LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009"

Transkript

1 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 Denne pjece er skrevet til samfundsvidenskabelige studiestartere og andre studerende med behov for grundlæggende råd om studieteknik. Pjecen kan frit kopieres, så længe der anføres tydelig kildehenvisning til Pædagogisk Center Samfundsvidenskab, Københavns Universitet, og at den ikke bliver anvendt til kommercielle formål. 1

2 LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende 1. Læsegrupper er nyttige men udfordrende... 3 Gode grunde til at få en læsegruppe 3 Klassiske problemer 4 Det siger studieledere om læsegrupper 5 2. At sammensætte en god læsegruppe... 6 Læsegruppens størrelse 6 Indledende gruppesammensætning 7 Lav en dækkende gruppeaftale 7 Professionelle fysiske rammer 9 Forberedelse er en nødvendighed 9 3.Gode råd til mødernes struktur og indhold Måder at bearbejde en tekst på 12 Et almindeligt problem: Grupperne er for enige 15 Teknik til at fremme diskussionen i gruppen: Djævlens advokat 15 Evaluering udvikler samarbejdet Konflikter og hvordan man løser dem Pjecens pointer Litteratur hvis du vil læse mere

3 1. LÆSEGRUPPER ER NYTTIGE MEN UDFORDRENDE Denne pjece handler om læsegrupper om hvordan studerende mødes på frivillig basis uden for undervisningen for at bearbejde og diskutere faglige problemstillinger efter læsning af fagets tekster som forberedelse til undervisning eller eksamen. En læsegruppe står ikke til ansvar over for uddannelsen ved at skulle løse en fælles opgave, men etableres som et supplement til undervisningsforløbet, som den enkelte studerende vælger at bruge tid på. Læsegrupper kan organiseres på mange måder, og ambitionsniveauerne kan være forskellige. Denne pjece giver ikke den eneste mulige opskrift på, hvordan rammerne for læsegrupper bør være, men viderebringer erfaringer om, hvordan de typisk fungerer godt. Formålet med denne pjece er at give dig tips, tricks og gode råd til, hvordan læsegrupper bliver så udbytterige, konstruktive og effektive som muligt. Pjecen bygger på 3 grundlæggende antagelser om læsegrupper: 1. De aktive løber med kompetencen. 2. En hovedopgave for læsegruppen er at undersøge overordnede faglige problemstillinger på baggrund af tekstlæsning. 3. Læsegruppen er et professionelt, forventningsafstemt samarbejde. Andre gruppeformer f.eks. skrivegrupper og projektgrupper omtales ikke i pjecen, selvom mange råd let vil kunne bruges til disse gruppeformer. Gode grunde til at få en læsegruppe Udbyttet af at have en læsegruppe kan ses både i det daglige studium og i forbindelse med eksamensresultater. Her er nogle konkrete bud på, hvad du får ud af at deltage i en læsegruppe: Motivationen stiger, når du bruger dit fag sammen med fagfæller. Du får en dialog og diskussion, som du ikke kan få, hvis du arbejder/læser alene. I velfungerende grupper kan man både dele sine indsigter og få dem udfordret, og det virker stimulerende for motivationen og læringen at udtrykke sig fagligt. Det forpligter og giver dig deadlines. Arbejder du alene, kan det være svært at tage sig sammen til at få læst og bearbejdet alt stoffet inden eksamen. Du er jo kun ansvarlig over for 3

4 dig selv. I den gode læsegruppe er de studerende velforberedte for at sikre, at diskussionerne har et højt fagligt niveau. Derfor giver deltagelse i en læsegruppe dig et godt incitament til at forberede dig grundigt, og du får sandsynligvis lavet mere. Din samarbejdsevne og selvstændighed udvikles. Gruppearbejdet træner dig i at tage hensyn til andre og lytte til deres ideer. Og ofte giver modspillet fra de andres holdninger anledning til, at du selv finder et fagligt standpunkt. Forhåbentlig når du på den måde ud over at referere tekster og får diskuteret teksternes kontekst, deres forcer og svagheder og de faglige spørgsmål, de afføder. Du får øje på faglige problemstillinger. Dine medstuderende undrer sig ofte over andre aspekter, end du gør. At overveje deres undren og forsøge at svare vil sikkert give dig faglig udfordring. Du kan selv spørge de andre om vigtige faglige punkter og det er en god ide, både for at få svaret og fordi selve processen med at formulere spørgsmål er en aktiv bearbejdning af stoffet, som gør, at du lærer mere. Din viden bliver eksplicit. Hvad der forekommer som en selvfølgelighed for dig selv, er ikke nødvendigvis en selvfølge for de øvrige gruppemedlemmer. Det betyder, at du får ekspliciteret viden, der ellers ville forblive usagt og ikke-bevidst og det vil sige ikke brugbar til eksamen. Din tale bliver klarere. Du bliver tvunget til at kunne formulere dig, så andre kan forstå dig. Det er afgørende, når du skal vise f.eks. lærer og censor, hvad du kan. Klassiske problemer Det gode, effektive og udbytterige læsegruppesamarbejde bliver ofte hæmmet af samarbejdsproblemer. Måske bliver gruppen i sidste ende opløst. Resten af denne pjece vil forsøge at foreslå, hvad man kan gøre for at udvikle et godt samarbejde, men inden da kommer nogle bud på, hvorfor læsegrupper falder fra hinanden: Det forekommer mere effektivt at bruge tiden til at læse. Det er svært at finde tidspunkter at mødes. Gruppens medlemmer prioriterer på længere sigt ikke møderne lige højt. Der er stor forskel på deltagernes faglige niveau eller interesser. Gruppemedlemmerne afklarer ikke forventninger til hinanden. Derfor bliver folk let frustrerede over ikke at få netop deres behov opfyldt. 4

5 Læsegruppemøderne mangler styring, organisering og fokus, fordi møderne egentlig foregår som kaffeklub snarere end en faglig aktivitet. Læsegruppens medlemmer anerkender ikke andres fagligt holdbare argumenter, så nuanceret debat erstattes af skyttegravskrig. Nogle snakker for meget og lader ikke andre få taletid og ingen stopper dem. Det siger studieledere om læsegrupper Fordelene ved at være i en læsegruppe er, at flere øjne og hjerner oftere rammer de interessante pointer. Desuden kan den studerende få mere feedback og får adgang til en kreativ proces, hvor flere studerende sammen inspirerer hinanden og videreudvikler deres tænkning. Læsegrupper er et uundværligt arbejdsredskab. Det er mit indtryk, at det er de svage studerende, der ikke har en læsegruppe. Når svage studerende henvender sig til mig, bliver jeg ekstra bekymret, når de ikke har en læsegruppe. De færreste studerende kan komme igennem studiet uden en læsegruppe. Der er ingen tvivl om, at det burde være et must at indgå i en læsegruppe. Læsegrupper er godt for studerende, fordi de kan støtte hinanden, og prøve deres viden af på hinanden. For det er først, når man formulerer sig, at viden falder på plads og kan bruges og videreudvikles. Det giver desuden en vigtig social integration på et krævende studium, hvor det kan synes som om, alle andre er meget klogere end en selv. Læsegrupper falder fra hinanden, når der er for stor forskel på de studerendes faglige niveauer. De svage studerende kan få indtryk af, at de er svagere, end de reelt er, og de stærke kan få et forkert indtryk af, at det er spild af tid. Mange læsegrupper går i stykker fordi, det er svært at finde gode tidspunkter at mødes på. Årsagerne er altså koordination og praktiske udfordringer. Det kan skyldes, at de studerende ikke prioriterer læsegruppearbejdet højt nok og det er synd. Det er en meget kortsigtet plan kun at læse alle teksterne uden at diskutere og bruge dem i læsegruppen. Så selvom det kan forekomme som en tidsrøver lige nu, bør man gøre det, fordi det på længere sigt er rigtig godt for udbyttet af studiet. 5

6 2. AT SAMMENSÆTTE EN GOD LÆSEGRUPPE Læsegrupper dannes ofte på en af to måder. Enten finder studerende selv sammen i læsegrupper, eller også laver institutionen, f.eks. studievejledningen eller underviseren, læsegrupperne efter nogle kriterier eller helt tilfældigt. Begge former har deres fordele og ulemper. Vælger de studerende selv, er der en tendens til at læsegruppen består af nogen, man allerede er gode venner med, og nogle studerende finder ikke nogen at arbejde sammen med. Gode venner arbejder som regel ikke specielt professionelt sammen det bliver for hyggeligt. Samarbejdet kan blive mere professionelt ved at læsegrupperne sammensættes af andre, og man sikrer sig også, at alle bliver tilknyttet en gruppe. Til gengæld kan det være en udfordring at skulle indgå i et samarbejde med nogen, man ikke kender, og måske er det svært at finde et tidspunkt at mødes på. Uanset hvordan din gruppe er sammensat, er der altså problemstillinger, som I må tackle, hvis arbejdet skal være udbytterigt, effektivt og konstruktivt. Nogle læsegrupper opløses igen, og hvordan studerende fra opløste læsegrupper finder nye samarbejdspartnere, findes der ingen let løsning på. Mangler du en læsegruppe, er det dog ofte nemmere at finde andre studerende at samarbejde med, hvis du er i stand til klart at melde ud, hvad du forventer af samarbejdet. Målrettede samarbejdspartnere er som regel attraktive. Læsegruppens størrelse Læsegrupper på 4-5 studerende er som regel passende. To-tre studerende i en læsegruppe udgør en sårbar enhed sygdom og andre uforudsete begivenheder kan let opløse læsegruppen. Flere studerende giver flere synspunkter, argumenter, eksempler og konstruktive indvendinger. Flere end 5 studerende betyder dog ofte lange møder, for mange argumenter og dermed manglende overblik. Det kræver disciplin og organisation at holde sammen på læsegrupper med mere end 5 studerende og stadig opnå det samme udbytte, som en mindre gruppe giver. Husk også, at hvis man fx er 5, behøver man ikke aflyse, fordi en eller endda to gruppemedlemmer ikke kan komme til et møde. 6

7 Indledende gruppesammensætning Det kan anbefales tidligt at undersøge, om der er et godt grundlag for samarbejdet: Har I lyst til at arbejde sammen? Kan I finde tidspunkter, hvor det er muligt for jer at mødes? Kan I finde et velegnet sted at mødes? Kan I blive enige om, hvor ofte skal I mødes? Kan I blive enige om, hvor lang tid møderne skal vare? Er I indstillede på at være stabile med hensyn til fremmøde og forberedelse? Har I ensartede forventninger til læsegruppens sociale samvær? Lav en dækkende gruppeaftale Efter de basale aftaler er på plads, er det en god ide at lave en gruppeaftale dvs. afklare hvilke yderligere forventninger og forestillinger gruppens medlemmer har til det kommende samarbejde. Det er vigtigt at lytte til hinandens forventninger, men det er endnu mere vigtigt at finde ud af, hvordan de enkelte gruppemedlemmers forventninger og ambitioner kan forenes. Gruppeaftalen sikrer, at I får tilstrækkeligt udbytte af læsegruppearbejdet, og at ingen bliver skuffede undervejs, og på den måde kan mange konflikter undgås. Det handler om at finde ud af, om gruppens mål og behov stemmer overens med de enkelte gruppemedlemmers ønsker, mål og behov? Kan I ikke blive enige, er det måske bedre at skilles og finde andre samarbejdspartnere? Dette skema er ment som en hjælp til at få lavet en dækkende gruppeaftale for jeres læsegruppe. 1. Læs udsagnene igennem, og vurder hver påstand. Marker med en cirkel, hvad du synes, der er væsentlige betingelser for, at læsegruppen kan fungere effektivt. 1 gælder for enig mens 5 gælder for uenig. 2. Diskuter sammen hver påstand, og forsøg at finde et fælles standpunkt, som markeres med et kryds. 3. På hvilke punkter har gruppens beslutning medført, at du giver afkald på dine oprindelige synspunkter? Opsummer forskellen mellem din egen holdning og læsegruppens. Er resultatet acceptabelt for både dig og læsegruppen? 4. På baggrund af gruppens diskussion laver I en liste over gruppens aftaler. 7

8 Udsagn/vurdering Det er vigtigt at udarbejde regler for mødetider, mødeforberedelse, afbud til gruppemøder mv. 2. Gruppen træffer beslutning om, hvornår I har talt nok om teksten ved simpelt flertal. 3. Der skal være tid til at hygge sig med kaffe og kage samt at diskutere sager, der ikke vedkommer studiet, på læsegruppens møder. 4. Alle skal være nogenlunde lige aktive. 5. De personer, der taler meget, skal dæmpe sig. 6. Forud for møder i gruppen skal der ligge en dagsorden. 7. Man bestemmer selv, hvor forberedt man er til gruppens møder. 8. Det er vigtigt at referere teksterne grundigt, før diskussionen begynder. 9. Vi skal have en ordstyrer. 10. Alle møder skal afsluttes med en evaluering og refleksion over, om man har nået det, man havde tænkt sig. Når gruppeaftalen er på plads, har medlemmerne indvilliget i at indgå i et forpligtigende samarbejde, som det er beskrevet i aftalen. Det betyder, at man står til ansvar over for læsegruppen, dens medlemmer og gruppens mål. Erfaringer viser, at aftaler, der ikke bliver overholdt, er en hyppig årsag til konflikt i læsegrupper. Og selvom nedskrevne aftaler er med til at forebygge, er det derfor væsentligt også at have diskuteret, hvad gruppen skal stille op over for medlemmer af gruppen, der ikke 8

9 overholder de fælles aftaler. Snak åbent om det, så alle gruppens medlemmer er bekendte med forventninger, ambitioner og konsekvensen af ikke at følge gruppens vedtagne regler. Tag hinanden alvorligt og stil krav. Professionelle fysiske rammer Overvej, hvor I skal mødes henne. Ofte mødes læsegrupper hjemme hos et gruppemedlem. Det kan give fornemmelse af at være gæst og fjerne fokus fra fagligheden, og det kan være svært at stille kritiske spørgsmål. At være uenig kan forekomme uforskammet. Og det er synd, at et medlem af læsegruppen skal bruge tid på at støvsuge i stedet for at forberede sig. Støj på cafeer kan være forstyrrende for koncentrationen, og det kan let blive for hyggeligt. Find hellere et grupperum på universitetet eller biblioteket, hvor I uforstyrret kan arbejde. Forberedelse er en nødvendighed Jo bedre I har forberedt jer, jo bedre er chancerne for at få et stort fagligt udbytte af møderne. Uforberedte gruppemedlemmer spilder alles tid ved at sænke diskussionens niveau, og det går derfor ikke kun ud over den ene, der ikke fik forberedt sig. Forberedelsens karakter fastlægges som en del af gruppeaftalen. En model kunne være, at alle forbereder sig på teksterne, og på mødet melder man sig til at fremlægge teksten og de problemstillinger, den giver anledning til. Hvis man gerne vil udfordre sig selv, ønsker man selvfølgelig at udlægge en svær tekst indsatsen kommer tilbage i form af bedre forståelse. Vi hører ofte fra studerende, at læsegrupper deler teksterne op mellem de studerende, som hver især har ansvar for at fremlægge dem for deres gruppe. Det er selvfølgelig en mødeeffektiv form, fordi man kan nå gennem større tekstmængder. Ulempen er, at gruppemedlemmer arver hinandens faglige misforståelser og skæve læsninger af teksten. Desuden er det sværere at huske disse tekster til eksamen end hvis du selv havde læst dem. At dele teksterne op er derfor ikke specielt lærings-effektivt, og vi vil anbefale jer alle at læse teksterne. Se eventuelt afsnittet om at grupperne er for effektive. Det er vigtigt at huske, at der er stor forskel på læsemåder. Læsning dækker både over grundig registrering af alle detaljer og nuancer og over en mere overfladisk skimning med formålet at fange hovedpointerne. Vælg den læsemåde, der hurtigst muligt opfylder dit formål: At være velforberedt på den opgave, I har besluttet at løse ved næste læsegruppemøde. Læs mere om læsemåder i Pædagogisk Center Samfundsvidenskabs pjece om Studieteknik for Studiestartere. 9

10 Et kompromis kunne altså være, at ikke alle læser alle teksterne lige intensivt. Alle skimmer alle tekster, men hvert medlem får desuden hovedansvaret for at læse dele af tekstmængden grundigere og gøre noget bestemt med stoffet. Opgaverne kan bestå i at bearbejde teksten ved f.eks. at: Producere et resume af teksten. Forberede diskussionsspørgsmål. Opstille hovedpointerne og notere, hvad de kan bruges til. Sammenligne teksten med andre pensumtekster. Ansvaret for de intensive læsninger skal selvfølgelig fordeles ligeligt mellem gruppens medlemmer. 10

11 3.GODE RÅD TIL MØDERNES STRUKTUR OG INDHOLD Alt efter formålet med jeres læsegruppe kan strukturen være mere eller mindre stram. Jo mere resultatorienterede mod en specifik eksamen I er, jo strammere mener vi, møderne bør være styret. Mindre resultatorienterede grupper kan bedre forholde sig eksplorativt til teksterne, de faglige problemstillinger og individuelle interesser. Det bliver lettere at få et gnidningsfrit samarbejde, hvis man i gruppen er enige om organiseringen af møderne. Her er nogle forslag til organisering af effektive læsegruppemøder: Vælg en ordstyrer og lad rollen gå på omgang. Ordstyreren holder øje med tiden og dagsordenen. Brug en dagsorden til at skabe overblik over, hvor meget I skal nå inden for den afsatte tid. Den giver fokus og hjælper med at sikre, at der ikke sniger sig irrelevante elementer ind. Det at udarbejde en dagsorden er en anledning til at overveje grundlæggende ting som: o o o Hvad skal vi lave nu? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det bedst? Saml gerne op fra sidste møde: Har I fået nye forståelser, er problemer opstået? Her kan man også indføre en slags ventilfunktion, hvor hvert medlem har mulighed for at sige noget valgfrit, f.eks. hvad man syntes var mest interessant eller sværest. Bearbejd teksterne både globalt og tekstnært. Skitser de overordnede pointer, men bliv gerne tekstnær i forbindelse med centrale begreber og pointer, svagheder og styrker. Stil spørgsmål til hinanden, påpeg og diskuter uklarheder. Hav altid teksterne med og tag noter undervejs! Her træner I både fagligt indhold og fremstillingsformen til mundtlige eksaminer. I kan få inspiration til forskellige tekstbearbejdninger i pjecens næste afsnit. Evaluer eventuelt møderne: Hvordan forløber gruppearbejdet? Noget, der skal gøres anderledes? Kig på teksterne til næste gang ved at lave en fælles overblikslæsning. Så har I allerede startet forberedelsen, og det gør det lettere at lave aftaler til næste møde. Lav aftaler: Hvem har ansvaret for hvad? Aftal omfanget og arten af jeres forberedelse og eventuelt hvad, der skal produceres. 11

12 Måder at bearbejde en tekst på Der er masser af muligheder for at bearbejde tekst fra forskellige vinkler. Læsegruppen kan med fordel afprøve forskellige måder at gå til teksterne på, fordi de træner forskellige akademiske funktioner som en universitetsuddannelse på et eller andet tidspunkt vil kræve af de studerende. Nogle tilgange vil være mere oplagte end andre alt efter hvilken tekst, der er tale om, og læsegruppen kan vælge tilgang til teksten ud fra hvilken træning, gruppen finder mest akut. Her er nogle forslag til måder at bearbejde en tekst på: Læs teksten for at forstå den. Dette er en grundlæggende bearbejdning, som registrerer tekstens pointer. Hovedfokus lægges typisk her, hvis gruppen har svært ved at forstå teksten - måske fordi der er tale om svært stof, indforståede genrer som forskningsartiklen eller svært tilgængeligt sprog. Spørgsmålene er: Hvad handler teksten om? Hvad er tekstens pointer? Det refererende danner et nødvendigt grundlag for al akademisk ageren, men det kan med fordel udbygges med en eller flere af de andre måder at gennemgå tekst på, fordi de aktualiserer og kontekstualiserer teksten. Læs teksten for at analysere dens argumentation. Denne form bygger videre på forståelsen af teksten, men flytter fokus videre fra, hvad teksten handler om til, hvordan den argumenterer for påstandene. I kan læse mere om argumentation i Praktisk argumentation af Jørgensen og Onsberg. Spørgsmålene lyder: Hvilke belæg (begrundelser) giver teksten for sine påstande (udsagn)? Hvilke hjemler (præmisser) bygger sammenhængen mellem påstand og belæg på? Hvilke forbehold er der for udsagnene? Er belæggene sidestillede eller underordnede hinanden? At kunne gennemskue argumentationen er en vigtig analytisk funktion, som danner grundlag for kritik af teksters ræsonnementer. Desuden giver argumentationsanalysen dig et grundigt indtryk af, hvordan troværdige akademiske tekster er bygget op og formidlet til inspiration for dine egne opgaver. Undersøgelsen af tekstens argumentation kan med fordel fortsættes med en vurdering af argumentationens kvalitet. 12

13 Læs teksten i en teoretisk kontekst. Her er formålet at forstå teksten i forhold til et eller flere teoretiske perspektiver, ofte de teorier gruppen tidligere har læst. Spørgsmålene lyder: Hvilke teoretiske overensstemmelser og hvilke forskelle er der? Hvad ville en bestemt teoretisk retning mene om denne tekst? Hvad synes I, teoriens styrker og svagheder er? Denne måde at læse tekster på er udbytterig i de tilfælde, hvor eksamensformen lægger vægt på teoretisk bevidsthed og sammenligning. Læs teksten ud fra dens historiske samtid. At have øje for tekstens historiske samtid kan give anledning til at overveje ens egen nutidige vurdering af teksten. Denne måde at læse på træner fornemmelsen for, at fagets problemstillinger ændrer sig i takt med den faglige udvikling. Tekstens pointer kan forekomme os banale og uinteressante i vores egen tid, men var måske ganske provokerende i deres samtid. Spørgsmålene lyder: I hvilken historisk tid er teksten skrevet, og hvad har det betydet for teksten? Hvad var den faglige konsensus på dette tidspunkt? Hvordan har tekstens samtid og eftertid evalueret teksten? Denne form er brugbar, hvis formålet er at danne sig et overblik over, hvordan fagretninger har udviklet sig gennem tiden. Læs teksten og find på eksempler. Denne tilgang kan både bruges, hvis I læser teoretiske tekster, undersøgelser eller f.eks. ikke-akademiske artikler. Læser I teoretiske tekster, består opgaven i at finde konkrete, virkelighedsnære, empiriske eksempler, og hvis jeres tekst er empirisk, består opgaven modsat i at afgøre, hvilke teoretiske begreber, der ville være relevante her? Spørgsmålene lyder: I hvilke konkrete situationer er tekstens indhold, begreber og argumenter brugbare? Hvilke eksempler taler for og hvilke taler imod tekstens påstande? Hvilke nye perspektiver giver det teksten? Denne måde at bearbejde tekst træner sammenhængen mellem teori og empiri, som er en efterspurgt kompetence både på universitetet og udenfor. 13

14 Læs teksten kritisk vurderende. På baggrund af en god forståelse af tekstens projekt, dens pointer og argumentation, er det relevant at diskutere, hvordan I som fagpersoner vurderer teksten. Det betyder, at I kan beslutte om teksten er en central og vigtig kilde, og hvilke kommentarer den skal have med på vejen. Spørgsmålene kan være mange, og her er nogle forslag: Er I blevet overbevist af tekstens argumentation? Hvorfor/ hvorfor ikke? Hvilken ny viden bidrager teksten med? Hvilke perspektiver er udeladt? Hvem vil føle sig provokeret af teksten, og hvad vil modstanderne sige? At vurdere tekster på fornuftig, velargumenteret vis hører til blandt de fineste akademiske dyder. Læs teksten for at kunne bruge modellen Nogle fag benytter tekniske og matematiske tekster som formelsamlinger og statistiske modeller. Sådanne tekster kræver, at man stopper op og laver øvelser, hvis man for alvor skal kunne bruge og huske dem. I stedet for kun at lære stoffet udenad, skal I altså regne, anvende og forklare formlerne og modellerne. Spørgsmålene kunne være: Hvad står de enkelte tegn for? I hvilke situationer er modellen brugbar? Hvad kan modellen ikke bruges til? Konkret udregning med mere eller mindre tilfældige tal, diagramtegning og andre former for bearbejdning kan være relevant og udbytterig i grupper. Det er vigtigt at kunne bruge fagets modeller, som i visse fag udgør det akademiske håndværk, men det også en faglig styrke at kunne kritisere og nuancere modellerne og deres anvendelsesmuligheder. Denne form træner jer i metodekritik og kan lede jer på sporet af videnskabsteoretiske problemstillinger. 14

15 Et almindeligt problem: Grupperne er for enige Gruppearbejde skal være effektivt i den forstand, at I skal have fagligt udbytte af at komme til møderne. Men nogle grupper bliver for effektive de holder op med at stille spørgsmål til hinandens argumenter og vurderinger og går for hurtigt videre eller undlader at tilkendegive uenighed. Overvej derfor: Hvad gør vi, når gruppen er uenig om en faglig pointe? Nogen diskuterer til de bliver enige Nogen siger: Du har nok ret Nogle bliver enige om at spørge deres underviser Nogen springer punktet over Diskussion og uenighed er en fordel, så længe den er fagligt funderet, fordi I får bearbejdet stoffet grundigt, får ny indsigt og dermed et stort udbytte. Uenighed lokker de gode argumenter frem. Måske får I overbevist hinanden undervejs, men det er ikke nødvendigt at blive enige. Der findes sjældent kun et svar på de interessante faglige problemstillinger. I stedet for at vurdere om I er enige i hinandens påstande, kan I med fordel vende opmærksomheden mod de belæg, der skal støtte påstanden og vurdere deres relevans og effektivitet. Hvis diskussionen dør efter 5 minutter, er det en fordel at starte den med nogle diskussionsspørgsmål produceret hjemmefra eller med en øvelse: Djævlens advokat. Teknik til at fremme diskussionen i gruppen: Djævlens advokat En eller flere personer påtager sig rollen som djævlens advokat, og prøver at vise alle indvendinger eller uklarheder. Teknikken anvendes til at finde faglige mangler og huller i argumentationen. Men i øvelsen skal de øvrige deltagere finde det positive udbytte af teksten: Hvad kan den faktisk godt bruges til? Studerende er ofte bedre til at kritisere end at fokusere på teksternes forcer. Husk at skifte roller af og til, så alle øver sig i at være både kritiske og konstruktive over for teksterne. Fremgangsmåde: 1. Del gruppen op i to: En, der forsøger at forsvare tekstens argumenter og en, der angriber dem er djævlens advokat. 2. Forsvarsgruppen fremlægger tekstens pointer i håb om, at djævlens advokat ikke kan indvende noget. 3. Djævlens advokat fremlægger indvendinger og giver gode grunde. 15

16 4. De to fraktioner opløses og forsøger at finde et godt kompromis mellem de to positioner for og imod teksten. Evaluering udvikler samarbejdet At evaluere løbende er en god kilde til at optimere samarbejdet og til at begrænse konflikter. Det er væsentligt, at gruppen får gjort status over, hvordan samarbejdet går, og om procedurer eller rammer skal ændres. Er I tilfredse med samarbejdet og udbyttet, så sig også det. Tilfredshed giver god stemning. Udgangspunktet for evalueringen er selvfølgelig gruppeaftalen og jeres individuelle oplevelse af læsegruppens arbejde. Som oftest er det mest hensigtsmæssigt, at alle gruppens medlemmer får lejlighed til at lufte både positive og negative oplevelser i forbindelse med læsegruppen. Men man kan også vælge at sætte fokus på enkelte områder i gruppesamarbejdet i evalueringen. Her er et forslag til en fremgangsmåde for en almindelig evaluering: 1. Alle beskriver deres oplevelse af samarbejdet, og hvordan det påvirker dem. 2. Alle påpeger et konkret positivt udbytte af samarbejdet. 3. Alle formulerer konkrete ønsker til, hvordan samarbejdet kan udvikles. 4. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for, at samarbejdet bliver endnu bedre. 16

17 4. KONFLIKTER OG HVORDAN MAN LØSER DEM At indgå i en gruppe vil stille krav til samarbejdsevnen hos de fleste, og der vil måske opstå konflikter. Konflikterne er ofte skjulte og lægger sig som generel dårlig stemning. Det kan resultere i, at gruppemedlemmer bliver tavse, bliver væk fra møderne eller arbejder mindre engageret og effektivt. Det kan være svært at dele sin indsigt, hvis man har et konfliktfyldt forhold til hinanden. Man hverken kan eller skal løse samtlige konflikter, specielt ikke, hvis de er vokset til mammutstørrelse. Det gælder derfor om at få ryddet op i konflikterne, mens de endnu er i opløbet, så I kan komme tilbage til det udbytterige samarbejde. Husk at acceptere, at ikke alle arbejder og tænker ens, og forsøg at tage hensyn til det, når I diskuterer. Der er som sagt ikke noget krav om, at I skal være enige om verdenssyn eller politiske holdninger, så længe I overholder jeres gruppeaftale. Udgangspunktet for konfliktløsning er at tjekke, de overordnede rammer for jeres samarbejde er opdaterede og fyldestgørende. o o o o Forventningsafstemning er jeres gruppeaftale er dækkende? Ofte er årsagerne til konflikterne banale: Overholder I aftaler om fremmøde og forberedelse? Husk, at I har det faglige tilfælles. I kommunikerer som fagpersoner og behøver ikke være bedste venner. Træn jer i at omgås professionelt. Er I blevet for gode venner? Udbyttet: Skal jeres diskussioner være mere indholdsrige? Prøv f.eks. øvelsen Djævlens advokat. Hvis ikke I kan løse jeres konflikt på denne måde, kan I eventuelt høre om studievejledningen kan hjælpe jer. 17

18 5. PJECENS POINTER 1. Der er gode grunde til at samarbejde med sine medstuderende. 2. Udbyttet bliver størst, hvis gruppearbejdet fokuserer på det faglige. 3. De mest udbytterige og robuste grupper har 4-5 medlemmer. 4. Den velfungerende læsegruppe indledes med at indgå en gruppeaftale, som løbende opdateres og overholdes. 5. Det er en fordel at mødes et neutralt sted og lave en dagorden. 6. Forberedelse er afgørende for diskussionens niveau. 7. En tekst kan bearbejdes på mange forskellige måder. 8. Faglig uenighed er lovlig og givende. 9. Større konflikter kan forebygges med klare aftaler og løbende evaluering. God diskussionslyst! 18

19 LITTERATUR HVIS DU VIL LÆSE MERE Bingham, Rosie og Daniels, Jaquie (1998): Developing Student Support Groups A Tutor s Guide, Gower Publishing Limited. Cottrell, Stella (2008): The Study Skills Handbook, third edition, Palgrave Macmillan (kap. 5: Working with others). Findes også på Fairbairn, Gavin J. og Fairbairn, Susan A.(2001): Reading at University. A Guide for Students. Buckingham, UK. Open University Press (Kap. 9: Share your reading with friends) Harboe, Thomas og Ravn, Jakob (2007): Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik. 3. udg. Teknisk Forlag, København (Kap. 9: Studiegrupper). Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete (2008): Praktisk argumentation. 3. udg. Nyt Teknisk Forlag, København. Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare (1997): Problemorienteret projektarbejde en værkstøjsbog. 2. udg. Roskilde Universitetsforlag (Kap. 6: Gruppeproces og -problemer). Stray Jørgensen, Peter under medvirken af Thomas Harboe (2007): Studielæsning på videregående uddannelser læsestrategier og læseteknikker, Forlaget Samfundslitteratur. Pjecer fra Pædagogisk Center Samfundsvidenskab: 1. Skrivegrupper 2. Studieteknik for studiestartere 3. Brug din specialevejleder 4. Study Skills for International Students 19

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Læsegrupper. - brug dine medstuderende

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Læsegrupper. - brug dine medstuderende DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Læsegrupper - brug dine medstuderende LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag.

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

TEMA: AKADEMISK LÆSNING

TEMA: AKADEMISK LÆSNING TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus. Ved Ida Jensen, Studievejledningen

Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus. Ved Ida Jensen, Studievejledningen Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus Ved Ida Jensen, Studievejledningen Dagens program 09.00: Velkomst og introduktion til studieteknikpakken. Oplæg om optimering og brug af studiegruppe på en

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Brug din vejleder gode råd

Brug din vejleder gode råd Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY

ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION AARHUS UNIVERSITET 2015 INSPIRATIONSMATERIALE TIL ETABLERING AF STUDIEGRUPPER Denne håndbog er tiltænkt

Læs mere

Målet med denne kursusgang er at I får

Målet med denne kursusgang er at I får Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup

Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Projektstyring og projektledelse E

Projektstyring og projektledelse E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Peer feedback i SRP-arbejdet

Peer feedback i SRP-arbejdet Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale

Læs mere

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? gode interessante oplæg. Meget relevante for mig. Det har givet overblik over den hverdag jeg arbejder i, og en sikkerhed i, hvad jeg vil, fremadrettet. Godt

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16 Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Observation Vejlederkursus 2014 IKV/SDU Refleksion Metaniveau Handleforslaget Refleksionen Helhed Del Den umiddelbart foreliggende helhed Beskrivelsen Objektniveau Fra vejledningen om observation Om observation

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

OPLÆG OM STUDIETEKNIK

OPLÆG OM STUDIETEKNIK OPLÆG OM STUDIETEKNIK - Om kunsten at studere PRÆSENTATION Anne Lundgaard (Dansk, Statskundskab) Marie Kiholm (Dansk, Matematik) PROGRAM Studieplanlægning Motivation Undervisning Studielæsning Notatteknik

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Hvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen

Hvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har fremmet min læring i forhold til målene nævnt ovenfor Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Undervisningsevaluering, tandplejeruddannelsens første år (modul 1 4),

Undervisningsevaluering, tandplejeruddannelsens første år (modul 1 4), S K O L E N F O R K L I N I K A S S I S T E N T E R O G T A N D P L E J E R E KØBE N H A V N S U N I V E R S I T E T 3. september 2013 ( Opt ællingsske ma T P 1 fær d igt med komme nt arer02) Undervisningsevaluering,

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning. Mundtlig evaluering modul 3.1 SOB15 basisgruppe 1 1. Hvordan oplever I at have opnået modulets/semesterets læringsudbytte? (læringsudbyttet findes frem) Umiddelbart fyldestgørende, til trods for at der

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende

Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Evaluering af virksomhedssamarbejdet 5 semester HA - EBA - Top-Up Evaluering af virksomhedssamarbejde med vores 5 semester HA, EBA og Top-Up studerende Udarbejdet af: Keld A. Christensen, 4. april 2016

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Notatteknik. v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet

Notatteknik.  v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema LFG, MPG-uddannelsen, E11

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema LFG, MPG-uddannelsen, E11 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, MPG-uddannelsen, E11 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere