3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afdelingens/afsnittets læringsmiljø...14

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af afdelingen Organisatoriske forhold Ledelsesmæssige forhold Målsætninger Sygeplejefaglige forhold Uddannelsesmæssige forhold Udvikling og forskning Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Præsentation af afsnittene Afsnit T Afsnit T Afsnit T Operationsafsnit TO Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Organisering af sygeplejen Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Et typisk patientforløb i afsnittet En typisk patientsituation fra hvert afsnit Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afdelingens/afsnittets læringsmiljø Studierammer i afdelingen/afsnittet Studietilbud...14 Ugeplaner/Fokusområder...14 Patientforløb...15 Studiebesøg Studieforløb/-ophold og mål...15 Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte...16 Mål for sygeplejen i modul Klinisk undervisning og vejledning...19 Refleksion...19 Undervisningstilbud Inspirationsmateriale og studiespørgsmål Patienten personlig hygiejne Kredsløbet Respirationen Omsorg - egenomsorg - identitet Ernæring og væske Udskillelse af affaldsstoffer Mobilisering (ergonomi ) Sårbehandling Kommunikation / vejledning Stress - mestring / Sociale behov Smerter...28

2 7 Vagter Litteratur i forhold til det enkelte modul Litteratur i afsnittet/afdelingen Bilag: Typiske patientsituationer på afsnit T 1, T 3 og T Postoperation pleje af patient opereret for lungekræft Post operativ pleje af aorta klap opereret hjertepatient Pleje af genindlagt patient med infektion til VAC- behandling Postoperativ pleje af patient med en central karlidelse Modtagelse af patient til undersøgelse for en perifer karlidelse Modtagelse af og indlæggelsessamtale med patient med en spiserørslidelse Typisk patientsituation på afsnit TO- med modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen...38 Uddannelsesplan udarbejdet af: Klinisk vejleder Tenna Kjær, T 1 Klinisk vejleder Tove Brammer, T 3 Klinisk vejleder Kirsten Lund T 5 Uddannelsesansvarlig Inger Lise Elnegaard, Uddannelsesafdelingen, OUH Juni

3 1 Præsentation af afdelingen 1.1 Organisatoriske forhold Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T har både en lokalfunktion og regional funktion for Region Syddanmark. Afdelingen modtager også patienter fra Region Sjælland Dette omfatter undersøgelse, behandling, pleje og omsorg af patienter med kirurgiske sygdomme i hjerte, lunger, spiserør og blodkar. Foruden indkaldte patienter modtager afdeling T også akutte patienter døgnet igennem. Patienterne indlægges i afsnittene til undersøgelse, behandling, pleje og omsorg. I operationsdøgnet er en del af patienterne indlagt på intensivafdeling VITA, hvorefter de tilbageflyttes til sengeafsnittene til det videre postoperative forløb. Afdeling T består af et operationsafsnit normeret til 6 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue, 2 sengeafsnit, normeret til hver 22 patienter, i alt 44 sengepladser, samt et femdøgnsafsnit med 13 patienter. Dertil kommer funktioner som perfusionsteknisk område, sekretariatsfunktionen, ambulatorium. Afdeling T s afsnit fordeler sig således; Afsnit T 1 s funktionsområde er lungekirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 3 s funktionsområde er karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Afsnit T 5 s funktionsområde er thoraxkirurgiske patienter og er et 5-døgns afsnit. Afdeling T s operationsafsnit (TO) udfører operationer, der involverer hjerte, lunger og kar. Afdeling VITA varetager opvågnings- og intensive- patientforløb for hjerte-, kar-, og lungekirurgiske patienter og har en meget tæt samarbejdsrelation med afdeling Tog afdeling B. Ud over at afdelingen varetager opvågnings- og intensive- patientforløb, modtager VITA medicinske hjertepatienter fra afdeling B, til avanceret kredsløbsunderstøttende behandling. Perfusionsteknisk sektion varetager betjening af hjerte-lunge-maskinerne og andet apparatur, der anvendes til at understøtte hjertets pumpefunktion under operation samt i intensivafdeling. Afdeling T`s sekretariatsfunktion er opdelt i de 3 specialer, hjertekirurgisk-, lungekirurgisk- og karkirurgisk område. Sekretariatet varetager de administrative opgaver omkring patienternes undersøgelser, indlæggelse, udskrivelse, ambulante kontroller, journalskrivning m.fl. Lægesekretærerne vil også være tilstede i de enkelte afsnit med henblik på at udføre sekretariatsopgaver, herunder journalskrivning ved de indlagte patienter. Afdeling T s ambulatorium, som er beliggende i Vestfløjen (indgang 42), modtager patienter med hjerte-, lunge- og karlidelser. Omkring patienter konsulteres i ambulatoriet hver uge. Ambulatoriet er opdelt i forundersøgelses- og efterambulatorium for alle tre patientkategorier. Ambulatoriets sygeplejefaglige opgaver varetages af de respektive afsnits sygeplejersker (se yderligere beskrivelse under afdeling T på intranettet). Ambulatoriet er læge- og sekretærbemandet. Afdeling T`s motilitet laboratorium er landsdækkende. Her udføres manometrimålinger, dvs. målinger af bevægelserne i patienternes spiserør. 3

4 1.2 Ledelsesmæssige forhold Afdelingsledelsen er de øverst ansvarlige for undersøgelse, behandling, pleje og omsorg i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge, som har fælles ledelse af afdelingens drift. I hvert afsnit er der ansat en afdelingssygeplejerske, som er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen i eget afsnit og for ledelse af sygeplejepersonalet i afsnittet. I hvert afsnit er der ansat en stedfortræder for afdelingssygeplejersken, som i afdelingssygeplejerskens fravær er ansvarlig for kvaliteten af sygeplejen og ledelse af sygeplejepersonalet. Oversygeplejersken er ansvarlig for den kliniske uddannelse i afdeling T. En del af dette ansvar er delegeret til afdelingssygeplejersken i det enkelte afsnit, hvor der er ansat kliniske vejledere til at varetage den kliniske undervisning. 1.3 Målsætninger Afdeling T arbejder ud fra OUH s samlede udviklingsplan; På sund kurs, som indeholder et fælles sæt af værdier, holdninger og pejlemærker. Se OUH s hjemmeside: Målsætningen i afdeling T er overordnet: at give patienterne på afdeling T de bedst mulige betingelser for at opnå en bedre livskvalitet. Afdelingen vil tilbyde den enkelte patient pleje og behandling, når det fører til en forbedring af patientens livskvalitet. Dette sker ud fra en samlet vurdering af patientens situation og i samråd med patienten selv. at medarbejdere og ledelse i samarbejde skaber arbejdsforhold, der åbner mulighed for både personlig og faglig udvikling". Afdeling T s syn på samarbejde bygger på de fire bærende værdier på Odense Universitetshospital. Tillid - Alle skal møde hinanden i en tro på, at det, andre siger, er vigtigt og betydningsfuldt for dem. - Åbenhed og troværdig adfærd øger tilliden. Respekt - Alle er som mennesker ligeværdige. - Alle skal mødes med interesse. - Alle skal opleve sig hørt og inddraget i beslutningsprocesserne. - Alle argumenter og holdninger er ligeværdige i beslutningsprocesserne. Loyalitet - Alle skal være loyale over for fælles beslutninger og aftaler. - Alle skal have kendskab til hinandens funktioner og en aftalt arbejdsmæssig rollefordeling skal respekteres. Professionalisme - Alle skal arbejde for at den eksisterende viden anvendes og udvikles. - Derfor skal alle gøre brug af hinandens viden og ressourcer. Om miljøet - Samarbejdet fremmes af konstruktiv kritik i en venlig atmosfære, hvor det er lovligt at sige fra. - Alle skal opleve betydningen af at give anerkendelse og ros. 4

5 1.4 Sygeplejefaglige forhold Indlæggelsestiden er afhængig af patientens sygdom og plejebehov og er gennemsnitlig fra 1 til 12 dage. En del af indlæggelsesforløbene er korte og nogle af patienterne bliver overflyttet til lokalt sygehus, - til primær sundhedstjeneste eller til videre ambulant behandling. Korte indlæggelser medfører, at indsatsen over for patienterne intensiveres under indlæggelsesforløbet, hvilket også er med til at give et stort patientflow og dermed et højt aktivitetsniveau. Behandlings- og plejeforløbene er præget af stor kompleksitet. Patienterne får foretaget operationer på vitale organer og mange forhold hos patienten har ligeledes indflydelse på kompleksiteten. Forhold som den hastighed hvormed patientens situation ændres, - patientens symptomer og konkurrerende lidelser samt antallet af problemer og forholdet mellem dem. Patientforløbenes kompleksitet medfører, at der er behov for en varieret sygeplejeindsats. Jo flere forhold, der har indflydelse på patientens situation, jo flere områder skal overvejes og des større er kravene til den sygeplejefaglige kompetence. Syn på sygepleje er formuleret af afdelings T s sygeplejefaglige personale: Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patient og udøves ud fra et helhedssyn, hvor omsorg er en forudsætning for at yde god sygepleje Pleje og omsorg skal bygge på respekt for den enkelte patient og medmenneskelighed Omsorg er et kerneelement i sygeplejen Hvilket indebærer at sygeplejen udføres på en måde så: - den enkelte patient bliver set og bliver talt med - den enkelte patient får lov til at udtrykke sig - den enkelte patients mening respekteres Pårørende medinddrages i sygeplejen under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret Sygeplejen udøves af et professionelt personale, der drager omsorg for patienten og tager ansvar for patienten, hvor han/hun ikke selv er i stand til det Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet løbende tilpasser sygeplejen i forhold til patientens ressourcer og behov - at sygeplejepersonalet fagligt vurderer, hvordan patienten bedst inddrages aktivt Der bør ydes en målrettet sygepleje ud fra et helhedssyn, så patienten oplever sammenhæng og kontinuitet i indlæggelsesforløbet Hvilket indebærer, at sygeplejen tilrettelægges på en måde så: - den enkelte patient har færrest mulige antal personalekontakter - den enkelte patient oplever at personalet kender patienten og hans specielle situation Såvel den teknisk/instrumentelle som den etisk/praktiske del af sygeplejen skal udføres på et fagligt højt niveau, der løbende tilpasses fagets og samfundets udvikling Hvilket indebærer: - at sygeplejepersonalet er omstillingsparate og modtagelige overfor nye ideer og udvikling af faget - at sygeplejepersonalet udveksler erfaringer og er åbne for hinandens forskellige faglige færdigheder Dokumentationen af sygeplejen foregår via Elektronisk Patient Journal (EPJ). 5

6 1.5 Uddannelsesmæssige forhold Afdeling T varetager uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever, medicinske studenter, lægesekretærelever og perfusionistelever samt videreuddannelse i speciallægeuddannelsen i kirurgi, hjerte-, lunge og karkirurgi. Yderligere beskrivelse gælder kun for de sundhedsfaglige grunduddannelser. Kliniske vejledere. I hvert af de 4 afsnit er der ansat en klinisk vejleder med ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent elever og radiografstuderende. Den kliniske vejleders nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken som har delegeret ansvaret for de uddannelsesmæssige funktioner og opgaver i den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Se funktionsbeskrivelser på De kliniske vejledere er ressourcepersoner for uddannelsessøgende såvel som for ad-hoc vejlederne og praktikvejledere. En ad-hoc vejleder i afdeling T er en sygeplejerske der udfører uddelegerede uddannelsesopgaver i samarbejde med den kliniske vejleder. Uddannelsesopgaverne kan stække sig fra at være en enkelt af de daglige opgaver til at være opgaver, der strækker sig over flere dage og / eller en ad-hoc vejleder kan være gennemgående i et helt uddannelsesforløb for den uddannelsessøgende. Praktikvejledere varetager uddannelsesopgaverne i relation til Social- og Sundhedsassistent uddannelsen. Den kliniske vejleder indgår i tæt samarbejde med ad-hoc vejledere, SSA praktikvejledere og afsnittets plejepersonale, afdeling T s øvrige kliniske vejledere samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Odense Universitetshospital har i regi af udviklingsstaben en Uddannelsesafdeling, hvor der bl.a. er ansat 7 uddannelsesansvarlige sygeplejersker der arbejder med overordnede uddannelsesmæssige opgaver primært i forhold til sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Se også Afdeling T har tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske som samarbejder med afdelingens ledelse og de kliniske vejledere om den kliniske uddannelse af uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er ressourceperson for afdelingen og de kliniske vejledere og vejleder i forhold til opgaver med udvikling og vedligeholdelse af den kliniske del af de sundhedsfaglige uddannelser. Afdeling T varetager uddannelse af et antal fast aftalte studerende og elever årligt. I de enkelte sengeafsnit er der social- og sundhedsassistentelever kontinuerligt gennem året. Studerende kommer i klinisk undervisning på forskellige niveauer sygeplejerskeuddannelsen.. Efter bekendtgørelsen 2008 modtager afdelingen sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11 og 12. Operationsafsnit TO modtager sygeplejestuderende i modul 4 og har studiebesøg af uddannelsessøgende fra sengeafsnittene og VITA. Ad hoc modtager sengeafsnittene også medicinstuderende og erhvervspraktikanter fra folkeskolen samt elever i brobygningsforløb for gymnasiale uddannelser. Afdeling T har nedsat drift i arbejdsfunktionerne i forbindelse med afvikling af sommerferie, jul og nytår samt påske. Dette har også konsekvenser i afsnittene og dermed vil elevernes og de studerendes studie- og læringsmulighederne i de pågældende perioder også blive berørt. 6

7 Sengeafsnittene lægges sammen ad-hoc i de nævnte tre perioder. Personalet samarbejder og hjælper hinanden på tværs af specialerne i de åbne sengeafsnit. 1.6 Udvikling og forskning Afdeling T arbejder målrettet på at udvikle og fastholde kvaliteten af den kliniske sygepleje. Afdelingen har ansat en udviklingssygeplejerske, der har som ansvarsområde at udvikle den kliniske sygepleje. Der arbejdes kontinuerligt med forskellige sygeplejefaglige indsatsområder mhp. at styrke den kliniske sygepleje. Udviklingssygeplejersken har medansvar for, at der er en høj sygeplejefaglig kvalitet i patientforløb, herunder at tilstræbe at den kliniske sygepleje er vidensbaseret. Der arbejdes derfor med løbende undervisning og udvikling af plejepersonalet. Det vægtes højt, at der i afdeling T udøves en situationsbestemt sygepleje, der tager udgangspunkt i begreber som omsorg, dialog, nærvær, refleksion og fagligt skøn. Der arbejdes synligt med de værdier, der ligger til grund for den udførte sygepleje med henblik på at styrke den kliniske sygepleje. I overensstemmelse med Odense Universitetshospitals udviklingsplan På Sund Kurs, arbejder afdeling T med kompetenceudvikling for medarbejderne og medarbejderudviklingssamtaler. OUH s kompetenceudviklings- og karriereplanlægningsprojekt er under implementering i afdelingen. Der er løbende tilbud om undervisning til medarbejderne og der er årlige temadage samt sygeplejesymposium. I forbindelse med indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel på OUH har afdeling T sammen med afdeling VITA ansat en kvalitetskoordinator. Kvalitetskoordinatoren er afdelingsledelsernes link til OUH s kvalitetssekretariat. Kvalitetskoordinatoren varetager koordinering og rapportering af tiltagene, der skal udføres i forbindelse med kvalitetsudvikling og akkreditering i afdeling T og VITA. I relation til DDKM har hvert afsnit har en ressourceperson.yderligere information kan hentes på OUH s infonet. Alle SSA praktikvejledere og ad-hoc vejledere deltager i et 5 dages internt praktikvejlederkursus som udbydes af Klinisk Uddannelsesenhed. De kliniske vejledere har 1/6 diplom uddannelse for kliniske vejledere evt. yderligere. Den pædagogiske kvalificering forgår løbende, således at afdeling T kontinuerligt kan tilbyde kvalificerede vejledere til uddannelsessøgende. Afdeling deltager i Odense Universitetshospitals evalueringspraksis af den kliniske uddannelse i sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringspraksis tager afsæt i den fælles evalueringsstrategi og i de fælles evalueringsredskaber og danner grundlag for kvalitetsudvikling af klinisk undervisning i afdelingen. Afdeling T har ansat en projektsygeplejerske, som varetager alle praktiske opgaver i relation til afdelingens forskningsenhed. Forskningsenheden har en ansvarlig professor med to Ph.d.-studerende tilknyttet. På sigt tilstræbes det, at der foregår forskning i sygepleje. Afdelingen er ved at opbygge et forskningsmiljø, hvor forskning i sygepleje er medtænkt. Der foregår udviklingsarbejde i afdelingen. Udviklingsarbejde forstås som systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nyt eller forbedret materiale, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Der arbejdes kontinuerligt med sygeplejefaglige udviklingsarbejder. Der henvises i øvrigt til afdeling T s internet: 7

8 1.7 Personnavne i Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T Afdelingsledelse: Konst. Oversygeplejerske Gitte Bekker Ledende overlæge Gert Lerbjerg Afsnit T 1: Afdelingssygeplejerske Inge Aagaard Stedfortræder Birgitte Rasmussen Klinisk vejleder Tenna Kjær Afsnit T 3: Afdelingssygeplejerske Susanne Eshøj Stedfortræder Tina Egsvang Klinisk vejleder Tove Brammer Afsnit T 5: Afdelingssygeplejerske Vibeke Herskild Stedfortræder Dorte Lindskjold Klinisk vejleder Kirsten Lund Afsnit T O: Afdelingssygeplejerske Dorrit Bølle Stedfortræder Kirsten Holck Klinisk vejleder Lene Yde-Madsen Kvalitetskoordinator Udviklingssygeplejerske Projektsygeplejerske Tilknyttet fra Uddannelsesafdelingen: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Lisette Bjerregaard (Gitte Bekker) Susanne Pedersen Inger Lise Elnegaard 8

9 2 Præsentation af afsnittene 2.1 Afsnit T 1 Afsnit T 1 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal. Der modtages indkaldte og akutte patienter til behandling, pleje og operation af sygdomme i lunger og hjerte. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3 7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget i afsnit T 1 er thoraxkirurgiske patienter til behandling og pleje af sygdomme i lungerne og i hjertet. Lungepatienterne indlægges hovedsagelig til operation for lungekræft, for store lunger, svulster/tumorer og pusansamlinger (empyem) i thorax. Dertil kommer behandling og pleje af større skader, hvor brystkassens organer er beskadigede (pneumothorax og traumer, eks. fractur, ruptur, blødning). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store pulsårer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 3 Afsnit T 3 er beliggende i bygning 1 (højhuset) på 11. sal. Afsnittet modtager karkirurgiske patienter og hjertekirurgiske patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter behandling, pleje og operation af sygdomme og lidelser i patientens blodkar og på hjertets kranspulsåre. Indlæggelsesforløbene er oftest på 3-7 dage. Enkelte patienter er indlagt længere tid pga. komplikationer. Patientgrundlaget Karkirurgiske patienter indlægges med karsygdomme som forkalkning (arteriosclerose), thromboser, embolier, stenoser i pulsårer i ekstremiteterne, abdomen, halsen (carotis) og aorta. Desuden patienter med udposninger på pulsårerne (aneurismer) og patienter som har været udsat for læsioner af pulsårerne ved f.eks. trafikuheld samt komplicerede lidelser i venesystemet. En del af de karkirurgiske patienter modtages til ambulant udredning. En del patienter modtages direkte fra operationsafsnittet med henblik på overvågning. Desuden modtages patienter til observation for abdominal aorta aneurisme (udposning på pulsåre i maven) samt patienter med nylig opstået blodprop til thrombolyse behandling (medicinsk behandling, som fjerner kalk i årene). Hjertekirurgiske patienter indlægges primært til operation for lidelser i hjertets kranspulsårer (åreforkalkning) og i hjertets klapper (aorta- og mitralklap). Desuden behandles medfødte hjertesygdomme hos voksne patienter, - infektioner i hjertet, omkring hjertet og bag brystbenet, - svulster i hjertet, - udposninger (anurismer) på de store pulsårer i brysthulen samt bristninger af de store puls- 9

10 årer i brysthulen. Tillige behandles patienter med akutte skader på hjertet og brysthulens kar. Der indlægges også patienter med infektion i såret, efter et tidligere hjertekirurgisk, mhp. Vacbehandling. Der modtages indkaldte og akutte hjertepatienter. De akutte patienter kommer oftest fra afdeling B (medicinsk kardiologi). Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Afsnit T 5 Afsnit T 5 er beliggende i bygning 1(højhuset) på 10. sal. Afsnit T 5 er et kombinationsafsnit bestående af ukomplicerede, ambulante og elektive thoraxkirurgiske patienter. Afsnittet har 13 patienter. Der modtages indkaldte og akutte patienter. T 5 er et 5 døgns afsnit med døgnåbent alle hverdage indtil fredag kl , hvor patienter med behov for fortsat indlæggelse flyttes til T 1 eller T 3. Der er et stort patientflow i afsnittet, da der er mange en-dagspatienter. Indlæggelsesforløbene er oftest 1-5 dage. Patientgrundlaget Lungekirurgiske patienter indlægges til undersøgelse og behandling samt til mindre operationer for lungekræft. Behandling af patienter med sammenfaldne lunger. Desuden er patienter med lungesygdom til sammendags lungeundersøgelser (Ebus og Ø-skopi). Oesophagus patienter indlægges til undersøgelse og operation for godartede spiserørslidelser. Karkirurgiske patienter med forkalkede arterier, der undersøges med røntgen (A-grafi) og behandles med operation. Perifer- og carotis opererede patienter har en indlæggelsestid på 2-5 dage. Til uddybende beskrivelse af afsnittets patientklientel henvises til materialet om patientforløb og patientsituationer i bilag Operationsafsnit TO TO er beliggende i Vestfløjen, dels i stueetagen (indgang 34 og 37) og dels på 1.sal (indgang 20 og 31). Afsnittet har 6 operationsstuer og 1 undersøgelsesstue. Der modtages akutte og indkaldte patienter fra alle de afsnit, der er tilknyttet hjerte- lunge og kar kirurgisk afdeling. Desuden modtages der patienter fra afdeling Y(nyrepatienter), fra medicinske afdelinger i Region Syddanmark (udredning af lungecancer). Afsnittet servicerer også andre afdelinger. Afsnittet er fuldt bemandet alle hverdage fra kl Patientgrundlaget på operationsafsnittet er følgende: Planlagte (elektive) operationer Akutte operationer. Anlæggelse af pleuradræn Anlæggelse af oesophagus stentes ved godartede sygdomme Anlæggelse af dialyseveje (av-fistler, bridgegrafter) Anlæggelse og fjernelse injektions porte og permanente katetre. Anlæggelse af arterie stentes i røntgen afdelingen. 10

11 Organudtagninger Nyretransplantationer Sår revisioner / skiftninger/ anlæggelse af VAC Lungecancer udrednings undersøgelser Se endvidere beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. 2.5 Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder I Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kan studerende lære at udføre sygepleje til såvel den planlagte som akutte indlagte patient, hvor kontakten mellem sygeplejersken og patienten kan være af kortere eller længere varighed. Sygeplejersken skal handle sikkert samtidig med at hun skal skabe kontakt til patienten og støtte patienten i at kunne mestre sin sygdom. Studerende har gode muligheder for at få indsigt i patientens perspektiv i forhold til en indlæggelse samt i fænomener, der kan forbindes med patientens reaktioner på sygdom og lidelse. Typiske patientfænomener kan være: Patientens oplevelse og mestring af; at være syg og blive indlagt samt skulle opereres at være nyopereret og træt psykiske forhold som angst og håb, - tab og sorg, psykiske forhold som tryghed og ro, - respekt og tillid, - mening og åbenhed at have smerter i forbindelse med sygdom og operation vanskeligheder i forbindelse med respiration og kredsløb kvalme og appetitløshed i forbindelse med sygdom, indlæggelse og operation vanskeligheder i forbindelse med udskillelse af urin og afføring at have feber og opleve mundtørhed søvn og hvile i forbindelse med indlæggelsen at være træt og skulle mobilisere at skulle udskrives at skulle leve med sin hjerte-, lunge- eller karsygdom Patientens oplevelse af levevilkår, evner og muligheder i relation til sygdom Hjerte, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T kendetegnes ved at have mange forskellige og udfordrende sygeplejeopgaver. Den grundlæggende sygepleje er svarende til Virgina Hendersons 14 plejebehovs områder eksempelvis personlig hygiejne, ernæring, mobilisering, udskillelse, smerter m.m. Sygeplejen til kirurgiske patienter er kendetegnet ved præ, - per og postoperative sygepleje. Samtidig er patientklientellet kendetegnet ved at have erhvervet sig livsstilssygdomme ofte relateret til patientens vaner i forhold til kost, rygning og motion. Hjerte-, lunge- og karkirurgiske patienter har tillige, udover deres kirurgiske lidelse, andre lidelser som eksempelvis diabetes. Det stiller store krav til sygeplejerskens kompetencer, da hun på en gang skal tage hensyn til at patientens oplevelser og ressourcer inddrages i plejen samt at sygeplejen bliver udøvet med høj faglighed og under hensyntagen til de gældende vilkår i afsnittet. Yderligere beskrivelse af mulige sygeplejeopgaver kan ses i afsnittenes beskrivelser af patient situationer og patientforløb samt i afsnittenes inspirationsmateriale til studerende. 11

12 2.6 Organisering af sygeplejen Plejeformen i sengeafsnittene er karakteriseret ved teamorganisering i 3 grupper/plejeteams med tillempet tildelt patientpleje og med vægt på kontinuitet, således at patienten har få personalekontakter. Personalet yder en målrettet sygeplejefaglig indsats og arbejder med stor ansvarlighed samt tilstræber høj kvalitet i patientplejen. På operationsgangen arbejdes der i team bestående af 2-3 operationssygeplejersker og/eller 1 sygehjælper, 1 kirurg og 1 assisterende læger, 1 narkoselæge og 1 narkosesygeplejerske og på hjertestuerne er der desuden 1 perfusionist. I afsnittet der er meget teknik og apparatur og mange forskellige instrumenter og behandlingsmetoder, hvorfor alle ikke kan have overblik over og viden om det hele i enkeltheder. 2.7 Afsnittenes personale og samarbejdspartnere Sengeafsnittenes faste personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, fysioterapeuter, lægesekretærer, serviceassistenter. Der er fast tilknyttede læger. Sygeplejepersonalet i sengeafsnittene er fordelt med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter / sygehjælpere. Sengeafsnittenes faglige- og tværfaglige samarbejdspartnere omfatter; - personalet i afdeling VITA, - anæstesiologiskafdeling V s narkose læger og sygeplejersker, - perfusionister, - røntgenafdelingens personale, - diætister, - ergoterapeuter, - præst, - psykolog, - farmakonomer, - bioanalytiker, - serviceassistenter, - læger fra andre afdelinger, eksempelvis afd. B. Derudover samarbejdes der med primær sundhedstjeneste, praktiserende læger i Region Syddanmark, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse I operationsafsnittet er der ca. 35 sygeplejersker, 3 sygehjælpere, 3 sterilassistenter, 5 perfusionister, 2 perfusionist aspiranter og 3 faste serviceassistenter. Operationsgangen har et kontinuerligt tæt samarbejde med: Afdeling T s Anæstesi, alle afdeling T s tilknyttede afsnit på OUH, intensiv afdeling VITA, klinisk anæstesi i vagterne til kar kirurgiske patienter, røntgen afdelingen, afdeling Y(dialyse patienter), afdeling L (laparoskopisk nyreudtagning), afdeling R og J (cancerpatienter til udredning eller anlæggelse af injektionsporte) og koordinatorerne med Neurokirurgisk intensiv afdeling(nia). 2.8 Et typisk patientforløb i afsnittet Uddannelsesgruppen i afdeling T har udarbejdet 4 typiske patientforløb som omhandler - patienter som er centralt karopererede, - patienter som er perifer karopererede, - patienter som er opereret for lungekræft og - hjertepatienter som er by-pass opererede. Betegnelsen patientforløb fokuserer på at beskrive processen i behandling og pleje. Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med en eller anden kontakt til sundhedsvæsenet. Patientforløb er således en plan, som detaljeret beskriver de vigtigste trin i pleje og behandling, som en konkret gruppe af patienter oplever i relation til behandling og pleje for deres helbredsproblem. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt. 12

13 I de 4 typiske patientforløb er det beskrevet hvilke aktiviteter, kontakter og hændelser, som en patient har i forbindelse med indlæggelse, behandling og pleje i afdeling T. Formålet med at anvende beskrivelserne er, at give studerende en oversigt over patienternes forløb, dvs. fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til nuværende indlæggelse. Med beskrivelse af patientforløbene er det vores intention at studerende: - kan få et overblik over - og se sammenhænge i patientens indlæggelses forløb, - kan se patientforløbene, som en guide til læringsmuligheder i klinisk uddannelse, - kan få inspiration til refleksion, - kan se patientforløbene som et idé katalog til videre fordybelse i klinisk uddannelse. Studerende modtager de patientforløb, der er relevante for deres kliniske uddannelses afsnit. Se i øvrigt Afdelings T s intranet. 2.9 En typisk patientsituation fra hvert afsnit En beskrivelse af en patientsituation tager udgangspunkt i en konkret plejesituation Patientbeskrivelsen er som et billede af en række hændelser, som kan ske samtidig og hvor flere personer og faggrupper kan være involveret. Beskrivelsen skal således ikke læses som en kronologisk gennemgang af aktiviteterne i situationen. Patienterne indlægges til operation eller undersøgelse og en række opgaver er standardiseret og følger fastlagte principper. Hastigheden og rækkefølgen af de enkelte ting afhænger af patientens aktuelle situation og diagnose. Se beskrivelserne af patientsituationerne i bilagsmaterialet. Kliniske vejledere i afsnittene har beskrevet nedenstående typiske patientsituationer. Se beskrivelserne i bilag 8. En situation, hvor en patient har fået foretaget en operation i højre lunge, hvor den øverste lungelap er fjernet pga. lungekræft. En situation, omkring plejen af en ny opereret hjertepatient, som har fået foretaget en aorta klap operation, A - klap. En situation, hvor en hjertepatient genindlægges til VAC behandling pga. en infektion ved såret på brystbenet efter en by-pass operation. En situation med en indkaldt patient 2 dage efter en central kar operation af et stort aneurisme, hvor der blev indopereret en protese i hovedpulsåren. En situation, hvor en patient indlægges akut fra karkirurgisk ambulatorium med ondt i højre læg og smerter efter få meters gang. Situationen handler om en patient med en perifer karlidelse som får foretaget en kontrastundersøgelse af blodkarrene. En situation, omkring modtagelse og indlæggelsessamtale hos en patient med synkeproblemer, som skal have foretaget en kikkert undersøgelse og udvidelse af spiserøret. En patientsituation fra afsnit TO som beskriver modtagelse af en hjertepatient på operationsgangen, som skal have foretaget en by-pass operation. 13

14 3 Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Vedrørende organisering se under uddannelsesmæssige forhold (punkt 1.5). I afdeling T har vi valgt at samle alle elever og studerende i studieenheder. En studieenhed er et praksisfællesskab i et sygehus afsnit, hvor studerende og elever lærer klinisk sygepleje i et tæt samarbejde med andre studerende/elever og klinisk vejleder samt ad hoc vejleder Studieenheden følger afsnittet almindelige døgnrytme. Ved morgenrapport besluttes det hvilken/hvilke patient du skal pleje, og hvilken sygeplejerske der bliver din vejleder den pågældende dag. Vi vægter kontinuitet således at du følger den samme patient i en periode. Du vil sammen med vejlederne pleje patienterne og der vil være afsat tid i samværet, således at du som studerende har mulighed for at reflektere i relation til sygeplejen. Der holdes en fælles konference/ refleksion i studieenheden af minutters varighed med tilbagemeldinger på patientplejen, drøftelse af patientsituationer og uddelegering af arbejdsopgaver. Studieenheden deltager på lige fod med afsnittets øvrige grupper/team i afsnittets fælles opgaver. 4 Afdelingens/afsnittets læringsmiljø I afdeling T ønsker vi at møde de uddannelsessøgende med anerkendelse og respekt. Vi ser dig som en individuel person, og vil søge at inddrage dine stærke og svage sider i din kliniske praksis. Vi finder det vigtigt at du bliver en del af praksisfællesskabet i afdelingen, og en del af afdelingens sociale miljø. Vi ser læring som et kompleks begreb. Ifølge Illeris(2000) er læring en integreret proces bestående af kognitive- psykodynamiske- og sociale processer. ( Knud Illeris: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx). Da du som studerende er i en læringssituation finder vi det naturligt at du i den kliniske praksis har tid til fordybelse. Afdelingens fysiske rammer er desværre begrænsede, så det kan være vanskeligt at finde den fornødne ro. Men i det omfang der er muligt er det fuldt acceptabelt. 5 Studierammer i afdelingen/afsnittet 5.1 Studietilbud Ugeplaner/Fokusområder I afdeling T har vi et læringsredskab ugeplaner/fokusområder. En ugeplan er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje i relation til den patient du plejer. En ugeplan kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Ugeplanen kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. 14

15 Ugeplanen kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Ugeplanen kan være med til at synliggøre, hvad det er der fokuseres på i den aktuelle uge, både for den studerende selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med ugeplaner anbefaler vi at du gør brug af nedenstående inspirationsmateriale og studiespørgsmål.( se punkt 5.3) Patientforløb Vi tilbyder alle studerende et patientforløb. Formålet med dette forløb er at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt få indsigt i hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. (Se punkt 2.6 og 2.7) Et patientforløb betyder at du følger en patient fra indlæggelse til udskrivelse. Du deltager i alle aktiviteter, samtaler og undersøgelser der er aktuelle for patienten præ, per, post operativ. I denne forbindelse får du mulighed for at overvære en operation og følge patienten på intensivafdelingen Vita. I dette forløb yder du helhedsplejen til den pågældende patient. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og for at dokumentere din sygepleje. Studiebesøg Du får mulighed for at komme på studiebesøg i ambulatoriet, køkkenet, patienthotellet og røntgentafdelingen. 5.2 Studieforløb/-ophold og mål For at gøre det mere overskueligt at opnå målene i modul 4 er følgende udarbejdet til inspiration for perioden. Det kan være individuelt hvad den enkelte studerende opnår af kompetence og selvstændighed og derfor er det også individuelt om den enkelte studerende følger planen kronologisk. Studiespørgsmålene(se punkt ) kan med fordel anvendes som arbejdsredskab. Ligeledes anbefaler vi at du arbejder ud fra sygeplejeprocessen. Uge 1 Intro til afd. og til specialet Følge vejleder og være observerende. Læse relevant litteratur og være opmærksom på de mange nye ord og få kendskab til deres betydning, enten ved selv at slå dem op eller ved at spørge. Deltage i patient-plejen hos 1 patient sammen med vejleder. Fokus på hygiejne. Måle BT, temp.og puls, SAT Samtale og individuel studieplan. Uge 2-3 Pleje patient med fokus på fysiologiske behov Planlægge og udføre sundheds og sygepleje hos 1 patient Dokumentation af sygepleje 15

16 Gøre brug af sygeplejeprocessen Fokus på personlig hygiejne Fokus på mobilisering Uge 4-5 Fastlagte studieaktivitet. Ernæringscreening, kost registrering. Præopr sygepleje. Modtagelse af patient, deltage i indlæggelse samtale Gøre patient klar til opr. Fokus på Virginia Henderson behovsområder Midtvejssamtale og justering af studieplan. Uge 6-7 Eksamens uger. Selvstændig pleje en patient med fokus på fysiologiske behov/sygeplejeprocessen. Dag 1 praktiske del. Dag 2 studiedag Dag 3 afleverer opgaven i papir form til skole og til vejleder. Dag 4 alm. dag Dag 5 studiedag til at forberede oplæg Dag 6 eksamen Weekenden tæller ikke med i de 6 dage. Uge 8-9 Post operativ sygepleje. Patientforløb: Se en operation og følge patienten til vita. Selvstændig pleje en patient (på modul 4 niveau) Opøve håndelag, rutine og selvstændighed. Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af udviklings- og forskningsbaseret viden fra sygepleje, natur- og sundhedsvidenskabelige fag At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger At anvende grundlægende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier 16

17 Mål for sygeplejen i modul 4 For at gør modul 4 målene lidt mere forståelige har vi til hvert område: Viden færdigheder og kompetence, konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Viden Redegøre for valget af kliniske sygeplejehandlinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Inspiration til viden Læse relevant litteratur til afd. speciale Læse relevant litteratur vedr. hjerte, kredsløb og respiration Søge viden på inter- og intranettet eks. afd. standarder Søge viden hos relevante ressource personer i afd. Viden om patientsforløbsprogram ( ) Søge viden hos hjerteforening og kræftens bekæmpelse Være nysgerrig og opsøgende i forhold til udviklingsprojekter i afd. Viden om eget, det øvrige personale og afdelingens samarbejdspartnere funktions og kompetenceområde. Andet Færdigheder Reflektere over sygeplejehandlinger i relation til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske i udvalgte patientsituationer Reflektere over en patientsituation og sygeplejehandlinger, hvor fokus er levevilkår, evner, muligheder i relation til sygdom Argumentere for kliniske metoder til vurdering af udvalgte patienters fysiologiske tilstand, herunder patienters ernæringstilstand Anvende kliniske metoder under hensyntagen til den konkrete patients situation Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patientens grundlæggende fysiologiske behov (i relation til det individuelle patientforløb) Beskrive betydningen af at bruge sine sanser i kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb Dokumentere individuelle patientforløb i det kliniske uddannelsessteds dokumentationssystem Inspiration til færdigheder Være opsøgende og deltage aktiv i forhold til refleksion 17

18 Helhedspleje til en patient med fokus på patientens fysiologiske behov Gøre brug af sygeplejeprocessen i planlægning og udførelse af sygepleje Opøve færdigheder i at anvende og argumentere for afd. s kliniske metoder, eks. NRS score, ernæringsscreening, kostregistrering. (fastlagte studieaktivitet) Opøve et sikkert håndelag Præ og post operativ sygepleje Overholde de hygiejniske principper Deltage i indlæggelses- og udskrivningssamtale Følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse Anvende og have forståelse for standard plejeplan Dokumentere egen sygepleje i standardplejeplan Deltage aktivt i gruppekonference Gøre evt. brug af mindmap, model for læring af praktisk sygepleje Gøre brug af ugeplan i forhold til fokusområder mhp fordybelse( ) Anvende studiemateriale vedrørende sygeplejeområderne inspireret af Virgina Henderson( ) Kompetencer Observere og identificere fysiologiske reaktioner på sygdom og lidelse hos udvalgte patienter og beskrive dette i et fagsprog Observere og identificere fysiologiske forandringers betydning for patientens liv, arbejdsliv, sociale liv, fremtid og familie Udvise nærvær, forståelse og indsigt i patientens oplevelse af at være patient Tage udgangspunkt i patientens oplevelse og livssituation og sikre at dette kommer til udtryk og inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Vise vilje og tage initiativ til samarbejde med patienten i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Samarbejde med kolleger og andre fagpersoner under hensyntagen til eget og andre fagpersoners kompetenceområde og kompetenceniveau Beherske gældende hygiejniske principper i relation til grundlægende klinisk virksomhed Beherske principper for håndhygiejne og udvise korrekt adfærd i forhold til uniformsetikette Samarbejde med patienten om hygiejniske principper i relation til grundlæggende klinisk virksomhed Opfylde det kliniske uddannelsessteds krav og regler om normer, hygiejne og sikkerhed og anvende gældende forholdsregler til beskyttelse af patienten mod smitte fra omgivelserne Inspiration til kompetencer 18

19 Observere og identificere de specifikke fysiologiske reaktioner på hos afd. s patienter, såsom påvirkninger af BT, puls, respiration, SAT, temperatur, smerter, kapilærrespons (se studiemateriale) Have forståelse for og tale med patienten omkring dennes ændrede livssituation, være lyttende og udvise empati Observation og dataindsamling i forhold til kost, rygning og motion i relation til patientens sygdom Tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov for sygepleje Samarbejde med afd. s øvrige personale og uddannelsessøgende Udvise ansvar overfor den patient du passer Anvendelse af afdelingens standarder indenfor hygiejne, sårskift mm(intranet). 5.3 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. Refleksion vil foregå ved gennemgang af ugeplaner/fokusområder enten fælles for hele studieenheden eller individuel. I forbindelse med konferencerne i studieenheden reflekteres der over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Der vil være mulighed for individuel planlagt refleksion. Du kan i afdelingen møde flere redskaber til refleksion, eksempelvis: Model for praktiske færdigheder i sygepleje (sygeplejersken nr. 17. aug. 2007) Modellen har fokus på læring af praktiske sygepleje. Ideen er at du som studerende bliver bevidst om modellens 8 elementer: procedure, guidning, hygiejnen sikkerhed, ergonomi, lethed, integration og omsorgsbegrebet. Undervisningstilbud. Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingen. Tilbuddene vil variere fra afdeling til afdeling. Emnerne kan være sårbehandling, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, fysioterapi mm. Alle studerende i afdeling T holder et oplæg for medstuderende og vejleder om et selvvalgt emne eller problemstilling inden for sygeplejen. Oplægget varer typisk 5-10 min. og lægger op til efterfølgende refleksion i studieenheden. Du kan ligeledes møde andre læringsredskaber såsom mindmap, portfolio, dagsbogsnotat mv. 19

20 6 Inspirationsmateriale og studiespørgsmål. Inspirationsmaterialet er udarbejdet med udgangspunkt i Virginia Henderson. Det er tænkt som en guide for væsentlige områder for den sygepleje, der kan observeres, reflekteres og handles på hos de hjerte-, lunge og karkirurgiske patienter. 6.1 Patienten personlig hygiejne Sygeplejeopgaver: Soignering: - brusebad (præ- og postoperativt) - etagevask ved håndvask - sengebad - nedre toilette, - med og uden uretral kateter - patientens håndhygiejne - infektionsprofylakse - hårvask - neglepleje - navlevask / navlerensning - barbering - make up - af - og påklædning - fodpleje / fodbad - hudpleje Mundpleje: - tandbørstning - tand proteser - mundskyldning - belægninger / svamp Øjenpleje: - øjenbadning - kontaktlinser / briller Ørepleje: - ørerensning - rensning af høreapparat - skiftning af batterier Næsepleje: - soignering efter plaster - observation for tryksår ved sonde Decubitus profylakse: - observationer af huden m.m. - profylakse - hjælpemidler til aflastning Præoperativ klargøring: 20

21 - rasering af patientens behåring - præ operativt bad - operations tøj - opredning af patientens seng - neglelak, make-up, smykker Studiespørgsmål: Hvordan ser patientens hud ud? - Hvad observerer du? - og hvorfor? - Hvordan vedligeholder du huden? Hvordan vurderer du patientens behov for personlig hygiejne? - samt før- og efter kirurgisk indgreb? Hvilke overvejelser gør du inden du tilbyder din hjælp til patientens personlige hygiejne? Hvordan vil du samarbejde med patienten i forbindelse med personlig hygiejne? Hvordan oplever den nyopererede patient situationen i forbindelse med sin personlige hygiejne? Redegør for hudens opbygning Redegør for hygiejniske principper i forhold til personlig hygiejne. 6.2 Kredsløbet Observation og dataindsamling omkring kredsløbet: -pulsfrekvens, fylde og regelsmæssighed -Blodtryk, - hyper, -hypotension -bleg, -kold, -varm, - tør, -svedende -svimmelhed -hovedpine -iskæmi, -kapilærrespons -smerter -ødemer -vægt -hudforandringer, - åreknuder -sår -EKG aflæsninger -dyspnoe, -chok Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: -BT måling, maskinelt og manuelt -palpere puls -trendelsenburgs leje -venepumpeøvelse, støttestrømper -vejning af patient -vejledning og støtte ved mobilisering -kostvejledning -vejledning i ændring af livsstil, eks rygeophør og motion -Blodtryksmedicin -væsketerapi 21

22 Studiespørgsmål: Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens kredsløb? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens kredsløb? Hvad kan du gøre for at forebygge blodtryksfald hos patienten? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til patientens kredsløb? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til livsstilsændring? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer stabilt kredsløb? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af kredsløbsproblemer? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på kredsløbet? Hvilken indflydelse har det på patientens kredsløb at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på kredsløbet? Redegør for anatomi og fysiologi i relation til hjertekredsløbet. 6.3 Respirationen Observation af og dataindsamling omkring respirationen: - respirationen, - mønster, - lyde - frie luftveje - respirations frekvens - dyspnoe - respirations dybde - cyanose - hudfarve - hudtemperatur - bevidsthedsniveau - patientens psykiske tilstand (angst, konfusion) - lejring - hoste - ekspektoration (udseende, farve, lugt, mængde, konsistens) Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: - nasal ilt (O 2) - lomholdts fugter (LHF) - venturimaske - CPAP maske (Continuerlig Positive Airway Pressure) - PEP maske (Positive Espiratory Pressure) - SAT måler (måling af perifer iltkoncentration) - udluftning i lokalet - prøve fra ekspectorat til dyrkning og resistensbestemmelse (D/R) - vejrtrækningsøvelser - fysioterapi - lejring - mobilisering - vanddrivende medicin - bronchie-dilaterende medicin (tbl. eller inhalation på venturi-maske). Studiespørgsmål: 22

23 Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens respirationsmønster? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens respiration? Hvilke konsekvenser får det for patienten? Hvad kan du gøre for at forebygge luftvejsinfektioner hos den kirurgiske patient? Hvilke andre faggrupper kan du samarbejde med i forbindelse med forebyggelse af luftvejsinfektioner? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til en sufficient respiration? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer patientens respiration og ekspectoration? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af sin respiration? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til respirationen? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på respirationen? Hvordan påvirker lejringen patientens respiration? - ekspectoration? Hvilken indflydelse har det på patientens respiration at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på respirationen? - ekspectoration? Hvilke hygiejniske foranstaltninger vil du overveje i forbindelse med patientens ekspectoration? (patienten / personalet). Redegør for anatomi og fysiologi i relation til lungerne. 6.4 Omsorg - egenomsorg - identitet Observation og dataindsamling: - tillid / mistillid - angst / tryghed - mentale tilstand - stress / krise og forsvarsmekanismer - kropssprog - kropsbevidsthed - sygdomsforløb - afstand / nærhed - tillukkethed / åbenhed - træthed / gå-på-mod - depression / tro på fremtiden - sociale netværk - ressourcer / interesser - patientens selvbestemmelsesret Sygeplejehandlinger: - modtagelse af patienten - indlæggelsessamtale - kommunikation - empati / intuition (professionel adfærd) - omsorg / egenomsorg - urørlighedszone (patientens- og egne grænser) - sygepleje til patienter der er i krise - samspillet mellem patienten og plejepersonalet - samspillet mellem pårørende og plejepersonalet - patient og pårørende samspillet 23