nordisk barnehageforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nordisk barnehageforskning"

Transkript

1 nordisk barnehageforskning 2010 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus Nordisk Förskoleforskning issn vol 3 nr 3 sid Analytiske perspektiver på sproglig evaluering i daginstitutioner Foredrag fra konferansen Kartlegging i barnehagen: Innhold og konsekvenser Utdanningsforbundet, Oslo, 20 juni 2010 Lars Holm lektor, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Danmark Non-reviewed presentation, Published 28 December 2010 ØGET OPMÆRKSOMHED PÅ SPROGLIG EVALUERING I Danmark er der i det seneste årti sket markante ændringer i den institutionelle praksis omkring sproglig evaluering i daginstitutioner. Ændringen består for det første i, at arbejdet med formelle sproglige evalueringer af småbørn er kommet til at fylde mere i den institutionelle praksis, fordi det nu er intention at sprogteste alle småbørn og ikke kun særlige grupper af børn med formodede indlæringsvanskeligheder. For det andet er flere og flere aktører blevet inddraget i arbejdet med den sproglige evaluering af småbørn. Hvor det tidligere primært var personale med en særlig uddannelse, der foretog den formelle sproglige evaluering, er den nu i mange tilfælde pædagoger (og i nogle tilfælde også forældre), der foretager evalueringen. For det tredje skal den sproglige evaluering opfylde flere og flere formål. Hvor formålet tidligere var at identificere indlæringsvanskeligheder, er mange nyere sproglige evalueringsmaterialer tænkt som et redskab, der på samme tid skal opfylde tre forskellige formål. De skal fungere som et generelt måleinstrument af børns sproglige udvikling, der kan anvendes til kategorisering af børn. De skal anvendes som et pædagogisk redskab, der kan anvendes i forhold til det enkelte barns sproglige udvikling, og de skal bruges som et dokumentationsredskab, der kan vise, at institutionen har arbejdet med de indholdsdimensioner, der er fastlagt i institutionelle handleplaner (Holm, 2009). SPROGLIG EVALUERING SOM SOCIAL PRAKSIS En daginstitution kan grundlæggende betragtes som en transformerende institution. Man vil noget med børnene blandt andet udvikle deres sprog. Visse former for sprogbrug anses for at være bedre end andre. Derfor er det en del af en daginstitutions normale virksomhed at anlægge evaluerende perspektiver på børns sprog og sproglige udvikling. Den sproglige evaluering er der med andre ord hele tiden og er ikke til at komme uden om. Det centrale spørgsmål er derfor ikke, om der skal foretages sproglig evaluering i daginstitutioner, men hvordan den skal foretages. Den øgede politiske opmærksomhed på sproglig evaluering i daginstitutioner kan på baggrund heraf ses som et ønske om at ændrede den allerede eksisterende institutionelle sproglige evalueringspraksis. En institutionel sproglig evaluering skaber bestemte interaktionsformer, hvor pædagog, barn og forældre tildeles bestemte roller og positioner. Derudover er en institutionel sproglig evaluering en manifestation af et officielt og autoritativt perspektiv på sprog og sproglig udvikling, og nordisk barnehageforskning utgitt av høgskolen i oslo i samarbeid med nettverket barnehageliv

2 170 LARS HOLM endelig indebærer en institutionel sproglig evaluering ofte en kategorisering af børn, der kan danne udgangspunkt for tildeling eller fratagelse af ressourcer eller rettigheder. En sproglig evaluering er således en magtfuld institutionel praksis og aldrig blot et neutralt måleinstrument. Det gør det relevant at stoppe op et øjeblik og se nærmere på, hvad det egentlig er for en praksis med hvilke værdier, der opbygges og udvikles i daginstitutionerne som følge af den øgede opmærksomhed på sproglig evaluering. 1 På samme måde som det gode undervisningsmateriale ikke automatisk sikrer en god undervisning, er der heller ikke nogen garanti for at det gode evalueringsredskab bliver forstået og anvendt som tilsigtet. Derfor er det relevant med en forskningsmæssig tilgang, hvor den sproglige evaluering ses og analyseres som et møde mellem aktører og evalueringsredskaber, der påvirker den institutionelle virksomhed på en eller anden måde. Det giver mulighed for at rette den forskningsmæssige opmærksomhed mod, hvordan der konstrueres en sproglig evalueringspraksis i mødet mellem evalueringsmateriale, pædagog og børn/forældre, og mod hvilke normer, værdier og praksisformer der udvikles og prioriteres, når et bestemt evalueringsmateriale bringes i anvendelse. Med udgangspunkt i denne synsvinkel fokuseres der i det følgende på den sproglige evalueringspraksis i daginstitutioner i Københavns Kommune. ANALYSE AF EVALUERINGSPRAKSIS På baggrund af et forskningsprojekt i sproglig evaluering (Holm, 2009b) kan der i Københavns Kommune identificeres to typer af praksis i daginstitutionernes arbejde med at foretage en formel sproglig evaluering. I det ene tilfælde har evalueringen primært karakter af en interaktion mellem pædagoger, og i det andet tilfælde er der primært tale om en interaktion mellem en pædagog og et barn. I begge tilfælde er det bestemte evalueringsmaterialer, der er styrende og rammesættende for, hvordan den sproglige evaluering gennemføres, og for hvilke aspekter af sprog og sprogbrug, der fokuseres på. Når der er tale om en interaktion mellem pædagoger består praksis typisk i en udfyldelse af et TRAS-skema. Udfyldningen kan være organiseret på flere måder. I nogle tilfælde udfyldes skemaet af en af stuens pædagoger, der så efterfølgende indhenter de øvrige stuemedarbejderes syn på udfyldningen og på baggrund heraf eventuelt foretager visse justeringer. I andre tilfælde samles stuens medarbejdere og udfylder skemaet i fællesskab. Som det fremgår af eksempel 1, foregår det på den måde, at en person stiller spørgsmålene fra evalueringsmaterialer, hvorefter man i fællesskab snakker sig frem til en fælles vurdering, der efterfølgende markeres i et skema. Eksempel 1: Line: Bruger barnet to- til treords sætninger Jesper: Ja. Bente: Ja. Når der ikke er umiddelbar enighed mellem pædagogerne, skal der mere forhandling til for at nå frem til en konklusion, som det fremgår af følgende eksempel, der stammer fra en vurdering af en 3-årig pige: Eksempel 2: Line: Er barnet interesseret i at lege med rim og remser? Nej, det synes jeg ikke Bente: Ikke rigtig. Jesper: Hun var faktisk udmærket til Santa Lucia. Der havde hun meget godt styr på den. Line: Det er rim og remser Jesper: Hvad? Line: Men rim og remser? Jesper: Men vi bruger jo heller ikke rim og remser særlig meget. Line: Men så må vi jo vurdere det ud fra det, jo. Jesper: Ja. Line: Jeg vil give hende en skravering. Jeg synes ikke den skal være fyldt. Eksemplet viser, at de divergerende vurderinger af barnet er baseret såvel på subjektive erfaringer fra en specifik situation som på mere generelle indtryk. Derudover illustrerer eksemplet, hvordan kategorier i et evalueringsmateriale kan forhandles og vurderes i interaktionen mellem pædagogerne og i dette tilfælde relateres til en lokal standard. Når der er tale om en interaktion mellem pædagog og barn anvendes enten Københavns Kommunes vurderingsmateriale til tosprogede børn (eksempel 3 og 4) eller det ministerielt udarbejdede Sprogvurderingsmateriale til 3-

3 ANALYTISKE PERSPEKTIVER PÅ SPROGLIG EVALUERING 171 årige (eksempel 5 og 6) og den typiske praksis fremgår af eksemplerne nedenfor. Eksempel 3: Ida: Hvad er det her for en bil? Amir: En ambulance. Ida: Hvad farve har den? Amir: Grøn. Ida: Ja. Det er rigtigt. Nu skal du høre. Eksempel 4: Ida: Hvor er dine ryg henne? Amir: Her. Ida: Ja. Og hvor er numsen? Amir: Der. Ida: Den er der. Godt. I begge disse eksempler ses en samtalestruktur, hvor pædagogen stiller et spørgsmål af forståelsesmæssig karakter, som barnet så forventes at besvare med et enkeltord. Som det fremgår, er der tale om en såkaldt initiativ-respons-feedback struktur med en minimalrespons fra barnets side. Dette mønster ses også i de to eksempler nedenfor, dog med den variation, at barnets respons i eksempel 5 er ordløst og i eksempel 6 har karakter af en gentagelse af ordkombinationer. Eksempel 5: Hanne: Så har vi tog og bog. Kan du pege på tog? Caroline: [Barnet peger på billedet af et tog] Hanne: Ja. Det var sørme rigtigt. Så skal du vende igen. Så har vi bil og pil. Kan du pege på bil? Eksempel 6: Hanne: Kan du så sige: lampe-bamse-sut. Caroline: Lampe-bamse-sut. Hanne: Holde da op, hvor er du bare god. Ser man samlet på eksemplerne 1-6 er der således meget væsentlige forskelle i forhold til den måde den sproglige evaluering gennemføres på. Samtidig er der dog også iøjnefaldende og betydelige lighedstræk mellem evalueringsmaterialerne, når man ser nærmere på, hvad det er for aspekter af sprog, der evalueres. Den evalueringsmæssige opmærksomhed retter sig først og fremmest mod ordforråd, udtale, sætningslængde og syntaks og afspejler derigennem et strukturelt orienteret sprogsyn, hvor sprog grundlæggende forstås som noget, der består af dekontekstualiserede enkeltdele. Dette er udtryk for et valg af sprogsyn og ikke den eneste mulighed i forhold til at foretage sproglige evalueringer. Hvis der havde været anlagt et interaktionelt orienteret sprogsyn i evalueringerne ville den evalueringsmæssige opmærksomhed typisk have rettet sig mod, hvordan barnet bruger sprog (og andre kommunikationskanaler) til betydningsdannelse i interaktion med andre børn såvel som voksne i forskellige sprogbrugssituationer. Et andet fællestræk i evalueringsmaterialerne er, at de er aldersrelaterede. Det vil sige, at de er baseret på en forestilling om et prototypisk udviklingsforløb, hvor alle børn forventes at gennemløbe de samme sproglige udviklingstræk i den samme rækkefølge. På baggrund heraf er der i evalueringsmaterialerne bestemte normer for, hvornår et barns sprog kan karakteriseres som aldersvarende eller ikke-alderssvarende. Denne synsvinkel på sproglig udvikling har som konsekvens, at det grundlæggende ikke er barnets autonome og individuelle sproglige udvikling, der er i fokus i evalueringsmaterialerne, men en prædefineret norm om et alderssvarende sprog. Når et alderssvarende sprog forstås og defineres, som det gøres i evalueringsmaterialerne, for eksempel som en norm om, at et barn i en given alder har kendskab til et bestemt ordforråd, ligger der implicit bag denne antagelse en forestilling om, at børn vokser op under nogenlunde de samme forhold og møder nogenlunde de samme ting i deres hverdag og derfor kender nogenlunde de samme ord. Den evalueringsmæssige opmærksomhed på frekvente ord indebærer blandt andet, at det ikke tillægges værdi, hvis barnet har kendskab til og kan skelne mellem ikke-frekvente ord som pram og jolle, pagaj og åre eller andre særlige ord og begreber, der relaterer sig til det enkelte barns særlige opvækstvilkår. Interesserer man sig for, hvordan normen i evalueringsmaterialerne er udviklet, viser det sig, at der ikke ligger en omfattende empirisk forskning bag de normer for sproglig udvikling, der gøres gældende i evalueringsmaterialerne. Normen for børns sproglige udvikling kommer herigennem til at fremstå som en commonsense-agtig konstruktion. Den hviler ganske vist på visse teoretiske forestillinger, men den er ikke funderet i nyere videnskabelige undersøgelser af børns sproglige udvikling. Det indebærer, at materialernes normer og sproglige fokuspunkter får en noget arbitrær karakter. Man

4 172 LARS HOLM kunne have opstillet andre normer, end dem der opstilles i materialerne. Evalueringsmaterialernes aldersrelatering rummer desuden en særlig problemstilling, når det drejer sig om tosprogede børn. Normen for alderssvarende sprog i evalueringsmaterialerne er udviklet ud fra forestillinger om etsprogede børns sproglige udvikling. Det vil sige, at de tosprogede børn vurderes, som om de var etsprogede. Det medfører for det første, at der er risiko for at deres flersprogede sproglige udvikling overses, og for det andet at der ikke tages højde for det velkendte forhold, at tosprogede børns tilegnelse af et andetsprog forløber anderledes end etsprogede børns tilegnelse af deres førstesprog. Retter man opmærksomheden mod baggrunden for den intensiverede sproglige evaluering i daginstitutioner i Danmark, viser det sig, at den relaterer sig til helt specifikke forhold. I det ministerielle Sprogvurderingsmateriale til 3- årige og i Københavns Kommunes vurderingsmaterialer begrundes den sproglige evaluering med et behov for at bedre børns læseindlæring i skolen og med et behov for, at opnå bedre nationale PISA-resultater. Dette hensyn til læserindlæring ekspliciteres yderligere i Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, hvor den evalueringsmæssige opmærksomhed på netop ordforråd og beherskelse af enkeltlyd begrundes med, at disse to ting anses for at være de mest betydningsfulde forudsætninger, for at børn bliver gode til at afkode tekster. Det skal nævnes, at der eksisterer andre faglige forståelser af læsning, end den der her gøres gældende. Men mere væsentligt i denne sammenhæng er det at diskutere betydningen og relevansen af, at et hensyn til et barns kommende læseindlæring gøres helt centralt i det evaluerende perspektiv på det 3- årige barns sproglige udvikling. I forhold til Sprogvurderingsmateriale til 3-årige må man sige, at en bestemt faglig forståelse af læseindlæring med en bestemt faglig forståelse af læsning og sproglig udvikling har sat sig på, hvad der tæller som en sproglig evaluering af et 3- årigt barn. Den evalueringsmæssige tænkning, der er beskrevet ovenfor, er ikke uden problemer. For det første ses der i Sprogvurderingsmateriale til 3- årige et sprogsyn, hvor det evalueringsmæssige fokus er defineret af, hvad der anses for vigtigt for et barns læseindlæring i skolen. For det andet er der betydelig risiko for, at der udvikler sig en uhensigtsmæssig sprogpædagogisk praksis, hvis evalueringen anvendes som pædagogisk redskab, hvad der er en erklæret intention i materialet. Det skyldes kort fortalt, at en sproglig evaluering, der hviler på et strukturelt orienteret sprogsyn, peger i en bestemt pædagogisk retning. Hvis der er ord, barnet ikke kender, bliver den pædagogiske indsats rettet mod at lære barnet dette ord. På baggrund heraf vil der være en betydelig risiko for, at den sprogpædagogiske indsats retter sig mod det barnet ikke kan og ikke mod det barnet kan. Herudover indebærer evalueringens indre logik, der handler om at måle det enkelte barns sprog, en betydelig risiko for en udgrænsning af nyere teorier om sprogtilegnelse og sprogpædagogik, der trækker på et interaktionelt sprogsyn, hvor det antages at børn lærer sprog ikke for at lære sprog men for at kunne bruge det til at skabe betydning i interaktion med andre. AFRUNDING Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at evaluere børns sprog, hvis det skal gøres på en måde, der giver et nogenlunde dækkende billede af det enkelte barns sproglige udvikling. Det kræver nøje overvejelser og en solid faglig indsigt, fordi sprog og sprogbrug er komplekse fænomener. Og uanset hvordan den sproglige evaluering udformes, vil der være aspekter af barnets sprog, der ikke belyses. Alene af den grund er det vigtigt at overveje, under hvilke omstændigheder den sproglige evaluering har en karakter, hvor den muligvis kunne anvendes som udgangspunkt for pædagogisk praksis. Den øgede opmærksomhed på sproglig evaluering i daginstitutioner indebærer en betydelig risiko for, at der sker en omprioritering af det pædagogiske arbejde fra en videreudvikling af den institutionelle sprogpædagogiske praksis til en udvikling af en institutionel evalueringspraksis. Man kan frygte, at der sker en forskydning i daginstitutionernes praksis fra en dialogisk orienteret til en diagnostisk orienteret tilgang til børns sproglige udvikling. Når der ikke længere er tale om at identificere børn med indlæringsvanskeligheder, men om at inddele 3-årige børn i tre kategorier, som det er intentionen i Sprogvurderingsmateriale til 3-årige og i Københavns kommunes vurderingsmateriale, vil det uundgåeligt have betydning for daginstitutionens praksis og indebære en opprioritering af et diagnosticerende perspektiv.

5 ANALYTISKE PERSPEKTIVER PÅ SPROGLIG EVALUERING 173 Institutionelle sproglige evalueringer rejser uundgåeligt også etiske problemstillinger. Et enkelt eksempel på den institutionelle praksis i tilknytning til anvendelsen af Københavns Kommunes vurderingsmateriale kan illustrere dette forhold: Eksempel 7: Trine: Sæt dig lige herop, så vi kan lege. Hamza: Nej. Trine: Du skal sætte dig herop ved siden af mig. Hamza: Det vil jeg ikke. Trine: Jo, det skal du. Kom! Hamza: Jeg [uf] Trine: Hvad siger du skat. Prøv at kigge på mig. Hamza: Jeg vil høre historie. Trine: Ja, men vi hører historie bagefter. Hamza: Nej. Trine: Du vil slet ikke? Hamza: Nej, jeg.. Trine: Vi har biler her, du kan lege med. Hamza: [Ryster på hovedet og ser ned i bordet] Trine: Du vil ikke lege med biler. Hamza: Nej, jeg vil have historie. Det fremgår tydeligt, at barnet oplever den planlagte sproglige evaluering som en frustrerende indgriben i sin hverdag, og eksemplet belyser desuden, hvad det er for roller pædagoger og børn sættes i, når man i institutionen anvender et evalueringsmateriale, der fordrer en interaktion mellem et barn og en pædagog. Ser man på den ændrede evalueringspraksis i daginstitutioner i Danmark, kan man endnu ikke sige noget om, hvorvidt de har resulteret i bedre PISA-resultater. Men der kan ikke herske tvivl om, at de i betydelig grad har påvirket og grebet ind i daginstitutionernes daglige virksomhed. Der udvikles flere og flere kategoriseringer af småbørn, og der stilles øgede krav til, hvad det vil sige at være et normalt barn. Evalueringsmaterialerne hviler endvidere tungt på et strukturelt sprogsyn og er orienteret mod børns sproglige reception og anlægger derfor ikke i særlig grad et perspektiv, hvor børn ses som aktive og kreative individer i en betydningsdannelsesproces. Det er væsentligt at fremhæve, fordi evalueringsmaterialernes institutionelle autoritet indebærer en betydelig risiko for, at der vokser én bestemt forståelse af sprog, måling og børns sproglige udvikling frem. På baggrund af analysen af den sproglige evalueringspraksis og på baggrund af tyske analyser af sproglige evalueringsredskaber (Holm, 2009b) er det mere end tvivlsom, at der kan sikres en høj kvalitet i daginstitutioners virksomhed og i arbejdet med sproglig evaluering, hvis der i daginstitutioner udvikles og anvendes sproglige evalueringsredskaber, der på samme tid er tænkt at opfylde et formål som måle- og kategoriseringsinstrument, som pædagogisk redskab og som dokumentationsredskab. Det skyldes kort fortalt, at en måling af sprog og en udvikling af en sprogpædagogisk indsats trækker på forskellige teoretiske og videnskabelige traditioner, der ikke er kompatible (Holm, 2009a). Sproglig evaluering af småbørn handler på mange måder om, hvad det er for et syn på børn og barndom, der skal være gældende i daginstitutionerne, og sproglig evaluering er en naturlig og uomgængelig del af en daginstitutions virksomhed. Hvad der er overordentlig vigtigt at diskutere og forholde sig til, er formålet med og formen for denne sproglige evaluering. NOTER 1. Den følgende fremstilling er baseret på resultater fra et etnografisk orienteret forskningsprojekt (Holm, 2009a) og på en række forskningsartikler om sproglig evaluering i daginstitutioner (Holm, 2009b; Holm & Laursen, 2009) LITTERATUR Holm, L. (2009a). Sproglig evaluering i daginstitutioner: Hvad er formålet? Dansk Pædagogisk Tidsskrift 57(4), Holm, L. (2009b). Evaluering af sprogvurderingsmaterialer i daginstitutioner: En undersøgelse af sproglig vurderingspraksis i daginstitutioner i Københavns kommune. Lest 5 december 2010 from =194135&puretype=pub&lang=dan&retur=1. Holm, L., & Laursen, H. P. (Red.) (2009). En bog om sprog: I daginstitutioner: Analyser af sproglig praksis. København: DPUs forlag.

Kan du tage pigen op af kufferten?

Kan du tage pigen op af kufferten? Kan du tage pigen op af kufferten? Perspektiver på sproglig evalueringspraksis i daginstitutioner Lars Holm, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tuborgvej 164,

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

nordisk barnehageforskning

nordisk barnehageforskning nordisk barnehageforskning 2013 Nordisk Børnehaveforskning Norrænar Leikskólarannsóknir Nordic Early Childhood Education Research issn 1890-9167 vol 6 nr 3 sid 1 5 Pohjoismainen Varhaiskasvatustutkimus

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013

BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013 METTE G. CHRISTOPHERSEN BACHELOR I DANSK SOM ANDETSPROG - 12.04.2013 Mette G. Christophersen z090516 2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling s. 4 Problemformulering og underspørgsmål s. 4 Læsevejledning

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Dansk, kultur og kommunikation Redigeret af Mogens Sørensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Akademisk Forlag Indhold Forord 11 Om forfatterne 17 Kommunikation 21 af Mogens Pahuus Nyorientering

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole

Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Læreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere