LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009"

Transkript

1 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 Denne pjece er skrevet til samfundsvidenskabelige studiestartere og andre studerende med behov for grundlæggende råd om studieteknik. Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres tydelig kildehenvisning til Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet, og at den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. 1

2 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende 1. Læsegrupper er nyttige men udfordrende... 3 Gode grunde til at få en læsegruppe 3 Klassiske problemer 4 Det siger studieledere om læsegrupper 5 2. At sammensætte en god læsegruppe... 6 Læsegruppens størrelse 6 Indledende gruppesammensætning 7 Lav en dækkende gruppeaftale 7 Professionelle fysiske rammer 9 Forberedelse er en nødvendighed 9 3.Gode råd til mødernes struktur og indhold Måder at bearbejde en tekst på 12 Et almindeligt problem: Grupperne er for enige 15 Teknik til at fremme diskussionen i gruppen: Djævlens advokat 15 Evaluering udvikler samarbejdet Konflikter og hvordan man løser dem Pjecens pointer Litteratur hvis du vil læse mere

3 1. LÆSEGRUPPER ER NYTTIGE MEN UDFORDRENDE Denne pjece handler om læsegrupper om hvordan studerende mødes på frivillig basis uden for undervisningen for at bearbejde og diskutere faglige problemstillinger efter læsning af fagets tekster som forberedelse til undervisning eller eksamen. En læsegruppe står ikke til ansvar over for uddannelsen ved at skulle løse en fælles opgave, men etableres som et supplement til undervisningsforløbet, som den enkelte studerende vælger at bruge tid på. Læsegrupper kan organiseres på mange måder, og ambitionsniveauerne kan være forskellige. Denne pjece giver ikke den eneste mulige opskrift på, hvordan rammerne for læsegrupper bør være, men viderebringer erfaringer om, hvordan de typisk fungerer godt. Formålet med denne pjece er at give dig tips, tricks og gode råd til, hvordan læsegrupper bliver så udbytterige, konstruktive og effektive som muligt. Pjecen bygger på 3 grundlæggende antagelser om læsegrupper: 1. De aktive løber med kompetencen. 2. En hovedopgave for læsegruppen er at undersøge overordnede faglige problemstillinger på baggrund af tekstlæsning. 3. Læsegruppen er et professionelt, forventningsafstemt samarbejde. Andre gruppeformer f.eks. skrivegrupper og projektgrupper omtales ikke i pjecen, selvom mange råd let vil kunne bruges til disse gruppeformer. Gode grunde til at få en læsegruppe Udbyttet af at have en læsegruppe kan ses både i det daglige studium og i forbindelse med eksamensresultater. Her er nogle konkrete bud på, hvad du får ud af at deltage i en læsegruppe: Motivationen stiger, når du bruger dit fag sammen med fagfæller. Du får en dialog og diskussion, som du ikke kan få, hvis du arbejder/læser alene. I velfungerende grupper kan man både dele sine indsigter og få dem udfordret, og det virker stimulerende for motivationen og læringen at udtrykke sig fagligt. Det forpligter og giver dig deadlines. Arbejder du alene, kan det være svært at tage sig sammen til at få læst og bearbejdet alt stoffet inden eksamen. Du er jo kun ansvarlig over for 3

4 dig selv. I den gode læsegruppe er de studerende velforberedte for at sikre, at diskussionerne har et højt fagligt niveau. Derfor giver deltagelse i en læsegruppe dig et godt incitament til at forberede dig grundigt, og du får sandsynligvis lavet mere. Din samarbejdsevne og selvstændighed udvikles. Gruppearbejdet træner dig i at tage hensyn til andre og lytte til deres ideer. Og ofte giver modspillet fra de andres holdninger anledning til, at du selv finder et fagligt standpunkt. Forhåbentlig når du på den måde ud over at referere tekster og får diskuteret teksternes kontekst, deres forcer og svagheder og de faglige spørgsmål, de afføder. Du får øje på faglige problemstillinger. Dine medstuderende undrer sig ofte over andre aspekter, end du gør. At overveje deres undren og forsøge at svare vil sikkert give dig faglig udfordring. Du kan selv spørge de andre om vigtige faglige punkter og det er en god ide, både for at få svaret og fordi selve processen med at formulere spørgsmål er en aktiv bearbejdning af stoffet, som gør, at du lærer mere. Din viden bliver eksplicit. Hvad der forekommer som en selvfølgelighed for dig selv, er ikke nødvendigvis en selvfølge for de øvrige gruppemedlemmer. Det betyder, at du får ekspliciteret viden, der ellers ville forblive usagt og ikke-bevidst og det vil sige ikke brugbar til eksamen. Din tale bliver klarere. Du bliver tvunget til at kunne formulere dig, så andre kan forstå dig. Det er afgørende, når du skal vise f.eks. lærer og censor, hvad du kan. Klassiske problemer Det gode, effektive og udbytterige læsegruppesamarbejde bliver ofte hæmmet af samarbejdsproblemer. Måske bliver gruppen i sidste ende opløst. Resten af denne pjece vil forsøge at foreslå, hvad man kan gøre for at udvikle et godt samarbejde, men inden da kommer nogle bud på, hvorfor læsegrupper falder fra hinanden: Det forekommer mere effektivt at bruge tiden til at læse. Det er svært at finde tidspunkter at mødes. Gruppens medlemmer prioriterer på længere sigt ikke møderne lige højt. Der er stor forskel på deltagernes faglige niveau eller interesser. Gruppemedlemmerne afklarer ikke forventninger til hinanden. Derfor bliver folk let frustrerede over ikke at få netop deres behov opfyldt. 4

5 Læsegruppemøderne mangler styring, organisering og fokus, fordi møderne egentlig foregår som kaffeklub snarere end en faglig aktivitet. Læsegruppens medlemmer anerkender ikke andres fagligt holdbare argumenter, så nuanceret debat erstattes af skyttegravskrig. Nogle snakker for meget og lader ikke andre få taletid og ingen stopper dem. Det siger studieledere om læsegrupper Fordelene ved at være i en læsegruppe er, at flere øjne og hjerner oftere rammer de interessante pointer. Desuden kan den studerende få mere feedback og får adgang til en kreativ proces, hvor flere studerende sammen inspirerer hinanden og videreudvikler deres tænkning. Læsegrupper er et uundværligt arbejdsredskab. Det er mit indtryk, at det er de svage studerende, der ikke har en læsegruppe. Når svage studerende henvender sig til mig, bliver jeg ekstra bekymret, når de ikke har en læsegruppe. De færreste studerende kan komme igennem studiet uden en læsegruppe. Der er ingen tvivl om, at det burde være et must at indgå i en læsegruppe. Læsegrupper er godt for studerende, fordi de kan støtte hinanden, og prøve deres viden af på hinanden. For det er først, når man formulerer sig, at viden falder på plads og kan bruges og videreudvikles. Det giver desuden en vigtig social integration på et krævende studium, hvor det kan synes som om, alle andre er meget klogere end en selv. Læsegrupper falder fra hinanden, når der er for stor forskel på de studerendes faglige niveauer. De svage studerende kan få indtryk af, at de er svagere, end de reelt er, og de stærke kan få et forkert indtryk af, at det er spild af tid. Mange læsegrupper går i stykker fordi, det er svært at finde gode tidspunkter at mødes på. Årsagerne er altså koordination og praktiske udfordringer. Det kan skyldes, at de studerende ikke prioriterer læsegruppearbejdet højt nok og det er synd. Det er en meget kortsigtet plan kun at læse alle teksterne uden at diskutere og bruge dem i læsegruppen. Så selvom det kan forekomme som en tidsrøver lige nu, bør man gøre det, fordi det på længere sigt er rigtig godt for udbyttet af studiet. 5

6 2. AT SAMMENSÆTTE EN GOD LÆSEGRUPPE Læsegrupper dannes ofte på en af to måder. Enten finder studerende selv sammen i læsegrupper, eller også laver institutionen, f.eks. studievejledningen eller underviseren, læsegrupperne efter nogle kriterier eller helt tilfældigt. Begge former har deres fordele og ulemper. Vælger de studerende selv, er der en tendens til at læsegruppen består af nogen, man allerede er gode venner med, og nogle studerende finder ikke nogen at arbejde sammen med. Gode venner arbejder som regel ikke specielt professionelt sammen det bliver for hyggeligt. Samarbejdet kan blive mere professionelt ved at læsegrupperne sammensættes af andre, og man sikrer sig også, at alle bliver tilknyttet en gruppe. Til gengæld kan det være en udfordring at skulle indgå i et samarbejde med nogen, man ikke kender, og måske er det svært at finde et tidspunkt at mødes på. Uanset hvordan din gruppe er sammensat, er der altså problemstillinger, som I må tackle, hvis arbejdet skal være udbytterigt, effektivt og konstruktivt. Nogle læsegrupper opløses igen, og hvordan studerende fra opløste læsegrupper finder nye samarbejdspartnere, findes der ingen let løsning på. Mangler du en læsegruppe, er det dog ofte nemmere at finde andre studerende at samarbejde med, hvis du er i stand til klart at melde ud, hvad du forventer af samarbejdet. Målrettede samarbejdspartnere er som regel attraktive. Læsegruppens størrelse Læsegrupper på 4-5 studerende er som regel passende. To-tre studerende i en læsegruppe udgør en sårbar enhed sygdom og andre uforudsete begivenheder kan let opløse læsegruppen. Flere studerende giver flere synspunkter, argumenter, eksempler og konstruktive indvendinger. Flere end 5 studerende betyder dog ofte lange møder, for mange argumenter og dermed manglende overblik. Det kræver disciplin og organisation at holde sammen på læsegrupper med mere end 5 studerende og stadig opnå det samme udbytte, som en mindre gruppe giver. Husk også, at hvis man fx er 5, behøver man ikke aflyse, fordi en eller endda to gruppemedlemmer ikke kan komme til et møde. 6

7 Indledende gruppesammensætning Det kan anbefales tidligt at undersøge, om der er et godt grundlag for samarbejdet: Har I lyst til at arbejde sammen? Kan I finde tidspunkter, hvor det er muligt for jer at mødes? Kan I finde et velegnet sted at mødes? Kan I blive enige om, hvor ofte skal I mødes? Kan I blive enige om, hvor lang tid møderne skal vare? Er I indstillede på at være stabile med hensyn til fremmøde og forberedelse? Har I ensartede forventninger til læsegruppens sociale samvær? Lav en dækkende gruppeaftale Efter de basale aftaler er på plads, er det en god ide at lave en gruppeaftale dvs. afklare hvilke yderligere forventninger og forestillinger gruppens medlemmer har til det kommende samarbejde. Det er vigtigt at lytte til hinandens forventninger, men det er endnu mere vigtigt at finde ud af, hvordan de enkelte gruppemedlemmers forventninger og ambitioner kan forenes. Gruppeaftalen sikrer, at I får tilstrækkeligt udbytte af læsegruppearbejdet, og at ingen bliver skuffede undervejs, og på den måde kan mange konflikter undgås. Det handler om at finde ud af, om gruppens mål og behov stemmer overens med de enkelte gruppemedlemmers ønsker, mål og behov? Kan I ikke blive enige, er det måske bedre at skilles og finde andre samarbejdspartnere? Dette skema er ment som en hjælp til at få lavet en dækkende gruppeaftale for jeres læsegruppe. 1. Læs udsagnene igennem, og vurder hver påstand. Marker med en cirkel, hvad du synes, der er væsentlige betingelser for, at læsegruppen kan fungere effektivt. 1 gælder for enig mens 5 gælder for uenig. 2. Diskuter sammen hver påstand, og forsøg at finde et fælles standpunkt, som markeres med et kryds. 3. På hvilke punkter har gruppens beslutning medført, at du giver afkald på dine oprindelige synspunkter? Opsummer forskellen mellem din egen holdning og læsegruppens. Er resultatet acceptabelt for både dig og læsegruppen? 4. På baggrund af gruppens diskussion laver I en liste over gruppens aftaler. 7

8 Udsagn/vurdering Det er vigtigt at udarbejde regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. 2. Gruppen træffer beslutning om, hvornår I har talt nok om teksten ved simpelt flertal. 3. Der skal være tid til at hygge sig med kaffe og kage samt at diskutere sager, der ikke vedkommer studiet, på læsegruppens møder. 4. Alle skal være nogenlunde lige aktive. 5. De personer, der taler meget, skal dæmpe sig. 6. Forud for møder i gruppen skal der ligge en dagsorden. 7. Man bestemmer selv, hvor forberedt man er til gruppens møder. 8. Det er vigtigt at referere teksterne grundigt, før diskussionen begynder. 9. Vi skal have en ordstyrer. 10. Alle møder skal afsluttes med en evaluering og refleksion over, om man har nået det, man havde tænkt sig. Når gruppeaftalen er på plads, har medlemmerne indvilliget i at indgå i et forpligtigende samarbejde, som det er beskrevet i aftalen. Det betyder, at man står til ansvar over for læsegruppen, dens medlemmer og gruppens mål. Erfaringer viser, at aftaler, der ikke bliver overholdt, er en hyppig årsag til konflikt i læsegrupper. Og selvom nedskrevne aftaler er med til at forebygge, er det derfor væsentligt også at have diskuteret, hvad gruppen skal stille op over for medlemmer af gruppen, der ikke 8

9 overholder de fælles aftaler. Snak åbent om det, så alle gruppens medlemmer er bekendte med forventninger, ambitioner og konsekvensen af ikke at følge gruppens vedtagne regler. Tag hinanden alvorligt og stil krav. Professionelle fysiske rammer Overvej, hvor I skal mødes henne. Ofte mødes læsegrupper hjemme hos et gruppemedlem. Det kan give fornemmelse af at være gæst og fjerne fokus fra fagligheden, og det kan være svært at stille kritiske spørgsmål. At være uenig kan forekomme uforskammet. Og det er synd, at et medlem af læsegruppen skal bruge tid på at støvsuge i stedet for at forberede sig. Støj på cafeer kan være forstyrrende for koncentrationen, og det kan let blive for hyggeligt. Find hellere et grupperum på universitetet eller biblioteket, hvor I uforstyrret kan arbejde. Forberedelse er en nødvendighed Jo bedre I har forberedt jer, jo bedre er chancerne for at få et stort fagligt udbytte af møderne. Uforberedte gruppemedlemmer spilder alles tid ved at sænke diskussionens niveau, og det går derfor ikke kun ud over den ene, der ikke fik forberedt sig. Forberedelsens karakter fastlægges som en del af gruppeaftalen. En model kunne være, at alle forbereder sig på teksterne, og på mødet melder man sig til at fremlægge teksten og de problemstillinger, den giver anledning til. Hvis man gerne vil udfordre sig selv, ønsker man selvfølgelig at udlægge en svær tekst indsatsen kommer tilbage i form af bedre forståelse. Vi hører ofte fra studerende, at læsegrupper deler teksterne op mellem de studerende, som hver især har ansvar for at fremlægge dem for deres gruppe. Det er selvfølgelig en mødeeffektiv form, fordi man kan nå gennem større tekstmængder. Ulempen er, at gruppemedlemmer arver hinandens faglige misforståelser og skæve læsninger af teksten. Desuden er det sværere at huske disse tekster til eksamen end hvis du selv havde læst dem. At dele teksterne op er derfor ikke specielt lærings-effektivt, og vi vil anbefale jer alle at læse teksterne. Se eventuelt afsnittet om at grupperne er for effektive. Det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på læsemåder. Læsning dækker både over grundig registrering af alle detaljer og nuancer og over en mere overfladisk skimning med formålet at fange hovedpointerne. Vælg den læsemåde, der hurtigst muligt opfylder dit formål: At være velforberedt på den opgave, I har besluttet at løse ved næste læsegruppemøde. Læs mere om læsemåder i Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs pjece om Studieteknik for Studiestartere. 9

10 Et kompromis kunne altså være, at ikke alle læser alle teksterne lige intensivt. Alle skimmer alle tekster, men hvert medlem får desuden hovedansvaret for at læse dele af tekstmængden grundigere og gøre noget bestemt med stoffet. Opgaverne kan bestå i at bearbejde teksten ved f.eks. at: Producere et resume af teksten. Forberede diskussionsspørgsmål. Opstille hovedpointerne og notere, hvad de kan bruges til. Sammenligne teksten med andre pensumtekster. Ansvaret for de intensive læsninger skal selvfølgelig fordeles ligeligt mellem gruppens medlemmer. 10

11 3.GODE RÅD TIL MØDERNES STRUKTUR OG INDHOLD Alt efter formålet med jeres læsegruppe kan strukturen være mere eller mindre stram. Jo mere resultatorienterede mod en specifik eksamen I er, jo strammere mener vi, møderne bør være styret. Mindre resultatorienterede grupper kan bedre forholde sig eksplorativt til teksterne, de faglige problemstillinger og individuelle interesser. Det bliver lettere at få et gnidningsfrit samarbejde, hvis man i gruppen er enige om organiseringen af møderne. Her er nogle forslag til organisering af effektive læsegruppemøder: Vælg en ordstyrer og lad rollen gå på omgang. Ordstyreren holder øje med tiden og dagsordenen. Brug en dagsorden til at skabe overblik over, hvor meget I skal nå inden for den afsatte tid. Den giver fokus og hjælper med at sikre, at der ikke sniger sig irrelevante elementer ind. Det at udarbejde en dagsorden er en anledning til at overveje grundlæggende ting som: o o o Hvad skal vi lave nu? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det bedst? Saml gerne op fra sidste møde: Har I fået nye forståelser, er problemer opstået? Her kan man også indføre en slags ventilfunktion, hvor hvert medlem har mulighed for at sige noget valgfrit, f.eks. hvad man syntes var mest interessant eller sværest. Bearbejd teksterne både globalt og tekstnært. Skitser de overordnede pointer, men bliv gerne tekstnær i forbindelse med centrale begreber og pointer, svagheder og styrker. Stil spørgsmål til hinanden, påpeg og diskuter uklarheder. Hav altid teksterne med og tag noter undervejs! Her træner I både fagligt indhold og fremstillingsformen til mundtlige eksaminer. I kan få inspiration til forskellige tekstbearbejdninger i pjecens næste afsnit. Evaluer eventuelt møderne: Hvordan forløber gruppearbejdet? Noget, der skal gøres anderledes? Kig på teksterne til næste gang ved at lave en fælles overblikslæsning. Så har I allerede startet forberedelsen, og det gør det lettere at lave aftaler til næste møde. Lav aftaler: Hvem har ansvaret for hvad? Aftal omfanget og arten af jeres forberedelse og eventuelt hvad, der skal produceres. 11

12 Måder at bearbejde en tekst på Der er masser af muligheder for at bearbejde tekst fra forskellige vinkler. Læsegruppen kan med fordel afprøve forskellige måder at gå til teksterne på, fordi de træner forskellige akademiske funktioner som en universitetsuddannelse på et eller andet tidspunkt vil kræve af de studerende. Nogle tilgange vil være mere oplagte end andre alt efter hvilken tekst, der er tale om, og læsegruppen kan vælge tilgang til teksten ud fra hvilken træning, gruppen finder mest akut. Her er nogle forslag til måder at bearbejde en tekst på: Læs teksten for at forstå den. Dette er en grundlæggende bearbejdning, som registrerer tekstens pointer. Hovedfokus lægges typisk her, hvis gruppen har svært ved at forstå teksten - måske fordi der er tale om svært stof, indforståede genrer som forskningsartiklen eller svært tilgængeligt sprog. Spørgsmålene er: Hvad handler teksten om? Hvad er tekstens pointer? Det refererende danner et nødvendigt grundlag for al akademisk ageren, men det kan med fordel udbygges med en eller flere af de andre måder at gennemgå tekst på, fordi de aktualiserer og kontekstualiserer teksten. Læs teksten for at analysere dens argumentation. Denne form bygger videre på forståelsen af teksten, men flytter fokus videre fra, hvad teksten handler om til, hvordan den argumenterer for påstandene. I kan læse mere om argumentation i Praktisk argumentation af Jørgensen og Onsberg. Spørgsmålene lyder: Hvilke belæg (begrundelser) giver teksten for sine påstande (udsagn)? Hvilke hjemler (præmisser) bygger sammenhængen mellem påstand og belæg på? Hvilke forbehold er der for udsagnene? Er belæggene sidestillede eller underordnede hinanden? At kunne gennemskue argumentationen er en vigtig analytisk funktion, som danner grundlag for kritik af teksters ræsonnementer. Desuden giver argumentationsanalysen dig et grundigt indtryk af, hvordan troværdige akademiske tekster er bygget op og formidlet til inspiration for dine egne opgaver. Undersøgelsen af tekstens argumentation kan med fordel fortsættes med en vurdering af argumentationens kvalitet. 12

13 Læs teksten i en teoretisk kontekst. Her er formålet at forstå teksten i forhold til et eller flere teoretiske perspektiver, ofte de teorier gruppen tidligere har læst. Spørgsmålene lyder: Hvilke teoretiske overensstemmelser og hvilke forskelle er der? Hvad ville en bestemt teoretisk retning mene om denne tekst? Hvad synes I, teoriens styrker og svagheder er? Denne måde at læse tekster på er udbytterig i de tilfælde, hvor eksamensformen lægger vægt på teoretisk bevidsthed og sammenligning. Læs teksten ud fra dens historiske samtid. At have øje for tekstens historiske samtid kan give anledning til at overveje ens egen nutidige vurdering af teksten. Denne måde at læse på træner fornemmelsen for, at fagets problemstillinger ændrer sig i takt med den faglige udvikling. Tekstens pointer kan forekomme os banale og uinteressante i vores egen tid, men var måske ganske provokerende i deres samtid. Spørgsmålene lyder: I hvilken historisk tid er teksten skrevet, og hvad har det betydet for teksten? Hvad var den faglige konsensus på dette tidspunkt? Hvordan har tekstens samtid og eftertid evalueret teksten? Denne form er brugbar, hvis formålet er at danne sig et overblik over, hvordan fagretninger har udviklet sig gennem tiden. Læs teksten og find på eksempler. Denne tilgang kan både bruges, hvis I læser teoretiske tekster, undersøgelser eller f.eks. ikke-akademiske artikler. Læser I teoretiske tekster, består opgaven i at finde konkrete, virkelighedsnære, empiriske eksempler, og hvis jeres tekst er empirisk, består opgaven modsat i at afgøre, hvilke teoretiske begreber, der ville være relevante her? Spørgsmålene lyder: I hvilke konkrete situationer er tekstens indhold, begreber og argumenter brugbare? Hvilke eksempler taler for og hvilke taler imod tekstens påstande? Hvilke nye perspektiver giver det teksten? Denne måde at bearbejde tekst træner sammenhængen mellem teori og empiri, som er en efterspurgt kompetence både på universitetet og udenfor. 13

14 Læs teksten kritisk vurderende. På baggrund af en god forståelse af tekstens projekt, dens pointer og argumentation, er det relevant at diskutere, hvordan I som fagpersoner vurderer teksten. Det betyder, at I kan beslutte om teksten er en central og vigtig kilde, og hvilke kommentarer den skal have med på vejen. Spørgsmålene kan være mange, og her er nogle forslag: Er I blevet overbevist af tekstens argumentation? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvilken ny viden bidrager teksten med? Hvilke perspektiver er udeladt? Hvem vil føle sig provokeret af teksten, og hvad vil modstanderne sige? At vurdere tekster på fornuftig, velargumenteret vis hører til blandt de fineste akademiske dyder. Læs teksten for at kunne bruge modellen Nogle fag benytter tekniske og matematiske tekster som formelsamlinger og statistiske modeller. Sådanne tekster kræver, at man stopper op og laver øvelser, hvis man for alvor skal kunne bruge og huske dem. I stedet for kun at lære stoffet udenad, skal I altså regne, anvende og forklare formlerne og modellerne. Spørgsmålene kunne være: Hvad står de enkelte tegn for? I hvilke situationer er modellen brugbar? Hvad kan modellen ikke bruges til? Konkret udregning med mere eller mindre tilfældige tal, diagramtegning og andre former for bearbejdning kan være relevant og udbytterig i grupper. Det er vigtigt at kunne bruge fagets modeller, som i visse fag udgør det akademiske håndværk, men det også en faglig styrke at kunne kritisere og nuancere modellerne og deres anvendelsesmuligheder. Denne form træner jer i metodekritik og kan lede jer på sporet af videnskabsteoretiske problemstillinger. 14

15 Et almindeligt problem: Grupperne er for enige Gruppearbejde skal være effektivt i den forstand, at I skal have fagligt udbytte af at komme til møderne. Men nogle grupper bliver for effektive de holder op med at stille spørgsmål til hinandens argumenter og vurderinger og går for hurtigt videre eller undlader at tilkendegive uenighed. Overvej derfor: Hvad gør vi, når gruppen er uenig om en faglig pointe? Nogen diskuterer til de bliver enige Nogen siger: Du har nok ret Nogle bliver enige om at spørge deres underviser Nogen springer punktet over Diskussion og uenighed er en fordel, så længe den er fagligt funderet, fordi I får bearbejdet stoffet grundigt, får ny indsigt og dermed et stort udbytte. Uenighed lokker de gode argumenter frem. Måske får I overbevist hinanden undervejs, men det er ikke nødvendigt at blive enige. Der findes sjældent kun et svar på de interessante faglige problemstillinger. I stedet for at vurdere om I er enige i hinandens påstande, kan I med fordel vende opmærksomheden mod de belæg, der skal støtte påstanden og vurdere deres relevans og effektivitet. Hvis diskussionen dør efter 5 minutter, er det en fordel at starte den med nogle diskussionsspørgsmål produceret hjemmefra eller med en øvelse: Djævlens advokat. Teknik til at fremme diskussionen i gruppen: Djævlens advokat En eller flere personer påtager sig rollen som djævlens advokat, og prøver at vise alle indvendinger eller uklarheder. Teknikken anvendes til at finde faglige mangler og huller i argumentationen. Men i øvelsen skal de øvrige deltagere finde det positive udbytte af teksten: Hvad kan den faktisk godt bruges til? Studerende er ofte bedre til at kritisere end at fokusere på teksternes forcer. Husk at skifte roller af og til, så alle øver sig i at være både kritiske og konstruktive over for teksterne. Fremgangsmåde: 1. Del gruppen op i to: En, der forsøger at forsvare tekstens argumenter og en, der angriber dem er djævlens advokat. 2. Forsvarsgruppen fremlægger tekstens pointer i håb om, at djævlens advokat ikke kan indvende noget. 3. Djævlens advokat fremlægger indvendinger og giver gode grunde. 15

16 4. De to fraktioner opløses og forsøger at finde et godt kompromis mellem de to positioner for og imod teksten. Evaluering udvikler samarbejdet At evaluere løbende er en god kilde til at optimere samarbejdet og til at begrænse konflikter. Det er væsentligt, at gruppen får gjort status over, hvordan samarbejdet går, og om procedurer eller rammer skal ændres. Er I tilfredse med samarbejdet og udbyttet, så sig også det. Tilfredshed giver god stemning. Udgangspunktet for evalueringen er selvfølgelig gruppeaftalen og jeres individuelle oplevelse af læsegruppens arbejde. Som oftest er det mest hensigtsmæssigt, at alle gruppens medlemmer får lejlighed til at lufte både positive og negative oplevelser i forbindelse med læsegruppen. Men man kan også vælge at sætte fokus på enkelte områder i gruppesamarbejdet i evalueringen. Her er et forslag til en fremgangsmåde for en almindelig evaluering: 1. Alle beskriver deres oplevelse af samarbejdet, og hvordan det påvirker dem. 2. Alle påpeger et konkret positivt udbytte af samarbejdet. 3. Alle formulerer konkrete ønsker til, hvordan samarbejdet kan udvikles. 4. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for, at samarbejdet bliver endnu bedre. 16

17 4. KONFLIKTER OG HVORDAN MAN LØSER DEM At indgå i en gruppe vil stille krav til samarbejdsevnen hos de fleste, og der vil måske opstå konflikter. Konflikterne er ofte skjulte og lægger sig som generel dårlig stemning. Det kan resultere i, at gruppemedlemmer bliver tavse, bliver væk fra møderne eller arbejder mindre engageret og effektivt. Det kan være svært at dele sin indsigt, hvis man har et konfliktfyldt forhold til hinanden. Man hverken kan eller skal løse samtlige konflikter, specielt ikke, hvis de er vokset til mammutstørrelse. Det gælder derfor om at få ryddet op i konflikterne, mens de endnu er i opløbet, så I kan komme tilbage til det udbytterige samarbejde. Husk at acceptere, at ikke alle arbejder og tænker ens, og forsøg at tage hensyn til det, når I diskuterer. Der er som sagt ikke noget krav om, at I skal være enige om verdenssyn eller politiske holdninger, så længe I overholder jeres gruppeaftale. Udgangspunktet for konfliktløsning er at tjekke, de overordnede rammer for jeres samarbejde er opdaterede og fyldestgørende. o o o o Forventningsafstemning er jeres gruppeaftale er dækkende? Ofte er årsagerne til konflikterne banale: Overholder I aftaler om fremmøde og forberedelse? Husk, at I har det faglige tilfælles. I kommunikerer som fagpersoner og behøver ikke være bedste venner. Træn jer i at omgås professionelt. Er I blevet for gode venner? Udbyttet: Skal jeres diskussioner være mere indholdsrige? Prøv f.eks. øvelsen Djævlens advokat. Hvis ikke I kan løse jeres konflikt på denne måde, kan I eventuelt høre om studievejledningen kan hjælpe jer. 17

18 5. PJECENS POINTER 1. Der er gode grunde til at samarbejde med sine medstuderende. 2. Udbyttet bliver størst, hvis gruppearbejdet fokuserer på det faglige. 3. De mest udbytterige og robuste grupper har 4-5 medlemmer. 4. Den velfungerende læsegruppe indledes med at indgå en gruppeaftale, som løbende opdateres og overholdes. 5. Det er en fordel at mødes et neutralt sted og lave en dagorden. 6. Forberedelse er afgørende for diskussionens niveau. 7. En tekst kan bearbejdes på mange forskellige måder. 8. Faglig uenighed er lovlig og givende. 9. Større konflikter kan forebygges med klare aftaler og løbende evaluering. God diskussionslyst! 18

19 LITTERATUR HVIS DU VIL LÆSE MERE Bingham, Rosie og Daniels, Jaquie (1998): Developing Student Support Groups A Tutor s Guide, Gower Publishing Limited. Cottrell, Stella (2008): The Study Skills Handbook, third edition, Palgrave Macmillan (kap. 5: Working with others). Findes også på Fairbairn, Gavin J. og Fairbairn, Susan A.(2001): Reading at University. A Guide for Students. Buckingham, UK. Open University Press (Kap. 9: Share your reading with friends) Harboe, Thomas og Ravn, Jakob (2007): Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik. 3. udg. Teknisk Forlag, København (Kap. 9: Studiegrupper). Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete (2008): Praktisk argumentation. 3. udg. Nyt Teknisk Forlag, København. Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare (1997): Problemorienteret projektarbejde en værkstøjsbog. 2. udg. Roskilde Universitetsforlag (Kap. 6: Gruppeproces og -problemer). Stray Jørgensen, Peter under medvirken af Thomas Harboe (2007): Studielæsning på videregående uddannelser læsestrategier og læseteknikker, Forlaget Samfundslitteratur. Pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab: 1. Skrivegrupper 2. Studieteknik for studiestartere 3. Brug din specialevejleder 4. Study Skills for International Students 19

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12

Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Modulet Personligt lederskab og Coaching, F12 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Sammenhæng mellem specielt første modul (første dag) og de to øvrige

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Tekstfeedbackspillet i brug

Tekstfeedbackspillet i brug Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne...

Hvordan er du selv klædt på til kurset?... 82 Hvordan lærer du personligt bedst?... 82 Forberedelse til timerne... 83 I timerne... Indhold Forord...................................................................... 5 Ind på uddannelsen kom i gang...................................... 17 Studiestart.................................................................

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan?

Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Skrivegrupper - hvorfor og hvordan? Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning

P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B. Lær fra dig Tips & tricks til undervisning P Æ D A G O G I S K C E N T E R S A M F U N D S V I D E N S K A B KØBENHAVNS UNIVERSITET Lær fra dig Tips & tricks til undervisning Vi har valgt at samle vores tips og tricks, råd og redskaber samt gode

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014

Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Skab dig - unik! Kurser Forår 2014 Forandring fryder, når vaner du bryder. Alle har X-faktor præsentationsteknik og performance Coaching i hverdagen som kommunikationsmetode Sig, hvad du mener på den gode

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere