1. version Februar 2008

Transkript

1 1. version Februar 2008 Nordisk mad i børnehøjde - et idékatalog til skoler Fødevareinstituttet 1

2 Udarbejdet af Sara Engel og Henriette Andersen Redigeret af Bent Egberg Mikkelsen Tak til Ditte Marie From, Ulla Jensen, Rene Jensen, Maria Bruselius Jensen, Inger Stiljenstrand Svensson, Trond Høivik, Carin Enfors, Kenneth Stagel og Anne Kristine Danielsen for værdifuld inspiration til udarbejdelsen af dette idekatalog. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 MEJERIBESØG 6 SMAGSOPLEVELSER MED NORDISK MAD 8 MADTEATER ET SCENESHOW 9 SKOLEHAVER - NORDISKE AFGRØDER 10 HAVER TIL MAVER 11 EN TUR I DYREHAVEN OG SE HJORTE 12 BESØG PÅ FISKERIHAVN 14 FISKEMANDEN FRA ALLERØD 16 EKSKURSION TIL DJOPODALSSKOLEN OG MAT KLIMAT 17 RAPSOLIE NORDENS OLIVENOLIE 19 OPDAGELSESREJSE I NORDEN 20 TEST DINE VANER 21 SAPEREMETODEN 22 3

4 Indledning Nærværende idekatalog er et forsøg på at stille ideer til rådighed for skoler, der ønsker at arbejde med mad og måltidsemner på en ny måde, og som ønsker at tage afsæt i en fortolkning af begrebet Nordisk mad når det gælder undervisning i en skolemæssig sammenhæng. Med andre ord skoler der ønsker at stille spørgsmålene: Er der en særlig nordisk mad- og måltidsidentitet, og Gennem hvilke undervisningsaktiviteter kan denne identitet formidles i skolen. Idekataloget er en del af projektet Ny Nordisk Mad på Skoler, der stiler mod at bidrage til en nyfortolkning af den nordiske mad i et skole perspektiv. Den primære projektaktivitet er, med fokus på det nordiske køkken, at afprøve og evaluere et ekstra curriculært mad og måltids temaforløb på to danske skoler af en uges varighed. I projektet er det planen, at Værebro og Vangebo skolerne gennemfører det tematiske forløb i foråret 2008 med henblik på at give et bidrag til denne fortolkning og identitetsskabelse, og at disse forløb underkastes en evaluering med henblik på at formidle erfaringerne. Projektet bygger på en antagelse om, at det Nordiske er åbent for fortolkning, og at det er muligt at udvikle et sæt af Nordiske mad- og måltidsværdier. Arbejdsgruppen bag projektet har på sin første workshop udarbejdet et forslag til sådanne værdier, et værdisæt, der bygger videre på det såkaldte Nordiske Århus charter. Projektet bygger også på en antagelse om, at et sådant værdisæt bør gennemsyre såvel mad og måltidspædagogikken som den egentlige mad og måltidspraksis på skolen. Idékataloget er udarbejdet med henblik på at inddrage det nordisk madperspektiv i skolens undervisning gennem et let og tilgængeligt materiale med korte og præcise forslag til aktiviteter, der kan være til inspiration for læreren til elever i 4-6. klasse. Aktiviteterne kan indgå i en temauge, men kan også anvendes enkeltvis. Følgende fag og fagemner kan være relevante i forhold til at inddrage aktiviteterne; hjemkundskab, natur og teknik, seksuel- og sundhedsundervisning og familiekundskab og matematik. Aktiviteterne er inddelt efter, om de foregår i klassen, udenfor klassen eller på skolen og efterfølges af relevante links, hvor læreren kan få yderligere oplysninger om aktiviteten. Det er tanken, at aktiviteterne så vidt muligt opfølges i efterfølgende undervisning for at fremme elevernes læring om nordisk mad. Idekataloget er udarbejdet med et normativt sigte og med udgangspunkt i tanken om, at den nordiske mad kan besidde en række særlige kvaliteter. Udviklingen i børn og unges spisevaner er betænkelig, idet indtaget af frugt og grønt, grove brødtyper og fisk er lavt og forekomsten af fedme 4

5 og overvægt stiger. Samtidig er børns maddannelse og forståelse for lokale og regionale madidentiteter udfordret af globalisering og ensliggørelse af madkulturen. Idekataloget skal derfor bidrage til at udvikle rammer, der gør det muligt for børn at udvikle en bæredygtig, sund, lokal og kulturelt forankret identitet i forhold til mad og måltider. Denne identitet skal bygge på et sæt af værdier og normer, der gør det muligt for børn i højere grad at agere i et globalt og moderniseret rum af påvirkninger. Idekataloget er tænkt som et supplement til den læring, der sker i hjemkundskabfaget, og den læring der måtte ske gennem deltagelse i eventuelle skolebodsaktiviteter. Udgangspunktet er et hverdagslivsperspektiv, et perspektiv der er bredt og tager udgangspunkt i børns livsverden og ikke i traditionelle sektor opdelte discipliner som sundhed og ernæring. Det er tanken, at planlægningen af ugen ud fra kataloget skal ske sammen med eleverne, og at der ud fra de aktiviteter i idékataloget udvælges de aktiviteter, der passer til hvilke muligheder, der er for læreren og klassen i praksis. Idekataloget er tænkt som inspiration og aktiviteterne kan danne udgangspunkt for en videre udbygning. Eftersom dannelse af børns mad og måltidsidentitet sker såvel gennem de pædagogiske aktiviteter som gennem den konkrete madforsyning på skolen, vil det være oplagt at koordinere temaforløbet med skolekantine eller skolebod. 5

6 Mejeribesøg En ekskursion med klassen på et mejeri, hvor eleverne får mulighed for at få et indblik i de processer, som osten, mælken og andre mejeriprodukter, som vi kender dem fra supermarkedet, skal igennem. Forinden besøget kan nedenstående undervisningsmateriale fra mejerigtigklog.dk anvendes, så eleverne er forberedte og kan nikke genkendende til det, mejeristen forklarer om processerne. På siden er der links til undervisningsmateriale og adresser på enkelte mejerier. Der er ikke et lige så stort udvalg som ved bondegårdsbesøg (se næste side). Mejeriforeningen foreslår, at man selv kontakter et mejeri og hører, om man kan komme ud og besøge dem. 6

7 Bondegårdsbesøg Bondegårdene Skovgaard, Stengåreden og Grandtoftegaard er eksempler på gårde, som tager imod skoleklasser. Grandtoftegaard tilbyder f.eks. følgende: På gården findes klassesæt af feltudstyr til at undersøge dyr og planter med. Rundvisningen er gratis såfremt I ikke har brug for fortællerguide, mens særligt tilrettelagte aktiviteter og rundvisning inkl. hestevogn koster kr. 560 pr. time. Der går både tog og bus til Ballerup Station og herfra er der ca. 20 min. gang ad Pederstrupstien. Medbragt mad kan spises på anviste områder i det fri. Vi tilbyder bl.a. et økoløb, hvor eleverne i mindre grupper skal finde poster og besvare spørgsmål om mere generelle emner. I linket nedenfor er det muligt at se de gårde som ligger tættest på jeres skole og en beskrivelse af gårdens program. Find information om forskellige emner indenfor økologi og landbrug. Økologiske skolegårde: Undervisningsmateriale til før ekskursion, under og efter: 7

8 Smagsoplevelser med nordisk mad Denne aktivitet tager afsæt i skolekøkkenet. Eleverne tilbereder i hold forskellige nordiske retter, evt. en 3-retters menu eller en frokost, hvor nordiske råvarer er temaet. Der udarbejdes et skema, hvor de valgte retter stilles op med mulighed for at bedømme dem efter sur, sødt, salt, syrligt og bittert. Eventuelt kan der tages udgangspunkt i ideen bag Smagens dag med et tema om nordisk mad. Forslag: Eleverne kan f.eks. vurdere jordskokkens smag i tre forskellige sammenhænge og undersøge, hvilke tilberedningsmetoder og ingredienser der påvirker jordskokkens smag. Forslag: Brødtyper, korntyper og smag: Eleverne skal bage 4 grovbrød med 4 forskellige smagsgivere. Der skal anvendes korntyper, der dyrkes i norden. Inden eleverne laver dejen, skal de vurdere de forskellige smagsgiveres grundsmage. Hvad betyder smagsgivernes grundsmag for det grove brød? Eleverne bager brødene og vurderer grovbrødenes grundsmage. De vurderer, hvilke grundsmage der er tydeligst i hvert brød og diskuterer. Eleverne reflekterer over nordisk mad i forhold til italiensk mad, fransk mad osv. Eventuelt kan skolebodens egen frokost anvendes. Det kan være en kortere aktivitet, men hvor der kan gøres noget særligt ud af, at klassen dækker bord og sammen spiser. De smager på maden, hvorefter de bedømmer det ud fra en skala fra 1-5 og skriver et par kommentarer og diskuterer dette. Dette skema kan de evt. anvende på deres medbragte madpakke dagen efter og diskutere bedømmelsen hjemme. 8

9 Madteater et sceneshow Denne event er baseret på en ide som en række kokke bl.a. Rune Kalf Hansen har afholdt med stor succes. På scenen gennemfører en kok et madteater i interaktiv dialog med inviterede scenegæster og med publikum. Aktiviteten indbefatter demonstration af råvarer, smagsprøver og afsluttende smagning og kan gennemføres med publikumsantal (lærere, elever og evt. forældre) mellem 50 og 300 afhængig af pladsforhold. Aktiviteten indbefatter invitation af kulturpersoner sundhedsgæster på scenen. Som skole kan man selv afholde sådan et arrangement. Måske er der en kok eller bare en madglad forælder, der har lyst til at arrangere noget. Evt. kunne man inddrage en lokal amatørteatergruppe eller eleverne kunne forberede et show med små historier om nordiske fødevarer. Välkomna till Mat Live Show med Rune Kalf- Hansen 9

10 Skolehaver - nordiske afgrøder Skolehaver findes bl.a. i København men kan også etableres på skolens eget areal. Kontakt eventuelt kommunen for at høre om mulighederne. Gennem arbejde i en skolehave arbejdes med elevernes viden om grøntsager, hvordan de dyrkes, hvilke faktorer i omgivelserne der har indflydelse på udbyttet. Eleverne får mulighed for at anvende og smage de forskellige grøntsager i retter, som de selv laver med læreren eller i hjemkundskab. Eleverne kan diskutere, hvordan miljøet og forarbejdning indvirker på grøntsagerne og sammenligne deres grøntsager med grøntsager i supermarkedet. Det er nødvendigt at haven ligger i gåafstand fra skolen. Som en enkeltdagsaktivitet er Haver til Maver også et godt bud (se næste side)

11 Haver til Maver Haver til Maver er et økologisk sanse- og naturoplevelsescenter, der henvender sig til klassetrin med fokus på gastronomi rettet mod børn og unge. Konceptet går ud på selv at dyrke sin egen have med afgrøder. Skoleklasserne kan enten komme på besøg en enkelt dag, eller de kan få deres egen have og deltage i et undervisningsforløb med 8 besøg pr. sæson. Hvert forløb planlægges sammen med skolens lærere, inden man går i gang, så eleverne ved, hvad der skal ske. Klassen får relevant viden, undervisningsmateriale, oplevelser og erfaringer, som kan tages med hjem i klasseværelset. Haver til Maver ønsker at udvikle børns viden om og indsigt i natur, landbrug, madlavning, sunde madvaner og spiselige oplevelser. Et nyt tiltag er Haver til Maver på pakke, det vil sige, at de vigtigste værktøjer såsom frø, plantevejledning, plantepinde, en grundbog og termometer bliver pakket til det der kan kaldes en startpakke til Min første skolehave. Kassen er meget efterspurgt og flere kommuner i Danmark skal i gang med den i Kassen vil være startskuddet til lokale oplevelser med egen have, og de aktiviteter der udspringer herfra

12 En tur i Dyrehaven og se hjorte En tur i Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg Station vil være en anderledes måde at give eleverne en naturoplevelse på. I Dyrehaven vil eleverne få indblik i et af de dyr, som er fællesnævner for norden og nordisk mad, nemlig vildt, i form af rådyr, dådyr, kronhjorte, fasaner, harer osv. Alle dyrene er repræsenteret i både Danmark, Norge og Sverige. Forinden aktiviteten vil det være relevant at se nærmere på hjorten i klassen og dens adfærd, således at børnene kan genkende dem og deres træk på deres vej rundt i Dyrehaven. Efter hjemkomsten, kan der tilberedes vildt f.eks. hjort i køkkenet, så eleverne samtidig får muligheden for at smage. Find kort over Dyrehaven på Skov & Naturstyrelsens hjemmeside: Leverandør af vildt: 12

13 Nordisk Restaurant I denne aktivitet laver de lidt større elever mad til de yngre elever. De store, som denne dag er kokke/restauratører, skal finde på et nordisk tema for en menu, der skal serveres for de små, men som samtidig er børnevenlig. Eleverne skal gøre det hyggeligt og indbydende til deres gæster, og arbejde efter at gæsterne får en restaurant oplevelse, hvor gæsterne sidder ved borde med duge og servietter. Kokkene skal fortælle om maden, hvilke råvarer der er anvendt, og hvordan det er tilberedt. På denne både får eleverne på tværs af klasser en hyggelig oplevelse sammen, samtidig med at de tilegner sig viden om det nordiske køkken i form af smag og udseende og tilberedning. Derudover får eleverne mulighed for at skabe rammerne omkring en social begivenhed. Gæsterne kan være et par klassetrin under. Aktiviteten vil kræve planlægning, så de forskellige opgaver deles mellem eleverne. Eksempelvis Børne Noma 13

14 Besøg på fiskerihavn Et besøg i en fiskerihavn vil give eleverne mulighed for at se, hvordan fisken bliver losset og læsset. Inden besøget vil det være en fordel, at eleverne har haft mulighed for at lære nogle af fiskene at kende ved i klassen at udvælge nogle af de mest almindelige fisk i Norden og se på, hvad der kendetegner dem. En aktivitet som denne kan variere alt efter hvilke forhold der er tilgængelige. Nogle steder vil det være mere industrielt. Det er også en mulighed flere steder at fiske selv, se links nedenfor. Eventuelt kan klassen købe et par fisk, eventuelt valgt af eleverne, som de kan tage med hjem og tilberede den følgende dag. Hjemmeside om mulighed for lystfiskeri og Put & Take:

15 15

16 Fiskemanden fra Allerød Fiskemanden fra Allerød viser eleverne, hvordan man håndterer fiskene efter fangst. Det giver børnene et godt indblik i faget som fisker. Fiskemanden starter med at vise fileteringen for eleverne, hvorefter et par af eleverne får mulighed for at prøve selv. Når Fiskemanden har demonstreret og fortalt er fiskene lige til at tage med i skolekøkkenet, hvor lærer og elever laver et nordisk måltid og smager på fisken/fiskene. Fiskemanden kan fortælle lidt om, hvilke retter man kan bruge fisk i, hvilke fisk der sælges mest af, hvad er er i fiskefrikadeller, hvilken type fisk der gemmer sig i en fiskefilet osv. Denne aktivitet kan være i forlængelse af turen til en fiskerihavn, hvor eleverne vil få sammenhængen fra fangst til bord. Eventuelt kan en lokal fiskemand have interesse i at komme forbi og demonstrere, hvordan fisk behandles. Navn og adresse Fiskemanden i Allerød Kvickly MD Madsensvej 3450 Allerød 16

17 Ekskursion til Djopodalsskolen og Mat klimat Formålet er at lære eleverne om den sammenhæng der er mellem madkonsumption og klimaeffekt. Djupodalskolen i Malmö har arbejdet med dette emne og inviterer på frokost. Det handler om god madkvalitet og ansvar for at maden produceres med omsorg for dyr, mennesker og miljø. Eleverne kan udveksle erfaringer med de svenske elever og fortælle om hvor de tager hensyn til madklima på deres skole. Mat och Klimat projektet har kørt i perioden og man arbejder med at gennemføre omstilling af skolemaden til at blive 100% økologisk og på indrette en madseddel som tager hensyn til klimaeffekterne af skolemadsproduktionen. En af projektets grundtanker er at øge forbruget sæsonvarer og at skabe forudsætninger for at anvende fødevarer med begrænset transport. Tanken er også at økologiske fødevarer har en lavere klimaeffekt end konventionel mad, og at en nedsættelse af andelen af kød. Her er øget brug af bælgfrugter en strategi til at mindske klimapåvirkning og Djupodalsskolen har gode erfaringer med at inddrage bælgfrugter i forskellige typer af salater. 17

18 18

19 Rapsolie Nordens olivenolie Rapsolien kaldes ofte Nordens oliven olie og er en stærk konkurrent til denne på grund af dens gode ernæringsmæssige pga. Læs mere på nedenstående link, udarbejdet af bl.a. hjerteforeningen, fortæller mere om. Denne køkkenaktivitet skal lære eleverne om de forskellige fedttyper vi har at arbejde med i køkkenet, hvor rapsolien er en af mulighederne fra norden. Eleverne skal ved at dyppe brød i forskellige olier smage på dem. Herefter laver eleverne sammen i køkkenet forskellige retter, hvor forskellige typer af olier blev afprøvet. 19

20 Opdagelsesrejse i Norden Denne aktivitet tager børnene med på en opdagelsesrejse i Norden. Aktiviteten foregår på skolen. Fyld skibet med madvarer fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Rejsen er en sejlads, der følger en rute med tre stop. Ved hvert stop skal skibet lastes med varierede og sunde madvarer, som kan vare hele sejlturen, uden at skibet løber tør for proviant. Det tager 10 dage at sejle mellem hver destination. Børnene inddeles i grupper med 3 6 deltagere. Grupperne skal købe ind i det første land og indbyrdes argumentere for deres valg. De skal skrive argumenter og resultater ned. Bagefter fortsætter rejsen til det næste land, hvor børnene skal købe ind. Børnene får på hver destination et beløb, de skal købe ind for. Når rejsens mål er nået, fremlægger grupperne deres valg og argumenter. Fremlæggelserne munder ud i en diskussion om gruppernes valg. Diskussionen tager udgangspunkt i det nordiske køkken. Undervisningen kan starte med en introduktion om madvarer i Norden. Aktiviteten tager et par timer, men kan også bruges som en del af et temaforløb, der afsluttes med et forældrearrangement, hvor børnene fremlægger historier og serverer retter fra de nordiske lande. Ideen til aktiviteten er fra en vejledning, som oprindeligt er for hele verden, og vejledningen sættes i forhold til Norden: Trin for trin-vejledning til Global mad-mission (pdf). Formålet med aktiviteten er at børnene lærer at samarbejde og får indsigt i ernæring og de nordiske landes kulturer. Børnene udfordres til at argumentere for deres valg og forholde sig hertil. 20

21 Test dine vaner Test dine vaner sætter fokus på børns kendskab til fødevarer, nordisk mad og variation i måltidet. Aktiviteten er en klasserumsaktivitet, der tager udgangspunkt i et scorekort med en række sunde fødevarer. Hver elev får et scorekort, som udfyldes i forhold til, om eller hvor ofte eleven spiser de forskellige typer fødevarer. Med udgangspunkt i resultatet kan børnene arbejde videre med deres kendskab til sund og nordisk mad, med hjælp fra opskriftbøger og adgang til internet. Trin for trinvejledningen giver en udførlig beskrivelse af aktiviteten, hvor der kan tilføjes flere typiske nordiske fødevarer. Aktiviteten tager ca. 2 timer. I aktiviteten kan arbejdes med udviklingen i nordisk madkultur. F.eks. hvad er almindeligt at spise i dag, og hvad var almindeligt for 30, 50, 100 år siden? Test dine vaner gør eleverne i stand til at reflektere over egne madvaner. Der lægges op til en fælles diskussion om den mad, som børnene spiser, og ikke mindst den mad de ikke spiser. Målet er at øge børnenes interesse for ukendte, sunde fødevarer. Aktiviteten lægger op til, at børnene arbejder både individuelt, i grupper og i fællesskab. Der lægges op til, at børnene gennem samtale og konkurrence lærer af hinandens erfaringer med mad, hvilket øger deres nysgerrighed over for at prøve noget nyt

22 Sapere metoden Saperemetoden kan være til god inspiration for emnet nordisk mad. Sapere-metodens ophavsmand er Jacques Puisais. Metoden handler om at åbne sine sanser, opleve, have mod til at prøve nye retter og siden formulere det, man oplever. sapere_metoden aspx 22