Energirenovering i et samfundsmæssigt perspektiv - og hvordan overvinder vi paradoksproblemet?

Transkript

1 Energirenovering i et samfundsmæssigt perspektiv - og hvordan overvinder vi paradoksproblemet? Bygherreforeningen 13. september 2011 Martin Lidegaard Formand for CONCITO

2

3 Hvem er CONCITO?

4 Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Seniorforsker Lars Engberg Lektor Claus Lassen Aarhus Universitet: Professor Mikael Skou Andersen Professor Ellen Margrethe Basse Professor Peter Kemp Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Professor Ole Færgeman Copenhagen Business School: Professor Jens Frøslev Christensen Professor Susse Georg Lektor Christian Erik Kampmann GEUS: Professor Jens Christian Refsgaard Syddansk Universitet: Professor Henrik Wenzel Roskilde Universitet: Professor Lise Drewes Nielsen Lektor Per Homann Jespersen Lektor Jacob Rendtorff Danmarks Tekniske Universitet: Programleder Kirsten Halsnæs Centerleder Bjarne W. Olesen Professor Thomas Højlund Christensen Professor Svend Svendsen Seniorforsker Henrik Gudmundsson Seniorforsker Kristian Borch Lektor Susanne Balslev Lektor Jeppe Rich Københavns Universitet Dekan Per Holten-Andersen Pro-dekan Birgitte Sloth Professor Svend Christensen Professor Thomas Højrup Professor Peter Nedergaard Professor Øjvind Lidegaard Professor John R. Porter

5 Hvem er CONCITO? Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. Biotec Jesper Asholt, skuespiller Christian Friis Bach, adj. professor Ole Boisen, skuespiller Kim Carstensen, fhv. Generalsek.WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansminister Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per Henriksen Susanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social Action Martin Lidegaard, formand, tidl. MF Torben Melchior, fhv. præsident for højesteret Henrik Nordbrandt, forfatter Fritz Schur, bestyrelsesformand, konsul Göran Wilke, Exergi

6 Hvad vil CONCITO? Climate outreach Erhvervsliv Politikere Forbrugere/borgere

7 Et kort kig ind i fremtiden

8 50% Co2 reduktion i % i 2030 Kilde: GISS Surface Temperature Analysis.

9 50% Co2 reduktion i % i 2030 Kilde: DMI

10 The Arctic Ice is Melting Extent ( )

11 The Inland Ice is Melting Mass Change ( )

12 Mandag Morgen 28. juni 2010:

13

14 De sidste 250 år i et snapshot

15 Økonomiske forudsætninger Prisen på olie Kilde: Energistyrelsen

16 Økonomiske forudsætninger Prisen på kul Kilde: Energistyrelsen

17 Økonomiske forudsætninger Prisen på metaller Kilde: London Metal Exchange

18 Økonomiske forudsætninger Kilde: FAO

19 Hvad betyder det for jer?

20 Fremtidens logik Grønne krav til nybyggeri og energirenovering bliver afgørende for: Jeres konkurrenceevne i forhold til andre boliger og boligtyper Jeres lejeres/kunders komfort og betalingsevne over tid Vores fælles evne til at imødegå klimaproblemet

21 Hvad er potentialet?

22 Potentialet Nogle tørre tal fra Klimakommissionen: 45 % af energien i den samlede bygningsmasse (89 PJ) kan ifølge klimakommissionens beregninger spares ved en marginal omkostning på 1,40 kr/kwh 35 % (70 PJ) kan nås ved en omkostning på 60 øre/kwh 15 % (30 PJ) kan nås ved en omkostning på ca. 35 øre/kwh Når energirenoveringen foretages i forbindelse med anden renovering!

23 Potentialet Nogle tørre tal fra SBi: lejeboliger I Danmark (18%), heraf ca etageboliger En tredjedel bygget før 1950 (højt potentiale for renoveringer) 86% i fjernvarmeområder (dårligere økonomi for renovering)

24 Potentialet Nogle tørre tal fra CONCITO: Det samlede potentiale i private udlejningsboliger er cirka 7,4 PJ eller 45% over 40 år Kræver investeringer på 54,6 mia. ved forceret energirenovering, eller 19 mia. ved marginal. Realistisk skøn: 30 mia. Deril 1 PJ besparelsespotentiale i tekniske installationer til cirka 2 mia.

25 Hvad er paradokset?

26 Paradokset Selvom både lejere og udlejere af private og almene udlejningsejendomme kunne have økonomisk og komfortmæssig gavn af flere energirenoveringer, finder de sjældent sted i dag Det skyldes primært, at mange udlejere via den almindelige lejefastsættelse ikke opnår et tilstrækkeligt sikkert og tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at foretage de nødvendige investeringer

27 Hvad er løsningen?

28 Løsningen: Grøn byfornyelse Principperne for grøn byfornyelse i almene ejendomme HYPOTESE Mere fleksible økonomiske rammer især for Landbyggefonden, herunder muligheden for at stille ESCO garanti Tilskud - fra energiselskaberne, øre per kwh Rådgivning - stabil og uafhængig rådgivning af begge parter

29 Løsningen: Grøn byfornyelse Principperne for grøn byfornyelse i private ejendomme Aftalt boligrenovering - hvor udlejer og lejere i de enkelte ejendomme aftaler energirenoveringen af ejendommen uden for lejelovens normale bestemmelser. Mulighed for ekstra frivillig forhøjelse af vedligeholdelstilskud Tilskud - fra energiselskaberne, øre per kwh Fjernelse af juridiske barrierer - uden at ændre grundlæggende på lejelovens iboende balance mellem udlejerside og lejerside. Vigtigste mål sikkerhed for udlejer. Rådgivning - stabil og uafhængig rådgivning af begge parter

30 Løsningen: Grøn byfornyelse Økonomien i grøn byfornyelse set fra lejers synspunkt Etageejendom fra 1935, energimærke D, 39, 57 og 79 m2 I det ambitiøse scenarie tjener lejer 7,61 kr. per kvm per år med de nuværende varmepriser Med Klimakommissionens fremskrivning af varmepriser vokser tallet til 17,79 per kvm. eller om året i en 79 kvm lejlighed Et gæt: Vi får mellem en firedobling og en tidobling af varmeudgiften de næste tyve år på grund af marked og afgifter

31 Løsningen: Grøn byfornyelse Økonomien i grøn byfornyelse set fra udlejer Etageejendom fra 1935, energimærke D, 39, 57 og 79 m2 I det rentable scenarie (69 MWh) får udlejer intern rente på 5,11% over 20 år I det ambitiøse scenarie (211 MWh) får udlejer intern rente på -0,41% Hvis lejer accepterer at dække fx 25% af energibesparelsen over en forhøjelse af vedligeholdelsesudgifterne, bliver den interne rente 8,5% for den rentable indsats og 2,26% for den ambitiøse indsats. Læg dertil direkte tilskud fra energiselskaber samt stigning i ejendommens værdi

32 Knasten

33 Knasten Set fra udlejers synspunkt er den afgørende forudsætning holdbarheden og sikkerheden i den aftale, der indgås. Det kræver at et mindretal af lejere kan majoriseres. Lejernes organisationer enig i dette synspunkt MEN Efter boligreguleringslovens 5, stk. 2, må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke ved lejeaftalens indgåelse fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejen efter aftalt energirenovering vil komme over denne grænse. For denne gruppe lejere ønsker lejerorganisationerne mulighed for at anke.

34 Hvad så nu?

35 Knasten Alle politiske partier er interesseret i grundmodellen, og CONCITO vurderer den vil komme i spil efter valget. Men der skal findes en høvl til knasten CONCITO vil fortsætte med at presse på for vores model i den politiske proces, men vi står ikke ved selve høvlebænken Hvis jeg var bygherre, ville jeg gøre en del for at prøve at finde den høvl.

36 Klimaet er en vindersag grib den!