Realkreditrådets årsberetning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realkreditrådets årsberetning"

Transkript

1 Realkreditrådets årsberetning

2

3 Indhold Profil af Realkreditrådet 04 Formandens udtalelse 05 Kampen for de danske realkreditobligationer 06 Lov om håndtering af refinansieringsrisiko 08 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter 11 Udfordringer i landdistrikterne 13 Implementering af CRDIV/CRR og SIFI-regler i Danmark 15 Fælles EU rammelovgivning for covered bonds 18 Mobilitet på realkreditmarkedet 20 Bankunionen og dansk realkredit 22 Rapport fra Udvalget om finanskrisens årsager 24 Risikomærkning af boliglån 25 Nye EU-regler skal beskytte forbrugere når de optager boliglån 26 Nye nøgleoplysningsskemaer ved salg af andelsboliger 28 Udlånsaktiviteten 29 Ejendomsmarkedet 30 3 Talmaterialet i denne beretning er opdateret pr. 8. august 2014

4 Profil af Realkreditrådet Realkreditrådet repræsenterer udelukkende finansielle virksomheder, som er underlagt dansk lovgivning og tilsyn, og som bruger finansieringskilder som særligt dækkede obligationer (SDO), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og realkreditobligationer (RO) til at yde lån mod pant i fast ejendom. Realkreditrådets medlemskreds består pr. 1. januar 2014 af: BRFkredit a/s, DLR Kredit A/S, Nykredit Realkredit A/S og Totalkredit A/S. Medlemmerne repræsenterer knap 57 pct. af den samlede obligationsrestgæld i danske kroner (ultimo 2013). Realkreditrådet arbejder for at bevare og udvikle et realkreditsystem, som er kendetegnet ved et stramt balanceprincip, gennemsigtighed i priser og produkter, og som rummer et fleksibelt og markedsbaseret system for førtidig indfrielse. Det er vores overbevisning, at den danske realkreditmodel giver: Lave og konkurrencedygtige priser på lån med pant i fast ejendom Gennemsigtighed i priser og indfrielsesvilkår Tilgængelig finansiering for alle med fast ejendom Finansiel stabilitet. Realkreditrådet arbejder for at give medlemmerne: Indflydelse på udformning og tolkning af lovgivning i Danmark og EU for at fremme realkredittens interesser og markedsplacering, herunder som minimum at sikre lige konkurrencevilkår for realkreditsystemet Gennemslagskraft i den offentlige debat Overblik og indsigt i tendenser og ændringer i international lovgivning. 4

5 Formandens udtalelse Den danske realkreditmodel er en af verdens bedste, billigste og mest robuste måder at finansiere ejerboliger og erhvervsejendomme på. I mere end 200 år har den sikret billige boliger til danskerne og har spillet en vigtig rolle for vækst og beskæftigelse i Danmark. Her seks år efter finanskrisen står reguleringen af den finansielle sektor både herhjemme og i udlandet stadig højt på den politiske dagsorden. Vi hilser regulering velkommen, hvis den kan bidrage til at sikre den nødvendige robusthed. Realkreditten er ikke en mimose, der beder om at blive ladt i fred. Tværtimod. Vi er en integreret del af det danske samfund, en vigtig brik i dansk økonomi, og vi anser det for at være naturligt, at dansk realkredit er i konstant dialog med omverdenen. Men udfordringen disse år er, at dele af reguleringen særligt den udenlandske risikerer at skabe nye problemer. Fx når der ikke er tilstrækkelig forståelse for realkredittens særlige model eller når reguleringen stiller realkreditten konkurrencemæssigt svagere end andre finansieringskilder, herunder danske og udenlandske banker. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi finansierer bolig på i Danmark. Det vil gøre det dyrere for danske boligejere og virksomheder samtidig med, at det svækker dansk økonomi. Derfor er lige konkurrence for realkreditten en af de vigtigste mærkesager for Realkreditrådet i disse år, og meget står på spil. omfatter realkreditten, risikerer man at flytte danskernes efterspørgsel til alternative finansieringskilder, fx til banker i ind- og udland eller værre - til det grå lånemarked. Samtidig gør man det dyrere for låntagerne, da realkreditlån er billigere end alle andre typer af boligfinansiering. Det danske realkreditsystem er stabilt og robust og har været velfungerende under både op- og nedture for den danske økonomi. Hvor andre finansieringskilder tørrede ind under finanskrisen, bestod realkreditten den ultimative stresstest og kunne fortsat sælge obligationer og fremskaffe penge til udlån til boligejerne og danske virksomheder. Siden september 2008 har realkreditten øget udlånet til danske familier og virksomheder med godt 400 mia. kr., hvor bankernes udlån i samme periode faldt med mere end 300 mia. kr. Der er altså god grund til at værne om vores model. Vi opfordrer derfor til, at når man diskuterer tiltag, justeringer og lovgivning, så bør man hele tiden vurdere, om dette eller hint tiltag er en reel styrkelse af realkreditsystemet, eller om vi stik mod hensigten faktisk skader det. Og her må et centralt udgangspunkt hele tiden være, at realkreditten stilles konkurrencemæssigt på lige fod med andre finansieringskilder. Kun på den måde kan vi sikre, at vores fantastiske system ikke udvandes og at boligejere og virksomheder ikke tvinges over til alternative løsninger, som er dyrere, mere ustabile og til skade for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Aktuelt har Finanstilsynet præsenteret sit bud på en tilsynsdiamant for realkredit. Den handler om at skabe finansiel stabilitet et mål vi kun kan bakke op om. Men hvis man laver regler for boligfinansiering, der alene rammer realkreditten, så opnår man ikke de samfundsøkonomiske gevinster, som er målet. Hvis reguleringen kun Michael Rasmussen Formand 5

6 Kampen for de danske realkreditobligationer Gennem en samlet indsats fra de danske EU-parlamentarikere, regeringen, Folketinget, myndighederne og den danske finansielle sektor har Danmark det seneste år forsøgt at få EU-kommissionen til at se bort fra EBA s anbefalinger på realkreditområdet. Anbefalingerne vil kunne få alvorlige konsekvenser for det danske realkreditsystem. På trods af dansk modstand blev det i foråret 2013 vedtaget, at de endelige likviditetskrav (LCR) skulle udmøntes af EU-Kommissionen (delegeret retsakt). I LCR-kravene indgår bl.a. definitionerne af et aktivs likviditet og sikkerhed. I den forbindelse blev det pålagt den europæiske bankmyndighed, EBA, at udarbejde en analyse af de forskellige aktivers likviditetsegenskaber. Hvor attraktive danske realkreditobligationer er for investorerne afhænger i høj grad af, at de anerkendes som højt likvide og sikre. Derfor vil det få store konsekvenser for dansk realkredit, hvis EU-Kommissionen skulle vælge ikke at klassificere de danske realkreditobligationer som Level 1 aktiver - dvs. aktiver med meget høj likviditet og sikkerhed. EBA s analyse af aktivernes likviditetsegenskaber forelå i slutningen af Analysen viste - som forventet - at danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver. EBA s Board of Supervisors, der består af direktørerne for de nationale finanstilsyn i EU-landene, valgte imidlertid at anbefale Kommissionen at tilsidesætte denne analyse og kategorisere realkreditobligationer som mindre likvide. Anbefalingen var problematisk for dansk realkredit og tilsidesatte reelt også bestemmelsen i kapitaldækningsreglerne (CRD IV/CRR) om, at aktiverne skulle vurderes på baggrund af objektive kriterier. Samtidig blev hensigtserklæringen om, at de mest likvide realkreditobligationer som udgangspunkt bør anerkendes som level 1 aktiver tilsidesat. En erklæring som de danske EU parlamentarikere ellers havde kæmpet hårdt for at få indsat. SAMLET DANSK INDSATS I lyset af den overraskende melding fra EBA om at ville anbefale, at det udelukkende ville være statsobligationer, som skulle kunne kategoriseres som level 1, var der behov for en intensiveret dansk indsats. Det blev startskuddet på en stor indsats fra Folketinget, regeringen og ministerierne, de danske europaparlamentarikere, Nationalbanken, Finanstilsynet, Ambassaden i Bruxelles (EU-repræsentationen) og de finansielle organisationer for at få anerkendt de danske realkreditobligationer for det deres høje sikkerhed og likviditet. Indsatsen har bl.a. omfattet talrige henvendelser og delegationer til EU-kommissionen, ligesom man fra dansk side har forsøgt at hente støtte til den danske sag i en række hovedstæder i EU. Indsatsen omfattede desuden samarbejde med en række internationale organer og finansielle organisationer i andre lande. Realkreditrådet glæder sig over, at man over en bred kam har prioriteret denne sag meget højt og anvendt betydelige ressourcer herpå. EU-Kommissionen forventes at præsentere sit forslag til de fremtidige likviditetskrav i løbet af efteråret Selvom vi således endnu ikke kender detaljerne i forslaget, tyder meget på, at den forstærkede danske indsats har båret frugt. Det er derfor forventningen, at forslaget vil anerkende de danske realkreditobligationer i kategorien for de mest likvide aktiver, og at der samlet set bliver tale om en løsning, som i vid udstrækning tilgodeser den danske realkreditmodel. 6

7 Fra CRR til endelige LCR-krav for danske realkreditobligationer 7 Udmøntningen af de nye LCR-krav indebærer bl.a., at alle aktiver kategoriseres på baggrund af deres likviditet og sikkerhed. Danske realkreditobligationer handles og anvendes i dag som aktiver af meget høj likviditet og sikkerhed. Derfor er det afgørende, at de også kategoriseres på samme måde (som såkaldte level 1 aktiver) i LCR. Nedenfor opridses forløbet med fastlæggelse af LCRkravene for realkreditobligationer. GÆLDENDE REGLER (INDTIL 1. JANUAR 2015) Intet gældende EU-krav om overholdelse af en vis likviditetsbuffer. Altså er danske realkreditobligationer ikke underlagt en beholdningsbegrænsning eller et fradrag i aktivernes værdi (haircut) ifbm. en likviditetsbuffer. JUNI CRD IV/CRR Realkreditobligationer klassificeres ikke direkte i CRR, som det er tilfældet for statsobligationer. EU-Kommissionen bemyndiges til at foretage likviditetsklassificeringen af aktiverne på baggrund af anbefalinger fra EBA, samt at fastsætte yderligere krav, som fx. beholdningsloft(er) og haircut, for de enkelte likviditetskategorier. DECEMBER ANBEFALINGER TIL EU-KOMMISSIONENS DELEGEREDE RETSAKT I EBA s Report on appropriate uniform definitions of extremely high quality liquid assets (extremely HQLA) and high quality liquid assets (HQLA) and on operational requirements for liquid assets under Article 509(3) and (5) CRR blev det anbefalet, at covered bonds (herunder danske realkreditobligationer) klassificeres som level 2A likviditet. Det ville sandsynligvis have betydet, at danske realkreditobligationer maksimal måtte udgøre 40 pct. af likviditetsbufferen og skulle underlægges et haircut på minimum 15 pct. EFTERÅRET FORSLAG TIL EU-KOMMIS- SIONENS DELEGEREDE RETSAKT Ministerrådet og Europa-Parlamentet har en tidsfrist til at afvise den delegerede retsakt. Ellers vil den delegerede retsakt være bindende. Hvis retsakten afvises, går EU-Kommissionen tilbage til tegnebrættet for at udarbejde et nyt forslag til delegeret retsakt, som de kan forelægge Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

8 Lov om håndtering af refinansieringsrisiko Den nye lov om håndtering af refinansieringsrisiko skaber klarhed for låntager, investorer, realkreditog pengeinstitutter i en ekstrem krise, hvor et realkreditinstitut eller en bank ikke kan gennemføre refinansieringen af udløbne SDO-obligationer på markedsvilkår, eller hvis renten stiger voldsomt. Realkreditrådet vil holde et vågent øje med, at loven ikke skævvrider konkurrencen mellem pengeog realkreditinstitutter. OVERBLIK OVER LOVEN Loven gælder for realkreditobligationer (SDRO er, SDO er og RO er) udstedt af realkreditinstitutter og banker, hvor løbetiden på lånet er længere end løbetiden på obligationerne, som finansierer lånet. Et eksempel er et 30-årigt realkreditlån med årlige rentetilpasning, dvs. at lånet er finansieret ved udstedelse af etårige obligationer en gang om året. Baggrund for loven er uddybet i faktaboks. Loven trådte i kraft den 1. april 2014 for obligationer med en oprindelig løbetid på op til og med 12 måneder. For obligationer med løbetid over 12 måneder træder loven i kraft den 1. januar Med loven er indført to triggere, som udløser forlængelse af obligationerne: Refinansieringstrigger: Hvis et realkreditinstitut ikke kan sælge de udbudte obligationer, før de udløbende obligationer forfalder, anses refinansieringen for fejlet. I den situation forlænges løbetiden på de udløbende obligationer med 1 år ad gangen, indtil der er aftagere til alle de nødvendige obligationer. For et realkreditinstitut og et pengeinstitut under afvikling er der også krav om løbetidsforlængelse et år ad gangen. Rentetrigger: Hvis salget af nye obligationer med en løbetid op til og med 24 måneder ved en refinansiering resulterer i en effektiv rente, der ligger over den effektive rente på tilsvarende obligationer et år tidligere tillagt 5 pct. point, forlænges løbetiden på de udløbende obligationer med 1 år. Forlængelse som følge af rentetrigger kan kun ske ved normalt udløb af obligationer. For variabelt forrentede obligationer er den løbende rentefastsættelse også omfattet af loftet over rentestigning i form af en fastlåsning af renten i ét år eller indtil næste refinansiering. Kuponrenten på de forlængede obligationer fastsættes som den effektive rente på tilsvarende obligationer et år tidligere tillagt 5 pct. point. For variabelt forrentede obligationer fastsættes kuponen til renten ved seneste rentefastsættelse tillagt 5 pct. point. SIKRING AF LIGE KONKURRENCEVILKÅR I udformningen af den nye lov har det været vigtigt for Realkreditrådet, at vilkårene på den ene side er ensartede for pengeinstitutter, der finansierer lån via udstedelser af egne SDO er og på den anden side pengeinstitutter, der finansierer lån via en fælles fundingstruktur i et realkreditinstitut, eller realkreditinstitutter, der finansierer lån ved udstedelse af SDRO er, SDO er eller RO er. I den politiske behandling af forslaget kunne vi med tilfredshed notere, at der blev arbejdet på at sikre lige konkurrencevilkår. På ét punkt behandles penge- og realkreditinstitutter dog ikke ens i loven. Der er således ikke krav om, at obligationernes løbetid skal kunne forlænges, hvis obligationer udstedes af et pengeinstitut. Forlængelse gælder kun i afviklingssituationen. 8

9 Figur 1: Behandling af de enkelte låntyper Rentetrigger Refinansieringstrigger Virkning fra F1-lån 1-årig rente Ja 1. april 2014 F2-lån 2-årig rente Ja 1. januar 2015 Note: Loven finder ikke anvendelse for lån finansieret med obligationer med same løbetid som lånet. Fx 30-årige fastforrentede konverterbare lån. Cibor/Cita/Euribor 2 år Rentecap Ja 1. januar 2015 Cibor/Cita/Euribor > 2 år Nej Ja 1. januar 2015 Lån med finansiering > 2 år Nej Ja 1. januar 2015 Den systemiske risiko, der i loven håndteres for realkreditinstitutter, består uændret for SDO er udstedt af pengeinstitutter. Det kan ikke udelukkes, at denne forskelsbehandling kan have betydning for prissætningen af obligationerne til ugunst for låntagerne. Samfundsmæssigt er der altså en risiko for, at en billig realkreditmodel byttes ud med en model, hvor den systemiske risiko består i pengeinstitutter (implicit en statsgaranti), og hvor finansieringssystemet i Danmark trækkes i retning af et system med højere priser for nogle låntagere og større udsving i udlånet. Pengeinstitutternes udlån voksede med næsten 650 mia. kr. mellem 2004 og 2009 (stigning på ca. 120 pct.) for derefter at falde med over 300 mia. kr. mellem 2009 og 2013 (fald på ca. 25 pct.). I samme periode er realkreditudlånet øget jævnt med ca mia. kr. mellem 2004 og 2013 (stigning på ca. 75 pct.). Vi vil følge, om denne forskelsbehandling vil skævvride konkurrencen mellem penge- og realkreditinstitutter. Det vil bl.a. ske gennem en arbejdsgruppe i regi af Erhvervsog Vækstministeriet, som skal følge, om loven fører til ændrede konkurrenceforhold mellem penge- og realkreditinstitutter. Gruppen skal også se på, om lovændringen fremmer forretningsmodeller, som ikke kan modstå stressscenarier. Første rapportering fra gruppen skal frem- Baggrund Med udbredelsen af realkreditlån, hvor løbetiden på obligationerne, som finansierer lånet, er kortere end løbetiden på lånet (ikke-forfinansierede lån), er der kommet en refinansieringsrisiko ind i det danske realkreditsystem. Det skyldes, at realkreditinstitutterne løbende skal sælge nye obligationer til at finansiere eksisterende lån. En arbejdsgruppe nedsat i efteråret 2013 med deltagelse af bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet og Nationalbanken overvejede håndteringen af refinansieringsrisikoen. Med baggrund heri fremlagde Regeringen i november 2013 er forslag, der indfører betinget løbetidsforlængelse for realkreditobligationer, som har en løbetid, der er kortere end løbetiden på de lån, som obligationerne finansierer. Folketinget vedtog lovforslaget i marts Figur 2: Omfanget af ikke-forfinansierede realkreditlån er i dag godt mia. kr. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 3.000, , , , ,0 500,0 0% Jan 01 Jan 02 Jan 03 Jan 04 Jan 05 Jan 06 Jan 07 Jan 08 Jan 09 Jan 10 Jan 11 Jan 12 Jan 13 Jan 14 0,0 9 Ikke-forfinansieret (under 2 år) Ikke-forfinansieret (over 2 år) Forfinansieret Total udestående mængde (højre akse)

10 lægges i september 2014 og tre år efter lovens ikrafttrædelse gennemføres en analyse af konsekvenserne af loven. FOKUS PÅ GENNEMSIGTIGHEDEN Vi hilser det velkomment, at der med den nye lov er taget initiativ til at skabe større gennemsigtighed for omkostningerne ved boliglån i penge- og realkreditinstitutter. Der skal etableres en offentlig hjemmeside, der løbende viser, hvad de faktiske årlige omkostninger inkl. gebyrer mv. er på boliglån med pant i ejendom ydet af realkreditinstitutter og af pengeinstitutter i form af prioritetslån. Dermed vil det blive tydeligt for forbrugerne, hvad der er det billigste boliglån. KRISEBEREDSKAB Med den nye lovgivning til håndtering af refinansieringsrisiko er etableret et kriseberedskab. Målet er, at krisebe- redskabet ikke kommer i anvendelse. På det danske realkreditmarked er salget af obligationer til refinansiering af lån aldrig fejlet. Vi ser den danske lov som et udtryk for og fokus på at fastholde en dansk realkreditmodel med en høj grad af forsyningssikkerhed og realkreditobligationer med en høj grad af sikkerhed. RATINGBUREAUETS REAKTION PÅ LOVEN Loven er efter Realkreditrådet opfattelse et godt initiativ i forhold til at løse refinansieringsproblematikken for F1- lånene. Desværre er det ikke fuldt ud lykkedes at overbevise ratingbureauet Standard & Poor s (S&P) om dette. S&P anerkender, at loven håndterer refinansieringen i en stresssituation, men er fortsat kritiske overfor, at der kan opstå en stresssituation. Refinansieringsforløbet i praksis hvordan et realkreditinstitut gennemfører salget af obligationer, der skal refinansieres. Forløbet kan variere fra institut til institut og fra obligation til obligation. Det er normal kutyme blandt realkreditinstitutter, at der holdes auktioner i de største fondskoder, mens der i øvrige fondskoder enten holdes auktioner eller tapsælges. For at kunne leve op til kravene i Liquidity Coverage Ratio (LCR) tilrettelægger de fleste institutter deres salg således, at alle obligationer forventes solgt senest 30 dage før forfald af de udløbende obligationer. Nogle uger før salget begynder, informerer instituttet markedet om, hvor meget der skal sælges i de enkelte fondskoder, på hvilke dage salget planlægges gennemført og på hvilken måde (auktion, tapsalg eller på anden vis). Før salget påbegyndes, meddeler instituttet markedet, hvilke triggerrenter, der er fastsat for obligationer, der finansierer lån med refinansiering hvert eller hvert andet år (normalt omtalt som F1 og F2 lån). Triggerrenten fastsættes som den effektive rente på tilsvarende obligationer et år tidligere tillagt 5 pct. point. Hvis salget af nye obligationer resulterer i en effektiv rente, der ligger over triggerrenten forlænges løbetiden på de udløbende obligationer med 1 år, og kuponen fastsættes til triggerenten. I salgsperioden skal instituttet før hvert salg vurdere, om obligationerne kan afsættes til en rente, der ligger under triggerrenten. Hvis instituttet har en rimelig forventning om at kunne sælge obligationerne til en rente under triggerrenten, kan salget gennemføres. I modsat fald må salget ikke gennemføres. Hvis et institut ikke er i stand til at sælge de udbudte obligationer, før de udløbende obligationer forfalder, anses refinansieringen for fejlet. I denne situation forlænges løbetiden på de udløbende obligationer med 1 år og kuponen fastsættes til triggerrenten. Hver dag i en salgsperiode afvikles selvstændigt. Det betyder, at et gennemført salg på én dag er endeligt og ikke påvirkes af, at et salg på et senere tidspunkt ikke kan gennemføres, eller at triggerrenten overskrides. Hvis et institut har solgt fx 80 pct. af sine obligationer til en rente under triggerrenten, og renten derefter stiger så meget, at triggerrenten overskrides, og der sker forlængelse af obligationerne, så vil investorer i de gamle obligationer få indfriet 80 pct. af deres beholdning og få 20 pct. forlænget. Der anvendes en tilsvarende metodik for variabelt forrentede obligationer med de tilretninger, der følger af denne type obligationers særlige karakteristika. 10

11 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Ideen om en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter blev introduceret i rapporten fra Udvalget om finanskrisens årsager, Rangvid-rapporten. Finanstilsynet har for nylig præsenteret sit udspil, der ligger i god forlængelse af de tilpasninger, som realkreditinstitutterne allerede er i gang med.vi hilser velkommen, at der med tilsynsdiamanten er fokus på lige konkurrence mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter. En tilsynsdiamant er et kendt begreb i den danske finansielle sektor, hvor den blev introduceret for pengeinstitutterne i En tilsynsdiamant bygger på kvartalsvise indberetninger fra institutterne til Finanstilsynet. De indberettede værdier sammenholdes med nogle fastsatte grænseværdier for fem udvalgte pejlemærker. Hvis grænseværdierne overskrides, går Finanstilsynet i dialog med det pågældende institut. Finanstilsynet kan efter en individuel og konkret vurdering vælge at foretage en reaktion fx i form af skærpet overvågning, risikooplysninger eller påbud. I september 2013 offentliggjorde Udvalget om finanskrisens årsager sin rapport, som indeholdt en række anbefalinger til regeringen. En af anbefalingerne i rapporten handler om en tilsynsdiamant særligt målrettet realkreditinstitutterne. Anbefalingen bygger på, at det vurderes vigtigt at fastsætte pejlemærker, som afspejler et realkreditinstituts risici, fx andelen af realkreditlån, der skal finansieres oftere end hvert andet år samt grænser for andelen af afdragsfrie lån. Finanstilsynet sendte i september 2014 et udspil til tilsynsdiamant for realkreditinstitutterne i høring. Tilsynsdiamanten kommer til at indeholde pejlemærker for: 1) Udlånsvækst 2) Låntagers renterisiko 3) Afdragsfrihed 4) Lån med kort funding 5) Koncentrationsrisiko Pejlemærkerne udstikker nogle overordnede rammer, fx for hvor stor udlånsvæksten må være inden for et år. Pejlemærkerne indfases og får virkning fra 2018, dog først 2020 for afdragsfrihed og kort funding. Det betyder, at institutterne i begyndelsen typisk vil ligge uden for pejlemærket. Ideen er jo netop, at man gradvist over de næste år frem mod 2020 skal nå målet i tilsynsdiamanten. Indfasningen er begrundet i, at realkreditlån er langtløbende lån. Realkreditinstitutterne kan således ikke foretage ændringer på meget kort sigt. Ændringerne sker kun, når danskerne lægger deres lån om, konverterer eller tager nye lån. Derfor vil tilpasningen til tilsynsdiamanten tage tid. Du kan læse nærmere om tilsynsdiamanten og de enkelte pejlemærker for realkreditinstitutter på Finanstilsynets hjemmeside. Realkreditrådet bakker op bag målsætningen om at sikre den finansielle stabilitet med en tilsynsdiamant. Pejlemærkerne ligger i god forlængelse af de tilpasninger, som realkreditinstitutterne allerede er i gang med. Det sker gennem nye lån med længere rentebinding, ændringer i bidrag mv. Vi hilser desuden velkommen, at der med tilsynsdiamanten er fokus på lige konkurrence mellem realkreditinstitut- 11

12 ter indbyrdes og mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Hvis man samfundsmæssigt ønsker at begrænse den finansielle risiko, så må der gælde lige krav for udlån i realkreditinstitutter og for pengeinstitutter. Forslaget til tilsynsdiamant er sendt i offentlig høring frem til 8. oktober Realkreditrådet vil i høringsperioden se nærmere på detaljerne i forslaget, men det er vurderingen, at der overordnet set er tale om et godt udspil, som vi bakker op om. 12

13 Udfordringer i landdistrikterne Tab af arbejdspladser, fraflytning og store afstande mellem offentlige serviceydelser er nogle af de udfordringer, som visse af vore landdistrikter kæmper med, og som mange mennesker er optaget af. Det er en udvikling, der bl.a. fører til overskud af boliger og prisfald på ejendomsmarkedet. Realkreditinstitutterne bliver i den forbindelse nogle gange opfordret til at føre en mere lempelig udlånspolitik. Men det er ikke løsningen. Årsagen er de sidste års urbanisering, hvor flere folk flytter fra land til ny. Der er derfor behov for en omfattende og bred debat om, hvorvidt man ønsker, at denne udvikling fortsætter, om hvad alternativerne er og om, hvad de i givet fald forudsætter mere generelt. 13 Realkreditinstitutterne vil gerne låne penge ud, hvis der er sikkerhed for lånene. Det er det, de lever af. Der er ingen sorte pletter på landkortet. Der lånes ud i hele Danmark. Hvad enten man ser på yderkommuner, landkommuner eller bykommuner, er der ikke den store forskel i udlånsaktiviteten. Der er heller ingen fast beløbsgrænse, som man ikke kan få lån under. Der bliver med andre ord givet nyudlån under kr. og der er ikke de store kommunale forskelle. Men der vil være eksempler på, at et realkreditinstitut afviser en låneansøgning. Men selvom det er en ringe trøst for dem, som har fået et afslag, så er eksemplerne få i forhold til alle de boligejere og virksomheder, der har fået et realkreditlån. De seneste 6 år har realkreditten øget sit udlån med godt 400 mia. kr., og det er en stigning, der er relativt jævnt fordelt over hele landet. I samme periode faldt bankernes udlån med mere end 300 mia. kr. Så dansk realkredit har i den grad været med til at sikre finansiering til boligejere og virksomheder under krisen, også i landdistrikterne. Den danske realkreditmodel har givet gode og billige lån til boligejere og virksomheder i mere end 200 år. Det er derfor afgørende for sektoren, at der i bestræbelserne på at løse landdistrikternes problemer ikke rokkes ved sikkerheden i den danske realkreditmodel. Så vil investorerne ikke give den gode pris for obligationerne, som giver boligejere og virksomheder meget lave renter. Det vil ødelægge realkreditsystemet og betyde højere priser for alle låntagere. Det løser ikke landdistrikternes problemer tværtimod. JOBS SKAL FÅ FOLK TILBAGE En afgørende forudsætning for, at folk bliver boende på landet, og de unge vil flytte tilbage efter endt uddannelse, er job. En undersøgelse, som Realkreditrådet har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at jobskabelse er vigtigt i yderområderne, hvis man gerne vil have, at flere vender tilbage. Blandt de unge er uddannelse den væsentligste årsag til, at de er flyttet, og de unge bosætter sig i stigende grad i byerne. Med tiden bliver dagens unge endnu vigtigere for yderområdernes fremtid. De er kommende boligkøbere og kan skabe tilflytning samt øge aktiviteten i områderne. Det er voldsomme kræfter, som vi er oppe i mod. Dansk detailhandel er i gang med en omstilling, og vi ser også en centralisering af offentlig virksomhed, jf. kommunalreformer og den nye sygehusstruktur. Realkreditten giver lån i op til 30 år og marginalerne er meget små. Der er ikke plads i realkreditsystemet til at stå i mod en uundgåelig udvikling. En væsentlig udfordring er, at der er langt flere ejendomme end købere i nogle af landdistrikterne. Hertil kommer, at nogle ejendomme er i så dårlig stand, at de trækker værdien yderligere ned på de omkringliggende ejendomme,

14 der er i god stand. Og disse ejendomme bliver også sværere at sælge. Derfor vil det efter Realkreditrådets opfattelse give god mening at rive visse boliger ned i disse områder. Staten har sat 200 mio. kr. af til at istandsætte og nedrive faldefærdige boliger i hhv og Det er et godt initiativ men langt fra tilstrækkeligt. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har i starten af 2014 offentliggjort en rapport, hvor de vurderer, at der er behov for at nedrive omkring ejendomme. Ifølge SBI svarer det til en udgift på 5-6 mia. kr. Der er med andre ord slet ikke sammenhæng mellem problemets reelle størrelse og de midler, som staten har afsat. EJENDOMME I OVERSKUD Dansk Byplanlaboratorium anbefaler i deres rapport Vejkantsdanmarks fremtid at nedrive en række danske landsbyer eller dele heraf, der i en så dårlig forfatning, at beboerne ikke kan sælge deres huse men sidder stavnsbundet. Det er ikke nogen nem beslutning, men vi synes, det giver god mening at tænke i disse baner. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 30 mio. kroner af byfornyelsesmidlerne til en ny pulje. Puljen skal bruges til forsøg med at skabe liv og udvikling i problemramte bymidter, handelsgader i større og mindre byer og til strategisk skrumpning af de mindste byer. Men det vil være hensigtsmæssigt, at puljerne til formålet blev mere langsigtede og permanente. Det er en løbende opgave for kommunerne at rydde op i boligmassen i takt med, at folk flytter eller ønsker at flytte. Men beslutninger i kommunerne skal modne, der skal laves høringsprocesser o.s.v. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis kommunerne kan planlægge med en længere tidshorisont. Realkreditrådet vil gerne deltage i dialogen med de forskellige interessenter og ikke mindst kommunerne om at finde individuelle, fleksible løsninger i de konkrete sager, ligesom vi også gør i dag i nogle tilfælde. En løbende oprydning i boligmassen vil skabe en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, og det vil øge de resterende ejendommes værdi. Det vil give bedre muligheder for belåning også realkreditbelåning. Figur 3: Hvad kan få dig til at flytte tilbage til den kommune, som du boede i, før du bosatte dig i din nuværende kommune? Hvis jeg bliver tilbudt arbejde Mine venner/familie/partner En billig bolig Intet kan få mig til at flytte tilbage Hvis jeg kan låne penge til en bolig Andet Kilde: Realkreditrådet og Epinion Alle Ved ikke år 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 14

15 Implementering af CRDIV/ CRR og SIFI-regler i Danmark Den nye juridiske ramme for at udøve penge- og realkreditvirksomhed i Danmark kom på plads i foråret Kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet (CRDIV)) er gennemført i lov om finansiel virksomhed. EU-forordningen om kapital- og likviditetskrav (CRR) er direkte gældende for de danske penge- og realkreditinstitutter, og ny regulering af systemisk vigtige institutter (SIFI er) er vedtaget. Et omfattende lovkompleks som det er en meget tids- og ressourcekrævende opgave for institutterne at tilpasse sig. 15 OVERBLIK OVER IMPLEMENTERING AF NYE EU-REGLER CRDIV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som penge- eller realkreditinstitut. Det er hensigten, at de nye regler skal gøre den finansielle sektor i EU mere robust. Gennemførelsen af CRD IV i lov om finansiel virksomhed trådte i kraft den 31. marts 2014, mens CRR var gældende fra den 1. januar På nogle områder sker der en indfasning over en årrække. De nye regler vil blive suppleret af yderligere EU-regler såkaldt niveau 2 regulering. De udfyldende retsakter kan være i form af både direktiver og forordninger. I det omfang de supplerende regler kræver tilpasninger i de danske regler, vil der politisk blive taget stilling hertil. Det er i den forbindelse vigtigt, at den politiske indflydelse på regelfastsættelsen fastholdes. Elementerne i den nye regulering, som kan give udfordringer for realkreditinstitutterne, er omtalt nedenfor. KAPITAL OG KAPITALKRAV Kravene til såvel størrelsen som kvaliteten af kapitalen i penge- og realkreditinstitutter stiger betydeligt med indførelsen af de nye kapitalkravsregler. Der er indført nye krav til kapitalbuffere. En kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk buffer. Sidstnævnte er en buffer, som skal dæmpe konjunkturerne. Formålet med bufferne er at få institutterne til at opbygge reserver. Den kontracykliske buffer bygger oven på kapitalbevaringsbufferen og vil variere mellem 0 og 2,5 pct. af risikovægtede aktiver afhængig af konjunkturerne. Endelig kommer krav til en systemisk risikobuffer på op til 3 pct. Samlet set betyder de nye regler, at kravet til realkreditinstitutternes egenkapital stiger fra de nuværende 2 pct. op til 12,5 pct., og kravet til den samlede kapital stiger fra 8 pct. op til 14 pct. Stramningen af kravene til størrelsen og kvaliteten af kapitalen indfases til og med Dertil kommer, at institutterne kan være pålagt et solvensbehov fastlagt af det nationale tilsyn, og instituttet kan selv ønske en vis reservebuffer. Det vil være krav, som lægges oven i de 14 pct. til den samlede kapital. For at leve op til de kommende kapitalkrav må realkreditinstitutterne polstre sig med kapital i de kommende år. Vi ser positivt på, at der er i den forbindelse er givet et nyt instrument i form af stemmeløse aktier til kapitalfremskaffelse i de omdannede fonds- og foreningsejede realkreditinstitutter. Tiltaget i form af stemmeløse aktier kan dog næppe stå alene. Institutterne vil formentlig have behov for at øge indtægterne for at generere den nødvendige kapital; ved udstedelse af stemmeløse aktier skal der også betales afkast til de nye aktionærer. De allerede vedtagne forhøjelser af bidragssatserne må også ses i lys af behovet for ny kapital. De nye kapitalkrav rammer alle finansielle virksomheder

16 i EU. Så selv om bidragene stiger, ændrer det ikke på det forhold, at dansk realkredit er et af verdens billigste realkreditsystemer - formentlig det billigste. LIKVIDITET Der sker en fuld indfasning af det nye kortsigtede likviditetskrav (LCR) fra Det er under den væsentlige forudsætning, at de danske realkreditobligationer i tilstrækkeligt omfang kan medregnes fuldt ud som likvide papirer i LCR. For en nærmere orientering om fastlæggelse af likvide aktiver henvises til kapitlet Kampen for de danske realkreditobligationer. Nærmere krav til stabil finansiering afventer EU-regler på området. Realkreditrådet går ud fra, at de danske myndigheder, når tiden oprinder, får godkendt den nye danske løsning for håndtering af refinansieringsrisikoen i relation til den kommende EU standard. MAKROPRUDENTIELLE VÆRKTØJER Erhvervs- og vækstministeren har fået adgang til at anvende såkaldt makroprudentielle værktøjer for at mindske den systemiske risiko. Det kan være højere risikovægte til at håndtere aktivbobler inden for beboelses- og erhvervsejendomssektoren og dermed højere kapitalkrav til udlån på disse områder. En forøget risikovægt på et realkreditlån til en ejerbolig vil være en ekstra omkostning for realkreditinstituttet. De øgede omkostninger vil gøre det dyrere at låne. Man bør derfor være varsom med at anvende disse værktøjer. GOVERNANCE De nye kapitalkravsregler fra EU indeholder væsentlige krav til ledelsen af kreditinstitutter. For systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI er, sættes der en grænse for antallet af bestyrelses- og direktørposter. Kravet indebærer, at et medlem af bestyrelsen i et SIFI institut højst må have én direktørpost samt to bestyrelsesposter eller fire bestyrelsesposter. For denne regel er der fastsat undtagelser, når der er tale om poster i virksomheder, som ikke overvejende forfølger kommercielle formål, når bestyrelsesmedlemmet er udpeget af staten osv. Herudover er der mulighed for, at Finanstilsynet kan give tilladelse til én ekstra bestyrelsespost, hvis tilsynet skønner det forsvarligt i forhold til arbejdsmængden eller tillade, at en bestyrelsespost ikke medregnes, hvis ressourceforbruget er beskedent. Uanset muligheden for at dispensere i særlige tilfælde, står det klart, at finansielle virksomheder - herunder realkreditinstitutterne - er underlagt strengere krav end andre virksomheder. Dermed risikerer man, at det bliver sværere for realkreditinstitutter at tiltrække kvalificerede direktør- og bestyrelsesemner. Det står i modstrid med reglernes formål om at sikre bedre ledelse. Realkreditrådet opfordrer derfor til, at man ved anvendelsen af reglerne anlægger en fleksibel praksis, der gør det muligt at sikre de rigtige kompetencer til institutternes ledelse. REGULERING AF SIFI ER Realkreditrådet er tilfreds med, at alle væsentlige danske realkreditinstitutter er udpeget som SIFI er. Det er centralt, at der ikke er væsentlige realkreditinstitutter, som ikke er SIFI er, da problemer for ét institut kan få betydning for tilliden til hele det danske realkreditsystem. SIFIreglerne træder i kraft den 1. januar Der stilles på en række punkter skrappere krav til SIFI er end til andre penge- og realkreditinstitutter. Det gælder bl.a. kapitalkrav i form af en SIFI-buffer, jf. ovenfor. Kravene skal samlet set sikre, at de har en tilstrækkelig robusthed. Men Danmark skal ikke løbe foran andre EU-lande, 16

17 hvilket ville have været tilfældet, hvis der var blevet indført en krisehåndteringsbuffer på nuværende tidspunkt med SIFI-relgerne. ADMINISTRATIVE BYRDER Det samlede lovkompleks indeholder en lang række krav til de finansielle virksomheders ledelse. Det drejer sig blandt andet om nedsættelse af nominerings- og risikoudvalg, etablering af whistleblowerordninger og krav om udarbejdelse af genopretningsplaner. Alt i alt meget tids- og ressourcekrævende opgaver. Både Finanstilsynet og EU-Kommissionen udarbejder skøn for de administrative byrder forbundet med de forskellige nye initiativer. Disse skøn ligger meget under, hvad der er realiteten. Det er ikke atypisk, at forholdet mellem skøn og realiteter er en faktor 10. De samlede omkostninger til at etablere de nye indberetningssystemer er også betragtelige. Vi mener ikke, at myndighedernes opgørelse over de administrative byrder for erhvervslivet er et fair bud på, hvad regelkomplekset i realiteten betyder for sektoren. Derfor bør man overveje at ændre opgørelsesmetoden, så det afspejler virkeligheden. Samtidig skal der naturligvis holdes et stærkt fokus på, om nye regler belaster virksomhederne i unødig grad, og om der findes mindre ressource- og tidskrævende løsninger, når man laver reglerne. 17

18 Fælles EU rammelovgivning for covered bonds EU-Kommissionen overvejer at se på muligheden for at indføre en EU rammelovgivning for covered bonds. Vi er som udgangspunkt positive over for Kommissionens intention, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være store udfordringer ved at søge at forene de forskellige eksisterende nationale lovgivninger for covered bonds. Reguleringen bør være i form af et direktiv med minimumskrav, så det kan rumme forskellige forretningsmodeller. LANGFRISTET FINANSIERING EU-Kommissionen offentliggjorde i slutningen af marts 2014 en meddelelse om den langsigtede finansiering af den europæiske økonomi. Meddelelsen indeholder nogle initiativer, som skal følge op på udfordringerne med langsigtet finansiering af væksten i Europas økonomi. Og her indgår covered bonds som et område, der har en plads i en fremtidig finansieringspolitik for EU. Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) har undersøgt, om den lavere risikovægt, og dermed det lavere kapitalkrav, som er knyttet til covered bonds sammenlignet med andre obligationer, fortsat er berettiget. Dernæst har EBA afdækket de bedste egenskaber ved covered bonds i forskellige lande. Resultatet af det samlede arbejde fra EBA er indeholdt i en rapport, som blev offentliggjort i juli AFDÆKNING AF BEDSTE EGENSKABER EBA har med baggrund i et opdrag fra det europæiske systemiske risikoråd foretaget en vurdering af de bedste egenskaber ved covered bonds lovgivning. På en række områder er der fremlagt anbefalinger til bedste egenskaber se faktaboks. Anbefalingerne er rettet mod de nationale tilsyn med henblik på at blive indarbejdet i national lovgivning. KAPITALKRAV TIL COVERED BONDS I forhold til Kommissionen har EBA bl.a. set nærmere på risikovægtningen for covered bonds, og dermed om det lavere kapitalkrav sammenlignet med andre obligationer er berettiget. EBA har afleveret sin vurdering til Kommissionen sammen med anbefalingerne om bedste egenskaber. EBA vurderer, at den lavere risikovægt for covered bonds kan fastholdes. Det anbefales at udbygge sikkerheden for covered bonds med anbefalinger om krav til overdækning (OC-krav), krav til likviditetsbuffer, tilsynets rolle og offentliggørelse. Mens nogen af punkterne giver megen mening, er der andre, som er mindre hensigtsmæssige, herunder kravet til overdækning. Det skyldes, at ratingbureauerne kræver en høj overdækning af obligationer med høj kreditrisiko, fx obligationer udstedt i lande med juridisk svage realkreditsystemer. En høj overdækning er således ikke nødvendigvis et tegn på høj kvalitet. ØGET EUROPÆISK REGULERING Med rapporten fra EBA om covered bonds har Kommissionen fået et grundlag, der kan indgå i dens videre overvejelser om at indføre en EU rammelovgivning for covered bonds. Vi er som udgangspunkt positive over for Kommissionens intention, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der vil være store udfordringer ved at forene de forskellige eksisterende nationale lovgivninger for covered bonds. 18

19 I forbindelse med vedtagelsen af finansiel lovgivning i EU efter finanskrisen, er der flere eksempler på, at det danske realkreditsystem er kommet i klemme. Det skyldes, at der lovgives med en traditionel bankmodel for øje og ikke en specialbankmodel, som de danske realkreditinstitutter. Det til trods for, at den danske realkreditmodel har vist sin styrke under den finansielle krise. På den ene side kan Kommissionens initiativ ses som en oplagt mulighed for at få beskrevet og lovfæstet, hvad der kendetegner et stærkt realkreditsystem. På den anden side rummer sådanne initiativer altid risikoen for, at et lille land kommer i klemme. Vi vil gå konstruktivt men også kritisk ind i arbejdet med at undersøge grundlaget for en rammelovgivning. I arbejdet er det vigtigt at have for øje, at for detaljerede regler kan gøre det svært at bevare et velfungerende system som det danske, mens en mere udvandet model vil indebære en risiko for, at der ikke eksisterer en tilstrækkelig sikkerhed bag covered bonds. Mindre tillid til covered bonds kan betyde højere priser. De helt overordnede centrale elementer, som vi mener, skal indgå i en EU rammelovgivning for covered bonds, er: At de underliggende aktiver for obligationerne skal give en reel sikkerhed. Sikkerhederne skal have en stabil værdi svarende til pantsikrede lån i ejendomme. Desuden skal der være åbenhed om/krav til offentliggørelse af, hvilke aktiver der ligger bag lånene. Det vil være uhensigtsmæssigt med krav fastsat ved lov til fordelingen mellem lån sikret ved pant i henholdsvis beboelses- og erhvervsejendomme i cover poolen Tilstedeværelsen af et nationalt tilsyn med udstederne af covered bonds En effektiv mulighed for at realisere pantet i en misligholdelsessituation med henblik på at kunne sikre pantets funktion som sikkerhed for lånet. I de videre overvejelser er det væsentligt at sikre, at velfungerede eksisterende systemer som det danske ikke påvirkes negativt af øget harmonisering. Et fælles regelsæt skal kunne rumme forskellige forretningsmodeller. Reguleringen bør derfor være i form af et direktiv med minimumskrav. EBA s anbefalinger til bedste egenskaber 19 Privilegeret adgang for investorer i covered bonds til særlige aktiver ( dual recourse ) Segregering af aktiver i cover pool og ingen acceleration ved konkurs ( bankruptcy remoteness ) samt krav til administration af cover pool ved udsteders konkurs Krav til sikkerheder (aktiver) i cover pool (sammensætning og geografisk placering af sikkerheder) Værdiansættelse af ejendom og frekvens herfor samt LTV-grænser (lånegrænser) Krav til sikkerhedsgrundlag og minimum overkollateral (OC-krav) Krav til styring af risiko på aktiver og passiver (anvendelse af derivater til risikoafdækning, likviditetsbuffer, stress-test) Udsteder underlagt tilsyn og krav om cover pool monitor samt klare regler for tilsynets rolle og håndtering i tilfælde af udsteders konkurs Krav til offentliggørelse af oplysninger om cover poolen (omfang og frekvens)

20 Mobilitet på realkreditmarkedet En rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet konkluderer, at der ikke findes særlige gebyrer i forbindelse med skift af realkreditinstitut. Det er vigtigt for konkurrencen på realkreditmarkedet, at forbrugerne ikke oplever unødige barrierer, når de ønsker at skifte realkreditinstitut. Rapporten bliver fulgt op af en række initiativer, der skal øge gennemsigtigheden på realkreditmarkedet. Bl.a. skal der etableres et prissammenligningsværktøj, der skal vise de faktiske priser på boliglån fra både penge- og realkreditinstitutter. Realkreditrådet støtter forslag, der øger gennemsigtigheden på realkreditmarkedet. En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet om konkurrence på realkreditmarkedet afleverede i juni 2014 sin rapport om Barrierer for forbrugernes mobilitet på realkreditmarkedet. Arbejdsgruppen havde til opgave at se på forbrugernes muligheder for at skifte realkreditinstitut og omkostningerne forbundet hermed. Rapporten konkluderer, at omkostningerne i forbindelse med at skifte realkreditinstitut er de samme som de omkostninger, der er forbundet med at lægge et lån om inden for samme realkreditinstitut. Hvis en låntager ønsker at skifte realkreditinstitut, er der alene tale om omkostninger, som følger lånet og selve låneomlægningen. Rapporten indeholder seks anbefalinger, der skal bidrage til at skabe bedre konkurrence, øge gennemsigtigheden og gøre det nemmere for forbrugerne at få overblik over omkostningerne ved at skifte realkreditinstitut. 1. PRISSAMMENLIGNINGSVÆRKTØJ Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et prissammenligningsværktøj, der skal vise de faktiske priser på boliglån fra realkredit- og pengeinstitutter, således at det bliver lettere for forbrugerne at sammenligne priser på tværs af institutterne. Realkreditten tilbyder allerede i dag en prisguide, som giver et overblik over forskellige bidrag og gebyrer på tværs af realkreditinstitutterne, og som gør det nemt at sammenligne produkterne. Med forslaget lægges der op til, at forbrugerne får mulighed for at sammenligne boliglån fra både realkreditinstitutter og banker. Det er en mulighed, som Realkreditrådet hilser velkommen. 2. SKILTNING FOR BIDRAGSSATSER OG GEBYRER Arbejdsgruppen anbefaler, at der udformes regler for, hvordan realkreditinstitutterne skal skilte med deres bidragssatser og gebyrer. Bl.a. foreslås det, at institutterne skal oplyse både størrelse og beregningsmetode for bidragssatser m.v. samt gruppere gebyrer efter, hvilket tidspunkt i et låneforløb de opkræves. Realkreditrådet støtter ønsket om gennemsigtighed, men foretrækker frem for nye regler om skiltning at bruge kræfterne på at lave et godt prissammenligningsværktøj. 3. FÆLLES PRINCIPPER FOR LÅNEDOKUMENTER Det er meget information, låntageren skal forholde sig til, når man ønsker et realkreditlån, og lånedokumenterne varierer fra institut til institut. Arbejdsgruppen anbefaler 20

21 derfor, at der ses på mulighederne for fastsættelse af fælles principper for udarbejdelsen af lånedokumenter. Hensigten er at gøre det lettere for forbrugerne at forstå dokumenterne og sammenligne priser i forbindelse med tilbud fra forskellige institutter. Realkreditinstitutterne er selvfølgelig interesseret i, at informationen til låntagerne er så tilgængelig som mulig, og derfor er det også noget, institutterne løbende arbejder med. Vi vil arbejde konstruktivt med arbejdsgruppens forslag. Men vi må erkende, at det ikke er nogen let opgave, for informationsmængden skyldes bl.a. lovgivningskrav af hensyn til forbrugerbeskyttelse, herunder fra EU. 4. PRÆCISERING AF REGLER FOR VARSLING AF ÆNDRINGER I GEBYR- OG BIDRAGSSATSER Arbejdsgruppen anbefaler, at bidragsændringer og ændringer i gebyrer, som indgår i låneaftalen, skal varsles individuelt og med 3 måneders frist. Bankerne kan imidlertid nøjes med at varsle med en måned, og denne forskelsbehandling virker ikke umiddelbart begrundet. 5. PRÆCISERING AF REGLER FOR ÆNDRINGER I GEBYR- OG BIDRAGSSATSER Arbejdsgruppen anbefaler, at vilkår om ændringer af gebyrer og bidrag skal være klart fremhævet i lånekontrakten at der udformes eksempler på, hvilke begrundelser der kan siges at være vilkårlige og derfor ikke er acceptable at der bliver en pligt til, i forbindelse med ændringer i gebyr- og bidragssatser, at forklare forbrugerne baggrunden for disse ændringer. Vi er positive over for at se nærmere på, om der kan gives endnu mere klar information i forbindelse med ændringer i gebyr- og bidragssatser til realkreditinstitutternes kunder, end det allerede sker i dag. Det er samtidig glædeligt, at arbejdsgruppen anerkender behovet for at fastholde realkreditinstitutternes fleksibilitet i forhold til at regulere sine priser over tid. Realkreditinstitutterne indgår typisk aftaler, der varer i 30 år. Det er umuligt at forudsige alle de ting, der kan opstå over en 30- årig periode, og det er derfor helt afgørende for at sikre en bæredygtig forretning, at institutterne kan regulere prisen undervejs i aftaleforløbet. 6. UNDERSØGELSE AF KURSSKÆRING. Arbejdsgruppen anbefaler, at Finanstilsynet nærmere undersøger institutternes kommunikation omkring kursskæring. Kursskæring kan være en omkostning i forbindelse med salg af obligationer. Realkreditrådet bidrager gerne til en undersøgelse af, hvordan realkreditinstitutterne kommunikerer vedrørende kursskæring. 21

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10

1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.

Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012. Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 89 Bilag 7 Offentligt (01) Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlan og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel

Læs mere

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV)

Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) Nye internationale reglers betydning for dansk realkredit (Basel III / CRD IV) De internationale anbefalinger til nye likviditets- og kapitaldækningsregler for banker og realkreditinstitutter vil føre

Læs mere

Mere robust ejendomsfinansiering

Mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet

Læs mere

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED

BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FORELØBIG AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER OKTOBER 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Lov om håndtering

Læs mere

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet.

mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og beskæftigelse i samfundet. 10. oktober 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af

Læs mere

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.

REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet

Likviditetsreglerne gør rentetilpasningslånene så dyre, at de reelt vil forsvinde fra realkreditmarkedet S429 - D12703 16. april 2010 Nyhed til hjemmesiden Realkreditrådet svarer på EU's forslag om nye likviditets- og kapitaldækningsregler Det danske realkreditsystem bliver stærkt svækket, hvis EU's forslag

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14

Forslag. Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed. Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2013-14 Fremsat den 28. november 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Læs mere

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer

6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer 6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.

Læs mere

Implementering af boligkreditdirektivet

Implementering af boligkreditdirektivet Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Den klassiske danske realkreditmodel

Den klassiske danske realkreditmodel Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...

Læs mere

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER

STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER STATUSRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM LIGE KONKURRENCEVILKÅR MELLEM PENGE- OG REALKREDITINSTITUTTER FEBRUAR 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. Fundingstrukturer... 7 2.1 Pengeinstitutternes

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Betingelser for et godt realkreditsystem

Betingelser for et godt realkreditsystem Betingelser for et godt realkreditsystem Koncernchef Peter Engberg Jensen 29. marts 2011 Hvad vil det sige at have verdens bedste realkreditsystem? I låntagernes øjne? Fra investorernes synsvinkel? Fra

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014

FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales

Læs mere

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg

Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg Finanstilsynet Vejledning til Lov om finansiel virksomhed 124, stk. 5 Krav til kapital til opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metoden 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive Finanstilsynets

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold:

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Abonner på nyheder fra kfst.dk og forbrug.dk Lyt til vores podcast Følg forbrug.dk på Facebook Følg os på Twitter: @konkurog forbrug @forbrugdk @JakHald

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter

Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter Finanstilsynet 12. marts 2018 Redegørelse om temaundersøgelse: Likviditetsbuffere i penge- og realkreditinstitutter I efteråret 2017 gennemførte Finanstilsynet en temaundersøgelse af de aktiver, der indgår

Læs mere

Det er i den forbindelse vigtigt, at der i lovgivningen tilgodeses en række vigtige hensyn:

Det er i den forbindelse vigtigt, at der i lovgivningen tilgodeses en række vigtige hensyn: 1/6 Fredag den 23. marts 2007 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om indførelsen af særlige dækkede obligationer Der er enighed

Læs mere

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013

Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked. 18. november 2013 Asset Allocation Netværk IV-2013: PensionDanmark og det danske realkreditmarked 18. november 2013 Agenda Kort om PensionDanmark Hvilken rolle spiller realkreditobligationer i investeringsporteføljen Hvad

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug

Læs mere

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne

Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne NR. 9 NOVEMBER 2015 Efterlysning: En flerårig plan for nedrivning af faldefærdige rønner i yderområderne De færreste har lyst til at købe et hus med en ruin som nærmeste nabo. Udviklingen af nedrivningsmodne

Læs mere

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter

Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Finanstilsynet 2. december 2014 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio.

Indhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio. Realkreditfinansiering til Danske Fjernvarmeværker. Agenda 1. Kort præsentation 2. Nykredit en finansiel samarbejdspartner 3. Renteprognose og økonomisk vejrudsigt 4. Daglig bank i Nykredit 5. Realkreditbelåning

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25.

Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2015. 25. Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2015 25. marts 2015 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013

Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013 Tillæg nr. 1 til Basisprospekt for særligt dækkede obligationer udstedt af DLR Kredit A/S dateret 27. maj 2013 Dato: 13. marts 2014 I forbindelse med offentliggørelse af DLR Kredits årsrapport for 2013

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde den 2. oktober 2014 v. formand for Realkreditrådet, koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit

Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde den 2. oktober 2014 v. formand for Realkreditrådet, koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit Mundtlig beretning, Realkreditrådets årsmøde den 2. oktober 2014 v. formand for Realkreditrådet, koncernchef Michael Rasmussen, Nykredit -Det talte ord gælder- Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

SDO'ere - en oversigt over det ny regelsæt

SDO'ere - en oversigt over det ny regelsæt 'ere - en oversigt over det ny regelsæt August 2007 Realkreditrådet Udstedere af obligationer med sikkerhed i fast ejendom Udstedere Indtil 1. juli 2007 Efter 1. juli 2007 Realkreditinstitutter Realkreditobligationer

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

RAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse

RAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse RAPPORT Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse MAJ 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 KAPITEL 2 LOVGIVNING OG AKTUELLE KRAV TIL SUPPLERENDE

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Fokus Forslag til forordning om benchmarks

Fokus Forslag til forordning om benchmarks Kapitalmarked og finansielle virksomheder 31. oktober 2013 Fokus Forslag til forordning om benchmarks I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Kommissionens forslag (klik på link) til forordning vedrørende

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Sikkerhed i danske covered bonds

Sikkerhed i danske covered bonds Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Finanstilsynet Att. Anders Raun Vejledende udtalelse om NEPinstrumenter Resumé Finanstilsynet har sendt en vejledende udtalelse i høring vedrørende kreditinstitutternes risikostyring af egne udstedte NEP-instrumenter

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit. Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014

DLR Kredit A/S. En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise. December 2014 DLR Kredit A/S En rejse mod tilsynsgodkendte ratingmodeller under en finanskrise December 214 2af 17 UDVIKLING I OVERTAGNE EJENDOMME OG TVANGSAUKTIONER Fra 21 til 212 oplevede DLR en forøgelse i antallet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. juni 2014 13/10190-936 jhn/dep Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere