Elevers lyst til at lære

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevers lyst til at lære"

Transkript

1 Elevers lyst til at lære - om dybe spadestik og lave gærder Hanne Jensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I kølvandet på de seneste testresultater fra PISA-undersøgelsen var folkeskolen oppe at vende i Debatten på DR2. Med afsæt i den indledende runde i TVdebatten undersøger denne artikel først hvilke mangler, der argumenteres for som de mest fremtrædende i folkeskolen, dernæst hvad manglerne betyder for elevers læring, med udgangspunkt i Illeris udlægning af læringens fundamentale funktioner. Her når artiklen frem til, at det udløser en manglende lyst til at lære hos eleverne. Som en mulig løsning på denne problematik, foreslås tesen kreativitet som en grundholdning, jf. vigtigheden og brugen af netop det aspekt af læringen, som rummer lysten til at lære. Introduktion Den danske folkeskole var for nylig omdrejningspunktet for Debatten på DR2 (sendt 9.december kl. 20) og det med den meget sigende overskrift: Er folkeskolen dumpet? Baggrunden var den seneste PISA-undersøgelse (2009), som viste, at danske elever ikke har forbedret deres læsekundskaber siden undersøgelsen sidste gang blev foretaget med hovedfokus på læsning i Der var mange bud på hvor skylden skulle placeres, og hvor indsatsen nu skulle sættes ind med argumenter lige fra indførelse af en heldagsskole og til Dorthe Engers (gymnasierektor) idé om at vi skal lære af kineserne, for: ( ) der kunne sidde rigtig mange elever i klassen, og de var alligevel med (Danmarks Radio, 2010) Debatten om folkeskolen er både fuld af dygtige aktører, debattører og gode idéer, men det gør den samtidig svær at navigere i, som de efterfølgende uddrag af Debatten er eksempler på. Uddrag af debatten Af hensyn til artiklens omfang er der fokuseret på debattens indledende runde (fra 00:00 til 14:31 ud af 48:35 minutter), der rummer udsagn fra både elever, politikere, lærere og i en vis forstand forældre, da Malou Aamund også indtager denne rolle i løbet af debatten. Følgende deltog: Malou Aamund (forskningsordfører for Venstre), Troels Boldt Rømer (formand for folkeskoleelevernes Landsorganisation), Dorthe Enger (gymnasierektor) og Anders Bondo Christensen (formand for Danmarks Lærerforening) med Clement Behrendt Kjersgaard fra Danmarks Radio som ordstyrer. 1

2 Figur 1 Skærmbillede af Debatten fra DR2's hjemmeside (Danmarks Radio, 2010) Malou Aamund efterlyste som det første i debatten en kulturændring i folkeskolen, fordi vi er en del af en global verden, et globalt marked og en global konkurrence. Eleverne skal i fremtiden konkurrere med inderne, koreanerne, kineserne og amerikanerne og ikke alene deres egne klassekammerater. Derfor skal vi stå tidligere op om morgenen, udtalte hun (Danmarks Radio, 2010). Hun havde selv været i USA med sin datter, der gik i en amerikansk skole, og var seks år, da de vendte hjem fra USA. Da datteren startede i første klasse kunne hun læse og tale flydende engelsk, fordi den skolekultur, hun i USA var en del af, krævede det. I forlængelse af den oplevelse fremhævede Malou Aamund følgende som et overordnet mål for folkeskolen: ( ) at få det bedste frem i hvert et barn og få det fulde potentiale udnyttet (Danmarks Radio, 2010) Selv foreslog hun undervisning tilpasset efter elevernes behov, på det niveau de nu måtte være, hvortil folkeskoleelevernes repræsentant, Troels Boldt Rømer, kommenterede at: ( ) det er altså nogle meget mere jordnære problemer, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, hvis vi skal have en bedre folkeskole. Så sent som i dag har Berlingske Tidende i en dokumentar dokumenteret, at vi har en situation i Danmark i dag, hvor vi praktiserer at have lærerløse timer i nogle fag, altså simpelthen timer, hvor eleverne bliver sat til at arbejde, uden der er en lærer (Danmarks Radio, 2010) Det er i bund og grund et spørgsmål om, at eleverne ikke tages seriøst, mente han. Og hvorfor er det så vigtigt at tage eleverne seriøst? Fordi der mangler noget i folkeskolen, hvilket Dorthe Enger havde et bud på: ( ) der skal komme en motivation fra elevsiden, de skal mærke at det er hamrende vigtigt at gå i skole, at det betyder noget for deres liv, at livet er værd at leve og det er værd at lære noget (Danmarks Radio, 2010) Og Anders Bondo Christensen havde et bud på hvem der har ansvaret for at udfylde manglen: 2

3 ( ) det er både voksne og elever, forældre og lærere ja, det er sådan en, ja havde nær sagt sådan en slags vækkelse, der skal i gang, hvor vigtig uddannelse er i virkeligheden (Danmarks Radio, 2010) I debatten bliver linjerne trukket op mellem på den ene side, at skolen skal skabe rammer for at elevens potentiale bliver udnyttet fuldt ud. På den anden side mangler en interesse for skolen og det at lære fra elevens side. Jeg mener, at begge udsagn sværmer om, men uden at nævne, elevens lyst til at lære. For uanset om formålet er, at optimere udbyttet eleven får af skolens undervisning eller den enkelte elevs tilgang til at lære, til det gå i skole, griber det fat i elevens engagement og interesse for det, der sker i og omkring skolen. Om det siger Illeris, at ændringen skal finde sted i elevens omverden. Det vil jeg uddybe i følgende afsnit. Læring fundamentale funktioner I sin bog Læring (2009) beskriver Illeris i sit indledende kapitel læringens fundamentale funktioner som bestående af to processer samspil og tilegnelse og tre dimensioner: indholds-, drivkrafts- og samspilsdimensionen (Illeris, 2009, s. 35). Samspil og tilegnelse Mens vi er vågne, er vi et konstant samspil med omgivelserne, dvs. mennesker, genstande eller begge dele, og det er et samspil vi kan være mere eller mindre opmærksomme på (Illeris, 2009). Elever i et klasselokale er i et samspil med læreren, der måske er ved at introducere en ny litterær genre, som eleverne skal arbejde med. Hvis eleverne på samme tid sidder med deres iphone og er på facebook, er der også tale om et samspil: med venner, veninder og en både lynhurtig og social informationsudveksling. Hvor opmærksomheden er rettet hen, har derfor stor betydning for den læring, som finder sted. Den anden proces, tilegnelsen, er det der sker, når vi knytter indtryk fra samspillet an til noget tidligere lært. Nye impulser og påvirkninger forbindes med tidligere erfaringer gennem en individuel, psykologisk bearbejdelse (Illeris, 2009, s. 35). Jf. eksemplet ovenfor vil den læring, der finder sted, variere meget fra elev til elev, selvom de sidder i samme rum på nøjagtigt samme tidspunkt. En sidder måske og overvejer at denne nye genre, lad os sige fantasy, minder om eventyr, fordi der er magi og mærkelige væsener i begge. En anden kommer i tanke om mors og fars afvisende kommentarer om Harry Potter-serien. Hver især tilegner de to elever sig vidt forskellige forståelser af genren, fordi de er motiveret forskelligt, på baggrund af tidligere erfaringer. Læringens dimensioner Det er nemlig forskelligt, hvad der driver eleverne, og dermed hvilket indhold der læres. Indhold som dimension i læringen skal som sagt forstås bredt og kan dække over alt fra viden, kundskaber og færdigheder til forståelse, indsigt, mening, holdninger og i den forstand også til statusopdateringer på facebook og deres konsekvenser for vennekredsen. Karakteren i elevens samspil med omverden er essentielt i denne henseende, og afgør i princippet om han eller hun retter opmærksomheden mod læreren eller et andet sted hen. På den måde har alle tre dimensioner indflydelse på hvilken læring, der sker, men drivkraftsdimensionen kan særligt fremhæves fordi: 3

4 Det er et af de vigtigste resultater af de seneste tiårs lærings- og hjerneforskning, at spørgsmålet om læringens drivkraft eller drivkræfter dvs. om den fx er drevet af lyst og interesse eller af nødvendighed og tvang altid kommer til at præge både læreprocessen og læringsresultatet (Illeris, 2009, s. 37) Det virker banalt at indholdet af elevernes læring har større sandsynlighed for at være fagligt relevant, hvis de kigger op fra mobildisplayet og hen på tavlen, men ikke desto mindre rummer det en vigtig pointe. For hvis læreren pludselig rømmer sig og annoncerer, at elevernes indsats vil blive omtalt på forældremødet i næste uge, så påvirker det drivkraftsdimensionen af elevernes læring; flere kigger op. Ikke fordi fantasygenren pludselig interesserer langt flere i klassen, men hvis ikke eleverne vender blikket mod tavlen, hører de og forældrene for det senere. Lærer de så noget om fantasygenren? Formentligt ja, men spørgsmålet er, om ikke eleverne ville lær mere, hvis de var drevet af interesse, frem for nødvendighed eller tvang? Det spørgsmål vil jeg diskutere i de følgende afsnit med afsæt i folkeskolens dobbelte opgave, konklusioner ud fra PISA-undersøgelsen og Hiim og Hippes didaktiske udgangspunkt. Skolens dobbelte opgave Den tvedelte side af læringens drivkraft lyst i forhold til tvang kommer også til udtryk i folkeskolens opgave og formål som opdragende institution i det danske samfund: Folkeskolen har to formål, på den ene side skal skolen forberede eleverne til et senere arbejdsliv, og på den anden side skal skolen også give dem et bredere fundament for en selvstændig personlighedsudvikling. (Pahuus, 1997, s. 101) Skolen skal tjene eleverne og samfundet på én gang. Eleverne for at de opnår indsigt og færdigheder, der styrker deres selvtillid, selvindsigt og evne til at fungere i samfundet. Samfundet fordi det er afhængigt af borgere, der er arbejdsduelige og omstillingsparate. Vi kan vende situationen rundt til en voksen udgave. En virksomhed med skiftende retningslinjer eller mistillid til sine medarbejdere kan siges at få det udbytte, som virksomheden har gjort sig fortjent til. Ledelsen kan sagtens sende skylden videre og tale om dovne medarbejdere, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem: den manglende lyst til at gøre en indsats. Det handler om hvordan man fanger elevernes opmærksomhed. Ikke fordi skolen skal være underholdende, men fordi at lyst henholdsvis tvang, som tidligere omtalt, er med til at påvirke både læreprocessen og resultatet. Helt fundamentalt drejer sig om, at der skal mobiliseres en mængde psykisk energi til at gennemføre en læreproces (Illeris, 2009), og det sker når vi af den ene eller anden årsag beslutter at engagere os. Der skal være noget, der sætter tilegnelsesprocessen i gang. Er det lyst, så har vi en tendens til at lægge energi i arbejdet og gå et spadestik dybere. Er det tvang springer vi ofte over hvor gærdet er lavest, også selvom stoffet kunne vise sig nyttigt senere. 4

5 Læselyst Et eksempel på lystaspektets betydning for elevers læring finder vi i Undervisningsministeriets pressemeddelelse, som blev udgivet i forbindelse med offentliggørelsen af PISA-undersøgelsens resultater. Her kan vi læse at: Generelt for landene i PISA-undersøgelsen er der sket et fald i antallet af daglige læsere. Blot en halv times daglig lystlæsning giver markant bedre læsere, og forskellen i læseevner hos de daglige lystlæsere og de elever, der ikke læser, svarer til et helt klassetrin. (Undervisningsministeriet, 2010) Figur 2 Udvikling i Danmarks PISA-resultater (Skolestyrelsen, 2010) Citatet gælder for de deltagende lande generelt, mens figuren specifikt viser udviklingen i Danmarks testresultater fra 2000 til Det første og seneste resultat har haft læsning som fokusområde. Der har været massivt politisk fokus på læsning og læseundervisning i folkeskolen de seneste ti år (Undervisningsministeriet, 2003), men hvis vi tager udgangspunkt i figuren uden den store effekt. Det som mangler, i følge citatet, er lysten hos eleverne. I deres samspil med folkeskolen, der, i henhold til Illeris, som sagt skal forstås bredt som kammerater, klasselokalet, læreren, forældrene og en hverdag præget af både spændende medier og en konstant informationsstrøm med udsagn om folkeskolen, er lysten forsvundet. Samspillets natur har været med til at præge elevernes læseevner, ikke positivt, men i en svagt negativ retning, jf. den røde markering på figuren, der ligger en anelse lavere i år 2009, i forhold til Elever lærer det, de bliver introduceret for, og her er det ikke kun genreundervisning, ligninger, hovedstæder eller samspillet med læreren, der gælder som indhold lærerløse timer, vikarer, forældrenes holdninger ved middagsbordet og opprioritering af mere boglige fag frem for kreative alt sammen tæller med. Hvad kan man så gøre, for at understøtte lyst og interesse hos eleverne? For at vende tilbage til debatten, så fremsatte den to grudlæggende udsagn om elever i forhold til skolen, med vægten lagt på henholdsvis skolens rammer og elevernes manglende interesse. Begge udsagn rummer substans, selvom de peger på noget forskelligt som det vigtigste. Min pointe her er, at begge dele bør medtænkes, hvis formålet er at inspirere til lyst til læring. 5

6 Kreativitet som en grundholdning Det kalder på en, i virkeligheden lang, tradition for det engagerende og helhedsorienterede syn på elevens læreproces. Illeris er én repræsentant, Hilde Hiim og Else Hippe er to andre. Og de understreger vigtigheden af kreativitet og kreativ læring. Læring er som udgangspunkt kreativ når vi møder en udfordring dykker vi ned i erfaringsbagagen vi har samlet indtil nu, og forsøger så vidt muligt at bruge de løsninger, der ligger øverst, for at tilpasse os nemmest. Og det kan vi være vældigt kreative med. Men det sker, at udfordringer overstiger de nemme løsningers formåen, og så skal der en mere gennemgribende tilpasning til. Denne tilpasning kalder også på kreativitet. Vi løser ganske enkelt udfordringer bedre hvis vi ser mange muligheder frem for mange begrænsninger. Kreativitet er i den forstand et menneskeligt grundvilkår vi gennem skolen skal træne og blive dygtigere til, for at mestre. Samtidig fremhæver Hiim og Hippe at kreativ læring i sin essens hænger sammen med oplevelsen af glæde, mening og mestring i forlængelse heraf også elevens læringslyst (Hiim & Hippe, 2003). De skriver videre at: En forudsætning for kreativitet er en tryg atmosfære, hvor det er tilladt at afprøve ens egne alternativer og løsninger og tilladt at gøre fejl. Angst for ikke at give de rigtige svar og gøre det rigtige er måske noget af det, som i største grad kan hæmme elevernes kreative udvikling. (Hiim & Hippe, 2003, s. 237) Der skal opnås en læreproces hvor eleverne drives af nysgerrighed, hvor de er på opdagelse, og i det ligger samtidig krav om grundlæggende færdigheder og viden, som eksempelvis at kunne læse. Vejen frem er ikke at eleven overfor læreren kan forhandle sig til om Paris er Frankrigs hovedstad, som Dorthe Enger beskriver det i føromtalte debat (Danmarks Radio, 2010), men at definere kreativitet som en holdning, dvs. en måde at udtrykke sin forståelse eller sin stillingtagen overfor andre, for så opstår en sammenhæng mellem en kreativ og en kritisk grundholdning. Hvor den sidste omhandler at man sætter spørgsmålstegn ved en etableret orden eller viden, handler den første om at man opfatter problemer og udfordringer fra flere forskellige indfaldsvinkler, for på den måde at se muligheder for nye løsninger (Hiim & Hippe, 2003, s. 238). Til sidst skal det nævnes, at Illeris sammen med Hiim og Hippe udgør et helhedsorienteret syn på læring, der samtidig ikke kan indfri alle krav, som stilles til teorier om læring og didaktiske modeller for undervisning. Begge udspringer af en tradition, der vægter egenskaber og evner, som er svære at måle på, ligesom begge opstiller modeller for læring, der ikke er udspecificeret ned i detaljen. Det gør tilgangen svær at bevise (eller modbevise) det umiddelbare udbytte af. Det vi kan bevise, jf. citatet i forbindelse med PISAresultaterne, er, at elever læser mere, hvis de har lysten. Illeris, Hiim og Hippe kan være med til at forklare hvorfor det forholder sig sådan. Konklusion I artiklen har jeg forsøgt at undersøge, hvad der gør det svært at navigere i debatten om folkeskolen, og er nået frem til, at det skyldes mange aktører, men især den store og svært tilgængelige udfordring, der ligger foran såvel lærere som politikere, forældre og elever: elevernes manglende lyst til at lære, dvs. en mangel på nysgerrighed og inspiration, som samspillet med omverden ellers har potentiale for at igangsætte hos eleverne. 6

7 Effekten er nemlig ikke den samme, om man motiverer eleverne gennem henholdsvis læringslyst eller tvang. At etablere et dannelsessyn og en undervisningsnorm, som sigter mod at gøre eleverne i stand til kritisk såvel som kreativ stillingtagen må være målet, og samtidig midlet, der gør os i stand til at udnytte hver elevs potentiale fuldt ud. For at møde samfundets behov for fremtiden, men ligevægtigt for elevernes egen skyld, for deres selvtillid og udvikling som mennesker. Men første skridt er at vi tager eleverne, og det samspil de udsættes for, seriøst. Børn kan ikke sige til eller fra når det kommer til undervisningskvalitet, det skal forældrene, politikerne og lærerne, så folkeskolen udnytter sit potentiale fuldt ud. Referencer Aamund, M., Boldt, T. R., Enger, D., & Christensen, A. B. (7. December 2010). Debatten på DR2. (C. B. Kjersgaard, Interviewer) Eriksen, T. o. (2005). Kulturforskelle. kulturmøder i praksis. København: Munksgaard Danmark. Hiim, H., & Hippe, E. (2003). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal. Illeris, K. (2009). Læring. Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag. Pahuus, M. (1997). Holdning og spontaneitet. Pædagogik, menneskesyn og værdier. Århus N: Kvan. Skolestyrelsen. (9. December 2010). Pisa Hentet 2. Januar 2011 fra Skolestyrelsens hjemmeside: Undervisningsministeriet. (2003). Fremtidens danskfag - en diskussion af danskfaglighed og et bud på dens fremtid. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (7. December 2010). Nyheder om folkeskolen. Hentet 2. Januar 2011 fra Undervisningsministeriets hjemmeside: n/udd/folke/2010/dec/101207%20pisa%202009%20- %20Danske%20elever%20fortsat%20i%20midtergruppen.aspx Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 6, nr. 1, 2011) under temaet Læring i uddannelse og arbejdsliv kulturelle perspektiver. 7

En kulturændring i skolen

En kulturændring i skolen En kulturændring i skolen Hanne Jensen Stud. Mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract I kølvandet på de seneste testresultater fra

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

gode grunde til at vælge en steinerskole

gode grunde til at vælge en steinerskole 10 gode grunde til at vælge en steinerskole LYSTEN TIL AT LÆRE BEVARES På Steinerskolerne ruster vi eleverne til at have lyst til at lære hele livet igennem, for hvis eleverne er åbne og i stand til at

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2013/2014 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Baggrund for tilsyn Vejle d. 10. april 2014 Jeg, Esen Hayaloglu, har fået fornøjelsen af at føre tilsyn med Vejle Privatskole

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Forældretilfredshed 2016

Forældretilfredshed 2016 Forældretilfredshed 016 Antal svar: 5, svarprocent: 79% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 016 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere