Gode råd - værd at huske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode råd - værd at huske"

Transkript

1 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 01 Gode råd - værd at huske Om pleje og omsorg for mennesker med Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

2 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 02

3 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 03 Forord At yde omsorg for et menneske med Alzheimers sygdom er ikke nogen let opgave, men andres erfaringer kan være med til at gøre det lettere. Dette hæfte indeholder gode råd og praktiske ideer til omsorgspersoner, som tager sig af mennesker med Alzheimers sygdom hvad enten det er som pårørende eller som fagperson. Hæftet er tænkt som en opslagsbog med gode råd til, hvordan forskellige symptomer, som f. eks. hukommelsestab og adfærdsproblemer, kan afhjælpes. Derudover behandles dagligdags situationer som personlig hygiejne, påklædning og madlavning. Et af afsnittene drejer sig om, hvordan pårørende håndterer økonomiske og juridiske anliggender, et andet om hvor vigtigt det er at tage vare på egne personlige behov især som nær pårørende til et menneske med Alzheimers sygdom. I hæftet er der lagt vægt på at finde balancen mellem god pleje, gensidig respekt og den selvstændighed og værdighed, som et menneske med Alzheimers sygdom har krav på. Rådene i dette hæfte gælder også omsorg og pleje af mennesker med andre sygdomme end Alzheimers sygdom, hvor demens er et fremtrædende symptom. Rådene er mange, og det er muligt at vælge de råd, som er relevante i den enkeltes situation. Det anbefales at søge yderligere hjælp hos Alzheimerforeningen og andre relevante kilder, som nævnes bagerst i dette hæfte. 3

4 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. At leve med hukommelsestab At forbedre kommunikation At leve med Alzheimers sygdom Hjemmets indretning Påklædning På badeværelset Madlavning og spisning Aktiviteter At håndtere adfærdsproblemer At tage vare på sig selv som pårørende og omsorgsperson Praktiske forholdsregler Følelsesmæssige behov At varetage økonomiske og juridiske forhold Økonomi Generalfuldmagter Værgemål Livstestamenter Helbredsforhold Testamenter At finde mere information Organisationer Offentlige institutioner Kommunen Bøger Video

5 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 3 1. At leve med hukommelsestab Hukommelsesvanskeligheder er oftest det første symptom på Alzheimers sygdom. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil dette blive mere udtalt. Gode råd kan være en hjælp til at løse nogle af de praktiske problemer, der opstår i forbindelse med hukommelsesvanskeligheder. Brug huskelister, notater, kalendere, ure osv. til at støtte hukommelsen. I de tidlige stadier af sygdommen vil disse hjælpemidler ofte være de eneste, der er behov for. En regelmæssig og fast daglig rutine kan ofte medvirke til at reducere følgerne af hukommelsesproblemer. Sørg for at briller checkes for rigtig styrke, få hørelsen undersøgt og anskaf evt. høreapparat for at lette den demente i hverdagen. Sæt en seddel med navn på familiefotografier og på forskellige ting rundt om i huset for at mindske frustrationen over ikke at kunne huske et navn eller et ord. Sæt sedler med både ord og billeder på dørene til de forskellige rum i huset som en hjælp for den demente. Hvis der er risiko for omkringvandren, så sørg for, at den dementes tøj har påsyet navn, telefonnummer, adresse og kontaktperson. Sørg for at telefonen har indkodede numre, som er lette at bruge. Telefonen kan evt. indkodes med fast modtager, som ringes op, når røret løftes. Sørg for at have et nyere fotografi af den sygdomsramte ved hånden, i tilfælde af at han/hun bliver væk. Der kan opstå behov for at vise fotografiet til andre, der hjælper med at lede. Nævn ofte hvilken dag, måned og år, det er. Fortæl om dagens vejr. Gør en indsats for at sikre, at ingen vil kunne udnytte den dementes dårlige hukommelse. Tal med andre, som tager sig af demente, og udveksl ideer som kan lette hverdagen. Det kan være en hjælp til at reducere det pres, der er forbundet med at yde omsorg til et menneske med hukommelsestab. 5

6 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 4 2. At forbedre kommunikation Det bliver gradvist vanskeligere for mennesker med Alzheimers sygdom at kommunikere, fordi det kan knibe med at huske de rigtige ord eller det passende svar. Derfor må omsorgspersonen lære nye måder at kommunikere med den demente på. Nedenfor er forslag til, hvordan man nemmere kommunikerer med mennesker med Alzheimers sygdom. Gør kommunikationen enkel og giv ikke for meget information på én gang. Hjælp kommunikationen på vej ved at lytte godt efter, hvad personen siger, og giv tid til, at der kan svares. Hold øjenkontakt og brug et positivt kropssprog. Svar altid klart og roligt og sørg for at begrænse forstyrrende lyde fra f.eks. tv og radio. Vær rolig, forsikrende og brug humor, hvis det er passende. Humor kan ofte være en hjælp til at lette en anspændt situation. Hvis den demensramte ikke kan huske hændelser fra dag til dag, så prøv at tale om minder fra fortiden. Disse er ofte nemmere at huske og kan være med til at frembringe glade og positive tanker. Hvis der skal tages beslutninger, så formuler spørgsmålet sådan, at der kan svares "ja" eller "nej". Det er vigtigt at lade den demente selv tage så mange beslutninger som muligt. Hvis det ikke virker at bede personen om at gøre noget, så prøv i stedet at vise, hvad der skal gøres. Behandl mennesker med Alzheimers sygdom som voksne og ikke som børn. Fortsæt med at respektere dem og undgå at ødelægge deres selvværd ved at virke nedladende eller fornærmende. Vær opmuntrende, venlig og gerne kærlig over for den sygdomsramte. Mennesker med demens er stadigvæk i stand til at have følelser, og hengivenhed fra omsorgspersonen vil sikre kommunikationen. Bliv ved med at kommunikere med personen, også selvom der ikke bliver svaret. Men giv også plads til pauser indimellem. 6

7 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 5 3. At leve med Alzheimers sygdom Hjemmets indretning At få diagnosticeret Alzheimers sygdom betyder ikke, at der omgående skal forandres mange ting i hjemmet. Faktisk er det bedst at lade alting blive på sin velkendte plads. De mest nødvendige ændringer skal selvfølgelig foretages, hvis den sygdomsramte har problemer med balancen eller begynder at blive mere forvirret over tingene omkring sig. Nedenfor er nogle enkle tips til, hvordan man kan foretage disse vigtige ændringer i hjemmet. Flere af ideerne vil også kunne bruges på f.eks. plejecentre. Gør huset til et sikkert og bekvemt sted, hvor man nemt kan bevæge sig rundt - og undgå for megen uorden. Som i ethvert andet hjem kan elektriske ledninger, skarpe møbelhjørner eller ustabile møbler udgøre en fare. Undgå unødvendige store ændringer i hjemmet det kan gøre et menneske med Alzheimers sygdom forvirret eller bedrøvet. Sørg for at rummene er godt belyst, så alle gangarealer er synlige, og så man kan se, hvad man foretager sig. At lade lyset være tændt i gangen eller på badeværelset om natten kan være en hjælp til, at den demente kan finde sikkert rundt. Undgå glatte overflader, løse gulvtæpper eller uensartede trin, der kan udgøre en fare for demente, som er usikre på benene. Hvis det er et problem at bruge trapper, kan der monteres skridsikre strimler på hvert trin for at forhindre fald. Reflekser eller tape i stærke farver kan også bruges til at markere trinnene. Som hjælp til at kunne bevæge sig sikkert rundt kan man f.eks. sætte gelænder op passende steder rundt omkring i huset og i badeværelset. Placer rengøringsmidler, giftige kemikalier, skarpe redskaber, værktøj og medicin uden for rækkevidde. Lad ikke den demente bruge sådanne ting uden opsyn. Installer røgalarmer på hver af husets etager, så eventuel brand opdages med det samme. 7

8 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 6 Opbevar personlige ejendele et bestemt sted i huset. Fjern værdifulde ting, der kan gå i stykker, hvis den demente har balanceproblemer. Lås vigtige papirer, som pas og forsikringsoplysninger, inde et sikkert sted. Opbevar et ekstra sæt af nødvendige ting, som f.eks. nøgler, et sikkert sted. Almindelige ting, som bruges dagligt, bør være nemme at få fat på og stå et sted, som den demente let kan få øje på. Hvis den sygdomsramte ryger, så vær sammen med ham/hende hele tiden, når der bliver røget, for at forhindre at der opstår brand. Et brandsikkert forklæde kan afbøde brand fra gløder eller tabte cigaretter. Påklædning For et menneske med Alzheimers sygdom kan det at klæde sig af og på være vanskeligt at håndtere. Dels kan det være svært rent fysisk, men den enkelte kan miste forståelsen for passende påklædning, og i hvilken rækkefølge tøjet skal tages på. Her er nogle ideer til, hvordan påklædning kan gøres nemmere for alle parter. Vælg tøj med stor halsudskæring, lukninger foran eller slet ingen lukninger. Vælg tøj med lynlåse i stedet for knapper. Det er måske muligt at sy velcrobånd på tøjet i stedet for knapper/lynlås for at gøre det nemmere. Sko med velcrolukning er lettere at tage på end sko, der skal snøres. Vælg skridfaste sko med gummisåler som en sikker løsning til de mennesker, der er usikre på benene. Sæt klistermærker på skuffer med navn på tøjet eller en tegning af tøjindholdet. Læg tøj frem i den rækkefølge, det skal tages på, eller ræk personen et stykke tøj ad gangen. 8

9 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 7 Inkontinens kan være et problem for nogle mennesker med Alzheimers sygdom. Der findes hjælpemidler, som f.eks. specielle lagner, underbukser, bleer og bind, der er fremstillet specielt til at lette nogle af de ubehageligheder, der opstår i forbindelse med inkontinens. Bemærk at der kan søges om hjælp ved kommunen til disse hjælpemidler. Hvis der opstår nye inkontinenssymptomer, bør man altid tale med egen læge om det. På badeværelset Det kan i stigende omfang blive vanskeligt for mennesker med Alzheimers sygdom at benytte badeværelset. Ud over fysiske problemer oplever de måske ikke længere, at der er behov for at vaske sig. Derfor kan det være nødvendigt at opmuntre personen til at vaske sig, og i disse tilfælde er det ofte en hjælp at kende den enkeltes præferencer. For eksempel kan man finde ud af, om den sygdomsramte foretrækker brusebad frem for karbad (eller omvendt). Herunder er opregnet en række praktiske ideer i forbindelse med bad og toilette. Overlad så mange funktioner som muligt til den demente selv. For mennesker med fysiske vanskeligheder findes der mange hjælpemidler til badeværelset: Håndtag, hævede toiletsæder, skridsikre bademåtter og siddestole, der er beregnet til brug i badekarret eller brusekabinen. Kommunen yder hjælp til nogle hjælpemidler. Sørg for at låsen i badeværelsesdøren kan åbnes udefra, eller fjern låsen for at forhindre, at personen kommer til at låse sig inde. Hvis det er muligt, så indstil termostaten på vandvarmeren, således at vandet aldrig bliver kogende varmt. For et menneske med Alzheimers sygdom kan det være vanskeligt at indstille den rette temperatur. Hvis den sygdomsramte nægter at tage bad, så forsøg i stedet med etagevask, eller prøv igen nogle timer senere, hvor humøret kan have ændret sig. 9

10 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 8 Madlavning og spisning Et menneske, som er dement, kan udvikle en særlig adfærd i forbindelse med spisning. Måske mister vedkommende appetitten eller glemmer, at der allerede er spist. Det kan give fysiske vanskeligheder for en person med Alzheimers sygdom at bruge ske, kniv og gaffel. I de senere stadier af sygdommen kan den demente måske slet ikke genkalde sig, hvordan disse redskaber bruges. Køkkenet kan indeholde farligt udstyr, men det betyder ikke, at køkkenet skal være "forbudt" område. Madlavning er et godt eksempel på en aktivitet, som en omsorgsperson og et menneske med Alzheimers sygdom kan nyde sammen. Følgende ideer illustrerer, hvordan køkkenet kan gøres til et sikrere sted. Benyt en elkedel, der har automatisk slukkemekanisme. Derved undgås farlige situationer, hvis den demente glemmer, at kedlen er tændt. Gaskomfur kan påsættes en ventil, så det ikke kan være tændt uden opsyn. Opbevar et lille ildslukningsapparat i køkkenet. Gem skarpe ting væk, som f.eks. knive. Pas på at maden ikke bliver for varm. Et menneske med Alzheimers sygdom kan have vanskeligt ved at bedømme temperaturen på den mad, som han/hun spiser eller tilbereder, og har derfor større risiko for at skolde sig. Når selve det at spise bliver vanskeligere, så overvej at bruge skridsikre dækkeservietter, plastikdug og dybe tallerkener i stedet for flade tallerkener. Hvis det bliver vanskeligt at bruge ske, kniv og gaffel, kan håndmadder eller fingermad tilbydes som et alternativ. Hvis et menneske med Alzheimers sygdom mangler appetit, kan hyppige små måltider være mere fristende end en daglig rutine med to eller tre større måltider. Hvis madlavning er et problem, kan der laves aftale om levering af mad gennem kommunen. 10

11 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 9 Aktiviteter Omkringvandren er et almindeligt problem hos mennesker med Alzheimers sygdom. En god måde at minimere denne adfærd er ved at sikre, at den enkelte bliver tilstrækkelig beskæftiget og holdt aktiv i løbet af dagen. Fastlagte aktiviteter kan være med til at give mening og styrke selvværdet for den demente. Nedenfor er ideer til aktiviteter, der kan hjælpe til at opnå dette. Udnyt evt. den enkeltes evner i forskellige aktiviteter, f.eks. håndarbejde eller småreparationer. Find ud af, hvilke aktiviteter den demensramte holder af det kan være foretrukne hobbyer eller nye aktiviteter, som f.eks. havearbejde, gåture eller at lytte til musik. Find en fællesaktivitet, som både omsorgspersonen og den sygdomsramte synes godt om. Sørg for at den demente motionerer regelmæssigt. Det er sundt, og det kan nedsætte tendensen til at vandre omkring uden grund. Motion kan kombineres med et formål, som f.eks. at gå på indkøb. Ved omkringvandren om natten, som forstyrrer andre, så sørg for at vedkommende ikke sover i løbet af dagen og sørg for, at fysiske aktiviteter gør vedkommende træt. Hvis det passer til den enkelte, kan man opmuntre til at læse bøger og blade for evt. bagefter at snakke sammen om indholdet. Det kan blive nødvendigt at sørge for, at kørekortet inddrages, og at den demente hindres i at sætte sig bag rattet. Støt mennesker med Alzheimers sygdom og ros dem for resultatet af enhver opgave uanset udfaldet. 11

12 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At håndtere adfærdsproblemer Efterhånden som sygdommen skrider frem, glemmer den demente ofte de normale regler for opførsel. Mennesker med Alzheimers sygdom kan gennemgå personlighedsforandringer og mister evnen til at ræsonnere logisk. For omsorgspersonen kan adfærdsforandringer være det mest frustrerende symptom at håndtere, og samtidig er det for den pårørende følelsesmæssigt krævende. Følgende råd kan være en hjælp, når man skal klare nogle af de mest almindelige typer adfærdsforstyrrelser. Find ud af, hvad der udløser en reaktion, og prøv derefter at undgå eller at minimere disse situationer. Enkle ting, som for eksempel sult, tørst, frustration, kedsomhed, ønske om at gå en tur, frygt eller mangel på privatliv, kan være årsag til reaktionen. Lad være med at straffe eller reagere vredt over for uhensigtsmæssig adfærd, uanset hvor aggressivt eller flovt det end måtte være. En sådan reaktion vil kunne udløse endnu mere frygt, forvirring eller lidelse. Husk at det er sygdommen, der er årsag til den unormale adfærd, og ikke personen. Der er forskellige måder at reagere på over for upassende adfærd: Forlad situationen i nogle få minutter for selv at falde til ro, prøv at berolige eller afled den dementes opmærksomhed. I situationer med vrede, aggression eller vrangforestillinger hjælper det ikke at ræsonnere med personen. Alzheimers sygdom svækker den logiske tankegang. Oftest virker det bedst at trøste og aflede opmærksomheden. Vær opmærksom på at en af de almindelige adfærdsforstyrrelser ved Alzheimers sygdom er hallucinationer, dvs. sansninger uden reelt sanseindtryk - hyppigst drejer det sig om synssansen. Den demente kan se mennesker, dyr eller ting, som vi andre ikke kan se. Visse typer medicin kan gøre hallucinationssymptomerne værre. En anden adfærdsforstyrrelse er illusioner eller fejltolkninger af reelle sanseindtryk. Her kan det være en hjælp at undersøge årsagen. Er der for eksempel lys nok i rummet, så der ikke er noget, der "skjuler" sig i hjørnet. 12

13 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 11 Fejltolkning af synsindtryk (også kaldet misidentifikationer) kan ses. For eksempel kan det at se fremmede i huset skyldes spejle (som kan dækkes til eller fjernes for at undgå denne virkning). Blandt andre eksempler kan nævnes: Familieportrætterne på reolen "sidder og sulter" og skal have mad og drikke. Billedet på tv-skærmen opleves, som om det foregår i stuen, og nogle gange bliver der dækket op til nyhedsoplæseren. Om nødvendigt kan man indskrænke adgangen til at se fjernsyn eller visse programmer. Undlad at diskutere hallucinationer og andre vrangforestillinger og forsøg i stedet at berolige og trøste, hvis det gør den sygdomsramte ængstelig. Selvom personen med Alzheimers sygdom kan være forvirret og have en dårlig hukommelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at alt, hvad der bliver sagt, skal afvises som fantasi. Et menneske med Alzheimers sygdom kan finde på at gemme sine ejendele eller smide dem væk for derefter at glemme det og så anklage andre for at have stjålet dem. Giv vedkommende ret i, at noget er forsvundet. Ved at lokalisere yndlingsgemmesteder eller checke papirkurve bliver det nogle gange lettere at håndtere denne adfærd. Vær opmærksom på, at et menneske med Alzheimers sygdom også kan få en depression. Ofte reagerer vedkommende med at blive ængstelig, afvisende og trække sig ind i sig selv. En depression hos en dement kan og skal behandles. I tilfælde med upassende seksuel adfærd eller afklædning, så undlad at blive flov eller at overreagere. Forsøg at aflede på nænsom vis. Det er den bedste måde at klare situationen på. At modarbejde vil ofte skabe konflikter. Alzheimers sygdom behøver ikke påvirke det seksuelle forhold mellem ægtefællerne, men den sygdomsramte kan miste lysten. Nogle får en overdreven seksuel lyst, som kan nødvendiggøre, at ægtefæller får hver sit soveværelse. Find andre måder at vise kærlighed på: giv knus, hold i hånd. I det hele taget er det vigtigt at være tålmodig, at bakke op om og yde støtte til den demente for på den måde at gøre vedkommende tryg. Hvis den demente bliver meget omklamrende og vil følge omsorgspersonen overalt, så forsøg at aflede opmærksomheden inden rummet forlades. 13

14 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At tage vare på sig selv som pårørende og omsorgsperson At yde omsorg for et andet menneske er en vigtig og altomfattende opgave. Derfor er det væsentligt, at især nære pårørende også husker at tage sig af egne behov. Udover praktiske krav står den pårørende også med sorgen over det gradvise tab af et nærstående menneske med Alzheimers sygdom. For at kunne klare de daglige oplevelser, som Alzheimers sygdom bringer med sig, skal en omsorgsperson kunne magte mange fysiske og følelsesmæssige udfordringer. Derfor bør alle omsorgspersoner opmuntres til at lære sine egne grænser at kende og sikre sig, at livskvaliteten ikke lider unødigt. Praktiske forholdsregler Forklar omgivelserne familie og venner om sygdommen, så de ikke trækker sig, fordi de ikke tør stille spørgsmål, og hold kontakt med familie og venner og verden udenfor. Foreslå familie og venner nye måder at være sammen med og kommunikere med den demente og omsorgspersonen. Skab tid til dig selv ved regelmæssigt at arrangere perioder, hvor andre omsorgspersoner, besøgsvenner, familiemedlemmer eller venner kan tage over. Sørg for også at få andre oplevelser i livet: sport, teater, udstillinger. Kend dine grænser og vær ikke bange for at bede om hjælp hos familie, venner eller organisationer, der har viden om Alzheimers sygdom. Bliv medlem af en støttegruppe for omsorgspersoner eller pårørende. Sørg for at ikke alle fysiske opgaver, som at løfte personen, afhænger af dig alene det vil kunne medføre fysisk skade. Gå til egen læge især hvis du føler dig specielt træt, deprimeret, nedkørt eller har andre symptomer. Når plejebyrden bliver for stor, vil det være naturligt at sørge for, at en patient med Alzheimers sygdom kommer på et plejehjem. Der er ingen grund til at føle sig skyldig over at skulle tage denne beslutning. 14

15 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 13 Hvis den demente kommer på plejehjem, så kræver tilpasning til den nye situation tid. Selvom man som pårørende gerne vil kunne besøge personen regelmæssigt, så prøv at indpasse besøgene i din dagligdag i stedet for at tilpasse livet omkring besøgene. Følelsesmæssige behov Tag dig tid til at klare dine egne behov uden at føle dig skyldig. Accepter at dine følelser vil ændre sig ofte, og at du vil have gode såvel som dårlige dage. Behold ikke dine følelser for dig selv. Sørg for at du har nogen at kunne tale med om dine følelser og behov familie, en ven eller støttegruppe. Det kan være en hjælp til at lette din egen anspændthed at lade følelserne få frit spil, og af og til græde eller råbe uden at den sygdomsramte kan høre det. Giv aldrig dig selv skylden for din reaktion over for et menneske med Alzheimers sygdom eller for vedkommendes opførsel. Det er ikke nogens skyld. Undgå at tage vrede eller beskyldninger personligt der er ikke "ond vilje" bag en sådan opførsel. Hvis du føler dig forlegen over den dementes offentlige opførsel, så forklar situationen til de mennesker, som du ser regelmæssigt. Ros dig selv for din evne til at yde omsorg. Og til slut: Indimellem vil et menneske med Alzheimers sygdom have klare episoder/perioder, hvor han eller hun tilsyneladende opfatter og opfører sig normalt. Disse lyse øjeblikke skyldes svingninger i sygdommen og betyder desværre ikke, at personen er ved at blive rask. 15

16 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At varetage økonomiske og juridiske forhold Nedenstående afsnit er skrevet af cand.jur., ph.d. Dorthe Vennemose Buss, Hukommelsesklinikken, H:S Rigshospitalet Skønt økonomi og juridiske spørgsmål ikke er det første, man tænker på, når der stilles en Alzheimerdiagnose, så er det alligevel nogle vigtige områder at få taget hånd om i god tid, inden sygdommen udvikler sig. Alzheimers sygdom kan med tiden medføre, at den sygdomsramte mister sin handleevne og dermed bliver ude af stand til at indgå aftaler og træffe beslutninger på gyldig vis. Der er dog forskellige muligheder for at sikre varetagelse af økonomien i fremtiden og for at tilkendegive, hvilke ønsker man har for fremtiden. Det er ofte en stor lettelse for de pårørende, når de kan træffe beslutninger, f.eks. om økonomi, pleje og behandling, på baggrund af Alzheimerpatientens egne tidligere udtalte ønsker. Økonomi Gennemgå økonomien sammen, når diagnosen er stillet. Når et menneske får en Alzheimerdiagnose, er det vigtigt at gennemgå økonomien og finde ud af, om den er tilrettelagt på så nem og overskuelig vis, at vedkommende selv kan varetage økonomien længst muligt. Det kan være en god idé at aftale, hvem der eventuelt i starten skal støtte og hjælpe med at varetage økonomien og måske på sigt overtage de økonomiske dispositioner. I den sammenhæng kan man også få talt sammen om, hvordan personen med Alzheimers sygdom ønsker økonomien varetaget senere i forløbet. 16

17 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 15 Aftal betalingsserviceordning med banken. Det kan være en god idé at etablere en betalingsserviceordning med banken, hvis det ikke allerede er sket, således at alle udgifter automatisk bliver betalt. På den måde undgås glemte regninger og deraf opståede problemer senere i sygdomsforløbet. Lav en fuldmagt til banken. Hvis personen med Alzheimers sygdom ønsker, at en pårørende skal støtte op om og med tiden overtage varetagelsen af økonomien, er det vigtigt at få det juridiske grundlag på plads. Og det er vigtigt, at det sker, inden sygdommen udvikler sig så meget, at vedkommende mister handleevnen. En mulighed er at give den pårørende en fuldmagt til banken, således at den pårørende kan varetage nogle af eller alle bankforhold på vegne af den sygdomsramte. Mange banker har deres egne fuldmagtsformularer, man blot skal udfylde, underskrive og aflevere i banken. Nogle banker kræver attestation af to vidner, hvis man ikke selv kan komme i banken. En fuldmagt kan naturligvis også formuleres, så den omfatter andre økonomiske forhold end blot bankdispositioner. Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter, men varetager man økonomien for et menneske med Alzheimers sygdom på grundlag af en fuldmagt, er det altid fornuftigt at føre regnskab og gemme bilag, så det om nødvendigt kan dokumenteres, hvad pengene er brugt til. 17

18 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 16 Generalfuldmagter En generalfuldmagt kan ligeledes anvendes til at give pårørende adgang til at varetage de økonomiske forhold den dag, personen med Alzheimers sygdom ikke selv kan klare det længere. For at oprette en gyldig generalfuldmagt kræves det, at personen har handleevnen i behold, så det er vigtigt at få afklaret tidligt i sygdomsforløbet. Hvordan oprettes en økonomisk generalfuldmagt? En generalfuldmagt kan oprettes enten ved at underskrive en formular, der kan købes i større boghandler eller ved simpelthen at skrive ned, hvilke forhold der ønskes varetaget af fuldmægtigen. Hvordan får man en generalfuldmagt påtegnet? Generalfuldmagten skal enten underskrives af to vitterlighedsvidner eller påtegnes hos notaren. Bemærk at der er nogle banker, der ikke accepterer vidnepåtegnede generalfuldmagter, så det anbefales at få generalfuldmagten påtegnet hos notaren. Hvem kan være fuldmægtige? Man bør kun oprette en generalfuldmagt til en person, man kender godt og stoler fuldt ud på. Det kan være en ægtefælle, barn, ven/veninde eller måske en advokat eller revisor. Man kan vælge at indsætte én person som fuldmægtig, eller man kan indsætte flere fuldmægtige til enten at handle sammen eller hver for sig. 18

19 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 17 Mange ægtepar vælger at indsætte den raske ægtefælle som den primære fuldmægtig og et eller flere børn til at overtage hvervet, hvis der sker den raske ægtefælle noget. Hvem kontrollerer brugen af generalfuldmagter? Der er ingen offentlig kontrol med brugen af generalfuldmagter, derfor bør de kun anvendes mellem mennesker, der kender hinanden godt og stoler fuldt ud på hinanden. Generalfuldmagter bør ikke oprettes med f.eks. plejepersonale som fuldmægtige. Varetager man de økonomiske forhold for en person med Alzheimers sygdom på baggrund af en generalfuldmagt, bør man altid føre regnskab og gemme bilag, så det om nødvendigt kan dokumenteres, hvad pengene er brugt til. Det er altid en god idé at få hjælp fra en advokat til at formulere generalfuldmagten. Herved sikres det, at generalfuldmagten dækker præcis de områder, der ønskes varetaget af fuldmægtigen. Værgemål Har personen med Alzheimers sygdom ikke i tide fået sikret, at andre kan varetage økonomien, hvis det bliver nødvendigt, kan der senere i forløbet blive behov for at beskikke en værge til at stå for varetagelse af økonomien. En værge kan også beskikkes til at varetage personlige forhold, så som stillingtagen til flytning eller kontakt til offentlige myndigheder. En værge beskikkes enten af statsamtet eller byretten i det område, hvor personen, der skal under værgemål, bor. Nærmeste pårørende, kommunen eller amtskommunen kan bl.a. anmode om værgemål. Yderligere information om værgemål kan findes på: 19

20 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 18 Livstestamenter Alle over 18 år, der ikke er under personligt værgemål, der omfatter helbredsforhold, kan oprette et livstestamente ved at udfylde en formular, der kan hentes hos praktiserende læger, på hospitaler, apoteker og biblioteker mv. I et livstestamente kan man tage stilling til to forskellige situationer: 1. At man ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor man er uafvendeligt døende. Denne tilkendegivelse er bindende for lægen. 2. At man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man pga. sygdom, fremskreden alderssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende er blevet så svært invalid, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv. I denne situation vil tilkendegivelsen dog kun være vejledende for lægen. Det koster 50,00 kr. at få et livstestamente registreret, og formularen indsendes til: Livstestamenteregistret Rigshospitalet, afsnit 4102 Blegdamsvej København Ø Tlf.: Socialministeriet har bebudet, at det i nær fremtid vil blive muligt at oprette plejetestamenter, hvor man kan tilkendegive, hvilken form for pleje man ønsker, hvis man en dag bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Det er endnu uvist, om et plejetestamente også skal registreres. 20

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Livstestamente. Livet skal leves - hele livet

Livstestamente. Livet skal leves - hele livet Livet skal leves - hele livet Hvad er et Livstestamente? Ved at udfylde et Livstestamente får du mulighed for at tilkendegive, hvilken form for pleje og omsorg du ønsker, hvis du en dag bliver ude af stand

Læs mere

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter.

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Ved at lave et plejetestamente har du muligheden for at give udtryk for dine ønsker

Læs mere

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Plejetestamente Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra dig til dine pårørende og til plejepersonalet om, hvordan du gerne

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER 1 INDHOLD Indledning... 4 Hvad er demens?... 4 Mulige symptomer på demenssygdom... 5 At være pårørende... 6 Opmærksomhedspunkter

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

Plejetestamenteskabelon

Plejetestamenteskabelon Plejetestamenteskabelon Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser,

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Plejetestamente. Navn: CPR nr.:

Plejetestamente. Navn: CPR nr.: Plejetestamente Med et plejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stilling til helt almindelige hverdagsting. Eksempelvis hvilket tøj du gerne vil have på, og hvilke interesser der

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker

Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Hjælpemiddel til alzheimers-ramte mennesker Dagligdagen med Alzheimers Sygdom Det tidlige stadium: Kan have besvær med koncentration, hukommelse og tidsfornemmelse Kan have svært ved at tage beslutninger

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Plejecenter Præstevænget

Plejecenter Præstevænget Plejecentre Velkommen til Plejecenter Præstevænget Indhold Information før indflytning s.4 Indflytning s.5 Forplejning s.6 Tøjvask s.6 Rengøring s.6 Servicepakken s.7 Frisør og fodpleje s.7 Forsikringer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"

Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen "Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... SØBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON... 4 LEJLIGHEDERNE... 5 STØRRELSE...

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Gode råd. plejehjem. når din demente pårørende skal på. Løvfald

Gode råd. plejehjem. når din demente pårørende skal på. Løvfald Løvfald foreningen for demente og pårørende Gode råd når din demente pårørende skal på plejehjem Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hvornår skal man fl ytte? 2. Hvordan vælger man det rigtige plejehjem?

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen

Værgemål. ud fra Region Syddanmarks erfaringer. Middelfart, den 14. juni 2012. v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen Værgemål ud fra Region Syddanmarks erfaringer Middelfart, den 14. juni 2012 1 v/ forstander Kirsten Agerskov Nielsen og jurist Trine Andersen VÆRGEMÅL 1) Hvad er værgemål? 2) Typer af værgemål 3) Betingelser

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Velkommen til. Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland

Velkommen til. Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland Velkommen til Oasen Oasen Lunden 17 4130 Viby Sjælland Indholdsfortegnelse: Velkommen til Oasen...3 VÆRDIGRUNDLAG...4 OASEN...4 Nøgler...6 Telefon og TV...6 Forsikring...6 Indretning...6 Skitse over boligerne

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE

PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE PERSONLIGE ØNSKER TIL DEN SIDSTE TID PLEJETESTAMENTE Navn: Fødselsdag: Udfyldt den: Udarbejdet af ÆLDRERÅDET LEMVIG KOMMUNE 1 Baggrund for plejetestamentet Ældrerådet i Lemvig Kommune har ønsket at støtte

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv

Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Vi vil hjælpe mennesker til at tage ansvar og ændre deres liv Få husly og find vejen tilbage til et bedre liv Blå Kors Pensionat tilbyder en midlertidig bolig til dig, der har problemer med hjemløshed.

Læs mere