Boligstøtteloven, boligudgiftsreglerne, og 3-5, 11 og 15
|
|
- Emilie Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligstøtteloven, boligudgiftsreglerne, 12, stk. 1 og 3-5, 11 og 15
2 Indhold Forord...1 Resumé, konklusion og anbefalinger....2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Grundoplysninger...4 Materiel vurdering af sagerne Er afgørelsen samlet set rigtig? Mangler der afgørende oplysninger? Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte?...12 Formalitetsvurdering Afgørelsens form Hvilken afgørelse er truffet? Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? Grafisk fremstilling Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode Bilag 2. Regelgrundlag Bilag 3. Måleskema
3 Forord Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Boligstøtte tildeles på baggrund af objektive oplysninger om husstand, husstandsindkomst, boligen og boligudgiften, men dette kan fraviges i visse tilfælde. Fravigelse kan f.eks. ske efter boligstøttelovens 12 for stærkt bevægelseshæmmede personer. Ved vurderingen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk ark, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Der foretages en helhedsvurdering ud fra de konkrete og individuelle forhold. Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, hvilke regler der især anvendes og vurdere rigtigheden materielt og formelt af kommunernes afgørelser. Det vil sige påse, om afgørelserne er afgjort i overensstemmelse med lov og praksis. Praksisundersøgelsen foretages som led i det sociale nævns pligt til, jf. retssikkerhedslovens 78, stk. 1, indenfor sit område og på regionalt plan at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til retssikkerhedslovens 78, stk. 2, hvorefter det sociale nævn som led i denne koordinering følger kommunernes praksis. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79a Behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på det sociale nævns praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunerne på det sociale område. 1
4 Resumé, konklusion og anbefalinger. Resumé Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Nævnet har undersøgt 77 sager, heraf er nogle sager målt ud fra flere af de undersøgte lovbestemmelser. Nogle sager er således vurderet ud fra såvel 12, stk. 3, som 15, stk. 1, 1. Del. Der er foretaget 85 målinger i alt. Flertallet af de undersøgte sager, 60 stk., angår 15, stk. 1, 1. Del. Se diagram side 15 om fordeling af sagstyperne. Konklusion Nævnets gennemgang af sagerne medført følgende hovedkonklusioner: Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. At 71 % af de 85 målinger angår boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. Led, om at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, 2. at kun 14 % af de 85 sager er i overensstemmelse med lov og praksis. 3. at 86 % af de 85 sager ville være blevet hjemvist/ændret, såfremt det havde været klagesager, idet hovedparten af sagerne manglede oplysninger om bevægelseshæmning/boligens egnethed, personlige forhold/dokumentation for nettoindtægter og faste udgifter, m.v. De diagram side 16. Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. at der i 94 % af sagerne er sendt en skriftlig afgørelse. 2. at det kun fremgår af 8 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er truffet, jf. afsnit at i 25 % af sagerne er der vedrørende lovhjemmel kun henvist til de anvendte kapitler, jf. afsnit at der i 74 % af sagerner kun i ringe grad er henvist til lovgrundlaget, og ikke til den enkelte paragraf eller det enkelte stykke eller litra således som forudsat i forvaltningslovens 24. Anbefaling På baggrund af ovenstående hovedkonklusion anbefaler nævnet, 1. at kommunen er opmærksom på sin oplysningspligt. 2. at der foreligger fornøden dokumentation for at lovens betingelser er opfyldt, 2
5 inden afgørelsen træffes 3. at afgørelserne træffes skriftligt 4. at afgørelserne gives en sådan udformning og detaljeringsgrad, at ansøgeren får mulighed for at påse om afgørelsen er rigtig. 3
6 Grundoplysninger. Køn Der har deltaget 21 mænd (27 %) og 56 kvinder (73 %) Alder Op til 30 år: 28 personer (36 %) >30-50 år: 17 personer (22 %) >50-60 år: 8 personer (11 %) >60-70 år: 4 personer ( 5 %) Over 70 år: 20 personer (26 %) Se side 5 og diagram side 15. 4
7 Materiel vurdering af sagerne. Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er set på, om kommunerne har truffet afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Det er principperne, altså om afgørelsen er afgjort ud fra lovens betingelser, vi har påset. Vi har ikke kontrolleret kommunens beregninger. De regler, som vi har vurderet i forhold til, er boligstøttelovens 11, stk. 1, 12, stk. 1 og 3-5, og 15. Sager om Stærkt bevægelseshæmmede udgør 19 sager (22%) af det samlede antal sager, og sager om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten udgør 60 sager (71%) af det samlede antal sager. De øvrige sagstyper udgør i alt 7 %. Der vil især blive fokuseret på disse sager. Stærkt bevægelseshæmmet: Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende den stærkt bevægelseshæmning og boligens egnethed. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten: Nævnet har udelukkende behandlet sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, idet sagen ellers ikke er omfattet af boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende de økonomiske forhold. I sager om bevilling af boligstøtte, hvori de økonomiske betingelser er opfyldt, d.v.s. at borgeren har mulighed for at betale lejen, er der ikke anledning til at indhente nærmere oplysninger om personlige forhold. Generelt 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? I sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og hvor der har været muligheden for optagelse af studielån, eller der har været besiddelse af formue: afgørelsen er anset for rigtig. Har en ung person ingen indtægt haft, og en forælder har oplyst at ville betale boligudgifterne: afgørelsen er ikke anset for rigtig. Begrundelsen er, at der ikke er sikkerhed er for, at forælderen fortsat ville betale. Målingerne viser Nævnet har vurderet, at 12 af de undersøgte sager indenfor sagstypen, svarende til 14 % af sagerne, ville være blevet tiltrådt af det sociale nævn som værende i overensstemmelse med lovgivning og praksis. 73 sager, svarende til 86 % af de undersøgte sager, ville således blive hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag. Når der ses på dels sagerne om stærkt bevægelseshæmmede, dels sagerne hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten ville henholdsvis 3 sager (10 %) og 6 sager (16 %) være blevet tiltrådt. Stærkt bevægelseshæmmede: 5
8 Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt, for at afgørelsen er rigtig: Ansøger skal være stærkt bevægelseshæmmet, og boligen skal være egnet herfor. I det omfang disse sager ikke samlet set er rigtige, er det især 1. betingelse ikke er opfyldt.. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter dokumentation for anvendelse af hjælpemidler eller andet som nødvendiggør særlig bolig, kravene til boligen, som de anvendte hjælpemidler stiller samt om boligen opfylder disse krav. Sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten : Det er som alt overvejende hovedregel en betingelse for vurdering af disse sager, at kommunen vurderer ansøgers budget. Dette indebærer, at kommunen er i besiddelse af dokumentation ikke kun af indtægter og boligudgifter, men også af ansøgers øvrige faste udgifter. I ingen af sagerne er dette tilfældet. De af disse sager, som nævnet finder rigtige, angår formueforhold og forhold, hvor en ung kan optage studielån. Der har i disse sager været så meget luft mellem boligudgifterne og indtægterne/formuen, at der har kunnet bortses fra manglende oplysninger om udgifter udover boligudgifter. Kommunen har i ingen af sagerne indenfor sagstypen indhentet oplysninger således, at budgettet kunne vurderes. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter oplysninger og dokumentation for ansøgernes nettoindtægter, herunder børneydelser, og løbende udgifter, inden kommunerne træffer afgørelse i sagerne Mangler der afgørende oplysninger? Generelt Fremgår det udelukkende af bevillingsbrevet, at der er taget hensyn til den stærke bevægelseshæmning, til at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, m.v., så anses der at mangle afgørende oplysninger. Det samme er gældende, såfremt den stærke bevægehæmning eller boligens egnethed kun fremgår af ansøgningsskemaet. Er der i sager om stærkt bevægelseshæmmet henvist til lister, undersøgelser eller andet fra andre afdelinger i kommunen for så vidt angår bevægelseshæmningen, uden at det er angivet, hvad den stærke bevægelseshæmning består i, så anses der at mangle flere og/eller væsentlig oplysninger. I sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, hvor der ingen oplysninger er om øvrige udgifter (udgifter udover boligudgifter) og børneydelser anses der at mangle flere og eller væsentlige oplysninger. Målingerne viser I 8 af sagerne (9%) mangler afgørende oplysninger, og i 62 af sagerne (73 %) mangler flere og eller væsentlig oplysninger. Når der ses på sagerne om dels stærkt bevægelseshæmmede, dels at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten mangler der afgørende oplysninger i henholdsvis 4 sa- 6
9 ger (21 %) og 2 sager (3 %). I de 2 afgørelsestyper mangler der flere og eller væsentlig oplysninger i henholdsvis 11 sager (58 %) og 51 sager (85%). Konklusion Sagerne er i vidt omfang utilstrækkeligt belyst på de områder, der angår hovedbetingelserne: bevægehæmning, boligens egnethed, de personlige og økonomiske forhold. En enkelt kommune har oplyst, at der ikke til boligstøttesagen indgår dokumentation for, at ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet eller hvilke hjælpemidler, ansøgeren anvender, da denne dokumentation ligger i en anden afdeling i kommunen. Da nævnet i sit indkaldelsesbrev har understreget, at kun modtagne akter vil indgå i vurderingen, er sådanne oplysninger i anden afdeling ikke medtaget, når de ikke er tilakteret den konkrete boligstøttesag. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter dokumentation i de undersøgte sager således, at det kan vurderes, om betingelserne er opfyldt for anvendelse af de undersøgte lovbestemmelser Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Målingerne viser Der er kun 1 sag (5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen, fordi kommunen vurderede, at lejen i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Dokumentationskravet var ikke opfyldt, idet kommunen ikke havde besigtiget boligen, ikke havde indhentet oplysninger om boligen fra ansøgeren udover de i lejekontrakten og ansøgningsskemaet anførte og ikke havde sammenlignet med konkrete og relevante boliger. Kommunen gav ansøger en frist til at fremsætte oplysninger om boligen, såfremt hun var uenig med kommunen, en form for agterskrivelse. Men kommunen havde ikke dokumenteret sagen udover de oplysninger, som fremgik af ansøgningsskema og de oplysninger, kommunen havde fra BBR-registret. I et sådant tilfælde er en agterskrivelse ikke relevant, da den forudsætter, at kommunen har belyst sagen relevant og i overensstemmelse med lovgivningen. Eksempel Sag nr. 28. Vi har modtaget jeres ansøgning. Vurderingen foretages på baggrund af boligens størrelse, opvarmningsform, beliggenhed og ud fra erfaringer om det lejedes værdi i samme boligområde. I vurderingen er der særligt lagt vægt på lejemålets beliggenhed og standard, hvilket betyder, at der kun kan opnås boligstøtte til en del af huslejen. Såfremt du har bemærkninger til den agtede nedsættelse af din husleje f.eks. iform af supplerende oplysninger om ejendommens størrelse, opvarmningsform og stand, skal du indsende disse oplysninger. Konklusion Der kan ikke konkluderes ud fra kun denne ene sag. Se herved også punkt 3.4 og 3.5. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne i medfør af oplysningspligten indhenter oplysninger om den konkrete bolig og de boliger, som kommunerne finder sammenlignelige. 7
10 3.4. Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager, som er behandlet efter 11, stk. 1, 2. del. I den ene sag var det i høj grad dokumenteret, at betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, var opfyldt (garage). I den anden sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen var opfyldt. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra et så lille antal sager Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Målingerne viser Kommunerne har ikke indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet i sagen nævnt under punkt 3.3 og delvis punkt 3.4. Derimod gjorde kommunen ansøger opmærksom på muligheden for at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, hvis ansøger fandt lejen for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed m.v.! Kommunen oplyste, at huslejenævnets afgørelse ville være vejledende for boligstøtteberegningen. Dette er i overensstemmelse med loven, såfremt der foretages en konkret og individuel vurdering. Eksempel Sag nr. 28: Vi gør opmærksom på, at du har mulighed for skriftligt at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for Huslejenævnet.(adresse), hvis du synes, at din leje er for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed etc. Huslejenævnets eventuelle afgørelse vil være vejledende for boligstøtteberegningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Har kommunen udarbejdet notat om borgeren, herunder om brug af diverse hjælpemidler, som viser stærkt bevægelseshæmning, anses bevægehæmningen i høj grad dokumenteret. Er der gjort optegnelser i journal, men disse ikke dokumenterer stærk bevægelseshæmning, anses sagerne i nogen grad dokumenteret. Er bevægelseshæmningen udelukkende anført i ansøgningsskemaet, anses den ikke for dokumenteret. Der er lagt til grund, at ansøgeren ikke har kendskab til betingelserne om bevægelseshæmning. Målingerne viste, at undersøgelsen omfattede 19 sager ( 23 % af samtlige sager i undersøgelsen) om nedsættelse af lejen med den begrundelse, at et husstandsmedlem var stærkt bevægelseshæmmet. I 4 sager (21 % af denne sagstype) var bevægelseshæmningen i høj grad dokumenteret, i 2 sager (11 % af sagstypen), var den i nogen grad dokumenteret, i 4 sager (21 % af sagstypen) var den i ringe grad dokumenteret og i 9 sager (47 % af sagstypen) var der ingen relevant dokumentation. 8
11 Eksempler Sag nr. 21: Journalnotat: Efter modt. af ansøgning Indberette bevægelseshæmmet er iflg. Anvisning kørestolsbruger. Ansøgning: Kørestol, bade og toiletstol Sag nr. 29: X har følgende hjælpemidler: plejeseng, toiletstol med nakkestøtte, komfort kørestol, lift og nødkald. Ved personlig pleje og ved alle forflytninger er hun afhængig af hjælp fra 2 personer. Konklusion Det er et relativ få antal sager, men det kan konkluderes, at størstedelen af sagerne er ringe eller slet ikke dokumenteret. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter oplysninger om borgerens funktionsevne og brug af hjælpemidler for at kunne foretage en selvstændig vurdering af bevægehæmningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Fremgår det af sagen, at ansøgeren bebor en ældre-/plejebolig, så anses boligens egnethed i nogen grad dokumenteret. Begrundelsen er, at der er nogen sandsynlighed for, at boligen er anvendelig for en stærkt bevægelseshæmmet person. Da der ikke er sikkerhed derfor, anses boligens egnethed ikke for dokumenteret i høj grad. Fremgår boligens egnethed udelukkende i form af afkrydsning herfor i ansøgningsskemaet, så anses den ikke for dokumenteret. Målingerne viser Der er ikke i nogen af de målte sager er en redegørelse for boligen således, at boligens egnethed for en stærkt bevægelseshæmmet person kan anses for dokumenteret i høj grad. 10 sager (53 % af sagstypen) angår ældre-/plejebolig og egnetheden anses derfor i nogen grad dokumenteret. I hele 6 sager (32 % af sagstypen) er boligens egnethed ikke dokumenteret. Konklusion Kommuner har i vidt omfang ikke dokumenteret bevægehæmningen. Den fremgår f.eks. af ansøgningsskema eller af bevillingsbrev under hensyn der er taget ved boligstøtteberegningen uden af dette nærmere fremgår. Anbefaling Kommunerne skal i højere grad foretage en individuel belysning og vurdering af den enkelte sag. Hvilken bevægehæmning har ansøger, hvilke hjælpemidler anvendes, og hvad medfører dette af krav til boligen. En ældre-/plejebolig må anses for at kunne opfylde nogle boligmæssige behov hos ansøger, idet boligerne antages at have en vis størrelse eller særlig indretning, men der er tale om generelle forhold i form af boligtype. Sådant siger dog intet om boligens egnethed i forhold til den enkelte ansøgers behov Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Målingerne omfattede 1 sag ( 5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen på grund af, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (hjælperordning) efter servicelovens 96. Det- 9
12 te er dokumenteret. Dette er anført i journalen og i ansøgningsskemaet, hvilket er sammenholdt med, at ansøgeren oplyser, at der altid er 2 personer i lejligheden, da ansøgeren har behov for hjælp. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra en sag Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager af denne type. I den ene sag (50 % af sagstypen) er fremlejen af boligen i høj grad dokumenteret. Ansøger har sendt mail til kommunen som svar på et brev fra kommunen om fremlejen. I den anden sag er fremlejen/anvendelse til erhverv ikke dokumenteret. Der er journalnotater i sagen, men disse giver anledning til tvivl. Konklusion Der kan ikke drages nogen relevant konklusion ud fra disse 2 sager udover at det ses, at det er sager, hvor borgerne bliver inddraget på en eller anden måde. Der foretages ikke uden videre fradrag i den faktiske lejer for en fremlejer m.v Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? 1 enkelt sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen om, at lejen oversteg halvdelen af husstandsindkomsten, var opfyldt. Den faldt dermed udenfor undersøgelsen. Da betingelsen skal være opfyldt, for at sagen kan indgå i undersøgelsen, er dokumentationskravet således opfyldt i samtlige de 60 sager af denne sagstype, som indgår i undersøgelsen Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Generelt Betingelsen om, at kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, kan i høj grad anses for dokumenteret, såfremt nettoindtægter og alle faste udgifter er dokumenteret. Er der foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, men ikke en tilstrækkelig vurdering, - vurdering er f.eks. foretaget ud fra indtægter, boligudgifter og børneydelser -, så er en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold kun foretaget i nogen grad. Betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold er kun dokumenteret i ringe grad, såfremt der kun er dokumentation for boligudgifter og nettoeller bruttoindtægter. Målingerne viser I 3 af sagerne (5 % af sagstypen) er betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold i høj grad opfyldt, i 8 sager (13 % af sagstypen) er betin- 10
13 gelsen opfyldt i nogen grad, i 48 sager (80 % af sagstypen) er betingelsen opfyldt i ringe grad og ikke opfyldt i 1 sag (2% af sagstypen). De 80 % af sagerne af sagstypen, som kun er dokumenteret i ringe grad, er i overvejende grad kun dokumenteret ved huslejen eller de fleste boligudgifter og ved indtægterne. Indtægterne er ofte kun medtaget med bruttoindtægter. I en konkret sag er der oplyst om en kommende erstatning, men ikke størrelsen heraf, men det fremgår af sagen, at der kan forventes en høj erstatning. Betingelsen om dokumentation for en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske er i den konkrete sag anset opfyldt i nogen grad. Eksempler Sag nr. 9: Ansøger får udbetalt folkepension + varmetillæg på i alt kr månedligt efter fradrag af skat. Derudover får han udbetalt ATP og anden pension, som er angivet til årligt henholdsvis kr og kr før fradrag af skat, anslået til ca. kr. 400 månedligt efter fradrag af skat. Huslejen for den ansøgte husleje udgør kr eksklusive udgifter til varme, el, fællesantenne m.v. Der er ca. kr til rest månedligt til faste udgifter udover husleje og til underhold. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Sag nr. 65: Ægtefæller med 3 mindreårige børn. Faderen, som var arbejdsløs, havde en indtægt på kr årlig. Han regnede med at finde andet arbejde. Moderen var på barsel, men kunne ikke få udbetalt barselsdagpenge, da familien nylig var tilflyttet fra udlandet. Familien havde en formue på kr Huslejen for boligen på 65 m2 udgjorde kr månedligt eksklusive forbrugsudgifter. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Konklusion Ud fra disse tal, herunder 80 % af sagerne udelukkende med dokumentation for bruttoindtægter og nogle af boligudgifterne, kan kommunen ikke lægge et budget. Det er derfor ikke muligt at foretage en relevant undersøgelse af borgerens mulighed for at bo i boligen med udbetaling af boligstøtte. I en del sager ses det, at kommunen har bevilget boligstøtte udover det maximale beløb i henhold til boligstøttelovens 14. Det er især sket, når ansøger har skulle flytte i ældre- /plejebolig, og der er tale om meget høje boligudgifter. I disse tilfælde kan det alene på baggrund af oplysningerne om huslejen og indtægtens størrelse ses, at ansøger ikke kan afholde de høje boligudgifter. Relevansen af en 15 vurdering kan diskuteres i disse tilfælde. Kommunerne forledes let til at belyse sagerne nødtørftigt. Men der er tale om en skal-bestemmelse, så kommunerne skal anvende boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Kan der ikke bevilges boligstøtte udover maximum, har kommunen ansvaret for at sikre, at der ikke udbetales boligstøtte til en ansøgt bolig med den konsekvens, at boligen må fraflyttes efter kort tid. Der kan dog være særlige forhold, som medfører, at kommunen må bevilge boligstøtte, se sag nr. 65 ovenfor. Anbefaling Kommunerne skal sikre sig, at der er dokumentation for nettoindtægter og eventuel formue samt dokumentation for ansøgers faste udgifter. Kun derved kan der træffes en rigtig afgørelse. 11
14 3.12. Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte? Der er ingen sager af denne type. 12
15 Formalitetsvurdering 4.1. Afgørelsens form. Målinger viser I 80 (94%) af sagerne er der sendt en særskilt skriftlig afgørelse, 4 sager er afgjort ved skriftlig notat i kommunens journal, og 1 sag er afgjort på anden måde. Nogle sager er truffet som a conto-afgørelser i meget sporadisk form. Det fremgår af sagerne, at disse følges op af et egentligt bevillingsbrev. Anbefaling Der er tale om omfattende afgørelser, idet der ofte er behov for at lave til tider omfattende beregninger. Derfor anbefales skriftlige afgørelser, så borgeren har bedre mulighed for at vurdere kommunens beregning og begrundelse Hvilken afgørelse er truffet? Det fremgår i høj grad af sagen, hvilken afgørelse der er truffet, såfremt det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten, f. eks. 12, stk. 3, om tillæg af lejen for 10 m², 15, 1. del om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten,. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Er der tillagt leje for ekstra 10m²? Hvilke beløb er der tale om? Fremgår det kun af bevillingsbrevet, at der ved beregningen er taget hensyn til, at et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, o.s.v., så fremgår afgørelsen kun i ringe grad af sagen. Målingerne viser Hvilken afgørelse der er truffet, fremgår i høf grad af 2 sager (2%), i nogen grad af 5 sager (6%), i ringe grad af 74 sager (87%) og fremgår ikke af 4 sager (5%). Eksempler Sag nr. 6. I beregningen er der taget hensyn til, at - boligen opvarmes ved el, gas eller kollektiv varmeforsyning - du har pligt til indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand - der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, og boligen er egnet herfor - der i husstanden er en person, der får døgnhjælp efter 96 i lov om social service. Sag nr. 49. I beregningen er der taget hensyn til, at - du har pligt til hel indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand og vandafledningsafgift - vi har trukket kr. om året i huslejen. Det kan f.eks. være fradrag efter 11 i boligstøtteloven, fordi lejen er væsentligt højere end den normale leje for tilsvarende boliger eller fradrag for luksuriøst udstyr. Det kan også være fradrag for garage eller carport Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? 13
16 Generelt Har kommunen citeret den anvendte lovbestemmelse, f.eks. boligstøttelovens 12, stk. 3, eller 15, 1. led, fremgår lovhjemlen i høj grad. Er der kun henvist til bestemmelsen, fremgår lovhjemlen i nogen grad. Er de relevante kapitler angivet, fremgår lovhjemlen i ringe omfang. Målingerne viser I ingen af de undersøgte sager er hjemlen citeret. I 1 sag (1%) er er henvist til den korrekte lovbestemmelse. I 63 sager (74%) er udelukkende henvist til de relevante kapitler, og i disse sager fremgår hjemlen derfor kun i ringe grad. I 21 sager (25%) er den anførte hjemmel så ringe, at den må anses for ikke-eksisterende. Der er i væsentligst omfang tale om sager, hvor der er henvist til kapitel 9, som udover oplysningspligten hovedsagelig angår omberegning og efterregulering. Eksempler Sag nr. 32: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober Sag nr. 88: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6, 8 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts Anbefaling Det anbefales, at kommunen citerer den anvendte lovbestemmelse, som har haft betydning for udmålingen af boligudgifterne. Det anbefales også, at det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Dette har et sådant omfang, at det bør ske skriftligt. Kun såfremt kommunerne følger disse anbefalinger, vil ansøger få mulighed for at påse, hvilke boligudgifter, der indgår i sagen, hvordan og hvorfor, og derved tage stilling til, om afgørelsen er rigtig. 14
17 Grafisk fremstilling. Figur 1. Køn Figur 2 Alder 15
18 Figur 3 Sagstyper 11, stk 1, 1. Del: Dokumentation for, at lejen i væsentlig grad overstiger lejen for sædvsnlige lejligheder? : 1 sag (1 %) 11, stk. 1, 2. Del: Må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr/ beliggenhed? : 2 sager (2 %) 12, stk 3: Et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet: 19 sager (23 %) 12 stk. 4: Et husstandsmedlem modtager døgnhjælp : 1 sag ( 1 %) 12 stk. 5: En del af boligen fremlejes/lånes, udlejes eller anvendes til erhverv: 2 sager (2 %) 15, 1. Del: Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomster: 60 sager (71 %) 15, 2. Del: Lejen tilrettelagt med særlig henblik på opnåelse af boligstøtte: 0 sager 16
19 Figur 4 Er afgørelsen samlet set rigtig? 17
20 Figur 5 I hvilket omfang er sagen oplyst? Figur 6 Er det dokumenteret, at betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet er opfyldt? 18
21 Figur 7 Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold i sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten? figur 8 Afgørelsens form 19
22 Figur 9 Fremgår det, hvilken afgørelse, der er truffet? Figur 10 Fremgår det, med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? 20
23 Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode. Det sociale nævn har i henhold til retssikkerhedslovens pligt til, i samarbejde med Ankestyrelsen, at koordinere, at kommunale afgørelser, der kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Nævnet har ansvaret for praksiskoordineringen på regionalt plan. Praksisundersøgelsen er et redskab, som benyttes med henblik på at få klarhed over, om kommunernes afgørelse er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis undersøgelsen afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelsen grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Undersøgelsen omfatter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1, og stk. 3-6, og 15. Boligstøttelovens 12, stk. 6 er senere udgået af undersøgelsen, da det fremsendt materiale ikke gav grundlag for at påse 12, stk. 6. Ved undersøgelserne har nævnet gennemgået sagerne primært med henblik på en legalitetsvurdering. Denne indebærer dels en materiel vurdering for derved at påse, om afgørelsernes resultat er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, herunder eventuel praksis fra Ankestyrelsen, dels en vurdering af sagerne formalitet i forhold til de forvaltningsretlige regler. Undersøgelsen omfattede de 6 kommuner, som i 2009 er udpeget af Ankestyrelsen til at deltage i undersøgelsen. Der er tale om kommunerne Slagelse, Ringsted, Guldborgsund, Kalundborg, Sorø og Lejre. Der var blandt de indkomne sager enkelte, som faldt uden for undersøgelsen. De pågældende sager omhandler boligstøttelovens 15, 1. led, om sager, hvor lejer overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Denne betingelse var ikke opfyldt. Er betingelserne for anvendelse af flere af de undersøgte lovbestemmelser opfyldt, f.eks. såvel boligstøttelovens 12, stk. 3, og 15, 1. led, har nævnet påset begge lovbestemmelser vedrørende de pågældende sager. Nævnet har samlet vurderet de undersøgte lovbestemmelser i 85 tilfælde. Kopi af hele sagen skulle fremsendes, da sagen alene ville blive bedømt på de akter, der fremsendtes. Ifølge et af nævnet til de deltagende kommuner fremsendt bilag burde kommunerne tjekke følgende: Oplysning om borgerens alder (fødselsdato) Dato for kommunens afgørelse (bevillingen) Indholdet af kommunens afgørelse Ansøgning 21
24 Alle journaloptegnelser/oplysninger vedrørende ansøgningen og ansøgningens behandling Eventuelle grundoplysninger, der er anvendt ved behandlingen af ansøgningen f.eks. kommunens elektroniske registreringer, herunder folkeregistreringer, som ikke fremgår af journaloplysninger, beregningsark m.v. Al korrespondance, der er foretaget i forbindelse med ansøgningens behandling, f.eks. anmodning om sagsoplysning, partshøring, fuldmagt, værgebeskikkelse m.v. Formen for kommunens afgørelse Klagevejledning, hvis en sådan har været medsendt kommunens afgørelse I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema, hvori indgår de måleelementer, som er relevant for den konkrete praksisundersøgelse. Samtlige de måleskemaer, der danner grundlag for praksisundersøgelsen, er udfyldt uafhængig af hinanden af 2 sagsbehandlere i det sociale nævn, der i det daglige beskæftiger sig med sager om magtanvendelse og optagelse i særligt botilbud. Skemaerne er herefter sammenholdt og eventuelle divergerende vurderinger er herefter afstemt. Forud for ovenstående målinger blev foretaget prøvemåling af 4 sager efter de undersøgte lovbestemmelser. Prøvesagerne blev vurderet uafhængigt af hinanden af 2 personer fra det sociale nævn samt medarbejdere fra Ankestyrelsen. Der blev herefter afholdt møde mellem de involverede målere. Her blev med udgangspunkt i prøvesagerne afklaret eventuelle divergerende opfattelser eller forhold, som målemæssigt kunne give anledning til tvivl. Denne metode skulle sikre, at sagerne i sin helhed blev undergivet ensartet behandling. Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Udkast til rapporten er sendt til Ankestyrelsen, og bemærkninger herfra er indarbejdet i den endelige rapport. Efter udsendelsen af udkast til rapporten vil de deltagende kommuner blive indbudt til et dialogmøde med nævnet. 22
25 Bilag 2. Regelgrundlag. Lov om individuel boligstøtte Nr. 376 af 6. juni 1991 Boligministeriet (Bygge- og Boligstyrelsen) Jf. lovbek. nr. 981 af 1. oktober Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 49 i den pågældende lov. For friplejeboliger kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 58 i lov om friplejeboliger. 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter 10 og 11, i henhold til reglerne i stk Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Stk. 6. For ustøttede private plejeboliger, jf. 1, stk. 5, i lov om leje, og ustøttede almene plejeboliger, jf. 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., nedsættes boligudgiften ikke efter stk Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb. 23
26 Nævnets fortolkning af boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, jf. boligstøttevejledning nr. 103 af 23. oktober Boligstøtten kan kun nedsætte lejen ved boligstøtteberegningen, hvis kommunen efter en konkret vurdering ikke finder lejen rimelig. Kommunen har ikke pligt eller ret til, f.eks. af besparelses-hensyn, at foretage en vurdering af lejen i alle lejemål, hvortil boligstøtte søges. 11, stk. 1, 1. led. Urimelig husleje. Efter 11 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften for lejere nedsætte boligudgiften, når lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. En vurdering af, om lejen kan anses for urimelig, må altid foretages ud fra de lokale forhold nemlig det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte. Bedømmelsen af normallejeniveauet for en bolig foretages ud fra indhentede oplysninger om det generelle lejeniveau i et lokalområde. Der kan henses til tidligere huslejenævnsafgørelser. Leje-niveauet i et reguleret område, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, vil typisk være et omkostningsbestemt lejeniveau. Hensyn kan tages til ejendommens ibrugtagelsesår, opvarmningsform, bad- og toiletforhold, suppleret med en undersøgelse i kommunen af, om lejeniveauet tidligere er vurderet i f.eks. huslejenævnet eller boligretten. Besigtigelse af lejemålet kan ske. Der skelnes mellem støttet/ustøttet byggeri. Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i lovens 11, at der er en væsentlig forskel, normalt 10 %, mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende lejligheder. Efter 11, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen selv indbringe spørgsmål om lejens størrelse for huslejenævnet, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen. 11, stk. 1, 2. led. Luksuslejligheder. Bestemmelsen giver mulighed for at nedsætte boligudgiften i de tilfælde, hvor lejligheden indeholder særligt luksuriøst udstyr, eller beliggenheden kan betegnes som luksuriøs således, at det ikke vil være rimeligt at yde fuld boligstøtte hertil. Det beror det på en konkret vurdering og sker ud fra lokale forhold. 12. I 12 er fastsat en arealnorm, hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt for beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for én person og 20 m2 pr. person herudover. 24
27 I 12, stk. 5, skal lejen reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv. 12, stk. 3. Stærkt bevægelseshæmmede Arealgrænsen efter 12, stk. 2, forøges med 10 m2 bruttoetageareal, såfremt 1) nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og 2) boligen er egnet herfor. Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være til stede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Afgørelsen beror på en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde, hvor ikke alene den faktiske brug af et hjælpemiddel er afgørende, men hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler til at komme omkring i boligen. 12, stk. 4. Modtagere af døgnhjælp efter 96 (tidligere 77) i lov om social service. Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter 96 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal fra 1. januar 2000 med 10 m , 1. led. Særlig høj leje i forhold til indkomsten. Efter 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når: 1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. 2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte. Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte. 25
28 Der er 2 kriterier, der skal være opfyldt: Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Er det tilfældet, foretages en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold. Den faktiske leje lægges til grund uanset størrelsen ved begge vurderinger. Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst, jf. 8, til grund, ved den næste vurdering lægges vægt på den faktiske indkomst. Der skal foretages en samlet vurdering af de personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede, gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig. Enlige med børn vil typisk have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte. Der kan henses til en forventet indkomststigning, om indkomsten er nedbragt gennem unormale skattemæssige fradrag, f.eks. fordi fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen kan kræve dokumentation for budgettet. Det har betydning, om huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten således, at kommunen må yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden, om husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en passende lejlighed med en lavere leje. Kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte eller udbetale boligstøtte med et nedsat beløb. Der henvises til FOB , 2. del. Særlig høj leje 15, 2. del angår tilfælde, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen primært tilsigter opnåelse af boligstøtte. Dette kan været tilfældet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer. Principafgørelser (SM ere) fra Ankestyrelsen. M Oplysningsgrundlag - boligstøtte - opgørelse af boligudgift - nedsættelse af husleje Resumé: En lejers boligstøttesag var ikke tilstrækkelig oplyst af kommunen til, at der kunne træffes afgørelse om nedsættelse af huslejen til brug for beregning af boligsikringen. Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling og afgørelse. 26
29 Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Sagsfremstilling: En lejer havde søgt sin kommune om boligstøtte til en 3 værelses lejlighed. Lejligheden var på 71m2 og lå i en ejendom fra år Den årlige husleje var på kr. Der var foretaget forbedringer af lejligheden i form af modernisering af badeværelse og isætning af termoruder. Der var endvidere lavet nyt køkken. Kommunen traf efter boligstøttelovens 11, stk.1, afgørelse om at nedsætte huslejen til brug for beregning af boligstøtten til lejemålet. Kommunen beregnede boligstøtten på grundlag af en skønsmæssigt ansat husleje på 630 kr. pr. m2 svarende til kr. årligt undtaget a conto varmebidrag. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på følgende oplysninger i Bygnings- og Boligregistret om lejligheden/ejendommen angående bruttoetageareal, opvarmningsform, toiletog badeforhold, opførelsesår (1900) og eventuelle udførte forbedringer. Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse. Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at selv om lejen måtte skønnes i væsentlig grad at overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse og beliggenhed, så havde kommunen ikke godtgjort, at det var undersøgt, om der forelå verserende eller tidligere afgørelser i kommunen eller ved kommunens huslejenævn vedrørende lejligheden/ejendommen eller vedrørende anden lignende bolig i ejendomme, der var opført i samme tidsrum. Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte, at der var taget hensyn til de nævnte forbedringer. Ved klagen var der vedlagt et print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget. Kommunen fandt, at det heraf fremgik, at den leje, der var godkendt, var væsentlig højere end for de andre lejligheder. Det var yderligere anført i klagen, at der var givet en pristalsregulering oven i, da kvadratmeterpriserne var meget lavt sat i kommunen. Det var afslutningsvis anført i klagen, at lejer kunne have henvendt sig til huslejenævnet for at få lejligheden synet med henblik på fastsættelsen af lejen. Nævnet fandt ved genvurderingen ikke, at der ved klagen var kommet nye oplysninger eller anbringender frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen. Med hensyn til det vedlagte print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget, bemærkede nævnet, at dette print ikke tidligere var sendt med til 27
30 nævnet. Nævnet bemærkede yderligere, at de i printet nævnte huslejevurderinger/afgørelser i øvrigt syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes, om den konkrete leje oversteg den normale leje i væsentlig grad. Afgørelse: Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse. Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om lejemålet. Med hensyn til printet af 30. marts 2007 om huslejevurdering, vedrørende også andre boliger i nabolaget, fandt Ankestyrelsen i lighed med nævnet, at huslejevurderingerne/afgørelserne syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til 2004 og derfor ikke var umiddelbart anvendelige for vurderingen af huslejen i den konkrete sag. Ankestyrelsen var således enig med nævnet i, at sagen skulle hjemvises til kommunen. M Boligstøtte - arealforhøjelse - stærkt bevægelseshæmmet Resumé: Der var ikke grundlag for at beregne boligstøtte efter reglen for stærkt bevægelseshæmmede, idet borgeren i det daglige kunne bevæge sig rundt i sin lejlighed med albuestokke eller rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. " Sagsfremstilling: En borger modtog boligstøtte, men havde af sin nuværende kommune fået afslag på at få beregnet boligstøtten efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Kommunens begrundelse herfor var, at borgeren ikke brugte kørestol, og der ikke blev brugt personløft eller lift. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet men ikke stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at reglerne i boligstøtteloven om beregningen af støtte til stærkt bevægelseshæmmede havde til formål at kompensere den pågældende for de ekstra udgifter, der var forbundet med, at et motorisk handicap medførte et behov for en større bolig, hvor den pågældende kunne komme omkring med kørestol eller lignende. 28
31 Nævnet henviste endvidere til, at en person, der alene benyttede rollator eller stokke som hjælpemiddel som regel ikke ville være omfattet af reglerne, idet brug af rollator ikke i sig selv medførte behov for en bolig på mere end 65 m2. Nævnet lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau herunder, at borgeren havde ødemer i begge ben og som følge heraf havde en nedsat gangdistance. Borgeren var afhængig af ganghjælpemidler. Nævnet lagde herefter vægt på, at borgeren ud fra de foreliggende oplysninger klarede sig selv i hverdagen. Borgeren var således selvhjulpen med hensyn til personlig hygiejne, indkøb og madlavning. Borgeren fik dog dagligt hjemmehjælp til kompressionsstrømper og hjælp til rengøring hver 14. dag. Nævnet lagde endvidere vægt på, at borgeren inden døre benyttede albuestokke eller rollator. Borgeren havde desuden en manuel kørestol men kunne ikke benytte denne ved egen hjælp. Desuden havde borgeren en badebænk. Til udendørs brug var han blevet bevilliget en invalidebil og et el-køretøj. Nævnet anførte, at nævnet havde været opmærksom på, at han havde et stålstativ på størrelse med en stol stående til brug for hjemmeplejen. Nævnet anførte yderligere, at det forhold, at han tidligere af andre kommuner havde fået boligydelse som stærkt bevægelseshæmmet ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet anførte afslutningsvis, at kommunens afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i forvaltningslovens 24, ligesom der heller ikke sås at være givet en tilstrækkelig klagevejledning efter forvaltningslovens 25. Nævnet fandt dog efter en konkret vurdering ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. Borgeren klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. I klagen anførte borgeren, at han i 2 tidligere kommuner havde fået boligstøtten beregnet som til en stærkt bevægelseshæmmet. Han anførte endvidere, at han godt kunne bruge sin manuelle kørestol indendørs. Borgeren havde herudover oplyst over for Ankestyrelsen, at kommunen nu havde pålagt ham at have en el-plejeseng og carelift. El-plejesengen og careliften skulle hjemmeplejen bruge, når han skulle have kompressionsstrømperne på. Borgeren ønskede ikke få fjernet sin egen seng. El-plejesengen skulle derfor installeres i hans gæsteværelse. Her havde han 2 gæstesenge stående, som nu skulle fjernes. Sagen blev behandlet i principielt møde alene med henblik på afklaring af, hvad der skulle forstås ved ordlyden stærkt bevægelseshæmmede i boligstøttelovens 12, stk. 3,s forstand. Afgørelse: Borgeren var ikke berettiget til at få beregnet sin boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. 29
32 Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Ankestyrelsen vurderede i lighed med nævnet, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet, idet han havde et handicap af motorisk art. Ankestyrelsen vurderede dog samtidig i lighed med nævnet, at han ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau samt hans brug af hjælpemidler. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet vægt på, at han havde nedsat gangdistance på grund af ødemer/åreknuder med svær hævelse i begge ben samt følger efter ankelbrud og slidgigt i knæene. Han havde endvidere en kronisk lungelidelse med svær nedsat lungefunktion og hjertepumpefunktion, der hæmmede hans bevægelse. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand særlig vægt på, at det var oplyst, at han i det daglige bevægede sig rundt i lejligheden med albuestokke eller med rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. Det fremgik af Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte, at der ved bedømmelsen af, om en person kunne anses for at være bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand typisk skulle lægges vægt på, om den pågældende havde et handicap af motorisk art, som medførte, at den pågældende kun vanskeligt kunne bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kunne have behov for en større bolig. Som eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med kørestol kunne berettige til en forøget boligstøtte, nævnte vejledningen også personløft/lift til brug i for eksempel badeværelset. Det fremgik videre af vejledningen, at en person, der alene benyttede rollator som hjælpemiddel som udgangspunkt ikke ville kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Med hensyn til borgerens seneste oplysninger om, at kommunen havde krævet, at han skulle have installeret en el-plejeseng og en carelift, bemærkede Ankestyrelsen, at dette ikke nødvendigvis medførte behov for mere plads til at bevæge sig rundt i lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvis, at Ankestyrelsen heller ikke fandt, at kommunens afgørelse opfyldte kravene til begrundelse eller til klagevejledning efter forvaltningsloven. Ankestyrelsen fandt dog i lighed med nævnet ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. 30
33 Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn. M Begrundelse - forholdsmæssig nedsættelse - omregning - boligstøtte - udlejning af værelse Resumé: Efter udlejning af et værelse skulle boligudgiften og det støtteberettigede areal nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Der var ikke holdepunkter for at fortolke reglerne sådan, at boligudgift og areal skulle nedsættes forholdsvis efter det udlejede areals størrelse i forhold til lejlighedens samlede areal. Sagsfremstilling: Efter oplysning fra en modtager af boligstøtte om udlejning af 1 af 3 værelser omregnede kommunen boligstøtten fra den 1. juli Det fremgik af afgørelsen, at lejerens boligudgift i beregningsgrundlaget var nedsat med 1/3, men det fremgik ikke af begrundelsen for afgørelsen, hvordan udlejningen påvirkede beregningen for så vidt angik reduktion i det støtteberettigede areal. Lejlighedens samlede areal var på 73 m2, det udlejede værelse var 15 m2. Boligydelsen faldt efter omregningen fra kr./måned til 494 kr./måned. I april 2006 anmodede borgeren om genoptagelse af beregningen med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at nedsættelsen af boligydelsen burde tage udgangspunkt i arealafgivelse i forhold til støtteberettiget areal. Kommunen fastholdt sine tidligere afgørelser. Det sociale nævn tiltrådte kommunens beregning. Nævnet henviste til boligstøttelovens 12, stk. 5. Det fremgik af denne bestemmelse, at der skulle reduceres forholdsmæssigt i det areal, der dannede grundlag for beregning af boligudgiften. Ved opgørelsen af arealet skulle der således fradrages et areal, der mindst svarede til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fortolkningen af boligstøttelovens 12, stk. 5, om udlejning af værelser. Afgørelse: Efter udlejning af et værelse skulle boligstøtten ændres forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Det betød, at både boligstøtten og det støtteberettigede areal skulle reduceres med 1/3. Sagen blev hjemvist til kommunen, som skulle træffe ny afgørelse efter dette princip. Afgørelsen skulle ledsages af en begrundelse, som opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse. Ankestyrelsen henviste i afgørelsen om boligstøtte til, at der i loven var fastsat regler om opgørelse af boligudgiften og om antallet af m2, der kunne ydes støtte til. 31
34 For så vidt angik forvaltningsloven anførtes det i afgørelsen, at reglerne om begrundelse måtte anses for en garantiforskrift. Det ville sige, at der var en formodning for, at afgørelsen ikke var rigtig, hvis reglerne ikke var overholdt. Kommunens afgørelse af 1. juli 2004 henviste ikke til relevante retsregler. Kommunen havde heller ikke senere redegjort for retsgrundlaget for afgørelserne. Afgørelsen fra det sociale nævn opfyldte heller ikke forvaltningslovens krav til begrundelse. Nævnet henviste alene til lovens regel om reduktion af det støtteberettigede areal, men det fremgik ikke af nævnets begrundelse, hvordan reglen var anvendt ved omregning af klagerens boligstøtte. Det kunne derfor ikke af sagens oplysninger ses, om boligstøtten var beregnet korrekt. Kommunens og nævnets afgørelser var derfor ugyldige. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse. M Boligstøtte - halvdelsregel - negativt rådighedsbeløb Resumé: Ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger, som var studerende, grundet helbredsforhold havde behov for eget toilet og bad. Desuden blev der lagt vægt på, at ansøger havde vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige udgifter og mad. Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en ansøger på 22 år, der var studerende. Hun modtog SU. Hendes husleje var på 3.379,69 kr. månedligt. Kommunen afslog at yde boligstøtte. Begrundelsen var, at ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå ganske særlige forhold, som gjorde det urimeligt, at der blev ydet boligstøtte. Nævnet lagde vægt på de økonomiske og personlige forhold, at ansøger var begyndt på uddannelse i kommunen, at hun som studerende havde vanskeligt ved at finde en billigere og mindre bolig/kollegieværelse, at hun var nødt til at have eget toilet/bad grundet tarmsygdom, og at hun havde arbejdet et år for at få råd til uddannelsen. 32
35 I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning for, at ansøger kunne bebo lejligheden. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af kriterierne for at vurdere, om der kunne ydes boligstøtte, når huslejen oversteg halvdelen af husstandens indtægt. Afgørelse: Kommunen havde ikke grundlag for at afslå boligstøtte. Ved afgørelsen af sagen lagde Ankestyrelsen vægt på, at huslejen oversteg halvdelen af ansøgers indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger efter det oplyste led af en tarmsygdom, der gjorde det nødvendigt for hende at have eget bad og toilet, at ansøger efter det oplyste ville have vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt. Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige faste udgifter og mad. Kommunen oplyste i forbindelse med klagen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at ansøger kunne bebo lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at det anførte om ansøgers anstrengte økonomiske forhold ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på boligstøtte, når det blev sat i forhold til ansøgers øvrige personlige forhold. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse. 33
36 Bilag 3. Måleskema. 34
37 35
38 36
39 37
Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.
Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Indhold Forord... 1 Resumé, konklusion og anbefalinger.... 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste... 2 Formalitets
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mere29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning
KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - samlevende - forsørgelsespligt
Den fulde tekst fra Retsinformation.dk Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - samlevende - forsørgelsespligt Resumé: Principafgørelsen fastslår Gensidig forsørgelsespligt
Læs mereStig Dragholm Hellebo Park 1,4,-4 3000 Helsingør. Afgørelse i din sag om særlig støtte.
Stig Dragholm Hellebo Park 1,4,-4 3000 Helsingør Afgørelse i din sag om særlig støtte. Ankestyrelsen har truffet afgørelse i din sag om klage over Helsingør Kommunes afgørelse truffet den 2. februar 2015.
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 30-01-2013 31-01-2013 8-13 3000069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles
Læs mereMerudgifter til voksne
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Merudgifter til voksne Oktober 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resume og anbefalinger 4 1.1 Ankestyrelsens vurdering af kommunernes sager 4 1.2 Ankestyrelsens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereBekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte
LBK nr 158 af 18/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
Læs mereOversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb
forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift
Læs mereMuligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning
Click here to enter text. Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning 23. november 2012 Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning I det følgende beskrives
Læs mereBoligsikring 2000 Oversigt
forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og
Læs mereFradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag. lov om aktiv socialpolitik 96 a
Fradrag i kontanthjælp til dækning af børnebidrag lov om aktiv socialpolitik 96 a Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse 2010 Indhold Kapitel 1 - Baggrund og formål... 1 Kapitel 2 Sammenfatning
Læs mere81, 92 93 ΕΤ ΣΟΧΙΑΛΕ Ν
Praksisundersøgelse Οµ κοµµυνερνεσ βεϖιλλινγ αφ ενκελτψδελσε εφτερ ακτιϖλοϖενσ 81, ηερυνδερ µοδ τιλβαγεβεταλινγ εφτερ ακτιϖλοϖενσ 92 ογ 93 ΕΤ ΣΟΧΙΑΛΕ Ν ςν 2010 Indhold 1. Ινδλεδνινγ...4 2. Σαµµενφατνινγ/κονκλυσιον...4
Læs merePraksisundersøgelse 2010 Det Sociale Nævn
Boligstøttelovens 11, stk.1 Praksisundersøgelse 2010 Det Sociale Nævn Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Konklusion og anbefalinger til kommunerne... 2 2.1. Konklusion og anbefalinger i forhold til
Læs mereUdkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service
Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...
Læs mere1 Resumé og anbefalinger
3 1 Resumé og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser med komplekse behov og borgere med
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mereKontanthjælp og sanktioner
Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kontanthjælp og sanktioner Januar 2011 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kontanthjælp og sanktioner, januar 2011 Udgiver Ankestyrelsen, Amaliegade 25, Postboks
Læs mereANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER. Hjælpeordning Lov om social service 77 2004
ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Hjælpeordning Lov om social service 77 2004 Titel: Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Hjælpeordning. Lov om social service 77. Udgiver: Ankestyrelsen, juli 2004. ISBN
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 60-15 om socialpædagogisk støtte - serviceniveau - kompensationsprincippet - efterprøvelse af kommunens skøn
KEN nr 10597 af 25/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. november 2015 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-213-42137 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1. Sommereksamen 2013. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen
AARHUS UNIVERSITET Formular II - side 1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Juridisk kandidateksamen Ordning: Sommereksamen 2013 Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen Fag: Forvaltningsret Opgavetype:
Læs mereKEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen
KEN nr 9259 af 15/09/1994 (Gældende) Udskriftsdato: 26. april 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 21167-92 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereVedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold
Sagsnr. 2014-20613 Doknr. 314859 Dato 08-02-2016 Vedrørende Statsforvaltningens udtalelse om Favrskov Kommunes opkrævning af betaling for ledsagerudgifter i forbindelse med ferieophold Ved brev af 30.
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V
Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45
Læs mereI Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.
Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Odsherred Kommunes kvalitetsstandard om ledsagerordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens 97, stk. 7. 15-07- 2010 I forlængelse af Odsherred Kommunes
Læs mere2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013
2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav
KEN nr 9931 af 16/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-3417-45807 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereHolstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde Holstebro. Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune.
Holstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde 11 7500 Holstebro 20-12- 2010 TILSYNET Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune. A klagede ved brev af 24. maj 2010 til Folketingets Ombudsmand over Holstebro
Læs mereVEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER
VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,
Læs mereRedegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013
Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Ankestyrelsens sager 2 2.1 Tilgang af sager 2 2.2 Afsluttede sager 3 2.3 Sager om ændret
Læs mereDET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003. Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003
DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Læs mere om hvilke sager Det Sociale Ankenævn især har beskæftiget sig med i 2003 . DET SOCIALE ANKENÆVNS ÅRSBERETNING 2003 Indholdsfortegnelse Forord.............................................................
Læs merePraksisundersøgelse 2009. Bevilling af personlige tillæg til folkepensionister
Praksisundersøgelse 2009 Bevilling af personlige tillæg til folkepensionister Indhold 1. Baggrund og formål for praksisundersøgelsen... 1 2. Metode og afgrænsning... 3 2.1. Metode for praksisundersøgelsen...3
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereMangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse
17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets
Læs mere2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010
2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale
Læs mereNotat. Uddrag af serviceloven: Uddrag af vejledning nr. 2 til serviceloven:
Notat Til: Repræsentanter for klagerådet Cc: [Klik her, og skriv navnet] Fra: Myndighedschef Bjarne H Rasmussen Dato: 21-02-2007 Vedr.: De lovmæssige rammer for klagerådets virke. Uddrag af serviceloven:
Læs mereKvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112
Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af botilbuddet
KEN nr 10332 af 20/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2126-01628 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereFællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse
Fællesnotat vedr. rammerne for 6-byernes administration af udfaldstruede borgeres kontanthjælpsberettigelse Der har igennem lang tid været meget opmærksomhed omkring halveringen af dagpengeperioden, skærpelsen
Læs merePrincipafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 19-09-2013 01-11-2013113-13 5200247-13 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift
Læs mereBeboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107
Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereSilkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej 1 8600 Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217
Silkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej 1 8600 Silkeborg 04-11- 2010 TILSYNET Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217 Statsforvaltningen modtog den 3. februar 2009 via Det Sociale Nævn en klage over
Læs mereFortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning
Finanstilsynet 4. februar 2013 Fortolkningsmeddelelse om pengeinstitutters adgang til modregning 1. Baggrund Penge- og Pensionspanelet har i maj 2011 offentliggjort en rapport om initiativer for gældsatte.
Læs mereFlytning uden informeret samtykke, jf. servicelovens 129, stk. 2, og visitation til ophold i institution, jf. servicelovens 108, stk. 1.
Flytning uden informeret samtykke, jf. servicelovens 129, stk. 2, og visitation til ophold i institution, jf. servicelovens 108, stk. 1. Det Sociale Nævns praksisundersøgelse 2008 Indhold 1. Resumé, konklusion
Læs mereBekendtgørelse om barseldagpenge til søfarende
BEK nr 1110 af 26/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0017989 Senere ændringer til
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag
KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereSygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a
Ankestyrelsens praksisundersøgelser Sygedagpengelovens 27 og anvendelse af retssikkerhedslovens 7a Maj 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt
Læs mereI den forbindelse er der en række betingelser, som AF skal sørge for er opfyldt og dokumenteret på de enkelte sager.
Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. april 2005 sag nr. 05-207-91 Til AF-regionerne Intern instruks til AF om administration af løntilskudsordningen i forhold til forsikrede ledige 1. Baggrund Private og offentlige
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om særlig støtte - beregning af nettoboligudgift - deling af nettoboligudgift - ejerbolig
KEN nr 9749 af 21/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-4028-02827 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mere16.00 16.05 Velkomst og BoligPortal generelt v. Preben. 16.05 16.20 Nyt fra BoligPortal v. Jørgen og Morten
16.00 16.05 Velkomst og BoligPortal generelt v. Preben 16.05 16.20 Nyt fra BoligPortal v. Jørgen og Morten 16.20 17.00 Huslejefastsættelse del 1 v. Louise Kaczor 17.00 17.20 Pause og netværk 17.20 17.55
Læs mereKvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016
Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til - 2016 Lovgrundlag Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 719 af 19. juni 2013 Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152363
Læs mereStatsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.
Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening. 31-03- 2008 De har ved brev af 8. december 2006 rettet henvendelse til det daværende Statsamtet Sønderjylland med en klage over Miljøcenter
Læs mere2009 4-5. Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven. Ombudsmandens udtalelse. 31.marts 2009
2009 4-5 Skøn under regel i sag om personligt tillæg efter pensionsloven En borger klagede til ombudsmanden over at kommunen og det sociale nævn havde afvist at godkende hendes udgifter til bil som rimelige
Læs mereHjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig
Ankestyrelsens praksisundersøgelser Hjælp til boligindretning eller anskaffelse af anden bolig December 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Praksisundersøgelse om hjælp til boligindretning
Læs mereMerudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste
Ankestyrelsens praksisundersøgelser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste November 2008 Ankestyrelsens praksisundersøgelser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste November 2008 Ankestyrelsens
Læs mereEnergiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afgørelse af 22. november 2013 om pålæg af tilslutningspligt.
Til: [XXX] Silkeborg Varme A/S Silkeborg Kommune, j.nr. [XXX] Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785
Læs mereKvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.
Den 25/10 2011 Jr. nr.: 2007/36556 Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune. Hvem kan få en plejebolig? Du kan få en plejebolig, hvis du har et stort behov for både støtte,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse 3702284#0 Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger 00.01.10-A00-2-15 18-03-2016
Indholdsfortegnelse Id Dokumentnavn Sagsnummer Hændelse 3702284#0 Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger 00.01.10-A00-2-15 18-03-2016 3702284#0 - Ankestyrelsens afgørelse om 107 i almene boliger
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter
Læs mere2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011
2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.
Læs mereStatsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune
Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune 24-03- 2009 Statsforvaltningen er på baggrund af et indslag i TV 2 nyhederne den 30. januar 2008 blevet opmærksom på, at kommunen havde besluttet
Læs mereEjendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering
Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner Lejefastsættelse og lejeregulering Lejefastsættelse - Omkostningsbestemt
Læs mereAnkestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension
Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om nødvendige merudgifter - ferie - hjælpere - serviceniveau - efterprøvelse af kommunens skøn
KEN nr 10104 af 02/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: J.nr.: 5200050-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereI ikke forstår, at kommunen kan forlange en dyrere fortovsbelægning end den eksisterende
Dato 10. juli 2014 Dokument 14/03689 Side ISTANDSÆTTELSE AF N GADE Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 12. marts 2014 over Kommunens afgørelse af 5. marts 2014 om istandsættelse af N gade fra
Læs mereNotat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108
Folketinget Christiansborg 1240 København K København, d. 16. september 2016 Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108 I forbindelse med socialtilsynenes regodkendelse af sociale tilbud
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006
Læs mereVEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS
VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs mereBudgetområde 620 Anden Social Service
Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene
Læs mereMed henvisning til 21 i bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000 (tilslutningsbekendtgørelsen)
AdvokatHuset Att. Erik Turley Slotsgade 48 3400 Hillerød Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over Helsinge Kommunes afgørelse af 19. august 2004 vedrørende afslag på ansøgning om fritagelse
Læs mereYderligere oplysninger fås hos kommunen.
26 26 Boligstøtte xx Boligstøtte Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud. Retten til boligstøtte er betinget af: at man har fast bopæl her i landet at boligen
Læs mere30. januar 2015 FM 2015/98. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
30. januar 2015 FM 2015/98 Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk
Læs mereGuide: Sådan søger du boligstøtte digitalt
Guide: Sådan søger du boligstøtte digitalt Log ind med nøglekort NemID Du kan søge digitalt, hvis du bor i en leje- eller andelsbolig. Vi skal bruge mange oplysninger fra dig, når du søger boligstøtte.
Læs mereNOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Jura, udbud og forsikring Grundsætningerne for kommunalt grundsalg Når en kommune skal afhænde jord, fast ejendom eller grundarealer, så skal det gøres med øje
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. november 2012 12/07419 VINTERVEDLIGEHOLDELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage af 10. juli 2012 fra klager over Kommunens afgørelse
Læs mereLandstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 om boligfinansiering. Kapitel 1 Anvendelsesområde
Landstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 om boligfinansiering I medfør af 1 i lov for Grønland nr. 944 af 23. december 1986 om boligforsyning, boligstøtte, leje af boliger mv. fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde
Læs mereInatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension
Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2010
Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mere2014 Udgivet den 11. juni 2014. 10. juni 2014. Nr. 574.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 10. juni 2014. Nr. 574. Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel
Læs mereTværgående... 2 Kommunernes vejledningspligt på Udbetaling Danmarks ydelsesområder... 2
Information fra Udebetaling Danmark til kommunernes Borgerservice Indhold Tværgående.... 2 Kommunernes vejledningspligt på Udbetaling Danmarks ydelsesområder... 2 Barsel.... 3 Ressourceforløbsydelse eller
Læs mere10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister
HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?
Læs mereBetingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte
2014/1 LSF 161 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-34 Fremsat den 11.
Læs mereTilbagebetaling af bistandshjælp
Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.
Læs mereNævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen
(Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Nykøbing Falster Kommune over Energitilsynets afgørelse af 2. oktober 2003 Opkrævning af beregnet varmeforbrug for perioden 1999/2000 Nævnsformand,
Læs mereInformation om ny lov og anmodning om oplysninger
Information om ny lov og anmodning om oplysninger Folketinget har vedtaget en række lovændringer i forlængelse af den indgåede aftale om kontanthjælpsreformen. Lovændringerne træder i kraft d. 1. januar
Læs mereStatsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger:
Statsforvaltningens brev af 31. juli 2007 til en borger: De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland. De har gjort gældende at ændringen i Deres
Læs mereSag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens
Læs mereBoligydelse og boligsikring 2008
Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:
Læs mereKøbenhavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009
Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er
Læs mereAfgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt
[XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes
Læs mereAnmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR
- 1 Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/3 2012, at SKAT s anmodning til en dansker bosat
Læs mereSocialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets
Læs mere