Gode råd - værd at huske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode råd - værd at huske"

Transkript

1 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 01 Gode råd - værd at huske Om pleje og omsorg for mennesker med Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme

2 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 02

3 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 03 Forord At yde omsorg for et menneske med Alzheimers sygdom er ikke nogen let opgave, men andres erfaringer kan være med til at gøre det lettere. Dette hæfte indeholder gode råd og praktiske ideer til omsorgspersoner, som tager sig af mennesker med Alzheimers sygdom hvad enten det er som pårørende eller som fagperson. Hæftet er tænkt som en opslagsbog med gode råd til, hvordan forskellige symptomer, som f. eks. hukommelsestab og adfærdsproblemer, kan afhjælpes. Derudover behandles dagligdags situationer som personlig hygiejne, påklædning og madlavning. Et af afsnittene drejer sig om, hvordan pårørende håndterer økonomiske og juridiske anliggender, et andet om hvor vigtigt det er at tage vare på egne personlige behov især som nær pårørende til et menneske med Alzheimers sygdom. I hæftet er der lagt vægt på at finde balancen mellem god pleje, gensidig respekt og den selvstændighed og værdighed, som et menneske med Alzheimers sygdom har krav på. Rådene i dette hæfte gælder også omsorg og pleje af mennesker med andre sygdomme end Alzheimers sygdom, hvor demens er et fremtrædende symptom. Rådene er mange, og det er muligt at vælge de råd, som er relevante i den enkeltes situation. Det anbefales at søge yderligere hjælp hos Alzheimerforeningen og andre relevante kilder, som nævnes bagerst i dette hæfte. 3

4 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. At leve med hukommelsestab At forbedre kommunikation At leve med Alzheimers sygdom Hjemmets indretning Påklædning På badeværelset Madlavning og spisning Aktiviteter At håndtere adfærdsproblemer At tage vare på sig selv som pårørende og omsorgsperson Praktiske forholdsregler Følelsesmæssige behov At varetage økonomiske og juridiske forhold Økonomi Generalfuldmagter Værgemål Livstestamenter Helbredsforhold Testamenter At finde mere information Organisationer Offentlige institutioner Kommunen Bøger Video

5 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 3 1. At leve med hukommelsestab Hukommelsesvanskeligheder er oftest det første symptom på Alzheimers sygdom. Efterhånden som sygdommen skrider frem, vil dette blive mere udtalt. Gode råd kan være en hjælp til at løse nogle af de praktiske problemer, der opstår i forbindelse med hukommelsesvanskeligheder. Brug huskelister, notater, kalendere, ure osv. til at støtte hukommelsen. I de tidlige stadier af sygdommen vil disse hjælpemidler ofte være de eneste, der er behov for. En regelmæssig og fast daglig rutine kan ofte medvirke til at reducere følgerne af hukommelsesproblemer. Sørg for at briller checkes for rigtig styrke, få hørelsen undersøgt og anskaf evt. høreapparat for at lette den demente i hverdagen. Sæt en seddel med navn på familiefotografier og på forskellige ting rundt om i huset for at mindske frustrationen over ikke at kunne huske et navn eller et ord. Sæt sedler med både ord og billeder på dørene til de forskellige rum i huset som en hjælp for den demente. Hvis der er risiko for omkringvandren, så sørg for, at den dementes tøj har påsyet navn, telefonnummer, adresse og kontaktperson. Sørg for at telefonen har indkodede numre, som er lette at bruge. Telefonen kan evt. indkodes med fast modtager, som ringes op, når røret løftes. Sørg for at have et nyere fotografi af den sygdomsramte ved hånden, i tilfælde af at han/hun bliver væk. Der kan opstå behov for at vise fotografiet til andre, der hjælper med at lede. Nævn ofte hvilken dag, måned og år, det er. Fortæl om dagens vejr. Gør en indsats for at sikre, at ingen vil kunne udnytte den dementes dårlige hukommelse. Tal med andre, som tager sig af demente, og udveksl ideer som kan lette hverdagen. Det kan være en hjælp til at reducere det pres, der er forbundet med at yde omsorg til et menneske med hukommelsestab. 5

6 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 4 2. At forbedre kommunikation Det bliver gradvist vanskeligere for mennesker med Alzheimers sygdom at kommunikere, fordi det kan knibe med at huske de rigtige ord eller det passende svar. Derfor må omsorgspersonen lære nye måder at kommunikere med den demente på. Nedenfor er forslag til, hvordan man nemmere kommunikerer med mennesker med Alzheimers sygdom. Gør kommunikationen enkel og giv ikke for meget information på én gang. Hjælp kommunikationen på vej ved at lytte godt efter, hvad personen siger, og giv tid til, at der kan svares. Hold øjenkontakt og brug et positivt kropssprog. Svar altid klart og roligt og sørg for at begrænse forstyrrende lyde fra f.eks. tv og radio. Vær rolig, forsikrende og brug humor, hvis det er passende. Humor kan ofte være en hjælp til at lette en anspændt situation. Hvis den demensramte ikke kan huske hændelser fra dag til dag, så prøv at tale om minder fra fortiden. Disse er ofte nemmere at huske og kan være med til at frembringe glade og positive tanker. Hvis der skal tages beslutninger, så formuler spørgsmålet sådan, at der kan svares "ja" eller "nej". Det er vigtigt at lade den demente selv tage så mange beslutninger som muligt. Hvis det ikke virker at bede personen om at gøre noget, så prøv i stedet at vise, hvad der skal gøres. Behandl mennesker med Alzheimers sygdom som voksne og ikke som børn. Fortsæt med at respektere dem og undgå at ødelægge deres selvværd ved at virke nedladende eller fornærmende. Vær opmuntrende, venlig og gerne kærlig over for den sygdomsramte. Mennesker med demens er stadigvæk i stand til at have følelser, og hengivenhed fra omsorgspersonen vil sikre kommunikationen. Bliv ved med at kommunikere med personen, også selvom der ikke bliver svaret. Men giv også plads til pauser indimellem. 6

7 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 5 3. At leve med Alzheimers sygdom Hjemmets indretning At få diagnosticeret Alzheimers sygdom betyder ikke, at der omgående skal forandres mange ting i hjemmet. Faktisk er det bedst at lade alting blive på sin velkendte plads. De mest nødvendige ændringer skal selvfølgelig foretages, hvis den sygdomsramte har problemer med balancen eller begynder at blive mere forvirret over tingene omkring sig. Nedenfor er nogle enkle tips til, hvordan man kan foretage disse vigtige ændringer i hjemmet. Flere af ideerne vil også kunne bruges på f.eks. plejecentre. Gør huset til et sikkert og bekvemt sted, hvor man nemt kan bevæge sig rundt - og undgå for megen uorden. Som i ethvert andet hjem kan elektriske ledninger, skarpe møbelhjørner eller ustabile møbler udgøre en fare. Undgå unødvendige store ændringer i hjemmet det kan gøre et menneske med Alzheimers sygdom forvirret eller bedrøvet. Sørg for at rummene er godt belyst, så alle gangarealer er synlige, og så man kan se, hvad man foretager sig. At lade lyset være tændt i gangen eller på badeværelset om natten kan være en hjælp til, at den demente kan finde sikkert rundt. Undgå glatte overflader, løse gulvtæpper eller uensartede trin, der kan udgøre en fare for demente, som er usikre på benene. Hvis det er et problem at bruge trapper, kan der monteres skridsikre strimler på hvert trin for at forhindre fald. Reflekser eller tape i stærke farver kan også bruges til at markere trinnene. Som hjælp til at kunne bevæge sig sikkert rundt kan man f.eks. sætte gelænder op passende steder rundt omkring i huset og i badeværelset. Placer rengøringsmidler, giftige kemikalier, skarpe redskaber, værktøj og medicin uden for rækkevidde. Lad ikke den demente bruge sådanne ting uden opsyn. Installer røgalarmer på hver af husets etager, så eventuel brand opdages med det samme. 7

8 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 6 Opbevar personlige ejendele et bestemt sted i huset. Fjern værdifulde ting, der kan gå i stykker, hvis den demente har balanceproblemer. Lås vigtige papirer, som pas og forsikringsoplysninger, inde et sikkert sted. Opbevar et ekstra sæt af nødvendige ting, som f.eks. nøgler, et sikkert sted. Almindelige ting, som bruges dagligt, bør være nemme at få fat på og stå et sted, som den demente let kan få øje på. Hvis den sygdomsramte ryger, så vær sammen med ham/hende hele tiden, når der bliver røget, for at forhindre at der opstår brand. Et brandsikkert forklæde kan afbøde brand fra gløder eller tabte cigaretter. Påklædning For et menneske med Alzheimers sygdom kan det at klæde sig af og på være vanskeligt at håndtere. Dels kan det være svært rent fysisk, men den enkelte kan miste forståelsen for passende påklædning, og i hvilken rækkefølge tøjet skal tages på. Her er nogle ideer til, hvordan påklædning kan gøres nemmere for alle parter. Vælg tøj med stor halsudskæring, lukninger foran eller slet ingen lukninger. Vælg tøj med lynlåse i stedet for knapper. Det er måske muligt at sy velcrobånd på tøjet i stedet for knapper/lynlås for at gøre det nemmere. Sko med velcrolukning er lettere at tage på end sko, der skal snøres. Vælg skridfaste sko med gummisåler som en sikker løsning til de mennesker, der er usikre på benene. Sæt klistermærker på skuffer med navn på tøjet eller en tegning af tøjindholdet. Læg tøj frem i den rækkefølge, det skal tages på, eller ræk personen et stykke tøj ad gangen. 8

9 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 7 Inkontinens kan være et problem for nogle mennesker med Alzheimers sygdom. Der findes hjælpemidler, som f.eks. specielle lagner, underbukser, bleer og bind, der er fremstillet specielt til at lette nogle af de ubehageligheder, der opstår i forbindelse med inkontinens. Bemærk at der kan søges om hjælp ved kommunen til disse hjælpemidler. Hvis der opstår nye inkontinenssymptomer, bør man altid tale med egen læge om det. På badeværelset Det kan i stigende omfang blive vanskeligt for mennesker med Alzheimers sygdom at benytte badeværelset. Ud over fysiske problemer oplever de måske ikke længere, at der er behov for at vaske sig. Derfor kan det være nødvendigt at opmuntre personen til at vaske sig, og i disse tilfælde er det ofte en hjælp at kende den enkeltes præferencer. For eksempel kan man finde ud af, om den sygdomsramte foretrækker brusebad frem for karbad (eller omvendt). Herunder er opregnet en række praktiske ideer i forbindelse med bad og toilette. Overlad så mange funktioner som muligt til den demente selv. For mennesker med fysiske vanskeligheder findes der mange hjælpemidler til badeværelset: Håndtag, hævede toiletsæder, skridsikre bademåtter og siddestole, der er beregnet til brug i badekarret eller brusekabinen. Kommunen yder hjælp til nogle hjælpemidler. Sørg for at låsen i badeværelsesdøren kan åbnes udefra, eller fjern låsen for at forhindre, at personen kommer til at låse sig inde. Hvis det er muligt, så indstil termostaten på vandvarmeren, således at vandet aldrig bliver kogende varmt. For et menneske med Alzheimers sygdom kan det være vanskeligt at indstille den rette temperatur. Hvis den sygdomsramte nægter at tage bad, så forsøg i stedet med etagevask, eller prøv igen nogle timer senere, hvor humøret kan have ændret sig. 9

10 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 8 Madlavning og spisning Et menneske, som er dement, kan udvikle en særlig adfærd i forbindelse med spisning. Måske mister vedkommende appetitten eller glemmer, at der allerede er spist. Det kan give fysiske vanskeligheder for en person med Alzheimers sygdom at bruge ske, kniv og gaffel. I de senere stadier af sygdommen kan den demente måske slet ikke genkalde sig, hvordan disse redskaber bruges. Køkkenet kan indeholde farligt udstyr, men det betyder ikke, at køkkenet skal være "forbudt" område. Madlavning er et godt eksempel på en aktivitet, som en omsorgsperson og et menneske med Alzheimers sygdom kan nyde sammen. Følgende ideer illustrerer, hvordan køkkenet kan gøres til et sikrere sted. Benyt en elkedel, der har automatisk slukkemekanisme. Derved undgås farlige situationer, hvis den demente glemmer, at kedlen er tændt. Gaskomfur kan påsættes en ventil, så det ikke kan være tændt uden opsyn. Opbevar et lille ildslukningsapparat i køkkenet. Gem skarpe ting væk, som f.eks. knive. Pas på at maden ikke bliver for varm. Et menneske med Alzheimers sygdom kan have vanskeligt ved at bedømme temperaturen på den mad, som han/hun spiser eller tilbereder, og har derfor større risiko for at skolde sig. Når selve det at spise bliver vanskeligere, så overvej at bruge skridsikre dækkeservietter, plastikdug og dybe tallerkener i stedet for flade tallerkener. Hvis det bliver vanskeligt at bruge ske, kniv og gaffel, kan håndmadder eller fingermad tilbydes som et alternativ. Hvis et menneske med Alzheimers sygdom mangler appetit, kan hyppige små måltider være mere fristende end en daglig rutine med to eller tre større måltider. Hvis madlavning er et problem, kan der laves aftale om levering af mad gennem kommunen. 10

11 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 9 Aktiviteter Omkringvandren er et almindeligt problem hos mennesker med Alzheimers sygdom. En god måde at minimere denne adfærd er ved at sikre, at den enkelte bliver tilstrækkelig beskæftiget og holdt aktiv i løbet af dagen. Fastlagte aktiviteter kan være med til at give mening og styrke selvværdet for den demente. Nedenfor er ideer til aktiviteter, der kan hjælpe til at opnå dette. Udnyt evt. den enkeltes evner i forskellige aktiviteter, f.eks. håndarbejde eller småreparationer. Find ud af, hvilke aktiviteter den demensramte holder af det kan være foretrukne hobbyer eller nye aktiviteter, som f.eks. havearbejde, gåture eller at lytte til musik. Find en fællesaktivitet, som både omsorgspersonen og den sygdomsramte synes godt om. Sørg for at den demente motionerer regelmæssigt. Det er sundt, og det kan nedsætte tendensen til at vandre omkring uden grund. Motion kan kombineres med et formål, som f.eks. at gå på indkøb. Ved omkringvandren om natten, som forstyrrer andre, så sørg for at vedkommende ikke sover i løbet af dagen og sørg for, at fysiske aktiviteter gør vedkommende træt. Hvis det passer til den enkelte, kan man opmuntre til at læse bøger og blade for evt. bagefter at snakke sammen om indholdet. Det kan blive nødvendigt at sørge for, at kørekortet inddrages, og at den demente hindres i at sætte sig bag rattet. Støt mennesker med Alzheimers sygdom og ros dem for resultatet af enhver opgave uanset udfaldet. 11

12 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At håndtere adfærdsproblemer Efterhånden som sygdommen skrider frem, glemmer den demente ofte de normale regler for opførsel. Mennesker med Alzheimers sygdom kan gennemgå personlighedsforandringer og mister evnen til at ræsonnere logisk. For omsorgspersonen kan adfærdsforandringer være det mest frustrerende symptom at håndtere, og samtidig er det for den pårørende følelsesmæssigt krævende. Følgende råd kan være en hjælp, når man skal klare nogle af de mest almindelige typer adfærdsforstyrrelser. Find ud af, hvad der udløser en reaktion, og prøv derefter at undgå eller at minimere disse situationer. Enkle ting, som for eksempel sult, tørst, frustration, kedsomhed, ønske om at gå en tur, frygt eller mangel på privatliv, kan være årsag til reaktionen. Lad være med at straffe eller reagere vredt over for uhensigtsmæssig adfærd, uanset hvor aggressivt eller flovt det end måtte være. En sådan reaktion vil kunne udløse endnu mere frygt, forvirring eller lidelse. Husk at det er sygdommen, der er årsag til den unormale adfærd, og ikke personen. Der er forskellige måder at reagere på over for upassende adfærd: Forlad situationen i nogle få minutter for selv at falde til ro, prøv at berolige eller afled den dementes opmærksomhed. I situationer med vrede, aggression eller vrangforestillinger hjælper det ikke at ræsonnere med personen. Alzheimers sygdom svækker den logiske tankegang. Oftest virker det bedst at trøste og aflede opmærksomheden. Vær opmærksom på at en af de almindelige adfærdsforstyrrelser ved Alzheimers sygdom er hallucinationer, dvs. sansninger uden reelt sanseindtryk - hyppigst drejer det sig om synssansen. Den demente kan se mennesker, dyr eller ting, som vi andre ikke kan se. Visse typer medicin kan gøre hallucinationssymptomerne værre. En anden adfærdsforstyrrelse er illusioner eller fejltolkninger af reelle sanseindtryk. Her kan det være en hjælp at undersøge årsagen. Er der for eksempel lys nok i rummet, så der ikke er noget, der "skjuler" sig i hjørnet. 12

13 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 11 Fejltolkning af synsindtryk (også kaldet misidentifikationer) kan ses. For eksempel kan det at se fremmede i huset skyldes spejle (som kan dækkes til eller fjernes for at undgå denne virkning). Blandt andre eksempler kan nævnes: Familieportrætterne på reolen "sidder og sulter" og skal have mad og drikke. Billedet på tv-skærmen opleves, som om det foregår i stuen, og nogle gange bliver der dækket op til nyhedsoplæseren. Om nødvendigt kan man indskrænke adgangen til at se fjernsyn eller visse programmer. Undlad at diskutere hallucinationer og andre vrangforestillinger og forsøg i stedet at berolige og trøste, hvis det gør den sygdomsramte ængstelig. Selvom personen med Alzheimers sygdom kan være forvirret og have en dårlig hukommelse, så betyder det ikke nødvendigvis, at alt, hvad der bliver sagt, skal afvises som fantasi. Et menneske med Alzheimers sygdom kan finde på at gemme sine ejendele eller smide dem væk for derefter at glemme det og så anklage andre for at have stjålet dem. Giv vedkommende ret i, at noget er forsvundet. Ved at lokalisere yndlingsgemmesteder eller checke papirkurve bliver det nogle gange lettere at håndtere denne adfærd. Vær opmærksom på, at et menneske med Alzheimers sygdom også kan få en depression. Ofte reagerer vedkommende med at blive ængstelig, afvisende og trække sig ind i sig selv. En depression hos en dement kan og skal behandles. I tilfælde med upassende seksuel adfærd eller afklædning, så undlad at blive flov eller at overreagere. Forsøg at aflede på nænsom vis. Det er den bedste måde at klare situationen på. At modarbejde vil ofte skabe konflikter. Alzheimers sygdom behøver ikke påvirke det seksuelle forhold mellem ægtefællerne, men den sygdomsramte kan miste lysten. Nogle får en overdreven seksuel lyst, som kan nødvendiggøre, at ægtefæller får hver sit soveværelse. Find andre måder at vise kærlighed på: giv knus, hold i hånd. I det hele taget er det vigtigt at være tålmodig, at bakke op om og yde støtte til den demente for på den måde at gøre vedkommende tryg. Hvis den demente bliver meget omklamrende og vil følge omsorgspersonen overalt, så forsøg at aflede opmærksomheden inden rummet forlades. 13

14 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At tage vare på sig selv som pårørende og omsorgsperson At yde omsorg for et andet menneske er en vigtig og altomfattende opgave. Derfor er det væsentligt, at især nære pårørende også husker at tage sig af egne behov. Udover praktiske krav står den pårørende også med sorgen over det gradvise tab af et nærstående menneske med Alzheimers sygdom. For at kunne klare de daglige oplevelser, som Alzheimers sygdom bringer med sig, skal en omsorgsperson kunne magte mange fysiske og følelsesmæssige udfordringer. Derfor bør alle omsorgspersoner opmuntres til at lære sine egne grænser at kende og sikre sig, at livskvaliteten ikke lider unødigt. Praktiske forholdsregler Forklar omgivelserne familie og venner om sygdommen, så de ikke trækker sig, fordi de ikke tør stille spørgsmål, og hold kontakt med familie og venner og verden udenfor. Foreslå familie og venner nye måder at være sammen med og kommunikere med den demente og omsorgspersonen. Skab tid til dig selv ved regelmæssigt at arrangere perioder, hvor andre omsorgspersoner, besøgsvenner, familiemedlemmer eller venner kan tage over. Sørg for også at få andre oplevelser i livet: sport, teater, udstillinger. Kend dine grænser og vær ikke bange for at bede om hjælp hos familie, venner eller organisationer, der har viden om Alzheimers sygdom. Bliv medlem af en støttegruppe for omsorgspersoner eller pårørende. Sørg for at ikke alle fysiske opgaver, som at løfte personen, afhænger af dig alene det vil kunne medføre fysisk skade. Gå til egen læge især hvis du føler dig specielt træt, deprimeret, nedkørt eller har andre symptomer. Når plejebyrden bliver for stor, vil det være naturligt at sørge for, at en patient med Alzheimers sygdom kommer på et plejehjem. Der er ingen grund til at føle sig skyldig over at skulle tage denne beslutning. 14

15 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 13 Hvis den demente kommer på plejehjem, så kræver tilpasning til den nye situation tid. Selvom man som pårørende gerne vil kunne besøge personen regelmæssigt, så prøv at indpasse besøgene i din dagligdag i stedet for at tilpasse livet omkring besøgene. Følelsesmæssige behov Tag dig tid til at klare dine egne behov uden at føle dig skyldig. Accepter at dine følelser vil ændre sig ofte, og at du vil have gode såvel som dårlige dage. Behold ikke dine følelser for dig selv. Sørg for at du har nogen at kunne tale med om dine følelser og behov familie, en ven eller støttegruppe. Det kan være en hjælp til at lette din egen anspændthed at lade følelserne få frit spil, og af og til græde eller råbe uden at den sygdomsramte kan høre det. Giv aldrig dig selv skylden for din reaktion over for et menneske med Alzheimers sygdom eller for vedkommendes opførsel. Det er ikke nogens skyld. Undgå at tage vrede eller beskyldninger personligt der er ikke "ond vilje" bag en sådan opførsel. Hvis du føler dig forlegen over den dementes offentlige opførsel, så forklar situationen til de mennesker, som du ser regelmæssigt. Ros dig selv for din evne til at yde omsorg. Og til slut: Indimellem vil et menneske med Alzheimers sygdom have klare episoder/perioder, hvor han eller hun tilsyneladende opfatter og opfører sig normalt. Disse lyse øjeblikke skyldes svingninger i sygdommen og betyder desværre ikke, at personen er ved at blive rask. 15

16 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side At varetage økonomiske og juridiske forhold Nedenstående afsnit er skrevet af cand.jur., ph.d. Dorthe Vennemose Buss, Hukommelsesklinikken, H:S Rigshospitalet Skønt økonomi og juridiske spørgsmål ikke er det første, man tænker på, når der stilles en Alzheimerdiagnose, så er det alligevel nogle vigtige områder at få taget hånd om i god tid, inden sygdommen udvikler sig. Alzheimers sygdom kan med tiden medføre, at den sygdomsramte mister sin handleevne og dermed bliver ude af stand til at indgå aftaler og træffe beslutninger på gyldig vis. Der er dog forskellige muligheder for at sikre varetagelse af økonomien i fremtiden og for at tilkendegive, hvilke ønsker man har for fremtiden. Det er ofte en stor lettelse for de pårørende, når de kan træffe beslutninger, f.eks. om økonomi, pleje og behandling, på baggrund af Alzheimerpatientens egne tidligere udtalte ønsker. Økonomi Gennemgå økonomien sammen, når diagnosen er stillet. Når et menneske får en Alzheimerdiagnose, er det vigtigt at gennemgå økonomien og finde ud af, om den er tilrettelagt på så nem og overskuelig vis, at vedkommende selv kan varetage økonomien længst muligt. Det kan være en god idé at aftale, hvem der eventuelt i starten skal støtte og hjælpe med at varetage økonomien og måske på sigt overtage de økonomiske dispositioner. I den sammenhæng kan man også få talt sammen om, hvordan personen med Alzheimers sygdom ønsker økonomien varetaget senere i forløbet. 16

17 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 15 Aftal betalingsserviceordning med banken. Det kan være en god idé at etablere en betalingsserviceordning med banken, hvis det ikke allerede er sket, således at alle udgifter automatisk bliver betalt. På den måde undgås glemte regninger og deraf opståede problemer senere i sygdomsforløbet. Lav en fuldmagt til banken. Hvis personen med Alzheimers sygdom ønsker, at en pårørende skal støtte op om og med tiden overtage varetagelsen af økonomien, er det vigtigt at få det juridiske grundlag på plads. Og det er vigtigt, at det sker, inden sygdommen udvikler sig så meget, at vedkommende mister handleevnen. En mulighed er at give den pårørende en fuldmagt til banken, således at den pårørende kan varetage nogle af eller alle bankforhold på vegne af den sygdomsramte. Mange banker har deres egne fuldmagtsformularer, man blot skal udfylde, underskrive og aflevere i banken. Nogle banker kræver attestation af to vidner, hvis man ikke selv kan komme i banken. En fuldmagt kan naturligvis også formuleres, så den omfatter andre økonomiske forhold end blot bankdispositioner. Der er ingen offentlig kontrol med brugen af fuldmagter, men varetager man økonomien for et menneske med Alzheimers sygdom på grundlag af en fuldmagt, er det altid fornuftigt at føre regnskab og gemme bilag, så det om nødvendigt kan dokumenteres, hvad pengene er brugt til. 17

18 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 16 Generalfuldmagter En generalfuldmagt kan ligeledes anvendes til at give pårørende adgang til at varetage de økonomiske forhold den dag, personen med Alzheimers sygdom ikke selv kan klare det længere. For at oprette en gyldig generalfuldmagt kræves det, at personen har handleevnen i behold, så det er vigtigt at få afklaret tidligt i sygdomsforløbet. Hvordan oprettes en økonomisk generalfuldmagt? En generalfuldmagt kan oprettes enten ved at underskrive en formular, der kan købes i større boghandler eller ved simpelthen at skrive ned, hvilke forhold der ønskes varetaget af fuldmægtigen. Hvordan får man en generalfuldmagt påtegnet? Generalfuldmagten skal enten underskrives af to vitterlighedsvidner eller påtegnes hos notaren. Bemærk at der er nogle banker, der ikke accepterer vidnepåtegnede generalfuldmagter, så det anbefales at få generalfuldmagten påtegnet hos notaren. Hvem kan være fuldmægtige? Man bør kun oprette en generalfuldmagt til en person, man kender godt og stoler fuldt ud på. Det kan være en ægtefælle, barn, ven/veninde eller måske en advokat eller revisor. Man kan vælge at indsætte én person som fuldmægtig, eller man kan indsætte flere fuldmægtige til enten at handle sammen eller hver for sig. 18

19 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 17 Mange ægtepar vælger at indsætte den raske ægtefælle som den primære fuldmægtig og et eller flere børn til at overtage hvervet, hvis der sker den raske ægtefælle noget. Hvem kontrollerer brugen af generalfuldmagter? Der er ingen offentlig kontrol med brugen af generalfuldmagter, derfor bør de kun anvendes mellem mennesker, der kender hinanden godt og stoler fuldt ud på hinanden. Generalfuldmagter bør ikke oprettes med f.eks. plejepersonale som fuldmægtige. Varetager man de økonomiske forhold for en person med Alzheimers sygdom på baggrund af en generalfuldmagt, bør man altid føre regnskab og gemme bilag, så det om nødvendigt kan dokumenteres, hvad pengene er brugt til. Det er altid en god idé at få hjælp fra en advokat til at formulere generalfuldmagten. Herved sikres det, at generalfuldmagten dækker præcis de områder, der ønskes varetaget af fuldmægtigen. Værgemål Har personen med Alzheimers sygdom ikke i tide fået sikret, at andre kan varetage økonomien, hvis det bliver nødvendigt, kan der senere i forløbet blive behov for at beskikke en værge til at stå for varetagelse af økonomien. En værge kan også beskikkes til at varetage personlige forhold, så som stillingtagen til flytning eller kontakt til offentlige myndigheder. En værge beskikkes enten af statsamtet eller byretten i det område, hvor personen, der skal under værgemål, bor. Nærmeste pårørende, kommunen eller amtskommunen kan bl.a. anmode om værgemål. Yderligere information om værgemål kan findes på: 19

20 Ebixa A5 folder 24/01/05 12:08 Side 18 Livstestamenter Alle over 18 år, der ikke er under personligt værgemål, der omfatter helbredsforhold, kan oprette et livstestamente ved at udfylde en formular, der kan hentes hos praktiserende læger, på hospitaler, apoteker og biblioteker mv. I et livstestamente kan man tage stilling til to forskellige situationer: 1. At man ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor man er uafvendeligt døende. Denne tilkendegivelse er bindende for lægen. 2. At man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man pga. sygdom, fremskreden alderssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende er blevet så svært invalid, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv. I denne situation vil tilkendegivelsen dog kun være vejledende for lægen. Det koster 50,00 kr. at få et livstestamente registreret, og formularen indsendes til: Livstestamenteregistret Rigshospitalet, afsnit 4102 Blegdamsvej København Ø Tlf.: Socialministeriet har bebudet, at det i nær fremtid vil blive muligt at oprette plejetestamenter, hvor man kan tilkendegive, hvilken form for pleje man ønsker, hvis man en dag bliver ude af stand til at tage vare på sig selv. Det er endnu uvist, om et plejetestamente også skal registreres. 20

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN.

VED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN. Demens & Jura Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har, som borgere i et demokratisk samfund, ret til selvbestemmelse. Dette betyder, at de har ret til at varetage egne økonomiske og personlige

Læs mere

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter

Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter Diagnosen demens og hvad så med fremtiden? En brochure om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at

Læs mere

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende, eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende Indhold Fakta om demens tal, symptomer og tegn på demens... 3 Gladsaxe Kommunes tilbud

Læs mere

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter.

Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune. På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Skabelon til plejetestamente, Viborg Kommune På de næste sider finder du Viborg Kommunes skabelon til plejetestamenter. Ved at lave et plejetestamente har du muligheden for at give udtryk for dine ønsker

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Demens Demens er noget vi taler om Ishøj Kommune 1 Når hukommelsen svigter Der kan være mange årsager til, at hukommelsen svigter. Efterhånden som man bliver ældre oplever mange,

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen

Orientering om demens og jura. Ældre- og Handicapforvaltningen Orientering om demens og jura 1 Tab af retlig handleevne(umyndiggørelse) Når man får en demensdiagnose, kan man med tiden miste den retlige handleevne Hvis man mister den retlige handleevne, kan man ikke

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Plejetestamente Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente Et plejetestamente er en tilkendegivelse fra dig til dine pårørende og til plejepersonalet om, hvordan du gerne

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Livstestamente. Livet skal leves - hele livet

Livstestamente. Livet skal leves - hele livet Livet skal leves - hele livet Hvad er et Livstestamente? Ved at udfylde et Livstestamente får du mulighed for at tilkendegive, hvilken form for pleje og omsorg du ønsker, hvis du en dag bliver ude af stand

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Leddegigt tips til en nemmere hverdag

Leddegigt tips til en nemmere hverdag Leddegigt tips til en nemmere hverdag Over 20 millioner mennesker verden over lider i øjeblikket af leddegigt Du tror, du er den eneste med leddegigt, men du er ikke alene Lisbeth, Silkeborg Introduktion

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge

Indhold. 1. Hvad er en værge? 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge Værgemål Indhold 1. Hvad er en værge 2. Hvornår kan der være behov for en værge? 3. Hvem kan få beskikket en værge? 4. Former for værgemål: 5. Hvem kan ansøge om iværksættelse af værgemål 6. Hvem træffer

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2. 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3. 3.

1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2. 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3. 3. 0 Indholdsfortegnelse 1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3 3. Smiley-kort 4 4. Refleksionspunkter til fremme

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015

Demens juridiske udfordringer. Inside, 13. januar 2015 Demens juridiske udfordringer Inside, 13. januar 2015 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2012

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2012 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til personlig pleje, hvis dit funktionsniveau er svært eller totalt begrænset, og du for eksempel ikke selv kan vaske dig, komme i bad, gå

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM

INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM INFORMATION OM BEHANDLING MED REMINYL VED ALZHEIMERS SYGDOM VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE VEJLEDNING TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Hvad er demens? Hvordan kan det behandles? Hvordan virker medicinen?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du.

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du. MIN LIVSHISTORIE Glemmer jeg, så husker du. Mit navn Evt. kaldenavn Fødselsdag og år INDHOLD: Forord 1. Lidt om hvem jeg er... side 4 2. Baggrund... side 5 3. Sådan kommunikerer jeg med andre... side 7

Læs mere

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

din sikkerhed CEKURA A/S Denne guide er udarbejdet af Cekura A/S A m a g e r b r o g a d e 4 1, 1., K ø b e n h a v n S.

din sikkerhed CEKURA A/S Denne guide er udarbejdet af Cekura A/S A m a g e r b r o g a d e 4 1, 1., K ø b e n h a v n S. CEKURA A/S 0 Check din sikkerhed Denne guide er udarbejdet af Cekura A/S Denne rapport bør benyttes som en retningslinje for sikring af bolig mod fald og andre skader. Den erstatter ikke almindelig sund

Læs mere

Demenspolitik 2016-2019

Demenspolitik 2016-2019 Demenspolitik 2016-2019 1 Forord ved borgmester Skal udarbejdes. 2 Baggrund Helt særlige forhold gør sig gældende for borgere med demens. Demens er en kronisk og fremadskridende sygdom. Borgeren mister

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter

Læs mere

Råd og vejledning om demens

Råd og vejledning om demens Råd og vejledning om demens Råd og vejledning om demens Denne pjece indeholder råd og vejledning til mennesker med demens og deres pårørende. Har De udover det beskrevne i denne pjece behov for hjælp,

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2010

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2010 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2010 Du kan blive visiteret til personlig pleje, hvis dit funktionsniveau er svært eller totalt begrænset og du for eksempel ikke selv kan vaske dig, komme i bad, gå på

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:

VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere