Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version /5-08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08"

Transkript

1 Christoffer Norn, Simon Guldberg Poulsen. Biotech Academy. Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version /5-08 Forord Denne øvelsesvejledning er udformet primært på baggrund af vejledninger til biologisktekniske forsøg, som er forfattet af Jørgen Braad Jørgensen og tilgængelige via EMU. En meget stor tak lyder herfra til Jørgen Braad Jørgensen Tornbjerg Gymnasium. Ligeledes var gennemarbejdning og optimering af denne øvelsesvejledning ikke sket uden den hjælp som Birgit Justesen Nærum Gymnasium samt Ph.D. Hans Sejr Olsen Novozymes A/S har bidraget med. Mange tak. Christoffer Norn Ekstern vejleder på Lyngby Tekniske Gymnasium Simon Guldberg Poulsen Stud. MScEng at DTU Biosys Biotech Academy Introduktion Formålet med denne øvelse er at fremstille bioethanol ud fra halm eller andre celluloseholdige substrater som papir. Som beskrevet i det tilknyttede projekt på biotechacademy.dk, er nedbrydningen af lignocellulose til monosaccharider en vanskelig og energisk krævende proces. Der kræves en grov forbehandling af halmen, før enzymer kan udføre det finere arbejde med at nedbryde polymerer af glukose og andre monosaccharider. Disse ting vil du selv få lejlighed til at prøve af. I øvelsen får du således mulighed for selv at simulere hele processen fra halm til bioethanol. Et substrat klippes eller blendes i småstykker og koges i syre. Hernæst tilsættes de rette industrielle enzymer til suppen, og den, over tid, frigivne glukose måles. Når substratet er nedbrudt, er det tid til at fermentere glukosen til ethanol hertil vil gæren Saccharomyces cerevisiae anvendes. Under den anaerobe vækst omdanner gæren langsomt glukose til ethanol, CO 2 og energi til egen vækst. Du vil kunne følge dannelsen af bioethanol via gaschromatografi. Endelig destilleres den dannede ethanol fra og derefter kan du finde udbyttet i forhold til det teoretisk mulige. Såfremt det af økonomiske, tidsmæssige eller andre årsager ikke er muligt at gennemføre hele forsøget fra start til slut, kan de enkelte delmomenter snildt tilpasses til at stå alene. Alt efter mulighederne, kan man vælge til og fra blandt de beskrevne muligheder for målinger og også køre øvelsen i flere forskellige sværhedsgrader. Hvis du har spørgsmål af enhver art til øvelsen, er du meget velkommen til at kontakte forfatterne via vores site. Så vil vi forsøge at hjælpe bedst muligt, hurtigst muligt. Rigtig god fornøjelse! HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 1/8

2 Formalia I det følgende gives en liste over apparatur, kemikalier, substrater og enzymer som bruges i øvelsen. Desuden gennemgås de nødvendige sikkerhedshensyn. Bemærk, at hvis nogle ting ikke er tilgængelige for jer, kan man i nogle passager godt nøjes med egne kreative metoder. Erfaringsmæssigt er forbehandlingen af halmen dog meget vigtig, hvortil en autoklave er nødvendig. Haves en sådan ikke, kan man forsøge at bruge papir i stedet for halm og så koge i svag syre i en ildfast beholder (et bægerglas er at foretrække for at undgå opløsning af eventuel metalbeholder) (jf. punktet 1 på side 5). >> Apparatur Laboratoriekitler. Desuden mindst ét sæt beskyttelsesbriller og -handsker. Autoklave + sølvpapir og autoklavetape. Eller gasflamme og ildfast beholder, fx en gryde. Termostateret vandbad (30-60 C) med omrystning, alternativt omrøring vha. magnetomrører. Ellers kan et varmeskab bruges. Glukometer. Købes relativt billigt på apoteket med tilhørende målesticks. Vægt. Gerne en nøjagtig analysevægt. Ionbytter. Demineraliseret vand vil være en fordel at have til rådighed. Indikatorpapir eller ph-meter. Koniske kolber eller bluecap flasker 500 ml, gerne én af hver pr. forsøg man vil lave. Skruelåg eller propper til disse, meget gerne med plastik gæringsrør. Bluecap falsker er gode at bruge under forbehandlingen (punkt 1 og 2 nedenfor), mens fermenteringen (punkt 3) fungerer bedst i tætte kolber med gæringsrør. Engangspipetter. Autoklaveres gerne inden brug. Målekolber eller måleglas på mindst 1 L. Eppendorfrør eller små plastik reagensglas med skruelåg. Blender, sakse, morter med pistil alt efter valg af substrater. Se punkt 1 nedenfor. Fintnettet si eller Büchnertragt til skylning af forbehandlet substrat. Opstilling til destillation (jf. afsnit s 6). Et pygnometer eller analysevægt er nødvendigt, samt et antiskum-middel (Sigma A8311). Antiskum-midlet er gratis tilgængeligt pr. post fra Bioteket ved DTU Biosys. Bestil det ved at sende en mail til bioteket@bio.dtu.dk. Et digitalkamera!! Tag et par billeder af opstillingerne til rapporteringer og også et af klassen det vil vi gerne bruge på vores Vi prøvede det! side på biotechacademy.dk sammen med jeres kommentarer. Send os derfor meget gerne en når I har prøvet øvelsen. EKSTRA, er ikke nødvendigt udstyr (jf. punkt 4) Gaschromatograf (GC) til måling af ethanolkoncentrationen under fermenteringen. Ved brug af GC skal fermenteringsprøverne filtreres og mikrofiltre samt sprøjter er derfor nødvendige. Hver prøve suges op fra Eppendorfrøret (se punkt 3 nedenfor) og filtreres ned i et nyt rør. Hernæst injiceres få μl til GC kolonnen, hvori en inert bæregas driver stofferne i prøven frem. En kemikyndig skal være tilknyttet for at gennemføre disse målinger og hjælpe til ved analysen af de resulterende chromatogrammer mod en intern standard. For teorien bag GC henvises til de gængse undervisningsbøger i kemi i gymnasiet. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 2/8

3 >> Substrater, gær og kemikalier Fermenteringsorganisme: Et par pakker almindelig frisk pressegær eller tilsvarende tørgær (bagegær, Saccharomyces cerevisiae). Podning og fermentering sker ved 30 C og der bruges 10 g pr. flaske. Substrater: For at gøre øvelsen mest muligt realistisk, er det bedst at bruge halm som substrat. Mange andre celluloseholdige biomasser, fx bomuld, hvidt toiletpapir, filterpapir eller skrivepapir, kan dog også prøves af. Disse vil være lettere at hydrolysere end halm, hvorfor de kan være en mulighed hvis man ikke er i besiddelse af en autoklave. Der skal bruges 15 g substrat pr. flaske. Koncentreret svovlsyre, 98% H 2 SO 4 (R35 S1/2 S26 S30 S45). OBS: Alvorlig ætsningsfare! Syre hældes i vand, aldrig omvendt! Svovlsyren håndteres alene af læreren. Brug beskyttelsesbriller og handsker. Mindre koncentrerede opløsninger kan anvendes, idet der så blot beregnes rumfanget heraf, for at give en 1 vol.% H 2 SO 4 opløsning i 150 ml (jf. punkt 1 nedenfor). Citronsyre, C 6 H 8 O 7 (R36/38 S24/25). En biologisk kompatibel 0,1 M citrat puffer laves heraf ved at opløse 20 g citronsyre pr. 1 L demineraliseret vand i målekolbe eller -glas og tage denne opløsning op til ph = 5 med tilsætning af 2 M NaOH. Bemærk at der skal bruges 500 ml puffer pr. flaske. 2M NaOH (R35 S1/2 S26 S37/39 S45) og 2M HCl (R34 R37 S26 S36 S45) til justering af ph. Andre koncentrationer af syren og basen kan anvendes. Gærekstrakt. Det forbedrer fermenteringen, men er nok ikke strengt nødvendigt. >> Enzymer Via Erhvervsakademi Roskilde bestilles følgende to hydrolaser produceret af Novozymes A/S. ( Såfremt der ikke er mulighed for indkøb af begge enzymer, anbefales det at Celluclast anvendes alene. Substrat Enzym Temperatur, C ph N. Novozym ,5-5,5 Celluloseholdigt C. Celluclast 1,5 L FG Novozym 188 er en β-glucosidase Skærer β-1,4 bindinger i cellobiose og andre oligosaccharider under frigivelse af glukose. Celluclast 1,5 L FG er et cellulasekompleks Dette kompleks af enzymenheder katalyserer nedbrydning af cellulose til glucose og cellobiose samt længere oligosaccharider. Du kan læse om disse enzym-typer i afsnittet Nedbrydning af lignocellulose på projekts side på biotechacademy.dk. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 3/8

4 >> Sikkerhedskrav Generelt almindelige laboratorieregler (Agesen et al., 1991). De anvendte enzymer er begge mere eller mindre potente allergener. Derfor håndteres disse fornuftigt, hvilket vil sige at berøring med enzymopløsningerne og indånding af aerosoler herfra undgås. Dette gøres i praksis ved at anvende handsker under håndteringen og undgå unødvendig rystning af opløsningerne når disse er åbne. Hvis arbejdspladser med udsug haves skal disse anvendes. Luk alle flasker før rystning og fjern spild med fugtig engangsklud (Olsen, 2006). Observér følgende Risiko/Sikkerhedssætninger for de anvendte kemikalier. Ved brug af koncentreret svovlsyre er den det farligste kemikalie: Håndteres alene af læreren (Husk: Syre hældes i vand, ikke omvendt.). Brug beskyttelsesbriller og syrefaste handsker! De andre kemikalier: Undgå berøring eller indånding heraf. Brug kittel og gerne beskyttelsesbriller og handsker. Generelt gælder det at man ved spild på hud eller tøj skyller med rigelige mængder vand. R34 Ætsningsfare R35 Alvorlig ætsningsfare! R36/38 Irriterer øjnene og huden S24/25 Undgå kontakt med huden og øjnene S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S30 Hæld aldrig vand på eller i produktet. S36 Brug særligt arbejdstøj (dvs. kittel, briller og handsker) S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ ansigtsskærm under arbejdet. S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 4/8

5 Fremstilling af bioethanol Så starter selve showet!! Det bemærkes, at de indgående forsøgsmomenter nødvendigvis må løbe over et antal dage, men at der er tale om venten mens den enzymatiske hydrolyse og senere fermenteringen kører. Udtagning af prøver i disse tidsrum kan ske helt afhængig af, hvad der er tid til og praktisk mulighed for. Vi anbefaler dog, at man i begge perioder tager prøver mindst én gang om dagen i de første 3 dage efter at hhv. enzymatisk hydrolyse og fermentering er startet. Figur 1 Oversigt over de indgående forsøgstrin og analyser. Hvert moment er beskrevet nedenfor, og det skal bemærkes, at man, alt efter detilstedeværende muligheder, kan vælge at udføre hele øvelsen eller et mindre antal trin og analyser. 0. Generelle retningslinjer og forberedelser a. I det følgende arbejde skal der flere gange udtages prøver fra kolberne. Hver gang en flaske åbnes er der en vis risiko for kontaminering med fremmede bakterier og svampesporer i flasken dette er naturligvis uønsket. Grundet brugen af høje temperaturer, syre og til sidst høj koncentration af gær under selve fermenteringen, er risikoen dog ikke så stor. Podning og prøveudtagning kan derfor ske uden særlig hensyntagen til sterilitet. 1. Grov forbehandling med svovlsur hydrolyse a. 15,0 g af hvert af de ønskede substrater klippes, blendes og/eller stødes i småstykker og opslemmes i 150 ml vand + 1,5 ml konc. svovlsyre (giver 1 vol.%) i flaske eller kolbe. Opslæmningerne skal være flydende nok til at omrøring kan ske. b. Opslæmningerne autoklaveres i 1 time ved 120 C, hvorefter ph justeres til 4,8 med 2M NaOH. Det forbehandlede substrat hældes nu på en fin si og skylles et par gange med vand for at fjerne sulfaten og andre salte generelt. Dette kan også gøres i en Büchnertragt med filterpapir i. c. Den skyllede masse kommes tilbage i flasken og 500 ml puffer tilsættes (jf. Citronsyre s. 3). 2. Enzymatisk hydrolyse af cellulosen til monosakkarider a. Tilsæt til hver flaske 1 ml Novozym 188 og 4 ml Celluclast 1,5 L FG og luk flaskerne. Ryst dem dernæst grundigt. Noter tidspunktet. Kolberne/flaskerne placeres nu i vandbad med omrøring/rystebad eller i varmeskab ved 50 C i mindst 4 dage. Jo længere tid jo bedre. b. Ryst jævnligt flaskerne og tag prøver (en gang om dagen hvis det er muligt) a 0,5 ml ud med engangspipetter og mål glukosekoncentrationen med glukometeret. En fortynding af prøven, bemærk fortyndingsfaktoren, er formentlig nødvendig, idet glukose koncentrationen hurtigt vil overskride analysegrænsen for apparatet. Noter tidspunkt og koncentration i dataarket (jf. Databehandling og analyse s. 7). Dette er analyse 1, jf. Figur 1. c. Efter de 4 dage er glukose frigivelsen nået langt og fermenteringen kan startes. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 5/8

6 3. Fermentering forgæring af hexoser 1. Kolberne med hydrolyseret substrat afkøles til 30 C og 1 g gærekstrakt tilsættes eventuelt til hver flaske. Dette er et must hvis der bruges papir substrater, idet disse ikke indeholder salte og næringsstoffer for gæren. ph forbliver uændret. 2. Mål startkoncentrationen af glukose før fermenteringen. 3. Tilsæt 10 g gær til hver flaske og ryst indtil klumpen er opløst. Noter tidspunktet. Overfør dernæst indholdet til koniske kolber. 4. Luk kolberne med propper med gæringsrør og placer dem i vandbad uden omrøring eller i varmeskab ved 30 C i mindst 4 dage gerne længere tid. Glukosekoncentrationen skal gerne falde helt til nul. 5. Ryst jævnligt kolberne og udtag mindst 3, gerne flere, prøver a 0,5 ml med engangspipetter fra hver kolbe gennem fermenteringen. Glukosekoncentrationen i prøverne måles igen med glukometeret. Noter tidspunkt og koncentration i dataarket (jf. Databehandling og analyse s. 7). Dette er analyse 2, jf. Figur Man kan vælge at følge dannelsen af ethanol i stedet for forbruget af glukose. Hvis man ønsker det, udtages i stedet 1,5 ml prøver hver gang. Disse overføres til Eppendorfrør og undersøges dernæst for ethanolindhold ved gaschromatografi, jævnfør punkt 4. Hvis det er muligt, spinnes cellerne i prøven ned i en centrifuge. Prøverne kan med fordel løbende udtages og fryses i lukkede Eppendorfrør, indtil de alle kan tøs op og analyseres på én gang. Det er vigtigt at holde prøverne lukkede og kolde for at minimere fordampningen af ethanol. 4. Destillation og kvantificering af den dannede ethanol 1. Hele den fermenterede blanding overføres til en rundkolbe, som placeres i en varmekappe. Bemærk: a. At rundkolben ikke må være mere end halvt fuld. b. Destilleres kun en del af den fermenterede blanding så husk at notere volumen af den udtagne fraktion. 2. Tilsæt få dråber antiskum-middel. 3. En destillationsopstilling samles, lignende den afbilledet til højre. Målekolben til højre skal gerne kunne aflæses præcist til to decimaler! 4. Der destilleres til destillatet har et volumen på omkring 30 ml. Det tager omkring en time. Al ethanol antages at overføres. Noter volumenet af destillat. 5. Herefter bestemmes densiteten af destillatet med et pygnometer. Alternativt kan man udtage et nøjagtigt volumen med pipette, som derefter afvejes på analysevægt. HUSK, at lave mindst dobbeltbestemmelse af densiteten. Densitet = masse/volumen eller ρ = m/v. Dette er analyse 3, jf. Figur På baggrund af tabelværdier omregnes den fundne densitet til %-ethanol (se Dataark.xls). 7. Når mængden af dannet ethanol kendes i gram og dermed mol, kan man regne tilbage og finde udbyttet af ethanol og sammenligne den teoretisk mulige mængde (se Dataark.xls). I stedet for at destillere, eller som supplement hertil, kan man vælge at følge dannelsen af ethanol gennem fermenteringen (jf. punkt 3.6 ovenfor). Hertil anvendes gaschromatografi, og der henvises til punktet EKSTRA under Apparatur ovenfor. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 6/8

7 Databehandling og analyse I det følgende findes tabeller, hvori I kan notere jeres optagne målinger. Al efterfølgende databehandling foregår på siderne Måledata, Destillation samt Beregninger på Dataark.xls. 1. Enzymatisk hydrolyse (et eksempel er givet på Dataark.xls) Glukose koncentration i mm eller g/l Tid / timer C glu A C glu B C glu C C glu D C glu E A, B, C osv. svarer til de forskellige anvendte substrater eller gruppernes flasker hvis I har brugt ét substrat. Tidspunktet t = 0 er ved tilsætning af enzymer, punkt 2 ovenfor. Enzymer tilsat: kl. dato. 2. Dataark for fermenteringen Glukose koncentration i mm eller g/l Tid / timer C glu A C glu B C glu C C glu D C glu E 0 Tidspunktet t = 0 er ved tilsætning af gær, punkt 3 ovenfor. Gær tilsat: kl. dato. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 7/8

8 Disse målinger overføres til Excel-arket Dataark.xls, som er tilgængeligt fra projektets forløb på DNA Portalen. Dermed opnås et billede af hydrolysen og fermenteringen mod tiden. Hvis der udføres gaschromatografi, og ethanol-koncentration dermed er målt under fermenteringen, kan disse data også indsættes. 3. Destillation Af den fermenterede blanding udførtes destillation på (a) ml af i alt (b) ml. Hvis kun en fraktion anvendes må mængden af ethanol ganges med b/a. Densiteten af destillatet måltes til g/l. I alt var der ml destillat. Ud fra densiteten findes masse% af ethanol i destillatet. Sammen med volumenet af destillat er det dernæst muligt at beregne massen af dannet ethanol. Denne databehandling foregår på siderne Måledata, Destillation samt Beregninger på Dataark.xls. Spørgsmål til besvarelse er tilgængelige i et separat dokument på DNA Portalen. Kilder Agesen, H., Fredtoft, E., Girnth, C., Hammelev, D., Hansen, G., Ingvardsen, P., Johnsen, K., Leer, J., Lund, J.P., Nielsen, T.D., Petersen, J.B. & Wilken, B. (eds) 1991, Eksperimentel genteknologi, 1. udgave, 2. oplag edn, Nucleus Forlag ApS, Århus, Danmark. Olsen, Hans Sejr, Ph.D. August 2006, Anvendelser af enzymer i forbindelse med fremstilling af ethanol, Oplæg til stivelse - ethanol gruppen ved kurset "Praktisk bioteknologi", Erhvervsakademi Roskilde, Novozymes A/S Brewing & Alcoholic Beverages - Bagsværd, Danmark. HalmBioethØvelse.doc/.pdf Side 8/8

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Dyrkning af svampe fra ost

Dyrkning af svampe fra ost Dyrkning af svampe fra ost Forord Velkommen til øvelsen Dyrkning af svampe fra ost der hører til undervisningsmaterialet Svampe laver din ost. Øvelsen er udarbejdet af Julie Mahler Nilsson med uundværlig

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Efter GRØNVISION, Risø, http://kortlink.dk/risoe/97ft. Tilpasset af Bent Rasmussen, Bjerringbro Gymnasium og Susanne Frydendal Nielsen og Maibritt

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg

Læs mere

AFKALKER TIL KAFFEMASKINER

AFKALKER TIL KAFFEMASKINER da LEVERANDØRBRUGSANVISNING FLYDENDE Revisionsdato: 30. Nov. 2005 erstatter: 5. Dec. 2002 Databladsnr.: 1504 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN: Produktnavn: Varetype: FLYDENDE Leverandør:

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. September 2015. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk. Modermælkserstatning fremstilling og opbevaring:

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget 5 6 4 7 3 9 1 11 5 6 4 7 3 9 1 10 KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4.1 Øvelse : Saltindhold i brød Formål: At bestemme saltindholdet i rubrød, ved at brue en fældninstitrerin med sølvnitrat (AN 3 ) o

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD EDDIKESYRE 32% Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien.

SIKKERHEDSDATABLAD EDDIKESYRE 32% Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien. da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: ITW ApS Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig sikkerhedsleder Tandlægeskolen Farlige egenskaber, generelt Håndtering af materialer med farlige egenskaber: Undgå at komme i direkte

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt

Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning

Læs mere

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s.

Indledning Formål... s. 3. Apperaturer... s. 3. Fremgangsmåde... s. 3. Forberedelse før observationer... s. 4. Nyttig viden om fotosyntesen... s. 1 Indhold Indledning Formål... s. 3 Apperaturer... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Forberedelse før observationer... s. 4 Nyttig viden om fotosyntesen... s. 4-5 Observationer... s. 6 Konklusion... s. 7 2 Indledning

Læs mere

Laboratoriekursus. I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell.

Laboratoriekursus. I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell. Laboratoriekursus I Naturvidenskabelige fag for alle 1g og 1hf Lavet af: Claudia Girnth, Niels Dalberg, Bjørn Fahnøe og Finn Lysell Forside Hvorfor kursus i laboratoriesikkerhed? I januar 1999 udsendte

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6

PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 PATENT 109646 Int. Cl. A 61 k 3/62 Kl. 30h 6 Ansøgning nr. 26 43 /65 Indleveret den 25.ma j 19 65 Fremlagt den 18. d e c emb er 19 6 7 DANMARK DIREKTORATET FOR PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET KØBENHAVN Patentbeskrivelsen

Læs mere

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 Kemi Blandbarhed HTX Roskilde Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 21/1-2010 Teststoffer Formålet med denne øvelse er at undersøge nogle stoffer blandbarhed I to forskellige opløsningsmidler, vand og pentan.

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård

Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård SIKKERHEDSDATABLAD 4514 Enviro Sulfaminsyre 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: SAMSON-ENVIRO ApS Bøgeskovvej 7 3490 Kvistgård CVR.Nr: 31327164 Telefon: 49 13 97 00 Fax.:

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Information om håndtering af koncentreret myresyre

Information om håndtering af koncentreret myresyre Information om håndtering af koncentreret myresyre Koncentreret myresyre har været involveret i uheld, hvor eksplosion af flasker indeholdende myresyre har forårsaget materiel- og personskade. Myresyre

Læs mere

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-hypochloran SP

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-hypochloran SP Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-hypochloran SP 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Handelsnavn: Anvendelse: P3-hypochloran SP PR. nr. 1229510 Desinfektionsmiddel til

Læs mere

GMO arbejde for AU Roskilde

GMO arbejde for AU Roskilde 1 Indhold Sikkerhedsregler for arbejde med GMO... 2 Reglerne gælder for mikroorganismer og planter samt øvrigt mikrobiologisk laboratoriearbejde i laboratorieområderne (B2.28-B2.49) samt klimarum (B0.02,

Læs mere

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI

BIOTOX LUMINESCENSETEST BASERET PÅ MÅLING AF LYSUDSENDELSE FRA DEN MARINE BAKTERIE VIBRIO FISCHERI IOTOX LUMINESCENCE INTRODUKTION IOTOX LUMINESCENSETEST SERET PÅ MÅLING F LYSUDSENDELSE FR DEN MRINE KTERIE VIRIO FISCHERI f K. Ole Kusk IOTOX-LUMINESCENCE testen er identisk med den såkaldte Microtoxtest

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD MALKE DES. Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien.

SIKKERHEDSDATABLAD MALKE DES. Udledning af større mængder til vandmiljøet kan forårsage ændringer i ph-værdien. da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: ApS Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning SAC DESI EXTRA

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning SAC DESI EXTRA Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning SAC DESI EXTRA 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Handelsnavn: Anvendelse: SAC DESI EXTRA Desinfektionsmiddel til industriel brug Leverandør:

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP

Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP August 2015 QIAsymphony SPprotokolark Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP Dette dokument er Tissue_LC_200_V7_DSP og Tissue_HC_200_V7_DSP QIAsymphony SPprotokolark, R2, til kitversion 1. QIAsymphony

Læs mere

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Fugerens

Sikkerhedsdatablad. Fugerens Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/ materialet og leverandøren. Leverandør: Cab-Dan ApS Mådevej 80 6705 Esbjerg Ø. Telefon: 7545 4828 Fax.: 7611 5080 E-mail: info@cabdan.com Produktnavn: Fugerens

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-oxonia active S

Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-oxonia active S Sikkerhedsdatablad/Leverandørbrugsanvisning P3-oxonia active S 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Handelsnavn: P3-oxonia active S PR-nr. 841193 Anvendelse: Desinfektionsmiddel til

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

pglo-transformationskit

pglo-transformationskit Katalog nummer 166-0003-EDU pglo-transformationskit arac ori pglo bla GFP Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen og Lars Moeslund, 2004 Brugen af dette kit til undervisningsbrug skal varetages

Læs mere

Print date: 05.09.08 Version: 2 Oprettet: 13.Jan. 2003 revisionsdato: 31. Maj 2007

Print date: 05.09.08 Version: 2 Oprettet: 13.Jan. 2003 revisionsdato: 31. Maj 2007 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren Produkt navn Anvendes som Leverandør : :Vaskemiddel Flydende. :Teqton Kristensmindevej 2 4250 Fuglebjerg Denmark. Telefon : + 45 87 54 50 00 Telefax

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN

7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN 1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Stofklassificering. Ingen R10 T, R23C,R34. 1) Giftig og miljøfarlig stof/ C+R34 ætsende / R50 Meget giftig for vandlevende organismer.

Stofklassificering. Ingen R10 T, R23C,R34. 1) Giftig og miljøfarlig stof/ C+R34 ætsende / R50 Meget giftig for vandlevende organismer. Revultex MR - Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/materiale Revultex LR Kemisk beskrivelse: Centrifugeret natur-cis 1,4 polyisoprenlatex konserveret VIB.nr. RE 00 EU-mærkning (EU-nr.): 1. 232-689-0

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD SPRIT 93 VOL.- % ethanol F R11 1. Generelt: Medbring dette sikkerhedsdatablad ved henvendelse til læge/skadestue.

SIKKERHEDSDATABLAD SPRIT 93 VOL.- % ethanol F R11 1. Generelt: Medbring dette sikkerhedsdatablad ved henvendelse til læge/skadestue. da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: ITW ApS Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Bioethanol. Jonas Fardrup Hennecke. Mathias Brodersen. Annica Maria Offersen. Simon Paw Dam Bodholt

Bioethanol. Jonas Fardrup Hennecke. Mathias Brodersen. Annica Maria Offersen. Simon Paw Dam Bodholt Bioethanol Af: Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Annica Maria Offersen Simon Paw Dam Bodholt 1 Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Projektoplæg Side

Læs mere

Microorganismer. Er de farlige eller kan de hjælpe os?

Microorganismer. Er de farlige eller kan de hjælpe os? Microorganismer Er de farlige eller kan de hjælpe os? Dette forløb afvikledes i en feature uge, som havde fokus på afrika. Vi tog udgangspunkt i udviklingsprojektet køb en ged og fimaet Christian Hansen.

Læs mere