Esbjerg Kommune 6 bestyrelsesmedlemmer valgt af repræsentantskabet Repræsentantskabet omfaffer ikke hele ejerkredsen, men kun kommunerne. Repræsentantskabet skal godkende bestyrelsens beslutning om den forholdsmæssige fordeling af de deltagende parters tilskud til selskabets finansiering, samt godkende bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Repræsentantskabet skal derudover træffe beslutning i sager, som bestyrelsen forelægger. Repræsentantskabets direkte indflydelse er således afgrænset. Derudover sikrer trafikselskabets vedtægter, at et regionsrådsmedlem 1 bestyrelsen har vetoret, for så vidt angår beslutninger om retningslinjerne for finansieringen af trafikselskabet.

20 Kommunerne har således flertal 1 bestyrelsen, men kun Regionsrådet og den største kommune har direkte instruktionsbeføjelse i forhold til deres bestyrelsesmedlem. De øvrige kommuners formelle indflydelse må kanaliseres via repræsentantskabet hvilket i væsentlig grad vanskeliggør kommunernes mulighed for at skabe en fælles kommunal holdning. Her vil en ejerstrategi kunne være kommunernes affalegrundlag mellem trafikselskabets repræsentantskab og kommunalbestyrelserne, og strategien vil kunne sæffe rammen for repræsentanternes arbejde i repræsentantskabet og eventuelt bestyrelsen. Ejerstrategien følger valgperioden 1 kommunerne. 2. Målsætning Kommunerne i Sydjylland ønsker at udøve et aktivt kommunalt ejerskab i trafikselskaberne. Repræsentantskabet skal sikre, at kommunernes interesser i trafikselskaberne varetages. Kommunerne ønsker her at: o o o o o Trafikselskabet skal efterleve og udmønte den fælles kommunale og regionale overordnede vision og målsætning for den offentlige trafik i Syddanmark. Trafikselskabets ledelse skal aktivt medvirke til, at sikre at kommunale ønsker sættes på dagsordnen til videre politisk og administrativ behandling. Kommunerne skal sikres indflydelse på trafikselskabets planlægnings- og budgetproces. Administrationsudgifferne i selskabet skal tage udgangspunkt i KLs indeks for kommunerne. Trafikselskabet skal medvirke til at sikre et godt samarbejde mellem alle selskabets bestillere, herunder mellem kommuner og Region Syddanmark.

21 3. Styringsredskaber 3.1 Repræsentantskabsmødet Repræsentantskabet er kommunernes aktive platform for indflydelse i selskabet. Kommunerne vil som en del af det aktive ejerskab anvende reprcesentantskabet til at stille spørgsmål til trafikselskabets ledelse og fremsætte forslag til selskabets virke. De enkelte kommuners repræsentant skal arbejde for, at de af KKR vedtagne målsætninger for trafikselskabet udmøntes politisk såvel som administrativt. Det foreslås, at der hvert år forud for det ordinære repræsentantskabsmøde september gennemføres en fast køreplan, der sikrer, at kommunale ønsker til trafikselskabet samles op: o o o o Maj-juni: kommunale trafikmedarbejdere drørter ønsker, krav og klagepunkter til trafikselskabet og udarbejder en liste til kommunaldirektørmødet. August (primo - medio): kommunaldirektørmøde i den jyske del. Drøftelse af liste fra trafikmedarbejdere og evt, udarbejdelse af indstilling til KKR. august (ultimo): KKR drøfter ønsker, krav og klagepunkter til Sydtrafik og herunder hvilke punkter der skal videreformidles (eventuelt via instruktion) til de kommunale repræsentantskabsmedlemmer i Sydtrafik. September: repræsentantskabsmøde i Sydtrafik. 3.2 Sekretariatsbetjening af bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer Forhold af væsentlig betydning i trafikselskabet skal sekretariatsbetjenes af KKR for at afklare, om forholdet skal anbefales taget op i de enkelte byråd/økonomiudvalg. Forhold af væsentlig betydning vedrører større ændringer budget, byrde- og indtægtsfordeling samt forhold som direkte vedrører kommunernes strategiske interesser i forhold til selskabets virke.

22 3.3 Kommunal Instruktionsbeføjelse Trafikselskabet er ifølge lov om trafikselskaber omfaffet af reglerne I KSL 60. En kommunalbestyrelse har derfor i princippet adgang til at bestemme, hvordan kommunens repræsentant skal varetage kommunens interesser i repræsentantskabet. Denne instruktionsbeføjelse kompliceres dog af, at repræsentanterne til repræsentantskabet og bestyrelsen er valgt således at de repræsenterer såvel kommunerne som de politiske grupper. Der kan i øvrigt ikke gives bundet mandat hvis forholdet er reguleret i vedtægterne. Der kan heller ikke gives bundet mandat, hvis forholdet vedrører bestyrelsens eller repræsentantskabets interne procedureforhold, for eksempel mødetidspunkter. Esbjerg Kommune har som den eneste kommune direkte instruktionsbeføjelse til deres faste bestyrelsesmedlem. 3.4 Dialog mellem kommuner og den politiske ledelse i trafikselskabet Kommunerne I den syddanske region ønsker, at der mindst 6n gang årligt er et møde mellem trafikselskabets politiske og administrative ledelse og de kommunale embedsmænd og udvalgsformænd, som er ansvarlige for det kollektive trafikområde. Mødet skal sikre, at der blandt trafikselskabets ledelse kender de synspunkter og problemstillinger, der kan være i den konkrete planlægning og samarbejde blandt selskabets ejere. 3.5 Samarbejde mellem kommuner De kommunale trafikplanlæggere mødes to-tre gange årligt. Ejerstrategien er grundlaget for de kommunale embedsmænds samarbejde med trafikselskabet og drøftes på de årlige erfaringsmøder mellem de kommunale trafikplanlæggere. 4. Information og samarbejde Aktivt ejerskab og god selskabsledelse forudsætter godt konstruktivt og positivt samarbejde.

23 o o o o Gensidig informationsforpligtigelse - "Ingen overraskelser". Kommunerne ønsker at modtage alt bestyrelsesmaterialet. Regelmæssige møder mellem selskabet og kommunerne enkeltvis og I fællesskab. Væsentlige ændringer I budget eller takster meddeles hurtigst muligt. 4.1 Information til borgere Trafikselskabet skal have fokus på en åben og troværdig kommunikation, der gør det muligt for borgere at få størst mulig indsigt i selskabets forhold, herunder ændringer i køreplaner og ruteforløb. Kommunerne ønsker, at trafikselskabet har en bred dialog med både uddannelsesinstitutioner og borgerforeninger i landsbyerne omkring større ændringer af køreplaner og ruteforløb. 4.2 Information til selskabets ejere Trafikselskabet er forpligtet til løbende at informere ejerkredsen om alle relevante forhold, der må antages at have interesse, herunder referater fra bestyrelsens møder. Kommunerne skal orienteres om lukkede bestyrelsessager, der har større økonomisk betydning for selskabets ejere. Trafikselskabet skal mindst 6n gang årligt orientere om selskabets status og udviklingsplaner. 4.3 Dialog omkring større køreplansændringer Ved store ændringer er der særligt brug for et tæt samarbejde, som inkluderer alle parter. Trafikselskabet skal håndtere interessespillet mellem kommuner, region og lokale aktører, som for eksempel borgerforeninger og udyiklingsråd. Procesledelsen skal sikre en god dialog mellem forskellige interesser og synspunkter, som til sidst skal samles i en konkret køreplan. 5. Revision af ejerstrategi Kommunerne kan til enhver tid tage sin ejerstrategi op til revision.

24 Møde I KKR Syddanmark den Dagsordenens punkt.2,, -c2c12 Aabenraa Kommune KKR Syddanmark Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Borgmesteren Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf. : Dato: Sagsnr.: 12/322 Dok.nr.: /12 Kontakt: Jakob Kyndal Direkte tlf.nr.: Aabenraa Kommune vil med denne henvendelse gerne rejse spørgsmålet om, hvordan KKR i samarbejde med Region Syddanmark kan medvirke til, at sikre et fornuftigt planiægningsgrundlag for overholdelse af de centralt aftalte rammer for medfinansiering af udgifterne i sundhedsvæsenet. Når vi ser på udviklingen i Aabenraa Kommunes medfinansieringsudgifter i perioden , har der været tale om et akkumuleret merforbrug på 15 mio. kr. i forhold til de centralt fastsatte rammer til medfinansiering, der baserer sig på forudsætningerne i de årlige regeringsaftaler mellem Regeringen, Danske Regioner og KL. Vores prognose for 2012 peger på et forventet merforbrug på ca. 8 mio. kr. til medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter. En fornuftig kapacitetsplanleagning, og Aabenraa Kommunes muligheder for at overholde sit budget til medfinansiering, forudsætter bl.a,, at Region Syddanmark såvel under ét som for det enkelte sygehusområde overholder de årlige regeringsaftaler og aftalte øvre grænse for stigningen i aktivitetsniveauet. Af vedlagte bilag fremgår, at den realiserede vækst i aktiviteten fraviger de aftalte forudsætninger. Situationen er således for Aabenraa Kommune, at udviklingen i udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering markant overstiger de på landsplan aftalte vækstrammer. Med de gældende nationale økonomiske rammevilkår for kommunerne er denne situation fremadrettet ganske uholdbar. Den forøgede medfinansieringsandel på det somatiske område fra 2012 risikerer at forstærke denne problemstilling, såfremt Region Syddanmark ikke fremadrettet kan medvirke til at sikre overensstemmelsen mellem det aftalte vækstniveau og den forventede aktivitet for borgerne i Aabenraa Kommune. En fortsat uoverensstemmelse mellem det aftalte og realiserede vækst- og aktivitetsniveau vores område vil for Aabenraa Kommune betyde, at vi ikke vil være i stand til at løfte, som vi gerne vil, på kommunens egne sundhedsopgaver, sundhedsaftalerne og kapacitetsudviklingen Det Nære Sundhedsvæsen, ligesom vi frygter at skulle foretage kompenserende besparelser på andre serviceområder.

25 Aabenraa Kommune ser på denne baggrund frem til en politisk dreftelse af, hvordan vi i fællesskab kan sikre det bedst mulige grundlag for den fortsatte udvikling af et bæredygtigt og sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne i hele Region Syddanmark. Venlig hilsen ove Larsen Borgmester

26 Sundhed & Omsorg Aabenraa Kommune Dato: Aabenraa Kommune Forskelle mellem den aftalte og realiserede vækst i Sundhedsvæsenet set fra en kommunal vinkel Aktivitetsudviklingen i Sundhedsvæsenet fastsættes mellem Regeringen og Danske Regioner, der årligt aftaler en vækstramme i overensstemmelse med udviklingen i behandlingsbehovet og de overordnede samfundsøkonomiske vilkår. Af nedenstående tabel 1 fremgår de aftalte vækstrammer for perioden Tabel 1 - Vækstaftalerarnmer Aftalt vækst i % 3,0% 3,5 k 3,5 k 2,0% Den aftalte vækst i Sundhedsvæsenet har dog har haft en noget anden effekt på udviklingen i den aktivitetsbestemte medfinansiering i Aabenraa Kommune. Som det fremgår af tabel 2 ligger stigningen højere for den aktivitetsbestemte medfinansiering i alle årene. Tabel 2 - Vækst i aktivitetsbestemt medfinansiering for Aabenraa Kommune Realiseret vækst i % 3,6 0/0 12,3 k 7,5% 3,2% Realiseret vækst i kr "Aftalt vækst" i kr Tages der udgangspunkt i forskellen mellem det realiserede udgiftsniveau i og den aftalte vækstramme, på baggrund af budget 2007, udgør den akkumulerede udfordring ca. 15,0 mio. kr. for Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune står i 2012 med en foreløbig forventet udfordring for den aktivitetsbestemte medfinansiering på ca. 8 mio. kr., der skyldes en forsat forskel mellem den aftalte vækstramme for regionerne under e't og udviklingen i den realiserede aktivitetsbestemte medfinansiering for Aabenraa Kommune. Kommunerne kompenseres ikke for denne skævhed så længe Region Syddanmark under et kan holde sig på det aftalte vækstniveau. Med andre ord har differentieringen af produktivitetskrav i Region Syddanmark en direkte og ikke-kompenseret effekt på den aktivitetsbestemte medfinansiering for de kommuner, hvor de benyttede sygehuse skal øge aktiviteten med mere end det aftalte niveau. 1

27 Sundhed & Omsorg Aabenraa Kommune Dato: Aabenraa 1=:; Kommune Tabel 3 Oversigt over Aabenraa Kommunes medfinansiering A2KénraS :idlia: 2009: ' Kommunalt budget (DUT) ,8% 4,8% -2,1% 3,9% Realiseret medfinansieringsaktivitet ,6% 12,3% 7,3% 3,2% KL's skøn ,8% 2,6% 1,1% 7,5% Realiseret produktionsaktivitet ,3% 15,9% 13,1% 3,7% Aftak aktivitetsstigning i forhold til realiseret aktivitet ,0% 3,5% 3,5% 2,0% Aftalt aktivitetsstigning i forhold til kommunalt budget ,0% 3,5% 3,5% 2,0% 2

28 ay/ Møde i KKR Syddanmark den Dagsordenens punkto? RAPPORT I MONITORERING AF FØDEPLANEN 111 FÆLLESKOMMUNALT SUNDHEDSSEKRETARIAT RÅDHUSPASSAGEN VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.OK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk Forum en proces, hvor der halvårligt foretages monitorering af en række indikatorer for fødeplanens konsekvenser for kommunerne. Baggrunden herfor var OPRETTET: :03 REF.: BRUNO LANGDAHL særligt KKR Syddanmarks drøftelse af fødeplanens konsekvenser for kommunerne på mødet den 6. juni Sagen har desuden været behandlet Kontaktudvalget, som består af Formanden for regionsrådet og borgmestrene i de syddanske kommuner, på mødet den 30. august 2011, og det er aftalt, at der skal ske en opfølgning i dette regi. En ad hoc gruppe bestående af de kommunale repræsentanter fra følgegruppen til fødeplanen og repræsentanter fra FKØ og sekretariatet har således udarbejdet og iværksat en monitoreringskoncept på svangreområdet. Fødeplanen er godkendt af Regionsrådet den 13. december 2010 og implementeringen er indledt primo Nedenfor opridses centrale tendenser og fund. Der henvises løbende til de samlede afrapporteringsdata i notatets bilag. Diagnosekoder er gengivet i skarp parentes.

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 11. juni 2012 10XXXX Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) den 15. juni 2009 får kommunerne i 2013 i alt 96.600.000

Læs mere

Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland.

Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Kommunernes og regionens fælles vision og principper for den kollektive trafik i Syd og Sønderjylland. Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i Syd og

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016

National aftale for Væksthusene i 2016 National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland

Regional aftale. mellem. KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland Regional aftale mellem KKR Nordjylland og Væksthus Nordjylland for 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning/baggrund 2. De nordjyske kommuners rolle 3. Formål og målgruppe 4. Regionale operatørfunktioner

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Resume Ved årsskiftet 2007/08 godkendte de nordjyske kommuner en række økonomiske garantier for Væksthus Nordjyllands

Læs mere

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE

Læs mere

Evaluering af væksthuset ultimo 2008

Evaluering af væksthuset ultimo 2008 Evaluering af væksthuset ultimo 2008 KKR har gennemført en evaluering af Væksthus Midtjylland med udgangspunkt i 4 temaer: 1. den organisatoriske opdeling 2. samarbejdet med kommuner og lokale erhvervscentre

Læs mere

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben dagsorden til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl. 09.30 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2016 2 3 Godkendelse

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Din rolle som ejer af et trafikselskab. Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne

Din rolle som ejer af et trafikselskab. Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne 1 Din rolle som ejer af et trafikselskab Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne 2 Indholdsfortegnelse Indhold 02 01 Indledning 03 02 Udfordringer 04 03 Visioner

Læs mere

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring: Notat Status på befordringsområdet Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring: Der skal frem mod budgetlægningen for 2015 arbejdes videre med at klarlægge, om KL og Regeringen har ret i, at der

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2018

National aftale for Væksthusene i 2018 26. april 2017 National aftale for Væksthusene i 2018 Aftale mellem og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S Indledning:

Læs mere

Resultatkontrakt Væksthus Nordjylland

Resultatkontrakt Væksthus Nordjylland Resultatkontrakt 2010 - Væksthus Nordjylland 18. december 2009 /ebst Resultatkontrakten indeholder mål og vilkår for Erhvervs- og Byggestyrelsen bevilling i 2010 til Væksthus Nordjylland på 9.546.000 kr.

Læs mere

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017

National aftale for Mål for Væksthusene i 2017 Dato: 23. 08. 2016 National aftale for for Væksthusene i 2017 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Referat. 7. august 2015. Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen

Referat. 7. august 2015. Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen Referat 7. august 2015 Bestyrelse 2-2015 Væksthus Hovedstadsregionen Dato: Tirsdag den 23. juni Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Deltagere:

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt.

Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Kort projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 4. marts 2011, dagsordenens pkt. 4 Opsummering - indledning Den seneste periode har været kendetegnet ved

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet:

Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet: 12. juni 2014 Tilbud om varetagelse af lokal erhvervsservice 1. januar 2015 31. december 2015 for de deltagende kommuner i Iværksætterkontaktpunktet: Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Ishøj

Læs mere

Resultatkontrakt 2015 2016. mellem. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Kommune

Resultatkontrakt 2015 2016. mellem. Ringkøbing Fjord Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Kommune Resultatkontrakt 2015 2016 mellem Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 9 Aftalens parter Nærværende kontrakt indgås mellem: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune

Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune 24. april 2015 Væksthusets årlige rapport for Fredensborg kommune Baggrund I 2007 blev de fem Væksthuse etableret som et led i strukturreformen. Der findes et Væksthus i hver region, der hver især er organiseret

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1):

Nuværende bemanding og ressourcer Erhvervsråd, Havneforum og Kommune har afsat følgende ressourcer til erhvervsudvikling (skema 1): Fremtidig erhvervsindsats i Thisted Kommune oplæg fra arbejdsgruppe Baggrund Thisted Byråd besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012, at tilskuddene til Thy Erhvervsråd og Hanstholm Havneforum

Læs mere

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Norddjurs Kommune Økonomi- og lønafdelingen Område: Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011 Henvisning til Norddjurs Kommune - Principper for

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Hovedbestyrelsesmøde den 19. juni 2015 Bilag 8.1 Fundraising strategi Fondsgruppen 2015 Senest opdateret 04.06.2015 1 Introduktion Denne fundraising strategi er en forlængelse og fortsættelse af strategiarbejdet

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016 VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA gældende fra 1. januar 2016 Præambel Region Hovedstaden og Region Sjælland samt samtlige kommuner i de to regioner, bortset fra Bornholms Regionskommune etablerer med

Læs mere

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl.

Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Børn og Unge og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Tirsdag den 25-06-2013 Kl. 15:30 Byrådssalen Deltagere: Bruno Hansen, Flemming Madsen, Gert Rasmussen, Bo

Læs mere

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål.

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme sociale formål. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Status på Regeringens Udvalg for Socialøkonomiske virksomheder På Socialudvalgets møde med Udsatterådet i Københavns

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner 23. april 2010 Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om

Læs mere

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd

Læs mere

BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30

BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og

Læs mere

2. kvartal september 2013

2. kvartal september 2013 2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence

System introduktion, e-learningskurser og kursus i sårkompetence Beskrivelse af kurser indenfor både system introduktion, e-learningskurser og regionale kurser, samt allokering af midler i national implementering af telemedicinsk sårvurdering. System introduktion, e-learningskurser

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Dagsorden for Socialudvalgets møde den 08. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 116. Orientering fra formanden 332 117. Orientering fra administrationen 333

Læs mere

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S

Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Ejerstrategi for Ringsted Forsyning A/S Resume Denne ejerstrategi beskriver Ringsted Kommunes hensigt med ejerskabet af Ringsted Forsyning A/S. Ejerstrategien udtrykker, hvordan man ønsker at arbejde sammen

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

Borgmesteren Rådhuset. Statsforvaltningen Syddanmark Tilsynet Storetorv Aabenraa

Borgmesteren Rådhuset. Statsforvaltningen Syddanmark Tilsynet Storetorv Aabenraa Statsforvaltningen Syddanmark Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Dato 10. december 2012 Anmodning om stillingtagen til indtægtsfordelingen i Sydtrafik Esbjerg, Sønderborg, Kolding, Fredericia, Vejle,

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

K K R S Y D D A N M A R K

K K R S Y D D A N M A R K REFERAT 2009 K K R S Y D D A N M A R K Dato : 28-01-2009 Tidspunkt: 10:00 Sted: Fredericia Uddannelsescenter KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling,

Læs mere

Påstande og fakta angående vækstforaene

Påstande og fakta angående vækstforaene Påstande og fakta angående vækstforaene UDDYBNING: Påstand 1: Det meste af tiden i vækstforum går med at behandle ansøgninger I 2007 er omkring 25 pct. af tiden i gennemsnit anvendt til at behandle ansøgninger.

Læs mere

1 Lovgivning og organisation

1 Lovgivning og organisation 1 Lovgivning og organisation 1 Lovgivning og organisation...1 1.1 Lovgivning indtil 1. januar 2007...1 1.1.1 Koncessioner indtil omkring 1980...1 1.1.2 Ny lovgivning i 1970'erne...1 1.2 Ny lovgivning,

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

FynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense

FynBus bestyrelse. Dagsorden for møde. Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00. Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense FynBus bestyrelse Dagsorden for møde Torsdag, den 13. februar 2014 kl. 16.00-19.00 Mødet afholdes på Tolderlundsvej 9, Odense Deltagere: Formand Morten Andersen, Nordfyn Næstformand Poul Andersen, Region

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme Erhvervsstyrelsen Att. Steen Frederiksen stefre@erst.dk Att. Stine Nylev stinyl@erst.dk Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme og forskellige andre love Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken

Opgavebeskrivelse. Professionalisering af flextrafikken Opgavebeskrivelse Professionalisering af flextrafikken En gap-analyse af flextrafik-branchen i Nordjylland Udarbejdelse af strategiske handlingsplaner til fremtidige indsatser Opgavebeskrivelsen omfatter:

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Høringsnotat - momsrefusionsbekendtgørelse 2016

Høringsnotat - momsrefusionsbekendtgørelse 2016 Enhed Udgifter Sagsbehandler NPA Koordineret med Sagsnr. 2015-8216 Doknr. 296451 Dato 07-12-2015 Høringsnotat - momsrefusionsbekendtgørelse 2016 Baggrund Social- og Indenrigsministeriet udsendte den 9.

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad

Læs mere

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for

Afsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for 2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Denne proces befinder sig i overensstemmelse med planen i Fase 3, idet der forventes etableret kontraktstyring med start 1. januar 2006.

Denne proces befinder sig i overensstemmelse med planen i Fase 3, idet der forventes etableret kontraktstyring med start 1. januar 2006. Tillæg 1 Tillægget indeholder Kap 7 i det oprindelige aftaleudkast og er suppleret med en række driftsmæssige forudsætninger mv., som er væsentlige forudsætninger for aftalen. Disse driftsmæssige forudsætninger

Læs mere

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus (På officielt brevpapir) Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus Til Social- og Indenrigsministeriet (Sendes via frikommune.sim.dk) Hermed følger Frederiksberg Kommunes forslag opdelt efter

Læs mere